en håndsrækning for lærere udi kunsten at få det bedste ud af digitale, stille & bevæge(n)de billeder samt lyd

Transkript

1 en håndsrækning for lærere udi kunsten at få det bedste ud af digitale, stille & bevæge(n)de billeder samt lyd Billede... 2 Hvor stort er billedet? (SPI PPI DPI LPI)... 2 Format over tingene (PSD TIFF PNG JPEG GIF)... 5 Men hvad så med bit dybden?... 6 apple Få styr på billederne med iphoto... 7 apple Redigér med PhotoShop Elements direkte fra iphoto... 8 apple Ændr størrelse til udskrift af billeder... 9 apple Resampling af billeder... 9 apple Hurtig eksport af billeder med Image in a Hurry apple Stille billeder bliver levende med Still Life Lyd Lyd er vel lyd? Analog lyd Sampling (SPS) Bit dybde Lyd fylder Komprimering Streaming Audio apple Få styr på musikken med itunes apple Lydredigering med Sound Studio apple At fange udstrømmende lyd med WireTap Film PAL, FPS og mere af slagsen apple Få styr på alle filmklips med FootTrack apple Filmredigering med imovie apple Lav 3D-effekter af flere klips i et nyt klip med MovieEdit3D apple Lav video-cd (VCD) med Toast apple Lav DVD med idvd Afslutning apple Den digitale labyrint apple Oversigt over programmer Bo Boisen Pedersen Hjarupvej 7, 6200 Aabenraa BoPedersen@mac.com

2 Hvor stort er billedet? (SPI PPI DPI LPI) Skal det nu gøres svært at scanne og fotografere digitalt, blot fordi scannere og kameraer er blevet billige? Man skal jo blot trykke på en knap... Men automatikken kan stadig ikke erstatte noget baggrundsviden. Ved at gennemgå 1 betydningen af de fire forkortelser håber jeg, at du undgår en del ærgrelser og i stedet opnår fine resultater. I et i forkortelserne står for den engelske længdemål inch, som er ca. 2,5 cm. I princippet kunne vi godt bruge centimeter; men i den (digitale) billede & trykkeverden bruger man fortsat tommer. Ét af de mest forvirrende aspekter indenfor billedbehandling er begrebet opløsning (resolution) og målingen af samme netop de fire begreber ovenfor. Meget ofte bruges nemlig DPI også for SPI og PPI. Men lad os starte med en kort definition af begreberne: ÿ SPI (samples per inch): Billedopløsning. Når man scanner, tager scanneren et udvalg (sampling) af et billedes dele. Jo flere udvalg scanneren tager pr. inch, desto tættere er scanningen på originalen. Jo højere opløsning, desto højere SPI. ÿ PPI (pixels 2 per inch): Skærmopløsning: Et digitalt billede med et givent SPI, som skærmen viser i pixels per tomme. PPI beskriver altså skærmens opløsning og ikke billedets. ÿ DPI (dots 3 per inch): Printeropløsning. Begrebet refererer til de blækpunkter (dots), som en printer kan sætte på papiret. Jo flere punkter, desto skarpere bliver billedet at se på. ÿ LPI (lines per inch): Halvtoneopløsning. Begrebet refererer til den måde, som printere reproducerer billeder på ved at printe linjer med halvtone pletter (spots). Nu følger en nærmere gennemgang af de enkelte begreber. SPI Et digitalt billede er sammensat af udvalgte informationer om, hvordan billedet skal vises. Når man scanner et billede, er SPI billedopløsningen eller mængden og arten af information, som er gemt om billedet. I et fotobehandlingsprogram (fx. PhotoShop Elements) kan man ændre størrelse eller udvalg (resampling). Ændring af størrelse 4 har kun betydning i forbindelse med senere udprint på papir. Dokumentets størrelse ændres ikke. Ved resampling vil billedets opløsning være forskellig fra den originale billedopløsning, og dokumentets størrelse ændres tilsvarende. Der er dog fortsat tale om SPI. Nogle fabrikanter bruger DPI frem for SPI om deres scanneres muligheder for opløsning. Der er dog ingen punkter (dots) i et billede, før det printes! ÿ SPI og scanning. Når man scanner, må man kende det endelige behov (papir, skærm, film) for at sikre den bedste opløsning SPI. En utilstrækkelig opløsning vil fx. resultere i lavere kvalitet af udprintede billeder. På den anden side vil en for høj opløsning resultere i spildt information og unødvendig stor dokumentstørrelse. ÿ SPI og digitale fotos. Som ved scanning må billeder fra digitalt kamera, WEB eller cd have den passende opløsning til det pågældende behov. Hvis man senere vil manipulere et billede i et program som fx. PhotoShop Elements (tilføje filter og specielle effekter o.l.), kan man starte med en højere SPI end det endelige behov. Dokumentet indeholder flere billedinformationer, så man får 1 Jeg har hentet stor inspiration til indhold og opsætning på 2 Sammensat ord: picture element = billedelement. Indeholder oplysninger om farver i en vis farvedybde. 3 Mindste punkt som en printer kan sætte. 4 Her ændres nemlig kun oplysninger om DPI. Side 2 af 23

3 en stor margin til at eksperimentere med. Når man så har opnået det ønskede!resultat, kan man downsample dvs. gøre billedopløsningen mindre. ÿ SPI og print. Til at beregne den nødvendige billedopløsning til udskrifter skal man kende til LPI, som afhænger af printer og papir. Så kig nærmere under LPI! PPI En pixel er et x;y punkt i et koordinatsystem, der dækker skærmens aktive billedfelt. Ved en indstilling med høj opløsning vises flere pixels per tomme (PPI) end ved lavere opløsning. Det betyder i praksis, at det samme billede ved lav opløsning synes større end det gør ved en højere opløsning, fordi billedets pixels er spredt ud over et større areal. Eksempel: Et billede på 800x600 pixels vil på en skærm med 800x600 pixels opløsning fylde hele skærmen. På same skærm men nu med en opløsning på 1600x1200 pixels ville det kun fylde én fjerdedel. Og dét usanset om det drejer sig om 15, 17 eller 21 skærm.. Hvis man ønsker, at billede skal vises i sin rigtige størrelse på skærmen, må PPI = SPI! PPI kan beregnes med formlen (antal pixels i bredden ved en valgt opløsning) divideret med (bredden af skærmens aktive billedfelt). Se et par eksempler herunder: ca. PPI ved forskellige skærmes aktive bredde i inch Opløsning i pixels 10,6 12,5 14,5 640x ppi 51 ppi 44 ppi 800x ppi 64 ppi 55 ppi 1024x ppi 82 ppi 71 ppi 1440x ppi 115 ppi 99 ppi Konklusion: Det er umuligt at fikse et billede, så det har samme størrelse på alle skærme. Et billede på 800x600 pixels vil altid fylde 800x600 pixels uanset skærmens aktuelle PPI. At udregne en skærms PPI kan derfor kun have en filosofisk interesse. Er billedet for stort på skærmen, må man resample dvs ændre SPI! DPI Begrebet er uden tvivl det bedst kendte mål for opløsning og samtidigt det mest misbrugte. Og når det kommer til stykket også det mindst vigtige begreb! Det er ikke opløsningen af et scannet / digitalt billede. Det er ikke opløsningen af et billede på skærmen. Det er derimod blot et mål for, hvor mange punkter (dots) en printer kan sætte med blæk eller toner pr inch på papir! De fleste printere afsætter som regel samme antal DPI horisontalt som vertikalt. Jo færre DPI en printer bruger, desto færre detaljer kan den printe og simulere færre nuancer af gråt ÿ DPI og scanning / digitale billeder: DPI er kun relevant i kombination af printerens DPI og den ønskede LPI til udregning af billedets nødvendige SPI. Generelt får man næppe brug for et 300 SPI billede, når man har en 300 DPI printer! ÿ DPI og print: Jo flere DPI printeren kan udskrive med, desto flere detaljer og samlet bedre udseende får udskriften. ÿ DPI og skærm (WEB): DPI er helt irrelevant, da skærmen viser billedet i PPI. Side 3 af 23

4 LPI Begrebet er et vigtigt mål, som relaterer til den måde, en printer kan reproducere billeder på. LPI er afhængig af typen af printer og papir. For at simulere grå nuancer kun med sort blæk udskriver printeren varierende størrelser og mønstre af halvtone pletter (spots). Fx. giver små pletter (= færre punkter) en visuel illusion af lysegrå. Printeren anvender et halvtone net opdelt i celler. Disse indeholder halvtone pletterne. LPI er målet for hvor tæt sammen, cellerne i nettet er. Jo lavere LPI, desto tydeligere er halvtone pletterne i billedet. Se herunder! LASERPRINTER En almindelig DPI laserprinter kan normalt kun printe ved LPI, hvilket resulterer i grove billeder. Bogtrykkerens imagesetter kan udskrive ved en meget højere LPI. Papirkvalitet betyder også en del for det visuelle resultat. Avispapir føles jo nærmest som trækpapir, hvorfor der må være større afstand mellem halvtone cellerne = lavere LPI (35 50). Almindeligt kopipapir ligger omkring de 85 LPI. Lagdelt (coated) fotopapir og kunstmagasiner & tidsskrifter ligger typisk på LPI. ÿ Der eksisterer en meget udbredt og enkel formel for nødvendig scanningskvalitet, når billedet skal printes på en laserprinter: SPI = LPI*2. Eksempel: Du skal printe ud på almindeligt 80g kopipapir, hvor LPI er 85. Så du behøver kun at scanne med (85*2) 170 SPI, FARVE-INKJET-PRINTER I princippet fungerer den på samme måde som en sort/hvid printer altså simulerer nuancer i net og celler. Den altafgørende forskel er, at der findes millioner af farvenuancer, men kun 4 6 farver i printeren! Altså må printersoftwaren også simulere farvenuancer. Det gør den ved at strø (dithering) en passende kombination af forhåndenværende farver i et mønster. Så tror vores øjne fx., de ser orange, når der i virkeligheden er masse små gule og røde punkter (dots) mellem hinanden... Konklusion: DPI er ikke lig med SPI. Husk det nu, selvom andre kun bruger begrebet DPI! Ét punkt på papiret kan under ingen omstændigheder gengive én pixel! Der skal mange til. 150 SPI er tilstrækkelig til almindelige farveprintere (4 farver) / 80g papir, SPI er maksimum til fotoprintere (6 farver) / fotopapir. Uanset, om printeren annoncer med 720 DPI, 1440 DPI eller højere for den sags skyld! Det er rent spild af plads at scanne ved større SPI: Dokumentet fylder mere, og printeren kan ikke udnytte informationerne. Eksempel: Scanner man ved 300 SPI i stedet for ved 150 (2x), fylder dokumentet 4x. Ved 600 SPI i stedet for 150 (4x) er resultatet 16x til ingen verdens nytte! Side 4 af 23

5 Format over tingene (PSD TIFF PNG JPEG GIF) Et dokument med et (indscannet) digitalt foto kan arkiveres i forskellige formater. Der er ikke frit valg på alle hylder, hvilket vil fremgå af følgende oversigt. Format Godt Dårligt Ex. på størrelse Foto: 2400x1800 pixels PSD 5 Indeholder alle oplysninger såsom fx. (tekst)lag, så de kan redigeres hver for sig. Kan redigeres igen og igen uden tab af informationer. Fylder meget. Kan kun læses af PhotoShop (Elements). 12,0 MB Det bedste format at have som original. TIFF Udbredt format med alle farveoplysninger. Selv i den komprimerede version kan der redigeres igen og igen uden tab af farveinformationer. Den ukomprimerede version fylder meget. Gemmer ikke lag. Fuldt format: 12,4 MB Komprimeret: 5,9 MB Godt format at have som original. PNG 6 Nyere format med alle farveoplysninger samt enkelte specielle for feinschmeckere. Det komprimerer uden tab, så der kan redigeres igen og igen. Skulle være bedre til 24 bit fotos end TIFF. Gemmer ikke lag. Ikke alle programmer kan læse formatet. 6,3 MB Kan med stor fordel erstatte GIF på WEB til stille billeder. Godt format at have som original. JPEG 7 Udbredt format med de mest nødvendige farveoplysninger. Mulighed for at vælge forskellige grader af komprimering: Jo større komprimering, desto mindre dokument og kvalitet. Godt format til kopier, og hvor pladsen kræver det (WEB). Gemmer ikke lag. Hver gang man arkiverer et redigeret JPEG foto, komprimerer formatet igen. Dvs. kvaliteten bliver dårligere og dårligere. Bedst: 2,1 MB Mellem: 376 kb Dårligst: 184 kb GIF Udbredt format, der kun gemmer de 256 mest benyttede farver. Egner sig i dag kun til blokgrafik og til animationer på WEB. Uegnet til seriøs billedbehandling. 2,2 MB Konklusion: Arkivér indscannede billeder i PSD, hvis der senere skal lægges tekst og / eller andre!billedelementer oven i. Arkivér i det bedste format, som det digitale kamera tilbyder også hvis det kun er JPEG. Foretag aldrig ændringer i originalen, kun i en kopi uanset format. JPEG med mellemste komprimering er en rimelig løsning til fotos på skærm (WEB) og almindelige skriftlige arbejder. Til prof. kvalitet bør man holde sig til PSD, PNG og TIFF. 5 Står for PhotoShop Dokument, men bruges også af PhotoShop Elements 6 Udtales [ping] 7 Udtales [djeipek] Side 5 af 23

6 Men hvad så med bit dybden? I det foregående har snakken kun drejet sig om farvebilleder; men faktisk eksisterer der jo også streg tegninger og gråtone billeder. Så vi undgår ikke at komme ind på en anden væsentlig faktor omkring scanning og dokumentstørrelse: bit dybden. I scanner softwaren kan man vælge, hvor mange farveoplysninger hver pixel skal indeholde. ÿ Kan vi nøjes med, at scanneren kun skal kende forskel på hvidt og sort, så optager det digitalt kun 1 bit (sort eller hvid, 1 eller 0). ÿ Er vi derimod interesseret i gråtone billede (= sort hvidt billede ), er reglen, at scanneren skal kunne skelne mellem 256 nuancer af grå, så det optager digitalt 8 bit (fl 2 8 =256). ÿ Et farvebillede er opbygget af RGB farver (Rød Grøn Blå); men hvor mange nuancer af hver farve kan scanneren så skelne mellem? Ja, det kommer an på scannerens formåen; men også hvad vores øje i praksis kan opfatte, for slet ikke at snakke om, når det scannede billede skal på tryk. (Se side 4 om LPI!) Fuldt tilstrækkeligt til vores brug er 256 nuancer af hver farve dvs. 2 8 x2 8 x2 8 = 2 24, så hver pixel fylder 24 bit 8, hvilket giver over 16 millioner farvenuancer. Konklusion: Streg tegninger fylder 1 bit, gråtone-billeder 8 bit og farvefotos 24 bit pr. pixel. For dokumentstørrelsen betyder det, at gråtone fylder 8 gange så meget som streg og farve 24 gange streg (cirka). Og altså farve 3 gange så meget som gråtone. Kombinér i dine scanningsovervejelser bit dybden med SPI. Eksempel: Skal jeg scanne i gråtone ved 150 SPI eller flotte mig med farve i 300 SPI? Sidstnævnte fylder 12 gange så meget som det første. (Regn det selv ud! 9 ) Tip til overvejelse: Selvom du ønsker et gråtone billede som slutresultat, kan det ofte være en fordel at scanne i farver, dernæst justere farver, skygger, kontrast o.l. i PhotoShop Elements, og til sidst i dét program nedgradere billedet til gråtoner. Det giver ofte et bedre resultat, da du under justeringen har over 16 millioner nuancer at lege med i modsætning til de 256 i gråtoner. 8 Der findes scannere med flere bits pr. farve (fx. 36 bit fl 2 12 x2 12 x2 12 ) til vores brug; men det er mere reklame end synlig virkelighed, da disse ekstra farvenuancer oftest er interpolerede dvs. beregnet af softwaren og ikke virkelig... 9 Fordobling af SPI i bredde og højde (2x2) gange med (farve optager 3 gange så mange bits som gråtone). Side 6 af 23

7 Få styr på billederne med iphoto Med iphoto kan man blandt meget andet... direkte hente fotos fra et digitalt kamera, importere fotos fra skolens netværk, oprette albums, kategorisere fotos efter emner og derefter søge på én eller flere kategorier, lave lysbilledshow med musik fra itunes. printe forskellige fotos ud på samme ark papir, sende fotos med ledsagende tekst direkte til skolens WEB-album på.mac.com, bruge fotos direkte i imovie og idvd. Fotos ind fra digitalt kamera: 1. imac en (én af dem med fladskærm) skal være tændt. 2. Slut kameraet til en USB port på imac en og indstil det til visning. 3. Programmet iphoto starter automatisk på imac en. 4. Klik på Importér knappen længst til højre på skærmen, når den melder klar. 5. Alle fotos gemmes i Fotobibliotek de sidst importerede kan ses i Sidste import. 6. Åbn Sidste Import. 7. Lav et album til de nye fotos (Rediger Nyt album) og giv det et passende navn fx. Uge 43: Projektarbejde. 8. Træk de nye fotos over i det nye album fra Sidste Import. Side 7 af 23

8 Fotos ind fra en mappe på skolens netværk: 1. imac en (én af dem med fladskærm) skal være tændt og iphoto skal køre. 2. Træk i iphoto viduets nederste højre hjørne, så vinduet fx. kun fylder venstre halvdel af skærmen. 3. Åbn mappen med de ønskede billeder i højre halvdel af skærmen. 4. Vælg billederne og træk dem over i iphotos Fotobibliotek. 5. Alle fotos gemmes i Fotobibliotek de sidst importerede kan ses i Sidste import. 6. Åbn Sidste Import. 7. Lav et album til de nye fotos (Rediger Nyt album) og giv det et passende navn fx. Uge 43: Projektarbejde. 8. Træk de nye fotos over i det nye album fra Sidste Import. Fotos kan være i flere albums. Det er kun kopier af dem, der ligger fotobiblioteket. Dvs. man kan godt slette fotos i et album originalerne forbliver i fotobiblioteket. Kun hvis man sletter i fotobiblioteket, forsvinder de helt... Redigér med PhotoShop Elements 1. Dobbeltklik på billedet i iphoto 2. Herved åbnes PhotoShop Elements automatisk. 3. Da du ikke må ændre originalen, skal du straks vælge (File Save as...) 4. Giv billedet et sigende navn. 5. Vælg det ønskede format. 6. Vælg den mappe, hvor det skal arkiveres. 7. Klip på Save-knappen. 8. Foretag redigering 9. Afslut med (File Save) En nærmere gennemgang af mulighederne i PhotoShop Elements ligger udenfor rammerne af dette skrift. På næste side gennemgås dog ændring af størrelse til udprint samt resampling, da disse to emner er en naturlig følge af de foregående sider. Side 8 af 23

9 Ændr størrelse til udskrift af billeder i PhotoShop Elements 1. Vælg (Image Resize Image Size...) 2. Tjekboksen Resample Image må ikke have et mærke. 3. Ændr enheden for bredde og højde til centimeter. 4. Ændr bredde eller højde og / eller opløsning til printeren (DPI), til det ønskede resultat opnås. 5. Klik i OK Bemærk, at SPI og dokumentstørrelsen ikke ændres! Du har kun ændret oplysningerne til printeren. Du kan til hver en tid ændre denne indstilling efter behov, uden det går ud over billedets kvalitet, da SPI er den samme. Resampling af billeder i PhotoShop Elements 1. Vælg (Image Resize Image Size...) 2. Tjekboksen Resample Image skal have et mærke. 3. Ændr antallet af pixels (SPI) i bredde eller højde, til det ønskede resultat opnås. 4. Klik i OK Bemærk, at dokumentstørrelsen ændres. Jeg vil anbefale, at du kun formindsker antallet af pixels, da man ikke kan forbedre et billedes kvalitet ved at forøge antallet af pixels. Ønsker du et højere SPI, må du scanne om! Husk at arkivere billedet under et andet navn, når du har resamplet, da billedet ikke mere indeholder de samme informationer. Side 9 af 23

10 Hurtig eksport af billeder med Image in a Hurry Selvom der i iphoto er gode og enkle muligheder for at samle fotos fra forskellige albums i et nyt med henblik på at arkivere en kopi af dem et andet sted, kan jeg anbefale at du bruger Image in a Hurry. Det er hurtigt og mere overskueligt til formålet. 1. Åbn programmet Image in a Hurry. 2. Vælg et iphoto album 3. Klik på et billede i venstre ramme. Du vil se det forstørret i den mellemste ramme. 4. Klik i Move To Export List >>> hvis det skal eksporteres. 5. Vælg et andet billede. 6. Gentag pkt. 2 til 5 indtil du har alle de billeder, du vil eksportere. 7. Vælg Export Full Size, don t recompress for en nøjagtig kopi, eller 8. Vælg Resize or Recompress, a. hvis billedet har for mange SPI: Indtast tal i Percent Size eller b. fylder for meget i kb; Klik i Compression Settings og nedsæt JPEG kvaliteten, eller 9. Vælg Export Thumbnails, og alle billeder bliver skaleret ned til 240x180 pixels (cirka). 10. Klik på Export og vælg mappe, hvor billederne skal gemmes. Side 10 af 23

11 Stille billeder bliver levende med Still Life I imovie kan man hente fotos fra iphoto og lave enkle zooms og panoreringer; men Still Life kan lave flere zooms og kurvede panoreringer i ét billede, og flere billeder kan sættes sammen til en film. Desuden kan det foruden at eksportere direkte til imovie og DV streaming 10 også lave selvkørende (stand alone) QuickTime film. En forudsætning for at få glæde af programmet er, at billedmaterialet er af særdeles god kvalitet. Dvs. kun billeder med en stor opløsning (fx. 2400x1800 pixels) giver dig mulighed for at zoome dybt ind i et billede. Et format som i eksemplet har desuden den fordel, at det har det (stadigvæk) gængse tv format 4:3. Liggende (kaldes også landskab ) giver størst mulighed for at panorere rundt. Høje fotos kan dog også bruges trods sorte søjler på hver side af billedet, hvis du blot hele tiden bevæger dig inden for billedet. Jeg vil ikke her beskrive, hvordan man arbejder med programmet. Det er bedst & sjovest med hands on. Her følger dog et par tips. Husk at gøre hver pause lang nok til, at folk kan studere udsnittets indhold. Længden kan selvfølgelig variere, men jeg har gode erfaringer med 5 8 sekunder. En panorering må heller ikke foregå for hurtigt især ikke, når den samtidig indeholder en ind eller udzooming, så her gerne 7 10 sekunder. Så ét billede med 3 udsnit som eksemplet herunder kan let løbe op i 30 sekunder. Der kan også laves overblænding mellem de enkelte billeder. En god ide når der skiftes lokalitet mellem 2 billeder. Foruden zoom kan et billedudsnit også roteres. Denne effekt bør dog ikke bruges uden god visuel begrundelse fx. en person, der ligger ned og som man gerne vil præsentere opret. Der eksisterer også ét lydspor, så man kan lægge musik / speak ind fra itunes / Sound Studio. Brug dog kun denne facilitet, hvis produktet skal være en selvkørende QuickTimefilm. Normalt vil man lægge lyd ind i imovie. 10 Det er det format, som bruges i DV kamera, og kan derfor bruges af andre videoprogrammer end imovie. Side 11 af 23

12 Lyd er vel lyd? Til et vist niveau: ja! Men som du så det ved de digitale billeder, er det godt for forståelsen at få hold på et par begreber. Og heldigvis kan vi genbruge megen af teorien fra kapitlet om billeder. For computeren er jo i princippet ligeglad med, om 1 bit indeholder oplysninger om farver eller lyd! 11 For at gøre en lang snak kort, kunne vi jo starte med en direkte sammenligning: Begreb Billede Lyd Original Den analoge virkelighed der scannes eller fotograferes digitalt. Analog lyd der optages med mikrofon digitalt. Optagetype Sampling per inch (SPI) Sampling per second (SPS) Optagedybde Bit pr. pixel. Bit pr. sample (BPS) Fuldt format PSD, TIFF, PNG AIFF, WAV Komprimeret format JPEG, GIF MP3, AAC Analog lyd Lyd, som vores ører opfatter, er hurtige ændringer i lufttrykket. Man kan også optage lyden med en mikrofon, som omformer svingningerne i lufttrykket til tilsvarende svingninger i elektrisk strøm. Men signalet fra mikrofonen er stadigt analogt og kan umiddelbart sendes i en telefonledning, gemmes på et bånd eller høres via en højttaler. Tonehøjden bestemmes af svingningernes tæthed (mindre tæthed = dybere tone og omvendt). Hver tonehøjde har sin frekvens og måles i Hertz (Hz) (fl svingninger pr. sekund). Det menneskelige øre kan (når det er bedst) høre lyde mellem 16 og Hz. Eksempel: En ren tone på lidt over 250 Hz Sampling Men en computer er jo digital og kan derfor ikke repræsentere en analog lyd præcist. I stedet for deles kurven op i intervaller (fl hen ad x aksen), og amplituden 12 måles så én gang pr. interval. Antallet af intervaller pr. sekund kaldes samples per second (SPS). Man kan i princippet opnå en vilkårlig høj lydkvalitet ved at sample tilstrækkeligt ofte. Eksempel: Sampling på 2000 SPS 11 Jeg har hentet en del inspiration & hjælp på Her kan man også hente masse matematisk guf desangående, hvis det har interesse. 12 Afstanden fra midtpunktstillingen til yderstillingen. Side 12 af 23

13 Det kan dog vises matematisk, at man kan genskabe en analog lyd præcist, hvis SPS er mindst dobbelt så stor som den højeste frekvens i lyden. Da det menneskelige øre som før nævnt maksimalt kan høre op til Hx (fl 20 khz), er man rigeligt dækket ind med SPS på , som er standard for audio-cd. Drejer det sig kun om menneskestemmer, som (normalt!) befinder sig mellem 100 og Hz, kunne man sådan set nøjes med en SPS på Bit dybde Som det var tilfældet ved samplingen, må man også ved amplitude målingen begrænse sig. Det kaldes at kvantificere målepunkterne, når man sætter tal på antallet af amplitude værdier (fl op ad y aksen). Til lyd i cd kvalitet anvendes 16 bit, hvilket svarer til lige store intervaller. Det er fint nok til, at øret ikke mærker spring mellem de enkelte intervaller. Eksempel: Kvantificering med kun 10 amplitude værdier Lyd fylder Vi har nu oplysninger nok til at beregne, hvor meget digitaliseret lyd i audio cd kvalitet fylder: Pr. sekund er det samples x 16 bit x 2 kanaler (stereo) = bit = bytes = 172,3 kbytes. 13 Hvis du kan nøjes med mono i cassettebåndskvalitet, ville regnestykket se således ud: samples x 8 bit = bit = ca. 21,5 kbytes. Hvis man vil lytte til musik i fuld kvalitet over internet (streaming audio), kræver det faktisk en 2 Mbit 14 linje, der ikke bliver brugt til ret meget andet! Men så kan jeg da bare downloade musikken til min computer med min 256 kbit ADSL 15! Lad os regne: Ét musiknummer varer ca. 4 minutter og fylder derfor (4x60x172,3 kb) over 40 Mb. Med en god forbindelse tager det over (40.000:25:60) 26 minutter... Der findes 2 formater for digital lyd med fuld kvalitet: ÿ AIFF (Audio Interchange File Format) ÿ WAV (Waveform Audio File Format) Ikke alle programmer kan forstå begge formater. Men med QuickTime i computeren kan man afspille begge formater. 13 Undskyld alle disse omregninger! Der skal 8 bit til 1 byte, Derfor divideres med 8 for at få bytes. Kilo betyder normalt 1000, men i computeralderen betyder det 2 10, altså Derfor divideres til slut med Sådan er det hele vejen: Der skal også 1024 kbytes (kb) til 1 Megabyte (Mb) Mbit = 1024x1024 bit = bit kbit/sek svarer cirka til 25 kb/sek. Side 13 af 23

14 Komprimering Formålet med at komprimere en digitaliseret lyd er at mindske lyd-dokumentets fysiske størrelse med et acceptabelt kvalitetstab til følge. Man er nødt til at skære en tå, klippe en hæl, når en komprimering skal batte noget. Jeg skal undlade at komme ind på de overvejselser, der ligger bag de forskellige teknikker for komprimering. Blot at man ikke skærer generelt i det hørbare område, men tager hensyn til de frekvenser, der betyder mest for menneskets samlede lydopfattelse. ÿ Mp3: Lydformat, som i grunden kun er tredje niveau af en komprimeringsstandard for levende billeder kreeret af MPEG (Moving Pictures Expert Group). Det mest gængse format i dag! ÿ AAC: (Advanced Audio Coding): Nyt lydformat fra samme gruppe og en videreudvikling & forbedring. MPEG 4 er det samlede navn for denne nye film & lydstandard. Formatet giver bedre lydkvalitet end mp3 selv ved større komprimering. Endnu er formatet dog ikke særligt udbredt. Komprimeringsgraden udtrykkes i kilobit pr. sekund (kbsec). Fx foreslår itunes for mp3 128 kbsec til en god kvalitet, 160 kbsec til en høj og endelig 192 kbsec til højeste kvalitet. 16 Altså: Den samme mængde lyd pr. sekund fylder fra 128 til 192 kbit. (Andre indstillinger er dog mulige.) Hvad betyder de tal så er praksis? ÿ Ved 128 kbsec fylder lyddokumentet 1/11 af AIFF (fl : ) ÿ Ved 160 kbsec fylder lyddokumentet 1/9 af AIFF ÿ Ved 192 kbsec fylder lyddokumentet 1/7 af AIFF Altså: Hvor et musiknummer i AIFF fylder ca. 40 Mb, er vi med mp3 nede på 4 5 Mb. Streaming audio På internet kan man lytte til netradio og anden lyd, som afspilles direkte (streaming) fra ophavsfolkenes server. Og det er jo sådan set meget godt. Problemet er bare, at der i dag er mindst 3 forskellige formater, nemlig Real Audio (kræver RealOnePlayer), Windows Media Player og QuickTime. Så i praksis skal man have alle 3 installeret. De er gratis, men alligevel... Lyden afspilles som sagt kun online; men der findes programmer til at gemme den på harddisk fx. WireTap. (Se side 16 om dette program!) 16 Jeg bruger ved mp3 192 kbsec. Med AAC og 128 kbsec, synes jeg, musikken har et større volumen... Side 14 af 23

15 Få styr på musikken med itunes Med itunes kan man blandt meget andet... direkte hente musik fra en audio cd, se alle musiknumres oplysninger, som hentes automatisk på internettet, importere lyd / musik fra skolens netværk samt streaming audio via WireTap, automatisk konvertere til mp3 eller ACC, oprette albums lave specielle spillelister, der holder sig selv àjour, spille musik med skærmgrafik, der følger musikken, hente covers, der passer til et album, brænde mp3-cd er, bruge musikken direkte i imovie. Lydredigering itunes kan altså meget; men ønsker man fx. at klippe lyd og lægge filtre på, må man ty til andre programmer. Her er mit valg faldet på Sound Studio. Det er enkelt, overskueligt og billigt. Man kan bl.a. optage med Mac ens indbyggede mikrofon eller via USB, importere fra mange formater (bl.a. AIFF, WAV, mp3, AAC) og DV lyd via FireWire, klippe & klistre, lægge effekter & filtre på, eksportere bl.a. til cd audio og itunes. Side 15 af 23

16 At fange udstrømmende lyd WireTap er i grunden et meget enkelt program: Alt, hvad der strømmer ud af Mac ens højttalere, gemmer det på harddisken. Det kunne være fra... ÿ et kørende program med lydeffekter, ÿ en DVD film, der bliver vist på skærmen, ÿ streaming audio fra internettet. Selve programmet er kun det lille vindue til højre; derfor viser jeg også instillingsviduet. Når man har klikket på, så optager programmet i AIFF format, uanset om lyden fx. kommer fra en internet radio, der kun sender med 28 kbsec. Det skyldes siger programmørerne to ting: (1) AIFF komprimerer ikke; derfor kan programmet gemme, mens det lytter og (2) programmet skulle betale licens til de forskellige komprimeringsformater, og det ville gøre programmet dyrere. Det er nemlig gratis! Som du måske kan ane, har jeg i indstillingerne valgt, at når optagelsen er slut, skal lyden automatisk åbne i Sound Studio. Der skal nemlig nok være ting i indspilningen, der skal klippes væk (fx. tavshed og snak). Desuden bør det færdigt redigerede resultatet gemmes i et komprimeret format. Husk, at i AIFF fylder hvert minut 10 Mb... Side 16 af 23

17 Film På den ene side er film jo bare en masse billeder efter hinanden; men på den anden side er den en jungle! Snesevis af forkortelser for codec 17, hvornår man skal bruge den ene frem for den anden eller femte, hvilke krav man stiller til arbejdsprocessen og det færdige produkt osv. osv. I det følgende har jeg skåret meget i de baggrundsoplysninger, jeg har, for ikke at glemme formålet med dette lille skrift: En håndsrækning for lærere, der vil anvende digitale billeder, lyd og film i deres undervisning og ikke et altomfattende kompendium over tekniske finurligheder. Derfor vil jeg kun komme ind på nogle enkelte begreber, jeg synes er nødvendige, når elever skal optage, redigere og udsende film i undervisningssammenhæng. PAL, FPS og mere af slagsen Under optagelsen med et digitalt videokamera (DV-kamera) sker der en løbende komprimering i det såkaldte DV-format på båndet. Udgangspunktet for os i Danmark og de fleste lande bortset fra USA og Frankrig 18 er PAL 19 - formatet: 768x576 pixel (analog) og 720x576 pixels (digital) pr. billede (frame), og der vises 25 billeder pr. sekund, 25 frames per second, 25 FPS 20. Bemærk, at forholdet mellem 768 og 576 er 4:3, som stadig er det mest udbredte format, selvom TV-selskaber og forhandlere gerne vil have, vi skifter til 16:9. Man kan indstille sit DV-kamera til dette format. I DV-formatet komprimeres 1 frame (1 videobillede med lyd) til 150 kb uden nævneværdigt tab af kvalitet. Dvs. at 4 1 / 2 minut fylder 1 GB og altså 45 minutters råfilm cirka 10 GB, når filmen er kopieret fra kameraet til computeren via FireWire kablet. Når man har færdigredigeret sin film, skal der vælges format afhængig af slutmediet: ÿ DV: Filmen kopieres på et nyt DV-bånd til DV/VHS-videorecorderen. Kvaliteten (den tekniske altså) er som den oprindelige film. God idé til sikkerhedsarkivering! ÿ Analog: Filmen kopieres til VHS-bånd fra DV/VHS-videorecorderen. Kvaliteten er VHS! ÿ DVD: Filmen samt andet materiale komprimeres, så 60 minutter cirka fylder 4,2 GB. Kvaliteten er bedre end S-VHS. ÿ VCD: Filmen komprimeres, så 60 minutter cirka fylder 650 MB. Kvaliteten er VHS. ÿ Internet: Selvsagt må filmen her komprimeres endnu mere aht. de stakkels personer, der skal downloade fra nettet. Desuden downsampler man ofte (fx. ned til 240x320 pixels) og nedsætter FPS fra 25 til 15. Meget længere ned bør man ikke gå, for så opfatter vi ikke billederne mere som film, men som billeder! Selvfølgelig kan man også vælge at lade sine filmprojekter ligge på harddisken, hvis man vil have mulighed for senere at redigere videre. TIP: Jeg kan varmt anbefale, at man bruger en løs FireWire-harddisk (vi har én på 180 GB), som kun bruges til film. To indlysende fordele: 1) Den kan flyttes mellem computere, og 2) den belastes ikke af alt det andet, der foregår på computerens interne harddisk hele tiden. 17 Codec er sammensat af de to ord code og decode og dækker over de algoritmer, der bruges til at formatere video/audio, når det skal lagres, og dekode når det senere skal vises/høres 18 I USA bruges NTSC og i Frankrig SECAM. Det er derfor man kan have problemer med fx. VHS-bånd købt i USA. 19 PAL = Phase Alternation by Line. 20 Læg mærke til, at DV-kameraet og redigeringsprogrammer som imovie bruger FPS i tælleren, hvor formatet er timer:minutter:sekunder:frames fx. 0:23:14:24 Side 17 af 23

18 Få styr på alle filmklips Hvad iphoto er for billeder og itunes for lyd, er FootTrack 21 for film. Med dette program kan man blandt andet... samle klips fra alle DV-bånd i ét katalog, beskrive indhold af hvert klip, samle filmklips i kategorier og underkategorier, lede efter filmklips med et bestemt indhold, afspille filmklips, samle / kopiere udvalgte filmklips til fx. et nyt imovie projekt ved at trække & slippe. Når du trækker filmklips fra FootTrack over i imovie, kopieres de. Dvs. originalen forbliver uberørt. TIP: Når man importerer (digitaliserer) fra et analogt bånd (fx. VHS), ses hele filmen som ét langt klip! I FootTrack kan man opsplitte i så mange klips man ønsker og tilføje informationer. 21 Sammensat ord. Footage (optagelse) og tracker (én der opsporer) Side 18 af 23

19 Filmredigering Med imovie kan man blandt meget andet... importere digital og analog video, kopiere, klippe og klistre filmklips, lave titler, overgange og effekter, direkte indsætte fotos fra iphoto og lave zoom og panorering, direkte indsætte lyd fra itunes eller fra mikrofon og audio-cd, arbejde med 3 lydspor, som hver for sig kan gøres svagere, fades m.v., eksportere til et væld af formater bl.a. QuickTime til brug på internettet. brænde video-cd (VCD) via Toast, sætte kapitelmærker til brug i idvd. NB: Den færdige film kan være så lang, som pladsen rækker på et VHS-bånd! Skal den derimod brændes på en VCD eller DVD, må varigheden højst være 60 minutter. Ellers må filmen deles i to! Se mere om VCD og Super VCD på side 21! TIP: Almindeligvis bruger jeg VCD til korte film (5 15 minutter), som man skal se i ét ryk. Desuden er kodningen hurtig, cd-rommen billig, og kvaliteten er VHS. Længere film er bedst på DVD pga. startmenu, filmkapitler og mulighed for at kombinere med fotoalbums. Gør du det sidste, må filmen kun fylde minutter. Side 19 af 23

20 Lav 3D-effekter af flere klips i et nyt klip med MovieEdit3D Som antydet på forrige side er der rimeligt mange muligheder for at bearbejde sine filmklips til en afvekslende film. Men man bliver sikkert aldrig helt tilfreds, og så er det jo godt, at der findes folk, der er i stand til at programmere prisbillig shareware, der arbejder godt sammen med imovie. Et sådant program er MovieEdit3D. Importér ét eller flere DV klips. Placér dem i forskellige startpositioner. Tildel hver af dem én eller forskellige effekter. Afprøv og tilpas. Arkivér som et DV-klip. Brug dette i imovie. Man kan fx. lade én filmstump rotere, mens en anden flyder hen over skærmen og fader ud. Eller én der der går op i småstykker. Eller... TIP: Rent visuelt er det en fordel, at de enkelte klips har samme varighed. Lav evt. en kopi af hver i imovie og beskær dem. Side 20 af 23