Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K Telefon Telefax sys@casa-analyse.

Transkript

1 NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K Telefon Telefax sys@casa-analyse.dk Hjemmeside:

2

3 Mens vi venter på de grønne indkøbere Leverandørerne er parate til miljøkrav fra de offentlige indkøbere - der er store forventninger til den grønne indkøbspolitik. Men indkøberne er ikke offensive nok med miljøkrav efter leverandørernes vurdering. Indkøberne bruger ikke deres indkøbspolitikker, og prisen spiller den alt dominerende rolle for indkøberne. Det viser en frisk undersøgelse af status for offentlig, grøn indkøbspolitik, som CASA og Indkøbs Service har gennemført i fællesskab. Undersøgelsen dokumenterer, at det nytter at stille miljøkrav. Meldingen fra leverandørerne er, at miljøkrav fra det offentlige har medvirket til, at grønne produkter er kommet på hylderne. Fingeren på pulsen Offentlige indkøbere skal stille miljøkrav. Det står i miljøbeskyttelsesloven. Lovgivningen er fulgt op af handlingsplaner fra Miljø- og Energiministeriet siden 1991 og en frivillig aftale med kommuner og amter fra Hver tiende krone i Danmark bruges af en offentlig indkøber. Det giver offentlige indkøbere en stor indflydelse på markedet, og tanken bag de grønne indkøb er at udnytte det offentliges efterspørgsel til at få mere miljøvenlige varer på markedet. Når miljøet bliver et konkurrenceparameter, ligesom pris og kvalitet, bliver det nødvendigt for leverandørerne at finde eller udvikle produkter, der også miljømæssigt set er konkurrencedygtige. De seneste par år er de nødvendige værktøjer kommet på plads i form af vejledninger, håndbøger, mærker, pjecer og Internetsider til indkøberne. Indkøbs Service og CASA har bidraget til en række af de centrale udviklings- og formidlingsaktiviteter, der har været omkring grønne indkøb. Et centralt værktøj på Internettet til indkøberne er blandt andet Grønt IndkøbsNet - -, som udvikles og vedligeholdes af Indkøbs Service og CASA. Værktøjet findes, men mange indkøbere føler stadig behov for mere viden (CASA, 2000). Der er sendt tykke mapper med information ud til indkøberne - men alligevel er kendskabet til værktøjerne forbløffende lavt. Efter en indsats på 10 år er det på tide at stille spørgsmålet, om det nytter at stille miljøkrav. Har leverandørerne følt et pres fra det offentlige efter miljøvenlige produkter? Har presset givet nye varer på hylderne? Effekten fra en grøn indkøbspolitik skal mærkes hos leverandøren - ellers kan det være lige meget med grønne indkøb og fine politikker i det offentlige. CASA og Indkøbs Service har sat fingeren på pulsen blandt leverandørerne 1

4 for at få den første status for offentlige, grønne indkøb i år I dette notat gennemgås resultaterne af undersøgelsen, og det skal understeges, at synspunkter og vurderinger i notatet alene stammer fra CASA. 85 leverandører har i et spørgeskema fortalt, hvordan de oplever det grønne i den offentlige indkøbspolitik. Skemaet blev i januar 2001 sendt til samtlige 240 leverandører til Indkøbs Services rammekontrakter. Blandt de 85 leverandører er godt 2 ud af 3 i den grønne førertrøje med både miljømærker og/eller miljøstyring. Undersøgelsen viser holdningen blandt de mest opmærksomme og grønne leverandører - hvis samtlige leverandører til det offentlige blev spurgt, ville resultatet formentligt være mindre positivt for miljøet. De 85 leverandører repræsenterer tilsammen en omsætning til det offentlige over indkøbsservices rammekontrakter på mere end 400 mio. kroner i år Behov for offensiv brug af grønne indkøbspolitikker Undersøgelsen viser, at 69% af leverandørerne sjældent ser, eller aldrig har set, en grøn indkøbspolitik fra det offentlige. Formelt set er stort set alle statslige institutioner omfattet af en grøn indkøbspolitik siden Det forlangte et cirkulære fra Miljø- og Energiministeriet. Hvor ofte i år 2000 blev I præsenteret for en nedskreven, grøn indkøbspolitik af offentlige indkøbere?(svar pr. spørgsmål i %). Altid Ofte Ind imellem Sjældent Aldrig 2% 10% 19% 32% 37% Kilde: Egne tal fra CASA og Indkøbs Service "Fingeren på pulsen - grønne indkøb i år 2000". En indkøbspolitik skal være synlig og kendt, hvis den skal have en effekt. CASAs undersøgelser (2000; 1999) viser, at indkøbere der kender den grønne indkøbspolitik, stiller flere krav og kender flere redskaber. Indkøbspolitikker kvalificerer indkøberne. Indkøbspolitikken kunne også kvalificere leverandørerne, fordi en nedskrevet indkøbspolitik giver et tydeligt signal om, hvad indkøberne vil prioritere. En grøn indkøbspolitik skal være en spore til leverandørernes konkurrence på miljøparameteren. Men hvis leverandørerne ikke ser den grønne indkøbspolitik, nytter det ikke. Resultatet afspejler muligvis et ledelsesproblem i det offentlige, hvor der tilsyneladende laves grønne indkøbspolitikker for indkøbspolitikkernes egen skyld - eller af hensyn til kravene fra Miljø- og Energiministeriet. En grøn indkøbspolitik skal kendes af både indkøbere og leverandører. Effekten af de eksisterende indkøbspolitikker kan blive meget stærkere, hvis ledelserne i det offentlige tog opgaven alvorligt og fortalte både indkøbere og leverandører om politikken. Resultatet afspejler også, at der stadigvæk mangler indkøbspolitikker i man- 2

5 ge af landets kommuner. KL og Amtsrådsforeningen har aftalt med miljøog energiministeren, at der skal arbejdes for, at der laves grøn indkøbspolitik i flere kommuner og amter. Men der er lagt stor vægt på det frivillige. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at statens institutioner først for alvor lavede grønne indkøbspolitikker, da de blev pålagt det gennem et cirkulære. For få miljøkrav fra de offentlige indkøbere Hver fjerde leverandør (28%) blev ikke stillet over miljøkrav fra det offentlige i år CASA og Indkøbs Service har stillet 5 spørgsmål om, hvilke miljøkrav, de offentlige leverandører fik i år 2000, og 28% af leverandørerne svarede sjældent eller aldrig på alle typer miljøkrav. Det er dog ikke ensbetydende med, at de offentlige indkøbere er faldet i søvn. 56% af leverandørerne blev i år 2000 bedt om at svare på miljøspørgsmål ved udbud i år Hvilke miljøkrav fra det offentlige oplevede I som leverandører i år 2000 i forbindelse med salg af jeres produkter? (Svar pr. spørgsmål i %). Altid Ofte Ind imellem Sjældent Aldrig Hvor ofte tog de offentlige indkøbere miljøhensyn, når de købte ind hos jer i år 2000?... 4% 16% 23% 34% 24% Hvor ofte stillede de offentlige indkøbere skriftlige miljøspørgsmål ved udbud, som I gav tilbud på i år 2000?... 19% 20% 17% 20% 24% Hvor ofte i år 2000 stillede de offentlige indkøbere krav om miljømærker (fx Svanemærket eller EU-blomsten) eller energimærker på produkterne?... 6% 12% 20% 14% 48% Hvor ofte i år 2000 stillede de offentlige indkøbere spørgsmål til miljøforholdene i produktionen generelt (fx renere teknologi, energistyring)?... 5% 18% 25% 19% 33% Hvor ofte i år 2000 stillede de offentlige indkøbere spørgsmål til, om I har miljøstyring (fx ISO eller EMAS)?.. 8% 15% 20% 20% 37% Kilde: Egne tal fra CASA og Indkøbs Service "Fingeren på pulsen - grønne indkøb i år 2000" 3

6 Miljømærkning kan ikke bruges direkte af offentlige indkøbere Indkøbere er gode til indkøb - men de er ikke nødvendigvis miljøeksperter. Derfor er det afgørende, at der findes enkle og sammenlignelige mærkningsordninger som Svanen og EU-blomsten. Mærkerne fortæller i én information indkøberen, om et givet produkt hører til i den miljømæssigt set bedre ende. Det er dog kun 18% af leverandørerne, der har oplevet efterspørgslen på miljømærkede produkter fra indkøberne. Det har flere forklaringer: 1. Der er ingen mærker: Udviklingen af miljømærkekriterier går langsomt. Særligt den europæiske mærkningsordning er berygtet for at lade udviklingen af nye mærker drukne i bureaukrati og politiske slagsmål. 2. De eksisterende mærkerne bliver ikke brugt: Erhvervslivet i mange brancher er langsomme til at skaffe sig miljømærkelicenser. I nogle brancher - eksempelvis IT-branchen - er der direkte tale om boykot af ordningen. Det er vanskeligt for en medlemsforening at anbefale miljømærker, der pr. definition vil udelukke 2 ud af 3 medlemmer. 3. Mærkerne må ikke bruges af offentlige indkøbere: EUs udbudsdirektiver tager ikke højde for miljøkravene. Konkurrencestyrelsens og EU-Kommissionens egen fortolkning af mulighederne for at bruge miljømærker ved indkøb er vanskelige at forstå. En fortolkning kan være, at offentlige indkøbere, som den eneste forbrugergruppe, ikke må bruge miljømærkerne direkte. Eller med andre ord er de offentlige myndigheder, som de eneste, udelukket fra direkte at bruge et offentligt mærke. Miljøministeren har i årevis peget på det utilfredsstillende i dette overfor EU-Kommissionen - men foreløbigt har det ikke ændret tingenes tilstand. Direktiverne står foran en revision og EU-Kommissionen har i den forbindelse tænkt sig, at det skal være endnu vanskeligere at bruge miljømærker ved indkøb - her kan bæredygtig udvikling og indre marked ikke forenes. Den alvorlige miljøbelastning fra et produkt kan, afhængigt af produktet, findes flere steder på produktets vej fra vugge-til-grav. EUs udbudsregler dikterer, at indkøbskrav kun må vedrøre produktet. Produktionsprocessen og metoderne er underordnet. Det gør det vanskeligt for indkøberne at stille krav til brug af renere teknologier, energistyring og miljøstyring i produktionsfasen. EUs udbudsregler er således en alvorlig hæmsko for en fuld offentlig, grøn indkøbspolitik. Både EU-blomsten og EMAS er væsentlige miljøredskaber i det europæiske fællesskab. Men fællesskabets regler forhindrer offentlige 4

7 indkøberes direkte adgang til at bruge redskaberne. Det er uforståeligt, og det er demotiverende for både indkøbere, der vil stille krav og leverandører, der vil forbedre produkterne. Store og skuffede forventninger blandt leverandørerne Over halvdelen (56%) af indkøberne siger, at de offentlige indkøbere i år 2000 stillede skriftlige miljøspørgsmål - men kun 44% oplevede, at de offentlige indkøbere tog miljøhensyn, når de købte ind. Det peger på, at leverandørerne føler, at de svarer på mange spørgsmål om miljø- der alligevel ikke bliver brugt til noget. Leverandørernes forventninger til de grønne indkøbere bliver ikke indfriet. De skuffede forventninger er ærgerlige. En skuffet forventning betyder måske, at en ellers positiv leverandør lægger miljøarbejdet på hylden. Indkøberne kan gøre meget ved at fortælle om deres indkøbspolitik. Men måske har leverandørerne for store forventninger. En leverandør kommenterer således, at det er for ringe, at miljø kun vejer 5% i et udbud. Halvdelen af leverandørerne er enige i, at de offentlige indkøbere kun går efter prisen, og at miljøkravene aldrig får betydning. To ud af tre leverandører synes, at de offentlige indkøbere burde stille større krav til miljøforholdene. Indkøberne kan meget vel se anderledes på dette spørgsmål. For de fleste indkøbere betyder en grøn indkøbspolitik ikke, at man kritikløst kun vil købe grønt ind. Hvis indkøberne kun ville købe de allermest miljøvenlige produkter, ville det i mange tilfælde kunne blive både for dyre og for dårlige produkter. I mange grønne indkøbspolitikker tales om miljø på lige fod med eksempelvis pris, kvalitet og levering. Hvordan oplevede leverandørerne, at offentlige indkøbere vægtede kriterier for indkøb i år 2000? Indkøbernes kriterier Gennemsnitlig prioritering Pris... 1,31 Leveringsbetingelser... 1,84 Tryghed ved leverandøren... 1,85 Kvalitet... 1,86 Service... 1,88 Miljøforhold... 2,72 Arbejdsmiljø... 2,93 Leverandørerne kunne svare, at de oplevede en høj, middel, lav eller slet ikke prioritering. I kodningen blev svarene rangordnet, så 1 = høj og 4 =slet ikke. Dermed betyder en gennemsnitlig score på 1,32 for pris, at pris vægtes langt tungere end miljøforhold, der har én score på 2,70. Kilde: Egne tal fra CASA og Indkøbs Service "Fingeren på pulsen - grønne indkøb i år 2000". 5

8 De grønne indkøb har effekt Leverandørerne anerkender effekten af de grønne indkøb - de skriftlige krav fra indkøberne i udbudsfasen har haft effekt. Halvdelen af indkøberne er enige i, at miljøkrav har medvirket til, at produkterne er mere miljøvenlige. Undersøgelsen viser, at der er en statistisk betydende sammenhæng mellem indkøbskravene til det offentlige, og at produkterne er blevet mere miljøvenlige. Hvad er jeres holdning til følgende udsagn om de grønne indkøb i det offentlige? (Svar pr. spørgsmål i %) Svar Helt enig * ** *** Helt uenig Vi kan mærke, at det er lettere at sælge miljømærkede varer til det offentlige end varer, der ikke har miljømærker % 18% 23% 33% 16% De offentlige indkøbere går kun efter prisen. Miljøkravene får aldrig betydning... 17% 35% 30% 14% 4% De offentlige indkøbere burde stille større krav til miljøforholdene... 30% 32% 25% 8% 5% Miljøkravene fra det offentlige er relevante % 25% 32% 7% 4% Der er ikke stor forskel fra den ene offentlige indkøbere til den anden på de miljøkrav, de stiller til vores produkter... 21% 24% 28% 20% 7% Det er vores strategi i fremtiden at ændre vores sortiment og tilbyde flere miljøvenlige produkter... 44% 32% 14% 5% 5% Vi forventer, at det offentliges miljøkrav forstærkes i de kommende år. 48% 33% 17% 2% 0% Kvaliteten af de miljøvenlige produkter er ikke tilfredsstillende... 1% 11% 24% 26% 37% Miljøkrav fra det offentlige har medvirket til, at vores produkter er blevet mere miljøvenlige % 28% 22% 15% 13% Kilde: Egne tal fra CASA og Indkøbs Service "Fingeren på pulsen - grønne indkøb i år 2000". Selvom leverandørerne virker skuffede over det offentlige, grønne indkøb i 2000, er de parate til udfordringer i de kommende år. 80% af leverandørerne har en forventning om, at det offentliges indkøb forstærkes i de kommende år og 75% siger, at vil ændre deres sortiment og tilbyde flere miljøvenlige produkter i fremtiden. 6

9 Indkøberne har kortene på hånden - spiller de ud? Samlet peger undersøgelsen på, at indkøberne har næsten alle kort på hånden: - Det giver renere produkter, når der stilles miljøkrav. - Leverandørerne er parate og forventer krav. - Der er masser af muligheder for at stille skrappere krav. Med så gode kort på hånden burde det ikke være nødvendigt at melde pas. Kun et væsentligt kort mangler i indkøbernes favør: EUs indkøbsdirektiver kan gøre det besværligt at bruge oplagte arbejdsredskaber som miljømærkning og miljøstyring. Men spiller indkøberne deres kort rigtigt, er der stadig væk gode muligheder for at stille miljøkrav og give leverandørerne et godt incitament til at tilbyde renere produkter. Spørgsmålet er, om det offentlige udspil kommer, før leverandørerne har opgivet at vente? 7

10 Om CASA CASA har siden 1992 jævnligt samarbejdet med Miljøstyrelsen om Grønne Indkøb. Det gælder bl.a. håndbogen "Bedre miljø gennem indkøb", indkøbsvejledningen "Indkøbsvejledning om Handicaphjælpemidler" og pjecen "Indkøberens genveje til et bedre miljø". Sammen med Indkøbs Service har CASA udviklet Grønt IndkøbsNet ( på Internettet. Desuden har CASA gennemført en række udredninger og evalueringer om grønne indkøb. CASA har et løbende tilbud om efteruddannelse og kurser til de offentlige indkøbere. CASA er et uafhængigt og tværfagligt analysecenter med hovedområderne miljø, arbejdsmiljø, arbejdsmarked og sociale vilkår. CASA er en almennyttig forening, som blandt andet har til formål at medvirke til at skabe en større viden om sociale, økonomiske og politiske spørgsmål. CASA er et non-profit firma, hvor økonomien baseres på indtægter fra forskning og konsulentvirksomhed. Se mere på Om Indkøbs Service Indkøbs Service bygger bro mellem de offentlige indkøbere og deres leverandører. Ved at skabe reelle handelsfordele for begge parter er vi center for koordinering og kommunikation i et attraktivt samarbejde. Et samarbejde, som bygger på både konstruktiv dialog og frivillighed som grundlæggende elementer. Indkøbs Service ønsker at bidrage til en miljømæssigt, bæredygtig udvikling ved at gøre det let for offentlige indkøbere at foretager miljø- og energibevidste indkøb. Og ved indgåelse af nye rammekontakter er miljø- og energiforhold et centralt parameter. Med bidrag fra Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Energistyrelsen fastsætter Indkøbs Service de kriterier, som leverandører og produkter vurderes på. Leverandører skal levere den nødvendige dokumentation for, at de lever op til disse krav. Med dette kendskab til produkternes miljøforhold er det blandt andet Indkøbs Services mål at give hver enkelt varegruppe en miljøkarakter, som er udtryk for produkternes specifikke miljøbelastning. Derved gøres miljøaspektet målbart, og abonnenterne får et håndgribeligt redskab til miljøvurdering. 8