Laboratoriekursus i geografi C

Transkript

1 Laboratoriekursus i geografi C 31. marts 2. april 2017 Sankt Petri Passage 1, 2. sal, følg skiltning Fredag 31/3 Lørdag 1/4 Søndag 2/ Undervisere Janni Maria jape@kvuc.dk kl@kvuc.dk Fig. 1

2 Indholdsfortegnelse Praktiske oplysninger mv Oversigt over indhold i rapporter... 4 Øvelse 1: Demografisk transition i udvalgte lande... 5 Øvelse 2: Bjergarter Øvelse 3: Skydannelse Øvelse 4: Stigningsregn Øvelse 5: Strålingsbalancen Øvelse 6: Solhøjden Øvelse 7: Konvektion i atmosfæren Øvelse 8: Grundvandsdannelsens afhængighed af jordbunden Øvelse 9: Oliedannelse og olieforekomster Øvelse 10: 2 små CO 2 - forsøg

3 Praktiske oplysninger mv. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle og feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv. Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til rapportarbejde. På baggrund af fuld deltagelse i kurset samt godkendelse af rapporter modtager kursisten en godkendelsesattest, som er forudsætning for prøve (eksamen) i faget. Under eksamination i geografi kan der spørges ind til laboratorieforsøgene. Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og eventuelle andre drikkevarer. Medbring computer, USB- stik, lommeregner, blyant (ikke kuglepen), desuden meget gerne et digitalkamera eller telefon, til at tage billeder af forsøgsopstillingerne. Tag varmt tøj på/med samt praktisk fodtøj, da en lille del af øvelserne foregår udendørs. Rapporter: Der skrives rapport over samtlige øvelser. Rapporterne skrives ved at udfylde skabelonerne senere i dette dokument. Rapporterne skrives og godkendes løbende i løbet af kurset. De skal godkendes senest søndag eftermiddag. Nedenfor er en beskrivelse af de forskellige dele en rapport kan indeholde. 3

4 Oversigt over indhold i rapporter Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter: Formål: En angivelse af formålet og en formulering af de eventuelle hypoteser nævnt i vejledningen som bliver undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere afhængigt af opgaven. Teori: En kort beskrivelse af den teori, der danner baggrund for øvelsen. Det er vigtigt, at kunne koble teorien med virkeligheden. Fremgangsmåde: Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen Derfor kan du / I nøjes med kort at gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen. Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden på. Hypotese: En beskrivelse af hvilke resultater man forestiller sig at få i forsøget. Resultater: Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt. Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges skemaer, observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at angive enheder i beregninger og resultater. Databehandling: Forklar hvad dette forsøg illustrerer geografisk. Spørgsmål og opgaver i vejledningen skal selvfølgelig besvares. Kom i dette afsnit ind på ting som - usikkerheder - hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede - forslag til hvordan forsøget kunne kvalificeres Konklusion: Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af resultater fra øvelsen i forhold til formål / hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af forsøgets udfald og en bedømmelse af den anvendte metode. 4

5 Øvelse 1: Demografisk transition i udvalgte lande Formål: Formålet med øvelsen er at finde relevante data, at konstruere kurver over udviklingen i fødsels- og dødsrate (demografisk transition) for udvalgte lande, samt at analysere disse kurver. Teori: Læs først nedenstående uddrag om den demografiske transition fra Naturgeografiportalen og suppler med kapitlet: Befolkning, fra Alverdens Geografi Den demografiske transition: For at få overblik over en befolkningsudvikling over en længere periode udviklede den engelske forsker Blacker i 1940 erne en model, der kaldes Den demografiske Transition. Modellen afspejler den naturlige befolkningstilvækst for et vesteuropæisk land gennem de sidste 200 år. Den naturlige befolkningstilvækst = Fødselsraten (fødte pr indbyggere) Dødeligheden (døde pr indbyggere) Hvis fødselsraten nærmer sig 50 promille, vil man tale om en høj fødselsrate. DEN DEMOGRAFISKE TRANSITIONSMODEL. Jakob Strandberg Den demografiske transitionsmodel er delt i fem faser: I. Såvel fødselsraten som dødsraten er høj, hvorfor den naturlige befolkningstilvækst er lille. II. Fødselsraten er stadig høj, men dødsraten er begyndt at falde, hvorfor den naturlige befolkningstilvækst er voksende gennem fase II. 5

6 III. Også fødselsraten er nu begyndt at falde, og da dødsraten vedblivende falder, vil den naturlige befolkningstilvækst i løbet af fase III blive formindsket. Men det store fald i befolkningstilvæksten sker først nogen tid efter faldet i den samlede fertilitet (antal børn hver kvinde føder i gennemsnit). Dette skyldes at der i de første ca. 30 år efter faldet i den samlede fertilitet vil være store årgange i den fødedygtige alder, nemlig de der nåede at blive født før hver kvinde fik færre børn. Denne forsinkelse i faldet i befolkningstilvæksten kaldes den demografiske træghed. IV. Såvel fødselsraten som dødsraten er nu stabiliseret. Det betyder, at befolkningstilvæksten er vendt tilbage til samme lave niveau som i fase I. Aldersfordelingen er i begyndelsen af fase IV meget gunstig. De store årgange der blev født mens fertiliteten stadig var høj er nu i den arbejdsdygtige alder og der er små årgange af børn og gamle der skal forsørges. Denne situation betegnes "den demografiske bonus". V. I denne fase dør der flere mennesker, end der fødes, fordi de store årgange der blev født, mens fertiliteten stadig var høj nu er blevet gamle, hvilket øger dødeligheden. Den naturlige befolkningstilvækst bliver derfor negativ, og landets befolkning mindskes, med mindre nettovandringen er positiv. Hvis andelen af befolkningen, der er fyldt 50 år udgør mere end 50 % tales om at landet har nået sit demografiske knækpunkt. Lande i den situation har en høj forsørgerbyrde. Læs også lidt om hvordan men definerer hhv. u- og ilande samt HDI-indekset: ulande, udviklingslande, de fattigere lande i verden eller lande, der befinder sig på tidlige stadier af en udviklingsproces. Der findes ingen præcis definition af ulande. Generelt betegner uland dog et land, hvis produktionsapparat i modsætning til i-lande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer. Ulandsdefinitionen er også ofte sat i relation til BNP; FN har fx en særlig gruppe af mindst udviklede lande, der er de fattigste i verden. Endelig kan ulande defineres som de lande, der selv opfatter sig som sådan, se den tredje verden, Den Alliancefri Bevægelse og 77-landegruppen. Tidligere benyttedes termen underudviklede lande; udvikling blev her set som en ændring fra en fase til næste fase, hvor man blev mere og mere moderniserede for til sidst at blive et i-land, se udviklingsteorier. I takt med at forståelsen af årsagerne til fattigdom har ændret sig, har også definitionerne af et uland ændret sig. I dag (2011) tages som hovedregel udgangspunkt i sociokulturelle faktorer. FN's udviklingsorganisation, UNDP, har opstillet en liste over lande baseret på graden af menneskelig udvikling målt som kombinationen af økonomisk købekraft pr. indbygger, forventet levealder og uddannelsesniveau, se Human Development Index. Hermed 6

7 illustreres, at der er en glidende skala fra de dårligst stillede lande til de bedst stillede, og at fattigdom ikke alene er en økonomisk vurdering. Human Development Index, HDI, indeks, som siden 1990 er blevet udarbejdet af FNs udviklingsprogram, UNDP, og offentliggøres i den årlige Human Development Report. HDI udgør et mål for de enkelte landes økonomiske og velfærdsmæssige niveau. Der indgår tre komponenter, som hver vejer med 1 /3, i det samlede indeks: bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger, middellevetid for en nyfødt samt lovpligtig skolegang og graden af analfabetisme. HDI giver derved et mere nuanceret billede af landenes relative udviklingsstade end ved alene som velstandsmål at anvende BNP pr. indbygger. I tabellen er angivet HDI for en række lande. Ifølge tabellen for 2007/08 findes Danmark som nr. 14 som det dårligst placerede nordiske land. Det skyldes først og fremmest den relativt korte danske middellevetid. Island, som topper HDI-listen, har en middellevetid på 81,5 år, Norge har 79,8 år, Sverige 80,5 år, Finland 78,9 år, mens Danmark har 77,9 år. Det placerer Danmark som nr. 30 i verden mht. indekset for middellevetiden for en nyfødt. Hvis danskere levede lige så længe som islændinge, ville Danmark ligge i toppen af listen. Mht. BNP-indekset ligger Danmark som nr. 8 og mht. indekset for skolegang og analfabetisme som nr. 3. Kilde: Den store danske (Læs evt. videre her ved at klikke på de understregede ord eller her: ings%c3%b8konomi/ulande) Kilde: Fremgangsmåde: 7

8 1. Vælg 2 lande at arbejde med ud fra nedenstående tabel. Det ene land skal være et uland og det andet skal være et iland. Indsæt derudover også et kortudsnit for de udvalgte lande. 2. Kopier kurverne over fødsels- og dødsrate, samt befolknings-pyramiderne for de udvalgte og indsæt dem under resultater. 3. Udfyld tabellen nedenfor for de lande du har valgt. De findes på find dit land i rullemenuen og gå derefter til undermenuerne people og society og economy, for at finde dine oplysninger. Hypotese: Hvilket af jeres to udvalgte lande mener I er et uland? Hvilket af jeres to udvalgte lande mener I er et iland? Ved valget angives hvilken definition har I brugt til at udpege henholdsvis et uland og ilande, og hvorfor du netop har valgt denne definition. Bangladesh Madagaskar Italien Japan Haiti USA Norge Nigeria Resultater: Resultaterne er kurverne over fødsels- og dødsrate, samt befolknings-pyramiderne for de udvalgte lande og den tabel du skal udfylde herunder. 1. Udfyld tabellen nedenfor for de lande du har valgt. De findes på find dit 8

9 land i rullemenuen og gå derefter til undermenuerne people og society og economy, for at finde dine oplysninger. Demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold Indikatorer / land Danmark Folketal 2015 (mio.) / befolkningsvækst (%) - population / population growth rate Procentdel af befolkningen under 15 år - Age structure, 0-14 years Procentdel af befolkningen der bor i byer - Urbanization, Urban population (%) Børnedødelighed pr 1000 levendefødte - Infant mortality rate ( ) Antal børn pr. kvinde - Total fertility rate Procentdel af befolkningen, der kan læse, fordelt på mænd og kvinder (%, M/K) - Literacy Indkomst pr indbygger (US $) - GDP pr. capita (ppp) Arbejdskraft i landbruget (%) - Labour force - by occupation, agriculture Befolkningsandel under fattigdomsgrænsen (%) - Population below poverty line (2011 estimeret) 5,5 mio. /0,22 % 16,77 % 87 % 4,05 1,73 99 / 99 % US $ 2,6 % 13,4 % Databehandling: 1. Indsæt kortudsnit for de valgte lande 2. Kopier kurverne over fødsels- og dødsrate, samt befolknings-pyramiderne for de udvalgte og indsæt dem her 9

10 3. Indtegn faserne på de tilhørende demografiske transitioner på de udvalgte lande, og beskriv og navngiv derefter de tilhørende befolkningspyramider. 4. Angiv i hvilke perioder der er henholdsvis positiv og negativ befolkningstilvækst 5. Beskriv befolkningspyramiderne og inddrag ændringen der sker over tid 6. Beskriv kort hvad der generelt kendetegner de 5 forskellige faser 7. Beskriv udviklingen i fødsels- og dødsraten og sæt denne i relation til transitionsmodellen. 10

11 8. Analyser udviklinger i fødsels- og dødsraten dvs. at du prøver at forklare udviklingen ved hjælp af de øvrige data, du har om landet (jvf. jeres udfyldte tabel) samt din teoretiske viden om befolkningsudvikling. Og læs gerne kort på Wikipedia om landet 9. Vurder hvad konsekvenser af denne udvikling vil være. 10. Beskriv kort hvad befolkningspyramiderne viser. Konklusion: Forklar hvorvidt formålet blev opfyldt og om hypotesen kan bekræftes, afkræftes eller om metoden er utilstrækkelig. Hvis der er tid (valgfrit) kan du på finde andet kurvemateriale, som kan illustrere udviklingen i de lande du har valgt. 11

12 Bilag: Bangladesh: 12

13 Madagaskar: 13

14 Haiti: 14

15 Italien: 15

16 USA: 16

17 Norge: 17

18 18

19 Japan: 19

20 Nigeria: 20

21 Øvelse 2: Bjergarter Deløvelse A: De tre grupper af bjergarter Formål: Formålet med øvelsen er at give et indtryk af forskellen mellem de tre grupper af bjergarter: magmatiske, sedimentære og metamorfe. Teori: Teori til denne øvelse findes primært på s. 218, og sættes i sammenhæng i kapitlet: Jordskælv og vulkaner i Alverdens Geografi Fremgangsmåde: Materialer: Et udvalg af forskellige bjergarter. Udvalget består af nogle af disse bjergarter: stensalt, skrivekridt, granit, bryozokalk, sandsten, peridotit, marmor, basalt og gabbro. 1. Lav en kort beskrivelse af hver af bjergarterne og tag et billede af hvert stykke. 2. Sammenlign stykkerne og placer dem i de tre grupper (magmatiske, sedimentære og metamorfe). 3. Argumentér for hvorfor I har placeret dem som I har gjort. 4. Når I har gennemført øvelsen og har skrevet jeres iagttagelser og konklusioner ned skal I have navnene på de forskellige bjergarter og indskrive dem ved jeres beskrivelser og billeder. Resultater og konklusion: Lav en kort beskrivelse af de forskellige stykker: 21

22 Indsæt billeder af de forskellige stykker inddelt efter gruppe herunder: Magmatiske bjergarter: Sedimentære bjergarter: Metamorfe bjergarter: Argumentér for grupperingerne: 22

23 Deløvelse B: Magmatiske bjergarter Formål: Formålet med øvelsen er at give et indtryk af de magmatiske bjergarter, herunder forskelle i mineralsk sammensætning, tekstur og dannelsesmiljø. Teori: Magmabjergarter dannes ud fra opsmeltede stenmasser og kan inddeles i dybbjergarter og dagbjergarter alt efter om de dannes under jordens overflade eller over jordens overflade. Opsmeltede stenmasser kaldes magma under jorden og lava, hvis det kommer op til overfladen. Når man klassificerer magmatiske bjergarter kigger man på deres sammensætning og deres tekstur. Sammensætningen bestemmes ud fra hvilken magmatype bjergarten er dannet af. Sammensætning: Alle magmaer indeholder silicium, oxygen og varierende mængder af Al, Ca, Na, K, Fe og Mg m.m.. Magma inddeles i 4 forskellige typer efter deres indhold af siliciumdioxid (SiO2): Surt magma: Indeholder % SiO2, danner meget feldspat og kvarts når det størkner hvilket ofte gør det til en lys bjergart f.eks. rhyolit eller granit. Intermediært magma: Indeholder % SiO2 danner f.eks. andesit eller diorit. Basisk magma: Indeholder % SiO2, danner sorte eller farvede mineraler med højt indhold af MgO, FeO og Fe2O3, mørk bjergart f.eks. basalt eller gabbro. Ultrabasisk magma: Indeholder kun % SiO2 danner f.eks. komatiit. Tekstur: En bjergarts tekstur er et udtryk for bjergarternes indhold af mineralkorn og deres størrelse. Det forholder sig sådan, at jo længere tid et magma er om at køle af, desto større kan mineralerne vokse sig inden hele den opsmeltede stenmasse bliver fuldstændig fast. Langsom afkøling vil kunne danne den velkendte granit med store mineralkorn. Teksturen kaldes grovkornet. Ved en meget hurtig afkøling vil mineralkornene ikke kunne nå at danne sig, og man får en bjergart af glas. Teksturen vil være glasagtig. Mellem disse to yderpunkter, meget langsom og meget hurtig afkøling, vil der selvfølgelig være mange variationer alt efter hastigheden på afkølingen. 23

24 Figur 1: Sammenhæng mellem afkølingshastighed / tekstur og temperatur / mineralkorn. Fordi forskelle i afkølingshastigheden giver forskellige kornstørrelser i bjergarter, vil der ud fra den samme magmatype kunne dannes forskellige bjergarter. Bjergarterne vil se forskellige ud, men kemisk set vil de være de samme. Et surt magma vil ved langsom afkøling blive til en granit, mens samme sure magma ved hurtig afkøling vil blive til en rhyolit. Figur 2 illustrerer sammenhængen mellem magmatype, tekstur, mineralindhold og navngivning. 24

25 Figur 2: Overblik over bjergartsnavne, tekstur og indhold af mineraler. Miljø: Hvor hurtigt magma køler af afhænger af, hvor det befinder sig. Det vulkanske miljø inddeles i to hovedområder; det intrusive miljø og det ekstrusive miljø. Magma i det intrusive miljø kommer ikke i kontakt med atmosfæren, men forbliver neden under jorden. Her vil magmaets afkøling afhænge af, hvor dybt det er nede og hvor stor en masse, der afkøles. Desto dybere og større masse, desto længere tid tager det at afkøle magmaet. Det ekstrusive miljø er over jordens overflade, hvor lava slynges op i atmosfæren eller løber ned ad vulkanens sider. Afkølingen her vil være meget hurtigere og selve massen der skal afkøles vil ofte være langt mindre. Selve formen af samlingen af magmaet er også af betydning for afkølingen. Et kugleformet magmalegeme vil afkøles langsommere end en skiveformet magma legeme af samme volumen. Se figur 3 for ca. afkølingstider og placeringer i det vulkanske miljø. 25

26 Figur 3: Illustration af det intrusive og ekstrusive miljø. Fremgangsmåde: Materialer: Et udvalg af forskellige magmatiske bjergarter, slagge og aske. Udvalget består af gabbro, pimpsten, rhyolit, diorit, obsidian, granit, basalt, blærebasalt, slagge, basaltisk aske og rhyolitisk aske. 1. Inddel de 11 stykker i to grupper - én der repræsenterer basiske og én der repræsenterer sure bjergarter. Når I mener I har inddelt dem korrekt, så bed om facit og navnene på de forskellige bjergarter. 2. Læg bjergarterne fra de to forskellige grupper op i en rækkefølge, der illustrerer deres afkølingshistorie fra langsom til hurtig. Tag et billede af hver af de to grupper, hvor I også har navnene på og en pil der indikerer afkølingshastighed. 3. Placer de forskellige bjergarters navne på figur 4 og 5, der hvor I tror de hører hjemme. 26

27 Resultater og konklusion: Inddeling i basisk og sur gruppe: Basiske bjergarter (6 stk.) Sure bjergarter (5 stk.) Rækkefølge der illustrerer afkølingshistorie: Basiske bjergarter Langsom afkøling Sure bjergarter Hurtig afkøling Argumenterne for rækkefølgen: Billede af den basiske gruppe i rækkefølge med navne: Billede af den sure gruppe i rækkefølge med navne: Placering af de basiske bjergarter 27

28 ekstrusiv t miljø intrusiv t miljø Figur 4: Snit gennem det vulkanske miljø. 28

29 Placering af de sure bjergarter ekstrusiv t miljø intrusiv t miljø Figur 5: Snit gennem det vulkanske miljø. 29

30 Øvelse 3: Skydannelse Formål: Formålet med øvelsen er at undersøge hvordan skyer dannes. Teori: Beskriv her hvad der forstås ved begreberne absolut og relativ luftfugtighed. Forklar også hvad der menes med dugpunktet. Se desuden s i Alverdens Geografi Absolut luftfugtighed: Relativ luftfugtighed: Dugpunktet: Fremgangsmåde: Materialer: En 1,5 L plastikvandflaske, vand, en tændstik/røgelsespind. Del 1: 1. Der fyldes varmt vand i vandflasken ca. 1/10 af det der kan være. Skru proppen godt fast og ryst. Hæld nu vandet ud. 2. Klem hård på flasken så trykket inde i flasken stiger. Stå evt. på flasken. Hold trykket i ca. 1 minut. 3. Hold op med at klemme på flasken. Del 2: 1. Der fyldes varmt vand i vandflasken ca. 1/10 af det der kan være. Skru proppen godt fast og ryst. Hæld nu vandet ud. 2. Læg flasken ned. Tænd tændstikken. Pust den ud. Med røgen fra tændstikken tilføres luftrummet i flasken i 2-3 sekunder røgpartikler. 3. Skru proppen på igen. 4. Klem hård på flasken så trykket inde i flasken stiger. Stå evt. på flasken. Hold trykket i ca. 1 minut. 5. Hold op med at klemme på flasken. 30

31 Hypotese: Læs fremgangsmåden igennem og opstil en hypotese, for hvad der kommer til at ske i forsøget. Del 1: Del 2: Resultater: Beskriv her hvad I så i de to delforsøg. Del 1: Del 2: Databehandling: Hvad opnår man ved at klemme på flasken? Hvad sker med temperaturen i flasken når trykket bliver mindre? Hvad kan I ud fra jeres forsøg sige om hvad der skal til for at vanddamp i atmosfæren kan kondenseres til dråber? Konklusion: Beskriv her hvordan resultaterne passer med jeres hypoteser. 31

32 Del 1: Del 2: 32

33 Øvelse 4: Stigningsregn Formål: Formålet med øvelsen er at øge forståelsen af begreberne aktuel og relativ luftfugtighed, dugpunkt samt stigningsregn. Teori: Begreberne aktuel og relativ luftfugtighed samt dugpunkt (skal beskrives i øvelsen om skydannelse). Se s i Alverdens Geografi I denne øvelse skal man desuden anvende begreberne: Tøradiabatisk afkøling: Sker i luftmasser, hvor den relative luftfugtighed er under 100%. Temperaturfaldet er på 1 pr. 100 m stigning. (På samme måde vil temperaturen i en luftmasse med en relativ luftfugtighed under 100% stige med 1 pr. 100 m fald). Fugtadiabatisk afkøling: Sker i luftmasser, hvor den relative luftfugtighed er 100%. Temperaturfaldet er på 0,5 pr. 100 m stigning. Her skal også benytte sammenhængen mellem den absolutte luftfugtighed (målt i g/m 3 ), den relative luftfugtighed (målt i %), samt en luftmasses maksimale vanddampindhold (målt i g/m 3 ). Sammenhængen er beskrevet ved formlen: Figur 4: Dugpunktskurven viser sammenhængen mellem temperatur (x-aksen) og luftens maksimale vanddampindhold (y-aksen). relativ luftfugtighed = absolut luftfugtighed maksimalt vanddampindhold

34 Fremgangsmåde: Gennemgå spørgsmålene nedenfor og udfyld samtidigt de tomme felter på figuren (H: Højde, T: Temperatur, AF: Aktuel luftfugtighed, RF: Relativ luftfugtighed). Hypotese: Hvad sker der med temperaturen i luftmassen når den passerer et højt bjerg, på henholdsvis toppen af bjerget og på bjergets læside? Resultater: Forestil dig at du står ved foden af et bjerg 0 m over havets overflade. Der er 27 og den absolutte luftfugtighed er på 15 g/m 3. Bjerget er 1800 m højt. Der blæser en vind ind mod bjerget og luftmassen presses opad bjerget. Du skal nu undersøge hvad der sker med temperaturen og luftfugtigheden i denne luftmasse efterhånden som den bevæger sig op ad bjerget og synker ned igen på den anden side. Skriv resultaterne ind på figuren og skriv beregningerne og aflæsningerne ned også. A. Beregn den relative luftfugtighed ved bjergets fod. Gør det ved at: Starte med at aflæse det maksimale vanddampindhold på dugpunktskurven. Brug så formlen: relativ luftfugtighed = absolut luftfugtighed maksimalt vanddampindhold 100 B. Find ud af hvor langt luftmassen skal op ad bjerget inden den bliver mættet, dvs. den relative luftfugtighed når 100%. Brug følgende: Den aktuelle luftfugtighed er stadig den samme (da det jo ikke har regnet endnu), så skriv den ind på figuren. Undersøg så vha. dugpunktskurven hvad temperaturen skal være før end luftmassen med denne aktuelle luftfugtighed vil være mættet. Regn herefter ud hvor meget temperaturen er faldet fra bunden af bjerget og til dette punkt. Brug dette fald og viden om tøradiabatisk afkøling til at beregne hvor højt op af bjerget luftmassen er kommet. 34

35 C. Undersøg hvor meget temperaturen og den aktuelle luftfugtighed når at falde inden luftmassen når toppen af bjerget. Gør det ved at: Beregne hvor stor forskellen er i højde mellem punkt B og toppen af bjerget (punkt C). Beregn så vha. din viden om fugtadiabatisk afkøling hvor meget temperaturen vil være faldet og dermed hvad temperaturen er på toppen af bjerget. Find derefter ud fra dugpunktskurven det maksimale vanddampindhold for luftmassen. Beregn til sidst den absolutte luftfugtighed på toppen af bjerget. Brug formlen: relativ luftfugtighed = absolut luftfugtighed maksimalt vanddampindhold 100 Der kan omskrives til: abs. luftfugtighed = rel. luftfugtighed maks. vanddampind. 100 D. Bestem forholdene ved bjergets fod. Start med at: Overveej om der er sket en ændring i den absolutte luftfugtighed fra bjergets top og til punktet D. Beregn derefter temperaturen ved foden af bjerget vha. din viden om tøradiabatisk opvarmning. Find så ud fra dugpunktskurven det maksimale vanddampindhold for luftmassen. Beregn til sidst den relative luftfugtighed. 35

36 H = 0 m T = 27 0 C AF = 15 g /m 3 RF = H = T = AF = RF = 100 % H = 1800 m T = AF = RF = 100 % H = 0 m T = AF = RF = Når du er færdig med ovenstående bjerg, skal du gå ind og beregne stigningsregn via dette link: Konklusion: Beskriv hvad der sker med en luftmasse, når den passerer et bjerg. Overvej om den ændring i temperatur og luftfugtighed, der skete i eksemplet, altid vil ske. 36

37 Øvelse 5: Strålingsbalancen Formål: At undersøge den lokale strålingsbalance ved forskellige overflader Teori: Strålingsbalancen: S i Alverdens Geografi Drivhuseffekten: S i Alverdens Geografi Herunder ses en model der viser strålingsbalancen Pilene der er gule er kortbølget stråling Pilene der er røde er langbølget stråling Solen udsender primært kortbølget stråling, der relativt let passerer igennem atmosfæren. Noget af den kortbølgede stråling reflekteres af skyer og noget reflekteres ved jordoverfladen. Overfladens farve og indstrålingsvinklen har betydning for hvor meget der reflekteres (sendes ud 37

38 igen, uden at tilføre energi til jorden). Dette kaldes albedoen. Solindstråling der reflekteres vil også være kortbølget når den rettes ud mod rummet. Den del af solindstrålingen der ikke reflekteres optages af den overflade den rammer, og omdannes til varme. Varmen der afgives fra jorden er langbølget stråling. Denne langbølgede stråling er rettet ud mod rummet, men hvis de langbølgede stråler rammer et drivhusgasmolekyle, absorberes de, og udsendes derefter til alle sider i form af langbølget stråling. Dvs. noget returneres til jorden. Det er den del der returneres til jorden vi kalder drivhuseffekt. Hvis ikke der var drivhusgasser i atmosfæren ville det være ca C koldere den gennemsnitstemperatur på 15 0 C der er på jorden nu. Vi oplever lokale, regionale og globale ubalance (hvis det ikke er den samme mængde energi der optages og sendes ud) ved temperaturændringer. Herunder ses eksempler på typiske drivhusgasser i ikke prioriteret rækkefølge. Drivhusgasser CO2 (kuldioxid) CH4 (metan) H2O (vanddamp) N2O (lattergas) CFC-gasser (Freongasser) 38

39 Herunder ses en oversigt over ca. værdier for albedoen i forhold til overfladens karakter. Værdien angives i procent (%) reflekteret solindstråling. Dvs. høje værdier betyder lidt energi optages af overfladen og modsat. Overflade beskrivelse Albedo i % Jord Sand Græs Skov Sne Asfalt Beton Mørk og våd Lys og tør Løvskov Nåleskov Gammel Ny Ny Gammel Hvid asfalt Gammel Ny lys / traditionel 5 % 40 % % % % 5-15 % 40 % 95 % 5 % 10 % 20 % % Herunder ses en figur der viser den gennemsnitlige albedo fra marts 2000-oktober 2005 på verdensplan. Læg mærke til at snedække og lav solhøjde medfører høje albedoværdier. 39

40 Fremgangsmåde: Materialer: Udstyr pyranometer ir termometer klimastation Måler parameteren Kortbølget stråling Langbølget stråling Lufttemperatur Enhed W/m 2 0 C (skal omregnes til W/m 2 ) 0 C Billede af udstyr IR-termometerets temperatur omregnes ved hjælp af grafen herunder til intensitet med enheden W / m 2. (det kan ikke blive helt præcist) 40

41 41

42 Fremgangsmåde 1. Tag udstyr samt arket til at notere værdierne på med udendørs og vælg et sted til at lave bestemmelsen af strålingsbalancen. Vælg to forskellige typer af overflader til at bestemme strålingsbalancen over. Det er vigtigt de 2 overflader ikke skygges af træer, bygninger eller lign. 2. Noter dato, klokkeslæt, vejrmæssige data i form af temperatur (i skyggen i ca. 2 m højde) og noter om der er skyer. Og skriv hvilken overflade i tager målingen over (beskriv gere om i synes den er lys, mørk, våd, tør, ). Dette gentages for måling over den anden overflade 3. Mål med pyranometeret den kortbølgede indstråling. Placer pyranometeret på jorden og sørg for at det står vandret. (Pas på i ikke skygger for solindstrålingen når i aflæser) 4. Mål med pyranometeret den kortbølgede refleksion (albedoen) fra jordoverfladen, ved at vende pyranometeret mod jordoverfladen i ca. hovedhøjde. 5. Mål med IR-termometeret den langbølgede indstråling. Dette gøres ved at rette IRtermometeret mod atmosfæren. Når der måles opad skal der så vidt muligt være frit udsyn mod himmelen. Dvs. at der ikke skal være forstyrrende træer eller bygninger over termometeret. Hvis der er spredte skyer, kan der tages gennemsnit af flere målinger. o IR-temperaturen omregnes ved hjælp af diagrammet under udstyret til intensitet. 6. Mål nu med IR-termometeret den langbølgede udstråling fra jordoverfladen. Dette gøres ved at rette IR-termometeret mod jorden i ca. 1½ meters højde. (husk at trykke på knappen, for at få en ny måling). o IR-temperaturen omregnes ved hjælp af diagrammet under udstyret til intensitet. 7. Beregn nu i resultatskemaet den samlede indstråling, den samlede udstråling, albedoen samt den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen. 42

43 Hypotese: Skriv hvordan i forventer strålingsbalancen er ved to forskellige overflader. Inkluder betragtninger i forhold til døgnvariation, årstid og det aktuelle vejr. Hvilken betydning det har om den samlede strålingsbalance er positiv eller negativ. Overflade 1: Overflade 2: Resultater: Gule felter er kortbølget stråling. Røde felter er langbølget stråling. Albedo beregnes således: albedo = udgående kortbølget stråling indgående kortbølget stråling

44 Angiv stedet, hvor målingen foretages Overflade 1: Overflade 2: Overflade 1: Overflade 2: Tidspunkt, dato og klokkeslæt Vejr / Temperatur Skyet / skyfrit Overflademateriale Indstråling til jordoverfladen: Enheder o C W /m 2 o C W /m 2 o C W /m 2 o C W/ m 2 Solens lysindstråling (kortbølget) til jordoverfladen. (måles) (måles) (måles) (måles) Måles med pyranometer. + atmosfærens langbølgede indstråling til jordoverfladen. Bestemmes med IR-termometer og omregnes vha. graf o C (måles) (aflæses) o C (måles) (aflæses) o C (måles) (aflæses) o C (måles) (aflæses) Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m 2 ) 44

45 Udstråling fra jordoverfladen: Enheder o C W / m 2 o C W / m 2 o C W / m 2 o C W / m 2 Jordoverfladens refleksion af sollys. (kortbølget refleksion) (måles) (måles) (måles) (måles) Måles med pyranometer. + jordoverfladens langbølgede udstråling til atmosfæren. Bestemmes med IR-termometer og omregnes vha. graf o C (måles) (aflæses) o C (måles) (aflæses) o C (måles) (aflæses) o C (måles) (aflæses) Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m 2 ) 45

46 Albedo (Beregning) Aktuel strålingsbalance: Aktuel strålingsbalance for jordoverfladen (W/m 2 ). Samlet indstråling minus samlet udstråling for jordoverfladen. 46

47 Databehandling: Giv nogle korte bud på forklaringer / fortolkninger af disse resultater Sammenlign strålingsbalancen for de forskellige overflader, som I har lavet målinger over. Har overfladens egenskaber/beskaffenhed nogen betydning for stedets strålingsbalance? Sammenlign de opnåede albedoværdier med dem i tabellen, kan der ses en sammenhæng? Hvor i tabellen kan man se drivhuseffekten? Konklusion: Passede hypotesen med de opnåede resultater? Hvorfor/hvorfor ikke? Evt. fejlkilder. 47

48 Øvelse 6: Solhøjden Formål: At undersøge hvor meget energi der modtages på de forskellige breddegrader, og kunne forklare årsagen til dette ud fra et modelforsøg. Teori: Læs Energibalancen: S i Alverdens Geografi Breddegradens betydning: S Alverdens Geografi Jordens albedo: S Alverdens Geografi Jordens hældning Afstand til solen Døgn Årstider I bilaget efter øvelsen er figurer i kan anvende i jeres analyse og konklusion Hypotese: Hvordan forventer i den relative indstråling vil være på de forskellige breddegrader? Forklar hvad der ligger bag den antagelse 48

49 Fremgangsmåde: Materialer: Globus Arkitektlampe Solcelle Multimeter Måler parametere n Måler modtaget energi Måler modtaget energi Enheder Breddegrader På nordlig og sydlig hemisfære W eller A Fremgangsmåde: 1. En globus stilles på et bord og solen i form af en kraftig pære placeres således at der er tale om en sommersituation på den nordlige halvkugle. Pæren skal altså placeres således at den skinner direkte på 23½ 0 N.B (nordlig bredde). Det er vigtigt solens placering er kontrolleret af underviseren, før der startes på målingerne. Derefter forbliver solen i samme position. 2. Solcellen er koblet til multimeteret. Multimeteret er måleren der viser energimængde (måles i watt=w eller ampere = A). Vi er interesseret i det relative udsving i energimængden. 3. Solcellen placeres så den er tangent til den breddegrad der måle for, dvs. den midterste del hviler på globussens overflade. (se herunder) Pas på ikke at have fingre på solcellen når der måles eller skygge for solen 49

50 4. Multimeteret måler umiddelbart, og værdien noteres i skemaet. Opstillingen gentages men nu således at der er tale om en vintersituation på den nordlige halvkugle, dvs. der nu er sommer på den sydlige halvkugle. Resultater: Nedenstående skema udfyldes Solpanelets placering 60 S 30 S Energiudslag i watt eller ampere Sommer nordlige Sommer sydlige halvkugle halvkugle 23½ S (Sydlige vendekreds) 0 (På ækvator) 10 N 23½ N (Nordlige vendekreds) 30 N 40 N 50 N 66½ N (Nordlige polarkreds) 80 N 90 N (Nordpolen) Databehandling: 50

51 På hvilken breddegrad har du målt det største energiudslag for hhv. sommer på nordlige halvkugle og sommer på sydlige halvkugle? Hvad sker der med energiudslagene efterhånden som du bevæger dig nordpå? Hvad sker der på polarkredsene passeres i hhv. sommer og vintersituationen? Området omkring ækvator får altså tilført meget mere energi og vil altså blive meget mere varmet op end området omkring polerne. Hvordan udlignes denne temperaturforskel delvist på jorden? Konklusion: Passede hypotesen med de opnåede resultater? Hvorfor/hvorfor ikke? Evt. fejlkilder. 51

52 Bilag: Figurer i kan anvende i jeres analyse og konklusion. Jordens hældning: Årstider: Årstider: 52

53 Afstand til solen og modtaget energi/areal: Albedo i forhold til solhøjden: 53

54 Øvelse 7: Konvektion i atmosfæren Formål: At se hvordan tryk og vinde kan udvikles Teori: Klima atmosfærisk cirkulation: S i Alverdens Geografi Corioliskraften: S. 35 i Alverdens Geografi Tryk og vinde: S i Alverdens Geografi I bilaget efter øvelsen er der figurer i evt. kan anvende i jeres analyse eller konklusion. Hypotese: Skriv hvordan i forventer røgen vil bevæge sig. Angiv desuden overvejelserne bag jeres antagelser 54

55 Fremgangsmåde: Materialer: konvektionskammer fyrfadslys tændstikker toiletpapir Fremgangsmåde: Gå udenfor til et af underviseren anvist sted og foretag øvelsen 1. Tænd et fyrfadslys og anbring det i kassen under åbning A. 2. Rul en "cigar" af toiletpapir. 3. Tænd papiret i den ene ende - og lad det brænde kort. 4. Blæs på "cigaren" således at der opstår lidt røg. 5. Hold det rygende papir hen over rør A. Tegn ind på figuren hvordan røgen bevæger sig, eller tag billeder og beskriv med ord. 6. Hold det rygende papir hen over rør B. Tegn ind på figuren hvordan røgen bevæger sig, eller tag billeder og beskriv med ord. 7. Hold det rygende papir ind over rør B i længere tid, beskriv hvad der sker 55

56 Resultater: Sæt din tegning med røgens bevægelser ind her. Eller fotos Beskriv også med ord Databehandling: Forklar hvorfor røgen bevæger sig som den gør (både horisontalt og vertikalt), og hvilke tryk der udvikles. Inddrag en forklaring på hvorfor vindene bevæger sig som de gør ved hhv. Ækvator og ved polerne (inddrag figuren herunder) Hvis man skalerer dette modelforsøg med konvektion op, hvor på jorden kunne dette forsøg være? 56

57 Forklar tryk og vindforholdene over og omkring Asien i henholdsvis januar og juli jf. nedenstående figur Konklusion: Passede hypotesen med de opnåede resultater? Hvorfor/hvorfor ikke? Evt. fejlkilder. 57

58 Bilag: Figurer i evt. kan anvende i jeres analyse eller konklusion. Det globale vindsystem Land og søbrise: 58

59 Øvelse 8: Grundvandsdannelsens afhængighed af jordbunden Formål: Formålet er at undersøge forskellige jordbundstypers karakteristika og egenskaber, Der foretages en sigteanalyse med henblik på at fastslå jordprøvens kornstørrelsesfordeling og sorteringsgrad. Og der foretages forsøg med henblik på at fastslå jordprøvernes gennem-strømmelighed (permeabiliteten) Teori: Generel: Bl.a. S & Materiale fra GEUS s. 1-7 samt (en side med videoer, artikler mm) Jordens bestanddele: Jordens uorganiske eller mineralske bestanddele stammer oprindelig hovedsagelig fra nedbrudte sedimenter og bjerge. Bjerge forvitres og eroderes hele tiden med større eller mindre hastighed. Nedbrudmaterialerne vil blive transporteret af is, vand eller vind for så senere at blive aflejret igen på et nyt sted. Sådan er størstedelen af de danske jordbundmaterialer dannet. Jordens kornstørrelser og fordeling på forskellige kornstørrelser vil ofte afsløre om jorden oprindelig er aflejret af is eller af vand eller vind. Is vil typisk aflejre materiale, som den har transporteret, usorteret. Derimod vil materiale aflejret af vand og vind typisk være sorteret i ensartede kornstørrelser. Kornstørrelserne beskrives med navnene: ler, silt, sand, grus, sten og blokke. Disse benævnelser siger det ikke noget om det mineralske (kemiske indhold), men om hvor store de enkelte korn er. LER op til mm SILT mm 59

60 SAND GRUS STEN BLOKKE 0.2 2mm 2 20 mm mm 200 mm og derover 60

61 Sortering; er et udtryk for om sedimentkornene i en aflejring har samme størrelse. Aflejres sedimentet af vind eller vand vil sedimentet sorteres; så de største korn afsættes, hvor der er størst energi, og de mindste korn afsættes hvor der er mindst energi. Hvis sedimentet er afsat af en gletsjer (is) sker der ingen sortering. Isens samler sten, grus, sand og ler op ved fremstød, og disse afsættes igen som en rodet sammensætning under og umiddelbart foran gletsjeren Endnu en interessant størrelse er den såkaldte markkapacitet, som udtrykker jordens evne til at holde på vandet. Når det regner, vil vandet pga. tyngdekraften sive ned gennem jorden. Noget vil imidlertid blive fastholdt i de mindste porer i jorden. Den procentdel af vandet, som fastholdes, kaldes markkapaciteten. Hypotese: Opstil en hypotese for, hvilken prøve vandet vil bevæge sig hurtigst igennem og argumenter grundigt for din hypotese. Fremgangsmåde: Sigteanalyse: Materialer: Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne. Stereolup. 1. Afvej 100 g tørret jord. Undgå at der kommer større sten med til sigtningen. 2. Knus jorden med en morter 3. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i? 4. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, og håndryst sættet (op og ned) i ca. 10 minutter. 61

62 5. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne i et skema og summer op og udregn en procentisk sammensætning for jordprøven. Permeabilitetsanalyse: 1. Jordprøverne gennemvædes. Dog ikke mere en de højst drypper en anelse. 2. Et lille tot ståluld i bunden gør det ud for filter, så jorden ikke løber ud af flasken 3. Der fyldes ens rumfang i flaskerne af de enkelte prøver 4. Hæld samtidig men stille 50 ml vand oven i hver af jordprøverne 5. Noter mængden af vand der løber igennem i relation til tiden. (Først hver 10 sek. Senere med større intervaller) (Lav skema til resultaterne på forhånd) Til sidst: Noter hvor meget vand der er tilbageholdt i henholdsvis sandjord og lerjord. 62

63 Resultater: Sigteanalyse: Sigteresultater jordtype 1: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) 2,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) 2,0 0,9 2,0 0,6 0,9 0,4 0,6 0,2 0,4 0,125-0,2 0,125 Alle sum 1-7 Masse (g) Andel (%) Sigteresultater jordtype 2: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) 2,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) 2,0 0,9 2,0 0,6 0,9 0,4 0,6 0,2 0,4 0,125-0,2 0,125 Alle sum 1-7 Masse (g) Andel (%) Lav på ternet papir (eller i regneark på pc) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et histogram/søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på y- aksen afbildes indholdsprocenten. 63

64 Permeabilitetsanalyse: 1. Indsæt resultater i skemaet Tid Prøve 1: Prøve 2: 10 sek. 20 sek. 30 sek. 40 sek. 50 sek. 1 min. 1½ min. 2 min. 2½ min. 3 min. 4 min. 5 min. 10 min. 2. Afbild resultaterne for vandgennemstrømningen i et koordinatsystem på millimeterpapir eller regneark, hvor tiden sættes ud af x-aksen og ml vand ud af y- aksen. Databehandling: 64

65 Sigteanalyse: Hvad viser de to sigteanalysekurver om materialets sorteringsgrad? / Hvilken af prøverne er mest sorteret? Hvad kan vi ud fra resultatet gætte på vedrørende, hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i sin tid? Hvilken forventning kan vi ud fra sigteresultatet have med hensyn porøsitet og permeabilitet? Permeabilitetsanalyse: Hvad viser jeres tal og kurver? Diskuter resultaterne for begge jordbundstyper med hensyn til: Hastighed for dannelse af grundvand Forurening af grundvand Behov for kunstvanding 65

66 Diskuter Hvordan jeres resultater passer med hypotesen Om der er sammenhæng mellem resultaterne med hensyn til vandgennemstrømning og resultaterne af jeres af sigteanalyse Til sidst: Vurder og diskuter: Fejlkilder forbunden med vores valgte fremgangsmåde Forslag til forbedringer af fremgangsmåden. Konklusion: Passer dine hypoteser med teorien, og hvad der skete i forsøgene? 66

67 Øvelse 9: Oliedannelse og olieforekomster Formål: Formålet med eksperimentet er at opnå viden om hvordan olie bevæger sig og få et kendskab til forskellige bjergarter og deres betydning for oliedannelse og olieforekomster. Undersøgelsen består af tre mindre dele: Del A - et forsøg med olies migration i sand. Del B - en beskrivelse af udvalgte bjergarter og deres betydning for oliedannelse. Teori: S i Alverdens Geografi Forklar, hvad en kildebjergart, en reservoirbjergart og en seglbjergart er. Forklar, hvad der forstås ved permeable lag og impermeable lag. Gør rede for, hvad en saltdiapir er. Giv en grundig redegørelse for, hvor og hvordan olie og gas dannes. Inddrag gerne en figur, der kan illustrere jeres beskrivelser ovenfor. 67

68 Hypotese: På hvilken måde forventer I, at henholdsvis olien under sandlaget og vandet over sandlaget vil bevæge sig? Begrund hypotesen. Fremgangsmåde: DEL A: Oliens migration i sand Materialer: Sand, Bægerglas eller plastbæger, Vand, Madolie 1. Hæld 1-2 cm olie i et glas. 2. Hæld dernæst sand oveni, så olien bliver dækket og der er et rent sandlag. 3. Afslutningsvis hældes forsigtigt 2-3 cm vand i glasset. 4. Lad olien stå minutter og observer imens. 5. Lad prøven stå til slutningen af timen og se, om der er migreret mere olie DEL B: En beskrivelse af udvalgte bjergarter og deres betydning for oliedannelse Materialer: Eksperimentkasse med tre sedimentære bjergarter: stensalt, skifer og kalksten 1. Beskriv bjergarterne en af gangen og udfyld nedenstående skema. Resultater: DEL A: Oliens migration i sand Beskriv hvad der skete, tag evt. billeder. 68

69 DEL B: En beskrivelse af udvalgte bjergarter og deres betydning for oliedannelse Bjergart Udseende (farve, kornstørrelse, struktur mm.) 69

70 Databehandling: DEL A: Oliens migration i sand Passede jeres hypotese? Hvis ikke, må hypotesen revideres. Forklar hvordan forsøget kan vise forskellen på vand og olies densitet. Vurder og diskuter: Fejlkilder forbundet med fremgangsmåden Forslag til forbedringer af fremgangsmåden Bjergart Betydning for oliedannelse Konklusion: 70

71 Øvelse 10: 2 små CO2 - forsøg Formål: At koble processer i kulstofkredsløbet med drivhuseffekten. Klik dig rundt i kulstofkredsløbet: og se hvordan de forskellige processer flytter rundt på kulstoffet. Fokuser på hvor lang tid de forskellige processer tager, hvor de sker og hvor stor en andel de udgør af kulstofkredsløbet. Teori: S i Alverdens Geografi Udledning af metan ved optøning af permafrost: Drivhuseffekten: S i Alverdens Geografi 71

72 Kridt: Fx Skrivekridt er 98 % calcit, og består udelukkende af meget små calcitkrystaller dannet af mikroskopiske kalkalger i Kridttidshavet. Calcit er et mineral der består af CaCO3. Giv et par eksempler på hvordan kalk kan være dannet, og en ide om hvor lang tid det tager at danne kalk? Hvad anvendes kalk til? Fremgangsmåde: Forsøg 1: OBS!! Nu arbejdes der med syre, dvs. tag sikkerhedsbriller på, og pas på med ikke at få noget på tøjet. Hvis du får noget på fingrene, så skyl dem med det samme. OBS! Hvis der ikke sker nogen reaktion i forsøget, er det vigtigt at skylle stenen grundigt bagefter. 72

73 1. Mål ph i saltsyren med en ph stix: 2. Dryp et par dråber HCl (saltsyre) på et stykke kalk 3. Dyp en ph stix i den væske, der ligger tilbage på overfladen af kalken 4. Gør nu det samme med en granitsten. Udfyld skemaet under resultater. Forsøg 2: 1. Tag en danskvand eller anden sodavand. 2. Hæld væsken op i en mindre kolbe 3. Sæt en ballon på åbningen. a. Placer nu flasken i isvand b. Placer nu flasken i varmt vand Udfyld skemaet under resultater. 73

74 Hypotese: Beskriv hvad du tror, der vil ske i de to forsøg. Forsøg 1: Forsøg 2: Resultater: Forsøg 1 Kalk Granit ph Observationer Forsøg 2 Flaske med danskvand i isvand Flaske med danskvand i varmt vand Observationer Databehandling: 74

75 Diskuter i gruppen hvor processen i forsøg 1 sker i naturen, og hvad konsekvensen er. Inddrag teorien Diskuter i gruppen hvor processen i forsøg 2 sker i naturen, og hvad konsekvensen er. Inddrag teorien. Konklusion: 75