DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17. februar 2012 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Vedrørende notat om hvorvidt den generelle strukturudvikling inden for mælkeproduktionen udgør en barriere for omlægning til økologisk produktion Nærværende notat er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (Punkt 3.8 i aftalens Bilag 2). Notatet er udarbejdet af seniorforsker Troels Kristensen og lektor Lisbeth Mogensen, begge Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Koordinator for DCA s myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 Februar 2012 Notat vedr.: Udgør den generelle strukturvikling inden for mælkeproduktionen en barriere for omlægning til økologisk produktion? Troels Kristensen og Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi, Aarhus universitet 1. Baggrund I forbindelse med Grøn Vækst er der fra politisk side fremsat et mål om, at den økologiske produktion i 2020 skal udgøre mindst 15 % af landbrugsarealet i Danmark, svarende til mere end en fordobling af omfanget i år 2010, hvor 6 % af landbrugsarealet var økologisk autoriseret (Plantedirektoratet, 2011). Kvægbruget har haft en markant position i udviklingen af økologisk jordbrug i Danmark, således var der mælkeproduktion på 19 % af de økologiske bedrifter mod kun på 10% af de konventionelle bedrifter i I perioden fra 1990 til 2000 steg omfanget af økologisk mælkeproduktion fra 15 mill kg til 415 mio. kg, svarende til omkring 9 % af den samlede mælkeproduktion i Danmark. I de seneste 10 år har omfanget og andelen af økologisk mælkeproduktion derimod været uændret, og udgjorde således i mill kg mælk svarende til 10 % af den indvejede mælk. I den tilsvarende tidsperiode er der sket en markant udvikling i bedriftsstrukturen inden jordbruget, således er antal køer pr bedrift steget fra 36 i 1990 over 66 i år 2000 til 138 køer i (Kvægbruget i tal, 2009; Mejeri statistik, 2010). Spørgsmålet er derfor om et øget omfang af økologisk mælkeproduktion er begrænset af den generelle struktur udvikling i erhvervet? Dette spørgsmål belyses ved en uddybende beskrivelse af struktur udviklingen i dansk kvægbrug, herunder hvordan de konventionelle og økologiske kvægbrug ser ud i dag som grundlag for en diskussion af strukturudviklingens indflydelse på omlægningen, herunder forslag til tiltag der kan afhjælpe identificerede barrierer. 2. Strukturudvikling i dansk kvægbrug Besætningsstørrelse I perioden fra 1990 til 2010 blev antallet af bedrifter med malkekvæg reduceret til 1/5 af, hvad det var i 1990, hvor der var bedrifter mod kun 4100 bedrifter i Antallet af malkekøer blev ligeledes reduceret fra stk. i 1990 til stk. i Samtidig er det gennemsnitlige antal køer per bedrift steget markant i denne periode, fra 36 årskøer i 1990 til 138 i I figur 1 er vist den seneste opgørelse (2007) af fordelingen af køer og besætninger efter 1

3 besætningsstørrelse. Der findes ikke tilsvarende opgørelser fra tidligere år, hvorfor den direkte udvikling ikke kan udledes. Figur 1 Fordeling af antal malkekvægsbedrifter og malkekøer efter antal årskøer pr besætning (RYK, 2008) Det fremgår, at hovedparten af malkekøer findes i besætninger med køer, mens knap 20% findes i henholdsvis besætningsstørrelsen under 100 køer og køer, og ca. 10% af køerne findes i større besætninger. Fordelingen af køer og besætninger er således en skæv normal fordeling med en mindre overvægt i grupperne med højt antal årsdyr. Denne tendens bekræftes af at der 2010/11 var 429 bedrifter med en mælkekvote på over 2 mio. kg (svarende til ca køer) mod kun 229 i 2007/08 (Mejeristatistik, 2010). Ud over udvikling i antallet af køer per bedrift er der sket en tilsvarende udvikling i arealet tilhørende kvægbedrifterne, således en udvidelse fra 78 ha i 2001 til 137 ha i Sættes arealet i forhold til antal køer er der sket en stigning i belægningsgraden fra 0,98 til 1,08 køer pr ha, og da ydelsen pr ko samtidigt er steget, blev der i 2010 produceret 9600 kg mælk per ha mod 7300 kg i Den betydelige udvidelse i ko antallet og den stigende ydelse pr ko har således øget produktionsintensiteten med omkring 1/3 i det seneste årti. soekonomi-kvaeg-2011.pdf 2

4 Produktionsniveau Mælkeydelsen per årsko har, som det ses i figur 2, været stigende i perioden fra 1980 til 2010, med en årlig gennemsnitlig stigning på 130 kg mælk. Figur 2 Udviklingen i ydelsen pr ko årligt i Danmark fra 1980 til Ydelsesstigningen er en konsekvens af fremgang i dyrenes avlsværdi og forøget kendskab til, og bedre praksis omkring, dyrenes fodring og pasning. Som vist af Østergaard (1989) betyder det, at køernes foderoptagelseskapacitet ikke kan følge ydelsesudviklingen, hvorfor den beskrevne ydelsesudvikling har haft som konsekvens, at der er sket en forøgelse af energikoncentrationen i køernes foderration. Forøget energikoncentration kan enten ske ved en bedre kvalitet af grovfoder (her udtrykt ved fylde (ff)) eller ved en øget andel af tilskudsfoder. 3

5 Foderforsyning Som illustreret i figur 3 skal grovfoderkvaliteten forbedres fra 0,56 FF pr FE i udgangssituationen med 6500 kg mælk (40 % tilskudsfoder se note 1 :) til 0,46 ved 9500 kg mælk for, at andelen af tilskudfoder kan fastholdes på maksimalt 40 % af rationen. Øges energikoncentrationen derimod ved at fastholde grovfoderet fordøjelighed (0,56 FF pr FE) så skal andel af tilskudsfoder (kraftfoder) øges fra 40 % ved 6500 kg mælk til 56 % ved en ydelse på 9000 kg mælk. 0,6 0,55 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 grovfoder ff/fe v. 40 % tilskudsfoder andel tilskudsf. ved uændret grovf fylde 0,25 0, Årsydelse, kg EKM Figur 3 Teoretisk sammenhæng mellem årsydelsen og henholdsvis grovfoderets fylde ved 40% tilskudsfoder eller andel af tilskudsfoder i rationen ved uændret grovfoderkvalitet på 0,56 ff/fe Udviklingen i kvaliteten af grovfoderet er en kombination af kvaliteten af de forskellige typer grovfoder og i andelen heraf der indgår i fodringen. I figur 4 er vist udviklingen for 1 slæt af ensilage fra henholdsvis kløvergræs og rent græs. Der er over perioden på 30 år sket en markant forbedring af kvaliteten uafhængigt af disse to typer grovfoder med et fald i fylden pr FE fra 0,6 til under 0,5. Sammenlignet med de teoretiske beregninger i figur 3 er der således for denne type ensilage sket en forbedring der svarer til at andelen af tilskudsfoder kan holdes uændret. I sidste del af perioden er der desuden sket en markant stigning i andelen af majsensilage i foderrationen, således steg arealet med majs i Danmark fra ha i 2000 til i 2010 (Danmarks 1 Beregnet ud fra fastholdt fodereffektivitet og en genetisk bestemt fremgang i foderoptagelse på 3,6% pr kg mælk 4

6 Statistik). Generelt har majsensilage en høj fordøjelighed og dermed en fylde pr FE der er lavere eller på niveau med kløvergræsensilage. Figur 4 Udviklingen i kvaliteten af 1. slæt ensilage fra kløver græs og rent græs i perioden 1980 til 2008 udtrykt ved fylde (FF) pr FE. (Datagrundlag foderprøver analyseret på Steins/Eurofins) Det tyder således på, at den øgede energikoncentration, som er en forudsætning for den opnåede ydelsesstigning, i praksis primært er opnået ved forbedringer i grovfoderets kvalitet (fordøjelighed, tørstof % og ensileringskvalitet). Hertil kommer at anvendelsen af fuldfoder (TMR) er steget markant i den betragtede årrække, og nu anvendes i næsten alle besætninger (Bjørn et al., 2012; Kristensen, 2010a). Ved anvendelse af TMR frem for separat tildeling forventes det, at køernes optagelseskapacitet forøges, hvorfor denne teknologi er medvirkende til at reducere kravene til foderets energikoncentration ved stigende ydelsesniveau. 5

7 Teknologi herunder stald I de seneste 20 år er der som det ses i figur 5, bygget eller renoveret ca. 175 kvægstalde årligt, svarende til 3500 i alt. Vurderet i forhold til at der i 2010 var 4100 bedrifter med malkekvæg betyder det, at en markant andel af produktionen foregår på bedrifter med et opdateret staldanlæg. Figur 5 Antal renoverede og nybyggede kostalde i Danmark En betydende effekt heraf er, at andelen af løsdriftsstalde er steget fra 58 % i 2002 til omkring 90% i 2008 (Kristensen, 2010a). Allerede i 2002 var løsdrift den klart mest udbredte opstaldningsform indenfor økologi, hvor 96 % af staldene var løsdrift Ud over ændringer i staldtypen har anvendelsen af AMS vundet betydelig udbredelse siden det første anlæg blev iværksat i midten af 1990 erne til i dag, hvor der malkes med AMS på 875 bedrifter, svarende til 21 % af bedrifterne. 6

8 3. Konventionel og økologisk produktion Ud fra regnskabsdata fra henholdsvis 2002 (Produktionsøkonomi kvæg, 2003) og 2010 (Produktionsøkonomi kvæg, 2011) med i gennemsnit 3108 kvægbrug er i tabel 1 vist nogle strukturelle nøgletal afhængig af produktionsform. Tabel 1 Resultater fra konventionelle og økologiske bedrifter med køer af tunge racer i henholdsvis 2002 og 2010 Produktionsform Konventionel Økologi År Ændring, % Ændring, % Køer pr bedrift Ha pr bedrift Ha pr ko 1,07 0, ,28 1,17-9 Ha grovfoder pr ko 0,70 0,67-4 0,91 0,92 +1 Ydelse, kg ekm pr ko De konventionelle bedrifter har i gennemsnit færre køer end de økologiske bedrifter, men forskellen afhængig af produktionsform er blevet væsentligt mindre i perioden fra 2002 til 2010, hvor koantallet er blevet fordoblet på de konventionelle brug, mens udvidelse har været lavere (+62 %) på de økologiske. Arealet på bedrifterne er uafhængigt af produktionsform udvidet nogenlunde ens set i forhold til udvidelsen af koantallet. Det betyder, at arealet pr ko er reduceret både indenfor konventionel og økologisk produktion, men er forsat markant højere indenfor økologi med 1,17 ha pr ko i forhold til 0,91 ved konventionel produktion. Grovfoder dyrkes på markant højere areal pr ko på de økologiske bedrifter, men grovfoder andelen af det samlede areal er stort set ens, hhv. 74 % ved konventionel og 79 % ved økologi. Ydelsesudviklingen har været ens for de to produktionsformer med en stigning på 15-17% over de 8 år og med en forskel på 10% mellem de to produktionsformer. Baseret på casestudier fra perioden fra 1998 til 2003 fandt Kristensen & Hermansen (2006) tilsvarende effekt af produktionsform på mælkeydelsen pr ko. Den lavere ydelse på de økologiske bedrifter er medvirkende til, at Kristensen & Kristensen (2006) estimerede et 6 % lavere foderbehov (FE) pr ko incl. ungdyr på de økologiske bedrifter. Udbyttet i marken er generelt lavere ved økologi; f.eks. fandt Kristensen & Kristensen (2006) at grovfoderudbyttet på 5225 FE pr ha ved økologisk produktion var 25 % lavere end på konventionelle brug, og ved en opgørelse baseret på casestudier i perioden 1998 til 2003 fandt Kristensen og Hermansen (2006) tilsvarende niveauer og forskelle afhængig af produktionsform. Samlet betyder det, at der skal være omkring 20 % større areal pr ko ved økologisk produktion for at kunne have den samme selvforsyning med foder som ved konventionel produktion. Køernes fodring, udtrykt i andel af nettoenergien fra forskellige fodertyper, er vist i tabel 2, baseret på informationer fra bedrifter med over 100 årskøer (Kristensen, 2010a). 7

9 Tabel 2 Foderrationen til malkekøerne afhængig af produktionsform Produktionsform Konventionel Økologi Foderration køer % af FE vinter % af FE sommer % af FE vinter % af FE sommer Korn Kraftfoder Majsensilage Helsædsensilage Græsensilage Afgræsning 6 40 Andet Andelen af korn og kraftfoder er kun marginalt lavere i økologisk produktion end ved konventionel, og udgør uanset sæsonen omkring 1/3 af det samlede energioptag. I opgørelser fra perioden 1998 til 2003 fra Studielandbrug fandt Kristensen og Hermansen (2006) samme niveau i de økologiske besætninger, men højere i de konventionelle besætninger. Der er derimod markante forskelle i typen af grovfoder, hvor majsensilage der den mest udbredte type ved konventionel produktion, mens græs er mest udbredt i den økologiske produktion, udnyttet som ensilage i vinterhalvåret og ved afgræsning i sommerhalvåret. Baseret på informationer fra en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 400 mælkeproducenter med over 100 årskøer i 2008 fandt Kristensen (2010b), at omfanget af økologi og anvendelse af afgræsning blandt de konventionelle falder med stigende besætningsstørrelse. I en yderlig analyse af spørgeskemamaterialet fandt Kristensen (2010b), at antallet af køer op til 400 årskøer ikke selvstændigt var en barriere for at anvende afgræsning. I undersøgelsen var der ingen forskel i den opnåede ydelse afhængig af valg af sommerfodringssystem, men 42 % af kvægbrugerne som fodrede på stald i sommerhalvåret havde en forventning om, at ydelsen ville falde såfremt køerne kom på græs. Blandt konventionelle bedrifter, som ikke afgræssede, var der en overvægt af bedrifter med AMS og bedrifter som i de seneste år havde gennemgået en større udvidelse, se tabel 3, hvor det også ses at andelen af økologiske besætninger med AMS svarede til omfanget i gruppen af konventionelle uden afgræsning. 8

10 Tabel 3 Beskrivelse af produktionsforhold ved de to driftsformer og anvendelsen af afgræsning til køerne i sommeren 2008 i besætninger med over 100 årskøer Driftsform Konventionel Økologi Ingen græsning Græsning Græsning N Belægning, køer pr ha 1,22 a 1,28 a 0,89 b Afgræsning, % af FE sommer 0 a 23 b 40 c Adgang til mindst 0.3 ha/ko, % af bedrifter 57 a 79 b 96 c Afstand til græsmark, max. m 1340 a 860 b 925 b Passage af veje, antal 0,90 0,65 0,75 AMS, % af bedrifter 32 a 18 b 31 a Ny ejer siden år 2000, % af bedrifter Udvidelse af koantal siden år 2000, % 71 a 59 ab 46 b Forskellige bogstaver angiver signifikant forskel (p<0.05) Hvad anses som barriere for afgræsning? I materialet fra de 400 kvægbrug med over 100 årskøer blev kvægbrugeren spurgt om, hvilke forhold knyttet til bedriften og produktionen som var begrænsende for at anvende afgræsning. I tabel 4 er vist resultaterne opdelt efter om køer på bedriften var ude eller ikke. Ikke overraskende vurderer de landmænd der anvender afgræsning generelt barriererne som mindre end dem som ikke anvender afgræsning. De markante forskelle i svarene afhængigt af, om bedriften selv har køerne ude eller ej, repræsenterer sandsynligvis en kombination af, at der reelt er en effekt og en forventning herom. Begge dele vil dog påvirke de pågældende bedrifters motivation for at anvende afgræsning negativt, og dermed være en barriere ikke kun for at få køerne på græs, men indirekte for at omlægge til økologisk produktion. 9

11 Tabel 4 Kvægbrugernes vurdering af, i hvilket omfang forskellige forhold er en barriere for at køerne afgræsser (328 kvægbrugere i 2008) svarene opdelt efter om bedrifterne har køerne er ude eller ej Barrierer for afgræsning Bedrifter, med køer ude Vurdering af i hvor stor grad nævnte forhold er en barriere Høj grad Nogen grad Slet ikke Ved ikke Areal til rådighed for afgræsning Nej Ja Hensyn til besætningsstørrelse Nej Ja Øget arbejdstidsforbrug Nej Ja Hensyn til malkesystem Nej Ja Hensyn til staldindretning Nej Ja Problemer med etablering og Nej vedligeholdelse af drivgange Ja Opretholdelse af stabil fodring Nej Ja Opretholdelse af ydelsesniveauet Nej Ja Håndtering af klovsygdomme Nej Ja Opretholdelse af udbytte i marken Nej Ja Styring af græsmarkerne Nej Ja Arealmæssige begrænsninger for omlægning til økologi mht. afgræsning og harmonikrav For at gennemføre en hensigtsmæssig afgræsning blev det af Kristensen (2010b) antaget, at køerne skal være adgang til mindst 0,3 ha sædskifteareal per årsko. Blandt de økologiske besætninger var der 96 % af bedrifterne som opfyldte dette, mens der blandt de konventionelle kun var 64 %. Blandt de konventionelle besætninger som havde adgang til mindst 0,3 ha sædskifteareal var der en signifikant større andel som havde køerne ude (33 %) mod kun 15% blandt de besætninger, som havde under 0,3 ha sædskifteareal til rådighed. Desuden nedsætter antal af veje der skal passeres og afstanden til græsmarken andelen af bedrifter som vælger afgræsning. I et studie af 10 cases, hvor der ikke blev anvendt afgræsning, blev bedrifternes muligheder for afgræsning undersøgt af Kristensen og Thøgersen (2007). De fandt tilsvarende, at et sædskifteareal på 0,3 ha pr ko kunne afgræsses på 8 ud af de 10 bedrifter indenfor en afstand af op til mellem

12 og 1800 m til indgang på græsmarken, mens der blev op til 2400 m fra fjerneste punkt i marken til stalden. Det var kun på 3 af bedrifterne muligt at opnå adgang til arealet uden passage af en eller flere veje. Det blev vurderet, at der skal arbejdes med mellem 3 og 10 jordstykker for at få et hensigtsmæssigt årligt areal med græs i sædskiftet. Ved et øget antal jordstykker stilles typisk krav om længere drivveje og flere steder med etablering af vand. På alle bedrifterne var der arealer beliggende så langt fra stalden, at der ikke kunne være fri adgang mellem stald og mark. Det betyder, at køerne i en periode på op til typisk 6-8 timer dagligt skal opholde sig på marken. Baseret på de teoretiske muligheder for at få køerne på græs beregnede Lund et al (2008) en meromkostning ved afgræsning på ca kr. per årsko i gennemsnit for de 10 bedrifter. Væsentlige forhold for meromkostningerne var udgifter til gangveje og ikke mindst passage af veje forårsaget af usammenhængende arealer forårsaget af opkøb og forpagtningsaftaler i forbindelse med udvidelser af bedrifterne for at kunne opfylde harmonikravene og sikre grovfoderforsyningen. Konventionelt kvæghold må have op til 2,3 DE pr ha, mens de økologiske bedrifter er begrænset til 1,4 DE pr ha. Dalgaard et al (2008) fandt, at det i forhold til at opfylde harmonikravene var muligt for ca. 2/3 af de konventionelle kvæghold at omlægge til økologi baseret enten på nuværende areal eller tilgængeligt harmoniareal i nærområdet. Dalgaard et al (2008) påpeger samtidigt, at en række andre strukturelle forhold, som beliggenhed af jorden i forhold til staldanlægget og staldanlæggets indretning i forhold til kravene til økologisk produktion, yderlige vil reducere andelen der i praksis vil kunne omlægge til økologisk produktion. Herudover fandt Dalgaard et al (2008), at de økologiske bedrifter have et behov for halm svarende til et areal med korn på 0,6 ha pr ko, hvilket er væsentligt mere end det nuværende areal der er til rådighed udover arealet til grovfoder (tabel 1: 0,25 ha). Som det også ses af tabel 2 er arealet efter at grovfoderarealet er fratrukket endvidere faldet i perioden siden 2002 på de økologiske bedrifter. 5. Driftsøkonomi De økologiske bedrifter har i de sidste 10 år generelt haft et højere driftsresultat end de konventionelle kvægbrug, som illustreret I figur 6 med resultater fra 2005 og I gruppen med jersey indgår et væsentligt lavere antal økologiske besætninger (ca. 35) end i gruppen med stor race (ca. 225), hvorfor forskelle mellem år og produktionsform skal vurderes med forsigtighed for jersey. Med udgangspunkt i besætningerne med stor race er der i alle år det højeste driftsresultat ved økologiske drift. En helt afgørende faktor herfor er en opnået merpris på mælken på øre pr kg EKM. Variationen i driftsresultatet er uafhængig af driftsform, hvorfor der også blandt de økologiske producenter er stor spredning, illustreret i figur 7 ved fremstillingsprisen for mælk i 2010 afhængig af driftsresultatet og besætningsstørrelse indenfor økologiske bedrifter med stor race. Som det ses aftager variationen afhængig af driftsresultat med stigende besætningsstørrelse, og i gennemsnit falder fremstillingsprisen kun lidt med stigende besætningsstørrelse. 11

13 Driftsreultat, 1000 kr stor race, konv stor race, øko jersey, konv jersey, øko Figur 6 Driftsresultat afhængig af driftsform og kvægrace i henholdsvis 2005 og 2010, 1000 kr. per bedrift Figur 7 Fremstillingspris for mælk økologi, stor race efter driftsresultat og størrelse St%C3%B8rrelses%C3%B8konomi_og_fremstillingspris.aspxStruktur udvikling generelt 12

14 Udviklingen mod bedrifter hvor betydelige dele af jordarealer ikke ligger i direkte tilknytning til staldanlægget, har betydning for afgrødevalget, her især græs til afgræsning og grovfoder. Disse afgrøder planlægges ofte at dyrkes tæt på bedriften for at reducere omkostningerne til høst, mens der så på de fjernere arealer dyrkes korn eller andre afgrøder med mindre transport omkostninger per ha. Kristensen et al. (2012) har udført nogle model beregninger for at illustrere effekten af ovennævnte problemstilling på bedriftens produktion og økonomi. På tværs af forskellige scenarier blev det økonomiske resultat på bedriften blev reduceret med kr. per km til det fjerne areal når denne del af arealet udgjorde 50 %, mens bedriftsresultatet blev reduceret med op til kr. per km når 75 % af arealet krævede over 1 km transport. Specielt på bedrifter med høj belægning blev overskuddet reduceret med transportafstanden. Det skyldes, at det på disse bedrifter er nødvendigt at tildele stort set samme mængde gylle per ha til alle marker på både det nære og det fjerne sædskifte. Herudover øges udgiften til transport af grovfoder, da en betydelig del af det ensilerede grovfoder produceres på de fjernt liggende arealer, for at skaffe plads til afgræsningsmarker og det nødvendige areal til omlægning heraf i sædskiftet tæt på bedriften. 6. Opsamling og perspektiver for omlægning Der har været og må også i de kommende år forventes en fortsat struktur udvikling på de danske kvægbrug mod større enheder og stigende produktionsintensitet. Udviklingen i perioden siden 1990 har været styret af bl.a. mælkekvoten som er under udfasning. Kvotens faktiske indflydelse på strukturudviklingen kan diskuteres, da der i Danmark har været en betydelig omfordeling af kvoten mellem bedrifter, men med priser på 3-5 kr. per kg kvote omsat må det antages at have haft en dæmpende indflydelse på mulighederne for at udvide produktionen. Som det er vist, er der etableret og renoveret et betydeligt antal stalde, så hovedparten af staldanlæggene er opdateret og dermed i overensstemmelse med de nyeste anbefalinger om Hold af husdyr. Den stigende besætningsstørrelse og produktion per ko er kun delvist blevet modsvaret af større areal. Det har reduceret bedrifternes muligheder for selvforsyning med foder og øget belægningsgraden. Herudover har udviklingen betydet, at der på en del bedrifter er ikke er adgang til et tilstrækkeligt areal til at gennemføre en fornuftig afgræsning. Der har generelt været en bedre driftsøkonomi ved økologisk produktion end konventionel mælkeproduktion de seneste 10 år, hvorfor det må antages, at andre forhold end de driftsøkonomiske har været begrænsende for omlægning fra konventionel til økologisk produktion. Vurderet ud fra de gennemsnitlige resultater vil en omlægning fra konventionel til økologiske drift betyde en nedgang i mælkeydelsen og fald i afgrødeproduktionen. For at fastholde bedriftens produktion skal omlægningen derfor suppleres med tilkøb af jord og udvidelse af koantallet, hvorfor en omlægning kræver mulighed herfor. Her kan lokale forhold betyde, at det ikke er muligt at få mere jord eller der kan være begrænsninger i udvidelse af bedriften pga. miljørestriktioner eller problemer med finansiering. Afgræsning er den enkeltfaktor i produktionen som markant adskiller de to produktionsformer, konventionel og økologisk. I den konventionelle produktion er omfanget af afgræsning faldet 13

15 markant, hvorfor den overvejende del af konventionelle bedrifter skal ændre fra staldfodring med konserveret foder året rundt til afgræsning i forbindelse med omlægning til økologi. Det er som omtalt forbundet med logistiske udfordringer for en del. Mulighed for jordfordeling kunne potentielt være en løsning for nogle af disse bedrifter, dog vil der stadigvæk for en del bedrifter være forhindringer i form af veje og nabojord, der skal passeres for at få fri adgang mellem stald og afgræsningsmarken. Afgræsning anses desuden af mange af de bedrifter, der ikke afgræsser, for at være forbundet med reduktion i produktionen, mere arbejde og færre muligheder for at planlægge og styre produktionen. På de store, rationelle brug er produktionsstyring og planlægning centrale elementer. Arbejdet er ofte fordelt på flere personer og for at sikre kontinuitet er der behov for klare objektive kriterier for f.eks. fodertildeling. Her er der udviklet styringsværktøjer målrettet staldfodring, mens der ikke på tilsvarende vis er værktøjer målrettet afgræsning. De nuværende rådgivningsværktøjer er baseret på manuelle registreringer af f.eks. græshøjde og indirekte beregninger af køernes græsoptag ud fra produktionen. En udvikling af automatiske eller maskinelle metoder til registreringer af disse centrale styringsparametre kunne betyde mere entydige objektive kriterier i styringen også ved afgræsning. Dette kunne sandsynligvis motivere flere større kvægbrug til at anvende afgræsning. Endelig synes udviklingen i årsydelsen at være en barriere for omlægning. I perioden siden 2000 har der været ca. 10 % lavere ydelse pr ko på de økologiske bedrifter sammenlignet med konventionel. Som vist betyder den stigende ydelse øget krav til fordøjelighed af rationen, som hidtil er sket primært ved bedre grovfoder kvalitet, således at andelen af grovfoder ikke er faldet. Nu er kvaliteten af grovfoderet imidlertid så høj at det vil være vanskeligt at øge den væsentlig, hvorfor en fastholdelse af ydelsesudviklingen kun kan ske ved at øge andelen af tilskudsfoder. Det er muligt i den konventionelle produktion, mens der i det økologiske regelsæt er et krav om mindst 60 % grovfoder. Derfor må det forudsiges, at ydelsesforskellen mellem systemerne mindst vil være på samme procentiske niveau fremover, og måske endda stigende. Sammen med behovet for afgræsning vil dette yderlige virke hæmmende for konventionelle producenter, der overvejer omlægning. Referencer Bjørn, K.B., Strudsholm, F., Trinderup, M., Kjeldsen, A.M Fodringspraksis hos danske mælkeproducenter. KvægInfo Dalgaard, T., Kjeldsen, C., Kristensen, I.T. & Kristensen, I.S Potentialet for omlægning til økologisk jordbrug i Danmark. ICROFS Vidensyntse nr 1. kap 3. Kristensen, T., Tvedegaard, N. & Kristensen, I.S Organic large scale dairy farming a model study of the effect of stocking rate and distance from dairy facilities to farm land on productivity, nutrient balance and economic return. Paper in prep. Kristensen, T. & Hermansen, J.E Foderforsyning på konventionelle og økologiske kvægbrug. Bilag Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Herning 29. august

16 Kristensen, T. & Kristensen, I.S Beregning af grovfoderudbytte i Danmark ud fra oplysninger i driftsregnskabet. Internt notat. Kristensen, T. & Thøgersen, R Afgræsning vurdering af mulighederne for at få køerne på græs. Delrapport til Justitsministeriet Kristensen, T. 2010a. Produktionssystemer i danske malkekvægsbedrifter. LandbrugsInfo Kristensen, T. 2010b. Valg af sommerfodringssystem til malkekøer. LandbrugsInfo Lund, M. Christensen, J., Lawson, L., Pedersen, M.F Økonomiske konsekvenser af nye velfærdsforanstaltninger I kvægbruget. Rapport til Justitsministeriet. Østergaard, V Økonomisk virkning af alternativt avlsvalg i mælkeproduktionen. Beretning nr. 660, Statens Husdyrbrugsforsøg, kap. 7,

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion

Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

og inventar, mens forrentningen udgør 4% på jorden og 6% på de øvrige aktiver. For mere specifikke oplysninger henvises til Studielandbrug.

og inventar, mens forrentningen udgør 4% på jorden og 6% på de øvrige aktiver. For mere specifikke oplysninger henvises til Studielandbrug. Kvægbedriftens produktion og indtjening. Udredning og analyse af nøgletal for kvægbrug baseret på materiale fra Studielandbrug. Troels Kristensen, Egon Noe & Lisbeth Mogensen 1. Indledning Kvægbedriftens

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og

Læs mere

Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt

Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens

Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Bidrag til vurdering af erhvervsøkonomiske konsekvenser af udskydelse af krav til sengebåse og ædepladser i malkekohold Hansen, Jens Publication date: 2014

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag

Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag 29. September 2011 Automatisk registrering af græsningstid og græsoptag Temamøde; Sygdomsadfærd og automatisk registrering af adfærd hos malkekvæg Dr. ir. Frank Oudshoorn, Institut for ingeniørvidenskab,

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Kvægkongres 212 Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER

AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER 27. MARTS 2014 AMS, DRIVVEJE, TEKNOLOGIER Frank Oudshoorn, institut for ingeniørvidenskab. fwo@eng.au.dk HVAD ER AFGRÆSNING HVORFOR AFGRÆSNING Hvordan vil man definere det? antal timer ude (dag/nat) antal

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.

Læs mere

BEREGNING AF GROVFODERUDBYTTE PÅ KVÆGBRUG UD FRA REGNSKABSDATA

BEREGNING AF GROVFODERUDBYTTE PÅ KVÆGBRUG UD FRA REGNSKABSDATA BEREGNING AF GROVFODERUDBYTTE PÅ KVÆGBRUG UD FRA REGNSKABSDATA TROELS KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 057 MARTS 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Økologisk mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion Økologisk mælkeproduktion Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring Jakob Sehested og Troels Kristensen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2002 FØJO-rapport nr. 17/2002

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Kvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere