Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?"

Transkript

1 Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem 1990 erne har Danmark modtaget en del flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der med tiden fortrinsvist er blevet bosat i den almene boligsektor. I dag er ca. 60 pct. af danske indvandrere fra tredjeverdenslande og deres efterkommere bosat i almene boliger (Skifter Andersen 2006a). En del af dem er flyttet til bestemte boligbebyggelser med en høj andel indvandrere og få danskere. Det er således ca. 25 pct. af dem, der bor i boligområder, hvor mere end 40 pct. af beboerne er indvandrere (såkaldte multietniske boligområder). Denne udvikling har af forskellige grunde fået en høj grad af politisk bevågenhed. Det skyldes til dels, at en del af de boligområder, der har mange indvandrere, også har mange synlige sociale problemer. Men disse problemer er ikke nye, og den socialdemokratiske regering igangsatte allerede i 1990erne en lang række bypolitiske initiativer gennem det såkaldte Byudvalg, med henblik på at rette op på problemramte byområder. Med Fogh regeringens tiltræden i 2001 blev Byog boligministeriet nedlagt og bypolitikken i dens daværende form stort set skrinlagt. Man lod de igangsatte initiativer fortsætte tiden ud, men der blev ikke taget nye. Fogh regeringens senere fokus på de multietniske boligområder har i højere grad haft et integrationsperspektiv end et bypolitisk perspektiv. I programskriftet Regeringens strategi mod ghettoisering fra 2004 nævnes de traditionelle bypolitiske problemstillinger. Men hovedvægten i begrundelsen for nye indsatser er, at de multietniske boligområder forventes at hæmme integrationen af de indvandrere, der bor der. Der står således i programskriftet: Fra et integrationsperspektiv er det problematisk, at arbejdsløse indvandrere og efterkommere bor koncentreret i ghettoområderne. I disse tilfælde udgør ghettoisering en decideret barriere for en vellykket integration. For det første er ghettoområderne typisk karakteriserede ved at være fysisk afsondrede fra det omkringliggende samfund. Er der samtidig tale om områder, hvor hovedparten af beboerne er arbejdsløse indvandrere, flygtninge og efterkommere, kan områderne udvikle sig til egentlige etniske enklaver eller parallelsamfund uden væsentlig økonomisk, social og kulturel kontakt til samfundet i øvrigt. For det andet indebærer ghettoisering en øget risiko for social udstødelse, ligesom den kan øge vanskelighederne ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte en betydelig stigmatisering forbundet med at bo i disse områder en stigmatisering, der i sig selv kan gøre det vanskeligere for beboerne at få et job. Dertil kommer, at indvandrere og flygtninge, der bor i ghettoområder, ofte kun har sporadisk kontakt med og få eller ingen netværk med danskere netværk, der ofte viser sig at være værdifulde i forbindelse med jobsøgning. For det tredje har ghettoiseringen den konsekvens, at danske normer og værdier i vidt omfang forbliver ukendte. Påvirkninger udefra kommer måske i lige så høj grad eller i nogle tilfælde i endnu højere grad fra hjemlandet i form af satellit-tv, hyppige og langvarige ferierejser til hjemlandet m.v. For børn, der vokser op i et ghettoområde, og som måske ikke har været i daginstitution, vil skolestarten blive det første rigtige møde med det danske sprog, og de vil stå uden de fornødne sproglige forudsætninger for at kunne klare skolegangen. Og er der tale om skoler, hvor langt hovedparten af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, vil deres hverdagssprog i frikvartererne, på legepladsen og hos kammerater helt naturligt være det sprog, som de taler derhjemme. 1

2 Udgangspunktet for strategien mod ghettoisering var således i højere grad bekymring over, at nogle almene boligområder havde en høj andel af etniske minoriteter, end at der var store sociale problemer i områderne. I den politiske debat har der efterfølgende været mest fokus på faren for, at etniske minoriteter søger at danne såkaldte 'parallelsamfund' i disse boligområder, som kan betyde, at de afskærer sig fra det danske samfund og bliver mindre integrerede. Diskussionen er baseret på et billede af indvandrernes bosætning som noget meget ensrettet og statisk at indvandrerne søger mod boligområder, hvor de kan bo sammen med andre fra samme (fremmede) kulturkreds for at forblive og ophobe sig i disse etniske enklaver for tid og evighed udenfor det danske samfunds rækkevidde. Men i hvor høj grad er disse synspunkter funderet i forskning og konkret viden? Integrationsministeriets bypolitik har været meget inspireret af den svenske socialantropolog Aje Carlbom, der på baggrund af kvalitative studier i Rosengård i Malmø en af de største koncentrationer af indvandrerfamilier i Sverige - mener, at der er en særlig risiko ved etnisk enklavisering, og at befolkningsgrupper kan blive permanent marginaliserede i forhold til det omgivne samfund (Carlbom 2005). Men er det rigtigt, at etniske minoriteter foretrækker at bosætte sig og leve isoleret fra det danske samfund? Hæmmer det integrationen at bo i multietniske boligområder - bliver indvandrerne mere arbejdsløse af at bo i disse områder, bliver de mindre integrerede på grund af få kontakter med danskere, og fordi de oftere bruger medier fra hjemlandet? Eller hviler hele regeringens såkaldte ghettoindsats på myter, fordomme og angsten for fremmede kulturer? Det er ikke noget nyt at indvandrere til lande i Europa og Nordamerika bosætter sig i etniske enklaver. Det er kendetegnende for hele USA s indvandringshistorie, at nytilkomne immigranter startede med at etablere sig steder, hvor de kunne støtte sig til et netværk af familie og landsmænd, der kunne hjælpe dem i den første svære tid i et fremmed land. I mange tilfælde førte dette til en koncentration af etniske grupper i bestemte byer eller byområder. I takt med, at indvandrerne i USA fik fodfæste i det nye land, var der imidlertid mange af dem som fraflyttede indvandringsområderne og bosatte sig rundt omkring i byerne. Dette har givet baggrund for den såkaldte 'Spatial assimilation theory', som antager, at indvandrere spredes ud i byen i takt med deres integration i samfundet. Teorien er, at der er en omvendt sammenhæng mellem graden af økonomisk, social og kulturel integration og graden af rumlig segregation. Indvandrere, som er mindre integrerede og/eller føler sig isolerede i værtssamfundet, søger tryghed og beskyttelse i byområder, hvor de kan støtte sig til landsmænd, mens de mere integrerede af forskellige grunde foretrækker at flytte væk fra områderne. Spatial assimilation teorien blev bekræftet gennem et stort antal undersøgelser i USA og Canada i det tyvende århundrede, men i de senere år har det været til diskussion, om ændringen i indvandringen i Nordamerika flere fra den tredje verden har ændret mekanismen, og om den også gælder i Europa. Nyere undersøgelser (fx Myles & Feng 2003) har vist at teorien også gælder for disse indvandringsgrupper i Nordamerika, men at der for visse af dem er tendenser til, hvad man kan kalde velhaverenklaver, hvor mere integrerede indvandrere bosætter sig sammen fx kineserne. I den europæiske diskussion har nogle fremført det synspunkt, at fordelen for indvandrerne ved at bo i enklaverne er så store, at de foretrækker at blive boende i og flytte rundt indenfor de valgte byområder (Bolt m. fl. 2006). Vi ved en del om indvandrernes bosætning i Danmark, og hvad der rent faktisk styrer den, fra nogle nyligt afsluttede undersøgelser på Statens Byggeforskningsinstitut (Skifter Andersen 2006a og b). Når indvandrerne ofte flytter til almene boligområder skyldes det især, at de ofte har få ressourcer, og at de har svært ved at få adgang til andre boligformer især private udlejningsboliger 2

3 og andelsboliger. Mens adgangen til almene boliger er enkel og gennemskuelig man skal blot lade sig skrive op så kræver det særligt kendskab og sociale netværk at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger. Der er også tegn på diskrimination mod etniske minoriteter i disse boligformer. Indvandrerne er også underrepræsenteret i parcelhuse (i forhold til deres ressourcer), hvilket i en vis udstrækning kan skyldes dårligere kreditmuligheder, og at de investerer deres opsparing på anden vis fx i egne virksomheder eller i hjemlandet. Indvandrerne har imidlertid også nogle særlige præferencer for bosætning, der især har betydning for, at mange af dem havner i multietniske boligområder. Ca. 60 pct. af de flyttende etniske minoriteter har specifikt valgt et bestemt boligområde. Det vigtigste motiv for dette er tilstedeværelsen af venner og familie i området især i de multietniske boligområder. Undersøgelsen viser således, at sociale netværk er et vigtigt motiv for tilflytning til multietniske boligområder, men også at det ikke er det eneste motiv. Det er således kun ca. halvdelen af tilflytterne til multietniske boligområder, der har dette motiv. Når etniske minoriteter flytter til disse områder er det ikke for at bo sammen med andre fremmede nationaliteter. Det er meget få, der ønsker at bo i områder, hvor et flertal har en anden etnisk baggrund end dansk. De fleste mener enten, at det er uden betydning, eller foretrækker, at der er mindre end en tredjedel etniske minoriteter i boligområdet. I de fleste multietniske boligområder er der et relativt stort gennemtræk. SBi s undersøgelse af til- og fraflytningen fra de multietniske boligområder (boligområder med mere end 40 pct. etniske minoriteter) støtter desuden hypotesen om spatial assimilation, idet fraflytterne væsentligt oftere er i beskæftigelse end tilflytterne og også oftere end gennemsnittet af beboerne. Tilflytterne er sjældnere danske statsborger og de har boet kortere tid i Danmark. Undersøgelsen peger i retning af, at de multietniske boligområder tiltrækker de mindre integrerede blandt de etniske minoriteter, mens fraflytterne er mere integrerede. Der er således tegn på, at de etniske minoriteter kommer til de multietniske boligområder som arbejdsløse og forlader dem i takt med, at de kommer i beskæftigelse. Dette er også erfaringerne fra Vollsmose, hvor man har gjort en stor indsats for at få beboerne i beskæftigelse, men senere har måttet konstatere, at en stor del af dem forlader området og bliver erstattet af nye arbejdsløse indvandrere. Det er imidlertid ikke alle, som forlader områderne når de kommer i arbejde. De indvandrere, der flytter internt i de multietniske boligområder, er den gruppe, der har den højeste arbejdsløshed. Meget tyder derfor på, at de husstande i beskæftigelse, som konkret realiserer en flytning, vælger at flytte helt ud af områderne. Dette modsiger det ovenfor nævnte synspunkt, at de etniske minoriteter vil foretrække at forblive og flytte indenfor de etniske enklaver. Konklusionen er, at indvandrerne i Danmark bortset fra København, hvor det stramme boligmarked gør det meget svært at komme væk fra de multietniske boligområder - er i bevægelse, og at mange af dem ikke forbliver parkeret for tid og evighed i enklaver i multietniske boligområder. Men der dog en del af dem, der forbliver i områderne, og det gælder især de svageste grupper. Er dette et problem? Det er i hvert fald et problem, at mange af de multietniske boligområder har en høj koncentration af sociale problemer. Vi ved fra en omfattende forskning (Skifter Andersen 2003) i Europa og USA, at der i sådanne byområder igangsættes nogle særlige processer, som skaber øget socialt og fysisk forfald og forringer levevilkårene væsentligt for beboerne, hvilket får middelklassen til at flygte fra områderne og øger segregationen. Dette har muligvis en særlig stærk effekt for sårbare indvandrere, der kæmper for fodfæste i et nyt land. Hvad der derimod har været mere uenighed og diskussion om i forskerkredse er, hvilken betydning det har for integration og marginalisering i samfundet at bo i sådanne områder de såkaldte Neighbourhood effects. Forskningen om neighbourhood effects har haft store metodemæssige problemer, for bliver man marginaliseret af at bo i et marginaliseret byområde, 3

4 eller er sammenhængen den omvendte at man er havnet der, fordi man er marginaliseret. Størsteparten af de undersøgelser, som synes at vise nogle neighbourhood effects lider af den mangel, at de ikke har tacklet denne problemstilling tilfredsstillende (Damn 2006). Tættest på er enkelte amerikanske undersøgelser, som synes at vise en vis effekt i byområder i USA med en høj koncentration af fattige sorte, mens europæiske undersøgelser ikke har kunnet påvise nogen særlige effekter og en svensk undersøgelse viser det modsatte, at det øger lavtuddannede flygtninges arbejdsindkomst at have boet i et multietniske boligområde (Edin m. fl. 2003). En årsag hertil kan være, at stærke etniske netværk hjælper indvandrerne i arbejde. Hypotesen om, at indvandrere i multietniske boligområder er mindre orienteret mod det danske samfund kan belyses med den undersøgelse, som SBi i 2006 (Skifter Andersen 2006c) gennemførte i tre af områderne Gellerupparken, Vollsmose og Mjølnerparken. Den viser meget små forskelle mellem beboerne i de tre områder og andre indvandrere med hensyn til deres orientering mod det danske samfund og deres mediebrug. For eksempel bruger 91 pct. i de tre områder ikke udelukkende medier fra hjemlandet mod 94 pct. blandt alle indvandrere. I 60 pct. af husstandene i områderne kan alle personer tale dansk mod 63 pct. for alle indvandrere, og 81 pct. har danske venner og bekendte mod 87 pct. for alle. Disse tal tyder ikke på en høj grad af social og kulturel isolation blandt de indvandrere, som bor i de multietniske boligområder. De eneste indikationer er, at beboerne i de multietniske boligområder sjældnere opnår kontakten med danskerne via selve boligområdet, og at der er færre af dem, der udelukkende bruger danske medier. I en mere omfattende tysk undersøgelse (Drever 2004) findes tilsvarende konklusioner at indvandrere i multietniske boligområder ikke er dårligere til tysk og mere kulturelt isoleret end indvandrere udenfor. Der er således ikke meget der tyder på, at voksne indvandrere i de multietniske boligområder bliver mindre integrerede og mere marginaliserede af at bo i områderne. Derimod ser der ud til at være nogle meget konkrete problemer med børn og unge i områderne. På nogle punkter ser disse problemer ud til at være parallelle til dem, der findes i de sorte ghettoområder i USA med dårlige skoler, lav uddannelse og ungdomsbander. De sorte ghettoer har imidlertid en anden karakter end indvandrerenklaverne. De er i mindre grad selvvalgte og i højere grad en følge af stor ulighed i de økonomiske ressourcer i USA og af racediskrimination på boligmarkedet. De sorte i USA er generelt ikke indvandrere, men efterkommere efter slaver, og de har i en lang periode været en diskrimineret og undertrykt gruppe i det amerikanske samfund. Spørgsmålet er så, hvad det betyder for unge indvandreres integration på sigt at være opvokset i et multietniske boligområder. Der er ikke gennemført tilbundsgående undersøgelser af dette i Danmark, men statistiske analyser i et nyt speciale fra Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet (Bergqvist og Pedersen 2007) af, hvad der bestemmer indkomsterne for unge indvandrere, har ikke kunne påvise nogen særlig sammenhæng med opvækstmiljøet. Men der kan måske trækkes en anden parallel mellem de sorte ghettoområder i USA og nogle af de multietniske boligområder i Danmark om årsagerne til problemer med unge. I begge tilfælde kan der være tale om en særlig ungdomskultur, der opstår når en gruppe føler sig ugleset, marginaliseret og diskrimineret i samfundet. Hvis dette er rigtigt må det, der er kaldt for tonen i indvandrerdebatten, bære et stort ansvar for problemerne med unge indvandrere. Indvandrerproblematikken i Danmark er i høj grad blevet italesat som et kulturelt/religiøst problem at indvandrerne er styret af en fremmed kultur, som afviger fra noget, der kaldes særlige danske værdier, som de aldrig vil være i stand til at antage på grund af deres baggrund. Integrationsproblemer er i mindre grad set som individuelle tilpasningsproblemer og i højere grad som værende en følge af en forkert kultur, der må elimineres. Man kan tale om, at en ny form for dansk national-chauvinisme er blevet indbygget i indvandrerdebatten. Et eksempel er den måde problemerne omkring de multietniske boligområder er blevet diskuteret. Områderne er blevet 4

5 defineret ved begrebet ghetto, der giver associationer til lukkede, homogene og fremmedartede enklaver. Men områderne er det stik modsatte. Der er de kulturelt mest inhomogene boligområder i Danmark med mange forskellige nationaliteter og kulturer. Meget tyder således på, at mange af præmisserne for Regeringens indsats mod ghettoisering har været forkerte. Men det behøver ikke at betyde at indsatsen har været forfejlet. Mange af de aktiviteter, der er igangsat i belastede byområder med mange indvandrere, har efter alt at dømme været med til at modvirke sociale problemer, fremme integration og hindret en fortsat deroute af boligområderne. Det gælder især de sociale indsatser overfor unge. Men faren er, at frygten for parallelsamfund kan føre til at mere drastiske forholdsregler bringes i spil, som total eller delvis nedrivning af boligbebyggelser eller tvangsforflytning af etniske minoriteter. Det vil være dyrt for samfundet og have drastiske konsekvenser for beboerne i områderne. Henvisninger Bergqvist, M. og T. H. Pedersen (2007). Konsekvenser af etnisk boligsegregering for efterkommeres arbejdsmarkedsudbytte En multilevelanalyse af boligkvarterseffekter. Speciale fra Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet. Bolt, G., van Ham, M. and van Kempen R. (2006) Immigrants on the housing market: spatial segregation and relocation dynamics. Paper for ENHR Conference Ljubljana Carlbom, A. (2005). På vej mod integration i etniske enklaver. Etniske minoriteter et nyt proletariat? Social Forskning. Temanummer. Marts Damm, A. P. (2006) Etniske enklaver og økonomisk integration, i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L. og Tranæs, T. En befolkning deler sig op?, Gyldendal. Drever, A. I. (2004). Separate Spaces, Separate Outcomes? Neighbourhood Impacts on Minorities in Germany. Urban Studies, vol. 41, No Edin,, P. Å., Fredriksson, P. og Åslund, O. (2003) Ethnic Enclaves and the Economic Succes of Immigrants. Quarterly Journal of Economics 118, Integrationsministeriet (2004). Regeringens strategi mod ghettoisering. Programskrift. Myles, J. & Feng, H. (2003). Changing Colours: Spatial Assimilation Theory and New Racial Minority Immigrants. University of Toronto and Statistics Canada. Lokaliseret på Internettet på: Skifter Andersen, H (2006a). Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse. SBi 2006:02. Statens Byggeforskningsinstitut Skifter Andersen, H. (2006b). Bo sammen eller spredt? Etniske minoriteters boligønsker og motiver for bosætning. SBi 2006:17. Statens Byggeforskningsinstitut Skifter Andersen, H. (2006c) Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder. SBi 2006:12. Statens Byggeforskningsinstitut 5

6 Skifter Andersen, H. (2003). Urban Sores. On the interaction between segregation, urban decay and deprived neighbourhoods. Ashgate Publishers, London. 6

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Aalborg Universitet. Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter. Publication date: 2006. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Bo sammen eller spredt? Andersen, Hans Skifter Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder

SBi 2006:12. Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder SBi 2006:12 Undersøgelse af til- og IUDÁ\WQLQJHQ L WUH multietniske boligområder Undersøgelse af til- og fraflytningen i tre multietniske boligområder Hans Skifter Andersen SBi 2006:12 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

INDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION

INDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION INDVANDRING, INTEGRATION OG ETNISK SEGREGATION UDVIKLINGEN I INDVANDRERNES BOSÆTNING SIDEN 1985 SBI 2015:01 Indvandring, integration og etnisk segregation Udviklingen i indvandrernes bosætning siden 1985

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse

SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg. En registeranalyse SBi 2006:02 Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Etniske minoriteters flytninger og boligvalg En registeranalyse Hans Skifter Andersen SBi 2006:02 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Samfundsøkonomen. Oktober 2006 nr 4. Boligmarked og boligpolitik. Redaktionelt forord. Hans Kristensen

Samfundsøkonomen. Oktober 2006 nr 4. Boligmarked og boligpolitik. Redaktionelt forord. Hans Kristensen Samfundsøkonomen Oktober 2006 nr 4 TEMA Boligmarked og boligpolitik Side 3 Side 5 Side 9 Side 13 Side 18 Side 26 Side 31 Side 35 Redaktionelt forord. Hans Kristensen Det gode liv i parcelhuset segregering

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012

Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen. Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Konteksten for indsatsen Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi 27.11.2012 Børneliv i ghettoer Der er to dimensioner Børneliv Ghettoer kontekst for børnelivet Mit indlæg Hvilke betydning

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Boligmarked, planlægning og mangfoldighed. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boligmarked, planlægning og mangfoldighed. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boligmarked, planlægning og mangfoldighed Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef tre temaer: 1. arkitektonisk kvalitet og kulturarv 2. bæredygtighed 3. tilgængelighed 10 udvalgte bebyggelser Albertslund

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Regeringens strategi mod ghettoisering

Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004 Regeringen Maj 2004 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.

PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job?

Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer hermed følgende opgave: Evaluering af Rehabiliteringscentret

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune Kortlægning af status og udviklingstendenser v/ Thomas Jensen, COWI December 1 I FREDERIKSBERG KOMMUNE Befolknings- og boliganalyse formålet: Generel del at

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser

Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser Social og etnisk bestemt bosætning årsager og konsekvenser af Hans Hummelgaard Leif Husted AKF Forlaget Oktober 2001 Forord Formålet med rapporten er at beskrive henholdsvis forskellige socialgruppers

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret

OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen?

SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning. Hvad viser forskningen? SBi 2006:03 Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen? Etniske minoriteters bosætning Hvad viser forskningen? Sølvi Karin Børresen SBi 2006:03 Statens Byggeforskningsinstitut 2006 Titel Etniske

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder

Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Når innovation kræver samspil Lykke Margot Ricard Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Adjunkt, LIPSE WP1 projektleder Lykker@ruc.dk Dansic Urban uplift om social innovation i socialt

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

RESSOURCE- STÆRKE BEBOERE. En analyse af flyttemønstrene blandt ressourcestærke beboere i de 200 største almene boligområder

RESSOURCE- STÆRKE BEBOERE. En analyse af flyttemønstrene blandt ressourcestærke beboere i de 200 største almene boligområder RESSOURCE- STÆRKE BEBOERE En analyse af flyttemønstrene blandt ressourcestærke beboere i de 200 største almene boligområder RESSOURCESTÆRKES FLYTTEMØNSTRE ressource- RESSOURCESTÆRKE stærke BEBOERE beboere

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?

Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet? Marts 2016 Opsummering 1 Opsummering Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere,

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere