Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen"

Transkript

1 Læringsreformen på Hillerød Vest Skolen JUNI 2014 Folketinget har vedtaget en ny reform for folkeskolen. Reformen skal implementeres på landets folkeskoler fra det kommende skoleår. I Hillerød Kommune er det besluttet at kalde reformen for en Læringsreform, da der er et politisk ønske om, at skolerne har et særligt fokus på elevernes læring hvordan eleverne lærer bedst, og hvordan vi fastsætter læringsmål for eleverne. Regeringen om reformen: Formålet med folkeskolereformen er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, og samtidig trives. Visionen er at udvikle en skole, hvor følgende tre mål er omdrejningspunkt for alle aktiviteter: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Kommunen har desuden besluttet, at de første 2 år med den nye læringsreform, skal være en periode, hvor skolerne kan gøre sig erfaringer, som løbende skal evalueres. På den måde får det samlede skolevæsen nyttig viden omkring alt det, der virker i et læringsmæssigt perspektiv. I denne skrivelse vil vi prøve at skitsere de vigtigste, og mest synlige, forandringer, I som forældre og elever vil komme til at opleve allerede efter sommerferien. Den nye reform kan meget kort skitseres ved at dele den op i 4 dele: En længere og mere varieret skoledag Udvikling af undervisning og læring Kompetencer og viden Skoleledelse og styring I denne lille informationsfolder, får I nogle informationer, der gerne skulle gøre det en smule mere klart, hvad der kommer til at ske allerede fra august. Men det kan alligevel godt være en god idé, hvis I indhenter yderligere information på de links, der er indsat her under: Gode links til mere generel viden om reformen: Folkeskolereformhjemmeside/140611%20miniguide%20reform.ashx 1

2 Den længere skoledag - fagene Der indføres med den længere skoledag en række ændringer af timefordelingen. Dog vil der for nogle fags vedkommende ikke være ændringer hos os, da vi i forvejen har øget timetallet: Dansk i klasse øges med én lektion om ugen. Matematik i klasse øges med én lektion om ugen (uændret hos os) Idræt i 1. klasse øges med én lektion om ugen (uændret hos os) Musik i 1. og 5. klasse øges med én lektion om ugen (uændret for 4. klasse) Håndværk og design i 4. klasse øges med én lektion om ugen. Natur/teknik i 2. og 4. klasse øges i gennemsnit med én lektion om ugen. Engelsk indføres i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. I 5. klasse indføres 2. fremmedsprog med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Valgfag indføres fra 7. klasse. På Hillerød Vest Skolen indgår valgfagene i temaklassestrukturen. I geografi flyttes en ugentlig lektion fra 8. klasse til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Eleverne skal have flere timer Indskoling: Indskolingselever, dvs. elever fra 0.-3.klasse skal have 30 ugentlige timer inkl. 2 timer til faglig fordybelse. Mellemtrin: Elever på mellemtrinnet, dvs. elever fra klasse skal have 33 ugentlige timer inkl. 3 timer til faglig fordybelse. Udskoling: Elever i udskolingen, dvs. elever fra klasse skal have 35 ugentlige timer inkl. 2 timer til faglig fordybelse. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Det skal bidrage til at hæve det faglige niveau. Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning eller i forlængelse af den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning vil blive varetages af både lærere og pædagoger. Pædagogerne vil primært tage sig af den del af den understøttende undervisning, der ligger i elevtiden. Det giver os en enestående mulighed for et endnu tættere samarbejde med vores pædagoger og sammen sikre, at alle elever lærer så meget som de kan. 2

3 Faglig fordybelse Skolerne skal tilbyde eleverne lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er afsat to timer ugentligt til indskolingen. Der er afsat tre timer ugentligt til mellemtrinnet. Der er afsat to timer ugentligt til udskolingen. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om barnet skal benytte tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse. Frivillighed med tilmelding til faglig fordybelse Vi vil arbejde med periodevis tilmelding til faglig fordybelse, men loven siger, at forældrene på daglig basis skal kunne melde deres barn fra til faglig fordbelse. De 4 perioder over året Hen over skoleåret vil vi arbejde med 4 perioder med faglig fordybelse, hvor det læringsmæssige indhold vil variere. Der vil både være tilbud om egentlig lektiehjælp, men også tilbud om: Faglig træning: Den faglige træning vil have fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring. Faglige udfordringer Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i et givent fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære. Bevægelse Eleverne skal bevæge sig mere. De skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen. Det kan foregå som en del af den understøttende undervisning og/eller som en integreret del af den faglige undervisning. På Hillerød Vest Skolen vil vi gerne understøtte, at eleverne bevæger sig mere, og at bevægelse ikke alene er noget, som finder sted i idrætsundervisningen. Der findes mange spændende måder eleverne kan lære på, hvor de samtidig bevæger sig. 3

4 Hvad sker der med klasselæreren? SAMARBEJDET MELLEM DET PÆDAGOGISKE PERSONALE OG DET NYE KLASSELÆRERBE- GREB Med reformen lægges der op til et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer. Der skal samarbejdes omkring elevernes læring, fordi samarbejde mellem flere professionsfagligheder øger muligheden for at eleverne bliver dygtigere og trives. Vi har i forvejen et tæt samarbejde med vores SFO er og klubber, men med reformen lægges der også op til mulighed for samarbejde med eksempelvis Musikskolen og Ungdomsskolen. Kontaktvoksne erstatter det tidligere klasselærerbegreb. Teamet fordeler eleverne mellem sig, så hver kontaktvoksne har et passende antal elever, som vedkommende har et hovedansvar for. Kriterierne for fordelingen kan være: Antal elever, køn, kompetencer, kendskab til barnet/familien. Kontaktvoksne har følgende fokusområder: Elevernes trivsel, herunder gennemførelse af elevsamtaler, hvor eleverne trivsel er i fokus, så fundamentet for god læring bliver mere klart for både eleven og de pågældende kontaktvoksne. Kommunikationen mellem skole og hjem omkring det enkelte barn Elevsagsbehandling, herunder kontakt til PPR og ledelsen Samarbejdet i praksis - mødevirksomhed og teamsamarbejde Omkring den enkelte klasse eller spor vil der være et samarbejde. Med den nye reform skabes der mulighed for, at alle pædagogiske medarbejdere kan medvirke til ar udføre den tidligere klasselærerfunktion. På Hillerød Vest Skolen har vi valgt, at elevernes tætteste kontakt skal være til klassens/sporets primære lærere og pædagoger. Klassens eller sporets primære lærere og pædagoger organiserer sig i et team med kontaktvoksne og en klasse- eller sporkoordinator, der blandt andet tager sig af: Teamets mødeaktiviteter: Udarbejdelse af mødekalender og dagsordener Elevplaner Planlægning af skole-hjemsamtaler Planlægning af forældremøder Kontaktforældre og forældreråd Elevrådsrepræsentanter i klassen SSP, herunder UEA UU-vejleder Lejrskole Forældrebreve Kontakten til ledelsen 4

5 Skole-hjem samarbejdet Det gode skole-hjemsamarbejde bliver lidt anderledes fremover. Afslutningen på sidste års lockout af lærerne resulterede som bekendt i et lovindgreb (Lov 409), hvor det blev klargjort, at man ville have at lærerne fik en såkaldt normaliseret arbejdstid med en øget tilstedeværelse på skolen. I Hillerød Kommune er det besluttet, at lærerne skal have en gennemsnitlig tilstedeværelse på skolerne i 35 timer/uge i 42 uger. På Hillerød Vest Skolen, har vi ønsket at lærerne er på skolen lidt længere i de 40 skoleuger, så vi kan indføre faste mødedage hver torsdag og et antal tirsdage hen over året. For jer som forældre vil det betyde nogle ændringer i forhold til tidligere: Skole-hjemsamtaler vil fremover skulle ligge i tidsrummet fra kl Forældremøder vil fortsat kunne ligge efter kl Sociale arrangementer vil fortsat kunne arrangeres efter kl og lærerne vil kunne deltage i et omfang af 10 timer om året inkl. forældremøder. Hvis I frem over skal i kontakt med en pædagogisk medarbejder (lærer/pædagog), kan I bede vedkommende ringe jer op, ved at I skriver en besked på Intra. Medarbejderne er forpligtet til at læse sine mails mindst en gang om dagen på arbejdsdage. I tilfælde af, at I ønsker etablere hurtig kontakt, kan I ringe til skolens kontor, som vil bede medarbejderen kontakte jer hurtigst muligt. Anderledes dage i løbet af året Vi vil holde fast i de Anderledes dage vi har på skolen. Det er dage, hvor gode traditioner holdes i hævd og hvor fællesskaberne udvikles og vedligeholdes. 1. skoledag efter sommerferien (kl ) Idrætsdag (kl ) Trimdag, sidste dag før efterårsferien (3.-5. lektion. Eleverne har alm. undervisning i lektion) Sidste dag før juleferien (kl ) 9. klasseelevernes sidste skoledag (kl Oprydningsdag/flyttedag næstsidste dag inden sommerferien (kl ) Sidste dag før sommerferien (kl ) Skal børnene nu aldrig lave lektier mere? Jo, for det kan give god mening. Mange elever har brug for træning og ekstra tid til forberedelse af deres faglige arbejde. Vi har f. eks. rigtig gode erfaringer med, at det for de fleste elever er godt med en daglig dosis læsning hjemme, så de får gode arbejds og læserutiner. Så selvom der er indført lektiecafé/faglig fordybelse, vil I opleve, at jeres barn stadig vil have lektier for i et vist omfang. 5

6 Skoledagen får en anden opbygning Undervisningen på begge afdelinger begynder næste år kl Alsønderup-afdelingen: I Alsønderup er elevtiden placeret i tidsrummet kl og kl inkl. spisning og evt. understøttende undervisning. Ålholm-afdelingen: Elevtiden er på Ålholm placeret i tidsrummet kl , kl inkl. spisning og evt. understøttende undervisning og fra kl Elevpauserne: Elevpauserne, nu kaldet elevtid er den tid i løbet af skoledagen, hvor eleverne ikke har undervisning (fagdelt, understøttende osv.). Alle elever har mindst en time og et kvarters elevtid om dagen, og alle elever har elevtid samtidig. I reformen lægges der op til, at så meget tid som muligt i løbet af dagen skal bidrage til elevenes læring. Selv om elevtiden er elevernes egen tid, og tiden i udgangspunktet ikke er struktureret af de voksne, er den stadig et vigtigt læringsrum. Eleverne kan lære meget af at være på egen hånd, men elevtiden kan godt have meningsfyldte og strukturerede læringselementer. I løbet af skoleåret skal vi udvikle flere måder, hvorpå vi kan bruge vores store elever som ressource. Legepatruljen har tidligere været en succes og skal genoplives, men flere elever skal aktiveres og tage medansvar for, at elevtiden er positiv og at konflikter mindskes. Den åbne skole Reformen indeholder krav om at skolen skal åbne sig mod sin omverden. Vi skal indgå partnerskaber med foreningslivet, organisationer og erhvervslivet. På Hillerød Vest Skolen har vi tyvstartet dette, da vi i år har etableret partnerskaber med 3 lokale erhvervsvirksomheder. Vi kan allerede nu sige, at vi har set nye læringsperspektiver, der giver eleverne gode, lærerige oplevelser, som kan perspektivere den alm. undervisning på en måde, vi tidligere har været udfordret på. I kan se beskrivelser af vores partnerskaber her: -varieret-skoledag/den-aabneskole/hilleroed-vest-skolen skolen-skiftet-ud-medsparekassen/lokalenyheder/ / artikler/ /1030 Flexuger Vi er rigtig glade for vores flexuger på begge afdelinger af skolen. Så vi vil derfor fortsætte med at have 2 uger om året, hvor vi arbejder på tværs på forskellige måder. Det kan være både fagintegreret undervisning og/eller aldersintegreret undervisning, vi har som udgangspunkt for flexugerne. I efteråret 2014 (uge 41) vil hele skolen arbejde med temaet Folkeskolen 200 år. Alle elever på skolen vil i flexugerne have en mødetid fra kl til kl Medarbejderne skal kompetenceudvikles Regeringen ønskede med indførelsen af reformen at sikre, at det pædagogiske personale ville få et kompetenceløft over tid. Man afsatte 1. mia. kr. til formålet. Samtidig har man etableret et konsulent-korps, læringskonsulenter, som skal vejlede skolerne og indsamle viden og gode eksempler på læring, der virker. 6

7 Alsønderup - helt konkret Skoleugen er som udgangspunkt opbygget på flg. måde: Indskolingen: Mandag og fredag er der fagopdelt undervisning lekt.. Tirsdag, onsdag og torsdag er der fagopdelt undervisning lekt. og faglig fordybelse i 6. lekt. Mandag og fredag er fordybelsesdag i hhv. spor B og spor A. På fordybelsesdagen arbejdes der med fagene kristendom, N/T og billedkunst samt dansk og matematik i sammenhængende forløb. Eleverne har frikvarter kl og spisepause kl og igen frikvarter kl Den understøtende undervisning ligger dagligt kl , torsdag kl og for kl. s vedkommende også onsdag i 5. lekt. 3. kl. har således en lektion understøttende undervisning mindre og en fag-faglig lektion mere. Faglig fordybelse ligger tirsdag og onsdag kl og torsdag Mellemtrinnet Mandag fredag er der fagopdelt undervisning lekt. Fredag er der mulighed for at have fordybelsesdag, hvor der arbejdes med sammenhængende forløb inden for forskellige fagområder. Eleverne har frikvarter kl og spisepause kl og igen frikvarter kl Den understøttende undervisning ligger mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl Faglig fordybelse ligger mandag, onsdag og fredag kl Frikvarterer Eleverne spiser i klassen med læreropsyn. I frikvartererne er der tilsyn med eleverne i fornødent omfang. Der foregår ikke egentlig undervisning, men der kan lejlighedsvis arrangeres aktiviteter af social karakter for større eller mindre grupper Understøttende undervisning Den understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger og skal have udgangspunkt i den fagopdelte undervisning. Den kan desuden understøtte den fagopdelte undervisning gennem sociale aktiviteter, fx social træning. Motion og bevægelse M & B indgår i den fagopdelte og i den understøttende undervisning, således at eleverne får gennemsnitlig 45. min. fysisk aktivitet dagligt inkl. idrætsundervisningen eller ca. 4 min. i hver af de øvrige lektioner. 7

8 Ålholm - helt konkret Indskolingen: Skoleugens 28 lektioner består af fagopdelt undervisning fra mandag til fredag med 4, 25 timers understøttende undervisning fordelt på 4. lektion, 12- pausen og 5. lektion. Dertil kommer 2 timers faglig fordybelse fordelt på tre dage med ca. 45 minutters undervisning pr. gang. Timerne læses i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Mellemtrinnet: Skoleugens 33 lektioner består af fagopdelt undervisning fra mandag til fredag med 2,5 timers understøttende undervisning fordelt hen over det lange spisefrikvarter på ugens 5 dage. Den faglige fordybelse er fordelt på 3 dage, hver gang med én klokketimes undervisning. Udskolingen: Skoleugens 35 lektioner består af fagopdelt undervisning og understøttende undervisning tirsdag, onsdag og torsdag i en del af 12- pausen. Den faglige fordybelse er fordelt på to dage med henholdsvis 1 time og et kvarter og 45 minutter. Frikvarterer: Eleverne spiser i klassen med læreropsyn. I frikvartererne er der tilsyn med eleverne i fornødent omfang. Den understøttende undervisning ligger som en del af 12- pausen og her vil der være fokus på lege og social træning. For indskolingen og mellemtrinnet vil denne del af den understøttende undervisning primært blive varetaget af pædagoger. Understøttende undervisning: Den understøttende undervisning varetages af både lærere og pædagoger og skal have udgangspunkt i den fagopdelte undervisning. Den kan desuden understøtte den fagopdelte undervisning gennem sociale aktiviteter, fx social træning. Motion og bevægelse: Motion og bevægelse indgår i den fagopdelte og i den understøttende undervisning, således at eleverne får gennemsnitlig 45. min. fysisk aktivitet dagligt inkl. Idrætsundervisningen eller ca. 4 min. i hver af de øvrige lektioner. Faglig fordybelse: Hen over skoleåret vil vi arbejde med 4 perioder med faglig fordybelse, hvor det læringsmæssige indhold vil variere. Der vil både være tilbud om egentlig lektiehjælp, men også tilbud om: Faglig træning: Den faglige træning vil have fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring. Faglige udfordringer Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner deres niveau i et givent fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og at motivere deres lyst til at lære. 8

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014 Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Program 19.05.14. 1. Afdeling:

Program 19.05.14. 1. Afdeling: Program 19.05.14 1. Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

En reform af folkeskolen 1.8.2014

En reform af folkeskolen 1.8.2014 En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere