Projekt plads til alle

Transkript

1 Projekt plads til alle Rapport år 9 December 2014

2 Projekt Plads Til Alle (PTA), et inklusionsprojekt for målgruppen af unge der har AST (Autisme Spektrum Tilstande) Ungdomsvejledningen i Københavns Kommune (UU-København) har siden 2006 i tæt samarbejde med 12 skoler og ViHS/ Socialstyrelsen arbejdet med at skabe Plads til alle (PTA). Formålet med indsatsen er, at unge med AST (Autisme Spektrum Tilstande) kan tilbydes ophold på efterskoler hvor målgruppens udfordringer mødes med viden, indsigt og erfaring, der gør at chancen for et vellykket efterskoleophold optimeres for det enkelte unge menneske. Udgangspunktet for projektet var, at man i Københavns kommune stod i et vejledningsmæssigt tomrum, mange unge fra målgruppen havde brug for nye tiltag, før de skulle starte på en evt. ungdomsuddannelse. De elever der kom fra vores specialskoler havde bruge for inklusionsmiljøer, hvor de kunne fortsætte deres skolegang i miljøer, hvor ikke alle havde AST, og de elever der kom fra den almindelige grundskole, havde brug for modningsår i miljøer, hvor der var forståelse for de udfordringer, det giver at have AST. Erfaringer for at bruge efterskoler til målgruppen pegede i 2006 i meget forskellige retninger, nogle havde gode oplevelser, andre det modsatte. På det tidspunkt specialiserede man vejledningen i Københavns kommune, så den vejleder, nu projektleder i PTA, der skulle beskæftige sig med målgruppen, havde et grundigt kendskab til denne. Et antal skoler og repræsentant fra ViHS/ Socialstyrelsen blev inviteret med i projektet der nu består af 12 selvstændige skoler. 5 specialefterskoler, 2 kosthusholdningsskoler, 2 almindelige efterskoler, en dagbehandlingsskole, en kost-friskole samt to STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)udbydere. Skolerne blev nøje udvalgt efter kriteriet, at de i forvejen repræsenterede attraktive ungdomsmiljøer, der lykkedes med mange unge mennesker. Desuden blev de valgt for at imødekomme målgruppens behov for skoler der både repræsentere almindelige prøveskoler, og skoler der ikke tilbyder folkeskolens afgangsprøver. De sidste 3 år har målgruppens antal ligget rimeligt konstant på ca. 150 elever om året. Skolerne repræsenterer samlet godt 1000 elever, det betyder at målgruppen udgør mellem 5 og 25 % af de enkeltes skolers elevtal. Formål: Projekt Plads til Alle har alle år forfulgt vores overordnet mål der er;... at man i proceduren/hverdagen skal kunne genkende en forståelse for autisme, en grundighed der afspejler respekt for den enkelte unge og opgavens/handicappets gennemgribende omfang. Kendsgerningerne er at mellem 1 og 2 % af en ungdomsårgang har en diagnose indenfor AST. Kendsgerninger er også, at der er meget få (inklusions)tiltag målrettet denne ungdomsgruppe.

3 De unge med AST ønsker som alle andre unge at lykkes med deres liv, de ønsker en ungdomsuddannelse og de ønsker at lykkes med kammerater og evt. kærester, de ønsker kort sagt, det gode (ungdoms)liv. Vores mål er at de unge mødes med en viden, indsigt og erfaringer der gør at chancen for succes for den enkelte optimeres på skolerne. PTA ved at de repræsenterer attraktive ungdomsmiljøer hvor rigtig megen pædagogisk praksis og erfaring er samlet. Gennem de sidste 8 år har vi målrettet uddannet personale til at kunne imødekomme de unge med AST krav for den helt rigtig doseret støtte på de helt rigtige tidspunkter. Styregruppen har altid bestået af ledelsesrepræsentanter fra skolerne, repræsentant fra ViHS/ Socialstyrelsen og en projektleder fra Københavns kommune med autisme specifik faglig baggrund. Dette har betydet, at vi gennem årene har været i stand til at holde fokus på det specifikke overordnet mål, vejen fra beslutninger i styregruppen til implementering på de enkelte skoler, har været kort og effektiv. Det overordnede mål har fra start været defineret, og det er i årernes løb blevet klart, at dette mål både skal forfølges i opstartsfasen, i selve skoleårets gennemførelse og endelig i den meget vigtige fase, det er at få de unge videre til nyt attraktivt uddannelsesmiljø. Muligheden for at forfølge målet har udviklet sig gennem årene, dels ved at flere lærere har været gennem grundig specifik efteruddannelse, dels ved at PTA selv har udviklet flere nye tiltag, og sidst men ikke mindst ved at skolerne i optagelsesproceduren er blevet meget skarpere på, hvilke unge der har størst chance for succes på de enkelte skoler. Målgruppe Unge med AST er meget forskellige unge mennesker, nogle har hele deres skoletid gået i meget beskyttede specialskolemiljøer, andre har fungeret (ofte med store udfordringer), som enkeltintegrerede elever i den almindelige folkeskole. Grundlæggende har alle disse unge mennesker en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, autisme, der gør at de møder deres omverden med særlige udfordringer i det der kaldes triaden, altså udfordringer på 3 centrale udviklingsområder, nemlig de sociale, og kommunikative kompetencer samt de eksekutive funktioner. Mennesker med AST kan tit forvirre de mennesker, der er i deres miljø. De bliver ofte beskyldt for at være dovne, stædige, asociale og egocentriske, det er ikke sandt, men deres udgangspunkt er meget forskelligt fra andre unge menneskers, Nedenstående skema er i PTA regi, gennem alle årerne, blevet brugt til at beskrive udfordringerne;

4 Målgruppen er ofte karakteriseret ved at de er stille unge mennesker, hvis de bliver presset for meget i deres (ungdoms)liv, vil de ofte reagerede ved at trække sig, og når de først trækker sig, vil dette ofte være på en meget gennemgribende måde. Det er meget almindeligt at se mange afbrudte uddannelsesforløb hos den enkelte i målgruppen. For mange af de unge mennesker er det at spørge om hjælp en meget svær disciplin, det betyder, at de unge fra målgruppen er afhængige af at være i et (undervisnings)miljø hvor der er viden om deres udfordringer, da de sjældent selv vil (være i stand til at) spørge om hjælp. Metode: Følgende model, er et forsøg på at beskrive de grundlæggende (inklusions)tanker i Projekt PTA.

5 Fællesskab Omsorg Arbejde/aktivitet Udgangspunkt for projekt var velfungerende ungdomsmiljøer. Skolerne havde i mange år gjort sig erfaringer med at skabe (ungdoms)miljøer/fællesskaber, der optimerede mulighederne for udvikling for det enkelte unge menneske. Med følgende overskrifter: Udvikling af fællesskabet. Ungdomsliv. Regler og betingelser. Mobbepolitik. Udfordrende. Guidning Rammerne for et velfungerende fællesskab var på plads inden projektets start, det der har udfordret, og til stadighed udfordre, er at kunne imødekomme målgruppens behov for guidning og støtte i et kompliceret ungdomsmiljø. Et velfungerende rummeligt fællesskab løfter for alle, målgruppens unge er afhængige af at der ustandselig stilles skarpt på om dette fungerer optimalt. Alle unge er afhængige af at være i et miljø, hvor det arbejde, de aktiviteter, man samles om, har en vis interesse, målgruppens unge er mere end almindeligt afhængige af dette fokus, det er som om mange af dem kun motiveres ved specielle aktiviteter, det er meget vigtigt at de kender målene for disse aktiviteter. Aktiviteter kan være fokuseret mod: Faglige Værksteds.. Rejser.. Fritidsaktiviteter, Netop det at skolernes profiler er så forskellige gør, at også deres faglige tilbud er vidt forskellige, dette giver muligheden for at eleven gennem målrettet vejledning har mulighed for at komme til en skole der umiddelbart passer til den unges interesseområder.

6 Endelig er der skolernes mulighed for at tilbyde den omsorg, den enkelte elev for målgruppen er dybt afhængig af, her kan nævnes; At ville, relation. Viden, indsigt forståelse Netværks arbejde Skabe sammenhænge Proaktivt arbejde PTA s skoler enige om disse overskrifter, men opgaven løses på forskellig vis. De fleste skoler arbejder med en kontaktlærerordning, hvor de unge mødes af specialuddannede voksne, der har fokus på den enkelte unge, vi har gennem årene arbejdet med særligt fokus på den individuelle, strukturerede samtale, et arbejde der er understadig udvikling og opgradering. Fremgangsmåde og aktiviteter. Projektets styregruppe mødes 4 gange årligt, her gøres status og perspektiveres, her aftales hvilke tiltag der skal prioriteres det kommende år. Projektleder besøger minimum en gang om året de enkelte skoler, og faste punkter er her interview/samtale med minimum to unge fra målgruppen, interview/samtale med ledelse, samt interview/samtale med kernemedarbejdere, desuden indeholder disse besøg en mængde andre muligheder. Efter besøget fremsender projektleder en skriftlig status/perspektivering af besøget til skolen. Der udbydes i projektets regi et kursus, der er således tilrettelagt at hver enkelt studerende, efter kursets afslutning, kan løfte det til PD-modul ved at skrive en opgave med fokus på målgruppen, kursets målgruppe har gennem årerne udviklet sig på en sådan måde, at autisme og ADHD nu prioriteres lige højt. Vi har flere år gennemført en to-dages konference hvor 2-5 fra hver skole mødes om et fælles fagligt indhold, dette faglige indhold har absolut fokus på målgruppen. Der udbydes et to-dages intro kursus til nye medarbejdere på skolerne. Der udbydes, efter behov, et tre-dages samtale kursus med fokus på den individuelle strukturerede samtale. Skolerne kan bruge projektleder til faglig sparring, både i større generelle spørgsmål vedr. målgruppen, men også i mere komplicerede individuelle sager. I praksis betyder det, igen forskelligt udmøntet på de 12 involverede skoler, at de unge og deres forældre mødes af professionelle, der ved noget om de unges mennesker grundudfordringer. Dette gælder fra den første rundvisning, over elevoptagelsessamtale, til specialiserede optagelsesforløb, information til kollegaer, etablering af (interne) netværk, tildeling af værelse(skammerat), kontaktlærertildeling, hold-og skemavejledning, særlige fritidsaktiviteter proaktivt arbejde i hverdagen, særlige hensyn på rejser, specialiserede vejledning, og forsøg på opgradering af eksterne netværk ved afvikling af skoleåret. Det grundlæggende i denne støtte, er at vi gør os umage med at forstå den enkeltes udfordringer og kompetencer, hvor vi ud fra vores viden og erfaringer, søger at give den rette støtte, men bestemt også de rette udfordringer, hvor vi ved, at de unges kompetencer kan sættes i spil.

7 Vi arbejder meget målrettet med at tolke på den enkeltes unges adfærd, vi anerkender at den unge kan have brug for pauser, hvor de trækker sig til deres eget rum og deres computer, men vi søger hele tiden at afdække, om det er et udtryk for restituering i forhold til udfordringer, eller om det er en social tilbagetrækken, fordi den enkelte unge mangler guidning. De unge repræsenterer en ofte meget stille og introvert gruppe, det betyder at der kan være risiko for at overse dem i en travl hverdag, denne risiko forøges af, at de meget sjældent beder om hjælp, metoden er her at være den aktive i det sociale samspil, sørge for at den unge føler sig set, afholde de aftalte samtaler, følge op på mål, smile, rose og skabe nye stier for personlig, social og faglig udvikling. Vores erfaring er at netop der, hvor det bliver den største udfordring, at tage sig af de stille elever bliver hvor der er drøn på hverdagen, der hvor andre af skolens ungdomsgrupper slår med halen, det kan være når skolen er ramt af stort fravær, op mod større arrangementer, prøveafvikling, rejser m.m. det er netop her målgruppen har ekstra brug for proaktiv indsats, her må der ikke trækkes på ressourcerne fra de stille elever, det skaber social tilbagetrækken og mistrivsel. Resultater: Projekt evalueres fortløbende af styregruppe og projektleder. PTA kan konstatere at; Projektet har nået et passende niveau, hvor at der er kommet en fin balance i at fastholde og udvikle de grundliggende mål i projektet, samtidig med at der er plads til alle de andre tiltag der er på skolerne. 150 unge mennesker fra målgruppen går på projektets skoler, dette tal har ligget konstant de sidste 3 (skole)år, Selvfølgelig er der hvert år elever fra målgruppen, der må opgive deres efterskoleophold, men frafaldet fra målgruppen på projektets skoler, er mindre end det "almindelige" frafald på landets efterskoler Projektet er kendt i vejlederkredse, og der kan nu vejledes konkret mod autisme venlige ungdomsmiljøer De unge er meget glade for projektet, de beskriver at den helt store oplevelse, er det at være/fungerer sammen med så mange andre unge mennesker. STU-særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som er en ungdomsuddannelse målrettet de unge der ikke kan benytte de ordinære ungdomsuddannelser, er opstået på en række af skolerne. Den viden der er opstået på skolerne har gjort at en række spændende STUtillbud er opstået. I skoleåret (11/12) er der opstod en specialiseret HF- linje, hvor vi kan forfølge målgruppens ønske om at have muligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse i HF-regi med den støtte der er nødvendig. Søg HF-IN. Andre unge, med andre problemstillinger, eksempelvis ADHD, har stor glæde af de erfaringer og ændrede praksis projektet har kastet af sig, så de autismevenlige miljøer, viser sig at være inklusionsvenlige miljøer. Dette betyder konkret, at kursus indhold i disse år ændre sig, så ADHD linjen opgraderes betydeligt. Vi mener at projektets form og forankring er af en sådan karakter, at vi vil kunne bidrage med at være inspiratorer og igangsættere for lignende projekter i andre regioner. PTA deltog bl.a. i en konference Efterskole for alle i efterskoleregi maj 2011, hvor formålet var; Elever med særlige forudsætninger herunder opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD, ADD, autisme mv. er i øjeblikket i fokus på mange efterskoler. Der er brug for, at vi på efterskolerne bliver bedst muligt klædt på til at arbejde også med disse unge.

8 Efterskoleforeningen ønsker at kvalificere arbejdet med at undervise, vejlede og være sammen med disse unge og indbyder i samarbejde med efterskoleinitiativet Plads til alle til denne konference. Vores erfaringer blev givet videre til andre efterskoler, målet er at et netværk magen til vores i øst, kan etablere sig i vest. Der var stor interesse om projektet, som vi forventer, naturligt vil udvikle sig over de næste år. Ressourcer Da PTA etablerede sig de første år, var et af målene, at blive realistisk på hvilke ressourcer der skal til, for at være i stand til at tilbyde den rette støtte/kunne give de rette udfordringer (inklusionsrammen) for målgruppen. En kort opremsning for behov for ekstra tildeling af ressourcer; Projektleder/udvikler, med absolut specialfaglig baggrund. Uddannelse af medarbejdere. Individuel tid til den enkelte unge. Speciel støtte i undervisningen. Netværksarbejde, internt som eksternt. Udvidet forældresamarbejde. Opgradering af voksen- ressourcer i fritiden. Skolerne søger 25,2 (støtte til elever med svære handicap), også kaldet SPS-midler, finansieret af staten, gennem SU-styrelsen. Ansøgningerne til disse timer er individuelle ansøgninger, nøje beskrevet ud fra den enkeltes elevs behov for støtte. Gennemsnittet for tildeling af støttetimer til målgruppens unge ligger på ca timer om ugen. 25,2 støtten gives til undervisningstiden. En del af skolerne søger desuden den enkeltes unges socialforvaltning om tilskud til støtte i fritiden. Disse ansøgninger er selvfølgelig også individuelle, og beløber sig fra 1500 til 2500 kr. om ugen. Perspektivering og udfordringer Det at kunne øve sig på at leve et (ungdoms)liv i døgnrammer, hvor de unge både udfordres på de personlige, sociale og faglige kompetencer, er en unik chance for de unge. Mange af de unge fra målgruppen føler sig ekskluderet fra det almindelige ungdomsliv, og ønsker at al magt at blive inkluderet igen Skolernes arbejder målrettet for at imødekomme de unges (inklusions)ønsker, det lykkes i mange tilfælde, men det udfordre også skolernes praksis, at skulle tage så store individuelle hensyn. PTA er i gang med sit 9 år, samtidig med at vi har arbejdet målrettet på inklusion af målgruppen, er begrebet inklusion blevet til en pædagogisk hovedtese i det pædagogiske landskab.

9 Alle taler inklusion, vi ved noget om det, vi ved, at der skal specialiseret viden, specialudannede lærere, fokus på målgruppen, fokus på fællesskabet og en gennemgribende respekt for de udfordringer som de unge fra målgruppen møder (ungdoms)livet med. Inklusion er et meget komplekst begreb, der inkluderer rigtig mange faktorer, det rette miljø, med de rette voksne, med de rette unge, med de rette aktiviteter, tilrettelagt med en støtte der kompensere for de udfordringer den enkelte unge har. PTA er på vej, det er en lang sej proces, hvor vi i indeværende år, har arbejdet specifikt på at udvikle den individuelle samtale, og hvor vi samtidig har fokus på, at PTA er en station på vejen for de unge, en væsentlig opgave er at kunne vejlede de unge videre mod relevant ungdomsuddannelse. Samtidig må vi konstatere, at det rette tilbud ikke altid findes, så det at være med til at finde på nye tiltag til målgruppen, er blevet til en integreret spændende del af projektet. Mere viden Henvend dig direkte til skolerne: Skolernes adresser Skolernes adresser Skolernes adresse/tlf., hjemmeside og kontaktperson Efterskolen Østergård, Østergårdstræde 42, 4735 Mern, Irene Borre, irene.borre@oe42.dk Idrætsefterskolen Ulbølle, Rødkildevej 8, Ulbølle, 5762 Vester Skerninge, thomas Buch, ieu@ieu.dk Karise Efterskole, Rønne Allé 7, 4653 Karise, Kariseuddannelsen, Rønne Allé 7, 4653 Karise, Krumsø Fri- og Kostskole, Højskolevej 79, 4920 Søllested, Jørgen Andersen, ja@krumsoe.dk Nordsjællands Efterskole, Aggebovej 34, Valby, 3200 Helsinge, Niels Wibe, nw@ne.dk Odsherred Efterskole, Adelers Allé 127, 4540 Fårevejle, Stine Hagedorn, stine@oepost.dk Skolen Sputnik, Sofie Rifbjerg Efterskole, Brarupvej 4, 4840 Nørre Alslev, Dorte Bondo, dbo@sofierifbjerg.dk Sorø Husholdningsskole,

10 Holbergsvej 7, 4180 Sorø, Ania Madsen, Vordingborgskolen, Violvej 3A, 4760 Vordingborg, Jette Rønne, Waldemarsbo Efterskole, Hylleholtvej 6, 4654 Fakseladeplads, Tine Kjøller, Eller til projektleder: Lars Thomsen Konsulent Speciale, AST. Udvikler af autismevenlige inklusionsmiljøer. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdommens Uddannelsesvejledning København Korsgade København N Telefon: Mobil: Telefax: lth@buf.kk.dk Web: EAN-nr: / CVR

11