Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen."

Transkript

1 Copydan ÅRSberetning

2 Forside: Billede 1: Olafur Eliasson. Fotograf: Thilo Frank. Billede 2 og 8: Ørestad Gymnasium. Fotograf: Jakob Boserup. Billede 3: Fotograf: Lars Jensen. Billede 4: Olafur Eliasson. Fotograf: Alastair Grant. Billede 5, 6, 7 og 9: Digitale Mediertrends: Fotograf: Peter Hove. Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen. Bag Copydan står skabende og udøvende kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade. Copydan-huset rummer syv foreninger, hvoraf de seks er rettighedsorganisationerne Arkiv, AVU-medier, BilledKunst, KulturPlus, Verdens TV og Tekst & Node. Den sidste af de syv foreninger er et fælles back office under navnet Fællesforeningen. Rettighedsorganisationerne i Copydan-huset arbejder alle for Kunst, Viden og Underholdning og sikrer adgang til medier, kunst, litteratur, tv- og filmværker og kulturarven. Foreningerne arbejder for at sikre rettighedshaverne en fair og rimelig betaling af ovennævnte, så man også i fremtiden kan styrke og vækste både videnssamfundet og det danske kulturliv. På de følgende sider kan du læse mere om de syv forskellige foreninger og deres virke. 2 3

3 Indhold Årsberetning 2014 Om Copydan AV-foreningerne Digitale medietrends Copydan Verdens TV Individualisme eller fællesskab... Fire trends i den digitale tv-kultur Copydan AVU-medier Nye medier på bibliotekerne Medietrends blandt børn og unge Case Reality-tv i undervisningen Copydan KulturPlus Vi privatkopierer stadig AV-foreningernes økonomi Copydan BilledKunst Broen mellem billedskabere og billedbrugere Copydan Tekst & Node Nye digitale aftaler består prøven Copydan Fællesforeningen Dokumenthåndtering med ekstra drive Find en forening Medlemsorganisationerne Olafur Eliasson. Foto: Alastair Grant.

4 OM Copydan AV-foreningerne Copydan AV-foreningerne Digitale medietrends Copydan AV-foreningerne Copydan AV-foreningerne består af de fire foreninger: Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus og Copydan Arkiv. Fælles for AV-foreningerne er, at de er non-profit og arbejder med Kunst, Viden og Underholdning inden for den audiovisuelle branche (tv, film og musik). De fire foreninger er ejet af over 30 forskellige rettighedsorganisationer, som repræsenterer de mange tusinde kunstnere og produktionsselskaber, der har bidraget til produktionen af de mange film- og tv-udsendelser, samt musik- udgivelser, der hvert år bliver skabt i Danmark. Mobilitet, brug af sociale medier, streaming. De digitale medier udfordrer måden, vi tænker og bruger medier på og de seneste år har budt på en række nye trends i vores brug af medier i hjemmet, i skolen og i kulturlivet. Både hjemme og på uddannelsesinstitutioner konsekvenser for skolernes undervisning. I denne beretning giver forskere, lærere og branchefolk deres bud på trends i den digitale mediekultur og på de værdier som medier og den digitale teknologi kan bidrage med i formidling af kultur, viden og underholdning. Copydan AVU-medier Copydan Verdens TV AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge, bl.a. for biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet, og på den måde muliggøre en levende og dynamisk undervisning i skolerne. Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk mediebrug i folkeskoler og på gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner. Copydan Arkiv Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser. Arkiv håndterer alle rettighederne i de mere end timers radio og tv, som er indeholdt i DR s arkiver og som genbruges i DR s sendeflade og stilles til rådighed for danskerne som søgearkiv. Verdens TV administrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Verdens TV giver bl.a. adgang til langt over 100 tv-kanaler fra hele verden herunder de svenske, tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på nabolandskanalerne og det værdifulde tv-vindue, som de udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os. Herudover håndterer Verdens TV en række digitale tv-tjenester som fx Start Forfra, der giver danskerne nemmere og mere fleksibel adgang til tv-indhold. Copydan KulturPlus KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke kopimedier i forretningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film. streamer vi i stigende grad tv og levende billeder, og vi flytter vores brug af levende billeder over på flere skærme. Men det handler ikke kun om distribution men også om at vores vaner ændrer sig. Den nye teknologi betyder større fleksibilitet for brugerne og giver også helt nye måder at tænke formidling af kunst og viden. Musik og levende billeder, der involverer brugerne, bliver i stigende grad et aktiv i bibliotekernes og museernes formidling, og den digitale udvikling har selvfølgelig også Fotograf: Peter Hove. Der sættes fokus på hvordan vi som seere får nye muligheder i vores brug af tv, og samspillet mellem gamle og nye medievaner diskuteres. De nye muligheder for brug af film, lyd og musik på biblioteker belyses, og der gives eksempler på hvordan levende billeder kan bruges som værdifulde ressourcer, der bidrager til læring i skolerne. 6 7

5 Individualisme eller fællesskab trends i vores tv-forbrug Copydan Verdens TV Af Kim Christian Schrøder, Professor ved Roskilde Universitet. mulighed for at vælge præcis det medieindhold, der passer til os og vores præferencer og det kan på mange måder føre os i retning af en mere individualistisk orientering i forhold til vores mediebrug, og måske også nedtone vores orientering mod omverdenen og fællesskaber. I forbindelse med vores nyhedsforbrug taler man således ofte om The Daily Me, hvilket antyder at vi søger vores viden og informationer skræddersyet efter vores interesser på nettets platforme. Nyhederne bliver derfor i disse år da også mere personfikserede, og der betones fokus på bløde nyheder med human interest -vinkler. dagligdag efter højdepunkterne i tv-fladen er vores tv-brug i dag langt mere personaliseret. Men hvis vi ser på forbruget og vores medievaner mere dybtgående vil vi faktisk også kunne iagttage, at nogle af de digitale teknologier også orienterer os mod fællesskaber og omverdenen. Sociale og digitale medier kan også bidrage til mere mangfoldighed og udvikling af fællesskaber. Ser vi fx på vores nyhedsorientering, så filtrerer vi det nok via forskellige former for målretning på de digitale platforme men brugen af der er ved at uddø. Men vi har stadig behov for at opleve seer-fælleskaber og en stor del af fornøjelsen ved at se tv handler stadig om, at vi falder ind i et tv-forløb, et flow, som er skabt af en tv-station for et nærmere defineret seerfællesskab. I denne sammenhæng giver interaktive elementer i samspillet mellem tv og digitale medier (kommentarer via blogs og Twitter, seer-afstemninger på SMS, Facebookdiskussioner) jo kun mening netop ved flow-tv, som vi ser samtidigt og undersøgelser viser da også, at interessen for visse tidsforskudte udsendelser falder, jo længere tid vi bevæger os fra det oprindelige transmissionstidspunkt. Foto: Lisbeth Thorlacius Mediekonvergens og den teknologiske udvikling præger helt uundgåeligt ikke kun medieindustriens forretningsmodeller, men også hvordan vi som individer tilgår og bruger medierne. Danskernes medievaner er således under hastig forandring, og bl.a. kan vi se en tendens til, at de digitale medier har skabt en udvikling hen imod mere nichepræget medieproduktion (fx flere nichekanaler i tv-fladen), og tillige et mere skræddersyet og personaliseret medieforbrug (fx på sociale medier). Vi har i dag Den øgede grad af personfokusering kan også ses i vores tv-forbrug, bl.a. derved at vi med den øgede grad af nichekanaler og streaming vælger præcis det tv, som er skræddersyet til os og måske ikke lægger så meget vægt på det fællesskabsorienterede der ligger i fx public service broadcast tv. Brugeren kan således i dag selv hente programmerne alt efter behov og lyst og udviklingen af nye tv-tjenester. VOD (Video on Demand) betyder tillige, at tvforbruget får en mere fragmentarisk karakter og at seeren i dag kan skabe sin egen mosaik af nyheder, fiktion, reklamer etc. Hvor man eksempelvis tidligere opmærksomt fulgte det programlagte tv-flow og strukturerede sin sociale medier kan også bidrage til at skabe mangfoldighed i vores nyhedsbrug: Mange af vores venner og bekendte på Facebook formidler således links og nyheder, som kun er et klik væk og netop denne mulighed kan skærpe vores nysgerrighed og gøre os opmærksomme og åbne over for meninger, som egentlig ligger langt fra vores egne præferencer. På samme måde kan de digitale teknikker også fremme en højere grad af tv-fællesskab. Mange betragter måske flow-tv som noget Foto: PolFoto. Det vi ved om udviklingen i forskellige generationers tv- og mediebrug peger på, at de nye medievaner, som vi kan se hos især yngre mediebrugere, modificeres når alder og livsform ændres. Alt peger derfor på, at vores fremtidige mediebrug ikke vil blive et enten-eller mellem ældre og nye, eller mellem individualiserede og fællesskabsorienterede medietjenester men et både-og, hvor etablerede medievaner og medier vil supplere vores forbrug af digitale medietjenester. 8 9

6 Fire trends i den digitale tv-kultur Copydan Verdens TV Verdens TV og de digitale muligheder Verdens TV har i en række år kunnet tilbyde tv-distributører aftaler, der giver dem mulighed for at være tidssvarende med de digitale teknologier. indholdstjenester, fx Netflix, i tilgift til et teleabonnement. Vi kan forvente at OTT bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter, således at adgang til populære tv-tjenester suppleres af kommunikations- og medietjenester. Derved skærpes konkurrencen på udbyderside væsentligt. Af Søren Sandfeld Jakobsen, Professor, Ph.d., Juridisk Institut, Aalborg Universitet Foto: CBS. Konvergensen og den teknologiske udvikling udfordrer i disse år vores brug af medier, og ikke mindst vores tv-forbrug. Tv, som tidligere har været bundet til særlige tv-netværk og et fjernsynsapparat, kan i dag kombineres på nye måder og tilbydes via mange forskellige netværk og modtageterminaler, hvorved forbrugerne tilbydes nye muligheder og større fleksibilitet. Der er i hvert fald fire tendenser, som under den overordnede konvergens præger mediebilledet: 1) VOD Den tendens vi har set til øget VOD (Video On Demand) og streaming af medieindhold, fx via nye tjenester som Netflix, vil uden tvivl fortsætte, og ikke mindst vil yngre seersegmenter stille krav til fleksibilitet i deres tvforbrug. Vores traditionelle tv-forbrug vil derfor blive udfordret, og dette er selvfølgelig et problem, som optager den mere traditionelle tv-branche. Udviklingen kræver, at branchen er på forkant og fx tænker online- og mobiltjenester ind i deres produkter. Undertekster på nabolandskanalerne Tv fra vores nabolande har stor betydning for Danmark, fordi der er bånd mellem nabolandene - både historisk, kulturelt, sprogligt og økonomisk. Derfor er det vigtigt, at vi har mulighed for at følge med i, hvad der sker hos vores tætteste naboer. Desværre har sproglige barrierer betydet, at de yngre seere har haft svært ved at følge med. Men et unikt non-profitinitiativ i samarbejde mellem Verdens Tv og YouSee, Stofa og FDA har betydet, at der siden 2009 har været danske undertekster på en lang række kvalitetsudsendelser på nabolandskanalerne. Teksterne hjælper os med at komme tættere på vores naboer og få en bedre forståelse af det liv, der leves lige uden for Danmarks grænser. De danske tv-distributør har bl.a. fået mulighed for at lancere en række VOD-muligheder gennem catch-up på deres tv-kanaler. Udover Start Forfra kan mange tv-distributører nu give adgang til catch-up i 48 timer på næsten samtlige kanaler og programmer gennem Sidste Døgn, give adgang til catch-up i 30 dage på blandt andet tekstede programmer fra Nabolandskanalerne og give mulighed for at optage tv-indhold i skyen via Gem-TV. Endelig har tv-distributører gennem lancering af Apps til fx tablets og mobiltelefoner givet forbrugerne mulighed for at få adgang til deres tv-kanaler og digitale tjenester på andre skærme. 2) Flere og mobile skærme Det, at vi som brugere kan se vores tv-kanaler uden for husstanden, fx under transport og i sommerhuset, vil få stadig stigende betydning. Tv skal kunne forbruges på tværs af tv og mobile enheder. Vi så det under VM i fodbold sidste sommer, hvor det viste sig, at forbavsende mange så fodbold via internettet og på mobile platforme. I fremtiden vil vi tillige se en stigende tendens til også at se samspil mellem tv og sociale medieplatforme. Mange danskere er således på internettet eller mobiltelefonen samtidig med, at de ser tv, og de moderne dualscreeners skaber et spændende samspil mellem forskellige skærmteknologier i deres tv-forbrug. 3) OTT (Over the Top-Tjenester) OTT betegner, at fx teleudbydere i kampen om kunderne tilbyder adgang til populære 4) Content is king I fremtiden vil det gode indhold være altafgørende for distributører af medieindhold. Forbrugerne er villige til at betale ganske meget for det helt rigtige indhold mens alt det overflødige, som man alligevel aldrig ser, i stigende grad vælges fra. Vi vil derfor se en øget kamp om Premium indhold, primært i form af store sportsbegivenheder, populære film og serier m.m., og rettighederne til dette indhold vil være afgørende for skabelsen af kundeloyalitet, som igen er afgørende for de indtægtsstrømme, som er nødvendige for at erhverve det dyre indhold. Tv-rettigheder får derfor stadig stigende betydning. OD på nabolandskanalerne Det er spændende tider for nabolandskanalerne. Udviklingen af nye digitale løsninger revolutionerer vores måde at se kanalerne på: Selvom man i dag kommer halvvejs ind i et program, kan man med et tryk på en knap starte f.eks. Terra X eller Babel forfra. Og man kan tune ind og følge med i sin yndlingsserie selv fra sommerhuset eller stranden. Og snart kan man også få nabolandskanalernes programmer som On Demand. Snart bliver det muligt for tv-distributørerne at samle alle programmer på de svenske, norske og tyske nabolandskanaler som er blevet sendt med danske undertekster, så tv-seerne kan se og gense nogle af Europas bedste dramaer, dokumentarer, krimier og natur- og kulturprogrammer

7 Nye medier på bibliotekerne Copydan AVU-medier Biblioteker har altid favnet nye medier Debatten om bibliotekernes funktion og rolle er ikke ny i kulturdebatten - bl.a. fordi der ikke er noget nyt i, at udbuddet af medier udvides i biblioteksrummet. Siden 2. verdenskrig er bogen således blevet suppleret med grammofonplader, radio, film, tv og andre medier og som vi også oplever det i dag, er introduktionen af nye medier nogle gange blevet mødt med mistro. Debatten har bl.a. handlet om, hvorvidt introduktionen af nye medier vil betyde, at bogen simpelthen vil blive erstattet af andre medier, som er mere i overensstemmelse med publikum og deres behov. Medier er imidlertid forskellige sprog som giver meget forskellige oplevelser. Der er således stor forskel på, om vi læser Pelle Erobreren, eller om vi ser Bille Augusts filmatisering af samme uanset de bestræbelser som instruktøren har haft for at skabe et værk, som er loyalt over for forlægget. Bøger er stadigvæk fremragende afsæt for fordybelse og refleksion, mens spillefilmen, som er et af de nye medier, der er ved at få plads i bibliotekernes medierepertoire, kan være rigtigt gode til at skabe debat og fællesskab. Film opleves således traditionelt i fællesskabsrum, og brugen af film på bibliotekerne imødekommer således bibliotekernes ønske og behov for at stimulere fora for fællesskab, viden, formidling og læring. Dette udfordrer selvfølgelig bibliotekets ældre funktioner som arkiv, men åbner også op for en forståelse for den værdi, der ligger i at se biblioteket som et miljø og et center for mediebrug, fx fælles oplevelser af underholdende eller informativ karakter omkring film, tv og musik. Nye muligheder i biblioteksrummet MUSIK TV FILM Nye rettighedsaftaler betyder at biblioteker får bedre muligheder for at anvende musik, tv og film ved debatarrangementer og uformel læring. Aftalerne støtter på den måde op om bibliotekernes muligheder for at gøre biblioteksrummet levende og tidssvarende og giver disse mulighed for at udvide registret for deres aktiviteter med foredrag, musikalsk liveoptræden, filmforevisninger m.m. Introduktionen af nye medier i biblioteksrummet giver på denne måde nye muligheder, men også nye udfordringer for bibliotekerne, og emnet har i de seneste år været omdrejningspunktet for debatten omkring bibliotekernes fremtid. Om biblioteksaftalerne Fotograf: Peter Hove. Rammeaftale for musik og tv giver gode og vide rammer for brug af musik og tv i biblioteksrummet. Aftalen giver bl.a. adgang til brug af musik på biblioteker ved musikarrangementer og koncerter. Ligeledes giver aftalen adgang til at vise flow-tv fra flere tv-kanaler m.v. Særskilt aftale for brug af danske og udenlandske film i biblioteksrummet forventes implementeret i løbet af Læs mere på avumedier.dk Afholde koncerter Afholde arrangementer med musik Afspille baggrundsmusik Anvende lydsiden ved visning af tv Vise tv i biblioteketes fysiske lokaler fra tv-skærme Vise specifikke tv-pragrammer tidsforskudt Anvende lydsiden ved visning af tv Vise danske og udenlandske spillefilm Grafisk fremstilling af mulighederne med de nye biblioteksaftaler

8 Medietrends blandt børn og unge - i hverdagen og i skolen Copydan AVU-medier Af Ole Christensen, lektor v. Professionshøjskolen UCC Foto: Ole Christensen. Børn og unge lever i en digital virkelighed, og det er afgørende for skolerne at inddrage børnenes virkelighed og møde dem i øjenhøjde ved bl.a. at inddrage levende billeder og medier. Ole Christensen har som del af et forskningsprojekt besøgt fem familier i Københavnsområdet for at belyse hvordan familiers og børns medievaner ser ud i dag. Ole Christensen giver i denne artikel et bud på hvordan de ændrede medievaner skal medtænkes i skolens undervisning. Børn og unge bruger medier i hverdagen på et utal af måder: til at kommunikere med vennerne, til at skabe sin identitet (ved fx at have særlige mediekompetencer og være in the know om fx tv-serier og film), men også til at tilegne sig viden, færdigheder og indsigt. Og det er ikke kun de digitale medier som Facebook og Twitter der inddrages her, men også mere traditionelle medier som film og tv. Det er rart, der er et sted, hvis man nu skal i kontakt med nogen, og de ikke tager telefonen, så er det nemt lige at gå derind. Der er mange, der er på hele døgnet. Emilie på 15 år om brugen af Facebook. De nye medievaner betyder at medier i dag er en naturlig del af børns hverdag - og medierne bruges som viden og underholdning, og til bredt at kommunikere og orientere sig i verden. Medier er på denne måde en del af børns hverdagsliv og indgår som et centralt element i familien og hjemmet, hvor den digitale mediekultur præger familiens samvær. Viden er også blevet noget andet. Når medierne udvikler sig mere og mere, er de så en anden type viden, som vi skal bruge? Far på 39 år om skolernes udfordring i mediesamfundet. Hvis jeg keder mig meget, så kan jeg godt have tændt fjernsyn, høre musik, spille Nintendo, spille computer, skrive på computeren og SMS e. Det kan jeg faktisk godt. Det er ikke så tit, men hvis jeg virkelig keder mig, så kan jeg godt. Cecilie på 12 år om brug af alle medier i hjemmet. Jeg kunne se, at medier i dag indgår bredt i familiens hverdag, og børn og unge udvikler en varieret og bred teknologiforståelse, stor viden om medieudtryk og ikke mindst tekniske færdigheder (knapkompetencer). De færreste besidder dog analytiske mediekompetencer, det vil sige færdigheder i at analysere medier samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv og her har skolen en stor opgave. Medierne præger opdragelse og udvikling i hjemmet, og vil udfordre vores læringskultur. Skolens udfordring den nødvendige inddragelse af medier Hele vores verden er præget af mediernes tilstedeværelse, på godt og bestemt også på ondt. De fleste af os kender således til irritationen over at vores kolleger eller bekendte under en samtale konstant kigger på Smartphonen. Det samme er naturligvis også gældende i skolen, hvor medierne er en del af elevernes kultur og fællesskab. Som en del af elevernes hverdagskultur med nye læringspotentialer skal medierne have en særlig plads i skolen. Medier kan understøtte og udfordre pædagogisk praksis, men hvordan er stadig det helt store spørgsmål. Når medierne skal inddrages i skolen skal vi se på hvilke læringskompetencer, der er af særlig betydning i det 21. århundrede, fx kreativitet og innovation, kritisk tænkning og samarbejde. Medier kan bidrage til at skabe helt nye måder at skabe læring på, og når vi inddrager medier er vi nødt til at gøre op med gamle vaner i skolen, hvor progression (rækkefølge) og samtidighed (tilstedeværelse) er grundlaget for skolens praksis. Når vi inddrager medier i undervisningen skal det tillige ske på den rigtige måde med god og kritisk forståelse for hvad medier kan. At inddrage medier i skolen handler om at finde det rette samspil mellem fx at se levende billeder på YouTube og andre digitale platforme og så den refleksion og fordybelse, som fx læsning af tekster kan bidrage med. Læs mere i artiklen Familiens medialisering skolens udfordring af Ole Christensen på fagligtforum.avumedier.dk. samt i bogen Familiens medialisering et casestudie af Ole Christensen (Forlaget UCC). Min computer er jo tændt hele dagen. Når jeg tænder computeren, går jeg på skolens net og Facebook. Det er så de to faner, der er åbne hele dagen i skolen. Jakob på 15 år om brugen af Facebook

9 Reality-tv i undervisningen Case Pia Bajlum Esbensen, lærer og konsulent, PD i medier og kommunikation. Foto: Michael Schack. Film og tv er på trods af konkurrencen fra digitale medier, stadig børn og unges foretrukne medier og medierne anvendes da også pædagogisk inden for en lang række forskellige fagområder (sprog, historie, samfundsfag, dansk m.m.). I denne case fortæller Pia Bajlum Esbensen om sine erfaringer med at inddrage reality-tv i undervisningen og om hvordan undervisning med tv-udsendelser også kan inddrage digitale medier. De fleste tv-kanaler har i dag reality på programfladen, fx Adam og Eva på TV3, Gift ved første blik på DR1 og Singleliv på Kanal 4. Mange af serierne har en tilknyttet hjemmeside og integrerer endvidere sociale medier i konceptet, hvor det fx er muligt at chatte med deltagerne. Udsendelserne lever således videre i Web 2.0-universet (web-platforme med brugerdialog), når programmet er slut, og giver muligheder for at der arbejdes på flere medieplatforme. På Engelsborgskolen inddrager lærer Pia Bajlum Esbensen reality-genren i danskundervisningen i 9. klasse. Det særlige ved genren er, at den rummer aspekter fra fiktion (med konfliktstof og nøje udvalgte (a)moralske benspænd og valg), men også at den fremstiller virkeligheden uformidlet. I undervisningen bruges udsendelserne således til bl.a. at skabe indsigt i moralske dilemmaer, og eleverne går kritisk bag om udsendelsen. Her er læringsmål og læringsaktivitet rettet mod at bevidstgøre eleverne om, hvad der gør programmet værd at se (modtagerperspektiv), samt hvad det kræver af producenterne for at få folk til at se reality-tv (afsenderperspektiv). Efterfølgende producerer eleverne selv realityudsendelser, som bygger på elevernes egen hverdag. Læringsmål og læringsaktivitet er her bl.a. målrettet mod at give indsigt i de etiske valg, som eleverne skal træffe i forhold til fx at eksponere deres liv i det offentlige rum. Familien fra Bryggen, TV3, hvor vi følger hverdagen hos Linse, Mopper og Lebbe Lone. På en hjemmeside har vi mulighed for at supplere vores oplevelser fra serien med artikler og videoklip. Analyse af en tv-udsendelse kan på denne måde bidrage til at sætte fokus på, hvordan moderne medieudtryk breder sig over flere medieplatforme. Den digitale teknologi muliggør på denne måde nye og bredere måder at tænke tv i undervisningen. Ny aftale giver levende læring i folkeskolen Alle kommunale skoler, der tilbyder undervisning på grundskoleniveau, får nu adgang til nyt audiovisuelt indhold og en lang række nye digitale udnyttelser. Det sker som følge af en ny aftale mellem KL og Copydan AVU-medier. Ud over de mange muligheder skolerne allerede har efter de hidtidige AVU-aftaler, får skoler, lærere og elever med den nye aftale bl.a. adgang til: Bruge tv-udsendelser til alle fag Streame tusindvis af tv-udsendelser både i klasselokalet og på tablets fra CFU s streamingstjeneste. Dele audiovisuelt indhold via skolens intranet. Inkludere audiovisuelt indhold m.v. fra internettet. Benytte klip fra tv og radio i opgaver, powerpoint og lignende. Indsætte framegrabs fra tv-udsendelser i opgaver, powerpoint eller lignende. Give eleverne digitale lektier for via stream fra CFU eller hjemlån af dvd er. Deltage i en række faglige kurser helt gratis. Anvende reklamefilm, kortfilm Læse undervisningsmaterialer og lærerbøger på AVU-mediers portal Læs mere på avumedier.dk Foto: Familien fra Bryggen / TV

10 vi privatkopierer stadig Copydan KulturPlus AV- Foreningernes økonomi Copydan AV-foreningerne Lena Brostrøm, Bestyrelsesformand, Copydan KulturPlus. I 1992 indførte den konservative Kulturminister Grethe Rostbøll ordningen om kompensation for privatkopiering. Ordningen, som siden er blev grundfæstnet i et EU-direktiv som en pligt for EU-landene, dækker en rimelig kompensation til rettighedshaverne for lovliggørelse af kopiering til privat brug. Man kunne tro, at vores brug af fx film og musik i dag udelukkende sker via streaming, og at privatkopiering snart vil høre fortiden til. En undersøgelse foretaget af analysebureauet YouGov fra 2014 viser imidlertid, at en fjerdedel af befolkningen ugentligt kopierer film og musik et tal som stiger til en tredjedel, hvis man ser på aldersgruppen år. Endvidere viser undersøgelsen, at kopieringen fortrinsvis sker på computere, smartphones og tablets. Disse medier er ikke omfattet af kompensationsordningen i dag, og uagtet kopieringen så får rettighedshaverne således ingen kompensation. Kopieringen på de såkaldte løse medier som Alle danskere fx CD, DVD og USB-nøgler fylder over tid stadig mindre, og salget af disse medier og kompensationen for kopiering falder således over tid. Dermed forrykkes balancen mellem brugerne og de rettighedshavere, som ordningen skulle sikre. En stor del af kopieringen i dag sker således uden den tilsigtede kompensation og man må stille sig det spørgsmål, om vores ordning lever op til intentionen og vores EU-retlige forpligtelser. Kompensationsordningen er ikke tidssvarende i forhold til nutidens medievaner. De multifunktionelle medier bør omfattes af ordningen og man må forøge ordningens størrelse, således at man lidt retrospektivt får kompenseret for kopieringen på multifunktionelle medier, der jo har stået på i årevis. De midler, som ordningen genererer, har stor betydning for både kunstnere og producenter, og er for mange en vigtig del af indtægtsgrundlaget. KulturPlus administrerer kunstnernes legitime rettigheder, og det er selvfølgelig også vigtigt fortsat at signalere, at rettigheder har værdi, og at kunstnere og producenter indgår i et kredsløb som har økonomisk og kulturel betydning. Unge mellem 12 og 23 år Copydan Arkiv De samlede omkostninger i foreningen udgjorde i ,081 mio. kr. og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 38,49 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Copydan Arkiv har i henhold til vedtægterne ingen formue, idet hele årets resultat udbetales til rettighedshaverne. Copydan AVU-medier De samlede omkostninger i 2014 udgjorde 4,84 mio. kr., og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 45,17 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka halvdelen går til film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens den anden halvdel går til de skabende og udøvende kunstnere. Copydan KulturPlus De samlede omkostninger i 2014 udgjorde 2,60 mio. kr., og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 24,78 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka 40 % går til film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens cirka 60% går til de skabende og udøvende kunstnere. En tredjedel af de indkomne skal efter ophavsretsloven anvendes til at understøtte vækstlag og nytænkende tiltag. Copydan Verdens TV De samlede omkostninger i 2014 udgjorde 30,1 mio. kr., og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 823,81 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Resultatet til fordeling inkluderer særlige tjenester men ikke særvederlag såsom Koda-vederlag, der er opkrævet i henhold til administrationsaftale. De særlige tjenester, som er kommet til over tid og udgør en integreret del af almindelig tv-forbrug i dag, er fx Start Forfra, Sidste Døgn, Tv Arkiv, Catch up, WebTV indenfor og udenfor hjemmet, TV til offentlig visning og indhold i kabelfødte tv-kanaler. I grove træk går 1/3 til radio- og tv-stationerne, og 1/3 til producenterne af film, musik og tv-programmer. Den resterende 1/3 fordeles mellem de organisationer, som repræsenterer de skabende og udøvende kunstnere, dvs. komponister, skuespillere, dramatikere, journalister, fotografer, illustratorer, forfattere, instruktører, musikere, scenografer osv. For alle foreningerne gælder det, at de ikke har nogen formue, og alle indtægter med fradrag af faktiske omkostninger udbetales til rettighedshaverne. Pengene er med til at dække investeringer og nye produktioner og udgør endvidere også en væsentlig andel af kunstnernes honorar og arbejdsløn. 24% privatkopiering 33% privatkopiering 18 19

11 COPYDAN BILLEDKUNST Copydan BilledKunst kan give licens til brug af billeder og fotografier i alle mulige sammenhænge på vegne af alle kunstnere i verden. Lige fra unge og uprøvede til historiske verdensstjerner som Andy Warhol, Picasso, Dalí og Matisse. Andy Warhol - Campbell s Soup Can The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts, Inc./billedkunst.dk 20 21

12 Broen mellem billedskabere og billedbrugere Copydan BilledKunst Forståelsen for værdien af billeder og kunst i alle former for formidling er vokset. BilledKunst har gennem 2014 udbygget aftalegrundlaget for brug af alverdens billedkunst som fotografier, tegninger, malerier og illustrationer. Vi handler på vegne af billedskaberne. Endnu flere offentlige institutioner og private virksomheder udnytter i dag de muligheder, der ligger i at formidle deres budskaber gennem billeder. Det betyder, at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne af, såsom malere, tegnere, illustratorer, fotografer, grafikere og billedhuggere, er sikret respekt for deres ophavsret og betaling for deres arbejde gennem de enkelte aftaler. Som nonprofit-organisation etableret af de danske billedskaberes organisationer handler BilledKunst på vegne af individuelle ophavsmænd. Vi er godkendt af Kulturministeriet til både at lave brede licenser for brug af billedkunst og til at administrere den såkaldte følgeretsordning, hvor kunstnere får et vederlag, når deres værker videresælges af auktionshuse og kunsthandlere mv. Levende undervisning med digitale billeder I dag er det en selvfølge at bruge digitale billeder i undervisningen. Stort set alle danske uddannelsesinstitutioner har en licensaftale med BilledKunst om at bruge digitale billeder. Og det er billigt. Det koster i gennemsnit ikke mere end en almindelig is, nemlig omkring 20 kr. pr. elev/studerende pr. år. Vederlaget på undervisningsaftaler ligger nogenlunde stabilt i forhold til For de digitale billedaftaler udgjorde vederlaget 18,7 mio. kr. og for fotokopiering i skoler og erhvervsvirksomheder 22,7 mio. kr. Stor interesse for kunsten og digitalisering Folketinget blev i 2014 en del af Google Art Project og slog hermed dørene op til deres kunstneriske skatkammer. BilledKunst klarerede rettighederne. Alle kan nu hjemmefra gå en virtuel tur og se de flotte kunstværker, som pryder gangene. Vi har brug for noget, der motiverer og inddrager. Billedet spiller en essentiel rolle, og det er vigtigt at eleverne lærer at læse billeder. Jo bedre vi er dækket af en aftale til at bruge billeder i undervisningen, desto bedre er det. Vi vil også gerne lære vores elever, at de skal være opmærksomme på ophavsretten. Allan Kjær Andersen, rektor, Ørestad Gymnasium. Foto: Jakob Boserup. Ørestad Gymnasium er 100% digitalt i både 1.g og 2.g og arbejder på at blive det i 3.g. De fysiske bøger er udskiftet med e-bøger og andet elektronisk materiale. De har en aftale med Copydan BilledKunst ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det betyder, at lærere og elever frit kan hente billeder fra internettet og bruge dem i opgaver, projekter og præsentationer. Hos landets mange auktionshuse og kunsthandlere fik alt fra traditionel billedkunst til unikamøbler nye ejere. Følgeretsvederlaget til kunstnere fra auktionshuses og kunsthandleres videresalg af kunst steg til 9 mio. kr. i 2014 mod 7,6 mio. kr. i I årets løb klarerede vi også rettigheder til kunst i en lang række bøger, på plakater, postkort, internettet og udstillinger. F.eks. brugte kunstneren Martin Bigum i sin bog Min personlige kunsthistorie værker af Picasso, Edward Hopper, Henri Matisse og mange andre. Derudover klarerede vi værker til Gl. Holtegaards udstilling HEAVY med kunstværker af Hans Henrik Lerfeldt. Og Warner Brothers brugte illustrationen Rolfs sidste kamp af eventyrkunstneren Louis Moe i en dokumentarfilm om Hobbitten. Vederlaget for billedlicenser lå i 2014 på 5,9 mio. kr. Penge til kunsten I 2014 fordelte BilledKunst 48,4 mio. kr. til danske og udenlandske skabere af billedværker, hvilket er en stigning på 2,3 % i forhold til Dermed giver billedlicenserne og følgeretten et vigtigt bidrag til den visuelle del af det danske kulturliv og oplevelsesøkonomien

13 ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk Udover danske undervisningsinstitutioner samarbejder BilledKunst med en bred vifte af jyllandspostensforlag.dk offentlige og private virksomheder og institutioner, heriblandt: ekstrabladetsforlag.dk ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk Copydan BilledKunst er en virkelig stabiliserende faktor for kunstlivet i Danmark. Ophavsretten er utrolig vigtig. Jeg er lykkelig for at BilledKunst findes, og det er altid rart, at der kommer et samlet beløb, når jeg får solgt mine skulpturer på auktionshusene. Poul Isbak, Billedhugger. Foto: Piotr Topperzer kunstnere modtog gennem BilledKunst betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe nyt og spændende indhold til gavn og glæde for os alle. Samlet modtog vi 56,3 mio. kr. i vederlag og havde således administrationsomkostninger for 7,9 mio. kr. Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som værktøj i et samarbejde mellem brugere og billedophavsmændene, er nøglen til succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug. Du kan læse detaljeret årsrapport på Det er vigtigt for mig, at respekten for fotografers og andre billedskaberes ophavsret sikres. Det handler om etik og moral. Copydan BilledKunst hjælper med at sikre denne respekt samtidig med, at billedskaberne får en fair betaling for deres arbejde. Henrik Petit, Fotograf. Vi har med tilfredshed indgået en ny aftale med Copydan, så vi bl.a. på vores hjemmeside kan vise de mange tusinder af kunstværker, som Ny Carlsbergfondet har støttet gennem mere end 100 år. Derved sikrer vi, at kunsten også digitalt er synlig og inspirerende for befolkningen. Det er os generelt magtpåliggende, at kunstnere kan arbejde under ordentlige vilkår, og gennem Copydan sikres kunstnerne honorarer for brugen af det kreative arbejde, de har udført. Karsten Ohrt, Formand, Ny Carlsbergfondet

14 Copydan Tekst & Node nye digitale aftaler består prøven Copydan Tekst & Node Vi indgår aftaler om kopiering og brug af ophavsretligt beskyttet materiale med uddannelsesinstitutioner samt private og offentlige virksomheder. Langt de fleste uddannelsesinstitutioner og mange offentlige og private virksomheder benytter sig allerede af vores aftaler. Aftalemodellen betyder, at man løbende kan tilpasse aftalerne til ændrede behov, så også nye kopieringsformer og brugsmønstre kan tilgodeses. De nye digitale aftaler på uddannelsesområdet har haft deres ilddåb i løbet af 2014 og er blevet rigtig godt modtaget på skoler og i uddannelsesmiljøet. VI VIL i løbet af 2015 sætte en kampagne i søen for at gøre vores aftaler mere synlige for offentlige og private virksomheder. Gennem de seneste år er undervisningsmaterialet for en stor del flyttet fra bog til portal, og dermed er de nye digitale aftaler med Copydan Tekst & Node meget vigtige, fordi det er blevet meget lettere for os lærere at administrere og bruge digitalt materiale i undervisningen. Anna Schram, lærer på Dragør Skole Foto: Lars Jensen. De digitale aftaler har rykket rigtig meget. Tove Schmidt Rødgaard, bibliotekschef University College Lillebælt. Foto: Ole Risbjerg. Vores tids børn og unge er født ind i en digital verden, og vores undervisning og materialer skal være på forkant med den udvikling. Derfor er jeg glad for de nye aftaler mellem Copydan og landets undervisningsinstitutioner. De gør det nemmere at dele og kopiere materialet digitalt. Både nye og ældre tekster og noder bliver nemmere tilgængelige og kan bruges bredt i undervisningen, så de kan være med til at skabe inspiration og nye møder om kunsten for eleverne. Samtidig sikrer aftalerne kunstnernes vederlag, så der fortsat kan skabes nye værker. Samarbejdet mellem rettighedshaverne og undervisningsinstitutionerne er vigtigt, og her spiller Copydan Tekst & Node en stor rolle. Marianne Jelved, kulturminister. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

15 Den her måde at udbetale midler på er garant for et mere frit og uafhængigt kulturliv. Vi tildeles penge på baggrund af vores eget arbejde. Der er ikke tale om legater eller stipendier, som bestemmes af en fond eller bestyrelse, som er øremærket til en bestemt slags udgivelse, eller som skal ses som hæder. Kopipengene ansporer én til at fortsætte med at skabe sit eget uanset om man har en stor eller lille læserskare, og uanset hvor mange bøger man har skrevet. Man får arbejdsro og kunstnerisk sjælero til at producere nyt. Johannes Møllehave, forfatter. Foto: Inge Aasmul. Faglitteratur kopieres stadig mest men andelen af internetprintet materiale kan nu for første gang måles i procent Årets indsamling af stikprøver i landets uddannelsesinstitutioner viser en lille forskydning i de respektive materialetypers andel af kopieringsforbruget, men som noget nyt er Aviser 1% Periodica 4% internetkopieret materiale nu med i opgørelsen over de seks mest brugte materialetyper. Det bliver interessant at følge udviklingen i brugen af internetbaseret materiale i de kommende år. Baggrunden for tallene er baseret på over 50 mio. indsamlede kopier. Prints 1% Årets udbetaling af kopivederlag: Skoler, virksomheder, offentlige og private institutioner betaler til Copydan Tekst & Node for at kopiere. Pengene sender vi videre til rettighedshaverne, dvs. dem, der har skrevet, udarbejdet og udgivet det kopierede materiale danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere fik i januar 2015 del i de 307,7 mio. kr. der blev fordelt for den kopiering, der er foretaget på skoler og andre uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med sognekirkernes aktiviteter. Øvrig undervisning: Sogne: Korte og mellemlange videregående uddannelser: Lange videregående uddannelser: Forberedende-, erhvervsog ungdomsuddannelser: Grunduddannelser Total: 3,5 mio. kr. 4 mio. kr. 35,2 mio. kr. 40,5 mio. kr. 68,5 mio. kr. 156 mio. kr. 307,7 mio. kr. Noder, sange, lyrik 29% Skønlitteratur 5% Faglitteratur 60% Opgørelse og udbetaling af kopivederlag fra private virksomheder, stat og kommuner sker i maj I alt blev der i januar 2015 udbetalt 307,7 mio. kr. til rettighedshaverne for den kopiering, der er foretaget på landets undervisningsinstitutioner og i sognekirker i Faglitteratur 60% Aviser 1% Skønlitteratur 5% Periodica 4% Noder, sange, lyrik 29% Prints 1% Diagrammet viser, hvilke typer værker der kopieres i undervisningssektoren. For første gang er andelen af prints fra internettet omkring 1% af det samlede forbrug

16 Dokumenthåndtering med ekstra drive Copydan Fællesforeningen I 2014 udskiftedes det bestående dokumenthåndteringssystem Acadre med Business 360 baseret på Copydans SharePoint platform fra Microsoft. Systemet er et nyere, mere moderne og mere brugervenligt system, der er sat op som en integreret del af foreningernes ERP system i AV-foreningerne, Tekst & Node og Fællesforeningen. Skiftet skete den 2. oktober 2014, og brugerne har generelt taget godt imod 360. Det bruges således meget disciplineret efter de retningslinjer, man har besluttet i de respektive foreninger. IT s væsentligste virke og aktiviteter Kommunikationen med omverdenen er i fokus hos Copydan s foreninger og i de udviklingsaktiviteter, IT-afdelingen arbejder med. Vi har gennem de sidste par år opgraderet bestående løsninger og nyudviklet online selvbetjeningssystemer for flere af foreningerne i Copydan-huset. Takket være disse kan kunder eksempelvis indberette brug af blanke medier, elevtal eller TV kanaler. Rettighedshavere kan tilmelde sig, se og rette deres kontaktinformationer, mens rettighedshavere i Tekst & Node ligeledes kan se udbetalingsspecifikationer. Udbetalingsspecifikationer til rettighedshavere i Billedkunst samt Tekst & Node bliver nu også sendt til e-boks, så alle rettighedshavere har nem adgang til deres udbetalingsspecifikationer. Systemer simplificerer rutinerne Tekst & Node modtager en stigende mængde materiale via diverse onlinekanaler til registrering af kopieret materiale i udvalgte uddannelsesinstitutioner. Udviklingsafdelingen sørger for at hjælpe Tekst & Node med effektiv modtagelse og bearbejdning af dette materiale. Copydan Erhverv er hjulpet godt i gang med udvikling af et simpelt system i Dynamics NAV, Power Pivot rapporter via Share Point og online selvbetjeningsløsning. Dette forenkler de daglige processer for medarbejdere i Copydan Erhverv. Systemerne gør det således nemt for kunder at tilmelde sig visning af TV i det offentlige rum og for medarbejdere i Copydan hurtigt at kunne betjene dem. Fleksibilitet for foreningerne For Fællesforeningens regnskabsafdeling er der b.la. udviklet et system, der ud fra foruddefinerede parametre måler de enkelte bogføringstransaktioner i forhold til normaliteten og kontoens art. Foto: Free Greate Pictures

17 Hjælpeværktøjer til understøttelse af foreningernes løbende overvågning, drift samt optimering af processer er etableret i en database, hvorfra det er muligt at udtrække informationer, også kaldet Business Intelligens. Rapporter af den karakter udvikles i Microsoft Power Pivot for Excel, hvilket giver mulighed for at udvikle rapporter, der er fleksible og kan tilpasses til de enkeltes behov. Dette valg af værktøj giver også de enkelte foreninger mulighed for at videreudvikle egne rapporter. kontrolsystem, der bruges til at fastsætte en foruddefineret måling af samtlige transaktioner, som lander på foreningernes konti. Det giver en øget sikkerhed for, at kun autoriserede, kendte og forventede transaktioner lander på de enkelte konti, og at de enkelte årsregnskaber udviser et retvisende billede i forhold til mængden af transaktioner i Copydan som et led i den fortsatte effektivisering af kontrolprocesserne i Fællesforeningen. Vi sætter spot på sikkerheden Mængden af elektronisk kommunikation er stigende i samfundet, hvilket også gør sig gældende for Copydan-foreningernes integration med kunder og rettighedshaverne. Dette sætter nye mål for, hvilke systemer udviklingsområdet skal arbejde i, men også for hvilke systemer kunder og rettighedshavere anvender, så der kan kommunikeres elektronisk uden ulemper for nogen af parterne. Det øger også kravet til, hvilken teknik Copydan anvender for afvikling af den større mængde elektroniske kommunikation. En bredere åbning af elektronisk kommunikation skærper også kravene til den teknik, Copydan anvender og ikke mindst den sikkerhed, hvormed der kommunikeres. I Fællesforeningen er vi opmærksomme på dette og vurderer samt tilpasser løbende Copydans sikkerhedssystemer og beredskab i forhold hertil i tæt samarbejde med foreningernes repræsentanter. Vi har i 2014 opgraderet vores arbejdspladsers platform og antivirusprogrammer til nyeste version. Så passer pengene I 2014 er økonomiområdets generelle kontrolmiljø udbygget ved implementering af et Der er i årets løb blevet arbejdet med, hvilken betydning direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret kan have for Copydanforeningernes udarbejdelse af regnskaber. I direktivet er det angivet, at en transparensrapport skal udarbejdes og offentliggøres. Denne udvikling er sket i tæt synergi med foreningerne og befinder sig i øjeblikket på et meget tidligt stadium i processen. Vi afventer pt. Kulturministeriets udarbejdelse af den danske implementeringslov. Nye, værdifulde værktøjer Vi taler på vegne af hele bestyrelsen for Fællesforeningen, når vi udtrykker stor tilfredshed med Fællesforeningens arbejde i Året 2014 har været præget af tuning af de regnskabsmæssige kontroller, processer og systemer, der er med til at understøtte den daglige bogføring og registrering af transaktioner frem til udbetaling og præsentation i de enkelte foreningers årsregnskaber. Udvalgte systemer er blevet opgraderet, sikkerheden er øget, og et nyt dokumenthåndteringssystem er implementeret i AV-foreningerne, Tekst & Node og Fællesforeningen. Dokumenthåndteringssystemet fungerer som en integreret del af foreningernes ERP-system. Formandskabet ser fremad Det er Fællesforeningens mål, at rettighedshavernes interesser altid står i centrum og at udviklingen hos alle foreninger i Copydanhuset hele tiden har dette for øje. Det er den fælles opfattelse, at det bedst sikres via forskellige forretningsmodeller for de enkelte foreninger, da diversiteten og forskellighederne er blevet mere udtalte, som årene er gået. Det betyder i praksis, at både systemer og medarbejdere skal være indstillet på og være dygtige til at omstille sig og løse opgaverne indenfor de rammer, som foreningerne udstikker. Nogle foreninger samarbejder meget med Fællesforeningen - andre mindre. Og løsningerne skal være umiddelbart operationelle og fleksible, hvilket naturligvis stiller store krav til medarbejderne i Fællesforeningen. Næstformand og advokat Katrine Schlüter Schierbeck, der repræsenterer producentsiden sammen med formand og musiker Anders Laursen, som repræsenterer kunstnerne. Foto: Henrik Petit. Derfor prioriteres efter- og videreuddanne af medarbejderne som noget vigtigt i Fællesforeningen. Til ovenstående kommer samarbejder på andre områder, hvor alle foreninger er omfattet af fælles løsninger. Formandskabets sikrer, at alt sker på fornuftig og forsvarlig vis og igen i 2014 har vi oplevet, at dette kunne lade sig gøre takket være gode medarbejdere og ledere i Fællesforeningen. Hertil har 2014 været et år præget af konstruktivt og velfungerende samarbejde i Fællesforeningens bestyrelse

18 FIND en FORENING Kontakt Copydan Medlemsorganisationerne bag de seks rettighedsorganisationer Copydan-foreningerne har mandat fra nedenstående 46 medlemsorganisationer til at varetage ophavsretten for deres medlemmer. Hver organisation er repræsenteret i en eller flere af Copydan-foreningernes bestyrelser. Arkiv Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Per Schultz AVU-medier Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Katrine Schlüter Schierbeck BilledKunst Telefon: Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø. Direktør: Torben Gammelgaard Bestyrelsesformand: Fotograf Peter Thornvig KulturPlus Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Lena Brostrøm Tekst & Node Telefon: Bryggervangen 8, 2. sal, 2100 København Ø. Direktør: Anders Kristian Rasch Bestyrelsesformand: Frants Iver Gundelach Verdens TV Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Mikael Waldorff Fællesforeningen Telefon: Bryggervangen 8, Stuen, 2100 København Ø. Direktør: Hans-Jørgen Andresen Bestyrelsesformand: Anders Laursen Akademikerne Animationssammenslutningen (ANIS) Billedkunstnernes Forbund Brancheforeningen for Undervisningsmidler Dansk Artist Forbund Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Forfatterforening Dansk Journalistforbund (DJ) DJ: Danske Bladtegnere DJ: Fotograferne DJ: Pressefotografforbundet DJ: Visuelt Forum Dansk Kapelmesterforening Dansk Komponist Forening Dansk Metal Dansk Musiker Forbund Dansk Musikforlæggerforening Dansk Skuespillerforbund Danske Billedkunstneres Fagforening Danske Dramatikere Danske Filminstruktører Danske Jazz-, Beat-, & Folkemusikautorer (DJBFA) Danske Kunsthåndværkere Danske Medier Danske Populærautorer Danske skønlitterære Forfattere Danske Tegneserieskabere dff/dansk Fotografisk Forening Filmret Film & TV-Arbejderforeningen (FAF) Foreningen af Danske Sceneinstruktører Forlæggerforeningen Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Foreningen Universitetsforlagene i Danmark Fællesrådet For Udøvende Kunstnere Gramex HK/Privat. Tegnere, grafikere & illustratorer IFPI Danmark Illustratorgruppen, Dansk Forfatterforening Koda Koda-Dramatik Nordisk Copyright Bureau (NCB) Producentforeningen Sammenslutningen af Danske Scenografer Tegnerne Tegnerforbundet af 1919 Teknisk Landsforbund 34 35

19

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Individualisme eller fællesskab trends i vores TV-forbrug Schrøder, Kim Christian

Individualisme eller fællesskab trends i vores TV-forbrug Schrøder, Kim Christian Individualisme eller fællesskab trends i vores TV-forbrug Schrøder, Kim Christian Published in: Copydan Årsberetning 2014 Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Hvad er Copydan Verdens TV?

Hvad er Copydan Verdens TV? FDA Roadshow 2012 Hvad er Copydan Verdens TV? Verdens TV er et rettighedsselskab, som formidler ophavsrettigheder fra rettighedshavere til kunder Verdens TV er stiftet og styret af tv-, film- og pladeproducenter

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt Spørgsmål 64: Vil ministeren redegøre for vurderingen af provenuet for afgiften på blanke medier og udviklingen i dette siden

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

IKKE DET RENE KOPIP!

IKKE DET RENE KOPIP! IKKE DET RENE KOPIP! COPYDAN TEKST & NODE VI LETTER TRYKKET PÅ KOPIERNE Du har sikkert ofte behov for at kopiere eller printe i forbindelse med undervisningen. Det kan for eksempel være fra bøger, aviser

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

Kunst, Viden og Underholdning. Årsberetning : 2013. Copydan. Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen

Kunst, Viden og Underholdning. Årsberetning : 2013. Copydan. Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen Årsberetning : 2013 Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen Indhold Indledning 3 AV-foreningerne Om AV-foreningerne 4 Betalings-tv og den nye medievirkelighed 5

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Hurtigt, enkelt og stabilt

Hurtigt, enkelt og stabilt Hurtigt, enkelt og stabilt [F O R E N I N G - I N D I V I D U E L 4 5] Foran sammen Bredbånd Nord blev grundlagt i 2006 og leverer i dag internet, TV og telefoni til mere end 50.000 kunder i Nordjylland.

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet KU ) og Forvaltningsselskaberne: Kundenummer: «Nummer» Copydan-foreningerne

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne

Rammeaftale om brug af billeder på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes Rektorkollegium Ny Vestergade 17, st.tv. 1471 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået

Læs mere

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42 KODA ET PORTRÆT koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 koda_dk_c.indd 2 21/06/05 15:29:46 KODA ET PORTRÆT 02/03 KODA ET PORTRÆT KODA er en non-profit medlemsforening. Vores medlemmer er ca. 28.000 danske komponister,

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler

Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler Ver. 03.06.15 Guide til reglerne for kopiering af tekster og noder på grundskoler 1 Hvad og hvor meget må du kopiere? Digitalkopiering eller fotokopiering? Kildehenvisning skal på kopierne Sådan opgør

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet

Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet SAMRÅDET FOR OPHAVSRET Lautrupsgade 9 2100 København Ø E-mail: info@samraadetforophavsret.dk www.samraadetforophavsret.dk Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Alene fremsendt pr.

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Billedkunst Frie Grundskolers Fællesråd Ny Kongensgade 10, 1 1472 København K og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014 Share With Care RettighedsAlliancen 2014 Interesseorganisation Repræsenterer ca. 85.000 kreative Louis Poulsen Lighting A/S IFPI Danmark Dansk Artist Forbund KODA Nordisk Copyright Bureau Dansk Musiker

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 København den 1. april 2014 Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 Det skal være muligt at læse langt på nettet. Det har altid været kernen i Ugebrevet A4 s strategi på

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen

Rammeaftale om brug af billeder i grundskolen Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet KL) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme

Streaming: Betaling og brug. UNDERSØGELSE: DANSKERNES MEDIEVANER Brugerne vil selv bestemme UNDERSØGELSE: Brugerne vil selv bestemme Et stadig mere individualiseret medieforbrug og en stigende villighed hos forbrugerne til at betale for både musik-, tv- og filmstreaming. Det er blandt konklusionerne

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE

AFTALE OM KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Universitetsvej i 4000 Roskilde Roskilde Universitet 265407 Side i af 6 kunstværker. henhold til ophavsretslovens 24 a, jf. 50, kan icensere kopiering af offentliggjorte C. Copydan Billeder er den godkendte

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 17.12.2015 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at

Læs mere

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign.

Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier eller læser aviser/blade på internettet? Svarfordeling i % (f.eks. Spotify, Wimp, YouTube o.lign. De yngste streamer mest Særligt de unge streamer musik, programmer, film og serier, mens læsning af avis/blade online er mest populær blandt de 35-54-årige. Hvor tit streamer du musik/radio/tv/film/serier

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

TV TIL OFFENTLIG VISNING

TV TIL OFFENTLIG VISNING TV TIL OFFENTLIG VISNING HI Campus 27. november 2014 Richard Georg Engström INDHOLD 1. Tv til offentlig visning 2. Copydan Erhverv Virksomheden Aktiviteter Produkt- og priskoncept Aftaler og priser Tv-kanaler

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Rammeaftale om audiovisuel formidling i biblioteksrummet

Rammeaftale om audiovisuel formidling i biblioteksrummet Kommunernes Landsforening (KL) Weidekampsgade 10 Postbox 3370 2300 København S (i det følgende betegnet KL ) og som den anden part Copydan AVU-medier Bryggervangen 8, 1. sal 2100 København Ø., Gramex Gl.

Læs mere

FILMRET. Tillægsaftale om streaming m.v. til Rammeaftale om spillefilm i undervisningen

FILMRET. Tillægsaftale om streaming m.v. til Rammeaftale om spillefilm i undervisningen FILMRET DANSKE FILM- OG TV-PRODUCENTERS RETTIGHEDSCENTER SEKRETARIAT ADVOKAT JOHAN SCHLUJER HØJBRO PLADS 10 DK-1200KØBENHAVNK TEL. +45 32 71 20 60 FAX +45 32 71 21 00 F,MNL: KIB$ll5LAW.DI< KL Weidekampsgade

Læs mere

Tips til Model og Fotograf

Tips til Model og Fotograf Tips til Model og Fotograf af Signe Mørkeberg Sjøstrøm Tips til modeller MÅL For at kunne leve som fashion model i Danmark, er der desværre nogle kropsmål man skal kunne leve op til. Det betyder IKKE,

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

YouTube. Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012

YouTube. Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012 YouTube Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Youtube?...4 Youtube i undervisningen?...4 Find rundt på Youtube...5 Den hurtige videosøgning...5 Mere præcis videosøgning...5

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Kresten Wiingaard Adm. Dir.

Kresten Wiingaard Adm. Dir. Kresten Wiingaard Adm. Dir. Fakta Stiftet i 1998 30 medarbejdere Der lever og ånder for din online forretning Vækst hvert år AAA rating i 2005, 2009, 2010 og 2012 Gazelle 2008 100% selvejet Langvarige

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv.

KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. KODA og Gramex sikrer lytterne og seerne adgang til mere - og bedre - musik i radio og tv. Et indlæg i debatten om en rimelig betaling for musikken i radio og tv Fri forhandling frem for lovindgreb I

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kulturudvalget 2015-16 L 77 Bilag 2 Offentligt

Kulturudvalget 2015-16 L 77 Bilag 2 Offentligt Kulturudvalget 2015-16 L 77 Bilag 2 Offentligt Folketinget Kulturudvalget Christiansborg 1240 København K Aalborg den 6.1.2016 Problemstillinger og løsningsforslag til L77. Vedr. Udkast til forslag til

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 57 Offentligt

Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 57 Offentligt Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 57 Offentligt Kære Kulturudvalg. Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC) er blevet opmærksomme på væsentlige uklarheder vedrørende administrationen af tv til offentlig

Læs mere

Landsmødevedtagelse om medier og kultur

Landsmødevedtagelse om medier og kultur Vedtagelse fra DSUs Landsmøde oktober 2004, Slagelse Landsmødevedtagelse om medier og kultur Indledning For DSU handler kulturpolitik ikke kun om, hvorledes man skal støtte de forskellige kunstformer,

Læs mere

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser

ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser ANALYSENOTAT Markedet for digitalt indhold: omfang og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Vi er i disse år vidne til en hastig digitaliseringsproces og fremkomsten af en ny digital økonomi. Det ser

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

FAQ. på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni

FAQ. på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni FAQ Waoo på computeren Fiberbredbånd TV Telefoni Fiberbredbånd TV Telefoni 02 Indhold Waoo! Web TV på computeren... 4 Waoo! Bio på waoo.tv på computeren... 7 TV 2 FILM TV & on demand på waoo.tv på computeren...10

Læs mere

P.S. Krøyer - sikken fest!

P.S. Krøyer - sikken fest! Pædagogisk vejledning P.S. Krøyer - sikken fest! Tema: billedkunst, kulturhistorie, kunsthistorie, biografi Fag: Dansk, billedkunst som valgfag Målgruppe: 8-10. Klasse Hip, hip, hurra, billedet er fra

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere