Ret & Rigtigt 11. Ophavsret mv. 3. Musik og lyd Rettighedsøkonomi

Transkript

1 Ret & Rigtigt 11 Ophavsret mv. 3 Musik og lyd Rettighedsøkonomi Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

2 Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug. Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf

3 Oversigt Offentlig versus privat Musikken i ophavsretten KODA, NCB og Gramex m.fl. Musikværker og lydoptagelser Udøvende kunstneres rettigheder Case: Fra Mbube til The Lion Sleeps Tonight og tilbage igen Indtægter og rettighedsøkonomi (ikke kun musik) 3

4 Litteratur Se også Ret & Rigtigt 9 Supplerende litteratur: Morten Rosenmeier: Ophavsretlig beskyttelse af musikværker. Kbh.: Jurist- og Økonomforbundets forlag s. Peter Schønning: Komponistrettighederne Kbh.: KODA / Forlaget Thomson s. Simon Frith & Lee Marshall (red.): Music and Copyright. Edinburgh: Edinburgh University Press. 2. udg s. 4

5 Litteratur Mikael Højris: Den nye musikbranche fra vinyl og CD til bits og bytes. Kbh.: Mikael Højris. 2. udg s. Johan Schlüter, Jesper Bay & Jakob Plesner Mathiasen: Musikaftaler. (Paradigma). Kbh: Forlaget Thomson s + cd-rom Kulturministeriet: Betænkning om revision af ophavsretslovens kapitel 3. Betænkning nr Kbh s. Gravesen, Finn: Hvem ejer musikken? En bog om musik og ophavsret. København: Kulturministeriet s. <Pdf-udgave> 5

6 Niels Erik Wille Offentlig versus Privat 6

7 Offentlig <--> Privat Skellet mellem offentlig og privat er afgørende for en række bestemmelser i ophavsretsloven, bl.a.: Offentliggørelse Spredning til almenheden (offentligheden) Offentlig visning Offentlig fremførelse Gengivelse af kunstværker placeret på offentlige steder 7

8 Lov om ophavsret 2 Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når 1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning, udlån eller på anden måde spredes til almenheden 2) eksemplarer vises offentligt eller 3) værket fremføres offentligt 8

9 Lov om ophavsret 8 Offentliggørelse og udgivelse 8. Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort tilgængeligt for almenheden. Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde spredt blandt almenheden. 9

10 Privatsfæren Udlån, overdragelse, visning eller fremførelse inden for ophavsmandens privatsfære regnes ikke for offentliggørelse og har ingen ophavsretlige konsekvenser. Til privatsfæren hører familie, venner, kolleger, elever og andre som ophavsmanden har et personligt bånd til. Denne afgrænsning af privatsfæren går igen i en række andre ophavsretlige relationer, f.eks. privatkopiering, ikke-offentlig fremførelse mv. Her omfatter privatsfæren alle som brugeren har et tilsvarende personligt forhold til. 10

11 Privatkopiering Kopiering til privat og personlig brug af f.eks. musikværker omfatter eksemplarfremstilling til brug for den kopierende selv og evt. personer i dennes privatsfære. Kopieringen kan finde sted inden for hjemmet, i uddannelsesinstitutioner, andre institutioner, offentlige eller private virksomheder. Også til tjenstlig brug, f.eks. til sagsbehandling eller forskning. Men kun hvis brugen er personlig som angivet ovenfor. Ellers gælder de almindelige regler om eneret til eksemplarfremstilling og spredning. Kopierede noder må f.eks. ikke anvendes til offentlig fremførelse. 11

12 Lov om ophavsret 2 Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på en indretning, som kan gengive det. 12

13 Udgivelse Ved udgivelse forstås en mangfoldiggørelse af eksemplarer som spredes til almenheden ved handel, gave eller lign. Det kan være noder, partiturer og indspilninger (grammofonplader, cd-audio, dvd'er og lign.) Udgivelsen skal være lovlig, dvs. ske med ophavsmandens samtykke On-demand-printing er også udgivelse Distribution af eksemplarer via et datanet er også udgivelse (ikke at forveksle med tilrådighedstillelse ) 13

14 Visning Visning betyder at et fysisk eksemplar af værket (original eller kopi) fremvises for et tilstedeværende publikum Offentlig visning indebærer at almenheden har adgang til at se/tilegne sig værket ved hjælp af et udstillet eksemplar. Musikværker kan vises, f.eks. ved udstilling af nodeark, eller ved at partiturer eller andre bøger med noder fremlægges til gennemsyn på et bibliotek. 14

15 Fremførelse Fremførelse er et bredt begreb som omfatter flere forskellige aktiviteter: Personlig fremførelse: Oplæsning, sang, skuespil, dans, fremførelse af musik mv. Afspilning af en gengivelse af en fremførelse Afspilning ( visning ) af film og lign. Udsendelse i radio eller fjernsyn Tilrådighedsstillelse på datanet 15

16 Fremførelse 2 Offentlig fremførelse finder sted når almenheden har adgang til at overvære fremførelsen Offentlig fremførelse forudsætter altid ophavsmandens tilladelse, bortset fra nogle få undtagelser: Gudstjeneste Undervisning (ikke kommerciel, ikke radio og tv) Visse ikke-kommercielle arrangementer hvor publikum har gratis adgang, og hvor fremførelsen ikke er det centrale Undtagelserne gælder ikke filmværker og sceneværker. 16

17 Lov om ophavsret 2 Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn, og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt tid og tidspunkt, og 2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig. 17

18 Fremførelse 3 18 Offentlig fremførelse omfatter fremførelse for personer uden for den fremførendes privatsfære eller for andre som den fremførende har et personligt bånd til hvis situationen iøvrigt kategoriseres som offentlig. Offentlig fremførelse omfatter f.eks. Kunder i butikker, restauranter, servicecentre Besøgende i biblioteker, udstillinger og lign. Medarbejdere ved en arbejdsplads med mere end 40 medarbejdere ( musik til arbejdet og lign.) Medlemmer af foreninger hvis formål er at arrangere koncerter, forestillinger fester mv.

19 Fremførelse 4 Som offentlig fremførelse tæller også foreningsarrangementer som kun er for medlemmer, hvis foreningen er stor og med en bred målgruppe. Grænsen synes at gå ved 800 medlemmer: Køge Borgerforening. Bred. 800 medl. Off. Køge Husmoderforening. Snæver. 750 medl. Ikke off. Foreninger med et klart fagligt formål, hvor medlemskontrollen er effektiv, hvor fremførelser kun forekommer sjældent, og hvor foreningen selv står for arrangementet, vil normalt ikke være omfattet af reglerne om offentlig fremførelse. 19

20 Fremførelse 5 Private fester er normalt ikke omfattet af reglerne om offentlig fremførelse. Det gælder også for personalefester og receptioner med særligt indbudte En teaterforestilling, en koncert eller lign. som afholdes for en lukket kreds, f.eks en forening, et firma eller en institution, er derimod offentlig hvis det er teatret, koncertarrangøren eller lign. der står for arrangementet. 20

21 Niels Erik Wille Musikken i ophavsretten 21

22 Musikværker ( tonekunst ) Beskyttede værker (alm. ophavsret) Melodier, musikalske motiver og temaer Kompositioner Arrangementer Andre former for lydkunst (men ikke rene ord-værker) Omfatter noder, partiturer og lign. Naborettigheder 22 Udøvende kunstnere Lydoptagelser Billedoptagelser

23 Musikværker Begrebet musikværk er ikke nøjere defineret. Den ophavsretlige håndtering bygger på hvad der i praksis opfattes som musik. Begrebet omfatter de forskellige former som et musikværk kan foreligge i. En notation med noder, et partitur eller andet som kan ligge til grund for en fremførelse, regnes for et eksemplar af musikværket. Ved en fremførelse af musikken skabes der ikke et eksemplar; det gør der til gengæld hvis fremførelsen optages eller indspilles. 23

24 Musikværker Musikværker kan også opfattes som tonekunstværker. De består af forskellige aspekter: Melodi, motiv eller tema Variationer over melodi eller tema Rytme og tempo Harmonier og akkordforløb Orkestrering og instrumentering Melodi/tema opfattes som den centrale del af et musikværk: det som især er omfattet af beskyttelsen 24

25 Bearbejdelser Bearbejdelser af musikværker kan beskyttes som andre bearbejdelser efter OHL 4. Dvs. at der opstår en dobbelt rettighed: Retten til originalen og retten til bearbejdelsen, f.eks. Arrangement Sammenstilling til et potpourri Tilføjelse af nyt akkordforløb mv. 25

26 Hvad kan beskyttes? Det som kan beskyttes ophavsretligt, er originale, selvstændige kompositioner. Man kan ikke beskytte Stilarter Vandrende melodier (folkemusik og lign,) Almindelige musikalske vendinger og effekter ( musikalsk fælleseje ) Akkordforløb kun angivet med becifringer Rytmer Enkelt-toner Naturlyde og andre mekanisk registrerede lyde 26

27 Sange 27 En sang er et tve-værk (sammensat værk) der består af to delværker: En melodi mv.: et musikværk En sangtekst: et litterært værk Når de to dele optræder sammen, behandles de som et musikværk. En gengivelse af sangteksten uden noder men med becifringer behandles i visse tilfælde som et musikværk (f.eks. ved kopiering til privat brug). Komponist og tekstforfatter disponerer i fællesskab over det fælles tve-værk, men kan råde over hver af delene uafhængigt af den anden part.

28 Musik-dramatiske værker Andre typiske sammensatte værker er de musikdramatiske værker: Opera Operette Musical Syngespil Revyer og lign. 28

29 Musikværker som del af andre værker Musikværker i øvrigt kan indgå i mange former for sammensatte værker: Film-musik: Tema, sange, underlægningsmusik Fjernsynsudsendelser: Som filmmusik Multimedie-produktioner Computerspil Lydkunst - installationer 29

30 Musikværker Musikværker kan optræde i eksemplarform på tre forskellige måder: Som et nodebillede af melodien, evt med becifringer, som et partitur eller i anden form (et notationssystem) der muliggør at en udøvende kunstner kan realisere musikværket Som eksekverbare (digitale) instrukser til en computer sammen med de nødvendige datafiler. Evt. som rene data. Som en lyd- eller billedoptagelse af en fremførelse af musikværket. 30

31 Musikcitater Det er tilladt at citere musik i nodeform, i indspillet form og i form af fremførelser. Gengivelsen skal være i overensstemmelse med god praksis. Der er ikke i loven fastsat formelle grænser: f.eks. et bestemt antal minutter eller takter. Citatet kan indgå i en kritisk/videnskabelig sammenhæng, eller fungere som led i et andet musikværk. Citater der bruges til at skabe et helt nyt værk, f.eks. som et gentaget motiv ( loop ), regnes ikke for lovligt citat. 31

32 Sampling Sampling er brugen af korte stumper indspillet lyd eller musik gengivet digitalt og bearbejdet og sammenstillet til musikalske forløb. Hvis brudstykket er så stort at dets oprindelse kan erkendes, må det sidestilles med et citat. Om der er tale om lovligt citat, betinges af den konkrete brug. Herunder om det fremtræder som lånt eller som lånerens eget arbejde. Hvis brudstykket er bearbejdet til ukendelighed eller så lille at dets oprindelse fortaber sig, er det ikke længere et citat. 32

33 Sampling Sampling berører en lang række samtidige rettigheder: Komponistens rettigheder til musikværket De udøvendes rettigheder til den konkrete, fikserede fremførelse Producentens rettigheder til lydoptagelsen. Ofte vil samplingen være så kort at komponistrettigheder ikke berøres. De krænkede er i det tilfælde alene den/de udøvende kunstner(e) og producenten af lydoptagelsen. 33

34 Sampling Udover selve gengivelsen af det beskyttede værk, kan sampling også give problemer med de ideelle rettigheder: Krav om angivelse af rette ophavsmand Respekten for værkets integritet Respekten for ophavsmandens anseelse. 34

35 Jul, det cool MC Einars julehit Jul, det cool fra 1988 citerede et længere udsnit af en indspilning af en kendt amerikansk julemelodi. Men blev indhentet af rettighedshaverne: Omfanget af citatet oversteg langt citatretten.»vi brugte den amerikanske juleklassiker Sleigh Ride uden at få lov. Det resulterede i, at hovedparten af den årlige royaltycheck for Det jul, det cool den dag i dag hvert år sendes over Atlanten til den afdøde komponist Leroy Andersons familie«, siger Nikolaj Peyk fra MC Einar om dengang, de ikke clearede brugen af musikken med rettighedshaveren. 35 Leroy Andersen ( ) Politiken, 12. marts 2009

36 Privatkopiering af musik Beskyttede noder må kopieres til privat brug uden tilladelse og uden vederlag. Omfatter melodi, melodi + arrangement og egentlige partiturer. Sådanne kopier må ikke anvendes på anden måde, f.eks. til offentlig fremførelse af musikværket. Der må ikke anvendes fremmed medhjælp til kopieringen. Det omfatter også kopimaskiner på et offentligt bibliotek. I denne sammenhæng regnes sangtekster med becifringer for musikværker. 36

37 Privatkopiering af musik En fremførelse eller indspilning af et musikværk må kopieres til privat brug. Men kopien må ikke anvendes på anden måde, f.eks. til viderekopiering, salg, offentlig fremførelse mv. Det er almindeligt at arrangører forbyder optagelser under koncerter og lign. Men skyldes ikke ophavsretten som sådan, men almindelige rettigheder til at regulere hvad der foregår på privat område. En koncertsal og lign. er privat område selv om der er adgang for offentligheden under koncerten. 37

38 Privatkopiering af musik Det er ikke tilladt at fremstille digitale kopier på grundlag at et lånt eller lejet eksemplar. Heller ikke selvom det er til privat brug. Kopiering af eksemplarer man selv ejer, må kun ske til eget brug eller brug for husstanden ikke til venner og bekendte mv. Fildeling er ulovlig. 38

39 Piratkopiering Ved piratkopiering forstår man normalt systematisk og omfattende kopiering som sker for vindings skyld, f.eks. Kopiering og salg af udgivne musikkassetter, cd'er, dvd'er mv. Optagelse af koncerter og salg af kopier af optagelserne (kaldes også for boot-legging ). Begrebet anvendes dog også om omfattende privat kopiering og distribution som sker uden betaling, evt. som bytte-objekter. Omfatter dermed fildelingstjenester. 39

40 Indspilning Indspilning af musikværker er en form for eksemplarfremstilling og omfattet af bestemmelsen om overførsel af værket til en indretning som kan gengive det. Derfor skal rettighedshaverne give tilladelse til indspilningen inden for beskyttelsesperioden. Rettighedshaverne kan være ophavsmanden selv / arvingerne, et musikforlag eller et organ for kollektiv forvaltning som NCB (Nordisk Copyright Bureau). En indspilning under private former og til privat brug kræver ikke tilladelse. 40

41 Indspilning Honorar til komponister og eventuelle tekstforfattere udgøres typisk af en andel af (de forventede) salgsindtægter. Opkræves i praksis af NCB. De udøvende kunstnere betales direkte af producenten, og der er forskellige modeller, typisk: Engangsvederlag / fast honorar Andel i salgsindtægter (royalties) Honorar plus royalties Honorar plus bonus ved salg over en fastsat grænse 41

42 Fremførelse af musik Offentlig fremførelse af musik er omfattet af den almindelige eneret, med de undtagelser som findes i OHL 21. NB. Retten til frit at fremføre musik i forbindelse med gudstjenester, omfatter ikke andre anvendelser af musik i kirken, f.eks. de såkaldte kirkekoncerter. Den frie brug af musik i forbindelse med egentlige gudstjenester er kontroversiel. Komponister og forfattere af nyere salmer og musik til kirkebrug har længe presset på for at få reglen ændret til en aftalelicens = indberetning og afregning efter brug. 42

43 Fremførelse af musik Fremførelse under private former kræver normalt ikke tilladelse eller betaling. Det gælder også fremførelse for en lukket kreds (uden adgang for offentligheden). Undtagelser: Musik til arbejdet Visse foreningsarrangementer. 43

44 Fremførelse af musik Ved større musikværker, herunder musikdrama, sker fremførelsen normalt efter aftale med komponisten selv, KODA-dramatik eller et teaterforlag (musicals og lign.). Ved mindre musikværker, herunder sange, varetages retttighederne i praksis af KODA på vegne af ophavsmænd og musikforlag. 44

45 Fremførelse af musik Hvis fremførelsen indbærer brugen af en indspilning af værket, opkræves der et vederlag til de udøvende kunstnere og producenten af lydoptagelsen. Vederlaget opkræves af Gramex. Ellers får de udøvende kunstnere et honorar for deres optræden som aftales direkte af arrangøren. Det kan være et fast honorar eller en andel af entreindtægten eller lign. 45

46 Niels Erik Wille KODA, NCB og Gramex m.fl. 46

47 KODA Komponister og tekstforfattere (og musikforlag) har i vidt omfang overdraget det til forvaltningsorganisationen KODA at varetage fremførelsesrettighederne. Aftalen indebærer at ophavsmændene ikke på egen hånd kan træffe aftaler om fremførelsesrettigheder. KODA arbejder med det som kaldes for de små rettigheder, dvs. musik til koncerter, baller, shows og lign. Samt brug af musik på offentlige og halvoffentlige steder og udsendelse i radio/tv. 47

48 KODA KODA er en organisation som er skabt og ejet af sine medlemmer som er komponister, tekstforfattere og musikforlag. Den blev dannet i KODA samarbejder med tilsvarende organisationer i udlandet om registrering af offentlig fremførelse af musikværker og opkrævning af vederlag for brugen. Offentlig fremførelse forudsætter en forudgående tilladelse fra KODA. Den kan have karakter af en stående aftale (spillesteder, restauranter, hoteller og lign.) eller en tidsbegrænset (koncert, event, festival og lign.) 48

49 KODA KODA's interessesfære er dels fremførelse af musik i det offentlige rum, dels andre anvendelser af musik der indgår som led i erhvervsmæssige aktiviteter, altså hvor musikken bidrager til at generere indtægter, f.eks.: Musik på hotelværelser Musik som ventetoner i telefonen Musik i danseskoler og på motionshold Musik til arbejdet, herunder for lastbilchauffører Musik i kostalde 49

50 Ikke kun KODA De såkaldt store rettigheder, dvs. rettigheder til operaer, operetter, musicals, balletter, revyforestillinger og lign. varetages derimod af andre organisationer. F.eks. KODA Dramatik Nordiske Strakosch (teaterforlag; internationale musicals) Ophavsmændene kan også selv varetage disse rettigheder, og gør det typisk når der er tale om symfonier og lignende større orkesterværker. 50

51 NCB Indspilningsrettigheder ( mekaniske rettigheder ) varetages af NCB (Nordisk Copyright Bureau) som blev oprettet i NCB ejes i fællesskab af KODA og de tilsvarende organisationer i de andre nordiske lande. Medlemmer af KODA overdrager samtidig deres indspilningsrettigheder til NCB. Når NCB giver producenter ret til at indspille et bestemt nummer, forholder de sig samtidig til de begrænsninger som ophavsmændene har lagt på brugen af deres værker: Reklame, politik mv. 51

52 NCB og Gramex NCB varetager kun indspilningsrettigheder for ophavsmænd og musikforlag. De udøvendes vilkår aftales i forbindelse med deres medvirken ved en indspilning. NCB opkræver og fordeler indtægter ved f.eks. salg af eksemplarer af det indspillede. Gramex repræsenterer derimod de udøvende kunstere (musikere, sangere mv.) og pladeproducenterne i forbindelse med sekundær udnyttelse af indspilningerne, f.eks. til offentlig fremførelse. I praksis varetages kontakten til Gramex via KODA når indspillet musik anvendes til offentlig fremførelse. 52

53 Filmex Filmex er en organisation der er skabt af Dansk Skuespillerforbund. Filmex opkræver og fordeler midler som tilkommer de udøvende kunstnere i forbindelse med sekundær anvendelse af spillefilm og lign. F.eks. ved spredning i kabelnet eller streaming på Nettet. Filmex samarbejder med bl.a. Dansk Musikerforbund og Dansk Artistforbund. Herved bliver de udøvende musikere og sangere tilgodeset når de har medvirket i en film som optrædende eller i baggrundsmusik. 53

54 Niels Erik Wille Musikværker og lydoptagelser 54

55 Optagelser af musik Musikværker må som hovedregel ikke optages på et apparat der kan gengive det, uden rettighedshavernes tilladelse. (OHL 2, stk. 2) En sådan optagelse regnes for en fremstilling af et eksemplar af musikværket. Det gælder for lydoptagelser der er beregnet til senere udgivelse (grammofonplader, cd'er mv.) Det gælder også for lydoptagelser der skal indgå i f.eks. produktionen af en film, et videogram, en multimedieproduktion eller en installation. 55

56 Optagelser af musik Musikværker må dog optages i forbindelse med undervisning, hvis der er tale om læreres og elevers egne fremførelser, hvis optagelsen ikke finder sted i erhvervsøjemed, og hvis optagelsen ikke anvendes på anden måde. Husk dog at optagelse (kopiering) til privat brug uden hjælp fra andre normalt er tilladt efter Ophavsretsloven ( 12). Men kan være forbudt af andre grunde. 56

57 Musik og lyd Man er nødt til at skelne mellem musikværker som sådan og lydoptagelser, herunder optagelser af musik. Lydoptagelser kan indeholde tale, herunder tekst der læses op. De er så beskyttet som tekst. Lydoptagelser kan også indeholde lyde der hverken er tale eller musik. Hvis de er organiseret så de udgør et værk, er de beskyttet. Hvis det er tilfældigt forekommende naturlige lyde er de ikke beskyttet af den alm. ophavsret, men som nærtstående rettighed (producentrettighed). 57

58 Lydoptagelser Uanset hvad der er på en lydoptagelse, og uanset hvordan optagelsen er lagret på et lydbånd, en audio-cd, en cd-rom, en computer så har den der har foretaget optagelsen, eller fået den foretaget ( fremstilleren ), rettighederne til optagelsen. Lydoptagelser er beskyttet i 50 år efter optagelsen, og hvis de offentliggøres inden for de 50 år, i 50 år efter offentliggørelsen. (Jf. dog planche 70.) Hvis der på optagelsen er et beskyttet værk, er det i sig selv beskyttet efter de sædvanlige regler. 58

59 Lydoptagelser 2 Hvis lydoptagelsen indeholder en fremførelse af et beskyttet værk (et litterært værk, et dramatisk værk, en sang, et musikstykke) er denne fremførelse beskyttet efter særlige regler. Rettighederne til en fremførelse tilfalder den eller de udøvende kunstnere. En fremførelse må ikke optages og gøres tilgængelig uden den udøvendes samtykke. Beskyttelsestiden er som for lydoptagelser. 59

60 Lydudgivelser En lydudgivelse (et fonogram) kan altså indeholde 3 slags rettigheder: Et ophavsretligt beskyttet værk (f.eks. en sang) En fremførelse af det beskyttede værk En lydoptagelse af fremførelsen af det beskyttede værk. Fonogrammer omfatter grammofonplader, lydbånd, lydkassetter, audio-cd'er, cd-rom'er, minidisc'e, audio-dvd'er og lign. 60

61 Lydudgivelser 2 En lydudgivelse må ikke uden rettighedshavernes tilladelse bruges til Offentlig fremførelse 61 medmindre der er tale om et ikke-kommercielt arrangement, tilhørerne har adgang uden betaling, og afspilningen ikke er det væsentlige ved arrangementet, eller medmindre det sker til brug for ikke-kommerciel undervisning Udsendelse i radio eller fjernsyn, eller tilgængeliggørelse via et datanet, medmindre der forelig-ger en såkaldt aftalelicens. Produktionen af en film, en video eller lign.

62 Lydudgivelser 3 Rettighederne til lydudgivelser varetages af KODA: Offentlig fremførelse af den indspillede musik (komponister og tekstforfattere; musikforlæggere) NCB: Indspilning af musik, tilladelse til brug af indspilningerne i nye produktioner, samt royalties i forbindelse med salg af lydudgivelser (komponister og tekstforfattere, musikforlæggere) GRAMEX: Offentlig fremførelse af lydoptagelser (de udøvende kunstnere og fonogramproducenterne) 62

63 Musik på Nettet Hvis indspillet musik gøres tilgængeligt på Nettet, regnes det for en offentlig fremførelse. Det kræver tilladelse fra rettighedshaverne, og rettighederne administreres af KODA. Selve oplægningen på en server eller lign. er en eksemplarfremstilling som er omfattet af ophavsmandens eneret og derfor også forudsætter tilladelse fra rettighedshaverne. 63

64 Musik i produktioner Hvis musik skal anvendes til f.eks. underlægningsmusik i en film, en videoproduktion eller en cdrom-produktion, handler det om indspilningsrettigheder som administreres af NCB. NCB giver tilladelser i overensstemmelse med ophavmandens eventuelle klausuler (jf. næste planche). Rettighederne til den faktiske fremførelse af værket i forbindelse med det færdige produkt er derimod et anliggende for KODA som altså skal informeres om eventuelle offentlige fremførelser. 64

65 Musik i produktioner 2 Komponister (og tekstforfattere) er ofte ret sensitive med hensyn til den sammenhæng deres værker indgår i. Derfor kan de betinge sig at værket ikke anvendes i f.eks. Politisk propaganda Reklame og markedføring PR-virksomhed Undervisningsmaterialer Andre produktioner som de mener krænker deres renommé (f.eks. stærkt erotiske eller ligefrem pornografiske produktioner). 65

66 Niels Erik Wille Udøvende kunstneres rettigheder 66

67 Udøvende kunstnere Musikværker tilhører en værktype som normalt forudsætter en eller anden form for fremførelse. Ophavsretsloven skelner skarpt mellem de egentlige ophavsmænd (komponister, tekstforfattere mv.) som er omfattet af almindelig ophavsret, og de udøvende kunstnere som står for realisationen af værket i form af en fremførelse. Disse omfattes af de såkaldte naborettigheder eller nærtstående rettigheder. De udøvende musikere mv. er beskyttet mod optagelse og reproduktion af deres fremførelse. Andre økonomiske relationer er loven uvedkommende. 67

68 Udøvende kunstnere OHL 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke 1) optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive den, eller 2) gøres tilgængelig for almenheden. Bestemmelsen giver musikere, sangere, dirigenter mv. mulighed for at forhandle rimelige vilkår i forbindelse med optagelse og salg af indspillet musik, samt videre udnyttelse af indspilninger. 68

69 Udøvende kunstnere 65, stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i Stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet efter udløbet af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. 69

70 Udøvende kunstnere EU har i september 2011 vedtaget et direktiv som udvider beskyttelsestiden til 70 år efter fremførelsen. Denne udvidelse får først gyldighed i Danmark når den er implementeret i en revision af Lov om Ophavsret. Udvidelsen kommer også til at berøre producentrettighederne til lyd- og billedoptagelser 70

71 Udøvende kunstnere Bestemmelsen i 65, stk. 1. indebærer at fremførelser kun er beskyttede hvis der er tale om fremførelser af litterære og kunstneriske værker Det er ikke afgørende om værkerne stadig er beskyttede, blot de ville være det hvis de var skabt nu. Fremførelser af folklore/folkemusik og klassikere mv. er således beskyttet. Visse artistnumre (cirkus- og variete-numre) opfattes ikke som værk-fremførelser hvorfor fremførelserne ikke er beskyttet efter OHL 65, 71

72 Udøvende kunstnere Fremførelsen skal i sig selv være kunstnerisk. Det vil normalt være uden problemer i forbindelse med musik, idet kravet ikke er et kvalitetskrav. Kravet rammer typisk nyhedsoplæsning og neutral oplæsning af informative tekster. Fremførelse af popmusik og amatørers fremførelse af musik er også beskyttet af disse regler. 72

73 Udøvende kunstnere Uanset at der i 65, stk. 1 tales om eftergørelse, opfattes det ikke som en beskyttelse mod efterligninger, look-alikes og sound-alikes, eller mod cover-versioner der er meget nærgående. En musiker må finde sig i at andre spiller samme nummer på næsten samme måde. Markedsføring af coverversioner mv. som er egnede til at give anledning til forveksling af originalversioner og kopiversioner, kan retsforfølges efter anden lovgivning. 73

74 Udøvende kunstnere En fremførelse opfattes ikke som en bearbejdelse af værket og er derfor normalt ikke omfattet af OHL 4 (oversættelser og andre bearbejdelser). Ideen er at en fremførelse er en loyal realisering af værket. En legemliggørelse eller manifestation af ophavsmandens intentioner. Dette uanset at den udøvende nødvendigvis må fortolke, udfylde og supplere forlægget, altså yde en i dagligdags forstand (med)skabende indsats. 74

75 Udøvende kunstnere Som udøvende kunstnere regnes: Dirigenter og orkesterledere Solister Sangere Akkompagnerende musikere Ensemblemusikere 75

76 Udøvende kunstnere Komponister og tekstforfattere der fremfører deres egne værker har en dobbeltrolle som Ophavsmænd Udøvende kunstnere 76

77 OHL 65. Stk. 4. indebærer at de udøvende kunstneres fremførelser og fikseringerne af dem bl.a. er omfattet af reglerne om: Eneretten til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden Droit Moral-beskyttelse (dog kun inden for beskyttelsesperioden). Privatkopiering (herunder private optagelser af fremførelsen). Udlånsreglerne Citatretten Udøvende kunstnere 77

78 Fotografier af udøvende Et fotografi af en udøvende kunstners præstation regnes ikke for en fiksering af fremførelsen. Det er derfor ikke omfattet af fremførelsesrettighederne. Fotografier vil ofte være omfattet af stiltiende eller eksplicitte aftaler mellem arrangører/kunstnere og fotografer om hvordan udnyttelsen af fotografiet kan finde sted. Brud på en sådan aftale er et aftaleretligt problem, ikke et ophavsretligt. Pressefotos og PR-fotos spredes naturligt efter hensigten med billederne. 78

79 Niels Erik Wille Case: Fra Mbube til The Lion Sleeps Tonight og tilbage igen En sag om den internationale musikindustri og ophavsretten. Særskilt præsentation. 79