Det almene og velfærden

Transkript

1 Kanal 3B - august 2003 Kanal3B Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. / September 2006 Det almene og velfærden Den almene boligafdeling er en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Derfor er det afgørende, at afdelingerne hele tiden udvikler sig. Det danske boligmarked bliver stadig mere og mere opdelt både socialt, etnisk og økonomisk. Og udviklingen vil fortsætte, hvis vi ikke gør noget. Men en ny analyse støtter den erfaring, vi har i vores egne afdelinger, nemlig at det kan lade sig gøre at vende udviklingen i de belastede områder. Ca. halvdelen af de fraflyttede beboere ville rent faktisk overveje at blive boende i deres almene bolig, hvis der blev brugt resurser på at sikre mindre kriminalitet, vold og hærværk. Samme antal peger på bedre image som grund til at blive boende - og så ønskes flere danske beboere i afdelingerne. Det er Statens Byggeforskningsinstitut, der har undersøgt til- og fraflytning i Mjølnerparken, Gjellerup og Vollsmose i 2003 og Det koster Til gengæld koster det penge at vende det dårlige image. Det koster penge at Indhold Det almene og velfærden Et helt Danmark Nye BL-informerer Husdyr forbudt! DF vil slås for de almene beboere Nej til ulovlig graffiti Energi og miljø Folehaven skærmer af for støjen Vestergården II holdt jubilæum Beboerdemokratiet i fokus Ægte beboerdemokrat takkede af Dramatisk brand i Egeløvparken Urafstemning om TV i Toftegård Ole Rasmussen fyldte 60 år DHL løbet - Rum til alle!! Nyt om personalet Kalender være med til at få beboerne i arbejde. Det kræver penge at skabe større sundhed og større trivsel i afdelingerne. 3B har også søgt om at få del i den pulje på 600 mio. kr., som Landsbyggefonden som del af sidste års boligforlig fik lov til at bruge på forebyggende og sociale indsatser. Og som noget nyt har vi søgt midler til en fælles indsats i nogle af de mindre afdelinger, som er på vej ind i en negativ udvikling. Formålet er at oprette en form for udrykningshold, som afdelingerne kan trække på til boligsociale opgaver. Men Landsbyggefonden har modtaget ansøgninger for i alt 2,5 milliarder kr., så der er ikke penge til mere end ca. 25% af de projekter, der er søgt til. Almene udvikling vigtig Men den almene sektor skal udvikle sig. Den almene sektor og dermed den enkelte almene boligafdeling spiller nemlig en meget central rolle, når det handler om velfærdsudviklingen i Danmark. Ca. en femtedel af alle danskere bor i en almen bolig i en almen boligafdeling, så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan afdelingen udvikler sig. Folketinget Kommunerne Boligorganisation Afdelingen Boligselskabernes Landsforening I BL s nye målsætningsprogram, der blev vedtaget af repræsentantskabet i juni, spiller temaet Et helt Danmark en meget central rolle, og arbejdet for at modvirke opsplitningen i samfundet går igen og igen. Og det mål vil vi også i 3B-regi arbejde aktivt for. Velfærd på konferencen Et eksempel på det er Fælleskonferencen Her vil deltagerne i dagene november komme til at arbejde med temaet Boligorganisationen og velfærdssamfundet. Det hele starter fredag med, at Christine Feldthaus, der er kendt fra Kender du typen, giver et kærligt og sarkastisk portræt af danskerne og tendenserne i samfundet anno De to efterfølgende dage arbejdes så videre med tankerne om, hvordan afdelingen og boligerne skal udvikle sig, hvis de skal være attraktive for de kommende beboere. De boligsociale problemer, som afdelingerne i stigende grad oplever, vil også være i fokus, og her kunne man tage tråden op fra ansøgningen til Landsbyggefonden og overveje et tættere samarbejde mellem afdelingerne. Samarbejde om driften ville fx betyde, at man kunne bruge nogle af resurserne lidt anderledes. Og samarbejde om de boligsociale opgaver ville måske betyde, at små afdelinger så løftede opgaver, som de ellers ville være nødt til at lade ligge på grund af mangel på økonomi og frivillige hænder. Der er nok af emner at tage fat på og det vil vi gøre! Kig i postkassen invitationen til Fælleskonferencen er sikkert kommet! Hanne Bolvig, formand for 3B og for FB

2 BL og nyheder Kanal 3B - September 2006 BL og nyheder Et helt Danmark Et nyt målsætningsprogram fra BL rummer både elementer, der retter sig mod de store udfordringer og mål, og elementer, som retter sig mod mere konkrete forhold i hverdagen. boligers konkurrenceevne. Der skal ske en afbureaukratisering, og boligorganisationerne skal have større frihed. Og så skal der være større fleksibilitet omkring finansieringen. Målsætningsprogrammet er udgivet sammen med det sidste nummer af Boligen. Har du det ikke lige ved hånden, kan du gå ind på BL s hjemmeside og hente det som pdf. Under overskriften Et helt Danmark har BL vedtaget og publiceret nyt målsætningsprogram og handlingsplan, der skal gælde de næste fire år. Målsætningsprogrammet er som sædvanlig bygget op som temaer, hvor der for hvert tema er listet, hvad BL vil arbejde for og hvad boligorganisationerne og afdelingerne kan gøre. Der er i alt seks temaer, som BL vil arbejde for, nemlig 1. Et helt Danmark 2. Beboeren i centrum 3. Boliger af høj kvalitet og tryghed i boligområdet 4. Balanceret regional udvikling 5. Bæredygtige boligområder 6. God almen ledelse 1. Et helt Danmark Den stigende sociale opsplitning og ghettoisering af boligområder skal effektivt modvirkes, og sammenhængskraften i samfundet skal styrkes. Den almene sektor skal investere sine fondsmidler for at styrke udviklingen i boligområderne og forbedre de almene 2. Beboeren i centrum Det unikke danske beboerdemokrati skal udvikles, og den enkelte beboer skal have stor frihed til at bestemme udformning af boligen gennem råderet og i forbindelse med renoveringer samt forsøg med fx medejerboliger. 3. Boliger af høj kvalitet og tryghed i boligområdet BL vil udvikle socialt blandede boligområder med gensidig forståelse og respekt. Opsplitningen skal modvirkes og forebygges gennem indsatser for renovering, fritidsfaciliteter, målrettet beskæftigelsesindsats og bedre sammenhæng mellem skole og fritid. 4. Balanceret regional udvikling Antallet af ledige almene boliger uden for de store byområder skal nedbringes. Det skal ske ved at styrke konkurrenceevnen og de lokale boligmarkeder i tæt samarbejde med kommunerne. 5. Bæredygtige boligområder BL vil støtte en bæredygtig udvikling med besparelser på både energi og resurser samt udnytte økologiske tiltag. BL vil også være aktiv med at styrke bygherrerollen og fremme effektiviteten i byggeriet. 6. God almen ledelse BL vil udbrede praksis med god almen ledelse, så boligorganisationerne kan møde fremtidens udfordringer som moderne, åbne og veldrevne virksomheder. Også BL skal udvikles med særligt fokus på rollen som brancheorganisation. Nye BL-informerer siden sidst: Nr august 2006 Forvaltningskonference, endeligt program Nr august 2006 Målsætningsprogram for BL Nr juli 2006 Tegningsregler i almene andelsselskaber Nr juni 2006 BL s beretning og årsrapport 2005 Nr juni 2006 Byggeskadefondens Årsberetning 2006 Nr juni 2006 Bestyrelsesvederlag for lejemålsenheder i drift Nr juni 2006 Diverse nye lovforslag m.m. Nr juni 2006 Screening af virksomheder i henhold til den reviderede arbejdsmiljølov Nr juni 2006 Forvaltningskonference august 2006 Nr juni 2006 BL s arbejdsgiverrolle: Konsekvenser m.m. af vedtægtsændringerne på repræsentantskabsmødet 7. juni 2006 Du finder BL-informerer på BL s hjemmeside under udgivelser. 2 Kanal 3B udgives af Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Kronprinsessegade København K Telefon Fax Fax til kundeafdelingen Mail 3b@3b.dk Redaktion Bent Frederiksen, ansv. Hanne Bolvig Karoline Leistiko, Anette Hertz (DJ) Sendes til Alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i FB, KSB og H44, alle ansatte samt samarbejdspartnere Oplag eget tryk Næste nummer Oktober NB: Alle læsere er velkomne til at komme med indlæg. Deadline er 6. oktober 2006.

3 Nyt fra Fællesadministrationen 3B Husdyr forbudt! Af jurist Arne Donsbak Selv om husordenen forbyder hund eller kat, kan det være en langsommelig proces at gøre noget ved det, hvis forbuddet ikke respekteres. 3B får mange henvendelser om beboere, der holder enten hund eller kat, selv om husordenen klart forbyder det. Mange mener, at når en beboer på den måde klart overtræder husordenen, skal vedkommende siges op. Men så enkelt er det ikke helt. Uden forudgående behandling i Beboerklagenævnet er der ikke hjemmel i Lov om leje af almene boliger til at opsige eller ophæve et lejemål, hvor der holdes husdyr. Lejemålet kan kun ophæves med det samme, som der står i 81, stk 1 nr. 8 og 10: Når lejerens husdyr er til væsentlig gene for de pågældende personer på grund af støj, lugt, uhumskhed eller fare- eller frygtfremkaldelse eller når lejerens husdyrhold, uden at der er tale om de i nr. 8 nævnte tilfælde, er til gene for de pågældende personer. Skal være skriftlige meddelelser Det, der kan bære en sag om ulovligt husdyrhold igennem, er sikre skriftlige meddelelser om, hvor og hvornår husdyr er set. Og de skriftlige meddelelser skal helt naturligt være med, når en sag behandles i Beboerklagenævnet, hvor de beboere og ansatte, der klager, ofte vil skulle møde og bekræfte, hvad de har set. Hvis beviserne er i orden, vil Beboerklagenævnets retsfølge fx være at gøre lejemålet betinget af, at lejeren ikke holder husdyr. Eller måske giver Beboerklagenævnet beboeren en advarsel. Kan det bevises, at beboeren derefter overtræder Beboerklagenævnets retsfølge, kan boligorganisationen vælge at ophæve lejemålet, så beboeren skal flytte. Hvis beboeren så alligevel ikke flytter, skal sagen afgøres af Boligretten, hvor det er nødvendigt, at de, der klager, møder og afgiver forklaring som vidner. Vælger Beboerklagenævnet derimod, at der ikke kan fastsættes en retsfølge, kan 3B hvis beviserne kan bære indbringe Beboerklagenævnets afgørelse for Boligretten og forsøge at få retten til at træffe en anden afgørelse. KAB har udgivet en brochure med mange nyttige oplysninger om husdyrhold i almene boliger. Den kan blandt andet ses på BL s hjemmeside DF vil slås for de almene beboere Nej til ulovlig graffiti Pia Kærsggard siger til Beboerbladet, at hun og Dansk Folkeparti vil slås for de almene beboere i spørgsmålet om de årlige bidrag, staten henter i Landsbyggefonden. Sidste år blev der i forbindelse med finansloven hentet penge i Landsbyggefonden. Samtidig fik et tværministerielt udvalg til opgave at se på, om det fortsat skal ske i Udvalget arbejder netop nu på at gøre en række indstillinger færdige. De tre ærkeborgerlige partier, Pia Kærsgaard henviser til, er Venstre, Det konservative Folkeparti og det Radikale Venstre. Graffiti koster hvert år mange penge, og grov graffiti kan faktisk give op til 6 års fængsel. Men graffiti kan forebygges, og til det har Det Kriminalpræventive Råd udgivet en brochure med en masse gode råd. En svær opgave Pia Kærsgaard understreger, at det bliver en meget svær opgave. - Vi er jo nu alene tilbage i forligsgruppen til at forhandle med tre ærkeborgerlige partier, og hver gang vi over for regeringen kommer med et ønske, der koster penge, skal finansministeren have enderne til at hænge sammen. Det bliver spændende at se, om DF får reel indflydelse i det spørgsmål, men mindst lige så spændende at se, hvad det udvalg, der har arbejdet med det almenes regler, kommer frem til. Hæftet kan bestilles hos rådet på telefon eller hentes på deres hjemmeside 3

4 Nyt fra Fællesadministrationen 3B Energi og miljø Nyt og mere tidssvarende energisystem er på vej. 4 Ændring af ELO ordningen I forbindelse med den generelle energimærkning i EU er der i 2002 udarbejdet nyt direktiv 1 som lovmæssigt 2 træder i kraft 1. januar 2006 samt I denne lov er der nye retningslinjer som bl.a. nedlægger den eksisterende ELO ordning, som skal erstattes med en ordning, hvor man beregner bygningers energimæssige ydeevne med 5 års interval. Den nye lov gør udlejer - det vil sige 3B - pligtig til at udlevere gyldigt energimærke ved fraflytning/ indflytning. Mærket er det, der udføres på hele bygningen og med en side om det enkelte lejemål og varmeregnskab m.v. Driftsafdelingen vil i løbet af efteråret stille forslag om, hvordan den lovbefalede energimærkning kan udføres og regnskabsføres. I dag foregår energistyringen på den måde, at varmemesteren aflæser data for el, vand og varme og sender resultatet enten elektronisk eller via fax eller brev til driftsafdelingen i Kronprinsessegade. På baggrund af oplysningerne beregner driftsafdelingen så forbruget og taster data ind i energistyringssystemet Energisten. Endelig udskrives en månedsrapport, som sendes retur til varmemesteren, inspektøren og formanden for afdelingsbestyrelsen. Alt i alt er det en tidskrævende proces, og derfor er det nuværende energistyringssystem Energisten efter mange års tro tjeneste på vej til at blive skiftet ud. Stigende resurseudgifter til både el, vand og varme medfører også et behov for et velfungerende og fremtidssikret energisystem. Systemet skal kunne behandle de data, der tastes ind i forbindelse med miljøstyring herunder grønne regnskaber, energimærker og planer (som kendes fra Energi Ledelses Ordningen) og dermed være platform for en lang række nye rådgivnings- og serviceydelser, som alle boligafdelinger fremover kan rekvirere efter takstblad. Valget faldt på Agenda2100 Siden begyndelsen af 2006 har driftsafdelingen været i gang med at vurdere de nye og egnede energistyringssystemer, og valget er faldet på et system, som hedder Agenda2100 fra firmaet KeepFocus. Agenda2100 er et avanceret energiledelsessystem, som både kan give et overordnet overblik over forbruget i alle boligafdelinger i 3B og et detaljeret indblik i forbruget i de enkelte boligafdelinger. Samtidig er Agenda2100 det ideelle system til at samle og visualisere forbrugsdata efter forskellige typer af forbrug (el, vand og varme), tidsperioder, beliggenhed m.v. Data kan præsenteres som forbrugssøjler, nøgletal, tabeller eller som kurver. Varme kan beregnes graddageafhængigt, og systemet kan endda udskrive en bygnings energimærke. Desuden er det muligt at indtaste forsyningsselskabernes enhedspriser og bruge disse til at omregne det registrerede forbrug til kroner og ører. Men Agenda2100 kan registrere meget andet end energi, eksempelvis renovation med henblik på at kildesortere mere og bedre og dermed give driftsmæssige besparelser. Data via internettet Agenda2100 er webbaseret, og alle data overføres via internettet. Det har den store fordel, at så snart varmemesteren en gang om ugen har tastet data ind, kan driftsafdelingen straks gå i gang med at analysere dem - og dermed rådgive og servicere de enkelte afdelinger. 1 Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne. 2 Er i Danmark indskrevet som Lov nr. 585 af 24/06/2005. Grønne diplomer Grønt Diplom for boligorganisationer er en miljøordning, som dækker alle typer boligorganisationer og boligafdelinger. Ordningen vedrører kontordrift og administration samt drift og vedligeholdelse. Med grønt diplom får boligorganisationen/boligafdelingen bevis for, at den udfører en god indsats inden for miljøområdet via et diplom, der gælder 2 år, samt et flag. Diplomordningen kan i samarbejde med vores energistyringssystem være et værktøj, der kan hjælpe boligafdelinger med en rationel drift på fx vand, el, varme og affald. Resultaterne fra vores energi- og resurserapporter kan danne grundlag for det grønne regnskab, der skal synliggøre effekterne for diplomordningen. På den måde ligger grønt diplom i naturlig forlængelse af forvaltningsrevisionen for almene boliger. I 3B har 12 afdelinger Grønt Diplom, og en afdeling er på vej til at få det. BL administrerer ordningen, som du kan læse mere på Alle data kan også udskrives i boligafdelingen til brug i forbindelse med afdelings- eller budgetmøder. Der er også mulighed for, at fx formanden for afdelingsbestyrelsen kan se afdelingens forbrugsoversigt. Agenda2100 er ved at blive installeret og opdateret med data i Kronprinsessegade, og i løbet af efteråret vil inspektører, lokalinspektører og varmemestre samt afløsere blive uddannet i Agenda2100, så det nye system kan tages i brug den 1. januar Kontakt Energi og Miljø Henrik Olsen tlf mail hol@3b.dk Gitte Jacobsen tlf mail gja@3b.dk Karen Andreasen tlf mail kan@3b.dk

5 Nyt fra FB - Fagforeningernes Boligforening Folehaven skærmer af for støjen FB s afdeling Folehaven ligger, som navnet antyder, lige op til den stærkt trafikerede indfaldsvej. Og der er ingen tvivl om, at trafikstøjen er voldsom. Men nu bliver der gjort noget ved det. Sidste år gennemførte Københavns Kommune en undersøgelse af den oplevede støjgene fra vejtrafikken langs nogle af de store indfaldsveje, herunder Lyngbyvej og Vigerslevvej. Og flere og flere er ved at få nok: Halvdelen af de adspurgte er generet af støjen, selv om vinduerne er lukket og med åbne vinduer er 8 ud af 10 generet af trafikstøjen. Hver tredje overvejer ifølge undersøgelsen rent faktisk at flytte bopæl. Folehaven med i pilotprojekt Det er knap så slemt i Folehaven, der fornylig har fået nye støjdæmpende vinduer. Men det kan stadig blive bedre. Miljøkontrollen har derfor taget initiativ til at gennemføre et pilotprojekt med støjdæmpning i Folehaven, og der er for en gangs skyld også nogle penge at gøre godt med. Der er nemlig afsat 3,5 mio. kroner til formålet. Det er planen at sætte ind på to fronter, nemlig lydskodder på vinduer og lydmur i terræn. En prøve på lydskodder blev monteret i august måned. Skodden sidder foran vinduet med afstand ind til vinduet, så der stadig kan komme luft ind. Næste skridt er at gennemføre målinger, som helst skulle vise, at skodderne faktisk dæmper støjen. Lydmuren i terræn skal skærme af fra vejen og ind mod udearealerne, så man kan nyde Folehavens gode opholds- muligheder uden at blive voldsomt generet af støjen. Også de boliger, der ligger i læ af skærmen, vil opleve mindre støj. Vestergården II holdt jubilæum Vestergården II fyldte rundt den 12. august Nærmere bestemt 50 år. På Vestergårdens jubilæumsdag var der masser af aktiviteter for børnene som ringridning og tryllekunstner. Desværre silede regnen ned, men det stilnede af i løbet af dagen, og det endte med at blive en både hyggelig og festlig dag. Kl var scenen sat i det store telt med middag for 152 deltagere både beboere og specielt indbudte. En hyggepianist sørgede for stemningen. Og som det sig hører og bør, var der også taler. Dem stod formanden for afdelingsbestyrelsen Erwin Nielsen, formand for FB Hanne Bolvig, inspektør Steen Jørgensen og nogle beboere for. De kunne blandt andet fortælle, at 38 af de oprindelige beboere stadig bor i afdelingen. Det må siges at være flot. De sidste gæster havde først danset af kl. 1 om natten, så vi må håbe, de der ikke deltog i festen, alligevel fik lidt søvn. 5

6 Kanal 3B - September Nyt fra Boligselskabet KSB Beboerdemokratiet i fokus En meget stor del af den samlede almene boligmasse står over for store renoveringer, og her skal den demokratiske proces for alvor være i fokus. På initiativ af Fonden Real Dania og Landsbyggefonden er der dannet et netværk, som under navnet Almennet arbejder med at sikre fælles løsninger på holdbare og bæredygtige fremtidssikringer af den almene boligsektor. I KSB deltager Valby-afdelingen i et pilotprojekt, hvor man afprøver de værktøjer, Almennet udvikler. Det første synlige resultat af Almennets arbejde er på vej. Det er en vejledning til, hvordan en beboerdemokratisk proces kan tilrettelægges, så man sikrer beboernes indflydelse på og opbakning til renoveringsprojekterne. Bag vejledningen står en projektgruppe, som 3B har tre repræsentanter i. Gruppen består også af repræsentanter fra KAB, SBI og arkitekttegnestuen Nord. Senere kommer også et oplæg til, hvordan man kan gennemføre en fremtidsanalyse, der kommer vejledning til helhedsplaner, trinvis fornyelse og projektledelse. Fire faser fire milepæle Vejledningen til den beboerdemokratiske proces fra idé til et godkendt Skema-A opererer med fire faser og fire milepæle, som er opsamlingen på faseresultatet. Den første fase er logisk nok forberedelsen, som primært involverer styregruppen, der består af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen og projektlederen. Her fastlægges, hvordan hele forløbet skal være og hvordan man vil kommunikere med de involverede gennem alle fire faser. Det hele samles i en plan for processen. Når planen for processen er klar, skal man i gang med at få ideer til, hvad renoveringsprojektet kan omfatte. Det indebærer blandt andet, at man ser på de værdier, der er i afdelingen og hvilke visioner man har på afdelingens vegne. Arbejdsformen kan være workshop, spørgeskemaer, cafemøder og meget andet. Ideerne samles i et idekatalog. Nu skal projektet så udvikles og visionerne omsættes til et konkret projektforslag. Her kan man, som i Urbanplanens store projekt, lade arbejdsgrupper arbejde videre med at konkretisere ideerne. Blot skal man passe på, at man ikke møder sig træt, men prøve at finde en god balance, så der stadig er energi tilbage til arbejdet med selve renoveringsprojektet. Når projektforslaget er klar, skal det vurderes både teknisk og økonomisk. Måske skal det præciseres, og nogle af elementer skal måske alligevel ikke med. Fasen afsluttes med en egentlig projektbeskrivelse, der kan danne grundlag for afdelingsmødets beslutning. Når det er på plads, er tiden endelig kommet til at præsentere det endelige projekt for beboerne på det afgørende afdelingsmøde, hvor det bliver besluttet, om projektet skal gennemføres eller ej. Her er det ifølge vejledningen utroligt vigtigt, at man tydeligt forklarer, hvordan projektet er blevet til, hvordan det opfylder visionen - og ikke mindst fortæller, hvorfor noget er udgået. Masser af værktøjer til processen Almennet kommer i vejledningen med en lang række værktøjer og skabeloner som en hjælp til at sikre en god demokratisk proces. Når vejledningen er helt klar, vil interesserede kunne finde den på Almennets hjemmeside Og det er ikke bare projektlederen og byggeudvalget, der kan have glæde af værktøjerne. Der er også værktøjer, der kan bruges i det daglige arbejde for at sikre afdelingens udvikling. Ægte beboerdemokrat takkede af Rigtig mange lagde vejen forbi, da næstformand i KSB, Birgit Andreasen, holdt afskedsreception. 6 Beboere, kolleger, venner og familie var mødt talstærkt op for at sige tak for indsatsen til Birgit Andreasen. En tydelig rørt formand for KSB, Hanne Larsen, takkede for et givende og langt samarbejde. Og Birgit måtte da også lige knibe en enkelt tåre. Toni Matz fra Det Grønne Jobhus fortalte derefter små anekdoter om Birgits omfattende og betydningsfulde arbejde for at skabe arbejdspladser i området. En dejlig dag med solskin i mere end én forstand. Formanden for KSB, Hanne Larsen, holdt tale og takkede Birgit Andreasen for den store indsats gennem alle årene.

7 Nyt fra Boligselskabet af 1944 i Herlev Dramatisk brand i Egeløvparken Rækkehuset var allerede overtændt, da brandfolkene nåede frem til en brand en tidlig augustmorgen. Et rækkehus i Egeløvparken brændte fredag den 4. august helt ned til grunden. Beboerne vågnede ved larmen fra branden og fik reddet sig ud i tide med hjælp fra brandfolkene, som var blevet alarmeret af en nabo. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, men tre måtte dog på hospitalet på grund af røgforgiftning. De dramatisk billeder af ilden, der raser, giver stof til eftertanke: Har du en røgalarm? Den vil måske en dag redde dit liv. Men kun hvis den stadig virker. Som ved sidste brand i Urbanplanen var beboeren ikke forsikret, og branden betyder, at der skal startes helt forfra med tøj, møbler ja alt. Der er umiddelbart ikke meget hjælp at hente hos det offentlige, men flinke naboer er trådt til med hjælp til både møbler og tøj til de uheldige. Urafstemning om TV i Toftegård Det er ikke altid lige let at være pionerer. Det har Toftegård måtte sande i forbindelse med indførelsen af Fibernet. Beboerne og afdelingsbestyrelsen i Toftegård har rejst en del kritik af den kvalitet, der har været på TV leveret via NESAs Fibernet. Afdelingsbestyrelsen og beboerne besluttede derfor på et afdelingsmøde i september sidste år at få tilbud på renovering af det gamle analoge TV anlæg samt på at genetablere forsyningen via dette anlæg. Tilbudene og mulighederne blev fremlagt på to informationsmøder for beboerne, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål. Nu er tiden så kommet til, at beboerne ved urafstemning skal afgøre, om det gamle anlæg skal renoveres og dermed bruges i en midlertidig periode ved siden af NESA Fibernet eller om leverancen fortsat skal ske via Fibernet i forventning om, at udbuddet af programmer udbygges, og teknikken forbedres. Uanset, hvad beslutningen bliver, skal alle fortsat betale abonnement på adgangen til elektroniske kommunikationstjenester via NESA Fibernet. Og er der flertal for at reetablere forsyningen via det gamle analoge anlæg, får det desuden nogle økonomiske konsekvenser, blandt andet fordi alle så skal betale for en stor programpakke. Resultatet af urafstemningen foreligger i starten af oktober. Ole 60 år Inspektør for Boligselskabet af 1944 i Herlev, Ole Rasmussen, blev behørigt fejret på sin 60 års fødselsdag den 19. juli 2006 i Toftegårds beboerhus. Formand for H44 Jan Christiansen holdt en veloplagt tale, og både driftschef Torben Hjelm og inspektør Bjarne Andersen lykønskede deres kollega med den store dag. Til lykke til Ole! 7

8 Kort nyt og kalender DHL løbet Der var højt humør og silende regn, da løbere fra hele Danmark deltog i DHL stafetten i den forgangne uge. Stafetten løber over i alt fire dage og har et deltagerantal på ca løbere samt et ukendt antal heppere. BRF kredit havde igen i år inviteret de almene boligselskaber til at løbe mod hinanden og havde udlovet en præmie til vinderholdet. 3B stillede med to veloplagte hold, og de fantastiske løbere Michael Hoffmann, Lise Jordan, Olav Kirchhoff, Morten Erichsen og Mikkel Pedersen tog BRF Kredits førstepræmie hjem med en samlet tid på time. Ud af alle 3009 hold den aften, lå vi på en flot 91. plads. Tillykke med det fine resultat! Det andet hold sørgede for, at vi lever op til vores payoff: Rum til alle, for de vandt også, hvis vi ser på, hvem der brugte længst tid! Holdet bestod af Merete Nielsen, Jane Kurek Walsø, Henrik Borre, Linda Andersen og Anette Hertz. Nyt om personalet Goddag og velkommen til Juli 2006 Frank Einer Ylving, Toftegård Michael Larsen, Egedalsvænge Malcolm Sinclair, Hørgården Jan Freddy Larsen, Hørgården August 2006 Michael Buhl Jensen, Målev Park Murat Alp, Egedalsvænge Claus Aspman Larsen, Tranehavegård Farvel til Juli 2006 Lasse Juul Kisum, Toftegård Erling Poulsen, Tranehavegård Tom Hansen, Hørgården Jimmy Jack Nørup, Lønstrupgård August 2006 Guido Tabone På efterløn Juli 2006 Ulla Kristensen, 3B Alice Henriksen, 3B August 2006 Teddy Jensen, Egedalsvænge Kalender 3B Formandskabsmøde 12. sept. FB Bestyrelsesmøde 18. sept. KSB Bestyrelsesmøde 25. sept. Formandsmøde 9. okt. H44 Bestyrelsesmøde 26. sept. Konferencer 3B Fælleskonference 17., 18. og 19. november 2006 Ali 50 år Mouhammad Ali har været ansat i Hjortegården siden Under den overdådige morgenmad, som fødselaren selv havde tilberedt med flere lune retter, holdt Ole Rasmussen en tale for ham. Og så må vi ikke glemme de trofaste fotografer Maria Holzendorff og Jesper Petersen, der hvert år sørger for skarpe og gode fotos! Dødsfald Det er med dyb sorg, vi må meddele, at vores netop pensionerede økonomichef Aage Pedersen sov stille ind den 11. juli 2006 efter lang tids svær sygdom. Aage vil blive savnet, og de varmeste tanker går til familien Inspektøren fremhævede blandt andet de store fordele, afdelingen har ved at have en ejendomsfunktionær af fremmed herkomst, der oven i købet bor i afdelingen. Ali har aktivt været med til at løse mange forskellige konflikter med unge af fremmed herkomst i afdelingen. Et stort tillykke fra redaktionen til Ali. 8