ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen,
|
|
- Søren Poulsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KRONIK OM Aase Bitsch Ebbensgaard Lars Ulriksen Gymnasiefremmede elever og den gode undervisning Gennem mange år er der kommet flere elever i gymnasiet. Forårets diskussion om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser peger på, at det er væsentligt at være mere opmærksom på variationen blandt eleverne og på, hvilke muligheder de forskellige elevgrupper har for at klare sig bedst muligt gennem gymnasiet, skriver kronikørerne. ILLUSTRATION: RUNA STEPPINGE Aase Bitsch Ebbensgaard er ph.d. og ekstern lektor, og Lars Ulriksen er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet. Statistisk set har elever, hvis forældre ikke har gået i gymnasiet, en øget risiko for ikke at gennemføre gymnasieuddannelsen, og hvis de gennemfører, får de gennemsnitligt set et dårligere eksamensresultat end de klassekammerater, hvis forældre har taget studentereksamen selv ikke mindst hvis forældrene også har taget en videregående uddannelse. Spørgsmålet er, om den statistik fortæller noget om disse elevers potentiale, eller om den afspejler nogle andre udfordringer, som man kan gøre noget ved. For at blive klogere på det gennemførte denne kroniks forfattere sammen med Susanne Murning (Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet) et forskningsprojekt, som på baggrund af interview med cirka 150 elever søgte at svare på, hvad det er, som kan gøre det særligt svært for disse elever. Vi kaldte dem gymnasiefremmede, fordi de ikke fra hjemmet havde haft mulighed for at stifte bekendtskab med gymnasiets kultur og de værdier og normer, som er dominerende der. Hovedresultaterne fra undersøgelsen blev bragt som indstik i Gymnasieskolen i oktober 2007 og i bogen Når gymnasiet er en fremmed verden (2009). Vi anbefalede blandt andet, at ministeriet igangsatte udviklingsprojekter, så den viden og erfaring, som findes på skolerne, kunne bringes i spil med det samme. Ministeriet slog til, og i fire runder, fra januar 2010 til april 2014, er der gennemført i alt 40 udviklingsprojekter med deltagelse af 52 forskellige skoler fra alle fire gymnasieformer. Nogle skoler har deltaget i flere runder. Projekterne skulle have fokus på, hvad man kunne gøre inden for den ordinære undervisning. Selvom lektiecafeer, mentorordninger med videre har deres berettigelse, var vi og ministeriet interesseret i alt det, som ikke var særlige tilbud. Derfor: Hvad kan man gøre som en del af den almindelige undervisning? I hver af de fire runder har vi (kronikkens forfattere) været tilknyttet som følgeforskere, sparringspartnere og opsamlere. Nu synes vi, det er tid at gøre status: Hvilke erfaringer er der gjort på skolerne, med hensyn til hvad der virker? Hvilke anbefalinger kan vi formulere ud fra de mange forsøg? Hvilke spørgsmål og ud- 49
2 KRONIK Det er en væsentlig erfaring, at læring forbedres, når undervisningen forekommer eleverne meningsfuld og relevant. Afsender er navn fordringer står tilbage? Pladsen tillader kun, at vi trækker nogle hovedpunkter frem. Sidst i kronikken er der henvisning til, hvor man kan læse mere. Kend dine elever Elever er forskellige. De har forskellige begrundelser for at gå i gymnasiet, forskellige faglige interesser, forskellige erfaringer med, hvad der virker for at klare sig som elev og så videre. Projekterne viste, at man kan opnå store læringsmæssige gevinster ved at udvikle en bred vifte af metoder, der kan give læreren indsigt i elevernes faglige forudsætninger, sociokulturelle baggrund, motivation og andet. Projekterne dokumenterede også, at indsigten i eleverne udmærket kan ske gennem fagligt arbejde, for eksempel gennem faglige samtaler, feedback, skriftlige arbejder og lignende. Det kan danne grundlag for at forstå, hvorfor eleverne handler, som de gør, hvad de har svært ved, og derfor hvordan undervisningen kan tilrettelægges for at tage højde for elevernes forskelligheder. Et væsentligt punkt er derfor at afdække elevernes forudsætninger i bred forstand både når man møder eleverne og undervejs. Vær tydelig En udbredt erfaring var betydningen af klare og tydelige rammer for undervisningen med hensyn til læringsmål, krav og kriterier. I forskningsprojektet fandt vi, at en del af de gymnasiefremmede elevers største vanskeligheder var at gennemskue, hvad de skulle gøre og kunne. Lærere ved naturligvis godt, hvad de gør og hvorfor, men det er alligevel et problem for mange gymnasiefremmede elever, at de i den enkelte lektion føler sig usikre på, hvor de er på vej hen med det, der foregår her og nu, og derfor holder de sig tilbage. Det kan også være svært at gennemskue for eleverne, hvordan de forskellige aktiviteter og emner hænger sammen med fagets overordnede målsætning. Læreren en har nok, på baggrund af års erfaring, en plicit forståelse af forholdet mellem lem de im- enkelte forløb og de samlede mål, men projekterne viste nødvendigheden n af, at målene jævnligt blev udtalt, diskuteret, vist og gentaget, hvis eleverne skal forstå, hvad de er i gang med og hvorfor. Krav og kriterier står heller ikke ke altid tydelige for de gymnasiefremmede elever. Hvad skal man som elev kunne, og hvad lægger læreren vægt på i sin vurdering? Projekterne afprøvede en række forskellige modeller, blandt andet tydeliggørelse af krav før, under og efter et arbejde, e, deltagelse i undervisningsplanlægning ning og elev- lærerens eksemplariske modelbesvarelser. Også arbejdet med feedbackformer og portfoliotanken så ud til at være givende tiltag. Variation og aktivitet En udbredt erfaring i projekterne e var, at samtidig med at en genkendelig struktur gav eleverne tryghed, så øgede det vernes motivation og læringsudbytte, hvis ele- der blev varierende arbejdsformer r og dervisningsformer, hvor eleverne arbej- undede aktivt med stoffet. Samtidig viste en del projekter, at variation skal være tæt knyttet til de to foregående punkter: skab til eleverne og tydelighed med hen- Kendsyn til krav og kriterier. En mulighed kan være, at eleverne erne kan arbejde med det samme indhold d på skellige måder, eller man kan variere for- formerne over tid. Nogle projekter brugte tankerne om læringsstile som gangspunkt for variation og aktiviteter i undervisningen. ud- Elevernes aktive arbejde med fet blev afprøvet i forskellige former. Der blev arbejdet med forskellige skriftlighedsgenrer, eller eleverne kunne være medansvarlige for dele stof- af 50
3 undervisningen ved at undervise hinanden og ved at fremstille undervisningsmaterialer. For de gymnasiefremmede betød den ak- tive inddragelse, at undervisningen blev knyttet til en praksis, som de ople- vede som mere meningsfuld. Det hænger sammen med det næste punkt. Relevans og sammenhænge Det er en væsentlig erfaring, at læring forbedres, når undervisningen forekom- mer eleverne meningsfuld og relevant. En væsentlig læreropgave bliver derfor at kunne begrunde indholdet at kunne svare eleverne på spørgsmålet om, hvor- for de skal lære det, de skal. Det betyder ikke, at man kun skal undervise i noget, som er underholdende eller fremmedartet, men det betyder, at indholdet skal kunne begrundes. Flere projekter fremlagde ideer til, hvor- dan man gennem videreudvikling af tan- kerne om det anvendelsesorienterede, om projektarbejde og om feltarbejder kan forbinde elevernes medbragte forestillin- ger om relevans og mening med de faglige krav. Nogle projekter havde således held med metoder, der forbandt elevernes in- dre og ydre motivation og dermed skabte en nysgerrighed og interesse for at lære også det hårde faglige indhold. Begrun- delse og relevans står også stærkere for eleverne, hvis indholdet forbindes til an- dre fag eller til elevernes medbragte er- faringer. Formativ feedback Det var en generel pointe i projek- terne, at en vigtig faktor, som kan støtte læring, er feedback. Det gjaldt især forskellige former for formativ feedback, hvor fokus ikke er på, hvor godt eleven har præsteret, men på hvor og hvordan eleven kan 51
4 KRONIK Gymnasiefremmede elever er ikke svage elever - og svage elever er ikke nødvendigvis gymnasiefremmede. Afsender navn arbejde videre for at udvikle sine kompetencer. Den formative feedback blev givet i forbindelse med opgaver og afleveringer, men også i den daglige undervisning, i samtaler med grupper, når der arbejdes og så videre. I visse projekter havde man succes med brug af sociale medier og andre it-platforme ved feedback. Formativ feedback kan være særligt vigtig for gymnasiefremmede, fordi det er en konkret måde at formidle kriterier og mål på. En anden feedbackform, som viste sig vigtig, var, at man som lærer udnytter den feedback, som eleverne hen ad vejen leverer om undervisningen. Det kan give læreren indblik i, hvordan eleverne forstår undervisningen, om noget er særligt vanskeligt, om der skal differentieres og så videre. Det kan være uformel, verbal feedback i klasseundervisningen, hvor det ikke er sikkert, at eleverne er klar over, de giver feedback; men også den måde, eleverne kommenterer og løser opgaver på, kan gennem lærerens fortolkning blive en ganske uvurderlig feedback. Studiekompetencer og afstilladsering Nogle projekter har arbejdet med elevernes studiekompetencer og læsestrategier. Nogle har gjort det ved at inddrage skriftlighed, mens andre har fokuseret på studiekompetencer inden for bestemte fag. Erfaringerne fra projekterne peger i retning af, at disse indsatser skal knyttes tæt sammen med den faglige undervisning frem for at gennemføres som separate forløb, som eleverne derefter skal overføre til den daglige undervisning. Der var gode erfaringer med generelle læsekurser, men ved alle metoder og teknikker er den faglige forbindelse meget afgørende. Andre projekter har haft fokus på at støtte at stilladsere eleverne i begyndelsen af gymnasiet, for at de kan håndtere kravene. Det kunne være skabeloner, opdeling af opgaverne, tæt vejledning og så videre. Et vigtigt aspekt er imidlertid, at man udvikler en progression, i forhold til hvordan man så fjerner stilladserne igen, så eleverne i løbet af gymnasiet gradvist udvikler de mere selvstændige studiekompetencer, som er nødvendige på de videregående uddannelser. De sociale rammer Den måde, klasserne fungerer på socialt, har stor betydning for elevernes læringsmuligheder. Gennem alle fire runder har der været projekter, som sigtede mod at udvikle klassekulturer, hvor man støttede hinanden, lyttede til hinanden, og hvor der var en positiv arbejdskultur. Nogle har lagt klare rammer fra begyndelsen af forløbet, nogle har kortlagt elevernes samarbejdsrelationer og brugt dem i gruppedannelser. Andre har sammen med studievejledere set på elevernes studiepraksis og talt med eleverne om, hvordan de indgår i skolearbejdet, men også om der er forhold i deres liv uden for skolen, som påvirker deres muligheder for at deltage. De centrale pointer var, at det er vigtigt for udbyttet af undervisningen, hvordan klassen fungerer socialt: Hvem arbejder sammen med hvem? Hvordan sidder eleverne i klassen? Hvordan taler de til hinanden? En del af lærerarbejdet er derfor også at overveje, hvordan de sociale rammer kan blive en støtte for elevernes læring. Hvad er det særlige? Udviklingsprojekterne peger på, at hvis gymnasiefremmede skal komme godt igennem gymnasiet, har de mere end andre brug for en undervisning, hvor læreren har indsigt i elevernes forudsætninger, sociokulturelle baggrund og interesser har en bevidsthed om, at eleverne i en klasse er meget forskellige har klare mål, som kommunikeres på en måde, så eleverne ved, hvad de skal gøre, og hvordan de skal arbejde udvikler mange former til at give eleverne formativ feedback på deres arbejde og deltagelse bidrager til at skabe en støttende klassekultur finder metoder til at forbinde den indre og den ydre motivation. Siger vi så andet, end at god undervisning virker? På én måde: Nej. God undervisning virker også for gymnasiefremmede men erfaringerne tyder på, at det stadigvæk er relevant at arbejde med, hvordan man kan skabe god undervisning i gymnasiet. Men vi siger også noget andet, som hænger sammen med første og andet punkt ovenfor: De gymnasiefremmedes baggrund og forudsætninger betyder, at de på nogle punkter har nogle andre udfordringer i mødet med gymnasiet end de elever, hvis forældre har en gymnasieuddannelse, og især hvis disse har en videregående uddannelse. God undervisning vil så også betyde, at de udfordringer, som knytter sig til en anden social baggrund, bliver mødt med didaktiske greb, som imødekommer nogle af vanskelighederne. Gymnasiefremmede elever er ikke svage elever og svage elever er ikke nødvendigvis gymnasiefremmede. Så hvis man som lærer siger, at man bare skal gennemføre god undervisning, så risikerer man at overse de særlige udfordringer, som hænger sammen med det kulturelle og sociale. Undervejs i de fire runder har vi kunnet mærke, at det ikke er elevernes sociale baggrund, som opleves som det mest påtrængende problem af mange lærere. Det er snarere, som det ofte blev udtrykt, ele- 52
5 ver som opfører sig gymnasiefremmed. De elever kommer ikke kun fra en særlig social baggrund, og de udgør også en udfordring for lærerne, som god undervisning vil kunne gøre noget ved. Men man kan opføre sig gymnasiefremmed, fordi man ikke kan lure koder og kriterier. Og man kan opføre sig gymnasiefremmed, fordi man ikke helt ved, hvad man laver i gymnasiet, og derfor ikke er motiveret for at deltage og engagere sig. Og man kan have svært ved at lure koderne, men ikke gøre noget væsen af sig, så læreren ikke opdager, at man er gymnasiefremmed, fordi man ikke opfører sig på den måde. Hvis læreren kun ser elevernes handlinger, men ikke forsøger at forstå, hvad handlingerne udspringer af, kan man risikere at overse, at selv om to elever måske reagerer ens, så skal de støttes og udfordres på forskellige måder og man risikerer at fejllæse gymnasiefremmede som fagligt svage, selv om de blot er stille. Gymnasiefremmede elever og deres problemer er ikke det eneste, lærerne skal forholde sig til. De skal også forholde sig til andre elever og især planlægge og gennemføre god undervsining. Men gymnasiefremmede elever deler nogle forudsætninger, som giver dem nogle fælles udfordringer, som er værd at tage alvorligt ligesom andre elevers forudsætninger sk a l. Rapporterne fra de fire runder findes som nummer 29 og 30 i skriftserien fra Institut for Naturfagenes Didaktik, ku.dk/publikationer/inds_skriftserie/. Skolernes rapporter med eksempler og bilag findes på hjemmesiderne for de fire runder de kan findes via ku.dk/gymnasiefremmede. Foruden kronikkens forfattere har Christine Holm været med i forskergruppen. 53
6 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 21. AUGUST 2014 #7 PÆDAGOGIKUM ÆNDREDE ALMEDINA BAJRAMOVIC Fra stresset til selvsikker lærer STJERNEFORSKER PÅ MISSION: Naturfag gør verden bedre UDDANNELSESPOLITIK BAG KULISSERNE: Sådan får lobbyisterne indflydelse
Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse
Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0
FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0 - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Høje-Taastrup Gymnasium 9. marts 2011 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Dias 1 Formål
Læs mereFoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde
FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde - baggrund og fokus Oplæg på startseminaret for projektdeltagere Niels Brock 28. September 2012 Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard, Lars Ulriksen Formål med dagen
Læs mereGymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formål med mødet Når dagen er slut
Læs mereMønsterbrydere hvem er de?
Mønsterbrydere hvem er de? Bjørn Friis Johannsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet bfjohannsen@ind.ku.dk Dias 1 Indledning Institut for Naturfagenes Didaktik Cirka 30 videnskabelige
Læs mereGymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?
Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker? - Konklusioner fra fire runders udviklingsarbejder med udblik til anden forskning Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede
Læs mereGymnasiefremmede øget fagligt udbytte
Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde
Læs mereFaglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereForberedelse af møde for skolekoordinatorer
Forberedelse af møde for skolekoordinatorer Torsdag den 26.august på Middelfart Gymnasium Kære alle Så er det nye skoleår formentlig kommet i gang på alle skoler, og samtidig nærmer vi os det andet møde
Læs mereAnalysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
Læs mereANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009
ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region
Læs mereForståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv
Rapportering af projekt 122839 Forståelsesorienteret feedback i matematik og fysik på htx og stx - med henblik på øget gennemførelse og afbødning af den negative sociale arv Indhold Hvad var projektets
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mere5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Læs mereAlle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder
Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereBilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM
Strategi 2017-2020 STØVRING GYMNASIUM Strategiseminar 14.oktober 100 personer deltog. Fokus på kerneydelsen undervisningen. Masser af gode forslag ikke alt kan/skal realiseres (i denne omgang). Stammere
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer København, 13. april 2012 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Formålet med dagen - Udveksling af viden og erfaringer,
Læs mereNegativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Middelfart Gymnasium, 26.august 2010 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Formål med mødet Når dagen
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereHvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?
Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter? Lars Ulriksen, Christine Holm, Aase B. Ebbensgaard Hvordan vi skal måle, dokumentere og evaluere de forskellige
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereFag og gymnasiefremmede
U N I VERSITY OF COPE N H AG E N D E P A R T M E N T O F S C I E N C E E D U C A T I O N Use of logo for other purposes Horizontal version with logo to the right Horizontal version with lo U N I VERSITY
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereGymnasiernes arbejde med formativ feedback
www.eva.dk Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Hvad bygger oplægget på? En undersøgelse af: Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Fokus Organisatoriske,
Læs mere%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #
$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereAnalyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereKonference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker
Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereKaraktergivning i gymnasiet
Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige
Læs mereElevforudsætninger og faglig progression
Forskningsprojektet: Elevforudsætninger og faglig progression Arbejdsseminar 30. marts 2016 Helle Mathiasen Professor Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Forskningsgruppe Gitte Ingerslev, lektor,
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereDropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?
Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereUddannelsesplan 2015/2016
Uddannelsesplan 2015/2016 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: David Kierulf Andresen Skolen som uddannelsessted: På Gladsaxe Skole har vi ca. 750 elever og er 90
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereKonference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag.
Konference om studieaktivitetsmodellen. Aarhus 2018 Lektor, Phd. Stud., Mvo, Ergoterapeut Bodil Winther Hansen Lektor, cand. Mag. Camusa Hatt Hvordan studieaktivitetsmodellen har kunnet fungere som et
Læs mereGrønnevang Skole i Hillerød
Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF
TÅRNBY GYMNASIUM & HF Undervisningsmiljøvurdering 15/16 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund og metode... 3 2 Sammenfatning og anbefalinger... 4 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation... 5 3.2 Elevernes
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereTemadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne
Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereDifferentieret undervisning
Differentieret undervisning Lav en workshop, hvor du/i lærer os andre noget om differentieret undervisning Workshoppen skal vare 45 minutter Giv workshoppen et navn Lise skal have navnet senest fredag
Læs mereEngelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereHvad er et alment gymnasium/stx
Hvad er et alment gymnasium/stx anno 2017 og hvad er der specielt ved det? Hvilket styringsparadigme har vi? Hvilket dannelsesbegreb skal vi danne til? Hvilke kompetence-forventninger er der til vores
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereUddannelsesplan 2016/2017
Uddannelsesplan 2016/2017 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Lise Roar, souschef og faglig leder 7.- 9. Mail: LISROA@gladsaxe.dk Mobil: 20203103 Skolen som uddannelsessted:
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereVision og mål for skriftlighed på HF
HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland
Læs mereProjektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe
Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,
Læs mereVejnoveller fra Sophienborgsskolen
Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mere