Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Transkript

1 Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser. 16. august 2012 Sags id: Kontaktperson: trbru@assens.dk Dir. tlf.: Høringssvarene blev drøftet i HovedMED på mødet den 17. april 2012, hvor der var enighed om at undlade at indføre rygeforbud i arbejdstiden, da der var stor modstand mod forslaget. Der var dog enighed i HovedMED om at fastholde en målsætning om røgfri arbejdstid og fortsat arbejde frem mod målet. Ultimo april måned 2012 indgik regeringen imidlertid et forlig om ændring af Lov om røgfri miljøer, som indebærer stramninger på en række områder i forhold til den gældende lovgivning, herunder indførelse af røgfri arbejdstid på en række af kommunens arbejdspladser. 2. Stramning af lov om røgfri miljøer Folketinget tredjebehandlede den 13. juni 2012 ændringerne i Lov om røgfri miljøer, og lovændringerne træder i kraft den 15. august Formålet med lovforslaget og dets stramninger er at udbrede røgfrie miljøer yderligere med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning samt at forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Det gælder ikke mindst i forhold til børn og unge. Hertil kommer, at en mere restriktiv lovgivning kan medvirke til at reducere andelen af dagligrygere, herunder blandt unge. Stramningerne af loven indebærer, at der indføres rygeforbud på enkeltmandskontorer og i lokaler, som er stillet til rådighed som studieplads for én person ad

2 gangen på uddannelser for unge fortrinsvis under 18 år. Der indføres obligatorisk skiltning på rygerum og rygekabiner. Der indføres rygeforbud indendørs og udendørs for børn, unge, ansatte samt alle andre, der opholder sig på institutioner, skoler, ungdomsuddannelser, døgninstitutioner m.v. for børn og unge fortrinsvis under 18 år. Der indføres ca. en fordobling af bødestørrelserne ved overtrædelse af reglerne for rygning i medfør af lov om røgfri miljøer. 3. Enkeltmandskontorer og rygerum Hidtil har det ikke været tilladt at ryge indendørs på private og offentlige arbejdspladser. Ved en indendørs arbejdsplads forstås lokaler, hvori en arbejdstager udfører sit arbejde, såsom arbejdslokaler, møderum, lagerrum, undervisningslokaler og kantiner. Rygeforbuddet har som udgangspunkt også omfattet firmabiler, lastbiler og andre transportmidler. Loven har hidtil indeholdt to undtagelser fra hovedreglen: For det første har det været tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Udover kontorlokaler omfatter bestemmelsen også førerhuset i en lastbil, lokomotiv eller kran. Endelig har det været tilladt at indrette rygerum og rygekabiner. Konsekvenser af lovændringerne Det vil fremover ikke være tilladt at ryge i kontorlokaler, dvs. på enkeltmandskontorer. Det kan fortsat besluttes, at det er tilladt at ryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Kommunen skal specifikt i sin rygepolitik tage stilling til, om det skal være tilladt at ryge i firmabiler og andre erhvervskøretøjer. Side 2 af 9

3 Derudover skal der opsættes advarselsskiltning ved rygerum og rygekabiner. Skiltningen skal informere om, at luften i omgivelserne uden for rummet kan være sundhedsskadelig. Skiltningen skal være umiddelbar synlig. 4. Institutioner for børn under 18 år I henhold til hidtil gældende ret er det på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn under 16 år, som hovedregel ikke tilladt for børn og unge samt elever at ryge på institutionens område. Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter og udendørs arealer. For lærere, pædagoger, forældre og andre, der opholder sig på institutionen, er det ikke tilladt at ryge udendørs på institutionens område, hvor børn og unge færdes. Det kan besluttes at indrette rygerum indendørs, hvor de ansatte, forældre etc. kan ryge. Stramning Med stramningen af loven pr. 15. august 2012 indføres et totalt rygeforbud for børn og unge, ansatte, forældre og alle andre, der opholder sig på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, opholdssteder, døgninstitutioner og lignende, der fortrinsvis har optaget børn under 18 år. Stramningen skal medvirke til at nedbringe antallet af dagligrygere blandt unge under 18 år, og midlet er totalt rygeforbud på matriklen ikke blot for de unge, men også for de ansatte på arbejdspladserne Hvilke arbejdspladser er berørt? I lovforslaget er specifikt nævnt børneinstitutioner og skoler for børn under 18 år, hvorfor daginstitutioner og folkeskoler er omfattet af de nye regler om rygeforbud. Derudover vil andre skoler, såsom Ungdomsskolen og Musikskolen være omfattet af rygeforbuddet, idet målgruppen for aktiviteterne er de samme unge under 18 år, og idet aktiviteterne finder sted på de samme matrikler. Et tilsvarende ræsonnement gør sig gældende i forhold til Tandplejen. Dernæst kommer en række arbejdspladser, som beskæftiger sig med samme målgruppe, dvs. børn og unge under 18 år, men hvor arbejds- Side 3 af 9

4 pladserne ikke karakteriseres som børneinstitution eller skole, og hvor aktiviteten foregår på andre matrikler. Det gælder dagplejens legestuer, aktiviteterne i Familiehusene samt SSP. Disse arbejdspladser er ikke nævnt specifikt i loven, men det vil bero på en lokal beslutning, om de skal omfattes af samme rygeforbud. Omfattet af stramningen Folkeskolerne Dagtilbud Ungdomsskolen Musikskolen Brahesholmprojektet Pilehaveskolen Tandplejen Kan omfattes af stramningen Dagplejens legestuer Sundhedsplejen Familiehusene Støttepædagogkorpset Dagplejens administration SSP Børneporten (PPR) 4.2. Berørte overenskomstgrupper Stramningen af rygeloven indebærer, at medarbejdere fra en række faggrupper sandsynligvis i højere grad end hidtil vil have behov for at forlade matriklen i løbet af arbejdstiden for at kunne ryge. Det rejser spørgsmålet om, hvordan reglerne ser ud, i forhold til om de berørte faggrupper står til rådighed for arbejdspladsen i deres frokostpause, og om de dermed formelt set ikke har mulighed for at forlade matriklen i pausen. Overenskomsterne for BUPL, PMF og sundhedskartellet omtaler eksplicit, at medarbejderne har betalt frokostpause og ikke kan forlade arbejdspladsen under pausen. En lang række andre faggrupper har ligeledes betalt frokostpause, uden at de nærmere vilkår står beskrevet i overenskomsten. Gængs tolkning af overenskomstaftalerne omkring betalt frokostpause indebærer, at man står til rådighed for arbejdspladsen i sin pause. I forhold til de få faggrupper, som selv betaler deres frokostpause (FOA og 3F), er det entydigt, at de har ret til at forlade matriklen i løbet af deres frokostpause. Side 4 af 9

5 4.3. Konsekvenser af stramningerne Totalt rygeforbud på arbejdspladserne skal håndteres inden for rammerne af de gældende regler, overenskomster og muligvis praksis på den enkelte arbejdsplads. Stramningerne af Lov om røgfri miljøer skal implementeres på de berørte kommunale arbejdspladser, hvorfor der pr. 15. august skal praktiseres totalt rygeforbud indendørs og udendørs for alle, der opholder sig på institutioner for børn og unge. Loven vil blive håndhævet af Arbejdstilsynet. Der skal i den forbindelse foreligge en lokal rygepolitik, som forholder sig til vilkår og konsekvenser ved overtrædelse af forbuddet. Det totale rygeforbud betyder ikke umiddelbart, at rygerne og deres behov for at ryge forsvinder pr. samme dato. For medarbejdernes vedkommende vil der formentlig komme to reaktioner. Der vil være medarbejdere, der benytter rygeforbuddet som en anledning til at stoppe med at ryge. Der vil dog også være medarbejdere, der fortsat ønsker at ryge. Det rejser spørgsmålet om, hvor rigidt rygeforbuddet skal praktiseres. Helt grundlæggende handler det om, hvorvidt der skal gives mulighed for, at rygerne i et eller andet omfang forlader matriklen i løbet af arbejdsdagen for at ryge. De få berørte overenskomstgrupper med selvbetalt frokostpause har under alle omstændigheder mulighed for at forlade matriklen én gang pr. dag for at ryge. Hovedparten af medarbejderne har dog betalt frokostpause. Den betalte frokostpause bliver sandsynligvis håndteret forskelligt på arbejdspladserne på nuværende tidspunkt, således at det nogle steder er i orden at forlade arbejdspladsen for at ordne ærinder i pausen, mens det andre steder ikke accepteres. Der kan fremadrettet vælges to veje i forhold til at håndtere det ekstra behov for at forlade matriklen i pauserne. Den ene vej lægger sig tæt op ad reglerne i overenskomsterne, hvilket vil indebære en fælles udmelding om, at medarbejdere med betalte pauser ikke må forlade matriklerne i løbet af arbejdsdagen. Den anden vej tager udgangspunkt i en lokal håndtering af situationen, hvor der aftales rammer og vilkår, for hvordan rygernes behov Side 5 af 9

6 kan imødekommes under hensyn til arbejdspladsens opgaver. 5. Personalejuridiske konsekvenser Uagtet hvilken vej der vælges, i forhold til håndtering af rygernes behov for at ryge i løbet af arbejdsdagen, er der behov for at forholde sig til de personalejuridiske konsekvenser ved en eventuel overtrædelse af rygeforbuddet og de indgåede aftaler herom. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre, at regler og aftaler overholdes, herunder også et rygeforbud. En overtrædelse vil skulle håndteres på grundlag af Funktionærloven. Det vil sige, at der skal uddeles advarsler og ved gentagne overtrædelser kan det munde ud i en afskedigelse af medarbejderen. 6. Opfølgende aktiviteter Der vil blive igangsat en vifte af aktiviteter med henblik på at understøtte rygeforbuddet på arbejdspladsen. Aktiviteterne gennemføres i regi af HR og sundhedsordningen samt Afdelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme med en tværgående koordinering af afdelingernes respektive aktiviteter. Medio september vil der blive afholdt et stormøde for de berørte ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Mødet har til formål at informere om lovændringerne, generelle tilbud om rygestop, tilbud til medarbejderne fra HR og sundhedsordningen og tilbud rettet mod de unge iværksat af Afdelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme. Informationen på Aksen vil blive udbygget i forhold til regler, tilbud og aktiviteter. HR og sundhedsordningen vil etablere individrettede tiltag med udgangspunkt i sundhedsbussen. Der vil være en vifte af aktiviteter, der understøtter rygestop for de medarbejdere, der vil benytte sig rygeforbuddet til at kvitte rygningen. Der vil formentlig blive fokuseret på tilbud i centerbyerne suppleret med landsbyordningerne. Afdelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme vil igangsætte rygestopaktiviteter særligt i forhold til elever i folkeskolerne. Side 6 af 9

7 Derudover er deri regi af apotekerne et nyt koncept for rygestopkurser på vej, som gerne skulle tiltrække flere borgere end hidtil. 7. HovedMEDs indstilling til Byrådet Stramningerne af loven om røgfri miljøer rummer dels en tydelig rammesætning på nogle områder, dels en række områder, hvor der er plads til lokale valg i kommunen. I henhold til loven skal de lokale valg og afgrænsninger endeligt drøftes og besluttes i Byrådet. HovedMED har følgende indstilling til håndteringen af stramningerne: Generelle betragtninger Håndteringen af stramningerne skal være i overensstemmelse med intentionerne med lovgivningen samt med de beslutninger, der er truffet i HovedMED på mødet i april måned Den overordnede intention i Assens Kommune er således en målsætning om at forbedre sundhedstilstanden blandt medarbejderne, og herunder at arbejde frem mod røgfri arbejdstid. Undtagelser fra enkeltmandskontorer Som det fremgik af afsnit 3 kan det fortsat besluttes, at det er tilladt at ryge i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Kommunen skal specifikt i sin rygepolitik tage stilling til, om det skal være tilladt at ryge i firmabiler og andre erhvervskøretøjer. Der er i dag rygeforbud i kommunens leasede biler på sundheds- og rådhusområdet. Afgrænsningen har derfor primært betydning for Entreprenørgården og teknisk servicepersonale på skoler og dagtilbud, hvor nogle køretøjer kun benyttes af én medarbejder ad gangen. I praksis vil køretøjerne dog over tid blive benyttet af flere forskellige medarbejdere. Side 7 af 9

8 Indstilling Da der ikke er personlige køretøjer i Assens Kommune, skal alle køretøjer uden undtagelse være røgfrie. Det blev drøftet om ovenstående indstilling var for restriktiv set i forhold til Entreprenørgårdens køretøjer, hvor de i perioder er kun benyttes af én medarbejder. Idet medarbejderne har forholdsvis nemt ved at komme til at ryge udendørs, er der tale om en enstemmig indstilling til Byrådet om røgfri køretøjer i Assens Kommune. Institutioner for børn under 18 år Det fremgik af afsnit 4.1, at der er mulighed for en fortolkning af, om loven udelukkende skal effektueres på dagtilbud og skoler, eller om det totale rygeforbud skal bredes ud til alle arbejdspladser og matrikler i kommunen, hvis primære aktivitet omhandler børn og unge under 18 år. Den første model svarer til den strikte formulering i lovgivningen, mens den anden model vil være udtryk for konsekvens i forhold til arbejdspladser, der har arbejdet med børn og unge under 18 år som primær aktivitet. Indstilling Stramningerne skal omfatte alle arbejdspladser og matrikler, hvor den primære aktivitet omhandler børn og unge under 18 år under hensyn til lovens intentioner om at sikre et røgfrit miljø for unge under 18 år. Det indebærer i praksis, at der er rygeforbud på matriklen for alle unge og voksne på arbejdspladserne nævnt i skemaet på side 4 uanset arbejdsopgaver. Hvis andre typer af arbejdspladser over tid får lokaler på matriklerne, vil de ligeledes være omfattet af rygeforbuddet. Rammer for at forlade matriklen Der vil formentlig, som omtalt i afsnit 4.3, komme et øget pres på behovet for at forlade matriklen i arbejdstiden for at ryge. Der kan umiddelbart vælges to veje i håndteringen af denne situation. Der kan vælges en regelbaseret vej, hvor konsekven- Side 8 af 9

9 sen af den betalte frokostpause er en entydig opfattelse af, at det ikke er muligt at forlade matriklen i arbejdstiden for at ryge. Den mere værdibaserede tilgang vil indebære en lokal håndtering af spørgsmålet på baggrund af en lokal vurdering af muligheder og behov. Indstilling Der skal være plads til lokalt råderum set i forhold til omfang og forskelligheder. Det kan håndteres inden for den værdibaserede tilgang med lokale aftaler om håndtering af pauser. Side 9 af 9