Betjening af sprøjtestøbemaskiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betjening af sprøjtestøbemaskiner"

Transkript

1 Sprøjtestøbning Betjening af sprøjtestøbemaskiner CRN Side 1 af 71

2 CRN Side 2 af 71

3 INDHOLDSFORTEGNELSE STIKORDSREGISTER... 5 PLASTMATERIALERNE TERMOPLASTMATERIALERNES STRUKTUR Delkrystallinske materialer Amorfe materialer Termoplastiske elastomere TILSÆTNINGSSTOFFER I TERMOPLAST FORBEHANDLING AF PLASTMATERIALER PLASTMATERIALERNE UNDER PROCESSEN REPETERENDE MATERIALESPØRGSMÅL SPRØJTESTØBEPROCESSEN Økonomi omkring sprøjtestøbte emner SPRØJTESTØBEMASKINEN HYDRAULISKE MASKINER Fuldhydraulisk maskine Knæledsmaskine Elektrisk maskine Hybrid maskine MASKINENS 8 HOVEDDELE FORMLUKKEENHEDEN SPRØJTEENHEDEN MASKINSTATIVET DET HYDRAULISKE ELLER ELEKTRISKE ANLÆG KØLEVANDSANLÆGGET DET ELEKTRISKE ANLÆG KONTROLPANELET SPRØJTESTØBEFORMEN ELLER VÆRKTØJET Topladeværktøj Kulisseværktøj Trepladeværktøjer Familieværktøj Avancerede værktøjskonstruktioner Indløbssystemer Varmekanalsystem VÆRKTØJSKONSTRUKTION Køling af værktøj Sikkerhedsudstyr Afskærmning Specielle sikkerhedsanordninger PERIFERIUDSTYR FORMTEMPERERING INDLØBS- / EMNEROBOT TRANSPORTBÅND KVÆRN / INDLØBSKVÆRN MASSETEMPERATURMÅLING START OG STOP AF EN SPRØJTESTØBEMASKINE OPSTART AF EN SPRØJTESTØBEMASKINE STANDSNING AF PRODUKTIONEN Produktionsovervågning CRN Side 3 af 71

4 EMNEFEJL SMØRING OG VEDLIGEHOLD AF SPRØJTESTØBEMASKINER FORMELSAMLING AMORFE MATERIALEDATA DELKRYSTALLINSKE MATERIALER GENERELLE PLASTDATA Udregning af lukkekraft på en knæledsmaskine Indstilling af lukkekraft på en knæledsmaskine Lukkekraft på en fuldhydraulisk maskine Sprøjtetryk og omsætningsfaktor Snekkeperiferihastighed Lille køletidsberegning Produktionsberegning Geometri BEREGNING EKSTRA BEREGNING ØVELSER I VÆRKSTEDET INDSTILLING AF FORMSIKRING INDSTILLING AF LUKKEKRAFT MASSETEMPERATURØVELSE REPETERENDE SPØRGSMÅL CRN Side 4 af 71

5 STIKORDSREGISTER 8 8 hoveddele... 24;68;70 A acceleratorer... 9 Additiver amorfe... 8;10;11;12;15;16 Armeringsmaterialer armeringsstoffer B balanceret fordelersystem bindinger... 8;9;10 biopolymere Blister blok copolymer... 8 Blødgørere C formlukkeenheden... 24;25 Formsikring... 18;42 Formtemperering fossile råmaterialer... 7 friktionsvarme... 10;17 fuldelektriske Fuldhydraulisk fuldhydrauliske G gearolie Geometri glasfibre glasovergangstemperaturen grundstoffer... 7;16;54 H Harpikser... 9 homopolymere... 8 hybridmaskine hydraulisk... 20;22;27;28;30;35;51;52;53;60;63;69 Hydraulisk lukkedyse hærdeplast... 9;10 cigarindløbet compoundere copolymere... 8 copolymerisat... 8 cyklustid... 18;19;32;54;56;64 D dekompression dekorering delkrystallinske... 8;10;11;15;16 dobbeltbindinger... 7 doseringsvolume... 58;59 dækningsbidraget døde zoner E elastomere Elastomere... 9 Emnerobotten energi... 10;14;22;42 F Facon Familieværktøj Farvepigmenter f f... 46;47 Fibre... 9 Finner Fjederbelastet nåleventildyse fluorplast Flydelinier forarbejdningsdata... 13;14;16 Formelsamling Formhøjdeindstilling CRN Side 5 af 71 I IDES indløbsforhold indløbskværn... 37;38 Indløbsrobotten indløbsseparator Indløbssystemer Indsprøjtningscylinderen initiator... 9 intermolekylære kræfter... 10;11 interval injection irreversibel K katalysatorer... 9 kaviteter kemikaliebestandighed... 11;12 kernetræk... 18;30 Klinketrækket knæledsmaskinen... 20;21;25 komponentdrejebord krydsbinding krystallitter... 11;15 kul- eller kevlarfibre Kulisseværktøj kværn kædepolymerisation... 9 kølekreds kølekredse køletid Kølevandsanlægget L lamineret... 44

6 Lille køletidsberegning limning lukkeenhed lukkehøjtryksignal... 68;69 lukkekraft... 49;50;51 Lukkekraften M Maskinstativet massetemperatur massetemperaturen materialebeskrivelse materialedata materialedatabaser materialetragten mekanisk lukkesikring Misfarvning molekyler... 7;14 monomere... 7;8 morfologi N Nafta nedbrydningstemperatur O OF... 52;59;60 O-Faktor... 60;65 omsætningsfaktor Omsætningsfaktoren... 52;59;60;68 Optiske egenskaber organiske... 7 P periferihastighed... 46;54 plastdata plastificeringshastighed plastificeringstiden pode-copolymer... 9 polykondensation... 9;16 polymer... 7;14 primærbindinger Produktionsberegning Produktionsovervågning projiceret areal Pytagoras R R random-copolymer... 8 rav og harpiks... 7 recepturen restkøletid Rivninger S servomotorer sikkerhedskredsløb skosåler... 8 skudvægt Snekkeperiferihastighed snekkeperiferihastigheden spin stackmould Spindel Sprøjtetryk... 18;52 Spærreringen stackmould Stroke substituenten... 7;8 sugefilter Sugninger Svind... 46;47;48 Svinghjul syntetisk... 7;9;10 søjlediameteren... 49;50 sølvfisk T T a... 46;47;48 terpolymer... 8 T f... 46;47;48 T g... 14;15 tilsætningsstoffer... 12;15;16 T m... 15;46;47;48 tokomponent toplade lukkesystem Topladeværktøj Totalkøletid TPE... 8;12;16;17;54 transparent transportbånd... 29;38;42 Trepladeværktøjer trinvis polymerisation... 9 T v... 46;47;48 tværsnitsarealet... 52;58;59 U udstøderbro... 21;25 Udstøderparket udvidelseskoefficient V V varm forkammer varmekanalsystem... 32;33 vejpunkter... 24;28;29 Velocity Vicat Softening Temperature værktøjshøjden Ø Økonomi Å Åben dyse CRN Side 6 af 71

7 H C H H C R PLASTMATERIALERNE. Plast er en polymer. Ordet polymer er græsk og betyder mange dele. Delene er kædet sammen i et bestemt gentaget mønster, en kæde, hvor leddene består af kulstof og brint samt eventuelt andre grundstoffer. De 9 vigtigste grundstoffer til plastfremstilling er; Kulstof (C), Hydrogen (H), Nitrogen (N), Oxygen (O), Chlor (Cl), Svovl (S), Fluor (F), Silicium (Si) og Fosfor (P). Kulstof og brint kaldes organiske materialer, da de indgår i alle levende organismer. Plast har derfor mange egenskaber fælles med naturlige polymerer som f.eks. rav og harpiks, men plast er og bliver syntetisk, det vil sige fremstillet af mennesket. Plasten fremstilles af fossile råmaterialer, typisk råolie eller naturgas. Det vil sige gammelt organisk materiale, hentet op fra undergrunden i form af kulbrinter. Kulbrinterne bruges, sammen med andre grundstoffer, til at danne monomere ud fra. Monomere kan være på gasform eller i væskeform, altså molekyler som er byggesten i de store molekylekæder, som plaststofferne er bygget op af. Hvis man sammenligner et plastmolekyle med en perlekæde, er monomeren en enkelt perle (grå ring). Ens for de fleste monomere er at de indeholder en eller flere dobbeltbindinger, så de kan reagere i en polymerisations proces, hvor der sammenføjes mange monomere til en polymer. Polymerisationsprocesserne er komplekse og foregår i store beholdere, på petrokemiske anlæg, hvor man kan arbejde med forhøjet tryk og temperaturer. Til venstre ses en simpel monomer bestående af to kulstof atomer, tre hydrogenatomer og substituenten R, der kunne være et grundstof eller et mindre molekyle. Hvis substituenten R er et hydrogenatom (H) vil monomeren hedde ethylen. I nedenstående skema ses en række eksempler af monomeropbygninger under udskiftning af substituenten R. Substituent Monomer Polymer R = H Ethylen Polyethylen R = CH 3 Propylen Polypropylen R = C 6 H 5 Styren Polystyren R = Cl Vinylchlorid Polyvinylchlorid CRN Side 7 af 71

8 Indenfor sprøjtestøbeområdet er de to mest anvendte hovedgrupper af termoplastiske materialer, de amorfe og de delkrystallinske materialer, der hver især har forskellig molekylestruktur. Denne Molekylestruktur er bestemt af polymerens takticitet, herunder placeringen af substituenten R, som er afgørende for om materialet vil antage amorf struktur, eller delkrystallinsk struktur. Anvendes den samme monomer i polymerisationsprocessen kaldes materialerne homopolymere materialer. Et eksempel kunne være polystyren (PS) som indeholder den samme monomer, nemlig styren (S). S S S S S S S S S S S S S S S S S S Anvendes to eller flere forskellige monomere i polymerisationsprocessen, med kemiske bindinger imellem de forskellige monomere, kaldes materialerne copolymere materialer. Et eksempel på en copolymer kunne være ABS (acrylonitrilbutadien) som indeholder tre forskellige monomere, nemlig acrylonitril (A), butadien (B) og styren (S). ABS kaldes også en terpolymer. Copolymere materialer kan sammensættes på mange forskellige måder der hver især giver forskellige egenskaber. Copolymeren kan også optræde med vekslende placering af monomererne som f.eks. denne copolymere polypropylen (PP-C) der er et copolymerisat af propylen (P) og ethylen (E). P E P E P E P E P E P E P E P E - osv. PP-C kan også optræde som en random-copolymer hvor monomererne er tilfældig sammensat. P E E P E P E P P E E E P E P P - osv. Eller som en blok copolymer som f. eks TPE-SBS elastomer som typisk anvendes til skosåler, der består af en fleksibel butadienfase (B) sammenholdt af hårde styren blokke (S). S S S S S B B S S S S S B B S S S S CRN Side 8 af 71

9 Copolymeren kan også optræde som en pode-copolymer som f. eks slagfast polystyren (SB) der består af en styren rygrad (S) med poder af butadien (B). B B B B B B B B B B S S S S S S S S S S S S S S S S S S B B B B B B B B B B Monomererne lukkes ind i beholdere under tryk og varme. Der tilsættes et stof, (initiator), som sætter polymerisationsprocessen i gang. For at få processen til at ske hurtigt tilsættes forskellige acceleratorer og katalysatorer. Efter en nogen tid er monomererne helt, eller næsten helt, forbrugt i processen og processen stoppes. Der findes flere forskellige polymerisationsprocesser som f.eks. kædepolymerisation og trinvis polymerisation. Ved polymerisation af visse plasttyper udskilles der under processen et mindre molekyle som ikke indgår i den kemiske opbygning af plastmaterialet. Dette molekyle er oftest vand men kan dog være mange andre stoffer. En sådan polymerisation kaldes en polykondensation. De fleste plaststoffer er i dag syntetisk fremstillet og kan deles op i følgende hovedgrupper: Plastmaterialer. Elastomere. Fibre. Harpikser. Plastmaterialerne underopdeles i termoplast og hærdeplast. Disse betegnelser refererer til de molekylære bindinger i materialet og dækker samtidigt CRN Side 9 af 71

10 over flere forskellige egenskaber hos materialerne. Dog er den primære forskel er at hærdeplast indeholder krydsbindinger (primærbindinger) molekylekæderne imellem. Denne krydsbinding er irreversibel, derfor kan hærdeplast ikke umiddelbart bringes tilbage til flydende tilstand. Krydsbindingerne imellem molekylekæderne medfører at et støbt emne i hærdeplast kan betragtes som et stort sammenhængende molekyle. Der findes også biopolymere som er fremstillet syntetisk. Termoplastmaterialernes struktur. Man skelner, hovedsagligt, mellem to typer materialer pga. molekylekædernes tendens til at lejre sig på forskellige måder, de delkrystallinske og de PAI PEEK PEI PES LCP PVDF PSU PPS PA4.6 High-performance polymers PC PPA PAA PET PBT PPO PA6/66 POM PMMA ABS Mid-range polymers PE-UHMW PS SB SAN PP PE-HD PVC Commodity polymers PE-LD Amorfe amorfe materialer. Delkrystallinske Generelt sammenholdes termoplastmaterialerne af sekundære bindingskræfter eller intermolekylære kræfter mellem de ofte lange molekylekæder. Disse kræfter er meget små i forhold til de bindinger, der holder atomerne sammen i molekylekæderne (primærbindinger). Opvarmes et plastmateriale, tilføres molekylerne mere energi i form af elektrisk varme fra varmebåndene, samt friktionsvarme fra modtrykket og snek- CRN Side 10 af 71

11 keomdrejningerne. Dette medfører at elektronerne bevæger sig hurtigere hvilket gør at afstanden til nabomolekylet øges, og dermed mindskes de intermolekylære kræfter. Resultatet af opvarmningen er, at plastmaterialet bliver blødere og blødere for til sidst at optræde som en mere eller mindre flydende masse, der kan sprøjtes ind i sprøjtestøbeværktøjet. Når plastmaterialet størkner ved afkøling, vil afstanden mellem molekylekæderne aftage, og størrelsen af de intermolekylære kræfter tiltage. Under denne proces kan molekylekæderne i nogle materialer områdevis ordne sig i en ikke tilfældig tætpakket struktur. Disse områder kaldes krystallinske. De uordnede og tilfældigt pakkede områder kaldes amorfe. Delkrystallinske materialer. Navnet opstår ved, at der mellem de krystallinske områder findes amorfe områder. Man kan altså tale om forskellig grad af krystallinitet der både er proces- og materialeafhængig. Det typiske for disse krystallitter, er højere massetæthed og højere smeltepunkt. Ved opvarmning af et delkrystallinsk materiale er der derfor tale om to smeltepunkter, et for de amorfe områder, og et for de krystallinske. De generelle egenskaber for de delkrystallinske materialer er; Delvist ordnet molekylestruktur. Har et relativt fast krystallit smeltepunkt. God kemikaliebestandighed. Kan være svære at termoforme. Skal ofte forbehandles ved limning og dekorering. Mælket udseende. Seje og stærke. Af delkrystallinske materialer kan nævnes; PA, PBT, PET, PE, PP, POM, PPS, PAA, PPA, PEEK, LCP samt fluorplast PVDF, ECTFE og PFA som alle er omtalt senere. Amorfe materialer. Navnet opstår her fra morfologi, som er læren om former, og når noget er amorft betyder det at molekylestrukturen udelukkende optræder som en tilfældig ikke tætpakket struktur, som vist på hosstående illustration. CRN Side 11 af 71

12 De generelle egenskaber for de amorfe materialer er; Molekylestruktur uden form. Har ikke noget fast smeltepunkt. Lav kemikaliebestandighed. Er lette at termoforme. Er lette at lime og dekorere. Fås som regel i transparent udgave. Er ofte hårde og sprøde. Af amorfe materialer kan nævnes ABS, SAN, SB, PS, PC, PMMA, PVC, PPO, PSU, PES, PEI og PAI som også omtales senere. Termoplastiske elastomere Den generelle molekylestruktur i disse materialer består overvejende af hårde og bløde segmenter, enten i form af en copolymer opbygning eller en blanding af polymerer og gummilignende materialer. De termoplastiske elastomere kan optræde både som transparente og uigennemsigtige materialer afhængig af molekyleopbygningen, der typisk er afgørende for hårdheden. Af termoplastiske materialer kan nævnes TPE-V, TPE-O, TPE-S, TPE-U, TPE-E og TPE-A som også omtales senere. Tilsætningsstoffer i termoplast. Alle termoplastiske materialer indeholder utroligt mange forskellige tilsætningsstoffer for nu engang at imødekomme, ofte tiltagende, krav om gode egenskaber på forskellige områder. I dag er det muligt at blande, (compoundere), forskellige tilsætningsstoffer i plastmaterialerne, så de ønskede egenskaber opnås, for at det sprøjtestøbte emne lever op til de krav der stilles af kunden. Afhængig af hvad emnet skal bruges til, kunne der være forskellige krav til f. eks.; densitet, slagstyrke, bøjefasthed, optiske krav, mekaniske krav, termiske krav, elektriske egenskaber, fleksibilitet, fødevaregodkendelse, brændbarhed, farver osv. Når den endelige sammensætning af plastmateriale og tilsætningsstoffer er fundet, gemmes recepturen så denne kan genbruges ved forespørgsler på tilsvarende egenskaber. Herved er der gennem årene opstået grobund for de godt registrerede plasttyper og varianter, man har kendskab til på det danske marked, som globalt set, er et relativt lille marked. Tilsætningsstoffer kan groft deles op i: Additiver Armeringsmaterialer og fyldstoffer Blødgørere Farvepigmenter CRN Side 12 af 71

13 Nogle af tilsætningsstoffernes generelle påvirkning af nogle af termoplastens egenskaber kan ses i nedenstående skema. Tilsætningsstof Vægtindhold i % Elasticitetsmodul Brudforlængelse Slagstyrke Dimensionsstabilitet Brandforhold Glasfibre Kulfibre Mineraler Elastomerblødgører Polymerblødgører UV- stabilisatorer Brandhæmmere Antistatika Forbehandling af plastmaterialer. Inden forarbejdning er det vigtigt at danne sig et overblik over hvilken forbehandling materialet skal have inden produktion. Nogle plastmaterialer optager nemlig fugt fra det omgivende miljø og skal derfor fortørres inden forarbejdning. Det er meget vigtigt for materialets egenskaber at dette sker efter forskrifterne, og her skal man vide to ting omkring materialet for at kunne forbehandle det korrekt. Man skal kende handelsnavnet og typenummeret og herefter vil man kunne hente forarbejdningsdata inde på flere forskellige materialedatabaser på nettet, eller man kan bede leverandøren om at fremsende forarbejdningsdata på det pågældende materiale. Et eksempel kunne være følgende; der skal forarbejdes et materiale og på råvaresækken kan vi aflæse handelsnavnet og type nummeret. Det kunne f. eks være en Hostaform C9021. Der findes en internetside der hedder IDES som er en materialedatabase med ca varianter og compounds af plastmaterialer. For at kunne udnytte denne database skal man registrere sig som bruger, ligesom så mange andre websider. Følg linket her for at gå til hjemmesiden CRN Side 13 af 71

14 Efter en søgning på Hostaform C9021 kommer man frem til et datablad med en materialebeskrivelse samt forarbejdningsdata som ses på dette link Ud af dette materialedatablad kan man læse at materialet er en copolymer POM samt om materialets egenskaber samt forarbejdning af dette materiale. Det er meget vigtigt at overholde producentens retningsliner for forarbejdning, da det i nogle tilfælde er direkte farligt at f. eks. overophede nogle materialer med eksplosion til følge. Samtidigt vil materialernes egenskaber også degraderes hvis der ikke foretages korrekt forbehandling. Plastmaterialerne under processen. De faser, termoplasten gennemgår fra råvare til emne, kan generelt opdeles i 3 faser. 1. Opvarmning. 2. Formgivning. 3. Afkøling, herunder svindforhold. At opvarme et materiale er jo at tilføre materialets molekyler mere energi. Denne energi kan enten tilføres direkte som varmeenergi eller som mekanisk energi, der så omsættes til varmeenergi. Tilbage står at få varmen fordelt jævnt i plastmaterialet, der jo er en dårlig varmeleder. Dette kræver enten megen tid eller omrøring. Ved opvarmningen ændrer vi plastmaterialernes egenskaber og vi møder først glasovergangstemperaturen T g. Specifik volume. T g er den temperatur, hvorved en amorf polymer overgår fra en hård og stiv til en gummi lignende tilstand. Overgangen sker normalt i et temperaturinterval på C. T g angiver normalt midten af området. T g Temperatur Ved T g ændres de fleste egenskaber ved et amorft materiale. Herved opstår en veldefineret metode til fastsættelse af værdien baseret på måling af materialets termiske udvidelse, se figuren til højre. Vi må her definere: specifik volumen = rumfang / vægt eller den omvendte værdi af vægtfylde/rumfang. Opvarmes materialet ud over Tg, vil stivheden i materialet forsvinde. Det bliver blødere og blødere, og vi når op i forarbejdnings temperatur området. CRN Side 14 af 71

15 Når vi ser på de amorfe materialer i sprøjtestøbeprocessen vil nedenstående eksempel være typisk for amorfe materialer. De relative lave eftertrykstider og tryk kommer af materialets lave svindprocent, der typisk ligger mellem 0,3 og 0,8 % afhængig af materialetype og tilsætningsstoffer. Emnekonstruktion, godstykkelse, flydevej, projiceret areal, indløbsforhold og procesbetingelser har også indflydelse på eftertrykkets størrelse og den effektive eftertrykstid. Specifik volume T g T m Temperatur Ved et delkrystallinsk materiale vil de amorfe områder på samme måde blive blødere, og vi ser det første fald i materialets stivhed. I modsætning til de amorfe materialer vil de delkrystallinske ved stigende temperatur bevarer en del af deres mekaniske værdier, indtil alle krystallitter er smeltet, denne temperatur benævnes krystallit smeltepunkt T m. T m er ligeledes let at bestemme ud fra ændring i udvidelse, se figuren til højre. Når vi ser på de delkrystallinske materialer i sprøjtestøbeprocessen, vil nedenstående eksempel være typisk for delkrystallinske materialer. De relative høje eftertrykstider og tryk kommer af materialets højere svindprocent, der typisk ligger mellem 1 og 4 % afhængig af materialetype, tilsætningsstoffer og procesbetingelser. Ved de delkrystallinske materialer er det derfor også vigtigt at se på indløbsforholdene, der bør være så store at emnet kan efterfyldes i den nødvendige tid for at minimere svindet Når vi med amorfe og delkrystallinske materialer passerer hhv. Tg og Tm bevæger vi os ind i forarbejdningstemperaturområdet, hvor materialerne kan flyde. Jo højere temperatur, jo mere letflydende bliver materialet. Dog er plastmaterialer ikke egentlig flydende. Den højeste temperatur vi møder, er materialets nedbrydningstemperatur, som ofte er tidsafhængig forstået således, at en meget kort opvarmning kan der tillades en højere temperatur, end når temperaturen opretholdes over en længere periode. CRN Side 15 af 71

16 Repeterende materialespørgsmål. 1. Et materiale med Smelteindeks 0,4 cm 3 /10 min. ved 230 C og 21,6 kg er det en? Letflydende sprøjtestøbekvalitet. Sejtflydende ekstruderingskvalitet. 2. Hvad kaldes den proces der spalter kulbrinteforbindelserne til mellemproduktet Nafta? 3. Hvad kaldes processen hvor man omdanner monomerer til polymerer? 4. Hvad forstås ved polykondensation? 5. Hvad forstås ved polyaddition? 6. Hvor mange frie valenser (Bindingsmuligheder) har et kulstofatom? Hvad betyder det at et materiale er amorft? 8. Hvor mange frie valenser (Bindingsmuligheder) har et iltatom? Hvilke to hovedgrupper opdeles termoplast i? 10. Hvad står TPE for? 11. Hvad er (C 2 H 4 ) n? 12. Hvad er forskellen på Etan og Ethylen? 13. Hvilke grundstoffer går under betegnelsen halogener? 14. Hvilke tilsætningsstoffer bliver ofte tilsat til plasten og hvorfor? 15. Hvilke materialer svinder mest amorfe eller delkrystallinske, og hvorfor? 16. Hvor finder man relevante oplysninger omkring materialet? 17. Hvorfor er det vigtigt at overholde des anbefalede retningslinier for forarbejdning? 18. Hvad forstås ved et materialedatablad? 19. Hvad forstås ved forarbejdningsdata? CRN Side 16 af 71

17 Sprøjtestøbeprocessen Sprøjtestøbning er i dag et bredt begreb, og langt den største del er ganske almindelig sprøjtestøbning i termoplastiske materialer. Det er denne del af sprøjtestøbeprocesserne vi skal koncentrere os om her i kompendiet. Med termoplastiske materialer forstås, at man har en råvare der ved opvarmning kan bringes i en tilstand, der betegnes som flydende. Dermed har vi mulighed for at flytte denne flydende masse, vha. tryk og hastigheder fra sprøjtestøbemaskinen. Hvis vi derimod afkøler denne masse vil den overgå fra den flydende tilstand til en fast tilstand. I dag findes et meget bredt udvalg af termoplastiske materialer med forskellige egenskaber, alt lige fra meget bløde elastomerer (TPE) til ekstreme konstruktionsplasttyper forstærket med kul- eller kevlarfibre, der i egenskaber overgår visse metaller. Langt de fleste af disse materialer kan også indfarves efter ønske. Priserne på materialerne ligger lige fra ca. 6-8 kr./kg til flere tusinde kr./kg. Sprøjtestøbeprocessen kan kort deles op i nogle af maskinen udførte delprocesser. Plastificering. Det evt. fortørrede materiale plastificeres under rotation af snekken i maskinens cylinder under påvirkning af varmebånd, og friktionsvarme. Formlukning. Maskinen lukker værktøjet sammen under tryk og låser herefter formen med et højt tryk, dette kaldes lukketryk. Anlægstryk. Sprøjteenheden holdes i mod formen med et højt tryk. Indsprøjtning. Den afmålte plastificerede mængde sprøjtes nu under tryk (helt op til 3500 bar) ind i værktøjet, der er konstrueret således at emnet får den ønskede form. Afkøling Når det flydende materiale rammer formvægen, afkøles dette og materialet overgår fra flydende til fast tilstand. Mens materialet afkøles (Totalkøletid består af eftertrykstid + restkøletid) plastificeres det næste "skud". Formåbning. Når materialets tilstand er fast nok til at emnet kan belastes (afformes), åbnes værktøjet. Afformning Emnet afformes ved hjælp af en udstøderkonstruktion i værktøjet.herefter gentages processen fra punkt 2. Sprøjtestøbeteknikken egner sig bedst til fuldautomatisk produktion, da det er vigtigt for processens stabilitet at cyklustiden samt alle deltiderne ikke varierer for meget, da det vil påvirke vores emner i større eller mindre grad, og så kan blive vanskeligt at overholde snævre måltolerancer på emnerne. CRN Side 17 af 71

18 Herunder er der en grafisk fremstilling af hele sprøjtestøbeprocessen med en del funktioner listet op i en normal rækkefølge. Denne rækkefølge kan ændres afhængig af hvilken teknik der anvendes. Det kunne f. eks være en produktion på et tokomponent anlæg hvor der støbes med to materialer i samme proces eller en emnekonstruktion der kræver et kernetræk på værktøjet, så vil processen se lidt anderledes ud. Cyklustid Total cyklustid Form lukke Lukkehastighed 1 Lukkehastighed 2 Lukkehastighed 3 Formsikring Lukkehøjtryk Sprøjteenhed frem Hastighed 1 Hastighed 2 Opbygning af anlægstryk Indsprøjtning Sprøjtetryk Indsprøjtningshastighed 1 Omkobling Eftertryk Plastificering Plastificerinsforsinkelse Snekkehastighed 1 Modtryk 1 dekompression Restkøletid Restkøletid Total køletid Sprøjteenhed tilbage Anlægstryk aflastning Sprøjteenhed tilbage Form åbne Lukkekraftaflastning Åbnehastighed 1 Åbnehastighed 2 Åbnehastighed 3 Afformning Udstøder frem Udstøder tilbage Pausetid Pausetid CRN Side 18 af 71

19 Økonomi omkring sprøjtestøbte emner. For at der kan tjenes penge på sprøjtestøbeprocessen er der nogle grundlæggende foranstaltninger der skal være på plads. 1. Produktionsapparatet bør være egnet til den givne produktion, dvs. valget af maskine til den givne produktion skal stemme overens lukkekraftmæssigt, skudvolumenmæssigt og med henblik på en optimal plastificering af materialet, der selvfølgelig skal behandles efter forskrifterne. 2. Værktøjet til den givne produktion bør være fremstillet så hensigtsmæssigt ud fra de grundlæggende konstruktionsregler for sprøjtestøbte materialer i forhold til det valgte materiale. Kølesystemet i værktøjet bør også være optimalt for at opnå den kortest mulige cyklustid. 3. Hjælpe og håndteringsudstyr skal sikre at produktionen kan foregå så automatisk som muligt således at efterbearbejdning og spild undgås. 4. Desuden bør det være faglært og kompetent personale der foretager indkøring af emnet så der kan opnås en kortest mulig cyklustid samt en overholdelse af de krav der er til det færdige emne, så tolerancer kan overholdes. 5. Spildtid i cyklusforløb og selve produktionsapparatet bør undgås. Hvis ovennævnte opfyldes vil der være mulighed for god økonomi i sprøjtestøbeprocessen. Alle omkostninger ved produktionen skal jo i sidste ende afholdes af kunden, kan disse omkostninger reduceres vil der blive luft til dækningsbidraget så der kan tjenes penge på denne proces. CRN Side 19 af 71

20 Sprøjtestøbemaskinen Hydrauliske maskiner Med hydrauliske maskiner menes, at der ved hjælp af et hydraulisk system, bestående af, en motor, en pumpe og et hydraulisk system med styring, skabes et olietryk der kan skabe bevægelser og hastigheder. Herunder går de to mest almindelige maskiner, nemlig den fuldhydrauliske maskine og knæledsmaskinen. Forskellen på disse to maskiner, er at lukkekraften opbygges efter forskellige grundprincipper. Fuldhydraulisk maskine (900 KN) fra Dr. Boy Størrelsen af sprøjtestøbemaskiner angives ud fra hvor høj en lukkekraft maskinen kan yde og angives i KN (Kilonewton). Der produceres i dag sprøjtestøbemaskiner der kan stå på et bord med lukkekraft på ca. 60 KN med en snekke diameter på helt ned til 6 mm. I den anden ende har Engel har lavet en 25 meter lang, 585 tons tung, maskine med en lukkekraft på kn og en skudvægt på 140 kg via 3 parallelle cylindre med en snekkediameter på hver 260 mm. Maskinen kan håndtere værktøjer på 160 tons. Udover lukkekraften betegnes maskinstørrelserne også ud fra størrelsen af sprøjteenheden. Mange maskiner kan leveres med, op til 2 3 forskellige størrelser af sprøjteenheder, hvor der i hver sprøjteenhed kan vælges mellem 3-5 forskellige størrelser af snekke. Fuldhydraulisk maskine. Der findes i dag stort set lige så mange måder at skabe et lukketryk på, som der findes maskinproducenter. På hydrauliske maskiner skelnes der groft mellem to typer Her gives et eksempel på hvordan det ser ud på en BOY sprøjtestøbemaskine med toplade lukkesystem. Bemærk at lukkecylinderen sidder på det faste plan, det gør at maskinen fylder mindre. CRN Side 20 af 71

21 Reguleringen af lukkekraften er proportional med systemtrykket på lukkeenheden, og dette beskrives nærmere i afsnittet beregning for både fuldhydrauliske- og knæledsmaskiner. På grund af opbygningen af lukkesiden er de fuldhydrauliske maskiners åbningsvej afhængige af værktøjshøjden, og den fås ud fra maksimal pladeafstand værktøjshøjden = max. åbnevej. Derimod vil den maksimale åbningsvej på en knæledsmaskine være upåvirket af værktøjshøjden. Knæledsmaskine På den anden hovedtype, knæledsmaskinen, opbygges lukkekraften ved hjælp af et knæledsprincip som vist nedenunder. Disse maskintyper har ofte nogle meget hurtige hastigheder på åbne/lukkevejene på grund af den beskedne mængde olie der skal flyttes i lukke cylinderen og knæledsprincippet. Derimod er maskinen lidt længere pga. lukkecylinderens placering. 1. Lukkecylinder. 2. Bøsning for formhøjdeindstilling. 3. Formhøjde traver. 4. Knæled. 5. Fast udstøderbro. 6. Bevægeligt formplan. 7. Søjler. 8. Fast formplan Ved opstilling af værktøjer i en knæledsmaskine, flyttes hele lukkeenheden frem eller tilbage, alt efter om værktøjshøjden er større eller mindre end det værktøj der er taget ud af maskinen. Når emnet kræver mere eller mindre lukkekraft flyttes hele lukkeenheden nogle få 1/10 mm fremad eller bagud, dette giver også knæledsmaskinen en fast åbnevej. Knæledsmaskinens lukkeenhed kræver desuden opmærksomhed mht. vedligehold pga. de mange bevægelige dele der skal smøres og vedligeholdes, dette er dog på nyere maskiner løst ved centrale smøre systemer der automatisk smører alle disse dele. Styringen overvåger også om der er smøremidler til rådighed i disse systemer. CRN Side 21 af 71

22 Elektrisk maskine En tredje maskintype der efterhånden er blevet meget populær, også i Danmark, er den fuldelektriske maskine. På billedet ses en elektrisk CD maskine med lukkekraft på 600 KN specielt udviklet til produktion af CD ere. Maskinen ligner en konventionel sprøjtestøbemaskine, men alle bevægelser varetages af servomotorer, spindler eller andre bevægelsessystemer. På disse maskiner findes der ikke noget hydraulisk anlæg og dermed heller ingen hydraulikolie. På fuldhydrauliske maskiner og knæledsmaskiner omformes energi til bevægelse efter følgende mønster: Strøm omformes til tryk via motor og pumpe. Tryk omformes til bevægelse via cylindre. På den elektriske maskine ser det således ud : Strøm omformes direkte til bevægelse. Nogle af fordelene ved de fuldelektriske maskiner er: Kortere vej fra energi til bevægelse. Præcision som ved værktøjsbearbejdningsmaskiner. Ingen hydraulikolie, og dermed ingen køling. Meget høje hastigheder. Disse fordele tilsammen giver til slut et meget gunstigt energiforbrug / kg. forarbejdet materiale, og dermed også et godt udgangspunkt på konkurrenceevnen. De fuldelektriske maskiner er dog en del dyrere i anskaffelsespris end de hydrauliske. CRN Side 22 af 71

23 Svinghjul til udstøder Spindel CRN Side 23 af 71

24 Hybrid maskine Lukkeenhed fuldelektrisk maskine. Er udtrykket for kombinationsmulighederne mellem hydrauliske og elektriske maskiner. En hybridmaskine kunne være opbygget af en fuldhydraulisk lukkeenhed og en elektrisk sprøjteenhed, eller omvendt. CRN Side 24 af 71

25 Maskinens 8 hoveddele 1 Formlukkeenheden. Formlukkeenheden skal holde formen lukket under indsprøjtning og efterfyldning af det smeltede plastmateriale. Derefter skal formen, når køletiden er udløbet, åbnes og emnet afformes. De vigtigste dele i formlukkeenheden på en fuldhydraulisk maskine er følgende: Fast formplan Søjler Bevægelig formplan Udstøder Lukkecylinder Plan fastgjort til maskinen Formlukkeenheden er altid meget kraftigt dimensioneret. Inde i den lukkede form optræder der under indsprøjtningen meget store tryk. Hvis formen "giver sig" blot en smule, får man "oversprøjt", dvs. finner på emnerne, som så bliver defekte. Formlukkeenheden låser derfor formene med meget store kræfter. Lukkekraften varierer fra ca. 60 kn til ca kn. - afhængig af maskinstørrelse. For fuldhydrauliske maskiner er fremgangsmåden for formopstilling ikke væsentligt anderledes end på knæledsmaskiner. Man skal være opmærksom på, at man altid får maskinen stillet i højtryk, inden man spænder formen op. På nogle maskintyper er der et specielt opstillingsprogram. Efter brug af dette skal man huske at nulstille maskinens vejpunkter, så der ikke sker havari under lukning. CRN Side 25 af 71

26 De vigtigste dele i formlukkeenheden på en knæledsmaskine er følgende: Den hydrauliske lukkecylinder, der tjener til at bevæge knæledsmekanismen og dermed åbning og lukning af formen. Formhøjdeindstilling på knæledsmaskinen. Knæled. Hydraulisk udstøder eller på ældre maskiner, fast udstøderbro. Bevægeligt og fast formplan. De kraftige søjler, hvorpå alle planer er anbragt, der skal optage lukkekraften og fordele den. 2 Sprøjteenheden. I sprøjtestøbecylinderen foregår plastificeringen af materialet og udsprøjtning af det smeltede materiale under højt tryk, helt op til 3500 bar ud gennem en dyse og ind i formen. De vigtigste dele på sprøjtestøbeenheden er følgende: Materialetragten Materialet fyldes i materialetragten. Den kan lukkes i bunden med et spjæld. Når spjældet åbnes, falder materialet ned i cylinderen. Denne kan kombineres med et suge/tørreanlæg. Ved materialeskift er det yderst vigtigt at få rengjort materialetragten ordentligt, da selv små partikler kan "forurene" næste produktion. Cylinderen. Cylinderen er opvarmet af varmelegemer der sammen med friktionen og modtrykket under plastificeringen smelter plastmaterialet. Der køres med temperaturer fra 150 til 450 C afhængig af materialet. CRN Side 26 af 71

27 Temperaturfølerere Varmebånd Tragt Dyse Pumpezone Forstykke Spærrering Kompressionszone Fødezone Traverskøling Snekken Er som regel er opdelt i tre zoner, nemlig; føde-, kompressions- og pumpezonen, befinder sig inde i cylinderen. Den kan rotere og bevæge sig frem og tilbage i cylinderen. Når den roterer, transporterer den materialet frem langs gængerne og ælter det samtidigt, så det bliver jævnt blandet og opvarmet. Under rotationen bevæger snekken sig tilbage i cylinderen, og der samler sig derved smeltet plastmateriale i cylinderens forreste del foran snekkens spærrering. Spærreringen Spærreringen er åben under dosering, dvs. at snekkens udformning presser materialet mellem snekke og spærrering. Når der foretages indsprøjtning lukker spærreringen og materialet presses ud i gennem dysen og ind i formen. Det er vigtigt at tætningsfladerne mellem snekke og trykring er helt rene ved evt. skift af spærrering, da plasten ellers kan trænge ind mellem fladerne og derved nedbrydes termisk pga. manglende materialeflow. CRN Side 27 af 71

28 Dysen Dysen er anbragt på cylinderens forreste ende, forstykket, og danner overgang mellem maskine og form. Dysen skal holdes varm for at undgå materialet forsegler, samtidigt med at formen skal holdes kold, da materialet i formen skal afkøles, så det kan afformes hurtigst muligt. Af disse grunde er det meget vigtigt ved skift af dysen, at rengøre fladerne mellem forstykke og dyse samt dyse og cylinder. Når vi producerer i sejtflydende plastmaterialer, bruger vi en åben dyse. Producerer vi i tyndtflydende materialer, kan vi anvende en dyse med en lukkeanordning. Hvis vi vælger en lukkeanordning på vores dyse, skal det være af en konstruktion uden døde zoner. Her kan materialet nemlig ligge uden udskiftning, og blive termisk nedbrudt. Det kan give emner med sorte pletter i. Åben dyse Fjederbelastet nåleventildyse Hydraulisk lukkedyse. Snekkemotoren Motoren bringer snekken i rotation. Motoren kan være en elektromotor eller en hydraulisk motor. Den kan give snekken et omdrejningstal der varierer fra, afhængig af snekkestørrelse, ca. 20 til 450 omdrejninger pr. minut. Omdrejningstallet bør afpasses efter materialet. Indsprøjtningscylinderen Indsprøjtningscylinderen sidder bagved snekken, og sprøjtecylinderens stempel er i forbindelse med snekken. Sætter vi nu et kraftigt olietryk ind i sprøjtecylinderen, vil stemplet bevæge sig frem. Da stemplet er i forbindelse med snekken, vil også denne bevæge sig frem og derved trykke det smeltede materiale, der ligger foran den, ud gennem dysen. Vi har foretaget et "skud" ved hjælp af sprøjtecylinderen. CRN Side 28 af 71

29 3 Maskinstativet. Maskinstativet har det formål at understøtte og stabilisere lukke- og sprøjteenheden. Desuden integreres det hydrauliske system, det elektriske system, slanger og rør i maskinstativet af pladsmæssige årsager. Maskinstativet yder dermed også en vis beskyttelse af disse dele. Motor og pumpe i maskinstativet. 4 Det hydrauliske eller elektriske anlæg. Består af følgende: En elmotor der driver pumpen som arbejder med tryk fra ca Bar, altså en højtrykspumpe. Det forklarer dimensioneringen af slanger, ventilblokke og rør, der er bygget så de kan klare de høje trykbelastninger. Et hydraulisk system bestående af: ventilblokke, åbne/lukkecylinder, indsprøjtningscylinder, tilholdecylindre, snekkemotor, hydraulisk udstøder og evt. kernetræksfunktioner, hvor alle tryk, tider, hastigheder og vejpunkter reguleres af styringen. CRN Side 29 af 71

30 5 Kølevandsanlægget. Anlægget der er koblet til et centralt køleanlæg har 3 hovedfunktioner: 1. At holde olietemperaturen på ca C. 2. At temperere overgangen fra materialetragt til snekkecylinderen til den ønskede temperatur, også kaldet traverstemperatur. 3. At temperere støbeværktøjet til den rette værktøjstemperatur. Denne temperering er yderst vigtig, da selv små temperaturudsving, kan have stor indflydelse på fyldningen af værktøjet. At temperere vandet i formtempereringsenheden, hvis sådan en anvendes. Her ses et tværsnit af en ventil til kølevandsanlæget, hvor den blå farve angiver fremløbet og den røde farve returløbet. Sprøjtestøbemaskinen bør være rigeligt forsynet med kølekredse, da man så undgår at sløjfe en eller flere kølekredse på værktøjet. 6 Det elektriske anlæg. På sprøjtestøbemaskinen har det elektriske anlæg 3 hovedfunktioner: 1. Drift af pumpens elmotor. 2. Strøm til cylinder og dysevarmelegemer. 3. Styrestrøm, der i dag er lavvoltssystemer. 7 Kontrolpanelet. Maskinens hjerne er kontrolpanelet, der styrer processen herunder, tryk (P = Pressure), tid (t), hastigheder (V=Velocity), vejpunkter (S = Stroke) og temperaturer (T). Desuden er der i dag mange ekstrafunktioner i en maskinstyring så som: visning af, erværdier, tid og materialeforbrug, kvalitetsstyring, styring af periferiudstyr (robot, formtemperering, transportbånd, pakkemaskiner, varmekanalstyring, osv.) CRN Side 30 af 71

31 8 Sprøjtestøbeformen eller værktøjet. Værktøjet giver emnet den ønskede form, og dette værktøj kan udskiftes med andre værktøjer. Det er det, der sammen med emnekonstruktionsfriheden giver processen fleksibiliteten. Værktøjet er ofte den dyreste del af sprøjtestøbeprocessen og derfor er det vigtigt at udvise stor forsigtighed og omtanke når der arbejdes med sprøjtestøbning. Tager man f. eks et værktøjssæt til fremstilling af en mobiltelefon, kan det hurtig løbe op i flere millioner kr. Topladeværktøj. Tegningen her viser et simpel topladeværtøj hvor følgende dele indgår: 1. Indløbsbøsning i fast part. 2. Indløb. 3. Fordelerkanal. 4. Skillelinie i værktøj. 5. Indløbsmodhold i bevægelig part. 6. Kerne til emne. 7. Centraludstøder. 8. Udstøder til emne. 9. Tilbagebringer. 10. Udstøderparket. 11. Udstøderstang. 12. Opspændingsflader. Kulisseværktøj. Der findes naturligvis et hav af værktøjskonstruktioner afhængig af emnets udformning. De mest simple er, som ovenstående topladeværktøjer, simple til emner uden huller, udsparringer, underskæringer eller lignende, på tværs af åbneretningen. Der findes dog f. eks kulisseværktøjer, hvor der er brug for at lave f. eks huller vha. en kerne på tværs af åbneretningen. Klik på billedet for at se en animation af funktionsforløbet i værktøjet. Tryk på escape for at afslutte animationen. I dette tilfælde er det et kulisseværktøj hvor kulissen bevæges på tværs af åbneretningen rent mekanisk. Disse kulisser skal smøres jævnligt for at undgå formhavari. Denne bevægelse kunne også laves med et hydraulisk eller pneumatisk kernetræk. CRN Side 31 af 71

32 Trepladeværktøjer. Et trepladeværktøj har det formål at man kan lave et punktinløb på flere emner i samme værktøj. Det giver også muligheden at adskille indløbssystem og emner fra hinanden under formåbningen ved hjælp af et klinketræk. Et trepladeværktøj har to skillelinier markeret med rød streg. Klinketrækket er mekanisk og skal naturligvis ligesom andre bevægelige dele i værktøjet smøres og efterses jævnligt. Familieværktøj. Ved familieværktøjer forstås en form der laver flere forskellige emner i samme form og samme skud. Dette er også udmærket hvis ikke der de store krav om tolerance og gentagelsesnøjagtighed. Det har dog de ulemper at flydevejen, størrelsen af emnet samt trykfordelingen ikke er ens i alle emner og derfor er det næsten umuligt, at lave en ensartet, set i forhold til emnevægt og mål, stabil produktion. Dette bør selvfølgelig undgås. Avancerede værktøjskonstruktioner. Afhængig af kompleksiteten i emnet og hvilken proces der anvendes, kan værktøjskonstruktionen blive meget kompleks og disse værktøjer er ekstremt dyre at fremstille. Mange gange indgår sprøjtestøbeprocessen som en delproces af en hel produktionslinie, som f. eks fremstilling af CD, BD og DVD lagringsenheder. Klik på nedenstående links for at se et udvalg af avancerede teknikker spin stackmould spin stackmould interval injection 4 komponentdrejebord Se nedenstående link for produktion af 64 kapsler på 2 sekunder på en Netstahl hybrid maskine Se nedenstående link for produktion af 8+8 bøtter i stackmould CRN Side 32 af 71

33 Indløbssystemer Der er forskellige muligheder for at lede materialet fra snekken gennem dysen til værktøjet. Det kaldes indløb. Ofte er der tale om et koldt indløb, men der findes også flere andre typer; A, B og C er eksempler på varmt forkammer, også kaldet cigarindløb. Princippet, varm forkammer, anvendes til tyndvæggede emner med lav cyklustid eks. Bægere, kasser eller emballage. Ved maskinstop må cigarindløbet fjernes for at man kan starte processen op igen. Varmekanalsystem Et varmekanalsystem forlænger i princippet den temperaturregulerede cylinder helt ind til emnet. Dvs. at der ikke er noget indløbssystem og dermed ikke noget spild. Fordelene ved et varmekanalsystem er netop intet spild, god mulighed for at fylde emnet, der skal ikke plastificeres materiale til indløbssystemet, det kan anvendes til næsten alle termoplastiske materialer, smeltens kvalitet er bedre end der f.eks tilsættes 25 % regranulat. Ulemperne er at indkøbsprisen er høj, det skal indbygges i værktøjet, og det skal anvendes rigtigt. Det er dog altid et spørgsmål om hvor mange emner der skal laves, jo flere emner der laves jo kortere er tilbagebetalingstiden. CRN Side 33 af 71

34 Værktøjskonstruktion. Når man konstruerer et sprøjtestøbeværktøj, bør det ske ud fra ønsket om følgende optimale situation; Ens, og så lille en godstykkelse i hele emnet som muligt, da det reducerer køletiden og emnet kommer til at veje mindst muligt. Rigtig konstruktion af fordelersystemet. Et varmekanalsystem er at foretrække da det i høj grad eliminerer spild. Optimalt indløb i forhold til placeringen på emnet samt materialet der produceres i. Flere kaviteter giver kortere produktionstid. Lige lang flydevej til hver kavitet eller også kaldet et balanceret fordelersystem. Optimal køling set i forhold til emnets konstruktion. Et effektivt udstødersystem, der sikrer en jævn fordeling af belastningen under afformning. Når værktøjet skal skilles ad ved evt. udskiftning af dele, kerner, fjernelse af plast, osv. må der kun anvendes bløde værktøjer, så som aluminiumskoben, messingstænger og plasthammer. Husk at holde stedet rent, da der ikke må komme snavs, metalspåner osv. i formen. Ved adskillelse af værktøj er det meget vigtigt at holde styr på de forskellige dele, mærk evt. op med en sprittusch, så der ikke opstår tvivl når værktøjet samles CRN Side 34 af 71

35 Køling af værktøj. Værktøj med 1 kølezone Værktøj med 2 kølezoner Det optimale er at have en kølekreds til rådighed for hver kølezone i værktøjet, dat vi så har mulighed for at temperere hver kølezone uafhængigt af de andre zoner. For at undgå luftlommer i systemet bør man tilslutte fremløb (blå pil) forneden samt retur løb (rød pil) foroven. Er vi nødsaget til at lave en sløjfe bør man placere frem og returløb så tæt, på hinanden, som muligt, for at mindske risikoen for en skæv temperaturfordeling i værktøjet. Årsagen er at returløbet, afhængigt af fremløbstemperatur, gennemstrømningshastighed, placering / længde samt størrelsen af kølekanalerne kan være årsag til meget store temperaturforskelle. Klik på dette link for at se køling i et værktøj Sikkerhedsudstyr Sprøjtestøbemaskiner er hurtigarbejdende maskiner med store kræfter i knæled og formplaner og fordrer derfor et effektivt sikkerhedsudstyr til at beskytte operatøren mod arbejdsulykker. CRN Side 35 af 71

36 Afskærmning Afskærmningen består af to former for skærme: Faste skærme og bevægelige skærme. Ved faste skærme forstås, at skærmene er monteret på maskiner med skruer eller bolte og ikke kan fjernes uden brug af værktøj. Ved bevægelige skærme forstås skærme, der er hængslede og kan åbnes som en låge, eller skærme, der glider på skinner, og kan skydes til side (sikringsskærm for form). Elektrisk og hydraulisk sikkerhedskredsløb. På billederne den gule ring. Det elektriske kredsløb består af to kontakter, der sikrer, at maskinen kun kan fungere, når sikringsskærmen for formen er helt lukket. For at kredsløbet er sluttet, skal begge kontakter være lukket. På billedet de lyserøde ringe. Den hydrauliske lukkesikring består af en hydraulisk ventil placeret ved lågen, der har til opgave at sikre, at lukkecylinderen kun kan fungere, når sikringsskærmen er lukket. Som det ses på ovenstående diagram, kan der kun komme tryk på lukkecylinderen når lågen er lukket. Når lågen åbnes løber olien til olietanken. CRN Side 36 af 71

37 Specielle sikkerhedsanordninger. 1. At maskinen er udstyret med et eller flere nødstop (en Rød hvælvet knop), der ved tryk Øjeblikkelig afbryder maskinens styrestrøm og dermed bevægelser. 2. At styrespændingen på elektroniske sprøjtemaskiner arbejder med lavspænding som styrestrøm. 3. At sikringsskærme er konstrueret således, at de spærrer helt for farezonen, når de er lukkede. De kører på stabile Føringer og ikke kan afspores. 4. Desuden har de et vindue af gennemsigtigt plast, der tillader operatøren at kunne følge maskinens arbejdscyklus 5. At der kan være monteret et mekanisk stop (mekanisk lukkesikring), der hindrer planerne i at nå sammen, når sikringsskærmen er åben. Der findes en del forskellige løsninger. Grundprincippet er vist i nedenstående skitse, 6. Der kan monteres en afstandsbjælke, der lægger sig imellem maskinens planer, når skærmen åbnes. Den skal have en længde, der umuliggør formlukning. CRN Side 37 af 71

38 PERIFERIUDSTYR. Formtemperering. Findes i dag i mange forskellige former Formtempereringen bidrager til at opretholde en forud indstillet temperatur i støbeværktøjet. Apparatet består af en tank med indbygget varmelegemer, en eller flere kølespiraler, en niveaumåler for kølemediet, en pumpe, en termostat og en styring. Formtempereringen kobles på det centrale kølevandsanlæg og tilsluttes til værktøjet. Anvendes når formtemperaturen skal op på C, med olie som kølemedie. Ved temperaturer over 100 C kan der fås specielle oliekølemedier. Indløbs- / emnerobot. Indløbsrobotten skal selvfølgelig ind og hente indløbet, så det bliver sorteret fra emnerne. Indløbet kværnes ofte ved maskinen i en indløbskværn og genbruges. Dermed spares der en sorteringsproces. Emnerobotten går derimod ind og henter emnet, evt. klipper indløb af, bearbejder, stabler, ilægger dele til omstøbning osv. CRN Side 38 af 71

39 Transportbånd. Et transportbånd, i dette tilfælde med indløbsseparator, er ofte en god investering da det både da det, uden berøring, transporterer emnerne til emballagen, samtidigt med at indløbet bliver separeret fra emnerne, uden påvirkning af cyklustiden. Hvis fordelerkanalerne er kraftigt dimensionerede og ikke er formstabile ved afformning kan transportbåndet aktiveres i intervaller, så fordelerne, afkøles og dermed ikke smelter sammen med emnerne. Transportbåndet kobles ofte til maskinstyringen, så det kan aktiveres over denne. Kværn / indløbskværn. En kværn bruges til at regranulere emner og indløb. Ved de fleste plasttyper er det muligt, uden de store problemer, at tilsætte op til 25 % regenerat hvis det er rent, fortørret og granulatet er nogenlunde ens i størrelse. Det er derfor vigtigt at kniven er slebet så den er så skarp som muligt, da plasten ellers bliver revet over, i sted for skåret over. Det kan resultere i forholdsmæssigt meget støv og uens granulatstørrelse. Der findes også en mindre model, en indløbskværn, som placeres ved maskinen mens den producerer. Her er det vigtigt at, indløbsprocenten ikke overstiger ca. 25 %, da det kan give problemer med at transportere og plastificere regeneratet ordentligt. Husk at anvende høreværn, støvmaske og sikkerhedsbriller ved regranulering. CRN Side 39 af 71

BETJENING AF SPRØJTESTØBEMASKINER

BETJENING AF SPRØJTESTØBEMASKINER BETJENING AF SPRØJTESTØBEMASKINER MSH Dec. 2013 Side 1 af 72 PLASTMATERIALERNE.... 10 ADDITIONSPOLYMERISATION:... 12 KONDENSATIONSPOLYMERISATION:... 12 TERMOPLASTMATERIALERNES STRUKTUR.... 13 Delkrystallinske

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-10 Opgavens art: Teoretisk. Opgaveformulering: 55 spørgsmål til Maskiner & udstyr, materialelære og 8 regneopgaver. Fagområde: Opgavens varighed: Sprøjtestøbning. 4 lektioner. Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-20

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-20 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 41 spørgsmål til maskiner & udstyr, materialelære og 6 regneopgaver. Sprøjtestøbning. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-21

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-21 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk 40 spørgsmål til maskiner & udstyr, materialelære og 6 regneopgaver Sprøjtestøbning 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

Montage og indstilling

Montage og indstilling af sprøjtestøbeforme CRN. 03.2011 CRN. 03.2011 Side 2 af 85 INDHOLDSFORTEGNELSE STIKORDSREGISTER... 5 INITIALTEST.... 7 VALG AF MASKINE TIL PRODUKTION... 13 OPMÅLING AF SPRØJTESTØBEVÆRKTØJ... 14 OPMÅLING

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 60-10 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 45 spørgsmål til termoplast. Introduktion til termoplast. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Plast Teknologi. Udvalgt sektion

Plast Teknologi. Udvalgt sektion Plast Teknologi Udvalgt sektion Sprøjtestøbbeproces og procesberegninger Før en sprøjtestøbeopgave kan iværksættes, er der en del beregninger, der skal foretages. Disse beregninger kan opdeles i kalkulationsberegninger

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Blandede teorispørgsmål. Lav en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk Div. beregninger for sprøjtestøbning trin I Sprøjtestøbning 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme

Systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme Systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme Udd. nr. 40724 CRN. 12.2011 Side 1 af 47 Uddannelsens indhold Deltageren kan selvstændigt foretage systematisk indkøring af nye sprøjtestøbeforme og udfylde

Læs mere

Plast Teknologi. Udvalgt sektion

Plast Teknologi. Udvalgt sektion Plast Teknologi Udvalgt sektion Inden produktionsopstart Inden opstart af en sprøjtestøbeproduktion er der visse ting, der skal og bør tages højde for: Produktionsforberedelse, opspænding af værktøj, hjælpeudstyr,

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 25 teorispørgsmål omkring ekstrudering. Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 25 teorispørgsmål omkring materialerne Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 61-11

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 61-11 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk Materialelære enig eller uenig Termoplast, materialelære 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk Div. produktionsberegning Sprøjtestøbning 4 lektioner Niveau, saenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler: Sprøjtestøbning

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 61-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 61-10 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 50 spørgsmål til materialelære. Termoplast, materialelære. 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: envisning til hjælpemidler:

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-45

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-45 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk Produktionsomkostninger ved fejlberegning Sprøjtestøbning 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen: Henvisning til hjælpemidler:

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-12

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-12 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 39 blandede teorispørgsmål i ekstrudering Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr

VEUD ekstraopgave Opgave nr Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk. 40 spørgsmål til termoplast & tegningsforståelse. Introduktion til termoplast 4 lektioner Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Kurser inden for ekstrudering. Byg videre. på din uddannelse. Inspiration til dit næste AMU-kursus

Kurser inden for ekstrudering. Byg videre. på din uddannelse. Inspiration til dit næste AMU-kursus Kurser inden for ekstrudering Byg videre på din uddannelse Inspiration til dit næste AMU-kursus Inspiration til medarbejdernes næste AMU-kursus Kurserne kan tages enkeltvis eller stykkes sammen efter behov.

Læs mere

Plast hvad er det? Folkeskolelærere. Folkeskolelærere den 13. og den 21.september 2010

Plast hvad er det? Folkeskolelærere. Folkeskolelærere den 13. og den 21.september 2010 Plast hvad er det? v. Birgit Kjærside Storm Folkeskolelærere Den 13.og 21.9.2010 2010 1 Program 8.30 Velkomst Præsentation af indlægsholder og deltagere Ca. 9 Foredrag om plast, plasts opbygning, egenskaber

Læs mere

Overfladebehandling af plast og komposit. Efteruddannelse for Faglærere

Overfladebehandling af plast og komposit. Efteruddannelse for Faglærere Overfladebehandling af plast og komposit Efteruddannelse for Faglærere Kursusbeskrivelse: I de senere år har der været et voldsomt skifte på vej i forbindelse med overgang fra metaller til forskellige

Læs mere

Sandwich paneler i plast

Sandwich paneler i plast Sandwich paneler i plast Sandwich panel Forskellige fremstillings teknikker anvendes til produktion af plast sandwichpaneler, b.la. højtryks sprøjtestøbning (1600, 1850, 3000 og 4000 tons lukketryk ),

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-11

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-11 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 25 teorispørgsmål i ekstruderingsprocesserne Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

Håndbog til limning af Plast og Elastomer

Håndbog til limning af Plast og Elastomer Håndbog til limning af Plast og Elastomer 3 Hvorfor anvende en lim fra Loctite og Teroson i stedet for andre sammenføjningmetoder Denne håndbog er en grundlæggende vejledning der skal gøre det nemt at

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Parallel - o - Matic

Parallel - o - Matic Parallel - o - Matic ... Teknologi i bevægelse! Det hydrauliske ventil blok system MCV kendetegnes ved sit kompakte modulopbyggede system, samt central oliefordeling. MCV kan udvides med op til 4 hydrauliske

Læs mere

Plastplader til Termoformning

Plastplader til Termoformning Plastplader til Termoformning Overvejelser ved valg af plastmateriale. Krav til materialet 1. Krav til funktionen: Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Elektriske egenskaber Andre egenskaber: Kemikaliebestandighed

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 63-23 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: 35 spørgsmål omkring processerne. Lav en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål. Ekstrudering 3 timer / 4 lektioner Niveau,

Læs mere

Læses før ibrugtagning

Læses før ibrugtagning Læses før ibrugtagning Side 1 af 5 Følg venligst denne vejledning hver gang de tager dette anlæg i brug, herved sikre de, lang levetid for udstyret og sparer dem selv for unødige ærgrelser. Adskillelse,

Læs mere

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 Alle rettigheder til denne manual forbeholdes. Hel eller delvis kopiering, uden tilladelse, er ikke tilladt..generelt. 1. Dette afsnit er gældende

Læs mere

KAN PLASTIK NEDBRYDES?

KAN PLASTIK NEDBRYDES? KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste

Læs mere

Overvejelser ved valg af plastmaterialer:

Overvejelser ved valg af plastmaterialer: Overvejelser ved valg af plastmaterialer: Generelt: Der findes mange forskellige typer af plastmaterialer, ligesom der findes mange råvareleverandører til mange af typerne. Desuden har hver leverandør

Læs mere

Hvorfor er det unødvendigt med indregulering af gulvvarme, når man har et Pettinaroli COMFORT IP styresystem?

Hvorfor er det unødvendigt med indregulering af gulvvarme, når man har et Pettinaroli COMFORT IP styresystem? Hvorfor er det unødvendigt med indregulering af gulvvarme, når man har et Pettinaroli COMFORT IP styresystem? Pettinaroli COMFORT IP pulsstyring Konventionelt system Mange konkurrerende produkter benytter

Læs mere

Drikkeglas i plast, til enhver lejlighed - med tryk og gravering. - alt som standard, eller efter opgave. www.reklamegaven.dk

Drikkeglas i plast, til enhver lejlighed - med tryk og gravering. - alt som standard, eller efter opgave. www.reklamegaven.dk 1 430/2008 Drikkeglas i plast, til enhver lejlighed - med tryk og gravering. - alt som standard, eller efter opgave. www.reklamegaven.dk Glas, til enhver lejlighed. Plasttyper Akvila producerer plastikglas

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

DDM Series. Mobil Tørlufttørrer Tørring af fritflydende plastgranulater

DDM Series. Mobil Tørlufttørrer Tørring af fritflydende plastgranulater DDM Series Mobil Tørlufttørrer Tørring af fritflydende plastgranulater Mobil Tørlufttørrer- DDM Introduktion DDM er en mobil tørlufttørrer, konstrueret til kontinuerlig tørring af frit flydende plastråmateriale

Læs mere

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse BRUGER MANUAL * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse 1 Tak fordi du har valgt vores automatiske pumpestation. Læs venligst denne bruger manual grundigt, inden

Læs mere

WITTMANN BATTENFELD med innovative produkter og processer på Fakuma 2011

WITTMANN BATTENFELD med innovative produkter og processer på Fakuma 2011 Juli 2011, Kottingbrunn/Østrig PRESSEMEDDELELSE WITTMANN BATTENFELD Fakuma WITTMANN BATTENFELD med innovative produkter og processer på Fakuma 2011 På Fakuma, den internationale fagmesse for plastforarbejdning,

Læs mere

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik

GYRO. Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning. Til træ, metal og kunststof. Oscillerende slibeteknik R GYRO Den perfekte løsning til finish-slibning, mellemslibning og afgratning Oscillerende slibeteknik Til træ, metal og kunststof - et stærkt og effektivt maskinkoncept..! Et karakteristisk kendetegn

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

Instruktion. MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA

Instruktion. MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA Instruktion MINIGAM+ On/off og analog styring IN217DKA 1. Beskrivelse af kort Advarsel! Flere dele på printkortet er forsynet med 115/230VAC. Afbryd altid strømmen før der arbejdes på aktuatoren. 2. For

Læs mere

VEJLEDNING TIL Gymform Disk Ab Exercise

VEJLEDNING TIL Gymform Disk Ab Exercise VEJLEDNING TIL Gymform Disk Ab Exercise E Produktbeskrivelse: I henhold til figur A, B, C, D, E, 1. Højre barre Håndtag 2. Plade 3. Dækplade 4. Knæstøtter 5. Fødder 6. Kontrolpanel 7. Skruer Dækplade

Læs mere

Vigtigt!!!! Rengør maskinen efter brug, så der ikke står kalkrester i maskinen. Skyl efter med rent vand.

Vigtigt!!!! Rengør maskinen efter brug, så der ikke står kalkrester i maskinen. Skyl efter med rent vand. Instruktionsbog For sprøjtevogn til desinfektion af stalde Vigtigt!!!! Rengør maskinen efter brug, så der ikke står kalkrester i maskinen. Skyl efter med rent vand. Lad evt. lidt rent vand stå i maskinen

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

DAR-35-E BUKKEMASKINE

DAR-35-E BUKKEMASKINE DAR-35-E BUKKEMASKINE GENEREL INFORMATION 1.1 De er indehaver af en ALBA Automatisk Bukkemaskine. Denne instruktion skal følge maskinen og være tilgængelig for de personer, som skal betjene maskinen. Personer,

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Renovering af faldstammer. v/ Flemming Springborg, Teknologisk Institut, Rørcentret

Renovering af faldstammer. v/ Flemming Springborg, Teknologisk Institut, Rørcentret Renovering af faldstammer v/ Flemming Springborg, Teknologisk Institut, Rørcentret Flemming Springborg Byggesagsbehandler i Københavns Kommune indtil 1998 Ansat på Teknologisk Institut siden 1998 Tilknyttet

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

STYRKE GENNEM KNOW-HOW

STYRKE GENNEM KNOW-HOW STYRKE GENNEM KNOW-HOW Egen konstruktion Kompetence i materialeegenskaber Bearbejdning med små tolerancer Præcis produktion af enkeltdele, Reservedele og småserier Komplette anlæg B E A R B E J D N I N

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

Materialer og levetider

Materialer og levetider Materialer og levetider 19 2.0 Materialer og levetider Plast I dag anvendes primært plast til rørsystemer inden for vandforsyning og kloaksystemer. Uponors systemløsninger er baseret på tre plasttyper:

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

Teglværksvej 1b - 5 DK-9881 Bindslev Tel.: +45 98 93 87 88 Fax: +45 98 93 84 32 www.multilak.dk e-mail: multilak@multilak.dk

Teglværksvej 1b - 5 DK-9881 Bindslev Tel.: +45 98 93 87 88 Fax: +45 98 93 84 32 www.multilak.dk e-mail: multilak@multilak.dk Hirtshals Multilak Bindslev Hjørring Frederikshavn Brønderslev Aalborg Pulverlakering I pulverlakeringsafdelingen råder vi over 2 top-moderne lakerings linier. Et automat anlæg og et manuelt anlæg. Vi

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder

Koster Crop Tester Tørstofmåler til foder Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen

Læs mere

Information om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast

Information om plast. PolyLine. PolyLine. Information om plast Information om plast Information om plast Plast er en fællesbetegnelse for en lang række oliebaserede polymerer, som alt efter fremstillingsmetode besidder forskellige egenskaber. I daglig tale anvendes

Læs mere

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning

ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning ET-XC40A 230VAC - 12VDC - Gas Absorbing køleboks Brugsanvisning VIGTIGT Læs denne vejledning nøje, inden køleboksen monteres og tages i brug. Kontakt forhandleren, hvis der måtte være yderligere spørgsmål.

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Stama diesel-multi-truck

Stama diesel-multi-truck Brugsmanual Stama diesel-multi-truck Saturnvej 17, DK-8700 Horsens Tel 7564 3611 - Fax 7564 5320 - E-mail: stensballe@gmr.dk * Copyright - GMR maskiner a/s - Horsens 1995 - Eftertryk uden tilladelse forbudt.

Læs mere

Montagevejledning RIOpanel Integra

Montagevejledning RIOpanel Integra Montagevejledning RIOpanel Integra Indholdsfortegnelse Tekniske data...3 Montage af konvektor...3 El-installation...4 Styring af vand...4 Principskitse for tilslutning...5 Vedligeholdelse...6 Termostatstyring

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Technote. Frese DELTA T kontrolenhed. Beskrivelse. Drift. Anvendelse. Funktioner. Fordele.

Technote. Frese DELTA T kontrolenhed. Beskrivelse. Drift. Anvendelse. Funktioner. Fordele. Side 1 af 5 Beskrivelse er en simpel løsning til måling, kontrol og styring af ΔT mellem frem og retur, hvorved flowet optimeres og størst mulig energibesparelse opnås. Drift en måler og overvåger den

Læs mere

KOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning

KOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning KOMPROMENT Keylite Produktdata/Anvisning Produktdata /Anvisning nr. 31 Keylite - Sne og is I kolde områder kan betragtelige mængder sne og is lægge sig på taget, og Keylite s tagvinduer kan i længere perioder

Læs mere

MULTI KØKKENMASKINE. Model Nr.: 1905 BETJENINGSVEJLEDNING. Læs denne betjeningsvejledning omhyggeligt inden brug

MULTI KØKKENMASKINE. Model Nr.: 1905 BETJENINGSVEJLEDNING. Læs denne betjeningsvejledning omhyggeligt inden brug MULTI KØKKNMSKIN Model Nr.: 1905 TJNINGSVJLNING Læs denne betjeningsvejledning omhyggeligt inden brug Tak, fordi du har valgt denne multi køkkenmaskine. Læs vejledningen omhyggeligt inden brug, så du kan

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-06

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-06 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Teoretisk Materiale og proces. Polyurethan 4 lektioner Niveau sammenlignet med uddannelsen: PUR trin 1 Henvisning til hjælpemidler: Kompendiet

Læs mere

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor

Drevet af den nyeste Dyson digitale motor Den har taget syv år at udvikle, men nu har vi opnået noget helt revolutionerende inden for motordesign en af verdens mindste, fuldt integrerede 1600 W motorer. Det var bare begyndelsen for vores nyeste

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Gulvvarme og træpillefyr.

Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme og træpillefyr. Gulvvarme bliver mere og mere udbredt, da det er en meget behagelig og fordi det er meget anvendeligt sammen med lavtemperatur opvarmningsanlæg. Det smarte ligger egentlig i størrelsen

Læs mere

Sorterenheder fra RH-Kombi-serien. Sorter skånsomt høst succes!

Sorterenheder fra RH-Kombi-serien. Sorter skånsomt høst succes! Sorterenheder fra RH-Kombi-serien Sorter skånsomt høst succes! Optimal udnyttelse: Grimmes indlagringsteknik Mange innovative ideer og tekniske detaljeløsninger fremhæver Grimmes indlagringsteknik. Uanset

Læs mere

(vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter. - 4 T Benzinmotor 102503. - 220V El-motor 102512. - 380V El-motor 102513

(vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter. - 4 T Benzinmotor 102503. - 220V El-motor 102512. - 380V El-motor 102513 (vist som kærresprøjte) BRUGSANVISNING: PULVEXEL Kærre/trailersprøjter - 4 T Benzinmotor 102503-220V El-motor 102512-380V El-motor 102513 INDHOLD 1 ANVENDELSESOMRÅDE 2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER 3 FORENKLET

Læs mere

Betjenings- og vedligeholdelsesvejledning for Bendof DC-16M 881265920

Betjenings- og vedligeholdelsesvejledning for Bendof DC-16M 881265920 BENDOF DC-16M 1 El-hydraulisk betonjerns- klipper og bukker Advarsel Kom godt igang Klipning Vedligehold Stempel og returventil Trykstempel 2 ADVARSEL: Klippes kortere armeringsjern end 10 cm, kan det

Læs mere

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik.

vinduer, vindmøller og meget mere. I fremtiden bygger man måske broer og rumstationer af plastik. INDHOLD Side 3. Legomandens informationer om olie og plast Side 4. Plastik bruges mere og mere Side 5. LEGO-plastik Side 6. SEBS & ABS plast Side 7. LEGO mandens bobler Side 8. Forsøg: grønne klorflammer

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING Brændesave

BRUGERVEJLEDNING Brændesave BRUGERVEJLEDNING Brændesave. FØR IBRUGTAGNING AF PRODUKTET: GENNEMLÆS VENLIGST DENNE VEJLEDNING OMHYGGELIGT Indhold Afsnit Side A Sikkerhedsanvisninger og ulykkesforebyggelse 2 B Retningslinier for ibrugtagning

Læs mere

Styrke gennem know-how:

Styrke gennem know-how: Styrke gennem know-how: l Egen konstruktion l Kompetence i materialeegenskaber l Bearbejdning med små tolerancer l Præcis produktion af enkeltdele, reservedele og småserier l Komplette anlæg Styrke gennem

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

SCANDICSAND vil igennem produktions- og organisationsoptimering fastholde muligheden for at tilbyde høj kvalitet til meget attraktive priser.

SCANDICSAND vil igennem produktions- og organisationsoptimering fastholde muligheden for at tilbyde høj kvalitet til meget attraktive priser. Virksomheden SCANDICSAND blev etableret i marts 2009, med en klar målsætning - at tilbyde prisbillige kvalitetsløsninger inden for børsteslibning til træ- metalog plastindustrien. SCANDICSAND sikrede sig

Læs mere

Produktliste. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN. TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80.

Produktliste. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN. TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80. Produktliste Hotmelt håndpistoler til limstænger, limpatroner og hotmeltgranulat. Glue-On 100 Glue-On120 Glue-On 300 Glue-On 400 Glue-On 450 PN TR 50. Serien TR 60. Serien TR 70. Serien TR 80. Serien MS

Læs mere

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1

Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1 Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

FR 200 KÆDETRANSPORTØR

FR 200 KÆDETRANSPORTØR Side 1 af 18 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Overensstemmelseserklæring. 2. Sikkerhed 3. Montage 4. Brugsvejledning 5. Garanti 6. Reservedelstegninger Side 2 af 18 1. Overensstemmelseserklæring FREMA EU-overensstemmelseserklæring

Læs mere

KORROSIONSBESKYTTELSE MED FLUORPOLYMERER

KORROSIONSBESKYTTELSE MED FLUORPOLYMERER INDLEDNING KORROSIONSBESKYTTELSE MED FLUORPOLYMERER Christian Strøbech, Accoat A/S Belægning med fluorpolymersystemer har i det sidste 1 år gennemgået en rivende udvikling, således at der til brug indenfor

Læs mere

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V.

Når strømstyrken ikke er for stor, kan batteriet holde spændingsforskellen konstant på 12 V. For at svare på nogle af spørgsmålene i dette opgavesæt kan det sagtens være, at du bliver nødt til at hente informationer på internettet. Til den ende kan oplyses, at der er anbragt relevante link på

Læs mere

Hydrostatiske transmissioner

Hydrostatiske transmissioner Hydrostatiske transmissioner Erhvervsskolerne Aars Hydrostatisk transmissioner HYDROSTATISKE TRANSMISSIONER...1 EGENSKABER...1 HYDROSTATISK TRANSMISSION...3 EFTERFYLDE...4 HOVEDSYSTEM...5 REGULERINGSSYSTEM...6

Læs mere