Natur og Ejendomme Ligheder og forskelle

Transkript

1 Natur og Ejendomme Ligheder og forskelle Titel her til morgen: Multifunktional Arealanvendelse. Arrondering, natur/miljø, infrastruktur & ejendomsudvikling om forhandlingsplanlagt ejendomsudformning, der skaber vækst for deltagende parter. Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

2 JORDFORDELING om forhandlingsplanlagt ejendomsudformning, der skaber vækst for deltagende parter. Esben Munk Sørensen Aalborg Universitet

3 markante behov for arronderingsforbedring.også i dag i Sønderjylland: (oprydning efter de kongerigske enklaver og tysk jordpolitik ): Case med landmand, der har 22 lodder - med hestevogn. Denne var medvirkende til første danske jordfordelinglov i i Skive Kommune: (oprydning efter Regionplanperioden og dansk jordpolitik 1973-i dag): Case med heltidslandbrug med over 40 lodder med moderne traktorer og markredskaber og med kommuneveje som interne produktionsveje ( markveje ).

4 Jordfordeling i dag Gammel vin på nye flasker Ja - såmænd Perspektivrig gentænkning og anvendelse af den klassiske forhandlingsbaserede metode til ejendomsudfomning og tilpasningen med mange deltagere. Fremgangsmåden forhandlingsplanlagt ejendomsudformning - har været tidstypisk anvendt gennem 250 år til udskiftning, magelæg, udstykningsprogrammer i by og på land, udflytning af virksomheder, landvinding, afvanding, grundvandsbeskyttelse, nyanlæg af vej og trafiksanering, samt naturgenoprening, skovrejsning og klimatilpasning. Jordfordelingsloven i Danmark har med sine projekter sine 1926 altid medvirket til at skabe lokal vækst og udvikling og inddraget andre lokalt synlige interesser i forhandlingerne, som kan medvirke ved jordomlægningerne. Dette er BUDSKABET

5 Jordfordeling et unikt fænomen i dansk landskabsforvaltning Forhandling i øjenhøjde med de berørte Forbilledlig enkel administration overenskomst og kendelse Bør spille sammen med sammenhængende overordnet planlægning. Policyplan mellem Kommuneplanen og Lokalplanen/Ejendomsniveauet. Lokal landbrugsplan, udviklingsplan, områdeplan, masterplan, helhedsplan? Hvad skal barnet hedde?

6 Multifunktionel jordfordeling - som det skal forstås her. Jordfordeling er en forhandlingsbaseret planlægningsproces hvor lodsejere sammen med en planlægger udvikler deres lokale landbrugsområde gennem omarrondering. Fonde og offentlige myndigheder - med forstand på og vilje til at købe og sælge jord samt udbetale erstatninger - kan styre/påvirke procesen. Kernen i forhandlingerne deltagernes fremtidsønsker og fokus på arealbytte så de rette ejere får de rette arealer i besiddelse Multifunktionel jordfordeling= - omarrondering med mange samtidige lokale formål.

7 Afstemning på Delegeretmøde i Herning 2015: 80 procent af delegerede mente at kunne forbedre deres bedrift med jordfordeling.

8 Kilde: SEGES, AU og AAU samt Norddjurs Kommune: Landbruget i Landskabet Vækstreserve i ny jordfordeling

9 Natur og Ejendom Hvorfor lykkes det at skabe frivillige naturgenopretningsprojekter? Projekter hvor både den lokale NATUR og de berørte LANDBRUG vækster.

10 Vildsted Sø -genskabt. Projektområde 450 ha Søområde 450 ha 3 jordfordelingssager

11 Vildsted Sø -genskabt. Projektområde 450 ha Søområde 450 ha 3 jordfordelingssager

12 1:

13 2:

14 3:

15 Den afviklende ejendom

16 15:

17 158

18 135

19 146

20 123

21 35

22 75

23 92

24 84

25 Lodsejerforhandlinger. Forstå, respekter og tag udgangspunkt i ejernes fremtidsønsker. Vil du købe, bytte eller sælge jord Tænk kreativt og spil sammen med disse ejeres fremtidsønsker bytte gårder. Overvej/ tilbyd udflytning for lodsejere, der vil investere tungt i nye produktionsanlæg Accepter at ting tager tid og intet løses ved store offentlige møder Fonde, offentlige myndigheder kan sagtens være med, hvis de kan udøve samme beslutningseffektivitet som kræves af lodsejerne.

26 Ejendomsmæssig Forundersøgelse Områdets: *Topografi og jordbundkvalitet *Lokale aktuelle landbrugsdata (arrondering, alder, ejendoms- og brugstørrelser, produktionsstruktur) *Øvrige arealinteresser og plandata *Adgangs- og trafikale forhold. *Afvanding og dræning *Stedlig forhandlingsvilje *Offentlige og Fondes jordpuljer. PLAN 1 Forhandlingsproces og planopbygning: Rejsning af jordfordelingssag Indledende møde Analyse af lokal landbrugsstruktur Jordfordelingsoverenskomst køb/salgengangserstatning Nyfordeling af landbrugsjorden *Ekspanderende heltidsproducenter *Sikring af udbygningsmuligheder *Lodsejeres villighed overfor bytte *Offentlige projektinteresser og ekstensivering/intensivering, skovrejsning, grundvandsbeskyttelse *Tilpasning af ejendomsforhold til ændret afvanding og vandløbsforvaltning Opbygning af PLAN 2 * *Offentlige og Fondes jordpuljer. *Tilgængelig jordpulje: -nedlægningsjord -nedtrapningsjord - byttejord Fremskaffelse af jordpulje Forhandling om alternativer *Landbrugsmæssige målsætninger for omarrondering *Driftsgrenes særlige jordbehov *Fremskaffelse af yderligere puljejord *Særlige løsninger for ikke heltidsbrug *Omlægninger med mere jordmobilitet *Løbende revison af målfastlæggelse

27 Faktorer der påvirker jordmobiliteten i et område *Lokal planlægningskapacitet: -forhandlingsvante landinspektør eller anden planlægger med ejendomsretlig indsigt. -sekretariatisbetjent jordfordelingskommíssion -udstationeret statslig planlægger *Velfungerende lodsejerudvalg: -repræsentere forskellige kategorier af generelle landbrugsinteresser -repræsenter forskellige typer af lodsejere *Lodsejeres kendskab til fordele: -kontant afregning ved afhændelse -vederlagsfri deltagelser -mulighed for forbedring af såvel heltidsejendom/bedrift som deltidsejendom KENDSKAB OG KAPACITET JORDPULJE LANDBRUGS- STRUKTURELLE FORHOLD *Offentlige afhændelse af arealer: - jordfondsarealer til strukturforbedring -for meget erhvervet jord til naturgenopretning, miljøforbedring skovrejsning, grundvandsbeskyttelse mv. *Landbrugsstrukturelle jordpuljer: *Lokal markedssituation -Overefterspørgsel på suppleringsjor modsat underefterspørgsel - Købere til marginale landbrugsjorder eller naturområder. *Vanskelig arronderingsstruktur: -Oprindelig dårlig udskiftning -Gennemskærende strækningsanlæg. -Årtiers forudgående strukturudvikling, - Harmoniproblemer (Gødningshåndtering, maskin- vesteringer, og egen grovfoder- produktion). Mindst to af tre faktorer skal være tilstede for at skabe jordmobilitet i et område

28 Grundlæggende research på ejendomsniveau og ved forundersøgelser

29 Lodsejerudvalg

30 Lodsejermøder

31 Lodsejerforhandlinger One-Stop Shopping og aftaleindgåelse

32 Lodsejerforhandlinger One-Stop Shopping og aftaleindgåelse

33 Den nye VÆKST-planlægning i det åbne land er:.en samfundsmæssig indsats i det åbne land som med kortlægning, udvikling og forvaltning af de faste ejendomme og som laver om på ejendomsstruktur og de hertil stedfæstede rettigheder. Jorder skal lægges om til større ejendomme og bedrifter, landbrugsjord skal ekstensiveres, vandstande skal hæves og geografisk varierende rettigheder til gødskning og sprøjtning Der skal udvikles nye ejendomme til bosætning, andre erhverv, turisme og rekreation, vandressource mv..og opgaven kalder fortsat på: forhandlingsplanlagt ejendomsudformning og mere jordfordeling på kommuneplanens grundlag som ikke er tilstede i dag

34 Hovedbudskab for mere jordfordeling. Ikke kapital-krævende bedriftsforbedring for heltidslandbruget. Sikre at rammerne er tilstede for at tænke ting sammen i det lokale landskab. Bryd sektionstankegang og -financiering tænk i landskabelige helheder generel statslig støtte forhandling og berigtigelse på Finansloven. Giv kommunerne udviklingsværktøjer: Jordfond og Jordkøbsnævn. En ordentlig nedrivnings- og omdannelsespulje til mange overflødige bygningskroppe Det skal være en uafhængig planlægger som sammen med lodsejere skaber løsninger med lokalt ejerskab Passer til tidsånden lokalsamfund, gode rammer for erhvervsudvikling og vækst, biodiversitet. Kan formidle løsninger til at producere mere, beskytte mere, trafiksanere og revitalisere på lokalområdets betingelser.

35 Nye landbrugs og boligenheder i landbrugsog naturzoner? Genåbne udstykningsmulighed for nye typer af bosættelses- og produktionsenheder? Boliger i naturområder og naturzoner? Boliger i grundvandsbeskyttelsesområder? Kunne skabe selvfinancierende ekstensivering af landbrugsområder?

36 En planlægningsmodel for landzonen: 1) Hvordan og hvor man fortsat skal udbygge landbrugets produktionskapacitet 2) Hvor man skal miljøtilpasse den landbrugsmæssige aktivitet. 3) Hvor skal den landbrugsmæssige arealanvendelse ekstensiveres og natur udbygges (DGK). 4) Hvor skal foretages udflytning af landbrug fra sårbare landskaber og eventuelt rejses skov? 5) Hvordan og hvor indpasses de politisk begrundede ønsker til øget bosætning og yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzonen. 6) Hvor ligger de bygninger (bolig-erhverv) der skal nedrives for at undgå visuelt forfald eller forkert i forhold til omgivelser.

37 Fra Plan til Handling 6 zoner i landzonerne: 1) Udbygning landbrugets produktionskapacitet med høj investeringssikkerhed. Ingen yderlige bosætning. (robuste landbrugslandskaber, byggeområder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg, forbedringer af forhold for landbrugstrafik) 2) Miljøtilpasning af den landbrugsmæssige aktivitet. (vandplaner og Natura2000) 3) Ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber. (vandplaner og Natura2000, retentionskort/lav gødningstilførsel) 4) Udflytning af intensivt landbrug. (Naturområder eller skovrejsning). 5) Udviklingszoner for øget bosætning eller yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzoneområder. (Udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv) 6) Afviklingszoner for beboelse. Forbud mod nybyggeri, afvikling af helårsbebeboelse, nedrivning, lukning af byer. Kommunerne kan/skal skabe grundlaget for investeringssikkerhed i landskabet gennem kommuneplaner og lokale områdeplaner.

38 Fra Plan til Handling 6 zoner i landzonerne: Retentionsskort incoming? 1) Udbygning landbrugets produktionskapacitet med høj investeringssikkerhed. Ingen yderlige bosætning. (robuste landbrugslandskaber, byggeområder til landbrugets industribygninger og biogasanlæg, forbedringer af forhold for landbrugstrafik) 2) Miljøtilpasning af den landbrugsmæssige aktivitet. (vandplaner og Natura2000) 3) Ekstensivering af den landbrugsmæssige arealanvendelse i sårbare landskaber. (vandplaner og Natura2000, retentionskort/lav gødningstilførsel) 4) Udflytning af intensivt landbrug. (Naturområder eller skovrejsning). 5) Udviklingszoner for øget bosætning eller yderligere erhvervsmæssig lokalisering i landzoneområder. (Udstykning mhp. lokalisering af boliger og erhverv) 6) Afviklingszoner for beboelse. Forbud mod nybyggeri, afvikling af helårsbebeboelse, lukning af byer. Kommunerne kan/skal skabe grundlaget for investeringssikkerhed i landskabet gennem kommuneplaner og lokale områdeplaner.

39 Reserve slides

40 Kilde: SEGES, AU og AAU samt Norddjurs Kommune: Landbruget i Landskabet Vækstreserve i ny jordfordeling

41

42

43 Lykkegården Transportveje og det offentlige vejsystem

44 Lykkegården Naturpleje og biodiversitetsforbedringer

45 Lykkegården Udviklingsretninger for landbrugsbedriften