JELVED: ALLE HAR TAGET ANSVAR

Transkript

1 ANALYSE FAKTA HOLDNING IDRÆTSP OLITISK NYHEDSBREV FRA DANMARKS IDRÆTSFORBUND JELVED: ALLE HAR TAGET ANSVAR Omfordelingen af midlerne i dansk idræt er på plads via den ny idrætsaftale, som alle partier kar nikket ja til. Kulturminister Marianne Jelved roser på alle niveauer arbejdet i DGI og DIF, men alligevel er de to store idrætsorganisationer blevet skåret lidt på økonomien. Hvorfor nu det? AF JACOB BECH ANDERSEN Efter flere års udredningsarbejde og efterfølgende politiske forhandlinger kom regeringens rapport og nye idrætsudspil på plads tirsdag aften. En udredning, der generelt roser den organiserede idræt herhjemme i høje toner og en aftale, der blandt andet gør Sport Event Denmark permanent, giver betydeligt flere midler til antidopingarbejdet, sikrer flere permanente kroner til Team Danmarks talentarbejde samt øger bevillingen til Idrættens Analyseinstitut. I aftalen indgår det, at alle modtagerne af tipsmidler fra Danske Spil deriblandt DIF og DGI samlet set i årene hvert år skal aflevere et såkaldt omstillingsbidrag på millioner til særlige omstillingsaktiviteter på idrætsområdet. Hestesporten beskæres med 15 millioner kroner stigende til 30 millioner kroner over de næste fire år. DIF Opinion har talt med kulturminister Marianne Jelved om den ny idrætsaftale. DU HAR TONET FREM PÅ SKÆRMEN NOGLE GANGE DE SENESTE DAGE OG SET MEGET GLAD UD. HVOR TILFREDS ER DU MED DEN NYE IDRÆTSAFTALE? Jeg er meget, meget tilfreds og utrolig glad for, at det hele endte så positivt, som det gjorde. Alle partier i Folketinget bakker op om aftalen og kan se sig selv i den. Idrættens organisationer ser også ud til at være tilfredse, og det betyder meget, at alle har bidraget og taget ansvar for udviklingen af dansk idræt. Vi havde brug for at omfordele nogle midler, så blandt andet organisationer som Sport Event Denmark og Anti Doping Danmark kunne få tilført nye ressourcer, og det er lykkedes på en god måde. Det her er virkeligt godt for idrætten i Danmark. DIN FORGÆNGER UFFE ELBÆK SAGDE FOR ET PAR ÅR SIDEN, AT UDREDNINGEN SKULLE SE PÅ OM DANSKERNE HAR DET IDRÆTSLIV, VI HAR FORTJENT. HAR VI DET? Ja, det har vi langt hen ad vejen. Det viser udredningen i høj grad. Men rapporten peger også på nogle steder, hvor idrætsorganisationerne overlapper hinanden lidt, og hvor man med fordel kan arbejde tættere sammen og deles om opgaverne, så man eksempelvis ikke udbyder de samme træneruddannelser. Men de udfordringer kan idrætten sagtens selv tage hånd om at løse. Det er jeg helt tryg ved. DER HAR VÆRET TALE OM AT LANGT TILLØB, FØR AFTALEN KOM PÅ PLADS. HVORDAN HAR PROCESSEN VÆRET? Den har været udmærket. Jeg har haft et åbent forløb, hvor jeg valgte at orientere DIF og DGI løbende. På et tidpunkt i forløbet var vi langt fra hinanden. DIF og DGI var ikke helt tilfreds med mit første udspil. Det er ingen hemmelighed. Men vi har nærmet os hinanden løbende og endte med politisk at få skruet noget sammen, som de fleste kan være tilfredse med. Jeg er derfor glad for den åbenhed, der har været i forløbet, og at man fra idrættens side viser forståelse for den model, vi nu indfører. KULTURMINISTERIET MELDTE HURTIGT UD I FORBINDELSE MED UDREDNINGEN, AT DER KUN KUNNE BLIVE TALE OM EN OMFORDELING AF DE EKSISTERENDE PENGE PÅ IDRÆTSOMRÅDET OG IKKE NYE MIDLER. HVORFOR VAR DET EGENTLIG EN NATURLOV FRA BEGYNDELSEN, AT IDRÆTTEN IKKE SKULLE TILFØJES NOGET EKSTRA? IDRÆT ER JO GODT OG SUNDT.

2 2 Idræt er godt, og idrætten bliver også tilført relativt mange midler hvert år. Og når man tænker på, at der spares alle steder i samfundet i øjeblikket, bør idrætten nok først og fremmest være glad for, at man kom forholdsvist glat igennem finanskrisen uden de store besparelser. Det håber jeg, at man sætter pris på. DIF OG DGI KOMMER TIL AT BETALE LIDT FOR DEN NYE MODEL. HVORFOR DET, NÅR NU DU SAMTIDIG GIVER UDTRYK FOR, AT DU ER MEGET TILFREDS MED DE STORE IDRÆTSORGANISATIONERS ARBEJDE? Man skal være opmærksom, at der er flere aktører om at lægge midler. Hestesporten bidrager eksempelvis også. Det er alle idrætsorganisationerne samlet set, der kommer til at bidrage, og derfor bliver beløbet, som DIF og DGI skal levere, heller ikke så stort. Til gengæld tager vi nu i fællesskab ejerskab på vigtige områder som antidopingarbejde og eventdelen, hvilket er vigtigt også for de store idrætsorganisationer. HVILKEN ROLLE SPILLER KULTURMINISTE- RIET I IMPLEMENTEREINGEN AF VISIONEN? Jeg vil gøre løbende opmærksomhed på visionen og italesætte dens gode budskaber, når jeg kommer rundt i landet. Og så kan den formentlig bringes spil, når der løbende laves aftaler mellem stat og kommune. HVAD SYNES DU OM, AT DIF OG DGI HAR NÆRMET SIG HINANDEN UNDER UDREDNINGSPROCESSEN? Det er yderst positivt. DIF og DGI appellerer lidt til to forskellige slags kulturer, og de har en forskellig historie, men tilsammen står DIF og DGI for en utrolig stor mangfoldighed i dansk idræt, og det er godt, at de nu samarbejder på en række områder. Jeg har aldrig været fortaler for en fusion mellem DIF og DGI, så jeg synes faktisk, at det, der sker lige nu, er det helt rigtige. IDRÆTSUDSPILLET LÆGGER OP TIL, AT DER OGSÅ FRIGIVES MIDLER TIL SÅKALDTE SIGTELINJER I DANSK IDRÆT, HVOR POLITIKERNE KAN AGERE, HVIS DET ER TILTRÆNGT. HVAD ER DET, I SAVNER, DER SKAL LØFTES HER? Det kan være mange forskellige ting områder, hvor man vurderer, at der er brug for en aktuel indsats. Det kan også være initiativer, der er målrettet en forebyggende indsats mod doping, bekæmpelse af matchfixing eller initiativer, der skal få en større del af de ikke-aktive til at dyrke motion og idræt. Og så er der generelt behov for at tage sætte nogle tværgående initiativer i gang, hvor man rammer nogle grupper i samfundet, der ellers ville have meget svært ved at finde deres plads i idrætten. I SÆTTER ET BETYDELIGT MILLIONBELØB AF TIL ANTIDOPINGARBEJDE. HVORFOR PRIORITERER I DETTE OMRÅDE SÅ HØJT? Det er vores vurdering, at der er brug for en endnu større indsats på antidopingområdet Der ligger et kæmpe arbejde foran os i forhold til forebyggelse af og information om eksempelvis doping inden for motions- og fitnessområdet. Det er en problemstilling, som er blomstret op i de sidste fem år, og som vi har haft svært ved at gøre noget ved. Det kan vi nu med de nye omstillingsmidler, og det er overordentligt vigtigt. DU HAR NÆVNT DGI OG DIF S VISION I FLERE MEDIER, OG VISIONEN ER OGSÅ NÆVNT I AFTALEN. HVORFOR? DIF og DGI s fælles vision kan blive en drivkraft, der kan udvikle idrætten yderligere. Det er en stor og flot målsætning, at man vil have flere danskere ud i foreningerne og flere danskere generelt til at være mere fysisk aktive. Det er naturligvis en vision, som jeg støtter op om.

3 3 EVENTMAGERNE KAN NU TÆNKE LANGSIGTET Sport Event Denmark har altid drømt om at få en permanent finansiering. Drømmen gik i opfyldelse i forbindelse med den store idrætspolitiske aftale, og det ændrer organisationens arbejdsvilkår radikalt. AF LARS HESTBECH Sport Event Denmark har gennem hele sin eksistens hoppet fra tue til tue hvad angår finansiering. Organisationen, der arbejder for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark, blev opfundet af den tidligere regering i 2008 og fik i første omgang en fireårig bevilling. Herefter blev tidshorisonterne kun kortere og kortere. Den nuværende regering lykkedes med at finde penge til to års drift, og da den periode udløb, strakte den efterfølgende bevilling sig kun over 12 måneder. Men nu er det slut med usikkerheden og det evige politiske lobbyarbejde for Sport Event Denmark. Da kulturminister Marianne Jelved (R) præsenterede resultaterne af de langstrakte politiske forhandlinger om en ny idrætspolitisk aftale, indeholdt de en permanet finansiering af Sport Event Denmark. Med andre ord fik organisationen en fast placering i udlodningsloven, som eksempelvis DIF og DGI har det. Den nye situation giver helt andre arbejdsvilkår for Sport Event Denmarks direktør, Lars Lundov, og hans medarbejdere. Vi kan nu byde på arrangementer, som vi hidtil har holdt os fra på grund af vores usikre situation. Med denne permanente finansiering kan vi endelig arbejde langsigtet, siger Lars Lundov. Og tiden bliver ikke spildt. Med den politiske aftale i ryggen er han klar til at sætte turboen på. NU ER SITUATIONEN HELT ANDERLEDES, OG NU KAN VI GODT GÅ EFTER MESTERSKABET Lars Lundov, direktør for Sport Event Denmark Helt konkret kan jeg pege på VM i kortbanesvømning i Det er et arrangement, som vi har været meget interesserede i, men hvor vi ikke har givet et bud, fordi vi ikke vidste, om vi eksisterede til den tid. Nu er situationen helt anderledes, og nu kan vi godt gå efter mesterskabet, siger Lars Lundov. EN MÆRKESAG FOR DIF Beslutningen om at gøre finansieringen af Sport Event Denmark permanent møder også begejstring andre steder end i organisationen selv. Et af DIF s kraftigste input til de politiske forhandlinger var netop en permanent finansiering af Sport Event Denmark. Den permanente finansiering har været et stort ønske for DIF, lige siden den oprindelige fireårige handleplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder udløb i 2011, siger DIF s formand Niels Nygaard. Det er blandt andet tilbagemeldingerne fra DIF s mange specialforbund, der har været medvirkende til, at DIF advokerede for en langsigtet løsning for Sport Event Denmark. Det har været et stort ønske fra specialforbundene, for de har gennem årene haft et godt samarbejde med Sport Event Denmark. På vores møder har en lang række specialforbund italesat ønsket, og det har vi båret ind til forhandlingerne. Det er i øvrigt et ønske, som deles af DIF s bestyrelse, siger Niels Nygaard. De seneste år har Sport Event Denmark fået 25 millioner kroner om året. Ifølge den nye aftale får Sport Event Denmark de næste to år 24 millioner kroner, inden de herefter igen ryger op på 25 millioner kroner årligt. Men det lille afsavn i de første par år ødelægger ikke humøret hos Lars Lundov, der også er glad på sine medarbejderes vegne. Det har ikke været en optimal situation for dem heller, for de har ikke vidst, om de var købt eller solgt. Jeg er lykkelig over, at de har haft is i maven og har stolet på, at der ville komme en løsning. At vi skal undvære lidt i begyndelsen er i den sammenhæng et gebyr, som jeg gerne betaler, siger Lars Lundov. DOPINGBEKÆMPELSEN VANDT OGSÅ DIF havde også opfordret til, at der blev givet flere penge til Anti Doping Danmark, og det ønske blev også efterlevet i aftalen. Anti Doping Danmark vil kontinuerligt modtage flere penge, og fra 2018 hele 12 millioner kroner mere årligt end i dag. Det er en fin håndsrækning til Anti Doping Danmark. De får større opgaver i fremtiden især på motionsområdet, hvor problemerne er langt større, end vi havde forestillet os for få år siden. Vi har også set med Michael Rasmussen-sagen, at et efterforskningsarbejde er en stor opgave at løfte, siger Niels Nygaard.

4 4 Den store bidrager til idrætsaftalen er Hestesportens Finansieringsfond, der over de kommende fire år må aflevere i alt 90 millioner kroner. Også DIF må som eksempelvis DGI til lommerne. Ifølge aftalen skal DIF aflevere cirka tre millioner kroner om året frem til Det vækker til gengæld ikke begejstring på formandskontoret i Idrættens Hus. GENERELT SYNES JEG, AT DET ER FORKERT AT FLYTTE PENGE FRA DEN FRIVILLIGE FORENINGSIDRÆT TIL STATSLIGE INSTITUTIONER Niels Nygaard, formand for DIF Det så meget værre ud på et tidspunkt, men generelt synes jeg, at det er forkert at flytte penge fra den frivillige foreningsidræt til statslige institutioner. Beløbet er i en størrelsesorden, hvor det er til at overskue, men jeg er bekymret for signalet, og vi skal være opmærksomme på udviklingen. Vi skal passe godt på den unikke idrætsmodel, vi har i Danmark, for den har skabt nogle unikke resultater, siger Niels Nygaard.

5 5 DANMARK ER IDRÆTSFORBILLEDE I EU En ny undersøgelse af idrætsaktiviteten blandt indbyggerne i EU s medlemslande viser, at Danmark ligger helt i front. Danske erfaringer skal bruges til at aktivere resten af EU s befolkning. AF LARS HESTBECH Der er godt gang i den danske befolkning, når det gælder idræt. Det viser en ny undersøgelse fra EU Kommissionen. Ifølge undersøgelsen dyrker 68 procent af alle danskere over 15 år en idrætsaktivitet minimum en gang om ugen. Af de 28 medlemslande, der indgår i undersøgelsen, er det kun Sverige (70 procent), der ligger højere end Danmark, og gennemsnittet for hele EU er 41 procent. Der er i undersøgelsen kæmpe forskelle på landene, og især i Sydeuropa halter de langt efter. I et land som Bulgarien er det til sammenligning kun 12 procent af befolkningen, der mindst en gang om ugen dyrker idræt. Danmark er et rigtig godt eksempel på et land, hvor de frivillige yder en kæmpe indsats ude i foreningerne for at skabe gode idrætsvilkår. Det kunne mange andre lande i EU med fordel lade sig inspirere af, siger Morten Løkkegaard (V), der er medlem af Europa-Parlamentet og har idræt og fysisk aktivitet højt på sin dagsorden. bidrager med en række positive effekter til samfundet, siger Poul Broberg og fortsætter. Desuden har de danske idrætsorganisationer i generationer og uden statslig indblanding brugt mange midler på at udvikle gode uddannelser. Den uddannelsessektor er helt fraværende i en lang række andre lande i EU. I MANGE LANDE FORBINDER MAN UDELUKKENDE IDRÆT MED ELITEIDRÆT OG MEDALJER. SÅDAN ER DET IKKE I DANMARK Poul Broberg, idrætspolitisk chef hos DIF DANMARK I TOPPEN Socialdemokraten Christel Schaldemose, der ligesom Morten Løkkegaard sidder i Europa-Parlamentet, har også et bud på, hvorfor så mange danskere er idrætsaktive. 100% 80% 60% 40% 20% Andel af befolkningen der er idrætsaktiv mindst en gang om ugen Det handler om samfundsindstillingen. I Danmark er det offentlige med til at finansiere bygningerne, og så er holdningen, at fælleskabet må benytte fællesskabets lokaler. Det gør, at vi i Danmark har en helt anderledes adgang til faciliteterne, siger Christel Schaldemose. Undersøgelsen viser, at Danmark ud af de 28 lande ligger næstbedst placeret med hensyn til andel af befolkningen, der er medlem af en idrætsforening, andel af befolkningen, der er tilfreds med idrætsforeningernes tilbud og andel af befolkningen, der udøver frivilligt arbejde i forbindelse med idræt. 0% Sverige Danmark EU Bulgarien Det er især de nordiske lande, som klarer sig godt i undersøgelsen, og det er ikke tilfældigt ifølge DIF s idrætspolitiske chef, Poul Broberg. I mange lande forbinder man udelukkende idræt med eliteidræt og medaljer. Sådan er det ikke i Danmark. Her er der en politisk forståelse for, at også breddeidrætten I Danmark bliver det i øjeblikket talt om vigtigheden af at få flere danskere til at dyrke motion og idræt. DIF og DGI s Vision er et eksempel på det. Visionen indebærer at 75 procent af danskerne skal være idrætsaktive i 2025 heraf 50 procent i en forening. Der er store besparelser at hente, hvis den stadig stigende gruppe af ældre borgere i Danmark er fysisk aktive. Den fysiske aktivitet er med til at holde livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og type 2 diabets på afstand og sikre en såkaldt sund aldring altså at

6 6 man får tilsvarende flere sunde år uden sygdom, hvis man lever længere. DANMARK ER ROLLEMODEL FOR RESTEN AF EU, OG VI SKAL BIDRAGE MED RÅD OG ERFARINGER OM EKSEMPELVIS ORGANISERING AF FRIVILLIGE OG FORÆLDREINDDRAGELSE Christel Schaldemose, europaparlamentariker (S) Men behovet for at aktivere befolkningen er langt større, hvis man tager EU-brillerne på. EU s samlede befolkning står over for en massiv aldring og er ikke nær så aktiv som den danske. Hvor 68 procent af danskerne dyrker idræt eller motion mindst en gang om måneden, så er EU-gennemsnittet nede på 41 procent. Hvis resten af EU s befolkning var lige så idrætsaktive som den danske, ville der være rigtig mange milliarder euro at hente på sundhedsbudgetterne. Fysisk inaktivitet er således ifølge EU Kommissionen den fjerdehyppigste årsag til dødelige sygdomme og medfører store omkostninger i form af øgede sundhedsudgifter, sygefravær og for tidlig død. Danmark er rollemodel for resten af EU, og vi skal bidrage med råd og erfaringer om eksempelvis organisering af frivillige og forældreinddragelse. Jeg har selv fortalt mine kolleger om Svendborgprojektet, hvor det viste sig, at mere fysisk aktivitet i skolen både gav bedre sundhed og bedre indlæringsevne, siger Christel Schaldemose. BEGRÆNSET BUDGET TIL SPORTEN Hos DIF håber Poul Broberg, at Danmark kan få lov til at spille en aktiv rolle i arbejdet med at få aktiveret EU s befolkning. Og at Danmark kan få del i EU s sportsbudget, der udgør 240 millioner kroner om året. Danmark og Sverige er eksempelvis rigtig gode til at uddanne børnetrænere. Derfor ville det være en fremragende idé, hvis de to lande får midler til at udvikle en børnetræneruddannelse, som kan bruges af alle lande i EU, foreslår DIF s idrætspolitiske chef, der dog ser en alvorlig forhindring i de til tider meget stramme krav til at få del i støtten. Projektperioderne er meget korte, og der er krav om, at der skal være så og så mange lande med i en ansøgning. Mit råd er at droppe de krav og i stedet fokusere på, at vi får en effektiv anvendelse af EU s penge frem for at støtte noget flyvsk projektmageri, siger han. Det er noget helt nyt, at sport har fået sit eget budget. Det findes i programmet Erasmus+ og udgør 240 millioner kroner om året i de kommende syv år. Normalt gøres EU-budgetposter op i milliarder og ikke millioner, men derfor regner Morten Løkkegaard alligevel med, at sportsbudgettet kan gøre en forskel. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Holland Danmark EU Rumænien Enig i at sportsklubberne giver mange muligheder for at være fysisk aktiv Manglen på fysisk aktivitet er en større trussel mod folkesundheden end rygning og alkohol. Det er først og fremmest medlemslandenes opgave at aktivere deres befolkninger, men EU kan og skal stadig spille en rolle, og det kommer også til at ske, når det nye sportsprogram for alvor bliver rullet ud, siger Morten Løkkegaard, der har været med til at sikre støtte til MOVE Week, der finder sted i oktober og skal motivere EU s befolkning til at dyrke idræt. SUNDHEDSBUDGETTET SKAL I SPIL Hos DIF er der glæde over, at sporten bliver anderkendt med sit eget budget. Men omvendt er der også en holdning om, at budgettet ikke kan stå alene. Politikerne må ikke tro, at 240 millioner kroner om året kan gøre det alene. Hvis vi virkelig skal rykke på det her område, så er det nødvendigt, at idrætsprojekterne også får midler fra sundhedsbudgettet og de store regional- og strukturfonde, hvor man taler om helt anderledes beløb. Men jeg kan godt frygte, at standardsvaret bliver, at der ikke er adgang her, fordi sporten nu har sit eget budget, siger Poul Broberg. Christel Schaldemose regner dog med, at idrætten god kan tiltrække midler på tværs af EU-systemet. Jeg er ked af, at budgettet ikke er større end de 240 millioner kroner. Men det er planen, at EU skal være bedre til at arbejde bedre sammen på tværs af sektorerne, og det nybrud mærker jeg allerede. Derfor tror jeg på, at man kan koble idrætsprojekter til sundhedsbudgetterne og få en stor kombinationseffekt. Og gode resultater er den bedste måde at få nye og større bevillinger på, understreger den socialdemokratiske europaparlamentariker. Både Christel Schaldemose og Morten Løkkegaard stiller op til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Valget finder sted den 25. maj.

7 7 MEDLEMSFREMGANG MED STORE UDFORDRINGER Motions- og udholdenhedsidræt hverver medlemmer i stor stil. De traditionelle, store idrætsgrene mister til gengæld medlemmer. Tendensen er udtryk for ændrede idrætsvaner i befolkningen og for flere specialforbunds forbedrede evne til at imødekomme skiftende krav og behov. Et skridt i den rigtige retning, men der er behov for at tage flere, understreger DIF. AF JONAS NYRUP I 2013 steg DIF s medlemstal med , men medlemsfremgangen er ikke jævnt fordelt på de 61 specialforbund. Danskerne strømmer først og fremmest til motions- og udholdenhedsidræt. På listen over forbund med størst medlemsfremgang i 2013 figurerer både cykling, triatlon, atletik (løb), vægtløftning (crossfit), gymnastik (foreningsfitness) og svømning. De nyligt offentliggjorte DIF-medlemstal viser også, at de traditionelle, store idrætsgrene som golf, tennis, badminton, håndbold og fodbold er gået tilbage. Hos Idrættens Analyseinstitut (Idan) lyder en grundlæggende del af forklaringen, at tilstrømningen til motionsidræt bunder i et ønske om at kombinere træningsfællesskab med fleksibilitet. Idrætter som cykling, løb og så videre passer godt ind i vores travle liv. Vi kan deltage i fællesskabet, når det passer ind i vores program, og resten af tiden kan vi så træne alene, siger Maja Pilgaard, der er forskningsleder i Idan og analyserer og forsker i danskernes idrætsvaner. Gymnastik topper årets topscorerliste målt per antal nye medlemmer. En del af den store stigning skyldes fremgang i forenings-fitness. Dansk Vægtløftnings-Forbund nyder godt af foreninger, der tiltrækker medlemmer via tilbud om fitness, crossfit og motionsrum. UDVIKLING AF IDRÆTTERNE DIF investerer i perioden 2011 til 2017 omkring 105 millioner kroner i udviklingsprojekter. Dertil kommer de penge, som specialforbundene selv lægger oveni. Projekternes formål er at udvikle idrætterne, så de kan imødekomme skift i danskernes krav og behov. Hovedpointen i den seneste medlemsopgørelse er, at vi er blevet bedre til at samle de idrætter op, som ellers bedst egner sig til uorganiseret udøvelse siger udviklingschef i DIF Morten Mølholm Hansen: 30K 28K 26K 24K 22K 20K 18K 16K 14K 0K Medlemsudvikling DCU STØRST FREMGANG I NYE MEDLEMMER 1. Gymnastik Svømning Arbejderidræt Atletik Vægtløftning STØRST TILBAGEGANG 6. Fodbold Badminton Militæridræt Sejlsport Håndbold Stigningerne skyldes både, at nogle af de, der har dyrket idrætten uden for en forening, nu har meldt sig ind. Men den skyldes også, at der kommer nye til, som starter fra bunden i den nye idræt ved at melde sig i forening. For eksempel via løbeintroduktionskurser, siger han. Dansk Atletik Forbund registrerede i 2013 en medlemsfremgang på 8 procent, og 1000 af de nye medlemmer kom via de VM-løbeklubber, som forbundet oprettede op til VM i halvmaraton i København. I Dansk Cykle Union (DCU) er medlemsfremgangen på samlet 7,5 procent. Det er syvende år i træk, at DCU registrerer medlemsfremgang.

8 8 Vi er naturligvis glade for væksten, men vi er langt, langt, langt fra at opfylde potentialet. Undersøgelser viser, at vi kun har fat i omkring 10 procent af de danskere, der bruger cyklen som motionsredskab, siger DCU-direktør David Gullberg. VI ER NATURLIGVIS GLADE FOR VÆKSTEN, MEN VI ER LANGT, LANGT, LANGT FRA AT OPFYLDE POTENTIALET David Gullberg, direktør for DCU Som sådan er DCU både en succeshistorie og et eksempel på en af de store udfordringer i DIF. Specialforbundene er generelt blevet bedre til at indrette sig, men de er stadig ikke helt gode nok. Den store vækst sker stadig udenfor foreningsidrætten, siger Morten Mølholm Hansen. For at accelerere tilstrømningen til cykling i foreningsregi har DCU søsat et fireårigt projekt til en værdi af 8,4 mio. kr. Ambitionen er at øge medlemsskaren fra medlemmer i 2013 til i Vi skal gøre det lettere for klubberne at tage hånd om nye medlemmer, for det kan være svært som nybegynder at starte i en klub, hvor de fleste andre er etablerede ryttere og kører både langt og stærkt. Jeg tror også, at vi vil se en øgning i antallet af klubber fra de nuværende 300, siger David Gullberg. Målet er ambitiøst, men ikke uopnåeligt. Cykling er det nye golf altså en udstyrssport, hvor der kan gå gear og lir i den, konstaterer David Gullberg. Han ser også et stort potentiale i, at mange erhvervsfolk er begyndt at bruge cykling som omdrejningspunkt for netværksgrupper. Og så passer cykling som 2013 s øvrige topscorere fint til befolkningens ønske om et fleksibelt træningsliv. Det vurderer Maja Pilgaard fra Idan. Ved at melde sig ind i eksempelvis en cykelklub sikrer man sig kontinuitet i træningen, og man får vejledning og et socialt samlingspunkt. Men samtidig er man ikke afhængig af andres fremmøde, og man er fri til at springe fællestræningen over og selvtræne i stedet. Fodbold, badminton og andre holdboldspil kræver meget mere organisering af privatlivet, idet man er nødt til at komme til den skemalagte træning næsten hver gang, og andre er afhængige af, at du møder op, siger hun. HÅNDBOLD HAR DET HÅRDT Fodbold og badminton er sammen med blandt andre tennis, golf og håndbold de store tabere af medlemmer. Morten Mølholm Hansen ser ikke noget problem i tilbagefaldet for fodbolds vedkommende, da det formentlig skyldes, at DBU har mødt sit maksimum efter årtiers nærmest konstant fremgang. For andre specialforbund er tallene mere alarmerende. Tennis går tilbage i medlemstal over hele linjen (pånær i aldersgruppen 60+). Det samme gælder badminton. Golf går frem på herresiden, men har samtidig en stor procentvis medlemstilbagegang blandt kvinderne, og derfor slutter DGU med et samlet fald i medlemsudviklingen. For tennis, badminton og håndbold gælder det, at medlemstallene er faldet i hovedparten af de seneste 10 år. HÅNDBOLD ER SOM HOLDSPORT OPPE MOD, AT MAN SOM UDØVER SOM UDGANGSPUNKT IKKE KAN KOMME OG GÅ, SOM DET PASSER ÉN Morten Mølholm Hansen, udviklingschef DIF Håndbold er som holdsport oppe mod, at man som udøver som udgangspunkt ikke kan komme og gå, som det passer én. Sporten er desuden relativt svær at gå til, og man begynder typisk at dyrke den tidligt i livet og ikke som voksen eller teenager, vurderer Morten Mølholm Hansen. Håndbold er traditionelt bundet til landet, som folk fraflytter. Samtidig er den ikke stærk i byområderne, hvor væksten af motionister er størst, forklarer Morten Mølholm Hansen: Medlemsudvikling DHF 130K 120K 110K 100K 90K 10K 0K

9 9 DHF er opmærksomme på problemerne. Foreninger under forbundet tilbyder nu blandt andet håndboldfitness, som er en modulopbygget kombination af løb, håndbold (også for forudsætningsløse) og styrketræning. Man kan deltage i de moduler, man vil, når man vil, og det ser ud til, at vi med håndboldfitness er lykkedes med at udvikle et nyt fleksibelt holdtræningskoncept i en ellers traditionel idrætsgren, forklarer projektleder i DHF Lars Brønserud. Han fortæller, at evalueringen ved nytår viste, at rundt regnet 2500 personer i 130 foreninger dyrker håndboldfitness. Heraf var de 53 procent nye medlemmer. DHF s næste udviklingsprojekt hedder Knæk Kurven. Projektet skal give klubber og foreninger hjælp til at organisere sig bedre og rekruttere flere frivillige, så der bliver flere hænder til at udvikle nye tilbud, der kan lokke medlemmer til. SUNDHEDS- OG MOTIONSKULTUREN VIN- DER FREM Med undtagelse af svømning, som steg kraftigst i antal medlemmer fra 0-12 år, registrerede flere af medlemstopscorerne den største fremgang i aldersgruppen år. Det skal ses i lyset af, at den samlede masse af voksne i befolkningen, der dyrker idræt, bliver større. Men det hører måske også med til historien, at flere af de skrumpende forbund oplevede medlemstilbagegang netop blandt de årige. Sundheds- og motionskulturen er i den grad over os, og for de forbund, der går tilbage, er det jo et spørgsmål, om andre forbund stjæler deres medlemmer. Det kan man kun gisne om. Nogle vil stoppe, fordi de er blevet for gamle, men derudover tvivler jeg personligt på, at medlemmerne går fra for eksempel tennis, håndbold eller badminton til inaktivitet, opsummerer Maja Pilgaard fra Idan.

10 10 TILSKUERNE STRØMMER TIL DANSK BASKETBALL Tilskuertallene til basketballkampene i den bedste danske herrerække stiger og stiger. Det skyldes basketballklubber, der arbejder mere professionelt og har et klart fokus på at skaffe flere tilskuere. I Dansk Basketball-Forbund håber de, at der en dag vil være tilskuere i snit til kampene i Basket Ligaen. AF MORTEN SCHROEDER Den bedste danske basketballrække for herrer, kaldet Basket Ligaen, har aldrig været så velbesøgt som i denne sæson. Tæt på basketentusiaster er gået igennem tælleapparaterne til sæsonens 167 kampe, og det er ny rekord. Dermed bliver den indeværende sæson i Basket Ligaen den foreløbige kulmination på flere års kraftig tilskuervækst for basketballsporten herhjemme. Inden for de seneste 13 år har Basket Ligaen således hævet sit tilskuergennemsnit med over 170 procent, så der i snit nu er 590 tilskuere per basketballkamp. Det gør basketball til den tredjestørste indendørssport i Danmark efter ishockey og håndbold. TILSKUERGENNEMSNITTET PER KAMP 2013/14 Superligaen, fodbold (pr. 6. maj 2014) Herreligaen, håndbold (pr. 12. marts 2014) Superisligaen, ishockey (ikke inkl. slutspil) Dameligaen, håndbold (pr. 23. marts 2014) Basket Ligaen 590 Udviklingen i tilskuertallet er langtfra nogen tilfældighed, men resultatet af flere års hårdt arbejde ude i klubberne. Det siger Rasmus Winkel, direktør for Dansk Basketball-Forbund og forretningsfører for Basket Ligaen. Han ser etableringen i 2001 af Basket Ligaen som en liga med større selvstændighed udenom Dansk Basketball-Forbund som startskuddet til tilskuerfremgangen. Det gjorde klubberne mere selvstændige og gav dem større ejerskab over ligaen. Nu var de selv ansvarlige for at drive Basket Ligaen og kunne selv bestemme, hvor ligaen skulle bevæge sig hen. I løbet af årene er det blevet klart for klubberne, at det for dem handler om at få tilskuere ud i hallerne og levere et godt produkt, så folk kommer igen, siger Rasmus Winkel og fortæller, at ligaklubberne for fem år siden besluttede, at de kun skulle have ét strategisk fokus: tilskuertal. TILSKUERGENNEMSNITTET I BASKET LIGAEN 2001/02: /03: /04: /05: /06: /07: /08: /09: /10: /11: /12: /13: /14: 590 BAKKEN BEARS SOM LOKOMOTIV Den aarhusianske klub Bakken Bears bliver af de fleste betragtet som pionereren og lokomotivet inden for dansk basketball. Klubben var blandt de første, der løsrev sig fra sin moderforening og etablerede en eliteafdeling tilbage i år Det gjorde vi ud fra et ønske om, at vi gerne ville arbejde mere kommercielt. Derfor var det nødvendigt, at vi brød med vores breddeafdeling, siger sportsdirektør i Bakken Bears Michael Piloz, der har været med om bord på Bakken Bears-flagskibet siden da. I den tid er det lykkedes Bakken Bears at vinde ni danmarksmesterskaber, at sætte tilskuerrekord til en dansk basketballkamp med tilskuere og opbygge en professionel organisation med fire heltids- og to deltidsansatte. Der er ingen tvivl om, at Bakken Bears har været lokomotivet. De har vist vejen. De har vundet mesterskaber, de har trukket tilskuere til og har opbygget en superprofessionel organisation. De har sat barren rigtig højt, og den forsøger de andre klubber så at hoppe over nu, og de nærmer sig siger Rasmus Winkel.

11 11 En af de klubber er Team FOG Næstved. På tre år har klubben øget sin omsætning med 220 procent og har i samme periode hævet sit tilskuergennemsnit med 260 mennesker, så der nu kommer mere end 800 mennesker i snit til kampene i Næstved. Og fra 2015 flytter klubben tilmed ind i en ny multihal med plads til tilskuere. Vi er gået fra at være en forening til at være en forretning. Vores organisatoriske setup er meget professionelt og svarer vel til det, der er i en fodboldklub i 1. division. Vi har især arbejdet med at markedsføre vores kampe og forbedre produktet i hallen, så oplevelsen bliver mere og andet end blot selve basketballkampen, siger Andreas Larsen, administrerende direktør i Team FOG Næstved. DK4 HAR SKUBBET TIL KLUBBERNE Flere af dem, som DIF Opinion har talt med, fremhæver derudover tv-stationen dk4 s tv-aftale med Basket Ligaen som en væsentlig årsag til den øgede tilskuerfremgang. Siden 2005 har dk4 haft én ugentlig tv-transmission fra en kamp i Basket Ligaen, men har som betingelse for at klubberne kan komme i betragtning til en tv-kamp stillet krav til deres organisatoriske setup og antallet af tilskuere. En nødvendighed, siger sportschefen hos dk4, Kristian Hyldgaard. Med det tv-marked, vi har i dag, er seeren væk med det samme, hvis han slår over på en basketballkamp, hvor der kun sidder tre tilskuere. Hvis vi skal sælge varen over for seere, der ikke er vant til at se basketball, så er det vigtigt, at kulissen er i top, siger han og roser klubberne for at have arbejdet helt enormt på netop dette område. De krav, som dk4 har stillet til klubberne i forhold til markedsføring og organisering af kampene, har været med til at træne klubberne i at lave events, og det har smittet af, når tv ikke har været der, siger Rasmus Winkel. MED DET TV-MARKED, VI HAR I DAG, ER SEEREN VÆK MED DET SAMME, HVIS HAN SLÅR OVER PÅ EN BASKETBALLKAMP, HVOR DER KUN SIDDER TRE TILSKUERE Kristian Hyldgaard, sportschef på DK4 Det kan Mads Olesen nikke genkendende til. Fra 2011 og indtil slutningen af denne sæson var han ansat som sportsdirektør i Aalborg Vikings, og under hans ledelse tredoblede klubben dets tilskuergennemsnit - vel at mærke på trods af, at klubben i denne periode har været blandt Basket Ligaens mindre stærke hold. Da jeg blev ansat, blev jeg bedt om at finde sponsorer. Og for mig var der kun én måde at gøre det på: Vi skulle have tilskuere ud i hallen og skaffe noget mediedækning, så vi blev interessante for sponsorerne og tv, fortæller Mads Olesen. Derfor gik han i gang med at uddele flere tusinde fribilletter på byens uddannelsesinstitutioner og promovere klubbens kampe, hvilket dk4 til sidst belønnede med en tv-kamp i 2011, hvor der dukkede 900 mennesker op i Aalborg Stadionhal. Det var en fantastisk aften for os, vores tilskuere og sponsorere, og det gav os blod på tanden, siger Mads Olesen og fortæller, at klubben siden da blot har intensiveret promoveringsarbejdet yderligere og desuden har opgraderet kampoplevelsen markant med underholdning, livemusik og laserlys. KLUBBERNES TILSKUERGENNEMSNIT Bakken Bears 887 Team FOG Næstved 812 Horsens IC 718 Svendborg Rabbits 669 Aalborg Vikings 655 Værløse BBK 384 Randers Cimbria 302 Hørsholm 79ers 337 SISU 255 Falcon 230 POTENTIALE TIL ENDNU MERE Steen Leth-Jørgensen er dansk chef i det tyske marketingsfirma UFA Sports, der netop har indgået en langvarig aftale om at kommercialisere den danske håndboldliga for herrer og kvinder. Det indebærer blandt andet, at UFA Sports har ansvaret for navngivning af ligaerne, 3D gulvreklamer, hospitality og tv-reklamespots før og efter de respektive live håndbold-udsendelser på TV2 og TV3 Sport 1. Han har selv arbejdet med den bedste danske basketball-liga tilbage i 90 erne og har ros til de danske basketballklubber. De er lykkedes med at skabe nogle gode rammer og oplevelser ude i hallerne, så der sker andre ting omkring tilskueren end bare selve kampen. Og så har det klare mål om, at det, klubberne skal måles på, er antallet af tilskuere i hallen, været en klog strategi. For jo bedre man bliver til det, desto flere medier og sponsorer kommer der også, og det er vejen frem, siger Steen Leth-Jørgensen, der ser gode muligheder for en fortsat vækst i tilskuertallet. Det samme gør Rasmus Winkel. Vi ved, at vi har et godt produkt. Det er bevist over hele verden, hvor basketball er kæmpestort. Udfordringen er, at vi skal lære danskerne, hvad basketball er, for det er en nichesport herhjemme, som står i skyggen af håndbold og fodbold. Men hvis klubberne bliver ved med at arbejde professionelt med at rekruttere tilskuere, og vi også får de københavnske klubber med, tror jeg på, at vi som minimum kan nå et snit på tilskuere per kamp. For alle vores erfaringer siger, at når klubberne laver et godt produkt og får lokket folk ud i hallerne, så synes de, det er fedt, og kommer igen, siger han.

12 12 LEDER NY VISION DET VIGTIGSTE RESULTAT AF IDRÆTSREFORM AF NIELS NYGAARD Da kulturminister Marianne Jelved tirsdag den 6. maj indgik en politisk aftale om dansk idræt med samtlige partier i Folketinget, kulminerede et forløb, som har præget den idrætspolitiske dagsorden de seneste år. I min optik er det vigtigste udbytte af udredningsarbejdet den fælles vision, vi har formuleret sammen med DGI. Visionen har den særlige styrke, at den både omfatter foreningsidrætten og de selvorganiserede idrætsudøvere. Visionen indgår i aftaleteksten, og jeg har noteret mig, at kulturministeren flere gange har refereret til den i de interviews, hun efterfølgende har givet om den nye aftale. Et tæt partnerskab med regeringen om at indfri visionen vil give rigtig god mening. Vision har det ambitiøse mål, at 50 procent af befolkningen i 2025 skal være medlem af en idrætsforening, og 75 procent. af befolkningen skal være idrætsaktiv. Med visionen har vi lyttet til de anbefalinger, vores medlemsforeninger og kommunerne har givet i udredningen om et tættere parløb mellem DIF og DGI. Det seneste halve år har vi arbejdet stenhårdt på at folde visionen ud. Der er nedsat arbejdsgrupper, som ser på muligheder for tættere koordinering inden for de enkelte idrætter. Og andre arbejdsgrupper, der udarbejder forslag til fælles fodslag om eksempelvis leder- og træneruddannelser og om idrættens bidrag til implementering af den nye skolereform. Visionen vil få positiv betydning for både idrætsudøvere, idrætsforeninger og kommuner landet over. Den skal munde ud i endnu bedre idrætstilbud til den danske befolkning, i bedre tilbud om foreningsudvikling og uddannelser til foreningerne og i et tættere og bedre koordineret samspil mellem idræt og kommuner for eksempel om implementering af skolereformen. I den politiske aftale indgår også permanent finansiering af Sport Event Denmark, bedre bekæmpelse af doping, en styrket indsats for at understøtte de mange talenter i dansk idræt og et styrket vidensgrundlag for videreudvikling af dansk idræt. Det er initiativer, vi fra DIF s side bakker op. Principielt synes vi imidlertid, at det er betænkeligt, at en del af finansieringen af initiativerne kommer fra den frivillige idræt, som på den måde kommer til at medfinansiere øgede budgetter i en række statslige idrætsorganisationer. Med i aftalen er også et såkaldt omstillingsbidrag. Heri ligger, at alle modtagerne af overskuddet fra lottomidlerne til idrætsformål tilsammen skal aflevere mio. kr. hvert år de kommende fire år. For DIF betyder det, at vi vil modtage 2,9-3,5 mio. kr. mindre årligt i de kommende år. Pengene skal bruges til nye initiativer, der kan videreudvikle dansk idræt. Jeg er helt sikker på, at vi sammen med DGI vil byde ind med en række nyskabende aktiviteter i forlængelse af Vision Med de politiske forhandlinger om idrættens struktur og økonomi på plads, venter nu den næste store politiske opgave forude. Det samlede beløb til overskudsmodtagerne inklusive Kulturministeriet fra Danske Lotterispil og Klasselotteriet er desværre for nedadgående i disse år. Her har vi en aftale om, at der i år skal ses på virkningen af den delvise liberalisering på spillemarkedet. Jeg ser frem til et godt samarbejde med regering, folketing og de andre overskudsmodtagere om den opgave. DIF Opinion udgives af Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby 4. årgang. Nr Følg DIF Opinion på dif.dk og DIF s facebook-side Redaktion Ansvarshavende redaktør: Steen Dahl Pedersen, sdp@dif.dk Redaktør: Lars Hestbech, lhe@dif.dk Journalist: Jacob Bech Andersen, jaa@dif.dk Analyse: Martin Borch, mbo@dif.dk Layout: Formegon Aps Redaktion afsluttet: 9/5-2014