Kvalitetsrapport 2012 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler. Den 2. oktober 2012 Sagnummer 12/2412

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2012 (skoleåret 2011-12) Lejre Kommunes folkeskoler. Den 2. oktober 2012 Sagnummer 12/2412"

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2012 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler Den 2. oktober 2012 Sagnummer 12/2412

2 Indholdsfortegnelse 1. Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsen... side Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen... side Redegørelse for skolevæsnets udviklingsplan... Side Anbefalinger om mål og indsatsområder i side Bilag, nøgletal for Lejre Kommunes folkeskoler... side Udviklingsrapport for hver skole... side Udviklingsrapport Allerslev Skole... side Udviklingsrapport Bramsnæsvigskolen... Side Udviklingsrapport Hvalsø Skole... side Udviklingsrapport Kirke Hyllinge Skole... side Udviklingsrapport Kirke Saaby Skole... side Udviklingsrapport Osted Skole... Side Udviklingsrapport Trællerupskolen... side Udviklingsrapport Firkløverskolen... side

3 1 Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsen i Lejre Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport 1. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Kvalitetsrapporten skal i henhold til lovgivningen indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Der skal indgå en særskilt vurdering af særlige kommunalt besluttede indsatsområder, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Der stilles endvidere krav om angivelse af en række nøgletal for de enkelte skoler (se afsnit 1.4) samt krav om redegørelse for den pædagogiske udvikling herunder en beskrivelse af den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen, samarbejdet mellem skole og hjem, den specialpædagogiske indsats samt undervisningen i dansk som andetsprog. Udvalget for Børn & Ungdom godkendte den 6. marts 2012 nye rammer for kvalitetsrapporten, der indebærer, at kvalitetsrapporten fra og med 2012 i højere grad er et udviklings- og et evalueringsredskab til såvel eksternt som internt brug for skolerne. Rapporten rummer både en fakta-del og en udviklings- og evalueringsdel. Kvalitetsrapporten skal bruges som et mere dynamisk værktøj, der kan være med til at fokusere den enkelte skoles arbejde med opfyldelsen af de mål og visioner, der sættes for det fælles skolevæsen. Kvalitetsrapporten for 2012 (skoleåret ) er en tilpasset overgang til den nye ramme bl.a. på grund af at 3 skoler lukkes pr. ved skoleåret udgang. 1 Folkeskolelovens 40 a samt kvalitetsrapportbekendtgørelsen (Bek. nr. 162 af )

4 Kvalitetsrapporten består af to dele: 1. Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsnet Kvalitetsrapporten for det fælles skolevæsen har følgende afsnit 1.1 Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen 1.2 Redegørelse for skolevæsnets udviklingsplan (vision) med beskrivelse af de fælles mål og indsatsområder 1.3 Anbefalinger om mål og indsatsområder Nøgletal og oplysninger om rammerne for kommunens folkeskoler, så som hvilke klassetrin skolen udbyder, antal spor pr. klassetrin, antal elever m.v. 2. Udviklingsrapport for hver skole Udviklingsrapporten består for hver af skolerne af følgende afsnit: A: Om skolen 1. Om skolen generelt 2. Udvalgte nøgletal 3. Sammenfattende helhedsvurdering B: Skolens udviklingsplan 1. Fokusområder jf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten (blå) 1.1. Løbende evaluering af elevernes udbytte 1.2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 1.3. Skole-hjem samarbejde 1.4. Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse 1.5. Dansk som andet-sprog 2. Kommunale indsatsområder (grønne) 2.1. Fusionsinitiativer på sammenlægningsskoler 2.2. Implementering af vision på skoleområdet 2.3. Inklusion 2.4. Naturfag med bæredygtighed og økologi 3. Skolens egne indsats- og udviklingsområder (orange) Om udarbejdelsen af den enkelte skoles udviklingsrapport og udviklingsplan Kvalitetsrapporten er i år udarbejdet, så den kan bruges som både et internt og eksternt udviklingsværktøj. Arbejdsprocessen med kvalitetsrapporten skal såvel i det fælles skolevæsen som på den enkelte skole styrke fokuseringen i arbejdet. Det skal være et centralt værktøj, når der skal arbejdes med skolernes indsatsområder. Udviklingsplanerne er udarbejdet af skolerne. Processen har omfattet et møde mellem skolerne og skolechefen, hvor hver enkelt skoles udvikling er blevet drøftet. Processen er i år blevet gennemført indenfor ganske få måneder og i overgangen fra en skolestruktur til den nye skolestruktur. Det betyder at skolernes arbejde med udviklingsplanerne i skolernes interne fora er gennemført uden, at det har været muligt at gennemføre processerne med den ønskelige inddragelse af alle skolens par

5 ter. Når den kommende kvalitetsrapport skal udarbejdes vil arbejdet blive påbegyndt allerede i januar 2013, og det planlægges, at alle parter i skolen inddrages. Udviklingsplanerne er skolens ledelses opsummering og beskrivelse af, hvordan arbejdet med både de kommunale og skolens egne indsatsområder forløber. - og indsatsområder 1. Områder der skal indgå jf. kvalitetsrapportbekendtgørelsen (blå) Alle skoler skal beskrive deres arbejde med følgende temaer: Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningen Skole hjem samarbejdet Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Dansk som andetsprog Det er ikke et krav, at skolen skal have udviklingsindsatser på alle disse blå temaer. Nogle skoler har, andre har ikke. 2. Kommunale indsatsområder (grønne) Alle skoler skal have udviklingsindsatser på Lejre Kommunes indsatsområder: Fusionsinitiativer på sammenlægningsskolerne Implementeringen af visionen for skoleområdet Inklusion Naturfag med bæredygtighed og økologi Til disse indsatsområder, skal den enkelte skole beskrive, hvorledes skolen vil udvikle og fokusere skolens arbejde på netop disse områder. 3. Skolens egne indsatsområder (Orange) De enkelte skoler har herudover temaer, som skolen selv har valgt som indsatsområder (de orange). De udviklingsområder kan være tidligere valgte temaer, som skolen har arbejdet med over en overrække og fortsat har et særligt udviklingsfokus på, det kan også være helt nye fokusområder

6 1.1 Sammenfattende vurdering af det fælles skolevæsen Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau På baggrund af skolernes resultater og skolernes helhedsvurderinger, som de fremgår af de enkelte skolers udviklingsrapporter, vurderes det, at skolerne i Lejre Kommune arbejder med elevernes undervisning, så deres resultater ikke giver anledning til, at der skal iværksættes særlige handleplaner. I denne kvalitetsrapport er medtaget skolernes karaktergennemsnit for prøveterminen juni Ministeriet for børn og undervisning har i september 2012 endnu ikke offentliggjort resultaterne fra afgangsprøverne i 2012, hvorfor det ikke er muligt at læse landets skolers resultater. Imidlertid kan man læse skolernes resultater i forhold til skolens socioøkonomiske sammensætning for prøveterminen juni Ved at gennemgå alle skoler i Lejre Kommune med dette fokus fremgår det, at skolernes resultater ligger indenfor den statistiske margin, hvor skolen bør præstere ud fra den socioøkonomiske sammensætning af skolens elever. Ved en gennemgang af de enkelte skolers prøveresultaters udvikling fra 2011 til 2012 viser det sig, at skolernes bevæger sig, men dog ligger ret konstant, hvorfor det konkluderes, at skolerne igen i år ligger indenfor samme margin. Ud over de endelige prøveresultater fra 9. klasse foreligger skolernes egne test i dansk og matematik, og de landsdækkende nationale test. På skolerne bruges testresultaterne til at udvikle den faglige undervisning især i dansk og matematik. Testene bruges pædagogisk således at alle elever kan blive passende udfordret. Ud fra skolernes udviklingsplaner konkluderer Center for Skoletilbud følgende vedrørende de temaer, der skal indgå i kvalitetsrapporten i henhold til bekendtgørelsen: Den løbende evaluering Skolerne arbejder med fortsat brug og udvikling af elevplanerne. Elevplanerne bruges løbende hen over skoleåret, og indgår som en naturlig del af skole/hjem samarbejdet. På et par skoler fremhæves, at de har brug for mere systematiske evalueringsredskaber i forhold til elever med særlige behov. En skole arbejder meget skolens evalueringskultur og arbejder med portfolio metoden på alle klassetrin. Alle skoler udnytter forskellige redskaber og metoder i den løbende evaluering, således at elevernes udvikling ikke kun evalueres ud fra f.eks. faglige resultater. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Skolerne arbejder alle efter principper for forældresamarbejdet fastlagt i den enkelte skolebestyrelse. På alle skoler indgår klasseforældremøder, skole/hjem samtaler samt et eller flere sociale arrangementer hvert år som væsentlige elementer i skole/hjemsamarbejdet. På et par skoler har man et særligt fokus på udvikling af skole/hjem samarbejdet. På de skoler har man fokus på, hvordan skole/hjem samarbejdet kan differentieres, således at mødet mellem skole og hjem bidrager bedst muligt til en positiv udvikling for barnets skolegang. Der arbejdes på, at tydeliggøre hvor vigtigt samarbejdet er for barnets trivsel i skolen, og herunder hvor væsentligt det er gensidigt at udtrykke forventningerne til samarbejdet

7 Den specialpædagogiske bistand herunder holddannelse m.v. Skolerne har stor opmærksomhed på den specialpædagogiske bistand skolen tilbyder igennem almindelig specialundervisning og forebyggende specialundervisning i form af "tidlig læsehjælp / læseløft" til børn, der har svært ved at knække læsekoden. Den forebyggende indsats foregår som forskellige foranstaltninger så som 2 - lærerordning i indskolingen, undervisning i kortere eller længere perioder på små hold. Der ud over arbejder skolerne med forskellige AKT indsatser (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og IT støttet undervisning (også kaldet IT-rygsæk). På alle skoler har man fokus på at udvikle skolen så undervisningsdifferentiering og f.eks. holdundervisning er med til at give muligheden for inklusion af alle elever i skolen. Det er ikke alle skoler, der beskriver særlige indsatsaktiviteter under det specialpædagogiske tema, men alle skoler arbejder allerede i dette skoleår med udvikling af relaterede temaer, der fører til større inklusion. Undervisningen i dansk som andetsprog Undervisningen i dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov. Denne undervisning foregår dels som undervisning på små hold, dels som støtte i klassen og som individuel undervisning. Omfanget af denne undervisning varierer fra elev til elev. Elever, der ikke taler eller forstår dansk er i skoleåret 2010/11 blevet tilbudt undervisning på Hvalsø Skole i skolens 2-sprogscenter. Elevfravær Der er i skolernes helhedsvurderinger stor opmærksomhed på elevernes framvær. På flere skoler, har der været iværksat særlige indsatser for at nedbringe fraværet. Skoler med særlige indsatser fremhæver, at deres indsats har nedbragt fraværet, hvilket er meget positivt for elevernes læring og trivsel i skolen. De ulovlige fravær udgør mellem 0% og 1,4% med et vægtet gennemsnit på 0,4%. I tilfælde af gentagne forsømmelse uden lovlig grund samarbejder skolerne med elevens forældre, sagsbehandlere og f.eks. UU-vejledere for at få genoptaget en almindelig skolegang. Klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Det kan endelig oplyses, at der har været 1 klage til klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Denne klage er endnu ikke færdigbehandlet i Klagenævnet

8 1.2 Redegørelse for skolevæsnets udviklingsplan (vision) med beskrivelse af de fælles mål og indsatsområder Rammer for skolernes virksomhed De enkelte skoler (skolebestyrelser og skoleledere) skal i skoleåret prioritere skolens samlede ressourcer indenfor rammerne af det tildelte budget og herunder tilgodese følgende krav: (jf. beslutning i Udvalget for Børn & Ungdom den 10. april 2012) At skolens elever som minimum modtager undervisning i et timetal svarende til undervisningsministeriets vejledende timetal (dog 25 ugentlige lektioner i klasse). At skolen giver specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Skolen tilføres dog særlige budgetmidler hvis der på skolens undervises elever, hvis udvikling stiller krav om vidtgående hensyntagen eller støtte jf. folkeskolelovens 20 stk. 2. At der etableres 2-voksen ordninger i alle klasser, hvor pædagoger fra skolens SFO samarbejder med lærerne i undervisningen i et omfang svarende til mindst 200 årlige lektioner pr. klasse. At skolen udarbejder en udviklingsplan og følger den. Planen udarbejdes i henhold til kommunens overordnede beslutninger om vision, mål og indsatsområder. At Folkeskolelovens øvrige bestemmelser efterleves og overholdes. At SFO ugentlige åbningstid som minimum er 35 timer i klasse, 25½ time i klasse og 15 timer for klasse. Åbningstiden udregnes som et gennemsnit af åbningstiden i uger, hvor der er undervisning, og uger, hvor der i henhold til skolernes ferieplan ikke undervises. At SFO på dage, hvor der er undervisning, er åbent om morgenen inden undervisningen starter. At indskrive og undervise alle de elever til børnehaveklasserne, der har søgt skolen efter reglerne om frit skolevalg. Der tages her ikke hensyn til styrelsesvedtægtens regel om ikke at tage elever ind fra andre skoledistrikter hvis klassekvotienten er større end 24. I skoleåret tildeles skolerne særlige ressourcer fra det råderum, der skabes ved implementeringen af skoleplanen. Ressourcerne tildeles skolerne så de kan prioritere en særlig indsats på skolen til: Sammenlægningsprocesser på de skoler, der sammenlægges fra den 1. august Herunder ressourcer til både flytning og fusionsinitiativer, der faciliteter kultur - sammenlægningen af to skoler. Implementering af visionen for skoleområdet Initiativer, der understøtter egentlig uddannelse omkring inklusion Efteruddannelse i øvrigt

9 Visionen Suveræne skoler i Lejre Kommune Visionen Suveræne skoler i Lejre Kommune (som forventes vedtaget af Kommunalbestyrelsen i slutningen af oktober 2012) danner sammen med lov om folkeskolens bestemmelser grundlaget for skolernes virksomhed. Visionen er rammesættende for de initiativer, der skal prioriteres, og som skal have et særligt fokus på skolerne i de nærmeste år. Visionen er derfor være grundlaget for de mange initiativer, der skal tages i forlængelse af vedtagelsen af skoleplanen. Visionen beskrives i følgende temaer: berigende fællesskaber skaber grundlaget for læring og overskud. en inkluderende folkeskole ambitiøs og meningsfuld læring udfordring af de ældste elever digitale frontløbere sundhed kompetente og ambitiøse ansatte fleksible og inspirerende læringsmiljøer et stærkt fællesskab med forældrene skolen herfra min verden går Visionen skal kunne ses og mærkes i alle Lejre Kommunes Skoler. Nogle indsatsområder vil blive fælles indsatsområder for alle skoler i kommunen, nogle vil blive udvalgt på den enkelte skole

10 1.3 Anbefalinger om mål og indsatsområder 2013 Det er første år med en kvalitetsrapport, der inddrager både dokumentation for det samlede skolevæsen og de enkelte skolers udviklingsrapporter. Udviklingsrapporterne indeholder både skolens tilbageblik og refleksion over resultaterne i året, der er gået, og en beskrivelse af skolens planlagte indsatsområder for det skoleår, der er i gang. I kvalitetsrapporten for det fælles skolevæsen, ser man som i skolernes planer, både bagud og fremad. På baggrund af, at det er første gang, at kvalitetsrapporten har denne form indgår evaluering af kommunens indsatsområder ikke i rapporten. De indsatsområder, der beskrives som kommunale indsatsområder er valgt før visionen blev besluttet, og under hensyntagen til den igangværende implementering af den nye skoleplan. Indsatsen er igangsat i skoleåret Kvalitetsrapporten er skrevet i et overgangsår mellem to skolestrukturer, og i et år, hvor Lejre Kommune samtidig har taget stilling til en fælles Vision for det fælles skolevæsen. Ud fra Visionen på skoleområdet og de kommunale fokusområder, der arbejdes med generelt i Lejre Kommune skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til indsatsområderne på folkeskolerne i skoleåret I Lejre Kommune er der blandt flere overordnede temaer et særligt kommunalt fokus på: Inklusion, digitalisering og økologi. På baggrund af Lejre Kommunes fokus på de tre centrale temaer: Inklusion, digitalisering og økologi, Visionen for det fælles skolevæsen og Center for Skoletilbuds samlede helhedsvurdering af skolerne i Lejre Kommune, anbefaler Center for Skoletilbud, at følgende temaer fra visionen prioriteres i skoleåret : En inkluderende folkeskole Ambitiøs og meningsfuld læring. Specielt fokus på naturfag, økologi og bæredygtighed Digitale frontløbere Sundhed. Fokus på bevægelse herunder svømmeundervisning Center for Skoletilbud anbefaler endvidere, at rammerne for skolernes undervisning fastholdes uændret i hele 2013, som de er beskrevet i afsnit 1.2 Når Kommunalbestyrelsen har besluttet indsatsområderne for det fælles skolevæsen, vil Center for Skoletilbud i samarbejde med skolerne beskrive planerne for de enkelte indsatsområder. Skolerne vil i forlængelse heraf udarbejde deres udviklingsplaner, så de arbejder på at nå visionen og at planerne kan gennemføres. Indsatsområderne vil næste år indgå i skolernes udviklingsrapporter, hvor der også vil indgå en evaluering af dette års indsatsområder. Center for Skoletilbud vil allerede i januar 2013 igangsætte en proces, der skal kvalificere centrets arbejde med udviklingsplanerne og de fælles kommunale indsatsområder. Det forventes, at kvalificeringen af arbejdet vil foregå i et samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, EVA

11 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen 1.4. Bilag Nøgletal for Lejre Kommunes folkeskoler (fakta-del) 1. Rammebetingelser Klassetrin klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Spor i gennemsnit 2,4 1,8 1,0 3,1 2,4 1,9 1,0 1,0 1,0 1,7 Antal elever ( ) Antal elever der modtager specialpæd. bistand Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Elever i SFO i forhold til samlede antal elever fordelt på : klasse klasse klasse 98% 98% 31% % 96% 56% % 72% 56% 98% 94% 73% % % 70% % 73% 32% % 79% % % 83% 27% % 87% % 99% 81% 11% Gennemsnitlig udgift pr. elev* Ressourcer afsat til spec. pæd. bistand (alm. spec. uv., ugtl. lektioner)

12 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Ressourcer afsat til uv i dansk som andet sprog (ugtl. lektioner) Antal elever pr. klasse 21,7 19,8 16,0 22,3 17,8 18,9 13,9 20,2 16,4 18,5 Antal elever pr. lærer 14,9 13,0 11,0 14,4 11,9 13, ,3 13,3 Elevfravær (dage pr. elev) 9,6 16,5 7,4 11,8 12,0 9,0 11,9 11,2 13,6 7,8 - heraf fravær pga. sygdom ol. (dage pr. elev) 6,5 10,1 4,2 7,0 7,2 5,9 6,3 7,0 8,0 5,4 - heraf fravær med skolelederens tilladelse. (dage pr. elev) 3,1 4,2 3,2 3,6 4,0 2,2 5,1 4,0 4,1 1,8 - heraf ulovligt fravær. (dage pr. elev) 0,0 2,2 0,0 1,0 0,8 0,9 0,5 0,2 1,5 0,6 Antal elever pr. computer (ca. 30 % af PC erne er ældre end 5 år) 3,9 4,0 3,7 3,9 3,8 4,1 2,8 3,4 4,3 4,0 Afholdte udgifter til uv.midler pr. elev (i kr.) Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 38,1% 37,9% 36,7% 38,1% 36,9% 35,3% 38,4% 37,5% 34,1% 37,7% Planlagt timer jf. 16 (pr. kl.) Gennemførte planlagte timer i % 92,5% 78,7% 96,8% 90,9% 92,5% 84,1% 93,5% 90,4% 88,3% 94,2%

13 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse/ i % 76% 95% % % % 77% 85% 73% 33 Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med liniefag i dansk som andet sprog - i % - - 0% 50% % 0 Ressourcer anvendt til efteruddannelse (i kr.) Overgangsfrekvens til ungdomsudd. i% UU Roskilde - Lejre Kommune har opgjort, at eleverne i 9.klasse fra Lejre Kommune har valgt følgende for skoleåret : 10. klasse på efterskole, grundskole mm. 50,8% Tekniske Skoler 7,5% HHX..7,0% HTX 4,6% STX.27,4% Andre aktiviteter.2,7% (der foreligger kun data for Lejre Kommune som helhed)

14 Allerslev Skole Bramsnæsvig-skolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen 2. Undervisning planlagt gennemført af lærere med liniefag (i %) Dansk Mat Engelsk Fysik Historie Geografi Biologi Tysk 71 - Billedk Idræt Fransk Hjemkund Håndarb Kristendom Musik Natur/teknik Samfund Sløjd

15 3. Testresultater læsning 2. klasse I2. klasse testes eleverne med OS120. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A meget hurtige læsere B middel læsere C langsomme læsere 1 sikre læsere under 10% fejl 2 over 10% fejl, flest fejllæsninger 3 over 10% fejl, flest oversprungne opgaver Kategorier %-del lokalt A1 B1 C1 B2 B3 C2 C3 Allerslev skole* Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen %-del landsgennemsnit * Test foretaget i oktober

16 4. Testresultater læsning 4. klasse I 4. klasse testes eleverne med SL40. I denne test bedømmes eleverne efter hastighed og fejltyper: A læsningen er sikker og hurtig, umiddelbar læsning og forståelse, under 10% fejl B læsningen er sikker men der forekommer afbrudt sætningslæsning, under 10% fejl C læsningen er langsom og eleven bruger megen tid på at læse og forståelse af det læste, under 10% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. D læsningen hurtig, men ikke sikker, mellem 10% og 20% fejl. Kan være opmærksomhedskrævende. E læsningen er langsom og usikker, mellem 10% og 20% fejl. Opmærksomhedskrævende. F læsningen er ustruktureret, hurtig og diffus, der gættes ud fra enkeltord, over 20% fejl. Klart opmærksomhedskrævende. Kategorier %-del lokalt A B C D E F Allerslev skole* Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen %-del landsgennemsnit * Test foretaget i december

17 5. Testresultater matematik i 6. klasse MAT6 er en diagnosticerende prøve udarbejdet af Hogrefe Psykologisk Forlag. Prøven gennemføres på skolen i april / maj måned. Prøven er lærebogsuafhængig og tester i forhold til trinmålene for 6. klasse. Prøven indeholder 158 opgaver, og eleverne gives den nødvendige tid. Det samlede antal fejl udløser en C-værdi, der forstås således: C0-C2 Tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder C3 Usikkert indlært C4 Standpunktet er under middel C5 Standpunktet er middel C6 Standpunktet er over middel C7-C10 Stoffet er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinet Kategorier %-del lokalt Allerslev skole Bramsnæsvigskolen Glim Skole Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Kirke Sonnerup Skole Osted Skole Sæby-Gershøj Skole Trællerupskolen Standardisering

18 6. Karakter ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse maj-juni 2012 Fag Dansk - læsning Dansk - retskrivning Dansk - skriftlig Dansk - orden Dansk - mundtlig Matematik - færdighed Matematik - problem Engelsk - skriftlig Engelsk - mundtlig Tysk - mundtlig Tysk - skriftlige Fransk - mundtlig Fysik - mundtlig Historie - mundtlig Samtidsfag - Mundtlig Kristendomskundskab Mundtlig Biologi - Mundtlig Biologi - Skriftlig Geografi - mundtlig Geografi Skriftlig Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen 7,38 5,71 5,39 5,82 7, ,53 8,23 5,63 5,02 5,55 6, ,37 6,93 7,39 5,12 6,34 5, ,47 5,61 6,48 4,81 6,14 6, ,42 8,07 6,56 7,23 7,02 8, ,05 8,90 6,00 7,31 6,48 7, ,68 8,13 5,66 6,09 4,82 6, ,95 8,55-6,79 6,06 7,27-8,23 9,18 7,77 7,43 7, ,84-5,88-5, , ,25 7,24 6,98 7,11 7, ,89 7,39-7, ,31-8,31-8,24 5, , ,43 8, , , ,81 6, , ,

19 7. Antal elever i specialtilbud i klasse Elevtal pr Specialklasser og specialskoler i Lejre Kommune Specialklasser og specialskoler i andre Kommuner Landsdækkende specialskoler Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder

20 2 Udviklingsrapport for hver skole Udviklingsplanerne er udarbejdet af skolerne. Processen har omfattet et møde mellem skolerne og Center for Skoletilbud, skolechefen, hvor hver enkelt skoles udvikling er blevet drøftet. Processen er i år blevet gennemført indenfor ganske få måneder og i overgangen fra en skolestruktur til den nye skolestruktur. Det betyder at skolernes arbejde med udviklingsplanerne i skolernes interne fora er gennemført uden, at det har været muligt at gennemføre processerne med den ønskelige inddragelse af skolens parter. Når den kommende kvalitetsrapport skal udarbejdes vil arbejdet blive påbegyndt allerede i januar 2013, og det forventes, at det bliver muligt at inddrage alle parter i skolen langt bedre. Udviklingsplanerne er skolens ledelses opsummering og beskrivelse af, hvordan arbejdet med både de kommunale og skolens egne indsatsområder forløber. Udviklingsrapport for hver skole Udviklingsrapporten består for hver af skolerne af følgende afsnit: A: Om skolen 1. Om skolen generelt 2. Udvalgte nøgletal 3. Sammenfattende helhedsvurdering B: Skolens udviklingsplan 1. Fokusområder jf. bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten (blå) 1.1. Løbende evaluering af elevernes udbytte 1.2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 1.3. Skole-hjem samarbejde 1.4. Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse 1.5. Dansk som andet-sprog 2. Kommunale indsatsområder (grønne) 2.1. Fusionsinitiativer på sammenlægningsskoler 2.2. Implementering af vision på skoleområdet 2.3. Inklusion 2.4. Naturfag med bæredygtighed og økologi 3. Skolens egne indsats- og udviklingsområder (orange)

21 Udviklingsrapport Allerslev Skole

22 A: Om skolen A.1 Om Allerslev Skole generelt Om skolen generelt Allerslev Skole befinder sig midt i en forandringsproces. I skoleåret 2011/2012 kom en stor del af skolens arbejde til at handle om den forestående sammenlægning med Glim skole. Det betød aktiviteter, der forberedte såvel elever som lærere på, at de to skoler skulle flytte sammen. I efteråret 2011 planlagde de to skoler at holde en fælles emneuge i børnekulturugen Kram Kamelen. Emnet var Historie orkanen. Glim Skole flyttede ind på Allerslev Skole og alle elever deltog i blandede grupper. Det hele kulminerede i et åbent hus arrangement, hvor forældre fra begge skoler kunne komme, og opleve deres børn fortælle egne historier. Ugen var en succes, og gav os en kick-start i sammenlægningsprocessen. I hele skoleåret var der aktiviteter på kryds og tværs af klasserne. Personalet samarbejdede i lokaludvalg, pædagogisk udviklingsgruppe, og de to skolebestyrelser mødtes jævnligt. I foråret 2012 gennemførte vi en vanskelig proces, og dannede nye klasser på alle årgange fra kl. Alle pædagoger og lærere deltog i et fælles pædagogisk arrangement, hvor vi fik lejlighed til at tale om vores forventninger til det forestående, samt at lære hinanden bedre at kende. I den sidste uge inden sommerferien flyttede Glim Skole ind, og eleverne fik lejlighed til at være sammen i gamle og nye klasser inden de skulle have ferie. Sideløbende med denne proces arbejdede skoleledelsen, center for skoletilbud og medarbejdere sammen med arkitektfirmaet White, for at finde optimale løsninger på ombygning og tilbygning i den forestående udvidelse af Allerslev Skole, og flytningen af SFO Linden til Allerslev Skole. I skoleåret 2012/2013 vil Allerslev Skoles fokusområder hovedsagelig handle om at fuldende sammenlægningen, samt at håndtere den vanskelige situation, der opstår, når man bygger til og om på de bygninger, man driver skole i. Målet er at kombinere det bedste af begge skolekulturer gennem arbejde med teamsamarbejdet på årgangene og i afdelingerne, udarbejdelse af et tilrettet værdigrundlag en ny praksis. Et pædagogisk rådsmøde og en pædagogisk weekend med deltagelse af samtlige medarbejdere kommer til at danne rammen om den proces, der skal sikre, at vi går ud af skoleåret, som en ny skole i nye rammer med nye rammer for et udvidet samarbejde med SFO en

23 2009/ / /12 A.2 Allerslev Skoles nøgletal Udvalgte nøgletal Antal elever (i normalklasser) Antal klasser (normaklasser) Klassekvotient 21,3 21,8 21,7 Antal elever pr. lærer 15,3 17,6 14,9 % undervisningstid pr. lærer 41,8 44,1 38,1 Andel usikre læsere 2. klasse (i %) Andel usikre læsere 4. klasse (i %) Andel usikkert indlært matematik 6. kl. (i %) Antal elever i 9. klasse (5.9 i skoleåret) Karaktergennemsnit: - Dansk læsning 8,38 7,55 7,38 - Dansk retskrivning 8,57 7,74 8,23 - Dansk skriftlig 7,83 7,98 6,93 - Dansk mundtlig 8,72 8,26 8,07 - Matematik færdighed 8,90 8,17 8,90 - Matematik problem 8,63 7,76 8,13 - Engelsk mundtlig 9,26 8,24 8,23 - Fysik / Kemi mundtlig 7,44 6,76 7,25 Elevfravær, dage, pr. elev: - I alt - Sygdom - Lovligt - Ulovligt Liniefagsdækning ( i %) - Dansk - Matematik - Engelsk - Fysik SFO- andel (i %) klasse klasse klasse ,2 9,4 2,6 0, ,6 6,5 3,1 0, Antal elever pr. computer 14 9,4 3,9-23 -

24 A.3 Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af nøgletal Det er lykkedes os at nedbringe elevfraværet med ca. 20%, det skyldes dels en løbende skole/hjem dialog og dels afgang af et par 9. klasses elever med meget fravær. Vi har et højt ressourceforbrug på efteruddannelse. Det skyldes planlagte seminarer og konsulentbistand i sammenlægning af Allerslev- og Glim skoler, samt en nødvendig opkvalificering i form af linjefag til 2 lærere i hhv. dansk og fysik/kemi. Vurdering af faglige resultater Vurdering af hidtidige udviklingsresultater Vurdering af mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Vi ligger stadig pænt over landsgennemsnittet i forhold til folkeskolens afgangsprøver og nationale test, en tilgang af elever i overbygningen med forskellige former for vanskeligheder i forhold til skolegangen har dog påvirket resultaterne i nedadgående retning. Testresultaterne for matematik 6. klasse og læsning 4. klasse viser at skolen ligger langt over landsgennemsnittet. I læsning 2. klasse placerer vi og på landsgennemsnittet. Det skyldes, at vi med baggrund i tidlig indsats overfor svage elever vælger at foretage testen ½ år før andre skoler. IT integration i undervisningen: Skolen har lavet en 3-årig investeringsplan, som betyder, at vi pr. august 2012 har interaktive tavler i alle klasselokaler og i langt de fleste faglokaler. Kursusvirksomheden i den forbindelse blev sat lidt på stand-by i det forgangne skoleår pga. en omlægning af ressourcer til sammenlægningsinitiativer. Det gælder også for arbejdet omkring de tværgående fagteam og værdiarbejdet, hvor skolens fokus specielt i foråret har været rettet på sammenlægningen. Vores anti-mobbe strategi kombineret med venskabsklasseordningen har fungeret fint i det forgangne skoleår, der er behov for at sætte dette område på dagsordenen næste skoleår, for at skabe en fælles forståelse for dette arbejde i den sammenlagte skole. Allerslev SFO har haft meget fokus på den kommende skolefusion med Glim Skole. På personaledelen har der været oprettet en fusionsgruppe, der har talt om værdier, planlagt fælles arrangementer, flytning og det kommende byggeri. Der har været jobbytte, hvor flere medarbejdere har været på tre dages jobpraktik. Lindens personale har været på Glim og omvendt. Vi har holdt uge 45 Kram Kamelen sammen i Lindens lokaler og afholdt en stor legedag med instruktører fra DGI på en af skolens lukkedage. De tiltag, vi har gjort, har været ud fra de erfaringer og succeser vi har i fusionen imellem Lageret og Linden. Linden har igennem en årrække haft fokus på modtagelse og overgang fra børnehave for de nye 0.kl. Her har vores årlige brugerundersøgelse været en stor hjælp til at professionalisere samarbejdet med forældre, undervisning og børnehaver. Vi har hvert år pædagoger på besøg i alle børnehaver, og afholdt en stor fælles første skoledag med undervisningen, hvor børn og forældre sammen går i skole og SFO. Lektiestøtte er et område, vi har arbejdet bevidst med i flere år. Vi har et specielt oprettet lokale kaldet Guf en efter skolens vision. Glæde udvikling og fælleskab. Guf en er igennem årene udviklet til et rum indrettet efter de mange intelligenser og læringsstille. Der er en fast tilknyttet voksen, der varetager fordybelse, eksperimentere og gentagelse af temaer og lektier

25 For at udvikle og målrette Lindens arbejde med krop, bevægelse og sundhed har vi haft flere personaler på kursus i samarbejde med Glim SFO og deres idrætscertificering. Både i brugen af vores gymnastiksal og på vores udedag om mandagen, er der sket en mærkbar ændring i arbejdet af kropsbevidsthed og legens betydning. I Lindens cafe værksted har menuen fået et mere sundt indhold, og børnene har haft endnu større medindflydelse og medansvar for udbuddet og tilberedelsen. I arbejdet med børn med særlige behov har vi gennem vores lange udviklingsforløb, om anerkendende og narrativ pædagogik med ekstern konsulent Steen Kristensen, ændret den pædagogiske praksis hen imod en langt større fokusering på børnenes ressourcer og kompetencer. Der er løbende kommet et tættere samarbejde imellem klasselærer og primærpædagog. Der har været afholdt jævnlige møder PPR psykolog og SFO-leder. I hele vores praksis og udvikling af lokaler og legepladser har vi bevidst fokus på legen, kreativiteten og fordybelsen som grundstenen i det fritidspædagogiske arbejde. Lageret Igennem de sidste par år er der blevet arbejdet med en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer bl.a. i konflikthåndtering, og indsigten i de forskellige aldersgruppers behov og udfordringer. Der er blevet stillet skarpt på det særegen i ungdomsklubarbejde. Lageret har deltaget i flere af kommunes fællesarrangementer, herunder Summerdance, og har været fast deltager ved Open Night arrangementer afholdt af lokale forældre for børn og unge. Vi har op startet et tættere samarbejde med Ungdomsskolen. Effekten af disse tiltag har været en større sammenhæng imellem undervisningen og Lageret, samt et langt bedre forældresamarbejde

26 B: Allerslev Skoles udviklingsplan 2012 B.1.1 Løbende evaluering af elevernes udbytte Problemstilling Resultater for Den løbende evaluering foregår dels gennem dialog mellem læreren og den enkelte elev i undervisningen og dels gennem respons og dialog i forbindelse med skriftlige arbejder og lærerens egne tests. Udover dette evalueres der ved lærer/elev-samtaler som oplæg til elevplanen. Elevplanen udarbejdes af klassens lærere. Elevplanen udleveres 2 gange årligt forud for skole/hjem samtalerne og danner baggrund for samtalerne. Elevplanen, som udleveres i årets sidste skole/hjem samtale er en revideret udgave af den første ElevIntra anvendes i stigende grad til den løbende evaluering. Udvikling af elevsamtaler og struktureret vidensopsamling om den enkelte elev. Grundlag for udviklingsprocessen af evalueringskul turen på skolen Skolens elevplansudvalg er initiativtagere til at der i pædagogisk udviklings udvalg og på afdelings møderne bliver drøftet udformning af skabeloner for elevplaner og handleplaner Der har været fokus på udviklingsprocessen af elevsamtaler og udarbejdelsen handleplaner Fokus på elev inddragelse i opstilling af handleplan og læringsmål. Udvikling af evalueringsværktøj for planlægning af undervisningen

27 B.1.2 Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Problemstilling Resultater for Elevens inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen sker indenfor de faglige rammer som læreren fastlægger. Det kan dreje sig om årsplaner, valg af emneområder, aktiviteter, litteratur, arbejdsformer, fremlæggelsesmåder samt andre områder hvor elevinddragelse er relevant. Elevernes motivation og forståelse for deres egen skolegang og læring kan styrkes ved en øget indsigt i de faglige mål og medinddragelse i planlægningen af undervisningen. Se problemstilling Elevrådet drøfter medinddragelse og formulerer ønsker i den forbindelse. I de enkelte klasser lægges op til øget dialog omkring undervisningen. Arbejde i PUG og de tre afdelinger med henblik på øget fokus på dialog mellem lærere og elever i de enkelte klasser i forhold til års- og aktivitetsplaner. Eleverne kender de faglige mål, og er engagerede medspillere i undervisningen. Det gælder bl.a. ved udarbejdelse års- og aktivitetsplaner, undervisningens organisering og valg emner og fremlæggelsesmåder

28 B.1.3 Skole-hjem samarbejde Problemstilling Resultater for Der afholdes 1-2 forældremøder pr. år i hver klasse. Der er oftest 2 årlige skole/hjem samtaler pr. klasse. Forældreintra spiller en central rolle i kommunikationen mellem skole og hjem. AKT lærerne foretager både individuelle- og gruppesamtaler med henblik på trivsel for den enkelte og klassen, dette sker i samarbejde med klasselærere, SFO, Lager og forældre. I nogle tilfælde bliver der afholdt særlige gruppeforældremøder for at sikre forståelse og opbakning fra hjemmene. I lærernes nye arbejdstidsaftale har det været oplagt at eksperimentere med fleksibiliteten i skole/hjem-samtalerne. Ønsket om at udvikle på formen skal ses i lyset af, at der lægges op til, at lærerne i meget højere grad end tidligere disponerer deres arbejdstid, så der differentieres på såvel undervisning, som samarbejdet med forældrene. Der planlægges med forskellige arrangementer på årgangene og i afdelingerne. Efterfølgende evalueres der i pædagogisk udviklingsgruppe, og i skolebestyrelsen. De nye skole/hjem arrangementer skal finde deres form, så både forældre og elever føler sig tilgodeset, samtidig med at ressourcerne anvendes differentieret. Tanken er at det bliver kvaliteten fremfor kvantiteten, der bliver styrende for niveauet af samarbejdet

29 B.1.4 Specialpædagogisk bistand herunder holddannelse Problemstilling Resultater for Den specialpædagogiske bistand er organiseret via konferencer og møder, hvor specialundervisningslærere, skolepsykolog og skolens ledelse deltager. Hovedparten af det specialpædagogiske arbejde foregår i klasserne. Derudover er der iværksat specialpædagogiske forløb udenfor klassen i skoletiden, Der gennemføres holdopdelt stavekursus på mellemtrinnet klassetrin. Alle elever testes før- og efter kurset ved en diagnostisk staveprøve, derefter inddeles der i hold efter niveau. Forskellige læringsstile anvendes. Elever med særlige behov tilgodeses på specielle hold. Holddeling anvendes også i begrænset omfang, hvor faglokalernes størrelse og indretning skønnes at have stor indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen, eller hvor andre pædagogiske hensyn er nødvendige. Ved ændring af folkeskoleloven vedr spec.uv skal der tages stilling til organiseringen af den forebyggende indsats. Dette skal foregå både lokalt og kommunalt Vigtigheden af at lovens intentioner og de forandringer den lægger op til drøftes grundigt, således at der skabes klarhed over hvordan opgaverne skal løses fremover. Ligeledes at leve op til kommunens vision på området. Et koordineret samarbejde arbejde fra det kommunale plan og til det lokale. Det er prioriteret meget højt, at en stor del af ressource lærerne er tildelt kurser i dette skoleår. Der arbejdes målrettet på at oprette skolens kompetence center, hvor ressource personer med relevant uddannelse kan inddrages i vurdering af for eleverne og varetage støtten og sparring med lærerne. Desuden få fastlagt en procedure for tildeling af støtte og handleplan for den enkelte elev/klasse. Ressourcelærere på kurser Kvalificeret faglig vurdering af hvordan den enkelte elev under støttes bedst muligt B.1.5 Dansk som andet-sprog Vi har ikke det tilbud

30 B.2.1 Fusionsinitiativer på sammenlægningsskoler Problemstilling Resultater for Ved en grundig proces er der i foråret dannet nye klasser fra kl. Lærerteamene er blandet på stort set alle årgange. SFO personalet har fundet sammen i nye samarbejds - strukturer. Flytteprocessen er foregået smertefrit. Der er bred opbakning i forældregruppen I mødet mellem den lille skole og den store skole er det nødvendigt for alle parter, at lægge vi plejer på hylden, og indtage en inviterende, nysgerrig holdning til hinanden. For alle er det en forandringsproces, der kræver omstillingsparathed. For at understøtte den store indsats, der blev gjort i det foregående skoleår, fastholdes opmærksomheden på at skabe det bedste fælles af de to skolekulturer. Med et pædagogisk rådsmøde og en efterfølgende pæd. weekend, hvor hele personalet deltager søger vi at styrke den fortsatte fusionsproces. Indholdet kommer til at handle om det grundlæggende samarbejde på Allerslev Skole og SFO både i forhold til årgangsteam og faglige team. Vi arbejder på en afklaring af den ny fælles skolekultur, og et justeret Værdigrundlag inden Allerslev Skole og SFO flytter sammen i skoleåret 13/14. Målet er at alle ansatte, lærere pædagoger og elever føler sig trygge i en skole, en arbejdsplads, de selv har været med til at formulere grundlaget for. B.2.2 Implementering af vision for skoleområdet Problemstilling I øjeblikket afventes høring og endelig behandling i kommunalbestyrelsen. Hvordan indarbejde en ny vision for skoleområdet oveni en fusion og byggeproces? Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem skolens egne projekter og kommunens vision på skoleåmrådet. På lærermøde, personalemøde, pædagogisk rådsmøde samt skolebestyrelsesmøde gennemgås visionen. Der tages afsæt i de temaer, hvor de indsatser vi gør i forvejen møder intentionerne i visionen, og der planlægges fremadrettet. Resultater for Allerslev Skole arbejder for at indarbejde skolevisionens delområder i vores målsætning for arbejdet i skole og SFO. På sigt forventer vi at en øget målrettethed vil betyde bedre anvendelse af ressourcerne, og en klarere fornemmelse for, hvilken vej vi bevæger os for alle interessenter

31 B.2.3 Inklusion Formaliseret samarbejde med børnehaverne om overlevering af børnene til skole og SFO. Det har høj prioritet at specialundervisningslærere har timer til tidlig indsats i 1. og 2. kl., og at AKT lærere har timer til udskolings elever Problemstilling Resultater for Der skal skabes en fælles forståelses ramme af hvad der forstås ved den inkluderende skole og hvordan den kan udvikles Kvalificering af lærernes viden om inklusion. Fælles forståelse og indsats på skole og kommunalt plan. Arbejde med kommunens vision på området både ved de planlagte kommunale temadage og skolens arbejde i pædagogisk udviklings gruppe. Opbygning af kompetence center med ressourcelærere. Desuden opmærksomhed på hvordan der kan skabes fleksible læringsrum, der tilgodeses elevernes forskellige læringsmåder Der er oparbejdet en fælles forståelse og viden om inklusion, og ressource personerne i kompetencecentret er tovholdere i inklusionsprocessen på skolen Udvikle en skole,som er endnu bedre til at skabe inkluderende fællesskaber

32 B.2.4 Naturfag med bæredygtighed og økologi Problemstilling To lærere og en pædagog er udvalgt til at være tovholdere. Hvordan kan vi indarbejde kommunens nye intentioner i vores nuværende praksis? Vi ønsker at styrke elevernes viden i forhold til bæredygtighed og økologi. Der sættes fokus på emnet i de tværgående faglige teams. Små konkrete faglige projekter startes op f.eks. regnvandsopsamling, fokus på vedvarende energi i den forestående etablering af solpaneler små udstillinger. Udskolingens årlige videnskabsuge rettes mod emnet. Udskolingens Kost og motions forløb, samt Allerslev skoles løbeprojekt udvikles med henblik på et større fokus på sund kost. I det løbende arbejde med skolens værdier betones den fælles ansvarlighed for såvel det lokale som det globale miljø. Resultater for Vi ønsker at tematisere de indsatser vi gør i forvejen, så vi kan styrke skolens profil på dette område. Økologi og bæredygtighed skal være en integreret del af skolens hverdag og synlig i undervisningsforløb

33 C.3.1 Arbejde med værdier Problemstilling Resultater for Vi har de seneste år arbejdet på at gøre skolens værdigrundlag levende, så det bliver en synlig og integreret del af skolens hverdag. Skolebestyrelse, ledelse og lærere har således siden skoleåret arbejdet med værdierne enkeltvis. Vi forsøger at binde værdierne op på aktiviteter og traditioner for på den måde at forankre værdierne hos elever og personale. Som en del af sammenlægningen skal vi i dette skoleår have en løbende dialog om de værdier, der ligger til grund for vores arbejde med hinanden og med undervisningen. Øvelsen bliver at tage det bedste fra begge skolekulturer og bruge det fremadrettet til at skabe en ny fælles kultur baseret på fælles værdier. Vi opnår et kvalificeret udgangspunkt til arbejdet med en fælles kultur baseret på fælles anerkendte værdier. Involvering af eleverne skal sikre, at værdier og kultur bliver forankret hos både børn og voksne Pæd. råd og pædagogiske arrangementer skal fungere som igangsættere og inspiration til den dialog som foregår i de enkelte team. Elevrådet skal være med til at få involveret eleverne i processen. Samarbejdet i team, klasser og andre grupperinger, skal være baseret på en nysgerrig og anerkendende tilgang. Der skal være fokus på Best Practice og på alle de potentialer, der er tilstede hos både voksne og børn. På Allerslev Skole har vi sammen skabt nogle fælles værdier som er levende og tydelige i hverdagen. De danner basis for en fælles kultur, som både børn og voksne sætter pris på og kan identificere sig med

34 C.3.2 Adfærds-trivsels program Venskabsklasser Vi kører et generelt adfærds-trivsels program i alle klasser. Grundstammen er individuelle elevsamtaler kombineret med regelmæssige klassemøder, hvor konfliktnedtrappende kommunikation og konfliktløsning læres. For at styrke fællesskabet og støtte op om anti mobbe strategien, har vi etableret en venskabsklasseordning, som betyder at de yngste og de ældste klasser laver sociale og faglige aktiviteter sammen. Problemstilling Resultater for Som en del af sammenlægningen skal vi sikre, at det systematiske arbejde med trivsel fortsætter og bliver en forankret del af den nye kultur. God trivsel i en tryg hverdag er en forudsætning for læring. Derfor vil vi arbejdes løbende med undervisningsmiljø og psykisk arbejdsmiljø. Indsatsen skal ses i sammenhæng med arbejdet med inklusion. Principperne i vores adfærds-trivsels program tages op i PUG og på afdelingsmøder Der arbejdes med Helle Højbys materiale, som danner baggrund for. I løbet af skoleåret arbejder vi med Principperne i vores adfærds-trivsels program, så vi sikrer at alle har et fælles udgangspunkt for arbejdet med trivsel for alle. Der er god trivsel for alle på Allerslev Skole, dette sikres bl.a. ved et løbende arbejde med vores adfærdstrivsels program

35 C.3.3 Faglige fællesskaber Problemstilling Resultater for For at styrke den faglige dialog og understøtte kontinuiteten i vores afdelingsopdelte skole, har vi nedsat team på forskellige fagområder hvor faglærerne mødes på tværs af afdelingerne. Fagteamene sætter fokus på forskellige områder bl.a.: fagdidaktik, fælles mål, ideudveksling, sparring, fagenes fysiske rammer, undervisningsmidler mm. I den nye, større skole med mange nye medarbejdere, er det nødvendigt med en øget dialog omkring de faglige mål, aktiviteter og materialer, der er knyttet til de forskellige faglige områder. Vi har brug for kontinuitet og gode overleveringsprocedurer afdelingerne imellem. Det skal sikre en god og progressiv undervisning for børnene på skolen. Lærerne samarbejder om at skabe sammenhæng og gode overleveringsprocedurer fra afdeling til afdeling i de faglige undervisningsforløb. Børnene oplever en rød tråd i deres faglige udvikling. Vi vil næste skoleår arbejde med fagfælleskaberne som udgangspunkt for det kollegiale samarbejde. Det sker med afsæt i pæd. råd og pæd weekend i oktober 2012., hvor der fokuseres på samarbejdsværktøjer og principper baseret på en systemisk, anerkendende tilgang. Vi fokuserer på en professionel faglig dialog omkring mål og indhold i forhold til enkelte fag og arbejdet i de forskellige fagteam. Vi arbejder i meningsfulde faglige fællesskaber, som samarbejder om fagdidaktik, fælles mål, ideudveksling, sparring, fagenes fysiske rammer, undervisningsmidler mm. Vi har en skole, hvor spændende, faglige undervisningsforløb motiverer børnene til at deltage aktivt og samarbejde om det fælles læringsprojekt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. december 2013 Sagnummer 12/2969

Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret ) Lejre Kommunes folkeskoler. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. december 2013 Sagnummer 12/2969 Kvalitetsrapport 2013 (skoleåret 2012-13) Lejre Kommunes folkeskoler Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. december 2013 Sagnummer 12/2969 Indholdsfortegnelse 1. Kvalitetsrapport for det fælles skolevæsen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl. Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

I maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl.

I maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl. Undervisningen, mål, midler og særlige kendetegn på Østerbro Lilleskole Østerbro Lilleskole er en et-sporet skole, som i perioden 1970 til 1989 har været en skole til og med 6. klasse. Fra 1989 tilføjede

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lokal kvalitetsrapport

Lokal kvalitetsrapport Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7 Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere