ÅRSBERETNING FOR FDB 2006: ET OPLYST VALG

Transkript

1

2 ÅRSBERETNING FOR FDB 2006: ET OPLYST VALG

3 INDHOLD 1. FORORD - FDBS PLAN KAN I HØRE OS? VI SKAL DÉN VEJ MEN IKKE UDEN MEDLEMMERNE EN NORDISK FORTÆLLING FDBS ØKONOMI...22 Ansvarshavende redaktør: Marie Scott Poulsen Redaktion: Mette Steenberg, Tom Stengade Portræt af Ebbe Lundgaard: Jasper Carlberg Foto: Pernille Enoch Grafisk design: Louise Breyen, Loomi DTP: Susanne Bjerre Lomholt Tryk: Rødgaard A/S Marts 2007 Oplag: ex. FDBs årsberetning findes sammen med FDBs officielle regnskab på

4 1. FDBS PLAN I 2006 VEDTOG FDB NY ROLLE OG MÅL: FDB SKAL VÆRE MEDEJER AF NORDENS STÆRKESTE DAGLIGVARE- KONCERN, GIVE MEDLEMMERNE ET STÆRKT FORDELSPROGRAM OG VÆRE FORBRUGERNES FORETRUKNE KILDE TIL VIDEN OM DAGLIGVAREFORBRUG. MÅLSÆTNINGEN ER EN VÆSENTLIG RETNINGSANGIVER, DER KOMMER TIL AT PRÆGE VORES ARBEJDE FREM MOD ÅR

5 Med 1,6 mio. medlemmer er FDB folkets stemme. Derfor er det altafgørende for os at kende befolkningens holdning. Vi skal være sikre på, at vi repræsenterer den danske befolkning på bedst mulig vis, og derfor etablerede vi i det forgangne år FDB Analyse. Det har givet os mulighed for at sikre, at vi er i synk med vores medlemmer - og det må vel være en forenings fremmeste opgave. Det mener i hvert fald Christine Antorini, der med et skarpt indlæg på side 12 netop stiller spørgsmål ved, om I får FDB nok for pengene. Et relevant spørgsmål, og jeg kan kun sige, at vi er i fuld gang med de ændringer, der skal fremtidssikre FDB. Vi har brug for en moderne organisation for at kunne repræsentere den danske befolkning bedst muligt, og netop vores foreningsstruktur bliver et af hovedtemaerne i de kommende år. I 2006 satte vi dagsordenen på flere væsentlige forbrugerpolitiske områder: Vi synes, at momsen skal ned på sunde fødevarer, fordi vi mener, folkesundhed skal være for alle. Der må ikke være økonomiske barrierer for at foretage et sundt valg til indkøbskurven. Vi synes, det er ét fælles ansvar at drive udviklingen på øko-området. Forbrugere, detailhandel og politikere skal indgå en fælles aftale for at sikre, at Danmark fortsat skal ligge i front - også når det gælder økologi. Det er ikke første gang, jeg siger det, og det bliver nok heller ikke den sidste: Den kommende periode bliver skelsættende for FDB. Fordelsprogrammet skal stå sin prøve i det kommende år. Rigtig mange resurser og mandetimer bliver lagt i arbejdet med at teste den nye bonusmodel, så vi kan afklare, om FDB fortsat kan give medlemmerne økonomiske fordele. For det er én af hjørnestenene i FDB. Det betyder også afsked med den gamle fordelsordning, der ikke har levet op til netop den målsætning. Og vi skal have ny adm. direktør - vi skal tage stilling til, hvem vi vil have ved roret i de kommende, spændende år. Samarbejdet i forhold til Coop Norden har ændret sig. Det kan I læse mere om i Den Nordiske Fortælling på side 18. Men FDB vil fortsat som ejer af Coop have fokus på etiske politikker, miljøhensyn, økologi og bæredygtighed. Væsentlige emner, som vi i det forgangne år har oplevet fortjent opmærksomhed omkring, og som vi løfter videre i vores arbejde med hjælpeorganisationerne, som I kan læse mere om på side 16. Der er nok at tage fat på. Vi glæder os, og det håber vi også, vores 1,6 mio. medlemmer og de 4000 engagerede medlemsvalgte omkring butikkerne gør - dem, der tegner andelsbevægelsen og gør FDB og Coop til noget ganske særligt. Vi håber også, at I igen i år vil yde den indsats, der gør en forskel. God fornøjelse med årets beretning fra FDB Ebbe Lundgaard, formand 3

6 2. KAN I HØRE OS? FLERE ABONNENTER PÅ NYHEDSBREVE: STADIG FLERE VISER INTERESSE FOR FDBS ELEKTRONISKE NYHEDSBREVE. BÅDE NYHEDER FRA HJEMMESIDEN, PRESSE- MEDDELELSER, MEDLEMSFORDELE OG KULTURTORVET HAR MERE END FORDOBLET ANTALLET AF ABONNENTER I MERE END ABONNERER NU PÅ NYHEDSBREV OM MEDLEMSFORDELE. KULTURTORVET, SOM PÅ SAMME TID SIDSTE ÅR VAR HELT NYT, HAR NU ET ÅR SENERE MERE END 5000 ABONNENTER. DEN STØRSTE TILGANG FINDES DOG PÅ NYHEDSBREV OM MEDLEMSFORDELE, SOM I 2006 FIK MERE END NYE ABONNENTER. 4

7 Af analyse- og pressechef Marie Scott Poulsen FDB I MEDIERNE FDBs pressestrategi og -politik skal stemme nøje overens med den rolle og de mål, der er fastlagt for organisationen. En grundsten i pressestrategien er målet om, at FDB i 2010 Gennem oplysning, udgivelser og debat skal være forbrugernes foretrukne kilde til viden om dagligvareforbrug. FDBs pressestrategi skal understøtte vores rolle som en forening, der skal oplyse forbrugerne gennem information og debat. Vi skal selvfølgelig styrke og synliggøre organisationens omdømme og troværdighed over for medlemmer, beslutningstagere, samarbejdspartnere og alle de andre Det er vi godt i gang med. Vi har det sidste halve års tid gjort os umage for at komme til orde på de områder, vi mener, er væsentlige for FDB. Ebbe Lundgaard og Paul Mollerup har været i blækhuset flere gange siden midten af 2006, og det har resulteret i mere end 30 placerede indlæg - altså debatindlæg, kronikker og lignende. Og så har vores analyser trukket overskrifter - nærmere bestemt over 130 stk., og de spænder fra Børnefamilier ønsker slik væk fra kassen og FDB foreslår statsstøtte til mere økologi til Risalamande er fælles for os alle. Det er også blevet til flere radio- og tv-indslag. Vi skal nå målet - vi skal være forbrugernes foretrukne kilde til viden om dagligvareforbrug, og det kræver, at vi er aktive og synlige på alle de vigtige områder. Vi har i flere tilfælde fået lejlighed til selv at initiere debatten med gennemslagskraft, der er nået ud til den brede befolkning. Det er vi selvfølgelig glade for og stolte af. Vi tager vores pressearbejde alvorligt, det er et fokuseret, strategisk område, og derfor forventer vi fortsat resultater i form af synlighed, der hvor vi synes, det gælder - det er jo også et oplyst valg. FDB - NU MED ANALYSER Som Danmarks største medlemsorganisation har vi en forpligtelse til at holde os orienteret om, hvad vores medlemmer mener. Derfor har vi i det forgangne år oprettet FDB Analyse, der giver os en hel unik mulighed for at finde ud af, hvad den brede, danske befolkning mener om dagligvareforbrug, etik, økologi, slik og meget andet. I FDB Analyse bliver paneldeltagerne også bedt om at svare på forbrugerpolitiske spørgsmål og spørgsmål om indkøbsvaner og medlemsfordele. Vi ønsker med analysepanelerne at sikre, at den helt almindelige forbruger også bliver hørt i debatten. Det har vist sig at være et vægtigt redskab, både i forhold til medlemmer og medier. FDB Analyse trækker overskrifter, starter debatter og fører til politiske diskussioner. Vi har fx hørt befolkningens holdning til slik ved kassen og nedsat moms på sunde fødevarer. Disse to emner har skabt politisk debat og tvunget de fødevarepolitiske ordførere - og i sidste ende fødevareministeren - til at tage stilling. Panelet har knapt 3000 engagerede medlemmer. Svarprocenten er overordentlig høj, og vi modtager rigtig mange mails med forespørgsler og gode ideer. Vi er glade for engagerede medlemmer. Især når de vil bruge tid på at give deres besyv med. Vores målsætning er at gennemføre 6-8 analyser årligt og at nå op på 5000 medlemmer, så meld dig til FDBs analysepanel og bliv hørt! Analyserne foregår elektronisk og de tager max. 10 minutter. Se mere her: panel.fdb.dk 5

8 EN GAMMEL VEN Samvirke er som en god ven for mange læsere. En god ven, man glæder sig til at se. Én man gerne bruger tid sammen med, lytter til og spørger til råds. Men også én man kan blive vred på og skuffet over. Det mærker vi på redaktionen. For nylig var der brev fra en trist læser, hvis brevkasse var sprunget i luften dagen før nytårsaften - med det nye ulæste Samvirke i! Suk. Hun fik et nyt med posten. Så er der vores trofaste læser, der er blevet lam, men som stadig kan læse artiklerne i en elektronisk udgave. Hun får hver måned magasinet i en pdf-udgave. Af redaktionschef Pia Thorsen Jacobsen Andre læsere retter os, når vi ikke kan stave. Eller de ringer lettere irriterede, hvis de pludselig står med en dej, der er alt for lind, fordi vi fejlagtigt har skrevet for mange æg ind i en opskrift. Mange læsere peger på emner, vi burde kaste os over. Vi ved også med det samme, når vi er gået over stregen i læsernes øjne. Hvad skulle det foto gøre godt for? - spørger de. Og især beder de os bringe kritik videre til Coop, hvis en vare ikke har levet op til deres forventning. Selvom vi ikke bor sammen med Coop, og selv om vi ikke har kontrol over vareudbudet, så overbringer vi kritikken. Det er en del af det aktive ejerskab. Samvirkes læsere ringer, mailer eller skriver et brev, når der er noget, de vil fortælle os. Den kontakt vil vi gerne udbygge, det er jo i sidste ende læsernes blad. I 2006 etablerede vi derfor et læserpanel bestående af knap 3000 læsere, der jævnligt bliver spurgt til råds i undersøgelser. Gør vi det godt nok? Hvilke artikler læser I? Hvorfor/hvorfor ikke? Var forsiden kedelig eller overraskende? De undersøgelser giver virkelig stof til eftertanke, og er og vil være et vigtigt værktøj i det redaktionelle arbejde med bladet. 6 I april 2007 udkommer Samvirke i en ny udgave - og her er læserpanelet også afgørende. Vi har allieret os med eksperter udefra, men har også haft læsernes vurderinger med i baghovedet, da vi gik i gang med at overveje, hvordan et Samvirke anno 2007 skal se ud. Vi glæder os meget til at præsentere det for læserne og ikke mindst til at høre deres vurdering af det. I det nye Samvirke vil forbrugerstoffet komme til at fylde mere og se anderledes ud. Der vil stadig være længere baggrundsartikler, der forklarer og perspektiverer. Men der vil også være kortere artikler med stor her-og-nu anvendelighed. Vi åbner en brevkasse, hvor landets eksperter indenfor fødevarer svarer på spørgsmål fra læserne. Af andre nye ting kan nævnes et fast månedligt interview og en fotoreportage, så det hele ikke bare er ord og ord. Senere på året skal også relanceres, og også her vil dialogen med læserne få endnu mere liv. Planen for både magasinets papirudgave og webudgaven er, at det nære forhold og samtalerne mellem Samvirke og læseren skal dyrkes. Bladet skal vedblive med at udfordre læseren, men læseren skal også kunne udfordre bladet og redaktionen. Det trykte blad og samvirke.dk skal også journalistisk spille mere sammen og udnytte de to mediers forskellige muligheder. Webudgaven vil bl.a. også indeholde en artikel- og opskriftdatabase.

9 MERE END 1 MILION LÆSERE: SAMVIRKES LÆSERTAL ER MED GODT 1 MILION LÆSERE PR. NUMMER OG 2,63 LÆSERE PR. EKSEMPLAR FORTSAT HØJT. MEN ABONNENTS- OG OPLAGSTALLENE BÆRER PRÆG AF ET OPBRUDT MEDIEMARKED, OG DET BYDER PÅ NYE UDFORDRINGER. SOM FØLGE AF UDVIKLINGEN HAR SAMVIRKE I 2006 IVÆRKSAT EN 2 ÅRS STRATEGI, SOM SKAL SIKRE SAMVIRKE EN FORTSAT POSI- TION SOM ET AF DANMARKS MEST TROVÆRDIGE OG UDBREDTE MÅNEDSMAGASINER. SAMVIRKE BLIVER VITALISERET I APRIL 2007, OG I EFTERÅRET 2007 BLIVER SAMVIRKE BIMEDIAL MED ET SELVSTÆNDIGT SAMVIRKE.DK VI MØDER FLERE MEDIER I VORES HVERDAG, OG DERFOR ER DER KAMP OM DEN SAMLEDE LÆSETID. TENDENSEN SES I EN UNDERSØGELSE FORETAGET BLANDT SAMVIRKES LÆSERE. ANALYSEN VISER, AT MENS CIRKA 60% AF LÆSERNE I 2004 BRUGTE MERE END 45 MINUTTER PÅ HVERT BLAD, GÆLDER DET SAMME KUN FOR 30% AF LÆSERNE I

10 8 3. VI SKAL DÉN VEJ!

11 I 2006 VEDTOG VI ROLLE OG MÅL FOR FDB. MEN VORES VÆRDIER ER DE SAMME. OG DE ER VIGTIGE: FDBS VÆRDIER INDFLYDELSE: MEDLEMMERNES INDFLYDELSE, MEDARBEJDERNES SYNSPUNKTER OG EN AKTIV DIALOG MED OMVERDENEN SKAL VÆRE MED TIL AT FORME VORES VIRKSOMHED. OMTANKE: VI VISER OMTANKE FOR MENNESKER, DYR, MILJØ OG ARBEJDER FOR EN BÆREDYGTIG SAMFUNDS- UDVIKLING. ÆRLIGHED: VI HOLDER, HVAD VI LOVER, OG FORBRUGERNE SKAL FØLE SIG TRYGGE, NÅR DE HANDLER I VORES BUTIKKER, OG HAVE TILLID TIL, AT DE FÅR OPLYSNINGER OM VARERNE OG VIRKSOMHEDEN, SOM KAN HAVE BETYDNING FOR DERES VALG. NYTÆNKNING: VI SKAL DRAGE NYTTE AF VIDEN OG TEKNOLOGI OG PÅVIRKE UDVIKLINGEN I OVERENS- STEMMELSE MED FORBRUGERNES INTERESSER. FDB S ROLLE ER AT: - STILLE KRAV TIL DE VIRKSOMHEDER, FDB EJER - SKAFFE FORDELE TIL MEDLEMMERNE - OPLYSE FORBRUGERNE GENNEM INFORMATION OG DEBAT DETTE SKAL SKE MED UDGANGSPUNKT I FDBS VÆRDIER: INDFLYDELSE, OMTANKE, ÆRLIGHED OG NYTÆNKNING OG I DE INTERNATIONALE ANDELSPRINCIPPER. FDBS MÅL I 2010 ER AT: - VÆRE MEDEJER AF COOP, NORDENS STÆRKESTE DAGLIGVAREKONCERN MED ATTRAKTIVE BUTIKKER OG ET KONKURRENCEDYGTIGT VAREUDBUD, DER OGSÅ FREMMER SUNDHED OG EN BÆREDYGTIG UDVIKLING - GIVE MEDLEMMERNE ADGANG TIL ET STÆRKT FORDELSPROGRAM, DER BELØNNER LOYALITET - GENNEM OPLYSNING, UDGIVELSER OG DEBAT VÆRE FORBRUGERNES FORETRUKNE KILDE TIL VIDEN OM DAGLIGVAREFORBRUG VI HAR BEDT ET PAR EKSPERTER UDE FRA DEN VIRKELIGE VERDEN OM AT SE PÅ OS. DET ER DER KOMMET ET PAR SKARPE VINKLER UD AF >>> 9

12 AKTIVITETER I ANALYSEPANELERNE: I 2006 OPRETTEDE FDB TO CENTRALE ANALYSEPANELER. SAMVIRKES WEBPANEL UNDERSØGER LÆSERNES HOLDNINGER TIL MÅNEDSMAGASINET SAMVIRKE. FDB ANALYSE HAR FOKUS RETTET MOD DANSKERNES HOLDNINGER OG HANDLINGER I FORHOLD TIL DAGLIGVAREFORBRUG. I BEGYNDELSEN AF 2007 VAR DER 2800 DELTAGERE I BÅDE SAMVIRKES WEBPANEL OG FDB ANALYSES PANEL. DER ER ET HØJT AKTIVITETSNIVEAU I BEGGE PANELER, OG DET FORVENTES, AT ANTALLET AF DELTAGERE VIL VÆRE STÆRKT STIGENDE I LØBET AF _FDB_a r_rentegning.indd 12-13

13 Af Jørn Duus Hansen, Livsstilsekspert IDEALISME OG BUNDLINIE Min far var en så stålsat brugsforeningsmand, at vi havde forbud mod at handle hos de private i byen. Han var en idealist med et stærkt gen for bundlinier, hvilket gav fremragende resultater, indtil han blev så gammel, at han ikke kunne se forskel på, om bundlinierne var røde eller sorte. Det handlede om medlemmerne. Det handlede om at skarptegne Brugsen i forhold til de private konkurrenter. Og så handlede det om at tjene penge, så der kunne udbetales dividende. Enkel, begribelig og klar - branding. I dag skal man have ualmindelig skarpe øjne, hvis man skal se forskel på FDB s butikker og konkurrenternes. (Med den grimme ælling i FDB-familien, Irma, som en klar undtagelse). Alle har de samme sortiment, prispolitik, service og markedsføring. Men Brugsen og omegn er da stadig noget særligt, tænker man, og slår op på FDB s hjemmeside. Her må nogen have overbevist forfatterne til FDB s rolle og FDB s mål om, at moderne mennesker er individualister og slet ikke vil idealisme og fællesskab. Det hele virker lidt halvhjertet, defensivt og er derfor skrevet temmelig uklart, som var ordene resultatet af en uendelige mængder af kompromisser, møder og snak ved blanke bestyrelsesborde. Der findes masser af moderne fællesskaber, men de udfolder sig på helt andre måder end i de fagforeninger, almene boligselskaber, andelsselskaber, pensionskasser og brugsforeninger, hvor ordet er blevet det rene gummi. Og idealismen trives da i bedste velgående, nu knyttet til enkeltsager - miljø, globalisering, børnearbejde, U-lande, økologi, politisk forbrug. Man kan groft set sige, at halvdelen af befolkningen har en idealistisk tilgang til de fleste fænomener, herunder forbrug, medens den anden halvdel er mere pragmatisk. Det nye er, at alle forstår, at markedskræfterne nu har taget endegyldigt over. Idealisme er ikke meget værd uden bundlinie. Min forening må gerne tjene mange penge - især hvis jeg er medlem af den. Samtidig er en mere generel udvikling på vej. De meget ens supermarkeder vil miste markedsandele, hvis de stadig tror, at vi danskere vil lave hjemmelavet mad til hverdag og derfor strømmer til butikkerne for at købe alskens råvarer. Vi vil efterspørge hel- og halvfærdige retter. Supermarkedet bliver (også) en restaurant. I det spil vil originalitet, sundhed, økologi og nemhed få helt afgørende betydning. Og skal vi spise andres mad er det jo ikke ligegyldig, hvem andre er. McDonalds eller Irma? Det afspejles ikke i FDB s rolle og mål. Her skal medlemmerne have fordele, men forbrugerne oplyses. Nu er medlemmer selvfølgelig også en slags forbrugere, men det forvirrer, at FDB vil være noget for både medlemmer og ikke-medlemmer. Man konkurrerer tilsyneladende ikke blot med Dansk Supermarked, men også med Forbrugerstyrelsen. Det virker som det sultne æsel, der kan vælge mellem to høstakke, og derfor står helt stille. Hvor vil man hen? Vel at mærke på medlemmernes vegne? Så står der noget om medejerskab og krav om bæredygtighed og sundhed. Men man kan ikke finde ud af, hvad alt det betyder for mig som medlem. Kan butikkerne bare køre, som de vil? Eller har FDB nogen som helst indflydelse? Og hvor er jeg som medlem? Selvfølgelig skal FDB på ingen måde vende tilbage til gamle dage. Men det betyder jo ikke, at de klassiske brugsforeningsdyder ikke kan indskrives i en moderne virkelighed. Medejerskab, medindflydelse og idealisme er absolut ikke gået af mode. Hvorfor lader man så som om, FDB er det? Så forfra, hvis man må være lidt spids. Ellers kunne det jo ende med, at en kapitalfond så let som ingenting kan overtage FDB. Hvilket vel ikke er meningen? 11

14 Af Christine Antorini GIVER FDB MENING NOK? For et par år siden holdt hele familien ferie i en skøn lille by, Montelupo, der ligger lige uden for Firenze i Italien. I hjertet af byen lå en kæmpestor Coop-butik, som var det rene slaraffenland for en madglad halvitaliener som mig - der oven i købet er blevet flasket op med Brugsen siden min barndom hjemme i Danmark. Butikken var et overflødighedshorn af lækre grøntsager, friske fisk, delikatesseafdeling, italienske kager, brød og - selvfølgelig - hjemmelavet is. Hygiejne og fødevaresikkerhed var i top. Ikke nok med at al personale i bager- og delikatesseafdelingen tog plastikhandsker på hver gang, de lagde foccacia mv. ned i papirsposerne. Det er også kommet til danske bagerafdelinger nu. Nej, der var også lagt engangshandsker frem til kunderne, så vi kunne mærke på og udvælge de avokadoer, meloner og tomater vi tog fra de bugnende grøntsagskurve i supermarkedet. Uden at sprede unødvendige bakterier på madvarerne. Og når man nåede til mejeri- og kolonialvarerne, var der påtrykt en simpel mærkningsordning med information om varen. Ikke bare de ting, vi normalt forventer her i Danmark om fedt, kulhydrat og protein. Her var fuld information om fødevaresikkerhed, etisk produktion, smag og økologi. Organiseret i et slags overskueligt trafiklys. Lige præcis den information, det åbenbart er helt umuligt at indføre via lov her i Danmark. Jeg tjekkede Coop s hjemmeside i Italien, da jeg skulle skrive denne opsang til FDB. For det er en opsang. Prøv at gå ind og kigge på Hjemmesiden er godt nok på italiensk. Men alligevel vil en dansk forbruger ved første øjekast kunne se, at her besøger man en hjemmeside, der er på forbrugernes side. Vel at mærke den værdiorienterede forbruger. Etisk ansvar og økologi er mærkesager. Og i 2006 vandt Coop prisen Ethic Award. Klik på prislogoet - og hele Coop Italiens vareinformation dukker frem i helt overskuelige symboler, som forretningerne både skilter med i butikken og på varen. Her er man inviteret ind i et medlemsunivers med mening. Et supermarked med holdning. Som ikke spilder sin internetforside med tilbud på varer og nettilbudsaviser. FDB og Coop i Danmark er ikke to forskellige sider af samme sag. Hvis FDB s 1,6 mio. medlemmer skal have en fornemmelse af, at de er medlem af en forbrugerforening med mening, så skal ikke bare FDB men Coop i Danmark - det daglige besøg i butikken og på nettet - være gennemsyret af, at det ikke er en tilbudsforretning som alle de andre i Danmark. Her bliver der taget stilling. Til kvalitet, den gode smag og bæredygtig produktion. Et aktivt foreningsliv lever af stoltheden til sagen, konsekvensen i gennemførelsen og den daglige påmindelse om, at man er med til at gøre en forskel. Coop har den enorme fordel, at den har en historie via FDB. En forbrugsbevægelse startet fra neden. Skal medlemmerne aktiveres mere end på et medlemskort, der giver rabat, så skal idégrundlaget gennemsyre alt i butikken. Det er dét, der minder os om, at vi er med i en forbrugerbevægelse og som giver os lyst til at diskutere og kæmpe for endnu mere kvalitet i forbruget. 12

15 FREMGANG PÅ FDB.DK: ANTALLET AF BESØGENDE PÅ ER STÆRKT STIGENDE. BESØGSTALLET STEG FRA 2005 TIL 2006 MED 50%. EN AF DE MEGET ATTRAKTIVE SIDER PÅ FDBS HJEMMESIDE ER DEN BRUGERSTYREDE OG ÅBNE DEBAT. I 2006 HAR OP MOD 42% AF ALLE BESØGENDE PÅ FDB.DK KLIKKET IND PÅ DEBATTEN. FORUM FOR MEDLEMSVALGTE ER FDBS LUKKEDE SITE FOR DE CA PERSONER, SOM ER VALGT AF MEDLEMMERNE. STADIG MERE KOMMUNIKATION I FORENINGEN FOREGÅR ELEKTRONISK, OG ANTAL- LET AF BRUGERE, SÆRLIGT BUTIKSFORMÆND, ER DERFOR CENTRALT. VED UDGANGEN AF 2006 VAR 70% AF SAMTLIGE BUTIKSFORMÆND OG GODT 1/3 AF SAMTLIGE MEDLEMSVALGTE REGISTREREDE PÅ FORUM FOR MEDLEMSVALGTE. 13

16 4. MEN IKKE UDEN MEDLEMMERNE... ANTAL MEDLEMMER: VED UDGANGEN AF 2006 HAVDE FDB MEDLEMMER. MED EN NETTOTILGANG PÅ MERE END ER FDB FORTSAT EN INTERESSANT MEDLEMSORGANISATION, OG TABET AF MEDLEMMER I DET FOR- GANGNE ÅR ER VED AT BLIVE INDHENTET. TILGANGEN AF NYE MEDLEMMER ER STØRST I SELVSTÆNDIGE BRUGSFORENIN- GER (63 %). OVER 60 % AF DET SAMLEDE ANTAL MEDLEMMER ER DOG FORTSAT MEDLEM AF FDB MED TILHØRSFORHOLD TIL EN COOP BUTIK. VED ÅRSREGNSKABETS AFSLUTNING FORVENTES DET, AT DEN SAMLEDE BONUSOPSPARING UDGØR GODT 170 MIO. KR. 14

17 IGEN ET ÅR MED LIVLIG AKTIVITET RUNDT OM I LANDET BørneBoxen. FDB har i samarbejde med en række private initiativtagere og Fødevarestyrelsen udviklet Børne- Boxen, som et tilbud til landets børnehaver. BørneBoxen er en aktivitetskasse, der gennem leg lærer børn om at spise sundt, bevæge sig, vaske fingre og være en god kammerat. Den første BørneBox, SørøverBoxen, blev sendt gratis ud til alle børnehaver i efteråret For at få de efterfølgende BørneBoxe, skal børnehaverne selv abonnere evt. gennem en lokal sponsor. Mange lokale FDB butiksråd og bestyrelser har taget imod opfordringen og sponsorerer i dag lokale børnehaver. Læs mere på Gl. Estrup. FDB vil fremme en sund livsstil hos børn. Det sker bl.a. ved at synliggøre økologiske fødevarer, oplyse om de 8 kostråd og det fornuftige i at erstatte sukkervand med postevand. I FDBs børne-frugt-køkken på Gl. Estrup fik børnene historiefortælling om råvarerne og vandets kredsløb, de lavede deres egne frugt/grøntspyd, legede med springvand, samlede vandpuslespil og vandt vandflasker! Der blev quizzet på scenen med Sebastian Klein og debatteret om temaet Putter du hvad som helst i munden. I debatten deltog forbrugerminister Lars Barfod, Karen Hækkerup, forbrugerpolitisk ordfører for S, Knus Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening og FDBs Ole Jepsen. Der blev i alt uddelt 1080 drikkedunke og 950 frugtspyd. MEDLEMSFORDELSORDNING OG PORTAL: FDB HAR I 2006 REDUCERET ANTALLET AF SAMARBEJDSPARTNERE FRA 24 TIL 17, MEN TILBYDER STADIG NYE OG SPÆNDENDE MULIGHEDER. I 2006 KUNNE MEDLEMMER AF FDB ELLER BRUGSFORENINGERNE SÅLEDES GLÆDE SIG OVER EKSEM- PELVIS FDBS NYE SAMARBEJDE MED BLANDT ANDRE VORDINGBORG KØKKENET OG FALCK. COOP DANMARK STÅR BAG 90% AF DEN SAMLEDE BONUSOPSPARING OG 94% AF DE SAMLEDE RABATTER, OG ER DERMED FORTSAT DEN VIGTIGSTE ØKONOMISKE SAMARBEJDSPARTNER. GMO event. For FDB er det afgørende, at forbrugerne har fuld adgang til information og oplysning, så de oplever at kunne træffe reelle valg, hver gang de handler. Men mens det i Danmark er normalt at fodre landbrugsdyr med gensplejsede foderstoffer, mærkes de animalske fødevarer (fx æg, mælk og kød) ikke. Dermed kan den almindelige forbruger ikke se, om der er blevet brugt gmo (genmodificerede organismer) i produktionen. Det anser FDB som en begrænsning af forbrugerens mulighed for at handle efter eget ønske. Derfor blev der lørdag den 20. maj gennemført varetjek af kundernes varer i Kvickly butikker i henholdsvis Silkeborg og på Falconér Allé på Frederiksberg. FDBs initiativ var en stor succes blandt kunderne, der hilste den hjælpende hånd velkommen. Indsatsen er en opfølgning på FDBs løbende arbejde med gmo, og kampagnen blev gennemført i samarbejde med Forbrugerrådet (FBR) og Økologisk Landsforening. >>> 15

18 Baby-uge. Miljømærkesekretariatet (MMS) stod i uge 41 bag kampagnen På mærkerne for dig og din baby. Målet var at sætte fokus på, hvordan det er muligt både at spare sin baby for unødig kemi - og sig selv for unødvendige bekymringer. Nye tal viser, at forbrugeren generelt opfatter miljømærkede produkter som sunde og sikre valg. Men i butikkerne kan det sommetider være svært at finde de mærkede varer på hylderne. Derfor bakkede FDB aktivt op om kampagnen med lokale informationsaktiviteter i og omkring butikkerne og ved et debatmøde med bl.a. miljøminister Connie Hedegaard. Initiativet var med til at understrege FDBs løbende arbejde med miljømærker, og i Coop har man kunnet se positive resultater i salget af miljømærkede produkter. Fx er salget af de nye miljømærkede babyprodukter i Änglamark firedoblet. Samvirke og FDBs medier har bragt reportager fra og interview med mødregrupper og lokale aktiviteter Vand fra hanen og rent mel i posen. Økologi er godt for både mennesker og miljø. Når du vælger en liter økologisk mælk frem for en liter almindelig mælk, spares 200 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte. Det er en vigtig lektie, som det godt må være sjovt at lære. Derfor havde FDB på fødevaremessen Eat06 i samarbejde med Økologisk Landsforening et børne-bage-køkken. Her bagte børnene boller, malede korn og lærte om råvarer og ikke mindst madlavning. For mad er i dag for mange børn noget, der indtages i fuld fart på vej mellem skole og fodbold - og ikke noget familien samles om at lave. I børne-bagekøkkenet blev møgvaner til madvaner, og FDB gik i dialog med børnene med spørgsmålet: Putter du hvad som helst i munden? Cirka 600 børn besøgte FDBs børne-bage-køkken og cirka 50 deltog i debatten mellem kogekone Camilla Plum og bager Thorleif Kristensen. Eat06 blev besøgt af cirka personer. Læs mere Kok-for-en-dag. Før skolernes sommerferie fik fem heldige skoleklasser i formandsområde 26 Hobro besked om, at de havde vundet lodtrækningen om at få en kok-for-en-dag. Halvdelen af områdets skoler i en radius af 30 kilometer rundt om Hobro havde meldt sig til lodtrækningen om kokfor-en-dag. Interessen var stor. Efter sommerferien fik de kommende kokke i klasserne tilsendt menu, opskrifter og indkøbssedler, for børnene skulle være med hele vejen fra indkøb til opvask. Kokken blev hentet på EUC (Erhvervsuddannelsescentret) i Aars, hvor man syntes, det var et godt arrangement. Gert Gandrup, den udvalgte kok, kom med et oplæg til en menu, der kunne laves på de fire timer, der var afsat, og som han regnede med, at børnene både kunne lide og finde ud af. Eleverne i de fem klasser i Hobro-området fik på de fem dage i efteråret lært at lave sunde madpakker med fiberbrød, salat, kalkunpålæg og hjemmelavet dressing. Motionsarrangementer bød på afholdelsen af en del motionsarrangementer. Formålet har generelt været at sætte fokus på en sund(ere) hverdag på en aktiv og involverende måde. I Stokkemarke blev en Mad, Motion og familiehyggedag arrangeret i samarbejde med alle de foreninger i byen, som til dagligt beskæftiger sig med motion og mad. Initiativet bød på flere nyskabende aktiviteter, bl.a. det såkaldte rollator-fodbold (fodbold for flere generationer, hvor bedstemor eller bedstefar spiller fodbold med barnebarnet på rollatoren). I FDBs nordligste formandsråd gik man sammen om at markere bonuschecken, og det resulterede i 11 simultane motionsarrangementer. Kongressen - og FDBs nye rolle. Over 1000 deltagere har på møder landet rundt drøftet, hvad FDBs fremtidige rolle skal være. På FDBs kongres i juni 2006 kom konklusionen, som vi præsenterede på side 9. Målene for 2010 bliver omsat i konkrete handlingsplaner år for år. Disse handlingsplaner vil afløse FDBs Forenings- og Forbrugerprogram, der udløber i Scoremad. I formandsråd 19 i Odense tog man i marts 2006 for alvor kampen op mod unges forbrug af pizzaer og færdiglavet mad, da man både inviterede de fynske unge til og sponsorerede scoremad for teenagere. Kokken Niels Larsen, uden skåneærmer, men med en engels tålmodighed, var kaptajn i køkkenet og styrede slagets gang mellem hængerøvsbukser, strikhuer og stemmer i overgang. Køkkenet var hjemkundskabslokalet på Sanderum Skolen i Odense. Resultaterne var bøf à la Karoline, græsk kartoffelmos, salat, kretensiske klatkager med friske frugter og hjemmebagte brød. Der blev ikke scoret meget den aften, men spist med stor appetit ved langbordene. - og lidt længere væk: FDBS HUMANITÆRE INDSATS - DET ER OGSÅ OPLYSNING To af FDBs fornemmeste opgaver er at sikre de bedste dagligvarer og at informere forbrugerne, så alle kan foretage et oplyst valg, når de handler. At sikre de bedste varer drejer sig ikke kun om pris, men i stigende grad om kvalitet og bæredygtighed. Vi vil gerne sikre, at vores forbrug ikke ødelægger naturen eller at produktionsformerne er til gene for andre menneskers. Og oplysning handler om mere end kostråd og mærkningsregler. Det handler om at se ud over de danske grænser og ind i fremtiden. I FDBs Etiske retningslinier lyder det, at FDB skal hjælpe forbrugeren til at kunne træffe reelle og kvalificerede valg i forbrugersammenhænge - også i en tid, hvor udviklingen hele tiden skubber til samfundets og forbrugernes holdninger til, hvad der er etisk forsvarligt. 16

19 Derfor har FDB indgået samarbejde med miljøorganisationen Nepenthes, hvor FDB støtter skovhugst af FSC-mærket træ. Målet er at sikre regnskoven i Honduras - og dermed mennesker og dyr - en fremtid. Projektet sikrer, at befolkningen får en rimelig pris for deres træ og arbejde, at regnskovens træer ikke fældes hurtigere, end skoven kan reproducere sig selv, og at dyrearter ikke må lade livet, fordi deres levesteder ødelægges af illegal skovhugst. Støtten fra FDB vil gå til stipendier og undervisningsaktiviteter i området, som også støttes af lokale skov-kooperativer. På den måde sikrer man den vigtige forankring i lokalsamfundene. For FDB er det vigtigt, at den støtte, vi yder kan måles. For mens vi alle kan blive grebet af lysten til at hjælpe, når vi hører de triste historier, så må vi også sætte ind der, hvor de begrænsede ressourcer kan gøre størst gavn. Projektet i Honduras har været i gang i fem år - med virkelig gode resultater. FDB hjælper, men Coops store satsning på det bæredygtige træ sikrer, at produkterne også kan afsættes. Og der er handling bag ordene: Coop har som målsætning kun at handle med trævarer til haven og køkkenet, som er produceret af træ, der er bæredygtigt skovet. Det sikrer, at de, der handler med træet, også får en fair pris. For at tydeliggøre de værdier, FDB står for som en socialt ansvarlig organisation, indgik FDB i samarbejde med Coop i 2006 ligeledes rammeaftaler med de to humanitære organisationer, UNICEF og Folkekirkens Nødhjælp. Der er tale om en rammeaftale, som skal udvikles i de kommende år, og som i første omgang giver de to organisationer mulighed for at opstille indsamlingsbøsser i samtlige Coops butikker. Det er også tanken, at hele FDBs medlemsvalgte system skal inddrages i og støtte den nyetablerede aftale. MEDLEMSAKTIVITETER, MIDLER OG VALGTE: DE FOR- BRUGERPOLITISKE AKTIVITETER, SOM FOKUSERER PÅ MILJØMÆRKEDE VARER, ØKOLOGI, ETIK ELLER KRAV TIL COOPS EGNE VAREMÆRKER, UDGØR CA. HVER FJERDE AKTIVITET. FORBRUGERSAGERNE ER IGEN VENDT TILBAGE OG DOMINERER, SAMMEN MED SYNLIGGØRELSE AF BUTIKKENS BESTYRELSE OG BUTIKSRÅD, DE MANGE BUTIKS- AKTIVITETER. 17

20 5. EN NORDISK FORTÆLLING INTERVIEW MED EBBE LUNDGAARD 18

21 Af analyse- og pressechef Marie Scott Poulsen Det ligner måske lidt et-skridt-frem-og-to-tilbage. Men det er faktisk et led i planen for en tilpasning af Coop Nordens strategier. Derfor ser det lidt anderledes ud nu, end vi troede ved starten i Der er stadig grund til optimisme, og der er især grund til fortsat at se på, hvor vi kan få udbytte og stordriftsfordele: volumen på indkøb. Ebbe Lundgaard fortæller om Coop Norden: Visionen for Coop Norden var at opnå stordriftsfordele ved at udvikle fælles varemærker, færre og fælles butikskoncepter og ikke mindst fælles indkøb af varer. Visionen for Coop Norden var i virkeligheden Den Nordiske Forbruger. Fem stramme butikskoncepter til at servicere den moderne, nordiske forbruger. Coop-kæder, der ikke lader sig bremse af nordiske grænser. I det interne prospekt, som jeg præsenterede de folkevalgte i FDB for i foråret 2001, blev der talt om synergieffekter og styrket nordisk position, men det gik anderledes, og det er tid til at tage konsekvensen. Det er det, der i en anden virksomhed hedder rettidig omhu. Sådan fortæller formanden om udgangspunktet for samarbejdet og om, hvorfor man nu har taget konsekvensen af de manglende resultater. Men Coop Nordens historie har udviklet sig gennem de seneste år: gav til sidst så stor modstand, at især det svenske bagland fik nok. Norske Svein Skorstad, der havde været stedfortrædende koncernchef, blev ny topchef. Jeg valgte at gå fra formandsposten til næstformandsposten, fordi jeg ikke kunne støtte idéen om at gå ned i tempo i forhold til Coop Nordens udvikling. NÅR PRÆMISSEN ÆNDRER SIG Ebbe Lundgaard har været med hele vejen. Han trak i trådene for at få tankerne om Coop Norden til at materialisere sig. Og i dag er han fortaler for og en af hovedkræfterne bag en opløsning af fusionen. Siden efteråret 2006 har han arbejdet bag kulisserne for at få omdannet Coop Norden til et indkøbsfællesskab. For man har et standpunkt, til man tager et nyt. Og man kan ikke beskylde formanden for at være argumentresistent: Argumenterne for at ændre konstruktionen ligger i både kultur, forening og marked. Fra begyndelsen undervurderede vi de store nationale og kulturelle forskelle, men vigtigst af alt har en vigtig forudsætning ændret sig: Hovedargumentet for at skabe Coop Norden var, at vi omkring årtusindskiftet var overbeviste om, at Norden ville blive invaderet af store, internationale detailhandelskæder. Men detailmarkedet i Norden er ikke nemt. Ingen af de store udenlandske kæder har fået fodfæste. Og Den Nordiske Forbruger, der var symbolet på, hvem Coop Norden skulle henvende sig til, findes fortsat ikke. Svenskerne spiser stadig knækbrød med Kalles Kaviar og det skal de have lov til, men det kommer næppe over den svenske grænse. >>> TEMPOSKIFT Et år inde i den vanskelige fusion kom Svante Nilsson til Coop Norden. Han gik resolut til værks, og flyttede hovedkontoret fra Göteborg til Stockholm, fjernede landeledelserne og samlede én koncernledelse omkring sig i Stockholm. Og så samlede han indkøb til hele Norden i Danmark, hvor kompetencen var størst, selv om det skabte lidt ballade at flytte svensk og norsk indkøb til Albertslund i Danmark. Øvelsen gav hurtigt resultater. I Norge og i Danmark kunne Coop sænke priserne og endte med ved udgangen af 2005 at matche konkurrenterne prismæssigt. Men det kneb i Sverige, og svenske Coop-butikker er stadig dyrere end konkurrenterne. Svante Nilssons tempo og den tætte integration, han arbejdede hen imod, 19

22 ØKONOMIEN - OG FORENINGSTANKEN De økonomiske resultater i Sverige har ladet meget tilbage at ønske, mens det er gået bedre i Danmark og Norge, hvilket nordmændene i sommeren 2005 brugte som et argument for deres ønske om at købe sig fri af Coop Norden. Og det svenske underskud har været medvirkende til beslutningen om at rekonstruere samarbejdet, for det svenske underskud deles blandt alle tre lande, og der skal efterhånden dramatiske midler til for at vende den svenske skude. Det kræver en turn-around, og der er ikke finansielle eller strukturelle instrumenter til sådan én inden for Coop Norden. Vi er ikke ved at flytte sammen igen! Det bliver fortsat FDB, der skal tage sig af værdier og politiker og Coop, der passer varekrav og sortiment. Det er vi helt enige om, og det er den eneste logiske arbejdsdeling mellem forening og forretning. Adskillelsen mellem forening og forretning er definitiv. Det unikke ved brugsforeningsstrukturen og brugsforeningsdemokratiet fik også betydning for opløsningen af den oprindelige Coop Norden-tanke. Kravet om fælles beslutninger og frivillighed var ikke sådan at flytte over grænserne, og det tostrengede system med både Coop-ejede og selvstændige butikker i samme organisation betød, at der altid var nogen, der havde ret til at sige nej, fordi de var selvstændige. Det var især en betydelig udfordring for svenskerne. De største foreninger i Sverige omsætter for flere milliarder kroner årligt, og da Coop Sverige ikke viste overbevisende økonomiske resultater, gik de selvstændige brugsforeninger imod resten af Coop Norden. Det anslås, at de danske brugsforeninger køber mellem 95 og 97 procent af deres varer gennem Coop, mens svenskerne og nordmændenes andel ligger på procent. Der er altså masser af potentiale i Sverige, der ikke udnyttes, og det ser ligesådan ud i Norge. FINANSIELLE OG IKKE FINANSIELLE MÅL Udfordringerne i at drive Coop Norden som en koncern, har ikke kun været finansielle. De nordiske værdier, omtanke, ærlighed, indflydelse og nytænkning slog aldrig rigtig igennem. De økonomiske mål og indkøbssamarbejdet har haft en væsentlig større prioritering end de ikke-finansielle, hvilket de fælles nordiske politiker om miljø, etik og sundhed og sikkerhed er eksempler på. Politikerne blev først formuleret med udgangen af 2004 og blev efter formandens mening aldrig funderet i det fælles nordiske samarbejde. I 2006 satte FDB sig i spidsen for at udvikle samarbejdet, og målet var at få de grundlæggende fællesværdier integreret både hos ejerne og i forretningen, præcis som med de økonomiske målsætninger. Udfordringerne viste sig at ligne de forretningsmæssige til forveksling. Og så må man sadle om: Fra FDBs side er ejerrollen vigtigere end nogensinde, og ambitionen om at udvikle arbejdet omkring miljø, etik, sundhed og sikkerhed er kun blevet større. Derfor ser jeg det som en stor mulighed for at få mere direkte ansvar over for Coop Danmark. De nye ejer-relationer er et godt udgangspunkt for, at også indsatser på det forbrugerpolitiske område vil blive langt mere effektive, målrettede og resultatorienterede. Om rollefordelingen mellem Coop og FDB siger Ebbe Lundgaard: 20

23 FAKTA: COOP DANMARKS ADM. DIREKTØR PER BANK ER FRA JANUAR 2007 OGSÅ ADM. DIREKTØR FOR COOP NORDEN. HAN HAR FÅET MANDAT TIL AT OMDANNE INDKØBS- FUNKTIONERNE TIL SELVSTÆNDIGE SELSKABER EJET AF DE NATIONALE DRIFTSSELSKABER. I DAG LIGGER DE NATIONALE DRIFTSSELSKABER UNDER COOP NORDEN, MEN SIDELØBENDE ARBEJDER DE TRE EJERE AF COOP NORDEN PÅ AT OPLØSE KONCERNEN OG FØRE VÆRDIERNE I FORM AF LANDESELSKABERNE TILBAGE TIL DE RESPEKTIVE EJERFORENINGER. EN DELING SKAL OGSÅ FINANSIERES, OG MAN ER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT ÅBEN OVERFOR ALLE MULIGHEDER, MEN FDBS UDGANGSPUNKT ER, AT VI SELV ØNSKER AT EJE. 21

24 6. FDBS ØKONOMI Af økonomidirektør Tom Stengade Foreningen FDBs indtægtsskabende hovedaktivitet er drift af fortrinsvis erhvervsejendomme. Indtægterne fra FDBs ejendomsportefølje, månedsmagasinet Samvirke, FDBs dattervirksomheder og bidrag fra eksterne parter anvendes til finansiering af foreningens aktiviteter som medlems- og forbrugerorganisation for sine ca. 1,6 mio. medlemmer. MODERSELSKABET Årets resultat af primær drift for foreningen FDB udgør kr. 99,9 mio. mod kr. 101,7 mio. i Ændringen i resultatet er en nettoeffekt af dels stigende aktivitet på kursuscentret Severin, som FDB overtog driften af i forsommeren 2005, dels reducerede omkostninger og endelig at den positive værdiregulering af foreningens ejendomme i 2006 var mindre end i I FDBs nettoomsætning indgår lejeindtægter på kr. 70,2 mio. (2005: kr. 72,3 mio.) fra ejendomsporteføljen indregnet til kr ,8 mio. ultimo 2006 mod kr ,4 mio. ultimo FDBs ejendomme gav i 2006 et bruttoresultat før avancer og værdireguleringer på kr. 61,0 mio. mod kr. 63,6 mio. året før. Faldet i resultatet skyldes frasalg af visse ejendomme ultimo 2005 og i løbet af 2006 samt fraflytning af et større lejemål i FDBs portefølje af investeringsejendomme indregnes til dagsværdien (handelsværdien) for bedre at afspejle det løbende afkast og de med ejendomsporteføljen forbundne risici. Ved værdiansættelse til dagsværdi foretages ikke afskrivninger på ejendomsporteføljen, idet værdireguleringer på ejendommene resultatføres. FDBs resultat i pr. afdeling er vist i regnskabsnote 1 og nedenfor gennemgås de væsentligste tendenser. Omkostninger til Medlemsvalgte og formandsområder er faldet med kr. 2,8 mio. fra 2005 til Faldet skyldes i al væsentlighed et mindre forbrug af aktivitetsmidler samt besparelse på afholdelse af den årlige kongres, som i 2006 blev afholdt på én dag mod 2 dage i Medlemskab, inkl. FDB Rejser, har indtægter for kr. 54,9 mio. Coop Danmark A/S har betalt kr. 22,6 mio. for adgang til og brug af FDBs medlemsdata mod kr. 23,4 mio. året før. FDB betaler Coop Danmark A/S for administrationen af FDBs medlemsdatabase, herunder servicering af medlemmer. Afdelingen for Forbrugerforhold er i 2006 slået sammen med Afdelingen for Foreningsforhold. Det nye navn er herefter Afdelingen for Forbruger- og Foreningsforhold. Afdelingens regnskab omfatter i 2006 tillige aktiviteter og omkostninger i de tidligere afdelinger for Foreningsforhold og Foreningsuddannelse som i 2006 organisatorisk blev placeret under afdelingen for Forbrugerforhold. Omkostningerne i afdelingen for Forbruger- og foreningsforhold har i 2006 udgjort kr. 11,2 mio. netto mod kr. 16,9 mio. for de 3 afdelinger under ét i

25 Samvirke oplevede også i 2006 en svag tilbagegang i antallet af abonnenter men har stadigvæk godt 1 mio. læsere og ca abonnenter. Lanceringen af nye trykte medier, herunder særligt gratisaviserne, betyder at der til stadighed er pres på annoncepriserne. Stigende omkostninger til porto er søgt imødegået gennem ny annoncestrategi og besparelser på bl.a. papir- og trykomkostninger søges løbende identificeret og realiseret. Alligevel har det været nødvendigt at hæve det årlige abonnement for medlemmer af FDB og brugsforeningerne fra kr. 99 i 2005 til kr. 111 i 2006 for 12 numre. Et årsabonnement for ikke-medlemmer af FDB kostede i 2006 kr Omkostningerne i afdelingen for Kommunikation er steget med kr. 1,2 mio. i forhold til året før. Stigningen skyldes øgede lønomkostninger, da flere af foreningens medarbejdere har været tilknyttet afdelingen i Omkostninger til Fælles administration er faldet med kr. 15,9 mio. Faldet kan henføres til lavere omkostninger til konsulent- og rådgivningsmæssig assistance med ca. kr. 10 mio., en reduktion af lønomkostninger med ca. kr. 4 mio., herunder vederlag til fratrådt medlem af direktionen og samt øvrige besparelser m.v. på ca. kr. 2 mio. FDB overtog forsommeren 2005 driften af Andelsskolen beliggende i Middelfart, som nu markedsføres som Severin Kursuscenter. Aktiviteten har i 2006 udvist en meget positiv fremgang, hvilket også har afstedkommet en forbedring af resultatet i forhold til året før. Der er også for 2007 forventninger om en positiv udvikling i såvel aktiviteten som resultatet, som dog også må forventes påvirket af stigende omkostninger til vedligehold og modernisering. FDBs personaleomkostninger udgør kr. 36,4 mio. mod kr. 39,6 mio. i Faldet er en nettoeffekt af flere forhold. For det første indgår lønomkostninger ved driften af Severin Kursuscenter i 2006 for hele året, hvor det i 2005 kun var ca. 8 måneder. For det andet var 2005 dels påvirket af fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen og dels blev der i 2005 afsat fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere som blev opsagt i forbindelse med sparerunden ultimo FDB har i gennemsnit beskæftiget 70 medarbejdere mod 60 i Stigningen skyldes, at Severin Kursuscenter - som tidligere nævnt - har været i drift i hele 2006 i modsætning til 2005, som var første år med driftsaktivitet i FDB regi. Af de 70 medarbejdere er ca. 30 beskæftiget på Severin. FDB har renteindtægter fra lån til datterselskaber og renteomkostninger til prioritetsrenter. Netto udgør renteomkostninger m.v. kr. 15,3 mio. mod kr. 12,3 mio. netto året før. Stigningen skyldes, at den øgede lånoptagelse i 2005 først har fået fuld effekt på renteudgifterne i FDB Koncernens resultat efter skat for 2006 blev et overskud på kr. 32,6 mio. mod et overskud i 2005 på kr. 215,0 mio. Faldet forklares primært ved, at FDBs andel af resultaterne i tilknyttede og associerede virksomheder i 2006 netto udgør kr. -24,6 mio. mod kr. 147,5 mio. i Resultatet for 2005 var ekstraordinært positivt påvirket af FDBs andel af provenuet ved Coop Nordens salg af sin ejendomsportefølje i Sverige. Endelig er årets skatteudgift negativt påvirket af en korrektion af FDBs skattepligtige indkomst for 2002 vedrørende avancer ved salg af ejendomme. Korrektionen har ikke medført en aktuel skattebetaling men en reduktion af foreningens fremførbare skattemæssige underskud. Effekten heraf udgør kr. 4,7 mio. som indgår i skat af årets resultat. 23

26 DATTERSELSKABER OG ASSOCIEREDE SELSKABER FDB Koncernen omfatter foruden moderselskabet datterselskaberne: Republica Gruppen A/S (81% ejerandel), Forlaget Libris A/S, FDB Ejendomme A/S og det associerede selskab Coop Norden AB (38% andel). Reklamebureauet Republica Gruppen og dets datterselskaber har haft et utilfredsstillende resultat i Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt forretningsmæssigt fundament i bureauets afdeling i Stockholm og afdelingen er derfor lukket ned. Afdelingen i Oslo - som havde et fornuftigt økonomisk resultat er som et led i Republicas fokusering på det danske marked solgt til de to norske direktører i november Republica Gruppens resultat efter skat blev kr. -28,9 mio. mod kr. -10,7 mio. året før. Resultatet er klart utilfredsstillende, men afspejler blandt andet en stærkt stigende priskonkurrence på visse af bureauets produkter. Resultatet er endvidere kraftigt påvirket af nedlukningen af Gruppens svenske afdeling, nedskrivning af koncerngoodwill relateret til købet af det ene af de to selskaber i 2005, som ikke har haft den forventede indtjening samt omkostninger til gennemførte effektiviseringer, fratrædelsesgodtgørelse til gruppens direktør m.v. Investeringsselskabet National A/S, som er den formelle ejer af FDBs aktier i Republica Gruppen A/S, har i året fået retableret sin kapital gennem en gældskonvertering, hvor FDB konverterede sit tilgodehavende på ca. kr. 212 mio. til nye aktier. Forlaget Libris A/S fik i 2006 et underskud på kr. 3,2 mio. mod et overskud på kr. 0,1 mio. året før. Resultatet er en konsekvens af manglende salg. Blandt andet lever den i 2005 lancerede lægeserie ikke op til forventningerne. Som konsekvens heraf er der i slutningen af 2006 sket en yderligere tilpasning af omkostningerne, ligesom ledelsen som konsekvens af de manglende resultater har valgt at nedskrive den resterende goodwill. Effekten heraf udgør kr. 2,7 mio. FDBs andel af nettoresultatet i Coop Norden AB udgør i 2006 kr. 5,9 mio. mod kr. 338,1 mio. i Resultatandelen i 2005 var væsentligt påvirket af frasalget af svenske ejendomme og hensættelser til omstruktureringer, som betød en nettogevinst for Coop Norden AB på ca. kr mio. Om end resultatet i de svenske kæder er bedre end i 2005, belaster de stadigvæk Coop Norden AB-koncernens resultat i negativ retning. Coop Danmark A/S oplevede igen i 2006 fremgang så resultatet af primær drift for koncernen i 2006 udgjorde kr. 301 mio. mod kr. 249 mio. året før. FDB Koncernens resultat før skat udgør i 2006 kr. 50,8 mio. mod kr. 229,6 mio. i De konsoliderede tal for FDB-koncernen er påvirket af, at Merlin A/S blev solgt i efteråret 2005 og derfor ikke indgår i tallene for FDB-koncernen i FDBs samlede regnskab for 2006 kan findes på 24

27 FDB FORENINGEN FDB KONCERNEN Nettoomsætning 190,6 178,1 502, ,9 Vareforbrug og eksterne omkostninger -122,4-128,7-347,1-936,1 Bruttoresultat 68,2 49,4 155,5 149,8 Personaleomkostninger -36,4-39,6-128,9-234,5 Regulering af ejendomme mm 68,1 91,9 43,1 55,2 Resultat af primær drift 99,9 101,7 69,7-29,5 Særlige poster ,9-58,9 Resultat fra Coop Norden (FDB andel) 5,9 338,1 5,9 338,1 Resultat i tilknyttede virksomheder (Merlin, Republica m.fl.) -31,8-190,9 - - Finansielle omkostninger netto -14,0-12,0-19,9-20,1 Resultat før skat 60,0 236,9 50,8 229,6 Skat -27,4-21,9-23,7-16,7 Minoriteters andel af årets resultat - - 5,5 2,1 Resultat efter skat 32,6 215,0 32,6 215,0