Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen."

Transkript

1 Copydan ÅRSberetning

2 Forside: Billede 1: Olafur Eliasson. Fotograf: Thilo Frank. Billede 2 og 8: Ørestad Gymnasium. Fotograf: Jakob Boserup. Billede 3: Fotograf: Lars Jensen. Billede 4: Olafur Eliasson. Fotograf: Alastair Grant. Billede 5, 6, 7 og 9: Digitale Mediertrends: Fotograf: Peter Hove. Copydan er skabt og styret af kulturerhvervet og indholdsbranchen. Bag Copydan står skabende og udøvende kunstnere og skribenter samt film-, tv- og musikproducenter, forlag og dagblade. Copydan-huset rummer syv foreninger, hvoraf de seks er rettighedsorganisationerne Arkiv, AVU-medier, BilledKunst, KulturPlus, Verdens TV og Tekst & Node. Den sidste af de syv foreninger er et fælles back office under navnet Fællesforeningen. Rettighedsorganisationerne i Copydan-huset arbejder alle for Kunst, Viden og Underholdning og sikrer adgang til medier, kunst, litteratur, tv- og filmværker og kulturarven. Foreningerne arbejder for at sikre rettighedshaverne en fair og rimelig betaling af ovennævnte, så man også i fremtiden kan styrke og vækste både videnssamfundet og det danske kulturliv. På de følgende sider kan du læse mere om de syv forskellige foreninger og deres virke. 2 3

3 Indhold Årsberetning 2014 Om Copydan AV-foreningerne Digitale medietrends Copydan Verdens TV Individualisme eller fællesskab... Fire trends i den digitale tv-kultur Copydan AVU-medier Nye medier på bibliotekerne Medietrends blandt børn og unge Case Reality-tv i undervisningen Copydan KulturPlus Vi privatkopierer stadig AV-foreningernes økonomi Copydan BilledKunst Broen mellem billedskabere og billedbrugere Copydan Tekst & Node Nye digitale aftaler består prøven Copydan Fællesforeningen Dokumenthåndtering med ekstra drive Find en forening Medlemsorganisationerne Olafur Eliasson. Foto: Alastair Grant.

4 OM Copydan AV-foreningerne Copydan AV-foreningerne Digitale medietrends Copydan AV-foreningerne Copydan AV-foreningerne består af de fire foreninger: Copydan Verdens TV, Copydan AVU-medier, Copydan KulturPlus og Copydan Arkiv. Fælles for AV-foreningerne er, at de er non-profit og arbejder med Kunst, Viden og Underholdning inden for den audiovisuelle branche (tv, film og musik). De fire foreninger er ejet af over 30 forskellige rettighedsorganisationer, som repræsenterer de mange tusinde kunstnere og produktionsselskaber, der har bidraget til produktionen af de mange film- og tv-udsendelser, samt musik- udgivelser, der hvert år bliver skabt i Danmark. Mobilitet, brug af sociale medier, streaming. De digitale medier udfordrer måden, vi tænker og bruger medier på og de seneste år har budt på en række nye trends i vores brug af medier i hjemmet, i skolen og i kulturlivet. Både hjemme og på uddannelsesinstitutioner konsekvenser for skolernes undervisning. I denne beretning giver forskere, lærere og branchefolk deres bud på trends i den digitale mediekultur og på de værdier som medier og den digitale teknologi kan bidrage med i formidling af kultur, viden og underholdning. Copydan AVU-medier Copydan Verdens TV AVU-medier håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold i en lang række formidlingssammenhænge, bl.a. for biblioteker, museer, folkeskoler og gymnasier. AVU-medier har mange års erfaring med at gøre tv-udsendelser og film tilgængelige i uddannelsessystemet, og på den måde muliggøre en levende og dynamisk undervisning i skolerne. Foreningen støtter desuden den faglige formidling omkring pædagogisk mediebrug i folkeskoler og på gymnasier, universiteter og andre undervisningsinstitutioner. Copydan Arkiv Arkiv løser de ophavsretlige problematikker, som er forbundet med genanvendelse af store mængder af udsendelser. Arkiv håndterer alle rettighederne i de mere end timers radio og tv, som er indeholdt i DR s arkiver og som genbruges i DR s sendeflade og stilles til rådighed for danskerne som søgearkiv. Verdens TV administrerer og håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Verdens TV giver bl.a. adgang til langt over 100 tv-kanaler fra hele verden herunder de svenske, tyske og norske nabolandskanaler. Verdens TV er med til at sætte fokus på nabolandskanalerne og det værdifulde tv-vindue, som de udgør til viden, kultur og sprog i landene omkring os. Herudover håndterer Verdens TV en række digitale tv-tjenester som fx Start Forfra, der giver danskerne nemmere og mere fleksibel adgang til tv-indhold. Copydan KulturPlus KulturPlus sikrer, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere og producenter, når der sælges blanke kopimedier i forretningerne. Pengene fra ordningen søger at kompensere kunstnere og producenter for tabene ved lovlig privatkopiering af musik, tv og film. streamer vi i stigende grad tv og levende billeder, og vi flytter vores brug af levende billeder over på flere skærme. Men det handler ikke kun om distribution men også om at vores vaner ændrer sig. Den nye teknologi betyder større fleksibilitet for brugerne og giver også helt nye måder at tænke formidling af kunst og viden. Musik og levende billeder, der involverer brugerne, bliver i stigende grad et aktiv i bibliotekernes og museernes formidling, og den digitale udvikling har selvfølgelig også Fotograf: Peter Hove. Der sættes fokus på hvordan vi som seere får nye muligheder i vores brug af tv, og samspillet mellem gamle og nye medievaner diskuteres. De nye muligheder for brug af film, lyd og musik på biblioteker belyses, og der gives eksempler på hvordan levende billeder kan bruges som værdifulde ressourcer, der bidrager til læring i skolerne. 6 7

5 Individualisme eller fællesskab trends i vores tv-forbrug Copydan Verdens TV Af Kim Christian Schrøder, Professor ved Roskilde Universitet. mulighed for at vælge præcis det medieindhold, der passer til os og vores præferencer og det kan på mange måder føre os i retning af en mere individualistisk orientering i forhold til vores mediebrug, og måske også nedtone vores orientering mod omverdenen og fællesskaber. I forbindelse med vores nyhedsforbrug taler man således ofte om The Daily Me, hvilket antyder at vi søger vores viden og informationer skræddersyet efter vores interesser på nettets platforme. Nyhederne bliver derfor i disse år da også mere personfikserede, og der betones fokus på bløde nyheder med human interest -vinkler. dagligdag efter højdepunkterne i tv-fladen er vores tv-brug i dag langt mere personaliseret. Men hvis vi ser på forbruget og vores medievaner mere dybtgående vil vi faktisk også kunne iagttage, at nogle af de digitale teknologier også orienterer os mod fællesskaber og omverdenen. Sociale og digitale medier kan også bidrage til mere mangfoldighed og udvikling af fællesskaber. Ser vi fx på vores nyhedsorientering, så filtrerer vi det nok via forskellige former for målretning på de digitale platforme men brugen af der er ved at uddø. Men vi har stadig behov for at opleve seer-fælleskaber og en stor del af fornøjelsen ved at se tv handler stadig om, at vi falder ind i et tv-forløb, et flow, som er skabt af en tv-station for et nærmere defineret seerfællesskab. I denne sammenhæng giver interaktive elementer i samspillet mellem tv og digitale medier (kommentarer via blogs og Twitter, seer-afstemninger på SMS, Facebookdiskussioner) jo kun mening netop ved flow-tv, som vi ser samtidigt og undersøgelser viser da også, at interessen for visse tidsforskudte udsendelser falder, jo længere tid vi bevæger os fra det oprindelige transmissionstidspunkt. Foto: Lisbeth Thorlacius Mediekonvergens og den teknologiske udvikling præger helt uundgåeligt ikke kun medieindustriens forretningsmodeller, men også hvordan vi som individer tilgår og bruger medierne. Danskernes medievaner er således under hastig forandring, og bl.a. kan vi se en tendens til, at de digitale medier har skabt en udvikling hen imod mere nichepræget medieproduktion (fx flere nichekanaler i tv-fladen), og tillige et mere skræddersyet og personaliseret medieforbrug (fx på sociale medier). Vi har i dag Den øgede grad af personfokusering kan også ses i vores tv-forbrug, bl.a. derved at vi med den øgede grad af nichekanaler og streaming vælger præcis det tv, som er skræddersyet til os og måske ikke lægger så meget vægt på det fællesskabsorienterede der ligger i fx public service broadcast tv. Brugeren kan således i dag selv hente programmerne alt efter behov og lyst og udviklingen af nye tv-tjenester. VOD (Video on Demand) betyder tillige, at tvforbruget får en mere fragmentarisk karakter og at seeren i dag kan skabe sin egen mosaik af nyheder, fiktion, reklamer etc. Hvor man eksempelvis tidligere opmærksomt fulgte det programlagte tv-flow og strukturerede sin sociale medier kan også bidrage til at skabe mangfoldighed i vores nyhedsbrug: Mange af vores venner og bekendte på Facebook formidler således links og nyheder, som kun er et klik væk og netop denne mulighed kan skærpe vores nysgerrighed og gøre os opmærksomme og åbne over for meninger, som egentlig ligger langt fra vores egne præferencer. På samme måde kan de digitale teknikker også fremme en højere grad af tv-fællesskab. Mange betragter måske flow-tv som noget Foto: PolFoto. Det vi ved om udviklingen i forskellige generationers tv- og mediebrug peger på, at de nye medievaner, som vi kan se hos især yngre mediebrugere, modificeres når alder og livsform ændres. Alt peger derfor på, at vores fremtidige mediebrug ikke vil blive et enten-eller mellem ældre og nye, eller mellem individualiserede og fællesskabsorienterede medietjenester men et både-og, hvor etablerede medievaner og medier vil supplere vores forbrug af digitale medietjenester. 8 9

6 Fire trends i den digitale tv-kultur Copydan Verdens TV Verdens TV og de digitale muligheder Verdens TV har i en række år kunnet tilbyde tv-distributører aftaler, der giver dem mulighed for at være tidssvarende med de digitale teknologier. indholdstjenester, fx Netflix, i tilgift til et teleabonnement. Vi kan forvente at OTT bliver en stadig vigtigere konkurrenceparameter, således at adgang til populære tv-tjenester suppleres af kommunikations- og medietjenester. Derved skærpes konkurrencen på udbyderside væsentligt. Af Søren Sandfeld Jakobsen, Professor, Ph.d., Juridisk Institut, Aalborg Universitet Foto: CBS. Konvergensen og den teknologiske udvikling udfordrer i disse år vores brug af medier, og ikke mindst vores tv-forbrug. Tv, som tidligere har været bundet til særlige tv-netværk og et fjernsynsapparat, kan i dag kombineres på nye måder og tilbydes via mange forskellige netværk og modtageterminaler, hvorved forbrugerne tilbydes nye muligheder og større fleksibilitet. Der er i hvert fald fire tendenser, som under den overordnede konvergens præger mediebilledet: 1) VOD Den tendens vi har set til øget VOD (Video On Demand) og streaming af medieindhold, fx via nye tjenester som Netflix, vil uden tvivl fortsætte, og ikke mindst vil yngre seersegmenter stille krav til fleksibilitet i deres tvforbrug. Vores traditionelle tv-forbrug vil derfor blive udfordret, og dette er selvfølgelig et problem, som optager den mere traditionelle tv-branche. Udviklingen kræver, at branchen er på forkant og fx tænker online- og mobiltjenester ind i deres produkter. Undertekster på nabolandskanalerne Tv fra vores nabolande har stor betydning for Danmark, fordi der er bånd mellem nabolandene - både historisk, kulturelt, sprogligt og økonomisk. Derfor er det vigtigt, at vi har mulighed for at følge med i, hvad der sker hos vores tætteste naboer. Desværre har sproglige barrierer betydet, at de yngre seere har haft svært ved at følge med. Men et unikt non-profitinitiativ i samarbejde mellem Verdens Tv og YouSee, Stofa og FDA har betydet, at der siden 2009 har været danske undertekster på en lang række kvalitetsudsendelser på nabolandskanalerne. Teksterne hjælper os med at komme tættere på vores naboer og få en bedre forståelse af det liv, der leves lige uden for Danmarks grænser. De danske tv-distributør har bl.a. fået mulighed for at lancere en række VOD-muligheder gennem catch-up på deres tv-kanaler. Udover Start Forfra kan mange tv-distributører nu give adgang til catch-up i 48 timer på næsten samtlige kanaler og programmer gennem Sidste Døgn, give adgang til catch-up i 30 dage på blandt andet tekstede programmer fra Nabolandskanalerne og give mulighed for at optage tv-indhold i skyen via Gem-TV. Endelig har tv-distributører gennem lancering af Apps til fx tablets og mobiltelefoner givet forbrugerne mulighed for at få adgang til deres tv-kanaler og digitale tjenester på andre skærme. 2) Flere og mobile skærme Det, at vi som brugere kan se vores tv-kanaler uden for husstanden, fx under transport og i sommerhuset, vil få stadig stigende betydning. Tv skal kunne forbruges på tværs af tv og mobile enheder. Vi så det under VM i fodbold sidste sommer, hvor det viste sig, at forbavsende mange så fodbold via internettet og på mobile platforme. I fremtiden vil vi tillige se en stigende tendens til også at se samspil mellem tv og sociale medieplatforme. Mange danskere er således på internettet eller mobiltelefonen samtidig med, at de ser tv, og de moderne dualscreeners skaber et spændende samspil mellem forskellige skærmteknologier i deres tv-forbrug. 3) OTT (Over the Top-Tjenester) OTT betegner, at fx teleudbydere i kampen om kunderne tilbyder adgang til populære 4) Content is king I fremtiden vil det gode indhold være altafgørende for distributører af medieindhold. Forbrugerne er villige til at betale ganske meget for det helt rigtige indhold mens alt det overflødige, som man alligevel aldrig ser, i stigende grad vælges fra. Vi vil derfor se en øget kamp om Premium indhold, primært i form af store sportsbegivenheder, populære film og serier m.m., og rettighederne til dette indhold vil være afgørende for skabelsen af kundeloyalitet, som igen er afgørende for de indtægtsstrømme, som er nødvendige for at erhverve det dyre indhold. Tv-rettigheder får derfor stadig stigende betydning. OD på nabolandskanalerne Det er spændende tider for nabolandskanalerne. Udviklingen af nye digitale løsninger revolutionerer vores måde at se kanalerne på: Selvom man i dag kommer halvvejs ind i et program, kan man med et tryk på en knap starte f.eks. Terra X eller Babel forfra. Og man kan tune ind og følge med i sin yndlingsserie selv fra sommerhuset eller stranden. Og snart kan man også få nabolandskanalernes programmer som On Demand. Snart bliver det muligt for tv-distributørerne at samle alle programmer på de svenske, norske og tyske nabolandskanaler som er blevet sendt med danske undertekster, så tv-seerne kan se og gense nogle af Europas bedste dramaer, dokumentarer, krimier og natur- og kulturprogrammer

7 Nye medier på bibliotekerne Copydan AVU-medier Biblioteker har altid favnet nye medier Debatten om bibliotekernes funktion og rolle er ikke ny i kulturdebatten - bl.a. fordi der ikke er noget nyt i, at udbuddet af medier udvides i biblioteksrummet. Siden 2. verdenskrig er bogen således blevet suppleret med grammofonplader, radio, film, tv og andre medier og som vi også oplever det i dag, er introduktionen af nye medier nogle gange blevet mødt med mistro. Debatten har bl.a. handlet om, hvorvidt introduktionen af nye medier vil betyde, at bogen simpelthen vil blive erstattet af andre medier, som er mere i overensstemmelse med publikum og deres behov. Medier er imidlertid forskellige sprog som giver meget forskellige oplevelser. Der er således stor forskel på, om vi læser Pelle Erobreren, eller om vi ser Bille Augusts filmatisering af samme uanset de bestræbelser som instruktøren har haft for at skabe et værk, som er loyalt over for forlægget. Bøger er stadigvæk fremragende afsæt for fordybelse og refleksion, mens spillefilmen, som er et af de nye medier, der er ved at få plads i bibliotekernes medierepertoire, kan være rigtigt gode til at skabe debat og fællesskab. Film opleves således traditionelt i fællesskabsrum, og brugen af film på bibliotekerne imødekommer således bibliotekernes ønske og behov for at stimulere fora for fællesskab, viden, formidling og læring. Dette udfordrer selvfølgelig bibliotekets ældre funktioner som arkiv, men åbner også op for en forståelse for den værdi, der ligger i at se biblioteket som et miljø og et center for mediebrug, fx fælles oplevelser af underholdende eller informativ karakter omkring film, tv og musik. Nye muligheder i biblioteksrummet MUSIK TV FILM Nye rettighedsaftaler betyder at biblioteker får bedre muligheder for at anvende musik, tv og film ved debatarrangementer og uformel læring. Aftalerne støtter på den måde op om bibliotekernes muligheder for at gøre biblioteksrummet levende og tidssvarende og giver disse mulighed for at udvide registret for deres aktiviteter med foredrag, musikalsk liveoptræden, filmforevisninger m.m. Introduktionen af nye medier i biblioteksrummet giver på denne måde nye muligheder, men også nye udfordringer for bibliotekerne, og emnet har i de seneste år været omdrejningspunktet for debatten omkring bibliotekernes fremtid. Om biblioteksaftalerne Fotograf: Peter Hove. Rammeaftale for musik og tv giver gode og vide rammer for brug af musik og tv i biblioteksrummet. Aftalen giver bl.a. adgang til brug af musik på biblioteker ved musikarrangementer og koncerter. Ligeledes giver aftalen adgang til at vise flow-tv fra flere tv-kanaler m.v. Særskilt aftale for brug af danske og udenlandske film i biblioteksrummet forventes implementeret i løbet af Læs mere på avumedier.dk Afholde koncerter Afholde arrangementer med musik Afspille baggrundsmusik Anvende lydsiden ved visning af tv Vise tv i biblioteketes fysiske lokaler fra tv-skærme Vise specifikke tv-pragrammer tidsforskudt Anvende lydsiden ved visning af tv Vise danske og udenlandske spillefilm Grafisk fremstilling af mulighederne med de nye biblioteksaftaler

8 Medietrends blandt børn og unge - i hverdagen og i skolen Copydan AVU-medier Af Ole Christensen, lektor v. Professionshøjskolen UCC Foto: Ole Christensen. Børn og unge lever i en digital virkelighed, og det er afgørende for skolerne at inddrage børnenes virkelighed og møde dem i øjenhøjde ved bl.a. at inddrage levende billeder og medier. Ole Christensen har som del af et forskningsprojekt besøgt fem familier i Københavnsområdet for at belyse hvordan familiers og børns medievaner ser ud i dag. Ole Christensen giver i denne artikel et bud på hvordan de ændrede medievaner skal medtænkes i skolens undervisning. Børn og unge bruger medier i hverdagen på et utal af måder: til at kommunikere med vennerne, til at skabe sin identitet (ved fx at have særlige mediekompetencer og være in the know om fx tv-serier og film), men også til at tilegne sig viden, færdigheder og indsigt. Og det er ikke kun de digitale medier som Facebook og Twitter der inddrages her, men også mere traditionelle medier som film og tv. Det er rart, der er et sted, hvis man nu skal i kontakt med nogen, og de ikke tager telefonen, så er det nemt lige at gå derind. Der er mange, der er på hele døgnet. Emilie på 15 år om brugen af Facebook. De nye medievaner betyder at medier i dag er en naturlig del af børns hverdag - og medierne bruges som viden og underholdning, og til bredt at kommunikere og orientere sig i verden. Medier er på denne måde en del af børns hverdagsliv og indgår som et centralt element i familien og hjemmet, hvor den digitale mediekultur præger familiens samvær. Viden er også blevet noget andet. Når medierne udvikler sig mere og mere, er de så en anden type viden, som vi skal bruge? Far på 39 år om skolernes udfordring i mediesamfundet. Hvis jeg keder mig meget, så kan jeg godt have tændt fjernsyn, høre musik, spille Nintendo, spille computer, skrive på computeren og SMS e. Det kan jeg faktisk godt. Det er ikke så tit, men hvis jeg virkelig keder mig, så kan jeg godt. Cecilie på 12 år om brug af alle medier i hjemmet. Jeg kunne se, at medier i dag indgår bredt i familiens hverdag, og børn og unge udvikler en varieret og bred teknologiforståelse, stor viden om medieudtryk og ikke mindst tekniske færdigheder (knapkompetencer). De færreste besidder dog analytiske mediekompetencer, det vil sige færdigheder i at analysere medier samt evnen til at anlægge et kritisk perspektiv og her har skolen en stor opgave. Medierne præger opdragelse og udvikling i hjemmet, og vil udfordre vores læringskultur. Skolens udfordring den nødvendige inddragelse af medier Hele vores verden er præget af mediernes tilstedeværelse, på godt og bestemt også på ondt. De fleste af os kender således til irritationen over at vores kolleger eller bekendte under en samtale konstant kigger på Smartphonen. Det samme er naturligvis også gældende i skolen, hvor medierne er en del af elevernes kultur og fællesskab. Som en del af elevernes hverdagskultur med nye læringspotentialer skal medierne have en særlig plads i skolen. Medier kan understøtte og udfordre pædagogisk praksis, men hvordan er stadig det helt store spørgsmål. Når medierne skal inddrages i skolen skal vi se på hvilke læringskompetencer, der er af særlig betydning i det 21. århundrede, fx kreativitet og innovation, kritisk tænkning og samarbejde. Medier kan bidrage til at skabe helt nye måder at skabe læring på, og når vi inddrager medier er vi nødt til at gøre op med gamle vaner i skolen, hvor progression (rækkefølge) og samtidighed (tilstedeværelse) er grundlaget for skolens praksis. Når vi inddrager medier i undervisningen skal det tillige ske på den rigtige måde med god og kritisk forståelse for hvad medier kan. At inddrage medier i skolen handler om at finde det rette samspil mellem fx at se levende billeder på YouTube og andre digitale platforme og så den refleksion og fordybelse, som fx læsning af tekster kan bidrage med. Læs mere i artiklen Familiens medialisering skolens udfordring af Ole Christensen på fagligtforum.avumedier.dk. samt i bogen Familiens medialisering et casestudie af Ole Christensen (Forlaget UCC). Min computer er jo tændt hele dagen. Når jeg tænder computeren, går jeg på skolens net og Facebook. Det er så de to faner, der er åbne hele dagen i skolen. Jakob på 15 år om brugen af Facebook

9 Reality-tv i undervisningen Case Pia Bajlum Esbensen, lærer og konsulent, PD i medier og kommunikation. Foto: Michael Schack. Film og tv er på trods af konkurrencen fra digitale medier, stadig børn og unges foretrukne medier og medierne anvendes da også pædagogisk inden for en lang række forskellige fagområder (sprog, historie, samfundsfag, dansk m.m.). I denne case fortæller Pia Bajlum Esbensen om sine erfaringer med at inddrage reality-tv i undervisningen og om hvordan undervisning med tv-udsendelser også kan inddrage digitale medier. De fleste tv-kanaler har i dag reality på programfladen, fx Adam og Eva på TV3, Gift ved første blik på DR1 og Singleliv på Kanal 4. Mange af serierne har en tilknyttet hjemmeside og integrerer endvidere sociale medier i konceptet, hvor det fx er muligt at chatte med deltagerne. Udsendelserne lever således videre i Web 2.0-universet (web-platforme med brugerdialog), når programmet er slut, og giver muligheder for at der arbejdes på flere medieplatforme. På Engelsborgskolen inddrager lærer Pia Bajlum Esbensen reality-genren i danskundervisningen i 9. klasse. Det særlige ved genren er, at den rummer aspekter fra fiktion (med konfliktstof og nøje udvalgte (a)moralske benspænd og valg), men også at den fremstiller virkeligheden uformidlet. I undervisningen bruges udsendelserne således til bl.a. at skabe indsigt i moralske dilemmaer, og eleverne går kritisk bag om udsendelsen. Her er læringsmål og læringsaktivitet rettet mod at bevidstgøre eleverne om, hvad der gør programmet værd at se (modtagerperspektiv), samt hvad det kræver af producenterne for at få folk til at se reality-tv (afsenderperspektiv). Efterfølgende producerer eleverne selv realityudsendelser, som bygger på elevernes egen hverdag. Læringsmål og læringsaktivitet er her bl.a. målrettet mod at give indsigt i de etiske valg, som eleverne skal træffe i forhold til fx at eksponere deres liv i det offentlige rum. Familien fra Bryggen, TV3, hvor vi følger hverdagen hos Linse, Mopper og Lebbe Lone. På en hjemmeside har vi mulighed for at supplere vores oplevelser fra serien med artikler og videoklip. Analyse af en tv-udsendelse kan på denne måde bidrage til at sætte fokus på, hvordan moderne medieudtryk breder sig over flere medieplatforme. Den digitale teknologi muliggør på denne måde nye og bredere måder at tænke tv i undervisningen. Ny aftale giver levende læring i folkeskolen Alle kommunale skoler, der tilbyder undervisning på grundskoleniveau, får nu adgang til nyt audiovisuelt indhold og en lang række nye digitale udnyttelser. Det sker som følge af en ny aftale mellem KL og Copydan AVU-medier. Ud over de mange muligheder skolerne allerede har efter de hidtidige AVU-aftaler, får skoler, lærere og elever med den nye aftale bl.a. adgang til: Bruge tv-udsendelser til alle fag Streame tusindvis af tv-udsendelser både i klasselokalet og på tablets fra CFU s streamingstjeneste. Dele audiovisuelt indhold via skolens intranet. Inkludere audiovisuelt indhold m.v. fra internettet. Benytte klip fra tv og radio i opgaver, powerpoint og lignende. Indsætte framegrabs fra tv-udsendelser i opgaver, powerpoint eller lignende. Give eleverne digitale lektier for via stream fra CFU eller hjemlån af dvd er. Deltage i en række faglige kurser helt gratis. Anvende reklamefilm, kortfilm Læse undervisningsmaterialer og lærerbøger på AVU-mediers portal Læs mere på avumedier.dk Foto: Familien fra Bryggen / TV

10 vi privatkopierer stadig Copydan KulturPlus AV- Foreningernes økonomi Copydan AV-foreningerne Lena Brostrøm, Bestyrelsesformand, Copydan KulturPlus. I 1992 indførte den konservative Kulturminister Grethe Rostbøll ordningen om kompensation for privatkopiering. Ordningen, som siden er blev grundfæstnet i et EU-direktiv som en pligt for EU-landene, dækker en rimelig kompensation til rettighedshaverne for lovliggørelse af kopiering til privat brug. Man kunne tro, at vores brug af fx film og musik i dag udelukkende sker via streaming, og at privatkopiering snart vil høre fortiden til. En undersøgelse foretaget af analysebureauet YouGov fra 2014 viser imidlertid, at en fjerdedel af befolkningen ugentligt kopierer film og musik et tal som stiger til en tredjedel, hvis man ser på aldersgruppen år. Endvidere viser undersøgelsen, at kopieringen fortrinsvis sker på computere, smartphones og tablets. Disse medier er ikke omfattet af kompensationsordningen i dag, og uagtet kopieringen så får rettighedshaverne således ingen kompensation. Kopieringen på de såkaldte løse medier som Alle danskere fx CD, DVD og USB-nøgler fylder over tid stadig mindre, og salget af disse medier og kompensationen for kopiering falder således over tid. Dermed forrykkes balancen mellem brugerne og de rettighedshavere, som ordningen skulle sikre. En stor del af kopieringen i dag sker således uden den tilsigtede kompensation og man må stille sig det spørgsmål, om vores ordning lever op til intentionen og vores EU-retlige forpligtelser. Kompensationsordningen er ikke tidssvarende i forhold til nutidens medievaner. De multifunktionelle medier bør omfattes af ordningen og man må forøge ordningens størrelse, således at man lidt retrospektivt får kompenseret for kopieringen på multifunktionelle medier, der jo har stået på i årevis. De midler, som ordningen genererer, har stor betydning for både kunstnere og producenter, og er for mange en vigtig del af indtægtsgrundlaget. KulturPlus administrerer kunstnernes legitime rettigheder, og det er selvfølgelig også vigtigt fortsat at signalere, at rettigheder har værdi, og at kunstnere og producenter indgår i et kredsløb som har økonomisk og kulturel betydning. Unge mellem 12 og 23 år Copydan Arkiv De samlede omkostninger i foreningen udgjorde i ,081 mio. kr. og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 38,49 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Copydan Arkiv har i henhold til vedtægterne ingen formue, idet hele årets resultat udbetales til rettighedshaverne. Copydan AVU-medier De samlede omkostninger i 2014 udgjorde 4,84 mio. kr., og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 45,17 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka halvdelen går til film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens den anden halvdel går til de skabende og udøvende kunstnere. Copydan KulturPlus De samlede omkostninger i 2014 udgjorde 2,60 mio. kr., og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 24,78 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Pengene fordeles således, at cirka 40 % går til film- og tv-producenter, musikselskaber og tv-stationer, mens cirka 60% går til de skabende og udøvende kunstnere. En tredjedel af de indkomne skal efter ophavsretsloven anvendes til at understøtte vækstlag og nytænkende tiltag. Copydan Verdens TV De samlede omkostninger i 2014 udgjorde 30,1 mio. kr., og derved fik foreningen i 2014 et resultat på 823,81 mio. kr. til fordeling blandt rettighedshaverne. Resultatet til fordeling inkluderer særlige tjenester men ikke særvederlag såsom Koda-vederlag, der er opkrævet i henhold til administrationsaftale. De særlige tjenester, som er kommet til over tid og udgør en integreret del af almindelig tv-forbrug i dag, er fx Start Forfra, Sidste Døgn, Tv Arkiv, Catch up, WebTV indenfor og udenfor hjemmet, TV til offentlig visning og indhold i kabelfødte tv-kanaler. I grove træk går 1/3 til radio- og tv-stationerne, og 1/3 til producenterne af film, musik og tv-programmer. Den resterende 1/3 fordeles mellem de organisationer, som repræsenterer de skabende og udøvende kunstnere, dvs. komponister, skuespillere, dramatikere, journalister, fotografer, illustratorer, forfattere, instruktører, musikere, scenografer osv. For alle foreningerne gælder det, at de ikke har nogen formue, og alle indtægter med fradrag af faktiske omkostninger udbetales til rettighedshaverne. Pengene er med til at dække investeringer og nye produktioner og udgør endvidere også en væsentlig andel af kunstnernes honorar og arbejdsløn. 24% privatkopiering 33% privatkopiering 18 19

11 COPYDAN BILLEDKUNST Copydan BilledKunst kan give licens til brug af billeder og fotografier i alle mulige sammenhænge på vegne af alle kunstnere i verden. Lige fra unge og uprøvede til historiske verdensstjerner som Andy Warhol, Picasso, Dalí og Matisse. Andy Warhol - Campbell s Soup Can The Andy Warhol Foundation for the Visual Arts, Inc./billedkunst.dk 20 21

12 Broen mellem billedskabere og billedbrugere Copydan BilledKunst Forståelsen for værdien af billeder og kunst i alle former for formidling er vokset. BilledKunst har gennem 2014 udbygget aftalegrundlaget for brug af alverdens billedkunst som fotografier, tegninger, malerier og illustrationer. Vi handler på vegne af billedskaberne. Endnu flere offentlige institutioner og private virksomheder udnytter i dag de muligheder, der ligger i at formidle deres budskaber gennem billeder. Det betyder, at de ophavsmænd, vi arbejder på vegne af, såsom malere, tegnere, illustratorer, fotografer, grafikere og billedhuggere, er sikret respekt for deres ophavsret og betaling for deres arbejde gennem de enkelte aftaler. Som nonprofit-organisation etableret af de danske billedskaberes organisationer handler BilledKunst på vegne af individuelle ophavsmænd. Vi er godkendt af Kulturministeriet til både at lave brede licenser for brug af billedkunst og til at administrere den såkaldte følgeretsordning, hvor kunstnere får et vederlag, når deres værker videresælges af auktionshuse og kunsthandlere mv. Levende undervisning med digitale billeder I dag er det en selvfølge at bruge digitale billeder i undervisningen. Stort set alle danske uddannelsesinstitutioner har en licensaftale med BilledKunst om at bruge digitale billeder. Og det er billigt. Det koster i gennemsnit ikke mere end en almindelig is, nemlig omkring 20 kr. pr. elev/studerende pr. år. Vederlaget på undervisningsaftaler ligger nogenlunde stabilt i forhold til For de digitale billedaftaler udgjorde vederlaget 18,7 mio. kr. og for fotokopiering i skoler og erhvervsvirksomheder 22,7 mio. kr. Stor interesse for kunsten og digitalisering Folketinget blev i 2014 en del af Google Art Project og slog hermed dørene op til deres kunstneriske skatkammer. BilledKunst klarerede rettighederne. Alle kan nu hjemmefra gå en virtuel tur og se de flotte kunstværker, som pryder gangene. Vi har brug for noget, der motiverer og inddrager. Billedet spiller en essentiel rolle, og det er vigtigt at eleverne lærer at læse billeder. Jo bedre vi er dækket af en aftale til at bruge billeder i undervisningen, desto bedre er det. Vi vil også gerne lære vores elever, at de skal være opmærksomme på ophavsretten. Allan Kjær Andersen, rektor, Ørestad Gymnasium. Foto: Jakob Boserup. Ørestad Gymnasium er 100% digitalt i både 1.g og 2.g og arbejder på at blive det i 3.g. De fysiske bøger er udskiftet med e-bøger og andet elektronisk materiale. De har en aftale med Copydan BilledKunst ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner i Danmark. Det betyder, at lærere og elever frit kan hente billeder fra internettet og bruge dem i opgaver, projekter og præsentationer. Hos landets mange auktionshuse og kunsthandlere fik alt fra traditionel billedkunst til unikamøbler nye ejere. Følgeretsvederlaget til kunstnere fra auktionshuses og kunsthandleres videresalg af kunst steg til 9 mio. kr. i 2014 mod 7,6 mio. kr. i I årets løb klarerede vi også rettigheder til kunst i en lang række bøger, på plakater, postkort, internettet og udstillinger. F.eks. brugte kunstneren Martin Bigum i sin bog Min personlige kunsthistorie værker af Picasso, Edward Hopper, Henri Matisse og mange andre. Derudover klarerede vi værker til Gl. Holtegaards udstilling HEAVY med kunstværker af Hans Henrik Lerfeldt. Og Warner Brothers brugte illustrationen Rolfs sidste kamp af eventyrkunstneren Louis Moe i en dokumentarfilm om Hobbitten. Vederlaget for billedlicenser lå i 2014 på 5,9 mio. kr. Penge til kunsten I 2014 fordelte BilledKunst 48,4 mio. kr. til danske og udenlandske skabere af billedværker, hvilket er en stigning på 2,3 % i forhold til Dermed giver billedlicenserne og følgeretten et vigtigt bidrag til den visuelle del af det danske kulturliv og oplevelsesøkonomien

13 ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk Udover danske undervisningsinstitutioner samarbejder BilledKunst med en bred vifte af jyllandspostensforlag.dk offentlige og private virksomheder og institutioner, heriblandt: ekstrabladetsforlag.dk ekstrabladetsforlag.dk jyllandspostensforlag.dk Copydan BilledKunst er en virkelig stabiliserende faktor for kunstlivet i Danmark. Ophavsretten er utrolig vigtig. Jeg er lykkelig for at BilledKunst findes, og det er altid rart, at der kommer et samlet beløb, når jeg får solgt mine skulpturer på auktionshusene. Poul Isbak, Billedhugger. Foto: Piotr Topperzer kunstnere modtog gennem BilledKunst betaling for brug af deres værker og fik hermed et bidrag til at skabe nyt og spændende indhold til gavn og glæde for os alle. Samlet modtog vi 56,3 mio. kr. i vederlag og havde således administrationsomkostninger for 7,9 mio. kr. Det viser klart, at ophavsretsloven, når den anvendes som værktøj i et samarbejde mellem brugere og billedophavsmændene, er nøglen til succesfuld sikring af nem og enkel adgang til lovlig billedbrug. Du kan læse detaljeret årsrapport på Det er vigtigt for mig, at respekten for fotografers og andre billedskaberes ophavsret sikres. Det handler om etik og moral. Copydan BilledKunst hjælper med at sikre denne respekt samtidig med, at billedskaberne får en fair betaling for deres arbejde. Henrik Petit, Fotograf. Vi har med tilfredshed indgået en ny aftale med Copydan, så vi bl.a. på vores hjemmeside kan vise de mange tusinder af kunstværker, som Ny Carlsbergfondet har støttet gennem mere end 100 år. Derved sikrer vi, at kunsten også digitalt er synlig og inspirerende for befolkningen. Det er os generelt magtpåliggende, at kunstnere kan arbejde under ordentlige vilkår, og gennem Copydan sikres kunstnerne honorarer for brugen af det kreative arbejde, de har udført. Karsten Ohrt, Formand, Ny Carlsbergfondet

14 Copydan Tekst & Node nye digitale aftaler består prøven Copydan Tekst & Node Vi indgår aftaler om kopiering og brug af ophavsretligt beskyttet materiale med uddannelsesinstitutioner samt private og offentlige virksomheder. Langt de fleste uddannelsesinstitutioner og mange offentlige og private virksomheder benytter sig allerede af vores aftaler. Aftalemodellen betyder, at man løbende kan tilpasse aftalerne til ændrede behov, så også nye kopieringsformer og brugsmønstre kan tilgodeses. De nye digitale aftaler på uddannelsesområdet har haft deres ilddåb i løbet af 2014 og er blevet rigtig godt modtaget på skoler og i uddannelsesmiljøet. VI VIL i løbet af 2015 sætte en kampagne i søen for at gøre vores aftaler mere synlige for offentlige og private virksomheder. Gennem de seneste år er undervisningsmaterialet for en stor del flyttet fra bog til portal, og dermed er de nye digitale aftaler med Copydan Tekst & Node meget vigtige, fordi det er blevet meget lettere for os lærere at administrere og bruge digitalt materiale i undervisningen. Anna Schram, lærer på Dragør Skole Foto: Lars Jensen. De digitale aftaler har rykket rigtig meget. Tove Schmidt Rødgaard, bibliotekschef University College Lillebælt. Foto: Ole Risbjerg. Vores tids børn og unge er født ind i en digital verden, og vores undervisning og materialer skal være på forkant med den udvikling. Derfor er jeg glad for de nye aftaler mellem Copydan og landets undervisningsinstitutioner. De gør det nemmere at dele og kopiere materialet digitalt. Både nye og ældre tekster og noder bliver nemmere tilgængelige og kan bruges bredt i undervisningen, så de kan være med til at skabe inspiration og nye møder om kunsten for eleverne. Samtidig sikrer aftalerne kunstnernes vederlag, så der fortsat kan skabes nye værker. Samarbejdet mellem rettighedshaverne og undervisningsinstitutionerne er vigtigt, og her spiller Copydan Tekst & Node en stor rolle. Marianne Jelved, kulturminister. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

15 Den her måde at udbetale midler på er garant for et mere frit og uafhængigt kulturliv. Vi tildeles penge på baggrund af vores eget arbejde. Der er ikke tale om legater eller stipendier, som bestemmes af en fond eller bestyrelse, som er øremærket til en bestemt slags udgivelse, eller som skal ses som hæder. Kopipengene ansporer én til at fortsætte med at skabe sit eget uanset om man har en stor eller lille læserskare, og uanset hvor mange bøger man har skrevet. Man får arbejdsro og kunstnerisk sjælero til at producere nyt. Johannes Møllehave, forfatter. Foto: Inge Aasmul. Faglitteratur kopieres stadig mest men andelen af internetprintet materiale kan nu for første gang måles i procent Årets indsamling af stikprøver i landets uddannelsesinstitutioner viser en lille forskydning i de respektive materialetypers andel af kopieringsforbruget, men som noget nyt er Aviser 1% Periodica 4% internetkopieret materiale nu med i opgørelsen over de seks mest brugte materialetyper. Det bliver interessant at følge udviklingen i brugen af internetbaseret materiale i de kommende år. Baggrunden for tallene er baseret på over 50 mio. indsamlede kopier. Prints 1% Årets udbetaling af kopivederlag: Skoler, virksomheder, offentlige og private institutioner betaler til Copydan Tekst & Node for at kopiere. Pengene sender vi videre til rettighedshaverne, dvs. dem, der har skrevet, udarbejdet og udgivet det kopierede materiale danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere fik i januar 2015 del i de 307,7 mio. kr. der blev fordelt for den kopiering, der er foretaget på skoler og andre uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med sognekirkernes aktiviteter. Øvrig undervisning: Sogne: Korte og mellemlange videregående uddannelser: Lange videregående uddannelser: Forberedende-, erhvervsog ungdomsuddannelser: Grunduddannelser Total: 3,5 mio. kr. 4 mio. kr. 35,2 mio. kr. 40,5 mio. kr. 68,5 mio. kr. 156 mio. kr. 307,7 mio. kr. Noder, sange, lyrik 29% Skønlitteratur 5% Faglitteratur 60% Opgørelse og udbetaling af kopivederlag fra private virksomheder, stat og kommuner sker i maj I alt blev der i januar 2015 udbetalt 307,7 mio. kr. til rettighedshaverne for den kopiering, der er foretaget på landets undervisningsinstitutioner og i sognekirker i Faglitteratur 60% Aviser 1% Skønlitteratur 5% Periodica 4% Noder, sange, lyrik 29% Prints 1% Diagrammet viser, hvilke typer værker der kopieres i undervisningssektoren. For første gang er andelen af prints fra internettet omkring 1% af det samlede forbrug

16 Dokumenthåndtering med ekstra drive Copydan Fællesforeningen I 2014 udskiftedes det bestående dokumenthåndteringssystem Acadre med Business 360 baseret på Copydans SharePoint platform fra Microsoft. Systemet er et nyere, mere moderne og mere brugervenligt system, der er sat op som en integreret del af foreningernes ERP system i AV-foreningerne, Tekst & Node og Fællesforeningen. Skiftet skete den 2. oktober 2014, og brugerne har generelt taget godt imod 360. Det bruges således meget disciplineret efter de retningslinjer, man har besluttet i de respektive foreninger. IT s væsentligste virke og aktiviteter Kommunikationen med omverdenen er i fokus hos Copydan s foreninger og i de udviklingsaktiviteter, IT-afdelingen arbejder med. Vi har gennem de sidste par år opgraderet bestående løsninger og nyudviklet online selvbetjeningssystemer for flere af foreningerne i Copydan-huset. Takket være disse kan kunder eksempelvis indberette brug af blanke medier, elevtal eller TV kanaler. Rettighedshavere kan tilmelde sig, se og rette deres kontaktinformationer, mens rettighedshavere i Tekst & Node ligeledes kan se udbetalingsspecifikationer. Udbetalingsspecifikationer til rettighedshavere i Billedkunst samt Tekst & Node bliver nu også sendt til e-boks, så alle rettighedshavere har nem adgang til deres udbetalingsspecifikationer. Systemer simplificerer rutinerne Tekst & Node modtager en stigende mængde materiale via diverse onlinekanaler til registrering af kopieret materiale i udvalgte uddannelsesinstitutioner. Udviklingsafdelingen sørger for at hjælpe Tekst & Node med effektiv modtagelse og bearbejdning af dette materiale. Copydan Erhverv er hjulpet godt i gang med udvikling af et simpelt system i Dynamics NAV, Power Pivot rapporter via Share Point og online selvbetjeningsløsning. Dette forenkler de daglige processer for medarbejdere i Copydan Erhverv. Systemerne gør det således nemt for kunder at tilmelde sig visning af TV i det offentlige rum og for medarbejdere i Copydan hurtigt at kunne betjene dem. Fleksibilitet for foreningerne For Fællesforeningens regnskabsafdeling er der b.la. udviklet et system, der ud fra foruddefinerede parametre måler de enkelte bogføringstransaktioner i forhold til normaliteten og kontoens art. Foto: Free Greate Pictures

17 Hjælpeværktøjer til understøttelse af foreningernes løbende overvågning, drift samt optimering af processer er etableret i en database, hvorfra det er muligt at udtrække informationer, også kaldet Business Intelligens. Rapporter af den karakter udvikles i Microsoft Power Pivot for Excel, hvilket giver mulighed for at udvikle rapporter, der er fleksible og kan tilpasses til de enkeltes behov. Dette valg af værktøj giver også de enkelte foreninger mulighed for at videreudvikle egne rapporter. kontrolsystem, der bruges til at fastsætte en foruddefineret måling af samtlige transaktioner, som lander på foreningernes konti. Det giver en øget sikkerhed for, at kun autoriserede, kendte og forventede transaktioner lander på de enkelte konti, og at de enkelte årsregnskaber udviser et retvisende billede i forhold til mængden af transaktioner i Copydan som et led i den fortsatte effektivisering af kontrolprocesserne i Fællesforeningen. Vi sætter spot på sikkerheden Mængden af elektronisk kommunikation er stigende i samfundet, hvilket også gør sig gældende for Copydan-foreningernes integration med kunder og rettighedshaverne. Dette sætter nye mål for, hvilke systemer udviklingsområdet skal arbejde i, men også for hvilke systemer kunder og rettighedshavere anvender, så der kan kommunikeres elektronisk uden ulemper for nogen af parterne. Det øger også kravet til, hvilken teknik Copydan anvender for afvikling af den større mængde elektroniske kommunikation. En bredere åbning af elektronisk kommunikation skærper også kravene til den teknik, Copydan anvender og ikke mindst den sikkerhed, hvormed der kommunikeres. I Fællesforeningen er vi opmærksomme på dette og vurderer samt tilpasser løbende Copydans sikkerhedssystemer og beredskab i forhold hertil i tæt samarbejde med foreningernes repræsentanter. Vi har i 2014 opgraderet vores arbejdspladsers platform og antivirusprogrammer til nyeste version. Så passer pengene I 2014 er økonomiområdets generelle kontrolmiljø udbygget ved implementering af et Der er i årets løb blevet arbejdet med, hvilken betydning direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret kan have for Copydanforeningernes udarbejdelse af regnskaber. I direktivet er det angivet, at en transparensrapport skal udarbejdes og offentliggøres. Denne udvikling er sket i tæt synergi med foreningerne og befinder sig i øjeblikket på et meget tidligt stadium i processen. Vi afventer pt. Kulturministeriets udarbejdelse af den danske implementeringslov. Nye, værdifulde værktøjer Vi taler på vegne af hele bestyrelsen for Fællesforeningen, når vi udtrykker stor tilfredshed med Fællesforeningens arbejde i Året 2014 har været præget af tuning af de regnskabsmæssige kontroller, processer og systemer, der er med til at understøtte den daglige bogføring og registrering af transaktioner frem til udbetaling og præsentation i de enkelte foreningers årsregnskaber. Udvalgte systemer er blevet opgraderet, sikkerheden er øget, og et nyt dokumenthåndteringssystem er implementeret i AV-foreningerne, Tekst & Node og Fællesforeningen. Dokumenthåndteringssystemet fungerer som en integreret del af foreningernes ERP-system. Formandskabet ser fremad Det er Fællesforeningens mål, at rettighedshavernes interesser altid står i centrum og at udviklingen hos alle foreninger i Copydanhuset hele tiden har dette for øje. Det er den fælles opfattelse, at det bedst sikres via forskellige forretningsmodeller for de enkelte foreninger, da diversiteten og forskellighederne er blevet mere udtalte, som årene er gået. Det betyder i praksis, at både systemer og medarbejdere skal være indstillet på og være dygtige til at omstille sig og løse opgaverne indenfor de rammer, som foreningerne udstikker. Nogle foreninger samarbejder meget med Fællesforeningen - andre mindre. Og løsningerne skal være umiddelbart operationelle og fleksible, hvilket naturligvis stiller store krav til medarbejderne i Fællesforeningen. Næstformand og advokat Katrine Schlüter Schierbeck, der repræsenterer producentsiden sammen med formand og musiker Anders Laursen, som repræsenterer kunstnerne. Foto: Henrik Petit. Derfor prioriteres efter- og videreuddanne af medarbejderne som noget vigtigt i Fællesforeningen. Til ovenstående kommer samarbejder på andre områder, hvor alle foreninger er omfattet af fælles løsninger. Formandskabets sikrer, at alt sker på fornuftig og forsvarlig vis og igen i 2014 har vi oplevet, at dette kunne lade sig gøre takket være gode medarbejdere og ledere i Fællesforeningen. Hertil har 2014 været et år præget af konstruktivt og velfungerende samarbejde i Fællesforeningens bestyrelse

18 FIND en FORENING Kontakt Copydan Medlemsorganisationerne bag de seks rettighedsorganisationer Copydan-foreningerne har mandat fra nedenstående 46 medlemsorganisationer til at varetage ophavsretten for deres medlemmer. Hver organisation er repræsenteret i en eller flere af Copydan-foreningernes bestyrelser. Arkiv Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Per Schultz AVU-medier Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Katrine Schlüter Schierbeck BilledKunst Telefon: Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø. Direktør: Torben Gammelgaard Bestyrelsesformand: Fotograf Peter Thornvig KulturPlus Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Lena Brostrøm Tekst & Node Telefon: Bryggervangen 8, 2. sal, 2100 København Ø. Direktør: Anders Kristian Rasch Bestyrelsesformand: Frants Iver Gundelach Verdens TV Telefon: Bryggervangen 8, 1. sal, 2100 København Ø. Adm. direktør: Jacob Graff Hedebrink Bestyrelsesformand: Mikael Waldorff Fællesforeningen Telefon: Bryggervangen 8, Stuen, 2100 København Ø. Direktør: Hans-Jørgen Andresen Bestyrelsesformand: Anders Laursen Akademikerne Animationssammenslutningen (ANIS) Billedkunstnernes Forbund Brancheforeningen for Undervisningsmidler Dansk Artist Forbund Dansk Filmfotograf Forbund Dansk Forfatterforening Dansk Journalistforbund (DJ) DJ: Danske Bladtegnere DJ: Fotograferne DJ: Pressefotografforbundet DJ: Visuelt Forum Dansk Kapelmesterforening Dansk Komponist Forening Dansk Metal Dansk Musiker Forbund Dansk Musikforlæggerforening Dansk Skuespillerforbund Danske Billedkunstneres Fagforening Danske Dramatikere Danske Filminstruktører Danske Jazz-, Beat-, & Folkemusikautorer (DJBFA) Danske Kunsthåndværkere Danske Medier Danske Populærautorer Danske skønlitterære Forfattere Danske Tegneserieskabere dff/dansk Fotografisk Forening Filmret Film & TV-Arbejderforeningen (FAF) Foreningen af Danske Sceneinstruktører Forlæggerforeningen Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Foreningen Universitetsforlagene i Danmark Fællesrådet For Udøvende Kunstnere Gramex HK/Privat. Tegnere, grafikere & illustratorer IFPI Danmark Illustratorgruppen, Dansk Forfatterforening Koda Koda-Dramatik Nordisk Copyright Bureau (NCB) Producentforeningen Sammenslutningen af Danske Scenografer Tegnerne Tegnerforbundet af 1919 Teknisk Landsforbund 34 35

19

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Hvad er Copydan Verdens TV?

Hvad er Copydan Verdens TV? FDA Roadshow 2012 Hvad er Copydan Verdens TV? Verdens TV er et rettighedsselskab, som formidler ophavsrettigheder fra rettighedshavere til kunder Verdens TV er stiftet og styret af tv-, film- og pladeproducenter

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Kunst, Viden og Underholdning. Årsberetning : 2013. Copydan. Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen

Kunst, Viden og Underholdning. Årsberetning : 2013. Copydan. Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen Årsberetning : 2013 Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen Indhold Indledning 3 AV-foreningerne Om AV-foreningerne 4 Betalings-tv og den nye medievirkelighed 5

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL, Efterskoleforeningen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening Lilleskolerne Foreningen af Kristne Friskole Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig og Grundskoler ved private

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Rammeaftale om audiovisuel formidling i biblioteksrummet

Rammeaftale om audiovisuel formidling i biblioteksrummet Kommunernes Landsforening (KL) Weidekampsgade 10 Postbox 3370 2300 København S (i det følgende betegnet KL ) og som den anden part Copydan AVU-medier Bryggervangen 8, 1. sal 2100 København Ø., Gramex Gl.

Læs mere

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen

BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT. ZDF, Bündnis oder. DR1, Ernst i svømmehallen BRUG TV I UNDERVISNINGEN OG PÅ STUDIET GRATIS KURSER FOR ALLE MED AVU-ABONNEMENT NRK, Monsen på vildspor ZDF, Die Wölfe ZDF, Bündnis oder DR2, Danas have Polfoto DR1, Ernst i svømmehallen ALVERDENS TV-UDSENDELSER

Læs mere

Årsberetning : 2012. Copydan Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen

Årsberetning : 2012. Copydan Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen Årsberetning : 2012 Copydan Arkiv AVU-medier BilledKunst KulturPlus Verdens TV Tekst & Node Fællesforeningen Indhold Indledning 3 Copydan AV-foreningerne Om Copydan AV-foreningerne Det digitale supermarked

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

Den digitale udfordring

Den digitale udfordring Den digitale udfordring 5 Fremtiden er digital. Også på film og tv-området. Nye teknologiske løsninger ændrer udbuddet, distributionsformerne og forbrugsmønstrene. Det kræver innovativ tankegang og nye

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

T&N 2015 NYT TEMA: NYE DIGITALE AFTALER ÅRETS UDBETALING SKOLELEDEREN OG DEN DIGITALE FREMTID

T&N 2015 NYT TEMA: NYE DIGITALE AFTALER ÅRETS UDBETALING SKOLELEDEREN OG DEN DIGITALE FREMTID COPYDAN TEKST & NODE, JANUAR 2015 T&N 2015 NYT ÅRETS UDBETALING side 5 TEMA: NYE DIGITALE AFTALER SKOLELEDEREN OG DEN DIGITALE FREMTID side 10 KUN ANTALLET AF COMPUTERE SÆTTER GRÆNSER FOR DEN DIGITALE

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014 Share With Care RettighedsAlliancen 2014 Interesseorganisation Repræsenterer ca. 85.000 kreative Louis Poulsen Lighting A/S IFPI Danmark Dansk Artist Forbund KODA Nordisk Copyright Bureau Dansk Musiker

Læs mere

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer

Rammeaftale om brug af billeder på VUCer Lederforeningen for VUC (i det følgende betegnet LFVUC) og Copydan BilledKunst Østerfælled Torv 10 2100 København Ø (i det følgende betegnet BilledKunst) har dags dato indgået følgende Rammeaftale om brug

Læs mere

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media Dagens tekst Berlingske hvem er vi? Mediernes digitale udfordringer

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Her følger en gennemgang af hovedpointerne.

Her følger en gennemgang af hovedpointerne. Undersøgelsen bygger på to sørgeskemaundersøgelser foretaget af YouGov fra KODA. Begge undersøgelser af rundspørgelser blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 12-64 år. Den ene

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Tv fra YouSee - på alle skærme

Tv fra YouSee - på alle skærme Tv fra YouSee - på alle skærme Til Antenneforeningen Langdraget Christian Limkilde Chefkonsulent 2 YouSee Præsentation Status på Kabel TV 2. april signal på eksisterende anlæg 31. maj anlægget færdigombygget

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Netmedier med fjernadgang

Netmedier med fjernadgang Netmedier med fjernadgang Bibliotekerne i Varde Kommune www.vardebib.dk Varde Bibliotek Rådhustræde 2 Tlf.: 7694 6917 Va Netmedier med fjernadgang Varde Biblioteks tilbud med virtuelle medier, som du gratis

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30

29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 ITS inviterer til informationsdag 29. januar 2014 kl. 9.00 15.30 Over det seneste år, har ITS sat en række nye it-ydelser i søen. Informationsmødet er en mulighed for at få et samlet overblik over de nye

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

Den bedste underholdning samlet ét sted!

Den bedste underholdning samlet ét sted! Den bedste underholdning samlet ét sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din tv-pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play

Læs mere

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv

Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Mediebilledet anno 2014 i et filmperspektiv Kim Angel, Head of Media 2014 Side 1 Follow the money 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig annonceomsætning, antal mio. kr. excl. moms 2006 2007 2008

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download

Bibliotekets netmedier. Med vejledning i download Bibliotekets netmedier Med vejledning i download Netmedier dit e-bibliotek Med lånernummer og pinkode har du adgang til Varde Biblioteks tilbud på nettet. Her kan du læse aviser og e-bøger, høre lydbøger

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Et udkast til ny bekendtgørelse om biblioteksafgift har været sendt i høring blandt centrale interessenter med frist den 1. februar 2011.

Et udkast til ny bekendtgørelse om biblioteksafgift har været sendt i høring blandt centrale interessenter med frist den 1. februar 2011. NOTAT 16. marts 2011 Høringsnotat vedrørende ny bekendtgørelse om biblioteksafgift Et udkast til ny bekendtgørelse om biblioteksafgift har været sendt i høring blandt centrale interessenter med frist den

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0836 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0836 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0836 Offentligt Liste over orienterede interessenter i forbindelse med Kommissionens meddelelse om kreativt indhold online. Adjunkt Hanne Kirk Deichmann ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen,

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

DEN DIGI TALE FORBRUGER 2014

DEN DIGI TALE FORBRUGER 2014 FORBRUGER DEN DIGITALE 2014 ADFÆRD I FORANDRING 71% af vores medietid er skærmbaseret 70% mediemultitasker når de ser TV 6. største tv-kanal i DK er Netflix? hvad betyder det for marketing VORES TILGANG

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

Velkommen til Stofa. og alle dine muligheder med Family Mix Plus. Vi er jo lige her

Velkommen til Stofa. og alle dine muligheder med Family Mix Plus. Vi er jo lige her Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Plus Vi er jo lige her Du får det hele i ét stik Hos Stofa vil vi gerne have tilfredse kunder. Derfor gør vi os umage med alt, hvad vi laver.

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark

Indholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark Gymnasie håndbogen Indholdsfortegnelse Velkommen til 1calendar 2 Hvad er 1calendar? 3 Gymnasie kalender 3 Mobile applikationer 3 Online to-do 4 Lectio i din Outlook 4 Hvordan kommer vi i gang? 4 Hvad med

Læs mere

FAQ. på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni

FAQ. på computeren. Fiberbredbånd TV Telefoni FAQ Waoo på computeren Fiberbredbånd TV Telefoni Fiberbredbånd TV Telefoni 02 Indhold Waoo! Web TV på computeren... 4 Waoo! Bio på waoo.tv på computeren... 7 TV 2 FILM TV & on demand på waoo.tv på computeren...10

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Tv fra YouSee - på alle skærme

Tv fra YouSee - på alle skærme Tv fra YouSee - på alle skærme Til A/F Langdraget Christian Limkilde Chefkonsulent 2 YouSee Præsentation Det vil jeg fortælle om Komplet løsning med mange valgmuligheder YouSee kabel-tv On Demand tv og

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Visualisering. Kan opdeles i 2 dele Præsentations værktøj Portal

Visualisering. Kan opdeles i 2 dele Præsentations værktøj Portal Innofactor Plc 2000-2012 Visualisering Stigende krav til visualisering Brugervenlighed - flere brugere skal kunne anvende og lave visualiseringer Dynamisk Æstetisk Flere forskellige former for visualiseringer

Læs mere

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2

1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Ansøgningsskema til udviklingspuljen I Il 01 I Il I Il Il 11111 III Il II III Il II 1 I 1 1 1 I ddffe996-789b-434f-a637-8722ae46a1f2 Dato 10-03-2015 22:35:19 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (ddffe996-7891,434f-a637-8722ae46a1f2)

Læs mere

Tv fra YouSee - på alle skærme

Tv fra YouSee - på alle skærme Tv fra YouSee - på alle skærme Til Grundejerlauget Holteavlsgård V/ Christian Limkilde Agenda Digital/Analog TV pakker NYHED: Bland selv TV fra YouSee Se TV når det passer dig (YouSee Plus) Bredbånd YouSee

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Per Eksten

YouSee kabel-tv. - en komplet løsning. Per Eksten YouSee kabel-tv - en komplet løsning Per Eksten Det vil jeg fortælle om En digital og analog kabel-tv-løsning On Demand tv og film, når du vil Velkommen YouSee Clear - den ultimative tv-oplevelse Digitalt

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,

Læs mere

Bliver din musik spillet i udlandet?

Bliver din musik spillet i udlandet? Bliver din musik spillet i udlandet? Her fortæller vi om: Hvad KODA og NCB gør, når din musik bliver spillet eller solgt i udlandet Hvad du selv kan gøre for at sikre, at du får penge, når din musik bliver

Læs mere

ALTERNATIV OPHAVSRET

ALTERNATIV OPHAVSRET . ALTERNATIV OPHAVSRET DAGENS PROGRAM Kl. 9:0010:00 Om alternativ ophavsret Om Creative Commons Creative Commons Mix Tape 15 min. pause Se filmen: RIP! A Remix manifesto Kl. 11.4512.15 Frokostpause Om

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog

Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog Danskernes nye Tv- og videovaner tiden efter OTT-tjenesternes indtog En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier Metode Dataindsamling Gennemført

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik

SPIL DANSK DAGEN. Torsdag 30. oktober 2008. Vær med i årets største festdag for dansk musik SPIL DANSK DAGEN Torsdag 30. oktober 2008 Vær med i årets største festdag for dansk musik Spil Dansk Dagen en mangfoldighed af musik over hele landet Dansk musik er mangfoldig og fortjener at blive udforsket

Læs mere