FORSVAR FOR NATUREN SKYDEOMRÅDE TRANUM DRIFTS- OG PLEJEPLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSVAR FOR NATUREN SKYDEOMRÅDE TRANUM DRIFTS- OG PLEJEPLAN"

Transkript

1 FORSVAR FOR NATUREN SKYDEOMRÅDE TRANUM DRIFTS- OG PLEJEPLAN

2 2 SKYDEOMRÅDE TRANUM

3 DRIFTS- OG PLEJEPLAN

4 KOLOFON Titel: Skydeområde Trnum, Drifts- og Fotos: Michel Snd og NIRAS A/S plejepln Lyout og Rosendhls /s, Københvn Adresse: Sndmosevej 514, 9460 Brovst produktion: Udgivelse: Udrbejdelse: Forsvrsministeriets Ejendoms- styrelse 2016 NIRAS A/S, Lone Godske ISBN: Internetversion: Plnen kn findes i elektronisk formt. på Kvlitetssikring: Forsvrsministeriets Ejendoms- styrelse, Henrik Olsen Godkendelse: Torben Gde, vicedirektør, Forsvrs- ministeriets Ejendomsstyrelse 4 SKYDEOMRÅDE TRANUM

5 INDHOLD INDHOLD 1. RESUMÉ INDLEDNING Konkret om driftsplnen for Skydeområde Trnum Generelt for Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner MÅLSÆTNINGER Konkrete målsætninger for Skydeområde Trnum STATUS Historie Lndskb og geologi Ejendomsoversigt og kortgrundlg Militær nvendelse Nturbeskyttelse Publikumshensyn ANALYSE Nye ktiviteter Beskyttede rter Ntur 2000-områder Publikumsinteresser VISIONER AKTIVITETER Rydning Slåning f mterile Publikum Hydrologi Ikke modelbeskrevne ktiviteter REFERENCER BILAG Forsvrsministeriets generelle visioner for reludviklingen Modeller Retningslinjer for Forsvrsministeriets n- vendelse f skyde- og øvelsesterræner Høringsnott vedrørende indkomne forslg til Skydeområde Trnum Høringssvr...47 Kortbilg 1 Grundkort Kortbilg 2 Aktivitetskort DRIFTS- OG PLEJEPLAN

6 LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Denne pln omhndler reler ejet f Nturstyrelsen og lejet f Forsvrsministeriet. Nturstyrelsen vretger nturplejen på skydeterrænet igennem de sttslige Ntur 2000-plner og egne driftsplner, og nærværende pln omftter således udelukkende ktiviteter, der er nødvendige for de militære uddnnelsesmæssige ktiviteter på terrænet. Nærværende pln benævnes i det følgende som driftspln for Skydeområde Trnum. skydeområdets historie, geologi, ejendomsforhold, militære ktiviteter, relnvendelse, nturværdier, smt en beskrivelse f publikumsdgng. Plnens nlysedel omftter en redegørelse for hvilke nye indstser, der skl gennemføres i indeværende plnperiode. I plnen gennemgås de overordnede visioner, der knytter sig konkret til Skydeområde Trnum. Til sidst beskrives i tbelform de konkrete ktiviteter, der dnner grundlget for relisering f indstserne beskrevet tidligere. I driftsplnen gennemgås Forsvrsministeriets overordnede mål for Skydeområde Trnum, den nuværende sttus, smt de lngsigtede visioner for driften. Plnen beskriver i indledningen de generelle bggrunde for udrbejdelse f drifts- og plejeplner på reler ejet eller lejet f Forsvrsministeriet og specifikt for driftsplnen for Skydeområde Trnum. I Kpitel 3 beskrives de kort- og lngsigtede mål for Skydeområde Trnum opdelt i strtegiske, tktiske og opertionelle mål. De generelle visioner for reler ejet eller lejet f Forsvrsministeriet gennemgås i Bilg 9.1. Aktiviteterne bygger på en række modeller der findes beskrevet i Bilg 9.2 og retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterrænerne fremgår f Bilg 9.3. Kommentrer til den eksterne høring gennemgås i Bilg 9.4, og det beskrives, hvordn kommentrerne eventuelt hr hft indflydelse på plnen. Selve høringssvrene fremgår f Bilg 9.5. Nuværende sttus for skydeområdet er grundlget for en nlyse f den prioriterede indsts, der skl iværksættes. Kpitel 4 indeholder således en beskrivelse f Hvert kpitel (undtgen Kpitel 1) indledes med en kort opsummering f kpitlets væsentligste indhold. Denne opsummering fremgår med kursiv. 6 SKYDEOMRÅDE TRANUM

7 LÆSEVEJLEDNING Udkigspost Syd DRIFTS- OG PLEJEPLAN

8 1. RESUMÉ 1. RESUMÉ Skydeområde Trnum er ejet f Nturstyrelsen. Forsvrsministeriet hr lejet relet siden Nærværende pln omftter udelukkende driftsktiviteter, der er nødvendige for de militære uddnnelsesbehov. Plejektiviteter f hensyn til nturen udføres udelukkende f Nturstyrelsen, som ejer området. Plnen fstsætter, som et grundlæggende mål, t bevre og udvikle Skydeområde Trnum som et velfungerende skydeområde. Indenfor rmmerne f den militære brug f terrænet skl den plnlgte drift være i overensstemmelse med Ntur 2000-plnlægningen for Ntur 2000-område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvnds Bkker og Lien med Underlien. Udover en lokl jgtforenings skydebne er der kun begrænset omfng tilknyttet rekretive interesser til området. Siden 1991 er der for en række f de reler som Forsvrsministeriet ejer eller lejer udrbejdet drifts- og plejeplner med henblik på t sikre rmmerne for uddnnelse og træning f militære enheder under relistiske vilkår og smtidig tilgodese hensynet til nturbeskyttelse og rekretive interesser. Plnerne udrbejdes i henhold til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses bestemmelse for drifts- og plejeplner (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2011). Nærværende driftspln fstsætter rmmen for driften f Skydeområde Trnum for perioden Skydeområde Trnum udgør i lt 839 h. På skydeområdet gennemføres øvelser med helikoptere/kmpfly og felt- og enhedsskydninger. Selve indstsen på terrænet formuleres i plnens ktivitetsfsnit. Forsvrsministeriets generelle retningslinjer for forvltning f de forskellige reltyper hr fstlgt en række modeller, der beskriver hvordn forskellige indstser skl gennemføres. Modellerne omsættes til konkrete ktiviteter, hvor der for Skydeområde Trnum er tle om slåning f brndbælter. Derudover gennemføres der ktiviteter, der ikke er beskrevet ved en fstlgt model. 8 SKYDEOMRÅDE TRANUM

9 1. RESUMÉ Skrpkstningsbne DRIFTS- OG PLEJEPLAN

10 2. INDLEDNING 2. INDLEDNING Dette kpitel beskriver bggrunden for Forsvrsministeriets drift- og plejeplner generelt, herunder formålet med plnlægningen, plnprocessen og retsvirkning f plnen mv. Desuden beskrives den konkrete bggrund for driftsplnen for Skydeområde Trnum. Denne pln omhndler reler ejet f Nturstyrelsen og lejet f Forsvrsministeriet. Nturstyrelsen vretger nturplejen på skydeterrænet igennem de sttslige Ntur 2000-plner og egne driftsplner, og nærværende pln omftter således udelukkende ktiviteter, der er nødvendige for de militære uddnnelsesmæssige ktiviteter på terrænet. Den primære målsætning for skyde- og øvelsesterræner ejet eller lejet f Forsvrsministriet er nvendelsen til militære uddnnelsesformål. Dernæst prioriteres nturbeskyttelse og endeligt gælder, t Forsvrsministeriets reler generelt åbnes for publikum, når dette kn forenes med de militære og nturmæssige målsætninger. Fælles for skydeterrænerne er, t de dnner grundlg for øvelser med forskellige våbentyper og skrp mmunition i terræn. Publikum hr derfor under normle omstændigheder ikke dgng eventuelt med undtgelse f specielle lejligheder, herunder f.eks. guidede ture. 2.1 Konkret om driftsplnen for Skydeområde Trnum Skydeområde Trnum ligger i Jmmerbugt Kommune ved Ejstrup Strnd og med Trnum Klitplntge i bglndet. Skydeområdet omftter i lt 839 h. Se oversigtskort over relerne på Figur 2-1. Hele skydeområdet er ejet f Nturstyrelsen ved Nturstyrelsen Vendsyssel og er omfttet f en lejeoverenskomst imellem Skov- og Nturstyrelsen og Forsvrsministeriet ved underskrift f december 1960/jnur Jævnfør lejeoverenskomsten forpligtiger Forsvrsministeriet sig til kun t foretge fornstltninger på området, der er nødvendige for t kunne nvende området som skydeområde. Forsvrsministeriet forpligtiger sig smtidig til t fjerne nlæg, når disse ikke bruges mere og efterfølgende t reetblere terrænets tilstnd. Overenskomsten er uopsigelig fr ejers side. 2.2 Generelt for Forsvrsministeriets driftsog plejeplner Siden 1991 er der udrbejdet drifts- og plejeplner for skyde- og øvelsesterræner, der er ejet eller lejet f Forsvrsministeriets med henblik på t sikre mulighederne for den nødvendige uddnnelse og træning f enheder under så relistiske forhold som muligt og smtidig til godese hensynet til nturbeskyttelse og publikums rekretive interesser. Med nærværende plns udrbejdelse foreligger der 49 gældende drifts- og plejeplner. Drifts- og plejeplnerne udrbejdes f Forsvrsministeriet og er et f de vigtige redskber til t implementere Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi (Forsvrsministeriet, 2012) og Miljø- og energistrtegi (Forsvrsministeriet, 2016) og til t gennemføre en relforvltning, der sikrer de interesser, der knytter sig til militære terræner. Der er med nærværende pln sikret, t eksisterende lovmæssige bindinger 10 SKYDEOMRÅDE TRANUM

11 2. INDLEDNING er overholdt. Ved nye væsentlige bindinger kn plnerne tilpsses, eventuelt vi et tillæg. Mindre ændringer, særligt f militær interesse, kn gennemføres uden tillæg. Plnerne udrbejdes i henhold til Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for udrbejdelse f drifts- og plejeplner (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2011). Drifts- og plejeplnerne omhndler i princippet lle forhold, der knytter sig til forvltningen f de terræner, der ejes eller lejes f Forsvrsministriet. Støjforhold fr militære ktiviteter behndles dog ikke i plnerne, men henhører under særlig regulering vi Bekendtgørelse nr f 21. december 2015 om støjregulering f Forsvrsministeriets øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner (Miljø- og Fødevreministeriet, 2015) Formål og målgruppe Formålet med drifts- og plejeplnerne er t sikre et for Forsvrsministeriet bindende dokument, der beskriver de militære, nturbeskyttelses- og publikumsmæssige målsætninger, der knytter sig til terrænerne, fremlægger en sttus for terrænernes nturværdier og nvendelse, foretger en nlyse f, hvordn målsætningerne bedst tilgodeses og forenes, opstiller visioner for den lngsigtede udvikling f terrænerne, fstlægger generelle modeller og konkrete ktiviteter for forvltningen i plnperioden, og sikrer ejerskb blndt såvel interne som eksterne bidrgydere gennem inddrgelse i tilblivelsesprocessen. De primære modtgere f drifts- og plejeplnerne er den til enhver tid driftsnsvrlige myndighed hos Forsvrsministeriet smt de militære brugere. Hertil kommer civile myndigheder, frem for lt kommunerne, som med drifts- og plejeplnen opnår et solidt og veldokumenteret udgngspunkt for dministrtionen f lovgivning på terrænerne særligt lovgivning om plnlægning, miljømål, nturbeskyttelse og vndløb. Endelig er plnerne rettet mod offentligheden, herunder ikke mindst lokle interessenter, der ønsker t nvende terrænerne til rekretive formål Indhold Drifts- og plejeplnerne er udrbejdet, så de bliver så opertionelle som muligt. De beskrivende fsnit refererer fortrinsvis til llerede publiceret eller på nden måde tilgængelig informtion, f.eks. tidligere drifts- og plejeplner, der ofte rummer en større mængde værdifuld dokumenttion. Smtidig er det hensigten, t plnerne, for t bevre størst mulig ktulitet, ikke beskriver for- skrifter og målsætninger, der er stærkt fornderlige. Dette gælder ikke mindst de militære målsætninger, der hr vist sig t kunne ændres over kort tid. Drifts- og plejeplnerne refererer under normle omstændigheder til de strteginotter, som Forsvrsministeriet udrbejder og lø- bende reviderer. Konkrete projekter skl formuleres seprt og i hvert enkelt tilfælde vurderes og behndles ved den til enhver tid relevnte myndighed. Se desuden fsnit Drifts- og plejeplnerne følger en kpitelstruktur, hvor målsætningerne vægtes højt, således t disse på bggrund f et nlysefsnit nemt og overskueligt kn omsættes til egentlige ktiviteter. En gennemgående struktur i plnerne er opdeling i følgende tre prioriteringer: 1. Militærnvendelse: Uddnnelse og træning f personel og udvikling f mteriel. 2. Nturbeskyttelse: Bevrelse og genskbelse f ntur- værdier. Herunder behndles fortidsminder. På Skyde område Trnum ligger nsvret for nturplejeog genopretning dog ved Nturstyrelsen, som er ejere f terrænet. 3. Publikumshensyn: Adgng, informtion og formidling Revision, ændringer og tillæg Opdtering og revision f drifts- og plejeplnerne foregår således, t den nye pln træder i krft senest, når plnperioden for den eksisterende pln udløber. Der kn dog blive tle om, t plnerne revideres hlvvejs i plnperioden. Revisionen består i en evluering f den foregående plnlægning og indsts smt en opdtering f sttus, herunder også eventuel opdtering f lovmæssige krv. På grundlg herf indstilles eller videreføres eksisterende ktiviteter, ligesom der kn gennemføres nye. Revisionen består desuden f opdtering f kortmterile. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

12 2. INDLEDNING Ændringer i plner, der ikke umiddelbrt forestår revision, kn gennemføres f Forsvrsministeriet efter behørig inddrgelse f eksterne prter, herunder civile myndigheder. Ligeledes kn der udrbejdes tillæg for specifikke, fgrænsede temer Plnproces Revision og udrbejdelse f drifts- og plejeplnerne indebærer en række fser: igngsættelse, indsmling f dt og mterile, formulering, høring, beslutning og publicering og endelig implementering. Interne brugere og eksterne bidrgydere inddrges vi høring og konsulttion med henblik på identificering f forslg og ønsker til plnlægningen smt indsmling f relevnte dt fr forskningsinstitutioner, myndigheder, nbolodsejere og interesseorgnistioner. Inddrgelsen sker dels formelt og dels uformelt. Ansvret for plnprocessen, der påhviler Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, er nærmere beskrevet i Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for udrbejdelse f drifts- og plejeplner (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2011) Plnperiode Plnperioden for drifts- og plejeplnerne er fstst til 15 år, og konkrete plndispositioner tilrettelægges indenfor denne tidsrmme. Der kn for nogle ktiviteter være tle om en kortere implementeringsfrist, hvilket vil fremgå f ktivitetsskemet Virkning, retsbggrund og myndigheds inddrgelse Drifts- og plejeplnerne er ikke juridisk bindende, og en række f de ktiviteter, plnerne beskriver, kræver dispenstion og/eller tilldelse mv. i henhold til dnsk lovgivning, herunder lovgivning, der er en udmøntning f Trppen til kontroltårnet 12 SKYDEOMRÅDE TRANUM

13 2. INDLEDNING interntionle direktiver mv. Ved inddrgelse f interessenter i tilblivelsesprocessen hr Forsvrsministeriet dog en berettiget forventning om, t myndighedsbehndlingen f sådnne dispositioner vil ske med udgngspunkt i drifts- og plejeplnen og dermed smidigt og hurtigt. Tilsvrende ønskes det, t plnerne kn blive en pltform for smrbejde mellem Forsvrsministeriet og loklsmfundet og bidrge til gensidig forståelse for terrænernes drift, pleje og flersidige nvendelse Reltion til lovgivning Forsvrsministeriets drifts- og plejeplner beskriver ikke de lovmæssige bindinger, der hr betydning for det enkelte terræn, herunder de konkrete forhold, der gælder i form f f.eks. udpegning f beskyttede nturtyper (nturbeskyttelsesloven), fredskov (skovloven) og fortidsminder (museumsloven). Lovene er indrbejdet i Forsvrsministeriets egne bestemmelser, der ligger til grund for drifts- og plejeplnerne. Vurderingen f krv om myndighedsbehndlinger f driftstiltg, projekter, nlæg mv. er en fst etbleret del f Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses sgsbehndling, hvormed indholdet f de enkelte forskrifter ikke behøver en nærmere beskrivelse i drifts- og plejeplnerne. Eksempler på projekter, der kræver myndighedsbehndling, er opstilling f fste og midlertidige nlæg, etblering f nye beplntninger, rydning f eksisterende beplntninger, oplg f mteriler til vejvedligehold mv. Mnge f de militære skyde- og øvelsesterræner er beliggende i Ntur 2000 områder og dermed omfttet f interntionle bestemmelser. Det er Nturstyrelsen, der som ejer f Skydeterræn Trnum, skl tilsikre, t der ikke sker forringelse f de beskyttede nturtyper og levesteder for rter på udpegningsgrundlget for Ntur 2000-området Reltion til generelle retningslinjer Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hr primo 2011 udrbejdet 7 bestemmelser, der fungerer som generelle retningslinjer for f.eks. skovdrift, drift og pleje f lndbrugsreler og lysåbne nturreler, smt forebyggelse og bekæmpelse f invsive rter (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2011). Disse retningslinjer udgør rmmen for forvltningen på det enkelte terræn, og de er således direkte retningsgivende for drifts- og plejeplnerne. Det sker fortrinsvis gennem nærværende plns Kpitel 5 og Bilg 9.2, hvor der opstilles modeller for den konkrete implementering f plnen, og hvor der er en mere specifik reference til bestemmelserne. Driftsplnen for Skydeområde Trnum omftter dog udelukkende ktiviteter, der er nødvendige for de militære uddnnelsesmæssige ktiviteter på området Reltion til Forsvrsministeriets strteginotter Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hr siden 2009 i smrbejde med de opertive kommndoer (Værnsfælles Forsvrskommndo og Hjemmeværnskommndoen) udrbejdet strteginotter for smtlige terræner og opdterer disse en gng årligt. Formålet med strteginotterne er t beskrive de nuværende militære forhold på lle terræner ejet eller lejet f Forsvrsministeriet smt ønsker til nvendelse f områderne i en 25-årig tidshorisont. Desuden behndler notterne Forsvrsministeriets forventninger til de fremdrettede brugsmønstre for områderne. Strteginotterne dnner grundlget for målbeskrivelsen f de militære interesser i udrbejdelsen f drifts- og plejeplnerne Konkret implementering Drifts- og plejeplnerne vil i krft f deres reltivt lnge gyldighedsperiode kun vnskeligt kunne nvendes som et iværksættelsesdokument til direkte dg-til-dg-implementering f konkret forvltning. Den myndighed, der til enhver tid hr nsvret for den specifikke implementering f drifts- og plejeplnerne, omsætter plnens ktivitetsoversigter til konkrete tiltg på det enkelte terræn og hr desuden nsvret for, t den enkelte ktivitet til enhver tid er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved eventuel tvivl om, hvorvidt en given ktivitet kn gennemføres lovligt, skl dette ltid fklres i smrbejde med Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

14 2. INDLEDNING Revideret drifts- og plejepln for Skyde - område Trnum Udrbejdelse f nærværende driftspln er påbegyndt i 2015 og hr inddrget en række interne og eksterne interesseprter. Processen er fsluttet i 2017 og hr blndt ndet hft den tidligere drifts- og plejepln (Miljøog Energiministeriet et l., 1999) som et særligt betydende grundlg. Nturstyrelsen hr som ejere f Skydeområde Trnum udrbejdet en Ntur 2000-plejepln (Nturstyrelsen, 2012), der følger op på Ntur 2000-plnen for området. Nærværende driftspln for Skydeområde Trnum udmønter således ikke hndleplnen for den ntionle Ntur 2000-pln. Hndleplnen er udelukkende håndteret vi Nturstyrelsens egne plner. De militære driftsktiviteter, der beskrives i nærværende pln for ¹ Meter Bggrundskort: Copyright KMS Figur 2-1: Skydeområde Trnum 14 SKYDEOMRÅDE TRANUM

15 2. INDLEDNING Kontroltårn (2016) Skydeområde Trnum, vurderes dog t være i overensstemmelse med Ntur 2000-plnens målsætninger om t sikre eller genoprette gunstig bevringssttus for Ntur 2000 områdets nturtyper og rter. Der er i plnen således ikke foreskrevet egentlig nturpleje i forhold til Ntur 2000-områdets målsætninger eller i forhold til ntionlt beskyttet eller fredet ntur. Driftsktiviteter, der hr krkter f nturpleje, udføres udelukkende f hensyn til de opertive behov. Der hr været fholdt et indledende møde med de militære brugere f terrænet i november På mødet blev en række ønsker til terrænets udvikling gennemgået. Efterfølgende er der med udgngspunkt i de militære målsætninger foretget en fvejning f ønsker og behov for udviklingen f terrænet. Plnen er sendt i intern høring i september 2016 og i ekstern høring i december For lngsigtet t kunne tilgodese de forskellige interesser, der er tilknyttet terrænet, er det helt fgørende t sikre en effektiv og målrettet plnlægning, hvilket er en høj prioritet hos Forsvrsministeriet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

16 3. MÅLSÆTNINGER 3. MÅLSÆTNINGER Dette kpitel beskriver Forsvrsministeriets målsætning for Skydeområde Trnum på kort og lng sigt. Kort- og lngsigtede målsætninger hr fungeret som et rbejdsredskb under driftsplnens udrbejdelse og er bestemmende for den fremtidige drift f skydeområdet. 3.1 Konkrete målsætninger for Skydeområde Trnum Målsætningerne for Skydeområde Trnum følger den overordnede struktur for henholdsvis militær nvendelse, nturbeskyttelse og publikumshensyn. Det bemærkes, t det overordnede mål for lle ktiviteterne i plnen er ffødt f militære uddnnelsesmæssige hensyn Militær nvendelse Det er et grundlæggende mål t bevre og udvikle Skydeområde Trnum, så det også fremover kn dnne rm- men om øvelser med helikoptere/kmpfly smt til felt- og enhedsskydninger. Terrænet fungerer som supplement til Borris Skydeterræn og Oksbøl Skydeterræn. Strtegisk Tktisk Opertionelt Skydeområde Trnum skl opfylde Forsvrsministeriets behov for uddnnelsesktiviteter. Skydeområde Trnum skl dnne en relistisk rmme for uddnnelse f Forsvrsministeriets soldter og enheder under nvendelse f skrp mmunition indenfor en relistisk grænse. Militære nlæg på Skydeområde Trnum skl fortst vedligeholdes og udvikles i forhold til de nuværende og kommende uddnnelsesmæssige krv. Der skl være fokus på t understøtte flysikkerheden. Der nlægges muligheder for t etblere skydning under kørsel. De skbes mulighed for indretning f hndlebner under hensyntgen til t disse ikke fstlåser den nuværende fleksible brug f området. Der etbleres og slås brndbælter, således t de militære ktiviteter påvirkes mindst muligt f brnde på skydeområdet. Grøfter vedligeholdes, således t de militære ktiviteter begrænses mindst muligt f vndstnden på skydeområdet. Der ryddes op på det eksisterende sprængningsområde og området renoveres eller lterntivt flyttes til ny plcering. Af hensyn til flysikkerhed udrbejdes en årlig rpport f Nturstyrelsen vedrørende etblering f kolonirugende fuglerter. 16 SKYDEOMRÅDE TRANUM

17 3. MÅLSÆTNINGER Nturbeskyttelse Målene for nturbeskyttelse er ffødt f de militære behov for slåninger. Nturpleje på bggrund f Ntur plnen vretges f Nturstyrelsen. Strtegisk Tktisk Opertionelt De plnlgte militære ktiviteter skl være i overensstemmelse med Ntur 2000-plnlægningen: Nturtyper og rter på udpegningsgrundlget for Ntur 2000-området skl hve gunstig bevringssttus. Driften skl understøtte rste- og ynglesteder for rter på hbittdirektivets bilg VI. Driftsindstsen udføres under hensyntgen til Ntur 2000-plnen for Ntur 2000-område nr. 21. Ved gennemførelse f driftstiltg vil der blive indrbejdet fornstltninger for t sikre, t den økologiske funktionlitet f eventuelle yngle- og rsteområder for bilg IV-rter på terrænet ikke påvirkes negtivt. Der slås brndbælter på dele f området, hvor det smtidig med de militære behov (bekæmpelse f spontne brnde) kn understøtte nturtyper (klithede, grå/grøn klit, klitlvning) og rter (hedepletvinge) på Ntur 2000-området udpegningsgrundlg. Militære ktiviteter sikrer potentielle rste- og ynglesteder for mrkfirben ved t blotlægge pletvise sndede områder Publikumshensyn Strtegisk Tktisk Opertionelt Muliggøre publikumsinteresser i det omfng det er sikkerhedsmæssig for- svrligt og foreneligt med nturbeskyttelseshensyn. Publikums sikkerhed skl prioriteres højt. Der sikres fortst offentlig dgng lngs strndbredden i smrbejde med Nturstyrelsen under hensyn til øvelsesktiviteterne på Skydeområde Trnum. Der ktiveres dvrselssignler, når terrænet benyttes til skydninger. Anlæg til vretgelse f opsyn lngs kysten under skydninger vedligeholdes til sikring f tilstrækkelig oversigt unset klitternes bevægelse. Når der ikke foregår skydninger er der fri dgng til strndbredden der løber lngs terrænet. Strnden er åben i perioden 1. juli til 1. september, påske, pinse og store bededgsferie, efterårsferien, smt når der ikke foregår skydninger. Oplysninger om hvornår og eventuelt hvilke dele f terrænet, der er lukket på grund f øvelsesktivitet, vil som udgngspunkt fremgå f informtionsposter, der er opstillet ved indfldsveje til øvelsespldsen. Nærmere oplysninger om muligheden for dgng til skydeterrænet findes på Forsvrsministeriets støjportl (Forsvrsministeriet, 2017). Nturstyrelsen plnlægger og gennemfører 2-3 offentlige ture i terrænet om året. Om muligt deltger Forsvrsministeriet med personle på turene, idet dette er en god mulighed for t præsentere Forsvrsministeriets ktiviteter på terrænet. Afmærkninger med pæle og dvrselskugler skl vedligeholdes. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

18 4. STATUS 4. STATUS Dette kpitel giver en sttus for forholdene på Skydeområde Trnum ved plnperiodens strt. Sttus indeholder en beskrivelse f ejendomsforhold, militære ktiviteter, relnvendelse, nturværdier og publikumshåndtering. Området er ejet f Nturstyrelsen og størstedelen er udpeget som Ntur 2000-område, og dette beskrives ligeledes. Udrbejdelse f sttusfsnittet i denne driftspln bygger på et bredt grundlg f dt og informtion, herunder oplysninger fr den udløbne drifts- og plejepln for Skydeområde Trnum (Miljø- og Energi- ministeriet et l., 1999), Dnmrks Miljødt, Ntur 2000-plnerne og den gældende vndpln. Hertil kommer informtion fr lokle ressourcepersoner og institutioner. Udsigt fr Skydeområde Trnum imod Trnum Klitplntge 18 SKYDEOMRÅDE TRANUM

19 4. STATUS Mose/sø 34 h Skov/krt 23 h Anden nvendelse 6 h Klit/strndbred 118 h Hede 658 h Figur 4-1: Overordnet relnvendelse på Skydeområde Trnum. Kilde: Grundkort, Kortbilg Historie Skydeområde Trnum tges i brug som militært område i 1955 og Skydeområde Trnum etbleres i 1957 ved en overenskomst imellem de dværende ejere (diverse ministerier) og Forsvrets Bygningstjeneste. Klitgården blev indrettet til dministrtionsbygning og stld og lde blev ombygget til værksted mv. Efterfølgende er der etbleret diverse militære uddnnelsesnlæg herunder bl.. skydebne for mskinknon, selvmrkerende feltskydebne og bevægelig målbne. Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse hr det overordnede nsvr for den militære drift f Skydeområde Trnum. 4.2 Lndskb og geologi Skydeområde Trnum er beliggende på mrint forlnd, der er dnnet efter stenlderen og siden overlejret f yngre klitlndskber. Ud imod Jmmerbugt er sndstrnden op til 120 meter bred (2014), men kystlinjen er under stdig forndring, d hvet hvert år flejrer ret store mængder snd på kysten. Bg strnden rejser klitterne sig i op til 20 meters højde og bg klitterne ligger de flde hedemoser og klitheder, som størstedelen f skydeområdet er domineret f. Store Vnde er områdets største egentlige vådområde, og i den østlige del f området er der mindre nåletræsbevoksninger i forbindelse med beplntningerne i Trnum Klitplntge uden for området. 4.3 Ejendomsoversigt og kortgrundlg Terrænet og dets inddeling Skydeområde Trnum er i sin helhed ejet f Nturstyrelsen og er lejet f Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. Skydeområdet er opdelt i 4 fdelinger. Se kortbilg 1 Grundkort. Som grundlg for plnlægningen f drift er en fdeling inddelt i en række litr, dvs. driftsenheder, der er ensrtede med hensyn til terræn, nturtype, nvendelse og vækstforhold. Den registrering f nturtyper, som er vist på grundkortet, modsvrer den vejledende registrering f beskyttet ntur, herunder hede, mose og vndløb, som vr gældende ved denne plns udrbejdelse. De beskyttede nturtyper er beskrevet i fsnit DRIFTS- OG PLEJEPLAN

20 4. STATUS NORD ,000 Meter Figur 4-2: Oversigtskort med fdelingsnumre. Afdeling 3 består f veje med mere, og er vist med en nden frve. 20 SKYDEOMRÅDE TRANUM

21 4. STATUS Arelfordeling Arelfordelingen på Skydeområde Trnum på tidspunktet for opstrt f plnlægningsrbejdet (2015) fremgår f Figur 4-1. Skydeområde Trnum udgør i lt 839 h. Det fremgår, t hede udgør hovedprten f relet, men også t klit/strndbred og mose udgør en stor del f det smlede rel Nboforhold Skydeområde Trnum grænser mod vest op til Trnum Klitplntge, der er plntede nåletræer med dominns f sitkgrn. Både imod syd og nord ligger flere sommerhus- og feriecenterområder lngs kysten, imens bglndet også her er præget f store hede- og klitområder. Endelig grænser skydeområdet op til en privtejet ubebygget mtrikel beliggende lngs kysten midt i området Kortmteriler På grundlg f luftfotos, mrkgennemgng, mtrikelkort og tidligere kort er der udrbejdet et grundkort (kortbilg 1) og et ktivitetskort (kortbilg 2) til denne driftspln. Grundkortet viser sttus for relnvendelsen på tidspunktet for opstrt f plnlægningsrbejdet (2015). I princippet medtges lt f betydning for drifts plnlægningen. Aktivitetskortet viser de plnlgte ktiviteter i driftsplnen. En dækkende frve på kortet ngiver tilbgevendende ktiviteter (f.eks. slåninger), imens skrveringer ngiver engngsindgreb (projekter). I de tilfælde, hvor ktiviteten dækker hele skydeterrænet, eller hvor ktiviteten ikke kn ngives på kort (f.eks. dilogmøder), er tiltgene også udeldt f det trykte kort. 4.4 Militær nvendelse På Skydeområde Trnum findes en lng række militære nlæg, som forudsætning for en hensigtsmæssig uddnnelse f soldterne. Anlæggene er beskrevet nedenfor og vist på Figur 4.3. Beskrivelserne f nlæggene er udrbejdet på bggrund f møde med militære brugere den pril 2016 og efterfølgende kommentrer. Id Nvn Beskrivelse BN 1 Kontroltårn. Toppen f kontroltårnet er fjernet (2016). Ben fstholdes og der monteres skydepltform til brug for finskytter. Tårnet skl udvikles til fremtidigt brug for finskydning. BN 8 Pejletårn. Pejletårnet er ubemndet, med udstyret med kmerer, der smmen med skydeofficerens observtioner i kontroltårnet, kn pejle nøjgtighed f nedslg. (Tårnet er i dårlig stnd og der er efter mødet med militære brugere udtrykt ønsker om, t tårnet bliver fjernet.) BN 13 Kuglemst. Ornge-rød bllon hejses i msten, når der skydes. Dette suppleres med hvidt blink imod vnd i dgtimerne, og henholdsvis rødt/hvidt blink imod vnd og rødt blink imod lnd ved ntskydninger. BN 16 BN 21 Kugle og lysmst nord. Rdr og lysmst syd. Ornge-rød bllon hejses i msten, når der skydes. Dette suppleres med hvidt blink imod vnd i dgtimerne, og henholdsvis rødt/hvidt blink imod vnd og rødt blink imod lnd ved ntskydninger. Ornge-rød bllon hejses i msten, når der skydes. Dette suppleres med hvidt blink imod vnd i dgtimerne, og henholdsvis rødt/hvidt blink imod vnd og rødt blink imod lnd ved mørke-skydninger. BN 25 Klitgården. Klitgården er kontor for Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses sikkerhedskoordintor til rdrovervågning mv.. (Huset er i god stnd.) BN 26 Skiveværkstedet. Logistisk understøttelse til skydeområdet. Bygningen nvendes til værksted og lger til opbevring og vedligehold f nødvendige mteriler og er delvist renoveret. BN 27 Brkbygninger. Logistisk understøttelse til skydeområdet. Bygningen hr været/er nvendt som opholdsbygning, briefingfcilitet og cfeterieudslg for gæstende enheder. (Bygningen er i dårlig stnd. Der er behov for renovering og evt. med udbygning med opbevringsfciliteter til våben og mmunition.) BN 31 Post syd. Posten fungerer som observtionspost i forhold til færdsel lngs kysten. Posten er bemndet, når der forgår skydninger ud over vndet. Smtidig fspærres strnden med Indkørsel forbudt skilte. D klitten konstnt rykker frem vil der være behov for t rykke posten jævnligt. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

22 4. STATUS Id Nvn Beskrivelse BN 32 Post nord. Posten fungerer som observtionspost i forhold til færdsel lngs kysten. Posten er bemndet, når der forgår skydninger ud over vndet. Smtidig fspærres strnden med Indkørsel forbudt skilte. På grund f sndfygning undermineres posten. BN 35 Opertørvogn. Opertørvognen er plceret i forbindelse med den selvmrkerede feltskydebne. I vognen findes kommuniktionsudstyr og det er herfr målskiverne ktiveres. Opertørvognen er udskiftet i Inden udgngen f 2018 skl deri smrbejde med Nturstyrelsen sigtes på en permnent løsning tilpsset lndskbet og de nturlige forhold. BN 40 Tre brnddmme. Kun den sydlige f de 3 brnddmme er med åben vndflde. Brnddmmene bruges ikke til brndslukning mere. BN42 Selvmrkerende feltskydebne. Den selvmrkerende feltskydebne ligger i forbindelse med opertørvognen (BN 35). Bnen omftter permnent opstillet elektronisk selvmrkerende skivemteriel og et voldnlæg med 5 mindre, grønmlede træskure/stndpldser. NORD BN 32 BN 16!(!(!(!( BN 31 BN 21 BN 42 BN 35!(!( k b!(!(!(!( c d j f!( BN 27!( e!( g!( BN 26!(!(!(!(!(!(!( i BN 25!( BN 1 BN 40 BN 8!(!(!( h BN 40 BN 40 Figur 4-3: Tekniske nlæg på Skydeområde Trnum.!( BN Meter Luftfoto: Copyright Cowi SKYDEOMRÅDE TRANUM

23 4. STATUS Id Nvn Beskrivelse b Skovsgrd Jgt - forenings nlæg. Sprængningsområde, dækningsnlæg, sprængningsplds. Bygningerne består f et klubhus og 4 mindre træskure, hvorfr foreningen hr sine ktiviteter. Området bærer præg f mnge års ktivitet og sndpuden er sprængt bort. Påfyldning f nyt snd/renovering f området er påkrævet. Området er vndlidende. c Skrpkstningsbne. Bruges til træning ved kst f håndgrnt d Pnsermålbne. Bnenlægget nvendes til øvelsesskydning med skrpe pnserværnsvåben til brug mod kmpvogne og lignende. e f g Bevægelig målbne. Indskydningsbne. Mskinknonnlæg h Bombecirkel. Flyvevåbnet nvender nlægget som målområde for øvelsesbomber og -rketter, der ffyres fr lvtgående fly. i j Mskinknonbne. Trælæskærme. k Opholdsfcilitet. Ved selvmrkerende feltskydebne. l Antennemst Opsættes som ersttning for evt. fjernelse f kontroltårn. Plcering ufklret. 4.5 Nturbeskyttelse Der er store nturmæssige interesser på Skydeområde Trnum. Disse vretges primært f Nturstyrelsen som ejere1. Størstedelen f området bortset fr strndbredden, en del f klitten lngs kysten og enkelte plntger og militære nlæg er registreret som beskyttet ntur jævnfør nturbeskyttelseslovens 3 (hede, mose og vndløb). Der gives i det følgende en sttus for nturværdierne på Skydeområde Trnum. Rækkefølgen f beskrivelserne følger beskyttelsesniveuet, således t nturværdier med det højeste beskyttelsesniveu beskrives først. Til slut beskrives øvrige temer Ntur 2000 Størstedelen f Skydeområde Trnum er omfttet f Ntur 2000-område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvnds Bkker og Lien med Underlien indeholdende hbittområde nr. 193 Ejstrup klit og Egvnds Bkke. Se figur 4-4. I området findes flere sjældne plnter og området er værdifuldt for flere fuglerter smt krybdyr og pdder. Skydeområdet rummer desuden et større ntl sjældne insekter, herunder den truede dgsommerfugl hedepletvinge, der her hr en god bestnd i bl.. de slåede brndbælter (Nturstyrelsen, 2010, 2014, 2014b). Nturplejen, der udmønter Ntur 2000-plnen, udføres f Nturstyrelsen, som ejere f relet, direkte igennem Nturstyrelsens egne driftsplner 1 og igennem Nturstyrelsens plejepln for området (Nturstyrelsen, 2012). Skydeområde Trnum er omfttet f driftsplnen for Skov 72 Trnum Plntge (Nturstyrelsen, 2016). 1 Nturstyrelsen lver lngsigtede driftsplner for lle deres reler. Driftsplnerne beskriver, hvordn styrelsens skove og nturreler skl drives og plejes, og de hr dermed betydning for både friluftsliv og ntur. Plnerne gælder for 15 år d gngen, med en plnlgt revision en til to gnge i perioden. En driftspln indeholder blndt ndet: En beskrivelse f den overordnede målsætning for reldriften. Beskrivelser og målsætninger for de enkelte skov- og nturområder. En pln for skovdriften. En pln for hvordn nturreler skl plejes. En pln for lndskbets udvikling. En pln for friluftsliv. En pln for pleje f fortidsminder og kulturspor. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

24 4. STATUS NORD Meter Bggrundskort: Copyright KMS Skydeområde Trnum Ntur 2000-område Hbittområde Figur 4-4: Ntur 2000-område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvnds Bkker og Lien med Underlien og fgræsningen f Skydeområde Trnum. 24 SKYDEOMRÅDE TRANUM

25 4. STATUS Jævnfør Nturstyrelsens plejepln og Jmmerbugt Kommunes hndlepln bilg 4 (Jmmerbugt Kommune, 2012) plnlægger Nturstyrelsen en særlig indsts for dgsommerfuglen hedepletvinge. I Kpitel 7 er de enkelte ktiviteter, der er nødvendige for den militære drift, vurderet nærmere i forhold til Ntur 2000-områdets udpegningsgrundlg, hvor det er relevnt. De ktiviteter, der forslås i nærværende pln (Kpitel 7), vurderes smlet set t være i overensstemmelse med Ntur 2000-plnens målsætninger om t sikre eller genoprette gunstig bevringssttus for Ntur om- rådets nturtyper og rter Bilg IV-rter EU s hbittdirektiv foreskriver særlig beskyttelse f en række plnte- og dyrerter (EU, 1992). Denne indsts skl ske såvel indenfor som udenfor Ntur 2000-områderne. Ifølge fglig rpport nr. 635/2007 fr Dnmrks Miljøundersøgelser (Søgrd & Asferg, 2007) er der registreret følgende bilg IV-rter i det 10 x 10 km UTM kvdrt, som omftter Skydeområde Trnum: Mrkfirben og spidssnudet frø. Det vurderes, t der på skydeområdet er egnede yngleog rstesteder for begge rter, og t de militære ktiviteter ikke påvirker rternes økologiske funktionlitet negtivt Vndplner Skydeområde Trnum er omfttet f Vndpln for Hovedvndoplnd 1.1 Nordlige Kttegt, Skgerrk, der er udrbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU s vndrmmedirektiv (EU, 2000) i Dnmrk. Vndplnen skl ifølge lovgivningen sikre, t vndløb, søer, kystvnde og grundvndsforekomster i udgngspunktet opfylder miljømålet god tilstnd inden udgngen f Endvidere skl det sikres, t eventuelle forringelser f tilstnden for vnd- områderne forebygges. Dette vretges f Nturstyrelsen, som er ejer f området. Ntionlt beskyttet ntur og vndløb Størstedelen f Skydeområde Trnum er beskyttet f nturbeskyttelseslovens 3 som hede, mose og vndløb. De beskyttede nturområder er besigtiget f Nordjyllnds Amt i 1998 og f Nturstyrelsen i 1999 i forbindelse med udrbejdelse f den tidligere drifts- og plejepln. Af mere sjældne plnterter på terrænet blev der ved disse besigtigelser blndt ndet registreret klit-rose, klit-siv, nikkende kobjælde, kttefod, og de fredede orkidéer; sump-hullæbe, bkke-gøgelilje, thy-gøgeurt og plettet gøgeurt. For en mere omfttende gennemgng f plntelisten fr 1999 henvises der til den tidligere drifts- og plejepln (Miljø- og Energiministeriet et l., 1999). Heder Størstedelen f Skydeområde Trnum er registreret som beskyttet hede. Heden er som udgngspunkt lysåben kun med enkelte mindre bevoksninger særligt i den østlige del f området. Flere steder i området ses brndbælter med lvtvoksende hedelyng. Brndbælterne blev tidligere pløjede, men nu vedligeholdes de udelukkende ved regelmæssige slåninger. Moser De beskyttede moser udgøres f 5 mindre områder centrlt på området, herunder ét område i tilknytning til Store Vnde. Moserelerne er næringsfttige og lvtliggende og her ses blndt ndet klokkelyng, lysesiv, tgrør, liden ulvefod, opvækst f pil smt rter f sphgnum. Vndløb De beskyttede vndløb fvnder områdets moser og den sydlige del f skydeområdet omkring den selvmrkende skydebne. Vndløbene er ikke vndfyldte på hele strækningen hele året. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

26 4. STATUS Fredninger Skydeområde Trnum er omfttet f fredningen Lien, Fosdlen og Sndmosen, der er fredet ved Fredningsnævnets kendelse f 4. december 2006 (Fredningsnævnet, 2006). Terrænet indgår kun som en mindre del f den c h store fredning. Fredningens formål er t bevre, pleje og genoprette de lndskbelige, nturhistoriske, kulturhistoriske og kulturgeogrfiske værdier i området. Det fremgår f Nturklgenævnets delfgørelse f 12. juni 2006, t fredningsbestemmelser, der pålægges de områder, der indgår i Skydeområde Trnum, ikke vil få retsvirkninger, så længe området er omfttet f en drifts- og plejepln. Fredede rter Ud over de rter, der er optget på hbittdirektivets bilg IV (se fsnit 4.5.2) kn en række dyr og plnter på Skydeområde Trnum være fredet i henhold til rtsfredningsbekendtgørelsen (Nturstyrelsen, 2015) Det drejer sig om lle pdder og krybdyr smt lle orkideer, smt enkelte ndre rter f dyr og plnter. Der er registreret flere rter f fredede orkidéer og den fredede dgsommerfugl hedepletvinge på Skydeområde Trnum Øvrige nturtyper og rter Beplntninger I den østlige del f Skydeområde Trnum i tilknytning til Trnum Klitplntge findes flere mindre bevoksninger, der for størstedelen består f nåletræ. Bevoksningerne er registreret som fredskovspligtige ligesom en stor del f det øvrige skydeområde. og hbitttypiske rter. Der er registreret en række lmindelige rter f pttedyr i området. Der er desuden registreret 60 forskellige rter f fugle, hvorf flere er sjældne og/eller opført på Den Dnske Rødliste. Der henvises til den tidligere drifts- og plejepln (Trnum (Miljø- og Energiministeriet mfl., 1999) for en nærmere gennemgng f rter på Skydeområde Trnum Invsive rter Invsive rter er defineret som indslæbte, fremmede rter, der ved deres spredning og forekomst skder den hjemmehørende biodiversitet. På Skydeområde Trnum vr der i den tidligere pln særlig fokus på forekomsten f mink, der blev beskrevet som hyppigt forekommende. Sttus for rten er i dg ukendt. 4.6 Publikumshensyn Skydeområde Trnum er ikke i så høj grd som mnge ndre f de terræner, som Forsvrsministeriets ejer eller lejer offentligt tilgængeligt, d dette ikke er muligt f hensyn til publikums sikkerhed. Der er dog dgng lngs kysten, når der ikke gennemføres skydninger eller nden militær øvelsesktivitet i området. Strnden er åben i perioden 1. juli til september, påske, pinse og Store Bededgsferien, efterårsferien, smt når der ikke foregår skydninger, hvilket fremgår f Forsvrets Støjportl (Forsvrsministeriet, 2017). I forbindelse med skydektiviteter styres offentlighedens dgng til strnden f skiltning/fmærkning. Der er ikke dgng på resten f terrænet. Ikke beskyttede plnte- og dyrerter Som en del f udrbejdelsen f driftsplnen for Skydeområde Trnum blev der foretget en række feltbesigtigelser med registreringer f vegettion, pttedyr, krybdyr, pdder, fugle smt dgsommerfugle. Vegettionen på Skydeområde Trnum er for størstedelen uforstyrret og derfor med stort indslg f sjældne Nturstyrelsen gennemfører 2-3 offentlige ture på Skydeområde Trnum om året. Skovsgrd Jgtforenings lejer f Forsvrsministeriet en række mindre nlæg (klubhus og flugtskydningsbne) umiddelbrt øst for Klitgården se figur 4-3. Denne driftspln forholder sig ikke til drift eller brug f disse. 26 SKYDEOMRÅDE TRANUM

27 5. ANALYSE 5. ANALYSE Dette kpitel indeholder en emneopdelt vurdering f, hvordn nærværende driftspln på en hensigtsmæssig og blnceret måde kn tilgodese de opstillede målsætninger. 5.1 Nye ktiviteter De kommende driftsktiviteter på Skydeområde Trnum tilrettelægges udelukkende med fokus på den militære brug som skydeområde. Aktiviteter, der iværksættes i denne forbindelse, sikres t ske indenfor rmmerne f hbitt- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, således t der efter ftle med Nturstyrelsen ikke sker en utilsigtet påvirkning f bevringssttus for rter og nturtyper på udpegningsgrundlget for Ntur 2000-området Tilgroning Dele f terrænet er under tilgroning med træer og buske. Disse bevoksninger ønskes ryddet f Nturstyrelsen f hensyn til områdets nturbevringssttus. Hvor dette kn hve betydning for de militære ktiviteter, kn det ftles nærmere med Nturstyrelsen ved årlige dilogmøder, t disse områder kun ryddes delvist, således t der fortst er mindre områder med træbevoksning, der kn nvendes til hndlebner mv Hydrologi På Skydeområde Trnum er der flere steder kunstige grøfter, der fvnder området. Denne fvnding er en nødvendighed for t området kn bruges til de militære uddnnelsesktiviteter og vil blive oprenset, når det er nødvendigt Påvirkninger som følge f øvelsesktivitet Potentielt kn støj fr militære ktiviteter være generende for det lokle dyreliv smt det omkringliggende loklsmfund. Dette håndteres ikke i driftsplnen, men henhører under særlig regulering vi støjbekendtgørelse (Miljø- og Fødevreministeriet, 2015). Det vurderes på bggrund f generelle erfring fr de militære terræner, t de øvelsesmæssige ktiviteter ikke udgør et problem i forhold til forstyrrelser f dyrevildtet. Erfringerne viser, t vildtet oftest hurtigt vænner sig til den støj, der er i området. Forstyrrelser f dyrevildtet fr øvelsesktiviteter behndles derfor ikke yderligere i driftsplnen. Spontne brnde opstår i forbindelse med skydektiviteter. Brndene bliver slukket så hurtigt som det muligt, d brnde stopper øvelsesktiviteterne. Brnde kn smtidig være medvirkende til t vedligeholde den lysåbne ntur på hederelerne. 5.2 Beskyttede rter For t tilgodese særligt beskyttelseskrævende rter er der for lle de reler, som Forsvrsministeriet ejer eller lejer, opstillet en række retningslinjer vedrørende ktiviteternes tidsmæssige gennemførsel. Retningslinjerne er beskrevet i Bilg 9.2, model 4. Det kn ikke udelukkes, t der kn være forekomster f mrkfirben og rter f pdder på hbittdirektivets bilg IV på Skydeområde Trnum. Gmle, hule træer og træer med sprækker kn potentielt være yngle- og rstested for flgermus på hbittdirektivets bilg IV, men det vurderes, t der ikke findes rstende og ynglende flgermus på Skydeområde Trnum. Mrkfirben er fhængige f lysåbne områder gerne med løs sndet jord for t opnå optiml ynglesucces. På Skydeområde Trnum er det særligt klitterne og de tørre heder, der potentielt er yngle- og rsteområde for DRIFTS- OG PLEJEPLAN

28 5. ANALYSE mrkfirben, der således potentielt hr mnge levesteder på skydeområdet. Ingen f de foreslåede ktiviteter vurderes t påvirke den økologiske funktionlitet for yngle- og rstesteder for mrkfirben negtivt. Derimod kn militære ktiviteter skbe nye yngle- og rstesteder for rten. Driftplnens ktiviteter vurderes ikke t beskdige lokle bestnde f bilg IV rter og den økologiske funktionlitet f yngle- og rstesteder på terrænet opretholdes. Den fredede dgsommerfugl hedepletvinge er særligt knyttet til områder med ekstensiv drift, hvor vegettionen f.eks. slås med flere års mellemrum, eller hvor vegettionen slås sent på sæsonen. Dette er blndt ndet gældende i Skydeområde Trnums brndbælter. Der vil fortst blive fslået brndbælter indenfor Skydeområde Trnum til støtte for bekæmpelse f spontne brnde. Dette forventes t gvne forekomsten f hedepletvinge. 5.3 Ntur 2000-områder Det vurderes, t denne driftplns ktiviteter (se fsnit 7) ikke vil påvirke udpegningsgrundlget for Ntur 2000-området, og t både de relevnte overordnede og konkrete mål i Ntur 2000-plnen efterleves. Smme vurdering gælder de generelle og områdespecifikke retningslinjer. Under forudsætning f driftsplnens fulde gennemførelse, vurderes det således, t de militære ktiviteter i plnen ikke i sig selv, eller i forbindelse med ndre plner eller projekter, vil påvirke Ntur 2000-området væsentligt. Det vurderes som følge herf, t driftplnen ikke skder loklitetens integritet. 5.4 Publikumsinteresser Skydeområde Trnum er lukket for publikums dgng på grund f mnge års brug på terrænet med skrp mmunition. Der rrngeres dog 2-3 årlige guidede ture for interesserede borgere. Forsvrsministeriets personle kn deltge på disse guidede ture, d dette vil være god en mulighed for t præsentere Forsvrets ktiviteter for publikum. Der er desuden fortst dgng lngs kysten, når der ikke gennemføres skydninger. Adgngsvej til kontroltårnet (2016). 28 SKYDEOMRÅDE TRANUM

29 6. VISIONER 6. VISIONER Dette kpitel giver en beskrivelse f de lngsigtede visioner for lndskbstyperne og reludviklingen på Skydeområde Trnum bseret på de overordnede militære uddnnelsesmæssige behov. Det omftter en vurdering f de såkldte lndskbstyper, der beskriver visionen for fordelingen f det lukkede, hlvåbne og det åbne lndskb på større delreler. Der henvises til beskrivelse f lndskbstyperne i bilg 9.1. Ligeledes omftter beskrivelsen de såkldte reludviklingstyper, der understøtter den lngsigtede vision for udviklingen f tilstnden på relet. Det er fortst udelukkende Nturstyrelsens driftsplner og Ntur 2000-plnen, der udstikker rmmerne for nturplejen på terrænet. Opdelingen f de militære øvelsesterræner i lukkede, hlvåbne og åbne lndskber og deres militære, biologiske og rekretive udviklingsmål er beskrevet nærmere i publiktionen Areludviklingsktloget (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2013). Hver lndskbstype omftter en række reludviklingstyper, der nærmere beskriver det typiske lndskb og dets nturindhold. Det er visionen, t hele Skydeområde Trnum skl fremstå som et åbent lndskb med elementer f krt og ndre mindre bevoksninger for t sikre en optiml uddnnelsesmæssig kulisse. Det åbne lndskb Det åbne lndskb er uden træbevoksning, men dog ofte med nturelementer som levende hegn, krt mv. Det åbne lndskb er kendetegnet ved lvtvoksende urte- og græssmfund og evt. slettereler, der for nyligt hr været i lndbrugsmæssig omdrift. På Skydeområde Trnum er hele relet et åbent lndskb med spredt opvækst f løvtræ og nåletræ særligt omkring Klitgården og i områdets østlige dele. Areludviklingstyperne er kysthede og indlndshede. Kystheden er et næringsfttigt åbent og kystnært lndskb med forskellige klittyper. Vegettionen er domineret f dværgbuske som hedelyng, klokkelyng, revling og gråris og med en for klittyperne krkteristisk græs- og urteflor. Indlndsheden er ligeledes et næringsfttig og åbent lndskb domineret f dværgbuske og med plnterter tilpsset sur og mger jord. Åbent lndskb DRIFTS- OG PLEJEPLAN

30 6. VISIONER Figur 6-2. Eksempel på åbent lndskb på Skydeområde Trnum. 30 SKYDEOMRÅDE TRANUM

31 7. AKTIVITETER 7. AKTIVITETER Dette kpitel nviser på grundlg f målsætning, sttus og nlyse den konkrete, prktiske relisering f indstsprogrmmet på det enkelte delrel. Dette sker som en udmøntning f de modeller, der er beskrevet i Bilg 9.2. Hertil kommer ktiviteter, som ikke er omfttet f en model, og som derfor beskrives mere grundlæggende, eventuelt med henvisning til særskilte projektformuleringer. Afsnittet kn omsættes direkte i rbejdsbeskrivelser. De enkelte ktiviteter er nærmere beskrevet i nedenstående fsnit. Aktiviteterne kn knyttes til en række modeller, der er nærmere beskrevet i Bilg 9.2. Modellerne beskriver den drift, der skl gennemføres på det enkelte rel og kn betrgtes som en værktøjsksse. Modellerne skl sikre opfyldelse f målsætningerne på sigt og bygger i vid udstrækning på rmmer og vilkår fr Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses generelle retningslinjer for reldrift og -pleje (Forsvrets Bygningsog Etblissementstjeneste, 2011). De første fsnit omftter ktiviteter, der kn henføres til specifikke modeller. Efterfølgende gennemgås ktivi- teter, der ikke er suppleret f egentlige modelbeskrivelser. For hver ktivitetsgruppe opstilles en tbel over de plnlgte ktiviteter. Tbellen indeholder kolonner med oplysninger om: målsætning, id, loklitet, fdelinger, rel, udførelsestidspunkt og ktivitetsbeskrivelser. Målsætningskolonnen beskriver hvilken målsætningstype (militær, ntur eller publikum), der udgør grundlget for ktiviteten. Hvor der er muligt ngives den enkelte ktivitet desuden på Aktivitetskort Kortbilg 2. Arelet ngiver den omtrentlige størrelse i hektr (hvis ikke ndet er ngivet). Under ktivitetsbeskrivelser uddybes den enkelte ktivitet. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

32 7. AKTIVITETER 7.1 Rydning Gennemføres efter model 1. Det overordnede mål er t vedligeholde skydeområdet som et åbent lndskb, der dog fortst hr områder med enkelte bevoksninger og således understøtter de militære uddnnelsesmæssige behov til f.eks. hndlebner. Aktiviteten omftter kun tiltg i forhold til militære uddnnelsesmæssige behov. Alle rydninger gennemføres f Nturstyrelsen som ejer f området, og omfnget f rydningerne skl derfor ftles nærmere med denne i forbindelse med de årlige dilogmøder (se id 6-1). Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse Militær 1-1 Den østlige del grænsende til Trnum Klitplntge. Militær 1-2 Lngs grænsen f hele skydeterrænet. 3 - Efter behov. Delvis rydning. For fortst t sikre et lndskb med plds til diverse militære ktiviteter ftles omfnget f rydningerne med Nturstyrelsen igennem de årlige dilogmøder (se Id. 6-1). Rydningernes omfng fhænger f tilgroningens krkter og egentlige flderydninger foretges på Nturstyrelsens fornledning. Rydninger f enkelte træer kn ske som en militær ktivitet uden forudgående plnlægning. 1, 2, 2b, 4 - Løbende efter behov. Hel rydning (evt. slåning). De sort/gule mrkeringspæle og området imellem dem skl friholdes for t sikre en tydelig mrkering f terrængrænsen. 7.2 Slåning f mterile Gennemføres efter model 2 i brndbælter. De dele f brndbælterne, der ikke slås, skl skifte ved hver slåning. Ved t udføre slåning skiftevis på hlvdelen f brndbæltets bredde sikrer mn bl.. skjulesteder og levesteder for eksempelvis fugle, hrer, insekter og pdder smt en botnisk rtsdiversitet. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Militær/ ntur Militær/ ntur 2-1 Brndbælter. 2-2 Brndbælter. Arel (h) Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse 1, Brndbælter udvides til dobbelt bredde. 1, 4 48, og herefter årligt. Brndbælter. Slås præventivt med bggrund i brndsikkerhed. Brndbælterne, der jævnfør Id 2-1 er udviddet til dobbelt bredde, slås sidst på sæsonen (sep.-okt.) i hele bredden hvert år, eller de slås i den hlve bredde hvert ndet år skiftevis den ene hlvdel og den nden hlvdel. Militær/ ntur 2-3 Brndbælter. Ej på kort Nye brndbælter. Det skl defineres, hvor der evt. skl udlægges nye brndbælter for t imødese det militære behov for brndbekæmpelse. Desuden øges forekomsten f nye levesteder for den fredede dgsommerfugl hedepletvinge. Brndbælterne slås efterfølgende jævnfør Id SKYDEOMRÅDE TRANUM

33 7. AKTIVITETER 7.3 Publikum Gennemføres efter model 5. Skydeområde Trnum er permnent lukket for offentlighedens dgng bortset fr dgng lngs kysten, når der ikke er skydektiviteter i området. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Militær/publikum BN31, BN32 Arel (h) Gennemføres Kysten. 1c, 2c 0,1 Igennem hele plnperioden. Publikum Årligt i hele plnperioden. Aktivitetsbeskrivelse Observtionsposter/skydesikkerhed. Det sikres vi skiltning og opsyn fr observtionspost nord og observtionspost syd, t publikum ikke påvirker områdets skydektiviteter. Nturstyrelsen plnlægger og gennemfører 2-3 offentlige ture i terrænet om året. Forsvrsministeriets personle kn deltge i turene. 7.4 Hydrologi Gennemføres efter model 6. Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Militær 3-1 På grøfter der hr indflydelse på militære ktiviteter. 1, 2, 4, 4h Længde (m) Gennemføres Løbende efter behov Aktivitetsbeskrivelse Vedligeholdelse f grøfter. Oprensningen gennemføres for t sikre, t området forbliver tilstrækkeligt tørt til, t der uhindret kn gennemføres de militære ktiviteter. 7.5 Ikke modelbeskrevne ktiviteter Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Militær Ej på kort og herefter årligt. Militær 6-2 Nord for Klitgården. 3 C. 1,5 km. Militær BN 35 Opertørvogn. 2 - Senest ultimo Militær Ej på kort. - I løbet f plnperioden. Aktivitetsbeskrivelse Dilogmøder. Der fholdes årlige dilogmøder med deltgelse f repræsentnter for ejere (Nturstyrelsen Vendsyssel) og militære brugere herunder Flyvevåbnet i forhold til flysikkerhed (fugle). Møderne indkldes f den til enhver tid forvlt- ningsnsvrlige myndighed Kørespor. Køresporet etbleres med evt. mindre udjævninger f terræn. For t undgå utilsigtet kørsel på terrænet skl der opbygges en permnent grusvej i 4 meters bredde. Der etbleres grusbefæstede vendepldser 4 steder på køresporet i størrelse 25x25meter. Opertørvogn. Opertørvognen tilpsses de lndskbelig og nturgivne forhold. Udformningen ftles med Nturstyrelsen. Hndlebner. Hndlebner defineres efter behov i forbindelse med eksisterende bevoksninger efter en nærmere projektbeskrivelse. Se deuden Id 1-1. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

34 7. AKTIVITETER Målsætning Id Loklitet Afdeling og litr Arel (h) Gennemføres Militær Ej på kort. - I løbet f plnperioden Aktivitetsbeskrivelse Flysikkerhed. Der skl være opmærksomhed på ktiviteter, der kn tiltrække kolonirugende fuglerter (f.eks. skrv, gæs og rter f måger) eller ndet der kn udgøre fre for flysikkerhed. Militær g Eksisterende sprængningsplds. Området køres igennem med en mineplejl i 30 cm dybde. Derefter gennemgås området med en grvemskine med betongrb. Nærområdet ryddes mnuelt for større sprængstykker. Pldsen renoveres evt. ved påfyldning f nyt snd. Der skl foretges løbende oprydning og vedligehold f pldsen. Militær Ej på kort - I løbet f plnperioden Militær , 3 C. 0,2 Publikum 6-8 Øst for Klitgården 3 - Ved kontrktfornyelse Diverse militære ktiviteter Ved ktiviteter, der ikke er beskrevet i nærværende pln, kontktes Nturstyrelsen Vendsyssel før igngsætning se desuden Id Dækningsvolde Etblering f dækningsvolde til beskyttelse f nlæg ved målskiver. Voldene etbleres ved fskrb f mterile omkring nlæggene, således t der dnnes kunstige klitter i c. 1 meters højde og 2 meters længde. Udlejning f fciliteter Ved kontrktfornyelse f udlejning f Skovgrds Jgtforenings klubhus og flugtskydningsbne skl det sikres, t miljøgodkendelsen er i overensstemmelse med gældende forhold. 34 SKYDEOMRÅDE TRANUM

35 8. Referencer 8. REFERENCER EU (1992): Rådets direktiv 92/43/EØF f 21. mj 1992 om bevring f nturtyper smt vilde dyr og plnter. EU (2000): Europ-Prlmentets og Rådets direktiv 2000/60/EF f 23. oktober 2000 om fstlæggelse f en rmme for Fællesskbets vndpolitiske fornstltninger. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste (2011): Bestemmelse for drifts- og plejeplner. Bilg 5 til FBEBST med underbilg. Tilgængelig på Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste (2013): Areludviklingsktlog. Et værktøj til relplnlægning på Forsvrets reler. Forsvrsministeriet. Forsvrsministeriet (2002): Bekendtgørelse om forbud mod ophold på og færdsel gennem forsvrets skydeområder og ndre militære områder. BEK nr 64 f 30/01/2002. Forsvrsministeriet. Forsvrsministeriet (2012): Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi Tilgængelig på Forsvrsministeriet (2016 ): Forsvrsministeriets Miljø- og energistrtegi Forsvrsministeriet (2017): Støjportl: Fredningsnævnet (2006): Fredning f Lien, Fosdlen og Sndmosen. Reg. nr dec Jmmerbugt Kommune (2012): Ntur 2000 Hndlepln, 1. plnperiode Ejstrup Klit, Egvnds bkker og Lien med Underlien. Hbittområde nr. H193 og H219, Ntur 2000-område nr. 21. Jmmerbugt Kommune. Miljøministeriet (2014): Miljøgis: Ntur 2000 Bsisnlyse : ntur2000plner2bsis2013 Miljø- og Fødevreministeriet (2015): Bekendtgørelse om støjregulering f forsvrets øvelsespldser og skyde- og øvelsesterræner. BEK nr f 21/12/2015. Miljø- og Fødevreministeriet. Miljø- og Fødevreministeriet (2015b): Bekendtgørelse om lov og jgt og vildtforvltning. LBK nr f 08/12/2015. Miljø- og Fødevreministeriet. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Nturstyrelsen, Hærens Opertive Kommndo (1999): Skydeområde Trnum Drifts- og plejepln Tilgængelig på DRIFTS- OG PLEJEPLAN

36 8. Referencer Nturstyrelsen (2011): Ntur 2000-pln Ntur 2000-område nr. 21, Hbittområde nr. H193 og H219. Miljøministeriet, Nturstyrelsen. Nturstyrelsen (2012): Ntur 2000-plejepln for Nturstyrelsens reler i Ntur 2000-område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvnds Bkker og Lien med Underlien. Nturstyrelsen. Nturstyrelsen (2014): Ntur 2000-bsisnlyse Ntur 2000-område nr. 21, Hbittområde nr. H193 og H219. Miljøministeriet, Nturstyrelsen. Nturstyrelsen (2014b): Forslg til Ntur 2000-pln Ntur 2000-område nr. 21, Hbittområde nr. H193 og H219. Miljøministeriet, Nturstyrelsen. Nturstyrelsen (2015): Bekendtgørelse om fredning f visse dyre- og plnterter og pleje f tilskdekommet vildt. BEK nr f 16/12/2015. Nturstyrelsen. Nturstyrelsen (2016): Hentet driftsplnlegning/vendsyssel/skovvise/ Skov- og Nturstyrelsen (1993): Vejledning om nturbeskyttelsesloven. Med efterfølgende ændringer. Miljøministeriet. Søgrd, B., & Asferg, T. (2007): Håndbog om dyrerter. Fglig rpport fr DMU nr Århus Universitet: Dnmrks Miljøundersøgelser. 36 SKYDEOMRÅDE TRANUM

37 9. BILAG 9. BILAG 9.1 Forsvrsministeriets generelle visioner for reludviklingen Skyde- og øvelsesterræner ejet eller lejet f Forsvrsministeriets og reler, hvorpå der eksempelvis er nlgt flyvesttioner udgøres for en stor del f reler, der tidligere hr tjent lnd- og skovbrugsmæssige formål. I tkt med t jordbrugsdriften er ophørt eller ekstensiveret, er der på mnge reler blevet plds til den ntur, der ellers er trængt i det omgivende intensivt udnyttede lndskb. C. hlvdelen f de reler, som Forsvrsministeriet ejer eller lejer, er udpeget som interntionlt beskyttet Ntur 2000-område, og c. hlvdelen herf udgør nturtyper, der er udpegningsgrundlg for områderne. 2/3 f de udpegede nturtyper er i høj eller god nturtilstnd. Ligeledes huser reler ejet eller lejet f Forsvrsministeriets et bredt udsnit f interntionlt prioriterede og beskyttelseskrævende rter, herunder ikke mindst fuglerter, der er tilknyttet næringsfttige, våde og lysåbne nturtyper. Til dette kommer en række ntionlt beskyttede nturtyper, f.eks. næsten søer smt moser, heder, overdrev mv. I lt c h er således registreret som beskyttet efter nturbeskyttelseslovens 3. Der findes herudover 147 km beskyttet vndløb. Endelig rummer relerne værdifulde og typiske dnske ntur- og kulturlndskber med et bredt og stbilt indhold f krkteristiske og ikke beskyttelseskrævende rter. Med indholdet f lndskber, nturtyper og rter og med mulighed for t give råderum for dynmik og processer, er disse reler et meget væsentligt bidrg til t bevre og udvikle biodiversiteten i Dnmrk og Europ. Til dette kommer, t relerne hr et betydeligt potentile for t demonstrere bæredygtig forvltning f biodiversitet smt for oplevelsesmuligheder for befolkningen. I Forsvrsministeriets miljø- og nturstrtegi (Forsvrsministeriet, 2012) lægges der vægt på, t der opretholdes en nturtilstnd på reler ejet eller lejet f Forsvrsministeriet, der skber de bedste betingelser for bevrelsen f den nturlige flor og fun. Det væsentligste virkemiddel hertil er t fortsætte ekstensiveringsprocessen, således t der i plnlægningen smmen med hensynet til udvikling f områdernes funktionlitet som uddnnelsessteder indlægges et overordnet hensyn til biodiversiteten med tilhørende dynmik og nturlige processer. Dette kræver en holistisk tilgng til relforvltningen, således t den klssiske sondring mellem skov-, lndbrugs- og nturreler fløses f en opfttelse, der på lng sigt udvikler lndskb og ntur i en integreret form på hele terrænet og ligeledes fstemt med lndskber og nturtyper i loklområdet. Et redskb hertil er t opstille og beskrive den lngsigtede lndskbs- og ntur- udvikling i form f visioner for udviklingen på de enkelte delreler. Hermed sikres en fælles referencermme for de relforvltnings- og plnlægningsmæssige tiltg. I krft f deres plcering lngt fr større byer, og i områder med sprsom bebyggelse og infrstruktur i øvrigt, kn de større militære områder præge de lokle lndskber reltivt meget i de egne, hvor de nu ligger. De større områder repræsenterer tillige ofte flere lndskbstyper. Krkteristisk for mnge er kyst-, klit- og hedelndskber, ikke mindst skydeområderne, hvor de åbne lndskber bruges som nedslgs- og målområder. En meget stor del udgøres f egentlige kulturlndskber, særligt åbne områder, der er udviklet igennem gerbrug og skovdrift, hvorf store dele er skbt igennem målrettet klittilplntning eller egentlige skovbrugsformål, men hvor der også er væsentlige militære interesser, f.eks. i form f uddnnelse i kmp i lukket terræn. En række reler, særligt øvelsesrelerne, er præget f lndskber, der kn krkteriseres som hlvåbne, dvs. åbne reler med spredt og ofte gruppevis bevoksning. Denne DRIFTS- OG PLEJEPLAN

38 9. BILAG Loklområde Terræn Lndskb Åbent Hlvåbent Lukket Arel Ntur Skov Udviklingstype NUT SUT Lndskbs- og nturelementer Figur 9-1: Digrm over flowet fr lndskb over rel til reludviklingstype. Den lodrette stiplede linje indikerer den dministrtive opdeling i plnlægning for skov (skovudviklingstyper) og ntur (nturudviklingstyper), men smtidig t skov og ntur ud fr en biodiversitetssynsvinkel ikke kn dskilles. Den vndrette pil nederst tilkendegiver muligheden for, t der med nturudviklingstyper på sigt kn udvikles reler og lndskber, der er lukkede, og tilsvrende t der med skovudviklingstyper kn udvikles hlvåbne reler og lndskber. Lndskbs- og nturelementer er mindre enheder, men fortst vigtige for den smlede funktionlitet. struktur er i mnge tilfælde et produkt f en målsætning om t kunne tilrettelægge øvelser, så der skbes mulighed for kombineret skjul og fremrykning i smme område. Det hlvåbne lndskb kn forklres som et åbent lndskb, der er under nturlig tilgroning. De åbne og hlvåbne lndskbstyper er komplementære til de skovbevoksede områder. Det er på dette grundlg hensigtsmæssigt t definere tre typer f lndskber: Det åbne, det hlvåbne (krt lndskb) og det lukkede (skovbevokset) styret overordnet f en række vektorer, hvorf de militære målsætninger og hensynet til nturbeskyttelse vægtes højest, og hvor publikumshensyn inddrges i størst muligt omfng. Med denne grundstruktur kn udviklingen f det enkelte rel systemtiseres i reludviklingstyper, der for de åbne og hlvåbne områder betegnes nturudviklingstyper og for de lukkede (skovbevoksede) områder betegnes skovudviklingstyper. Opdelingen bygger ikke på en fordring om, t ntur og skov nskues dskilt, men på t der i dnsk skovbrug de sidste 10 år er udviklet et koncept for skovudviklingstyper, som er institutionliseret og bredt nerkendt. Beskrivelsen f nturudviklingstyper skl ses som en prllel hertil dækkende ikke-bevoksede og delvist bevoksede områder, således t ethvert rel som udgngspunkt pålægges en reludviklingstype. Skovudviklingstyper vil typisk dække skovbevoksede reler, mens nturudviklingstyper vil dække øvrige reler (undtget bebyggede områder, bnenlæg, veje etc.), hvorf en stor del er pålgt dministrtive reguleringer efter nturbeskyttelses- og miljømålslovgivningen, mens visse reler er ubeskyttede. Der er høj grd f interktion imellem typerne. Grundlæggende er mnge såvel bruger- som nturbeskyttelsesinteresser tilknyttet overgngszonen fr et rel til et ndet, og ud fr visionen om en integreret og holistisk relforvltning skl skovudviklingstyperne og nturudviklingstyperne ses i meget tæt smmenhæng. Den eneste årsg til, t der her sondres er, t skovudviklingstyperne er et defineret og nerkendt koncept til udvikling f nturindhold på skovbevoksede områder, 38 SKYDEOMRÅDE TRANUM

39 9. BILAG Åbent lndskb hvorimod nturudviklingstype-begrebet først for nyligt er formuleret. Strukturen i form f lndskbstyper og ntur- og skovudviklingstyperne er skitseret på Figur 9-1, hvor det fremgår, t reludviklingstyperne kn henføres til enten et åbent eller et hlvåbent lndskb. Med dette kn der foretges en systemtisering, idet det åbne og hlvåbne lndskb grundlæggende kn defineres og derefter prres med de forskellige nturudviklingstyper, mens skovudviklingstyperne vil høre smmen med det lukkede lndskb Lndskbstyper De åbne og hlvåbne lndskbstyper er komplementære til de skovbevoksede områder. Mindre reler, der er bevokset med træer, f.eks. hegn, krt og remiser, er t opftte som lndskbs- og nturelementer. Det smme gælder søer og vndløb. Lndskbstyperne bør dels hænge indbyrdes smmen, og dels hve en vis individuel størrelse. Smtidig bør de ud fr en nturmæssig vurdering plnlægges, så de giver hrmoni, det vil sige, t den hlvåbne type sikrer overgngen fr åben til lukket, selvom der kn være militære brugsformål, der tilsiger en mere brt overgng fr tæt bevoksning (skjul) til helt åbent rel (ildterræn). Lndskbstyper skl ydermere ses i en topogrfisk kontekst. Topogrfien skber i sig selv et lndskb, og bevoksningsgrden skl fstemmes med topogrfiske forhold, herunder såvel æstetik, udsigtsforhold, kystnærhed mv. som militære fordringer i forhold til dækning og udsyn, hvor topogrfien i sig selv er en fgørende fktor. Et vigtigt forhold er lndskbstypernes funktionlitet i forhold til opretholdelse og styrkelse f biodiversitet. I denne smmenhæng skl der lægges vægt på såvel et højt nturindhold i form f stbile nturtyper og levesteder som på lndskbets strukturelle smmenhæng, der skl sikre plnte og dyresmfundenes nturlige spredning og genetiske udveksling. Åbent lndskb Et yderpunkt i forhold til bevoksningsgrd er lndskbet helt uden træbevoksning. Dette er kendetegnende for en stor del f de lndskber og nturtyper ejede som lejede, der findes på Forsvrsministeriets reler, f.eks. de store klit- og hedeområder på Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn og eng- og strndengsreler på en række kystnære skyde- områder. Nturmålsætningen for disse reler vil som udgngspunkt være t sikre det helt åbne lndskb, men de militære interesser kn fordre en vis grd f f.eks. gruppevis bevoksning. Den nturlige udvikling er, t sådnne områder på sigt gror til, og der vil kræves en konstnt plejeindsts for t hindre denne nturlige proces. De relevnte behndlingsmodeller vil typisk være rydning, slåning, fbrænding eller fgræsning, hvormed mn vil kunne bevre det åbne lndskb. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

40 9. BILAG Hlvåbent lndskb En vrition f det åbne lndskb er lndskbet med enkeltstående træer eller enkelte indslg f grupper f træer, f.eks. en lille lund, et krt eller et levende hegn. Sådnne strukturer medfører ikke en grd f hlvåbenhed, men skl ses som nturelementer i det åbne lndskb. Hlvåbent lndskb Det hlvåbne lndskb kn hve en krkter f jævnt spredt bevoksning typisk i tilfælde, hvor der sker en nturlig indvndring f træer gennem frøspredning. Tætheden f træer vil her typisk være størst tæt på frøkilden. Den spredte bevoksning kn også opstå ved bevidst pleje, så der ved rydning og slåning efterldes enkelttræer med en nogenlunde konstnt fstnd. Grden f åbenhed kn f.eks. ngives ved en bevoksningskvotient. Mere typisk er det dog, t det hlvåbne lndskb hr en gruppevis bevoksning f træer, enten som produkt f, t klynger f træer udvikler sig i læ f hinnden, eller i krft f topogrfi og små vritioner i jordbunds- og hydrologiforhold. Den gruppevise struktur kn skbes ktivt ved jordberbejdning og plntning og i er mnge tilfælde en ideel struktur i forhold til militære øvelsesktiviteter. Det åbne og det hlvåbne lndskb udvikles gennem etblering f nturudviklingstyperne, se i fsnit Lukket lndskb Det lukkede lndskb er i denne smmenhæng synonym med skov, men der findes mnge skovstrukturer og grder f lukkethed. Også skoven kn være jævnt eller gruppevis bevokset, og lukketheden skl ses vertiklt, hvor et tætsluttende kronedække giver en åben og rtsfttig krkter i skovbunden, mens stort lysindfld Lukket lndskb 40 SKYDEOMRÅDE TRANUM

41 9. BILAG vil sikre et mere udbredt bunddække og et lukket skovbundsbillede. Blndt de egentlige skovudviklingstyper vil græsningsskoven være åben. Det smme gælder skovengen, som rettelig er en nturudviklingstype, snrere end en skovudviklingstype, men som trditionelt medregnes til skovudviklingstyperne. Skovudviklingstyperne er strukturmæssigt meget vrierede, og der vil i de fleste kunne findes delreler, der hr en meget lukket krkter. Det vil dog oftest være typer med lystrærter som hovedtrært, der giver den tætteste underskov, f.eks. egedominerede skove. Den urørte skov vil også skbe en tæt underskov og et kotisk skovbillede. Det lukkede lndskb udvikles gennem etblering f skovudviklingstyperne, se fsnit Ntur- og skovudviklingstyper På reler ejet eller lejet f Forsvrsministeriet udgør hede, overdrev, eng, mose, og slette tilsmmen en meget stor del f det smlede rel. Der er på dette grundlg foretget en systemtisering, der hr resulteret i syv nturudviklings- typer: Kysthede, Indlndshede, Overdrev, Eng, Mose, Strnd, og Slette. Skovudviklingstyper beskriver på grundlg f kortlægning f dyrkningsvilkår på en given loklitet den bevoksningstype, der ønskes på lng sigt og er således Forsvrsministeriets redskb til t gennemføre den skovpolitik, der er fstlgt. Skovudviklingstypen omftter desuden en vurdering f muligheden for produktion smt en beskrivelse f de nturmæssige, kulturhistoriske og rekretive udviklingsmål for skovtypen. Skovens biologiske diversitet med fokus på t fremme den lysåbne skov og med løbende konvertering til løvskov prioriteres højt. 9.2 Modeller Mnge ktiviteter går igen fr rel til rel og i øvrigt fr terræn til terræn. Det er derfor hensigtsmæssigt t smle de overordnede beskrivelser f identiske typer f ktiviteter, også kldet modeller. Smlet fungerer modellerne således som en værktøjsksse for beskrivelsen f de konkrete ktiviteter, der fremgår f det følgende fsnit, og som henfører ktivitetstyperne til de enkelte delreler. Det er i nogle tilfælde tilstrækkeligt lene t henvise til en model, men i de fleste tilfælde suppleres med en yderligere beskrivelse f ktiviteten på den konkrete loklitet. I en række tilfælde er tiltgene på det enkelte rel dog så individuelle, t det ikke er fundet hensigtsmæssigt t udrbejde en egentlig model. Her vil ktiviteten beskrives specifikt i visse tilfælde med reference til en seprt projektbeskrivelse. Forsvrsministeriet hr vedtget en række generelle retningslinjer for reldrift og -pleje, formuleret som bestemmelser. Mterilet er retningsgivende for de opstil- lede ktivitetsmodeller, og en række f bestemmelsernes forskrifter er overført til modellerne og ligeledes til de generelle regelsæt, der er opstillet for Skydeområde Trnum. For yderligere oplysninger henvises til de enkelte bestemmelser (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2011): Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for drifts- og plejeplner. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for drift og pleje f skovbevoksede, fredskovspligtige reler. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for drift og pleje f lysåbne ntur- og lndbrugsreler smt bevoksede reler. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for bevrelse og pleje f fortidsminder og ndre kulturspor. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for forebyggelse og bekæmpelse f invsive plnte- og dyrerter. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for vildtpleje, jgt, regulering og fiskeri. Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjenestes bestemmelse for offentlighedens rekretive nvendelse f Forsvrets reler. En beskrivelse f de modeller, der tges i nvendelse på Skydeområde Trnum, er gennemgået detljeret nedenfor. Det drejer sig om modeller, der beskriver slåninger f lysåben ntur, vedligeholdelse f dræn, bekæmpelse f invsive plnterter, hensyn til publikum og hensyn til DRIFTS- OG PLEJEPLAN

42 9. BILAG særligt beskyttelseskrævende dyrerter. Beskrivelsen f modellerne foretges på et overordnet niveu. Den konkrete lokle nvendelse f modellerne på Skydeområde Trnum er beskrevet i Kpitel 7. En række ktiviteter kn kræve myndighedstilldelse forud for gennemførelse. Hovedreglen er, t ethvert tiltg, der ikke regelmæssigt og igennem en årrække lovligt hr været gennemført på et rel, kræver enten nmeldelse til eller tilldelse hos myndighederne. Emnet er uddybet under beskrivelsen f de enkelte ktivitetsmodeller. Kun de modeller, som er relevnte for Skydeområde Trnum, nævnes. Model 1. Rydning Omfnget f rydningerne skl ftles med Nturstyrelsen. Rydningernes omfng fhænger f tilgroningens krkter og egentlige flderydninger foretges på Nturstyrelsens fornledning med bggrund i ønsker om t opretholde eller sikre nturtilstnden f en hbittnturtype og er således ikke en driftsktivitet i denne pln. Rydninger f enkelte træer for t fremme muligheden for t etblere hndlebner som et militært uddnnelsesmæssigt krv kn dog ske uden forudgående plnlægning. tige opvækst ikke er for krftig (stængel/rodhls mindre end 1 cm i tværsnit dog op til 10 cm i tværsnit, hvis slåningen kombineres med knusning). Slåning foretges mskinelt. Ved slåning f græsreler og lignende skl der sigtes mod en mosikstruktur, hvor både slåede og ikke-slåede reler indgår. Risikoen for t dræbe vildt skl minimeres, f.eks. ved forudgående bortskræmning eller lngsom fremkørehstighed, og større græsreler slås fr mrkcentrum og ud imod knten. Afslået lyng skl fjernes fr relerne, og det tilstræbes ligeledes, t fslået græs bortskffes. En vrint f slåning er høslæt, hvor fslået græs tørres eller wrppes til bortkørsel og nvendelse som foder eller brændsel. Græsreler kn med fordel slås minimum en gng årligt, hvorimod slåning f hede skl ske mindre hyppigt med henblik på en rottion, hvor det enkelte rel ved slåning eller ndre plejemetoder ikke forynges hyppigere end cirk hvert 10. år. Slåning på hedereler skl betrgtes i smmenhæng med fskrælning f lyngtørven (morlget), der fjerner mnge næringsstoffer og plejer hedernes næringsfttighed. Rydning kn medføre en ændring f nturtilstnden og må på beskyttede nturreler som udgngspunkt ikke udføres uden dispenstion fr den relevnte myndighed. For fredskovspligtige reler kn der også kræves dispenstion, hvis ikke skovlovens generelle muligheder for etblering f nye åbne nturreler kn finde nvendelse. Model 2. Slåning Slåning er velegnet til vedligeholdende pleje på hede, slette og strndeng smt brndbælter, hvor den træg- Af hensyn til dyrelivet må slåning kun gennemføres i perioden 15. juli 15. pril. På reler, hvor vegettionen holdes kortklippet gennem hele perioden, må slåning dog gennemføres hele året. Andre tidspunkter for slåning kn være ktuelt i forbindelse med bekæmpelse f invsive rter.førstegngsslåninger vil umiddelbrt være t betrgte som dispenstionskrævende i reltion til nturbeskyttel- sesloven på beskyttede nturtyper. Model 4. Artsbeskyttelse For t tilgodese særligt beskyttelseskrævende rter er 42 SKYDEOMRÅDE TRANUM

43 9. BILAG for lle reler ejet eller lejet f Forsvrsministeriet opstillet retningslinjer for ktiviteternes tidsmæssige gennemførsel. Se Figur 9.2. Model 5. Publikumshensyn Areler ejet eller lejet f Forsvrsministeriet vil normlt være åbne for publikum efter de retningslinjer, der fremgår f ordensreglementet (plceret ved indfldsveje til terrænet), når der ikke foregår militær ktivitet på relerne (typisk ftener, weekender og helligdge). Visse skydeområder, flyvesttioner, depot- og tnkområder, tekniske instlltioner mv. kn være permnent fspærret for publikum f sikkerhedsmæssige hensyn, eksempelvis ved fre for udetoneret, sprængfrlig mmunition i området. Trnum Skydeterræn er således permnent lukket for publikum bortset fr dgngen lngs strnden. For t udvikle mulighederne for den offentlige rekretive brug f relerne rbejder Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse målrettet på t etblere og vedligeholde smrbejder med relevnte interesseorgnistioner. Gennemførelse f orgniserede ktiviteter kræver forudgående tilldelse fr Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse. I vurderingen f om et rrngement kn gennemføres, lder Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse indgå lokle hensyn til nboer, nturbeskyttelse mv. For særlige ktiviteter kn Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse f prktiske hensyn udrbejde en kvote for hvor mnge rrngementer, der årligt kn gennemføres. Drifts- og plejeplnerne er centrle redskber i formidlingen, og disse skl derfor fremstå informtive og være let tilgængelige. Drifts- og plejeplner og tilhørende formidling udgives i et godkendt lyout. I forbindelse med udrbejdelse og revision f drifts- og plejeplner udgives i de fleste tilfælde en vndretursfolder, der skl være tilgængelig på såvel ppirform som i en elektronisk udgve på Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelses hjemmeside. Ved indfldsveje og stier til terrænet opsættes informtionsstndere, hvor blndt ndet vndretursfoldere smt yderligere informtion er tilgængelig. På reler, der helt eller i store dele er permnent lukkede for offentlighedens dgng, gennemføres guidede ture. Model 6 Hydrologi, udgrvning og oprensning De fornstående modeller er primært målrettet mod tørre eller hlvtørre reludviklingstyper og lndskbselementer. En vigtig type f modeller er imidlertid metoder til t sikre, genskbe og etblere kvtisk ntur, særligt søer, hvd enten der er tle om egentlige søer eller vndhuller. Bevrelse og evt. genskbelse f nturlige hydrologiske forhold, hvor disse gennem dræning er blevet forndret, er væsentlige elementer i Forsvrsministeriets nturforvltning. Gennem ktiv lukning f grøfter eller dræn reetbleres våde områder, hvor det vil understøtte væsentlige nturbeskyttelsesmæssige formål, eksempelvis ved genskbelse f mose- og sumpområder, søer mv. smt for t forhindre nedbrydning f tørvelg (mindskning f CO 2 -frigivelse og okkerforurening). Eksisterende grøfter opretholdes dog, hvor den militære nvendelse, lovgivningsmæssige forpligtelser i forhold til eksempelvis nboer, hensyn til veje/trnsportlinjer eller lndskbelige, friluftsmæssige, kulturhistoriske eller biodiversitetsmæssige grunde tler herfor. Hvor grøftning opretholdes, sikres miniml påvirkning f det omkring liggende rel. DRIFTS- OG PLEJEPLAN

44 9. BILAG Aktivitet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Skovning, flisning, knusning Fældning f træer, som potentielt er redetræer for kolonirugende fugle Fældning f træer, som potentielt er redetræer for rovfugle og ugler Fældning f hule træer og træer med spættehuller Fældning f træer, som potentielt er redetræer for ørne, sort stork eller rød glente Aktiviteter, der kn ødelægge områder med digesvlereder Afbrænding f hede Slåning og rydning f hede Slåning f græsreler 1. gng Oprensning f vndhuller Signtur Forklring Aktiviteten må ikke gennemføres Aktiviteten bør ikke gennemføres Aktiviteten kn gennemføres Figur 9-2: Aktivitetstypernes tilldte gennemførselsperioder (Forsvrets Bygnings- og Etblissementstjeneste, 2011). Alle indgreb, der ændrer hydrologiske forhold, vil som udgngspunkt kræve tilldelse efter nturbeskyttelsesloven og/eller plnloven og/eller skovloven. I forbindelse hermed vil der blive opstillet særlige betingelser for fremgngsmåde. Egentlig udgrvning og oprensning f vndområder hr til formål t skbe eller genskbe mindre søer og vndhuller f hensyn til især vndlevende dyrerter, f.eks. pdder. En væsentlig funktion er t skbe smmenhæng i lndsk- bet smt trædesten og forbindelseslinjer for rter med begrænset spredningsmobilitet. Pleje f vndhuller må lene gennemføres i perioden 1. ugust 31. mrts. Her skl mn dog være opmærksom på regionle forskelle i pddefunen og dennes yngleperiode. Model 7. Regulering f dyr Der er 9 dyrerter, der er registreret som invsive rter i Dnmrk. Der er store regionle forskelle på de invsive rters udbredelse, hyppighed, spredningspotentile og skdevirkning. På Skydeområde Trnum er der fokus på kolonirugende fugle, hvis de vurderes t udgøre en fre for flyvesikkerheden. 44 SKYDEOMRÅDE TRANUM

45 9. BILAG Bekæmpelse f invsive dyrerter sker ved fældefngst og regulering (jgt med skydevåben). Mink må reguleres hele året ved brug f skydevåben og fælder. Der må kun benyttes fælder, der fnger dyret levende. Fældefngst må foretges f personer uden jgttegn. Fnge dyr skl flives dyreværnsmæssigt forsvrligt. Dette kn f.eks. gøres med en luftbøsse direkte i fælden og kræver ikke jgttegn. 9.3 Retningslinjer for Forsvrsministeriets nvendelse f skyde- og øvelsesterræner Retningslinjerne er fstlgt f Skov- og Nturstyrelsen i 1990 erne i reltion til nturbeskyttelseslovens 3, og er her berbejdet i medfør f kommunlreform og ændret jgtdministrtion. Store dele f militærets skyde- og øvelsesterræner er tidligere lndbrugsreler. Ved overgngen til militære øvelsesområder ekstensiveres lndbrugsdriften enten krftigt eller ophører helt, hvilket ofte muliggør forskellige beskyttede nturtypers opståen. Imidlertid hindrer dette ikke fortst gennemførelse f de militære ktiviteter, som er områdernes hovedformål. Som efter de hidtil gældende regler er nturbeskyttelseslovens 3 nemlig ikke til hinder for en fortsættelse f de beskyttede relers hidtidige benyttelse. Dette gælder også militærets hidtidige benyttelse f reler og nlæg mv. Såfremt Forsvrsministeriet ejer, erhverver eller lejer nturbeskyttede reler, som ikke hidtil hr været nvendt til øvelsesformål, vil en overgng til øvelsesformål, der medfører ændringer i tilstnden, derimod kræve tilldelse. En væsentlig intensivering f en hidtil militær benyttelse vil ligeledes kræve tilldelse fr den pågældende kommune, jf. lovens 3 og 65, stk. 3. Militære ktiviteter I tilfælde hvor et større rel nvendes til øvelsesformål (f.eks. Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn) vil forskellige dele f området kunne hve forskellig benyttelsesintensitet. Vurderingen f, om en ktivitet kræver tilldelse efter lovens 3, bør derfor ske på grundlg f intensiteten f det pågældende delområdes hidtidige nvendelse. Indenfor hvert delområde vil den hidtidige nvendelsesgrd kunne fortsætte. F.eks. vil delområder, hvor kørsel og lejlighedsvis bortslidning f vegettionen smt dozning, grvning og indgreb i vndløb hr fundet sted, fortst kunne benyttes på denne måde. Dette omftter også flytning f de enkelte ktiviteter indenfor delområdet, f.eks. flytning f spor efter bæltekøretøjer. Vritioner i ktiviteten, f.eks. ændringer i koncentrtionen f bæltespor indenfor de mest benyttede reler, må nses som i overensstemmelse med hidtidig benyttelse, i hvert fld indenfor ret vide rmmer. Derimod vil et smmenhængende rel, der f.eks. ikke hidtil hr været nvendt til kørsel med bæltekøretøjer eller lejlighedsvise indgreb i vndløb, ikke uden tilldelse kunne nvendes på denne måde. Opførelse f permnente nlæg kræver som udgngspunkt tilldelse, f.eks. bygninger, skydevolde og skydebner. Mindre enkeltstående indretninger (f.eks. kulisser ) f træ eller tilsvrende mterile, som let kn fjernes, kn dog etbleres uden tilldelse. Fornstltninger, som bevirker, t et rel vrigt glider ud f den pågældende nturtype-definition, kræver tilldelse. Dette gælder f.eks. tilplntning f heder eller dræning f vådområder. Ikke militære ktiviteter For ikke militære ktiviteter på øvelsesområder gælder de smme regler som for civile ktiviteter udenfor øvelsesterrænet. Tvivlstilfælde I tilfælde hvor Forsvrsministeriet og underlæggende militære myndigheder er i tvivl, om der kræves tilldelse til en ktivitet eller et nlæg, vil forespørgselsordningen i 8 i Bekendtgørelse nr f 20. november 2006 om beskyttede nturtyper kunne nvendes. Det vil sige, t militæret kn rette henvendelse til den relevnte kommune, som inden 4 uger skl besvre forespørgslen. Der henvises i denne forbindelse til Vejledning om DRIFTS- OG PLEJEPLAN

46 9. BILAG nturbeskyttelsesloven (Skov- og Nturstyrelsen, 1993). I prksis er det ltid Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse, der som nsvrlig myndighed retter henvendelse til kommunen. 9.4 Høringsnott vedrørende indkomne forslg til Skydeområde Trnum Bggrund Forsvrsministeriets Ejendomsstyrelse gennemfører gennem drifts- og plejeplner en 15. årig plnlægning. Dette er også tilfældet for den pln for Skydeområde Trnum, der dog i sin helhed er ejet f Nturstyrelsen. Der er trdition for, t forslg til drifts- og plejeplner efter den interne berbejdning forelægges til ekstern høring blndt myndigheder, orgnistioner og øvrige interesserede. Denne proces blev for nærværende pln for Skydeområde Trnum igngst jævnfør høringsskrivelse d. 13. december Høringsfristen blev fstst til perioden den 14. december 2016 til den 10. jnur I nedenstående tbel fremgår det hvilke interessenter, som er blevet hørt, smt hvilke høringssvr, der er modtget indenfor høringsfristens udløb. Høringssvret kn ses i bilg 9.5 i dets fulde ordlyd. Relevnte dele f høringsvret er indrbejdet i de pågældende kpitler i nærværende drifts- og plejepln og beskrives temvis i det følgende. Indrbejdelse f høringssvret foretges uden yderligere formel høring. Rydning f fredskov Styrelsen for Vnd- og Nturforvltning hr rettet opmærksomheden på t dele f de reler, der forventes delvist ryddet, er omfttet f skovloven som fredskov. Forsvrsministeriet er opmærksom på t dele f Skydeområde Trnum er omfttet f skovloven som fredskov, og t der kn være situtioner, hvor rydninger kræver dispenstion jævnfør skovloven. Det vil i lle tilfælde være på fornledning f Nturstyrelsen, som ejere f relerne, t der gennemføres egentlige rydninger, imens Forsvrsministeriet udelukkende vil iværksætte rydninger f enkeltræer for t opretholde området som egnet for militære ktiviteter. Beskrivelsen f ktiviteten i plnens kpitel 7 er ændret, således t dette fremgår tydligt. Institution Høringssvr Nturstyrelsen, Vendsyssel Styrelsen for Vnd- og Nturforvltning Jmmerbugt Kommune DN WWF Verdens Nturfonden DOF Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Verdens Skove Dnsk Entomologisk Forening Dnsk Pttedyrsforening Nordisk Herpetologisk Forening Slots- og Kulturstyrelsen 46 SKYDEOMRÅDE TRANUM

47 9. BILAG 9.5 Høringssvr Forsvrets Ejendomsstyrelse Miljø- og Ntursektionen Arsenlvej Hjørring Mil: Østjyllnd J.nr. SVANA Ref. KINIE Den 12. jnur 2017 Svr på ekstern høring f Drifts- og plejepln for Skydeområde Trnum. Styrelsen for Vnd- og Nturforvltning (SVANA) hr tilsynet med de fredskovspligtige reler der indgår i den pr fremsendte Drifts- og plejepln for Skydeområde Trnum. I plnen fremgår det, t der ønskes delvis rydning på fredskovspligtige reler. Jævnfør udsnit f kortbilg 2 nedenfor. Udsnit f kortbilg 2 i den eksterne høring, hvor plcering f den ønskede delvis rydning fremgår med rød stiplet linje. Der skl i denne smmenhæng gøres opmærksom på, t SVANA imødeser en redegørelse fr Forsvrets Ejendomsstyrelse, hvor det klrlægges, hvor stor en del f de fredskovspligtige reler der forventes t blive delvist ryddet. Der kn være tle om en sitution, hvor der konkret skl nsøges om dispenstion efter skovloven for de berørte reler. Der er ikke tget stilling til dette forhold i denne svrskrivelse. Styrelsen for Vnd- og Nturforvltning Vsevej Rnders NV Tlf Fx CVR EAN svn@svn.dk DRIFTS- OG PLEJEPLAN

48 9. BILAG Desuden gøres opmærksom på t myndighedsnsvret for skovloven i forbindelse med opdelingen f styrelsen er flyttet fr Nturstyrelsen til Styrelsen for Vnd- og Nturforvltning. Med venlig hilsen Kirstine Skov Nielsen kinie@svn.dk 2 48 SKYDEOMRÅDE TRANUM

49 9. BILAG Fr: Mrie Wlther Sendt: 4. jnur :33 Til: FES-MINA18 Olsen, Henrik Emne: Bemærkninger til ekstern høring Drifts- og plejepln Trnum Kære Henrik Olesen Slots- og Kulturstyrelsen hr ingen bemærkninger til drifts- og plejeplnen for Trnum. Venlig hilsen Mrie Wlther Konsulent og rkæolog Fortidsminder Slots- og Kulturstyrelsen Agency for Culture nd Plces H.C. Andersens Boulevrd 2 DK-1553 Københvn V T mx@slks.dk DRIFTS- OG PLEJEPLAN

50 9. BILAG 50 SKYDEOMRÅDE TRANUM

51

52 Forsvr for nturen Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner nvendes til militær uddnnelse, men smtidig udgør relerne nogle f de største og bedst bevrede nturområder i Dnmrk. Smmenlgt forvlter Forsvrsministeriet h enestående ntur, hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med værdifulde dnske nturtyper og rters beskyttelse. Mnge militære reler er i perioder åbne for publikum, så også offentligheden kn besøge og opleve de unikke nturreler. I smrbejde med Miljøministeriet hr Forsvrsministeriet udviklet et særligt koncept for udrbejdelse f drifts- og plejeplner for terrænerne. Igennem plnerne sikrer Forsvrsministeriet en pssende fvejning mellem militære uddnnelsesmæssige behov, nturbeskyttelse og offentlighedens dgng. Informtion om Forsvrsministeriets nturforvltning kn findes på Rosendhls /s

FORSVAR FOR NATUREN ANTVORSKOV ØVELSESPLADS DRIFTS- OG PLEJEPLAN

FORSVAR FOR NATUREN ANTVORSKOV ØVELSESPLADS DRIFTS- OG PLEJEPLAN FORSVAR FOR NATUREN ANTVORSKOV ØVELSESPLADS DRIFTS- OG PLEJEPLAN 2015-2029 2 ANTVORSKOV ØVELSESPLADS DRIFTS- OG PLEJEPLAN 2015-2029 3 KOLOFON Titel: Antvorskov Øvelsesplds, Drifts- og plejepln 2015-2029

Læs mere

NYMINDEGAB SKYDEOG ØVELSESTERRÆN FORSVAR FOR NATUREN DRIFTS- OG PLEJEPLAN Forsvar for naturen. 1. udkast

NYMINDEGAB SKYDEOG ØVELSESTERRÆN FORSVAR FOR NATUREN DRIFTS- OG PLEJEPLAN Forsvar for naturen. 1. udkast st k k st 1. udkst Forsvr for nturen ud ud Forsvrsministeriets skyde- og øvelsesterræner nvendes til militær uddnnelse, men smtidig udgør relerne nogle f de største og edst evrede nturområder i Dnmrk.

Læs mere

FORSVAR FOR NATUREN HØJSTRUP ØVELSESPLADS

FORSVAR FOR NATUREN HØJSTRUP ØVELSESPLADS FORSVAR FOR NATUREN HØJSTRUP ØVELSESPLADS EVALUERING AF DRIFTS- OG PLEJEPLAN 2005-2019 KOLOFON dårligt billede Titel: Udgivelse: Højstrup Øvelsesplds, Evluering f Drifts- og Plejepln 2005-2019 Forsvrsministeriets

Læs mere

FORSVAR FOR NATUREN RAGHAMMER SKYDETERRÆN

FORSVAR FOR NATUREN RAGHAMMER SKYDETERRÆN FORSVAR FOR NATUREN RAGHAMMER SKYDETERRÆN EVALUERING AF DRIFTS- OG PLEJEPLAN 2005-2019 KOLOFON dårligt illede Titel: Udgivelse: Rghmmer Skydeterræn, Evluering f Drifts- og Plejepln 2005-2019 Forsvrsministeriets

Læs mere

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer:

Høringsnotat: Opsamling på høringssvar: De gennemgående temaer: Høringsnott: Opsmling på høringssvr: - Der er i lt indkommet 61 høringssvr, hvorf 3 er positive ift. etblering f rusmiddelcenter, 57 kritiske og et undrende. - De 61 høringssvr repræsenterer 162 mtrikler

Læs mere

Lokalplan 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tamdrup Strand. November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING

Lokalplan 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tamdrup Strand. November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING Loklpln 22-2 Feriehusbebyggelse ved Tmdrup Strnd November 2011 FORSLAG TIL POLITISK BEHANDLING Forslg til Loklpln 22-2 feriehusbebyggelse ved Tmdrup Strnd. Udrbejdet f Hderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice.

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg

Høringsnotat vedrørende forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Høringsnott vedrørende forslg til Rmmepln for grundvndsbeskyttelse i Sknderborg Kommune 2017-2025 Der vr ved høringsfristens udløb indkommet følgende bemærkninger/indsigelser til forslg til Rmmepln for

Læs mere

Exitforløb for kriminalitetstruede unge

Exitforløb for kriminalitetstruede unge Exitforløb for kriminlitetstruede unge Exit Nu tilbyder et exitforløb til kriminlitetstruede unge i lderen 15-29 år. Vi rbejder indenfor lovgivningen omkring fst kontktperson, efterværn, bostøtte og mentorstøtte

Læs mere

Skovtilplantningen accepteres efter 8 i bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur.

Skovtilplantningen accepteres efter 8 i bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. TEKNIK & MILJØ Ntur og Lndskb Dto: 23. oktober 2017 Sgsnr.: 17/17830 Skovdyrkerforeningen Syd Søndergde 26 7080 Børkop hp@skovdyrkerne.dk Kontktperson: Gitte Kisbye Dir. tlf.: 7996 6256 E-mil: giki@vejen.dk

Læs mere

Vores fælles hukommelse

Vores fælles hukommelse Vores fælles hukommelse 1 2 3 4 5 Præmel side 2 Mission side 3 Vision side 3 Rigsrkivets strtegiske mål side 4 Arkiverne ringes i spil til flere side 4 Bidrg til effektivisering f den offentlige sektor

Læs mere

Et liv uden styrende rusmidler. Fylder alkohol for meget?

Et liv uden styrende rusmidler. Fylder alkohol for meget? Et liv uden styrende rusmidler Fylder lkohol for meget? 2 Novvis tilbud Novvi vretger blndt ndet lkoholbehndlingen for mnge f kommunerne på Sjællnd. Foregår mbulnt uden indlæggelse, så du kn psse dine

Læs mere

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013

PROGRAMKATALOG. RULL-PROJEKT I OMRÅDE Skanderborgvej. Ny institution på Vestermarken. Sommer 2013 13.06.2013 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT I OMRÅDE Sknderborgvej Ny institution på Vestermrken Sommer 2013 136.2013 PROGRAMKATALOG Indhold Byrådsbeslutning...3 Arhus Kommunes Pædgogiske Rmmesætning...4 De 6 tænketnksprincipper...

Læs mere

Eksemplificering af DEA-metodens vægtberegning

Eksemplificering af DEA-metodens vægtberegning nlyseinstitut for Forskning Finlndsgde DK-800 rhus N Tel + 89 9 Fx: + 89 99 Mil: fsk@fsk.u.dk Web:.fsk.u.dk Eksemplificering f DE-metodens vægtberegning Peter S. Mortensen Kmm Lngberg Crin Sponholtz Nott

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie

Dødelighed og kræftforekomst i Avanersuaq. Et registerstudie Dødelighed og kræftforekomst i Avnersuq. Et registerstudie Peter Bjerregrd, Anni Brit Sternhgen Nielsen og Knud Juel Indledning Det hr været fremført f loklbefolkningen i Avnersuq og f Lndsstyret, t der

Læs mere

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord!

ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS. Hesteejendom med nyere hestestald og 20 ha jord! LYSTEJENDOM ØLANDSVEJ 4, HORNE, 9850 HIRTSHALS Hesteejendom med nyere hestestld og 20 h jord! For sælger Hos Thoms Risger A/S ved vi godt, t boliger er mere end blot mursten og kvdrtmeter. Vi ved, t boliger

Læs mere

Kommuneplan

Kommuneplan Forslg f 1.december 2016 Hornbæk Ålsgårde Sunte Skibstrup Hellebæk Hvreholm Borsholm Horserød Helsingør Plejelt Nygård Lngesø Gurre Tikøb Jonstrup Nyrup Snekkersten Kvistgård Espergærde Esrumvej 145 i

Læs mere

De eksisterende træer omkring skolen mod syd og øst fældes for at skabe mere indsigt, lys og luft til bygningen.

De eksisterende træer omkring skolen mod syd og øst fældes for at skabe mere indsigt, lys og luft til bygningen. Beskrivelse Luftfoto f Ørnevejens skole 1945-50, Frederikshvn Stdsrkiv. Boliger ved Ørnevejens Skole i Frederikshvn Frederikshvn Boligforening ønsker t erhverve Ørnevejens Skole med omkringliggende reler

Læs mere

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI

RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI 2013 RAPPORT FOR OPFYLDELSE AF MÅL I FORSVARSMINISTERIETS KLIMA- OG ENERGI-STRATEGI SAMT MILJØ- OG NATURSTRATEGI INDHOLDSFORTEGNELSE 02 Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Resumé 04 Oversigt over målopfyldelse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler

Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler 1 Vi hjælper dig til et liv uden styrende rusmidler novvi.dk 2 Et liv uden styrende rusmidler Fonden Novvi Fonden Novvi er en non-profit virksomhed, hvis primære ktivitet er rådgivning og behndling indenfor

Læs mere

PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE

PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE PERSONDATAPOLITIK FOR CAFÉ PARAPLYEN ODENSE 1. Generelt Denne persondtpolitik ( politik ) er gældende for smtlige de oplysninger, som du giver til os, og/eller som vi indsmler om dig. Her kn du læse mere

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 EUC Lillebælt

Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 EUC Lillebælt Hndlingspln for øget gennemførelse 2016 EUC Lillebælt 1 2 Indledning Hndlingsplnen for øget gennemførelse er den enkelte skoles eget mål- og resulttstyringsværktøj, og forventes t blive nvendt i skolens

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC

UGESEDDEL 52. . Dette gøres nedenfor: > a LC UGESEDDE 52 Opgve 1 Denne opgve er et mtemtisk eksempel på Ricrdo s én-fktor model, der præsenteres i Krugmn & Obstfeld kpitel 2 side 12-19. Denne model beskriver hndel som et udslg f komprtive fordele

Læs mere

Et liv uden styrende rusmidler. Fylder alkohol for meget?

Et liv uden styrende rusmidler. Fylder alkohol for meget? Et liv uden styrende rusmidler Fylder lkohol for meget? Grtis, nonym lkoholbehndling Novvi er dnmrks største privte leverndør f lkoholbehndling. Hvert år modtger over 3.000 personer mbulnt lkoholbehndling.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

AFTALE. Aftale mellem Bådteatret og Statens Kunstfonds ProjektstØtteudvalg for Scenekunst for perioden 1. juli?alg - 3O. juni 2O19

AFTALE. Aftale mellem Bådteatret og Statens Kunstfonds ProjektstØtteudvalg for Scenekunst for perioden 1. juli?alg - 3O. juni 2O19 -_-_" i ståt t{s xuilstfoild H-C- A!{OERS NS S'OULEVARD 2,/ 1553 KøAENHAVN 1j r {+{5}33?333 T3IWWIV.KUNST.DK AFTALE 1. mrts 16 Aftle mellem Bådtetret og Sttens Kunstfonds ProjektstØtteudvlg for Scenekunst

Læs mere

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE

SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE SANS FREMTIDEN I HEDEHUSENE Snseredskber til byens psykiske og fysiske miljø f Softhook Design Projektets idé Kunstner og leder f Softhook Design, Christin Nold, er stolt over t kunne præsentere Sns Fremtiden

Læs mere

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejeog med eksempler Lyngy Tekniske Gymnsium Introduktion Lyngy Tekniske Gymnsium, HTX, hr i smrejde med Udviklingslortoriet for pædgogisk og didktisk prksis

Læs mere

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion) Mere end lot lektiehjælp Få topkrkter i din SRP 12: Hovedfsnittene i din SRP (Redegørelse, nlyse, diskussion) Hjælp til SRP-opgven Sidste år hjlp vi 3.600 gymnsieelever med en edre krkter i deres SRP-opgve.

Læs mere

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund

Forskønnelsesplanen Det Nye Furesølund Forskønnelsesplnen Det Nye Furesølund Furesølund er trods sine mere end 40 år stdig et ttrktivt område. Men dmen er lidt slidt. Legepldserne flder smmen. Rækværket flmer, og grønne områder står gemt og

Læs mere

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed

Hygiejnepolitik. - for din og min sundhed Hygiejnepolitik ktisk f : er Det å svært r s de hæn. ikke ske m o kl v lidt Du s nke dig u, æ de d og t å b dine liver Så b milie og syge din f r mindre e g kolle - for din og min sundhed Det er fktisk

Læs mere

Mail Dispensation fra fredningen ved Hsvelte kaserne Udskrivning Page I of 1

Mail Dispensation fra fredningen ved Hsvelte kaserne Udskrivning Page I of 1 Mil Dispenstion fr fredningen ved Hsvelte kserne Udskrivning Pge of 1 Bo Frederiksen 1712t2O17 14:39 Dispenstion fr fredningen ved Hovelte kserne T, nordsjellnd@fredningsnevn dk

Læs mere

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr:

Min Kompetencemappe. 1. Kort om mig selv Klik her for at indsætte billede. Navn: Adresse: Postnr: Min mppe 1. Kort om mig selv Klik her for t indsætte billede Nvn: Adresse: Postnr: By: Telefon nummer: Fødselsdto (dd-mm-åååå): Køn: Mnd Kvinde Mildresse: Kørekort: A: Motorcykel B: Personbil C: Lstbil

Læs mere

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1

Retningslinier for udarbejdelse af dokumentation til brug for registrering efter bilag 8 i registreringsbekendtgørelsen 1 for udrejdelse f dokumenttion til rug for registrering efter ilg 8 i registreringsekendtgørelsen 1 Af nedenstående skemer fremgår, hvilke oplysninger Plntedirektortet hr rug for ved vurdering f, om virksomheden

Læs mere

Matematikkens sprog INTRO

Matematikkens sprog INTRO Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Ny Kongensgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Ny Kongensgade. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Indre By KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORENTERNG Loklpln nr. 63 Bygge- og Teknikforvltningen Pln & Arkitektur Ny Kongensgde ndre By Fstlægger nvendelsen m.v. Serviceerhverv og boliger KONGSBAK NFORMATK September 1984

Læs mere

SAMMEN ER BEBOERE I AFDELINGSBESTYRELSER I ORGANISATIONSBESTYRELSE I MEDARBEJDERE VI STÆRKE

SAMMEN ER BEBOERE I AFDELINGSBESTYRELSER I ORGANISATIONSBESTYRELSE I MEDARBEJDERE VI STÆRKE PGAVE- RUPPER 3B SAMMEN ER BEBOERE I AFDELINGSBESTYRELSER I ORGANISATIONSBESTYRELSE I MEDARBEJDERE VI STÆRKE I 1 I BAGGRUND 3B s orgnistionsestyrelse nedstte i efteråret 2016 en række opgvegrupper i forindelse

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne?

Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af græssende kvæg og maskiner Hvad sker der med planterne? Pleje f fugtige vedvrende græsreler ved komintion f græssende kvæg og mskiner Hvd sker der med plnterne? Liseth Nielsen og Ann Bodil Hld, Ntur & Lndrug ApS www.ntln.dk I det følgende eskrives: Opsummering

Læs mere

Lofter monteret direkte på underlag

Lofter monteret direkte på underlag Lofter / Direkte montge på underlg Lofter monteret direkte på underlg Underlg for gipsbeklædning Underlget for gipsplderne kn være bjælkelg, trælægter, forsklling, stålprofiler S25/85, S45/85 eller Gyproc

Læs mere

Dokumentnr På grund af fejl i linket til lokalplan 310, tillæg 6, fremsendes naboorienteringen igen med det rigtige link.

Dokumentnr På grund af fejl i linket til lokalplan 310, tillæg 6, fremsendes naboorienteringen igen med det rigtige link. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvltningen Byens Udvikling 25. oktober 2018 Sgsnr. 2018-0264059 Dokumentnr. 2018-0264059-1 På grund f fejl i linket til loklpln 310, tillæg 6, fremsendes nboorienteringen

Læs mere

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS

ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS ICF - DEN DANSKE VEJLEDNING OG EKSEMPLER FRA PRAKSIS INTERNATIONAL KLASSIFIKATION AF FUNKTIONSEVNE, FUNKTIONSEVNENEDSÆTTELSE OG HELBREDSTILSTAND Udrbejdet f MrselisborgCentret, 2005 En spørgeskemundersøgelse

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen VARDE ØVELSESPLADS natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Varde Øvelsesplads, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb Hvd er mtemtik?, e-og Projekter: Kpitel 5 Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner et opgveforlø Projektet er en udvidelse f fsnittet i

Læs mere

Arbejdsplanens omfang

Arbejdsplanens omfang Arbejdspln for VEST bestyrelsen 2018-19 Forklring på dokument Overskrift, bggrund og mindst ét delmål indskrives fr strten. Ressourer bør udfyldes hurtigst muligt, for t overveje om punktet er relistisk.

Læs mere

Hvad ved du om mobning?

Hvad ved du om mobning? TEST: Hvd ved du om moning? I testen her kn du fprøve, hvor meget du ved om moning på rejdspldsen. Testen estår f tre dele: Selve testen, hvor du skl sætte ét kryds for hvert f de ti spørgsmål. Et hurtigt

Læs mere

International økonomi

International økonomi Interntionl økonomi Indhold Interntionl økonomi... 1 Bilg I1 Oversigt over smmenhæng mellem kompetencer og kernestof i 3 skriftlige eksmensopgver i Interntionl økonomi A.... 2 Bilg I2 Genrer i IØ fr oplæg

Læs mere

Valg mellem forbrug og fritid og modelleringen af timebeslutningen

Valg mellem forbrug og fritid og modelleringen af timebeslutningen Dnmrks Sttistik MODELGRUPPEN Arbejdsppir[Udkst] Morten Werner og Rsmus H. Mdsen 25. november 2003 Vlg mellem forbrug og fritid og modelleringen f timebeslutningen Resumé: I ppiret udvides modellen for

Læs mere

Lokalplan 302. Boliger i Benløse Langeagerområdet. Juni

Lokalplan 302. Boliger i Benløse Langeagerområdet. Juni 07-08-2003 0 Loklpln 302 03-09-2004 Boliger i Benløse Lngegerområdet 07-08-2003 14-10-1992 03-09-2004 Juni 2019 05-08-2005 28-11-1931 01-12-1988 11-03-2008 13-10-2011 11-03-2008 12-04-2002 0 25-10-1977

Læs mere

Analysens Fundamentalsætning

Analysens Fundamentalsætning Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

3. Vilkårlige trekanter

3. Vilkårlige trekanter 3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke

Læs mere

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.

Læs mere

Bestyrelsesmøde lørdag d. 10. april 2010 på Hotel Hedegaarden i Vejle Kl. 09:30 16:30. Pkt. Deltagere med stemmeret: (6)

Bestyrelsesmøde lørdag d. 10. april 2010 på Hotel Hedegaarden i Vejle Kl. 09:30 16:30. Pkt. Deltagere med stemmeret: (6) Pkt Bestyrelsesmøde lørdg d. 10. pril 2010 på Hotel Hedegrden i Vejle Kl. 09:30 16:30 Deltgere med stemmeret: (6) Afud: (1) Heinz Dhl (FU), Alln Olesen (FU), Birthe Mikkelsen (FU), Jens Andresen (region

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S

abc Resultat af foranalysen vedrørende en reduktion af den danske stats aktiepost i Post Danmark A/S bc Resultt f fornlysen vedrørende en reduktion f den dnske stts ktiepost i Post Dnmrk A/S Mj 2003 Vigtigt Oplysningerne i dette dokument er uddrg fr eller bseret på oplysninger, som NM Rothschild & Sons

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17 Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil

Læs mere

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv.

Ny efterskole - Smededal Efterskole, Mørkøv. TORNVED KOMMUNE LOKALPLAN NR. 4-14 for en delf Mørkøv by - Smededlsgården - Ny efterskole - Smededl Efterskole, Mørkøv. I henhold til kommuneplnloven (lov nr. 287 f 26. juni 1975) fstsættes herved følgende

Læs mere

Brandsikkerhed på Plejecentre Katalog over 22 opmærksomhedspunkter

Brandsikkerhed på Plejecentre Katalog over 22 opmærksomhedspunkter Brndsikkerhed på Plejecentre Ktlog over 22 opmærksomhedspunkter September 2018 www.nordjyllndsberedskb.dk Indhold Formål... 2 Opmærksomhedspunkter - Bygningsdrift... 2 1. Brug brndsyn ktivt... 2 2. Fælles

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene del af 44002, 44005, 44009, 44010, 44011, og i Augustenborg

Tilladelse til udledning af overfladevand fra spildevandsoplandene del af 44002, 44005, 44009, 44010, 44011, og i Augustenborg Sgsnr.: 16/22742 ks: bscr Søndebrorg Forsyning /S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg illdelse til udledning f overfldevnd fr spildevndsoplndene del f 44002, 44005, 44009, 44010, 44011, 44012 og 4401 i ugustenborg

Læs mere

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT

Tolkningsrapport. Ella Explorer. October 15, 2008 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Otoer 1, 2 FORTROLIGT Tolkningsrpport Ell Explorer Introduktion Otoer 1, 2 Introduktion Anvendelse Denne rpport må udelukkende tolkes f kvlifierede rugere under overholdelse

Læs mere

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger:

Bilag 1. Frafaldsanalyse elever. Generelle oplysninger: Bilg Frfldsnlyse elever Generelle oplysninger: Skole Frekvens AMU Center Århus Dnsk Center Jordrugsuddnnelse Den Jyske Hndværkerskole Djurslnd ES ES Års Esjerg TS EUC Midt EUC SYD Frederici-Middelfrt TS

Læs mere

Projektstyring. Dag 5

Projektstyring. Dag 5 Akdemifget Projektstyring Dg 5 m/u PRINCE2 Foundtion certificering i smrbejde med PRINCE2 is Registered Trde Mrk of the Office of Government Commerce in the United Kingdom nd other countries. Humn fctor

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Udtalelse om æglæggende høner

Udtalelse om æglæggende høner Det Dyreetiske Råd Udtlelse om æglæggende høner ustitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgde 10 1216 Københvn K uni 2001 Udtlelse om æglæggende høner 2001 Det Dyreetiske Råd Københvn Grfisk tilrettelægning:

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

K9-K10 projekter i strukturel mekanik

K9-K10 projekter i strukturel mekanik April 2006 K8 Studerende K9-K10 projekter i strukturel meknik K8-studerende med interesse i t lve K9 eller K10 projekter inden for områderne Strukturel dynmik og erodynmik f store konstruktioner Aeroelsticitet,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23. Kommuneplan Omfartsvej nord om Grenaa J ) n norddjurs. koinmune

Kommuneplantillæg nr. 23. Kommuneplan Omfartsvej nord om Grenaa J ) n norddjurs. koinmune Kommuneplntillæg nr. 23 Kommunepln 2009 Omfrtsvej nord om Gren J ) n norddjurs koinmune 7 Vejledning Kommuneplnen Kommuneplnen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen, herunder

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi 2 En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Energy Efficiency Energieffektivitet hndler ikke kun

Læs mere

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til dine kunder Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontkt til dine kunder Kontkt med omtnke for miljø og økonomi Stort energi- og stndby forbrug? En fbryder der slukker lt, og en stikkontkt der reducerer stndby forbruget Sluk for det hele......

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen Georg Mohr-Konkurrencen 016. runde Besvrelser som flder uden for de løsninger som ligger til grund for pointskemerne, bedømmes ved nlogi så skridt med tilsvrende vægt i den

Læs mere

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Vitminer, minerler og foderværdi f græsmrksrter Kren Søegrd, Søren K. Jensen og Jko Sehested Det Jordrugsvidenskelige Fkultet, Arhus Universitet Smmendrg Med det formål t undersøge mulighederne for selvforsyning

Læs mere

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12

SLRTV Beretning 2009. Dagsorden side 2. Forslag til forretningsorden side 3. Politisk beretning side 4. Organisatorisk beretning side 12 Indhold Dgsorden side 2 Forslg til forretningsorden side 3 Politisk eretning side 4 Orgnistorisk eretning side 12 Vedtægter side 13 1 Dgsorden 1 Vlg f dirigent(er) og referent(er) 2 Godkendelse f forretningsorden

Læs mere

15 Købekraftpariteter

15 Købekraftpariteter 39 5 Køekrftpriteter 5. Grundlæggende informtion om indekset 5.. Nvn Køekrftpriteter. 5..2 Formål Køekrftpriteter (Purchsing Power Prities - PPP) nvendes til interntionle smmenligninger f fx BNP (ruttontionlproduktet)

Læs mere

Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune

Bæredygtige bygge- og anlægsprojekter i Næstved Kommune Bæredygtige bygge- og nlægsprojekter i Næstved Kommune Her finder du E Forord 3 Indledning og læsevejledning 5 Generelt om bæredygtig projektering 6-7 Påvirkning f kulturmiljøer 8-9 Mteriler 10-12 l 13

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

114 Matematiske Horisonter

114 Matematiske Horisonter 114 Mtemtiske Horisonter Mtemtik i medicinudvikling Af Ph.d-studerende Ann Helg Jónsdóttir, Ph.d-studerende Søren Klim, Ph.d-studerende Stig Mortensen og Professor Henrik Mdsen, DTU Informtik Hovedpinen

Læs mere

2 Plantegninger og geologiske snit med forureningsudbredelse

2 Plantegninger og geologiske snit med forureningsudbredelse 19. mrts 2018 Nott Test site. Forureningsudbredelse i jord og grundvnd Plntegninger og geologiske snit Projekt nr.: 22632 Dokument nr.12268661: Revision 1 Udrbejdet f Kontrolleret f KWE Godkendt f KWE

Læs mere

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún

DEN NY VERDEN vol. 37, nr. 1 International handel og vandel - WTO fra Marrakesh til Cancún Interntionl hndel og vndel - WTO fr Mrrkesh til Cncún DIIS - Københvn - 2004 1 Efter gennemførelsen f ftlen om tekstil og beklædning (ATC) Fr MFA til ATC Beklædningsindustrien hr spillet en fgørende rolle

Læs mere

Frist for afgørelse uger Ingen Aktiv hele livet

Frist for afgørelse uger Ingen Aktiv hele livet Sgsbehndlingsfrister 2019 Gmmel tekst mrkeret med rødt udgår, ny tekst mrkeret med grønt. Der er tilføjet bemærkninger til de enkelte ændringsforslg. Ansøgning/sg om Lov om socil pension Almindelig og

Læs mere

Forslag til lokalplan nr for et område til boligformål nord for Vestermarken i Odder 3. etape.

Forslag til lokalplan nr for et område til boligformål nord for Vestermarken i Odder 3. etape. Forslg til loklpln nr. 1113 for et område til boligformål nord for Vestermrken i Odder 3. etpe. Loklplnområdet Odder Byråd vedtog forslg til loklpln nr. 1113 den 13.12.2010. Forslget betyder t: Området,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage

Forslag til Natura 2000-handleplan Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Randbøl Hede og Klitter i Frederikshåb Plantage Natura 2000-område nr. 82 Habitatområde H71 Fuglebeskyttelsesområde F46 Titel: Handleplan for Randbøl Hede og

Læs mere

FORSVAR FOR NATUREN HEVRING SKYDETERRÆN DRIFTS- OG PLEJEPLAN

FORSVAR FOR NATUREN HEVRING SKYDETERRÆN DRIFTS- OG PLEJEPLAN FORSVAR FOR NATUREN HEVRING SKYDETERRÆN DRIFTS- OG PLEJEPLAN 2017-2031 2 HEVRING SKYDETERRÆN DRIFTS- OG PLEJEPLAN 2017-2031 3 KOLOFON Titel: Hevring Skyeterræn. Gokenelse: Vieirektør for Forsvrsministeriets

Læs mere

Der var ved indsigelsesfristens udløb indkommet følgende bemærkninger/indsigelser til planforslagene:

Der var ved indsigelsesfristens udløb indkommet følgende bemærkninger/indsigelser til planforslagene: Høringsnott vedrørende forslg til kommuneplntillæg nr. 16-02 og forslg til loklpln nr. 1110 Plejeenter Fællesskernes Hus (og nedrivning f det tidl. Ry Rådhus) Der vr ved indsigelsesfristens udlø indkommet

Læs mere

Kort om Potenssammenhænge

Kort om Potenssammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug

AIRCONDITIONANLÆG Til almindelig brug OWNER S MANUAL BRUGERVEJLEDNING AIRCONDITIONANLÆG Til lmindelig brug (SPLIT TYPE) DANSK DN Indendørs enhed RAS-07PKVP-E RAS-10PKVP-E RAS-13PKVP-E RAS-16PKVP-E RAS-18PKVP-E RAS-07PKVP-ND RAS-10PKVP-ND RAS-13PKVP-ND

Læs mere

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner

... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt

Læs mere

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1

AU, Inst. f. Plantebeskyttelse og Skadedyr Skadedyrlaboratoriet 1 Fgdg on skdeinsekter 14 jnur 2011 AARHUS UNIVERSITET Skdedyr i museer: biologi Lise Stengård Hnsen Arhus Universitet Skdedyrlbortoriet Institut for Plntebeskyttelse og Skdedyr Flkkebjerg, Dnmrk Præsenttion

Læs mere

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE I KARTOFLER MekniskUkrudt.doc Meknisk ukrudtsekæmpelse i Projektet MEKNISK UKRUDTSEKÆMPELSE I KRTOFLER FINNSIERET F KRTOFFELFGIFTSFONDEN Projektleder Krsten Rsmussen Dnmrks JordrugsForskning, fd. for Plnteeskyttelse

Læs mere