Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo"

Transkript

1 Er det fedt at blive tynd? - af Catrin Iversen og Thomas Otbo Introduktion: Ideen. Vi lever i et samfund, hvor overvægt og vægttab fylder utrolig meget, og hvor der er bred enighed om at det at tabe sig er sundt. Dog har tidligere studier omhandlende vægttab ikke givet noget entydigt svar på om vægttab fører til nedsat mortalitet, og derfor foreligger der ikke klare anbefalinger mht. til vægttab for raske overvægtige, dvs. overvægtige uden DM, hypertension, hyperlipidæmi etc. (1). Denne problemstilling, vi alle tror vi kender et nemt svar på, er interessant og blev derfor vores opgaves arbejdsfelt. Problemet med at undersøge vægttab generelt er svært, da det jo er vigtigt at vægttabet er intenderet og at der faktisk forekommer et vægttab hos den gruppe personer som følges. Flere observationsstudier, omhandlende vægttab, har vist varierende resultater, og de første studier, hvor der foreligger vedvarende og større vægttab er studier, som omhandler fedmekirurgi. Derfor valgte vi at se på personer, som har gennemgået fedmekirurgi og som har opnået et vedvarende og større vægttab. Baggrund: Adipositas er et stigende problem i den vestlige verden og medfører en række livsstilssygdomme(2). Klassifikation af overvægt og fedme hos voksne Klassifikation BMI kg/m2 Risiko for følgesygdomme Undervægt <18.5 Normal vægt Middel Overvægt Forhøjet Fedme klasse I Moderat forhøjet Fedme klasse II Svært forhøjet Fedme klasse III 40 < Meget svært forhøjet. Kilde : International Obesity Task Force/WHO

2 Er fedme et stigende problem I Danmark? Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser en fordobling i forekomst af fedme i perioden Forekomsten blandt mænd er steget fra 5.6% til 11.8 % og for kvinder fra 5.4 % til 12.5% med den største relative stigning blandt unge i alderen år. Der nævnes også en københavnsk undersøgelse, hvor forekomsten af overvægt blandt børn og unge var ca % og med en andel af fedme på 4-5 % i 2003, svarende til en stigning i overvægt ca. 10 gange over de sidste 50 år (2). Personer i fedme klasse III har nedsat forventet levetid på 5-20 år pga. følgesygdomme som diabetes type II, hypertension, atherosclerose, søvnapnø, venøsstase af under ekstremiteter, refluks, artrose, fedtlever (3). Ikke-farmakologisk behandling af fedme omfatter diæt, fysisk aktivitet, adfærdsterapi og pulverkure. Farmakologisk behandling kan overvejes når ovenstående ikke hjælper, og overvægten giver eller antages at give komplikationer. I Danmark markedsføres en tarmlipase inhibitor (orlistat, Xenical) og centralt virkende appetithæmmere (sibutramin, Reductil) der medfører vægttab på henholdsvis 2,9% og 4,6 %.

3 I 1950erne observerede man et vedvarende vægttab hos mavesårs opererede samt patienter der havde fået fjernet dele af tyndtarmen. Dette blev starten på fedme kirurgi. Jejunoileal bypass blev i erne udbredt men pga. komplikationer blev metoden forladt. I dag anvendes overvejende 2 metoder, som begge kan udføres laparoskopisk. Gastric bypass hvor mavesækken formindskes og der laves anastomose til den øverste del af tyndtarmen, så føden udshuntes hertil, hvilket resulterer i hurtig mætheds fornemmelse og moderat malabsorption. Ved Gastric banding er princippet, at afsnøre den øverste del af ventriklen med et bånd, hvilket medfører hurtig mætheds fornemmelse og forsinket ventrikel tømning. Kirurgisk behandling er aktuelt den eneste behandling for svær fedme, hvor der kan dokumenteres et langvarigt vægttab og en reduktion af følgesygdomme til fedme. Vægttab ved gastric banding er ca.50% af vægten og ved gastric bypass ca. 60%. Vægttabet opnås inden for de første 2 år og er herefter stabilt (2). Komplikationer til fedmekirurgi. Umiddelbare Tidlige Sene komplikationer Anastomose svigt Anastomose stenose Malabsorption Sår problemer Svælg problemer Diarre Fistel, ruptur Opkast Kvalme, opkast Infektion Hjerte lunge problemer Reflux Jern, kalcium, vitaminmangel AMI, DVT Død(inden for 30 dage) Reetablering af mavesæk Ileus, hernier, blødning Forskydning af bånd Udover et vedvarende vægttab medfører fedmeoperationerne bedring i DM II i 80 % hos de opererede med DM II. Samtidig nedsættes de kardiovaskulære risikofaktorer såsom hyperkolesterolæmi og hypertension.

4 En arbejdsgruppe nedsat af sundhedsstyrelsen forslår grænsen for at tilbyde fedmekirurgi i Danmark er: 1. Personer med BMI > 40 kg/m2 2.Personer med BMI > 35 kg/m2 og fedme relaterede sygdomme. 3. Alder mellem 20 år 60 år. Man ved ikke om fedmekirurgi nedsætter den samlede mortalitet, ligesom man ikke ved nok om langtidsbivirkningerne til fedmekirurgi endnu. Nyere forskning tyder på at fedtceller skal opfattes som et endokrint organ. Forsøg med abdominal fedtsugning på adipøse viste ingen effekt på insulin sensitiviteten, p- glukose, CRP, TNF-alfa, adiponektin eller Interleukin-6, og tyder på at negativ energibalance er essentiel for at opnå gunstig metabolsk effekt i association med et vægttab (4). Det som er interessant at få mere viden om er : - Har fedmeopererede patienter en reduceret mortalitet i forhold til ikke-opererede (fortsat) fede patienter. - Opvejes den øgede perioperable mortalitet af den evt. nedsatte mortalitet på længere sigt. - Er der nogen gevinst ved at operere svært overvægtige, som ikke har DM, dyslipidæmi, hypertension (metabolisk raske)? - Hvem er de metabolsk raske, er det en gruppe, der endnu ikke er blevet syge? Formål: Vi ønsker at belyse om den samlede mortalitet ændres når adipøse får foretaget en fedme operation, i forhold til hvis de forblev adipøse. På baggrund af de fundne resultater diskutere hvordan vi i almen praksis skal vejlede de adipøse mest hensigtsmæssigt i forhold til nuværende forskningsresultater. Vi har bevidst ikke fokuseret specifikt på udviklingen og bedring af diabetes, da det er velkendt at der sker en radikal bedring i denne efter fedmekirurgi samt at det ikke er alle adipøse som har diabetes.

5 Metode: Vi har gennemført et litteraturstudium, hvor vi søgte på Pubmed med Mesh med ordene : Gastric bypass AND mortalitet AND kardiovaskulær mortalitet. Herfra udvalgte vi de nyeste studier som omhandlede vores problemstilling. Vi har søgt på Google med ordene gastric bypass og B. Richelsen og fra Ugeskriftet for læger fundet artiklen Reducerer kirurgisk behandling af fedme mortaliteten?.her henvises til Effects of Bariatic Surgery on mortalitet in Swedish Obese Subjects som er den eneste prospektive undersøgelse der har set på reducering af dødlighed efter fedmeoperationer, hvorfor denne artikel har en central placering i opgaven.

6 Resultater: Se tabel 1. Nr Artikel Forfatter / Land Årstal Metode Antal deltager Konklusion / resultater 1 Overweight, Obesity, and Mortality in a large Prospective Cohort of Persons 50 to 71 Years. Adams, Kenneth F. USA 2006 Prospektiv kohorte studier Forøget kropsvægt og overvægt er associeret med øget dødelighed. 2 Long-Term Mortality after Gastric Bypass Surgery. Adams, Ted D Retrospektiv kohorte studie cases / 7925 kontrol Langtids total dødeligheden efter gastric bypass var signifikant reduceret, men øget dødelighed af andre årsager end sygdom var forøget i operations gruppen. USA 3 Effects of Bariatric Surgery on Mortality in Swedish Obese Subjects. Sjöström, Lars 2007 Prospektiv kohorte studie cases / 2037 kontrol Fedmekirurgi er hos svært overvægtige er associeret med langtids vægttab og fald i total dødeligheden. 4 Reduction in Predicted Coronary Heart Disease Risk After Substantial Weight Reduction After Bariatric Surgery. 5 Intentional weight loss and mortality among initially healthy men and women. Sverige Vogel, Jody A. USA Simonsen, Mette K. Danmark 2006 Retrospektiv journal review. 109 cases / 5345 kontrol Fald i risiko for hjertekarsygdom efter større og vedvarende vægttab i forbindelse med fedmekirurgi. Fandt at vægttab reducerede Fragminghams 10-års risiko score for hjertekarsygdom Review Konkluderer at det fortsat er uafklaret om intenderet vægttab er skadeligt for metabolisk raske, overvægtige og fede personer. 6 Lifestyle, Diabetes, and Cardiovascular Risk Factors 10 years after Bariatric Surgery. Sjöström, Lars Sverige 2004 Prospektiv, follow up studie cases/ 6905 kontrol Sammenlignet med konventionel vægttabs intervention, er fedmekirurgi en behandling af svær overvægt, resulterende i langtids vægttab, forbedret livskvalitet samt bedring i risiko faktorer som fra start var forhøjet.

7 Diskussion: Undersøgelser omhandlende intenderet vægttab har ind til nu givet modstridende resultater. Kliniske studier har vist en reduktion af kardiovaskulære risiko faktorer, mens flere observations studier har vist øget mortalitet i forbindelse med intenderet vægttab (1). Man så her på raske personer både fra USA og Europa med BMI større end og vægttab på mellem 1-9 kg, men ingen stratificering i BMI grupper. Der er argumenteret for, at fundet af en øget mortalitet ved vægttab skyldes dårligt studiedesign eller mangel på confounder kontrol(1). Konklusionen var at det stadig ikke er muligt for sundhedsautoriteter at udfærdige sikre rekommandationer for intenderet vægttab hos raske overvægtige. Den eneste kendte metode til et stort vedvarende vægttab er fedmekirurgi. Det ideelle til at påvise, at fedmeopererede har nedsat mortalitet iforhold til ikke opererede fede, ville være en randomiseret undersøgelse, men dette er ikke muligt pga. en betydelig perioperabel mortalitet på mindst 0,25 %, der gør randomiseringen etisk uforsvarlig (5). Vi mangler redskaber til at forudsige tidligere overvægtige personers fremtidige risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom. Framingham risiko score for kardiovaskulær sygdom (se bilag 1) er ikke beregnet på personer, der har haft radikale ændringer i deres risikoparametre. De fedmeopererede har tidligere ligget i en anden risiko gruppe, med højere blodtryk og kolesterol. Dog har man i en undersøgelse redegjort for, at man kan bruge Framinghams risikoscore, som et redskab til opsummere ændringer i forskellige risikofaktorer for den samme person over tid, velvidende at værktøjet ikke er specifikt valideret til svært overvægtige personer, som har ophobning af risikofaktorer. Udfra denne undersøgelse ses der efter gastric bypass et fald i Framinghams risiko på 39 % for mænd og 25 % for kvinder, og for kvinder drejer det sig om et gennemsnitligt vægttab på 36 kg (3). Det er problematisk, at udvælge de individer i fedmeklasse 1-3, som kan have gavn af operation, selvom der for hovedparten af disse personer er en øget forekomst af metabolisk syndrom og kardiovaskulær sygdom. I et tysk review finder man at % af personer i fedmeklasse 1-3 er metabolsk raske og deres overvægt ikke synes at være forbundet med overdødelighed.

8 Sundhedskonsekvenserne af overvægt er forskellige for personer med sammenlignelig BMI og livsstil. Fedt fordelingen på kroppen har betydning for helbredsrisiko. Således er den glutero-femorale subcutane fordeling, som er typisk kvindelig fedtfordeling, relativt ufarlig, hvorimod fedtaflejring i bughulen, er specielt relateret til øgede helbreds risici. Forskellen i betydning for helbredet af disse to typer fedtfordeling, menes at skyldes inflammations processer i det vicerale fedtvæv og frigivelse adipokiner, som bestemmer de patologiske og metaboliske konsekvenser hos adipøse personer. Fremtidige studier bør derfor skelne mellem metabolisk raske og syge personer i fedmeklasse 1-3 (6). I et dansk studie forklares disse forskelle af fedtaflejringer således : Viscerale adipocytter producerer mindre adiponektin og øget produktion af Interleukin-6 og TNF-alfa og IL-8. De tre sidstnævnte stoffer er pro-inflamatoriske, hvorimod adiponektin medfører øget insulin følsomhed. Interleukin-6 er korreleret til kardiovaskulær morbiditet samt nedsat insulinfølsomhed i skeletmuskulatur. Derfor øger mængden af viscerale adipocytter tendensen til at udvikle metabolisk syndrom. Perifert fedtvæv har en beskyttende effekt mod udviklingen af insulin resistens og aterosclerose(7). Et andet amerikansk review studie har set på samme problemstilling med skelnen imellem de metabolsk raske og metabolsk syge fede. Her finder man, at optil 30 % af personer i fedmeklasse 1-3, har bevaret en sund kardiometaboliskprofil og foreslår at man forsøger at opstille kriterier til at udpege de metabolisk raske fede. Der nævnes ydermere at vægttab for raske fede muligvis kan have ugunstig virkning på deres kardiometaboliskeprofil (8). Udfra ovenstående studier får man en fornemmelse af kompleksiteten i problemstillingen med adipositas og vægttab. Forekomsten af fedme i Danmark er stigende (9). Livsstilsændringer med og uden farmakologisk behandling har haft begrænset effekt på vægttab, hvilket efterlader kirurgisk intervention som metoden til at opnå større og blivende vægttab (10).

9 Om vægttab hos en person med fedme resulterer i reduceret dødelighed, har været uafklaret, hvilket har været baggrunden for et svensk studie i 2007, hvor vægttab blev opnået ved fedmekirurgi (5). I alt 4047 overvægtige personer alle med BMI > 34 blev fulgt i det prospektive studie fik foretaget kirurgi. Kontrolgruppen blev henvist til vanlig behandling (diætist, praktiserende læge eller ingenting). Den gennemsnitlige opfølgnings periode var 10,9 år. Opfølgning viste at kontrol gruppen opnåede et gennemsnitlig vægttab på under 2 %, mens de opererede opnåede et vægttab på 14-25% afhængig af hvilken form for kirurgi, der blev udført. Vægttabet var størst ved gastric bypass og mindst ved gastric banding. I kontrolgruppen døde 129 (6,3%) i studieperioden, og af de opererede døde 101(5.0%) ( justeret RR 0,71).

10 Reduktion i den kardiovaskulære dødelighed for de opererede var 19 % (43 døde cases vs. 53 døde i kontrolgruppen), cancer dødelighed blev reduceret med 38 % (29 døde case vs. 47 døde i kontrolgruppen). Den perioperative mortalitet de første 90 dage efter operation var på 0.25% (5 døde). Det er uventet at reduktionen i cancer-dødeligheden er så markant, mens reduktionen i kardiovaskulære dødelighed var ventet. En del af forklaringen kan være at kontrolgruppen ikke har haft samme hyppige kontakt til sundhedsvæsnet, som de opererede, og tidlig opsporing af kræft har resulteret i reduceret mortalitet. Desuden må en svært overvægtig person, der ønsker operation, antages at være mere motiveret og indstillet på livsstilsændring. Samlet kan det betyde at den reducerede mortalitet ved kirurgi er overvurderet. Der er dog som tidligere nævnt klar dokumentation for at fedmekirurgi nedsætter risiko for diabetes (11). Et andet samtidigt studie (12) ser ligeledes på vægttab efter fedmekirurgi ( kun gastric bypass). Her bliver resultaterne fra det ovennævnte svenske studie bekræftet, dog med lidt større reduktion i mortaliteten. I dette retrospektive studie er kontrolgruppen personer i fedmeklasse 1-3, som ansøgte kørekort i samme periode og forblev fede. Her så man samme reduktion i dødelighed for kardiovaskulær sygdom og cancer. Dog er der i dette studie også opgjort dødelighed uden relation til sygdom, som bla. viser en tredobling i selvmord, en fordobling i forgiftninger samt generelt forøget forekomst af dødsulykker hos de opererede. Der redegøres for at en del personer i fedmeklasse 2-3 (BMI > 35) kan have en uerkendt psykisk forstyrrelse, været seksuelt misbrugt som barn eller har haft posttraumatisk distress syndrom. Derfor kan der være specielle personligheder, som vælger operation, og det foreslås at disse bør psykologisk vurderes og evt. behandles før operation, da det formodes at kunne reducere den ikkesygdomsrelaterede mortalitet(12). Ovennævnte studier har alle set på personer i fedmeklasse 1-3 (BMI > 30) eller set på adipøse som samlet en gruppe. Det interessante kunne være, at se på dødelighed og BMI for gruppen af overvægtige (BMI 25-30), som ikke er ramt af udtalt sygdom.

11 Hvis det skal give mening at tilråde vægttab skal der være større dødelighed i gruppen sammenlignet med normalvægtige. Et andet stort amerikansk prospektiv kohorte studie (13) har set på relationen mellem BMI kategorier og dødelighed (tabel (4)). Her fandt man en øget dødelighed for overvægtige (BMI 25-30) 50 årige, når man foretog en stratificering og kun så på personer, der aldrig har røget og ikke havde nogen form for påviselig sygdom, sammenlignet med personer med BMI 23,5-24,9. I alt en øget dødelighed på 20-40% i gruppen af personer med BMI For personer i fedmeklasse 1-3 var dødeligheden 2-3 gange højere end personer med BMI 23,5-24,9. Konklusionen var at overvægtige fra 50 års alderen har en øget mortalitet sammenlignet med normalvægtige. Begrundelsen for udelukkende at studere de 50+ årige, var bla. at der er lav prævalens af kardiovaskulær sygdom og cancer sygdom hos yngre personer.

12 Vores formål med dette review var at få belyst om man på nuværende tidspunkt kan finde videnskabelige holdepunkter for at et vægttab reducerer dødeligheden hos adipøse personer. Vi valgte her at se på fedmekirurgi som årsagen til vægttabet og fik fra det svenske studie (5) vist at større vægttab for personer med BMI > 34 medførte en reduktion i mortaliteten. Reduktionen i den kræftrelaterede mortalitet har dog angiveligt ikke med selve vægttabet at gøre. Resultaterne angående den nedsatte mortalitet efter fedmeoperation kan overføres til den almen befolkning, der opfylder operations kriterierne (BMI >40 el. 35 med fedmerelaterede sygdomme). Den reducerede mortalitet efter vægttab hos fede, kan ikke direkte overføres til overvægtige. Samtidigt har det ikke været muligt, at lave entydige studier for overvægtige personer, som påviser en sikker reduktion i dødeligheden ved vægttab. Der er association mellem overvægt og øget dødelighed, men nyere studier tyder også på at der eksisterer en gruppe af overvægtige og fede, som er metabolisk raske, dvs. at de ikke har DM, hypertension, hyperkolesterolæmi. Konklusionen må hermed være, at rådgivning af overvægtige og fede personer i forbindelse med fedmekirurgi bør omfatte hvilken BMI eller bedre hvordan fedtfordelingen er for personen (fx udfra kropsscanning), medinddrage alder og dispositioner (genetisk udredning) og vurdering af psykologisk profil samt vurdering af om personen er metabolisk rask (måling af forskellige biokemiske markører el. risikofaktorer, som indikerer om der er patologiske metaboliske processer i gang). Udfra de studier vi har set på kan man sige at personer i fedmeklasse 1-3 med metabolisk syndrom med stor sandsynlighed vil få reduceret sin mortalitets risiko, men for at kunne vejlede den overvægtige i almen praksis i forhold til vægttab, mangler vi fortsat studier som er designet til at se på intenderede vægttab og hvilke interventioner der bruges.

13 Kildehenvisning 1.Intentional weight loss and mortality among initially healthy men and women. Mette K.Simonsen Yrsa Hundrup, Erik Obel Morten Grønbæk, Berit Heitmann Sundhedsstyrelsen.Fedmekirurgi i Danmark 2005 Morten Birket-Smith Morten Birkløv 3. Reduction in predicted Coronary Heart Disease Risk After Substanitial Weight Reduktion After Bariatic Surgery Jody Vogel, Barry Franklin,Kerstyn Zalesin, Justin Trivax. 4. New England Medicin. Fedtsugning ingen effekt på metaboliske riskofaktorer, Effekts of bariatric on mortality in Swedish obese subjects L.Slostrøm, K.Narbo K.Klarason H.Wedel. M.Sulivan J.Karlson, T.Olbers K.Stenløf. 6.The distinction of metabolical healthy from unhealthy obese individuals Matthias Bluher. 7. Central fedt fremmer og perifert fedt beskytter postmenupausale kvinder mod aterosclerose og insulinresistens, B. Richelsen. 8. Healthy obesity. Wildman RP Dep. Of Epideminology, A.Einstein College of Medicine.Bronx,New York. 9. Er der en fedmeepidemi? Bjørn Richelsen Ugeskrift for læger Er der kirurgisk indikation for operation af svært overvægtige? Professor Bjørn Richelsen, Ugeskrift for læger Lifestyle,Diabetes,and Cardiovaskular Risk Factors 10 Years after Bariatic Surgery. Hellenic Endokrine Society. Lars Sjøstrøm Annakarin Lindroos, Makku Peltonen m.m. 12. Long Term Mortality after Gastric Bypass Surgery.New England Journalof Medicin.

14 Ted Adams Richard Gress, Steven Simper Wayne Rosamond. 13. Overweight, Obesity, and Mortality in a Large Propective Cohort of Person 50 to 71 Years Old. New England Journal of Medicine. KennethAdams, Tamara Harris, Traci Mouw, Albert Hollenbeck.

15 Bilag 1

16

17

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve

Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve Gastrisk Bypass Anatomi og effekt Tyndtarmen forbindes med en ny lille mavesæk konstrueret af den øverste del af mavesækken Maden passerer hurtigt

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm

Hvorfor Fedmekirurgi. Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Hvorfor Fedmekirurgi Jens Fromholt Larsen Privathospitalet Mølholm Fedmeepidemi Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed Virkeligheden som fed 245 kg Udfordrende forløb 2006-2009 1 års kontrol 1

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

FEDMEKIRURGI I DANMARK

FEDMEKIRURGI I DANMARK FEDMEKIRURGI I DANMARK 2005 Fedmekirurgi i Danmark Fedmekirurgi i Danmark Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Fedme; overvægt; bmi; specialeplanlægning Sprog:

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Bariatri Hvad er det?

Bariatri Hvad er det? Bariatri Hvad er det? Af ledende overlæge, dr.med., Jette Ingerslev, sundhedschef, Lene Plambech Hansen, ergoterapeut, MPA, Medicinsk afdeling Storstrømmens Sygehus Næstved Fakse - Baros er et græsk ord,

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3)

KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) KIRURGISK BEHANDLING AF SVÆR OVERVÆGT - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9 (3) Kirurgisk behandling af svær overvægt - En medicinsk teknologivurdering Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed

Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet

Læs mere

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 10 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Projekt Sund Start København, September 2011

Projekt Sund Start København, September 2011 Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA FEDMEKirurgi Fedmekirurgi; Side 1 af 7 DANSK FEDMEKIRURGI REGISTER REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) der undergår en fedmekirurgisk operation

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FEDMEKIRURGI 2017 National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark

Fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark Fællesprotokol for kirurgisk behandling af svær fedme i Danmark Kirurgisk behandling af svær fedme har tidligere været ganske udbredt i Danmark i form af åbne shuntoperationer, men på grund af komplikationer

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.

Læs mere

FEDMEOPERATION. Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg (henvisningen skal adresseres til Endokrinologisk Afdeling).

FEDMEOPERATION. Aalborg Sygehus Hobrovej Aalborg (henvisningen skal adresseres til Endokrinologisk Afdeling). FEDMEOPERATION Er du svær/ekstrem overvægtig, og har du prøvet at tabe dig i form af diverse slankekure, pulverkure, slankepiller eller igennem slankeforeninger, og kan det ikke lykkes dig at holde vægten

Læs mere