ÆNDRINGSFORSLAG TIL POLITISKE PAPIRER

Transkript

1 ÆNDRINGSFORSLAG TIL POLITISKE PAPIRER INDHOLD s. 3: TEMAUDTALELSEN til behandling s. 11: TEMAUDTALELSEN til indarbejdelse s. 17: PHP en til behandling s. 33: PHP en til indarbejdelse s. 41: VEDTÆGTERNE

2

3 side 3 af 48 BESKYT FÆLLESSKABET STOP KRIMINALITETEN ÆNDRINGSFORSLAG TIL BEHANDLING PÅ LANDSMØDET Temadiskussion: SFU s retspolitiske analyse (A1-A6) A1 Linjerne slettes og erstattes med: Dette papir har til formål at gøre SFU s retspolitik krystalklar. SFU s retspolitik har ét overordnet mål: At sænke kriminaliteten. Dette skal gøres gennem både straf og forebyggelse. Vi vil gøre op med et indtryk af, at venstrefløjen ikke magter at komme med nogen løsninger på den voksende grove voldelige kriminalitet. Nogle handlinger skal være ulovlige, da det er klart, at vi som samfund ikke vil acceptere overfald, mord og voldtægter. Vi ved dog også, at det sjældent er strafferammen, der er afgørende for, om gerningsmanden overfalder nogen eller ej. Antallet af slåskampe vil nok være det samme, uanset om straffen er 5 måneder eller 5 år. Det vigtige i den sammenhæng er, at handlingen er gjort ulovlig ikke hvad straffen er. SFU forstår således, at der er grund til at straffe nogle mennesker for deres handlinger. Der skal dog kun straffes, hvis man har en berettiget forventning om, at straffen kommer til at nedsætte kriminaliteten i samfundet. Hvis man begynder at straffe mere end nødvendigt, så tager man del i et kapløb, man ikke vil kunne vinde. Hvis man eksempelvis vil sende et signal om, at overfald med et boldtræ er helt uacceptabelt, og strafferammen derfor skal hæves fra 6 til 12 år, opstår spørgsmålet om, hvorfor 12 år er nok. Hvorfor ikke 16 eller 20 år? Man risikerer aldrig at kunne tage afstand nok. Så vigtig som straffene er, så er forebyggelse stadig afgørende for at sænke kriminaliteten. Ingen er født kriminel og ingen behøver at forblive kriminel. Vi kæmper for et lige samfund, hvor alle har tilstrækkelige ressourcer (sociale såvel som økonomiske), således at ingen tvinges ud i kriminalitet i desperation over en udsigtsløs fremtid. MOTIVATION: Forslaget forsøger at se fremad. Her forsøges ikke at tage afstand fra tidligere tiders strømninger på venstrefløjen. Herudover går forslaget ikke ind i diskussionen om, hvorvidt venstrefløjen har taget forbrydernes parti. Denne diskussion er meget diffus og ufrugtbar. Hvad afgør, om man tager forbrydernes parti? Forslaget forsøger at undgå spørgsmålet om, hvorvidt man må bryde lovgivningen i det hele taget. Vi forsøger i stedet at fokusere på kerneområderne; nemlig at påføre andre direkte fysisk skade. Folk der har brudt (på tidspunktet gældende) lovgivning inkluderer stifterne af den danske arbejderbevægelse, Nelson Mandela og Martin Luther King jr. Endeligt forsøger ændringsforslaget at skabe et klart fokus, nemlig at bekæmpe kriminaliteten. Det går ikke ind i en debat om, hvorvidt der er tale om en første, anden eller tredje vej. Den

4 side 4 af 48 diskussion har mere akademisk interesse end praktisk betydning for borgerne. Man kan endvidere spørge, om der ikke er mange andre partier i folketinget, der selv mener, at de går ind for forebyggelse, konsekvens og rehabilitering. Det er vigtigere at præsentere et klart alternativ end retorisk at falde i med resten af koret. Stillet af Anders Svendsen (SFU Sundby), Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby), SFU Nørrebro og Jeppe Juul Garnak (SFU Brønshøj/Vanløse). Vedtages forslag A1, bortfalder forslag A2, A3a, A3b, A3c, I1, I2 og I3. A2 Afsnit 3 (l ) og afsnit 4 (l ) byttes om med undtagelse af formuleringerne Vi vil for det første (l.13) og Vi vil for det andet (l.21) der forbliver. MOTIVATION: Vi skal ikke for det første gå ind for hårdere straffe. Stillet af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). Sideordnet afstemning A3a l : Venstrefløjen ofrets ændres til Vi er på venstrefløjen alt for ofte kommet til at fremstå som om vi tager forbryderens parti frem for ofrets. MOTIVATION: Vi mener ikke, at vi har taget forbryderens parti, derimod er vi helt rigtig ofte kommet til at fremstille os selv sådan. Stillet af Laila Lauridsen og Andreas Seeberg (begge Århus Midt) samt Britta Anker Bak, Gitte Bjørndal Velling og Mads Kjærulff Sørensen (alle Århus Nord). A3b I linje 18 slettes teksten Venstrefløjen har desværre alt for ofte haft tendens til at tage forbryderens parti frem for ofrets. MOTIVATION: Vi mener ikke, at venstrefløjen har taget forbryderens parti. Venstrefløjen har været berøringsangste og haft uld i mund som der står ovenover, men vi har ikke taget forbryderens parti. Det er en borgerlig løgn, som jeg ikke kan se nogen grund til at vi blåstempler i vores retspolitiske papir. Stillet af Thomas Juhl, Andreas Seeberg og Benjamin Bilde (alle Århus). A3c Det oprindelige A4 I linje slettes teksten Det er ikke altid nok at sætte en forbryder ned sammen med en psykolog. MOTIVATION: Et spøjst angreb på psykologbehandling midt i et eller udmærket afsnit. Naturligvis er det ikke nok at tale med en psykolog, men det kan i mange tilfælde være et nødvendigt skridt på vejen. Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus

5 side 5 af 48 A5 Linje 36 [ kriminalitet er et brud ]-43 slettes og erstattes af: Målet med at have et retssystem er at mindske lidelsen i samfundet. Det vil sige, både den lidelse ofret føler ved at blive krænket og den lidelse, man udsætter gerningsmanden for ved straf, som f.eks. frihedsberøvelse. Samfundet skal således straffe nok til at afskrække, men ikke så meget, at straffen bliver unødigt hård eller lang. Vi ved nu, at man ikke bliver mindre kriminel af at ryge i fængsel. Blandt fangerne i de danske fængsler er der ca % gengangere. Hvis man sætter folk for længe eller for ofte i fængsel, vil man derfor skabe flere ofre for kriminalitet. MOTIVATION: Forslaget ændrer det oprindelige forslags i vores øjne simple tilgang til, hvornår noget skal straffes. Det oprindelige forslag lyder nemlig: kriminalitet er et brud på fællesskabets interesser. Hvis man mener, at det er ok at smide folk i fængsel pga. brud på de regler, der til enhver tid er gældende, så accepterer man eksempelvis også, at det var ok at straffe en kvinde for at få foretaget en abort i Det går vi ikke ud fra, var forfatternes intention derfor denne præcisering. Forslaget gør endvidere op med en ordlyd, der lyder lidt for meget som signalpolitik, da der i vores øjne bliver lagt op til, at man straffer for at vise, at man er uenig, i stedet for at løse problemet. Stillet af: Anders Svendsen (SFU Sundby) og Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) Vedtages A5, bortfalder I5, I6 og I7. A6 I linje 47 indsættes efter ordet gaden følgende sætning: så de kan blive resocialiseret og indgå i fællesskabet på ny MOTIVATION: Det er vigtigt ikke at lægge et ensidigt fokus på straf for straffens skyld. Stilet af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). Temadiskussion: Det personlige ansvar (A7-A12) A7 Linjerne 51-52: Venstrefløjens berøringsangst [ ] samfundets skyld. slettes. MOTIVATION: At venstrefløjen ikke har stemt for en stribe af de stramninger af straffeloven, skiftende flertal har foreslået, betyder ikke, at man er berøringsangst over for straffe. Det betyder blot, at man anser de eksisterende strafferammer for at være tilstrækkelige og de er immervæk også straffe. Var man berøringsangst, ville man have stillet forslag om at sænke strafferammen, hvilket ikke er sket. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) A8 I linje 53 efter ordet aldrig indsættes ordet kun, og efter ordet skyld indsættes følgende:, men det kan ske, at folk fanges i systemets bureaukrati.

6 side 6 af 48 MOTIVATION: Det er forkert helt at benægte, at et samfund kan bære en del af ansvaret for den kriminalitet der foregår i det. Dermed ikke sagt, at kriminaliteten er samfundets skyld alene. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). A9 I linje slettes teksten vil den altid være forbryderens eget ansvar og erstattes af: vil forbryderen for det meste bære en stor del af ansvaret MOTIVATION: Det giver ingen mening at sige, at forbryderen altid bærer hele ansvaret. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg). A10 I linje slettes Som individ har man altid et personligt ansvar. Man har altid et valg. og erstattes med Som individ har man et personligt ansvar. MOTIVATION: Det giver ingen mening at sige, at forbryderen altid har et valg. Stillet af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Hindsholm (SFU-Aalborg). A11 Linjerne slettes og erstattes af: Samtidig mener vi som socialister, at mange samfundsmæssige faktorer påvirker individets situation og dermed individets valg. Vi lever i et klassesamfund og kriminaliteten må derfor altid ses i et klasseperspektiv. Når kapitalisterne i deres grådige jagt på profit begår skattesvindel i milliardstørrelse, bryder arbejdsmiljøloven eller ødelægger hele naturområder, er det et angreb på fællesskabet! Den borgerlige regering har i den tid, den har siddet på magten givet denne form for kriminalitet, som begås af samfundet absolutte top, lov til at vokse. Og denne form for kriminalitet som er med til at ødelægge vores samfund og naturen tager vi i SF Ungdom skarp afstand fra. Vi må derfor skelne mellem den mest udbredte form for kriminalitet, som fx butikstyveri slagsmål osv. og overklassens kriminalitet, som er et massivt angreb på vores velfærdsstat. Et vigtigt skridt på vejen til at fjerne kriminalitet blandt de laveste sociale klasser er at fokusere på forebyggelse og inkludere alle, så vi opnår et stærkt fællesskab. Men det er kun et skridt på vejen. Det er nødvendigt med et opgør med klassesamfundet, så arbejdsløshed, fattigdom og ulighed fjernes. MOTIVATION: Det oprindelige afsnit er ikke nuanceret nok. Forholdet mellem det personlige valg og samfundsmæssige faktorer som klassetilhørsforhold er en kompleks størrelse, som ikke kan defineres umiddelbart, men begge dele er absolut vigtige i forhold til at forklare kriminalitet og bekæmpe den. Vi må anerkende, at det personlige ansvar ikke er en isoleret størrelse, men er i et afhængighedsforhold med individets individuelle situation. Ingen mennesker har særligt kriminelle gener, og årsagsforklaringerne til højere kriminalitetsrater i nogle samfundsgrupper

7 side 7 af 48 end i andre, skal derfor alene findes i gruppernes økonomiske og sociale kapacitet. Som vi skriver i vores principprogram: Menneskets forståelse af sig selv i samfundet er derfor afgjort af den rolle, som mennesket indtager i samfundet, og de ideologier, der findes i samfundet. Mennesket og samfundet påvirker altså gensidigt hinanden, både hvad angår den konkrete omformning af omgivelserne, og samfundets ideologier og forestillinger. I den mest ekstreme situation kan vi overhovedet ikke sammenligne en mor, som stjæler et brød til sine sultende børn, og en rig mand, som gør det samme, bare fordi han ikke lige gider betale bageren. Det er pointen med forslaget. Stillet af SFU Nørrebro, SFU Brønshøj, Anders Svendsen (SFU-Sundby) A12 Afsnittet "Det personlige ansvar" (linje 50-59) slettes og erstattes af følgende: Det personlige ansvar Som individ fødes man ind i en række sociale strukturer, der bestemmer rammerne for ens liv. Disse strukturer udstyrer individet en bestemt social baggrund at handle på baggrund af, men det vil til enhver tid være individet selv, der træffer sine valg. Når man begår en bestemt kriminel handling, er det ikke samfundets skyld, men det er snarere udtryk for et personligt valg i situationen. Et valg som har konsekvenser for ofrene, konsekvenser for fællesskabet. Masser af faktorer kan forklare, at raske folk begår kriminalitet, men årsagsforklaringerne skal vi bruge i vores forebyggelsesindsats, aldrig som undskyldning for den enkeltes handlinger. MOTIVATION: Ændringsforslaget skærper den oprindelige tekst, og den trækker tråde tilbage til vores principprogram, hvori det netop fremgår, at samfundets strukturer danner rammen om individers liv i samfundet. Ændringsforslaget går således mere i dybden med vores opfattelse af forholdet mellem individ og samfund, mens det gør den meget vigtige egenskab ved individet som handlende, frit væsen klart. Hvis vi udelukkende siger, at samfundsstrukturerne definerer individers liv, får individer ikke mulighed for at forme deres liv, og vi mister blikket for den frie vilje. Mennesker former selv deres liv på baggrund af strukturelle rammer. Det er disse rammer, vi gerne vil ændre, så flere og almindelige mennesker får flere og bedre muligheder i deres liv. Vi vil bryde med den negative sociale arv, som er et godt eksempel på, hvordan mulighederne i livet er grundlæggende skævt fordelt i strukturerne i samfundet. Stillere: Christian Vedersø (Vesterbro), Mina Bernardini (Indre By) Vedtages forslag A12, bortfalder forslag A7, A8, A9, A10, A11, I9 og I10. Temadiskussion: Straf, rehabilitering og forebyggelse (A13-A17) A13 I linje slettes teksten Et godt eksempel [ ] krænkelser fra ægtefællen og erstattes af: Der bør for eksempel ikke gives rabat til bestemte former for vold, alene på baggrund af et tæt forhold mellem voldsmanden og offeret.

8 side 8 af 48 MOTIVATION: Strafferammen for simpel vold er op til tre år, og op til seks år for grov vold. Dette er fuldt tilstrækkeligt. Det, der kan være brug for er, at en rabat ved udmåling af straf for hustruvold fjernes, ligesom det for nylig er sket med ægtefælledrab. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) A14 Linjerne slettes og erstattes af følgende: Genoprettende ret Fængselsstraffe løser dog ikke i sig selv alle problemer, da dømte ofte forsætter den kriminelle løbebane efter fængselsophold. Derfor bør vi også tænke i nye baner, der kan ændre den kriminelles adfærd på lang sigt. I SFU, ligesom i SF, tror vi på at genoprettende ret er en af vejene frem. Det går ud på at forsøge at udbedre den skadeslidtes skader, frem for gammeltestamentligt at slå skadevolderen oven i hovedet. Genoprettende ret er i særdeleshed relevant i forbindelse med ungdomskriminalitet begået af 12- til 18-årige af mindre grov karakter. Her er det afgørende at de unge oplever mærkbare konsekvenser for deres overtrædelser, der stiller dem til ansvar og opdrager dem til at forpligte sig overfor fællesskabet. Eksempler kunne være brug af konfliktråd, hvor forbryderen indgår i dialog med ofret og dermed får indblik i hvordan vedkommendes kriminelle handlinger har konsekvenser for andre, mægling der resulterer i samfundstjeneste som vask af politiets biler, rengøring af kommunale gader mv. eller som tillægsstraf krav om at man skal reparere det man har ødelagt, eksempelvis nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk mod. MOTIVATION: Forslaget ligger meget i tråd med de oprindelige, men peger mere præcist på hvad vi konkret mener er vejen frem. Alternative straffe er et lidt diffust begreb, og det som SF arbejder meget med for tiden, og som jeg mener SFU burde arbejde med, er mere konkret genoprettende ret. Det handler om at stille den enkelte person til ansvar for sine handlinger, men gøre det på en måde, så også offeret får noget ud af det. Genoprettende ret er blandt andet bærende for bekæmpelse af børne- og ungdomskriminalitet i Norge og Nordirland, hvor der har været gode resultater. Jeg er klar over at mit forslag udskriver behandlingsdomme til voldsmænd og seksualforbrydere, men det er noget der findes i forvejen og behandlingsforløb er en del af vores rehabiliteringsplan. Stillet af Benjamin Bilde Boelsmand, SFU-Århus Nord Vedtages A14, bortfalder I14, I15, I16 og I17. A15 Linje 119: ordet omfattende slettes. MOTIVATION: En del forbrydere er gengangere i de danske fængsler. Det er de fordi at det er det mest trykke sted de kender til, og er et bedre og faktisk mere luksuriøst opholdssted, end de er vant til at opleve uden for tremmerne. Og selve indespærringen, gør dem ikke noget. Vi skal have al den rehabilitering af disse mennesker som vi kan opnå. Den opnås ikke ved at gøre fængselsforholdene så gode at de indsatte ikke ønsker at befinde sig andetsteds, og at de derfor vil blive ved med at være gengangere. Desuden er der mere trængende områder for renovering i Danmark. Som f.eks. vores skolevæsen, især folkeskolen. Af Christian Winther (SFU-Aalborg).

9 side 9 af 48 A16 I linje ændres samme økonomiske gevinst som til mærkbart højere økonomisk gevinst end. MOTIVATION: Ved at belønne deltagelse i undervisning og andre tilbud, kan vi anspore og motivere til resocialisering. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) Sideordnet afstemning A17a Overskriften i linje 149 ændres til Ulighedsbekæmpelse og integration Efter linje 157 tilføjes følgende: Kombineret med den groft diskriminerende og nedsættende tone i debatten om indvandrere, båret frem af VK og især O, holder regeringen mange indvandrere udenfor fællesskabet. Dette er dybt uhensigtsmæssigt, hvis vi skal forhindre at folk forbryder sig mod fællesskabets regler. Derfor vil SFU prioritere tiltag, der har til formål at integrere indvandrere i det fællesskab, som det danske samfund består af. Dette indebærer blandt andet at hjælpe indvandrere ud af fattigdom, et opgør med den stærkt uhensigtsmæssige og ekskluderende tone i indvandrerdebatten og at intensivere og nytænke indsatsen for at få indvandrere (både mænd og kvinder) til at deltage og blive en del af det danske samfund. Dansk-kurser, uddannelse og personlig vejledning skal gøre det nemmere at socialisere sig med andre danskere, f.eks. på arbejdspladsen, i foreningsliv eller i de unges fritidsliv. For at føle et ansvar over for fællesskabet er man nødt til at føle, man er en del af det, og derfor er det vigtigt at byde nye danskere velkommen og aktivt inkludere dem i fællesskabet - ikke, som VKO, ekskludere dem og holde dem i fattigdom! MOTIVATION: Afsnittet, som det står nu, er meget kort, og stort set blot en ubegrundet kritik af regeringen. Jævnfør SFU s nye strategi om aldrig at brokke sig uden at komme med alternativer og den meget vigtige debat om integration, som ellers ikke er behandlet i papiret, er det vigtigt kort at komme ind på problemet og SFUs løsninger. Dette må selvfølgelig være, at inddrage indvandrere ordentligt i det fællesskab papiret skitserer og definerer, hvordan bedst beskyttes. VKO har krævet, at indvandrere (specielt fra Mellemøsten) konverterer til danskhed samtidig med, at de har gjort alt for at få dem til at føle sig uvelkomne. SFU er nødt til at sige fra over for denne ulogiske måde at tænke på og i stedet vægte at integrere indvandrerne i fællesskabet. Stillet af: Andreas Holck Høeg-Petersen (SFU-Helsingør), Jakob Herskind (SFU-Helsingør), Peter Kroman (SFU-Hillerød), Sara Teresa Vestergaard (SFU-Hillerød), Maria Toft (SFU- Nørrebro), Dea Sofia Højsteen (SFU-Helsingør). Vedtages A17a, indarbejdes I24 i dette forslag. A17b Afsnittet Ulighedsbekæmpelse (linje ) slettes og erstattes af følgende: Ulighedsbekæmpelse er den bedste kriminalitetsforebyggelse Social nød i form af arbejdsløshed, manglende adgang til kulturelle tilbud og generel fattigdom, presser mennesker ud i kriminalitet; større ulighed skaber mere kriminalitet.

10 side 10 af 48 Grunden til at der er mere kriminalitet i ghettolignende områder er ikke, at indvandreres kulturelle baggrund eller gener er anderledes, men at det er her, den sociale nød er størst. Vi mener at, kapitalismen som socialt system fører til social ulighed, nød og derfor også til kriminalitet. Den virkelige kamp mod kriminalitet er derfor en kamp mod ulighed kapitalismen og markedets anarki. I sidste ende er den mest effektive form for forebyggelse at fjerne den sociale nød, som ligger til grund for kriminaliteten. Al anden form for forebyggelse er absolut nødvendig, men er og bliver symptombehandling. Retspolitik og bekæmpelsen af kriminalitet kan derfor ikke ses uafhængigt af andre sociale kampe. De grundlæggende krav i kampen mod kriminalitet er derfor bedre velfærd og mindre ulighed: - Bekæmpelse af arbejdsløshed og social marginalisering - Højere løn og lavere arbejdstid- og tempo - Bedre skoler, hvor der tages hånd om alle - Bedre fritidsklubber og daginstitutioner MOTIVATION: I papiret, som det står nu, præsenteres forebyggelse og højere straffe, som de to ekstremer. Der tales om, at der er brug for en middelvej, men det er aldrig helt klart, hvad der menes med dette. Ideen med ændringsforslaget er at vise, at det eneste alternativ er socialistisk og består i at bekæmpe den sociale nød, der ligger til grund for kriminaliteten. Vi vedtog faktisk noget lignende allerede i 2001: Vi kan ikke indrette et samfund, der er helt frit for kriminalitet, og nogle kriminalitetsformer er sværere at forklare ud fra enten henvisning til socialt betingede årsager, organiseret, økonomisk eller alment accepteret kriminalitet. Det gælder eksempelvis ofte den umiddelbare voldskriminalitet udøvet i affekt eller jalousi. Men vi kan komme meget langt ved at opbygge et samfund, hvor alle har lige muligheder for at skabe en god tilværelse, hvor vi har stærke fællesskaber, hvor magten er ligeligt fordelt og hvor alle føler, at de er med til at fastsætte, hvad der er rigtigt og forkert. Kort sagt: et samfund, hvor alle har frie og lige muligheder for at udvikle sig og skabe en identitet. (SFU s retspolitiske papir fra 2001) Stillet af: SFU Nørrebro, SFU Brønshøj, Anders Svendsen (SFU-Sundby) A17c Linjerne slettes og erstattes af følgende: Statistikken viser, at socialt og økonomisk belastede mennesker, såvel etniske danskere som indvandrere, begår mere kriminalitet end gennemsnittet. Den sociale arv er en del af grunden til, at mange svagtstillede havner i kriminalitet, og en oplagt måde at mindske kriminaliteten på er derfor at mindske uligheden i samfundet. Ligeledes må der rettes op på regeringens asociale og fejlslagne integrationspolitik, for at sikre alle indvandrere bliver en velfungerende del af samfundet. MOTIVATION: I den oprindelige tekst lyder det, som om man ønsker at skelne mellem socialt belastede danskere og socialt belastede indvandrere. Det synes vi ikke, der er behov for. Derfor understreger dette ændringsforslag, at socialt belastede mennesker naturligvis både kan være etnisk danskere og indvandrere. Stillere: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord, Gitte Bjørndal Velling, SFU-Århus Nord, Mads Kjærulff Sørensen, SFU-Århus Nord A17d Det oprindelige

11 side 11 af 48 BESKYT FÆLLESSKABET STOP KRIMINALITETEN ÆNDRINGSFORSLAG INDSTILLET TIL INDARBEJDELSE PÅ LM 2010 I1 Linje 17: konsekvens for dem erstattes af konsekvens over for dem. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I2 l. 28: sammentækning erstattes af sammentænkning. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I3 Linje 30: tredje vej ændres til mellemvej. MOTIVATION: Ganske vidst er det en detalje, men tredje vej giver uheldige associationer til Tony Blair og en bog af Giddens etc.. Stiller: Nicolaj Åbroe Møller og Bjarke Skødt, Tønder I4 Linje 33 slettes og erstattes af Konsekvens overfor forbrydelser. MOTIVATION: Med den foreslåede formulering skiftes ordet forbrydere ud med forbrydelser. Det gør vi, fordi det er de kriminelle handlinger, der skal tages afstand fra, ikke nødvendigvis det menneske, som begår dem. Det er vigtigt at holde fokus på, at folk kan forbedre sig. Dette gør man ikke ved at kalde folk, der er kommet ud i noget snavs, for forbrydere. En fremmedgørende og distancerende retorik gør blot den rehabilitering, vi ønsker, vanskeligere. Stillet af: Anders Svendsen (SFU Sundby) og Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) I5 Linje 36: Kriminalitet er et brud på fællesskabets interesser, og derfor skal vi prøve at undgå den ændres til Kriminalitet er et brud på fællesskabets interesser, og er derfor uacceptabel. MOTIVATION: Det lyder lidt vattet at vi skal prøve at undgå den[kriminaliteten]. Afsnittet er en argumentation for hvorfor kriminalitet er uacceptabelt og så kan vi jo lige så godt skrive det rent ud. Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Laila Lauridsen SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus

12 side 12 af 48 I6 l. 41: komma indsættes efter nødvendig. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I7 l. 45: med erstattes af men. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I8 Linje slettes og erstattes af følgende: Et samfund hvor der ikke bliver taget hånd om forbrydelser bliver til et samfund, hvor lovløsheden hærger, og vi går ikke ind for et lovløshedens samfund tværtimod vil vi et stærkt fællesskab. MOTIVATION: Anarki er noget andet end det fremstår som i udtalelsen - selvfølgelig går vi ikke ind for anarki. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg) I9 I linje 52 ændres det hele er samfundets skyld til det er samfundets skyld. MOTIVATION: Det er sådan TV2-teksten er. Hele kommer først ind i sidste vers hvor det lyder jah, det hele er min skuld Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus I10 I linje 58 ændres teksten men årsagsforklaringerne skal bruges i vores forebyggelsesindsats, aldrig som undskyldning for den enkeltes handlinger til følgende: men årsagsforklaringerne skal vi primært bruge i vores forebyggelses- og rehabiliteringsindsats, og ikke som undskyldning for den kriminelle handling. MOTIVATION: Det er vigtigt også at inddrage, at årsagsforklaringerne også skal benyttes i forbindelse med rehabiliteringsindsatsen. Denne er jo egentlig blot en forebyggelse af, at en person skulle gentage en kriminel handling, og for at undgå det, er man nødt til at fjerne årsagerne til, at den kriminelle handling begås. Derudover er det ikke hensigtsmæssigt at arbejde med ultimatoer, hvilket den nuværende formulering gør. Her står, at årsagsforklaringerne aldrig skal bruges som undskyldning - men ved affektdrab, f.eks. en far der i frustration dræber sin datters voldtægtsmand, indgår årsagsforklaringerne jo som formidlende omstændigheder - hvilket er helt fornuftigt! Derfor bør det omformuleres. Stillet af: Andreas Holck Høeg-Petersen (SFU-Helsingør), Jakob Herskind (SFU-Helsingør), Peter Kroman (SFU-Hillerød), Sara Teresa Vestergaard (SFU-Hillerød), Maria Toft (SFU- Nørrebro), Dea Sofia Højsteen (SFU-Helsingør) I11 I linje 65 ændres øge til ændre.

13 side 13 af 48 MOTIVATION: Netop i henhold til proportionsprincippet er der både områder hvor det vil være fornuftigt at øge og sænke straframmen - og også blot at ændre den, f.eks. til at man selv skal vaske graffiti ned. Det efterfølgende eksempel med husspetakler er et også et eksempel hvor det giver mening at ændre straframmen, således at man dømmes for vold og ikke for husspetakel. Ordet ændre er altså blot mere dækkende end ordet øge. Stillet af: Andreas Holck Høeg-Petersen (SFU-Helsingør), Jakob Herskind (SFU-Helsingør), Peter Kroman (SFU-Hillerød), Sara Teresa Vestergaard (SFU-Hillerød), Louis Jacobi (SFU- Allerød), Maria Toft (SFU-Nørrebro), Dea Sofia Højsteen (SFU-Helsingør) I12 I linje 72 slettes teksten, men økonomisk kriminelle slipper ofte relativt billigt. I stedet indsættes følgende:. Strafferammen og strafudmålingen har en afskrækkende effekt på de formueforbrydelser, der er planlagte. Derfor skal eksempelvis skattesvig eller underslæb straffes hårdt. MOTIVATION: Økonomisk kriminalitet er en samlebetegnelse med usikkert indhold. Teksten sigter næppe mod hæleri, ulovlig omgang med hittegods eller brugstyveri, så ændringsforslaget gør det mere klart, hvilke typer formueforbrydelser, der menes. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) I13 Linie 81: have lukket rockerborgene og slettes. MOTIVATION: At lukke rockerborgene uden videre, vil med al sandsynlighed være grundlovsstridigt. Til gengæld eksisterer der allerede i dag en mulighed for at nægte rockere adgang til deres klubhuse, nemlig rockerloven, som tjente sit formål under den store Nordiske Rockerkrig i senhalvfemserne. Denne kan politiet fint bringe i anvendelse, hvis bandekrigen gør det nødvendigt. Stillet af: Mikkel Noel Lanzky (SFU Sundby) og Anders Svendsen (SFU Sundby) I14 l : Fra For eksempel og resten af afsnittet slettes. MOTIVATION: Præcis samme formulering bruges i l , hvor det optræder i en mere naturlig sammenhæng. Stillere: Britta Anker Bak, Andreas Albertsen, Gitte Bjørndal Velling, Mads Kjærulff Sørensen (alle Århus Nord), Nicolaj Åbroe Møller (Tønder), Thomas Juhl, Andreas Seeberg, Astrid Elkjær Sørensen (alle Århus). I15 I linje 92 indsættes teksten, men bør selvfølgelig også bruges andre steder, hvor det giver mening efter ordene mindre grov karakter. Af Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU-Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU-Aalborg).

14 side 14 af 48 I16 l. 92: komma indsættes efter afgørende. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I17 I linje 98 slettes teksten "som vask af politiets biler, rengøring af kommunale gader mv." MOTIVATION: Straffen om vask af politiets biler, og genopbygning af f. eks vinduespartier er dårlige eksempler. Udover det kan det virke ydmygende og nedgørende at vaske politiets biler, og kan medføre betydelige økonomiske tab, da den kriminelle evt. kunne forårsage skader på bilen. Stillet af Roza Yolal, Martine Seedorff, Johannes Skov Andersen, Anna Leth Larsen, Asker, Bryld Staunæs, Anna Lorentsen, Amanda Storck og Karl-Frederik Reichhardt (alle fra Røde Skoleelever i København) samt Louis Jacobi (Allerød). I18 l. 106: komma indsættes efter mærkbart. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I19 Linje 113: De første ord Som det er slettes, så sætningen i stedet starter I dag MOTIVATION: Det virker mærkeligt, at starte en sætning med en konjunktion. Stiller: Nicolaj Åbroe Møller, Tønder. Vedtages forslag I18, bortfalder forslag I19. I20 l. 113: komma indsættes efter i dag, Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I21 Der indsættes et nyt afsnit i linje 122: Der må fra statens side også investeres i mere mandskab i fængslerne. Som det er i dag er fængselsfunktionærerne for få og for pressede. Dette giver en anspændt og ubehagelig atmosfære i fængslerne, som både skader indsatte og ansatte. MOTIVATION: En vigtig del af at få fængselssystemet til at fungere er at skabe et bedre miljø omkring de indsatte, her er de ansattes trivsel et vigtigt men overset element. Stillet af Thomas Juhl, Laila Lauridsen, Andreas Albertsen, Andreas Seeberg, Benjamin Bilde, Astrid Elkjær Sørensen (alle Århus). I22 I linjerne slettes lidelser som for eksempel ADHD. og i stedet indsættes: Psykisk sygdomme eller mentale handicap.

15 side 15 af 48 MOTIVATION: Denne lille ændring, fortæller både om ADHD, som er en af mange handicap der kan gøre at man som person har nemmer ved at komme til at overtræde loven, og alle de psykiske sygdomme der også kan gøre at folk og træder loven" Stillet af Theis Sommer Christoffersen SFU Vejle I23 I linje 136 slettes ordene Staten tilbyder og erstattes af ordene Staten bør tilbyde. MOTIVATION: De oplistede tilbud er ikke noget staten tilbyder nu, men noget vi mener staten burde tilbyde. Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus I24 l. 151: borgere ændres til mennesker. MOTIVATION: Underlig skelnen mellem mennesker og borgere. Stillere: Laila Lauridsen, SFU-Århus Midt, Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord, Gitte Bjørndal Velling, SFU-Århus Nord, Mads Kjærulff Sørensen, SFU-Århus Nord samt SFU-Odder. I25 I linje 158 ændres overskriften til Fællesskabet som opdrager. MOTIVATION: Betyder i princippet det samme, dette lyder blot mindre autoritært. Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus. I26 l. 171: komma indsættes efter sanktioner. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I27 I linje slettes teksten Det kan f.eks. være at man hjælper til i den butik man har bestjålet efter aftale med butiksindehaveren og erstattes af følgende: Det kan fx være, at man efter aftale med butiksindehaveren hjælper til i den butik man har bestjålet MOTIVATION: Som det står nu har man bestjålet butikken efter aftale med butiksindehaveren, og det er jo nok ikke så tit det sker.. Stillet af Thomas Juhl SFU-Århus, Laila Lauridsen SFU-Århus, Andreas Albertsen SFU-Århus, Andreas Seeberg SFU-Århus, Benjamin Bilde SFU-Århus, Astrid Elkjær Sørensen SFU-Århus. I28 l. 179: komma slettes efter sanktioner og komma indsættes efter forhindre. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord

16 side 16 af 48 I29 l. 183: opførelse erstattes af opførsel. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I30 Linje slettes. I linie 190 slettes overskriften Synligt politi og erstattes af Politiets indsatsområder. I linie 191 tilføjes nedenstående tekst: Den politiske prioritering af politiets arbejde har været forkert. I stedet for at håndhæve lømmelpakken og være massivt tilstede på Christiania, burde fokus være på kvindehandel og uddannelse af politibetjente til at håndtere de særlige problemer, som opstår i forbindelse med bandekrigen. MOTIVATION: Det er vigtigt at fremhæve, at politiet hidtil er blevet sat til at prioritere indsatsområder, som vi på venstrefløjen ikke synes er vigtige. Endvidere synes vi, overskriften er misvisende, da afsnittet handler om politiets indsatsområder, ikke korpsets synlighed. Stillere: Dennis Forchhammer (SFU Nørrebro), Laura Kofod (SFU Nørrebro) Gry Möger Poulsen (Indre By), Maria Alina Wedø (Sundby). I31 l. 192: stik modsat af erstattes af stik imod. Forslagsstiller: Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord I32 l. 195: signalere erstattes af skabe. MOTIVATION: Politiets indsats skulle gerne give reel tryghed og ikke blot et tegn på det. Stillere: Britta Anker Bak, SFU- Århus Nord, Gitte Bjørndal Velling, SFU-Århus Nord, Mads Kjærulff Sørensen, SFU-Århus Nord og SFU-Odder, Laila Lauridsen, SFU-Århus Midt. I33 Linjerne 202 (fra: Vi må holde fast)-204 slettes og erstattes af nedenstående tekst: SF Ungdom holder fast i, at man er uskyldig indtil andet er bevist, og vi vender os imod tendensen til at visse myndigheder og politikere ser stort på retsprincipperne. Aflytninger af borgere uden forudgående dommerkendelse hører for eksempel ingen steder hjemme i en retsstat. MOTIVATION: Afsnittet kan nu misforstås som om at vi for eksempel godt i visse tilfælde kan acceptere aflytninger uden dommerkendelser. VKO er ved at undergrave den danske retsstat, og vi må derfor være skarpe og præcise i vores kritik. Stillet af Pelle Dam (Sundby), Nina Werge (Sundby), Sofie Seidenfaden (Nørrebro), Benjamin Bilde (Århus Nord), Thomas Juhl (Århus Vest), Gry Möger Poulsen (Indre By), Peter Kroman (Hillerød), Yasmin Davali (Sundby), Sofie Tolstrup (Sundby), Morten Buur Madsen (Vesterbro), Mina Bernardini (Indre By), Emilie Dahler (Odense), Louis Jacobi (Allerød), Maria Alina Wedø (Sundby), Christian Østergaard (Vesterbro), Nathalie Tobiesen Schmidt (Tønder), Saila Stausholm (Nørrebro) og Katrine Kaspersen (Århus Midt).

17 side 17 af 48 PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM ÆNDRINGSFORSLAG TIL BEHANDLING PÅ LANDSMØDET Temadiskussion: Indledning (A1-A4) A1 Linje 7-9 slettes frem til folketingsvalget og erstattes med: Perspektiv- og Handlingsprogrammet(PHP) for SFU året , ligger op til at vi vil lave 4 kampagner som skal marker vores mærkesager, og det vi hovedsageligt vil kæmpe for under folketingsvalgkampen. PHPen er skrevet med de to hovedmål at styrke os organisatorisk og markere vores politik blandt unge. MOTIVATION: Hvis vi føre 4 kampagner, med 4 temaer som dækker de ting vi vil kæmpe for under valgkampen, så vil det være en fordel at vælgerne kender vores mærkesager først. STILLER: Theis Sommer Christoffersen (Vejle) A2 Afsnittet et nyt Danmark ændres til: ET KLART POLITISK ALTERNATIV Den borgerlige regering har i næsten et årti siddet ved magten og ført klassepolitik for overklassen. Det har betydet bedre forhold for de rigeste og virksomhederne og dårligere forhold for arbejderklassen og ungdommen. Der er givet skattelettelser, bankpakker, erhvervspakker og en lavere selvskabsskat til de rigeste, bankerne og virksomhederne. Resten af den danske befolkning er blevet mødt med nedskæringer og forringet velfærd. Det næste folketingsvalg kommer senest i år 2011 og her skal denne udvikling stoppe. Vi skal have en ny regering der føre en ny politik med en ny klasselinje. Som SF s ungdomsparti syntes vi en ny regering med SF skal:

18 side 18 af 48 - Kæmpe mod alle nedskæringer - udbygge velfærden - Trække de borgerliges privatiseringer tilbage - Indføre millionærskat og højere beskatning af selskaber - Kæmpe for arbejde og praktikpladser til alle - Sige nej til bank- og erhvervspakker og ja til redningspakker for velfærden og klimaet. Siden 2008 har Danmark været ramt af økonomisk krise. En krise i kapitalismen er uundgåelig og ville komme før eller siden, og denne blev hjulpet godt på vej af banker, spekulanter og finansmænd. Finanssektoren viste sig ude af stand til at varetage samfundets interesser og satte jagten på penge og profit over fornuft og medmenneskelighed. Den eneste vej fremad er en demokratisering af økonomien. Derfor må vi over tid, arbejde hen i mod at markedets anarki tøjles ved at nationalisere Finanssektoren og Nordsøolien (som der står i vores økonomiske papir fra landsmødet 2009) samt de vigtigste dele af økonomien. På denne måde vil vi demokratisk kunne fordele samfundets goder og finansiere velfærden. MOTIVATION: Det nuværende stykke er for ukonkret og kommer ikke med noget bud på en egentlig politik. SFU og SF er gået frem fordi vi har fremstået som et klart alternativ og det skal vi blive ved med. Vi skal ikke bare have en ny regering, men også en ny politik. De seks punkter i forslaget er alle helt afgørende, hvis der reelt skal sker en positiv forandring i Danmark. Derudover er det også vigtigt at give et svar på hvordan man vil finansiere disse forandringer. Det står ikke særlig klart i det nuværende forslag, men bliver forklaret sidst i dette forslag. Stillet af SFU Nørrebro, Jeppe Jul Garnak(SFU Brønshøj) og Lukas Carslund (SFU Brønshøj) Vedtages forslag A2, bortfalder I2, I3 & I4. A3 Efter linje 35 tilføjes: SF Ungdom skal bidrage til at venstrefløjen kommer i offensiven i værdidebatten vi skal ikke overlade banen til højrefløjen. Vi skal erobre dagsordnen på værdipolitiske områder som integrationspolitik og national identitet. MOTIVATION: Højrefløjen har forsøgt at tage patent på værdier som f.eks. frihed, ligestilling og ytrigsfrihed - og misbrugt dem til at legitimere asociale forslag. Det skal de ikke have lov til. Det er derfor afgørende, at venstrefløjen, med SF og SFU i spidsen, offensivt sætter dagsorden, så debatten om hvilke værdier, der skal dominere vores samfund ikke overlades til Dansk Folkeparti og regeringen.

19 side 19 af 48 Stillere: Amalie Lund (Indre by), Ina Prætorius (Sundby), Frederik Dennis Forchhammer (Frederiksberg), Saila Stausholm (Nørrebro), Gry Möger Poulsen (Indre by), Maria Alina Wedø (Sundby), Lea Lund (Nørrebro), Laura Kofod(Nørrebro) A4 Efter sætningen Hvis det skal lykkes, skal vi arbejde benhårdt for at få flere unge med. i linje 40 tilføjes: Valgkampen må kædes sammen med alle der er kritiske over for regeringen. Elever og studerende der besætter, sygehuspersonale der strejker og skraldemænd der protesterer over privatiseringer. Deres krav må tages op og bruges i valgkampen. Efter valget er det vigtigt at kampen ikke slutter. Arbejdsgiverne og højrefløjen i Socialdemokratiet vil kæmpe mod at denne nye regering gennemføre vores socialistiske program, derfor må vi fortsætte med at opbygge SFU og SF på skoler, arbejdspladser osv. for at fastholde regeringen på en socialistisk politik. MOTIVATION: Det er vigtigt at gøre det klart, at vi i valgkampen skal sammenarbejde med alle regeringskritiske kræfter. Vi skal ikke bare føre vores egen valgkamp, men inddrage alle der vil ændre samfundet i retning mod socialisme. Både under valgkampen, men også efter så de kan være med til at fastholde en ny regering på at gennemfører vores socialistiske program. Stillere: af SFU Nørrebro, Jeppe Jul Garnak(SFU Brønshøj) og Lukas Carslund (SFU Brønshøj) Temadiskussion: Kampagnefokus (A5-A12) A5 Der tilføjes i linje 45 efter er en by i Rusland. : SFU skal være den organisation, der omsætter frustration til politisk aktivitet både nationalt og lokalt; Bliver den lokale busrute nedlagt er det SFU, der organiserer de lokale unge i protest, skæres der påhjælpen til de hjemløse opretter vi vores eget suppekøkken og hvis regeringen fremlægger nedskæringer på velfærden går vi forrest, skaber alliancer og får stablet nationale protester påbenene. Vi skal altså kunne gå på to ben: Vi skal fortsat føre effektive kampagner, hvor vi i hele landet rykker med fuld styrke i samme retning, samtidig skal vi i meget højere grad involvere medlemmer og sympatisører i aktiviteter, der lokalt og aktuelt er behov for. MOTIVATION: Vi er i år blevet rigtige dygtige til at føre effektive kampagne kommunalvalget og EP er stærke eksempler på det. Men vi er ikke dygtige nok til at involvere og engagere vores egne medlemmer i videre udstrækning - og slet ikke alle de mange unge sympatisører vi har. Derfor skal vi udvide vores kapacitet til både at kunne føre hårdtslående nationale kampagner, og være en organisation, der involverer og engagerer unge medlemmer og interesserede i aktuelle dagsordener, der betyder noget i deres hverdag.

20 side 20 af 48 Stillere: Gry Möger Poulsen (Indre by), Maria Alina Wedø (Sundby), Christian Vedersø (Vesterbro), Mina Bernardini (Indre by), Jens Anton Tingstrøm (Århus) A6 I linje ændres teksten Et projekt, der samler folk som de er flest til Et projekt, der samler folk på tværs af baggrund, forskelligheder og samfundslag. MOTIVATION: Folk er flest betyder at vi kun sigter efter gennemsnitsdanskeren. Vi skal sigte efter folk fra hele samfundet, og ikke koncentrere os udelukkende om dem der er flest af. Stillet af Roza Yolal, Martine Seedorff, Johannes Skov Andersen, Anna Leth Larsen, Asker Bryld Staunæs, Anna Lorentsen, Amanda Storck og Karl-Frederik Reichhardt (RSE-KBH) Louis Jacobi (Sfu Allerød) SIDEORDNET A7a Linje 50: - gør op med venstrefløjens forfejlede dogmer slettes. MOTIVATION: Når der ikke er plads til at gøre rede for hvad disse dogmer konkret betyder og hvordan man gør op med dem, virker det meningsløst at have formuleringen med i papiret. Stillere: Gitte Bjørndal Velling, SFU-Århus Nord, Mads Kjærulf Sørensen, SFU-Århus Nord, Laurits Støvring Andreasen, SFU-Odder, Britta Anker Bak, SFU-Århus Nord A7b I linje 50 ændres gør op med venstrefløjens forfejlede dogmer til udvikler og moderniserer venstrefløjens værdier MOTIVATION: For det første er der ikke enighed, hverken i SF eller på venstrefløjen, om, hvad det er for forfejlede dogmer, vi tidligere har arbejdet med. For det andet lyder formuleringen som en generel kritik af venstrefløjen og de sager og holdninger venstrefløjen har stået i spidsen for - men ikke fået igennem. Dette er formodentlig ikke intentionen, derfor foreslås det, at vi i stedet fokuserer på, at gøre vores værdier skarpere og mere tidssvarende. Stillet af: Andreas Holck Høeg-Petersen (SFU-Helsingør), Jakob Herskind (SFU-Helsingør), Peter Kroman (SFU-Hillerød), Sara Teresa Vestergaard (SFU-Hillerød), Louis Jacobi (SFU- Allerød), Maria Toft (SFU-Nørrebro), Dea Sofia Højsteen (SFU-Helsingør) A7c Det oprindelige A8 Der tilføjes i slutningen af linje 62:

21 side 21 af 48 ", og vi skal gøre det i samarbejde med resten af den venstreorienterede ungdom - fra ungkommunister til ungradikale" MOTIVATION: SFU skal ikke være en solospiller. Vi må vise at også vi i ungdommen er parate til at samarbejde om alternativer til den nuværende samfundsførelse. Stillet af: Anton Thorell Steinø (SFU-Aalborg), Christian Hindsholm (SFU- Aalborg), Malte Lukas Flint (SFU-Hjørring) og Christian Winther (SFU- Aalborg) A9 I linje 69 indsættes følgende nye afsnit: Derfor er det vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at fastholde og aktivere vores nuværende medlemmer. Dette skal gøres ved, at prioritere lokalt forankrede aktiviteter, happenings og aktioner højere, når der fra landsledelsen og arbejdsgruppernes side udtænkes kampagneforløb og kampagnekataloger. MOTIVATION: Det er rigtig vigtigt at SFU sørger for fra landsledelsen og arbejdsgruppernes side at prioritere lokale aktiviteter i afdelingerne rigtig højt, uden disse ender vi med at være en møde-organisation, som ikke er synlig i det lokale samfund. Det skal være lettere for en afdeling, at gå på gaden og vise hvad SFU mener, og det ikke udelukkende gennem nationale aktionsdage og lignende, ikke alle aktiviteter passer til alle afdelinger og byer. Stillere: Nathalie Tobiesen Schmidt (SFU-Tønder), Nicolaj Åbroe Møller (SFU-Tønder), Ida Syppli Skrumsager Hansen (SFU-Tønder), Kåre Printz Ringbæk (SFU-Tønder), Therese Evald Hinrichsen (SFU-Aabenraa) A10 I linje 75 tilføjes:, og som sætter fokus på brede uddannelsesforhold. MOTIVATION: Fordi det at vi skal have gjort uddannelse, til et vigtigt tema for folketingsvalget, og skal fortælle de unge at hvis de vil; undgå overfyldet klasser, have en SU der er til at leve for, bedre muligheder for at få en praktik, et have et bedre undervisnings miljø, m.m. så skal deres kryds sættes ved liste F. Stiller: Theis Sommer Christoffersen (Vejle) Forslaget bortfalder hvis 9a eller 9b bliver vedtaget. SIDEORDNET A11a Linje slettes og erstattes af følgende:

22 side 22 af 48 : Ligelønskommisionen udkommer i maj med et nyt udspil. Vi anser det som en meget vigtig kamp, hvorfor SFU i den forbindelse skal fokuserer på den ulige løn og de ulige muligheder, som stadig eksisterer, på trods af at vi i år har kunnet fejre 100-året for kvindernes internationale kampdag. Derfor skal vi i den forbindelse afholde en national kampagne, der sikre at fokus bliver rettet mod løsninger for reel ligeløn. Vi skal udstille den borgerlige regerings manglende handling på området og sikre os at sidste års diskussion i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ikke munder ud i ingenting. : Ledigheden er stigende og især de unge er udsat. Det mener vi er katastrofalt, både for samfundet og de unge som ledigheden rammer. Ingen unge skal uddannes til arbejdsløshed. Derfor skal årets skolestartskampagne fokusere på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. I løbet af kampagnen skal vi rundt på de forskellige uddannelses institutioner med materialer der giver vores bud på hvordan ungdomsarbejdsløsheden bedst bekæmpes. Vores materialer skal målrettes de forskellige uddannelses områder: folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler, seminarer og universiteter. : Danmark har de sidste par år lidt under et ideologisk korstog, hvor Lars Løkke Rasmussen har prioriteret udlicitering og privatisering over hensynet til borgeren. Dette er gået ud over mange dele af den offentlige sektor. Særligt på sundhedsområdet har vi set at det private er blevet guldbelagt for offentlige penge, mens syge og sygeplejersker lige nu lider under nedskæringer på de offentlige hospitaler. Alle de vægtigste opgaver indenfor produktion og velfærd bør være på offentlige hænder og især det offentlige sundhedsvæsen udgør en signifikant del af vores velfærdssektor, derfor skal det også i fremtiden sikre alle borgere tryghed og lige muligheder. Regeringens princip om frit valg har handlet om valg mellem offentlig og privat for os handler det om nærhed og god behandling. Derfor skal vi afholde en anti-privatiserings kampagne. I løbet af kampagnen skal vi både lokalt og på landsplan arrangere debat arrangementer og aktioner der sætter fokus på problemstillingerne omkring den øgede privatisering både generelt og med særligt fokus på sundhedsområdet. : De seneste år er der med terrorlovgivnignen og lømmelpakker sket et skred der potentielt skader vores alle sammens retssikkerhed. De borgerliges fokus har været på bekæmpelse af kriminalitet og indvandring ved hjælp af strengere straffe og stadigt hårdere krav til familiesammenførelse, statsborgerskab etc. Dette mener vi ikke er løsningen de problemer samfundet står over for. Vi mener ikke Dansk Folkeparti skal have patent på at styre den værdipolitiske debat. Vi skal derfor føre kampagne der forsøger at dreje den værdipolitiske debat tilbage til et sted, hvor medmenneskelighed, menneskerettigheder og retssikkerhed er vores udgangspunkt i kampen for at løse de problemer samfundet står over for i forbindelse med marginaliseringen af minoriteter og udsatte grupper. I løbet af året skal SFU være opmærksomme på aktuelle dagsordener og især være de unges stemme i forbindelse med finanslovsforhandlinger, hvor vi skal reagere hurtigt i tilfælde af nedskæringer. MOTIVATION: Ifølge vedtægterne er det landsmødets opgave at udstikke rammerne for det kommende SFU år. Det nuværende papir gør dette i en meget løs form. Vi mener at det er landsmødets opgave at prioritere hvad vi finder vigtigt. SFU skal reagere i forhold til den politiske dagsorden og tage relevante temaer op, men vi er et politisk parti og skal derfor også være klar til at prioritere og bruge kræfter på andet end de kampagner som fag -og

23 side 23 af 48 studenterbevægelsen fører. Disse vil ofte være gode og relevante for SFU's sag og vi skal i så til fælde gå med og give et bidrag til vores vinkel på det, men at der ikke er nogen oversenskomstforhandlinger på tapetet skal ikke forhindre os i at planlægge demokratisk hvad SFU skal lave. Derfor foreslår vi at prioritere fire konkrete nationale kampagner, som dækker aktuelle og vigtige problemer i samfundet og som skal være med til at ruste os til et kommende valg. Stillet af: SFU Nørrebro og Amalie Lund Jensen (Indre By) Vedtages forslag A9a, bortfalder forslag I12 A11b Linjerne slettes og erstattes af nedenstående tekst: Årets kampagner Det overordnede mål for kampagnerne i det kommende SFU-år er at geare vores egen organisation såvel som vores målgruppe til et kommende folketingsvalg. Derfor skal vi især bruge vores kampagner til at sætte fokus på de temaer, vi skal vinde det kommende valg på. I løbet af året skal SFU gennemføre følgende kampagner: : Ligelønskampagne i forbindelse med lønkommissionens udspil i maj. : Sommerkampagne om den stigende ungdomsarbejdsløshed, som kobles til LO s Jobpatrulje om forholdene for unge på arbejdsmarkedet. : Skolestartskampagne, vinterkampagne og forårskampagne der direkte sætter fokus på de temaer, landsledelsen henover sommeren udvælger som mærkesager for SFU i den kommende folketingsvalgkamp. Kampagnerne skal tænkes ind i den overordnede kampagnestrategi for folketingsvalget. Desuden skal SFU prioritere at være de unges stemme op til finanslovsforhandlingerne i efteråret, der meget vel kan komme til at indeholde massive nedskæringer. Linjerne (Fra: SFU skal arbejde mod en række... ) slettes og erstattes af følgende tekst: SFU skal derfor arbejde for at sætte politiske dagsordener, der positionerer os i det politiske billede. For at det skal lykkes, skal vi samtidig arbejde mod en række organisatoriske mål, der skal styrke os frem mod den kommende valgkamp. MOTIVATION: Vi vil gerne gøre det mere klart, hvilke kampagner der konkret skal føres i det kommende SFU-år, og stiller derfor dette forslag om årets kampagneforløb. Samtidig gør vi op med begrebet milepæle, der lige nu optræder flere forskellige steder i papiret men ikke er særlig konkret og derfor lidt svært at forstå. Stillet af: Pelle Dam (SFU Amagerbro), Sofie Seidenfaden (Nørrebro), Nina Werge (SFU Amagerbro), Mina Bernardini (Indre By), Emilie Dahler (Odense), Yasmin Davali (SFU Amagerbro), Maria Alina Wedø(SFU Amagerbro), Saila Stausholm (Nørrebro), Nathalie