Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?
|
|
- Frans Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem 1990 erne har Danmark modtaget en del flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der med tiden fortrinsvist er blevet bosat i den almene boligsektor. I dag er ca. 60 pct. af danske indvandrere fra tredjeverdenslande og deres efterkommere bosat i almene boliger (Skifter Andersen 2006a). En del af dem er flyttet til bestemte boligbebyggelser med en høj andel indvandrere og få danskere. Det er således ca. 25 pct. af dem, der bor i boligområder, hvor mere end 40 pct. af beboerne er indvandrere (såkaldte multietniske boligområder). Denne udvikling har af forskellige grunde fået en høj grad af politisk bevågenhed. Det skyldes til dels, at en del af de boligområder, der har mange indvandrere, også har mange synlige sociale problemer. Men disse problemer er ikke nye, og den socialdemokratiske regering igangsatte allerede i 1990erne en lang række bypolitiske initiativer gennem det såkaldte Byudvalg, med henblik på at rette op på problemramte byområder. Med Fogh regeringens tiltræden i 2001 blev Byog boligministeriet nedlagt og bypolitikken i dens daværende form stort set skrinlagt. Man lod de igangsatte initiativer fortsætte tiden ud, men der blev ikke taget nye. Fogh regeringens senere fokus på de multietniske boligområder har i højere grad haft et integrationsperspektiv end et bypolitisk perspektiv. I programskriftet Regeringens strategi mod ghettoisering fra 2004 nævnes de traditionelle bypolitiske problemstillinger. Men hovedvægten i begrundelsen for nye indsatser er, at de multietniske boligområder forventes at hæmme integrationen af de indvandrere, der bor der. Der står således i programskriftet: Fra et integrationsperspektiv er det problematisk, at arbejdsløse indvandrere og efterkommere bor koncentreret i ghettoområderne. I disse tilfælde udgør ghettoisering en decideret barriere for en vellykket integration. For det første er ghettoområderne typisk karakteriserede ved at være fysisk afsondrede fra det omkringliggende samfund. Er der samtidig tale om områder, hvor hovedparten af beboerne er arbejdsløse indvandrere, flygtninge og efterkommere, kan områderne udvikle sig til egentlige etniske enklaver eller parallelsamfund uden væsentlig økonomisk, social og kulturel kontakt til samfundet i øvrigt. For det andet indebærer ghettoisering en øget risiko for social udstødelse, ligesom den kan øge vanskelighederne ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte en betydelig stigmatisering forbundet med at bo i disse områder en stigmatisering, der i sig selv kan gøre det vanskeligere for beboerne at få et job. Dertil kommer, at indvandrere og flygtninge, der bor i ghettoområder, ofte kun har sporadisk kontakt med og få eller ingen netværk med danskere netværk, der ofte viser sig at være værdifulde i forbindelse med jobsøgning. For det tredje har ghettoiseringen den konsekvens, at danske normer og værdier i vidt omfang forbliver ukendte. Påvirkninger udefra kommer måske i lige så høj grad eller i nogle tilfælde i endnu højere grad fra hjemlandet i form af satellit-tv, hyppige og langvarige ferierejser til hjemlandet m.v. For børn, der vokser op i et ghettoområde, og som måske ikke har været i daginstitution, vil skolestarten blive det første rigtige møde med det danske sprog, og de vil stå uden de fornødne sproglige forudsætninger for at kunne klare skolegangen. Og er der tale om skoler, hvor langt hovedparten af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, vil deres hverdagssprog i frikvartererne, på legepladsen og hos kammerater helt naturligt være det sprog, som de taler derhjemme. 1
2 Udgangspunktet for strategien mod ghettoisering var således i højere grad bekymring over, at nogle almene boligområder havde en høj andel af etniske minoriteter, end at der var store sociale problemer i områderne. I den politiske debat har der efterfølgende været mest fokus på faren for, at etniske minoriteter søger at danne såkaldte 'parallelsamfund' i disse boligområder, som kan betyde, at de afskærer sig fra det danske samfund og bliver mindre integrerede. Diskussionen er baseret på et billede af indvandrernes bosætning som noget meget ensrettet og statisk at indvandrerne søger mod boligområder, hvor de kan bo sammen med andre fra samme (fremmede) kulturkreds for at forblive og ophobe sig i disse etniske enklaver for tid og evighed udenfor det danske samfunds rækkevidde. Men i hvor høj grad er disse synspunkter funderet i forskning og konkret viden? Integrationsministeriets bypolitik har været meget inspireret af den svenske socialantropolog Aje Carlbom, der på baggrund af kvalitative studier i Rosengård i Malmø en af de største koncentrationer af indvandrerfamilier i Sverige - mener, at der er en særlig risiko ved etnisk enklavisering, og at befolkningsgrupper kan blive permanent marginaliserede i forhold til det omgivne samfund (Carlbom 2005). Men er det rigtigt, at etniske minoriteter foretrækker at bosætte sig og leve isoleret fra det danske samfund? Hæmmer det integrationen at bo i multietniske boligområder - bliver indvandrerne mere arbejdsløse af at bo i disse områder, bliver de mindre integrerede på grund af få kontakter med danskere, og fordi de oftere bruger medier fra hjemlandet? Eller hviler hele regeringens såkaldte ghettoindsats på myter, fordomme og angsten for fremmede kulturer? Det er ikke noget nyt at indvandrere til lande i Europa og Nordamerika bosætter sig i etniske enklaver. Det er kendetegnende for hele USA s indvandringshistorie, at nytilkomne immigranter startede med at etablere sig steder, hvor de kunne støtte sig til et netværk af familie og landsmænd, der kunne hjælpe dem i den første svære tid i et fremmed land. I mange tilfælde førte dette til en koncentration af etniske grupper i bestemte byer eller byområder. I takt med, at indvandrerne i USA fik fodfæste i det nye land, var der imidlertid mange af dem som fraflyttede indvandringsområderne og bosatte sig rundt omkring i byerne. Dette har givet baggrund for den såkaldte 'Spatial assimilation theory', som antager, at indvandrere spredes ud i byen i takt med deres integration i samfundet. Teorien er, at der er en omvendt sammenhæng mellem graden af økonomisk, social og kulturel integration og graden af rumlig segregation. Indvandrere, som er mindre integrerede og/eller føler sig isolerede i værtssamfundet, søger tryghed og beskyttelse i byområder, hvor de kan støtte sig til landsmænd, mens de mere integrerede af forskellige grunde foretrækker at flytte væk fra områderne. Spatial assimilation teorien blev bekræftet gennem et stort antal undersøgelser i USA og Canada i det tyvende århundrede, men i de senere år har det været til diskussion, om ændringen i indvandringen i Nordamerika flere fra den tredje verden har ændret mekanismen, og om den også gælder i Europa. Nyere undersøgelser (fx Myles & Feng 2003) har vist at teorien også gælder for disse indvandringsgrupper i Nordamerika, men at der for visse af dem er tendenser til, hvad man kan kalde velhaverenklaver, hvor mere integrerede indvandrere bosætter sig sammen fx kineserne. I den europæiske diskussion har nogle fremført det synspunkt, at fordelen for indvandrerne ved at bo i enklaverne er så store, at de foretrækker at blive boende i og flytte rundt indenfor de valgte byområder (Bolt m. fl. 2006). Vi ved en del om indvandrernes bosætning i Danmark, og hvad der rent faktisk styrer den, fra nogle nyligt afsluttede undersøgelser på Statens Byggeforskningsinstitut (Skifter Andersen 2006a og b). Når indvandrerne ofte flytter til almene boligområder skyldes det især, at de ofte har få ressourcer, og at de har svært ved at få adgang til andre boligformer især private udlejningsboliger 2
3 og andelsboliger. Mens adgangen til almene boliger er enkel og gennemskuelig man skal blot lade sig skrive op så kræver det særligt kendskab og sociale netværk at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger. Der er også tegn på diskrimination mod etniske minoriteter i disse boligformer. Indvandrerne er også underrepræsenteret i parcelhuse (i forhold til deres ressourcer), hvilket i en vis udstrækning kan skyldes dårligere kreditmuligheder, og at de investerer deres opsparing på anden vis fx i egne virksomheder eller i hjemlandet. Indvandrerne har imidlertid også nogle særlige præferencer for bosætning, der især har betydning for, at mange af dem havner i multietniske boligområder. Ca. 60 pct. af de flyttende etniske minoriteter har specifikt valgt et bestemt boligområde. Det vigtigste motiv for dette er tilstedeværelsen af venner og familie i området især i de multietniske boligområder. Undersøgelsen viser således, at sociale netværk er et vigtigt motiv for tilflytning til multietniske boligområder, men også at det ikke er det eneste motiv. Det er således kun ca. halvdelen af tilflytterne til multietniske boligområder, der har dette motiv. Når etniske minoriteter flytter til disse områder er det ikke for at bo sammen med andre fremmede nationaliteter. Det er meget få, der ønsker at bo i områder, hvor et flertal har en anden etnisk baggrund end dansk. De fleste mener enten, at det er uden betydning, eller foretrækker, at der er mindre end en tredjedel etniske minoriteter i boligområdet. I de fleste multietniske boligområder er der et relativt stort gennemtræk. SBi s undersøgelse af til- og fraflytningen fra de multietniske boligområder (boligområder med mere end 40 pct. etniske minoriteter) støtter desuden hypotesen om spatial assimilation, idet fraflytterne væsentligt oftere er i beskæftigelse end tilflytterne og også oftere end gennemsnittet af beboerne. Tilflytterne er sjældnere danske statsborger og de har boet kortere tid i Danmark. Undersøgelsen peger i retning af, at de multietniske boligområder tiltrækker de mindre integrerede blandt de etniske minoriteter, mens fraflytterne er mere integrerede. Der er således tegn på, at de etniske minoriteter kommer til de multietniske boligområder som arbejdsløse og forlader dem i takt med, at de kommer i beskæftigelse. Dette er også erfaringerne fra Vollsmose, hvor man har gjort en stor indsats for at få beboerne i beskæftigelse, men senere har måttet konstatere, at en stor del af dem forlader området og bliver erstattet af nye arbejdsløse indvandrere. Det er imidlertid ikke alle, som forlader områderne når de kommer i arbejde. De indvandrere, der flytter internt i de multietniske boligområder, er den gruppe, der har den højeste arbejdsløshed. Meget tyder derfor på, at de husstande i beskæftigelse, som konkret realiserer en flytning, vælger at flytte helt ud af områderne. Dette modsiger det ovenfor nævnte synspunkt, at de etniske minoriteter vil foretrække at forblive og flytte indenfor de etniske enklaver. Konklusionen er, at indvandrerne i Danmark bortset fra København, hvor det stramme boligmarked gør det meget svært at komme væk fra de multietniske boligområder - er i bevægelse, og at mange af dem ikke forbliver parkeret for tid og evighed i enklaver i multietniske boligområder. Men der dog en del af dem, der forbliver i områderne, og det gælder især de svageste grupper. Er dette et problem? Det er i hvert fald et problem, at mange af de multietniske boligområder har en høj koncentration af sociale problemer. Vi ved fra en omfattende forskning (Skifter Andersen 2003) i Europa og USA, at der i sådanne byområder igangsættes nogle særlige processer, som skaber øget socialt og fysisk forfald og forringer levevilkårene væsentligt for beboerne, hvilket får middelklassen til at flygte fra områderne og øger segregationen. Dette har muligvis en særlig stærk effekt for sårbare indvandrere, der kæmper for fodfæste i et nyt land. Hvad der derimod har været mere uenighed og diskussion om i forskerkredse er, hvilken betydning det har for integration og marginalisering i samfundet at bo i sådanne områder de såkaldte Neighbourhood effects. Forskningen om neighbourhood effects har haft store metodemæssige problemer, for bliver man marginaliseret af at bo i et marginaliseret byområde, 3
4 eller er sammenhængen den omvendte at man er havnet der, fordi man er marginaliseret. Størsteparten af de undersøgelser, som synes at vise nogle neighbourhood effects lider af den mangel, at de ikke har tacklet denne problemstilling tilfredsstillende (Damn 2006). Tættest på er enkelte amerikanske undersøgelser, som synes at vise en vis effekt i byområder i USA med en høj koncentration af fattige sorte, mens europæiske undersøgelser ikke har kunnet påvise nogen særlige effekter og en svensk undersøgelse viser det modsatte, at det øger lavtuddannede flygtninges arbejdsindkomst at have boet i et multietniske boligområde (Edin m. fl. 2003). En årsag hertil kan være, at stærke etniske netværk hjælper indvandrerne i arbejde. Hypotesen om, at indvandrere i multietniske boligområder er mindre orienteret mod det danske samfund kan belyses med den undersøgelse, som SBi i 2006 (Skifter Andersen 2006c) gennemførte i tre af områderne Gellerupparken, Vollsmose og Mjølnerparken. Den viser meget små forskelle mellem beboerne i de tre områder og andre indvandrere med hensyn til deres orientering mod det danske samfund og deres mediebrug. For eksempel bruger 91 pct. i de tre områder ikke udelukkende medier fra hjemlandet mod 94 pct. blandt alle indvandrere. I 60 pct. af husstandene i områderne kan alle personer tale dansk mod 63 pct. for alle indvandrere, og 81 pct. har danske venner og bekendte mod 87 pct. for alle. Disse tal tyder ikke på en høj grad af social og kulturel isolation blandt de indvandrere, som bor i de multietniske boligområder. De eneste indikationer er, at beboerne i de multietniske boligområder sjældnere opnår kontakten med danskerne via selve boligområdet, og at der er færre af dem, der udelukkende bruger danske medier. I en mere omfattende tysk undersøgelse (Drever 2004) findes tilsvarende konklusioner at indvandrere i multietniske boligområder ikke er dårligere til tysk og mere kulturelt isoleret end indvandrere udenfor. Der er således ikke meget der tyder på, at voksne indvandrere i de multietniske boligområder bliver mindre integrerede og mere marginaliserede af at bo i områderne. Derimod ser der ud til at være nogle meget konkrete problemer med børn og unge i områderne. På nogle punkter ser disse problemer ud til at være parallelle til dem, der findes i de sorte ghettoområder i USA med dårlige skoler, lav uddannelse og ungdomsbander. De sorte ghettoer har imidlertid en anden karakter end indvandrerenklaverne. De er i mindre grad selvvalgte og i højere grad en følge af stor ulighed i de økonomiske ressourcer i USA og af racediskrimination på boligmarkedet. De sorte i USA er generelt ikke indvandrere, men efterkommere efter slaver, og de har i en lang periode været en diskrimineret og undertrykt gruppe i det amerikanske samfund. Spørgsmålet er så, hvad det betyder for unge indvandreres integration på sigt at være opvokset i et multietniske boligområder. Der er ikke gennemført tilbundsgående undersøgelser af dette i Danmark, men statistiske analyser i et nyt speciale fra Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet (Bergqvist og Pedersen 2007) af, hvad der bestemmer indkomsterne for unge indvandrere, har ikke kunne påvise nogen særlig sammenhæng med opvækstmiljøet. Men der kan måske trækkes en anden parallel mellem de sorte ghettoområder i USA og nogle af de multietniske boligområder i Danmark om årsagerne til problemer med unge. I begge tilfælde kan der være tale om en særlig ungdomskultur, der opstår når en gruppe føler sig ugleset, marginaliseret og diskrimineret i samfundet. Hvis dette er rigtigt må det, der er kaldt for tonen i indvandrerdebatten, bære et stort ansvar for problemerne med unge indvandrere. Indvandrerproblematikken i Danmark er i høj grad blevet italesat som et kulturelt/religiøst problem at indvandrerne er styret af en fremmed kultur, som afviger fra noget, der kaldes særlige danske værdier, som de aldrig vil være i stand til at antage på grund af deres baggrund. Integrationsproblemer er i mindre grad set som individuelle tilpasningsproblemer og i højere grad som værende en følge af en forkert kultur, der må elimineres. Man kan tale om, at en ny form for dansk national-chauvinisme er blevet indbygget i indvandrerdebatten. Et eksempel er den måde problemerne omkring de multietniske boligområder er blevet diskuteret. Områderne er blevet 4
5 defineret ved begrebet ghetto, der giver associationer til lukkede, homogene og fremmedartede enklaver. Men områderne er det stik modsatte. Der er de kulturelt mest inhomogene boligområder i Danmark med mange forskellige nationaliteter og kulturer. Meget tyder således på, at mange af præmisserne for Regeringens indsats mod ghettoisering har været forkerte. Men det behøver ikke at betyde at indsatsen har været forfejlet. Mange af de aktiviteter, der er igangsat i belastede byområder med mange indvandrere, har efter alt at dømme været med til at modvirke sociale problemer, fremme integration og hindret en fortsat deroute af boligområderne. Det gælder især de sociale indsatser overfor unge. Men faren er, at frygten for parallelsamfund kan føre til at mere drastiske forholdsregler bringes i spil, som total eller delvis nedrivning af boligbebyggelser eller tvangsforflytning af etniske minoriteter. Det vil være dyrt for samfundet og have drastiske konsekvenser for beboerne i områderne. Henvisninger Bergqvist, M. og T. H. Pedersen (2007). Konsekvenser af etnisk boligsegregering for efterkommeres arbejdsmarkedsudbytte En multilevelanalyse af boligkvarterseffekter. Speciale fra Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet. Bolt, G., van Ham, M. and van Kempen R. (2006) Immigrants on the housing market: spatial segregation and relocation dynamics. Paper for ENHR Conference Ljubljana Carlbom, A. (2005). På vej mod integration i etniske enklaver. Etniske minoriteter et nyt proletariat? Social Forskning. Temanummer. Marts Damm, A. P. (2006) Etniske enklaver og økonomisk integration, i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L. og Tranæs, T. En befolkning deler sig op?, Gyldendal. Drever, A. I. (2004). Separate Spaces, Separate Outcomes? Neighbourhood Impacts on Minorities in Germany. Urban Studies, vol. 41, No Edin,, P. Å., Fredriksson, P. og Åslund, O. (2003) Ethnic Enclaves and the Economic Succes of Immigrants. Quarterly Journal of Economics 118, Integrationsministeriet (2004). Regeringens strategi mod ghettoisering. Programskrift. Myles, J. & Feng, H. (2003). Changing Colours: Spatial Assimilation Theory and New Racial Minority Immigrants. University of Toronto and Statistics Canada. Lokaliseret på Internettet på: Skifter Andersen, H (2006a). Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse. SBi 2006:02. Statens Byggeforskningsinstitut Skifter Andersen, H. (2006b). Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters boligønsker og motiver for bosætning. SBi 2006:17. Statens Byggeforskningsinstitut Skifter Andersen, H. (2006c) Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder. SBi 2006:12. Statens Byggeforskningsinstitut 5
6 Skifter Andersen, H. (2003). Urban Sores. On the interaction between segregation, urban decay and deprived neighbourhoods. Ashgate Publishers, London. 6
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereUdsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet
Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som
Læs mereAalborg Universitet. Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version
Læs mereSegregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?
Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.
Læs mereSBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder
SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereINDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION
INDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION UDVIKLINGEN I INDVANDRERNES BOSÆTNING SIDEN 1985 SBI 2015:01 Indvandring, integration og etnisk segregation Udviklingen i indvandrernes bosætning siden 1985
Læs mereOplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen
Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening
Læs mereopsplitning og social udstødelse.
By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,
Læs mereHvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?
Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med
Læs mereSBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse
SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Hans Skifter Andersen SBi 2006:02 Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereHvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?
Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50
Læs mereBoligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI
Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale
Læs mereEffekterne af byudvalgets indsats i almene boligområder
Effekterne af byudvalgets indsats i almene boligområder 1994-98 I 1994 igangsatte Regeringens Byudvalg en omfattende indsats i et stort antal almene boligområder med en udsat position på boligmarkedet.
Læs mereEt historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende
Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte
Læs mereFörortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk
Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereFra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008
Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling
Læs mere10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?
10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.
Læs mereHvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?
Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni
Læs mereSamfundsøkonomen. Oktober 2006 nr 4. Boligmarked og boligpolitik. Redaktionelt forord. Hans Kristensen
Samfundsøkonomen Oktober 2006 nr 4 TEMA Boligmarked og boligpolitik Side 3 Side 5 Side 9 Side 13 Side 18 Side 26 Side 31 Side 35 Redaktionelt forord. Hans Kristensen Det gode liv i parcelhuset segregering
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereGhettoer hvad er problemet
Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske
Læs mereBørneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012
Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereIntegrationspolitik 0
Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,
Læs mereHvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?
Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereStyringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren
Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereKronik. Hvorfor skal de svageste på boligmarkedet være ansvarlige for integrationen?
Hvorfor skal de svageste på boligmarkedet være ansvarlige for integrationen? Beboerne i de såkaldte ghettoer er marginaliseret på det danske boligmarked. Nu er det på tale at rive deres boliger ned. Men
Læs merePædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015
Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort
Læs mereIntegration: Status og udvikling
Afdelingschef i Integrationsafdelingen Stig Moes Nørgaard Integration: Status og udvikling Oktober 2018 Flere flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Læs mereRegeringens strategi mod ghettoisering
Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereBoligmarked, planlægning og mangfoldighed. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef
Boligmarked, planlægning og mangfoldighed Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef tre temaer: 1. arkitektonisk kvalitet og kulturarv 2. bæredygtighed 3. tilgængelighed 10 udvalgte bebyggelser Albertslund
Læs mereBEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER
BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mere5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.
5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet
Læs mereHvordan får vi flere flygtningekvinder i job?
Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk BO0104-00250 18. februar 2018 Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4,
Læs mereByinnovation Baggrund, fakta og kompetencer
Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereHvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen?
Hvad betyder hård ghetto -mærkatet for os i Skovparken og på Skovvejen? 15. april 2019 Kære beboere Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der skal laves udviklingsplaner
Læs mereTo ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47
JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra
Læs mereKommunal boliganvisning i almene familieboliger
Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereDivercities: Forskellighed som urban ressource. Hans Thor Andersen Ålborg Universitet
Divercities: Forskellighed som urban ressource Hans Thor Andersen Ålborg Universitet Divercities - rammerne Et 7. rammeprogram-projekt 4 årigt (2013 2017) 13 europæiske partnere Fokus på mangfoldighed
Læs mereUnge og regional identitet
Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereIntegrations- og Hjemsendelsespolitik
Integrations- og Hjemsendelsespolitik 2019-22 Forord Alle borgere i Greve Kommune skal bidrage til samfundet uanset hvor i verden man er vokset op, og hvilke erfaringer og oplevelser man har med sig. Alle
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet
2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereBoligudviklingen de seneste 10 år
de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereNotat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken, Vejle Kommune
Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 4178 0400 Fax 7262 6790 thad@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Finlandsparken,
Læs mereI 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereSådan ser der ud i Vollsmose
Sådan ser der ud i Vollsmose Det er nemt at lade fordommene om Vollsmose få frit spil, når 60-80 mænd fra området udøver hærværk på et sygehus, som det skete i august 2012. Men hvad er egentlig fakta om
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereDe vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv
De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for
Læs mereGHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00
GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge
Læs mereFlytteanalyser og bosætning
Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs merePendlermåling Øresund 0608
Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at
Læs mereSBi 2005:10. Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger
SBi 2005:10 Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger Den sociale og etniske udvikling i almene boligafdelinger Hans Skifter Andersen SBi 2005:10 Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereSALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT
14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver
Læs mereBefolkning og boliger i Frederiksberg Kommune
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at
Læs mereAnalyse 17. marts 2015
17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereAnnoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par
Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer hermed følgende opgave: Evaluering af Rehabiliteringscentret
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereSBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen?
SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen? Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen? Sølvi Karin Børresen SBi 2006:03 Statens Byggeforskningsinstitut 2006 Titel Etniske
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereLivsforløb, boligpræferencer og boligkarriere
Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer
Læs mereINTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?
INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereGåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder
Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet
Læs mereAnalyse. En lysere fremtid for unge ghettobeboere? 1. marts 2018
Analyse. marts En lysere fremtid for unge ghettobeboere? Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Kristian Binderup Jørgensen og Katrine Bonde Analysen præsenterer udviklingen i beboernes karakteristika
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mere