Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen. Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby

Transkript

1 Kvalitetsrapport Faaborg-Midtfyn Kommunes Skolevæsen Fagsekretariat for Undervisning Østerågade 40, Nr. Broby 1

2 Forord Denne rapport er Faaborg Midtfyn Kommunes 3. udgave af kvalitetsrapporten på folkeskole-området. Rapporten dækker skoleåret 2008/09. Ifølge 40 a i Folkeskoleloven er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endelig skal rapporten bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvaliteter. Bekendtgørelsen Anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen af 22. februar 2007 sætter præcise rammer for indholdet af kvalitetsrapporten, som dog er mindste krav. Kommunalbestyrelsen har ud over disse krav, udtrykt sine forventninger til 3. udgaven af Kvalitetsrapporten i de dialogbaserede aftaler. Skolerne skal ifølge disse aftaler redegøre for, hvordan skolerne har givet forældrene og personalet indblik i den vedtagne skolepolitik. Dette dokument er en kvalitetsrapport for både det samlede skolevæsen og for den enkelte skole. På grund af nedlæggelsen af Lyø Skole, er oplysninger om skolen fjernet og for Aastrup Skole (heldagsskole) gælder særlige forhold, så derfor er alle oplysninger ikke opgivet. Der er sket en større afgrænsning og afklaring af definitioner m. v. fra 1. og 2. udgave af kvalitetsrapporten, således at dataene tilvejebringes på samme grundlag på alle skoler. Derved skabes bedre validitet og troværdighed i det anvendte datamateriale. Der er dog stadig områder som er svære at lave entydige definitioner og afgræsninger på. Dette vil fremgå af de enkelte punkter. Jf. lovgivningens krav herom offentliggøres den samlede rapport på kommunens hjemmeside efter politisk behandling. Rapportens første kapitel udgør en opsummering/ sammenfatning af de vigtigste punkter fra kvalitetsrapporten. Der er også en opfølgning på handlingsplanerne fra Kvalitetsrapporten 2007/08. I kapitel 2 beskrives de i lov om kvalitetsrapport 7 beskrevne områder vedrørende rammebetingelser. Skolerne er sammenholdt i standardiserede skemaer, således at overblikket bevares. Det er første gang, at der er mulighed for, at sammenholde udviklingen i dataene over en treårig periode. Kapitel 3 omhandler de pædagogiske processer. Der er en kort beskrivelse af den enkelte skole samt en kort redegørelse for skole-hjem samarbejdet, elevplaner og skolernes arbejde med den løbende evaluering af eleverne. Der er også en beskrivelse af, hvilke udfordringer skolen står overfor p.t. og på sigt samt evaluering af specialundervisningen/ specialindsatser og de specialpædagogiske indsatser. Det vil også fremgå, hvordan den enkelte skole har gjort sine forældre og personale bekendt med skolepolitikken. 2

3 Kapitel 4 beskriver resultater, som omhandler skolernes afgangsprøve efter 9. og 10. klasse. I år indgår de nationale test ikke, da testene er udsat til næste år af undervisningsministeriet. Bilagene, som viser nogle udtalelserne fra skolebestyrelserne, findes sidst i rapporten. 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau 1.1 Rammebetingelser s Pædagogiske processer s Resultater s Udvalgte kommunale indsatsområder s Samlet kvalitetsvurdering s Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapport 2007/ s Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skolevæsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer s Antal special og heldagsklasser s Skolefritidsordning s Elevernes fravær s Antal af elever pr. nyere computer s Oversigt og opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud s Antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog samt ressourceforbrug s De gennemsnitlige udgifter pr. elev s Ressourcer til efteruddannelse s Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning s Planlagte timer, jf. lovens s Omfanget af gennemførte timer s Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev- s Lærernes kompetencer s De pædagogiske processer Sammenfatning af kapitel s Brahetrolleborg Skole s. 60 Kort beskrivelse af skolen s. 60 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 60 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 61 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 62 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 63 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 63 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 63 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 64 Forslag til handleplan for skolen s. 64 Indsigt i skolepolitikken s Broskolen s. 65 Kort beskrivelse af skolen s. 65 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 65 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 66 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 67 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 68 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 68 4

5 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 70 Forslag til handleplan for skolen s. 70 Indsigt i skolepolitikken s. 3.3 Carl Nielsen Skolen s. 71 Kort beskrivelse af skolen s. 71 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 71 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 72 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 73 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 73 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 73 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 75 Forslag til handleplan for skolen s. 75 Indsigt i skolepolitikken s. 3.4 Espe Skole s. 76 Kort beskrivelse af skolen s. 76 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 76 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 77 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 78 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 78 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 78 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 79 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 79 Forslag til handleplan for skolen s. 79 Indsigt i skolepolitikken s. 3.5 Faaborg Sundskole s. 80 Kort beskrivelse af skolen s. 80 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 80 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 81 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 81 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 83 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 83 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 84 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 86 Forslag til handleplan for skolen s. 86 Indsigt i skolepolitikken s Heden Vantinge Skole s. 88 Kort beskrivelse af skolen s. 88 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 88 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 89 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 89 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 90 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 91 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 92 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s. 94 5

6 Forslag til handleplan for skolen s. 94 Indsigt i skolepolitikken s. 3.7 Horne Skole s. 95 Kort beskrivelse af skolen s. 95 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s. 95 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s. 96 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s. 98 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s. 99 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s. 99 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s. 100 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.101 Forslag til handleplan for skolen s.102 Indsigt i skolepolitikken s Nordagerskolen s.103 Kort beskrivelse af skolen s.103 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.103 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.104 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.105 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.105 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.107 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.107 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.108 Forslag til handleplan for skolen s.108 Indsigt i skolepolitikken s Nordskolerne s.110 Kort beskrivelse af skolen s.110 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.110 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.111 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.112 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.113 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.113 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.114 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.116 Forslag til handleplan for skolen s.116 Indsigt i skolepolitikken s Svanninge Skole s.118 Kort beskrivelse af skolen s.118 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.118 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.119 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.120 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.121 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.121 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.122 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.123 Forslag til handleplan for skolen s.123 6

7 Indsigt i skolepolitikken s Sydskolerne s.124 Kort beskrivelse af skolen s.124 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.124 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.125 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.127 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.128 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.128 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.129 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.130 Forslag til handleplan for skolen s.130 Indsigt i skolepolitikken s Søllinge Skole s.130 Kort beskrivelse af skolen s.130 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.130 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.131 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.131 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.132 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.132 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.133 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.134 Forslag til handleplan for skolen s.134 Indsigt i skolepolitikken s Tingagerskolen s.135 Kort beskrivelse af skolen s.135 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.135 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.136 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.136 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.138 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.138 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.139 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.139 Forslag til handleplan for skolen s.139 Indsigt i skolepolitikken s Toftegårdskolen s.140 Kort beskrivelse af skolen s.140 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.140 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.141 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.141 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.142 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.142 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.142 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.143 Forslag til handleplan for skolen s. Indsigt i skolepolitikken s. 7

8 3.16 Tre Ege Skolen s.144 Kort beskrivelse af skolen s.144 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.144 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.146 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.148 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.149 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.149 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.150 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.152 Forslag til handleplan for skolen s.152 Indsigt i skolepolitikken s Vester Aaby Skole s.154 Kort beskrivelse af skolen s.154 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.154 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.155 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.156 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.156 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.156 Evaluering af de specialpædagogiske indsatser s.157 Har skolen iværksat udviklingsarbejde indenfor specialområdet? s.160 Forslag til handleplan for skolen s.160 Indsigt i skolepolitikken s Aastrup Skole s.161 Kort beskrivelse af skolen s.161 Kort beskrivelse af målsætning/værdigrundlag s.161 Skole-hjem samarbejde, herunder elevplan s.162 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse s.163 Hvilke udfordringer står skolen overfor p.t. og på sigt? s.163 Evalueringen af specialundervisningen/ specialindsatser s.164 Indsigt i skolepolitikken s Resultater 4.1 Folkeskolens afgangskarakter s og 10. klasses tilmelding til ungdomsuddannelserne s.168 Bilag Bilag A s. Bilag B s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. Bilag s. 8

9 1. Sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau Kapitel 1 er en opsummering af kvalitetsrapporten samt en sammenfattende helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. 1.1 Rammebetingelser På de 16 folkeskoler og 1 heldagsskole i Faaborg Midtfyn Kommune var der d indskrevet 4669 elever inkl. special - og heldagsklasser. Over en treårig periode er det samlede elevtallet faldet fra 5032 i 06/07 til 4834 i 07/08 og igen til 4669 i 08/09. Antal elever pr. lærer Kommunegennemsnittet for elever pr. lærer er på 13,7 og antallet af elever pr. lærer ligger fra 9,7 til 14,2 skolerne imellem. Gennemsnitlig klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 19,0 elever (eksklusiv Åstrup Skole) og landsgennemsnittet er 20,4 elever pr. klasse. Den gennemsnitlige klassestørrelse i kommunen varierer fra 10,4 elever til 22,4 elever mellem skolerne, når Åstrup skole ikke indregnes. Gennemsnittet for Faaborg-Midtfyn Kommunes klassekvotient over en treårig periode er faldende fra19,3 i skoleåret 2006/07 til 19,0 i skoleåret 2008/09. Grunden til, at klassekvotienten er forskellig fra elever pr. lærer, er, at elever pr. lærer indeholder funktioner, såsom skolebibliotekar, it-vejleder og lign. Skolefritidsordning Den procentvise andel af elever i skolefritidsordningen er for kommunen er i gennemsnit på 92,4 %. Nordagerskolen har den største procentvise andel af elever som går i skolefritidsordningen. Her går 97,4 % af eleverne. Over en treårig periode er andelen af elever i fritidsordningen steget fra 88,7 % i 2006/07 til 92,4 % i 2008/09. Fravær På de forskellige folkeskoler ligger det gennemsnitlige fravær, på grund af sygdom, mellem 4,4 dage og 7,4 dage om året pr. elev. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger gennemsnittet på 5,6 dage pr. elev. Når det drejer sig om ulovlig forsømmelse ligger det gennemsnitlige fravær mellem 0 og 3,2 dage pr. elev, og gennemsnittet for Faaborg Midtfyn Kommune er på 0,6 dage. Værdierne skal tages med forbehold, da enkelte elever kan påvirke meget i statistikken. De lovlige forsømmelser ligger imellem 1,3 dag og 9,4 dage om året pr. elev i gennemsnit på de forskellige folkeskoler, og for Faaborg Midtfyn Kommune er gennemsnittet på 2,3 dage. Fagsekretariat for undervisning har udarbejdet procedure, som skal anvendes ved ulovligt fravær. Undervisningscomputer Antallet af elever pr. undervisningscomputer ligger mellem 1,9 og 5,2 på folkeskolerne i kommunen, når Åstrup skole ikke medregnes. Der er færrest elever pr. computer på de mindre skoler. For Faaborg Midtfyn Kommune ligger det gennemsnitlige antal elever pr. computer på 3,4. I denne statistik medregnes alle skolens undervisningscomputere, dvs. både de nye og de gamle. Hvis man ser på antallet af undervisningscomputere yngre end 5 9

10 år, ligger gennemsnittet for kommunen på 3,5, hvilket er 0,7 flere end i Landsgennemsnittet ligger på 4,03 (Opgjort 31/ kilde: cis.emu.dk) Tallene for skoleåret 2007/08 og 2008/09 er identiske, da indkøb har været beskedent. Der er planlagt et større indkøb i skoleåret 2009/10. De gennemsnitlige udgifter pr. elev opgjort i hele tusinde Spredningen på de gennemsnitlige udgifter pr. elev ligger imellem og for normal undervisningen. De gennemsnitlige udgifter for hele kommunen er på pr. elev. Der er anvendt en ny opgørelsesmetode, så der kan ikke ske en sammenligning over en periode på 3 år. Undervisningstimetal I gennemsnit underviser en folkeskolelærer i Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 40,4 % af sin nettoarbejdstid, og spredningen mellem skolerne er fra 37,6 % til 41,3 %. På tre år er lærernes undervisningsandel vokset fra 39,4 % i 2006/07 til 39,8 % i 2007/08 og i 2008/09 var den på 40,4 %. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der en politisk beslutning om, at skolerne som minimum skal overholde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Dette gælder dog ikke for skoleåret 2008/09 på grund af en 2 % besparelse. Skolerne har valgt at give eleverne enten det vejledede timetal eller ligget over minimumstimetallet. Omfanget af gennemførte timer er i Faaborg Midtfyn Kommune på 99,5 % Antallet af elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Der er 87 elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ressourcer til efteruddannelse Der er undladt en sammenligning på dette område, da der stadig er validitetsproblemer. Afholdte udgifter til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev Udgifterne til undervisningsmidler og elevaktiviteter opgjort pr. elev ligger mellem 1384 kr. (Broskolen) og 2600 kr. (Sydskolerne) Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer Faaborg-Midtfyn Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere til de stillinger, som opslås. Faaborg- Midtfyn Kommune ønsker fortsat at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige og derfor er der et efteruddannelsesprogram igangsat for lærere og ledere, jævnfør kommunens udviklingsstrategi og politiske indsatsområder. I Faaborg-Midtfyn Kommunens efteruddannelsesstrategi er der opmærksomhed på de naturfaglige fag (herunder matematik), specialundervisning (herunder AKT), dansk som 2. sprog og læsevejledere Skolerne er blevet bedt om at svare på, hvilke områder skolen har brug for efteruddannelse på, nu og på sigt. Der er ikke et entydigt svar fra skolerne, men flere skoler påpeger at de har mangler eller får mangler inden for følgende områder: Naturfaglige fag ekskl. matematik, musik, tysk, AKT og Skolebibliotekar 1.2 Pædagogiske processer På Faaborg - Midtfyn Kommunes skoler er der fokus på evaluering. Flere af skolerne har satset på at give personalet en grundlæggende viden om evaluering og hvilke 10

11 evalueringsværktøjer, der findes. Skolerne har videreudviklet arbejdet med at arbejde systematisk med evalueringsværktøjer, som gør eleven aktiv i sin egen læringsproces. Det er f.eks. logbøger og portefolio. Flere af skolerne arbejder også med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag. Desuden anvendes evalueringsværktøjer fra lærebøgerne. Skole/hjemsamtaler, klasseforældremøder, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler er de mest almindelige måde, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer. Skoleåret 2008/09 har skolerne brugt på at videreudvikle på deres egne elevplaner. Best Practice inden for specialpædagogiske indsatser I forbindelse med kommunesammenlægningen blev der tilført skolerne 1082 kr. pr. elev til specialpædagogiske indsatser. Der blev i den forbindelse vedtaget, at skolernes evalueringer skal fremgå af kvalitetsrapporten. Evaluering skal bruges til at skabe klarhed over, hvordan midlerne er blevet anvendt af den enkelte skole og om der kan udledes Best Practice på området. Det følgende afsnit vil indeholde en sammenfatning af skolernes Best Practice. I kapitel 3 findes der en mere detaljeret gennemgang for hver skole. Der er sammenfald mellem skoleåret 2007/08 og 2008/09, hvorledes skolerne har anvendt deres midler på specialområdet, men det skal ikke ses som udtryk for, at der ikke er sket nytænkning på området. Skolerne har brugt skoleåret 2008/09 på at videre udviklet på deres initiativer. Dog er der flere skoler, som er blevet inspireret af Nordskolernes projekt Perron (Se bilag A). Ansættelse af specialpædagoger De skoler som anvender specialpædagoger har meget gode erfaringer. En specialpædagog kan arbejde med socialpædagogiske aspekter og faglig støtte i undervisningen. Dette kan ske i forhold til klasser og den enkelte elev. Det er helt naturligt for eleverne at specialpædagogen går ud og ind i klasserne. Desuden er specialpædagogen fleksibel og kan hurtigt sættes ind ved akutte problemstillinger. Familieklassen - At blive en bedre skoleelev Familieklassen er et tilbud om et samarbejde mellem skole og hjem, der går ud på at forbedre elevens trivsel både fagligt og socialt. Familieklassens målgruppe er elever, som har svært ved at udnytte deres kompetencer i klassen fordi de f.eks. kan: Være urolige Have svært ved at koncentrere sig Have svært ved at organisere og planlægge Have svært ved at indordne sig efter klassens regler og normer Have svært ved at begå sig med skolekammerater Lektiecafe: Lektiecafeen er et tilbud til tiltænkt primært elever, der af forskellige årsager har et særligt behov for støtte og vejledning i forbindelse med lektielæsning. 11

12 Ekstra ressource- person med AKT-uddannelse En AKT-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel) er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. En AKT-vejleder iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. De beskrevne AKT indsatser består bl.a. af en fokuseret tilgang med øget timeforbrug og målrettede forløb, også forebyggende samtaler, for flere elever. Herudover en massiv klassebaseret indsats rettet med et enkelt klassetrin med specifikke problemstillinger, dels mht. trivsel og undervisningsparathed i klassen internt. Pusterummet/perron/væksthus o.l (Se bilag A).: Pusterummet er et tiltag, som har til hensigt at tage det værste tryk fra klasser, lærere og elever i tilspidsede situationer. På Vester Aaby Skole er det meget hurtigt blevet en succes, hvor elever henvises til inden der opstår de store konflikter i klassen, og hvor elever selv ønsker at komme hen, når de har brug for lidt mere ro, end de kan få i klassen eller har behov for lidt ekstra hjælp. Initiativet er taget bl.a. for at undgå for mange konflikter mellem lærere og elever, der kunne føre til forældrehenvendelser, iværksættelse af sanktioner og egentlige bortvisninger i timer, dage eller længere tid. 1.3 Resultater Prøver og test I skoleåret 2007/08 er der blevet indført ny karakterskala og dette medfører, at det ikke er muligt at sammenligne karaktererne over en treårig periode endnu. Der er heller ikke offentliggjort noget landsgennemsnit for skoleår 2008/09. Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau. Det skal bemærkes, at elever med dansk som andetsprog klarer sig samlet lige så godt som deres etnisk danske klassekammerater til afgangsprøverne Overgangsfrekvens Fællestilmelding til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts 2009 for elever på 9. og 10. klassetrin viser at alle folkeskoleelever i Faaborg-Midtfyn på dette tidspunkt er tilmeldt en ungdomsuddannelse. De fleste 9. kl. elever vælger enten 10. kl. eller en gymnasialuddannelse. Klager Der er indkommet 3 klager i forhold til kommunen. 1.4 Udvalgte kommunale indsatsområder Videreudvikling skoleåret 2008/09 af naturfagsområdet fra skoleåret 2007/08 Gennem kontaktudvalget oprettet i 2007 er de to gymnasier, skoler og fagsekretariatet i en tæt dialog om alle sider af samarbejdet og undervisningen med særlig fokus på at hæve de unges uddannelsesniveau i kommunen. 12

13 Herved opstod samarbejdet mellem gymnasielærere og lærere fra folkeskolerne, hvor der udvikles og gennemføres en stribe af konkrete undervisningsforløb indenfor de naturvidenskabelige fag. Sciencepuljen, som skal støtte og motivere til nytænkning af naturfagsområdet, er i skoleåret 2008/09, bl.a. blevet anvendt til følgende initiativer: X- Science, talentudvikling i samarbejde med Den kommunale Ungdomsskole, gymnasier og folkeskoler. Naturvidenskabsfestivalen i sept. på Faaborg Gymnasium i samarbejde med folkeskolerne. Udvikling af samarbejde/undervisning mellem skoler og erhvervsliv på naturfaglige præmisser. Kursus for naturfagslærere i brugen smartboard Naturfagsdage Saft til hjernen for børn på biblioteket i Faaborg Tilskud til skoleprojekter: First LEGO League og Grøn skole/grønt Flag og alternativ energi/naturfagsudstyr Matematisk opmærksomhed Kurser og efteruddannelsesforløb for naturfagslærere Indkøb af It-udstyr til naturfag f.eks. Vernier / Prologger Naturfagstur til Polen for interesserede lærere og elever i samarbejde med Faaborg Gymnasium. Naturfagsrenovering Afslutning af naturfagsrenoveringspuljen, hvor Faaborg-Midtfyn Kommune har hentet midler de seneste 2 år fra Velfærdsministeriets pulje til naturfagsrenovering og med egne midler investeret 5 mio. kr. i bedre faciliteter til fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Faget matematik har også været omfattet af ordningen, og det har en del skoler bl.a. benyttet til at udstyre matematiklokaler med interaktive tavler. Fagsekretariatet for Undervisning understøtter over IT-midlerne denne udvikling gennem indkøb af naturfaglige, digitale læremidler til alle skoler og følger op med lærerkurser i brugen heraf. Eksempler på projekter støttet af udviklingspuljerne: Øget faglighed gennem styrkelse af den enkelte elevs bevidsthed om egen læringsstrategi i udskolingen Flere projekter handler om udvikling af specialundervisningen gennem udvikling af "Pusterummet/perron" Hvordan slipper vi fri for mobning?" Projekt "Netværk på tværs" Global opvarmning Udvikling af samarbejdet mellem undervisning og sfo Flere projekter handler om Udvikling af læringsmiljø Uvm støttet projekt, som handler om udskudt klassedannelse i 7. kl. Naturfagligt projekt "Forundringshjørne". Efteruddannelse: Faaborg-Midtfyn Kommune har arbejdet målrettet med at lave et omfattende efteruddannelsesprogram for lærere og ledere. Dette har medført at næsten alle skoler har mindst en læreruddannet læsevejleder og 38 ledere er i et efteruddannelsesforløb indenfor ledelse, og flere af disse har taget hele Diplom i ledelse. Desuden er flere skoler gået i gang med at sende personale på AKT kurser med støtte fra Fagsekretariat for Undervisning. 13

14 1.5 Samlet kvalitetsvurdering I Faaborg-Midtfyn Kommune er den gennemsnitlige klassestørrelse lavere end landsgennemsnittet. I forhold til elever pr. undervisningscomputer ligger Faaborg-Midtfyn Kommune bedre end landsgennemsnittet (Bemærk landsgennemsnittet d ) Desuden har eleverne fået flere timer end minimumstimetallet. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve varierer fra skole, men der kan ikke drages konklusioner på baggrund heraf, da elevernes sociale baggrund har stor betydning for folkeskolernes karaktergennemsnit. Personalet er veluddannet og kommunen har i sin udviklingsstrategi lagt vægt på efteruddannelse. I forhold til de pædagogiske processer arbejdes målrettet med evaluering, elevplaner og skole-hjemsamarbejde Der er igangsat en række politiske og faglige indsatsområder inden for såvel specialundervisningen som almen-undervisningen. Disse har til formål at understøtte kvalitet og faglighed i undervisningen. Indsatsområderne bevæger sig indenfor såvel selve undervisningen som indenfor kompetenceudvikling af lederne og det pædagogiske personale. Sammenfattende kan det konkluderes, at kvaliteten af skolernes arbejde må anses for at være tilfredsstillende, målt ud fra rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Det er ligeledes meget tilfredsstillende, at der på såvel de enkelte skoler som for skolevæsenet som helhed er iværksat en række udviklingsinitiativer og indsatser med det formål at udvikle faglighed og kvalitet i undervisningen. Rapporten giver anledning til følgende anbefalinger for det samlede skolevæsen: 1. Nedbringelse af elevfravær. Kvalitetsrapporten 2008/09 viser et fortsat forholdsvis højt elevfravær. Dette fravær ønskes nedbragt, således at den enkelte elev modtager mest muligt undervisning, som på sigt kan gavne eleven i forbindelse med at starte/gennemføre en ungdomsuddannelse. Handleplan Fagsekretariat Undervisning præsenterer lovgivning vedr. elevfravær samt retningslinjer for skolernes opgaver ved tilfælde af ulovligt elevfravær. Fagsekretariat for Undervisning udarbejder oplæg til retningslinjer for max. acceptabelt fravær. Fagsekretariat for Undervisning hjælper skolerne med at finde gode erfaringer/redskaber med at nedbringe elevfraværet. Skolerne skal i deres skolebestyrelser drøfte elevernes fravær og opstille konkrete handleplaner for nedbringelse af elevfravær Skolerne skal i Kvalitetsrapport oplyse, hvilke initiativer skolen har taget for at nedbringe elevfraværet. 14

15 2. Tættere opfølgning på de enkelte skolers resultater. Kvalitetsrapporten viser, at der er behov for en tættere opfølgning af den enkelte skoles resultater. Derfor har Fagsekretariatet udviklet et nyt dialogkoncept, som bevirker at Undervisningschefen og pæd. konsulent vil tage rundt på de enkelte skoler og afholde kvalitetsudviklingssamtaler, som i højere grad skal omsætte resultater, erfaringer og konklusioner fra kvalitetsrapporterne og de dialogbaserede aftaler til konkrete handlinger. Handleplan findes i de dialogbaserede aftaler for Udvikling af almen og specialundervisningen. Der skal til stadighed ske en udvikling af almen og specialundervisningen. Derfor skal der med udgangspunkt i evalueringerne fra specialundervisning/specialpædagogiske indsatser, ske en fortsat udviklingen af almen og specialundervisning. Handleplan findes i de dialogbaserede aftaler for Opfølgning på handleplaner fra kvalitetsrapport Rapporten fra gav anledning til følgende anbefalinger: a) Formidling og udmøntning af skolepolitikken. I Kvalitetsrapporten tilkendegav skolerne et behov for en skolepolitik, som kunne danne ramme for skolernes indsatser og prioriteringer. Denne politik er nu udarbejdet og forventes vedtaget i januar For at skolepolitikken kan udmøntes, må den være kendt af alle relevante parter. Derfor skal det i næste kvalitetsrapport fremgå, hvorledes skolerne har formidlet skolepolitikken. Den mest almindelige måde skolepolitikken er blevet præsenteret for relevante parter er følgende: På pædagogisk Råds møder På skolebestyrelsesmøder Nyhedsbreve Enkelte skoler er i gang med at præsentere skolepolitikken på klasseforældremøder Desuden er flere skoler i gang med at implementere skolepolitikken i deres egne udviklingsplaner. b) Udvikling af almen og specialundervisningen. Med udgangspunkt i evalueringerne fra specialundervisning/specialpædagogiske indsatser, skal der sættes fokus på udviklingen af almen og specialundervisning. Dette skal ske i dialog med de enkelte skoler samt ved fælles indsatser på tværs af skolevæsenet. Se side 11, hvor der er en opsummering af skolernes initiativer på området, samt afsnit 2.6 for en beskrivelse af specialområdet. c) Udvikling af et dialogkoncept til opfølgning på kvalitetsrapporten. Med henblik på i højere grad at omsætte resultater, erfaringer og konklusioner fra kvalitetsrapporterne til konkrete handlinger og evt. ændret praksis på undervisningsområdet er der udviklet et dialogkoncept mellem skoler og fagsekretariat. 15

16 2. Rammebetingelser for den enkelte skole og det samlede skole væsen 2.1 Klasse- og skolestørrelse samt antal elever pr. lærer I skemaet på næste side oplyses det hvilke klassetrin skolen udbyder, antal af spor pr. Klassetrin. Der er også en angivelse af antal af elever pr. klasse, gennemsnitlig klassestørrelse pr. skole samt antal af elever pr. bhk.-leder og lærer. Når nedenstående skema læses, skal læseren desuden være opmærksom på følgende: Skemaet viser ikke, om skolen har samlæste timer mellem flere klasser. Dvs. at klassestørrelsen kan være større eller mindre i undervisningstimerne. Der skal tages højde for, at Broskolen, Nordskolerne, Sydskolerne og Tre Ege Skolen har flere afdelinger, som ikke er beliggende samme sted (Se noter nederst på siderne). Det vil sige, at disse skoler kan have et stort elevantal på det ene spor, mens det andet spor kan have et mindre. Dette betyder, at der ikke kan opnås rationale gevinster eller en mere ligelig fordeling af eleverne ved at slå klasser sammen. Skole 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Skoleåret klasse Antal elever 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Samlet (Kilde: TEA; Opgjort d ) Antal af Antal af Gennem elever pr. elever pr. -snitlig bhk.-leder lærer klassekvotient og lærer 1 excl. bhk. og pr. skole bhk.leder Brahetrolleborg Skole Spor A Spor B I alt ,6 12,6 19,0 Broskolen 2 Spor A Spor B Spor C Spor D I alt ,5 13,1 18,6 Carl Nielsen Skolen Spor A Spor B I alt ,2 13,0 17,7 Espe Skole Spor A I alt ,1 11,0 15,1 Faaborg Sundskole Spor A Spor B I alt ,2 12,9 20,0 1 Elev-lærer ratio for børnehaveklasse til 10. klasse, hvor både lærere og børnehaveklasseledere er talt med på lærersiden og hvor elever fra børnehaveklasse til 10. klasse er talt med på elevsiden. De beregnede tal er således kun udtryk for, hvor mange elever der er pr. lærer/ børnehaveklasseleder. Skolepædagoger/specialpædagoger indgår ikke i beregningerne. 2 Broskolen består af følgende afdelinger: Bøgehøj og Rolfsted. Eleverne i Rolfsted går på spor C fra kl. 16

17 Skole 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Antal elever 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Samlet antal Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. og bhk.leder Gennem snitlig klassekvotient Heden Vantinge Skole Spor A I alt ,7 9,3 10,4 Horne Skole Spor A Spor B I alt ,3 12,9 19,1 Nordagerskolen Spor A Spor B Spor C Spor D I alt ,2 13,7 22,4 Nordskolerne 3 Spor A Spor C I alt ,2 13,5 19,1 Svanninge Skole Spor A Spor B I alt ,7 13,1 20,4 Sydskolerne 4 Spor A Spor B Spor C 23 Spor D I alt ,4 13,0 20,5 Søllinge Skole Spor A I alt ,4 11,6 14,4 Tingagerskolen Spor A Spor B I alt ,9 13,5 21,9 Toftegård- Skolen Spor A Spor B Spor C I alt ,7 13,4 21,3 Tre Ege Skolen 5 Spor A Spor F 20 Spor D Spor E Spor G I alt ,8 12,5 17,4 3 Nordskolerne består af følgende afdelinger: Allested-Vejle og Nr. Broby 4 Sydskolerne består af følgende afdelinger: Vester Hæsinge og Pontoppidan 5 Tre Ege Skolen består af følgende afdelinger: Gislev, Kværndrup og Ryslinge 17

18 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Antal elever 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Samlet antal Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. og bhk.leder Gennem snitlig klassekvotient Skole Vester Aaby Skole Spor A I alt ,4 11,6 16,6 Aastrup Skole (Heldagsskole) Spor Y I alt 23 Faaborg- Midtfyn I alt 4669 I alt excl. Samlet antal klasser (244) ,7 13,2 19,0 Åstrup Skole Landsgennemsnit 20,4 Udviklingen for skoleårene 06-07, og (Kilde: Kvalitetsrapport , Kvalitetsrapport og Kvalitetsrapport for Faaborg-Midtfyn Kommune) Skole Antal elever Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. Og bhk.leder Gennemsnitlig klassekvotient pr. skole Brahetrolleborg Skole ,0 11,7 20, ,9 13,5 19, ,6 12,6 19,0 Broskolen , , ,5 12,9 19, ,5 13,1 18,6 Carl Nielsen Skolen ,8 11,3 18, ,7 13,4 19, ,2 13,0 17,7 Espe Skole ,7 12,1 19, ,2 12,5 13, ,1 11,0 15,1 Faaborg Sundskole ,8 9,4 18, ,2 12,8 18, ,2 12,9 20 Heden Vantinge Skole ,3 8,9 12, ,1 9,1 10, ,7 9,3 10,4 Horne Skole ,9 13,3 19, ,4 12,9 19, ,3 12,9 19,1 Nordagerskolen ,9 11,3 22, ,4 15,1 21, ,2 13,7 22,4 18

19 Skole Antal elever Antal af elever pr. bhk.-leder og lærer Antal af elever pr. lærer excl. bhk. Og bhk.leder Gennemsnitlig klassekvotient pr. skole Nordskolerne ,8 10,8 20, ,7 13,8 20, ,2 13,5 19,1 Svanninge skole ,3 13,6 21, , , ,7 13,1 20,4 Sydskolerne ,8 11,4 19, ,4 13,2 21, ,4 13,0 20,5 Søllinge Skole ,7 10,8 15, ,3 12,1 15, ,4 11,6 14,4 Tingagerskolen ,9 8,8 19, ,7 13,3 21, ,9 13,5 21,9 Toftegaardskolen ,8 12,9 21, ,7 13,4 21, ,7 13,4 21,3 Tre Ege Skolen ,1 10, ,9 13,2 18, ,8 12,5 17,4 Vester Aaby Skole ,7 13,6 21, , , ,4 11,6 16,6 Faaborg-Midtfyn ,2 11,8 19, ,1 13,0 19, ,7 13,2 19,0 Smin. Gruppen , , ,1 Landsgennemsnit , , ,4 8 6 Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Haderslev, Tønder, Morsø, Vejen, Fred.havn, Hjørring, Faab.-Midtf., Brønderslev og Struer 7 ecoanalyse.dk 8 De Kommunale Nøgletal, Velfærdsministeriet 19

20 2.2 Antal special og heldagsklasser Skoleåret (Kilde: TEA; Opgjort d ) Broskolen Faaborg Sundskolen Sydskolerne Tingagerskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser 3 Antal elever Skoleåret (Kilde: TEA; Opgjort d ) Broskolen Faaborg Sundskolen Sydskolerne Tingagerskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser 3 Antal elever Skoleåret (Kilde: TEA; Opgjort d ) Broskolen Faaborg Sundskolen Sydskolerne Tingagerskolen Antal specialklasser Antal heldagsklasser 2 Antal elever Forskellen på special- og heldagsklasser er følgende: Specialklasser er for børn, hvis problemer hovedsagelig er generelle indlæringsvanskeligheder. Heldagsklasser er for børn, hvis problemer hovedsagelig ligger indenfor adfærd, kontakt og trivsel. 20