KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL?"

Transkript

1 magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 43 / oktober / 2009 EVENTKOMMUNIKATION KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL?

2 04 / JOBJÆGERNE 1 INDHOLD TEMA: EVENTKOMMUNIKATION Helle på 45 og Andreas på 29 er på jagt efter job. Helle, der er korrespondentuddannet, prøver for første gang i sit liv at være arbejdsløs, mens den nyuddannede cand. comm.er Andreas skal kæmpe med det klassiske problem at alle stillingsopslag stiller krav om erfaring. I de næste numre af KOM magasinet følger vi dem på nært hold i ansøgninger og afslag. Strategier og strabadser. Coaching og kurser. Jagten er begyndt. 08 / FORMANDSVALG: DE TO KOMBATTANTER 12 / KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER At kommunikere med events handler om at skabe et fællesskab. Eventkomunikation kan skabes af ord, af billeder eller måske af et særligt sted i byen hvor mennesker foretager sig noget sammen. Eventkommunikation rummer en blanding af forventning og uforudsigelighed. En god event giver os i fællesskab lov til at bygge luftslotte i form af produkter, holdninger eller dagsordener. En dårlig event hvirvler blot tom snak op. De er begge to født i Jylland, de mener begge at ærlighed er en god egenskab, begge nævner ord med magt i når de skal vælge hvad de afskyr mest. Og de vil begge være formand for Kommunikation og Sprog. Mød Birgitte Jensen og Per Lindegaard Hjorth på en anden måde end du plejer. 16 / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL? Spørgsmålet om klima er en varm kartoffel, men hvordan får man det samtidig gjort cool? Når København til december er vært for klimatopmødet COP15, er der en enestående mulighed for at fortælle omverdenen at København er helt i front når det gælder klima og miljø. 24 / ERINDRINGER OM EN GÅTUR MED FÆLLESSKABET Hvert år går tusindvis af danskere, svenskere, polakker og tyskere millioner af kroner hjem til velgørenhed i ECCO Walkathon. ECCOs event begyndte før CSR blev moderne, og fylder godt i skoproducentens marketingmiks. Den kommunikerer nemlig værdier der er vigtige for virksomheden, og den virker. Eventens deltagere får en mere positiv opfattelse af brandet ECCO.

3 LEDER TEKST / FORMAND BIRGITTE JENSEN, FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG BEGIVENHEDERNES TIDSALDER COP15, IOC s kongres, Barack Obamas besøg alle tre store begivenheder som er med til at sætte Danmark på landkortet. Begivenheder som selvfølgelig har deres eget liv og betydning, men også begivenheder der afføder mange andre begivenheder. Virksomheder, kommuner og organisationer læner sig op ad disse store begivenheder og sætter egne dagsordener der passer ind i den store dagsorden. Vi prøver at associere os selv med de store begivenheder. Vi prøver at bruge den opmærksomhed der rettes mod dem til at fremme vores egne dagsordener. Det er selvfølgelig altid nemmere for nogle end for andre. Hvis ens dagsorden ligger langt fra den store begivenheds, kan det være svært og måske lidt søgt. I KS har vi overvejet hvordan COP15 passer ind i vores dagsorden. Vi har ingen klimapolitisk dagsorden. Men vi har dagsordener der i høj grad understøtter det internationale islæt. Både IOC-kongressen og COP15 stiller store krav til sproglig og kulturel forståelse, og derfor har vi da også forsøgt at få det på landkortet. Om det er lykkedes, vides ikke, men der er da i hvert fald en gryende opmærksomhed på at internationalt er andet end engelsk. I kølvandet på COP15 er der opstået en ny kommunikationsdisciplin klimakommunikation. Den handler ikke om at kommunikation skal være klimavenlig selvom der selvfølgelig også stilles krav om at produktionen af trykt kommunikation skal foregå på den mest klimaskånsomme måde. Den handler dybest set mest om hvordan man kommunikerer at man er klimabevidst, altså blot endnu et udtryk for CSR. Og som med alt muligt andet kan man ikke kommunikere noget man ikke er. Så kommunikationen skal fortælle det gode budskab, og jo flere der gør det og taler om det, jo bedre. På den måde er klimakommunikation medvirkende til at gøre os alle sammen bevidste om sagen. Men eventkommunikation handler ikke kun om store politiske begivenheder. Begivenheder er en form for kommunikation der med udbredelsen af oplevelsesøkonomien vinder mere og mere indpas. Vi er ikke længere modtagelige for almindelige reklamefremstød i samme grad som tidligere. Vi køber ikke længere bare produkter; nej, produkterne skal sige os noget, de skal leve op til vores krav om miljørigtig produktion og ordentlig behandling af de arbejdere der laver dem, og de skal understøtte vores identitet. Eventkommunikation går derfor hånd i hånd med storytelling. Begivenheder skal være med til at understøtte den historie producenterne gerne vil fortælle os. Tænk bare på mælkeproduktionen. Når vi sidder med vores mælkekarton ved morgenbordet, møder vi den hyggelige landmandsfamilie der har lavet mælken, og vi får billedet af køer på marken og evigt solskin. Men inderst inde ved vi jo godt at mælkeproduktion er en fabriksproduktion. Det passer bare ikke ind i vores billede. Vi kan ikke i samme grad identificere os med ko nummer 47 i løsdriftstalden som med Maren Malkeko der går og tygger drøv på marken. Landmændene forsøger med begivenheder som åbent landbrug og køernes første dag på græs at understøtte det hyggelige landmandsliv selvom det retfærdigvis skal siges at de også giver os et indblik i hvordan moderne landbrugsproduktion foregår. Men tilbage står at der er hyggeligt derude på landet. Både storytellingen og begivenhederne understøtter det. Og vi køber stadig mælk. Birgitte Jensen, formand, Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Birgitte Jensen (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) aparte (layout) KOM magasinet 2009 Nr. Deadline Udgivelse 44/ /11 11/12 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kr. for ikkemedlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets og/eller a-kassens holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Formand Birgitte Jensen. Grafisk design & produktion aparte Tryk Elbo Grafisk Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni Adresse Skindergade Postboks København K Telefon Fax Internet: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag kl Fredag kl Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K Tlf

4 I DE NÆSTE NUMRE AF KOM MAGASINET FØLGER VI TO JOBSØGENDE KS-MEDLEMMER PÅ NÆRT HOLD I ANSØG- NINGER OG AFSLAG. HELLE, TV, OG ANDREAS, TH, FÅR VEJ- LEDNING AF KONSULENT JEANETTE SVENDSEN FRA KS.

5 4 / 5 JOBJAGT TEKST / ANDERS KLEBAK FOTO / MARTIN FOLDGAST JOBJÆGERNE 1 HELLE PÅ 45 OG ANDREAS PÅ 29 ER PÅ JAGT EFTER JOB. HELLE, DER ER KORRESPONDENTUDDANNET, PRØVER FOR FØRSTE GANG I SIT LIV AT VÆRE ARBEJDSLØS, MENS DEN NYUDDANNEDE CAND.COMM.ER ANDREAS SKAL KÆMPE MED DET KLASSISKE PROBLEM AT ALLE STILLINGSOPSLAG STILLER KRAV OM ERFARING. I DE NÆSTE NUMRE AF KOM MAGASINET FØLGER VI DEM PÅ NÆRT HOLD I ANSØGNINGER OG AFSLAG. STRATEGIER OG STRABADSER. COACHING OG KURSER. JAGTEN ER BEGYNDT - Så du jobopslaget fra Albatros Travel? spørger Helle. Andreas nikker bekræftende. - Men jeg søgte den ikke, siger han. Andreas og Helle sidder med en kop kaffe i "Lille mødelokale" hos Kommunikation og Sprog i Skindergade. De er begge på jagt efter et job og vil formentlig læse de samme opslag og søge de samme stillinger i den kommende tid. De går begge efter kommunikationsjob. På den måde har de noget til fælles. Men der stopper sammenligningen. Helle Brandt Rejndrup er 45 år og har siden hun blev uddannet korrespondent i 1985, været på arbejdsmarkedet. Hun blev sagt op fra et job som marketingschef i en industrivirksomhed i sommer, og det er første gang hun prøver at være arbejdsløs. Andreas Binderup Thomsen på 29 år blev færdig som cand.comm.er fra RUC i januar og har siden været i gang med jobsøgningen. De to har sagt ja til at deltage i en række artikler der fortæller om strabadser, succeser, samtaler og strategier i deres jobsøgning. KOM magasinet træffer dem første gang til et møde med karrierekonsulent og certificeret coach Jeanette Svendsen. Hun skal de næste måneder rådgive, coache og i det hele taget skærpe de to jobjægeres sigte så de forhåbentlig får ram på et job. Forbundet har flere tilbud som Helle og Andreas vil gøre brug af i løbet af processen. Vil ikke gå i stå De fleste der har prøvet arbejdsløshed på egen krop, kender de symptomer Helle og Andreas fortæller om. Man føler sig unyttig, familie og venner spørger lidt for ofte hvordan det går med jobsøgningen, og man begynder at tvivle på sine evner. - Det kan være hårdt ikke at have noget at rive i, fortæller Andreas. Man føler ikke man bruger sig selv fornuftigt, og jeg mangler input udefra. Det er heller ikke så godt for egoet at gå rundt uden noget at lave. Men jeg ved jo at jeg har meget at byde på så selv om det selvfølgelig påvirker mig, bestræber jeg mig på ikke at lade mig gå for meget på af situationen, siger han. Han kan også mærke det han kalder et "moderat pres" fra omgivelserne. Især er hans forældre begyndt at blive lidt stressede over hans mangel på job. - Jeg skal ikke stå til regnskab for dem, men jeg skal alligevel gøre rede for hvad jeg har foretaget mig. Og de opfordrer mig til at søge bredere. Helle kender også de spørgsmål der begynder at melde sig, når man går rundt derhjemme uden job lidt for længe. Selv om hendes fyring handlede om økonomi og ikke om hendes faglige kunnen, rammer det stadig personligt, og hun har flere gange spurgt sig selv: "Hvorfor blev det mig?" - Så begynder man at tvivle på sine egne evner. Det er ikke godt, siger hun. Helle fik et halvt års fritstilling med løn, og som hun selv siger, er det både godt og skidt. - Jeg har kunnet holde fri og tage det lidt roligt her i starten, men jeg begynder selvfølgelig også at få fornemmelsen af at jeg bør gøre noget nu. Alle andre går jo på arbejde, og jeg kan mærke en rastløshed. Jeg vil ikke gå i stå, siger hun. - Når man har et arbejde, kan man godt gå rundt og ønske sig et halvt års ferie. Men det kan føles lidt tomt når der ikke er nogen der har brug for én. Første ansøgninger Andreas har allerede smidt en pæn stak ansøgninger ud siden han satte foden mere på speederen i april. Umiddelbart efter specialeafleveringen rejste han til Frankrig som skiinstruktør så han har ikke været i fuld sving med søgningen siden han blev færdig. Men tredive stykker er det blevet til, vurderer han indtil videre uden gevinst. Han har endnu ikke fået muligheden for at sælge sig selv til en jobsamtale. Og det er ikke fordi han har været for kræsen at der ikke har været hul igennem.

6 magasinet for kommunikation og sprog nummer 43 / oktober / 2009 DET KAN VÆRE HÅRDT IKKE AT HAVE NOGET AT RIVE I. MAN FØLER IKKE MAN BRUGER SIG SELV FORNUFTIGT - Jeg går bestemt ikke kun efter drømmejobbet. Jeg søger på rigtig mange forskellige kommunikationsjob, men også for eksempel projektlederstillinger kan være interessante, fortæller han. I flere tilfælde har han bedt om feedback på sin ansøgning, og svaret er ofte: "Du har gode kvalifikationer, men vi har ansat en med mere erfaring". - Det er jo lidt frustrerende. Rigtig tit spørger de efter erfaring i opslagene, og lige præcis på det punkt synes jeg at jeg mangler ammunition når jeg skal skrive mine ansøgninger. Et studiejob som kommunikationsmedarbejder i DelebilFonden har givet noget praktisk erfaring i pressehåndtering og ekstern kommunikation, men der skal åbenbart mere til. Andre gange lyder svaret nemlig: "Du mangler kundskaber inden for it". Det har ansporet Andreas til at melde sig til et it-kursus gennem jobcentret. I de næste to måneder skal han oprustes på den front. Han har også spredt budskabet om at han er jobsøgende i sit netværk, men også her uden resultat. - Mit netværk er udmærket, og mine venner ved godt jeg leder efter job, men jeg er ikke gået aktivt ud og kontaktet folk jeg ikke har direkte kontakt med. Jeg har for eksempel heller ikke skrevet om det på Facebook, siger han. For Helle er situationen selvfølgelig anderledes. Hun er lykkeligt fri for dagpengesystemet indtil videre. Men med mere end tyve års erfaring fra erhvervslivet er det en uvant situation for hende at stå uden arbejde. Det har fået hende til at tænke over hvad det præcis er hun vil arbejde med. Og her kommer hun lidt i tvivl. Hendes karriere har været meget marketingorienteret, men på det seneste er den drejet mere over i kommunikation. Blandt andet har hun taget en videreuddannelse i virksomhedskommunikation. - Jeg har fået noget viden og erfaring med branding og strategisk kommunikation som jeg rigtig gerne vil bruge i mit næste job. Men jeg tror der er mange ledige inden for mit felt, så det er en skarp konkurrence. Indtil nu er det blevet til fem ansøgninger som hun i skrivende stund ikke har fået svar på. Krisen kradser kun lidt Men hvordan ser jagtterrænet ud for Helle og Andreas? Er det et rigtigt dårligt tidspunkt at være nyudklækket cand.comm.er? Er det håbløst at søge kommunikationsjob lige nu på grund af finanskrisen? Faktisk ser det ikke så slemt ud, lyder meldingen fra Susanne Møller Pedersen, der er fag- og karrierechef i Kommunikation og Sprog. Lige nu ligger der godt 400 opslag på Jobklip, som er forbundets database over relevante job. Som hun ser på statistikkerne, er der ingen grund til dybe panderynker. Det er først i de seneste måneder at finanskrisen har kunnet spores i en svagt stigende arbejdsløshed for forbundets medlemmer. Gennemsnitstallene viser at 5,7 procent af medlemmerne eller lidt over hver tyvende har været ledige i En klar stigning i forhold til 2,6 procent sidste år, men stadig i et niveau hvor bekymringerne må holdes i ave. Der er dog ingen tvivl om at Andreas står med en større udfordring end Helle, siger Susanne Møller Pedersen. - Alt andet end lige vil hun have det nemmere. Hun har erfaring og samtidig er marketing- og salgsjob ikke så hårdt ramt som kommunikationsområdet. Vi kan også se at det er de nyuddannede der har det sværest, siger hun. Men stadig er der grund til at bevare optimismen. En anden kurve som Susanne Møller Pedersen hiver frem, viser at dimittender klarer sig ganske godt i forhold til for fem-seks år siden. Her var over 20 procent stadig uden job et år efter studierne. Af dem som blev færdiguddannet i sommeren 2008, har procent ikke fundet job inden for et år. Næste skridt Tilbage i Skindergade har Helle og Andreas så småt lagt billet ind på nogle af forbundets medlemstilbud. Andreas vil gerne deltage på et kursus i at skrive pressemateriale og artikler. Og Helle har meldt sig til en karrierecoaching-session. De har også begge bestilt tid hos Jeanette til et karriereråd-

7 6 / 7 givningsmøde. Formålet er i første omgang at få klarlagt Helles og Andreas jobsøgningsstrategier og kompetencer. Hvad vil de, og hvad kan de? Er der noget de kan gøre anderledes i deres måde at søge på, og er der jobtyper de burde overveje at søge? Mødet kræver en indsats fra deltagerne for som Jeanette Svendsen siger: - Jo klarere forventninger I har til hvad I vil have ud af sådan et møde, jo mere vil I få ud af det. KOM magasinet vender tilbage til de to jobjægere i løbet af efteråret og tjekker hvad de har fået ud af rådene, om de er på sporet af deres bytte, eller om det allerede er nedlagt. ANDREAS BINDERUP THOMSEN HELLE BRANDT REJNDRUP Alder: 29 år Uddannelse: Cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC. Blev færdig januar Begynder på et tomåneders it-kursus for at skærpe it-kundskaberne. Joberfaring: Studiejob i Delebilfonden som kommunikationsmedarbejder. Har desuden joberfaring som skiinstruktør og som lærer på en skole for unge med ADHD/DAMP. Jobstatus: Jobsøgende, nyuddannet. Søgestrategi: Går efter job der har med kommunikation at gøre, og er også i gang med at søge job hvor han får dagpenge med sig. Udfordringer: Mangler joberfaring, vil blive bedre til at skrive ansøgninger Alder: 45 år Uddannelse: Korrespondent i engelsk og tysk siden suppleret med merkonom i marketing og akademimerkonom i virksomhedskommunikation. Joberfaring: 24 års joberfaring i forskellige industrivirksomheder som salgs- og marketingskoordinator, seneste job var marketingschef. Jobstatus: Jobsøgende. Blev sagt op i en sparerunde. Søgestrategi: Søger bredt. Vil gerne i retning af kommunikationsstillinger. Udfordringer: Føler sig ikke sikker på hvad hun skal gå efter, hvad hun har kvalifikationer til, og hvad hun har lyst til. Har både sprog, marketing og kommunikation som ballast

8 TEKST / ANNE NIMB magasinet for kommunikation og sprog nummer 43 / oktober / 2009 FORMANDS- VALG DE TO KOMBATTANTER DE ER BEGGE TO FØDT I JYLLAND, DE MENER BEGGE AT ÆRLIGHED ER EN GOD EGENSKAB, BEGGE NÆVNER ORD MED MAGT I NÅR DE SKAL VÆLGE HVAD DE AFSKYR MEST. OG DE VIL BEGGE VÆRE FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG. MØD BIRGITTE JENSEN OG PER LINDEGAARD HJORTH PÅ EN ANDEN MÅDE END DU PLEJER Da Per Lindegaard Hjorth meddelte at han ville udfordre forbundets siddende formand Birgitte Jensen på posten, opstod der en helt ny situation i Kommunikation og Sprog. Her har vi altid været vant til mere fredelige tilstande uden kamp om formandsposten. Sågar valget til det nye repræsentantskab endte som et fredsvalg. Men sådan gik det ikke når det gælder formandsposten. Når repræsentantskabet mødes 14. november, har de to formandskandidater at vælge imellem. Birgitte Jensen, der netop har rundet 10-års jubilæet som formand, og Per Lindegaard Hjorth, der har siddet i hovedbestyrelsen i flere omgange, i den seneste periode som næstformand. Og det kan meget nemt gå hen at blive en særdeles dramatisk dag, den 14. november. Umiddelbart kan der se ud til at blive et tæt løb mellem de to kandidater. Og som forbundets vedtægter er skruet sammen, kan det ende ligesom et pavevalg: Ingen forlader lokalet før der er fundet en vinder medmindre et forslag om at sende formandsvalget til urafstemning fra Birgitte Jensens liste, Fag og Fagforening, og de to lister den er i valgforbund med, Privatlisten og Offentligt Ansatte, bliver vedtaget. De tre lister mener at medlemmerne skal høres fordi repræsentantskabet blev fundet ved et fredsvalg, og de argumenterer kraftigt for deres urafstemning. Men det er Per Lindegaard Hjorth og hans liste Nyt KS helt uenige i. De mener at forslaget er i direkte i strid med gældende vedtægt og ydermere i strid med de demokratiske processer der er vedtaget med den nye struktur i KS. Og det skal der nok komme en god lang debat ud af. Hidtil har de fire lister og dermed de to kandidater først og fremmest markeret sig med deres syn på forbundet, fremtiden, politikken og så videre. Det sker både på forbundets hjemmeside, i nyhedsbrevene og her i KOM magasinet. Denne gang har vi valgt at bringe en lidt mere personlig præsentation af de to kombattanter. De har hver fået en liste med spørgsmål, dels et udvalg af de såkaldte Prousts spørgsmål (forfatteren Marcel Prousts spørgsmål, der siges at kunne afsløre ethvert menneskes inderste tanker), dels nogle spørgsmål som er KOMs egne. Dem har de besvaret skriftligt. Og herefter har vi haft en lille samtale om deres svar.

9 8 / 9 BIRGITTE JENSEN Prousts spørgsmål: Deres foretrukne navne? Martin, Anders, Mathias, Gustav og Benedikte. Deres foretrukne beskæftigelse? Forbundsformand. Den egenskab De søger hos en mand? Ærlighed og åbenhed. Den egenskab De søger hos en kvinde? Ærlighed og åbenhed. Deres helte i det virkelige liv? Alle dem der arbejder for at gøre verden til et bedre sted at være for alle. Hvad De afskyr frem for alt? Magtfuldkommenhed. Deres største fejl? At jeg altid tror på det bedste i mennesker det giver skuffelser. Hvem kunne De tænke Dem at være ud over Dem selv? Jeg er godt tilfreds med at være mig selv. Deres drøm om lykken? Et sundt og godt liv. Den naturlige egenskab, De gerne ville have? Musikalitet. Det primære træk ved Deres karakter? Godt humør. Deres sindsstemning netop nu? Mismodig, men med gryende kampgejst. Deres devise? Ærlighed betaler sig. KOM-spørgsmål: Alder? 47. Fødested? Herning. Hvordan var din skolegang? Spændende fordi jeg lærte to forskellige systemer at kende: forsøgene med projektundervisning og en mere traditionel. Jeg foretrækker absolut det første. Hvor god synes du din studentereksamen var? Over middel. Hvad var dit yndlingsfag? Historie og dansk. Hvad er det smukkeste sprog du kender? Dansk. Hvis du skulle være kommunikationschef, hvor ville du så helst være det? Dansk Røde Kors. De fem navne som Birgitte Jensen nævner som sine foretrukne, er navnene på hendes nevøer og en enkelt niece. Og præcis det faktum betyder at vi med det samme kommer til at tale om Birgitte Jensens familie og baggrund i Herning, hvor hun er opvokset sammen med en far der er fagforeningsaktiv bager, en mor, en storebror og en lillesøster. - Men selvom jeg er den mellemste i en søskendeflok, og selvom jeg ikke ligner de andre så meget som de ligner hinanden, har jeg aldrig følt mig klemt, fortæller Birgitte Jensen. Det var glæden ved læsning af bøger og helst mange af dem der gjorde at Birgitte skilte sig ud fra familien ikke fordi de andre ikke læste, men slet ikke så ivrigt som Birgitte, som fik lagt grunden til det der senere skulle gøre hende til mønsterbryder: Hun var den første akademiker i hele familien også når man tæller fætre og kusiner med.

10 magasinet for kommunikation og sprog nummer 43 / oktober / Og det var der slet ingen tvivl om. Det var tydeligt at det i hvert fald ikke skulle være en uddannelse hvor jeg skulle bruge hænderne. Som min svoger så kærligt har sagt, så har jeg 10 tommelfingre på hver hånd. I mange år troede Birgitte at hun skulle være bibliotekar, og i en periode var det journalist, men det endte med en nysproglig studentereksamen og en uddannelse, først til tosproglig korrespondent, siden til en EA i tysk og engelsk og endelig en kandidatuddannelse, cand.ling.merc. i tysk. Tre gange to år med uddannelse, de sidste på Handelshøjskolen i Århus. - Jeg kan godt lide sprog fordi det kan bruges til noget. Det var også derfor det blev handelshøjskole og ikke universitet. Så kunne jeg bruge min uddannelse i det private erhvervsliv, hvilket jeg fik gjort gennem 12 år i Crisplant (som blandt andet sælger udstyr til fyldning af gasflasker og sorteringsanlæg til bagage). Jeg tror dog også at det ville have været endnu mere optimalt for mig at blive uddannet i dag hvor man kan få andre profiler end det sprogfaglige ind over sin uddannelse. Jeg ville gerne have haft meget mere kommunikation, og det er da også derfor jeg nu har valgt at gå i gang med masteruddannelsen i virksomhedskommunikation i Århus, siger hun. Forandringer og nyt job? Allerede mens Birgitte Jensen var studerende, gik hun i gang med at være aktiv i fagforeningsarbejdet. Det var så at sige kommet ind med modermælken. I første omgang var det kredsbestyrelsen i Århus, siden blev det forbundets hovedbestyrelse. Her har hun været med til en forandringsproces der begyndte før hun blev formand, og som siden har ført til at forbundet har fået et nyt navn og et nyt optageområde. Birgitte Jensens foretrukne beskæftigelse er forbundsformand. Det er nemlig gået i blodet. - Det er ikke et job som alle andre. Man kan ikke tage det af når man kommer hjem. Det fylder rigtig meget, men jeg vil ikke gå så langt at jeg kalder det et kald, siger Birgitte, som har tænkt over hvordan det vil være hvis hun må gå som formand efter repræsentantskabsmødet: - Det er et vilkår for alle undtagen dronningen selvfølgelig at man ikke har et job til man dør. Jeg vil blive ked af det fordi jeg har nogle ting jeg synes jeg skal gøre færdige, og fordi jeg gerne selv vil vælge hvornår det skal være at jeg stopper. Men jeg har også lovet mig selv at jeg ikke skal pensioneres fra det. Og jeg har også andre job jeg godt kunne tænkte mig. Det tror jeg er noget alle mennesker overvejer når de nærmer sig de 50, og det har jeg selvfølgelig også gjort. Gryende kampgejst Der er et par af Proust-spørgsmålene der tydeligvis har fået formanden til at tænke på den situation hun står i nu med en udfordrer på posten. Et af dem er det med den største fejl hvor hun svarer At jeg altid tror på det bedste i mennesker det giver skuffelser. - Jeg har siden tænkt på at jeg egentlig ikke synes det er en rigtig fejl. Jeg ved jo godt at folk indimellem har bagtanker at det er sådan selvom jeg har den livsindstilling at tro på at alle mennesker gør ting af et godt hjerte. Man kan godt blive skuffet selvom man godt ved at det ikke altid er sådan, så det er ikke det samme som at være naiv. Det andet er spørgsmålet om Deres sindsstemning netop nu, hvor hun svarer mismodig, men med en gryende kampgejst. - Det var sådan jeg havde det den dag. Efterhånden har jeg det mere sådan at jeg vil kæmpe for formandsposten for at få lov at gøre nogle af de ting jeg har sat i gang, færdige. PER LINDEGAARD HJORTH Prousts spørgsmål: Deres foretrukne navne? Jeg foretrækker ikke umiddelbart nogen navne da det for mig er personligheden og ikke navnet der tæller. Man jeg bliver presset, kan jeg bedst lige gamle danske navne som Marie, Anne, Anders og Peter og lignende. Deres foretrukne beskæftigelse? Erhverv? Formand for KS. Mere upræcist: En stilling der giver indflydelse og har med dialog, samarbejde og interaktion med andre mennesker at gøre. Den egenskab De søger hos en mand? Ærlighed (og åbenhed). Den egenskab De søger hos en kvinde? Ærlighed (og åbenhed). Deres helte i det virkelige liv? Mennesker der har overskud til at lave frivilligt arbejde. Og mennesker der hjælper udsatte mennesker socialt, helbredsmæssigt osv. Hvad De afskyr frem for alt? Uærlighed og magtbegær. Deres største fejl? Min uudtømmelige appetit. Deres drøm om lykken? Et liv i symbiose, hvor privat- og arbejdsliv går op i harmonisk enhed, dvs. lykkeligt samliv med mange sociale kontakter og et job der udfordrer og holder mig oppe på tæerne og mere jordnært: En dejlig sommeraften på terrassen hvor jeg nyder god mad og vin sammen med gode venner. Den naturlige egenskab De gerne ville have? Tålmodighed. Det primære træk ved Deres karakter? Engagement.

11 10 / 11 Deres sindsstemning netop nu? Totalt afslappet. Deres devise? Jeg har faktisk to: Ændr, accepter eller forsvind. Fløde, remoulade eller rødbeder kan redde alt! KOM-spørgsmål: Alder? 50. Fødested? Skrydstrup Sogn, Vojens, Sønderjylland. Hvordan var din skolegang? God, total uproblematisk, godt kammeratskab. Hvor god synes du din studentereksamen var? Lidt over middel de tre værste år i mit liv! Hvad var dit yndlingsfag? Historie. Hvad er det smukkeste sprog du kender? Tysk. Hvis du skulle være kommunikationschef, hvor ville du så helst være det? Dansk Sportsdanserforbund. Per Lindegaard Hjorth forstår ikke hvorfor nogle mennesker går til numerolog. For ham er et navn ikke vigtigt. Det er menneskets personlighed der betyder noget. Men nu har han så nævnt nogle navne, og adspurgt hvorfor det så blev dem, nævner han deres klang. For klang siger Per Lindegaard Hjorth noget. Han betegner sig selv som meget musisk (selvom han ikke spiller et instrument). Og det er også derfor han altid har haft let ved at lære sprog. - Jeg havde højere karakterer i matematik i skolen, men sprog var sjovere, siger han. Oprindelig var det fransk han kastede sig over. Han læste fransk og boede halvandet år i Frankrig. Da det kom til stykket, blev det dog en cand.ling.merc. i tysk der blev kandidatuddannelsen. - Jeg valgte tysk fordi det kan bruges til mere, og fordi jeg synes det er et smukt sprog. I modsætning til mange som mener at det er et kommandosprog. Hvis jeg for eksempel hører hvordan Richard von Weisszäcker talte tysk, så bliver jeg dybt fascineret. Tysk er smukt og fonetisk dybt interessant, synes jeg. Per Lindegaard Hjorths karriere har ført ham til flere større danske og tyske selskaber. Han har arbejdet for Brüel & Kjær, for Siemens, og i dag er han afdelingschef i Hamburg-Mannheimer/Europæiske Rejseforsikring i København. Kandidatuddannelsen gik han først i gang med som 32-årig. Inden da var han korrespondent i tysk og fransk og merkonom i personaleledelse og i godt, fast arbejde. Men det blev sagt op fordi han gerne ville lære mere. Ledelse er samarbejde Næste ambition er så formandsposten i KS. Den går han efter fordi han er glad for det faglige arbejde. Det betyder især meget at det har noget med holdninger, meninger og værdier som kan bringes videre til mennesker at gøre. Men han går også efter den fordi han mener det er vigtigt at lønmodtagerne i Danmark ved at de har en fagforening der både kan hjælpe med brandslukning og faglig udvikling. - Jeg synes det er spændende at have med mennesker at gøre i den sammenhæng. Og jeg vil gerne bruge mine evner til at debattere og skabe konsensus i jobbet som formand. Jeg betragter ledelse som samarbejde og agter at være meget synlig og i nærkontakt med medlemmerne hvis jeg bliver formand, siger Per Lindegaard Hjorth. Uærlighed og magtbegær er de ting som Per Lindegaard Hjorth afskyr allermest. Han vil hellere benytte sig at ordet indflydelse om det at ønske at være formand. - Indflydelse er når man sammen med andre beslutter en retning. I en fagforening som er demokratisk, skal man høre hvad de tillidsvalgte siger. De bruger deres dyrebare fritid på at skabe bedre forhold for andre mennesker. Og man kommer ikke langt med ren rå magt. Ordet indflydelse er bedre fordi det rummer de ting som man skal sætte på magten for at give det en mindre negativ klang. Realiseringen af en drøm Han har været aktiv i KS i mange år. I de senere år på deltid det vil sige 90 procent rent lønmæssigt på jobbet for at få plads til KS-arbejdet. - Formandsposten er realiseringen af en drøm. Jeg er lykkeligt gift, men jobbet jeg har, mangler det med at man føler at man gør noget for nogen. Selvom jeg har det godt, så mangler der det sidste. For mig er formandsjobbet JOBBET. Jeg ville være besøgsven hvis ikke jeg var aktiv i KS. Noget skal man gøre. Her bliver vi også nødt til at høre hvordan det vil være for ham hvis han ikke bliver valgt til formand. - Jeg vil klart blive skuffet hvis repræsentantskabet ikke vil have mig, men det skal prøves og det kan ikke nytte noget at græde over det hvis det ikke lykkes. Jeg har brugt en sætning som jeg lever efter, som min devise: Ændr, accepter eller forsvind. Det betyder at man skal forsøge at ændre tingene. Hvis det ikke er muligt, så skal man acceptere eller forsvinde. Og det gælder også her. Han synes det er lang tid at vente på 14. november. Men det hænger måske også sammen med at han nævner tålmodighed som en egenskab han gerne ville have og således har for lidt af. - Jeg er utålmodig, og det kan selvfølgelig være positivt for så får man nogle ting lavet.

12 TEKST / ANNE NIMB EVENTKOMMUNIKATION Q&A CHRISTIAN HAVE, EKSPERT I EVENTKOMMUNIKATION, HAVE PR & KOMMUNIKATION. DET TRADITIONELLE OG DET NYSKABENDE ER IKKE MODSÆTNINGER Q: Hvad er det man kan opnå gennem eventkommunikation som andre kommunikationsformer ikke kan? A: Eventkommunikation kan være en stærk kommunikationsform og brugbar for skabelse af opmærksomhed. Den gode eventkommunikation skulle gerne involvere både publikum og presse, hvilket er en af dens store forcer. Når man taler om eventkommunikation, kan det være smart at definere hvad en event er. For mig er en event en eller anden form for aktivitet, stor som lille, der kan bruges til at formidle budskaber igennem. Men egentligt står det hele og falder på eventens konstruktion. Der er mange elementer som skal inddrages og overvejes hvis man vil skabe en succesrig event. Hvordan skaber vi noget der er uforudsigeligt uden at virke helt fremmede samtidig med at det skal være publikumsinvolverende og medievenligt? Uden at klargøre eventens formål vil det være yderst svært at kommunikere og skabe synlighed. Q: Hvordan synes du vi i Danmark benytter os af de store internationale events til at skabe kendskab og opmærksomhed? A: Der er ingen tvivl om at store internationale events er af stor betydning for Danmark. Internationale events på dansk jord som H.C. Andersens 200-års jubilæum, Det Internationale Melodi Grandprix eller Klimatopmødet i december sætter Danmark på verdenskortet og er vigtige elementer for andres opfattelse af Danmark og danskerne. Jeg synes vi i Danmark generelt er gode og godt rustede til at varetage os værtsopgaven ved internationale events og til at profilere os ud i internationale medier. Som eksempel derpå kan man tage H.C. Andersen-året i 2005 hvor resultatet af den internationale pressedækning var stor internationale presseklip i over 60 lande. Q: Hvornår skal man ikke vælge at kommunikere ved hjælp af en event? A: I nogle tilfælde kan det være strategisk uklogt at kommunikere igennem events. Hvis man ønsker at kommunikere mere kontroversielle emner som sygdom, fyringer eller naturkatastrofer, kan eventen være et dårligt værktøj at benytte sig af. Idet der tit bliver sat lighedstegn mellem en event og et kommercielt produkt, ville det være kontraproduktivt at benytte eventkommunikation til nyheder med en mere negativ tone. Q: Hvad er den bedste eventkommunikation du har oplevet og hvorfor? A: Jeg vil tillade mig at nævne Obamas valgkamp for et år siden selvom den ikke bestod af én event, men var en sammensætning af en lang række events. I forbindelse med valgkampen udvidede Obama event- og kommunikationsbegrebet idet det lykkedes ham at lave en symbiose mellem den analoge og den digitale kommunikation. Han rejste landet rundt til traditionelle fysiske vælgermøder, men samtidig fungerede han eminent på den digitale platform og nåede ud til en atypisk vælgerskare gennem digitale redskaber som Twitter og Facebook. Obama lavede en øjenåbner med sin valgsejr for et år siden og viste at det traditionelle og det nyskabende ikke behøver være modsætninger, men i en sammenkobling kan være en forstærkning af tidligere kommunikationsstrategier.

13 12 / 13 EVENTKOMMUNIKATION TEKST / BO KAMPMANN WALTHER ILLUSTRATION / MAJ RIBERGÅRD KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER AT KOMMUNIKERE MED EVENTS HANDLER OM AT SKABE ET FÆLLESSKAB. EVENTKOMUNIKATION KAN SKABES AF ORD, AF BILLEDER ELLER MÅSKE AF ET SÆRLIGT STED I BYEN HVOR MENNESKER FORETAGER SIG NOGET SAMMEN. EVENTKOMMUNIKATION RUMMER EN BLANDING AF FORVENTNING OG UFORUDSIGE- LIGHED. EN GOD EVENT GIVER OS I FÆLLESSKAB LOV TIL AT BYGGE LUFTSLOTTE I FORM AF PRODUKTER, HOLDNINGER ELLER DAGSORDENER. EN DÅRLIG EVENT HVIRVLER BLOT TOM SNAK OP

14 Enhver begivenhed indeholder sit eget dementi. Begivenheden lokker med at være kulminationen på noget. Tænk bare på en Champions League-finale eller det sus der går gennem lokalet når Apple-bossen Steve Jobs endelig løfter sløret for en ny ipod eller iphone. Samtidig med kulminationen skal der være en ny tørst at slukke, nye produkter og oplevelser at eftertragte. Eventkommunikation handler om at skabe en tændt samhørighed hvor hver deltager gerne må være materialist og romantiker i en og samme person. Idealet er en magisk cirkel kendt fra legens og spillets univers som man helst ikke vil træde ud af. Kig på sporten. Her er eventen og dens udfordrende dynamik en integreret del af kulturen. Sporten opæder sig selv i et hidsigt krav om realtid, her og nu. Af den grund har sporten historisk set altid haft behov for at blive genfortalt, dramatiseret og forenklet. I vores tid hvor medierne er bestemmende for sportens udvikling og måske endda dens væsen, risikerer begivenhederne at fordampe i en sky af udenomshistorier. Som sport har de fleste events denne dobbelthed af noget stramt styret og noget ustyrligt. Derfor gælder det om at finde nogle værktøjer til at fastholde en fascinerende usikkerhed og samtidig kontrollere kommunikationens betydning. Eventen skal tilbyde forudsigelighed men ikke for meget. Den skal fortælle historier men ikke for mange. Den skal fortælle dig hvem du er men ikke fastlåse dig. Tv-program og internetspil smeltet sammen til event I 2006 gik en række tv-selskaber, herunder det amerikanske ABC, Englands Channel Four og eventbureauet Hi-ReS! sammen om at lave et såkaldt Alternate Reality Game (ARG) baseret på den populære amerikanske tv-serie Lost. Et Alternate Reality Game er en underholdningsaktivitet som foregår på internettet, og som knytter an til virkelige personer der deltager i en arrangeret begivenhed. Publikum til denne underholdning kan følge begivenhedens udvikling, deltage i løsning af opgaver eller konkurrencer og påvirke begivenheden, der finder sted i realtid. I Lost følger man en gruppe mennesker som er strandet på en mystisk ø efter et flystyrt et sted i Stillehavet. Lost bygger videre på reality-tv, gameshow og den tragikomiske kamp for at bevare en rest af værdighed mens tåbelige studieværter stemmer spillets deltagere hjem en efter en. Alternate Reality Game har læssevis af falske hjemmesider, mærkelige faxbeskeder og mystiske antydninger som også vedrører den virkelige verden. Følger man ivrigt med i det hele, får man vist nok svar på spørgsmålet: Hvad er Lost-øens hemmelighed? Og det er hemmeligheden ved succesen: Den voldsomme trang til at få endelig besked. Denne trang kan drive en kæmpemæssig og sammensat eventaktivitet som for længst har vokset sig større end selve tv-serien. I Lost udviskes grænsen mellem fiktion og virkelighed, og brugerne, som både er seere, surfere og spillere, inviteres til at forstå, opleve meningen med serien og dens ekspanderende univers. Og brugerne kan hjælpe hinanden undervejs og danne fællesskaber om oplevelsen. Begæret efter afslutning, der også kendes fra læsningen af kriminalromaner, er en af eventens drivkræfter. En anden kraft er forførelsen som Apple kan tjene som eksempel på. Apple er en lang forførende event Forud for lanceringen af ipodden i 2001 klagede Steve Jobs over den manglende kliklyd på ipoddens hovedtelefonudgang. Ingeniørerne rev sig i håret. Men der var ingen vej udenom. De måtte lave et kunstigt klik. I dag er dette knæfald for sanseligheden i detaljen blevet afgørende for mange brands. Tænk på lyden når man lukker en Mercedes-dør. Som Don Norman bemærkede i et interview fra 2004 om emotionelt design : Man køber ikke en E-type Jaguar fra Man bliver ikke forvisset om dens funktionalitet. Man bliver forelsket i den. Norman ejer også Philippe Starcks berømte juicemaskine, men han bruger den ikke til at presse citroner. Den får mine venner til at falde i snak. Hvorfor investerer den kreative klasse i en MacBook Pro? Fordi det ser cool ud når tastaturet lyser op mens resten af flyet sover eller sveder over begsorte Compaq-taster. Apple har helt styr på selvforståelsen, og den lever sit eget virale liv på nettet. Mens den stift tilknappede pc-person farer vild i kontorprogrammer og Microsofts virusbefængte Vista, stormer den moderigtige Mac-bruger frem i livet og spenderer tiden med at spille guitar og redigere billeder fra ferien med storsmilende venner ligeledes fra den kreative klasse. Pc-folk er idioter.

15 14 / 15 EN EFFEKTIV EVENTKULTUR HANDLER OM AT SPILLE PÅ FORVENTNINGENS GLÆDE OG KOMME BEHOVET FOR EN AFSLUTTET, FULDKOMMEN, STORSLÅET OPLEVELSE I MØDE Dem gider man ikke sidde ved siden af til et selskab. Inden premieren på den første certificerede Apple-butik i 2001 havde Jobs en komplet prototype klar i en lagerhal naturligvis tys-tys for industrispionage er en lurende trussel i branchen. Efter diverse justeringer var templerne parat til publikum. Her køber man ikke computere, USB-stik og inkjetprintere. Nej, man går på benovet rundtur i et slaraffenland organiseret efter oplevelser, ikke produkter. Apples virtuelle musikshop itunes downloader ikke bare numre, film og videoklip til ipodden. Den synkroniserer også computeren, sørger for forbindelse til fotografiapparatet og oplader batteriet med et snuptag. Og uden at hverken familiefaren med billeder fra Costa Brava eller salgschefen der skal have peppet sine PowerPoints op, skal bekymre sig om ledninger og koder. Det hele er integreret. I et område af Apple-butikken er der stillet diverse udstyr frem så man kan se hvor nemt det er at lave sine egne videoer med ilife-software. I en anden zone er der fokus på musik mens en tredje kæler for det seriøse businessklientel. For at lokke forbrugerne op på førstesalen er trappen lavet af glas. Stedet fornemmes som en katedral. Og samtidig er det tilpas afslappet til at mange kommer lige ind fra gaden for at chatte på Facebook. At kommunikere i begivenheder er forførelse og ikke som man troede i gamle dage, manipulation. Virkeligheden bliver event I dag er vi midt i en historie der begynder i forbrugerismens endimensionalitet og fortsætter i en ny begivenhedskultur. Vi har bevæget os fra A4-teksten i damemagasinet til komplekse processer i byrummet hvor produkt, menneske og forfører mødes. Vi er vokset fra mono-medier og ind i stereo-mediernes sirenesang. Avantgarden er smeltet sammen med populærkulturen. Den tidligere envejskommunikation hvor en myndig, kittelklædt videnskabsmand solgte vaskepulver med effektive enzymer, er forvandlet til interaktivitet og eventkultur. En effektiv eventkultur handler om at spille på forventningens glæde og komme behovet for en afsluttet, fuldkommen, storslået oplevelse i møde samtidig med at der lokkes med nye oplevelser, mere mystik, nye gåder. I fodbold er det vigtigt at slå svenskerne, men selvfølgelig ikke slå dem ihjel så de ikke kan dukke op til næste års landskamp. På samme måde skal eventen også leve videre i forbrugeren. En effektiv eventkultur nærmer sig en religiøs oplevelse. Den skaber et rum for idoler, ritualer og fællesskaber næsten som Apple magter det. Produkter er døde, mennesker lever. Der er blot et uløst problem: Hvad nu hvis alle får en iphone. Er der så noget ved at eje en? BLÅ BOG BO KAMPMANN WALTHER 42 år. Lektor på Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet. Foredragsholder, fodboldskribent på Information. Har senest udgivet bøgerne We Love People: En bog om kærlighed (2009), Madridismo: En bog om Real Madrid (2006) og Konvergens og nye medier (2005) FAKTA Ordet kommunikation kommer af det latinske gøre fælles mens event stammer fra eventus som betyder noget der skal komme

16 EVENTKOMMUNIKATION TEKST / KRISTOFFER DAHY ERNST FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

17 16 / 17 KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL? SPØRGSMÅLET OM KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL, MEN HVORDAN FÅR MAN DET SAMTIDIG GJORT COOL? NÅR KØBENHAVN TIL DECEMBER ER VÆRT FOR KLIMATOPMØDET COP15 ER DER EN ENESTÅENDE MULIGHED FOR AT FORTÆLLE OMVERDENEN AT KØBENHAVN ER HELT I FRONT, NÅR DET GÆLDER KLIMA OG MILJØ VORES ERFARINGER FRA WORLD OUTGAMES I AUGUST VAR AT DET FØRST FOR ALVOR BLIVER SJOVT FOR KØBENHAVNERNE NÅR DE SELV ER EN DEL AF LEGEN. DET PRØVER VI AT VIDEREFØRE MED HOPENHAGEN LIVE SÅ BORGERNE KAN HØRE KONCERTER, DELTAGE I AKTIVITETER PÅ RÅDHUS- PLADSEN OG GENERELT FØLE AT DE ER EN DEL AF COP15, SIGER MARIE SCOTT POULSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF I KØBENHAVNS KOMMUNE.

18 Klimakonferencen i København handler om politik, men ikke kun. Ved siden af det politiske spil der udspiller sig i forbindelse med konferencen ligger der nemlig en velovervejet strategi om eventbranding som skal fortælle om klimabevidste københavnere til resten af verden. Marie Scott Poulsen, kommunikationschef i Københavns Kommune, er ansvarlig for brandingen af København som klimaby i forbindelse med COP15. For hende er det top vigtigt at københavnerne tager stilling til klima og miljø så de tilrejsende journalister oplever København og de, der bor der evt københavnerne - fra deres bedste side. - Københavnerne skal føle at den her klimaproblematik er interessant at beskæftige sig med og gå op i. Vi er nået et langt stykke ad vejen i at inddrage københavnerne i de mål der er på verdensplan, siger hun. De cykelglade københavnere Men er de cykelglade, økologisk handlende københavnere ikke enormt klimaog miljøbevidste? Både og, viste en international undersøgelse, som Københavns Kommune fik udarbejdet i begyndelsen af året. Den viste at København står stærkt, når det kommer til at profilere sig med nye tiltag på området, men at københavnernes konkrete viden om hvordan man for eksempel nedsætter byens CO 2 -udslip, lader meget tilbage at ønske. - Undersøgelsen viste, at københavnerne interesserer sig for klimaproblematikken og synes det er godt, at det er på dagsordenen, men at de ikke ved særlig meget om hvordan de konkret kan bidrage til et bedre klima," siger Marie Scott Poulsen, der med undersøgelsen fik afklaret hvor kommunen har mulighed for at gøre en indsats. Københavnerne ved at en forbedring af den offentlige transport kan føre til mindre CO 2 -udledning. Og så lover de at cykle på arbejde og i skole, men det er ikke så stort et løfte eftersom næsten halvdelen allerede gør det. - Det er en vanskelig øvelse, men vores opgave er at gøre noget meget abstrakt meget folkeligt. Vi har lanceret klimaplanen, som faktisk er ret fagnørdet. Den handler om biobrændsel, CO 2 -reduktion og klimarenovering af kommunens ejendomme. Det er et ambitiøst mål, og det kan aldrig lykkes hvis ikke vi inddrager københavnerne. Derfor arbejder vi meget med handlingsændrende kommunikation. Folk skal ikke bare ændre holdning. De skal ændre handling så de får nye vaner og foretager sig noget andet end det de plejer, fastslår Marie Scott Poulsen. Inddragelsen af københavnerne sker igennem events rundt omkring i byen, interaktion gennem sociale medier og subsites på Københavns Kommunes hjemmeside, kk.dk/klima, der er ajour og skaber opmærksomhed på klimaforbedrende tiltag. Eksempelvis besluttede en andelsforening for nylig at dens ejendom skulle renoveres, hvorefter en medarbejder i kommunikationsafdelingen interviewede formanden og lagde det på nettet. De små hverdagshistorier er med til at skabe det større fremskridt. - Vi er blevet langt mere operationelle i stedet for kun at udarbejde store analyser og strategier. Vi var lidt sløve med at komme i gang med grupper på Facebook, men det går meget bedre nu hvor vi arbejder med at sende informationer ud i netværk hvor folk i forvejen befinder sig, fortæller hun. Alt klimaarbejde i København Kommune er rammet ind af 'Hopenhagen'- konceptet, der både er en grafisk identitet og et forsøg på at fortælle om klima til københavnerne. En af de måder Hopenhagen henvender sig til borgerne i forbindelse med COP15, er ved den store Hopenhagen Live-begivenhed på Rådhuspladsen hvor alle københavnerne kan opleve store, internationale navne. Det handler om involvering, siger Marie Scott Poulsen: - Vores erfaringer fra World Outgames i august var at det først for alvor bliver sjovt for københavnerne når de selv er en del af legen. Det prøver vi at videreføre med Hopenhagen Live så københavnerne kan føle at de er vigtig del af COP15. Hopenhagen er en open source-kampagne i ordets egentlige forstand. Den er udviklet af IAA, International Advertising Association, som havde kampagnen klar og tilbød den til blandt andre København. Københavns Kommune bruger den både virtuelt og fysisk til at tiltrække folk. - Vi bruger den i byrummet med bannere og løbesedler når vi skal have folk ind på Rådhuspladsen, så på den måde er den lidt gammeldags. Men samtidig eksisterer den også i stor stil virtuelt (hopenhagen.org) og som lufthavnskommunikation, hvor den fungerer utroligt godt. Under World Outgames havde nogle af gæsterne set den sat op i Newark, og da de så landede i Kastrup, var den også sat op her, fortæller hun. Frivillighedskorpset Københavnerne selv har mulighed for at blive en del af klimatopmødet som en del af det frivillighedskorps, CPH Volts, der i sensommeren blev oprettet

19 18 / 19 VORES OPGAVE ER AT GØRE NOGET MEGET ABSTRAKT MEGET FOLKELIGT med henblik på at aflaste de store begivenheder (Outgames, IOC, klimatopmøde), 2009 og fremtiden byder på. Der er overvældende interesse om CPH Volts, så databasen bevares fremover. - Folk synes det er sjovt at være frivillig, og det er jo også en måde at komme tættere på de store begivenheder og føle at man gør en forskel, siger Marie Scott Poulsen og fortsætter: - Idéen om frivilligt arbejde er lånt fra organisationsverdenen, der i Danmark stadig er fuldstændig forankret i frivilligt arbejde. Vi er bare endnu ikke vant til det i den politiske verden, og det var også derfor alle så måbende til da Obama sidste år førte kampagne med en hær af frivillige. Store byer i udlandet har længe kigget misundeligt på København som cykelby. I byer som Melbourne og London arbejder man bevidst med at 'copenhagenize' cykelkulturen så flere cykler hver dag. I udlandet rummer det at cykle og handle økologisk en enorm signalværdi, mange tilstræber at associere sig med. Det er funky og moderne at være bevidst om sine vaner. - Men det er det altså bare ikke herhjemme det er helt almindeligt at cykle. Både i New York og London er der en underliggende miljøbevidsthed hvor vi faktisk er lidt bagud. Det er både ultraurbant og smart at cykle i de store byer samtidig med at man er møghamrende økologisk, grøn og klimavenlig, og den bevidsthed med at man både er smart og hjælper miljøet, den har London og New York formået at indprente flot i borgernes hoveder, siger Marie Scott Poulsen. Eksponeringens kunst Klimacool eller ej, København skal nok blive eksponeret rundt om i verden. Men Marie Scott Poulsen har også sine klare holdninger til hvordan Københavns Kommune skal spille sin rolle i forbindelse med klimatopmødet: - Jeg er lidt hysterisk med den lidt gammeldags kommunikation om at huske at slukke lyset og tage kolde brusebade. Det er slet ikke der, vi skal hen hvis vi stiler mod at sammenkæde miljø og urbanitet. Vi skal sigte meget mere mod at lave arrangementer, hvor københavnerne bliver involveret og i øjenhøjde kan blive informeret om hvad det er vi arbejder med. Marie Scott Poulsen er ikke i tvivl om at klimainteresserede grupper i de københavnske undergrundsmiljøer er stærkt medvirkende til at få den almindelige københavner op af sofaen. I samarbejde med miljøgruppen Penguin Army holdt Københavns Kommune i september festen Park The Car i Fisketorvets parkeringskælder med det formål at indpode fornuftige holdninger til klimaet i det unge festfolk. - Festen gik rigigt godt, men balancen er hårfin for vi har i kommunen haft en tendens til at pille de tre blå tårne (Københavns Kommunes logo, red.) af når det skulle være cool. Det nytter bare ikke noget at vi er med til at arrangere de her seje ting og så samtidig skjule at vi er afsenderen. Københavnerne skal vide at 'kommune', 'cool' og 'klima' faktisk er tre ting, der hånd i hånd kan være med til at gøre en stor forskel. BLÅ BOG MARIE SCOTT POULSEN Cand.mag. Marie Scott Poulsen, 38 år, er kommunikationschef i Københavns Kommune. Hun har tidligere været kommunikationschef i FDB, Håndværksrådet og Wonderful Copenhagen. Hun har skrevet debatbøgerne Børn på gule plader og Talent COP15 Klimatopmødet COP15 bliver arrangeret af FN. De praktiske foranstaltninger varetages i et samarbejde mellem Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Klimaministeriet og Københavns Kommune. Det foregår i Bella Centret fra december sideløbende med aktiviteter rundt omkring i København. Klimaplanen er en fælles politisk målsætning om blandt andet at reducere Københavns samlede CO 2-udslip med 20 pct. frem til 2015 og gøre den CO 2-neutral i 2025

20

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

FC Horsens. cyberspace

FC Horsens. cyberspace FC Horsens et skridt længere ud i cyberspace Lars Jensen, pigeudvalgsformand i FC Horsens, holder et vågent øje med klubbens Facebook-profiler. Han vil gerne have, at de Facebook-grupper der bliver oprettet

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant

Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant KULTURMARKEDSFØRING Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er interessant Det substantielle univers er i vækst Det kommercielle univers er i vækst Markedet i dag Samfundsudviklingen i kulturen er

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød

Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød Holdnings- og adfærdsanalyse - de unge i Birkerød De unges rolle i revitaliseringen af bymidten I processen hen imod at re-vitalisere bycentrene i Rudersdal fokuserer vi i denne undersøgelse på Birkerød

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere