Almen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning 22 Sproglige læringsstrategier 28 Tale og skrift 38 Kommunikation, sproghandlinger og genrer 44 Sprog og samfund - sociolingvistik 53 Sproghistorie 60 Latin 65 Lingua Latina 65 Imperium Romanum 67 Familia Romana 70 Vita Cotidiana I 74 Vita Cotidiana II 80 Lingua Ecclesiae 84 Grammatiske betegnelser 87 Indeks 89 1

2 Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget Velkommen til almen sprogforståelse! Almen sprogforståelse er et fag du skal have i 1g indtil jul, altså i 1. semester. Det afsluttes med en skriftlig prøve hvor du får en karakter. Formål og indhold Almen sprogforståelse skal give dig et grundlag for det sproglige arbejde i gymnasiet. Du vil få en masse viden og bevidsthed om sprog, hvordan det fungerer, og hvordan det er bygget op. Vi skal se på mange forskellige sider af sproget, fra grammatik til kommunikation, og det vil også være tværfagligt, med eksempler fra både dansk og fremmedsprog. Du skal også have latin, dvs. du skal ikke lære latin som sprog, men lære nogle centrale ting om latin og se hvordan kendskab til latin kan hjælpe dig til en større forståelse af sprog i andre sammenhænge. Og vi skal se på hvordan latin har haft en meget stor betydning for hele kulturen i Europa. Alt dette vil ikke bare være teori. Tværtimod vil der være en masse øvelser og opgaver så du selv bliver aktiveret, så du bliver bragt til at tænke og handle selv. Materialet er et hæfte og en webside på skolens hjemmeside. På hjemmesiden ligger arbejdsopgaverne. Og så vil du som sagt blive bedømt. Almen sprogforståelse er et fag der afsluttes med en prøve med en karakter (til december)! Lingua Language Sprache Språk Sprog Mit sprogs grænser er min verdens grænser Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein sagde engang: Mit sprogs grænser er min verdens grænser. Det er måske ikke helt rigtigt, men udsagnet peger på hvor vigtigt sprog er. Sprog er det der definerer os som mennesker. 2

3 Hvad er sprog? Sprog er ikke bare én ting det er en bunke! Det ved du allerede fra din egen erfaring, og du vil lære det mere systematisk gennem dine tre år i gymnasiet. Sprog er en fascinerende størrelse. Selv om videnskabsmænd gør nye opdagelser hver dag, ved vi ikke hvordan sproget egentlig er opstået. Spørgsmålet om sprogets oprindelse er gennem tiderne ofte blevet diskuteret så ukvalificeret og fantasipræget at der i lærde kredse, fx i Frankrig, ligefrem har været forbud mod at rejse spørgsmålet! Mange forskere mener at sproget er opstået for at opfylde et behov for at videregive informationer. Andre forskere mener at sproget opstod for at markere et socialt fællesskab eller muliggøre arbejdsdeling og videreudvikle samfund fra de allermest primitive stadier. Én ting står dog fast: Sprog er kommunikation. Vi overfører information til hinanden ved hjælp af sprog; vi meddeler hinanden ting og sager om verden. Og vi handler ved hjælp af sprog, fortæller hvordan vi har det, og hvordan vi oplever verden. Og vi fortæller andre hvad vi gerne vil have de skal gøre, eller hvordan de skal opføre sig: Gå nu, og ti stille. Jeg er dødtræt af at høre på dit brokkeri. Mennesker kan lide at tale samen. Når mennesker er sammen, så taler de som regel, også for at opretholde kontakt, bekræfte hinanden. Hvis man kun skulle sige det strengt nødvendige, ville verden blive et ret tavst sted! Sprog giver også identitet. På det individuelle plan giver sprog struktur til forestillinger og drømme og erfaringer; - følelsen af at være en bestemt person og ikke en anden. Samtidig er sprog noget man har sammen med andre, ikke bare sig selv. Sprog er bærer af fællesskab, samhørighed og kultur. Det gælder på nationalt niveau ( dansk, modersmålet ) og i de grupper vi færdes i til daglig (skolen, kammeraterne, etniske grupper m.m.) Sprog er også formelle systemer. Det er et system af tegn hvor vi forbinder bestemte lyd og bogstaver med bestemte betydninger. Når vi kombinerer lyden /k/ og lyden /o/, får vi billedet i vores bevidsthed af et bestemt husdyr der giver mælk! Der ingen der ved lov har vedtaget at det skal være sådan; sådan er det bare blevet. Sprog er således også et tegnsystem med et udtryk og et indhold som accepteres i et givet sprogsamfund. Som tegnsystem ligner menneskeligt sprog dermed andre former for sprog. Vi taler om kropssprog og billedsprog, og fx færdselstavler kan også siges at udgøre et sprog i denne abstrakte forstand. Der er således mange måder at opfatte sprog på. I almen sprogforståelse betragter vi sproget som noget der grundlæggende har tre dimensioner det er brug, handling, kommunikation, praksis det er struktur og system (fx grammatik) det er kognition, dvs. det giver os de begreber vi kategoriserer verden med. 3

4 Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? Jon Dahl i morgen ikke komme! Du kan ikke undvære grammatik - og slet ikke når du går i gymnasiet! Grammatik er helt nødvendig når man skal lære fremmedsprog og beskæftige sig med sprog i øvrigt. Jon Dahl i morgen ikke komme kunne en sætning lyde. Man kunne hævde at det ikke er en dårlig sætning; den er jo ikke til at misforstå: Der er ingen tvivl om at meningen er at Jon Dahl ikke kommer i morgen, men sætningen bryder en masse grammatiske regler og er derfor nok ikke særlig vellykket som en dansk sætning alligevel. Vi ville ikke sige til udlændinge der skulle lære dansk, at det var en rigtig dansk sætning. Som du kan se af eksemplet, drejer grammatik sig om regler for hvordan ord skal bygges op, og hvordan ord sættes sammen til sætninger. Den del af grammatikken der beskæftiger sig med ordene, deres bøjning m.m., hedder morfologi. Den del der fokuserer på sætningers opbygning, hedder syntaks. På de næste sider får du en indføring i den grundlæggende grammatik, både morfologi og syntaks: De første afsnit er om sætningens led, de næste om ordene og de grupper, ordklasser, vi deler dem op i. Til sidst er der et afsnit om begreberne periode, helsætning og ledsætning. Bemærk at du skal bruge de latinske betegnelser i sprogundervisningen. Mange af betegnelserne kender du allerede, resten må du lære. Du vil hurtigt opdage at det bliver lettere at bruge ordbøger der jo benytter latinske betegnelser og forkortelser. De grammatiske betegnelser på dansk er meget forskellige fra dem der bruges på de fremmedsprog du skal arbejde med. De latinske er næsten identiske. Der er derfor store fordele ved at bruge latinske betegnelser. Du får lige en grammatisk opgave her til sidst i indledningen. Hvilken af de to følgende sætninger er rigtig? Prøv at give et grammatisk svar! Det er helt utrolig! Det er helt utroligt! 4

5 Sætningsanalyse At analysere noget betyder at opløse det i dets bestanddele, man fortager en grundig undersøgelse af et eller andet. Når sætninger skal underkastes en grammatisk analyse, er det naturligvis ordene og deres forbindelser der bliver undersøgt. De sprog I har i gymnasiet er opbygget efter ensartede principper med stort set de samme ordklasser og de samme sætningsled. Gennemgangen af sætningsanalyse i dette afsnit (og i de næste afsnit af ordklasser og sætninger) kan derfor bruges i alle sprogfagene. Udgangspunktet er det danske sprog og danske sætninger, men der også eksempler fra fremmedsprog, især engelsk. Bemærk at det at bruge analysetegn er en dansk opfindelse. Systemet blev lavet for at man vha. grafiske tegn, dvs. uden ord, kunne angive den funktion enkelte dele af sætningen, kaldet led, har. Sætningens led tegn latinsk betegnelse (evt. alternativ betegnelse) dansk betegnelse verballed (= verbal) udsagnsled subjekt grundled Δ direkte objekt (= akkusativobjekt) genstandsled indirekte objekt (= dativobjekt) hensynsled subjektsprædikativ objektsprædikativ omsagnsled til grundled omsagnsled til genstandsled ~~ adverbialled biled Som denne oversigt viser findes der er en række sætningsled. Nogle af leddene har en sætning altid, andre kan den have. En sætning består normalt af mindst to led: subjekt og verballed. (En sætning kan dog bestå af blot et verballed hvis verbet står i imperativ, som fx i sætningen Skrid! ) Verballedet er sætningens kerne Nogle sætninger har direkte objekt. Nogle sætninger har indirekte objekt. Nogle sætninger har subjektsprædikativ eller objektsprædikativ. En sætning kan have frie led, adverbialled, tilknyttet. 5

6 Sætningsanalyse Sætningsanalyse 1: Verballed, subjekt, direkte objekt, indirekte objekt Du kan finde verballed, subjekt, direkte objekt, indirekte objekt ved at bruge følgende model: Du finder ved at verballed sætte jeg foran et ord subjekt spørge hvem/hvad + direkte objekt Δ spørge hvem/hvad + + indirekte objekt spørge (til) hvem/hvad Δ Her vises hvordan du bruger modellen til at analysere en sætning: Manden forærer kvinden en blomst. Δ Du skal finde Dette gør du Svar => Løsning verballed Du undersøger hvilket ord du kan sætte jeg foran. subjekt Du spørger: Hvem/Hvad + forærer? direkte objekt Δ Du spørger: Hvem/Hvad + forærer + manden? indirekte objekt Du spørger: (Til) hvem/hvad + forærer + manden + en blomst? Du kan sætte jeg foran forærer => forærer er verballed Manden forærer: => Manden er subjekt. Manden forærer en blomst => en blomst er direkte objekt. Manden forærer kvinden en blomst => kvinden er indirekte objekt. Brug nu modellen til at analysere disse 4 sætninger: 1. Faren giver Emil et skateboard. 2. The girl gives the boy a kiss. 3. Der Mann gibt seiner Frau eine Blume. 4. La femme donne un gâteau à son fils. 6

7 Intransitive og transitive verber I forbindelse med sætningsanalyse skelner man mellem intransitive verber som leve, dø, ånde der kun forbindes med subjekt, og transitive verber som tegne, dræbe, overlade der også forbindes med direkte objekt og evt. yderligere indirekte objekt. Intransitive verber Man kan sige at de intransitive verber kun har én arm der rækker ud efter et andet sætningsled (subjektet), og man kan derfor kalde dem enarmede. Verbet at sidde er intransitivt. Sidder er ikke en sætning; man skal vide hvem der sidder. Manden sidder, hvor der er et subjekt, er en meningsfyldt sætning. enarmet verbum Manden sidder Transitive verber Verber der foruden subjekt kræver direkte objekt og måske også indirekte objekt for at danne en sætning kaldes transitive. Om de verber der foruden subjekt kræver direkte objekt, kan man sige at de har to arme der rækker ud efter andre sætningsled, og man kan derfor kalde dem toarmede. Verbet at sænke er transitivt og toarmet. Manden sænker er ikke en sætning; man skal vide hvem eller hvad han sænker. Manden sænker broen, hvor der foruden subjekt og verballed er et direkte objekt, er en meningsfyldt sætning. toarmet verbum Manden broen sænker 7

8 Om de verber der foruden subjekt kræver direkte objekt og kan have indirekte objekt, kan man sige at de har tre arme der rækker ud efter andre sætningsled, og man kan derfor kalde dem trearmede. Verbet at forære er transitivt og trearmet. Manden forærer er ikke en sætning; man skal vide hvem eller hvad han forærer, og eventuelt også til hvem eller hvad han forærer noget. Manden forærer kvinden en blomst., hvor der foruden subjekt og verballed er både direkte og indirekte objekt, er en meningsfyldt sætning. trearmet verbum Manden kvinden en blomst forærer Gruppearbejde: Lav tre danske og en engelsk sætning efter følgende model: Alle sætninger skal bestå af verballed, subjekt, direkte objekt og indirekte objekt. I får udleveret A4 papir med fire forskellige farver: rød, grøn, blå og gul. Verballeddet skal skrives på rødt papir, subjektet på grønt papir, det direkte objekt på blåt papir og det indirekte objekt på gult papir. Sætningerne bliver klistret op på tavlen, og I skal gennemgå dem for klassen. 8

9 Sætningsanalyse 2: Subjektsprædikativ og objektsprædikativ Til nogle verber knyttes et led der angiver en egenskab ved sætningens subjekt eller er en betegnelse for subjektet. Dette led kaldes subjektsprædikativ. (Ordet prædikat betyder betegnelse) Til nogle verber knyttes et led der angiver en egenskab ved sætningens objekt eller er en betegnelse for objektet. Dette led kaldes objektsprædikativ. I eksemplet nedenfor er tjener et subjektsprædikativ; det angiver en egenskab hos subjektet (Manden). Man kan sætte lighedstegn mellem de to led: Manden = tjener. (I en anden sætning Manden så en tjener er tjener direkte objekt; man kan ikke sætte lighedstegn mellem Manden og tjener : Manden tjener.) subjektsprædikativ Manden tjener. er I næste eksempl er Lise objektsprædikativ; det er en betegnelse for barnet. Man kan sætte lighedstegn mellem de to led: barnet = Lise. objektsprædikativ Forældrene barnet Lise. kalder 9

10 Sæt tegn under subjekt og subjektsprædikativ. Understreg de verber der tager subjektsprædikativ. (Der er ikke subjektsprædikativ i alle sætninger.) 1. Han hedder Niels. 8. Bolden ramte plet. 2. Hun er elevrådsformand. 9. Hun synes ret utilfreds. 3. Middagen bliver bestemt en succes. 10 Hans far virkede noget sur.. 4. Hunden kaldes Nuser. 11. Moderen var blevet hvidhåret. 5. Schulz har tegnet Nuser. 12. Hun regnes for den bedste til jobbet.. 6. Vi blev gode venner. 13 De anerkendte ikke resultatet. 7. Dum er hun ikke. 14. De anses for eksperter. Lav en liste over de 8 verber der tager subjektsprædikativ! 10

11 Sætningsanalyse 3: Adverbialled Det sidste led man kan finde i en sætning er adverbialled. Adverbialled består af et eller flere ord eller de kan være en ledsætning. Det er knyttet til et verbum eller en hel sætning. I langt de fleste tilfælde er adverbialleds funktion at tilføje ekstra oplysninger, at præcisere et udsagn, at beskrive omstændigheder, som fx: tid, sted, måde, grad, årsag og virkning. Der er ikke, som det er tilfældet med de andre sætningsled, én måde at analysere sig frem til adverbialled på. - Der er flere muligheder, som beskrevet nedenfor. Mange adverbialled kan man finde ved at stille hvor-spørgsmål, dvs. spørgsmål der starter med hvor: hvor, hvordan, hvorfor, hvor længe, hvorhen, hvor meget, hvornår, i hvor høj grad, osv. Andre adverbialled kan man kun finde ved at se hvad der er tilbage når man har fundet sætningens øvrige led. De kan ikke opfattes som svar på spørgsmål. De siger noget om hvordan hele sætningen skal opfattes. Nogle verber kræver adverbialled for at sætningen er fuldstændig. Eksempler 1. Peter bor på Grønland. Han ville gerne bo et sted hvor solen skinner hele året. 2. Han kæmpede tappert og med stor opfindsomhed. 3. Hun var heldigvis glad. 4. Politiet opdagede det faktisk 5. Han talte længe., Han talte højt. eller Han talte ved morgenmødet som aftalt. I eksempel 1 kan man finde adverbialled ved at spørge: Hvor bor han? I eksempel 2 kan man finde adverbialled ved at spørge: Hvordan kæmpede han? I eksempel 3 og 4 kan man ikke finde adverbialleddene ved at stille et spørgsmål. Her siger adverbialleddene noget om hvordan hele sætningen skal opfattes. Af eksempel 5 ses at verbet at tale normalt kræver et adverbialled til at angive hvornår/hvordan/hvorfor der tales. 11

12 Ordklasser 1: Verber (udsagnsord) Verber udtrykker handling: Pigen løber. eller tilstand: Han drømmer. Pigen løber. Kendetegn Verber findes almindeligvis ved at sætte at/jeg foran: Kan du høre hvad han siger? (at høre - jeg siger) Han drømmer. Bøjningsformer Stammen er verbets korteste form. (På dansk er den lig med imperativ.) Ved at føje endelser til stammen og eventuelt sætte hjælpeverber foran bøjes verbet i tempus (tid) og aktiv / passiv. Aktiv/passiv Verbet kan have en aktiv eller passiv form. I sætninger med aktive former er subjektet aktivt, udfører en handling. I sætninger med passive former er subjektet passivt, udfører ingen handling. Aktiv: Jægeren dræber bjørnen. - Subjektet (jægeren) er aktivt. Damen klappede hunden. - Subjektet (damen) er aktivt. Pigen havde set morderen. - Subjektet (pigen) er aktivt. Passiv: Bjørnen dræbes/bliver dræbt af jægeren. Hunden blev klappet. Morderen var blevet set af pigen. - Subjektet (bjørnen) er passivt. - Subjektet (hunden) er passivt. - Subjektet (morderen) er passivt. Bøjningsformer og tempus (tid) Man skelner mellem to bøjningsformer: En finit form kan uden videre være eneste verbum, og dermed verballed, i en sætning. På dansk er der kun tre sådanne former: præsens, præteritum og imperativ. En infinit form kan ikke stå alene som sætningsverbum. På dansk findes disse infinitte former: infinitiv, præsens participium og perfektum participium. 12

13 Ved at sammensætte finitte og infinitte former kan verbet optræde i sammensatte tider. På den måde bliver der et antal muligheder for at angive hvornår det forhold verbet udtrykker finder sted, sådan som det fremgår af skemaet nedenfor. verbalformer hjælpeverbum stamme endelse infinitiv aktiv (at) læs- e infinitiv passiv læs- (at) blive læs- t præsens participium læs- ende perfektum participium læs- t imperativ aktiv læs- imperativ passiv bliv læs- t præsens aktiv læs- er præsens passiv bliver læslæs- præteritum aktiv læs- te præteritum passiv blev læslæs- perfektum aktiv har læs- t perfektum passiv er blevet læs- t pluskvamperfektum aktiv havde læs- t pluskvamperfektum passiv var blevet læs- t futurum aktiv vil læs- e futurum passiv vil blive læs- t es es t tes t Modalverber En særlig gruppe verber kaldes modalverber (på dansk mådesudsagnsord). De anvendes for at fremhæve den måde handlingen udføres på eller en særlig hensigt med handlingen. Det drejer sig om verberne: at kunne, at skulle, at ville, at måtte, at turde, at burde. Det efterfølgende verbum står altid i infinitiv. Han kan besøge sin søster. Han vil besøge sin søster. Han tør besøge sin søster. Han skal besøge sin søster. Han må besøge sin søster. Han bør besøge sin søster. 13

14 Kongruens Kongruens betyder overensstemmelse. På nogle sprog skal verbets form skal stemme overens med subjektet i sætningen. Denne form for kongruens eksisterer ikke mere på dansk, men på mange fremmedsprog, fx på engelsk hvor det hedder I walk, men he walks. Eller på tysk hvor der er forskel på alle tre personer og både ental og flertal: Ich gehe, du gehst, er geht, wir gehen, ihr geht, sie gehen Sætningsled Verber bruges naturligvis i verballed! Ordklasser 2: Substantiver (navneord) Et substantiv betegner ting: bog, hus, grød levende væsener: kat, mand begreber/abstrakte forhold: kærlighed, idé Navne er også substantiver, fx Jette, Køge, Chile, Rhinen, Ekstra Bladet, Peter, Rudolfsen. Denne særlige gruppe kaldes proprier (egennavne). De skrives med stort begyndelsesbogstav. Kendetegn: Substantiverne foreligger i to køn på dansk: fælleskøn og intetkøn. en bog er fælleskøn, et hus er intetkøn. Substantiver findes normalt ved at sætte en/et foran eller bag ved ordet: bog: en bog/bogen hus: et hus/huset grød: grøden Substantivernes bøjningsformer Bestemthed: Substantiver kan optræde i bestemt og ubestemt form. Tal: Substantiver kan bøjes i ental og flertal. Kasus: Substantiverne kan sættes i genitiv ved at tilføje -s til de øvrige bøjningsformer. Proprier kan sættes i genitiv, men har ikke andre bøjningsformer. 14

15 singularis pluralis ubestemt bestemt ubestemt bestemt køn stamme + endelse stamme + endelse stamme + endelse fælleskøn en dreng dreng - en dreng - e dreng - ene intetkøn et træ træ - et træ - er træ - erne genitiv fælleskøn en drengs dreng- ens dreng- es dreng- enes intetkøn et træs træ- ets træ- ers træ- ernes På nogle sprog er der flere kasus end på dansk, fx har tysk fire kasus. Subjektet og subjektsprædikativet står i nominativ, det direkte objekt og objektsprædikativet i akkusativ og det indirekte objekt i dativ. Derfor har den bestemte artikel på tysk mange former, som det fremgår af skemaet. sætningsled kasus maskulinum femininum neutrum pluralis (alle køn) subjekt, subjektsprædikativ nominativ der die das die dirkete objekt, objektsprædikativ akkusativ den die das die genitiv des der des der indirekte objekt dativ dem der dem den Sætningsled Substantiver indgår i - subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt - subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled Ordklasser 3: Adjektiver (tillægsord) Adjektiver er beskrivende ord. De beskriver eller lægger sig til: substantiver: pronominer: en rød rose - rosen er rød et smukt ansigt - ansigtet er smukt hun er høj de er gode det er sjovt 15

16 Bøjning Adjektiver retter sig efter de substantiver eller pronominer som de lægger sig til (der er kongruens mellem adjektiv og substantiv/pronomen). 1: Bøjning i køn og tal køn singularis pluralis fælleskøn intetkøn en pæn bil den er pæn et pænt hus det er pænt den pæne bil d det pæne hus pæne biler bilerne er pæne pæne huse husene er pæne de pæne biler de pæne huse 2: Gradbøjning i positiv, komparativ og superlativ positiv komparativ superlativ tynd tyndere tyndest lang længere længst grå mere grå mest grå 3: Participier som adjektiver Participier, der er verbalformer, bruges ofte som adjektiver: Perfektum participium: et kendt ansigt en stegt kylling de kendte ansigter a used car Præsens participium: en syngende mand, et dansende par ein fragender Blick 4. Sammenligning med engelsk og tysk engelsk tysk køn og tal ingen bøjning køn, tal og kasus foran substantiver participier ingen bøjning køn, tal og kasus foran substantiver gradbøjning bøjning bøjning 16

17 Øvelse: Sæt én streg under adjektiver. Sæt to streger under participier brugt som adjektiver. en grinende bedstefar en sjælden oplevelse en tændt pære en lys øl eine gestohlene Uhr a smiling face eine grosse Gefahr tre grønne bajere et lysende eksempel tretten trætte elever en herlig dag Sætningsled Adjektiver knytter sig til substantiver og kan være (en del af) - subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt - subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled Ordklasse 4: Adverbier (biord) Adverbier er ord der angiver måde eller grad. Adverbier kan lægge sig til et enkelt ord (verbum, adjektiv eller andet adverbium) eller en hel sætning: verbum: adjektiv: Den grimme dame synger smukt. ("smukt" angiver måden den grimme dame synger.) Hun er særdeles grim. ("særdeles" angiver i hvilken grad hun er grim.) andet adverbium: Hun synger særdeles smukt. ("særdeles" angiver i hvilken grad hun synger smukt.) hele sætningen: Naturligvis kommer vi til mødet. Inddeling af adverbier 1: Uægte adverbier dannes af adjektiver ved at tilføje -t: Fuglen synger smukt. Han var alvorligt syg. / Han var alvorlig syg. (I sætninger med et gradsadverbium der to muligheder: med og uden t.) 17

18 2. Ægte adverbier er småord der kun optræder som adverbier og angiver: tid: Hun er voksen nu. Han gør det altid. sted: Han er her. Hun bliver hjemme. grad: Hun var så glad. Han kom temmelig sent. Bemærk at man på dansk føjer -t til adjektivet i to tilfælde: - Når et adjektiv lægger sig til et substantiv i intetkøn: et kønt hus - For at danne et adverbium: Hun synger kønt. Øvelse: Vis med en pil hvilke ord de understregede adverbier lægger sig til: 1. Han skriver grimt. 2. Drengen kiggede genert ned i gulvet. 3. Hun sang rent og klart. 4. Vi valgte en helt rigtig løsning. 5. Eftersøgningen var enormt dyr. 6. Bogen var yderst sjælden 7. Han skriver særdeles grimt. 8. Synger hun helt rent? Sætningsled Adverbier indgår i adverbialled Ordklasser 5: Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord der står i stedet for et eller flere andre ord, og som kan vise hen til et eller flere ord eller til en sætning: Telefonen ringer. Den ringer faktisk højt. (Den står i stedet for telefonen.). Pigen forlader stuen. Hun går en tur. (Hun står i stedet for pigen.) Barnet som smiler, er lige vågnet. (Her viser som tilbage til barnet.) Han grinede højt og uhæmmet, hvilket var voldsomt irriterende. (Her viser hvilket tilbage til sætningen foran.) 18

19 Her følger en oversigt over de vigtigste pronominer 1. Personlige og possessive pronominer personlige possessive som subjekt som objekt og efter præposition som genitiv 1. person jeg mig min, mit, mine singularis pluralis 2. person du dig din, dit, dine 3. person han hun den det ham hende den det hans hendes dens dets 1. person vi os vor, vores, vore 2. person I De jer Dem jeres Deres 3. person de dem deres 2. Relative pronominer der, som, hvem, hvis, hvilken/hvilket/hvilke, hvad Relative pronominer har to funktioner. De viser tilbage til et eller flere ord som er nævnt tidligere, og de viser frem eller tilbage til en hel sætning. Øvelse: Hvilke ord viser de relative pronominer tilbage til? 1. Jeg mødte Peter der bor i Roskilde. 2. Simon og Stine, hvis opførsel er en pestilens, er tvillinger. 3. Jeg kan ikke stå på hænder, hvilket irriterer mig. Hvad værre er - min far kan! Sætningsled Pronominer kan være (en del af) - subjekt - direkte objekt, - indirekte objekt - subjektsprædikativ - objektsprædikativ - adverbialled 19

20 Ordklasser 6: Præpositioner (forholdsord) En præposition er et ubøjeligt ord som angiver et forhold mellem mennesker, ting eller begreber.. De angår tid sted og forhold. De står altid sammen med et eller flere ord fra andre ordklasser. Det eller de ord kalder man en styrelse, og man siger at præpositionen styrer ordet. Præposition og styrelse kaldes tilsammen en præpositionsforbindelse. På tysk styrer præpositioner en bestemt kasus. Det har de også gjort i dansk tidligere. Det kan man se på faste vendinger som fx til lands (gammel genitiv), i tide (gammel dativ). En styrelse kan være: substantiv pronomen en ledsætning infinitiv De talte om katten på taget af huset. De talte om ham. De talte om at Rasmus snart skulle flytte hjemmefra. De talte om at rejse. Nedenfor er der en tre-deling af præpositioner mht. tid, sted og forhold. Nogle præpositioner kan bruges i to eller i alle tre kategorier. sted tid forhold over om dagen på før seks angående i kassen til jul om overenskomstforhandlingerne under efter otte vedrørende ved i dag Øvelse 1: Nævn mindst 5 præpositioner på engelsk: på tysk: på fransk: Sætningsled Præpositionsforbindelser er (en del af) adverbialled 20

21 Ordklasser 7: Konjunktioner (bindeord) En konjunktion et ord der forbinder ord, sætninger eller sætningsdele. Man skelner mellem sideordnende konjunktioner og underordnende konjunktioner. De sideordnende konjunktioner binder ens størrelse sammen, fx: substantiv + substantiv adjektiv + adjektiv hovedsætning + hovedsætning ledsætning + ledsætning sideordnende konjunktioner dansk engelsk tysk og and und eller or oder men but aber for for denn De underordnende konjunktioner indleder ledsætninger. Føj flere konjunktioner til listerne: Dansk: at, fordi, idet Engelsk: that, because, as Tysk: dass, weil, als På tysk er det vigtigt at kunne skelne mellem hovedsætninger og ledsætninger fordi verbet altid står til sidst i ledsætninger. Es ist gut, dass du gekommen bist. Konjunktioner indleder sætninger. De indgår ikke i sætningsled. 21

22 Helsætning og ledsætning En sætning består af en række led, sådan som vi har set ovenfor i kapitlet om sætningsanalyse: subjekt, verballed, direkte objekt m.m. Der skal altid være et subjekt og et verballed; det definerer en sætning: Jeg elsker dig. x Δ Du er vanvittig! x Et led behøver imidlertid ikke bare bestå af et enkelt ord eller ordgruppe; det kan også bestå af en sætning. Og et sådant led der har form af en sætning, kalder vi en ledsætning. I det følgende skal vi prøve at få et overblik over hvordan mere komplicerede sætninger er skruet sammen. Vi skal se på begreberne periode helsætning ledsætning. Periode Først begrebet periode : En periode er det der står mellem to punktummer (eller mellem de andre store tegn, spørgsmålstegn, udråbstegn og kolon). I det følgende stykke er der således tre perioder: Nu krøb lille Claus op på skuret hvor han lå og vendte sig for at ligge rigtig godt.(1) Træskodderne for vinduerne sluttede ikke oventil, og så kunne han se lige ind i stuen. (2) Hvad var det dog bondekonen lavede? (3) En periode er ikke en egentlig grammatisk enhed, den er ikke defineret ud fra nogle grammatiske karakteristika som fx subjekt og verballed, det er blot det der står mellem to punktummer. Begreberne helsætning og ledsætning er derimod grammatiske begreber. Helsætning En helsætning er en sætning der kan stå alene, en sætning der ikke er led i en anden sætning. En helsætning er en grammatisk enhed (med subjekt og verballed) der tæller som et udsagn der kan være sandt eller falsk, og man kan derfor altid stille et ja-nej-spørgsmål til en helsætning. - En helsætning kan rumme en eller flere ledsætninger i sig, men behøver ikke at gøre det. 22

23 Her er tre helsætninger, med det direkte objekt understreget: 1. Hun fortalte os en frygtelig historie. 2. Hun fortalte os at de havde været i Thailand under katastrofen. 3. Hun fortalte os at de havde været i Thailand da katastrofen fandt sted. I den første helsætning er en frygtelig historie direkte objekt (genstandsled). (Hvad fortalte hun? Svar: en frygtelig historie.) I den anden helsætning er der helt parallelt også et direkte objekt, men denne gang i form af ledsætningen at de havde været i Thailand under katastrofen. Vi spørger igen: Hvad fortalte hun? Og svaret er: at de havde været i Thailand under katastrofen. I den tredje sætning er der også et direkte objekt, nemlig ledsætningen at de havde været i Thailand da katastrofen fandt sted og den ledsætning har selv en ledsætning i sig: da katastrofen fandt sted (som er adverbialled). Det der er til overs når man har fundet ledsætningerne, kan man så kalde hovedsætningen eller helsætningsstammen: Hun fortalte os. - De tre sætninger er altså helt ens mht. antallet og arten af led: Subjekt + verballed + indirekte objekt + direkte objekt. Den eneste forskel er hvordan det direkte objekt ser ud. Periode og helsætning er ikke det samme. Der kan godt være to eller flere helsætninger inden for samme periode: 4. Hun fortalte os en frygtelig historie, men jeg gad ikke rigtig høre efter. I love helsætninger Her er der to helsætninger inden for samme periode. De er grammatisk uafhængige af hinanden, blot forbundet vha. den sideordnende konjunktion men. Nedenfor følger en grafisk opsætning. I opstillingen er helsætningen den yderste kasse, og ledsætningerne er angivet med kasser inde i denne: 2. Hun fortalte at de havde været i Thailand under katastrofen 23

24 3. Hun fortalte at de havde været i Thailand da katastrofen fandt sted 4. To helsætninger i samme periode: Hun fortalte en frygtelig historie, + men jeg gad ikke rigtig høre efter. Her er en grammatikbog der ikke er helt ny. Kig godt på omslaget, og du vil se hvor rart grammatikeleverne har det 24

25 Ledsætning En helsætning er altså en sætning der kan stå alene; den kan rumme ledsætninger i sig, men den kan også være uden ledsætninger og kun bestå af hovedsætningen, fx Hun fortalte en frygtelig historie. Hvad er en ledsætning så? En ledsætning er, som navnet siger, en sætning der er led i en anden sætning. Det kan fx være som direkte objekt som i sætning 2 ovenfor: Hun fortalte os at de havde været i Thailand under katastrofen. En ledsætning er således underordnet en anden sætning, er afhængig af en anden sætning. En ledsætning kan også være fx subjekt eller adverbialled. Her er nogle eksempler (ledsætningerne er understreget): Subjekt: At min lærer er så tjekket, har altid undret mig. Direkte objekt: Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke kommer til gallafesten. I don t believe she really understands. Adverbialled: Hendes hårbånd begyndte at falde ned mens de dansede lancier. Mens de dansede lancier, begyndte hendes hårbånd at falde ned. Hun fortalte os historien da hun kom hjem fra Thailand. If you try hard enough, you may have a chance. En ledsætning kan også være en del af et led, fx en del af subjektet eller objektet: De elever der ikke er til stede, må kigge på nettet i stedet for. I loved the way you just turned him down Hvordan kan man ellers kende en ledsætning? En ledsætning kan kendes på hvad den indledes med. En ledsætning indledes af: en underordnende konjunktion (bindeord), fx at, om, som, når, hvis, da, mens, fordi eller et spørgende eller relativt pronomen: hvad, hvem, hvorfor, hvordan; som, der 25

26 Du kan se det på sætningerne ovenfor: Jeg kan ikke forestille mig at hun ikke kommer til gallafesten. Mens de dansede lancier, begyndte hendes hårbånd at falde ned. Man kan også lave en ikke -prøve (i danske sætninger), sætte ikke ind i en sætning. Hvis ikke kommer imellem subjekt og verballed, er der tale om en ledsætning: Hun fortalte os at de ikke havde været i Thailand. x o I modsætning til ledstillingen i en hovedsætning: De havde ikke været i Thailand. x o På tysk har man også en særlig ledstilling der markerer at en sætning er en ledsætning: Det finitte verballed kommer til sidst: Wir hoffen wirklich, dass sich alles noch zum Guten wenden wird. x o En ledsætning kan ikke stå alene; den kan ikke være sand eller falsk alene, kun sammen med den helsætning som den er en del af. Mens de dansede lancier - ja, hvad så? ville man spørge. Der mangler noget, det er ikke et fuldt udsagn. Hendes hårbånd begyndte at falde ned mens de dansede lancier er derimod et fuldstændigt udsagn der så kan være sandt eller falsk. I følgende H.C. Andersen-tekst er ledsætningerne understreget; der er eksempler på flere forskellige typer: Degnen vidste at manden ikke var hjemme, (direkte objekt), og den gode kone satte derfor al den dejligste mad hun havde, (relativ ledsætning, del af direkte objekt) for ham. Da de nu hørte manden kom (adverbialled), blev de så forskrækkede, og konen bad degnen krybe ned i en stor kiste der stod henne i krogen. (relativ ledsætning, del af adverbialled) Det gjorde han, for han vidste jo at den stakkels mand ikke kunne tåle at se degne. (direkte objekt) ( Lille Claus og Store Claus ) Begreberne periode, helsætning og ledsætning er rigtig gode når vi skal se på stilen i en tekst. Lange og mange ledsætninger giver en akademisk og formel og indviklet stil; få og korte ledsætninger gør teksten enkel og overskuelig. Talesprog har fx få og korte ledsætninger. Det vender vi tilbage til i kapitlet om tale og skrift. 26

27 Så smuk er grammatik! Grammatikken skildret som en smuk kvindelig gartner der vander de sproglige blomster På den ledsagende tekst står der: Hvad vandet er for blomsten, er grammatikken for det unge sind så ved I det! - (Maleri af Laurent de la Hyre, ca. 1650) Analyseeksempel Her følger et eksempel på hvordan man analyserer en helsætning. De spillere som jeg kender fra klubben, bliver nok aldrig professionelle. Her er tale om én helsætning. Den består af: en hovedsætning (helsætningsstamme): De spillere bliver nok aldrig professionelle. og en ledsætning: som jeg kender fra klubben Verballeddet i helsætningens hovedsætning er bliver. Subjektet er De spillere som jeg kender fra klubben. Vi kan altså se at ledsætningen er en del af subjektet. Det er en relativ ledsætning, indledt af det relative pronomen som. Øvrige led: I hovedsætningen: professionelle - prædikativ til subjekt (pga. bliver) nok adverbialled (sætningsadverbial) aldrig - adverbialled (tidsadverbial) I ledsætningen: kender verballed jeg subjekt som direkte objekt fra klubben adverbialled (præpositionsforbindelse). 27

28 Sproglige læringsstrategier - eller Hvordan bliver jeg bedre til at lære sprog og huske det jeg lærer? 1. Hvad er en strategi? M.C. Escher: Babelstårnet Når du lærer sprog, skal du gå systematisk til værks. Her kan sproglige læringsstrategier være en god ting. Det er teknikker der hjælper dig til at kunne kommunikere på et sprog du ikke fuldt ud behersker. Dette kapitel handler om disse teknikker. - Men først en øvelse. 28

29 Øvelse 1: Strategi Forestil dig at du har fået mulighed for at begynde på dit drømmejob som skiinstruktør ( skibums ) efter din studentereksamen. Du er suveræn til at stå på ski og er meget motiveret for at få jobbet. Der er jobsamtaler med ansøgerne i Zermatt i de schweiziske alper om én måned. Der er bare ét problem: Arbejdsgiveren vil have at du lærer tysk inden du starter. Du har ikke haft tysk i gymnasiet, og derfor er du ret meget på bar bund. Hvad gør du? Ja, du har brug for en strategi ikke mindst en sproglig læringsstrategi. For hvordan skal du lære alle de skitekniske betegnelser, hvordan lærer du høflighedsvendinger, og hvordan går man i det hele taget til jobsamtale på tysk? Hvad kan du forberede dig på sprogligt og hvad gør du hvis du bliver spurgt om noget du ikke har forberedt? Arbejd sammen i grupper om en løsning på dit sprogproblem. Overvej også hvor der er tale om at lægge en strategi i al almindelighed, og hvor der er tale om en sproglig læringsstrategi. Eller hænger begge typer strategier sammen? Man kan sige at en læringsstrategi er en plan for hvordan man handler mentalt (= i hovedet) for at nå et bestemt læringsmål. I øvelse 1 var målet at få jobbet som skibums. Midlet for at nå derhen var at lære tysk. Og det krævede en bevidst sproglig læringsstrategi at nå så langt. Citatet ovenfor lyder flot, men betyder bare at man skal bevidstgøre sig om sine mål og så arbejde med nogle teknikker/redskaber for at nå derhen. Det handler altså om hvordan du lærer sprog (teori), og hvordan du husker og bruger det lærte (praksis) mest fornuftigt. Når du har arbejdet med denne disciplin i Almen Sprogforståelse, skulle du altså gerne være blevet bedre til at arbejde med sprogfagene i gymnasiet, teoretisk og praktisk. Det centrale spørgsmål er nu: Hvilken strategi skal du benytte for at nå frem til det mål du (eller andre, fx din lærer) har opstillet? Man skal skelne mellem direkte og indirekte læringsstrategier. De direkte læringsstrategier bruger du i forbindelse med indlæring: Når du skal lære nyt stof (digtet, novellen etc.), grammatiske regler, nyt ordforråd, sprogbrugsregler osv. De indirekte strategier bruger du når du planlægger og evaluerer din egen læring. (Læs om Logbog i afsnit 4 i dette kapitel.) Alle fag har beskrivelser af de faglige mål. Men det kan ofte være svært at finde ud af hvilke strategier man skal bruge for at nå disse mål. I fremmedsprogsfagene er der fx et fagligt mål om at man skal kunne tale nogenlunde flydende og ubesværet uden for mange meningsforstyrrende fejl. Men hvordan når man så langt? Her kan det være meget nyttigt at gøre sig bevidst hvad der egentlig foregår når man tilegner sig et (fremmed)sprog, og når man bruger det. 29

30 Øvelse 2 Formålet med denne øvelse er at du skal forstå hvad direkte læringsstrategier er. Start med at opstille en række hvis så sætninger, hvor du i "hvis"-delen beskriver dine læringsmål og i "så"-delen din strategi for at nå målet. Her er to eksempler: 1. Hvis mit mål er at finde ud af hvad et ord betyder, så slår jeg ordet op i ordbogen (Her er læringsmålet at finde ud af hvad et bestemt ord betyder, og læringsstrategien eller planen er at slå ordet op i en ordbog.) 2. Hvis mit mål er at blive bedre til at huske en grammatisk regel, så skriver jeg reglen ned og lærer den udenad Prøv herefter selv at opstille læringsstrategier for følgende situationer: - Hvis mit mål er at lære et digt udenad, så - Hvis jeg skal referere en engelsk tekst på dansk, så - Hvis jeg skal tale med én om et bestemt emne (fx min hobby) på et fremmedsprog, så forbereder jeg mig ved at Hvilke ligheder/forskelle er der i de læringsstrategier du benyttede til de forskellige formål ovenfor? En sidegevinst ved at du opstiller den slags direkte strategier for læringsmål ( hvis så - sætninger), er at du får et overblik over din personlige læringsstil og bliver bevidst om gode og mindre gode indirekte strategier for din personlige sprogindlæring og anvendelse. Hvordan lærer du bedst et sprog? Hvilken learnertype er du (se senere)? 2. Færdigheder Formålet med sprogundervisningen er at du lærer sproget bedst muligt på den mest effektive måde, så du kan anvende det aktivt og passivt i så mange situationer som muligt. Du skal tilegne dig nogle færdigheder der gør dig til en kompetent sprogbruger på fremmedsproget. Læringsmålet er således klart nok for de fleste: Man vil/skal kunne bruge sproget til noget! Men hvordan når man så langt? Hvordan opøver man bedst de nødvendige færdigheder? Man skal her skelne mellem to typer af færdigheder: A. de grammatiske færdigheder B. de kommunikative/funktionelle færdigheder 30

31 A. Grammatiske færdigheder = viden om sprogregler og deres brug Sproget består af ord og regler for hvordan disse ord kan kombineres (grammatisk system). Her behandles for overskuelighedens skyld kun ordforråd og grammatik. Ordforråd Undersøgelser viser at man med kendskab til de 1000 hyppigst anvendte ord i et sprog vil kunne forstå 70 til 80 % af en tekst eller en samtale. En tommelfingerregel er at man for at kunne indgå i en hverdags-samtale mindst skal kunne forstå 8000 ord (passivt ordforråd) og mindst aktivt beherske Så en vigtig læringsstrategi kunne være at få styr på og lære sig de hyppigst forekommende ord. Fx ved at lære dem udenad og/eller bruge dem hyppigt! Du kan altså komme ret langt med et forholdsvist beskedent ordforråd! Det er dog ofte de sidste 20 til 30 % af ordene der virkelig giver indhold til teksten/samtalen. Så dem kommer du ikke udenom. Prøv som øvelse at tage fx en avisartikel og en roman og streg de ord ind der er fælles for de to tekster. Så vil du sandsynligvis komme frem til at rigtig mange ord er identiske. Resten vil være afgjort af emnet for teksten. Du har et større passivt end aktivt ordforråd, dvs. du kan måske nok forstå ordene henrivende eller bedårende, men du ville nok aldrig bruge dem aktivt i en konkret sproglig sammenhæng. Øvelse 3 Giv eksempler på andre forskelle på dit aktive og passive ordforråd både på dansk og fremmedsprog. Hvornår får du brug for denne skelnen i dit sprogfærdighedsarbejde? Grammatik Grammatik er de regler man kan opstille for hvordan ord kan kombineres. Dvs. regler for hvordan de enkelte dele af sproget (fra dele af ord, fx endelser, over hele sætninger til tekster) skal sættes korrekt sammen. Det er fx de regler i dansk grammatik der gør at dette ikke er en gyldig dansk sætning: * I kampen i går Jon Dahl Tomasson blev skadet ikke. Når du selvfølgelig må afvise sætningen ovenfor som ukorrekt dansk, er det fordi din indbyggede mentale danske grammatik siger dig at man ikke kan sige eller skrive sådan på dansk. Det har noget at gøre med syntaksen (sætningsopbygningen) vil du sige. Personen der har sagt sådan har altså godt vidst hvad han ville sige (indholdet), men ikke vidst hvordan han skulle 31

32 udtrykke det korrekt. Det er selvfølgelig ikke noget du tænker videre over i det daglige, at det hænger sådan sammen, at der både er en formside og en indholdsside i sproget, men det gør du når du skal bruge og tilegne dig et fremmedsprog. For al sprogbrug og sprogtilegnelse foregår som en løbende mental informations-bearbejdelse og kontrol af både former (grammatik, hvordan skal jeg sige det ) og indhold ( det jeg vil sige ). Alle mennesker har en (medfødt) mental grammatik. Man kalder det også en universel menneskelig evne. Ja, nogen siger sågar at sprogevnen er den der gør os til mennesker. Uden sprogevne ingen menneskelig kultur. Så det er ikke sådan at du ikke har nogen grammatisk mental struktur overhovedet når du fx kaster dig ud i et fremmedsprog. Du har et mentalt system af grammatiske regler fra dit modersmål du kan bygge på! Men hvordan lærer man så alle de regler og ord? Grammatiske regler, gloser eller udtale skal automatiseres før du kan bruge dem aktivt. De skal ind i hovedet på dig og være en del af dit sprog uden at du tænker på det. De skal være automatiske og kunne kaldes frem fra hukommelsen uden at du tænker på det. Det kræver øvelse på øvelse og gentagelse på gentagelse. Og ofte megen udenadslære! Nogle forskere mener at en grammatisk regel eller en glose skal være brugt i 8 10 forskellige sammenhænge før den er automatiseret. Det er en meget udbredt erfaring blandt fremmedsprogslærere at der er stor forskel på at kunne grammatiske regler i teorien og faktisk kunne anvende dem når man taler et fremmedsprog. Et eksempel: 1.a har i engelsk grammatik netop lært om forskellen på adverbier og adjektiver (beautifully og beautiful) og haft en del øvelser i det. Næste times emne er tekstgennemgang af en novelle på klassen, og nu får 1.a brug for at bevise at det lærte grammatikstof også kan bruges aktivt. Gang på gang viser det sig dog at rigtig mange ikke har styr på det, og at reglen ikke er automatiseret endnu og er blevet en intern, integreret del af talesproget. Der skal altså øves mere og arbejdes målrettet med emnet. Reglerne skal jo ikke læres for deres egen skyld men skal kunne bruges i en konkret sproglig sammenhæng. Først når man får et sprogligt fokus ( skal bruge sproget til en konkret handling, fx et rollespil, en brevveksling etc.) som er fremkaldt af ens eget behov for at kunne udtrykke en bestemt mening, så kommer der gang i sprogtilegnelsen og beherskelsen (dvs. at grammatiske regler og ord og mening og funktion smelter sammen til ét sprogligt udtryk). Kommunikation som et socialt behov er det der gerne skulle drive dig frem til en større og større grad af beherskelse af (fremmed)sprogets systemregler og ordforråd. 32

33 B. Kommunikative færdigheder Det var de grammatiske færdigheder, nu går vi over til de kommunikative færdigheder. Man kan ikke forestille sig kommunikative færdigheder på et fremmedsprog uden en vis viden om sprogets systemregler og ordforråd. Sprogsystemet er man nødt til at lære udenad, dvs. gøre automatisk i en eller anden udstrækning. Det så vi på i sidste afsnit. Du udfører som nævnt ovenfor handlinger med sproget, og det du ønsker at udføre med sproget, er i de allerfleste tilfælde knyttet til konkrete situationer der er sproglige normer for, også kaldet sprogbrugsregler. De er ofte nært knyttet til kulturelle og samfundsskabte forhold og traditioner. Hvis du er opvokset i Danmark kender du mange sprogbrugsregler, men du er på meget mere gyngende grund på et fremmedsprog fordi der her er andre normer for sproglig adfærd. Her er det ikke nok at kende de grammatiske regler og have et stort ordforråd. Du må også sætte dig ind i sprogbrugsreglerne. Ofte vil man kunne vige udenom ved at benytte sig af en eller anden kompensationsstrategi (omskrivning etc., se nedenfor). Øvelse 4 Formålet med denne øvelse er at du bliver bevidst om hvad det indebærer at anvende en kompensationsstrategi i en konkret situation. Den klassiske situation er når man giver udtryk for den danske talehandling At sige tak for mad på et fremmedsprog. Overvej som øvelse: Hvordan udtrykker man det på engelsk, tysk, fransk? Hvad ville du gøre på et fremmedsprog hvis du ikke kendte til den dækkende sprognorm for denne talehandling? 3. Eksempel på sproganvendelsesstrategi / kommunikationsstrategi I dette afsnit vil du blive præsenteret for nogle kommunikationsstrategier. I den almindelige sprogundervisning vil din lærer præsentere flere. Men der er et vigtigt aspekt du lige skal have med: Sprogarbejde er opstilling af hypoteser (= Man tager udgangspunkt i hvad man tror det hedder på fremmedsproget og afprøver hypotesen.) Eksempel: 1. Hypotese: engelske verber har s i 3. person singularis, præsens) 2. afprøvning af hypotesen 3. bekræftelse eller afkræftelse af hypotesen 4. ved succes (= bekræftelse): automatisering af reglen på fremmedsproget 5. lagring af reglen i hukommelsen (engelske verber har s i 3. person singularis, præsens) 33

34 Et andet eksempler på hypoteseafprøvning: 1. Du har måske lært at man på tysk placerer det finitte verbum til sidst i en ledsætning. 2. Nu skal du afprøve denne regel i virkeligheden og omsætte den til praksis i din egen sprogproduktion: Du bruger den i skrift og tale hvor du mener der er tale om en ledsætning. 3. Men du er ikke altid heldig, så reglen skal forfines: Du skal fx være dygtigere til at erkende hvad der er ledsætninger og hovedsætninger etc. etc. 4. Efterhånden indarbejdes reglen i din egen mentale fremmedsprogsgrammatik. Men det kræver naturligvis en mængde øvelse! Øvelse 5 Find selv på et par eksempler mere der beskriver hypoteseafprøvning som en del af dit aktive arbejde med sprogtilegnelse. Øvelse 6 Giv eksempler fra et fremmedsprog på typer af regler du nu har automatiseret så meget at de er en del af din aktive beherskelse af sproget. Giv om muligt også eksempler på regler du er ved at afprøve konkret. Hvad gør du for at huske reglerne? 4. Logbog: et middel til at styre din indlæring Når du i arbejdet med et fremmedsprog har besluttet dig for at arbejde hen mod et bestemt mål, er en logbog et godt redskab. På skolens hjemmeside under fag/almen sprogforståelse/elevdel kan du finde dels et skema med et eksempel på anvendelse af logbog, dels et rent skema som du kan bruge hvis du skal arbejde med din egen logbog. Du kan bruge dette skema til at få overblik over dine mål og din arbejdsproces, og til at få vejledning af din lærer. 5. Overvejelser over egen læring Hvem lærer når der foregår læring? Og hvad er læring egentligt? - Læring kan forklares som det at man selv lærer sig selv de kundskaber og færdigheder man har brug for, idet man tager aktivt del i læreprocessen Det virker måske ulogisk at det er eleven som lærer, mens læreren underviser! På engelsk virker det mere logisk: The teacher teaches, and the pupil/learner learns. I det følgende er tre skemaer som du kan bruge til at blive bevidst om dine læringsvaner. 34

35 Spørgeskema om egen læring: Hvordan lærer du? 1. GENERELLE LÆRINGSVANER - jeg lærer bedst når jeg hører musik - jeg lærer bedst i en gruppe - jeg lærer bedst når jeg er alene - jeg lærer bedst når læreren siger, hvad jeg skal lære - jeg lærer bedst når læreren hører mig - jeg lærer bedst når jeg selv kan bestemme, hvad og hvordan jeg skal lære - jeg lærer bedst om aftenen - jeg lærer bedst om morgenen - jeg lærer bedst under tidspres - jeg lærer bedst når jeg har god tid - jeg lærer bedst før en eksamen - jeg synes det er svært at stille spørgsmål til det jeg ikke forstår - jeg spørger tit om det jeg ikke forstår - jeg synes det er pinligt at tale engelsk/tysk/fransk/spansk/italiensk/russisk. Jeg laver jo så mange fejl - det generer mig ikke at jeg laver fejl 2. HVORDAN FORBEREDER DU DIG HJEMME? - Tekstlæsning - jeg læser teksten igennem 1 gang, skriver gloser op, slår dem op efter gennemlæsning - jeg læser teksten igennem 2 gange: 1 gang hurtigt til overblik, 1 gang grundigt med gloseopslag undervejs. Derefter noterer jeg stikord til brug i timen. - Mundtlig forberedelse - jeg forbereder mig ikke mundtligt - jeg kigger på eventuelle arbejdsspørgsmål - jeg refererer teksten kort på dansk - jeg refererer teksten kort på engelsk/tysk.. i hovedet - jeg refererer teksten højt på engelsk/tysk. - jeg prøver at besvare eventuelle tekstspørgsmål på engelsk/tysk. i hovedet - jeg prøver at besvare eventuelle tekstspørgsmål højt på engelsk/tysk - Skriftligt hjemmearbejde - oversættelser - jeg oversætter teksten vha. ordbog - jeg oversætter teksten vha. ordbog og grammatik - jeg læser om emnet i grammatikken, lærer evt. bøjninger og oversætter derefter 35

36 - Skriftligt hjemmearbejde fri opgaver - jeg skriver/tænker teksten på dansk og oversætter - jeg skriver disposition og stikord på engelsk/tysk. og skriver derefter teksten - jeg slår op i ordbog og grammatik undervejs - jeg gennemlæser teksten hurtigt efter skrivning - jeg analyserer sætningerne og kontrollerer bøjninger - Efterbehandling af skriftlige arbejder - jeg arkiverer opgaven lodret - jeg følger gennemgangen i timen og noterer forklaringer på fejl - jeg retter fejlene og afleverer opgaven til gennemsyn hvis læreren forlanger det - jeg retter fejlene også selv om læreren ikke forlanger det Ovenstående er en række forslag til arbejdsformer. Det skal ikke forstås sådan at der findes én rigtig løsning, men det er klart at der er nogle arbejdsformer der giver en bedre indlæring end andre. Diskutér evt. i grupper hvordan I arbejder, og notér fordele og ulemper ved de enkelte metoder. Øvelse 7: Diskutér: - Hvad vil det sige at have lært noget? - Hvad fremmer læring? - Hvad hæmmer læring? 6. Learnertype / læringsstil Vær opmærksom på at vi kan have meget forskellig læringsstil: - nogle mennesker er udpræget auditive: de lærer bedst ved at høre emnet blive fremlagt - nogle mennesker er udpræget visuelle: de lærer bedst ved at læse om emnet - nogle mennesker er udpræget kommunikativt orienterede: de lærer bedst i samarbejde og samtale med andre - nogle mennesker er udpræget erfaringsorienterede: de lærer bedst hvis de kan afprøve det de har lært, i praksis - nogle mennesker er udpræget abstrakt-analytisk orienterede: de lærer bedst når stoffet eller emnet bliver fremstillet systematisk og klart struktureret, f.eks. grammatiske regler. - nogle mennesker er udpræget haptisk/motorisk orienterede: de lærer bedst hvis de samtidig med læsning/høring bruger deres krop eller hænder, f.eks. danser rundt på gulvet, bevæger sig frem og tilbage, har noget i hænderne osv. 36

37 Den sidste type mennesker har det svært i undervisningen hvor der primært tales til hovedet. Læg f.eks. mærke til om du lærer bedre i fag med praktiske øvelser. Og brug så din krop når du forbereder dig hjemme. De fleste mennesker er nok en blanding af nogle af de ovennævnte typer, men vær alligevel opmærksom på hvordan du lærer bedst og udnyt det til at bruge den eller de metoder der passer dig bedst i forberedelsen. 37

38 Tale og skrift Det begynder med tale, men vi vil også gerne have det på skrift Skriften er først kommet til sent i den menneskelige udviklingshistorie. De tre kendte billedskrifter er alle kun ca år gamle: ægyptiske hieroglyffer, kinesiske skrifttegn og sumerisk kileskrift. Senere har andre kulturer fået deres egne skrifttegn eller rettere sagt lydtegn - men de fleste af Jordens mere end 6000 sprog mangler faktisk et skriftsprog! De må nøjes med talen! I Danmark finder vi de ældste vidnesbyrd om skrift på runestenene, men skriften kom for alvor til Danmark for ca år siden med kristendommen. De første der kunne skrive og læse, var kirkens folk, munke og præster. Og helt frem til opfindelsen af bogtrykket i slutningen af 1400-tallet, foregik al skriftlig produktion i hånden! Man regner med at det menneskelige sprog, dvs. tale, er mellem og år. Talesproget var der altså først! Talen er også det første små børn tilegner sig, mens skriftsproget kommer senere og kræver undervisning. Det svarer også til vores umiddelbare opfattelse af talen som det primære sprog, det der ligger lige for, og som vi oftest bruger når vi vil give spontant udtryk for hvem vi er, og hvordan vi har det. Talesproget er lige for hånden. Men vores holdninger til sproget er stærkt påvirket af skrevne tekster, og de fleste tror at skriftsprog er rigtigere, mere systematisk og mere grammatisk end talesprog; men sådan er det ikke. 38

39 Tale- og skriftsprogsnormer er sociale normer Dansk skriftsprog bygger på en sprognorm som oprindelig er en sjællandsk/københavnsk dialekt der blev talt af det danske borgerskab og overklasse i tallet. Skriftsproget bygger altså på en talesprogsnorm der er mere end 200 år gammel. Nu spørger du selvfølgelig nok dig selv om hvorfor det lige netop er denne sproglige variant der har sejret. Hvorfor er det fx ikke jysk der er grundlag for stavning og ordvalg i skriften? Svaret er at sprognormer er socialt betingede, og at det altså er kulturel/økonomisk dominans udgående fra en lille dannelseselite der levede i København engang, der har betinget fremkomsten af det danske standardsprog, den særlige variant vi kalder rigsdansk. Tænk bare på hvordan det kunne være gået anderledes hvis fx Århus eller Bornholm havde været rigets økonomiske magtcentrum! Men sproget forandrer sig jo! Ja, og det er sådan at de forandringer der sker, først viser sig i talen. Skriften halter bagefter. Talesproget udfordrer hele tiden normen. Det er mest tydeligt når man ser på ordforrådet. Skriftsproget er her mere konservativt. Tæt på og langt fra Når man ser på forskellen mellem talesprog og skriftsprog, er det der springer i øjnene især nærhed eller fjernhed mellem afsender og modtager. Talesproget er til den nære, spontane kommunikation hvor afsender og modtager er til stede samtidig i samme rum, og hvor afsenderen forventer eller giver mulighed for at modtageren reagerer umiddelbart på det der bliver sagt. Talesprog er tovejskommunikation. (Og, jo, vi ved godt at telefonen er opfundet, og at der også er noget der hedder videokonferencer, og at de talende således ikke nødvendigvis er i samme rum.) Anderledes er det med skriftsproget. Her er der normalt ikke direkte kontakt mellem afsender og modtager. Modtageren befinder sig fysisk længere væk fra afsenderen og får først meddelelsen efter et vist stykke tid. Skriftsprog er envejskommunikation. (Og, jo, vi ved godt at man også kan sende små sedler til hinanden i timerne, og at de skrivende ikke nødvendigvis er fysisk langt fra hinanden.) En anden væsentlig forskel er tidsfaktoren: Den skrivende kan sidde mageligt og tage sig god tid til at finde de rigtige udtryk, rette, skrive om, skifte mening, afsvække og meget mere. Han kan med andre ord redigere i det uendelige før det afsendes. Den talende kan derimod ikke spole tilbage og rette, men må rette sig selv i de næste sætninger der produceres, hvis der er behov for det. Det sagte er nu engang sagt og man kan højst rette det sagte ind efter den konkrete situations vilkår. Men måske er det hurtigere glemt hvis man fortryder sine talte ord; det skrevne er derimod sværere at løbe fra. 39

40 Talesprog er spontant, skriftsprog er tilrettelagt Tale og skrift har således forskellige produktionsbetingelser: Samtalen foregår her og nu og lige med det samme. Vi skal følge med i og være opmærksomme på lyde, rytme, tonegang, ord, sætninger og logisk sammenhæng i det sagte. Samtidig kan vi aflæse den talendes kropssprog: gestus, mimik, øjenkontakt, stemmeleje og mere til. Bare for selv at være parat til at deltage og fortsætte samtalen uden varsel. Og når vi taler, sker det helt spontant: Vi ser ikke sætningen inde i hovedet før vi printer den ud gennem munden. Talen kommer automatisk, vi tænker ikke før vi taler, men mens og vi retter os selv hele tiden når vi formulerer os. Skriftsproget er fattigere på udtryksmuligheder fordi produktionsbetingelserne er markant anderledes end talesprogets. Det er svært at kompensere for med det mere endimensionale skriftsprog hvor alt skal formuleres i ord hvis den rigtige meddelelse skal nå modtageren. Skriftsprog og talesprog bruges til forskellige ting i samfundet og i forskellige situationer. Det har igen noget med fjernhed og nærhed at gøre. Hvis du skal henvende dig til skattevæsenet, kan du ikke tale eller skrive til sagsbehandleren som du taler eller skriver til din mor eller til dine venner. Det der er forskellen her, er offentlig over for privat brug af sproget. Der vil i de fleste tilfælde være en tendens til at du bruger skriftsprog eller skriftsprognært talesprog i de mere offentlige rum og talesprog i de nære private rum (derhjemme og blandt vennerne). Og hvis du skal ansøge om et af skolens legater, vil du skrive til legatbestyrelsen på en anden måde end når du snakker med dine kammerater om at det ligesom kunne være ret køligt at få fingre i et af de der legater 40

41 Net og mobil Nye medier betyder nye måder at kommunikere på, og det har også betydning for forholdet mellem tale- og skriftsprog. Fænomener som mail og chat på nettet har udviklet nye former for skriftsprog, mere ufærdige, mindre gennemtjekkede - kort sagt mere præget af talesprog. Og smssproget er gået mange skridt videre mht. at udvikle et særligt elektronisk skriftsprog. Også når man læser hjemmesider på nettet, er det lidt som at deltage i en samtale: Man kan ikke som modtager nødvendigvis overskue hvor man er på vej hen, i et univers fuld af links og klik på en mus! Sprogets udtryks- og indholdsside Nu skal vi se på talen (og skriften) indefra, dvs. hvordan tale og skrift er bygget op som et system der skaber betydning. Det drejer sig om sprogets udtryksside og indholdsside. Fonemer Sprog består af tegn: lyde og bogstaver der danner betydning. På den måde består sproget systematisk af en udtryksside og en indholdsside. Udtrykket er lydene og bogstaverne, indholdet er de betydninger der dannes i hovedet på os. Lad os tage nogle eksempler: Lam består fx af tre lyde: /l/ + /a/ + /m/, og tilsammen danner disse lyde en betydning inde i hovedet på os, nemlig noget med nogle nuttede firbenede størrelser (eller måske et fysisk handicap). De enkelte lyde (bogstaver) i lam har ikke betydning i sig selv; kun når de kombineres opstår betydningen. Vi kan prøve at erstatte den første lyd /l/ med fx /k/ eller /d/ eller /t/, og straks får vi nye betydninger: kam dam tam. Eller vi kan udskifte lyd nr. 2 i lam, altså /a/. Hvis vi erstatter /a/ med /i/ eller /e/ får vi lim lem. Sådanne lyde der opbygger og adskiller betydning, kaldes for fonemer. De er byggeklodserne når vi skal danne ord med betydning. Pointen er nu at fonemer ikke bare er helt identiske fra sprog til sprog, og det skal man være opmærksom på når man lærer fremmedsprog. På dansk er s altid ustemt, men fx på engelsk findes der både et ustemt og et stemt s, /z/. Sammenlign price, kicks (ustemt) prize, plays (stemt). S erne i disse to ordpar udtales klart forskelligt prøv selv! Og endnu et engelsk eksempel: Hvis man tror at vokalen i mother udtales på samme måde som vokalen i bother, ja, så er man skrækkeligt på afveje! 41

42 Det er to forskellige vokal-fonemer. De svarer til vokalerne i duck og dog, og de skal adskilles. Det er ikke ligegyldigt når du vil afgive din bestilling på den fine kinesiske restaurant om tjeneren opfatter det som duck eller dog! På dansk har vi de samme vokaler, men ikke som fonemer. De er blot varianter af samme fonem: I bynavnet Holte signalerer de henholdsvis en affekteret og en mere folkelig udtale, men de skaber ikke betydningsforskel. Denotation og konnotation Nu kommer vi til det indhold som fonemerne skaber. Her er det vigtigt at huske at sproget ikke er uskyldigt. Det er ikke sådan at sprog bare overfører informationer objektivt fra en afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger til de ting der omtales. Og i ordvalget viser man også hvordan man opfatter situationen som fx formel eller uformel. Når man taler om naboens firbenede Fido, er det ikke ligegyldigt om man siger hund, køter eller vovse. De tre ord henviser til den samme ting, den samme genstand (naboens hund), og vi siger at de tre ord har samme grundbetydning, samme denotation. Derimod har de forskellig konnotation, dvs. medbetydninger eller ladning. Det er klart at køter rummer negative konnotationer, og at det kærlige-hyggelige ord vovse har positive konnotationer. Når Anders Fogh Rasmussen skifter ministre ud i sin regering, er der forskel på om det beskrives som en ministermassakre eller en fornyelse i regeringen. Det skulle være klart hvad der er positivt og hvad der er negativt ladet! I skriften kan anførselstegn markere at man ikke står ved den konnotation der ellers ligger i et ord, men netop lægger afstand til en bestemt betydning. Hvis man skriver at Signe er meget optaget af sin kunst, er der næppe tvivl om at man vurderer Signes produkter temmelig negativt og netop ikke anerkender dem som rigtig kunst. Det er meget vigtigt at have øje for konnotationerne / ladningen når man laver tekstanalyse, fx af sagprosa. Det kan indgå som noget vigtigt i undersøgelsen af argumentationen og tekstens udsagn. Adjektiverne er typisk meget relevante i denne sammenhæng. 42

43 Skriftsprog og talesprog - nogle karakteristiske træk Oversigten nedenfor opstiller nogle typiske træk, men den skal tages med et lille gran salt. Der er ikke en meget skarp grænse mellem de sproglige træk der typisk findes i henholdsvis skrift og tale. Det er fx naturligvis ikke sådan at der aldrig er en kort sætning i skriftsproget eller en lang sætning i talesproget! Og skriftsprog kan fx være mere eller mindre præget af talesprog. Når det er sagt, skal det også understreges at det ofte er rigtig nyttigt at karakterisere sprogbrugen i en tekst ud fra netop typiske talesprogs- og skriftsprogstræk. Man kan altså spørge: Hvordan placerer sprogbrugen i denne tekst sig mellem uformelt talesprog og formelt skriftsprog? og så er man allerede godt i gang med en sproglig karakteristik. Skriftsprog tilrettelagt, planlagt, rettet logisk struktur, ordnet helstøbte sætninger Ordniveau omhyggeligt ordvalg uden gentagelser lange ord abstrakt neutralt verbalsubstantiver, -ing, -else uden henvendelse til modtageren Sætningsniveau helsætninger med ledsætninger lange perioder, mange led begynder med andre led end subjektet underordning få og er og men er; passiv-konstruktioner Talesprog spontant, rettes efterfølgende strukturen skabes associativt undervejs sætningssammenbrud, sætningsfragmenter ordrigdom, det samme flere gange (redundans), fyldord gentagelser korte ord konkret eksempler på jargon og slang ingen verbalsubstantiver appellerende til modtageren helsætninger uden ledsætninger korte sætninger subjektet først sideordning mange og er og men er; (polysyndese) få passiver 43

44 Kommunikation, sproghandlinger og genre Jeg har da ikke gjort noget! sproget som handling Scenen er et festligt middagsselskab. En mand og en kvinde sidder ved siden af hinanden. Manden har tidligere på aftenen lagt mærke til at kvindens mave er blevet rundere siden han sidst så hende, og spørger så: Nåh, hvornår skal du så føde? Kvinden stikker ham en syngende lussing, og hans første reaktion er følgende udbrud: Jeg har da ikke gjort noget! På trods af at han måske ikke har gjort denne kvinde noget fysisk, har hans ord sikkert virket lige så stærkt som netop: et slag i ansigtet. Både manden og kvinden har dermed kommunikeret et budskab eller en meddelelse. Manden gjorde det verbalt vha. mundtlig sprogbrug og kvinden gjorde det non-verbalt vha. et, kan man sige, meget fysisk kropssprog. Man kan dog også kommunikere mindre voldeligt med sit kropssprog og alligevel sige en hel masse. Forestil dig følgende: En person har under en fest valgt at sætte sig i det ene hjørne med høretelefoner på og med ryggen til for at lytte til gamle Rolling Stones-vinylplader mens resten af selskabet danser til intens techno. Hvad siger denne person med sit kropssprog? Lad mig være, jeg gider jer simpelthen ikke!, Fedt, hvor er de bare enormt grineren de her gamle plader! eller Jeg skal altså lige høre Jumping Jack Flash, inden jeg tør spørge Tine om hun vil danse? A little less conversation Man kan sige at hver gang vi åbner munden for at sige noget er vi allerede på vej til samtidig også at gøre noget, altså at udføre en handling. Nogle gange er det mere tydeligt end andre, som f.eks. når Dronningen klipper den røde tråd over ved åbningen af Øresundsbroen og siger: Jeg erklærer nu Øresundsbroen for åben. Dronningen har altså udført handlingen at åbne Øresundsbroen ved at bruge ordene erklærer og åben. Med andre ord: Vi handler når vi bruger sproget. Når man bliver smidt ud af skolen fordi man har forsømt for meget, sker det næppe fysisk ved at rektor smider eleven på porten, men netop ved en sproghandling, et par ord på et stykke papir eller et par ord på rektors kontor. A little less conversation bad Elvis om i et hit for et par år siden; han ville have mere handling og mindre snak! - Men Elvis overså pointen, nemlig at vi netop også handler når vi bruger sprog. I tilfældet med den uheldige mand og den fornærmede kvinde er handlingen, eller fornærmelsen ikke tilstræbt fra mandens side. Den har sikkert tværtimod været ment som et oprigtigt interesseret spørgsmål til at bryde isen med under middagen. Desværre opfattes det helt anderledes af modtageren fordi hun slet ikke er gravid og ser spørgsmålet som en fornærmelse og en påmindelse om at hendes mave er blevet for tyk, og at hun nok burde tabe sig nogle kilo. Det vil altså på en måde sige at Jumping Jack Flash - øh???!! 44

45 magten i kommunikationen ligger hos modtageren; det er modtageren der fortolker og fastlægger betydningen og hvilken sproghandling der er tale om, fx forulempelse eller høfligt spørgsmål. - og glem ikke situationen og relationen I alle eksemplerne er det ud over selve indholdet af det sagte også væsentligt at se på situationen det bliver sagt i, og de relationer der er mellem de personer der kommunikerer. Det er naturligvis væsentligt at Dronningen rent faktisk står på broen på den rigtige dato og ikke blot er derhjemme og øver sig foran spejlet. Ellers har hendes ord jo ikke den samme effekt. Og det er heller ikke enhver der har lov til at åbne en bro! Sprog fungerer altid i en kontekst, en bestemt sammenhæng. I eksemplet med den uheldige mand er han måske lidt påvirket af at være til et stort middagsselskab hvor han ikke rigtig kender nogen, og i sin glæde over at have fundet et samtaleemne tænker han sig ikke om før han taler. Derudover har det også stor betydning at han ikke kender sin borddame særlig godt eller i hvert fald ikke har set hende længe, for netop relationen mellem de personer der taler sammen, er væsentlig for hvordan vi opfatter og forstår det der bliver sagt. Man bruger begreberne symmetrisk og asymmetrisk til at beskrive forholdet mellem dem der kommunikerer (afsender og modtager). Her tænkes på magtforholdet i kommunikationen. Fx er forholdet mellem lærer og elev asymmetrisk fordi læreren gennem sin position har mere autoritet, mere magt end eleven. Det gælder fx også relationen mellem chef og almindelig ansat, eller officer og menig for at tage et meget tydeligt eksempel. Derimod skulle forholdet mellem fx klassekammerater meget gerne være symmetrisk! Så begyndte vi at snakke. Ikke tale, bare snakke. Som man gør det vest for Valby Bakke (Peter Sommer, fra cd en På Den Anden Side, 2004 Kommunikationens elementer Når der er tale om kommunikation er der således altid nogle grundlæggende forhold til stede: - en afsender (den uheldige mand, dronningen) - en modtager (kvinden med den tykke mave, dronningens undersåtter) - en tekst med en meddelelse ( Hvornår skal du føde?, Jeg erklærer hermed Øresundsbroen for åben ) - en situation / en sammenhæng (et middagsselskab, en åbningsceremoni) - en kode, dvs. det sprog der tales (i begge tilfælde dansk) - et medium, en kanal, dvs. et middel der transporterer meddelelsen (i begge tilfælde lyd produceret af et menneskes taleorganer). Man kan sætte elementerne ind i følgende model: 45

46 Almen kommunikationsmodel situation afsender tekst - meddelelse medium modtager kode Man kunne også formulere en række tilsvarende spørgsmål når man analyserer hvad der foregår i kommunikationen: siger til om i med med HVEM HVAD HVEM HVAD HVILKEN ANLEDNING HVILKEN BAGGRUND og HENSIGT HVILKEN VIRKNING / HVILKET RESULTAT? I sin analyse kan man så undersøge hvert enkelt spørgsmål mere eller mindre grundigt alt efter hvor vigtigt man synes det er. Yderligere kan man se på modtagerens mulighed for feed-back, og støj kan også være relevant at undersøge (forhold der hæmmer kommunikationen): Er der støj på linjen, både i fysisk og anden forstand? Derudover er der en række helt overordnede krav til os alle når vi kommunikerer, når vi bruger sprog. Det kan sammenfattes meget enkelt, og I kender det fra utallige film fra de amerikanske retssale: Du skal og det skal du virkelig: tell the truth, the whole truth and nothing but the truth - og så skal du også bestræbe dig på at tale og skrive forståeligt! Sammenhængen er vigtig specielt ved skriftlig kommunikation Indtil videre har dette kapitel drejet sig mest om mundtlig kommunikation, men den skriftlige kommunikation udgør jo også en stor del af vores hverdag. De ovenstående modeller passer på både mundtlig og skriftlig sprogbrug, men der er dog den forskel at den skriftlige sprogbrug oftest er envejskommunikation. Afsenderen er jo ikke til stede 46

47 når modtageren læser meddelelsen, og kan derfor heller ikke umiddelbart melde tilbage og fx udrede eventuelle misforståelser. Chat på internettet (og til dels også mail) ligger dog nok på grænsen til mundtlig sprogbrug selv om det rent faktisk foregår skriftligt. Det samme gælder brev-udveksling i timerne når man har noget veninden simpelthen bliver nødt til at kommentere, og det ikke kan vente til frikvarteret. I det sidste tilfælde har afsender og modtager oven i købet mulighed for at se på hinanden og udveksle sigende blikke Litteratur er også en form for skriftlig kommunikation hvor man ikke lige umiddelbart kan komme i kontakt med afsenderen og få svar på eventuelle spørgsmål. Det er heller ikke rigtig meningen: Det er måske lige drastisk nok at ringe en forfatter op! Det er sammenhængen der afgør en sætnings betydning. I en tekst kunne følgende sætning indgå: Han gik hen til kvinden med blomsterne, og den kan forstås på to måder: Hvis der forinden i teksten har været en beskrivelse af hvordan manden specielt har udvalgt 20 langstilkede røde roser til sin forlovede, betyder det naturligvis at det er ham der har blomsterne, og den nævnte kvinde er hans hjertes udkårne. På den anden side kunne den også være forstået sådan at manden har hårdt brug for at finde ud af hvad klokken er og ser tre personer stå ved et busstoppested: Den ene er en halvfuld posedame, den anden en skummelt udseende mand med en smøg i kæften, og den tredje en smuk kvinde med en buket blomster. Han vælger naturligvis at gå hen til den sidstnævnte. For at finde ud af om det er den ene eller den anden version / læsning, er det nødvendigt at se på situationen / sammenhængen (konteksten), som sætningen Han gik hen til kvinden med blomsterne indgår i. Ofte giver det sig selv, og du vil slet ikke lægge mærke til at den kan forstås på to forskellige måder, men nogle gange - især i fiktion - er dobbelttydigheden tilsigtet fra forfatterens side, og som læser tvinges du til at tage stilling. Noget af det der desuden kendetegner forskellen på fiktion og sagprosa, er at man i sagprosaen stræber efter entydighed (at teksten kun kan forstås på én måde), og at man i den kunstnerisk bearbejdede tekst (fiktionen) nogen gange bevidst stræber efter at gøre teksten flertydig. Kommunikationens funktioner Kommunikation kan have flere forskellige funktioner. Nogle gange vil du blot give en kort, informativ besked videre (evt. på en sms) om at biograffilmen begynder kl i Empire. Andre gange vil du måske sikre dig at beskeden er forstået rigtigt: Skal jeg forstå det sådan, at det ikke er i Imperial?. Ofte kommunikerer du udelukkende for at opretholde kommunikationen, og et svar på foregående spørgsmål kunne så være: Ja, det ER i Empire, men hvordan går du egentlig og har det? Den sidste understregede del af beskeden behøver ikke nødvendigvis fra modtagerens side at blive opfattet som en opfordring til at fortælle mangt og meget om 47

48 hvordan vedkommende har det fysisk og psykisk. Det kan lige så godt opfattes som en opfordring til lige at skrive tilbage og vise at meddelelsen er modtaget og forstået, og at man har tænkt sig at dukke op kl foran Empire-biografen, og at man er ok. I alt kan man skelne mellem seks forskellige kommunikative funktioner: 1. den referentielle 2. den emotive 3. den konative 4. den sociale / fatiske 5. den metasproglige 6. den poetiske. 1. Den referentielle funktion er den del af kommunikationen der giver ny information videre. Hvis svaret på spørgsmålet men hvordan går du egentlig og har det? er: Åh, jeg har det faktisk ad h til. Min hund er løbet væk, og jeg har lige fået 6 i mundtlig dansk, så får modtageren ny information, og der er ikke længere kun tale om at holde samtalen i gang. Fagbøger og undervisningsbøger og aviser er først og fremmest referentielle eller informative. De kan også have andre funktioner, men de er primært blevet skrevet for at videregive informationer om bestemte emner. 2. Når afsenderen siger / skriver noget fordi han eller hun gerne vil udtrykke sin egen mening eller generelt blot fortæller hvordan han / hun føler eller har det med et eller andet, bruges den emotive funktion. Inden for skriftlig sprogbrug præger denne funktion f.eks. læserbreve og anmeldelser i avisen, og inden for den mundtlige gør den sig fx gældende i politiske taler, eller når man siger ting som Puh-ha hvor er der varmt herinde eller Jeg har ondt i maven eller Jeg hader bare Coldplay. 3. Den konative (modtagerrettede) funktion er mest dominerende i ordrer eller påbud eller bare generelt når man gerne vil have modtageren til at gøre (eller undlade at gøre) noget bestemt: Gå så hen og sluk for det fjernsyn! eller Lad være med at slukke for fjernsynet!. En emotiv funktion kan dog også meget let gå hen at få en konativ funktion. Tag nu eksemplerne ovenfor: Puh-ha hvor er der varmt herinde og Jeg har ondt i maven. Hvordan kan disse af modtageren blive opfattet som fx opfordringer? Jo, det kan de hvis modtageren af den første meddelelse ser udsagnet Puh-ha hvor er der varmt herinde som en indirekte opfordring til eller ligefrem ordre om at gå hen og åbne vinduet. Og hvis modtageren af næste udsagn fx ser det som et påbud om at tilbyde afsenderen mere kage! 48

49 4. Den sociale / fatiske funktion gør sig gældende, når vi hilser på hinanden, byder velkommen til en fest, lykønsker hinanden. Og når vi bruger sproget til small talk bare for at vise at vi gerne vil snakke sammen og opretholde de gode relationer i kommunikationen. Der er ikke fokus på at udveksle informationer, men på at etablere og opretholde samtalen. 5. Den metasproglige funktion er i højsædet når man bruger sproget til at tale om sproget med. Det du sidder og læser lige nu, er fx en metasproglig tekst fordi den bruger sproget til netop at tale om sprog og for at gøre dig opmærksom på sproget selv. Noget lignende gør sig gældende ovenfor i spørgsmålet Skal jeg forstå det sådan [ ]?, eller i et spørgsmål som Når du siger nu, mener du så lige nu eller om lidt? 6. I forbindelse med den poetiske funktion, er opmærksomheden også rettet mod sproget, men her er det fordi sproget selv påkalder sig denne opmærksomhed fx ved brug af rim og rytme og specielle formuleringer. Halfdan Rasmussens ABC er et rigtigt godt eksempel på dette. De fleste kender følgende rim: Bennys bukser brændte. Børge råbte, åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på. Else elsker pelse. Else elsker pølse. Pølse åd hun dagen lang. Elses pels blev alt for trang. Pelsen holdt, men Else sprak. Else pelse pølsesnak. 49

50 Her er indholdet ikke i højsædet, men det er derimod legen med ordene, rimene og rytmen. Reklamebranchen gør ofte brug af den poetiske funktion i eksempelvis slogans eller andre fængende sætninger. Hvem ka? Bilka! Eller det kan være den frække elev der laver et smart rim når han får stillet et seriøst spørgsmål om hvad han synes om at bruge logbog i det skriftlige arbejde: Fuck log! svarer han og laver dermed en fin kombination af en referentiel, emotiv og poetisk funktion. Det er vigtigt at huske at sprogfunktionerne spiller sammen, som det også fremgår af det sidste eksempel. Det er typisk sådan at flere funktioner er til stede samtidig i den enkelte ytring, men at en (eller to) er dominerende. Det der er pointen med alt det foregående, er at sprog er handling! Når vi kommunikerer, handler vi over for hinanden ved hjælp af sproget. Vores ytringer er sproghandlinger: Vi forklarer og advarer og truer og undskylder og bebrejder og anklager og kritiserer og roser og lover og og og og vi gør det konstant. Genre Både når vi taler, og når vi skriver, bevæger vi os inden for nogle bestemte normer og grænser for hvad der er normalt at gøre / sige. Den tidligere nævnte uheldige mand troede at han holdt sig inden for genren almindelig hyggesnak ved et middagsselskab og kommunikerede fatisk, men han fandt hurtigt ud af at han havde overtrådt en usynlig grænse for hvad man kan tillade sig at sige til en person man ikke kender særlig godt. På samme måde er der også regler for hvordan man optræder til en officiel åbningsceremoni med Dronningen som æresgæst. Man rejser sig f.eks. ikke op midt i det hele for at udbringe en skål for hende noget man i øvrigt sagtens kan gøre til et middagsselskab! Disse normer og regler er for det meste usynlige og ligger skjult i vores kulturelle selvforståelse, og de træder kun frem i det øjeblik de brydes. Genre betyder teksttype. Det er det navn man giver tekster af samme art, og det gælder både mundtlige og skriftlige tekster. Oplæg er en mundtlig genre fra klasseværelset, velkomsttalen er en mundtlig genre fra fx skolens gallafest. Novelle og saga er eksempler på episke genrer fra fiktionens verden. Når man taler om genrer, teksttyper, drejer det sig om at kunne genkende fællestræk ved teksterne og finde deres formål. Vi kategoriserer og grupperer altså den enorme mængde af tekster vi er omgivet af, ved hjælp af genrebegrebet. Begrebet genre hjælper os således med at finde ud af normerne for sprogbrug. Har man f.eks. lige købt en ny reol i Ikea, forventer man når man åbner pakken, at finde en brugsanvisning der kan hjælpe én med at samle det nyindkøbte møbel. Man forventer at finde en lille brochure med et billede af reolen udenpå som på forskellige sprog forklarer at dette er en brugsanvisning og sådan gør man for at samle reolen korrekt. 50

51 Genrer er mange ting? Man har nogle forventninger til hvordan en brugsanvisning ser ud fordi man har stiftet bekendtskab med genren før. Samtidig forventer man at finde netop en brugsanvisning og ikke en digtsamling når man åbner kassen med den nye reol, og det har at gøre med at brugsanvisningen har et bestemt formål. Tilsvarende regner man med at brugsanvisningen er skrevet og tilrettelagt på en bestemt, pædagogisk måde. - Disse forventninger eller normer kan man også kalde for genrekonventioner. Et grundlæggende skel går mellem fiktion og ikke-fiktion, mellem skønlitteratur og sagprosa, som det også kaldes. Begivenheder i fiktion er opdigtede, og læseren ved godt at der ikke skal stilles krav om sandhed i sådanne tekster. Fiktionen kan selvfølgelig sagtens rumme begivenheder der faktisk har fundet sted og omtale virkeligt eksisterende lokaliteter: En roman der foregår i Thailand under tsunamien december 2004, henviser naturligvis til nogle begivenheder der har fundet sted og et eksisterende land der hedder Thailand, men de personer som romanen sætter til at agere i dette univers, og de handlinger de udfører, er opdigtede og teksten bliver dermed fiktion. I ikke-fiktionen, sagprosaen, er der derimod et krav om sandhed. Her må der ikke digtes, læseren skal kunne stole på hvad der siges. Udsagnene i en rejsebeskrivelse fra Thailand skal kunne efterprøves, beskrivelsen skal være faktuel. En anden er ting er så at forfattere kan eksperimentere og lege med skellet mellem fiktion og ikke-fiktion. De kan lave de mærkeligste blandingsformer og udfordre læserens egen forud givne opfattelse, men det gør netop ikke skellet mellem fiktion og ikke-fiktion mindre vigtigt. Nogen gange må man godt lade være med at fortælle sandheden uden for fiktionens verden - uden at man af den grund overtræder de uskrevne regler. Det gælder når man fx bruger ironi og underdrivelser og overdrivelser. Pointen er at man blot skal signalere det tydeligt til modtageren. Når læreren om morgenen modtager den meget trætte og meget søvnige elev der kommer mange minutter for sent med et Sikke frisk du ser ud, så er der næppe tvivl om at hilsenen er ironisk og endda på en spydig og kritiserende måde. (Det er det som vi kalder sarkasme.) 51

52 En genres formål har i høj grad noget at gøre med hvad de tekster der hører ind under den, skal bruges til, og her kan kommunikationsmodellen fra tidligere være til stor hjælp. For hver genre både mundtlig og skriftlig er i hvert fald én af de førnævnte seks kommunikative funktioner altid fremtrædende. En artikel fra et leksikon gør først og fremmest brug af den referentielle funktion, en domsafsigelse gør primært brug af den konative osv. Når man kommunikerer sker det således altid i genrer. Genrerne er ligesom bestemt på forhånd: De ligger der som nogle normer og regler man nødvendigvis må forholde sig til. Vil man skrive en roman, så ved man på forhånd hvad der kræves. Det er meget svært at opfinde nye genrer; men i forbindelse med nye medier, kommer der også nye genrer: mail, chat, sms som så igen efterhånden præges af bestemte forventninger hos brugerne Sprog er endnu en gang Dette kapitel har vist at sprog ikke blot er fx grammatik. Sprog er også kommunikation hvor der altid er en bestemt række elementer til stede. Det er i høj grad også handling, for hver gang du siger noget, gør du også noget du udfører en sproghandling. Og den handling udføres på baggrund af at sproget har forskellige funktioner i forskellige sammenhænge. Og til disse funktioner og sammenhænge knytter der sig så en lang række genrer. 52

53 Sprog og samfund - sociolingvistik Sprog varierer - sprog er et socialt fænomen - eller hvorfor taler vi ikke alle sammen ligesom dronningen? Der er mange slags dansk og mange slags engelsk og tysk og fransk osv. Mennesker taler ikke ens, og vi ved at forskelligt sprog bruges i forskellige sammenhænge. Det finitte verballed er bare et pishamrende monstervigtigt led i sætningen - Nej, vel! Sådan et sprog forventer vi ikke at finde i en lærebog; det hører slet ikke hjemme dér. Der gælder med andre ord forskellige normer i forskellige sammenhænge. I det hele taget er sprog ikke noget i luften frit svævende, det har med det omgivende samfund at gøre. Sprog er et socialt fænomen. Det har vi set tidligere når vi har talt om sproghandlinger og kommunikation: Vi indretter vores sprog efter de bestemte situationer vi befinder os i, og de hensigter vi har, når vi kommunikerer. Vi bruger forskellige former for dansk alt efter hvor vi kommer fra, og hvilke grupper vi tilhører. Der er nemlig forskellige varianter i et sprogsamfund som det danske. Dronning Margrethe taler ikke på samme måde som indvandrerknægten fra Nørrebro eller den gamle fisker fra Bornholm. Og dette er selvfølgelig ikke bare noget der gælder i Danmark. Der er forskel på det engelsk man taler, hvis man har været 15 år på universitet i Oxford eller har boet hele sit liv i et lille kulminesamfund i Yorkshire. Her standser vi lige et øjeblik! Nu skal du nemlig overveje hvorfor du synes at folk der taler udpræget jysk, ikke taler rigtigt dansk og er lidt latterlige og dumme at høre på. For det gør du jo eller gør du ikke? (Svaret får du nedenfor!) 53

54 I et samfund som det danske kan vi sætte folk i grupper bl.a. efter deres bopæl, deres sociale placering og deres alder og køn: Nogle er københavnere, nogle er jyder; nogle er akademikere, nogle er fabriksarbejdere; nogle er unge (og går måske i gymnasiet), nogle er gamle. Nogle har dansk som modersmål, nogle har det som deres andet sprog. Den måde du taler på, siger noget om hvem du er og hvor du kommer fra og ikke mindst hvem du gerne vil høre sammen med. Det at man på den måde tilhører en gruppe, viser sig altså også i sproget, i større eller mindre grad. Der er forskellige sprognormer i det danske sprogsamfund. Normer og sprognormer Normer vil sige regler, en slags spilleregler som vi forholder os til når vi færdes i samfundet. Der er fx normer for hvordan man opfører sig i toget på vej til skole eller i klasseværelset eller når man er til ansættelsessamtale. Nogle få normer er skrevet ned, fx i love og en skoles ordensreglement, men de allerfleste er usynlige. Det er bare noget man ligesom ved. De bliver først synlige når man bryder dem, når man fx begynder at danse og synge højt i toget eller i klassen! Sådan er det også med sprognormer. Sprognormer findes på alle niveauer i sproget, som en slags usynlige regler for hvad vi opfatter som rigtigt og passende sprog. Nogle sprognormer er skrevet ned fx har staten bestemt at man skal stave ordene på en bestemt måde når man går i skole men det er en undtagelse. Der er også normer for tekster og genrer. En projektrapport må ikke rumme for meget om hvordan du har sovet om natten, fx! Og en stillingsansøgning skal ikke fortælle vittigheder. Når man er kreativ, vil det netop sige at man bevidst bryder modtagerens forventninger til en bestemt genre eller til sprogbrugen i en bestemt situation. Din egen norm for hvad der er godt og rigtigt sprog, er altså ikke nødvendigvis normen for andre mennesker. Det sprog du bruger sammen med dine kammerater, duer ikke nødvendigvis når du skal ansøge skolens bestyrelse om et af skolens legater! Standardsprog Den norm som ikke virker påfaldende og som ikke afslører meget om hvor vi kommer fra, er standardnormen. I Danmark kalder vi den rigsmålet eller rigssproget. Det er fx det sprog du hører når værten i tvavisen læser op. Og det er det skriftlige dansk du ser hver dag, fx lige nu i dette materiale. Det er netop ikke præget af en bestemt gruppes sprog. Det er den norm der har den største prestige, og når vi taler om at noget er korrekt dansk, mener vi at det tilhører dette standardsprog. Hvis vi skal lære en udlænding dansk, er det også standardnormen der er målet 54

55 for indlæringen. Skal vi lære en englænder hvad der svarer til small, siger vi at det er lille og ikke bitte eller bætte som de siger i Nord- og Vestjylland. Nu er standardnormen ikke sådan noget luftigt og ubestemmeligt noget. Nærmere bestemt er det en variant af københavnsk, nemlig det københavnsk som tales af veluddannede og midaldrende. Ikke fordi sproget i København er bedre end det i Skjern det er det selvfølgelig ikke - men fordi sådan er det nu en gang blevet af bestemte sociale årsager. At københavnsk er blevet standardsprog er altså et spørgsmål om magt og prestige. Gennem uddannelse og massemedier har den københavnske standardnorm sat sig igennem som national norm. Sådan er det også i andre lande: I England kaldes standardudtalen med størst prestige nogle gange for BBC English, og det peger på at radio og fjernsyn har været med til at præge en bestemt norm og tidligere har holdt andre udtaler væk fra højtalerne. Her vender vi lige tilbage til spørgsmålet til dig ovenfor. Hvis du virkelig synes at folk der taler udpræget jysk ikke taler rigtigt dansk og er lidt latterlige og dumme at høre på, så er det fordi du selv taler noget der er tæt på standardsproget og ubevidst synes at det er det bedste men sådan tænker du heldigvis ikke, vel?! Dialekt, sociolekt, kronolekt, etnolekt Vi kan lave en lille oversigt over de normer der afviger fra standardsproget: Dialekt: Hvis det sproglige udtryk i høj grad præges af former der kun findes udbredt på et meget begrænset geografisk område, taler vi om dialekt. En dialekt er altså et sprog der tales inden for et lille geografisk område. Man kan ikke tale om en samlet jysk dialekt, det skal være meget mere snævert, fx dialekten fra egnen omkring Tønder, vestsønderjysk (se fx kortet nedenfor). Begreber som sønderjysk, fynsk osv. dækker derimod de forskellige regionalsprog, dvs. tilpasset rigssprog med regionale særpræg i især udtale og ordforråd. Jysk: Hun blev ved med at gnældre: Kom nu, din klyni. (Nordjylland) 55

56 Hvis man møder en rigtig dialekttalende, kan det godt være vanskeligt at forstå hvad der bliver sagt. Dialekten kan også vise sig i grammatikken, fx i bøjningen. De egentlige dialekter er på voldsom tilbagegang. Skole og massemedier modvirker de lokale sproglige former. Sociolekt og kronolekt: Er sprogbrugen stærkt præget af uddannelsesniveau og social placering tales der om sociolekt. Her kan man bruge begreber som højsprog og lavsprog til en social karakteristik af sprogbrugen. Dronning Margrethes udtale kunne vi fx kalde konservativt højsprog. Unges sprog adskiller sig fra ældres, dit sprog er ikke det samme som din mormors. Der er altså en forskel i sproget fra generation til generation. En sprogbrug der er karakteristisk for en aldersgruppe, kaldes nogen gange for en kronolekt. Varierer sprog også mht. køn? Taler kvinder og piger anderledes end mænd og drenge? Svaret er ja! Der kan godt konstateres forskelle, fx bruger kvinder flere substantiver end mænd! Hvorfor de gør det, er ikke helt nemt at forklare! Etnolekter: De seneste 20 år er der sket noget afgørende nyt i det danske sprogsamfund. Dansk er i langt højere grad end tidligere blevet andetsprog for en række grupper. Det hænger selvfølgelig sammen med antallet af indvandrere og flygtninge og deres børn. De bringer deres eget sprog med fra hjemlandet eller vokser op i en familie hvor der ikke tales dansk, men fx tyrkisk og møder så alle steder uden for hjemmet et sprog der er fremmed for dem nemlig dansk. Det gælder i skolen, på arbejdspladsen, overalt i det offentlige rum. Deres eget oprindelige sprog bliver mindretalssprog. På den måde er der opstået nogle nye normer blandt især indvandrere, en flersprogethed hvor dansk og et andet sprog blandes med nye sprogformer til følge. Nogle gange kaldes det for etnolekter. Lad os sammenligne med USA. Her har forskellige etniske mindretalssprog været en meget synlig realitet i masser af år. Det bedste eksempel er Black English, dvs. særlige sprogformer som har været tydelige i mange sortes sprog. Nobody knows she's dead hedder det på standard-engelsk, og det er den norm I skal prøve at lære i jeres engelsktimer. På Black English kan det imidlertid blive til Don't nobody know she dead. Igen er det vigtigt at forstå at dette sprog ikke er dårligere, i en eller anden abstrakt forstand. Det udtrykker det samme som standardsproget, bare anderledes. En sætning som I ain t got nothing yet er ikke til at misforstå og følger sin egen grammatik; pointen er blot at den følger en anden norm end standardsprogets I haven t got anything yet. 56

57 Jargon og slang Dialekter, sociolekter og kronolekter kan man nok først og fremmest kende i udtalen (men også i ordforrådet). Jargon og slang hører især hjemme blandt mindre grupper, og de viser sig primært i ordforrådet. Jargon er en slags lokalt gruppesprog, fx afledt af sprogbrugerens arbejde, interesser eller omgangskreds det kan være pokerspillere, et byggesjak osv. Der vil måske være en særlig jargon på Espergærde Gymnasium blandt eleverne? På Danmarks mest specielle (og fornemste) gymnasium, Herlufsholm kostskole, er der en særlig, bevidst jargon, herlovianer-sproget. Det bruges som alle andre gruppesprog til at give identitet og sammenhold mellem dem der bruger det og til at holde dem ude der ikke bruger det. Hvad er så slang? Se på følgende tre udtryk: Han er død Han er sovet ind Han er røget op for at kysse englene i røven. Vi er ikke i tvivl om at det sidste udtryk er et stykke typisk slang: saftigt, lidt groft og vulgært, fuld af billeder. Det egner sig ikke til de fleste skriftlige medier og pænehøflige sammenhænge! Slang bliver også hurtigere forældet end så mange andre sproglige normer, og brudene bliver måske så meget kraftigere når de finder sted: Der er ikke noget så kikset som at høre en der gerne vil være smart, bruge slang der for længst er gået af brug. (Og ordet kikset er måske i sig selv et eksempel på slang der allerede er gået ud af brug?) På nogle skoler er problemet med uacceptabel sprogbrug så stort at eleverne bortvises efter 10 brud på normen for ordentligt sprog. 57

58 Med alle disse normer er det sådan at de krydser hinanden. Det er et spørgsmål om hvor meget og hvor ofte. Der er naturligvis ingen der går rundt og taler slang hele tiden. Og ældre optager selvfølgelig også nye og moderne vendinger og udtale som ellers hører de unge til. Sproget står aldrig stille! Der kommer hele tiden nyt, og pludselig er det nye og afvigende og fejlene blevet til ny norm, ny standard! Et eksempel på en tydelig udvikling mht. sproglige normer er tiltaleformerne, fx brugen af du og De og brugen af fornavn og efternavn og titel. Da denne bogs forfattere gik i gymnasiet, sagde vi rektor Nielsen eller blot rektor; det var fuldstændig utænkeligt at sige fx Jens Per til skolens leder! Sådanne normer kan også være nationalt forskellige: Som dansker skal man være meget påpasselig med ikke at overføre uformel og afslappet omgangstone til lignende situationer i udlandet. De er mere høflige og formelle derude! Og hvis man ikke markerer den sproglige høflighed, kan man risikere at blive opfattet som grov og dum så pas på! Det der typisk sker mht. sprogudvikling, er at de nye udtryk dannes i det mundtlige sprog, og at skriftsproget så på et senere tidspunkt (måske) optager de nye ord og vendinger der dannes i talesproget. På den måde forskyder normen for skriftsprog sig lidt hele tiden. For naturligvis er der også normer for talesprog og skriftsprog. Nogle udtryk hører overvejende hjemme det ene sted, andre udtryk hører hjemme det andet sted. Det mundtlige sprog er typisk uformelt, og skriften er typisk mere formel. (Se mere om tale og skrift i kapitlet ovenfor.) Det svarer lidt til skellet mellem privat og offentlig sprogbrug: Der er forskellige normer for det sprog man bruger når man er sammen i en snæver privat sammenhæng, og så det man bruger når man skal kommunikere offentligt, hvad enten det er til et stort publikum eller bare en henvendelse der skal ses af andre langt væk fra ens egen private sammenhæng. Læreren (høfligt): - Hvad mener du om at anvende logbog, fx i forbindelse med de skriftlige opgaver? Eleven: - Nederen, mand. Fuck log! Sprog og nationalitet og globalisering I Danmark taler vi dansk de fleste af os i hvert fald. Danmark er faktisk et meget ensartet sprogsamfund. Nye etniske grupper med deres eget sprog og blandingssprog har gjort situationen lidt mere sammensat de seneste år, men sammenlignet med andre lande er Danmark et ret homogent sprogsamfund. 58

59 Sådan er det ikke nødvendigvis man behøver blot at kigge på andre lande i Europa. I Norge er der fx to konkurrerende former for norsk, også i skriftsproget, bokmål og nynorsk. Og i Spanien har de regionale sprog officiel status, fx catalansk og baskisk. Vi kunne næppe drømme om at give jysk sit eget skriftsprog med særlig stavning osv.! Danmark er ikke et isoleret sprogsamfund tværtimod. Vi modtager påvirkninger udefra hele tiden. Sådan har det altid været. Masser af tyske ord er gennem tiden indgået i dansk, og nu opfatter vi dem slet ikke som fremmede. (Det kan du læse om i kapitlet om sproghistorie.) Med globaliseringen og elektroniske massemedier og kommunikation af enhver art er situationen i dag en anden end tidligere. Påvirkningen udefra, sprogligt og kulturelt, er stærk. Og det kan siges meget enkelt: Den kulturelle og sproglige påvirkning kommer ét sted fra, ikke fra Frankrig, ikke fra Rusland, - men fra USA og England. Burgere, Beverly Hills, Hollywood, Sex and the City, hiphop, rap, edb, Desperate Housewives, poker, CSI you name it (som det måske nu hedder på dansk?!). Med andre ord: listen er uendelig. Og med den kulturelle påvirkning kommer den sproglige. Handelshøjskolen i København hedder nu CBS, Copenhagen Business School mon Espergærde Gymnasium bliver til Espergærde High? Dansk har tidligere fungeret som et sprog der har undertrykt et andet sprog. Da Norge blev en del af Danmark i 1400-tallet, blev det spirende norske skriftsprog undertrykt i den følgende periode. Det danske overherredømme betød at det norske skriftsprog ikke fik lov at udvikle sig på grundlag af norsk, men at de danske normer blev tvunget igennem. Hvad den engelske påvirkning betyder for det danske sprog på længere sigt, er ikke til at afgøre i dag. Hvad tror du? Vil dansk eksistere som om 100 år? Eller taler vi til den tid bare engelsk 80% af tiden??? Og betyder det i øvrigt noget? 59

60 Sproghistorie Indoeuropæisk Det er ikke så svært at høre at sprog som svensk og norsk er i familie med dansk. Men vidste du at dansk også er i familie med engelsk (lidt længere ude) og med persisk (meget langt ude)? Nogle ord er næsten de samme på mange forskellige sprog, og det er ikke nogen tilfældighed. De kaldes arveord. Her er et par eksempler: Dansk Engelsk Tysk Latin Fransk Spansk Persisk tre three drei tres trois tres se måned month Monat mensis mois mes mah Disse sprog og mange andre stammer fra samme ursprog som kaldes indoeuropæisk. Indoeuropæisk opstod i den vestlige del af Asien for omkring 6000 år siden og spredte sig med folkevandringer. Der tales flere tusind sprog over hele jorden, men mere end halvdelen af alle mennesker (omkring 3 milliarder) taler et sprog af indoeuropæisk oprindelse, nemlig i det meste af Europa og Amerika samt Iran, Pakistan, Nordindien, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal og nogle andre lande. Fællesgermansk Dansk, engelsk og tysk hører til i undergruppen af fællesgermanske sprog. Det fællesgermanske ordforråd består af ca ord, især substantiver. De er betegnelser for legemsdele, bolig, fødevarer, klæder, landbrug, natur, tidsregning, samfundsforhold, religion, våben, søfart og håndværk samt 60

61 personlige pronominer og talord. De giver et indblik i jernalderens samfundsforhold og kultur før ca. 200 e.kr. På illustrationen herover kan du se den indoeuropæiske sprogstamme som er langt den største af alle sprogstammer. Ordet moder er brugt som eksempel på hvad den oprindelige indoeuropæiske grundform ma-ter har udviklet sig til på alle de sprog der stammer fra indoeuropæisk. Andre mindre sprogstammer er fx tyrkisk og finsk-ugrisk. Låneord Én grund til at ord ligner hinanden på forskellige sprog kan altså være at de stammer fra samme oprindelige, fælles ordforråd, de er arveord. Men der er også en anden grund til at man kan finde næsten ens ord på flere sprog: låneord. Låneord er ord vi har lånt fra andre sprog når der har været et behov. Hvis man ikke kan udtrykke sig med de ord man har, må man finde nogle nye. Og ved at se nærmere på vores låneord kan man lære meget om hvilke kulturer vi har været påvirket af, hvornår det var, og man kan spekulere over hvorfor der var brug for et lån. Vores låneord er først og fremmest latinske, tyske, franske og engelske. 61

62 Latinske låneord og fremmedord I dansk finder man mange lån fra latin som på grund af romerrigets erobringer og senere den katolske kirke har været det dominerende sprog i store dele af Europa i århundreder. Mange af de latinske låneord er selvfølgelig ord der har med kirken at gøre: biskop (fra latin episcopus), engel (fra latin angelus), djævel (fra latin diabolus) og påske (fra latin pascha), mens jul og helvede er oprindelige danske ord. Men der er også mange ikke-kirkelige ord: tegl, mølle, mønt, kobber, vin, skrive, kloster, mur, rar, kalk, skole og pen, lilje, pære, doktor, historie, kapitel, natur, person osv. De fleste latinske låneord har vi lånt i middelalderen, det vil sige engang mellem 800 og 1500, men danskerne optager stadig mange nye ord fra latin: destruktion, makulere, injektion, inspektør, rektor osv. De nyere latinske ord er lettere at kende, de er fremmedord der endnu ikke er blevet fordansket. Tyske låneord Du danske Sprog, du er min Moders Stemme saa sødt velsignet du mit Hjerte naar. De fleste vil opfatte dette citat fra H.C. Andersens I Danmark er jeg født (1850) som et skoleeksempel på smukt, dansk sprog, men selv dette korte tekststykke rummer flere lån fra tysk (sprog, stemme og velsignet). Faktisk er dansk gennemsyret af tysk. I 1990 talte sprogforskeren Erik Hansen i en avisartikel på 377 ord fire engelske, seks græske, 30 latinske og af tyske var der simpelthen så mange at han ikke orkede at tælle dem! Mange af de ord vi opfatter som typisk danske er når det kommer til stykket importeret fra naboen mod syd, men de springer ikke længere i øjnene. Den mest intensive påvirkning fra Tyskland fik vi i perioden Da var dansk i realiteten lige ved at forsvinde. Det danske folk er i århundreder blevet administreret på tysk. Dernede havde de de eksperter vi selv manglede, så man ansatte tyske embedsmænd uden at forvente at de lærte dansk. Og mindst 13 konger, fra Christian I til Christian VII, talte udelukkende tysk eller kun med yderste besvær dansk. De områder der lånte flest ord fra tysk var skibsfart, fiskeri og navigation (fx fisker, fragt, fartøj, flag, kaj, kyst, mandskab, styrbord, styrmand), handel og økonomi (fx isenkræmmer, kunstner, regning, udgift, vare, handle), håndværk (fx bager, håndværk, købe, købmand, værksted), lokal administration (fx borger, borgmester, embedsmand, fordel, fuldmagt, magt, regere, rådmand, told) og hof og adel (fx frøken, fyrste, greve, herre, hertug, hof, hovmod, jomfru, krone, ridder, slot, ærlighed). Men de tyske låneord udgør i sidste ende kun 15-20% af ordforrådet i Danmark, og den tyske bølge er for længst overstået. Store påvirkninger kommer nemlig i bølger, den tyske som sagt fra 1350 til 1500, den franske oplevede vi i det 17. og 18. århundrede og den engelske varer endnu, men flere mener at den også vil ebbe ud. 62

63 Franske låneord Når man læser i sin avis at en ordning er kompliceret, at en person er generøs og at en dommer er inkompetent, så ser man resultatet af den franske indflydelse på det danske sprog fra slutningen af 1600-tallet og et stykke ind i 1700-tallet. Under enevælden var dansk et underklasse- og lavstatussprog og især et talesprog. De der kunne læse og skrive skrev på tysk, og ofte talte de også tysk. De fineste sprog var latin og fransk. Efter tysk har fransk faktisk andenpladsen i påvirkning af det danske sprog. Når vi importerer sprog, importerer vi også kultur. Frankrig og finkulturel dannelse har fra og med det 17. århundrede været synonymer, også her i Danmark, så det er ingen tilfældighed at fx ord for finere mad og drikke er franske. Nogle eksempler: entrecote, kotelet, culotte, creme fraiche, fromage, mayonnaise, dessert, flutes, champagne, cognac, sautere, blanchere, restaurant, café, menu, porcelæn. Når danskerne selv opfinder en raffineret ret, giver vi den et fransk navn: ris à l amande. Mange franske ord ser slet ikke fremmede ud mere, de er blevet låneord der i udtale, stavning og bøjning ligner vores egne arveord. Queue er blevet til kø, touriste er blevet til turist, comptoir til kontor og coupé til kupé. Engelske låneord (Engelske kolonier) Engelsk tales af 402 millioner af verdens befolkning som modersmål og af mellem 350 og 1000 millioner som første fremmedsprog. Det skyldes bl.a. Englands kolonialisering af store dele af resten af verden fra begyndelsen af 63

64 det 18. århundrede. Derfor er engelsk også i vore dage det sprog der leverer flest låneord til andre sprog. Mange er bekymrede for om det danske sprog bliver fortrængt af engelsk. Det lyder jo ikke godt, men faktisk viser undersøgelser fra både Sverige og Danmark at engelske ord i almindelige tekster (avisartikler, skønlitteratur, sagprosa) kun udgør 1-2 procent. Grunden til at det virker som om dansk er fuldt af engelske låneord er at engelske ord er meget synlige fordi de er meget nye. I modsætning til tyske, franske og latinske ord som vi har optaget, tilpasset og vænnet os til gennem mange hundrede år, er alle de engelske dukket op efter omkring år 1880, Englands storhedstid, og langt størstedelen først efter anden verdenskrig. Dansk er ikke truet af engelsk. Faktisk er det mere omvendt! I perioden , da vikingerne hærgede England, hang det engelske sprog i virkeligheden i en meget tynd tråd, og den dag i dag er engelsk mere infiltreret af nordisk end omvendt. Engelske ord som window (da. vindue), law (da. lov), call (da. kalde) they, their, them er lån fra oldnordisk. Orddannelse: Præfikser og suffikser Man kan tilføje en forstavelse eller en endelse til et ord, et verbum eller et substantiv, og på den måde ændre betydningen. En forstavelse eller en endelse har generelt én betydning. Så hvis man har lært betydningen af forstavelsen eller endelsen, kan man forstå også ukendte ord og selv begynde at komponere nye ord: fx til-kalde, til-se, forsink-else osv. Forstavelser hedder præfiks, endelser hedder suffiks på latin. Eksempel: suffikset -or (-tor og -sor) betegner en handlende person. Det kan sættes efter principielt set et hvilket som helst verbum, og så har man personen der udfører handlingen: eksaminator = personen, der eksaminerer rektor = personen, der regerer/styrer. Sammenlign fransk chauffør (hvor -ør = -or) = personen, som holder noget varmt, chauf. Helt konkret holder han ens køretøj varmt. Internettet er kendt: det er et netværk som går mellem folk. For at beskrive et net som opererer indenfor selve netværket, har man bagefter været nødt til at lave ordet intranet. 64

65 LINGUA LATINA Romulus og Remus Romerriget opstod med udgangspunkt i byen Rom. Men hvorfor talte romerne latin og ikke romersk? Det skyldes at deres sprog er opkaldt efter latinerne, nogle stammer som boede i området Latium syd for Rom, og som romerne havde et sprogligt, politisk og kultisk fællesskab med. Romerne erobrede hele Latium f.kr. og siden hele Italien. Det latinske sprog blev herefter ensbetydende med romernes sprog, og med Romerrigets ekspansion blev det i århundrederne efter Kristi fødsel hovedsproget i hele Vesteuropa og Nordafrika. Som dansker er mange latinske ord lette at forstå. Nogle ord hedder det samme på begge sprog, andre kender man fra engelsk eller fransk. Dansk har optaget en del latinske ord i sproget. Engelsk har optaget langt flere ord fra latin, ofte via fransk. Det er dog naturligvis i de romanske sprog, som italiensk, fransk og spansk, at man finder flest ord fra latin, idet disse sprog har udviklet sig direkte fra det latinske talesprog. Alfabetet og udtale Det latinske alfabet består af 23 bogstaver: A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T V X Y Z Man kan vide ret præcist hvordan latin blev udtalt, bl.a. ud fra stavefejl i graffiti og sprogets senere udvikling. Når man i den danske skole læser op på latin, udtaler man blot de fleste lyd ligesom på dansk. Der er nogle undtagelser, som man må lære udenad: c udtales altid [k] diftongen ae udtales [ai] diftongen oe udtales [oi] qu udtales [kw] carus [karus] Caesar [kaiser] poena [poina] quod [kwod](sammenlign engelsk "to quote") I ord med to stavelser er der altid tryk på næstsidste (= den første) stavelse: 'unus, 'bene. I ord med tre eller flere stavelser er der tryk på næstsidste stavelse hvis den har en lang vokal, ellers på tredjesidste: na'tura, dif'ficilis Ordet alfabet er sat sammen af de første bogstaver i det græske alfabet alfa og beta. Det græske alfabet kendes fra 700-tallet f.kr. 65

66 Da romerne i 500-t. f.kr. indførte alfabetet, var forbilledet det vestgræske. Med kristendommen udbredtes det latinske alfabet til hele Vesteuropa. I den germanske verden fortrængte det runerne, et tidligt lån fra det græske og latinske alfabet. Selv om det er vanskeligt at gengive de germanske sprogs særlige lyde med de latinske bogstaver, blev der kun indført få nye tegn. Det græske alfabet Symbol Navn Symbol Navn Α α alfa Ν ν ny Β β beta Ξ ξ ksi Γ γ gamma Ο ο omikron Δ δ delta Π π pi Ε ε epsilon Ρ ρ rho Ζ ζ zeta Σ σ sigma Η η eta Τ τ tau Θ θ theta Υ υ ypsilon Ι ι iota Φ φ phi Κ κ kappa Χ χ chi Λ λ lambda Ψ ψ psi Μ μ my Ω ω omega 66

67 Imperium Romanum Da det romerske imperium (= rige) var på sit højeste, udgjorde det, som det fremgår af kortet på næste side, et kolossalt geografisk område. Det var et verdensrige, og administrationen af det krævede et stort og præcist udbygget netværk i juridisk og militær henseende Rom siges at være grundlagt af Romulus 753 f.kr. Ifølge sagnet var han og hans tvillingebror Remus sønner af krigsguden Mars og Rhea Silvia, der var datter af Kong Numitor. Kongens onde bror Amulius styrtede Numitor fra tronen og dræbte hans sønner. Rhea Silvia blev gjort til vestalinde, dvs. præstinde for Vesta, der var romersk gudinde for arneilden, symbolet på den romerske stats stabilitet. Vestalinderne, der blev udvalgt i års-alderen blandt de fornemste familier, skulle forblive jomfruer. Straffen for brud på kyskhed var ifølge traditionen levende begravelse eller nedstyrtning fra en klippe. Vestalindernes skulle bl.a. passe den evige ild Imidlertid blev Rhea Silvia gravid med krigsguden Mars og fødte tvillingesønnerne Romulus og Remus. Amulius lod Rhea Silvia indespærre og satte børnene ud i en lille båd på Tiberen. De strandede længere nede ad floden, og en hunulv ammede dem indtil de blev fundet af en hyrde, der sammen med sin kone tog sig af dem. Da de blev voksne, fortalte hyrden dem hvem de var, og de hjalp deres bedstefar Numitor med at afsætte Amulius. Numitor lod dem grundlægge en ny by. Brødrene tog varsler, og fordi Romulus' faldt bedst ud, idet tolv ørne viste sig for ham, blev han konge (rex). Senere dræbte han sin tvillingebror Remus. Romulus var den første af Roms syv konger. Den sidste konge blev styrtet omkring 509 f. Kr., og man fik en ny styreform, en republik, hvor magten principielt lå hos folket. To personer besad den højeste stilling som consul. Sammen med andre embedsmænd blev de valgt af folket på et fællesmøde kaldet folkeforsamling. Selv om de havde store magtbeføjelser, var deres magt begrænset fordi de kun havde konsulmagten i et år, og de skulle opnå enighed om deres beslutninger. Noget tilsvarende gjaldt for andre høje embedsmænd. I realiteten blev Rom styret af en forsamling kaldet senatus. Senatet bestod af nogle hundrede mænd, som var blevet valgt af folkeforsamlingen til at beklæde et af de højeste embeder for et år og derefter forblev medlemmer af senatet. I senatet sad altså kun folk med høje stillinger; for eksempel sad alle de tidligere konsuler der. Denne styreform, som var opstået mens Romerriget var lille, bibeholdt man i mange hundrede år, således at dette kæmperige blev styret fra blot en eneste by og af meget få personer. Da senatorerne stort set kun kom fra meget få og rige familier, blev der utilfredshed hos de fattige i Rom og i andre dele af riget. Det kom til magtkampe, og der var flere gange borgerkrig. Gaius Julius Cæsar, som kom fra en senatorfamilie, var meget dygtig både som feltherre og politiker. En af hans store bedrifter var efter 8 års krig mod gallerne at erobre det meste at det nuværende Frankrig. Han havde en stor hær, som var særdeles loyal over for ham personligt, og knap så loyal over 67

68 for Rom. Han startede en meget omfattende borgerkrig, som han endte med at vinde. Efterfølgende blev han en slags enevældig hersker i Rom med dictator som titel. Han fik på kort tid gennemført en lang række reformer, og flere af dem blev vedvarende. Mange var imod hans diktatormagt, og den 15 marts år 44 f.kr blev Cæsar myrdet af nogle senatorer under ledelse af Brutus, som var hans ven. Efter Cæsars død blev der igen borgerkrig, og der gik 15 år før revolutionstiden var forbi, og der kom en ledelse som fungerede på længere sigt. Romerrigets første kejser blev Augustus, som regerede fra 27 f.kr. til 14 e.kr. Hans store fortjeneste var på kort sigt at han skabte fred, på længere sigt at han fastlagde rammerne for en ny styreform, som skulle vise sig at føre til økonomisk fremgang og at være stærk nok til at holde i næsten 300 år. Latin efter naturmetoden Du ved sikkert at hvis man tilegner sig et sprog efter naturmetoden, betyder det at man hele tiden er i kontakt med det pågældende sprog gennem dialog med folk der kun kommunikerer ved hjælp af dette, og at man modtager oplysninger gennem de respektive medier: TV, radio, dagblade. Ofte løses problemet ved at lære sproget gennem et længere ophold i det pågældende land. 68

69 Latin kan ikke helt læres på samme måde da dette sprog ikke har været anvendt til almindelig mundtlig kommunikation siden det i den tidlige middelalder opløstes i forskellige dialekter, de såkaldte romanske sprog (italiensk, spansk, portugisisk, fransk, rumænsk). Inden for universitetsverdenen talte man godt nok latin med hinanden langt ned i tiden, men det er primært som skriftsprog at latin har haft umådelig betydning for europæisk kultur helt op til nyere tid. Vi kan altså af gode grunde ikke komme til at føre en samtale med et individ der har latin som modersmål. Hvis man vil danne sig et indtryk af hvordan dagligsproget latin har været talt, må man gå til tekster der har tæt berøring med mundtlig kommunikation, f eks. dramatekster, der jo er skrevet med henblik på at blive levendegjort eller realiseret. Den følgende tekst om Romerriget kan du sikkert godt forstå uden at kunne et ord latin. Den handler lidt om det romerske riges geografiske udstrækning (se kortet). Oversæt teksten til dansk og prøv, om du kan besvare spørgsmålene til sidst ved hjælp af den latinske tekst. IMPERIUM ROMANUM Italia terra magna est. Dania terra parva est. Italia et Dania in Europa sunt. Graecia quoque in Europa est. Italia, Graecia et Dania in Europa sunt. Aegyptus non in Europa, sed in Africa est. Gallia est in Europa, sed Syria in Asia est. Multae terrae in Europa sunt in Imperio Romano. Sed Dania non ibi est. Dania est in Scandinavia. Suecia et Norwegia etiam ibi sunt. Besvar spørgsmålene: Ubi est Hispania? Ubi Syria est? Ubi Aegyptus est? Ubi sunt Britannia et Graecia? Ubi Arabia et Syria sunt? Ubi Sicilia et Sardinia sunt? 69

70 FAMILIA ROMANA Det helt klare centrum i den romerske familie var faderen, ofte omtalt som pater familiae. Han var overhoved for sin hustru, sine børn og svigersønner. I de indflydelsesrige kredse var der til familien også knyttet fjernere slægtninge, tilhængere, venner og frigivne slaver. Til det romerske hushold hørte desuden slaver. De havde en usædvanlig retsstilling fordi de blev betragtet som ting. At de dog var personer medførte at man rent faktisk havde regler der vedrørte dem. De kunne ikke indgå ægteskab, men måtte gerne have kønslig omgang. Deres børn havde ingen far, men tilhørte herren. Navne betød meget for romerne fordi de kunne angive status. Romerske mænd kunne have tre navne: praenomen (fornavn), nomen gentis (slægtsnavn) og cognomen (tilnavn). Den almindelige romerske mand havde kun fornavn og slægtsnavn. Længere oppe i romernes hierarki får navne en særlig betydning fordi det kun var de fornemme der også havde tilnavne. Kvinder havde som regel kun ét navn, typisk deres faders slægtsnavn i femininum. Fx hed Marcus Tullius Ciceros datter Tullia. Der fandtes ikke ret mange fornavne, og romerne kan ikke have gået særligt højt op i valg af fornavne da de tit gav deres børn tal-navne efter deres nummer i søskendeflokken. Sextus var altså den sjette. Slaver havde blot et enkelt navn, som for det meste blot er et beskrivende navn. En del slavenavne angav hvor slaven kom fra, som fx navnet Syrus, der angav at slaven kom fra Syrien Drengene gik i skole, pigernes dannelse foregik som regel i hjemmet, hvor de først og fremmest lærte praktiske ting; men også mere bogligt orienterede fag kunne indgå. I skolerne blev undervisningen ofte betroet en græsk slave, da netop det græske sprog og kultur var højt prioriteret i Romerriget. Den følgende latinske tekst beskriver en romersk skoledrengs dagligdag - hjemme sammen med hans slave, og i skolen sammen med hans lærer. Skriveudstyr: Olielampe på stander, stol, kasse med papyrusruller, to skrivetavler og en griffel. (Fra Thomas Hope Costumes of the Greeks) 70

71 MARCUS ET SERVUS Ante diem surgo de lecto meo. Nomen mihi Marcus est. Sum discipulus. Nunc servus meus Toxilus venit. Dico : "Da mihi aquam, Toxile! Facies mea est sordida." "Statim, Marce statim!" Lavo meam faciem. Tergeo. "Nunc vesti me, Toxile!" "Fiat celeriter, domine!" Procedo de cubiculo. Vado in scholam. Servus meus sequitur. In schola magistrum video. Dico: "Ave, magister! Avete condiscipuli!" Sedeo. Disco. Capio tabulam meam. Eheu! Cera tabulae est dura. Ergo non scribere possum. Ceram digito mollem facio. Nunc scribere possum. Magister versum lingua Graeca recitat, quem in tabula scribo. Postea vado in domum meam ad prandium. Accipio panem candidum, caseum, olivas. Etiam aquam bibo. Postea in scholam meam revertor. sermo m3: tale, samtale cotidianus adj 1-2: daglig ante præp.: før dies 5: dag surgo 3: står op de præp. med akk.: af lectus m2: seng meus poss.pronomen: min surgo 3 står op nomen [ inis] n3 navn mihi pron i dativ: for mig discipulus m2: elev nunc adv: nu servus m2: slave venio 3: kommer dico 3: siger da imperativ: giv mihi pers. pronomen: (til) mig aqua f1: vand facies f5: ansigt sordidus adj 1-2: snavset statim adv: straks lavo 1 vasker tergeo 2 tørrer vestio 4: klæder fiat 3: sker (her: konjunktiv: skal ske!) celeriter adv: hurtigt procedo 3 går cubiculum n2: værelse vado 3: går sequor 3 dep.: følger magister m2: lærer video 2: ser ave / avete imperativ: vær hilset! condiscipuli m2: skolekammerater sedeo 2: jeg sidder disco 3: jeg lærer capio 3: jeg tager tabula 1f en tavle eheu!: åh nej! cera f1 voks digitus m2: finger digito = med fingeren mollis adj. 3: blød durus adj.1-2: hård ergo adv: derfor scribere (af scribo 3): at skrive possum: jeg kan versus m4: et vers recito 1: reciterer, læser op lingua f1: tunge, sprog; lingua Graeca = på græsk lego 3: læser quem pron : som postea adv : senere domus f4 : hjem ad præp. med akk.: til prandium n2 : måltid accipio 3 indtager panem 3m brød candidus adj 1-2: lys / hvid caseum m2: ost bibo 3: drikker postea adv: senere revertor dep3: jeg vender tilbage 71

72 Gaius Antonius Rufus - pater Titus Antonius Rufus - filius Calpurnia - mater Antonia Prima - filia Antonia Secunda - filia (Fra Thomas Hope Costumes of the Greeks) FAMILIA ROMANA Hic familia romana est. Nomen patris Gaius Antonius Rufus est - romani nobiles enim tres nomina habent. Nomen matris Calpurnia est, quia est ex gente Calpurnia. Romanae enim solum nomen gentis paternae habent. Tres liberi familiae sunt: unus filius et duae filiae. Nomen filio Titus Antonius Rufus est. Nomina filiis sunt Antonia Prima et Antonia Secunda (vel Antonilla). Pater senator est. Toga vestitus est. Filius puer est. Etiam toga vestitus est, et bullam auream, amuletum aureum, circa collum fert. Mater matrona est. Stola vestita est. In familia etiam ministri sunt. Familia multos servos et multas ancillas habet, quia pecuniosa est. Servi ancillae-que civitatem romanam non habent. Saepe ex terris externis veniant et nomina sicut Syrus vel Smyrina ferunt. Gaius dominus servorum et ancillarum est. Calpurnia domina servorum et ancillarum est. Dominus servos ancillas-que manumittere potest. Tum liberti vel libertae et cives romani fiunt. hic adv.: her nomen [nomin-] n3: navn nobilis adj. 3: fornem enim adv: nemlig solum adv: kun habeo 2: har interdum adv.: undertiden quia konjunktion: fordi ex præp. m. abl.: ud af, fra gens [gent-] f3: slægt solum adv.: alene, kun paternus adj. 1-2: fædrene liberi m2 plur.: børn primus adj. ordenstal: første sccundus adj. ordenstal: anden senator m3: medlem af statsrådet toga fl: toga, den romerske mands nationaldragt vestitus ad. 1-2.: klædt puer m2: dreng bulla fl: rund kapsel, båret af frie drenge aureus adj.: af guld, gylden circa præp. m. akk.: omkring, rundt om collum n2: hals fero uregelmæs.3: bærer matrona fl: gift kone, husmoder stola fl: de fornemme damers lange kjole etiam adv.: også minister m3: tjener, opvarter multus adj. 1-2: megen servus m2: slave ancilla F1: slavinde pecuniosus adj. 1-2: rig -que konjunktion: og civitas [civitat-] f3: borgerret saepe adv.: ofte terra fl: land externus adj. 1-2: fremmed venio 4: kommer sicut konjunktion: som f.eks. dominus m2: herre manumitto 3: frigiver possum: kan tum adv.: så libertus adj. 1-2: frigiven civis comm. 3: borger fio: bliver 72

73 VITA URBANA Haec familia Romae habitat. Familia magnam pecuniam habet, quia pater familiae senator est. Habitant in villa magna cum multis servis et ancillis. Villae parietes bellae sunt, quia parietum picturas bellas habent. Familia autem post villam hortum magnum habet. Fons parvus in horto est. Pater familiae quotidiano in Curia est. Antonia Prima, quae filia natu maxima est, saepe in horto ambulat. Titus, qui frater ejus est, etiam saepe in horto ambulat. Interdum ibi sedet et libros legit. Ille philosophiam discit. Ante villam pistrina est, quae panes varios vendit. Toto die Titus strepitum pistrinae audit. Pistor cum hominibus in via praetereuntibus loquitur, qui nuntios rumores-que de toto urbe dicunt. Titus panes vendere mavult quam philosophiam legere. haec pron.dem.: denne familia, f1: familie multus adj. 1-2: meget, mange pecunia, f1, penge, formue habeo, 2, har quia, konj.: fordi pater [patr-] m3,: far, husfader habito, 1, bor villa, f1, hus, landsted magnus adj. 1-2: stor servus, m2: slave ancilla, f1, tjenestepige paries [pariet-] m3: væg bellus adj. 1-2: smuk parietum pictura f1: vægmaleri autem konj.: men, i øvrigt post præp. m. akk.: bagved hortus m2 : have fons [font-] m3: kilde parvus adj. 1-2: lille quotidiano adv. : dagligt Curia f1: Senatsbygningen, Senatet primus adj. 1-2: den første quae pron. rel.: som filia f1, datter natu maxima = den ældste saepe adv. : ofte ambulo 1, : spadserer, går omkring qui pron.rel.: som frater [fatr-] m3: bror ejus pron. poss. : hendes etiam adv. : også interdum adv. : af og til, undertiden ibi adv. : der sedeo 2 : sidder liber [libr-] m2: bog lego 3: læser ille pron. pers.: han philosophia f1: filosofi disco 3: lærer (selv) ante præp. m. akk.: foran pistrina f1, bageri panis [pan-] m3: brød varius (-a, -um) adj.: forskellig vendo 3: sælger totus adj. 1-2: hel, ganske dies m5: dag strepitus m4: støj, larm audio, 4: hører pistor [pistr-] m3: bager homo [homin-] m3: menneske via, f1: vej praetereo 4: går forbi loquor dep.3: taler nuntius, m2: nyhed rumor [rumor-] m3: rygte urbs [urb-] f3: by dico, 3: siger, fortæller mavolo > malo: vil hellere quam konj.: end 73

74 VITA COTIDIANA I I august 79 e.kr. ødelagde et voldsomt udbrud af vulkanen Vesuv de to byer Pompeii og Herculaneum ved Napoli-bugten. Brødene stod i ovnen, og et spædbarn lå i sin vugge, da en ildstorm af giftige gasarter fejede hen over Herculaneum og dræbte alt levende. Syv timer senere fulgte Pompeiis undergang. Enorme aske- og -slamlag dækkede byerne og omdannede dem til en tidskapsel, der giver os et enestående indblik i det romerske riges dagligliv. 1. Hvordan levede romerne? Velhavende mennesker boede i enfamilieshuse eller i elegante lejligheder med altaner i velbyggede etageejendomme. Håndværkerne levede og sov i bagværelset til deres butik. Fattigfolk boede i et enkelt rum i en lejekaserne. Hvor rigmandshusene havde køkken og latrin og ofte indlagt rindende koldt vand og var udsmykket med vægmalerier i livlige farver og mosaikgulve, var lejekasernerne uden dekorationer og - hvad værre var - uden toilet- og køkkenfaciliteter. Natpotter og offentlige latriner afhjalp den førstnævnte mangel, vand hentede man fra brønde og fontæner, men mad måtte man på grund af brandfaren skaffe sig fra de mange grillbarer. Almindelige mennesker sad ned og spiste, men i de finere kredse indførte man den græsk/orientalske skik med at ligge til bords for at spise middag. I kejsertiden kunne disse middage hos visse rige folk udarte til vulgære ædegilder. Filosoffen Seneca (ca. 5 f.kr e.kr.) skriver i et brev: "Romerne kaster op for at kunne spise (mere) og spiser så de kaster op. 2. Tekster om mad og drikke Det var ikke ualmindeligt, at rigmænd ved deres middagsselskaber lod servere finere mad og vin for sig selv og enkelte udvalgte gæster end for de øvrige indbudte. Martial skælder ud på den skamløse vært: "Caccilianus, du frådser alene i champignoner, lader dem bringe forbi gæsternes hungrige blik. Hvad skal jeg ønske så skamløs og grådig en strube og mave? Sådan en champignon, som kejser Claudius fik." (Oversættelse Axel Juel) Sidste linie hentyder til, at kejser Claudius blev myrdet med en ret forgiftede svampe. Morgenmad og frokost gjorde man ikke meget ud af. Dagens hovedmåltid var og blev cena, middagen, der ligesom hos os oprindeligt blev serveret ved middagstid, men i senrepublikansk tid blev rykket til senere på dagen. Også middagens sammensætning kan vi nikke genkendende til: forret, hovedret og dessert. Hver afdeling af middagen bestod dog af flere forskellige retter. 74

75 Den velhavende godsejer og forfatter Plinius den Yngre (ca.61 - ca.114) skriver syrligt til en ven, der er udeblevet fra en middag: "Der var en portion salat pr. mand, tre snegle, to æg... dertil oliven, rødbeder, græskar, løg og hundrede ikke mindre udsøgte sager. Du kunne have lyttet til komiske skuespillere eller til en oplæser eller en lyrespiller, eller - flot som jeg er - til dem allesammen. Men du foretrak hos en eller anden obskur person østers, so-livmoder, søpindsvin og piger fra Gades." (Oversættelse Gunnar Andersen) Plinius sætter sin enkle smag op mod den vulgære luksus med østers og underholdning af spanske danserinder fra Cadiz. De fleste af vore almindelige frugter og grøntsager var kendt af romerne (naturligvis med undtagelse af kartoflen og tomaten!). Man dyrkede asparges, men appelsinen var ikke i oldtiden nået til Italien. cucumeres porri betae caroetae pastinacae Prøv at oversætte disse fem grøntsagers navne til dansk. Alle grøntsagernes navne står i pluralis. Find vha. af skemaet med substantiver ud af hvilke bøjninger de enkelte grøntsager tilhører, og hvad de hedder i singularis. Romerne elskede fedt svinekød - de spiste gule ærter med flæsk - og lavede både frikadeller og alle slags pølser. De brugte mange krydderier. Romerne kendte ikke sukker, men anvendte i stedet honning (mel). sal - piper - cuminum - coriandrum - cardamomum Prøv at oversætte navnene på disse fem krydderier til dansk. 75

76 DULCIA Siligineos rasos frangis, et buccellas maiores facies. In lacte infundis, frigis in oleo, mel superfundis et inferes. dulcia n2, kun i pl: søde kager siligineus adj.: som er af hvede, hvede-(brød) rasus perf. part. (af rado) 3: skrællet, dvs. med skorpen fjernet frango 3: brækker buccella f1: mundfuld, bid maior adj. i 2.grad: større facio 3: laver, fremstiller lac [lact-] n3: mælk infundo, 3: anbringer i, dypper i frigo 3: rister, steger oleum n2: olie mel [mell-] n3: honning superfundo 3: hælder over infero 3: bærer ind, serverer Denne opskrift, der så at sige er identisk med de danske Arme Riddere", stammer fra Apicius' kogebog (samlet i det 4./5. århundrede.) Oversæt opskriften. Find alle verballeddene. - Hvor mange er der? Hvad er subjektet? Hvordan kan vi se det? Find de direkte objekter. Hvad må det underforståede objekt i linie to være? Hvilken type led er "in lacte" og "in oleo"? Hvilken kasus styrer "in? 3. På værtshus og bar i antikkens Rom Fine restauranter og hoteller, som vi kender dem, fandtes ikke i oldtidens romerrige, men masser af grillbarer, beværtninger og kroer, hvor man også kunne overnatte. Under 1ængere rejser kunne det blive nødvendigt selv for fornemmere folk at tage ind på en landevejskro, men de satte ikke deres ben på byernes beværtninger, hvis ejere og personale de slog i hartkorn med ludere og lommetyve - ikke ganske uden grund. Vi har bevaret en hotelregning fra byen Aesernia med følgende poster: Vin, brød = 1 as. Mad = 2 as. Pigen = 8 as. Hø til muldyret = 2 as. En as var en lille kobbermønt. En romersk daglejer tjente på den tid 12 as om dagen. Så en munter nat med servitricen kostede altså mindre end en almindelig arbejders dagløn. Værelserne indeholdt normalt kun tre møbler: lectus (sengen), candelabrum (lampen) og matella (natpotten). En malet vægindskrift fra Pompeii beretter om en pinlig hændelse. (I indskriften står "miximux" i stedet for "Minximus", hvad der vel repræsenterer den lokale udtale.) 76

77 IN CAUPONA Mi(n)ximus in lecto, fateor, peccavimus, hospes; si dices quare: nulla matella fuit. in præp. ( her med abl.): på, i caupona f1: kro mingo, minxi (perfektum) 3: tisser lectus m.2: seng fateor dep.2: tilstår pecco 1: synder, begår en fejl hospes [hospit-] m3: vært si konj.: hvis dico 3: siger quare konj.: hvorfor, af hvilken grund nullus adj.: ingen matella f1: natpotte fuit perf. af sum: er Oversæt indskriften, og find sætningsled. Sæt disse nominativformer i ablativ: lectus - hospes - matella Indskriften er faktisk et distikon (digt på to linier), skrevet på versemålet hexameter (seks-fods vers), som normalt bruges til såkaldt episke digte, dvs. digteriske fortællinger om store heltes bedrifter. Hvilken virkning giver det her? Prøv at læse digtet med betoning på de understregede stavelser: Miximus in lecto, fateor, peccavimus, hospes; si dices quare: nulla matella fuit. 4. En særpræget middagsinvitation. Gaius Valerius Catullus (ca.84 - ca-54 f.kr.) blev født i Verona i en fornem og velhavende familie. Han kom til Rom ca. 22 år gammel og fik her hurtigt venner i smarte og litterære kredse. Han sluttede sig til en gruppe unge digtere, der kaldte sig "neoterikerne" (de moderne) og mødte sit livs kærlighed, den ca.10 år ældre Clodia. Hun var smuk, fornem, politisk indflydelsesrig - og gift, men berygtet som den mest udsvævende kvinde i det romerske aristokrati. For Catul var forholdet dødelig alvor - for Clodia var Catul da meget sød, men blot en af mange elskere. Denne bitre sandhed gik efterhånden op for Catul, og han brød til sidst med hende. I det følgende lille digt er Clodia dog kun nævnt til sidst som "mea puella" (min pige). 77

78 CATULLUS XIII Cenabis bene, mi Fabulle, apud me paucis, si tibi di favent, diebus, si tecum attuleris bonam atque magnam cenam, non sine candida puella et vino et sale et omnibus cachinnis. Haec si, inquam, attuleris, venuste noster, cenabis bene: nam tui Catulli plenus sacculus est aranearum. Sed contra accipies meros amores Seu quid svavius elegantiusve est: Nam unguentum dabo, quod meae puellae donarunt Veneres Cupidinesque, quod tu cum olfacies, deos rogabis, totum ut te faciant, Fabulle, nasum. ceno 1: spiser til middag bene adv: godt mi vokativ af meus : min apud præp + akk.: hos Fabullus: en af Catuls bedste venner, nævnt flere gange i hans digte apud præp. m. abl.: hos paucis...diebus: inden for få dage ( Tiden hvornår, i ablativ står! Også når tidspunktet hales lidt ud.) si konjunktion: hvis tibi (dat. af tu): dig di (pl. af deus): guderne faveo 2 (m. dativ): begunstiger tecum = cum te: med dig cum præp. m. abl.: med affero, attuli (perf.) 3: medbringer bonus adj: god magnus adj: stor cena f1: måltid non adv: ikke sine præp m. ablativ: uden candidus ad: hvis, strålende, smuk puella f1: pige sal [sal-] m3: salt, (overført) vittig tale, lune omnis adj 3: al, alle cachinnus m2: latter, morskab haec pl. nom. af hic:denne inquam ufuldstændigt verbum: siger venustus adj 1-2: elskværdig noster possessivt pron.: vores (Romerne yndede at omtale sig selv i majestætisk pl.) nam adv.: thi, for, nemlig tui gen. af tuus: din plenus adj 1-2 (m. genitiv): fuld af saeculus m2: lille pengepose aranea f1: spindelvæv (Efter hvad vi ved om Catuls formueomstændigheder, har det kun været en forbigående vanskelighed.) sed konjunktion: men contra adv: til gengæld accipio 3: modtager merus adj 1-2: ren, ublandet amor m3: venskab, kærlighed seu konjunktion: eller quid pronomen: noget svavius adj i 2.grad: sødere, mere behageligt elegantius adj i 2. grad: mere forfinet unguentum n2: salve, vellugtende olie (som var oldtidens parfume) do 1: giver quod pronomen: som dona(ve)runt af dono 1: giver Veneres Cupidinesque: kærlighedsgudinderne og guderne venus [vener-] f3: kærlighed og navn på kærlighedsgudinden Venus cum konjunktion: når quod oversættes her med den olfacio 3: snuser til, lugter til rogo 1: beder om ut konjunktion: at facio 3: gør totus adj: hel nasus m2: næse Oversæt digtet, og find sætningsled. Hvilken kasus er "Fabulle"? Linie 11: Hvilke kasus og tal kan "meae puellae være? Hvordan kan man afgøre, hvad der er den rigtige oversættelse her? Dette digt kunne vist også kaldes "Noget for De Fem Sanser". Hvad bidrager Catul faktisk med til middagen? 78

79 5. En indskrift fra Pompeii På muren af en kro ved siden af det såkaldte Menanders hus har arkæologerne fundet en indskrift. På næste side er både den oprindelige tekst og en gengivelse med moderne skrift, hvor der er tilføjet tegnsætning og indsat manglende bogstaver i firkantede parenteser [ ] for at gøre den lettere at læse. - Det fremgår tydeligt, at den skrivende hverken er stiv i stavningen eller grammatikken. RIVALES Successus textor amat coponiaes ancilla[m], nomine Hiridem, quae quidem illum non curat, sed ille rogat, illa com[m]iseretur. Scribit rivalis. Vale! Invidiose, quia rumperes. Sedare noli formonsiorem, et qui est homo pravissimus et bellus. Dixi, seripsi, amas Hiredem, qua[e] te non curat. rivalis m3: rival Successus m2: navn textor m3: væver amo 1: elsker cauponia f1: kro ancilla fl: slavinde nomen n3: navn Iris [Irid-] f3: navn quae f af pron. qui: som quidem adv.: i hvert fald ille pron.: han non adv.: ikke curo 1: interesserer mig for sed konjunktion.: men rogo 1: beder om (at) commiseror dep.1: får medlidenhed scribo 3: skriver vale imperativ (af valeo): er sund og rask vale: lev vel, farvel invidiosus adj.: misundelig quia, konjunktion: fordi, siden rumpo, rupi (perfektum) 3: revner, sprækker; oversæt: "du er ved at revne" noli imp. af nolo: vil ikke; oversæt: "lad være med at" sedare: stavefejl for sectari inf. af "sector" sector dep. 1: forfølger formosior adj. i 2. grad: smukkere et konjunktion.: og qui pron.: som homo [homin-] m3: mand, menneske pravissimus adj. i 3. grad: meget smart bellus adj.: smuk dico, dixi (perfektum) 3: siger scribo, scripsi (perfektum) 3: skriver te akk. af tu: du 79

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Årsplan tysk 8.klasse

Årsplan tysk 8.klasse Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse

Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Eksempel på undervisningsplan i tysk 9. klasse Tysk 9. klasse Tema: Ich bin eine deutsche Türkin Opstart: august 2013 Indhold: kulturforskelle og immigration Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning.

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Grammatikken skal automatiseres

Grammatikken skal automatiseres Grammatikken skal automatiseres Af Hanne Lisbeth Pedersen, lærer emerita 66 Durch, für, gegen, ohne, wider, um. De fleste husker denne remse fra deres barndoms tyskundervisning. Mange steder lærer eleverne

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100%

Question Question Type % of Respondents Submitting. Details 1 Multiple Select 100% Details 2 Multiple Select 100% Details 3 Multiple Select 100% Survey Results Survey: Grammatikkursus 2002 Switch to: View by respondent 73 respondents took this survey Question Summary Question Question Type % of Submitting Details 1 Multiple Select 100% Details

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG

KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG C KI K PA SPROGET - ET REDSKAB TIL AT FØLGE OG VURDERE DEN DANSKSPROGLIGE UDVIKLING HOS ELEVER MED DANSK SOM ANDETSPROG 2 INDHOLD SIDE 3 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 7 SIDE

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Årsplan tysk 7. klasse 2016/2017

Årsplan tysk 7. klasse 2016/2017 5.-7. klasse Fra den første undervisning lægges hovedvægten indholdsmæssigt på det nære miljø og emner fra elevernes hverdag. Der er fokus på det tyske sprogs nære slægtskab med dansk, og gennem arbejdet

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Der Sprung 2, Kapitel 1

Der Sprung 2, Kapitel 1 Der Sprung 2, Kapitel 1 Eleven kan gennemføre korte dialoger om nære emner. enkle kommunikationsstrategier. Eleven kan ved hjælp af spørgsmålene og præsentationsteksterne indgå i dialoger med hinanden.

Læs mere

Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14

Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14 Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14 Trinmålene efter 9. klasse Fælles Mål 2009 Klassen arbejder hen mod trinmålene efter 9. klasse. Alle mål skal betragtes ud fra, at eleverne er undervejs i forhold til

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5. Modul 1 Trine Evald

MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5. Modul 1 Trine Evald MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 MODUL 1 Modul 1 1. Præsentation af mig 2. Præsentation af en time: remser, oplæg, opgave eller spil 3. Hvordan bliver man dygtig? 1. Mod 2. Kunne finde rundt i skemaer

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere