Kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse 2014

Transkript

1 Kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse 2014 NaturErhvervstyrelsens kontrol på stedet af 23 krydsoverensstemmelseskrav Februar 2014 Sagsnummer: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

2 Kolofon Kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse 2014 NaturErhvervstyrelsens kontrol på stedet af 23 krydsoverensstemmelseskrav Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem 3 af NaturErhvervstyrelsens centre, Center for Arealtilskud, Center for Jordbrug og Center for Kontrol samt Naturstyrelsen i Forsidebillede: Lars Bahl. Copyright tilhører Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tlf.: Fax: mail@naturerhverv.dk Websted: ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL RETSGRUNDLAG NYT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER GENERELT... 7 Anden kontrol... 8 Karaktergivning... 8 Bagatelgrænser... 9 Ændringer i bedømmelse m.v UDVÆLGELSE AF KONTROLADRESSER KOORDINERING AF KONTROLLEN PÅ STEDET FOR FÆLLES KO Koordinering med kommuner Koordinering med Fødevarestyrelsen TIDSFRISTER FOR KONTROLLENS GENNEMFØRSEL KONTROLLENS FORBEREDELSE KONTROLLENS GENNEMFØRSEL KONTROLLENS GENNEMFØRSEL, GENERELT Varsling af kontrol Nægtet kontrol Ikke søgt Ophørt og ikke søgt Ansvar for erhvervede og overdragede arealer Ændring af virksomhedsform (CVR-nr.) Flere virksomheder på samme adresse KONTROL PÅ STEDET Fotografering på kontrolbesøg Rekvireret kontrol / Anden kontrol GENNEMGANG AF DE 23 KO-KRAV GØDNINGSREGNSKAB : Udarbejdet gødningsregnskab EFTERAFGRØDER : Etablering af plantedække REDER OG PLANTER BESKYTTELSE AF KLITFREDEDE AREALER BELIGGENDE I ET NATURA 2000 OMRÅDE BESKYTTELSE AF STRANDBREDDER M.V. BELIGGENDE I ET NATURA 2000 OMRÅDE BESKYTTELSE AF REDER OG REDETRÆER , delkrav (1): Kolonirugende fugles (hejrer, råger og skarver) redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli , delkrav (2): Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august , delkrav (3): Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes , delkrav (4): Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden 1. november 31. august , delkrav (5): Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august , delkrav (6): Forbud mod at indfange eller slå vilde fugle ihjel , delkrav (8): Forbud mod forsætlig forstyrrelse af vilde fugle OM FREDSKOVSPLIGTIGE AREALER BELIGGENDE I ET NATURA 2000 OMRÅDE , delkrav 1: Dyrehold er forbudt , delkrav 2: Fredskovspligtige arealer må ikke bebygges eller ændres... 45

4 1.29, delkrav 3: Områder m.v. i fredskov må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres BESKYTTELSE AF VISSE PLANTER MÆRKNING OG REGISTRERING : REGISTRERING AF BESÆTNINGER I DET CENTRALE HUSDYRREGISTER CHR PLANTEBESKYTTELSESMIDLER : ANVENDELSE AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER delkrav 1 Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler delkrav 2 Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøde, hvortil godkendelsen er givet delkrav 3 - Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet delkrav 4 - Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i de antal maksimale årlige behandlinger, der er anført på etikette/brugsvejledningen : SPRØJTEJOURNAL A1 BESIDDELSE AF GYLDIGT SPRØJTECERTIFIKAT ELLER SPRØJTEBEVIS I FORBINDELSE MED ANVENDELSE AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER B1 SIKKER OPBEVARING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER C1 UDSTYR TIL UDBRINGNING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER MED MARKSPRØJTE D1 ANVENDELSE AF KONTRAVENTIL OG VANDUR VED OPBLANDING AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER VED TAPSTEDET D2 PLACERING AF PÅFYLDNINGS- OG VASKEPLADS BESKYTTELSESZONER D3 BESKYTTELSESZONE PÅ 25 M TIL VANDBORINGER (VANDINDVINDINGSANLÆG) VED ANVENDELSE AF PESTICIDER GOD LANDBRUGS OG MILJØMÆSSIG STAND (GLM) ETABLERING OG BEVARELSE AF PLANTEDÆKKE PÅ UDYRKEDE LANDBRUGSAREALER delkrav 1 Udyrkede landbrugsarealer skal holdes plantedækket delkrav 2 På arealer, der overgår til udyrkede landbrugsarealer, skal plantedækket etableres senest 14 dage efter høst delkrav 3 På udyrkede landbrugsarealer skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkelig plantedække delkrav 4 Udyrkede landbrugsarealer må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse af plantedækket VEDLIGEHOLDELSE AF PLANTEDÆKKE PÅ UDYRKEDE LANDBRUGSAREALER delkrav 1 Udyrkede arealer skal slås mindst en gang hvert andet år i perioden 1. juli september delkrav 2 Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj juni VEDLIGEHOLDELSE AF PLANTEDÆKKET PÅ PERMANENTE GRÆSAREALER delkrav (1): Slåning eller afgræsning af plantedækket på permanente græsarealer delkrav (2): Slåning eller afgræsning af plantedække på permanente græsarealer i særlige områder VEDLIGEHOLDELSE AF PLANTEDÆKKET PÅ GRÆSAREALER I OMDRIFT delkrav (1): Slåning eller afgræsning af plantedække på græsarealer i omdrift delkrav (2): Slåning eller afgræsning af plantedække på græsarealer i omdrift i særlige områder GLM-LANDSKABSELEMENTER, SMÅ SØER ELLER VANDHULLER OG FORTIDSMINDER MÅ IKKE ØDELÆGGES, REDUCERES ELLER FJERNES JORDEROSION FLYVEHAVRE : BEKÆMPELSE AF FLYVEHAVRE EFTER KONTROLBESØGET HVORDAN BEHANDLER JEG EN FEJL-SAG EFTER KONTROLBESØGET Hvad skal du sende til landmanden Hvad skal du gøre ved det landmanden sender til dig Hvad skal du gøre ved GLM overtrædelser Hvad skal du gøre ved fejlsager med pesticid kontrol

5 UDKAST TIL INSTRUKTIONSMØDE Hvad skal du gøre ved fejlsager med opfølgende kontrol på bagatelsager Hvad skal du gøre ved AKO fejl-sager Hvad skal du gøre ved fejl sager med både AKO og KO HVORDAN BEHANDLER JEG EN OK SAG EFTER KONTROLBESØGET Hvad skal du sende til landmanden Hvad skal du gøre ved ok-sagen KVALITETSSIKRING AF KONTROLLERNE I TIDSREGISTRERING OG REGISTRERING I VAKS Hvordan skal du registrere i MTid ved kontrolarbejde Hvordan skal du registrere i MTid ved kompetenceaktiviteter (inkl. ERFA) IKRAFTTRÆDEN OG AJOURFØRING AF INSTRUKSEN BILAG BILAG 1. OVERSIGT OVER RETSGRUNDLAG FOR DE 23 KRAV BILAG 2. SKEMAER UDOVER FØDEVAREMINISTERIETS EGNE, DER ER GODKENDT TIL UDARBEJDELSE AF MARKPLAN, GØDNINGSPLAN OG GØDNINGSREGNSKAB FOR PLANPERIODEN 2011/ BILAG 3. OVERSIGT OVER NATURSTYRELSENS LOKALE ENHEDER MED SÆRLIGE VILDTFAGLIGE KOMPETENCER OG VILDTKONSULENTER PÅ DE PÅGÆLDENDE ENHEDER (VEDR.: 1.27 REDER, 1.29 FREDSKOV, 1.30 PLANTER) BILAG 4. HEJREKOLONI BILAG 5. RÅGEKOLONI BILAG 6. ROVFUGLEREDER BILAG 7. KRAV 1.30 BESKYTTELSE AF VISSE PLANTER: UDSEENDE, LEVESTEDER OG UDBREDELSE BILAG 8 OVERSIGT OVER KONTROLORDNINGER OG KO-KRAV BILAG 9 BEREGNING AF KO KARAKTERER I FORHOLD TIL VISSE GRÆSAFGRØDEKODER BILAG 10 LISTE OVER UDTRÆKSÅRSAGER PÅ FÆLLES KO BILAG 11 KONTROL AF GLM (SLÅNING) 2014 (2013 OG 2014 MARKOPLYSINGER) BILAG 12. HÅNDTERING AF KONTROLSAGER FRA FÆLLES KO KONTROLLEN UDKAST TIL INSTRUKTIONSMØDE 3

6 1. Formål Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører den Fælles Krydsoverensstemmelseskontrol (Fælles KO). Da den er skrevet til NaturErhvervstyrelsens kontrollører, kan der forekomme internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor NaturErhvervstyrelsen ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt være tilgængelige på internettet. Men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at landmanden har mulighed for at omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan enkelte bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, der kun er tilgængelige for medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks eller via kontrolmeddelelser. Formålet med krydsoverensstemmelseskontrollen (5731KO_14) er, at kontrollere, om landbrugeren overholder de krydsoverensstemmelseskrav, hvor NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen er ansvarlige myndigheder. For kontrollen på stedet af landbrugsbedrifter drejer det sig om følgende 23 krav: nr. Krav Titel på krav 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber 1.21 Etablering af plantedække 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, og som er beliggende i et Natura 2000 område 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer 1.29 Om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område 1.30 Beskyttelse af visse planter 2.3 Registrering af besætninger i det centrale husdyrregister CHR 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal 2.A1 Besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler 2.B1 Sikker opbevaring af plantebeskyttelsesmidler 2.C1 Udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte 2.D1 Anvendelse af kontraventil og vandur ved opblanding af plantebeskyttelsesmidler ved tapstedet 2.D2 Placering af påfyldnings- og vaskeplads 2.D3 Beskyttelseszone på 25 m. til vandboringer (vandindvindingsanlæg) ved anvendelse af pesticider 4.1 Etablering og bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer 4.2 Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer 4.5 Vedligeholdelse af plantedække på permanente græsarealer 4.9 Bekæmpelse af flyvehavre 4.12 Vedligeholdelse af plantedække på græsarealer i omdrift 4.13 GLM-landskabselementer (fortidsminder, små søer og vandhuller) må ikke ødelægges, reduceres i omfang eller fjernes 4.14 Jorderosion 4

7 2. Retsgrundlag NaturErhvervstyrelsen udfører krydsoverensstemmelseskontrol på jordbrugsbedrifter, på basis af: - relevante forordninger - bekendtgørelser - NaturErhvervstyrelsens Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014 (offentliggjort på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside) 1, - evt. retteblade til kontrolvejledningen - samt denne instruks, med kontrolmeddelelser. De 23 kravs retsgrundlag fremgår af bilag Nyt i 2014 I 2014 er Fælles KO kontrollen udvidet med et nyt krav og et ændret krav. Det drejer sig om: - Krav 4.14 Jorderosion - Krav 4.13 GLM-fortidsminder (landskabselement) må ikke ødelægges eller reduceres i omfang er ændret til GLM-landskabelelementer, små søer eller vandhuller og fortidsminder må ikke ødelægges, reduceres eller fjernes. Krav 4.13 vedrører i 2014 både fortidsminder, søer og vandhuller Ændringer til krav der skal dokumenteres: - I år skal der i KSK et (5731KO_14) markeres hvilke adresser du har besøgt (faneblad 2) - Der skal foreligge fotodokumentation på de marker, der på kort-materialet, ser mistænkelige ud og som ved kontrolbesøget er OK. Dette ligger udover alle overtrædelserne, som altid skal fotodokumenteres Andre nye tiltag - Der skal sendes et nationalt OK-brev vedr. pesticid på alle KO-sager, hvis der ikke findes en overtrædelse - Der må ikke indberettes med ikke relevant på minimumskravene indtil 1.juni. Der må kun anvendes ok eller fejl - Anvend skabelon for bemærkninger i Captia til høringsvar og klagesager - For de KSK er der skal overføres til Miljø til videre sagsbehandling overføres ligeledes resten af KO-sagen. Der skal kun overføres til Miljø (der skal ikke påføres en sagsbehandler) 1 NaturErhvervstyrelsen har på hjemmesiden offentliggjort Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, februar 2014, som er udarbejdet til kontrolmyndighederne og indeholder krav og bedømmelsesskemaer. 5

8 - Lister, til internt brug, der giver overblik over koordineringen med FVST og Kommunerne IT-løsning Den nye IT-løsning fra 2013, fortsætter i Løsningen fra 2013 er forbedret på visse punkter. For nærmere beskrivelse henvises til IT-vejledning Bilag 13. Kontakt for KO spørgsmål Der er i 2014 oprettet en postkasse til alle typer af KO relaterede spørgsmål, alle henvendelser er velkomne: Koordinering-KO@naturerhverv.dk Informationer til gennemførelsen af Fælles KO kan findes på Intranettet og internettet Fælles KO kontrolinstruksen og øvrigt materiale kan findes på Instrukssiden på intranettet. Stien til instrukssiden er: Hvis man vælger at klikke sig igennem intranettet, skal man vælge følgende sider: Intranet NaturErhverv Fagligt Kontrol Kontrolinstrukser Instrukser fra Koordinering 5731 Krydsoverenstemmelse. Tilsvarende for de nationale regler for kontrolordningerne Pesticid, Flyvehavre, Efterafgrøder og gødningsregnskab: Fra denne side, skal man vælge hvilken kontrolordning man ønsker informationer om. Tilsvarende hvis man klikker sig igennem intranettet til disse kontrolordninger fra Miljø, skal man vælge følgende sider: Intranet NaturErhverv Fagligt Kontrol Kontrolinstrukser Instrukser fra Miljø herefter skal man så vælge hvilken kontrolordning man ønsker information om. Fra NaturErhvervstyrelsens hjemmeside kan man anvende nedenstående link, for at finde relevante instrukser: 6

9 4. Almindelige bestemmelser 4.1 Generelt Krydsoverensstemmelse (KO) er en EU-regel, som er indført sammen med reformen af EU s landbrugsstøtte i Det betyder, at landmanden, for at opnå den fulde landbrugsstøtte, skal overholde visse regler inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand. NaturErhvervstyrelsen er forpligtet til at kontrollere minimum 1 pct. af alle støtteansøgere for overtrædelse af KO-kravene. NaturErhvervstyrelsens KO-kontrol indeholder kontrol af alle de KOkrav, som vi er fagansvarlig myndighed for. Det drejer sig primært om krav vedr. pesticider og God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM). Derforuden udfører NaturErhvervstyrelsen kontrollen for krav , 1.27, 1.29 og 1.30 som Naturstyrelsen er fagansvarlig for. I alt er der 26 krav, hvoraf de 23 krav kontrolleres ved kontrol på stedet, mens de 3 resterende krav (krav 1.18, 1.19 og 1.22) kontrolleres administrativt af NaturErhvervstyrelsens Center for Jordbrug - Miljø. Kontrollen på stedet omfatter alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver under samme juridiske enhed (CVR- eller CPR-nr.) 2. Kontrollen udføres på alle arealer, anlæg, bygninger og dyr, som ansøgerne har rådighed over på kontroltidspunktet. KO gælder både de direkte støtteordninger (DS): - Enkeltbetaling - Etablering af flerårige energiafgrøder (art. 68) - Pleje af EB-støtteberettiget græsarealer (art. 68) - Ekstensivt landbrug (art. 68) - Produktion af flerårige energiafgrøder (art. 68) - Afgrødevariation (art 68) - Handyrpræmier og de arealbaserede landdistriktsordninger hvor tilsagnet er givet ifølge landdistriktsprogrammet , eller videreført til programmet (LDP): - Tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM, Omlægningsstøtte) - Miljøbetinget tilskud (MB, Miljøbetinget støtte) - Tilskud til pleje af græs- og naturarealer (MVJ, Miljøvenlig jordbrug) - Tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer (MVJ, Miljøvenlig jordbrug) - Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder i forlængelse af tilsagn af vårområde (MVJ, Miljøvenlig jordbrug) - Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding (MVJ, Miljøvenligt Jordbrug) - Tilskud til Fastholdelse af vådområder (MVJ, Miljøvenligt Jordbrug) - Ø-støtte - Randzonekompensation til Landbrugere (efter randzoneloven) - Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealer (NST) - Tilskud til miljøvenligt skovbrug (NST) For landbrugere, der kun modtager direkte landbrugsstøtte (DS), gælder kravene for: alle landbrugsarealer 2 Jf. Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2014, bilag 5. 7

10 alle landbrugsaktiviteter på hele bedriften. For så vidt angår anlæg, bygninger og dyr, holdes støttemodtager også ansvarlig, hvis han har rådighed over dem på kontroltidspunktet. For landbrugere, der kun modtager landdistriktsstøtte (LDP), gælder kravene for: alle landbrugsarealer ikke-landbrugsarealer for hvilke, der er søgt landdistriktsstøtte alle landbrugsaktiviteter på hele bedriften. For så vidt angår anlæg, bygninger og dyr, holdes støttemodtager også ansvarlig, hvis han har rådighed over dem på kontroltidspunktet. Hvis landbrugeren modtager støtte under både de direkte støtteordninger og landdistriktsprogrammet, gælder kravene på samme måde, dog således, at hvis overtrædelsen ikke er en landbrugsaktivitet og konstateres på et ikke-landbrugsareal, hvortil der søges landdistriktsstøtten, vil støttetrækket kun blive foretaget i landdistriktsstøtten. Støttemodtageren kan ikke friholde et landbrugsareal for støttenedsættelse i forbindelse med krydsoverensstemmelse, ved blot at undlade at søge støtte til arealet. Støttemodtageren har ansvar for enhver overtrædelse, der skyldes egne eller personales handlinger på virksomheden. Ansøger holdes også ansvarlig, hvor overtrædelsen ikke skyldes egne handlinger, men hvor der er undladt at rette op på forholdet. Støttemodtager er desuden ansvarlig for overtrædelser, der konstateres på de arealer, som indgår i ansøgningen, men som siden er overdraget til eller erhvervet fra andre i løbet af støtteåret. Dog gælder, at hvis en overtrædelse direkte kan tilskrives en anden person, end den der søger støtte for arealet (fx erhverver), og denne person også søger om støtte, er det denne person, der er ansvarlig for overtrædelsen. Som udgangspunkt er det den landbruger der har ansøgt om, og dermed modtager støtten for bedriften og tilhørende arealer, der er ansvarlig for eventuelle overtrædelser på selvsamme bedrift Anden kontrol Krydsoverensstemmelseskravene gælder for alle landbrugere hele året, ikke kun de, der udtages til KO-kontrol. Når vi på andre kontroller på landbrug konstaterer overtrædelser af KO-krav, som NaturErhvervstyrelsen kontrollerer, er vi forpligtet til at indberette overtrædelsen af det konkrete krav som en såkaldt anden kontrol (AKO). Dette gøres ligeledes via Fælles KO støvsugeren 5731KO_14. Eksempel: Ovenstående indebærer, at hvis du på en f.eks. arealkontrol konstaterer, at landbruger ikke overholder GLM krav 4.5 på at areal, skal det indberettes som en overtrædelse som anden kontrol (AKO). For yderligere information vedr. registrering af anden kontrol se IT-vejledning, Bilag 13. Karaktergivning Overtrædelse af krav, som direkte kan tilskrives en handling eller undladelse af en handling fra den pågældende landbruger, kan medføre, at den direkte støtte eller landdistriktsstøtten bliver nedsat. NaturErhvervstyrelsen, Center for Arealtilskud beregner, hvor meget støtten skal nedsættes på baggrund af oplysninger om alvor, omfang, varighed og forsæt, som kontrolmyndigheden indberetter 8

11 i KO-web. Desuden indgår det i NaturErhvervstyrelsens Center for Arealtilskuds beregning, hvorvidt der er tale om en gentagen overtrædelse inden for de sidste tre kalenderår. Overtrædelsen tildeles karaktererne 1 4, for både alvor, omfang og varighed. Den samlede vurdering af kravet sker ved, at karaktererne, omfang og varighed lægges sammen. Karaktererne 1-4 gives i følgende situationer: 1: Overtrædelsen har meget lille betydning kravets formål (kun relevant for visse krav) 2: Overtrædelsen har mindre betydning kravets formål 3: Overtrædelsen har en væsentlig betydning kravets formål 4: Overtrædelsen har meget stor betydning kravets formål Karaktertildelingen skal følge bedømmelsesskemaerne for at sikre en ensartet behandling af landbrugerne. Bedømmelsen skal dog altid bero på en konkret vurdering, og der kan derfor være forhold, der taler for en afvigelse fra bedømmelsesskemaet. I så fald skal grundlaget for afvigelsen beskrives i kontrolrapporten. Alle kontrolresultater for kontrolsager fra den udtagne 1. pct. kontrolpopulation, skal indberettes til Center for Arealtilskud, også bagatelovertrædelser. Dette gælder både overtrædelsessager og oksager. Hvis der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må du, som kontrollør, ikke udtale dig om, hvordan sagen senere kan tænkes at blive afgjort af sagsbehandlingen i NaturErhvervstyrelsen. Alle kontrolresultater fra KO kontrolpopulationen skal indberettes i KO-web. Dette gælder både ok-sager og høringssager herunder også bagatelsager. Alle AKO resultater skal indberettes i KO-web, herunder også bagatelsager Bagatelgrænser Der er bagatelgrænser på en række krav. 3 Det indebærer, at en overtrædelse, hvor bedømmelsen af kriterierne, omfang og varighed giver en samlet karakter på max. 5, vurderes som en mindre overtrædelse (bagatel). Mindre overtrædelser fører ikke automatisk til støttenedsættelse under krydsoverensstemmelse. Ansøgeren kan, for visse krav, undgå fradrag ved at rette op på overtrædelsen inden for en frist på 6 måneder. For bagatelovertrædelser gælder: - Du skal altid indberette bagatelovertrædelser i KO-web, så det derved kommer til at fremgå af kontrolrapporten. - Landmanden får mulighed for at afhjælpe bagatelovertrædelsen. a) Under kontrolbesøget skal du oplyse ansøgeren om muligheden for, at rette op på overtrædelsen under kontrolbesøget. Landmandens afhjælpning må dog ikke forlænge kontrolbesøgets varighed. Bagatelovertrædelsen skal stadig fremgå af KO-kontrolrapporten 3 Der er bagatelovertrædelse på 1.17, 1.24, 1.25, 2.19, 2.A1, 2.D2, 2.D3, , 4.5, 4.12, Der er ikke bagatel på 1.21, 1.27, 1.29, 1.30, 2.3, 2.18, 2.B1, 2.C1, 2.D1 og

12 som overtrædelse og du skal samtidig indberette bagatelsagen i KO-web som afhjulpet, hvis det var muligt for landmanden af afhjælpe overtrædelsen. b) Hvis landmanden ikke kan afhjælpe bagatelovertrædelsen under kontrolbesøget, skal den ligeldes indberettes i KO-web og hvorved det derved fremgår af KO-kontrolrapporten som efterfølgende sendes i høring. o Det er ud for de enkelte krav i denne instruks beskrevet, om landmanden kan afhjælpe en bagatelovertrædelse. - c) For de krav, hvor bedømmelsen er bagudrettet, er det ikke muligt at rette op på en bagatelovertrædelse. Disse overtrædelser skal også fremgå af KO-kontrolrapporten, men da de ikke kan afhjælpes, skal der ikke gennemføres opfølgning. - Afhjælpning, der sker inden 6 måneder fra kontroldatoen, vil ikke medføre nedsættelse af landbrugsstøtten. - Hvis afhjælpningen derimod ikke er sket inden 6 måneder fra kontroldatoen, kan det føre til, at landbrugsstøtten nedsættes. - Du skal derfor foretage et opfølgende kontrolbesøg for at konstatere, om bagatelovertrædelsen er bragt til ophør/afhjulpet. Dette kan ske enten i kraft af at landmanden har fremsendt dokumentationen (f.eks.1.17) eller ved det opfølgende kontrolbesøg (tidligere genkontrol) (f.eks..4.1; 4.2; 4.5; 4.12, 4.13). Det opfølgende kontrolbesøg kan erstattes af anden form for dokumentation, evt. billeddokumentation. Resultatet af opfølgningen, indberettes Center for Arealtilskud, senest 5 hverdage efter datoen for det opfølgende kontrolbesøg. Hvis der ikke er rettet op på bagatelovertrædelsen, kan Center for Arealtilskud nedsætte støtten med 1 pct. - Efter opfølgning, skal landmanden have tilsendt opfølgningsbrev (tidligere genkontrolsbrev), som kan dannes fra CAPTIA. Ændringer i bedømmelse m.v. Hvis der efter høringsprocedure eller kvalitetssikring sker ændringer i bedømmelsen af en KOovertrædelse, skal du lægge dokumentation for ændringen på sagen i Captia, fx korrespondancen med landbruger eller Center for Kontrol. Ved en ændring af karakterer skal du genindsende de ændrede karakterer til KO-web ved manuelt at indtaste de ændrede karakterer i KO web, samt fremsende dokumentationen der ligger til grund for ændringen, samt sende den ændrede kontrolrapport til ansøger. Såfremt at karaktererne ændres i opadgående retning, skal landmanden høres om karaktererne på ny. Såfremt ændringen er i nedadgående retning skal landmanden orienteres om denne ændring. Ved ændringer i karakterer: - landbruger skal høres, hvis karakteren bliver større - landbruger skal orienteres, hvis karakteren bliver mindre 10

13 4.2 Udvælgelse af kontroladresser KO-kontrollen relaterer sig til to EU-støtteprogrammer: Direkte støtte (DS) og Landdistriktsprogrammet (LDP). EU-reglerne giver en række betingelser for KO-kontrollen, og i den danske KObekendtgørelse er det fastlagt, hvilke myndigheder der er ansvarlig for kontrollen af KO-kravene. I 2014 er tre myndigheder ansvarlig for gennemførelses af kontrollen: Fødevarestyrelsen (FVST), NaturErhvervstyrelsen (NAER) og kommunerne (KOM). På LDP foretager NAER udtagningen for alle KO-kravene, mens udtagningen på DS er delt mellem FVST og NAER, idet NAER også foretager udtagningen for kommunerne. En oversigt over fordelingen af kravene mellem kontrolmyndigheder fremgår af KO-bekendtgørelsens bilag 2. I forbindelse med overflytning af krav 1.16 (2m bræmmer langs vandløb) fra kommunerne til NA- ER har det imidlertid været et ønske, at kontrollen blev gennemført i forbindelse med Arealkontrollen. I KO-web ligger kontrollen af krav 1.16 derfor på en selvstændig kontrolmyndighedstype (NAER- AREAL for NaturErhvervstyrelsen arealkontrol ). For alle kravene (undtagen krav 1.16) gennemføres der således udtagning dels blandt LDPansøgere og dels blandt DS-ansøgere. Da rigtig mange LDP-ansøgere også er DS-ansøgere, kan det forekomme, at en ansøger er udtaget til kontrol på begge støtteprogrammer. Dvs. en ansøger kan have både LDP og DS som udtræksårsag, jf. bilag 10. Der gennemføres imidlertid kun en kontrol, men der foretages indberetninger på begge programmer, evt. som en fælles indberetning. Og der koordineres med alle relevante myndigheder. For begge programmer udtages mindst 1 % af støttemodtagerne til det pågældende program til kontrol. Ca. ¼ udtages tilfældigt blandt alle ansøgere, mens ca. ¾ udtages efter en risikoanalyse, henholdsvis udtræksårsag 1 eller 2, jf. bilag 10. Udtagningen foretages forud for kontrolåret og kontrolpopulationen indlæses i KO-systemet og i DCK/VAKS. Efter ansøgningsfristens udløb i april i kontrolåret foretages en justering af kontrolpopulationen, herunder ekstraudtagning, så det sikres, at EUkravet om mindst 1 % opfyldes. For krav 1.16 foretages udtagningen blandt de ansøgere, der er udtaget til Arealkontrol. Udtagningen sker umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb, og det sikres, at kontrolpopulationen udgør mindst 1 % af støttemodtagerne. I Bilag 10 ses fordelingen af KO kontrolsager, baseret på hvilke krav der skal kontrolleres for, i forhold til om kontrolsagen er udtaget på baggrund af Direkte støtte eller Landdistriktsstøtte. 4.3 Koordinering af kontrollen på stedet for Fælles KO Samme ansøger kan godt være udtaget til kontrol efter NaturErhvervstyrelsens Fælles KO, herunder også kommunens population (disse er 100 procent sammenfaldende) og efter Fødevarestyrelsens KO population, se beskrivelsen i ovenstående afsnit. Dette kan kræve, at der sker en koordinering mellem forskellige kontrolmyndigheder for at sikre, at ansøger kun får et kontrolbesøg. Derudover skal det sikres, at kontrollerne ikke bliver varslede. Dette skyldes, at KO-kontroller, ifølge EU-reglerne skal være uvarslede når formålet med kontrollen kan bringes i fare ved et forudgående varsel, samt når kontrollen af de nationale regler skal være uvarslet. Vær opmærksom på, at I, for alle Fælles KO kontroller, skal koordinere med den eller de relevante kommuner i forbindelse med kontrollen på stedet. Derudover skal I koordinere med FVST for visse af kontrolsagerne, se yderligere under afsnit

14 Dette betyder, at for visse kontroller skal både kommunen, FVST og NAER være til stede på samme tid for gennemførelsen af kontrollen. Koordinering med kommuner Fra 2013 skal kontrollen med krydsoverensstemmelse, hos de samme landbrugere, koordineres med kommunerne. Dette vil også gælde i Kommunernes kontrolpopulation vil være fuldstændig enslydende med NAERs kontrolpopulation. Dette betyder at vi skal koordinere med kommuner på alle vores KO kontrolsager. Vær opmærksom på, at bedrifter, der modtager støtte, og som omfatter produktionsenheder beliggende i forskellige kommuners geografiske område, benævnes globale producenter. Hvis en global producent er udtaget til kontrol, skal det sikres, at alle relevante kommuner kontaktes. Der er blevet opstillet to modeller for gennemførelsen af den koordinerede kontrol: 1. Fælles Kontrolbesøg. Kontrollører fra NaturErhvervstyrelsen og den eller de relevante kommuner møder frem i fællesskab og udfører kontrollen ved ét besøg hos landbrugeren uden forudgående varsel. 2. Kontrolbesøg i rækkefølge. NaturErhvervstyrelsen gennemfører kontrol som første myndighed og giver kommunen besked om at kontrollen er påbegyndt. Herefter påbegynder kommunen sin kontrol inden 14 dage efter NaturErhvervstyrelsens første besøg. Med henvisning til EU-reglerne er kommunerne blevet bedt om i størst muligt omfang at gennemføre KO-kontrollen ved et fælles kontrolbesøg (model 1). Kommunerne er blevet underrettet om disse ændringer gennemførelsen af KOkontrollen. Procedure for gennemførelsen af koordineringen med kommunen: - Kontakt kommunen i meget god tid, helst op til 3 måneder før kontrollens gennemførelse, i det kommunen langtidsplanlægger, se liste på instrukssiden over kontaktpersoner i de enkelte kommuner. - Aftal et mødested med kommunen inden fremmødet hos landbruger, sådan at kontrollen gennemføres uden forudgående varsel - Aftal en fælles præsentation over for landmanden, f.eks. hvem forklarer hvilket område af kontrolbesøget. - Aftal en fremgangsmåde og rækkefølge med kommunen inden kontrollens start og forklar forløbet til landmanden - Aftal om I følges ad, eller om den ene venter til den anden er færdig, og om I afslutter sammen eller hver for sig. - HUSK også at kontakte kommune B, hvis der er en sådan kommune tilknyttet den enkelte kontrolsag. Hvis der er en kommune der ikke deltager i kontrollen, skal de underrettes straks efter kontrolbesøget, da de indenfor 14 dage skal have gennemført deres del af kontrollen. Dette gælder alle de kommuner (hovedkommunen, såvel som øvrige kommuner ved globale producenter) der er involverede i det enkelte kontrolbesøg. 12

15 Vær opmærksom på, at ved fælles besøg, er kontrollen uvarslet fra både kommunens og NaturErhvervstyrelsens side. Det er vigtigt, at kontrollen med NaturErhvervstyrelsens krav gennemføres uden forudgående varsel, da formålet med kontrollen vil være forspildt med et varsel. På instrukssiden vil der blive lagt en liste over de kontaktpersoner, der er i de enkelte kommuner. På denne liste er det derfor muligt at finde den relevante kontaktperson i forbindelsen med koordineringen af den fælles kontrol. Vær opmærksom på at denne liste vil blive opdateret et antal gange i løbet af kontrolsæsonen. Koordinering med Fødevarestyrelsen For den Fælles KO-kontrol af 1 % af ansøgerne til de arealbaserede landdistiktsordninger er der udvalgt én fælles kontrolpopulation mellem FVST og NAER. Dette indebærer, at de landbrugere, der er udtaget til KO-kontrol på landdistriktsprogrammet, skal kontrolleres af både Fødevarestyrelsen, kommunen og NaturErhvervstyrelsen. Da formålet med kontrollen af både Fødevarestyrelsens krav og af de krav NaturErhvervstyrelsen kontroller kan bringes i fare ved et forudgående varsel, er Fødevarestyrelsen blevet bedt om at gennemføre KO-kontrollen koordineret med NaturErhvervstyrelsen. NaturErhvervstyrelsens kontrollør tager kontakt til den pågældende Veterinærenhed i Fødevarestyrelsen, der har ansvar for det geografiske område, hvori landbrugeren er hjemmehørende, med henblik på at aftale tidspunktet for fælles kontrolbesøg. Den relevante Veterinærenhed kontaktes pr. mail i god tid inden kontrollens gennemførelse med forslag til tidspunkt for gennemførsel af fælles besøg, og afsendt mail gemmes på sagen. Gem altid korrespondancen med kommuner og Fødevarestyrelsen på sagen i Captia. Derved foreligger der dokumentation for koordineringen. Dette gælder både model 1 og Tidsfrister for kontrollens gennemførsel Kontrolsager fra den Fælles KO-kontrol skal gennemføres i perioden 1. marts 2014 til 31. december dages frist For alle KO-sager gælder det, at 60 dage fra kontroldato (sidste dag i den fysiske besigtigelse af bedriften) skal alle sager være indberettet og indsendt i KO-web. Denne tidsfrist er forordningsbestemt og skal medvirke til at sikre, at ansøger modtageren afgørelse på kontrollen inden for rimelig tid efter kontrollen er gennemført. Denne frist kan kun overskrides hvis der er særlige forhold der gør sig gældende Denne frist forventes, at blive afhjulpet via den automatiske IT-overførsel. I den forbindelse er det er vigtigt, at sagen bliver afsluttet i Captia. Derved bliver alle dokumenter på Captia-sagen arkiverede og automatisk overført til KO sagsbehandlingen. Vær derfor opmærksom på, at alle KO dokumenter skal ligge på 5731KO_14 (se yderligere i afsnit 8). 60 dages fristen skal også overholdes selvom: - Der skal gennemføres en høringsprocedure på sagen - Sagen afventer indsendelse af yderligere dokumenter fra landbruger 13

16 - Sagen bliver overført til sagsbehandling i Miljø, derfor skal den overføres så hurtigt som muligt efter høringsfristens udløb. Det er vigtigt at afslutte sagen i Captia, men vær dog opmærksom på, kun at afslutte OK-sager og de sager der ikke skal overføres til Miljø eller kvalitetssikring. Sager der bliver overført, vil blive lukket af Miljø eller Koordinering 5-dages frist Alle OK-sager skal afsluttes og indberettes i KO-web i lokalafdelingen inden 5 hverdage fra kontroldato. For OK-sager kan der ske en fuld indberetning og indsendelse umiddelbart ved anvendelse af den automatiske overførsel og dokumenterne vil blive overført ved afslutning af sagen i Captia. I forbindelse med indberetningen af kontrolresultaterne modtages en KO kontrolrapport som kvittering. Denne rapport skal sendes til landbruger som OK-brev. Husk det nationale pesticid OK-brev. Ved anvendelsen af knappen Overfør til KO-web i DCK vil alle OK sager både blive indsendt og indberettet. For overtrædelsessager vil sagen blive indsendt. Overtrædelsessager vil først blive indberettet når sagen bliver lukket i Captia efter endt høringsperiode. Når sagen bliver lukket i Captia vil alle dokumenter blive overført til KO-web. Dette gælder både OK-sager og overtrædelsessager. Når en sag bliver indberettet, vil kontrolresultatet blive registreret i systemet, men det er stadig muligt at redigere i resultatet og der kan løbende trækkes kontrolrapporter. Sagen vil ikke blive sagsbehandlet i Center for Arealtilskud. Når en sag bliver indsendt/overført bliver kontrolresultatet indsendt og man har bekræftet, at det er det korrekte kontrolresultat. Det er her efter ikke længere muligt at redigere i sagen, uden at genåbne sagen og give en begrundelse for genåbningen. Det er stadig muligt at trække en kontrolrapport. Når sagen er blevet indberettet er kontrolresultaterne videregivet til sagsbehandling i Center for Arealtilskud. Alle sager, med en KO-overtrædelse, skal sendes i høring inden 5 hverdage fra kontroldato. Her kan den automatiske IT-løsning ligeledes sikre indberetningen og levere kontrolrapporten der skal medsendes høringsbrevet m.v. til landbruger. Senest 5 hverdage efter, at den 14 dages høringsperiode er gennemført, afsluttes sagen i lokalafdelingen. Husk at vedlægge bemærkninger til et eventuelt høringssvar på sagen i Captia, inden sagen afsluttes. Når sagen afsluttes vil sagens dokumenter blive overført til sagsbehandlingen. Frister: - OK-sager afsluttes inden 5 hverdage fra kontroldato - Overtrædelsessager sendes i høring inden 5 hverdage fra kontroldato - Efter endt høringsperiode skal sagen enten afsluttes eller overføres til enhed (Miljø eller Koordinering) inden 5 hverdage Alle sager afsluttes med afdelingens og kontrollørens navn på sagen i Captia, med undtagelse af de sager der skal overføres til Miljø eller Koordinering (kvalitetssikring) 14

17 5. Kontrollens forberedelse Det kan være en god hjælp ved gennemførelsen af kontrollen, at du foretager en grundig forberedelse af kontrollen på den bedrift, der er udtaget. Du skal derfor hente kontrolgrundlag med både klient-, areal-, husdyr- og gødningsregnskabsoplysninger på 5731KO_14. Alle bedrifter udtages på baggrund af CVR-numre eller CPR-numre. Der anvendes ikke P-numre i KO kontrol, heller ikke ved AKO-sager. Kontrolgrundlaget indeholder følgende oplysninger: - Udtræksårsag - Oplysninger om bedriftstype - Oplysninger om hvilke adresser der indgår i bedriftens ansøgning - Hvilken kommune /-er der kan være involveret for hver adresse - Hvilke ejendomme bedriften har husdyrbesætninger på - Typen og antallet af dyr - Kendskab til bedriftens gødningsregistrering - Om virksomheden har udarbejdet (indsendt) gødningsregnskab for den senest afsluttede planperiode (Hvis virksomheden er med i Register for gødningsregnskab) - Typer af støtte som ansøger søger, hhv. direkte støtte eller LDP - Fra 1.juni og frem skal der tjekkes for, om der er ansøgning til støtteordninger, der er omfattet minimumskravene som KO-krav - Antal ha både hvortil der er søgt støtte og som er anmeldt som naturarealer, gårdspladser o.l. - Markplan kan bruges som indikator mht. sandsynlig bedriftstype og placering af græsarealer og udyrkede arealer samt pesticidanvendelse - Bemærkninger vedr. kontrol Kontrolgrundlaget skal trækkes fra Fælles KO støvsugeren 5731KO_14 hvor også HEMA data kan indlæses. Fra kontrolsæsonens start vil data i kontrolgrundlaget være baseret på 2013 indberetningen, og kontrollen skal, i givet fald, udføres på dette grundlag. Efter ansøgningsfristen (ca. 1. juni), vil data i kontrolgrundlaget blive 2014 data, som derved vil danne grundlag for KO kontrollen resten af kontrolsæsonen. Vær opmærksom på at minimumskravene og GLM plejekravene skal behandles specielt så længe der kontrolleres på de foregående års kontrolgrundlag. Se yderligere, sidst i kapitel 5 Forberedelse af kontrollen Ved starten på den uvarslede kontrol skal landbruger gøres opmærksom på, hvilke kontroller, der vil blive udført. Derfor er det vigtigt, at du er forberedt, inden du påbegynder den uvarslede kontrol. En del af forberedelsen er derfor, at kontrollere hvilke typer af arealer landmanden har og om han har specielle forhold på bedriften. Følg instruktionen til PDgis, for at få de relevante kortlag vist. Hvis de nævnte kortlag ikke er tilgængelige i PDgis, skal du finde dem via Miljøportalen (Arealinfo.dk), dette er dog ikke muligt for kortlaget vedr. fredskov. 15

18 Reder og planter (NST krav) (Krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30) I forbindelse med kontrollen af kravene under kontrolordningen Reder og fælder (5731NST_14), er det vigtigt at du, inden du gennemfører kontrolbesøget, har undersøgt om landbrugerhar arealer inden for særlige områder. I forhold til kravene under kontrolordningen Reder og planter, skal du være opmærksom på, at 3 af NST-kravene kun skal kontrolleres hvis 2 betingelser er opfyldt. Det drejer sig om kravene 1.24, 1.25 og Kravene er kun relevante, hvis arealet både ligger i Natura 2000 og i et af følgende 3 områder. 1) arealer inden for Natura 2000-områder, 2) og om disse arealer samtidig - er omfattet af klitfredning (1.24), - ligger i strandbeskyttelseszonen (1.25), eller - er omfattet af fredskovspligt (1.29). GLM plejekrav (krav 4.1, 4.2, 4.5, 4.12) Ved kontrolordningen GLM, skal du være opmærksom på, at hvis landbruger har græsarealer (permanent græs eller græs i omdrift) i Natura 2000, SFL eller 3 områder, ikke søger EB og ingen N- norm har, til arealet, så er det omfattet af det lempeligere GLM-krav (krav 4,5 og 4.12 delkrav 2) For GLM er det derfor en god ide, at du, inden du kører på kontrolbesøg, har kontrolleret om landmanden har arealer i Natura 2000, SFL eller 3-områder. Dette kan du gøre i PDgis ved brug af temaknappen, og vælge følgende kortlag: - Natura SFL - omraader - Paragraf 3 GLM-Landskabselementer (krav 4.13) og Jorderosion (krav 4.14) Ligesom med kontrollen af arealer i Natura 2000, skal du inden du kører på kontrolbesøg kontrollere, om der findes GLM-landskabselementer eller et areal hvor der kan være risiko for jorderosion. Dette gøres ligeledes gennem anvendelse af kortlag i PDgis. Kort lagene hedder: GLM Landskabselementer Jorderosion Følg instruksen til PDgis, for at få de relevante kortlag vist. Hvis et GLM-landskabselement eller jorderosionsområde ikke er vist på kortlaget, skal det ikke overholde kravet. Hvis du konstaterer landskabselementer på bedriften, der ikke er angivet i kortlaget, og det vurderes at de opfylder betingelserne som GLM landskabselement, kan du orientere koordinering om dets forhold, placering og udseende. Herefter vil det blive vurderet, om det kan blive omfattet af kravet det efterfølgende år, og dermed også blive EB-støtteberettiget. 16

19 Beskyttelseszoner (krav 2.D3 vedr. vandindvinding) Vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, på bedriften, og omfattet af minimumkravet 2.D3. Derfor skal du inden kontrollen undersøge om der forefindes en alment vandboringsanlæg ved bedriften. Som for ovenstående forefindes der et temalag i PDgis som viser placeringen af de almene vandboringsanlæg. Dette KO krav skal dog kun overholdes hvis landbruger har ansøgt om LDP tilsagn eller art. 68 ordninger, se yderligere beskrivelse i nedenstående afsnit vedr. Minimumskrav, samt under kapitel 7.5 Plantebeskyttelsesmidler under afsnittet om minimumskrav. Kortlaget for beskyttelseszoner hedder: Boringer 25-buffer_zoner Minimumskrav Minimumskravene er: 2.A1, 2.B1, 2.C1, 2.D1, 2.D2, 2.D3 Fra 1. juni skal du tjekke på kontrolgrundlaget om jordbruger i år har søgt støtte til en af de 7 ordninger under miljøvenligt landbrug eller en af de 2 artikel 68-ordninger, der gør at landbrugeren er omfattet minimumskravene krydsoverensstemmelse. 4 De relevante LDP-tilsagn, der medfører at ansøgeren er omfattet af minimumskravene, er: Tilskud til omlægning af økologisk jordbrug (OM) Miljøbetinget tilskud (MB) Tilskud til pleje af græs og naturarealer (tilsagnstype 40, 52, 56 og 57) Tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer (den gamle randzoneordning tilsagnstype 41) Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder i forlængelse af tilsagn om anlæg af vådområder (tilsagnstype 50 og 51) Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 54) Tilskud til fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 55) er: De relevante artikel 68-ordninger, der medfører at ansøgeren er omfattet af minimumskravene, Ekstensivt landbrug (EL) Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer (PG-A/PG-S) GLM plejekravene GLM plejekravene, kaldes også slåningskravene. Det drejer sig om 4.2, 4.5 og Hvis der konstateres overtrædelser af de nævnte krav i forårsmånederne (de måneder hvor vi stadig anvender foregående års kontrolgrundlag) skal karaktererne genberegnes når ansøgningsrunden er afsluttet. Når vi er skiftet til det indeværende års kontrolgrundlag, sikrer Koordinering et overblik over hvilke overtrædelsessager der skal genberegnes, samt orienterer de relevante kontrollører. 4 Tilskud til pleje af græs og naturarealer, Tilskud til omlægning til økologisk produktion (OM), Miljøbetinget tilskud (MB), Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder i forlængelse af tilsagn om anlæg af vådområder, Tilskud til fastholdelse af vådområder, Tilskud til ændret afvanding, Tilskud til randzoner (frivillige), eller tilskud til Ekstensivt landbrug og til Pleje af EU-støtteberettigede græsarealer efter artikel 68 i Rådets forordning (EF) 73/

20 6. Kontrollens gennemførsel 6.1 Kontrollens gennemførsel, generelt Ved ankomst til bedriften kontakter du ejeren eller en anden driftsansvarlig og legitimere dig. Du skal sikre dig, at landbrugeren er indstillet på at gennemføre kontrollen. Når landbrugeren eller dennes repræsentant medvirker til kontrollen, udleveres det særskilte retssikkerhedsbrev og de informeres om retssikkerhedsreglerne. Du bør informere om kravene i Fælles KO-kontrollen, og få afklaret med landbruger om der er andre ejendomme eller arealer end dem, der fremgår af kontrolgrundlaget, som han har rådighed over. Hvis den udtagne virksomhed omfatter ejendomme på flere adresser og landbruger har rådighed over bygningerne, er de alle omfattet af kontrollen. Som udgangspunkt forventes det, at kontrolbesøget kan afsluttes samme dag, men det kan blive nødvendigt at komme igen dagen efter. Startdato for kontrollen er derfor den dag kontrollen på stedet (fysisk gennemførelsen af kontrollen) påbegyndes på bedriften og slutdato for kontrollen er den dag hvor kontrollen på stedet (fysisk gennemførelsen af kontrollen) afsluttes. Startdato for kontrollen er den dag hvor kontrollen på stedet påbegyndes Slutdato for kontrollen er den dag hvor kontrollen på stedet afsluttes F.eks. er eftersendelse af materiale ikke en del af kontrollen på stedet Landbrugeren har, efter landbrugsstøtteloven 3, pligt til at medvirke til, at kontrollen kan gennemføres, herunder med adgang til dokumenter, oplysninger også i elektronisk form, og inspektion. Det påhviler landbrugeren at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøget, så kontrollen kan gennemføres, herunder at vise dig beliggenheden af alle bedriftens landbrugs-, skovbrugs- og naturarealer. Hvis landbrugeren ikke selv kan være til stede under kontrollen, har landbrugeren pligt til at finde en stedfortræder. Varsling af kontrol NaturErhvervstyrelsens fælles KO-kontrol foretages uvarslet, da kontrollen på f.eks. pesticidområdet ville være forspildt, hvis landbrugeren på forhånd vidste, at han fik kontrol. Der henvises til Den generelle Kontrolinstruks kapitel 3 vedr. retssikkerhedsloven og uanmeldte besøg. KO-kravene gælder for hele den udtagne virksomhed (CVR-/CPR-nr.). Hvis virksomheden har flere ejendomme eller der drives landbrugsaktivitet på flere adresser under det udtagne CVR-nr., er de alle omfattet af kontrollen og skal besøges. Dette gælder også lejede staldbygninger og andre bygninger, som virksomheden har rådighed over. Se IT-vejledning for instruktion i, hvordan flere ejendomme/adresser skal fremgå af KSK et og dermed rapporten. Efter 2 forgæves besøg kan du kontakte ansøgeren telefonisk. Kontrollen skal i sådanne tilfælde være påbegyndt senest inden for 48 timer (i normal arbejdstid 5 ) regnet fra din første kontakt til ansøgeren. 5 Normal arbejdstid: tidsrummet mandag-fredag kl

21 For at undgå, at 48-timers fristen overskrides, skal du undlade at indtale besked om forestående kontrolbesøg på en telefonsvarer, og du må ikke smide sedler om kontrolbesøg og foldere ind ad brevsprækken, hvis ansøgeren ikke er hjemme ved et uvarslet besøg. Hvis det efter forgæves besøg ikke er muligt at komme i kontakt med en ansøger, sender du et anbefalet og almindeligt brev til ansøger. Kontroltidspunktet bliver herved annonceret inden for 48 timer i normal arbejdstid. I brevet bliver ansøger anmodet om at bekræfte sin deltagelse på det givne tidspunkt. Nægtet kontrol Hvis en ansøger nægter kontrol, skal du gøre opmærksom på konsekvensen af dette. Du skal oplyse: - hvilken kontrol, ansøgeren er udtaget til - at ansøgeren, efter EU-reglerne, har pligt til at lade sig kontrollere, - hvis ansøger ikke selv kan være til stede, har ansøgeren pligt til at finde en stedfortræder - at konsekvenserne af at nægte kontrol er, at støtteansøgningen vil blive afvist. Nægtet kontrol kan være: Hvis kontrolløren har varslet kontrollen over for landbruger inden for 48 timer, i normal arbejdstid og kontrollen nægtes, eller hvis det, ved uanmeldt kontrol på stedet, nægtes kontrolløren at påbegynde kontrollen. Nægter landbruger stadig kontrolløren adgang, trods retssikkerhedsbrevet, skal kontrolløren kontakte Center for Arealtilskud Ved nægtet kontrol skal kontrolløren på stedet underrette NaturErhvervstyrelsen, Center for Arealtilskud, Bæredygtighed, via hovednummeret tlf Center for Arealtilskud. Bæredygtighed oplyser landbrugeren om, at en nægtet kontrol kan medføre bortfald af al støtte. Center for Arealtilskud vil herefter informere dig om, hvorvidt kontrollen kan fortsætte. Hvis ansøgeren fastholder, at der ikke må gennemføres kontrol, sendes sagen i høring på det grundlag. Ikke søgt Det kan ikke udelukkes, at en landbruger på stedet vil oplyse, at han ikke har søgt nogen former for støtte fra NaturErvhervstyrelsen i år. Dette kan være rigtigt, da det på udtrækningstidspunktet ikke kan fastslås, om der er søgt landbrugsstøtte i år. Kontrollen skal gennemføres som vanlig. NaturErhvervstyrelsens ordinære pesticidkontrol indgår i Fælles KO kontrollen, det betyder, at der fortsat skal foretages en almindelig pesticidkontrol. Center for Kontrol Koordinering kontaktes, hvis virksomheden ikke har søgt. 19

22 Ophørt og ikke søgt Hvis landbrugeren ikke har søgt i det indeværende kontrolår og er ophørt med al landbrugsaktivitet, gennemføres kontrollen ikke og Center for Kontrol, Koordinering kontaktes. Ansvar for erhvervede og overdragede arealer Landbruger der modtager støtte, er ansvarlig for overtrædelser, der konstateres på hans bedrift. Dette indebærer både hans landbrugsarealer og hans ikke-landbrugsarealer, som indgår i hans støtteansøgning. Foranstående gælder også selvom han har modtaget (erhvervet) eller videregivet (overdraget) arealer i løbet af støtteåret. Landbruger er også ansvarlig for overtrædelser, som er begået af en anden person, som landbruger har erhvervet arealet fra eller overdraget arealet til. Når landbruger overdrager et areal Hvis en overtrædelse finder sted før landbruger A (støttemodtager) ovedrager arealet til landbruger B (erhverver), vil landbruger A være ansvarlig for overtrædelsen uanset om kontrollen finder sted før eller efter overdragelsen. Hvis en overtrædelse finder sted efter landbruger A (støttemodtager) overdrager arealet til landbruger B (erhverver), vil støttemodtager som udgangspunkt være ansvarlig for overtrædelsen. Dog er landbruger A ikke ansvarlig for overtrædelsen, hvis landbruger B: 1. kan tilskrives overtrædelsen OG 2. samtidig søger støtte til et eller flere andre arealer i samme år. I disse tilfælde vil landbruger B være ansvarlig for overtrædelsen Når landbruger erhverver et areal Hvis en overtrædelse finder sted efter landruger A (støttemodtager) modtager (erhverver) arealet, vil landbruger A være ansvarlig for overtrædelsen. Hvis en overtrædelse finder sted før landbruger A modtager arealet, vil landbruger A som udgangspunkt være ansvarlig for overtrædelsen, uanset om kontrollen finder sted før eller efter overdragelsen. Dog er landbruger A ikke ansvarlig for overtrædelsen, men derimod Landbruger C (overdrager), hvis landbruger C 1. kan tilskrives overtrædelsen OG 2. samtidig søger støtte til et eller flere andre arealer i samme år Som udgangspunkt er det altid den landbruger, der har søgt støtte til arealet der er ansvarlig for eventuelle overtrædelser der er konstateret på samme areal. Dette gælder, medmindre det kan påvises, at andre har begået overtrædelsen og samtidig søger støtte til andre arealer. Ændring af virksomhedsform (CVR-nr.) Hvis den udtagne virksomhed inden ansøgningen fx er: A. gået over til fx I/S-formen og i år har ansøgt på et andet CVR-nr., eller B. er indtrådt i et I/S med et andet CVR-nr. og I/S et har søgt EB-støtten for i år, kontaktes Center for Kontrol - Koordinering. 20

23 Eks.: Hansen er udtaget til kontrol. Pga. generationsskifte indgik han den 1/1 i år et I/S med sin søn, og I/S et med det nye CVR-nr. har søgt om landbrugsstøtten i år. Landbrugsbedriften er i øvrigt uændret med samme arealer, dyr etc. Her kontrolleres det nye CVR-nr. Center for Kontrol - Koordinering kontaktes. Eks.: Jensen er udtaget til kontrol. Han indgik i I/S med sin nabo 1/1 i år om alt markbrug. Det nye I/S ansøger på I/S ets CVR-nr., inkl. støtten til Jensens arealer. Men på sit eget CVR-nr opfeder Jensen stadig tyre og søger om handyrpræmie i år. Her kontrolleres Jensen (det udtagne CVR-nr.) for KOkontrol. Eks.: Petersen er udtaget til kontrol. Han indgik i et I/S med sin nabo om al landbrugsdrift den 1/1. Det nye I/S har søgt støtte i år. Petersen har ikke længere landbrugsaktivitet i det gamle CVR-nr. Center for Kontrol - Koordinering kontaktes. Flere virksomheder på samme adresse Hvis der er flere støtteansøgere eller virksomheder (CVR-nr./ ansøgere på CPR-nr.) på samme adresse, omfatter kontrollen den støtteansøger, der er udtaget til kontrol. Dvs. alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver under samme juridiske enhed (CVR- eller CPR-nr.). Hvis der i løbet af kontrollen konstateres overtrædelse af konkrete KO-krav ved en anden støtteansøger eller virksomhed på samme adresse, som den der er udtaget til KO-kontrol, skal denne virksomhed på stedet udtages til en ordinær kontrol (fx pesticidkontrol). Det vil så være en ny kontrol, da det er en anden virksomhed. Der skal udleveres nyt retssikkerhedsbrev etc. Evt. overtrædelser af KOkrav hos den nye virksomhed skal indberettes til NaturErhvervstyrelsen som en overtrædelse konstateret ved anden kontrol. I alle spørgsmål om håndtering af adresser kan du kontakte Center for Kontrol - Koordinering. 6.2 Kontrol på stedet Kontrollen gennemføres ved brug af VAKS. 5731KO_14 (Fælles KO støvsugeren) og 5731GLM_14 (kontrolordningen GLM) kan kun anvendes online. Dette indebærer, at det ikke er muligt at anvende støvsugeren, i sin fulde omfang, i marken. For kontrolordningerne Pesticid (4071PM_14), Gødningsregnskab (4061GR_14), Efterafgrøder (4291EF_14) og flyvehavre (4031_14) er det stadigt muligt, at anvende offline. Disse KSK er kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af kontrolbesøget på bedriften. Dette indebærer, at det er muligt, at udfylde og printe nationale breve på kontrolstedet. Det er ikke muligt at udarbejde KOkontrolrapport eller høringsbrev offline. Gennemførelsen af Fælles KO kontrollerne tæller som både en KO-kontrol og en national kontrol. Dette indebærer, at der skal kvitteres for begge typer af kontrol for alle de kontrollerede bedrifter. Kvitteringen for gennemførelsen af kontrollen på stedet, skal altid ske ved fremsendelse af minimum: KO kontrolrapport, samt eventuelt et KO-høringsbrev (samt eventuelt tilhørende dokumentation for overtrædelsen). 21

24 OK- eller høringsbrev for pesticidområdet (samt eventuelt tilhørende dokumentation for den nationale overtrædelse). For yderligere information om anvendelse og udfyldelse af DCK se IT-vejledningen Bilag 13 Virksomheder udtaget til NaturErhvervstyrelsens Fælles KO-kontrol indlæses på 5731KO_14. De enkelte kontrolordninger bliver oprettet af Fælles KO støvsugeren. For en oversigt over de enkelte kontrolordninger, der er relevante i forbindelse med Fælles KO kontrollen se skema i bilag 8 Udover oplysningerne i kontrolgrundlaget, skal du tilføje øvrige ejendomme med bygninger, som landbruger råder over (fx lejede stalde), ejendom/ bemærkningsfeltet i KSK et i Fælles KO støvsugeren på faneblad 2, der skal ligeledes markeres for hver af de adresser hvor kontrollen er foregået. Dette er nyt i Høringsbreve med KO-kontrolrapport, kortmateriale, GLM-skema og evt. fotos sendes senest 5 arbejdsdage efter kontrollens gennemførelse til landbruger. Det kan være en fordel at gennemgå dit kontrolresultat med ansøger, inden sagen sendes i høring, så eventuelle uenigheder kan afklares inden. Hvis der er konstateret en overtrædelse, oplyses landbrugeren om, at - der gennemføres høringen af landbrugeren, - alle oplysninger, der er fremkommet ved kontrollen, inkl. landbrugerens evt. høringssvar, vil blive indberettet til Center for Arealtilskud og vil indgå ved afgørelsen af sagen. - afgørelsen om, hvorvidt der skal ske en nedsættelse af støtten, træffes af Center for Arealtilskud. På instrukssiden på intranettet findes en liste over samtlige KO-krav i den Fælles KO, på delkravniveau, som kan anvendes til udfyldelse på stedet. Fotografering på kontrolbesøg Høringssager: På høringssager skal der, som hidtil, tages billeder af overtrædelse/-r. Sammen med billeder skal der være en fyldestgørende beskrivelse af situationen. Beskrivelsen skal bestå af en forklaring om overtrædelsen, placeringen og målestoksforhold. Ok-sager: Som for arealsager, er det vigtigt, at I screener arealerne i PDgis for de KO kontrolsager som I forbereder. På de arealer hvor I konstaterer, at billedmaterialer ikke ser rent ud, skal I tage et billede som dokumentation på at arealet var ok, på det tidspunkt hvor I på kontrolbesøg. Billeder skal tages ved: - alle overtrædelser - de ok-marker hvor arealet på kortet i PDgis ser mistænkeligt ud. Rekvireret kontrol / Anden kontrol Hvis du, på et KO kontrolbesøg, f.eks. bemærker arealer der ikke lever op til EB-reglerne skal du udtage arealet til en rekvireret kontrol. Dette gøres ved at kontakte NaturErhvervstyrelsen, Center for Arealtilskud, Produktion, Jesper Wiinberg Høvring på mail. I mailen skal du beskrive hvilken mark det 22

25 drejer sig om (marknr. og markbloknr.) samt en begrundelse for hvorfor marken skal udtages til rekvireret kontrol. Tilsvarende kan du finde behov for at lave en anden kontrol (AKO), som beskrevet i afsnit 4.1. Det kan f.eks. opstå i de situationer, hvor du konstaterer, at naboen, til den landmand du er ude og kontrollere, ikke overholder et GLM-krav. Hvis du gennemfører en AKO, skal der oprettes en 5731KO_14 sag (Fælles KO støvsuger), hvorigennem du udfylder besøgsdata og markerer, at det er en anden kontrol (faneblad 1). Herefter vælges den, og kun dén, kontrolordning som overtrædelsen vedrører (faneblad 2) og støvsugeren opretter efterfølgende den korrekte kontrolordning. Vær opmærksom på, at du kun skal markere ud for den kontrolordning hvor der er konstateret en overtrædelse. De øvrige kontrolordninger på faneblad 3 skal være blanke. På faneblad 4 er det kun det eller de delkrav der er overtrådt der skal være udfyldt, de øvrige linjer med delkrav skal slettes. Når overtrædelsen er korrekt beskrevet, anvendes Fælles KO støvsugeren til at overføre kontrolresultatet til KO web, som kvittering for oversendelsen, vil du modtage en KO kontrolrapport, der vil ligge på sagen i Captia. For nærmere beskrivelse henvises til IT vejledning, Bilag

26 7. Gennemgang af de 23 KO-krav I dette afsnit vil alle de relevante KO krav for Fælles KO blive gennemgået. De vil blive beskrevet kontrolordningsvis. Dette vil indebære, at de enkelte KO krav vil blive beskrevet under hver kontrolordning. Inden for flere af kontrolordningerne kan der findes yderligere information om håndteringen af kontrollen. Dette kan ske gennem en fagspecifik vejledning, som kan findes på intranettet. Det drejer sig om kontrolordningerne: - Pesticid - Flyvehavre - Efterafgrøder - Gødning - Mærkning og registrering Disse yderligere oplysninger kan findes på instrukssiden på intranettet, se kapitel 3 for henvisning til instrukssiden 24

27 7.1 Gødningsregnskab Kontrolordningen indeholder ét Fælles KO krav: - krav 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber Kontrolordningen gødningsregnskab betegnes 4061GR_13. Generel beskrivelse af kontrolordningen Da det ikke er et krav, at alle jordbrugere skal være med i register for Gødning, kan der opstå to situationer i forbindelse med kontrollen på stedet. Disse situationer er beskrevet nedenfor. Indhold af kontrollen A. Virksomheden er med i Register for Gødning Før kontrolbesøget undersøges i GHI/DCK om virksomheden har indsendt et gødningsregnskab for planperioden 2012/2013. Alle virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal indsende et gødningsregnskab - Kravet er OK, når der er udarbejdet og indsendt gødningsregnskab for den senest afsluttede planperiode 2012/2013. Hvis gødningsregnskabet ligger hos konsulenten/revisor, skal virksomheden fremskaffe en kopi, som skal sendes til NaturErhvervstyrelsen (lokalafdelingen) inden 14 dage, for at 1.17 er overholdt. Hvis virksomheden ikke har indsendt et gødningsregnskab, skal du ved kontrolbesøget undersøge, om der på bedriften foreligger et gødningsregnskab eller en kopi heraf. Hvis gødningsregnskabet ligger på bedriften og opfylder formkravene, er 1.17 overholdt, dvs. gødningsregnskabet skal være udarbejdet på NaturErhvervstyrelsens skemaer fra Vejledning om gødsknings- og harmoniregler eller på et af NaturErhvervstyrelsen godkendt skema (pt. er DLBR og Næsgaard Mark godkendt). Hvis der ikke kan findes et gødningsregnskab eller kopi heraf på bedriften, skal sagen sendes i høring. Kontrolløren skal oplyse jordbruger om, at gødskningslovens bestemmelser om udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskab, ikke er opfyldt (national bestemmelse). Jf. bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer) skal gødningsregnskabet være udarbejdet og indberettet senest d. 31. marts B. Virksomheden er ikke med i Register for Gødning Hvis kontrolløren i forbindelse med forberedelsen af kontrollen konstaterer, at en virksomhed ikke er med i register for gødning 6, skal kontrolløren undersøge om virksomheden har været gødningsregnskabspligtig i planperioden 2012/2013. Gødningsregnskabspligten for virksomheden indtræder kun hvis virksomheden er momsregistreret, og har en momspligtig omsætning på mere end kr. og samtidig: 6 En jordbrugsvirksomhed har pligt til at udarbejde gødningsregnskab, når den har en årlig momspligtig omsætning på mere end kr. og samtidig: - har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, eller - har en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar, eller - modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Mindre husdyrbrug med hobbybetonede aktiviteter vil ofte ikke være omfattet af 1.17 pga. hverken tilstrækkelig omsætning eller tilstrækkelig med dyreenheder/ dyretæthed/ gødningsmodtagelse 25

28 - har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, eller - har en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. ha, eller - modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. Kontrolmetode: Inden kontrolbesøget: I kontrolgrundlaget, kan det ses hvilke husdyr, der er registreret i besætningen. For kvæg er det pga. enkeltdyrsregistreringen muligt at se oplysningerne om antal dyreenheder i planperioden 2012/2013 i Landbrugsindberetning/GHI. For andre typer husdyr er der ikke muligt at se antal dyr i den forgangne planperiode alene på grundlag af GHR/GHI. Ved kontrolbesøget: Opgørelse af antal husdyr og dyreenheder: Hvis der er husdyr på virksomheden på kontroltidspunktet, spørges indtil hvor mange og hvor længe der har været dyr. Hvis der på kontroltidspunktet konstateres mere end 10 dyreenheder, eller en husdyrtæthed på mere end 1 dyreenheder pr. ha. skal antallet af dyr/dyreenheder i besætningen for planperioden 2012/2013 opgøres. Opgørelsen af antal dyreenheder sker på baggrund af momsbilag, oplysninger i driftsregnskab, evt. besætningsliste og foderbilag. Momsregnskab og driftsregnskab vil dog kun findes på CVR-nr. CPR-nr. vil ikke have momsregnskab. Opgørelse af dyreenheder - ved kvæg: enkeltdyrsregistreringen i CHR - ved får og geder: besætningslister, landmanden har pligt til at føre indgangsliste - ved svin: evt. slagteriafregning og foderbilag Brug omregningstabel til beregning af dyreenheder. Landmanden har pligt til at medvirke ved kontrollen m.h.t. regnskabsbilag. Nægtes kontrolløren adgang til bilag vil det blive betragtet som en afvisning af kontrolbesøget, og hele støtten kan blive trukket for det pågældende støtteår. Vedr. modtagelse af gødning: Der spørges ind til om virksomheden modtager husdyrgødning /har modtaget mere end 25 tons husdyrgødning eller andet organisk gødning i planperioden 2012/2013. Dette er ikke særligt sandsynligt pga. gødningsregnskabsreglerne (hvor virksomheder kun har mulighed for afsætning til virksomheder tilmeldt Register for Gødningsregnskab), men det kan lade sig gøre, fx på små bedrifter. Hvis et plantebrug ikke ønsker afgiftsfritagelse for brug af kvælstof (N) (og derfor ikke har tilmeldt sig (Register for Gødningsregnskab)) og hvis dette plantebrug ikke har modtaget mere end 25 tons husdyrgødning, skal der dog ikke foreligge et gødningsregnskab. Kontrolresultat: 1. Hvis det konstateres, at virksomheden ikke er pligtig til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, afsluttes krav 1.17 med ikke relevant. 2. Hvis det på baggrund af kontrollen konstateres, at virksomheden er gødningsregnskabspligtig på kontroltidspunktet, gøres jordbrugeren opmærksom på, at han skal tilmelde sig registret og udarbejde og indsende et gødningsregnskab for planperioden 2012/

29 Hvis det på baggrund af kontrollen ydermere konstateres, at virksomheden har været gødningsregnskabspligtig i planperioden 2012/2013, og der ikke er udarbejdet et gødningsregnskab for planperioden 2012/2013, medfører det en høring på krav Kontrolløren skal i begge tilfælde straks kontakte Center for Jordbrug Miljø pr. mail og give besked herom. 27

30 1.17: Udarbejdet gødningsregnskab Delkrav 1. Virksomheden skal hvert år senest den følgende 31. marts udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Det udfærdigede gødningsregnskab skal kunne forevises på anfordring ved NaturErhvervstyrelsens kontrolbesøg, og gødningsregnskabet skal foreligge forskriftsmæssig stand Tidsperiode Kravet er relevant at kontrollere hele året Indhold i kontrollen Kontrollen omfatter både virksomheder, der er med i Register for Gødning og uden for registret. Hvis ikke der er krav til registrering, det vil sige, krav om, at der skal udarbejdes en gødningsplan, så er punktet ikke relevant. Udfyldelse af bedømmelsesskema ved overtrædelse: Ved bedømmelse af en overtrædelse, er karakteren for kriteriet alvor bestemmende for karaktergivningen af omfang og varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Alvor: Vurderes efter om gødningsregnskabet foreligger og om oplysningerne i gødningsregnskabet er forskriftsmæssige. Omfang: Karakteren er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Varighed: Karakteren er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning Gødningsregnskabet er udarbejdet, men skemakrav ikke opfyldt varighed følger karakteren 2 Mindre betydning Gødningsregnskabet er udarbejdet, men ikke forskriftmæssigt varighed følger karakteren 3 Væsentlig betydning Der er ikke udarbejdet gødningsregnskab på kontroltidspunktet varighed følger karakteren 4 Meget stor betydning Der er ikke udarbejdet gødningsregnskab på kontroltidspunktet, og heller ikke efter 14 dages høringsfrist varighed følger karakteren Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Hvis landbrugeren har udarbejdet gødningsregnskabet, men skemakrav ikke er opfyldt, skal landbrugeren afhjælpe bagatelovertrædelsen inden 6 måneder. Det sker ved at landmanden indsender gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen (lokalafdelingen) på et godkendt skema. Som en hjælp skal kontrolløren i høringsbrevet vedlægge skema B: gødningsregnskab, til brug for landmanden. 28

31 7.2 Efterafgrøder Kontrolordningen der vedrører Efterafgrøder har betegnelsen: 4291EF_14 Kontrolordningen indeholder ét Fælles KO krav: - Krav 1.21 Etablering af plantedække Generelt om kontrolordningen: KO-kontroller, der gennemføres efter den 1. september 2014 og til og med 19. oktober 2014, vil skulle gennemføres med efterafgrødekontrol under anvendelse af Center for Jordbrug, Miljøs Instruks for efterafgrødekontrol og den seneste version af NaturErhvervstyrelsens IT-støttesystem hertil. Bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden og om plantedække vil udkomme umiddelbart inden planperiodens begyndelse den 1. august Denne bekendtgørelse vil indeholde krav om udlægning af efterafgrøder i begyndelsen af planperioden 2014/2015. Indhold af kontrollen Pligtige efterafgrøder kan etableres som udlæg i en vårafgrøde eller om efteråret før eller efter høst. Etableringen skal foretages efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Alternativt kan efterafgrøderne erstattes med et eller flere af de fem alternativer til efterafgrøder, som er nævnt i NaturErhvervstyrelsens Vejledning for gødsknings og harmoniregler for 2014/2015. Siden 2012/2013 har det været muligt at opfylde efterafgrødekravet ved brug af alternativer. Virksomheder, der udbringer større husdyrgødningsmængder end 0,8 dyreenheder pr. ha harmoniareal, skal have et areal med efterafgrøder på mindst 14 % af efterafgrødegrundarealet. Udbringer virksomheden mindre end 0,8 dyreenheder per ha efterafgrødegrundareal, skal der udlægges efterafgrøder på mindst 10 % af arealet. Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober 2014, og arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Alternativerne til efterafgrøder skal benyttes i henhold til NaturErhvervstyrelsens Vejledning for gødsknings og harmoniregler for 2014/2015. Kravet er dog ikke relevant for (a) virksomheder, som har et samlet efterafgrødegrundareal (inklusiv forpagtede og lejede arealer) på under 10 hektar. Efterafgrøderne må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2014, og arealer med disse afgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Efterafgrøder etableret i majs må tidligst nedpløjes 1. maj Kontrolmetode Kontrollen af pligtige efterafgrøder omfatter en kontrol af, at de efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, der er indmeldt i Tast selv service er udlagt. På baggrund af de indberettede oplysningerne fra Tast selv service og jordbrugers udarbejdede gødningsplan, kontrolleres om der er etableret det areal med pligtige efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, der er indberettet. Der tages således udgangspunkt i det i Tast selv service indberettede og den foreliggende gødningsplan samt om nødvendigt i øvrigt materiale på virksomheden, f.eks. ansøgning om enkeltbetaling, posteringslister, kassebog, regnskabsbilag, eller andet materiale. Dernæst omfatter besøget en markkontrol med besigtigelse af arealer med efterafgrøde og alternativer til efterafgrøder, for at vurdere om jordbruger har etableret efterafgrøder i overensstemmelse med det planlagte og efter de gældende regler om artsvalg og dyrkningsmåde, og i det nødvendige omfang. 29

32 1.21: Etablering af plantedække Delkrav 1. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret i planperiodens begyndelse etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 % af efterafgrødegrundarealet. Virksomheder kan anvende de i bekendtgørelsen fem nævnte alternativer til opfyldelse af efterafgrødekravet. Det er muligt at opfylde efterafgrødekravet ved brug af alternativer, men manglende opfyldelse af krav til alternativer betyder altid, at der sanktioneres for manglende efterafgrøder. Tidsperiode I perioden frem til 1. september 2014 er kravet om efterafgrøder ikke relevant. Kravet relaterer sig alene til perioden 1. september 2014 til og med 19. oktober Derfor skal krav 1.21 i perioden frem til 1. september noteres som Ikke relevant. Udfyldelse af bedømmelsesskema Ved bedømmelse af en overtrædelse er karakteren for kriteriet alvor bestemmende for karaktergivningen af omfang og varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Underkendes alternativer til efterafgrøder, bedømmes virksomheden ud fra, hvor stort et areal efterafgrøder, der mangler. Alvor: Det vurderes, hvor stort et efterafgrødeareal, der mangler. Alvoren afhænger af, hvor mange hektar, der mangler med efterafgrøder. Omfang: Karakteren er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Varighed: Karakteren er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille effekt i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 0,8 ha og mindre end eller lig med 3 ha. omfang følger karakteren varighed følger karakteren 3 Væsentlig betydning formål med kravet Det manglende efterafgrødeareal er større end 3 ha og mindre end eller lig med 8 ha. omfang følger karakteren varighed følger karakteren 4 Meget stor betydning Det manglende efterafgrødeareal er større end 8 ha. varighed følger karakteren 30

33 Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Der er ikke etableret bagatelgrænser for krav

34 7.3 Reder og planter Denne kontrolordning omtales også, som NST s krav. Dette skyldes, at Naturstyrelsen (NST) er faglig myndighed (ressortmyndighed) på disse KO krav. Kontrolordningen betegnes 5731NST_14 Kontrolordningen indeholder fem Fælles KO krav: - Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område - Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, og som er beliggende i et Natura 2000 område - Krav 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer - Krav 1.29 Om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område - Krav 1.30 beskyttelse af visse planter Generelt om kravene: Naturstyrelsen har, ændret i deres organisation/struktur, og har dermed bl.a. samlet dele af de arbejdsområder der beskæftiger sig med KO centralt i København. Derfor er der sket en ændring i, hvem I skal kontakte fra Naturstyrelsen. Hvis en formodet overtrædelse vedrører: Krav 1.24 og 1.25 skal du kontakte Pia Vels Hansen, pivha@nst.dk eller på telefon Pia Vels Hansen vurderer herefter om Naturstyrelsens naturforvaltningsenhed skal kontaktes eller om du gennemfører kontrollen og videresender resultatet til hende, i så tilfælde, husk at vedlægge gode billeder af overtrædelsen Krav 1.27, 1.29, 1.30 skal du kontakte de lokale enheder beskrevet på bilag 3 For alle kravene under kontrolordningen Reder og planter gælder nedenstående kontrolmetode Kontrolmetode Medarbejderen fra NST kommer til kontrolstedet på kontroltidspunktet Vildtkonsulenten/medarbejderen fra Naturstyrelsen kontaktes telefonisk, hvis der findes en overtrædelse af kravet. Hvis den formodede overtrædelse vedrører krav 1.27, 1.29 eller 1.30 og du dermed har kontaktet den lokale enhed, kan de tilkaldes umiddelbart. Hvis vildtkonsulenten/medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed kommer til stede samtidigt med dig, udfylder du den fulde kontrolrapport inkl. beskrivelse af de konstaterede forhold. Husk! Ingen karaktergivning af den manglende kravoverholdelse. Vildtkonsulenten/medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed giver forholdet karakterer og udfylder evt. bemærkningsfelt. Kontrolrapporten overdrages til Vildtkonsulenten/medarbejder fra Naturstyrelsens lokale enhed, der foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Du (NaturErhvervstyrelsens lokale afdeling) får en kopi, umiddelbart efter at karakteren er givet, og indtaster kontrolresultatet i KO støvsugeren og herfra overfører resultatet til KO-web. Vildtkonsulenten/medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed kontaktes og kommer. 1. Kontrolbesøget og kontrolrapporten udarbejdes i fællesskab mellem Vildtkonsulent/medarbejder fra Naturstyrelsens lokale enhed og dig. 2. NB! Vildtkonsulenten/ medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed udfylder bemærkningsfelt og giver karakterer. 32

35 3. Kontrolrapporten overgår til Naturstyrelsens lokale enhed, der foretager høring og sagsbehandling inden for de tidsfrister som KO vejledningen oplyser. 4. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til dig (NaturErhvervstyrelsens relevante lokal afdeling), der indberetter resultatet i KO-systemet. 5. NaturErhvervstyrelsen udtaler sig ikke om karaktergivning og sanktioner! Medarbejderen fra NST kommer ikke til kontrolstedet på kontroltidspunktet Hvis Vildtkonsulenten/ medarbejder fra Naturstyrelsens lokale enhed ikke kommer til stede samtidigt med dig udfylder du den fulde kontrolrapport inkl. beskrivelse af de konstaterede forhold. Husk! Ingen karaktergivning af eventuelle manglende overholdelse. Sagen overgår herefter til Naturstyrelsens lokale enhed (krav 1.27, 1.29, 1.30) eller videresendes til Pia Vels Hansen (krav 1.24 og 1.25), der evt. efterfølgende besøger bedriften. Naturstyrelsens foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling. Den færdiggjorte rapport sendes til dig (NaturErhvervstyrelsens relevante lokale afdeling), der herefter indberetter kontrolresultatet i KO web via DCK Vildtkonsulenten/ medarbejder fra Naturstyrelsens kontaktes og kommer ikke. 1. Du udfører kontrolbesøget og udfylder kontrolrapporten, inkl. de konstaterede forhold. 2. NB! Ingen karaktergivning. 3. Kontrolrapporten sendes inden 5 dage efter kontrolbesøget til, Naturstyrelsens lokale enhed, der eventuelt foretager et besøg på bedriften. 4. Naturstyrelsens lokale enhed foretager bedømmelse, høring og sagsbehandling, inden for de i kontrolvejledningens fastsatte tidsfrister. 5. Kontrolrapporter sendes efter sagens afgørelse til NaturErhvervstyrelsens lokale afdeling. Dog senest 4 uger efter modtagelsen. 6. Resultatet indberettes i KO-systemet via DCK 7. HUSK, du må ikke udtale dig om karaktergivning og sanktioner! Når der er konstateret eventuel manglende overholdelse, skal du som udgangspunkt udfylde alle punkter i kontrolrapporten under kontrolbesøget, dog ikke karaktergivning. Krav og punkter, der ikke er relevante i den aktuelle kontrol, markeres med en vandret streg gennem ja/nej feltet. Er der intet ja/nej felt skrives med klar tekst, at punktet ikke har relevans. Det skal tydeligt fremgå af rapportens enkelte punkter, hvad du har konstateret. Hvis du på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en manglende overholdelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for forholdet, bør dette ikke fremgå af kontrolrapporten. Hvis der ved et kontrolbesøg findes tegn på overtrædelse af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 eller 1.30, må du ikke udtale dig om, hvordan sagen senere kan tænkes at ville blive afgjort af Naturstyrelsen eller af Center for Arealtilskud, Produktion. Alle tvivlsspørgsmål om fortolkningen af krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30 skal forelægges Naturstyrelsens medarbejdere. Bliver du i øvrigt i tvivl om fortolkningen af ordningens bestemmelser under kontrolbesøget, rettes spørgsmål til Center for Kontrol, Koordinering. Kontrolrapporten kan eventuelt underskrives af ansøger eller en repræsentant for denne. En underskrift på rapporten, er det alene udtryk for, at ansøger eller dennes repræsentant har været til stede under kontrolbesøget, og ikke, at kontrolresultaterne godkendes. 33

36 Supplerende kontrolmetode for krav 1.27 og 1.30 (sjældne fugles reder og visse sjældne planter) Landbrugeren spørges om vedkommende er bekendt med, om der forefindes sjældne fugles reder på sine arealer eller de 6 sjældne planter. Svares der benægtende, udføres kontrollen af krav 1.27 og 1.30 på de arealer, som kontrolleres i henhold til arealordningen (eller andre ordninger). Svarer landbrugeren bekræftende på kontrollørens spørgsmål, anmodes producenten om så vidt muligt at stedfæste de pågældende planter eller sjældne fugles reder. Du foretager en nærmere besigtigelse uanset placeringen de arealer, der er stikprøveudtaget til opmåling. Vildtkonsulenten/medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed tilkaldes telefonisk, hvis der findes en overtrædelse af krav 1.27 eller Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): På bagatelovertrædelser skal der ske indberetning, til KO-web, efter første kontrolbesøg. Opfølgningen på bagatelovertrædelser foretages af Vildtkonsulenten/ medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed, idet bedømmelsen af overtrædelser foretages af Naturstyrelsens lokale enhed. Efter at opfølgning er udført, sender Naturstyrelsens lokale enhed kontrolrapporten til NaturErhvervstyrelsens lokale afdeling. Vildtkonsulenten/ medarbejderen fra Naturstyrelsens lokale enhed skal samtidig meddele, om landbrugeren har gennemført afhjælpende foranstaltninger. Derpå indberettes resultatet af den opfølgende kontrol BEMÆRK: Kontakt altid Naturstyrelsens telefonisk, hvis der er formodning om manglende overholdelse af ét eller flere af kravene. 34

37 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område 7 Delkrav 1. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre klitfredede arealer 8, herunder placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, og der må ikke etableres hegn. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel 3. Der må ikke etableres hegn og arealerne må ikke afgræsses, 4. På klitfredede arealer er det endvidere ikke tilladt at: (a) Fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning (b) Køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje (c) Campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger (d) Foretage gravearbejde (e) Afbrænde vegetation, kvas eller lignende Forbuddet i punkt b og e gælder ikke på den ubevoksede strandbred. Tidsperiode Kravet er relevant at kontrollere hele året, dog har kravet en begrænset geografisk udbredelse Indhold af kontrollen Kontrollen af dette krav vedrører kun klitfredede arealer, Det er kun den del af de klitfredede arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som skal kontrolleres: klitfredede arealer uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.24, Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer. Følgende arealer er klitfredede, jf. naturbeskyttelseslovens 8 og 9: 1. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet 2. Arealet mellem klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt ovenståend, 3. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse og 4. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning Klitfredningen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen for den pågældende ejendom. 7 Natura 2000 områder er fælles betegnelse for de internationale naturbeskyttelsesområde r, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007, som æ n- dret ved bekendtgørelse nr af 11. december 2007, om udpegning og administration af internationale n a- turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 8 Følgende arealer er klitfredede: 1. Strandbredden langs Skagerrak og Vesterhavet 2. Arealet mellem klitfredningslinjen og de strandbredder, der er nævnt ovenstående 3. Arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse, og 4. Arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning. Klitfredningslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Klitfre d- ningslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at klitfredningen ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Miljøministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for anvendelse. 35

38 Inden kontrolbesøget I PDgis skal du undersøge om ansøger har klitfredede arealer beliggende indenfor Natura2000. For det enkelte klitfredede areal gælder følgende krav: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer 1. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre klitfredede arealer. Nedenstående punkt a) til j) er eksempler på, hvad lovens forbud omfatter: a) Opførelse af bygninger, herunder tilbygninger eller ombygninger, skure, garager mv. Undtaget fra forbuddet er mindre vedligeholdelsesarbejder som nævnt i naturbeskyttelseslovens 8, stk. 5, nr. 6. b) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller jordbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, er undtaget fra forbuddet, men må ikke opføres uden miljøministerens (Naturstyrelsen) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers ydre udformning og placering, jf. naturbeskyttelseslovens 8, stk. 5, nr. 7. c) Etablering eller opsætning af andre indretninger og anlæg, f.eks. terrasser, master, oplag mv. d) Tilplantning, herunder med juletræer, flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil mv., bortset fra genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver. e) Hegning bortset fra sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme f) Placering af campingvogne og lignende g) Ændring i anvendelsen af ejendom og bygninger uden forudgående tilladelse h) Terrænændringer i) Afgræsning, bortset fra græsning på arealer, der hidtil lovligt har været anvendt landbrugsmæssigt j) Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel 2. Det er på klitfredede arealer endvidere ikke tilladt at: 1) Fjerne eller beskadige træer, planter eller indretninger, der tjener til sandflugtens dæmpning 2) Køre med motorkøretøjer, herunder knallerter, uden for lovligt anlagte veje 3) Campere, opstille telte, bænke eller faste indretninger 4) Foretage gravearbejde 5) Afbrænde vegetation, kvas eller lignende og 6) Cykle, ride eller færdes med heste uden for lovligt anlagte veje Forbuddet i nr. 2), 5) og 6) gælder ikke på den ubevoksede strandbred Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens ejer må dokumentere. Forbuddet i krav 1.24 gælder ikke for: a) Foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres af Naturstyrelsens naturforvaltningsenhed eller efter påbud b) Landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning c) Sædvanlig hegning på ovennævnte arealer (under pkt. b) d) Genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver e) Havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål 36

39 f) Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang g) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til Naturstyrelsen) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret herunder hvilke ændringer, der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse af markblok- og marknummer på markkort. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres, om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. Reversibilitet af naturlig vegetation er ikke en parameter der skal indgå i bedømmelse da den vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 37

40 1.25 Beskyttelse af strandbredder m.v. beliggende i et Natura 2000 område Delkrav 1. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbred og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, herunder placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, og der må ikke etableres hegn. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Tidsperiode Kravet er relevant at kontrollere hele året, dog har kravet en begrænset geografisk udbredelse Indhold af kontrollen Kontrollen af dette krav vedrører kun arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen 9 Det er kun den del af de arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som skal kontrolleres: strandbredder og arealer mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.25 Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbred eller af andre arealer, der ligger mellem strandbred og strandbeskyttelseslinjen 1. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbred og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Nedenstående punkt a) til i) er omfattet af lovens forbud, men er eksempler og ikke udtømmende: a) Opførelse af bygninger, herunder tilbygninger eller ombygninger, skure, garager mv. Undtaget fra forbuddet er mindre vedligeholdelsesarbejder som nævnt i naturbeskyttelseslovens 15, stk. 4, nr. 6. b) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugs- eller jordbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger er undtaget fra forbuddet, men må ikke opføres uden Naturstyrelsens tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers ydre udformning og placering, jf. naturbeskyttelseslovens 15, stk. 4, nr. 7 c) Etablering eller opsætning af andre indretninger og anlæg, f.eks. terrasser, master, oplag mv. d) Tilplantning, herunder med juletræer, flerårige energiafgrøder som f.eks. energipil mv., bortset fra genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende have e) Hegning bortset fra sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme f) Placering af campingvogne og lignende g) Ændring i anvendelsen af ejendom og bygninger uden forudgående tilladelse h) Terrænændringer i) Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. 9 Linjen er som hovedregel 300 m,. Beskyttelseszonen er dog mindre på en række kyststrækninger, hvor der er bebyggelse. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matrikelregisteret og er noteret i tingbogen for den pågældende ejendom. 38

41 Der kan være meddelt en konkret dispensation til sådanne aktiviteter, hvilket ejendommens ejer må dokumentere. Forbuddet i krav 1.25 gælder ikke for: 1) Landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning 2) Gentilplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver 3) Sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme 4) Bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål 5) Havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål 6) Mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang 7) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens (delegeret til Naturstyrelsen) tilladelse for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning og 8) Kyststrækninger, der er klitfredede Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives i kontrolrapporten, hvilke forhold der er konstateret, herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres om tilstandsændringen er varig eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. 39

42 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer Delkrav 1. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1/2-31/7 2. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i periosen 1/2-31/8 3. Ørnes, sort storks og rød glentes redetræer må ikke fældes 4. Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden 1/11 31/8 5. Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1/4 31/8 6. Forbud mod at indfange eller slå vilde fugle ihjel 7. Forbud mod forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af fugles reder og æg, samt forsætlig fjernelse af fugle reder 8. Forbud mod forsætlig forstyrrelse af vilde fugle Tidsperiode Kontrollen er relevant hele året Indhold af kontrollen Enhver fældning af træer og/eller ødelæggelse af reder omfattet af bestemmelserne er en overtrædelse med fuld konsekvens beskyttelsesformålet. Af samme årsag fastsættes konsekvensen for en overtrædelse af bestemmelserne bag delkrav 2 og 3, som udgangspunkt til 4, da enhver fældning af de omfattende træer har meget stor effekt formålet med kravet Delkrav 6 omfatter ikke drab eller indfangning i jagttiden på fugle, der er fastsat jagttid for i henhold til jagt- og vildtforvaltningsloven. Det omfatter endvidere ikke drab eller indfangning som led i regulering i medfør af reglerne i bekendtgørelse om vildtskader. Delkrav 7 omfatter alene forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af reder og æg, samt forsætlig fjernelse af fugles reder, og delkrav 8 alene forsætlig forstyrrelse med en skadelig virkning for arten eller bestanden til følge. Med reversibilitet menes mulighederne for at vende tilbage til den tilstand, der var til stede før indgrebet. Inden kontrolbesøg Dokumentation for overtrædelse Det er ikke officielt registreret, hvor der er redetræer, hule træer, træer med spættehuller og reder. Det skal derfor på anden vis dokumenteres af kontrolmyndigheden, at de pågældende træer og reder har været til stede og har lidt skade. For så vidt angår delkrav 6-8 skal det dokumenteres af kontrolmyndigheden, at der sket en overtrædelse af kravet. Dette kan f.eks. ske ved at Naturstyrelsen, der er myndighed på overholdelsen af reglerne, oplyser kontrolmyndigheden om styrelsens kendskab til konkrete overtrædelser. 1.27, delkrav (1): Kolonirugende fugles (hejrer, råger og skarver) redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter. Det er ikke afgørende, om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende, om reden er beboet. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres, om der 40

43 er sket fældning af et redetræ, eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. Fotos af de typiske koloni-redetræer vedlægges i bilag 4-5. Kontrollen omfatter: 1) Alle træer, der har reder bygget af de tre fuglearter 2) Ubeboede reder 3) Fældede og beskårne træer Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer med reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. 1.27, delkrav (2): Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. august Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af rovfugle eller ugler. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende om reden er beboet. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres, om der er sket fældning af et redetræ, eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. Alle redetræer fra rovfugle og ugler er omfattet. Fotos af typiske rovfuglereder vedlægges i bilag 6. Kontrollen omfatter: 1) Alle træer, der har reder bygget af rovfugle eller ugler 2) Ubeboede reder 3) Fældede og beskårne træer Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. 1.27, delkrav (3): Ørnes, sorte storkes og røde glenters redetræer må ikke fældes Forbuddet omfatter alle træer, der har reder bygget eller anvendt af ørne, sort stork eller rød glente. Det er ikke afgørende om der er æg eller unger i reden. Det er heller ikke afgørende om reden er beboet. Også træer med ikke-benyttede reder er omfattet af fældningsforbuddet. Uanset om det kan diskuteres om der er sket fældning af et redetræ eller om det er grenbeskæring eller lign. bør kontrolløren altid rette henvendelse til Vildtkonsulenten, når der er sket menneskelige indgreb i et redetræ. Bemærk, at fældningsforbuddet gælder hele året. Alle redetræer fra ørne er omfattet. Kontrollen omfatter: 1) Alle træer, der har reder af ørne, sort stork eller rød glente 2) Ubeboede reder 41

44 3) Fældede og beskårne træer Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør redetræets placering på kortmaterialet. 1.27, delkrav (4): Hule træer og træer med spættehuller, må ikke fældes i perioden 1. november 31. august Hule træer er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Men kendetegnet for disse træer er, at det oftest er ældre træer, ofte med en diameter på mindst 40 cm, typisk med rådangreb og evt. afbrækkede grene. Baggrunden for fælde-forbuddet er, at træerne er ynglesteder for hul-rugende fugle og for flagermus. Spættehullerne er kendetegnet ved cirkulærer huller placeret mere end 2 meter på stammen oppe i træet. Reglen beskytter træer, der er egnede som yngleområder og levesteder og der vil ikke inden for den omfattende periode kunne ske reversibilitet efter fældning af et eller flere træer. Kontrollen omfatter: Alle hule træer eller træer med spættehuller. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af fældede/beskårne træer noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af fældede træer, ødelagt æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør træets placering på kortmaterialet. 1.27, delkrav (5): Digesvalereder må ikke ødelægges i perioden 1. april 31. august Digesvalereder findes typisk i vegetationsfrie frilagte skrænter og klinter af ler eller grus, som f.eks. kystklinter, grusgrave og stejle åbrinker. De består af huller i skrænterne, ofte med et antal på flere dusin. Enhver ødelæggelse af digesvalereder i perioden er omfattet. Kontrollen omfatter: Alle ødelagte reder på omfattede arealer. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af ødelagte reder noteres i bemærkningsfeltet. Det totale antal reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages eventuelt fotografier af ødelagte reder, æg osv. Æg og evt. døde fugleunger tages i forvaring. Anfør digesvaleredernes placering på kortmaterialet. 1.27, delkrav (6): Forbud mod at indfange eller slå vilde fugle ihjel. I forbindelse med en normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig udnyttelse af denne omfatter forbuddet alene forsætlige handlinger. Forbuddet gælder ikke fugle nedlagt i forbindelse med jagt eller efter tilladelse til regulering fra Naturstyrelsen. Kontrollen omfatter: Alle vilde fugle indfanget eller slået ihjel på omfattede arealer. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af vilde fugle der er slået ihjel eller indfanget noteres i bemærkningsfeltet. Der tages fotografier af fundne fugle. 42

45 1.27, delkrav (7): Forbud mod forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af fugles reder og æg, samt forsætlig fjernelse af fugles reder. Normal jordbrugsmæssig udnyttelse vil som udgangspunkt ikke udgøre en overtrædelse af reglerne under forudsætning af, at driften tilrettelægges under behørig, proportional hensyntagen til fuglene. Kontrollen omfatter: Alle forsætligt ødelagte eller beskadigede reder og æg, samt fjernede reder på omfattede arealer. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Antallet af ødelagte reder noteres i bemærkningsfeltet. Der tages fotografier af ødelagte reder, æg osv., bl.a. med henblik på bestemmelse af arten. Anfør reder/ægs placering på kortmaterialet. 1.27, delkrav (8): Forbud mod forsætlig forstyrrelse af vilde fugle. Der skal anlægges en artsvis vurdering af forstyrrelserne, og der lægges særlig vægt på de forstyrrelser, der rammer arterne i deres mest følsomme perioder (yngletiden, overvintrings- og rastepladser m.v.). Det vil således ikke nødvendigvis indebære en overtrædelse af forbuddet at skræmme beskyttede arter af gæs væk fra marker med vintersæd, hvis der findes alternative fødesøgningsmuligheder i nærheden. Maskinstøj i forbindelse med landbrugsdrift vil heller ikke i almindelighed indebære overtrædelse af forbuddet. Omvendt kan forsætlige forstyrrelser af sjældne ynglefugle, f.eks. bortskræmning fra redesteder, få betydning for bestanden, hvorved forbuddet kan blive overtrådt. Normal jordbrugsmæssig udnyttelse vil som udgangspunkt ikke udgøre en overtrædelse af reglerne under forudsætning af, at driften tilrettelægges under behørig, proportional hensyntagen til fuglene. Kontrollen omfatter: Alle for vilde fugle forsætligt forstyrrende elementer på de omfattede arealer. Beskrivelse af eventuelle manglende overholdelse Elementer m.v. der er opsat el.lign. med henblik på at forstyrre vilde fugle noteres i bemærkningsskemaet. Elementerne fotograferes. Elementernes placering anføres på kortmaterialet. Vildtkonsulenten bør kontaktes med henblik på en vurdering af elementets effekt på de vilde fugle. 43

46 1.29 Om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område Delkrav 1. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder, at dyrehold er forbudt 2. På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald 3. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de er mindre end de deri fastsætte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres Tidsperiode Kravet er relevant at kontrollere hele året, dog har kravet en geografisk begrænset udbredelse Indhold af kontrollen Kontrollen af dette krav vedrører kun fredskovspligtige arealer Det er kun den del af de fredskovspligtige arealer, der ligger indenfor Natura 2000 områder, som skal kontrolleres: fredskovsarealer uden for Natura 2000 vil aldrig være omfattet af krav 1.29 Kontrollen omfatter alle ejendomsnumre under det pågældende CVR-nummer Inden kontrolbesøget I PDgis skal du undersøge om ansøger har fredskovspligtige arealer beliggende indenfor Natura Forbuddet mod dyrehold gælder ikke på de omtalte arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning. For det enkelte fredskovspligtige areal gælder følgende delkrav: 1.29, delkrav 1: Dyrehold er forbudt. Det er ikke tilladt at have dyrehold på det fredskovspligtige areal. Delkravet relaterer sig kun til den skovbevoksede del af et fredskovspligtigt areal, og ikke til et landbrugsareal. Fx kan engarealer der afgræsses være omfattet af fredskovspligt. Skovgræsning er en mere ekstensiv drift med dyr end egentligt dyrehold, som er mere intensiv og har et andet hovedformål, nemlig opdræt af dyr. Skovgræsning er tilladt på op til 10 % af fredskovarealet uden dispensation. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives i hvilket omfang, der er konstateret dyrehold på arealet, og hvor stort græsningstrykket har været, herunder hvor stor indvirkning det vil kunne have på genvækst af vegetationen. Desuden beskrives hvor stort et omfang græsningen har haft på arealet. Der kan eventuelt som dokumentation tages billeder af forholdene. 44

47 1.29, delkrav 2: Fredskovspligtige arealer må ikke bebygges eller ændres På fredskovspligtige arealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives hvilken bebyggelse, terrænændring eller andre forhold, der er konstateret, og hvilken arealmæssig udbredelse det har på det pågældende areal. Det beskrives i kontrolrapporten, hvilken bebyggelse eller andre forhold der er konstateret, herunder hvilke ændringer der er konstateret, og hvilket omfang disse har arealmæssigt ved angivelse på et kort/skitse. Beskrivelsen kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. Bemærkning Visse former for byggeri er tilladt. Det kræver dog en myndighedstilladelse, inden byggeriet opføres, fordi placering skal godkendes. Herudover kan byggeri være ulovlig på to måder i relation til krydsoverensstemmelse: - Det kan enten være landbrugsbyggeri (landbrugsaktivitet), der opføres på fredskovpligtigt areal. Her er det altså ikke nødvendigt at skelne mellem landbrugsareal og fredskovpligtigt areal. - Eller det kan være ulovligt (en hvilken som helst slags ulovligt byggeri, herunder tilladt byggeri, hvor placeringen ikke er godkendt), fordi det udføres på en del af det fredskovpligtige areal, der drives landbrugsmæssigt. 1.29, delkrav 3: Områder m.v. i fredskov må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Beskrivelse af eventuel manglende overholdelse Det beskrives hvilke forhold, der er konstateret, hvilket kan underbygges med fotos, der viser de konstaterede forhold og deres omfang. Det noteres om tilstandsændringen er varig, eller om det er muligt at føre arealet tilbage til den oprindelige tilstand. Bemærkning I relation til arealbenævnelsen beskrevet ovenfor (søer, moser, heder ) skal det oplyses, at ændring af småbiotoper til landbrugsareal eller den ændring man foretager på arealet, er en landbrugsaktivitet. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lig- 45

48 nende, der er mindre end m 2, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end m 2 i sammenhængende areal. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og forbud mod gødskning. Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de ikke er udpeget som beskyttede af miljøministeren efter indstilling fra amtsrådet. Forbuddet gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Der må desuden ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strand-sumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt ovenfor, er større end m 2 i sammenhængende areal. 46

49 1.30 Beskyttelse af visse planter Delkrav 1. Følgende planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder, bortset fra haver, gartnerier og andre områder hvor de opformeres kunstigt: a. Enkel månerude (Botrychium simplex b. Fruesko (Cypripediumcakceolus) c. Mygblomst (Liparis loeselli) d. Liden najade (Najas flexilis) e. Vandranke (Luronium natans) f. Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 2. Krav og forsæt: I forbindelse med normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig anvendelse af denne, omfatter forbuddet mod beskadigelse eller fjernelse kun forsætlige handlinger Tidsperiode Kravet er relevant at kontrollere i vækstsæsonen Indhold af kontrollen Visse planter må ikke beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder, bortset fra haver, gartnerier og andre områder, hvor de opformeres kunstigt. Det drejer sig om nedenstående planter: - Enkel månerude (Botrychium simplex) - Fruesko (Cypripediumcakceolus) - Mygblomst (Liparis loeselli) - Liden najade (Najas flexilis) - Vandranke (Luronium natans) - Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) Der er tale om sjældne planter med begrænset udbredelse i Danmark. Beskrivelse af planterne og kendte voksesteder er anført i bilag 7. Undtagelse fra forbuddet Forbuddet gælder som hovedregel enhver fjernelse eller beskadigelse af de beskyttede planter, uanset om dette er sket ved en forsætlig handling eller ej. Der er dog en væsentlig undtagelse fra forbuddet, da der er krav om forsæt, hvis beskadigelsen eller fjernelsen af de beskyttede planter er sket i forbindelse med normal jordbrugsmæssig udnyttelse af en ejendom eller anden lovlig anvendelse af denne. Ved normal jordbrugsdrift er det altså kun ved forsætlig beskadigelse eller fjernelse af en af de 6 planter, at en landmand har overtrådt krav Hvis der konstateres en beskadigelse eller fjernelse af de beskyttede plantearter, skal kontrolløren altid rette henvendelse til Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent (se bilag 3 og 4) med henblik på, at få afklaret, om der i det konkrete tilfælde foreligger en overtrædelse af gældende regler. 47

50 7.4 Mærkning og registrering Denne kontrolordning indeholder flere DCK-løsninger. Hvilken løsning der skal anvendes afhænger af, hvilken dyregruppe der kontrolleres. Løsningerne betegnes henholdvis: _14 for mærkning/registrering kvæg, får og geder _14 for Uregistreret besætning (kvæg, får, geder og/eller svin) Kontrolordningen omfatter ét KO krav: - Krav 2.3 Registrering af besætninger i det centrale husdyrregister CHR Kontrolmetode: Kontrolløren skal sammenholde CHR-oplysninger hentet fra forberedelsen af sagen med forholdene på stedet. Hvis kontrolløren konstaterer uregistrerede besætninger, eller hvis producenten ikke på stedet kan dokumentere besætningens CHR-registrering, sendes sagen i høring. Kontrolløren skal tage udgangspunkt i oplysninger og dokumentation fra ejeren. Afviger de fra forholdende på stedet, foretages en beskrivelse og samlet bedømmelse af etableringstidspunktet. 10 Af kontrolgrundlaget eller den kontrolforberedende rapport (marker og dyr) fremgår besætningsoplysninger på de husdyrbesætninger, som ansøgeren råder over, og som er registreret i CHR. På stedet udføres kontrollen ved at: spørge producenten, om han har dyr på bedriften (kvæg, svin, får eller geder) besigtige stalde for evt. dyrehold besigtige marker for evt. dyrehold registrere evt. tegn på dyrehold (f.eks. mødding, foder, andet). Disse oplysningerne sammenholdes med oplysningerne hentet i CHR-registeret. Hvis der på bedriften konstateres besætninger, der ikke er registreret i CHR, skal kontrolløren: fastslå dyreart tælle/estimere antal dyr notere producentens oplysning om etableringstidspunkt for besætningen notere producentens oplysninger om dyrene evt. er flyttet til bedriften Umiddelbart efter kontrolbesøget sendes en Orientering om kontrolfundet til Fødevarestyrelsens lokale afdeling samt Center for Kontrol, Koordinering.. Besigtigelsen omfatter de samme ejendomme, som i øvrigt indgår i kontrollen. Ved besigtigelse af stalde iagttages reglerne for veterinær sikkerhed, jf. den generelle kontrolinstruks. Bemærk, at manglende afmelding af en besætning, der er registreret i CHR, er ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse 10 En umiddelbart ukendt varighed altid skal forsøges afklaret ved, at der foretages en konkret vurdering af relevante faktorer, herunder ejers oplysninger, eventuel skriftig dokumentation og forholdene på stedet, således at varigheden efterfølgende kan indplaceres de tidsmæssige grænser for de respektive varigheds-karakterer. 48

51 Udfyldelse af KO-rapport Hvis producenten ikke er udpeget til en mærknings/registreringskontrol (5001_13), skal Center for Kontrol, Koordinering kontaktes, for at udpege kontrollen i BEKO. Hvis producenten er udpeget til en mærknings/registreringskontrol (5001_13) og/eller der er tale om en uregistreret svinebesætning, skal du blot oprette opgavekoden 5021_13 i DCK: Åben DCK-online Vælg Tilknyt virksomhed / Start tilknytning / Tilknyt til kontrolopgave manuelt Udfyld opgavekode 5021_13 og søg (Ctrl.+F11) Klik på Søg virksomhed og søg virksomheden frem (husk altid at vælge linjen med P-nr.) og klik på OK Gem (enten ved at klikke på disketten eller Ctrl.+s) Udfyld Skematype = KSK, Udtræksårsag = Anden og Svarfrist = og klik på Opret skema Klik på vedligehold skema Klik på Opret registreret skema / vis skema Udfyld de 2 første faneblade i KSK et Udfyld KSK et Klik på kontrol af skema / vælg brevskabelon / Dan brev Vælg herefter Tilføjelsesprogrammer / flet / flet alt Tjek brevet og fjern overflødige linjer mm. Gem brevet på Captiasagen Husk at der også skal dannes et KO-høringsbrev/kontrolrapport fra KO-Web. Når høringsfristen er udløbet skal sagen overføres til Center for Kontrol, Koordinering. 49

52 2.3: Registrering af besætninger i det centrale husdyrregister CHR Delkrav 1. Kvæg-, svine-, fåre- og gedebesætninger skal være registreret i CHR. Det er ejerens ansvar, at besætningen er registreret korrekt i CHR. Blot ét dyr er en besætning. Tidsperiode Kontrollen af kravet er relevant hele året Indhold i kontrollen: Kvæg-, svine-, fåre- og gedebesætninger skal være registreret i CHR. Det er ejerens ansvar, at husdyrbruget er registreret korrekt i CHR. Et husdyrbrug er en besætning eller anden samling af dyr. Blot ét dyr er en besætning. Hvis der konstateres overtrædelse af krav 2.3. på får, geder og/eller kvæg, skal der altid gennemføres en fuld mærknings- og registrerings kontrol. Manglende afmelding af en besætning, der er registreret i CHR, er ikke omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse Der er tale om en uregistreret besætning når: Der går dyr på en ejendom og ejeren (CVR/Cpr-nr.) ikke er registreret en besætning med denne dyretype på ejendommen Dyr er registreret i ét CHR-nr. men fysisk går på en anden ejendom eller et areal med adgang til staldbygninger på en ejendom, hvor der ikke er registreret en besætning med denne dyretype Udfyldelse af bedømmelsesskema: Alvor: Vurderes ud fra besætningens størrelse, samt ud fra om der er sket salg af dyr eller produkter fra dyrene Omfang: Vurderes efter hvor mange besætninger overtrædelsen har omfattet.. Varighed: Vurderes ud fra perioden, hvor overtrædelsen har fundet sted. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet Lille, tydeligt ikkekommerciel besætning 3 Væsentlig betydning formål med kravet Besætninger, som ikke entydigt er ikkekommercielle, uanset deres størrelse 4 Meget stor betydning formål med kravet Produktionsbesætninger uanset deres størrelse 50

53 Omfang Varighed Overtrædelsen omfatter én besætning Indberetning til CHR op til 20 dage efter etableringen af besætningen Overtrædelsen omfatter 2 besætninger Indberetning til CHR mere end 20 dage efter etablering af den ældste af besætningerne Overtrædelsen omfatter mere end 2 besætninger Producenten vil ikke lade besætningerne registrere Bagatelovertrædelse (samlet karakter max. 5) Der er ikke mulighed for bagatelovertrædelse på krav

54 7.5 Plantebeskyttelsesmidler Kontrolordning hedder 4071PM_14 og kaldes, i daglig tale, for pesticidordningen. Kontrolordningen indeholder syv KO krav: - Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler - Krav 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal - Krav 2. A1 Besiddelse af gyldigt sprøjtebevis eller sprøjtebevis i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler - Krav 2.B1 Sikker opbevaring af plantebeskyttelsesmidler - Krav 2.C1 Udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte - Krav 2.D1 Anvendelse af kontraventil og vandur ved opblanding af plantebeskyttelsesmidler ved tapstedet - Krav 2.D2 Placering af påfyldnings- og vaskeplads Kontrollen omfatter udover KO krav også nationale krav, der kontrolleres samtidig med KO kontrollen. Generelt om kontrolordningen Plantebeskyttelsesmidler Ved kontrollen kan du, ud over denne instruks, anvende Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler Kontrolmetode for Krav 2.18 og 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (sprøjteregister) Bedriftens sprøjtejournal kontrolleres for angivelse af anvendelse af forbudte midler eller udenlandske plantebeskyttelsesmidler. Hvis sprøjtejournalen viser, at der er anvendt midler i afgrøder, hvortil godkendelsen ikke er givet eller i koncentrationer, der ikke er tilladt, skal der ske en kontrol af sprøjtejournalen for indeværende samt to foregående vækstsæsoner. Hvis det drejer sig om flere plantebeskyttelsesmidler, foretages der en separat bedømmelse af hvert middel og dosering for sig. Jordbruger høres om samtlige bedømmelser. Det er den højeste samlede karakter der indberettes. Endelig skal kontrollen omfatte, at plantebeskyttelsesmidler kun anvendes i de antal årlige behandlinger der er anført på etiketten. Kravet skal alene kontrolleres for de plantebeskyttelsesmidler, hvor der i henhold til etiketten/brugervejledningen er fastsat et maksimalt antal årlige behandlinger. Findes der overtrædelser af denne type skal der ske kontrol af sprøjtejournalen for indeværende og to forrige vækstsæsoner. Generelt om 2.A1-2.D2: Minimumskrav Det følger af EU's regler, at minimumskrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler, som er fastsat i den nationale lovgivning, skal være omfattet af krydsoverensstemmelse. 11 Alle sager kontrolleres for minimumskravene, da bestemmelserne også er omfattet af den nationale pesticidkontrol. I forhold til krydsoverensstemmelsessanktion gælder minimumskravene kun for 11 Art. 39, stk. 3 i Rådets forordning (EF) 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikter fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 52

55 landbrugere, som modtager tilskud til foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer gennem betalinger for miljøvenligt landbrug efter landdistriktsprogrammet for Tilskud til pleje af græs og naturarealer - Tilskud til omlægning til økologisk produktion (OM) - Miljøbetinget tilskud (MB) - Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder i forlængelse af tilsagn om anlæg af vådområder - Tilskud til fastholdelse af vådområder - Tilskud til ændret afvanding - Tilskud til randzoner (frivillige) Eller efter artikel 68 i Rådets forordning (EF) 73/2009: - tilskud til Ekstensivt landbrug - tilskud til Pleje af EU-støtteberettigede græsarealer Hvis en modtager af ovennævnte ordninger overtræder et minimumskrav, vil det medføre nedsættelse eller udelukkelse fra de arealbaserede tilskud under landdistriktsprogrammet for samt artikel 68-ordningerne Ekstensivt landbrug og Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer, som følge af krydsoverensstemmelse 12. Bortset fra de to artikel 68-ordninger påvirker overtrædelse af minimumskrav ikke den direkte støtte, såsom enkeltbetaling. Minimumskravene vedrørende plantebeskyttelsesmidler skal bl.a. omfatte A) krav om besiddelse af tilladelse til at anvende midlerne og om opfyldelse af uddannelsesforpligtelserne, B) krav til sikker opbevaring, C) tilsyn med udbringningsudstyr og D) regler om pesticidanvendelse tæt på vand og andre følsomme områder, som fastlagt i den nationale lovgivning. 13 I marts 2012 er følgende minimumskrav blevet indført: Krav 2.A1 om besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Krav 2.B1 om sikker opbevaring af plantebeskyttelsesmidler Krav 2.C1 om udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte Krav 2.D1 om anvendelse af kontraventil og vandur ved opblanding af plantebeskyttelsesmidler ved tapstedet Krav 2.D2 om placering af påfyldnings- og vaskeplads Krav 2.D3 om beskyttelseszone på 25 m til vandboringer ved anvendelse af pesticider (kontrolordning 5811_14) Det fremgår af kontrolgrundlaget om jordbruger har søgt støtte til de ovennævnte 7 ordninger under miljøvenligt landbrug eller 2 artikel 68-ordninger. 12 Art. 51, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, samt artikel 68, stk. 2, litra a) nr. i), i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Tilskud til pleje af græs og naturarealer, Tilskud til omlægning til økologisk produktion (OM), Miljøbetinget tilskud (MB), Tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder i forlængelse af tilsagn om anlæg af vådområder, Tilskud til fastholdelse af vådområder, Tilskud til ændret afvanding, Tilskud til randzoner (frivillige), Ø-støtte, Tilskud til første skovrejsning på landbrugsarealer, Tilskud til miljøvenligt skovbrug 13 Bilag II, punkt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/

56 Tidsperiode Kravet er altid relevant. Dvs. det skal altid kontrolleres, da bedriftstyper m.m. ikke udelukker anvendelse af pesticider. Frem til 1.juni ved vi ikke om, der er søgt støtte til de ovennævnte ordninger. Ved overtrædelser høres landbruger derfor for KO i alle tilfælde. Fra 1.juni og frem skal kontrolløren i kontrolgrundlaget tjekke om landbruger søger en af de ovennævnte ordninger. Ved overtrædelser høres der kun for KO, såfremt det af kontrolgrundlaget fremgår at han har søgt til de ovennævnte ordninger. Indhold af kontrollen: Det skal kontrolleres, om Jordbruger eller ansatte er i besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (krav 2.A1) At giftige og meget giftige plantebeskyttelsesmidler opbevares under lås (krav 2.B1) At udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte findes på jordbrugsvirksomheden (krav 2.C1) At der anvendes kontraventil og vandur ved opblanding af plantebeskyttelsesmidler ved tapstedet (krav 2.D1) At vaskepladsen er placeret indenfor de lovpligtige afstandskrav til vandforsyning, drænsystemers rense- og samlebrønde, overfladevand og 3- naturbeskyttelsesarealer (krav 2.D2- delkrav 1) At vask- og/eller påfyldning i marken, sker indenfor de fastsatte minimumsafstandskrav til indvindingssteder for vand til drikkevandsformål samt overfladevand, 3 områder og renseog samlebrønde til drænsystemer. (krav 2.D2 - delkrav 2) Indholdet af kontrollen er nærmere beskrevet i Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler Kontrolmetode: Ved kontrollen anvendes kontrolopgave 4071PM_14 i VAKS. For krav 2.A1 gennemgås dokumentation for uddannelsesforhold, herunder også ansættelsesbevis, hvis sprøjtningerne er foretaget af en ansat på virksomheden. For krav 2.B1 undersøges, ved gennemgang af ejendommen, om der på virksomheden findes giftige eller meget giftige midler som ikke er låst inde. Fareklasser for giftige og meget giftige midler er nærmere beskrevet i Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler Ved gennemgang af jordbrugers håndtering af plantebeskyttelsesmidler ved påfyldning af sprøjte og efterfølgende rengøring, kontrolleres for krav 2.C1 og 2.D1. Kontrollen foretages ved at undersøge, hvorvidt det lovpligtige udstyr forefindes på virksomheden samt om tapstedet er udstyret med henholdsvis kontraventil og vandur. Krav 2.D2 kontrolleres ved opmåling af evt. afstandskrav til henholdsvis vaskeplads og vask i marken. Ved forberedelse af kontrollen undersøges, hvorvidt virksomheden er beliggende drikkevandsboringer, overfladevand og 3-naturbeskyttelsesområder. Efter gennemført kontrolbesøg, kan det være nødvendigt med kontrolopmåling af afstanden. Opmålingen foretages via kortbilag. For samtlige krav gælder det, at en mere deltaljeret beskrivelse af kontrollen findes i Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler

57 2.18: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Delkrav 1. Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler 2. Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøde, hvortil godkendelsen er givet 3. Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet 4. Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i de antal maksimale årlige behandlinger, der er anført på etiketten/brugsvejledningen. Kravet gælder således alene for de plantebeskyttelsesmidler, hvor der i henhold til etiketten/brugsvejledningen er fastsat et maksimalt antal årlige behandlinger. Tidsperiode Kravet er altid relevant. Dvs. det skal altid kontrolleres, da bedriftstyper m.m. ikke udelukker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Indhold af kontrollen: Det skal kontrolleres, om sprøjtejournalen viser, at virksomheden har anvendt Plantebeskyttelsesmidler på afgrøder hvortil midlet ikke er godkendt. Ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler Plantebeskyttelsesmidler i doser der ikke er godkendte Et antal årlige behandlinger som ligger ud over det godkendte maksimale antal behandlinger Udfyldelse af bedømmelsesskema: Hvis det af sprøjtejournalen fremgår, at der er anvendt flere plantebeskyttelsesmidler, der enten er forbudte at anvende eller er udenlandske, foretages der også her en separat bedømmelse af de anvendte midler. Der skal foretages en vurdering af hvert middel, og overtrædelsen, der udløser den højeste karakter, er den som skal indberettes. Bedømmelsen sker ved indtastning af overtrædelser i VAKS. Se nærmere i Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler, delkrav 1 Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler Alvor: Vurderes ud fra hvorvidt der er tale om: Plantebeskyttelsesmidler, der har været godkendt i Danmark, men som ikke længere er godkendte i Danmark, fordi midlet f.eks. indeholder aktivstoffer, der ikke længere er godkendte i EU eller fordi godkendelse er udløbet eller tilbagekaldt. Der kan her være tale om, at landbrugeren har anvendt gamle lagre af midler. Plantebeskyttelsesmidler, der er ulovligt importeret fra udlandet. Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er forbudte i EU Listen over de i EU godkendte aktivstoffer fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 540/2011 af 25. maj

58 Omfang: Vurderingen sker ud fra, hvor stor en procentdel af bedriftens samlede dyrkede arealer den totale mængde af det forbudte (tidligere godkendte) eller udenlandske plantebeskyttelsesmiddel er anvendt på i indeværende vækstsæson. Varighed: Vurderes ud fra om det ikke godkendte, herunder evt. udenlandske, plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i én eller to på hinanden følgende vækstsæsoner Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0 til og med 5 % 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, som tidligere har været godkendt i Danmark Mere end 5 til og med 10 % Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel, der tidligere har været godkendt i Danmark 3 Væsentlig betydning formål med kravet Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med udenlandsk etiket, som ikke indeholder forbudte aktive stoffer Mere end 10 til og med 20 % Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel med udenlandsk etiket 4 Meget stor betydning formål med kravet Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med udenlandsk etiket, som indeholder forbudte aktive stoffer Mere end 20 % Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel med udenlandsk etiket Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Der kan ikke rettes op på en bagatelovertrædelse på 2.18 delkrav 1 (anvendelse), da delkravet er bagudrettet: anvendelsen har fundet sted delkrav 2 Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøde, hvortil godkendelsen er givet Alvor: Vurderes ud fra hvorvidt plantebeskyttelsesmidler er anvendt på en bestemt afgrøde hvortil de ikke er godkendt. Hvis det drejer sig om flere plantebeskyttelsesmidler, foretages der en bedømmelse af hvert middel for sig. Landbrugeren høres om samtlige bedømmelser. Den højeste samlede karakter indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Omfang: Vurderes som procent af bedriftens samlede dyrkede arealer hvorpå det pågældende plantebeskyttelsesmiddel er ulovligt anvendt, idet det ikke er godkendt til de pågældende afgrøder. Varighed: Vurderes ud fra om et plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt i én eller flere på hinanden følgende vækstsæsoner. 56

59 Karakter Kriterium Alvor Plantebeskyttelsesmidlet er ikke godkendt til anvendelse på afgrøden. Mere end 20 % Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0 til og med 5 % 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Mere end 5 til og med 10 % Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt 3 Væsentlig betydning formål med kravet Mere end 10 til og med 20 % Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt 4 Meget stor betydning formål med kravet Der er i indeværende og to forrige vækstsæsoner anvendt plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Ingen bagatelovertrædelser på 2.18, delkrav 2 (afgrøde) der kan ikke gives en samlet karakter 5 eller derunder delkrav 3 - Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet Alvor: Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i doser, der overskrider den godkendte maksimale dosering. Der foretages en separat bedømmelse for hvert middel der er anvendt i for store doser. Omfang: Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet med for store doser af plantebeskyttelsesmidler. Varighed: Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i for høje doser i én eller flere på hinanden følgende vækstsæsoner. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til 2 Mindre betydning 3 Væsentlig betydning i forhold til 4 Meget stor betydning i forhold til Plantebeskyttelsesmiddel er an- Plantebeskyttelsesmiddel er an- Plantebeskyttelsesmiddel er an- Plantebeskyttelsesmiddel er an- 57

60 vendt i en dosis over den tilladte og op til 1,1 gange den tilladte maksimaldosis Omfang 0 til og med 5 % Varighed vendt i en dosis over den tilladte og mellem 1,1 1,3 gange den tilladte maksimaldosis. Mere end 5 % til og med 10 % Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering vendt i en dosis over den tilladte og mellem 1,3-1,5 gange den tilladte maksimaldosis. Mere end 10 til og med 20 % Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering vendt i en dosis på over 1,5 gange den tilladte maksimaldosis for den pågældende afgrøde Mere end 20 % Der er i indeværende og to forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Der kan ikke rettes op på en bagatelovertrædelse på 2.18 delkrav 3 (dosering), da delkravet er bagudrettet: anvendelsen har fundet sted delkrav 4 - Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes i de antal maksimale årlige behandlinger, der er anført på etikette/brugsvejledningen Alvor: Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i flere behandlinger årligt på en afgrøde end etiketten/brugsvejledningen tillader. Omfang: Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet med for mange behandlinger af plantebeskyttelsesmidler. Varighed: Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt for hyppigt i én eller flere på hinanden følgende vækstsæsoner. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til 4 Meget stor betydning i forhold til Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt én gang mere i en afgrøde pr sæson end tilladt Omfang 0 til og med 5 % Varighed 2 Mindre betydning Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt to gange mere i en afgrøde pr sæson end tilladt. Mere end 5 % til og med 10 % Der er i indeværende vækstsæson anvendt plan- tebeskyttelsesmid- 3 Væsentlig betydning i forhold til Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt tre gange mere i en afgrøde pr sæson end tilladt. Mere end 10 til og med 20 % Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebe- Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt 4 eller flere gange mere i en afgrøde pr sæson end tilladt. Mere end 20 % Der er i indeværende og to forrige vækstsæson anvendt plantebe- 58

61 del flere gange pr afgrøde pr sæson end tilladt skyttelsesmiddel flere gange pr afgrøde pr sæson end tilladt. skyttelsesmiddel flere gange pr afgrøde pr sæson end tilladt. Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Der kan ikke rettes op på en bagatelovertrædelse på 2.18 delkrav 4 (antal behandlinger), da delkravet er bagudrettet: behandlingerne med sprøjtemidler har fundet sted. 59

62 2.19: Sprøjtejournal Delkrav 1. Jordbrugeren skal føre en journal over enhver anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Kravet er ikke relevant hvis der ikke anvendes sprøjtemidler i produktionen, og der ikke føres sprøjtejournaler på bedriften. Reglerne om sprøjtejournal gælder for landbrugere, der driver 10 ha og derover, samt for alle væksthusgartnerier og planteskoler uanset størrelse. Vær opmærksom på, at sprøjtejournal har skiftet navn til sprøjteregister. I forhold til KO hedder det dog forsat sprøjtejournal. Sprøjtejournal og sprøjteregister er det samme. Indhold i kontrollen: Det skal kontrolleres, at der føres en sprøjtejournal på bedriften. Hvis sprøjtejournalen ligger hos maskinstationen, skal den eftersendes til NaturErhvervstyrelsen (lokalafdelingen) inden 3 dage, jf. Pesticidinstruksen. Herefter overføres sagen til Miljø til videre sagsbehandling. KO-sagen overføres også til Miljø sammen med pesticid-sagen.. Udfyldelse af bedømmelsesskema: Bedømmelsesskemaet sker ved indtastning af overtrædelser i VAKS. Se nærmere i Kontrolinstruks for plantebeskyttelsesmidler, Alvor: Vurderes ud fra hvorvidt der er ført en sprøjtejournal på bedriften eller ej og om sprøjtejournalen indeholder de nødvendige oplysninger. Omfang: Vurderes som procent af bedriftens samlede dyrkede areal, hvor der ikke er ført en sprøjtejournal eller på hvor stor en del af bedriftens samlede dyrkede areal, hvor der mangler oplysninger i sprøjtejournalen. Varighed: Vurderes ud fra om der er ført sprøjtejournal i indeværende og forrige vækstsæson, eller om der er ført en ufuldstændig sprøjtejournal i indeværende vækstsæson. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Der mangler oplysninger om enten dato for sprøjtning, anvendt middel, dosering, afgrøde, størrelsen på det sprøjtede areal eller der mangler identifikation af marken eller sprøjtejournalen er ikke ajourført 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Der mangler to eller flere oplysninger om: dato for sprøjtning, anvendt middel, dosering, afgrøde, størrelsen på det sprøjtede areal, identifikation af marken eller sprøjtejournalen 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Der er ikke ført en sprøjtejournal på bedriften 60

63 Omfang Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på op til 25 % af bedriftens dyrkede areal Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på mellem 25 % og 50 % af bedriftens dyrkede areal er ikke ajourført Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på mere end 50 % af bedriftens dyrkede areal Manglende oplysninger på mere end 95 % af bedriftens dyrkede areal Varighed Der er ikke ført en fuldstændig sprøjtejournal i indeværende vækstsæson Der er ikke ført sprøjtejournal i indeværende vækstsæson Der er ikke ført sprøjtejournal i indeværende og forrige vækstsæson Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Som opfølgning på en bagatelovertrædelse (der mangler oplysninger for op til 25 pct. af arealerne) skal landbrugeren så vidt muligt afhjælpe overtrædelsen på stedet. Hvis sprøjtejournalen ikke kan fuldstændiggøres under kontrolbesøget, skal landbrugeren indsende sprøjtejournal til NaturErhvervstyrelsen (lokalafdelingen) med oplysninger for de manglende 25 pct. af markerne inden 6 måneder fra kontroldatoen. 61

64 2.A1 Besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Delkrav 1. Erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler må kun foretages af personer, der er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. 2. Personer, der er undtaget kravet om sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, og som anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, skal kunne fremvise gyldig og relevant dokumentation for, at de må udføre bekæmpelsen. 15 Indhold i kontrollen Sprøjtecertifikater og -beviser, samt gennemførte kurser eller undervisningsforløb omfattet af bilag 1 eller 2 16, anses for at være gyldige, hvis besidderen senest fire år efter udstedelse eller gennemførelse og herefter hvert fjerde år gennemfører et opfølgningskursus. Anerkendelsesbreve fra Miljøstyrelsen er kun gyldige, hvis besidderen senest hvert fjerde år fra modtagelsen gennemfører et opfølgningskursus eller et kursus, som kan sidestilles hermed. 17, jf. dog overgangsbestemmelsen om opfølgningskurser. 18 Det er en formildende omstændighed, hvis sprøjteføreren på kontroltidspunktet allerede er tilmeldt et opfølgningskursus. Udfyldelse af bedømmelsesskema Alvor: Vurderes ud fra om der er foretaget sprøjtning uden et gyldigt certifikat/bevis eller anden relevant dokumentation i én eller flere vækstsæsoner. Såfremt sprøjtning er udført af andre end jordbrugeren selv, fx af maskinstation eller anden virksomhed, skal dette kunne dokumenteres. Omfang:. Ved karakteren 1 i alvor er karakteren for omfang dog 2. Varighed: Vurderes ud fra hvornår sprøjteførerens sprøjtecertifikat, sprøjtebevis eller uddannelse sidst var gyldig. Krav 2.A1 Karakter Kriterium 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning 15 Dette omfatter personer der har gennemført et særligt undervisningsforløb eller kursus omfattet af bilag 1 eller 2, udfører bekæmpelsen som led i deres uddannelse, har fået anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer af Miljøstyrelsen eller personer der skriftligt har anmeldt den agtede midlertidige eller lejlighedsvise anvendelse til Miljøstyrelsen, jf. 4-7 i bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni Bilag 1 eller 2 i bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni Jf. 10 om opfølgningskursus i bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni I henhold til 22, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 skal personer, som er i besiddelse af et sprøjtecertifikat, et sprøjtebevis eller et kursus eller et uddannelsesforløb som er udstedt i perioden 1. juli 2002 til 30. juni 2009, have gennemført et opfølgningskursus inden 1. juli

65 Alvor Omfang Varighed Der er i virksomheden i denne vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel af en sprøjtefører ansat i virksomheden, der ikke er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat /sprøjtebevis eller anden relevant dokumentation, med mindre det på kontroltidspunktet kan dokumenteres, at der er sket tilmelding for et sådant opfølgning Der er i virksomheden anvendt plantebeskyttelsesmidler af en maskinstation eller anden virksomhed, uden at der kan fremvises fakturabilag for dette arbejde, hvormed det ikke kan dokumenteres, at sprøjtningen er foretaget af andre end ejeren af arealet selv.. Er der tildelt karakteren 1 i alvor tildeles karakteren 2 i omfang. Det er i indeværende år mere end 4 år siden, men højst 5 år siden, uddannelse eller seneste opfølgningskursus er gennemført Der er i virksomheden i denne vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel af en sprøjtefører, ansat i virksomheden, der ikke er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis eller anden relevant dokumentation. Det er i indeværende år mere end 5 år siden uddannelse eller seneste opfølgningskursus er gennemført Der er i virksomheden i denne og den foregående vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel af en sprøjtefører ansat i virksomheden, der ikke er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis eller anden relevant dokumentation. Sprøjteføreren har aldrig erhvervet tilladelse til at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt 63

66 2.B1 Sikker opbevaring af plantebeskyttelsesmidler Delkrav 1. Meget giftige og giftige plantebeskyttelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler, der klassificeres som akut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 eller som specifik målorgantoksiske i kategori 1 (STOT SE 1), skal opbevares under lås. Udfyldelses af bedømmelsesskema Alvor: Vurderes ud fra hvorvidt plantebeskyttelsesmidler ikke er opbevaret under lås, som foreskrevet på etiketten. Omfang: Omfanget af en overtrædelse fastslås ud fra, hvorvidt der er tale om enten et eller flere produkter der er opbevaret forkert kravet. Varighed: varighed følger karakteren for omfang. Krav 2.B1 Karakter Kriterium 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning Alvor Giftige plantebeskyttelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler, der er klassificeret som akut toksiske i kategori 3 eller som specifik målorgantoksiske i kategori 1 (STOT SE 1), er ikke opbevaret under lås. Meget giftige plantebeskyttelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler, der er klassificeret som akut toksiske i kategori 1eller 2, er ikke opbevaret under lås Omfang Et plantebeskyttelsesmiddel (opbevaret i én eller flere emballager) To plantebeskyttelsesmidler (hver især opbevaret i én eller flere emballager) Mere end to plantebeskyttelsesmidler (hver især opbevaret i én eller flere emballager) Varighed varighed følger karakteren for omfang varighed følger karakteren for omfang varighed følger karakteren for omfang 64

67 2.C1 Udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte Delkrav 1. For sprøjter. Hvor tanken kan rumme 200 liter væske eller derover, hvor påfyldningshullet til tanken befinder sig 130 cm eller derover over jorden, og hvor afstanden fra kanten af tanken ind til påfyldningshullet er 30 cm eller derover, skal følgende udstyr forefindes på udbringningsbedriften: a. Præparatfyldeudstyr b. En tank til rent vand med en tilstrækkelig kapacitet til at de rester, der ikke kan pumpes ud af sprøjten, kan fortyndes 50 gange (skyllevandstank), og c. spuledyser Indhold i kontrollen Der er alene tale om sprøjter på virksomheden som anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler. Udfyldelse af bedømmelsesskema Alvor: Vurderes ud fra hvorvidt det krævede udstyr forefindes. Omfang: Vurderes ud fra, hvor mange sprøjter i virksomheden, der mangler det krævede udstyr. Varighed: Vurderes ud fra varigheden af overtrædelsen af kravet. Krav 2.C1 Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet Der forefindes kun to af følgende: præparatfyldeudstyr, skyllevandstank og spuledyse For én sprøjte i virksomheden gør dette sig gældende. 3 Væsentlig betydning formål med kravet Der forefindes kun én af følgende: præparatfyldeudstyr, skyllevandstank og spuledyse For to sprøjter i virksomheden gør dette sig gældende. Kravet har ikke været opfyldt i indeværende vækstsæson 4 Meget stor betydning Der forefindes hverken præparatfyldeudstyr, skyllevandstank eller spuledyse For mere en to sprøjter i virksomheden gør dette sig gældende Kravet har ikke været opfyldt i denne og den foregående vækstsæson 65

68 2.D1 Anvendelse af kontraventil og vandur ved opblanding af plantebeskyttelsesmidler ved tapstedet Delkrav 1. Hvis der på virksomheden foretages opblanding og udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal tapstedet på vandinstallationen, der benyttes til vandpåfyldning af sprøjter, være indrettet med: a. en kontraventil 19, der forhindrer, at vand kan løbe tilbage i ledningsnettet eller en boring b. et vandur 20 eller tilsvarende indretning, der sikrer mod overløb. Udfyldelse af bedømmelsesskema Alvor: Vurderes ud fra hvorvidt tapstedet er forsynet med udstyret. Omfang:. Varighed: Vurderes ud fra manglens varighed. Krav 2.D1 Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Tapstedet er ikke forsynet med vandur eller tilsvarende indretning 3 Væsentlig betydning formål med kravet Tapstedet er ikke forsynet med kontraventil omfang følger karakteren Der er i indeværende vækstsæson sket opblanding og udbringning af plantebeskyttelsesmidler i virksomheden uden at kravet har været opfyldt, eller varighed kan ikke fastslås 4 Meget stor betydning formål med kravet Tapstedet er hverken forsynet med kontraventil, vandur eller tilsvarende indretning omfang følger karakteren Der er i mere end én vækstsæson sket opblanding og udbringning af plantebeskyttelsesmidler i virksomheden men uden at kravet har været opfyldt 19 Undtaget kravet om kontraventil er tapning af vand fra vandbeholder uden tilslutning til vandledningsnettet. 20 Vandur: En teknisk indretning, der automatisk stopper påfyldning af sprøjte med vand fra vandforsyningsanlægget, når en forudbestemt mængde vand er påfyldt. Undtaget kravet om vandur er tapning af vand fra vandbeholder uden tilslutning til vandledningsnettet. 66

69 2.D2 Placering af påfyldnings- og vaskeplads Delkrav 1. Vaskepladser 21 og biobede skal etableres i en afstand af mindst a. 50 meter fra indvindingssted til almen vandforsyning, b. 25 meter fra ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål eller rense- og samlebrønde til drænsystemer samt c. 50 meter fra overfladevand (vandløb, søer og kystvand) og 3-områder. 2. Påfyldning eller vask af mark- eller rygsprøjte på det areal, hvor udbringning finder sted, skal ske i en afstand af mindst: a. 300 meter fra almen og ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål og b. 50 meter fra overfladevand (vandløb, søer og kystvand) og drænsystemers rense- og samlebrønde samt 3-naturbeskyttelsesområder. Indhold i kontrollen Kravet gælder kun vaskepladser i anvendelse. Miljøstyrelsen kan efter ansøgning give dispensation fra reglerne om afstandskrav, jf. 18 i bekendtgørelse nr Såfremt landbrugeren på kontroltidspunktet har modtaget dispensation fra et eller flere af afstandskravene, vil dispensationens bestemmelser blive lagt til grund ved kontrollen. 22 Udfyldelse af bedømmelsesskemaer Alvor: Vurderes ud fra hvilke afstandskrav der er overtrådt. Omfang: Vurderes ud fra, hvor meget af afstandskravet, der er overtrådt. Er flere afstandskrav overtrådt anvendes det afstandskrav, for hvilket afstanden er overtrådt med den største procentvise andel til bedømmelsen af omfang. Varighed: Vurderes ud fra om afstandskravene har været overtrådt i en eller flere vækstsæsoner. Krav 2.D2 delkrav 1 Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Afstandskravet drænsystemers rense- og samlebrønde er overtrådt. 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Afstandskravet i forhold til overfladevand og/eller 3 naturbeskyttelsesområder er overtrådt 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Afstandskravet indvindingssteder til almen vandforsyning eller ikke almen vandforsyning er over- Afstandskravet både vandforsyning og overfladevand er overtrådt 21 Kravet gælder kun vaskepladser, der har en byggetilladelse udstedt efter den 8. april Det betyder, at de nærmere angivne vilkår i dispensationen skal være overholdt. Er dette ikke tilfældet, gælder bekendtgørelsens afstandskrav. 67

70 trådt Omfang Mere end 50 % af afstanden i kravene er overtrådt Varighed Fra og med 4 % og under 30 % af afstanden i kravene er overtrådt Fra og med 30 % til og med 50 % af afstanden i kravene er overtrådt Afstandskrav er overtrådt i indeværende vækstsæson Afstandskrav har været overtrådt i mere end én vækstsæson Krav 2.D2 delkrav 2 Karakter Kriterium Alvor Afstandskravet både vandforsyning og overfladevand er overtrådt Omfang Mere end 50 % af afstanden i kravene er overtrådt Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Afstandskravet drænsystemers rense- og samlebrønde er overtrådt. 2 Mindre betydning i forhold til formål med kravet Afstandskravet i forhold til overfladevand og/eller 3 naturbeskyttelsesområder er overtrådt Fra og med 4 % og under 30 % af afstanden i kravene er overtrådt 3 Væsentlig betydning Afstandskravet indvindingssteder for vand til drikkevandsformål er overtrådt Fra og med 30 % til og med 50 % af afstanden i kravene er overtrådt Afstandskrav er overtrådt i indeværende vækstsæson 4 Meget stor betydning i forhold til formål med kravet Afstandskrav har været overtrådt i mere end én vækstsæson 68

71 7.6 Beskyttelseszoner Kontrolordningen betegnes 5811_14 Denne kontrolordning indeholder ét KO krav: - Krav 2.D3 Beskyttelseszone på 25 m til vandboringer (vandindvindingsanlæg) ved anvendelse af pesticider. Kontrolordningen omfatter udover KO krav også nationale krav, der kontrolleres sammen med KO kontrollen. Kontrolsager i Captia skal overføres til Janne Lind i Miljø, efter endt høring. 69

72 2.D3 Beskyttelseszone på 25 m til vandboringer (vandindvindingsanlæg) ved anvendelse af pesticider Delkrav 1. Anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 meter fra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Generelt om kontrolordningen Omkring indvindingsboringer til almen vandforsyning er der krav om en cirkelformet 25 meter beskyttelseszone målt fra boringen, hvor der er: Forbud mod anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige formål. Et alment vandforsyningsanlæg leverer vand til 10 husstande eller flere. Kravet gælder uanset at boringen er beliggende uden for ansøgers mark, fx i en anden landmands mark eller uden for markblok. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen gælder, indtil indvindingsboringen bliver sløjfet eller overgår fra at være produktionsboring til f.eks. afværgepumpning eller overvågning. Sløjfning af en boring skal udføres efter forskrifterne i bekendtgørelse nr af 26. juli 2007 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Kontrolmetode Forud for kontrolbesøget gennemgås ansøgers marker i PDgis I temalaget sættes hak i Boringer 25_buffer_zone. Laget viser boringens placering samt 25 meter buffer omkring denne. 70

73 Eventulle boringer vises herefter i PDgis: Laget er baseret på oplysninger om boringer, som NaturErhvervstyrelsen modtager fra Naturstyrelsen eller er udstillet af GEUS. Hvis ikke placeringen af boringen er korrekt i PDgis (ligger forskudt) kan du kontakte Bo Valeur i Koordinering, som kan flytte laget. Opmålingen af overtrædelse foretages med GPS. Når opmålingen importeres i PDgis vises overtrædelsen ved overlap med bufferzonen. Det er også en god idé at medbringe målebånd, for at opmåle hvor stor en andel af afstandskravet (meter), der ikke er overholdt inden opmålingen foretages med GPS. 71

74 Udfyldelse af bedømmelsesskema Alvor: Vurderes ud fra hvor stor en andel af afstandskravet på 25 m (radius) fra vandindvindingsanlægget, der ikke er overholdt. Hvis overtrædelsen er uens indenfor cirklen, er det den største grad af overtrædelse, der skal afgøre graden af alvor. Fx hvis overtrædelsen i vestlig side af beskyttelseszonen er på 2 m og på østlig side er 10 m. Da vil det være afstanden på 10 m der er afgørende for fastsættelse af karakteren. Tilsvarende gælder hvis beskyttelseszonen er beliggende i flere marker. Da tager karakteren udgangspunkt i den mark, der medfører den højeste karakter. Omfang:. Varighed: Vurderes ud fra om afstandskravene har været overtrådt i en eller flere vækstsæsoner. Krav 2.D3 Karakter 1 Meget lille betydning 2 Mindre betydning 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning Kriterium Alvor Pesticider anvendt indenfor 0-10 m regnet fra centrum af en cirkel med en radius på i alt 25 m fra et alment vandforsyningsanlæg omfang følger ka- Omfang Varighed Pesticider anvendt indenfor m regnet fra centrum af en cirkel med en radius på i alt 25 m fra et alment vandforsyningsanlæg Pesticider anvendt indenfor de yderste m regnet fra centrum af en cirkel med en radius på i alt 25 m fra et alment vandforsyningsanlæg Pesticider anvendt indenfor m regnet fra centrum af en cirkel med en radius på i alt 25 m fra et alment vandforsyningsanlæg Afstandskrav er overtrådt i indeværende vækstsæson rakteren Afstandskrav har været overtrådt i foregående og indeværende vækstsæson Nationale krav De nationale krav omfatter ud over forbud mod sprøjtning også forbud mod dyrkning og gødskning. Instruks til kontrol af de nationale krav kan indtil videre findes som bilag 17 til arealinstruksen Vær opmærksom på, at hvis der findes overtrædelser af de nationale regler inden for de inderste 10 meter af beskyttelseszonen (kan være etableret som en fysisk sikringszone), skal kommunen kontaktes, da kommunen er tilsynsmyndighed på de inderste 10 meter. Hvis du finder overtrædelser af de nationale krav udfylder du fanebladet til national kontrol i 5811_14, og danner et særligt høringsbrev. Hvis du ser en overtrædelse af loven i en nabomark skal du rekvirere en kontrol hos Miljø med oplysning om boringsnummer, mark og markbloknummer Vær opmærksom på at hvis du konstaterer en national overtrædelse af beskyttelseszonens yderste 3 meter, vil det formodentlig resultere i en indskærpelse, men udover det kan det resultere i et bødeforlæg. Dette vil blive afgjort i Miljø. Men I bedes huske dette, i forbindelse med opmåling af overtrædelsen. 72

75 7.7 God Landbrugs og Miljømæssig stand (GLM) Kontrolordningen betegnes 5731GLM_14 Kontrolordningen indeholder 6 KO krav: - Krav 4.1 Etablering og bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer - Krav 4.2 Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer - Krav 4.5 Vedligeholdelse af plantedække på permanente græsarealer - Krav 4.12 Vedligeholdelse af plantedække på græsarealer i omdrift - Krav 4.13 GLM-landskabselementer (fortidsminder, små søer og vandhuller) må ikke ødelægges, reduceres i omfang eller fjernes - Krav 4.14 Jorderosion Generelt for kontrolordningen Formålet med GLM-kravene er, at bevare landbrugsjorden egnet til dyrkningsformål og at undgå, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet forringes ved udpining, erosion, uhensigtsmæssig behandling eller at landbrugsarealer gror til, så de ikke længere kan betragtes som et landbrugsareal (fx ved opvækst af træer og buske). Undtagelse fra ovenstående formål, er bevarelsen af landskabselementer, såsom krav 4.13 GLMlandskabselementer. Her er hovedformålet at beskytte landskabselementer og at bevare karakteristiske landskabstræk og småbiotoper af betydning for det åbne land. Det er derfor vigtigt, at landskabselementet ikke reduceres, hvilket betyder, at GLM-landskabselementet ikke må ødelægges ved eksempelvis jordbehandling i bræmmen eller inddrages i landbrugsdriften Når en bedrift er udtaget til KO-kontrol, skal du kontrollere alle bedriftens udyrkede landbrugsarealer og arealer med græs, skrånende arealer samt GLM-landskabselementer på bedriften for at se, om de overholder GLM-kravene. Det er underordnet, om der søges støtte til det enkelte areal eller landskabselement. Herudover skal du undersøge, om alle arealer, der er anmeldt i Fællesskemaet har de korrekte afgrødekoder. Hvis arealerne i virkeligheden er udyrkede arealer eller arealer med græs, skal sådanne arealer også kontrolleres for overholdelse af GLM-kravene. På grund af, at der anvendes 2 forskellige kontrolgrundlag i løbet af KO kontrolsæsonen, baseret på henholdsvis Fællesskema data fra 2013 og 2014, bliver behandlingen af GLM overtrædelsessager, således, at der indtil ca. 1. juni, anvendes KO høringsbrevet, som fungerer som ventebrev. Efter vi har adgang til 2014-data skal karaktererne genberegnes og KO kontrolrapporten og høringsbrevet fremsendes på ny. Høringsbrevet vil blive ændret ved samme lejlighed. Denne procedure skyldes, at der ikke kan gives karakterer på overtrædelsen før, efter ansøger har anmeldt sine arealer i Fælleskema Tidsperiode GLM-kravene er gældende hele kalenderåret, og skal derfor kontrolleres hele året. Hvornår skal et areal overholde GLM-kravene? GLM-kravene skal overholdes på alle landbrugsarealer og GLM landskabselementer på bedriften uanset om der søges støtte til arealet eller ej eller om de fremgår af fællesskemaet. For tidligere landbrugsarealer, som ikke længere er støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen, gælder, at de skal overholde GLM-kravene, hvis de var landbrugsarealer i

76 Alle arealer, der er omfattet af et landdistriktstilskud fra programperioden , skal overholde GLM kravene med mindre betingelserne til tilsagnet forhindrer, at kravene kan overholdes. Vær ligeledes opmærksom på, om et areal skal markeres til efterkontrol, jf. skemaerne i bilag 11. Hvornår skal et areal IKKE overholde GLM-kravene? På arealer, som før 2010 havde tydelig karakter af natur, og som stadig er naturarealer, skal GLMplejekravene ikke overholdes, men delarealer, der er støtteberettigede under enkeltbetaling, skal dog overholde GLM-kravene. Naturarealer skal som hovedregel ikke opgives med en afgrødekode, men skal anmeldes som øvrige arealer på side 2 i fællesskemaet. En undtagelse herfor er naturarealer hos økologiske producenter, der skal angive en bemærkning i fællesskemaet at deres økologiske naturarealer (kode 276) ikke overholder GLM. På græsarealer under LDP, som er omfattet af art. 34, og hvor gennemførelsen af direktiverne umuliggør overholdelse af GLM-plejekravene, skal disse ikke overholdes. Arealer anmeldt med kode 906 Afmeldte arealer skal heller ikke overholde GLM reglerne i en 5 års periode. Arealer anmeldt med afgrødekode 907 og et tilsagn givet under LDP, skal stadig overholde GLM, selvom der ikke søges støtte til arealet. Indhold i Kontrollen GLM og afgrødekoder I GLM-kravene er der 3 forskellige typer af græs, udyrkede arealer, permanent græsarealer og græs i omdrift. Disse græstyper kan anmeldes med forskellige afgrødekoder, som kan ses i nedenstående skema: Græstype Udyrkede græsarealer Permanent græsareal Græs i omdrift KOkrav 4.1, , Afgrødekoder 250, 251, 252, 253, 254, 255, 256, 257, 258, 259, 272, 273, 274, 275, 276, 277, 278, , 171, 172, 173, 174, 260, 261, 262, 263, 264, 265, 266, 267, 268, 269, 270 GLM og støttebetingelser Overholdelse af GLM-kravene på udyrkede landbrugsarealer er en støttebetingelse for direkte støtte. Dette betyder, at GLM-reglerne skal overholdes på udyrkede landbrugsarealer for, at der kan udbetales direkte støtte for arealet. En landbruger får således både en arealsanktion og en procentvis støttereduktion, ved overtrædelser af reglerne. For øvrige arealer er overholdelse af GLM-kravene ikke en støttebetingelse. En overtrædelse af GLM krav fører således kun til en procentvis nedsættelse af støtten. Hvornår skal du kontrollere GLM-kravene? 74

77 Opretholdelse af god landbrugs- og miljømæssig stand skal kontrolleres over hele året på alle bedrifter, der er udtaget til kontrol med krydsoverensstemmelse, eller hvis du ved andre kontroller, f.eks. en arealkontrol konstaterer overtrædelser af disse regler. Arealer under 0,30 ha Du skal udføre GLM-kontrol på alle udyrkede arealer og græsarealer, også selvom de er under 0,30 ha. Dog ikke, hvis de er under 0,01 ha. Procedure ved vurdering af, om GLM-kravene er overholdt Du tager stilling til, om den manglende overholdelse af GLM er påbegyndt i kontrolåret, eller om overtrædelsen er begyndt i et tidligere år. Hvis det anføres, at overtrædelsen er påbegyndt tidligere end i indeværende år, skal dette kunne sandsynliggøres. Du skal tildele overtrædelsen karakteren 1-4 for henholdsvis alvor, omfang og varighed. Du skal give karakterer pr. GLM-krav, ikke pr. mark. Den samlede vurdering af kravet sker ved, at karaktererne, omfang og varighed lægges sammen. Ved overtrædelser på flere delarealer, summeres arealerne og der gives en samlet karakter for omfang. For varighed karaktergives efter det delareal, der har opnået den højeste karakter. PDgis skal anvendes ved karaktergivning og indtegning af GLM-overtrædelse. Karaktererne bliver herefter automatisk overført til kontrolordningen og KO støvsugeren. For beskrivelse af anvendelse af PDgis, se PDgis-vejledning på instrukssiden. Endelig karaktergivningen i PDgis kan dog først ske efter ca. 1. juni, da karaktergivningen er afhængig af data fra årets ansøgning. Efterkontrol I sager, der er kontrolleret før 16.september, og som tages ud til efterkontrol (arealer med græs der markeres til efterkontrol, idet der er en mistanke om at arealet ikke når at blive slået inden 15. september), skal kontrolresultaterne af efterkontrollen indberettes som anden kontrol i KO støvsugeren, og herefter overføres til KO-web. Kontroldatoen skal anføres som kontroltidspunktet for efterkontrollen. Ved overtrædelser konstateret i foråret Ved kontroller der er gennemført i starten af kontrolsæsonen, før data fra landbrugers fællesskema foreligger for det indeværende år, skal der udarbejdes et ventebrev, hvis der konstateres overtrædelser af slåningskravene (4.2, 4.5, 4.12) fra året forinden. Denne proces skyldes, at det ikke er muligt at beregne karaktererne før landbrugers fællesskema fra det indeværende år (året hvor overtrædelsen er konstateret) foreligger. Særlige oplysninger der skal med i høring Følgende oplysninger skal fremgå sammen med kontrolrapporten i høringsproceduren ved konstateret GLM-overtrædelse: - Kort med angivelse og størrelse af det jordbehandlede areal - Angivelse af den mark overtrædelsen er konstateret på (herunder marknummer og markbloknummer) Bagatelovertrædelse (samlet karakter max 5): Reglerne om mindre overtrædelser gælder alle GLM-krav. 75

78 Mindre overtrædelser af følgende GLM-krav på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan dog ikke afhjælpes: 4.2 (2) Forbud mod slåning af arealerne i perioden 1.maj 30. juni. For mindre overtrædelser, der ikke kan afhjælpes, skal der ikke foretages opfølgning. Men du skal sende sagen om den mindre overtrædelse i høring. Kontrolmetoden - generelt Du skal kontrollere GLM-kravene ud fra de aktuelle afgrøder, som du konstaterer på arealerne og ikke ud fra angivelserne i fællesskemaet. Du må dog ikke ændre en afgrødekode fra græs til udyrket eller natur, eller fra udyrket til natur (du må ikke ændre afgrødekoder til afgrøder med svagere GLM krav). Her fanger den angivne afgrødekode. En undtagelse herfor er dog, hvis et anmeldt græsareal helt åbenbart er et naturareal og har været det siden 2009, og heller ikke anvendes landbrugsmæssig hverken til slæt eller afgræsning. Arealet skal betragtes som natur og tages ud af blok. Desuden kan hedearealer, der afgræsses, være undtagen forpligtigelsen til at overholde GLM reglerne, hvis overholdelse af GLM kravene vil ødelægge hedearealet, hvis arealet ikke opfylder EB betingelserne for græs. Du må gerne ændre afgrødekoden fra udyrket til græs (f.eks. fordi marken afgræsses). I så fald skal støttebetingelserne for græs overholdes og du skal vurdere arealet ud fra GLM kravene for græs. Ved overtrædelser på flere delarealer, summeres arealerne og der gives en samlet karakter for omfang. For varighed karaktergives efter det delareal, der har opnået den højeste karakter. Karaktererne beregnes i PDgis på baggrund af de polygoner der fremkommer, når de arealer der ikke overholder GLM-kravene, bliver indtegnet i PDgis, og karaktererne vises i GLM skema fra PDgis, som vedlægges høringsbrevet og kontrolrapporten. Se desuden under det enkelte GLM krav 76

79 4.1 Etablering og bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer Delkrav 1. Udyrkede landbrugsarealer skal holdes plantedækket På arealer, der overgår til udyrkede arealer, skal plantedække etableres senest 14 dage efter høst. Hvis høsten sker så sent, at plantedækket ikke kan etableres i indeværende vækstsæson, skal plantedækket etableres snarest muligt og ikke senere end den 31. maj året efter. Etableret plantedække kan reetableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj På udyrkede landbrugsarealer skal der hvert år inden 1.oktober ske eftersåning af områder uden plantedække. 4. Udyrkede landbrugsarealer må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket reetableres straks efter anvendelsen. 25 Bemærkninger Hvis plantedækket er ødelagt grundet midlertidige foranstaltninger, gives en måned til retablering, hvorefter der gennemføres en opfølgende kontrol. Først ved den opfølgende kontrol kan der være tale om en overtrædelse af kravet. Ved overtrædelser på flere delarealer, summeres arealerne og der gives en samlet karakter for omfang. For varighed karaktergives efter det delareal, der har en karakter tættest på karaktergennemsnittet af alle arealernes varighed. Følgende særlige oplysninger skal fremgå af kontrolrapporten: Kort med angivelse og størrelse af det underkendte areal. Angivelse af den mark overtrædelsen er konstateret på (herunder marknummer og markbloknummer jf. markkortet). Udfyldelse af bedømmelsesskema 4.1 delkrav 1 Udyrkede landbrugsarealer skal holdes plantedækket Manglende plantedække defineres som areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Alvor: Vurderes efter hvor stort arealet uden plantedække er. Omfang: Vurderes efter hvor stort arealet uden plantedække er. 23 Plantedække kan undlades i en bredde af højst 2 meter rundt om hver enkelt mark (barjordsstriber). Barjordsstriber kan etableres på indersiden af en insektvold eller anden form for faunaforbedrende foranstaltning, når denne er placeret i tilknytning til et levende hegn i markskellet. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 m fra søer, åbne vandløb, kystlinjer samt langs fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumsloven 29e. På arealer, hvortil der søges støtte, bortset fra arealer med permanent græs og permanente afgrøder, kan der hele året etableres insektvolde og andre former for faunaforbedrende foranstaltninger efter retningslinjer udstedt af NaturErhvervstyrelsen. Kravet om etablering af plantedække finder ikke anvendelse på arealer, der er beliggende inden for de i 69 i vandløbslovens nævnte bræmmer på 2 meter. 24 På udyrkede landbrugsarealer kan der foretages mekanisk jordbearbejdning, og plantedækket kan nedsprøjtes fra 15. juli, med henblik på at etablere en vinterafgrøde. Såfremt der skal etableres en vårafgrøde det følgende år, må jordbearbejdning påbegyndes 1. november på ler- og humusjord (JB nr. 5-11) og 1. februar i etableringsåret på sandjord (JB nr. 1-4), mens det udyrkede areal må nedsprøjtes fra 1.september.). 25 Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan anvendes til midlertidig landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende eller lignede midlertidige arrangementer i overensstemmelse med reglerne under enkeltbetalingsordningen 77

80 Varighed: Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne er overskredet. Karakter 1 Meget lille betydning 2 Mindre betydning 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning Kriterium Alvor 0 0,05 ha er ikke etableret med plantedække 0,06 0,50 ha er ikke etableret med plantedække 0,51 1,0 ha er ikke etableret med plantedække Mere end 1,0 ha er ikke etableret med plantedække Omfang Varighed Frist for etablering af plantedække er overskredet med under 1 måned Frist for etablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder Frist for etablering af plantedække er overskredet med 2-7 måneder Frist for etablering af plantedække er overskredet med mere end 7 måneder 4.1 delkrav 2 På arealer, der overgår til udyrkede landbrugsarealer, skal plantedækket etableres senest 14 dage efter høst Alvor: Vurderes efter om fristen i delkravet ikke er overholdt. Omfang: Vurderes efter hvor stort arealet, hvor der ikke er overholdt en frist for etablering eller retablering, er. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne er overskredet. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning Frister, der ikke er overholdt 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning Omfang Varighed Frister er ikke overholdt for 0 0,05 ha Frister er overskredet med under 1 måned Frister er ikke overholdt for 0,06 0,5 ha Frister er overskredet med 1-2 måneder Frister ikke overholdt for 0,51-1,0 ha Frister er overskredet med 2-7 måneder Frister ikke overholdt for mere end 1,0 ha Frister er overskredet med mere end 7 måneder 78

81 4.1 delkrav 3 På udyrkede landbrugsarealer skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkelig plantedække Manglende plantedække defineres som et areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal der mangler retablering. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der mangler retablering. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid tidsfristerne er overskredet. Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0 0,05 ha mangler reetablering Frist for reetablering af plantedække er overskredet med under 1 måned 2 Mindre betydning 0,06 0,50 ha mangler reetablering Frist for reetablering af plantedække er overskredet med 1-2 måneder 3 Væsentlig betydning 0,51 1,0 ha mangler reetablering Frist for reetablering af plantedække er overskredet med 2-7 måneder 4 Meget stor betydning Mere end 1,0 ha mangler reetablering Frist for reetablering af plantedække er overskredet med mere end 7 måneder 4.1 delkrav 4 Udyrkede landbrugsarealer må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse af plantedækket. Ødelagt plantedække defineres som et areal, hvor der er så få planter, at det har karakter af bar jord. Alvor: Vurderes efter hvor stort arealet med ødelagt plantedække er. Omfang: Ved vurdering af omfang, er karakteren styrende for karakteren for omfang, der sættes til den samme som alvor. Varighed: Vurderes efter hvornår reetableringen er foretaget. Karakter Kriterium 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning 79

82 Alvor Omfang Varighed 0 0,10 ha har ødelagt plantedække Plantedækket har været ødelagt i 1-2 måneder 0,11 0,5 ha har ødelagt plantedække Plantedækket har været ødelagt i 2-3 måneder 0,51 1,0 ha har ødelagt plantedække Plantedækket har været ødelagt i 3-4 måneder Mere end 1,0 ha har ødelagt plantedække Plantedækket har været ødelagt i mere end 4 måneder 80

83 4.2 Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer Delkrav 1. Udyrkede landbrugsarealer skal slås en gang hvert andet år i perioden 1. juli 15. september Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj til 30. juni 27. Plantedækket må dog slås hele året, hvis det gennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Bemærkninger Udyrkede landbrugsarealer skal vedligeholdes ved slåning mindst én gang hvert andet år i perioden 1. juli september. Slåningen skal udføres på en sådan måde, at opvækst af træer og buske også fjernes. Det er tilladt at slå plantedækket hyppigere. Ved overtrædelse betragtes slåning uden for perioden 1. juli 15. september ikke som en slåning i det kalender år, hvor overtrædelsen er sket. Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået, vurderes det, om der er planter, buske og træer, der indikerer at vedligeholdelsen med slåning ikke har været foretaget. Udyrkede landbrugsarealer må ikke afgræsses, dog må afslået plantedække fjernes fra marken og anvendes landbrugsmæssigt. Ved overtrædelser på flere delarealer, summeres arealerne og der gives en samlet karakter. For varighed karaktergives efter det delareal, der har opnået den højeste karakter. Udfyldelse af bedømmelsesskema 4.2 delkrav 1 Udyrkede arealer skal slås mindst en gang hvert andet år i perioden 1. juli september Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået minimum hvert andet år. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået minimum hvert andet år. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået. Du skal give karakter efter, hvor stort det samlede anmeldte udyrkede landbrugsareal er. Karaktergivningen er således opdelt i 3 intervaller: - <5 hektar hektar - >20 hektar 26 Slåning i perioden 1. juli 15. september kan undlades, hvis det samme år er slået i forbindelse medmidlertidig landbrugsmæssig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde. Vildtstriber og insektvolde skal dog holdes fri for opvækst af træer og buske. 27 Hvis arealerne ligger inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte planteavler. Plantedækket må endvidere slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter.. 81

84 Samlet anmeldt udyrket areal <5 hektar: Karakter 1 2 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0-0,30 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Mindre betydning 0,31 1,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i 2-3 år. 3 Væsentlig betydning 1,01 2,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i 4 år. 4 Meget stor betydning Mere end 2,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i mere end 4 år. Samlet anmeldt udyrket areal 5-20 hektar: Karakter 1 2 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0 1,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Mindre betydning 1,01 2,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i 2-3 år. 3 Væsentlig betydning 2,01-3,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i 4 år. 4 Meget stor betydning Mere end 3,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i mere end 4 år. Samlet anmeldt udyrket areal >20 hektar: Karakter 1 2 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Mindre betydning 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning 82

85 Alvor Omfang Varighed 0 2,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september 2,01-3,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i 2-3 år. 3,01-6,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i 4 år. Mere end 6,0 ha er ikke slået hvert andet år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået i mere end 4 år. 4.2 delkrav 2 Plantedækket må ikke slås i perioden 1. maj juni Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal der er slået i den nævnte periode. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der er slået i den nævnte periode. Varighed: Vurderes efter hvornår arealet er slået. Karakter Kriterium Alvor 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 0-0,30 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni 2 Mindre betydning 0,31 1,0 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni 3 Væsentlig betydning 1,01 2,0 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni 4 Meget stor betydning Mere end 2,0 ha er slået i perioden 1. maj 30. juni Omfang Varighed Slåning er sket i perioden 1. maj 30. juni 83

86 4.5 Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer Delkrav 1. Permanente græsarealer, og andre landbrugsarealer med græs, bortset fra udyrkede arealer, skal slås en gang hvert år i perioden 1. juli 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning, således at arealerne fremstår plejede, hvor mere end 50 % af plantedækket pr. 15. september har en græshøjde på under 40 cm. Delarealerne under 100 m 2 med en græshøjde over 40 cm accepteres. 2. Permanente græsarealer, hvortil der ikke søges støtte efter Enkeltbetalingsordningen og uden kvælstofkvote, beliggende i Natura 2000 områder eller omfattet af en 3 beskyttelse i medfør af Naturbeskyttelsesloven, eller de SFL-områder der pr. 31. december 2006 er udpeget i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skal holdes lysåbent med tydeligt præg af afgræsning med minimum 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit over perioden fra 1. juli til 15. september. Hvis afgræsningen ikke er tilstrækkelig til at holde arealet lysåbent eller afgræsningen foretages med under 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit i afgræsningsperioden, skal arealet slås hvert år i perioden 1. juli til 15. september. Permanente græsarealer er arealer, der har henligget med græs i mindst 5 år og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 31. august og 1) hvor plantedækket for mere end halvdelens vedkommende består af græs og andet grøntfoder eller 2) andre landbrugsarealer med græs, bortset fra udyrkede arealer. Ovenstående er en definition fra Enkeltbetalingsordningen, som også er gældende for KO Kontrolmetode delkrav 1 Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået eller afgræsset, vurderes det, om der er planter, mindre buske og træer, der indikerer, at vedligeholdelsen ikke har været foretaget. Hvis afgræsningen alene ikke sikrer, at arealet fremstår plejet, skal afgræsning suppleres med slåning. Tilstrækkelig pleje ved afgræsning kontrolleres ud fra følgende retningslinjer: hvis mere end 50 % af arealet har et plantedække, der er mere end 40 cm højt, kan det ikke godkendes under GLM. Hvis det modsatte er tilfældet, kan arealet godkendes under GLM. Sammenhængende delarealer på under 100 m 2 med plantedække over 40 cm, kan godkendes under GLM, hvis plantedækket på arealet som helhed overvejende er under 40 cm. Kontrolmetode delkrav 2 Ved vurderingen af, hvornår arealet har været afgræsset eller slået, vurderes det, om der er planter, mindre buske og træer, der indikerer, at vedligeholdelsen ikke har været foretaget. For at et permanent græsareal er omfattet af dette delkrav, skal over 50 % af det pågældende areal på hver mark være beliggende inden for de udpegede områder. Dernæst skal det kontrolleres, om arealet holdes lysåbent, hvorved forstås, at opvækst af træer og buske effektivt forhindres og der er mulighed for stort lysindfald til at sikre opvækst af planter til afgræsning. 84

87 Det permanente græsareal skal endvidere bære tydeligt præg af afgræsning med min 0,3 storkreatur pr. ha i gennemsnit i perioden 1. juli til 15. september. Afgræsningen kontrolleres dels ved tælling af dyr, dels ved kontrol af om arealet bærer præg af afgræsning (efterladenskaber, hegn, fangfolde, evt. tilskudsfordring mv.). Arealer der er omfattet af delkrav 2 skal holdes lysåbne med præg af ekstensiv landbrugsdrift, hvis slæt eller afgræsning ikke er til at holde arealet lysåbent, skal arealer slås. Afgræsning eller slåning skal udføres på en sådan måde, at nye træer og buske også nedbides eller slås. Ved omregningen af dyr til storkreaturer anvendes følgende tabel Tyre, kører og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til 2 år Får og geder over et år og hjorte over ni måneder 1,0 storkreatur 0,6 storkreaturer 0,15 storkreatur Hvis afgræsningen alene ikke sikrer, at arealet fremstår plejet, skal afgræsning suppleres med slåning. Ved overtrædelser på flere delarealer, summeres arealerne og der gives en samlet karakter for omfang. For varighed karaktergives efter det areal, der har opnået den højeste karakter. Udfyldelse af bedømmelsesskema 4.5 delkrav (1): Slåning eller afgræsning af plantedækket på permanente græsarealer Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået eller afgræsset hvert år. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der ikke er slået eller afgræsset minimum hvert år. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået eller afgræsset. Der karaktergives efter, hvor stort det samlede anmeldte areal med permanent græs er. Karaktergivningen er således opdelt i 3 intervaller: - <5 hektar hektar - >20 hektar Samlet anmeldt areal med permanent græs <5 hektar: Karakter Meget lille Mindre betydning betydning i forhold for- til formål mål med kravet med kravet Kriterium Væsentlig betydning formål med kravet 4 Meget stor betydning i forhold til 85

88 Alvor Omfang Varighed 0-0,30 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 0,31 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år. 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 4 år. Mere end 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år. Samlet anmeldt areal med permanent græs 5-20 hektar: Karakter Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år. Samlet anmeldt areal med permanent græs >20 hektar: Karakter Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor 0 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Væsentlig betydning 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 4 år. Væsentlig betydning 3,01-6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september 4 Meget stor betydning Mere end 3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Ka rakteren for Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år. 4 Meget stor betydning Mere end 6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september 86

89 Omfang Varighed Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år. Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 4 år. Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år. 4.5 delkrav (2): Slåning eller afgræsning af plantedække på permanente græsarealer i særlige områder Alvor: Afgræsning med mindre end 0,3 storkreatur pr. ha, vurderes ligeledes efter, hvor stort et areal, der ikke er afgræsset eller slået Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der ikke er slået eller afgræsset minimum hvert år. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået eller afgræsset. Der karaktergives efter, hvor stort det samlede anmeldte areal med permanent græs er. Karaktergivningen er således opdelt i 3 intervaller: - <5 hektar hektar - >20 hektar Samlet anmeldt areal med permanent græs <5 hektar: Karakter Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0-0,30 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 0,31 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år. Væsentlig betydning 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 4 år. 4 Meget stor betydning Mere end 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år. 87

90 Samlet anmeldt areal med permanent græs 5-20 hektar: Karakter Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år. Væsentlig betydning 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 4 år. 4 Meget stor betydning Mere end 3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Ka rakteren for Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år. Samlet anmeldt areal med permanent græs >20 hektar: Karakter Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år. Væsentlig betydning 3,01-6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 4 år. 4 Meget stor betydning Mere end 6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år. 88

91 4.12 Vedligeholdelse af plantedækket på græsarealer i omdrift Delkrav 1. Arealer med græs i omdrift skal slås en gang hvert år i perioden 1. juli 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning, således at arealerne fremstår plejede, hvor mere end 50 % af plantedækket pr. 15. september har en græshøjde på under 40 cm. Delarealerne under 100 m 2 med en græshøjde over 40 cm accepteres. 2. Arealer med græs i omdrift, hvortil der ikke søges støtte efter Enkeltbetalingsordningen og uden kvælstofkvote, beliggende i Natura 2000 områder eller omfattet af en 3 beskyttelse i medfør af Naturbeskyttelsesloven, eller de SFL-områder, der pr. 31. december 2006 er udpeget i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skal holdes lysåbent med tydeligt præg af afgræsning med minimum 0,3 storkreatur pr. ha. i gennemsnit over perioden fra 1. juli til 15. september. Hvis afgræsningen ikke er tilstrækkelig til at holde arealet lysåbent eller afgræsningen foretages med under 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit i afgræsningsperioden, skal arealet slås hvert år i perioden 1. juli til 15. september.. Ved græsarealer i omdrift forstås landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og selvsåede, og som omlægges med anden afgrøde end græs mindst hvert femte år og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 15. maj til 15. september og a. hvor plantedækket for mere end halvdelens vedkommende består af græs og andet grøntfoder, eller b. andre landbrugsarealer med græs, bortset fra udyrkede arealer. Ovenstående er en definition fra enkeltbetalingsordningen, som også anvendes til KO. Kontrolmetode delkrav 1 Ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået eller afgræsset, vurderes det, om der er planter, mindre buske og træer, der indikerer, at vedligeholdelsen ikke har været foretaget. Hvis afgræsningen alene ikke sikrer, at arealet fremstår plejet, skal afgræsning suppleres med slåning. Afgræsningen eller slåningen skal udføres på en sådan måde, at nye træer og buske også slås eller nedbides Tilstrækkelig pleje ved afgræsning kontrolleres ud fra følgende retningslinjer: hvis mere end 50 % af arealet har et plantedække, der er mere end 40 cm højt, kan det ikke godkendes under GLM. Hvis det modsatte er tilfældet, kan arealet godkendes under GLM. Sammenhængende delarealer på under 100 m 2 med plantedække over 40 cm, kan godkendes under GLM, hvis plantedækket på arealet som helhed overvejende er under 40 cm. Kontrolmetode delkrav 2 Ved vurderingen af, hvornår arealet har været afgræsset eller slået, vurderes det, om der er planter, mindre buske og træer, der indikerer, at vedligeholdelsen ikke har været foretaget. For at et græsareal i omdrift er omfattet af dette delkrav, skal over 50 % af det pågældende areal på hver mark være beliggende inden for de udpegede områder. 89

92 Dernæst skal det kontrolleres, om arealet holdes lysåbent, hvorved forstås, at opvækst af træer og buske effektivt forhindres og der er mulighed for stort lysindfald til at sikre opvækst af planter til afgræsning. Græsarealet i omdrift skal endvidere bære tydeligt præg af afgræsning med min 0,3 storkreatur pr. ha i gennemsnit i perioden 1. juli til 15. september. Afgræsningen kontrolleres dels ved tælling af dyr, dels ved kontrol af om arealet bærer præg af afgræsning (efterladenskaber, hegn, fangfolde, evt. tilskudsfordring mv.). Arealer der er omfattet af delkrav 2 skal holdes lysåbne med præg af ekstensiv landbrugsdrift, hvis slæt eller afgræsning ikke er til at holde arealet lysåbent, skal arealer slås. Afgræsning eller slåning skal udføres på en sådan måde, at nye træer og buske også nedbides eller slås. Ved omregningen af dyr til storkreaturer anvendes følgende tabel Tyre, kører og andet kvæg over to år, heste over seks måneder Kvæg fra seks måneder til 2 år Får og geder over et år og hjorte over ni måneder 1,0 storkreatur 0,6 storkreaturer 0,15 storkreatur Ved overtrædelser på flere delarealer, summeres arealerne og der gives en samlet karakter for omfang. For varighed karaktergives efter det areal, der har opnået den højeste karakter. Udfyldelse af bedømmelsesskema 4.12 delkrav (1): Slåning eller afgræsning af plantedække på græsarealer i omdrift Alvor: Vurderes efter hvor stort et areal, der ikke er slået eller afgræsset hvert år. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der ikke er slået eller afgræsset minimum hvert år. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået eller afgræsset. Der karaktergives efter, hvor stort det samlede anmeldte areal med permanent græs og græs i omdrift er. Karaktergivningen er således opdelt i 3 intervaller: - <5 hektar hektar - >20 hektar Samlet anmeldt areal med græs i omdrift <5 hektar: Karakter 1 2 Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Hvis afgræsningen alene ikke sikrer, at arealet fremstår plejet, skal afgræsning suppleres med slåning. Kriterium 3 Væsentlig betydning 4 Meget stor betydning 90

93 Alvor Omfang Varighed 0-0,30 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 0,31 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 3-4 år Mere end 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år Samlet anmeldt areal med græs i omdrift 5-20 hektar: Karakter 1 2 Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år 3 Væsentlig betydning 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 3-4 år 4 Meget stor betydning Mere end 3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år Samlet anmeldt areal med græs i omdrift >20 hektar Karakter 1 2 Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang 0-2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september 3 Væsentlig betydning 3,01-6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september 4 Meget stor betydning Mere end 6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september 91

94 Varighed Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 3-4 år Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år 4.12 delkrav (2): Slåning eller afgræsning af plantedække på græsarealer i omdrift i særlige områder Alvor:. Afgræsning med mindre end 0,3 storkreatur pr. ha, vurderes ligeledes efter, hvor stort et areal, der ikke er afgræsset eller slået. Omfang: Vurderes efter hvor stort et areal der ikke er slået eller afgræsset minimum hvert år. Varighed: Vurderes efter hvor lang tid arealet ikke har været slået eller afgræsset. Der karaktergives efter, hvor stort det samlede anmeldte areal med permanent græs og græs i omdrift er. Karaktergivningen er således opdelt i 3 intervaller: - <5 hektar hektar - >20 hektar Samlet anmeldt areal med græs i omdrift <5 hektar: Karakter 1 2 Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0-0,30 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 0,31 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år 3 Væsentlig betydning 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 3-4 år 4 Meget stor betydning Mere end 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år 92

95 Samlet anmeldt areal med græs i omdrift 5-20 hektar: Karakter 1 2 Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0 1,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 1,01 2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år 3 Væsentlig betydning 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 3-4 år 4 Meget stor betydning Mere end 3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år Samlet anmeldt areal med græs i omdrift >20 hektar Karakter 1 2 Meget lille Mindre betydning betydning i forhold til formål med kravet Kriterium Alvor Omfang Varighed 0-2,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli- 15. september 2,01-3,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 1-3 år 3 Væsentlig betydning 3,01-6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i 3-4 år 4 Meget stor betydning Mere end 6,0 ha er ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli-15. september Arealet har ikke været slået eller afgræsset i mere end 4 år 93

96 4.13 GLM-landskabselementer, små søer eller vandhuller og fortidsminder må ikke ødelægges, reduceres eller fjernes Delkrav 1. GLM landskabselementer, små søer eller vandhuller og fortidsminder må ikke ødelægges, reduceres eller fjernes Ved GLM-landskabselementer forstås at landskabselementerne skal, for at være omfattet af krav 4.13, fremgå af NaturErhvervstyrelsens markkortsystem under landskabselementer pr. 1. januar Landskabselementerne har et samlet areal på hver maks m 2, og skal være beliggende indenfor grænserne af en markblok. Kravet om beskyttelse af små søer eller vandhuller under 2000 m 2 indføres fra 1. februar 2014, og gælder således kun for overtrædelser foretaget efter denne dato. Beskyttelsen af GLM fortidsminder blev indført d. 1. februar Bemærkninger Små søer og vandhuller og fortidsminder anses som landskabselementer til opfyldelse af GLMnormen om bevarelse af landskabstræk, jf. bilag III i RFO 73/2009. Landskabselementerne er dermed støtteberettigede under ordningen Enkeltbetaling. Det er dog ikke mulig, at søge støtte fra ordninger under Landdistriksprogrammet og særlig miljøstøtte til arealer der som GLM-landskabselement er små søer eller vandhuller. Det er heller ikke muligt at søge om nyt tilsagn til arealer der er GLM-landskabselementer af typen små søer og vandhuller. Hovedformålet med at beskytte landskabselementer er at bevare karakteristiske landskabstræk og småbiotoper af betydning for det åbne land. Det er derfor vigtigt, at landskabselementet ikke fjernes, ødelægges eller reduceres i omfang, hvilket betyder, at landskabselementet ikke må inddrages i landbrugsdriften. Landskabselementer, der hidtil har været dyrket, er ikke omfattet af kravet. Landskabselementernes afgrænsning fremgår af NaturErhvervstyrelsens markkortsystem. Kontrolmetode - Små søer og vandhuller Kravet omfatter naturlige og kunstige søer og vandhuller, med omgivende randbevoksning. Dvs. søer og vandhuller, der ikke er midlertidige, og hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv i tilknytning til søen eller vandhullet. Ved randbevoksning forstås bevoksning og plantedække, herunder selvsåede vedagtige og ikke-vedagtige planter, der ikke er adskilt fra vandhullet af dyrkede arealer. Randzoner, vildtstriber eller lign. der er støtteberettigede, betragtes ikke som en del af landskabselementet. Det anses ikke som en overtrædelses af kravet, hvis søen med den omgivende randbevoksning anvendes til afgræsning, træer fældes, rør afskæres til udnyttelse, eller der foretages mindre deponi af f.eks. marksten, men søen eller vandhullet, samt eventuel tilhørende randbevoksning må ikke fjernes eller ødelægges, således at dets samlede areal reduceres. Kravet forhindrer således ikke almindelig pleje af landskabselementet. Selve søen eller vandhullet med tilhørende vegetation bestående af vand og sumpplanter er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 mod ændring af tilstanden. 94

97 Vær opmærksom på at GLM-landskabselementer af typen små søer eller vandhuller beliggende i marker der er omfattet af et LDP-tilsagn eller særlig miljøstøtte, skal være indtegnet som en selvstændig mark og være angivet med afgrødekoden 310. Der er ikke plejekrav på GLMlandskabselementer, selvom de er anmeldt som udyrkede arealer. Krav 4.2 skal derfor ikke overholdes på GLM-landskabselementer. Kontrolmetode - Fortidsminder Ved fortidsminder omfattet af kravet forstås fortidsmindet og den dyrkningsfrie bræmme på 2 m, samt eventuel tilhørende randbevoksning. Ved randbevoksning forstås den bevoksning, der var tilknyttet fortidsmindet per 1. februar år 2013, herunder selvsåede vedagtige og ikke-vedagtige planter udenfor omdrift, der ikke er adskilt fra fortidsmindet af dyrkede arealer.. Randzoner, vildtstriber eller lign. der er støtteberettigede, betragtes ikke som en del af landskabselementet. Det er vigtigt at bemærke, at fredede fortidsminder er omfattet af Museumslovens bestemmelser. Det er således ikke tilladt efter Museumsloven at ændre på tilstanden af et fredet fortidsminde, herunder ved deponeringer, tilplantninger, fjernelse af sten m.v., ligesom det heller ikke er tilladt at plante eller jordbehandle i 2 m bræmmen omkring det fredede fortidsminde. Afgræsning af GLM-fortidsminder anses ikke som en inddragelse i landbrugsdriften og er således tilladt i henhold til kravet, men afgræsning med klovbærende dyr og heste frarådes, idet disse kan forårsage omfattende skader på fortidsminderne, som kan medføre en ændring af fortidsmindet og dermed en overtrædelse af Museumsloven. Hvis GLM-landskabselementet af typen fortidsminder, anvendes som en del af den tilstødende græsmark, kan GLM-landskabselementet inddrages som en del af marken. Arealet for tilsagn under LDP kan ikke øges det areal, som du har tilsagn til. Der kan derimod godt søge støtte til GLM-landskabselementet af typen fortidsminder, under ordningerne Ekstensivt landbrug eller Pleje af EB-støtteberettiget græsarealer, når driften på fortidsmindet er den samme som den omkringliggende mark. Hvis driften af fortidsmindet ikke er den samme som arealanvendelsen på en eller flere af de tilstødende marker med LDP-tilsagn eller særlig Miljøstøtte, skal fortidsmindet tegnes ud som en selvstændig mark, og indberettes med afgrødekoden 310. Generelt vurdering af landskabelementet Ved bedømmelse af en evt. overtrædelse af kravet, tages der udgangspunkt i billedmaterialet fra flere år og visningen af GLM-landskabselementerne i IMK. Ved flere overtrædelser af GLM-landskabselementer Hvis der konstateres overtrædelser på flere landskabselementer hos samme landbruger, indberettes den højeste karakter for henholdsvis alvor og varighed. For omfang sammenlægges det omfattede areal for hver GLM landskabselement, og den heraf resulterende karakter indberettes. Forud for kontrolbesøget gennemgås ansøgers marker i PDgis. I temalaget vælges temaet GLM_landskabselementer. Laget viser landskabselementernes placering. Laget er baseret på oplysninger som NaturErhvervstyrelsen har modtaget fra Kulturstyrelsen. Hvis I bemærker landskabselementer der ikke er repræsenteret i kortlaget, og som burde være der, kan I kontakte Center for Kontrol, Koordinering, Karin Kjær. Hvis I bemærker at landskabselementet ikke er placeret korrekt i PDgis, kan du kontakte Bo Valeur i Koordinering. 95

98 Udfyldelse af bedømmelsesskema Alvor: Alvoren af overtrædelsen bedømmes ud fra, om påvirkningen af landskabselementet har betydning for dets bevarelse som landskabselement. Overtrædelsen omfatter fjernelse eller ødelæggelse af landskabselementet som biotop ved fx ødelæggelse af plantedækket ved jordbehandling eller inddragelse af landskabselementet ved etablering af ny landbrugsproduktion på det ødelagte areal. Det er ikke en overtrædelse af kravet, hvis der foretages udtynding eller fældning af træer m.v. på landskabselementet, afbrænding af plantevækst, eller hvis landskabselementet afgræsses. Omfang: Omfang af overtrædelsen bedømmes ud fra hvor stort et areal af landskabselementet, der er ødelagt eller fjernet og/eller, om arealet er inddraget i landbrugsdrift. Varighed: Varighed bedømmes ud fra om det er muligt at reetablere landskabselementets værdi som småbiotop eller dets landskabsmæssige værdi af de dele af landskabselementet, som lovligt kan reetableres, samt hvor lang tid en eventuel reetablering vil tage. Krav 4.13 Karakter Kriterium Alvor Omfang 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet Dele af landskabselementet er ødelagt, men der er ikke etableret ny landbrugsproduktion på det ødelagte areal 3 Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet Dele af landskabs-elementet er ødelagt, og der etableret ny landbrugsproduktion på det ødelagte areal 4 Meget stor betydning Til og med m m 2 Over 300 m 2 m 2 Varighed Karakteren for varighed følger karakteren for omfang. Reetablering af landskabselementet er mulig i løbet af 1 kalenderår Reetablering af landskabselementet er mulig i løbet af 2-3 kalenderår Reetablering af landskabselementet er først mulig i løbet af 4 år eller mere 96

99 4.14 Jorderosion Delkrav 1. Jordbearbejdning på sammenhængende landbrugsarealer over 2000 m 2 med 12 grader. hældning eller derover må ikke foretages i perioden fra høst til 1. marts det følgende år. Bemærkninger Der kan forekomme erosion i alle landsdele - som regel i efterårs- og vinterperioden efter større mængder regn eller ved tø og nedbør på frossen jord. I Danmark er erosion på dyrkede marker som regel i mindre grad en trussel for jordkvalitet og produktionspotentiale, men er primært et problem, når næringsstoffer og sediment transporteres til vandområder. Risikoen for jorderosion forårsaget af vandafstrømning afhænger særligt af hældning og vandmængde. På stærkt skrånende arealer er hældningen generelt den dominerende af de to faktorer. Arealer med stor erosions-risiko kan derfor knyttes til stærkt skrånende arealer. Risikoen for erosion på stærkt skrånende arealer øges, hvis arealerne jordbehandles i efterårs- og vinterperioden, særligt hvis jorden er løs og finddelt uden plantedækket ved eksempelvis marker med vintersæd Kontrolmetode - jorderosion For at undgå jorderosion må der ikke foretages jordbearbejdning på sammenhængende landbrugsarealer beliggende i en markblok med en hældning på 12 grader eller mere i perioden fra høst til 1. marts det følgende år. Arealerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens markkortsystem. Kravet indføres fra 1. februar 2014, og forbuddet gælder således kun for overtrædelser foretaget efter denne dato. Stub eller græs-urtevegetation kan effektivt reducere erosionsrisikoen på stærkt skrånende arealer. Der må derfor ikke ske jordbearbejdning i tidsrummet mellem høst af en afgrøde og etablering af en afgrøde det efterfølgende forår. Der må gerne etableres efterafgrøde, når dette sker uden egentlig jordbearbejdning, eksempelvis bredsåning med en gødningsspreder, såning direkte i stub eller ved udlæg i vårafgrøder. Udfyldelse af bedømmelsesskema Alvor: Vurderes efter hvor stort område af det udpegede areal der er jordbearbejdet Omfang: Vurderes efter hvor stort område af det udpegede areal der er jordbearbejdet Varighed: Vurderes efter hvor stort område af det udpegede areal der er jordbearbejdet 97

100 Karakter Kriterium Alvor 500 m² af det udpegede areal er jordbearbejdet Omfang 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet 500 m² m² af det udpegede areal er jordbearbejdet 3 Væsentlig betydning formål med kravet 1001 m² m² af det udpegede areal er jordbearbejdet omfang følger karakteren 4 Meget stor betydning m² af det udpegede areal er jordbearbejdet Varighed varighed følger karakteren varighed følger karakteren varighed følger karakteren varighed følger karakteren 98

101 7.8 Flyvehavre Kontrolordningen betegnes 4031_14 Kontrolordningen indeholder ét KO krav: 1. Krav 4.9 Bekæmpelse af flyvehavre Generelt for kontrolordningen Tidsperiode Kravet er relevant i perioden fra ca.1. juli til 31.august, samt i resten af vækstsæsonen for evt. ikkehøstede arealer. Ejeren eller brugeren har pligt til at holde alle dyrkede og udyrkede arealer fri for flyvehavre 28. Indhold i kontrollen: Du skal kontrollere 50 % af ansøgerens landbrugsparceller for flyvehavre, samt 50 % af øvrige arealer for hvilke, der er indgivet ansøgning om støtte efter landdistriktsprogrammet. Inden kontrollen udføres, skal du udskrive et markkort i farver fra MapInfo/PDgis. Dette kort skal du bruge til at indtegne eventuelle fund af flyvehavre under kontrolbesøget. Kontrollen omfatter kun frøbærende flyvehavreplanter. Det vil sige, at hvis planterne endnu ikke er så veludviklede, at det er muligt med sikkerhed at bestemme, om der er tale om flyvehavre, skal du lade tvivlen komme jordbruger til gode. Kontrollen udføres ca.1. juli til 31.august. Dog skal der fra den 1. september og i resten af vækstsæsonen udføres kontrol af de parceller, der indeholder evt. ikkehøstede arealer. Kontrolmetode: Husk at forhøre dig hos jordbruger om der er sprøjtet i markerne indenfor de seneste dage. Hvis du er i tvivl, om det er forsvarligt at færdes i nysprøjtede marker, skal du lade være. Læs mere om sikkerhed i forbindelse med kontrolbesøg på siderne om Sikkerhed på Intranettet. Som supplement til selvsyn kan du ved kontrollen anvende kikkert for at lokalisere flyvehavreplanter, som står højere end afgrøden. Du skal dog altid efterfølgende konstatere, at der er tale om flyvehavre og ikke en af forvekslingsmulighederne. Du skal gennemgå parcellen f.eks. ved at gå i sprøjtesporene. Derudover skal du være særligt opmærksom på arealer i skel, læhegn, langs vandløb og andre steder, hvor sprøjtning ikke finder sted. Desuden vil du ofte kunne finde flyvehavre under højspændingsledninger, træer og andre steder, hvor fuglene kan sidde. Du skal tegne med en kontrastfarve, som tydeligt afviger fra baggrunden. Du skal anvende følgende signaturer (det er muligt at tegne alle signaturer med pegeredskabet i MapInfo/PDgis: 28 Ved flyvehavre forstås planter af Avena fatua L., A. Sterilis L. og andre vildtvoksende etårige havrearter, der har løsningslag ved grunden af en eller flere kerner i småakset. 99

102 Enkeltstående planter (et kryds pr. plante) Omrids af mindre koloni (indtil 100 planter) Udbredt flyvehavre Hvis du kun konstaterer spredte planter, der ikke er samlet i kolonier, så skal du kun tegne disse spredte planter ind på kortet, hvis du samtidig har konstateret kolonier eller udbredt forekomst andre steder på bedriften (bemærk, at der ikke længere er bagatelovertrædelse på kravet). Hvis du ikke har konstateret kolonier eller udbredt forekomst andre steder på bedriften, så betragtes spredte planter ikke som en KO-overtrædelse og du kan derfor afslutte med at sætte et kryds i OK ud for flyvehavre i kontrolrapporten. Hvis du har konstateret flyvehavre i væsentligt omfang (udbredt forekomst), skal du på stedet måle arealerne med flyvehavre op med GPS. Hvis du ikke har mulighed for at gøre dette på stedet, er du nødt til at færdiggøre kontrollen, når du kommer tilbage til kontoret. Du kan derfor i stedet skridte områder med kolonier eller udbredt flyvehavre af under kontrolbesøget og indtegne dette på kortet. Når du kommer tilbage til kontoret, kan du gøre kortet færdigt og måle arealerne med udbredt flyvehavre op med pegeredskabet i MapInfo/PDgis. Her udover skal du på stedet kontrollere jordbrugers sprøjtejournal for at konstatere, om arealet med flyvehavre er sprøjtet med et godkendt middel (se nedenfor under alvor). Markkort: Du skal udlevere/sende en farvekopi af det udfyldte markkort til jordbruger sammen med høringsbrevet. Da kortet skal bruges i farver til sagsbehandlingen, kan du ikke skanne det direkte til Captia. Du skal derfor skanne det udfyldte markkort til en mail, som du sender til dig selv. Du skal registrere mailen på sagen i Captia med kortet som hoveddokument (slet selve mailen eller gør den til bilag ved registreringen). Dokumenttypen kan f.eks. være Dokument og titlen: Markkort. Proces for kontrolsager vedr. flyvehavre Efter gennemførelsen af kontrollen på stedet, skal sagen ikke længere overføres til Miljø, men afsluttes i afdelingerne som en KO kontrolsag. Overtrædelsessager skal betragtes som KO overtrædelser og indberettes til KO-web, som andre KO kontrolsager. 100

103 4.9: Bekæmpelse af flyvehavre Delkrav 1. Ejeren eller brugeren har pligt til at holde alle dyrkede og udyrkede arealer fri for flyvehavre Udfyldelse af bedømmelsesskema Ved bedømmelse af en overtrædelse er karakteren for kriteriet alvor bestemmende for karaktergivningen af omfang og varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Du kan aflæse karakteren i nedenstående skema. Ved bedømmelse af overtrædelsen indgår overtrædelsens omfang samt sparede omkostninger ved manglende eller ikke effektiv bekæmpelse. Hvis jordbrugeren har forsøgt korrekt bekæmpelse med godkendt kemisk middel eller ved lugning betragtes dette som en formildende omstændighed. Alvor Du skal vurdere, hvor stort et areal, der er inficeret med flyvehavre og graden af inficering. Hvis du kun konstaterer spredte planter, der ikke er samlet i kolonier, så betragtes dette ikke som en KO-overtrædelse. Hvis du konstaterer flyvehavre af væsentlig betydning og jordbruger har forsøgt kemisk bekæmpelse, skal du se en sprøjtejournal. Hvis jordbruger driver under 10 ha og derfor ikke er pligtig til at føre sprøjtejournal, skal du i stedet se en regning fra maskinstation eller en faktura for indkøbte midler. Under denne arbejdsproces kan du komme ud for, at jordbruger ikke fører en sprøjtejournal, selvom han/hun er pligtig til det, og/eller at denne er mangelfuldt udfyldt. I så fald er det en overtrædelse af krav 2.19 (se dette). Hvis jordbruger ikke umiddelbart har sin sprøjtejournal tilgængelig, kan du give 3 dage til at sende denne ind (se afsnittet om sprøjtejournal, krav 2.19). Hvis jordbruger ikke sender sin sprøjtejournal, skal du betragte sprøjtningen som udokumenteret og dermed give karakteren 4. Af det udleverede plastiklaminerede kort kan du konstatere, om det anvendte sprøjtemiddel er godkendt til den pågældende afgrøde og anvendt i den korrekte dosering. Hvis en forsøgt bekæmpelse ikke kan dokumenteres, så skal du bedømme alvoren til 4 i stedet for 3. Det er f.eks. tilfældet, hvis et kemisk middel ikke er godkendt til afgrøden, ikke er anvendt i korrekt dosering, eller der ikke kan fremvises behørig dokumentation for sprøjtning eller lugning. Omfang Karakteren er bestemmende for karakteren for omfang, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. Varighed Karakteren er bestemmende for karakteren for varighed, der sættes til samme karakter som kriteriet alvor. 101

104 Karakter Kriterium Alvor Omfang Varighed 1 Meget lille betydning i forhold til formål med kravet 2 Mindre betydning formål med kravet Hvis der i mindst én mark konstateres op til 3 mindre kolonier. En mindre koloni defineres som mindst 10 og maksimalt 100 planter afgrænset på et areal mindre end 100 m 2. Hvis der gives karakteren 2, gives der også karakteren 2 for omfang Hvis der gives karakteren 2, gives der også karakteren 2 for varighed 3 Væsentlig betydning formål med kravet Hvis der i mindst én mark konstateres en tæt forekomst af flyvehavre på et areal mere end 100 m 2 eller fra én til flere afgrænsede kolonier med mere end 100 planter i hver eller flere end 3 mindre kolonier. Der er forsøgt bekæmpelse med godkendt kemisk middel dokumenteret ved sprøjtejournal eller lugning dokumenteret ved fremvisning af sække med aflugede planter. Hvis der gives karakteren 3, gives der også karakteren 3 for omfang Hvis der gives karakteren 3, gives der også karakteren 3 for varighed 4 Meget stor betydning Hvis der i mindst én mark konstateres en tæt forekomst af flyvehavre på et areal mere end 100 m 2 eller fra én til flere afgrænsede kolonier med mere end 100 planter i hver eller flere end 3 mindre kolonier. Hvis der gives karakteren 4, gives der også karakteren 4 for omfang Hvis der gives karakteren 4, gives der også karakteren 4 for varighed 102

105 8. Efter kontrolbesøget 8.1 Hvordan behandler jeg en fejl-sag efter kontrolbesøget Her beskriver vi, hvordan du behandler fejl-sager. Følg IT Instruks - Fælles KO 2014, for det du skal gøre i IT systemerne. Se IT Instruks - Fælles KO 2014 under Hvordan behandler jeg en overtrædelsessag efter kontrolbesøget. Hvad skal du sende til landmanden Ved fejlsager (overtrædelser) skal landmanden senest 5 hverdage efter kontrolbesøget modtage: - Kontrolrapport fra KO-web. Hvis du har udarbejdet en håndskrevet KO-rapport på kontrolbesøget, skal den altid scannes og gemmes på kontrolordningen 5731KO_14. Skabelon til håndskrevet KO-kontrolrapport, skal kun anvendes ved overtrædelser på NST kravene (1.24, 1.25, 1.27, 1.29, 1.30). Papirkontrolrapporten ligger på instrukssiden for Mindst ét høringsbrev. Ved mere end ét høringsbrev til samme landmand skal de sendes samlet med samme høringsfrist (14 dage). - Fotodokumentation: Fotos du selv har taget under kontrolbesøget og som er velbeskrevet (min. et foto inkl. beskrivelse, der klart viser overtrædelsen). - Ved overtrædelse af NST s krav, Beskyttelseszoner, GLM-krav og Flyvehavre krav, skal der vedlægges farvekort over placeringen af overtrædelsen. - Ved overtrædelse af GLM slåningskrav skal der desuden vedlægges skema fra PDgis. Hvad skal du gøre ved det landmanden sender til dig Ved modtagelse af høringssvar på fejlsager (overtrædelser) skal du gøre: 1) Gem altid høringssvar, der vedrører KO, på KO sagen i Captia (5731KO_14). Hvis høringssvaret vedrører nationale overtrædelser gemmes høringsvaret på den enkelte kontrolordning (f.eks. pesticid 4071PM_14). OBS! Ved høringssvar, som indeholder svar på flere forskellige KO-overtrædelser, skal høringsvaret gemmes på Fælles KO støvsuger sagen i Captia, 5731KO_14 og på den enkelte kontrolordning. 2) I emnelinjen i Captia skal der stå: Høringssvar_KO-krav som er overtrådt_landmandens CVRnummer, f.eks. Høringssvar_4.5_CVR ) Derefter oprettes skabelon i Captia. Hvor du skriver, hvilke bemærkninger du har til høringssvaret. Har du ingen bemærkninger, skriver du i dokumentet, at du ingen yderligere bemærkninger har til høringssvaret og derefter gemmer du dokumentet på sagen i Captia. 4) I DCK i faneblad 1 Besøgsdata skrives dato for modtaget høringssvar i rubrik Høringssvar modtaget. Det er vigtigt at dette bliver gjort, ellers vil det ikke være tydeligt for sagsbehandlerne at de skal finde et høringssvar og tage det med i betragtning ved afgørelsen af sagen. 103

106 Hvad skal du gøre ved GLM overtrædelser Ved kontroller med GLM overtrædelser kontrolleret inden 1. juni 2014 skal du gøre: 1) Brug KO-høringsbrevet, det fungerer også som ventebrev. 2) Når 2014 data foreligger, ca. 1. juni 2014, genberegnes karaktererne på baggrund af 2014 data, og høringsbrevet sendes på ny. (denne version af samme brevskabelon, vil være uden afsnittet om ventebrev. Ved kontroller med GLM overtrædelser kontrolleret efter 1. juni 2014 skal du gøre: 1) Brug KO-høringsbrevet fra DCK. Når 2014 data foreligger, vil høringsbrevet blive ændret, så det ikke længere fungerer som ventebrev for udvalgte GLM overtrædelser. Hvad skal du gøre ved fejlsager med pesticid kontrol 1) Ved fejl sager vedrørende pesticid skal du overfør hele sagen til Miljø, både KO og pesticid sagen uden at skrive sagsbehandler på. Disse sager skal du ikke afslutte i Captia. Miljø vil afslutte sagen når sagsbehandlingen er gennemført. Hvad skal du gøre ved fejlsager med opfølgende kontrol på bagatelsager Se IT Instruks - Fælles KO 2014 under Hvordan behandler jeg en fejl sag med opfølgende kontrol på bagatel. Hvad skal du gøre ved AKO fejl-sager Se IT Instruks - Fælles KO 2014 under Hvordan behandler jeg en fejl sag - AKO. Hvad skal du gøre ved fejl sager med både AKO og KO Se IT Instruks - Fælles KO 2014 under Hvordan behandler jeg en fejl sag både AKO og KO. 104

107 8.2 Hvordan behandler jeg en ok sag efter kontrolbesøget Her beskriver vi, hvordan du behandler ok sager. Følg IT Instruks - Fælles KO 2014 for det du skal gøre i IT systemerne. Se IT Instruks - Fælles KO 2014 under Hvordan behandler jeg en ok sag efter kontrolbesøget. Hvad skal du sende til landmanden Ved ok sager skal landmanden, senest 5 hverdage efter kontrolbesøget, have tilsendt: 1) Kontrolrapport fra KO-web. 2) Ok brev vedrørende national pesticid (4071PM_14) Hvad skal du gøre ved det landmanden sender til dig 1) Materiale modtaget på baggrund af Ok-sager skal håndteres som et høringssvar Hvad skal du gøre ved ok-sagen 1) Lukke sagen i afdelingen, du skal fortsat stå som sagsbehandler. Ansvarlige- og udførende afdeling skal fortsat være din afdeling. 2) Ved overførsel til KO-web, skal du være opmærksom på, at du sender informationer direkte til sagsbehandlingen i Team KO. OBS! Udfyld KSK et faneblad 3 korrekt. Ellers sender Team KO sagen tilbage. 3) Vær opmærksom på, at høringssag vedrørende pesticid skal overføres til Center for Jordbrug, Miljø, og disse sager skal du ikke afslutte i Captia. Miljø vil afslutte sagen når sagsbehandlingen er gennemført. 4) Sagsafslutning i Captia Sagen skal afsluttes efter indsendelse af kontrolresultatet til KO-web. Derved kan der trækkes statistik over hvilke sager der er afsluttede og oversendt til KO-web. Denne liste vil blive sendt til Center for Produktion, Team KO på daglig basis. 8.3 Kvalitetssikring af kontrollerne i 2014 I KO kontrollen for 2014, vil der blive udtaget minimum 25 sager til administrativ kontrol. I de tilfælde, hvor kontrollen er udtaget til kvalitetssikring vil du få en konkret meddelelse i DCK. Se IT Instruks - Fælles KO 2014 under Hvordan behandler jeg en kontrol, der skal kvalitetssikres. 1) Når du efter en kontrol er færdig med at udfylde oplysninger i KO støvsugeren, og derefter vil overføre (puste) data til KO Web, vil der komme en meddelelse op med, at kontrollen er udtaget til kvalitetssikring, og at du ikke må afslutte sagen. 2) Du skal nu sende en mail til Koordinering: Koordinering-KO@naturerhverv.dk, hvor du oplyser, at kontrollen med CVR-nr. er færdig kontrolleret. 3) Koordinering vil sende mail tilbage til dig med link, og oplysninger om, hvad er er fundet i kvalitetssikringen. 105

108 8.4 Tidsregistrering og registrering i VAKS Hvordan skal du registrere i MTid ved kontrolarbejde 1) Tid der er gået med kontrolbesøget, forberedelse, kørsel, selve kontrollen, eventuel opfølgning på indsendelse af bilag eller høringssvar, opfølgende kontrolbesøg, efterkontrol samt rapportskrivning og afslutning af sagen registreres på aktivitetsnummer: Hovedaktivitetsnummer: Produktion (1) Kontrol på stedet(203) Hvordan skal du registrere i MTid ved kompetenceaktiviteter (inkl. ERFA) 1) Kursus og kompetenceudvikling vedr. NAERs fælles KO-kontrol, inkl. ERFA registreres aktivitetsnummer: Hovedaktivitetsnummer: Kompetenceudvikling(4) Andet(602) 106

109 9. Ikrafttræden og ajourføring af instruksen Nærværende instruks træder i kraft1.februar Ansvarlig for ajourføring af instruksen er Center for Jordbrug, Miljø, Center for Arealtilskud, Bæredygtighed og Center for Kontrol, Koordinering, samt Naturstyrelsen. Kontaktpersoner i de involverede enheder er: Koordinering Karin Kjær, kakj@naturerhverv.dk, tlf (vedr. adresser, kontrolfremdrift og tværgående spørgsmål, samt. krav 4.1, 4.2, 4.5, 4.12, 4.13, 4.14, evt.1.24, 1.25, 1.27, 1.29, 1.30) Erica D. Samsøe, eds@naturerhverv.dk, tlf (vedr. IT-løsning, herunder støvsugeren 5731KO, samt kvalitetssikring) Mette Sinkbæk, msi@naturerhverv.dk, tlf (krav 2.3) Naturstyrelsen: Se afsnit 7.3 og bilag 3 for kontaktpersoner (krav 1.24, 1.25, 1.27, 1.29 og 1.30) Miljø: Ingvild Stabrun, inst@naturerhverv.dk, tlf (vedr. IT-løsning, samt tværgående spørgsmål) Bo Bjerre Nielsen, bbn@naturerhverv.dk, tlf (krav 2.18 og 2.19, 2.A1 2.D2, VAKS-pesticid og 4.9) Anders Nemming, andn@naturerhverv.dk, tlf (krav 1.17, 1.21) Mail-adresse til henvendelser på KO-området: Koordinering-KO@naturerhverv.dk 107

110 10. Bilag Bilag 1. Oversigt over retsgrundlag for de 23 krav Generelt: - Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/ Rådets forordning (EF)73/2009 af 19. januar om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, bilag III jf. art. 6 - Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltningsog kontrolsystem, som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, som erstatter KFO 796/2004, der stadig er gældende for landdistriktstilsagn udstedt før Kommissionens forordning (EF) Nr. 1975/2006 af 7. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne - Rådets forordning (EF) Nr. 1698/2005 af 20.september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) - Forordning 1974/2006, bilag II, punkt Forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, art. 13, stk. 1, a). - Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, art. 5 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om Fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 5 h og III, nr. 9 a, jf. art. 4, stk. 1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, nr. 2 a. og - Lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) 108

111 - Lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2006 om støtte til udvikling af landdistrikterne, med senere ændringer. - Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, med senere ændringer - Bekendtgørelse nr. 51 af 23. januar 2013 om krydsoverensstemmelse, med senere ændringer - Bekendtgørelse nr. 50 af 23 januar 2013 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) med senere ændringer Desuden henvises til: Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, februar 2013og efterfølgende retteblad Retsgrundlag for det enkelte KO-krav: 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2010/2011 (med senere ændringer), 40, bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække (med senere ændringer), 40, bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af ødning i planperiode 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), 38, og bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække (med senere ændringer), 45, samt lovbekdtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, 22, stk. 1 og 23, stk. 1 og stk Etablering af plantedække Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, og bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer), 27-33, jf og bekendtgørelse nr. 975 af 29. juli 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2013/2014 og om plantedække, jf 29-33, og Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013om naturbeskyttelse, 8, stk. 1, og bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om klitfredning, 1, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, og som er beliggende i et Natura 2000 område. Lovbekendtgørelse nr.951 af 3. juli 2013 om naturbeskyttelse, 15, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder Beskyttelse af fugle, reder og æg samt redetræer Lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, 6 a, stk. 2, og 7, stk. 2, samt bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, 4, og Om fredskovspligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område Lovbekendtgørelse nr. 678 af 14. juni 2013 om skove 8, nr. 4, 1. pkt., og 11 og

112 1.30 Beskyttelse af visse planter Bekendtgørelse nr. 330 af 19. marts 2013 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, 14, stk Registrering af besætninger i det centrale husdyrbrugsregister CHR Bekendtgørelse nr af 30. oktober 2013 om registrering af besætninger i CHR, Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forordning nr. 1107/2009 d 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets Direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, art. 55 og lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 (med senere ændringer) om kemikalier, 3 og 10, stk Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 5 h og III, nr. 9 a, jf. art. 4, stk. 1,og Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, nr. 2 a, jf. art. 5, stk A1 Besiddelse af gyldigt sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis i forbindelse med anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Bekendtgørelse nr. 825 af 26. juni 2013 om uddannelse af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler og ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler, 3-5, 8, 9 og 14 2.B1 Sikker opbevaring af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelse nr af 6. september 2013 om bekæmpelsesmidler, 27, stk C1 Udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (med senere ændringer) om miljøbeskyttelse, 7, stk. 1, nr. 1 og 19, stk. 5 2.D1 Anvendelse af kontraventil og vandur ved opblanding af plantebeskyttelsesmidler ved tapstedet Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, 7 for så vidt angår kontraventil og vandur, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (med senere ændringer) om miljøbeskyttelse, 7, stk. 1, nr. 1 og 19, stk. 5 2.D2 Placering af påfyldnings- og vaskeplads Bekendtgørelse nr af 14. december 2012 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, 9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (med senere ændringer) om miljøbeskyttelse, 7, stk. 1, nr. 1 og 19, stk. 5 2.D3 Beskyttelseszone på 25 m til vandboringer (vandindvindingsanlæg) ved anvendelse af pesticider Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, som ændret ved lovnr. 553 af 1. juni 2011 og lov nr af 18. december 2012, 21b, stk Etablering og bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM),

113 4.9 Bekæmpelse af flyvehavre Bekendtgørelse nr. 864 af 10. september 2009 om flyvehavre, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 664 af 17. juni 2010, Vedligeholdelse af plantedækket på græsarealer i omdrift Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), GLM-fortidsminder (landskabselement) må ikke ødelægges eller reduceres i omfang Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), Beskyttelse af landbrugsjord mod forurening Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), 9 111

114 Bilag 2. Skemaer udover Fødevareministeriets egne, der er godkendt til udarbejdelse af markplan, gødningsplan og gødningsregnskab for planperioden 2011/2012 Firma Bedriftsløsningen, Landbrugets Rådgivningscenter Næsgård Mark, DataLogisk SKEMA Skema A Skema A1 Skema A2 Skema B (gødningsregnskab) Skema B1 Skema A Skema A1 Skema A2 Skema B (gødningsregnskab) Skema B1 112

115 Bilag 3. Oversigt over Naturstyrelsens lokale enheder med særlige vildtfaglige kompetencer og vildtkonsulenter på de pågældende enheder (vedr.: 1.27 Reder, 1.29 Fredskov, 1.30 Planter) Naturstyrelsens lokale enheder er normalt åbne alle hverdage fra kl til kl Kort over Naturstyrelsens lokale naturforvaltningsenheder Kortet viser alle naturforvaltningsenheder. Spørgsmål vedrørende de nævnte krav rettes til de 9 enheder nævnt neden for. Spørgsmål til Vendsyssel rettes til Thy Spørgsmål til Vestjylland og Midtjylland rettes til Blåvandshuk Spørgsmål til Trekantsområdet rettes til Søhøjlandet Spørgsmål til Sønderjylland rettes til Vadehavet Spørgsmål til Østsjælland rettes til Vestsjælland Spørgsmål til Hovedstaden og Øresund rettes til Nordsjælland 113

116 Vildtkonsulenternes adresser, telefonnumre og mailadresser: Enhed Vildtkonsulent Direkte tlf. Ole Daugaard- Petersen NST Blåvandshuk Mobil Adresse k Ålholtvej Oksbøl NST Fyn Lars Erlandsen Brun leb@nst.dk Sollerupvej Faaborg NST Kronjylland NST Nordsjælland NST Vadehavet Sandor Hestbæk shm@nst.d Vasevej 7 Markus k 8920 Randers NV Niels Erik new@nst.d Ostrupgård Worm k Gillelejevej 2B 3230 Græsted Svend Hansen svh@nst.dk Skovridervej 3 Arnum 6510 Gram NST Storstrøm NST Søhøjlandet NST Thy NST Vestsjælland Lars Richter Nielsen Lars Bruun Hansen Tommy Hansen Hans Henrik Erhardi lrn@nst.dk Egehus Hannenovvej Nykøbing F lbh@nst.dk Vejlbo Vejlsøvej Silkeborg tohan@nst.dk Søholt Søholtvej 6 Vester Vandet 7700 Thisted erh@nst.dk Ulkerupvej Nykøbing Sj. 114

117 Bilag 4. Hejrekoloni Typisk hejrekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. 115

118 Bilag 5. Rågekoloni Typisk rågekoloni i april måned. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar 31. juli. 116

119 Bilag 6. Rovfuglereder Rede bygget af spurvehøg. Spurvehøge bygger typisk i tæt granbevoksning. Spurvehøgen kan yngle i selv små bevoksninger bare der findes egnede redeplaceringsmuligheder. 117

120 Rede bygget af musvåge eller duehøg. Musvågerne bygger typisk reden i en afstand optil 100 meter fra skovbryn, som regel placeret i skovens udkant eller i nærheden af en lysning. Musvågens rede findes som regel i bøgetræer. Duehøge bygger rederne typisk længere inde i skoven i gamle tætsluttede bøgevoksningerne og i de mest ødede og afsidigsliggende dele af skoven. 118

121 Bilag 7. Krav 1.30 Beskyttelse af visse planter: Udseende, levesteder og udbredelse Enkelt Månerude Botrychium simplex Udseende: Enkelt Månerude er en meget lille, grøngullig bregne, der kun bliver op til 10 cm høj. Den består af et blad delt op i en fliget del og en stængelagtig del med sporehuse på. Fra sporehusene dannes nye planter. Levesteder: Den vokser på sandede marker og overdrev. Udbredelse: I Danmark findes den ved Saltbæk Vig i Nordvestsjælland. Derudover findes en lille bestand på Djursland. Dens voksested ved Saltbæk Vig er fredet. For yderligere oplysninger se Naturstyrelsens hjemmeside: egner/enkelt_maanerude/ Fruesko Cypripediumcakceolus Udseende: Fruesko kan blive op mod 50 cm høj og vokser ofte i tætte grupper. Stænglerne har en eller noget mere sjældent to blomster. En del af blomsten er formet som en stor, gul tøffel eller sko, der hargivet anledning til plantens navn. Bladene er brede og elliptiske. Fruesko blomstrer fra maj til juni. Levesteder: Fruesko vokser i skove og på skrænter, hvor der er kalk i jorden, og hvor jordbunden er fugtig. Vegetationsdækket omkring frueskos voksesteder er lavtvoksende urter, som er karakteristiske for kalkoverdrev eller den lysåben løvskov på kalkbund. Tæt opvækst af træer og buske vil bortskygge fruesko. I vegetationen skal der være steder med blotlagt jordbund, da det er en forudsætning for fremspiring af nye frueskoplanter. Udbredelse: Fruesko har altid været meget sjælden i Danmark, og findes nu kun på to steder, begge i Himmerland. Det ene sted er Buderupholm Skov, hvor planterne er hegnet ind for at beskytte dem. For yderligere oplysninger se Naturstyrelsens hjemmeside: er/fruesko/ 119

122 Mygblomst - Liparis loeselii Udseende: Mygblomst er en lille, robust cm høj plante med en trekantet, gulgrøn stængel. Den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter. De sidder i en klase med få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende er de to store, glinsende, gulliggrønne blade. Levesteder: Mygblomst findes på fugtige enge og i moser med kalk i jorden. Den kan også findes i fugtige lavninger i klitter og i frodige rørsumpe. Især findes den på steder nær kysten. Udbredelse: Mygblomst findes i dag kun på få lokaliteter spredt i Østjylland, på Fyn og Sjælland. På nedenstående kort fremgår det i hvilke områder hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget. For yderligere oplysninger se Naturstyrelsens hjemmeside: kler/mygblomst/ Liden najade - Najas flexilis Udseende: Liden Najade er en lille, grønbrunlig vandplante, der vokser på bunden af søer. Den er grønbrunlig med en grenet stængel og med meget små blomster. Bladene er små og smalle med meget små torne. Den bliver 3-30 cm høj. Levesteder: Liden Najade vokser på bunden af søer, hvor bunden består af sand eller kalk. I Nors Sø findes den i ca. 2 m s dybde sammen med kransnålalger. Udbredelse: Liden Najade er kun fundet 3 steder i Danmark. Det er i - Fiilsø i Sydvestjylland, - i en lille klitsø ved Lild Strand i Nordvestjylland og 120

123 - i Nors Sø i Thy. Nu findes den formentlig kun i Nors Sø. For yderligere oplysninger se Naturstyrelsens hjemmeside: er/liden_najade/ Vandranke - Luronium natans Udseende: Vandranke er en vandplante, der bliver cm lang. Den blomstrer fra juni til august og har små, hvide blomster med en gul plet i midten. Stængelen slår rod i vandet. Levesteder: Vandranke vokser i vandløb med langsomt flydende vand, i småsøer med stillestående vand og på bunden af søer i klitter. Den vokser helst på blødt dynd eller sand. Den har spredt sig til kulturskabte lokaliteter som kanaler og grøfter. Vandranke vokser i rent og næringsfattigt vand. Udbredelse: Den vokser i vandløb, kanaler og i søer, og findes kun i Vestjylland omkring Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Her vokser den på 8-10 steder. For yderligere oplysninger se Naturstyrelsens hjemmeside: lanter/vandranke/ Gul stenbræk - Saxifraga hirculus Udseende: Gul Stenbræk er en cm høj plante med rødlig, filtet stængel med få, store, gule blomster i toppen. Den blomstrer i juli-september og vokser i spredte tuer. Blomsten har røde prikker på basis af kronbladene. Gul Stenbræk er svær at få øje på, når den ikke blomstrer. Levesteder: Gul stenbræk vokser i moser med ensvarmt og mineralholdigt vand, hvor der er rigelig udstrømning af koldt grundvand hele året, de såkaldte vældmoser. Udbredelse: Gul stenbræk findes kun nogle få steder i Midt- og Nordjylland. Kortet nedenfor viser de områder, hvor arten indgår i Natura 2000 udpegningsgrundlaget. For yderligere oplysninger se Naturstyrelsens hjemmeside: Planter/Froeplanter/Blomsterplanter/Gul_stenbraek/ 121