Miljøstyring i Plastindustrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøstyring i Plastindustrien"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Miljøstyring i Plastindustrien Lars Blom og Kristina Elvebakken Plastindustrien i Danmark Kåre Gausdal Miljøfyn A/S

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INDLEDNING 11 2 FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTERNE 13 3 PROJEKTERNES OPBYGNING OG FORLØB DELTAGENDE VIRKSOMHEDER MILJØSTYRING I Opstart på Miljøstyring ERFA-gruppemøderne i Miljøstyring I MILJØSTYRING II ERFA-møder i Miljøstyring II ØKONOMI OG FORMIDLING Plastindustriens ERFA-håndbog Økonomi og miljøledelse FORMIDLING AF PROJEKTERNES RESULTATER 19 4 ERFARINGER FRA MILJØSTYRING I OG II DEN INDLEDENDE MILJØGENNEMGANG MILJØPOLITIK, MILJØMÅL OG MILJØPROGRAMMER PRIORITERING AF MILJØFORHOLD PLANLÆGNING OG IMPLEMENTERING MEDARBEJDERINDRAGELSE OG MILJØUNDERVISNING LEDELSENS EVALUERING INTERN OG EKSTERN KOMMUNIKATION CERTIFICERING AF MILJØ- OG KVALITETSSTYRING TIDSFORBRUG ØKONOMI 24 5 RESULTATER AF UNDERSØGELSEN OM ØKONOMI OG MILJØLEDELSE RESULTATET AF SPØRGESKEMA UNDERSØGELSEN UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE SPØRGSMÅL Konkrete miljøforbedringer Medarbejdernes engagement Indkøb af maskiner og udstyr Konkurrencemæssige fordele Forbedret indtjening Andre metoder i produktionen Nye materialer i produktionen Kontakten til myndighederne Andre fordele 29 3

4 6 SAMLET VURDERING AF PROJEKTERNES RESULTATER VIRKSOMHEDERNES MOTIVER OG FORVENTNINGER TIL AT GÅ I GANG MED MILJØLEDELSE ARBEJDSMILJØ BESLUTNINGEN OM EN CERTIFICERING MILJØLEDELSE - HAR DET VÆRET EN GOD INVESTERING HAR MILJØSTYRING I OG II LEVET OP TIL FORVENTNINGERNE 32 BILAG A: SUPPLERENDE SPØRGSMÅL VED INTERVIEW- UNDERSØGELSEN VEDR. ØKONOMI OG MILJØLEDELSE 33 4

5 Forord I henholdsvis 1995 og 1998 fik Plastindustrien i Danmark, gennem tilskudsordningen Miljøstyring og miljørevision for danske virksomheder, bevilget støtte fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen til at gennemføre projekterne Miljøstyring i Plastindustrien I og II. Miljøstyring II var en videreudvikling og fortsættelse af Miljøstyring I. Som en udløber af Miljøstyring II er der blevet gennemført projektet Miljøstyring og plast - formidling og økonomi, hvor erfaringerne fra Miljøstyring I og II er samlet i en ERFA-håndbog. Desuden er det økonomiske aspekt ved indførelse af et certificeret miljøledelsessystem blevet undersøgt. Det overordnede mål med projekterne har været, gennem en sammenhængende brancheindsats på området miljøstyring, at fremme en stadig forbedring af miljøindsatsen i plastforarbejdende virksomheder. Nærværende rapport beskriver, hvordan disse brancheprojekter har været opbygget, de delelementer projekterne har bestået af og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med projekterne og med indførelse af miljøstyring i plastforarbejdende virksomheder. Projekterne er gennemført af Plastindustrien i Danmark i samarbejde med MiljøFyn A/S, der har været tilknyttet som ekstern konsulent. I alt har 31 plastforarbejdende virksomheder deltaget i projekterne, 23 i Miljøstyring I og 8 i Miljøstyring II. De 31 virksomheder repræsenter de fleste af de delbrancher, der findes indenfor plastindustrien, og såvel små virksomheder med under 10 ansatte som store med over 250 ansatte har deltaget. I forbindelse med projekterne har der været nedsat to følgegrupper. I Miljøstyring I bestod følgegruppen af: Susanne Rasmussen, Miljøstyrelsen (Formand) Hans S. Hornbech, Miljøstyrelsen Jette Rasmussen, Plastindustrien i Danmark Henriette Øllgaard, Erhvervsfremme Styrelsen Kristina Elvebakken, Dansk Industri Aksel B. Simonsen, CO-industri Pernille Svenstrup, Energistyrelsen Lars Søborg, Arbejdstilsynet Kåre Gausdal, MiljøFyn A/S Susanne Rasmussen, Henriette Øllgaard, Kristina Elvebakken og Pernille Svenstrup blev i løbet af projektperioden afløst af henholdsvis Anette Christiansen, Palle M. Sørensen, Henrik Lund og Vagn Nielbo. I Miljøstyring II bestod følgegruppen af: Anette Christiansen, Miljøstyrelsen (Formand) Steen Seier Karlsen, Plastindustrien i Danmark 5

6 Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen Vagn Nielbo, Energistyrelsen Michael Jørgensen, CO-industri Lars Søborg, Arbejdstilsynet Kåre Gausdal, MiljøFyn A/S Plastindustrien i Danmark vil gerne takke følgegruppernes medlemmer for en aktiv deltagelse i møderne, hvorunder der er fremkommet mange gode forslag og nyttige råd i forbindelse med gennemførelsen af projekterne. Plastindustrien i Danmark Lars Blom og Kristina Elvebakken 6

7 Sammenfatning og konklusioner Denne rapport samler op på erfaringerne fra projekterne Miljøstyring i Plastindustrien I, Miljøstyring i Plastindustrien II og Miljøstyring og plast formidling og økonomi. Projekterne blev gennemført i perioden med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen. Det overordnede mål med projekterne har været at fremme en stadig forbedring af miljøindsatsen i plastforarbejdende virksomheder gennem en sammenhængende brancheindsats på området miljøstyring I projekterne Miljøstyring I og II blev der indført miljøstyring på i alt 31 plastforarbejdende virksomheder, og på baggrund heraf blev der udarbejdet en ERFA-håndbog. Miljøstyring I og II har resulteret i flere konkrete miljøforbedringer, som har medført: Reduktion af forbrug af råvarer og kemikalier Reduktion af energiforbrug og dermed af CO 2 -udledningen Reduktion af vandforbrug Reduktion af udledningerne til vand Forbedret affaldssortering og øget genanvendelse. Det økonomiske aspekt ved at indføre et certificeret miljøledelsessystem blev undersøgt i projektet om miljøledelse og økonomi ved en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen af de økonomiske aspekter ved indførelse af miljøledelse gav ikke noget entydigt svar. Dette kan hænge sammen med det meget begrænsede datamateriale, som undersøgelsen var baseret på. De svar, som indgår i undersøgelsen, bør således snarere vurderes som enkeltudtalelser end som udtalelser, der er generelt gældende for plastindustrien. Mht. til de økonomiske konsekvenser ved at indføre miljøledelse, så vurdere nogle af de udspurgte virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen, at det har været en god investering at indføre miljøledelse. Andre har ikke opnået den forventede økonomiske gevinst. Det er således formentlig meget individuelt, hvorvidt en virksomhed vil opnå økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse. Undersøgelsen viser derimod, at der typisk har været flere andre fordele ved at indføre miljøledelse. Virksomhederne har dog ikke haft mulighed for at beregne den økonomiske effekt af disse fordele. De virksomheder, som i miljømæssig henseende ønsker at være på forkant, har fået deres forventninger indfriet ved at deltage i Miljøstyring I eller II. Derimod har de virksomheder, som havde store kommercielle forventninger ikke umiddelbart, fået dem indfriet. Ingen af de virksomheder, som har deltaget i et af miljøstyringsprojekterne har dog fortrudt deres deltagelse. 7

8 8

9 Summary and conclusions This report summarizes the experiences gained in the projects Environmental Management I in the Plastics Converting Industry, Environmental Management II in the Plastics Converting Industry, and Environmental Management and Plastics Communication and Economics. The projects were carried out in the period of with financial support from the Danish Environmental Protection Agency and the Danish Agency for Trade and Industry. The overall goal of the projects was to encourage a continuous improvement of the environmental efforts in the plastics converting industries using an integrated approach at trade level in the area of environmental management. In total, environmental management systems were implemented in 31 plastics converting industries and based on this work a manual with all the gained experienced was developed. Environmental Management I and II have resulted in several tangible environmental improvements as follows: Reduction of the consumption of chemicals and raw materials Reduction of the consumption of energy and thereby of the emission of CO 2 Reduction of the consumption of water Reduction of the discharges to water recipients Improvement of the waste separation and increase of the waste recycling. In the project on environmental management and economics, the financial aspects of implementing a certified environmental management system was analysed using a questionnaire. The analysis did not lead to an unambiguous result. This could be related to the fact that the analysis was based on a relatively limited number of questionnaires. Therefore, the answers that are evaluated in the analysis should rather be regarded as individual comments than as comments relevant for the whole plastics converting industry. Some of the interviewed industries in the analysis evaluate that it has been a beneficial investment to implement environmental management. Other companies have not obtained the expected economic benefits while implementing environmental management. In general, it appears to be very individual whether an industry can obtain economic benefits by implementing environmental management. On the other hand the analysis shows that the plastics converting industries typically have obtained other benefits by implementing environmental management. However, the industries have not been capable of evaluating the economic value of these benefits. Those industries that aim being at the leading edge with respect to environmental matters have had their expectations met while participating in the projects Environmental Management I or II. However, those industries that had high 9

10 10 financial expectations did not have their expectations met. In all, none of the participating companies did regret their participation in the projects.

11 1 Indledning Miljøstyring er blevet diskuteret med stigende interesse af myndigheder og offentlighed i de seneste år. I 1990 kom det internationale handelskammers (ICC) charter Erhvervslivets erklæring for en bæredygtig udvikling. Charteret omfatter miljøbevidst ledelse og indebærer blandt andet, at virksomheder, der underskriver charteret, skal stille de samme miljømæssige krav til sine underleverandører som til sig selv. Fremkomsten af den britiske standard BS 7750 i 1992 satte yderligere fokus på området miljøstyring, og den første danske virksomhed blev miljøcertificeret i henhold til BS 7750 i sommeren Den britiske standard blev i 1997 afløst af den internationale standard om miljøstyring, ISO 14001, der udkom i I 1993 trådte EMAS, EU-forordningen om industrielle virksomheders deltagelse i miljøstyring og miljørevision, i kraft. Ordningen har fungeret i alle EU-lande fra april 1995 og er revideret i 2001, således at det nu er EMAS II, der gælder. For at fremme danske virksomheders interesse for miljøstyring, iværksatte Miljøstyrelsen og Erhvervsfremmestyrelsen tilskudsordningen Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder. Her kunne virksomheder og branche- og interesseorganisationer søge om tilskud til at udvikle informationsaktiviteter og uddannelsesforløb og -materialer, samt til at udvikle og afprøve værktøjer og metoder. Tilskudsordningen har bidraget økonomisk til gennemførelse af projekterne Miljøstyring i Plastindustrien I og II. Efter ansøgning fik Plastindustrien i slutningen af 1995 tilsagn om støtte til projektet Miljøstyring I om miljøstyring i plastindustrien. Formålet var, gennem en sammenhængende brancheanalyse på området miljøstyring, at fremme en stadig forbedring af miljøindsatsen i plastforarbejdende virksomheder. Miljøstyring I blev igangsat i begyndelsen af 1996 og blev afsluttet i oktober Der deltog 23 virksomheder. Under projektforløbet fik virksomhederne et indgående kendskab til, hvilke krav der stilles til et miljøstyringssystem ifølge ISO og EMAS og blev endvidere introduceret til miljøredegørelser. Erfaringerne fra Miljøstyring I viste, at der var områder inden for miljøstyring, der med fordel kunne udbygges og forbedres for at sikre, at miljøtankegangen blev forankret i virksomhederne. Da der samtidig var en interesse blandt Plastindustriens medlemmer om at videreføre Miljøstyringsprojekt I søgte og modtog Plastindustrien i Danmark i 1998 støtte fra Miljøstyrelsen til projektet Miljøstyring i Plastindustrien II. Projektet blev startet i september 1998 og er afsluttet i Formålet med dette projekt var, udover at videreføre Miljøstyringsprojekt I på yderligere 8 plastforarbejdende virksomheder, særligt at lægge vægt på områderne uddannelse af og information til medarbejdere, information til omverdenen om virksomhedens miljøforhold, forhold til leverandører og underleverandører, miljøorienteret produktudvikling, sikkerhedsforhold og miljørevision. 11

12 Som et supplement til Miljøstyring II bevilgede Miljøstyrelsen støtte til projektet Miljøstyring og plast - formidling og økonomi. Formålet med dette projekt var at samle erfaringerne fra både Miljøstyring I og II og præsentere dem i en ERFAhåndbog for indarbejdelse af miljøledelse i plastindustrien, som øvrige plastforarbejdende virksomheder kunne anvende i deres fremtidige miljøarbejde. Projektet indeholdt desuden en undersøgelse af erfaringerne vedrørende det økonomiske aspekt ved indførelse af et certificeret miljøledelsessystem. Nærværende rapport samler op på erfaringerne og resultaterne fra ovennævnte 3 projekter. Begreberne miljøstyring og miljøledelse anvendes ofte i flæng. I denne rapport har vi anvendt begrebet miljøstyring om selve det tekniske styringsværktøj, mens begrebet miljøledelse dækker bredere og inkluderer holdninger og engagement. Ligeledes vil der ofte være sammenfald mellem begreberne miljøkortlægning og indledende miljøgennemgang. I denne rapport har vi anvendt begrebet miljøgennemgang, som er defineret i EMAS forordningen: En indledende, samlet og tilbundsgående undersøgelse af miljøforhold, miljøpåvirkninger og indsats på miljøområdet i forbindelse med driften af et anlægsområde (virksomhed). 12

13 2 Forudsætninger for projekterne Som den første brancheforening i Danmark vedtog Plastindustrien i 1991 en miljøpolitik. I december 1996 blev miljøpolitikken revideret, men det grundlæggende i politikken blev ikke ændret. Det fremgår af miljøpolitikken, at Plastindustrien vil styrke plastvirksomhedernes forretningsgrundlag og fremme branchens image ved at: Medvirke til en forbedring af såvel det eksterne miljø som arbejdsmiljøet Udbrede forståelsen for betydningen af en aktiv indsats på miljøområdet. Miljøpolitikken fastslår endvidere, at Plastindustrien vil bistå og vejlede medlemmerne i deres bestræbelse på at forbedre miljøet. I sammenhæng med den vedtagne politik, gennemførte Plastindustrien efterfølgende flere projekter på miljøområdet, startende med Renere teknologi i Plastindustrien og Brancheenergianalyse. To projekter, der er en naturlig forudsætning for at indføre miljøstyring på virksomhederne. I september 1994 afholdt Plastindustrien en temadag, hvor repræsentanter fra Miljøstyrelsen, certificeringsorganer og plastforarbejdende virksomheder fortalte om deres syn på miljøstyring. Efterfølgende udtrykte mange af Plastindustriens medlemsvirksomheder interesse for at deltage i et brancheprojekt om miljøstyring. Som en konsekvens heraf vedtog Plastindustrien at søge om støttemidler fra tilskudsordningen Miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder, som i perioden har givet støtte til de 3 gennemførte projekter Miljøstyring I og II samt Miljøstyring og plast formidling og økonomi. 13

14 3 Projekternes opbygning og forløb I det følgende gennemgås opbygningen af de tre forskellige projekter, Miljøstyring I og II samt Økonomi og Formidling og deres forløb. I Miljøstyring I og II blev der taget udgangspunkt i de krav, der stilles til et certificérbart miljøstyringssystem. Der betød, at de deltagende virksomheder i princippet havde et certificérbart miljøstyringssystem efter afslutningen af projektforløbet. I alt valgte ca. halvdelen af de deltagende plastforarbejdende virksomheder i Miljøstyring I og II at blive certificeret efter ISO alene eller sammen med en EMAS certificering. Fra denne gruppe af miljøcertificerede virksomheder blev der udvalgt 8, som blev interviewet i forbindelse med analysen af de økonomiske konsekvenser ved indførelse af miljøstyring i projektet Økonomi og Formidling. Den daglige ledelse og administration af projekterne blev varetaget af Plastindustrien. Plastindustrien stod desuden for koordineringen af arbejdet med de øvrige aktiviteter, således at resultaterne fra bl.a. brancheprojekterne Renere teknologi i Plastindustrien og Brancheenergianalyse blev udnyttet. Plastindustriens egne konsulenter medvirkede derudover ved planlægning og afholdelse af de fælles seminarer, ERFA-gruppemøderne samt ved udarbejdelse af undervisningsmateriale, spørgeskemaer mv. 3.1 Deltagende virksomheder I Miljøstyring I deltog 23 virksomheder og i Miljøstyring II deltog 8 virksomheder. Således deltog i alt 31 virksomheder i den samlede indsats til indarbejdelse af miljøstyring i plastindustrien. De deltagende virksomheder dækkede plastindustrien bredt m.h.t. delbrancher, antal ansatte m.m., som det fremgår af nedenstående to tabeller. Acrylstøbning 1 Ekstrudering 4 Folieblæsning 3 Kompositforarbejdning 3 Opskumning 3 Overfladebehandling 2 Presning 2 Regenerering 1 Sprøjtestøbning 10 Termoformning 2 I alt 31 14

15 Antal ansatte Antal deltagende virksomheder Under over I projektet Økonomi og formidling deltog 8 plastvirksomheder, som forinden havde deltaget i enten Miljøstyring I eller II og som alle var blevet miljøcertificerede i forbindelse med deres deltagelse. De 8 plastvirksomheder fordelte sig på de forskellige delbrancher som følgende: Acrylstøbning 1 Ekstrudering 1 Folieblæsning 2 Presning 1 Regenerering 1 Sprøjtestøbning 2 I alt Miljøstyring I Projektet blev indledt med en miljøgennemgang af virksomhederne, således at virksomhedernes miljøstatus kunne fastslås. På denne baggrund prioriterede virksomhederne de forskellige indsatsområder og udarbejdede handlingsprogrammer for, hvordan deres miljøforhold kunne forbedres. Dette medførte opbygning af en miljøhåndbog med miljøpolitik, miljømål samt procedurer og instruktioner. Til sidst blev der gennemført en miljørevision, således at virksomhederne kunne opnå en certificering af deres miljøstyringssystem. Projektplanen i Miljøstyring I var struktureret med en vekselvirkning imellem følgende aktiviteter: Fælles seminarer, hvor teorien blev gennemgået Hjemmearbejde på virksomhederne med konsulentassistance efter behov, hvor teorien blev gennemprøvet i praksis på egen virksomhed ERFA-møder, hvor egne erfaringer, positive såvel som negative, blev udvekslet og diskuteret med andre plastforarbejdende virksomheder. Ret hurtigt i projektforløbet viste det sig dog, at deltagernes udbytte af de planlagte fælles seminarer ikke levede op til forventningerne. Det blev derfor besluttet at konvertere en del af de oprindeligt planlagte seminarer til ERFA-møder, hvor udbyttet blandt deltagerne var langt større. De generelle erfaringer fra Miljøstyring I er nærmere omtalt i kapitel 4 (Erfaringer fra Miljøstyring I og II) Opstart på Miljøstyring I den indledende fase af Miljøstyring I blev der afholdt et indledende seminar, hvor topledelsen fra de deltagende virksomheder var til stede. 15

16 Ideen med det indledende seminar var dels at engagere topledelsen hos de deltagende virksomheder dels at give en overordnet introduktion til miljøstyring. På seminariet fortalte en repræsentant fra plastvirksomheden Uponor A/S desuden om, hvorledes de på Uponor A/S havde indført miljøstyring, og hvilke fordele de havde opnået herved. Uponor A/S var en af de første virksomheder i Danmark, der blev certificeret efter BS Senere i Miljøstyring I blev der afholdt et besøg på virksomheden, hvor der var mulighed for at se, hvordan et miljøstyringssystem fungerer i praksis. Kort efter det indledende seminar blev det foretaget et grønt tjek på de deltagende virksomheder. Formålet med det grønne tjek var at få et overblik over virksomhedernes miljøforhold bredt set. Dette hjalp virksomhederne til at få et umiddelbart indtryk af deres miljøpræstation og til at fokusere på de forhold, som miljømæssigt set var mest relevante for den enkelte virksomhed. Det grønne tjek bestod af en lang række spørgsmål, ca. 500 i alt, fordelt på forskellige hovedområder af betydning for en virksomheds miljøforhold. Disse hovedområder kan f.eks. være anvendelse af energi, produktionsudstyr, renere teknologi, udledning til vand, affald og genanvendelse, transport, vedligeholdelse m.v. En del af spørgsmålene i det grønne tjek er af holdningsmæssig karakter. Spørgsmålene stilles til virksomhedens ledelse og besvarelsen heraf munder ud i en analyse af miljøtilstanden på den pågældende virksomhed opdelt i 6 hovedområder. Det grønne tjek er udviklet af MiljøFyn A/S. Det grønne tjek gav virksomhederne en umiddelbar vurdering af deres miljøforhold og hjalp dem til at fokusere på de områder, hvor der miljømæssigt set formentlig var størst potentiale for forbedringer. Det grønne tjek udgjorde således et godt udgangspunkt for virksomhedernes kommende miljøarbejde ERFA-møder i Miljøstyring I ERFA-møderne blev afholdt i 4 grupper, hvor 4-7 virksomheder arbejdede sammen i hver gruppe. Ved sammensætningen af ERFA-grupperne blev der dels taget hensyn til hvilken delbranche virksomhederne tilhørte, dels hvorvidt virksomhederne allerede havde indført kvalitetsstyring. For at sikre en fri diskussion i grupperne blev det sikret, at der ikke var direkte konkurrenter imellem de virksomheder, som blev sat i samme gruppe. Der blev i alt afholdt 4 ERFA-gruppemøder i projektforløbet, hvor nogle af de vanskelige og centrale dele ved indførelse af miljøstyring blev gennemgået og diskuteret: ERFA-møde 1: Miljøprogrammer og prioritering På det første ERFA-møde blev udarbejdelse og prioritering af miljøprogrammer diskuteret og virksomhedernes evt. positive og negative erfaringer hermed. ERFA-møde 2: Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer Diskussionen om miljøpolitik og miljømål var placeret på samme ERFA-møde for at få miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer til at hænge sammen, således at miljøpolitikken som den overordnede hensigtserklæring ikke kommer til at svæve frit i luften, men får en sammenhæng med de faktiske miljømæssige problemstillinger og scenarier. 16

17 ERFA-møde 3: Miljøhåndbog og dokumentstyring Her blev erfaringerne vedrørende udarbejdelse af virksomhedernes miljøhåndbog og dokumentstyring generelt diskuteret. Emnet viste sig hurtigt at være meget omfattende, idet mange virksomheder havde problemer med at udarbejde de rigtige procedurer og instruktioner. Derfor blev der arrangeret et ekstraordinært ERFAmøde, hvor interesserede virksomheder kunne få mere tid til at gennemdiskutere udarbejdelsen af miljøhåndbogen ERFA-møde 4: Miljørevision og miljøredegørelse Her diskuterede virksomhederne hvilke miljømæssige forhold, som bør medtages i en miljøredegørelse og et par eksempler på eksisterende miljøredegørelser blev gennemgået og vurderet. Desuden blev forhold vedrørende miljørevision og miljøcertificering berørt. 3.3 Miljøstyring II På baggrund af de positive erfaringer med ERFA-gruppemøderne i Miljøstyring I, blev det besluttet at afholde flere ERFA-gruppemøder i Miljøstyring II. Således blev arbejdet i Miljøstyring II hovedsageligt baseret på ERFA-gruppemøder samt på hjemmearbejde i virksomhederne. Desuden udtrykte de deltagende virksomheder i Miljøstyring II et ønske om, at der i projektforløbet yderligere blev fokuseret på: Medarbejderinddragelse, herunder miljøundervisning af medarbejderne Miljøkommunikation, herunder miljøredegørelser Leverandørkrav, herunder forholdet til leverandører og underleverandører Miljøcertificering, herunder forskellen mellem ISO og EMAS Integration af miljøhensyn i produktudviklingen. Ønsket fra de deltagende virksomheder om også at inddrage ovennævnte forhold i projektforløbet kan formentlig ses som resultat af den udvikling, som var foregået generelt inden for miljøstyring i tiden mellem Miljøstyring I og Miljøstyring II. Miljøstyring I blev således gennemført på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var et særligt stort kendskab til miljøstyring generelt blandt fremstillingsvirksomheder i Danmark og på dette tidspunkt var det nyt i sig selv at indføre et struktureret miljøstyringssystem på sin virksomhed. Derimod var det generelle kendskab blandt fremstillingsvirksomheder til miljøstyring langt større 2-3 år senere ved gennemførelsen af Miljøstyring II, hvorfor der blev fokuseret mere på de ovennævnte områder. Forholdet til leverandører og underleverandører er af særlig interesse for plastvirksomheder, idet mange plastforarbejdende virksomheder selv er underleverandører. De generelle erfaringer fra Miljøstyring II er nærmere omtalt i kapitel 4 (Erfaringer fra Miljøstyring I og II) ERFA-møder i Miljøstyring II Under Miljøstyring II blev der gennemført 6 ERFA-møder, med følgende indhold: ERFA-møde 1: Miljøprogrammer og prioritering (svarende til Miljøstyring I) 17

18 ERFA-møde 2: Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer (svarende til Miljøstyring I) ERFA-møde 3: Miljøhåndbog og dokumentstyring (svarende til Miljøstyring I) ERFA-møde 4: Miljøkommunikation og miljøredegørelse På dette ERFA-møde blev der først givet en generel introduktion, hvorefter virksomhederne diskuterede deres egne erfaringer med intern og ekstern miljøkommunikation. I forbindelse med den eksterne kommunikation blev der lagt vægt på at diskutere kommunikationsværdien af det grønne regnskab samt af miljøredegørelser. ERFA-møde 5: Miljøorienteret produktudvikling Virksomhederne havde ønsket at få en introduktion til miljøorienteret produktudvikling for at sikre, at miljøstyringssystemet blev opbygget således at miljøhensyn kunne integreres i produktudviklingsprocessen. På ERFA-mødet blev der desuden lagt vægt på at informere og diskutere, hvad der ligger bag livscyklustankegangen, og virksomhederne fik gennemgået flere værktøjer, som de kunne bruge til det praktiske arbejde med miljøorienteret produktudvikling. Desuden blev UMIP metoden gennemgået. ERFA-møde 6: Miljørevision og miljøcertificering Udover en generel gennemgang og diskussion af forberedelserne til at foretage en miljørevision blev der på dette møde lagt vægt på at diskutere, hvad der kræves i forbindelse med en miljøcertificering, og hvordan en ekstern miljøaudit forløber. Desuden blev forskellene imellem ISO og EMAS gennemgået. 3.4 Økonomi og Formidling Projektet Miljøstyring i plastindustrien - økonomi og formidling havde to formål. Dels at samle erfaringerne fra både Miljøstyring I og II og præsentere dem i en ERFA-håndbog for indførelse af miljøledelse i plastindustrien og dels at undersøge de økonomiske konsekvenser ved indførelse af et certificeret miljøledelsessystem i plastforarbejdende virksomheder Plastindustriens ERFA-håndbog ERFA-håndbogen er udarbejdet, så den kan fungere som vejledning til plastforarbejdende virksomheder, der planlægger at indføre miljøledelse. Håndbogen indeholder en kort beskrivelse af EMAS, EMAS II og ISO serien, en generel vejledning i opbygning og indførelse af miljøstyring og konkrete eksempler fra deltagervirksomhederne i Miljøstyring I og II, i form af f.eks. procedurer og instruktioner. Eksemplerne kan bruges som inspiration for virksomheder, der er ved at opbygge et miljøstyringssystem. Eksemplerne kan dog ikke kopieres direkte, da en af forudsætningerne for at opnå et certificerbart miljøledelsessystem er, at systemet er tilpasset den enkelte virksomhed. I ERFA-håndbogen indgår desuden en kortlægningsvejledning, som samler op på de praktiske erfaringer, som er fremkommet under projektforløbene i Miljøstyring I og II. Formålet med vejledningen er at vejlede de plastforarbejdende virksomheder, der skal gennemføre en indledende miljøgennemgang på deres virksomheder. Vejledningen er opbygget således, at kravene i både EMAS og i ISO opfyldes. 18

19 ERFA-håndbogen Miljøledelse i Plastindustrien kan ses på og downloades fra Plastindustriens hjemmeside på adressen: Økonomi og miljøledelse Formålet med analysen var at undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser det havde haft for de miljøcertificerede plastforarbejdende virksomheder i forbindelse med indførelsen af et certificeret miljøledelsessystem. Undersøgelsen omfattede 8 plastforarbejdende virksomheder, som deltog i Miljøstyring I eller II. Det blev besluttet, at analysen kun skulle baseres på udtalelser blandt de virksomheder, der efterfølgende var blevet miljøcertificerede, idet de måtte forventes at have lagt særlig mange ressourcer i opbygningen og certificeringen af deres miljøstyringssystem. Undersøgelsen blev foretaget som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet var opdelt i 9 hovedspørgsmål, som repræsenterede hver sit område. Mulighederne for at afkrydse i spørgeskemaet var: ja, nej eller ved ikke og derudover var der mulighed for at komme med uddybende kommentarer. De 9 hovedspørgsmål var: 1. Har indførelse af miljøledelse betydet konkrete miljøforbedringer? 2. Har indførelse af miljøledelse øget medarbejdernes engagement i virksomheden? 3. Har miljøledelsessystemet haft betydning for indkøb af maskiner og udstyr? 4. Har miljøledelsessystemet givet konkurrencemæssige fordele? 5. Har miljøledelsessystemet medvirket til forbedret indtjening? 6. Er der indført andre metoder i produktionen pga. miljøledelsessystemet? 7. Benyttes der nye materialer i produktionen efter miljøledelsessystemets etablering? 8. Er der en bedre kontakt til myndighederne efter miljøledelsessystemet er indført? 9. Har miljøledelsessystemet givet andre fordele? Udover spørgeskemaet blev der foretaget et interview med den enkelte virksomhed. Til dette formål blev der udformet nogle supplerende standardspørgsmål, som er vedlagt denne rapport i Bilag A. Spørgeskemaet blev sendt til de 8 virksomheder, som blev bedt om at forberede sig på at svare på spørgeskemaerne. Derefter blev der gennemført interviews med virksomhedernes ledelse, hvor spørgeskemaerne blev gennemgået. De første 3 interviews blev gennemført ved personligt fremmøde på virksomhederne for at få et bedre indtryk af, hvordan spørgsmålene blev opfattet, og hvordan interviewet ville forløbe. De efterfølgende interviews blev gennemført per telefon. Resultatet af undersøgelsen er nærmere beskrevet i kapitel 5 (Resultat af undersøgelsen om økonomi og miljøledelse) 3.5 Formidling af projekternes resultater Projekternes resultater er blevet formidlet bredt ud til plastindustrien via adskillige kanaler. Først og fremmest har projekterne opnået en god spredningseffekt via de 31 deltagende virksomheder og deres medarbejdere. Således har i alt ca medarbejdere været involveret i indførelse af miljøledelse på deres virksomheder, 19

20 og en stor del af disse medarbejdere har modtaget undervisning i større eller mindre omfang om miljø og miljøledelse mv. Desuden er erfaringerne fra Miljøstyring I og II blevet spredt ud til branchen via den udarbejdede ERFA-håndbog, som benyttes flittigt af medlemsvirksomhederne. Derudover er projektresultaterne blevet formidlet via: 2 afholdte temadage i begyndelsen af 2001 med deltagelse fra ca. 30 plastforarbejdende virksomheder. PD s hjemmeside, hvorfra ERFA-håndbogen direkte kan downloades. Artikler til Miljøstyrelsen og Plast Panorama. Netværksdannelse blandt medarbejderne på de deltagende virksomheder. Adskillige informationsskrivelser fra Plastindustrien i Danmark til medlemmerne om projekterne og projektresultaterne. Det vurderes, at der er opnået en optimal spredning af projekternes resultater til hele den plastforarbejdende branche. 20

21 4 Erfaringer fra Miljøstyring I og II I dette kapitel gennemgås de generelle erfaringer, som er blevet gjort under projektforløbet i Miljøstyring I og II. For indvundne erfaringer af mere teknisk/praktisk karakter henvises til Plastindustriens ERFA-håndbog om miljøledelse i plastindustrien. Disse erfaringer har været udgangspunktet for udarbejdelsen af ERFA-håndbogen. 4.1 Den indledende miljøgennemgang Ved den indledende miljøgennemgang bør plastforarbejdende virksomheder være særligt opmærksomme på følgende forhold, som er beskrevet nærmere i ERFAhåndbogen: Udledning til luft Mange plastforarbejdende virksomheder har kun få udledninger til luft. Sprøjtestøbning og ekstrudering af plast giver normalt ikke anledning til emissioner, der betyder, at det er nødvendigt at iværksætte emissionsbegrænsende foranstaltninger. Andre processer eller hjælpefunktioner kan dog have betydning i denne henseende. Affald Alle plastforarbejdende virksomheder bør se grundigt på deres affaldsdannelse. Erfaringerne viser, at der ofte er et stort potentiale for besparelser i forbindelse med affald fra plastvirksomheder, enten i form af at undgå affaldsdannelse, at sortere det forekommende affald bedre og/eller at undersøge mulighederne for materialegenvinding af affaldet. Råvarer En kortlægning af råvarer og hjælpestoffer, der indgår i produktionen og produkterne kan danne et godt udgangspunkt for at klarlægge, om der skulle være problematiske kemiske stoffer, som virksomheden om muligt bør begrænse eller helt undgå. Generelt kan der være tale om et større udviklingsarbejde, hvis virksomheden sigter mod en egentlig substitution af evt. hjælpestoffer eller råvarer, og i så tilfælde vil det typisk være nødvendigt at arbejde tæt sammen med virksomhedens leverandører. Energiforbrug For de fleste plastforarbejdende virksomheder udgør energiforbruget den potentielt største miljøbelastning. De fleste virksomheder bør derfor kortlægge deres energiforbrug og vil sandsynligvis med fordel kunne iværksætte miljøprogrammer indenfor energiområdet. Inspiration hertil kan fås i vejledningen i energiledelse DS/INF 136:2001 fra Dansk Standard, som gennemgår kravene i standarden DS 2403:2001 Energiledelse - Kravbeskrivelse. Miljøgodkendelse Oplysningerne i den indledende miljøgennemgang hænger tæt sammen med mange af de oplysninger, der skal indgå i en ansøgning om miljøgodkendelse, hvis virksomheden i øvrigt er klassificeret som listevirksomhed. Det betyder, at den indledende miljøgennemgang kan bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af 21

22 ansøgning om miljøgodkendelse eller omvendt, for de virksomheder som allerede har en miljøgodkendelse, kan miljøgodkendelsen danne udgangspunkt for den indledende miljøgennemgang. 4.2 Miljøpolitik, miljømål og miljøprogrammer Ved udformningen af virksomhedens miljøpolitik skal man være opmærksom på, i hvor stor udstrækning man formelt forpligter sig til at følge de politikker og/eller kutymeregler, der er vedtaget på brancheniveau. Hvis man i sin miljøpolitik f.eks. skriver, at den skal være i overensstemmelse med branchens miljøpolitik, vil nogle auditører fortolke dette således, at virksomhedens miljøpolitik skal indeholde alle de elementer, der indgår i branchens miljøpolitik. Dette kan for mange virksomheder være uhensigtsmæssigt, idet branchens generelle miljøpolitik ofte vil dække langt bredere end den enkelte virksomhed har behov for. Man kan komme uden om dette problem ved at anvende en knapt så forpligtende vending som f.eks. virksomhedens miljøpolitik må ikke være i modstrid med branchens miljøpolitik. Erfaringen har vist, at det kan være svært at skelne mellem mål og målsætning. Under de gennemførte certificeringer i projektforløbet har det således vist sig, at miljømålene oftest fortolkes som konkrete mål, der skal være målbare og helst talbestemte, og som der skal sigtes efter indenfor opstillede tidsterminer. Hvor det er muligt, skal målene kvantificeres i forhold til miljøpolitikken og den indledende miljøgennemgang. For hver væsentlig miljøpåvirkning skal der være et tilsvarende langsigtet mål. Miljøpolitik og miljømål hænger tæt sammen, og virksomheden bør således checke, at der rent faktisk er en sammenhæng imellem de enkelte dele i politikken og målene. Det er ligeledes vigtigt, at der er sammenhæng mellem prioritering af miljøprogrammer og den overordnede miljøpolitik, som først bør udarbejdes efter, at miljøprogrammerne er udarbejdet og prioriteret. Erfaringerne har vist, at i nogle tilfælde fokuserede de målsætninger, som virksomhederne oprindeligt havde formuleret, ikke på områder, som miljøpolitikken omhandlede. Dette kan der rettes op på ved at tilpasse de enkelte dele til hinanden under udarbejdelsen. Nogle virksomheder valgte at udarbejde få miljøprogrammer, andre benyttede miljøprogrammerne til at igangsætte en række miljøforbedrende aktiviteter. En enkelt virksomhed udarbejdede omkring 120 miljøprogrammer. 4.3 Prioritering af miljøforhold Den prioritering, som virksomhederne foretager, bør være virksomhedsspecifik, helt afhængig af den pågældende virksomheds forhold. Erfaringen har dog vist, at der er et sammenfald med hensyn til, hvilke områder virksomheder inderfor samme delbranche prioriterer højest. I virksomheder, der overfladebehandler, sintrer, presser eller støber plastprodukter, vil det ofte være mest hensigtsmæssigt at koncentrere sig om materialeforbruget, udnyttelsen af materialer og råvarer samt på affaldsdannelsen. 22

23 I ekstruderings- og sprøjtestøbevirksomheder er det ofte energiforbruget og affaldsdannelsen, der udgør den største potentielle miljøbelastning. De fleste virksomheder inden for ekstrudering og sprøjtestøbning vil derfor ofte prioritere disse to områder højt. 4.4 Planlægning og implementering Det er vigtigt at sørge for en god implementering af miljøledelsen fra starten af, og at der er en generel forståelse for opgaven i virksomheden. Der er mange gode redskaber i miljøledelse, men bliver det ikke implementeret rigtigt fra starten af kan det være svært at rette op senere i forløbet. Det er således vigtigt, at virksomheden giver sig god tid til at gennemtænke og planlægge implementeringsforløbet, inden det praktiske arbejde igangsættes. Samtidigt er det vigtigt ikke blot at fokusere på det praktiske arbejde, men også at fokusere på holdninger i virksomheden og blandt medarbejderne til miljø og miljøledelse. Dette kendes fra alle styringssystemer. Hvis man ikke får etableret de rigtige holdninger, så kan det være meget svært om ikke umuligt at opnå de mulige fordele, der kan være ved miljøledelse. En måde at bearbejde virksomheden og medarbejdernes holdninger på er fortløbende at informere og fokusere på miljøpolitikken og de mål, der skal nås. 4.5 Medarbejderindragelse og miljøundervisning Samfundsudviklingen i tiden fra Miljøstyring I til Miljøstyring II medførte et ønske i virksomhederne om større fokus på medarbejderinddragelse i processen ved indførelse af miljøledelse. Derfor blev der i Miljøstyring II lagt mere vægt på implementerings- og undervisningsdelen ved individuelle arrangementer på virksomhederne, hvor der har været arrangeret undervisning for medarbejderne, samt ved udvikling af informationsmateriale til medarbejderne. På alle virksomheder har man naturligvis inddraget medarbejderne i arbejdet med miljøstyring. Ofte er arbejdet blevet organiseret i arbejdsgrupper eller arbejdet er blevet lagt i regi af sikkerhedsudvalget eller samarbejdsudvalget. På nogle virksomheder har man desuden valgt f.eks. at lade medarbejderne selv udarbejde instruktioner. Generelt må det konstateres, at medarbejdernes inddragelse i miljøstyringsarbejdet er helt afgørende for, hvorvidt et miljøstyringssystem kommer til at fungere eller ej. Flere virksomheder har haft stor glæde af, at virksomhedernes egne medarbejdere med kendskab til kvalitetsstyring har medvirket i hele arbejdet med udarbejdelse af virksomhedens miljøstyringssystem. Det kan derfor anbefales, at virksomheder, der har medarbejdere med erfaring fra ISO 9000, inddrager disse i opbygningen af virksomhedens miljøstyringssystem. 4.6 Ledelsens evaluering Forslag til miljøforbedringer kan man tilrettelægge på den måde, at virksomhedens ledelse prøver at samordne forslagene én gang om året i forbindelse med årets sidste kvalitets- og miljømøde, hvor ledelsen kan opstille målsætninger for de kommende år. På lignede vis kan det første kvalitets- og miljømøde om året 23

24 gennemførtes som et evalueringsmøde, hvor ledelsen evaluerer på sidste års mål og på baggrund heraf justerer på det indeværende års mål. Ledelsens evaluering kan gennemføres i en meget åben proces, som foregår i forbindelse med de tilbagevendende audits. Ledelsen kan således med fordel involvere hele organisationen i evalueringen, hvilket er en god måde at skabe en fælles forståelse og respekt omkring miljøstyringssystemet i virksomheden. 4.7 Intern og ekstern kommunikation Det er vigtig at sikre den rette interne og eksterne kommunikation i miljøstyringssystemet. Den interne kommunikation kan sikres ved periodiske informations og/eller arbejdsmøder samt f.eks. ved at inddrage hele organisationen i ledelsens evaluering. Det kan anbefales, at de medarbejdere, der er ansvarlige for besvarelse af henvendelser, både interne såvel som eksterne, opretter et arkiv, hvor samtlige henvendelser organiseres og gemmes. For de enkelte henvendelser bør det anføres, hvad henvendelserne drejer sig om, hvad der er svaret og hvornår og hvordan svaret er givet/blevet afsendt mv. 4.8 Certificering af miljø- og kvalitetsstyring Såfremt virksomheden i forvejen har et certificeret kvalitetsstyringssystem, kan det stærkt anbefales, at virksomheden anvender samme certificeringsbureau til sit miljøstyringssystem som til sit kvalitetsstyringssystem. Dette indebærer den fordel, at certificeringsbureauet kender virksomheden og derfor ikke skal anvende tid på at sætte sig ind i alle virksomhedens forhold på ny. 4.9 Tidsforbrug Erfaringerne fra projektplanlægningen er bl.a. at der anvendes mere tid til indførelse af miljøledelse, end man umiddelbart have forventet. Dette gælder både i arbejdstimer og periodens længde. Der er få plastforarbejdende virksomheder, som har kunnet indføre og få certificeret sit miljøledelsessystem i løbet af et år. Erfaringen er snarere, at det tager mellem 1,5 og 3 år. Den tid, der har skullet anvendes på virksomhederne i forbindelse med arbejdet, har, selv om virksomhederne var forberedt på et stort tidsforbrug, ofte været et problem. Generelt har virksomhederne undervurderet omfanget af arbejdet og hermed tidsforbruget. En del virksomheder har endvidere haft vanskeligt ved at indpasse miljøstyringsarbejdet i det daglige arbejde. En del virksomheder har løst problemet ved at købe ekstra ekstern konsulenthjælp, hvilken i noget omfang har afhjulpet de tidsmæssige problemer. Der er dog en række opgaver, som kun virksomhedens egne medarbejdere selv kan udføre Økonomi M.h.t. omkostninger vedr. indførelse af miljøledelse er det svært at sige noget om de præcise udgifter. Omkostningerne afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet. 24

25 Erfaringerne har vist, at udgifterne internt vil ligge på mellem ¼ til ½ mandeår og eksternt til konsulent mellem kr., afhængig af virksomhedens størrelse og egenindsats. Dertil kommer udgifter til certificering, som ligger fra kr. og op til kr. (ved meget store virksomheder med over 250 ansatte et endnu større beløb). Herudover kan der være udgifter til tekniske forbedringer af forskellige slags, som det også fremgår af kapitel 5. Efter implementering reduceres arbejdsmængden til løbende vedligehold, som er mere overkommeligt. Udgifterne hertil afhænger meget af, om virksomheden har andre ledelsessystemer så som kvalitetsstyring og igen af virksomhedens størrelse og kompleksitet. Der er ligeledes mindre certificeringsudgifter ( kr.) til årlige inspektioner. 25

26 5 Resultater af undersøgelsen om økonomi og miljøledelse I dette kapitel gennemgås resultaterne af spørgeskema undersøgelsen vedrørende de økonomiske konsekvenser ved indførelse af miljøledelse i plastforarbejdende virksomheder. Indledningsvist bør det påpeges, at undersøgelsen er baseret på oplysninger fra blot 8 virksomheder. Datamaterialet kan derfor ikke siges at være statistisk repræsentativt. 5.1 Resultatet af spørgeskema undersøgelsen I nedenstående skema ses virksomhedernes svar opstillet skematisk. Spørgsmål Ja Nej Ved ikke 1. Har indførelsen af miljøledelse betydet konkrete 8 miljøforbedringer? 2. Har indførelse af miljøledelse øget medarbejdernes engagement i 6 2 virksomheden? 3. Har miljøledelsessystemet haft betydning for indkøb af maskiner Har miljøledelsessystemet givet konkurrencemæssige fordele? Har miljøledelsessystemet medvirket til forbedret indtjening? Er der indført andre metoder i produktionen p.g.a. miljøledelses Benyttes der nye materialer i produktionen efter miljøledelsessy Er der en bedre kontakt til myndighederne efter miljøledelsessy Har miljøledelsessystemet givet andre fordele? 7 1 I alt For mange af spørgsmålene er der er stor spredning på svarene. Således er mange af svarene fra de udspurgte virksomheder direkte modsatrettede, jf. tabellen. Svarene bør derfor snarere vurderes som enkeltudtalelser end som udtalelser, der er gældende for plastforarbejdende virksomheder generelt. Alle de udspurgte virksomheder er dog enige om, at indførelsen af miljøledelse har medført konkrete miljøforbedringer og også andre fordele på virksomhederne. Alt i alt viser undersøgelsen, at det formentlig er meget individuelt, hvorvidt de miljøcertificerede virksomheder har opnået økonomiske fordele ved at indføre miljøledelse. 5.2 Uddybende kommentarer til de enkelte spørgsmål Undersøgelsen viser, at indførelsen af et certificeret miljøstyringssystem har medført en række forskellige effekter Konkrete miljøforbedringer Alle interviewede virksomheder siger ja til, at indførelse af miljøledelse har betydet konkrete miljøforbedringer. Fra besvarelserne kan udledes at: 26

27 Forbruget af råvarer og kemikalier er generelt reduceret, f.eks. forbruget af diverse opløsningsmidler. De mest kritiske opløsningsmidler er blevet udfaset. Energiforbruget er samlet blevet reduceret med mere end 2 mill. kwh årligt, bl.a. ved indførelse af grundvandskøling. Før kendte man kun hovedtallene og mange maskiner var tændt hele døgnet. Efter at forbruget er blevet splittet op på de enkelte produktionsprocesser er der bedre mulighed for at reducere forbruget. Rutinerne er ændrede, og det har kunnet måles i en nedgang i energiforbruget. Som en følge af det reducerede energiforbrug er udledningerne af CO 2 reduceret med over 1000 tons årligt. Vandforbruget er reduceret. Der er skåret ned på forbruget af kommunalt drikkevand og af rengøringsvand. Indførelsen af grundvandskøling har reduceret vandforbruget væsentligt. Spildevandsudledningerne er mindsket. En af virksomhederne har bygget eget rensningsanlæg, en anden har stoppet udledningen af kølevand til fjorden. Affaldssorteringen er forbedret. Der sorteres nu i flere fraktioner. Genbruget er forøget og spildprocenten er nedsat. Nogle af fraktionerne fås der nu penge for, i stedet for at betale for at komme af med affaldet. En virksomhed beretter således at øget affaldssortering, har givet en årlig besparelse på ca kr. Der er generelt kommet større fokusering på det interne miljø. Der er således ingen tvivl om, at virksomhedernes deltagelse i projekterne Miljøstyring I og II har medført konkrete miljøforbedringer på virksomhederne. Flere virksomheder uddyber svaret med, at man nu fokuserer bredere på miljøet Medarbejdernes engagement Seks af de 8 interviewede virksomheder siger ja til at miljøledelse har betydet et større engagement blandt medarbejderne. Det har påvirket udskiftningen blandt medarbejderne, som nu bliver længere på virksomhederne. Flere virksomheder siger, at indførelse af et miljøledelsessystem absolut er en fordel internt. Der er sket en uddelegering af ansvaret, hvilket har medført at medarbejderne er blevet mere bevidste om miljø. Dette gælder f.eks. affaldshåndtering/-sortering og omgangen med opløsningsmidler Indkøb af maskiner og udstyr Halvdelen af virksomhederne siger ja til, at miljøledelse har haft betydning for indkøbet af maskiner og udstyr. Flere nævner, at der foreligger procedurer for indkøb og leverandørvurdering. De bliver altid fulgt, og miljø og energi er en del af disse procedurer. Det nævnes endvidere, at man ikke mere køber hyldevarer, men mere ser på om de indkøbte maskiner kan udvikles og udbygges Konkurrencemæssige fordele En tredjedel af virksomhederne mener, at indførelse af miljøledelse har givet dem konkurrencefordele. De fleste er dog forsigtige med at svare entydigt ja, idet de påpeger, at det er vanskeligt at vurdere, om kunderne ville være gået andre steder 27

28 hen, hvis man ikke havde indført miljøledelse. Det er generelt meget forsigtige svar, der gives på dette spørgsmål. Der er ingen virksomhed, der konkret kan henvise til, at man har fået en ordre som følge af indførelsen af et miljøledelsessystem. Ikke mange kunder efterspørger et miljøledelsessystem, selvom mange kunder spørger til miljø eller viser, at de interesser sig for miljø. Forespørgsler fra kunder i form af spørgeskemaer er dog nemmere at besvare, hvis man har et certificeret miljøledelsessystem. Andre virksomheder har svaret, at de ikke har haft konkurrencefordele af at indføre et miljøledelsessystem. De har nu beviset på deres brevpapir og har gjort kunderne opmærksom på det, men har overhovedet ikke fået nogen reaktion. Som ledelsessystem, er det endnu ikke efterspurgt af deres kunder, men flere tror dog selv på, det vil give dem en fordel på længere sigt Forbedret indtjening Næsten alle virksomheder melder ud, at miljøledelse ikke har givet en øget indtjening. Tværtimod peger flere på, at udgifterne ved indførelse og vedligehold af et miljøledelsessystem og årlige auditeringer langt overstiger indtægtssiden. Nogle af virksomhederne har dog haft pæne besparelser på udgiftssiden, men direkte tjent penge på det - det er der kun én virksomhed, der kan dokumentere. Generelt har man ikke kunne hæve priserne, fordi man er blevet miljøcertificeret, men miljøledelsessystemet kan forøge indtjeningen i kraft af besparelser. På den positive side har indførelse af miljøledelse haft betydning for det image virksomheden ønsker som en miljøvenlig virksomhed med et godt arbejdsklima, en god virksomhed at være på o.s.v. Det er en del af det samlede image, og hvis man begynder at pille elementer ud, så kan det godt være, man kan fjerne det første uden det kan mærkes. Det kan også være man kan fjerne det næste uden det kan mærkes, men lige pludseligt så krakelerer det Andre metoder i produktionen Et flertal af virksomhederne har ikke ændret på produktionsmetoderne. Andre nævner, at de har ændret vaner og rutiner. Der er flere steder indført hjælpeudstyr for at lette arbejdet, der er udskiftet kompressorer og ændret på kølemetoder. Miljøledelse har afsløret og frembragt nye oplysninger og man passer mere på at overholde de interne regler Nye materialer i produktionen Et flertal af virksomhederne har ikke ændret på hvilke typer materialer, der anvendes i produktionen. Det er overordnet miljølovgivningen, der regulerer materialeanvendelsen i produktionen. Det er den, der hele tiden skal fokuseres på og det gjorde virksomhederne også før indførelsen af et miljøstyringssystem Virksomhederne påpeger dog, at der løbende sker en udvikling af de eksisterende materialer og de bliver vurderet efter deres miljøpåvirkning. Andre understreger, at der er nogle materialer, der ikke er kommet i anvendelse, fordi man har haft fastlagte procedurer i forbindelse med miljøledelse på området omkring miljøpåvirkning. 28

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016

STRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016 STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:

SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger: SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Systemets baggrund og indhold

Systemets baggrund og indhold Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Opbygning og implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet De fleste danske virksomheder har mødt kravet

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Målrettede værktøjer - guide til miljøledelse i grafiske virksomheder

Målrettede værktøjer - guide til miljøledelse i grafiske virksomheder Miljøprojekt Nr. 550 2000 Målrettede værktøjer - guide til miljøledelse i grafiske virksomheder Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche Grafisk Arbejdsgiverforening Miljøafdeling Miljøstyrelsen

Læs mere

Ledelsessystemer Vejledning i opbygning af et integreret ledelsessystem

Ledelsessystemer Vejledning i opbygning af et integreret ledelsessystem Dansk standard DS 8001 1. udgave 2005-07-11 Ledelsessystemer Vejledning i opbygning af et integreret ledelsessystem Integrated management systems DS 8001 København DS projekt: M202624 ICS: 03.120.10; 13.020.10;

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning

Miljøstyring og transport. 1 Miljøstyring. v/ Thomas Løvholt, COWI. Indledning v/ Thomas Løvholt, COWI Indledning Vare- og godstransport bidrager væsentligt til transportsektorens samlede energiforbrug og miljøbelastning. Der arbejdes på mange fronter med at ændre transportstrukturen,

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

ISO Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed

ISO Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed ISO 45001 Styr på Arbejdsmiljøet på din virksomhed Hvem er med Topledelsen Mellemledere Medarbejdere Eksterne Kunder Leverandører Besøgerne Outsoucering Kontractors Gevinst Styr på Arbejdsmiljøet Mindre

Læs mere

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET

EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET EUROPÆSIK UNDERSØGELSE AF SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OG MILJØET Velkommen til den europæiske undersøgelse af små og mellemstore virksomheder og miljøet. Det tager 5-10 minutter at besvare spørgeskemaet.

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8

Udarbejdet den: 06. august 2012 Version: 4 Revideret den: Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Dokumentejer: Ole Steensberg Øgelund Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Systemstruktur... 4 Overordnet vision, målsætninger og politik for Vand og Affald... 5 Organisationsplan... 6 Ansvar og

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg

Natur og Miljøpolitik for Hornbæk Golfklub. Hornbæk Golfklub Det naturlige valg 0 for Det naturlige valg 1 1 FORMÅL Formålet med natur og miljøpolitikken er at fremme udvikling af egnskarakteristiske naturtyper på s arealer, samt at sikre en stor artsdiversitet inden for både flora

Læs mere

Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. 2. maj Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet

Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. 2. maj Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet Til ledelsen af kvalitetstyringssystemet for natur og miljøområdet. Svendborg Kommune Centrumpladsen 7, 2. 5700 Svendborg Tlf. 62 21 19 04 Fax. xxxxxxxx www.svendborg.dk 2. maj 2012 Analyserapport for

Læs mere

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Certificering ISO 14001:2015

Certificering ISO 14001:2015 Certificering ISO 14001:2015 Nr. Æ-1B, Rev. Dato: 29-8.2018 Sagsnummer: E-mail: Rekvirent: Adresse(r): Auditor Dato: 2017.0070.0006 co@sk-as.dk Søborg Køl A/S Brøndbytoften 13, 2605 Brøndby PBP 05-12-2018

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0402 Bilag 2 Offentligt MILJØstyrelsen Erhverv J.nr. MST-140-00019 Ref UR 22. august 2008 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN- LÆGNINGSUDVALGET Kommissionens

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI -Slå to fluer med ét smæk... Mange virksomheder arbejder med integreret miljø- og energiledelse, fordi det kan betale sig Her er et eksempel på, hvad 11 virksomheder har

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr.

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2015 Odder Kommune 2015 (Sag. nr Dok. nr. Værktøj til miljøvurdering af planer og programmer Odder Kommune 2007 (Sag. nr. 727-2009-72461 Dok. nr. 727-2009-687873, senest revideret 28.06.2010 af AMA) Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 1 til

Læs mere

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5 Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering

Læs mere

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. 1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune

Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune Baggrund På baggrund af møde fremsendes oplæg til forløb, der styrker udviklingen af og væksten i udvalgte fremstillingsvirksomheder i

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA

Miljøledelsessystem. Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA Miljøledelsessystem Bilag 1: Miljøledelsessystem for IDA 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for IDA forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt

Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret -2016. Indsatsområder A.

Læs mere

6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A

6 S E CG JENSEN EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI C A C A 6 S E CG JENSEN GRØNNE CASES EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Bilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden

Bilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden Bilag 2 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 2 Begrebsforklaring Tiltag og idéer er præsenteret i hovedtabellen og bilagstabellerne. Nogle af de begreber som er benyttet, kan det være nødvendigt

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller

Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Introduktion til fase 1 af program Nye grønne forretningsmodeller Deadline for ansøgning: 29. oktober 2013 kl.12:00 1. Hvad kan der søges om? Har du en idé til en ny grøn forretningsmodel? Og tror du,

Læs mere

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering Per Kjærgaard og Mikkel Hall NIRAS A/S Med assistance fra Karl Vogt Nielsen og Pernille Hagedorn-Rasmussen CASA Arbejdsrapport

Læs mere

Infoblad. IATF Automotive

Infoblad. IATF Automotive Side 1 af 5 IATF 16949 - Automotive Standarden IATF 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen i

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten Handlingsplan for Vestre Landsret 2013 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge

Læs mere

Handleplan for implementering af Affaldsplan

Handleplan for implementering af Affaldsplan Handleplan for implementering af Affaldsplan 2014-2018 25. september 2015 1. Affaldsplan 2014-2018 Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har godkendt Affaldsplan 2014-2024 den 30. marts 2015. Forinden vedtagelse

Læs mere

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

ISO Environmental

ISO Environmental ISO-14001 Environmental Management System Bedlinen: 7004 Chopin Q-500 Col.: 506 Gold indholdsfortegnelse ukontents Miljøpolitik 5 Beirholms Højtydende Tekstiler 7 3 Tablecloth: 6003 Stockholm Q-503 Col.:

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2

Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 1. december 2015 20:33 1 Program Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne og nye grupper Kl. 10.05

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Affald var i fokus på efterårets miljøseminar. Alle skal have et lokalt mål om affaldssortering i 2016

Affald var i fokus på efterårets miljøseminar. Alle skal have et lokalt mål om affaldssortering i 2016 Affald var i fokus på efterårets miljøseminar Vi er så klar! Bare kom med det nye affaldssystem, vi har ventet på det i årevis. Budskabet fra miljørepræsentanterne stod mejslet i granit eller i genanvendeligt

Læs mere

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning.

INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION. 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. INDKØBSSTRATEGI DISPOSITION 1. Overordnet formål. 2. Omfang og afgrænsning. 3. Indkøbspolitik. 3.1. Generelt. 3.2. e-handel. 3.3. Indkøbsaftaler. 3.4. Miljø. 3.5. Leverandørpolitik. 4. Information. 5.

Læs mere

Erritsø Idrætscenter, Miljømål

Erritsø Idrætscenter, Miljømål Erritsø Idrætscenter, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses

Læs mere

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab

Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Grønne regnskaber som strategisk virkemiddel ved udliciteret bustrafik af Henrik Larsen, strategisk planlægger, Hovedstadsområdets Trafikselskab Indledning I de senere år er anvendelsen af Grønne Regnskaber

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Screening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune

Screening af systemdokumentationen. 23. juni Thisted Kommune Screening af systemdokumentationen 23. juni 2009 Thisted Kommune Ansvarlig: Jan Støttrup Andersen Underskrift: Formål: Vurdering af overensstemmelse og implementering af systemet i forhold til Lov nr.

Læs mere