Bolignød 2. idealer & realiteter. Endnu en konference -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bolignød 2. idealer & realiteter. Endnu en konference -"

Transkript

1 Bolignød 2 idealer & realiteter Endnu en konference - Hvor gik særforsorgen hen da den gik ud? Lad os lige tage undertitlen med: Konference om fremtidens handicappolitiske udfordringer og deres løsninger. Hvis man et øjeblik giver sig selv lov til at tænke moralsk/etisk, så er der intet der kan forsvare eller begrunde bofællesskaber som almindelig boform for udviklingshæmmede. Vi skal bo sammen, fordi vi har nogle af de samme funktionsvanskeligheder/problemer. Det virker også i allerhøjeste grad uetisk at koble boformen og behovet for sociale relationer på denne facon. Jeg ved ikke om man stadig siger det på den måde men det har i hvert fald lydt noget i denne retning: De udviklingshæmmede skal bo sammen med andre af deres slags Ja, jeg ved ikke rigtigt - det er en grim sætning. I første omgang er tanken om, at man skal bo sammen med ligestillede forførende som en katolsk salme i et sidekapel i Peterskirken. Tænker man lidt mere over det, bliver den nærmest absurd. Det er simpelt- hen en logik der er opfundet til lejligheden/ penge- pungen og som kun har fået lov at fungere fordi udviklingshæmmede per definition er dårligt arti- kulerede og fordi deres pårørende, indtil videre i hvert fald, er mere tynget af dårlig samvittighed, sorg og håbløshed end af sund fornuft og moral på deres slægtninges vegne. Der er spildt megen tid med at socialisere beboere på tværs af al fornuft og rimelighed. Ingen andre danskere ville finde sig i at blive tvangssammenflyttede på denne måde og så få at vide, at det skulle forestille deres hjem og deres venner. Pædagogikken Vores verden er hele verden. Selvom filosofien bag meget boligbyggeri til udvik lingshæmmede i Danmark ud fra en moralsk synsvinkel forekommer aparte for ikke at sige diskriminerende, så kunne der måske versere en undskyldning som gik på, at det ikke kunne lade sig gøre på anden/normal vis, p.g.a. disse menneskers funktionsvanskeligheder eller af hensyn til kvaliteten af servicen/pædagogikken/hjælpen. Men så er det jo godt, at vi kan se os omkring i verden og blive inspirerede ud af vores egne overbevisninger. Sverige Jeg har undervist pædagoger/habiliteringspersonale i Sverige mellem 3 uger og halvanden måned om året, i de sidste 15 år. Jeg er ikke og har ikke været i Sverige for at studere boligformer. Jeg underviser og superviserer pædagogik og arbejdsmetoder og har hjulpet i diverse byer og bydele med at applicere nogle af de organisatoriske og uddannelsesmæssige strategier, som vi også bruger i Plan98. Jeg har kigget på pædagogik, samvær, holdninger og på intet tidspunkt har jeg længtes efter at de svenske utvecklingsstörda skulle flytte tilbage til de bofællesskaber de efterhånden var flyttet ud af. Jeg har for øvrigt heller ikke mødt personale der ønskede sig tilbage. I den bydel hvor jeg har undervist de sidste 5 år,

2 (Backa I Göteborg), er der 4 eller 5 udviklingshæmmede der endnu ikke er flyttet i egen lejlighed ellers er alle ude. Alle! Hvordan er det gået med servicen? Servicen eller pædagogikken har ikke taget skade, tvært imod. Bl. a er vi jo nærmest fri for førnævnte problemer beboerne imellem og de huslige opgaver er beboernes egne på eget territorium. Medarbejderne fortæller, at de forholder sig ander- ledes individuelt og respektfuldt til beboerne. De huserer ikke længere på de såkaldte fællesarealer (fordi dem er der ingen af), men står virkelig på beboernes ubestridte enemærker, når de evt. skal hjælpe med dagens gøremål. Den enkelte beboers sociale relationer er ikke givne og påtvungne, men skal udvikle sig, bl.a. med støtte fra personalet, ud fra vedkommendes behov. Selvom der bor 4 andre brugere i lejlighederne ved siden af eller overfor, så har de ikke nødvendigvis de samme funktionsvanskeligheder og de bor der ikke for at have noget med hinanden at gøre. Brugerne er samlede i mindre bogrupper af hensyn til at personalets arbejde skal organiseres på en rationel måde. Det hele skal ikke gå op i transport og kørepenge og personalegruppen skal have en hvis størrelse for at kunne vedligeholde og udvikle sit faglige niveau. Fra bofælleskab til egen lejlighed Det siger sig selv, at det kan være en stor omvæltning at flytte fra et bofællesskab til egen lejlighed. Mange beboere har modtaget forandringen med kyshånd og stolthed. Her bor jeg - det er mit - har kan jeg ha gæster o.s.v.. Andre har indledningsvist nærmest fået et chok. Eget køleskab kan være en noget mystisk størrelse når man aldrig selv har fået lov at gå i køleskabet og det har taget uger for visse beboere at vænne sig til at ta af egne fade, når der nu ikke længere var en person der hang over dem, sagde stop og nødede. I det hele taget har boskiftet effektiv afviklet meget af den indlærte hjælpeløshed som beboerne var belastede af p.g.a. et ustruktureret og uovervejet nærvær fra personalets side. Lige så vigtige pædagogerne er i retning af at facilitere udviklings- og selvstændighedsprocesserne ligeså farlige er de. Mange svenske pædagoger har fået sig noget af en a ha oplevelse, det er vist det der på moderne- hedder en eyeopener, når visse beboere på tværs af alle forventninger er begyndt at betjene sig af deres nye territoriums faciliteter. Et af de skræksenarier der ofte bliver rullet op er angsten for at beboerne skal blive ensomme når de flytter i egne lejligheder. Jeg skal ikke kunne sige, at det ikke i en eller anden sammenhæng ville kunne forekomme, men således som jeg har beskrevet det organiseret i Backa, så har beboerne deres heldagstilbud i dagcenter eller job funktioner, samt så mange øvrige kontakter og aftaler med personalet i løbet af dagen, at de i hvert 2 Bolignød 2 fald ikke bliver ensomme af at være for meget alene. Men man behøver jo selvfølgelig heller ikke at være alene for at føle sig ensom. Dermed er vi inde på et væsentligt punkt, som absolut ikke må overses. En udflytning til egen lejlighed skal akkompagneres af en omlægning og opgradering af servicen(pædagogikken). På et tidspunkt har der vist i Sverige været en tendens til at mene, at den hellige grav var vel forvaret når blot de udviklingshæmmede boede ordentligt (læs: i egne lejligheder). Der er en forbundne kar- relation mellem boformen og servicen og under de nye betingelser skal personalet lære at arbejde mere alene, i højere grad at tage stilling til beboernes individuelle behov og situation, at disciplinere samarbejdet med de øvrige ansatte, at tage selvstændige beslutninger med ansvar overfor helheden, i større udstrækning at dokumentere og planlægge m.m. Spredte, små, almindelige og blandede. I Backa har der i en årrække været nogle principper som også gælder nu, hvor de udviklingshæmmede bor i egne lejligheder. Beboelserne skal være små, spredte, almindelige og blandede i forhold til beboernes funktionsvanske- ligheder. Desuden siger den svenske lov, at en udviklingshæmmet skal have tilbudt en selvstændig lejlighed, hvis vedkommende eller vedkommendes goda man beder om det. Integration (sammensmeltning) forudsætter assimi- lation (optagelse). Så længe man bygger specielt til udviklingshæmmede og andre borgere med funktionsvanskeligheder i form af let identificerbare enklaver i størrelsesorden 10 til 80 beboere i samme byggeri eller boligområde, så vil der være givne og store problemer med at integrere disse borgere. Døber man så i øvrigt byggeriet et eller andet barnagtigt idylliserende, så er billedet af, at der er flyttet en flok fjollede lufthoveder ind i kvarteret da fuldendt. I Sverige (de bydele jeg kender til) er enhederne på maximalt 5 beboerlejligheder samt en personale- lejlighed og man skal gå mange gader for at komme fra den ene enhed til den anden.

3 Med hensyn til det blandede skal man lægge mærke til, at det ikke ligger som en forudsætning i enheden, at beboerne skal have noget med hinanden at gøre. Det vil sige, at de (evt. med hjælp fra personalet) skal skaffe sig venner, bekendte og relationer på samme vis som andre borgere og at de ikke af nogle omstændigheder, er tvunget til at relatere sig til dem, de tilfældigvis bor ved siden af. I det hele taget er man i Sverige/Backa godt på vej til at få afviklet specialtænkningen omkring de udviklingshæmmedes behov, rettigheder og livsbetingelser. En af de store forskelle i forhold til situationen i Danmark er, at man ikke har eller bygger boliger specielt til udviklingshæmmede eller særlige grupper blandt de udviklingshæmmede. De bor så at sige almindeligt. Den blandede beboersammensætning, som altså handler om funktionsvanskelighedernes art og beboernes behov for mere eller mindre omfattende service, skal dels ses i forhold til at skabe almindelige og lige betingelser for beboerne på linie med andre borgere i samfundet og dels for at holde personaleantallet i enheden indenfor en hvis størrelsesmargin. Personalegruppestørrelser over 12 og under 6 er på hver deres måde på vej til at blive uhensigtsmæssige. Den homogene, versus den heterogene bo- enhed. Spørgsmålet er, om en sådan beboermæssigt hetero- gent sammensat enhed kan give personalet de mulig- heder for at yde en optimal indsats overfor den en- kelte, som man forestiller sig at en specialiseret enhed kan. De fordele jeg kan få øje på i den blandede enhed, ser jeg i første omgang ved at sammenligne med den ofte meget enerverende dagligdag i specialenheden, hvor alle beboerne har brug for omfattende hjælp. Det kan være fysisk- men stort set altid psykisk krævende arbejde og man nærmer sig sommetider en arbejdssituation, hvor det synes som om, det skal være et kald, for at man kan holde ud at gå på arbejde. Måske var det på sigt bedre for beboerne at satse på, at personalet fik en mindre stressende arbejdssitua- tion i en blandet enhed for til gengæld af få en mere stabil personalegruppe. Beboerne har krav på at blive kendt og forstået som individer og i den anledning kan den blandede enhed måske lige netop give personalet den variation, der skal til, for at de ikke får blinde pletter og ikke havner i standardiserede opfattelser. Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at vi ved uendelig lidt om en person, blot fordi vi har et navn på vedkommendes funktionsvanskeligheder. Den pædagogiske primærproces består stadig og altid i at lære et menneske at kende, at skabe tiltro til den professionelle person og beredvillighed og lyst hos beboeren til at samar- bejde. I denne indlæsning betyder diagnosen uendelig lidt og kan såmænd også nogle gange ligefrem komme i vejen. Dette skal slet ikke forstås således, at jeg mener, at uddannelser rettet mod specielle funktionsvanskeligheder er overflødige eller uvæsentlige. Blot anfægter jeg det nødvendige og fornuftige i påstanden om, at denne specialviden skulle forudsætte specielle diagno- sehomogeniserede boformer for at kunne blive praktiseret. Har man et uddannelsessystem som i Plan 98 og Backa, er det overskueligt at lave målrettede uddannelser og supervision på tværs af enhederne f. eks i relation til specifikke problemstillinger. Uddannelser er i alle tilfælde noget, man aldrig bliver færdig med bl.a. på grund af den stadige afgang af personale. De enkelte enheder må således, som i Backa, vænne sig til fortløbende at modtage under- visning i mange specialer. I den store mængde faktorer, der har betydning for, om beboeren får den rigtige service, fylder vedkommendes specielle behov relativt begrænset. Det faglige niveau behøver således ikke at tage skade af, at beboerne bor anstændigt - ja, sætningen lyder jo vanvittig. 3 Bolignød 2 Etik igen Jeg finder, at etikken, omkring at bygge og bruge specialenheder, er tvivlsom. Jeg kan ikke få øje på det rimelige og sømmelige I, at vi har givet os selv lov til at flytte rundt på og gruppere mennesker på baggrund af, at de har visse overensstemmelser i deres diagnoser. Måske siger vi eller tror i visse tilfælde, at det er en forudsætning for, at vi kan servicere de udviklingshæmmede tilstrækkeligt? Men det er ikke indlæggelser, ratioanliseringsgevin- ster og hospitalsafdelinger, vi taler om. Det er men- neskers hjem og hele liv og specialenheden virker i forhold til nutidens tanker om lige behandling og - stilling noget dinosaurisk. Hvis man skulle anvende sig af en svensk etik i stedet, så har en person med specielle behov ret til f. eks at bo i en blandet enhed. Det er vores opgave at sørge for, at personalet er uddannet i overens- stemmelse hermed. Det er ganske vanskeligt at sammenligne de pædagogiske implikationer af den homogene beboersammensætning contra den heterogene (Danmark mod Sverige)- al den stund at forholdene er så vidt

4 forskellige. Når man ikke er tvunget til at være i stue med eller dele noget med andre med de samme funktionsvanskeligheder og når man har et eget hjem, så går meget af det påfaldende og extreme af een. Hvad stammer fra de forbedrede boligforhold, og hvad kunne have noget at gøre med pædagogikken? Uanset, så er det min erfaring, at der ikke sættes noget værdifuldt over styr rent pædagogisk i forhold til de danske specialenheder ved at lade udviklingshæmmede med forskellige funktionsvanskeligheder bo i egne lejligheder i små enheder. Der er, for mig at se, ikke nogle fornuftige pædagogisk holdbare argumenter for at lade udviklingshæmmede bo i specialiserede bofællesskaber. Bo - hvor, hvordan På konferencen var der en del snak om fleksibilitet. Det drejede sig vist for nogle om flytbare vægge og for andre om varierede boligtilbud, bl.a. unge handicappedes muligheder en tid at bo på kollegium. Nu tror jeg man skal tænke sig grundigt om før man hælder alle mulige ingredienser ned i den salatskål. Så vidt jeg erindrer var kollegier absolut ikke førstevalg den gang jeg var ung og det er vist stadigvæk noget man flytter ind i af nød, hvis man ikke har råd til noget bedre. Adspurgt svarer unge svenske udviklingshæmmede I Backa, at de ikke har lyst til at bo sammen med andre unge udviklingshæmmede. På konferencen blev der vist en interviewfilm hvor nogle velfungerende unge handicappede udtalte sig om deres bo-situation. Budskabet var helt klart: Vi vil ha det for os selv - og hvis vi skal være sammen med andre skal det være på vores egne præmisser. Klart nok og selvfølgeligt. Det altafgørende for mig er, at den udviklingshæmmede er i stand til, hvis vedkommende har taget en forkert beslutning rent bo mæssigt, så at sige, at komme ud af den igen. Billedet sløres dog noget af, at selvom man kun flytter et par gader væk og selvfølgelig beholder sine venner, så beholder man ikke sit personale. Det kan og bør måske, i betragtning af at mange af de dårligere fungerende udviklingshæmmedes nærmeste ven er en proffessionel person, lægge lidt sordin på flyttesnakken. Hvorfor er Danmark bagefter? Der er blevet stillet mange spørgsmål. Et, der står tilbage, er selvfølgelig hvorfor vi i Danmark ikke har fulgt med Sverige og Norge i deres boligpoli- tikker på dette område. Der synes ellers at være tilstrækkeligt med lighedspunkter og i alle mulige andre sammenhæng refereres der med jævne mel- lemrum til erfaringer og tiltag i vores nordiske broderlande. Moral er noget man skal have råd til. Svaret er sandsynligvis kompliceret, men et element handler måske om hvorledes vi håndterer moral i Danmark. Det forekommer mig at vi ofte, inden vi overhovedet har tænkt færdigt over hvad der ville være ideelt, ret og rimeligt har prissat vores ideer. Det er godt for handelsbalancen og kassen stemmer, men det er ikke så godt for udviklingen bl.a. i om- sorgen, fordi nytænkning har meget svært ved at trænge igennem dette økonomifilter. Det er der vist ikke råd eller ressourcer til er desværre ofte den første reaktion nye ideer møder i medarbejderstaben. Det skylder jeg dels på den almindelige opfattelse af økonomisk sans er en kvalitet. Når man har sagt at der ikke er råd, så har man ikke sagt noget forkert. Men mest, skylder jeg det på lederne, idet jeg opfatter det som resultatet af en forfejlet satsning i retning af at gøre medar- bejderne mere bevidste og ansvarlige i forhold til økonomien. Egentlig var det jo de ansatte der skulle være de første til at byde ind med ideer, men det synes jeg er blevet stoppet grundigt. For en ordens skyld skal det lige nævnes at en udflytning i egne lejligheder med dertil hørende omlægning i servicen og under forudsætning af blandede enheder på de foreliggende beregninger ikke synes at udgøre en væsentlig merudgift driftsmæssigt. En anden tanke der melder sig, når man prøver at begribe hvorfor det har udviklet sig - eller rettere ikke udviklet sig - som det har, er, at der er for lidt overordnet styring af tilbuddene til udviklingshæmmede, bl.a. også det pædagogiske indholdsmæssige. Når jeg engang imellem stikker hovedet udenfor Plan 98 eller den svenske søsterorganisation, så risikerer jeg en tur i tidsmaskinen 25 år tilbage i tiden. SUS es første boligkonference i marts 05 (Se artiklen Bolignød på viste bl.a. med al tydelighed, at der er stor opmærksomhed omkring vold eller voldelige beboere rundt omkring på danske bosteder. Bolignød 2 4 Interessen er så seriøs, at man altså bygger boliger med indbygget voldsforebyggelse. Jeg kan kun, efter bedste overbevisning og mange års erfaring sige - eller skrige, at udviklingshæmmede ikke er mere voldelige end andre danskere. Den vold, der måtte forekomme, beror for 98% vedkommende på boligmæssige og pædagogiske fejlgreb -resten på misforståelser. Mange af de såkaldt voldsforebyggende boliger vi så på konferencen ville jeg kalde decideret voldsfremkaldende.

5 Sammenholdt med dette, kan jeg slet ikke huske, hvornår jeg sidst har mødt en problematik eller et projekt i Plan98 eller i Sverige, hvor vold var et tema. Problemet er, at ingen synes at reagere på den ud- vikling. Jeg ved ikke hvilken rolle f.eks. SUS spiller, men når man så kritikløst refererer den ene boligmæssige monstrøsitet efter den anden, så kunne problemet være at man manglede tilstrækkelig pædagogisk indsigt og orientering. 15 år i Sverige Afslutningsvis vil jeg tillade mig et øjeblik at blive hysterisk selvhenførende. Lad os antage at jeg, Per Ankjær, cand. psych. og ekspert i pædagogik i forhold til udviklingshæmmede, af Danmark (intet mindre) var blevet udsendt til Sverige for at følge med i udviklingen omkring de svenske udflytninger i egne boliger. Ikke noget forkølet institutionsbesøg 4 forskellige steder i Sverige, med indlagt blødt brød og småsnak: Goddag, sikke pænt du bor - farvel Men en langsgående, dybgående observation af hvorledes samspillet mellem de nye boligformer og servicen havde udviklet sig. Når nu Danmark omsider vil høre hvad deres dyrt betalte ekspert er kommet frem til, vil han svare følgende: Den svenske model, konkret repræsenteret ved den variation der er brugt i Backa/Göteborg overgår på alle pladser de modeller jeg er bekendt med fra Danmark. Ikke alene er etikken på plads (udviklingshæmmede bliver boligmæssigt regnet for alm. borgere, og på det punkt behøver man ikke at være ekspert for at se forskellen), men pædagogik/servicemæssigt er de små, spredte, almindelige og blandede boenheder, forudsat at de fungerer under en overordnet styring bl.a. økonomisk, uddannelses - og supervisionsmæssigt, langt at foretrække. Spørger vi de andre eksperter, så er der ingen beboere, pårørende eller medarbejdere der vil flytte tilbage, når de først er kommet ud og de få medarbejdere der stadig arbejder i bofællesskaber kræver nu udflytning. Det skal lige pointeres, at det ikke er lettere at være pædagog under de nye omstændigheder - blot langt mere meningsfuldt. Epilog Det, den anden konferencedeltager og jeg sagde til hinanden ude på parkeringspladsen, var jo blot en mini gemmenspilning af det velkendte tema: Idealer og realiteter hænger ikke sammen. Konferencen afslørede, at der er en ualmindelig stor afstand mellem hvad man forestiller sig som ideelt og hvad der aktuelt og faktisk bliver gjort i Danmark på dette område. Mit spørgsmål er, om vi egentlig ikke er parat til meget mere end vi selv har troet? Den falske udsending Per Ankjær cand. psych. jan 06 Artiklen Bolignød samt andre artikler findes på

6

Bolignød 2 idealer & realiteter

Bolignød 2 idealer & realiteter Revideret 2015 Bolignød 2 idealer & realiteter Endnu en konference - Hvor gik særforsorgen hen da den gik ud? Lad os lige tage undertitlen med: Konference om fremtidens handicappolitiske udfordringer og

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e.

DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE. Jeg b de p g lån. n e. e, jeg. får e af m. r d. in fa m. g spil. ilie, v. r de g bru. ke p på sp. an e. DILEMMASPI L FOR UNGE SPORTSUDØVERE 5 A. Jeg b ru tjene ger kun de p enge B. Je r., jeg g lån får e ller eller er penge andr af m e. C. Je in fa m g spil ilie, v enne ler fo D. Je r r de peng g bru e,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet?

2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet? 1. Hvilket hold er du studerende på? 2. I hvilken grad vurderer du undervisningen i kommunikations- og formidlingsformer har bidraget til dit læringsudbyttet? 1 3. I hvilken grad vurderer du undervisningen

Læs mere

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?

HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad. SÅDAN AFHOLDER I statusmøder Samarbejde Dialog Samhørighed Kommunikation Fælles mål Forståelse Evaluering Behov Afholdelse af statusmøder Det er så vigtigt at sætte tid af til at gøre status, ikke mindst

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYNET... 2 2. METODE... 2 Tilsynets varsling... 3 3. GENEREL ANBEFALING... 3 4. BOCENTER HARRIDSLEV...

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning... Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Generalforsamling Velkommen Dirigent- Flemming. Året 2004:

Generalforsamling Velkommen Dirigent- Flemming. Året 2004: Generalforsamling 2005 Velkommen Dirigent- Flemming Året 2004: Det har ikke været et år, der vil blive husket for en væsentlig stigning i antal medlemmer. Men der er heller ingen der har meldt sig ud.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er Jeg er hovedsagligt tilfreds med at bo på Rismøllegården

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Poletter et forenklet økonomisk system til bl.a udviklingshæmmedeset i en lidt større sammenhæng

Poletter et forenklet økonomisk system til bl.a udviklingshæmmedeset i en lidt større sammenhæng et forenklet økonomisk system til bl.a udviklingshæmmedeset i en lidt større sammenhæng Det ville være dejligt, hvis man kunne få overstået sådan et emne i en fart. Op på bordet med nogle enkle håndgreb

Læs mere

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven Fysisk arbejdsmiljø Nævn 3 ting der fungerer godt i dit fysiske arbejde Lokalerne Gode lokaler Dejlig lys og venlig inst.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i? 9.1 Bilag 1: Transkription af interview d. 19.04.2012 kl. Ca. 1200-1225 + kodning i margin Interviewer: Marius Supplerende spørgsmål: Maja & Mathias Adspurgte: Informant A og Informant B Marius (M): Til

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Haskoli Islands og studiemiljø

Haskoli Islands og studiemiljø Island Reykjavik Byen er spækket med store farverige malerier på husenes vægge, abstrakt kunst og tage i forskellige farver. De mennesker der bor i Reykjavik er venlige og nysgerrige, så du kan roligt

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen Agernhuset Beskrivelse af Agernhuset Agernhuset er beliggende i Sulsted, en lille landsby ca. 20 km nord for Aalborg. Agernhuset er en tidligere hovedbygning fra en nu nedlagt gård på ca. 400 kvm, med

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere