Alternativer til oliefyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativer til oliefyr"

Transkript

1 jh, jw, akw Alternativer til oliefyr Baggrund Sammenfatning og konklusion Regeringen fremlagde i november 2011 oplægget Vores Energi som udspil til de energipolitiske forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget. Oplæggets vision er, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energi, og en vigtig milepæl på vejen er, at el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i I 2030 er det målet, at alle oliefyr er udfaset fra varmeforsyningen, hvilket bl.a. skal gennemføres ved at sætte stop for installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra Omtrent danske helårshuse opvarmes med olie 1, hvoraf godt huse vurderes at kunne omstilles til enten fjernvarme eller naturgas. Der er således ca huse, som også i fremtiden skal forsynes med individuel varmeforsyning (ekskl. naturgasfyr). Barrierer ved udfasning af oliefyr I forbindelse med energiforhandlingerne er der stillet spørgsmål ved realismen og rimeligheden i et forbud mod oliefyr. To hovedbarrierer, der nævnes, er: Mange husejere med oliefyr kan ikke opnå finansiering til en ny varmeforsyning. Der er kun få alternativer til oliefyr, og alternativerne er ikke privatøkonomisk rentable. Dette bakkes op af en rapport fra COWI mf. 2, som konkluderer, at ca. 38 % procent af oliefyrsejerne vil ikke kunne opnå finansiering til at skifte til en varmepumpe og for ca. 37 % vil det ikke være privatøkonomisk rentabelt. 1 Det præcise antal af helårshuse, som er opvarmet med oliefyr er usikkert, og forskellige kilder peger på mellem og helårshuse. 2 Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning af oliefyr. Udarbejdet for Energistyrelsen af COWI, TI og SBI i november Alternativer til oliefyr

2 kr./år På den baggrund har TEKNIQ anmodet Ea Energianalyse om at gennemføre nærværende analyse, der gennemgår alternative varmeforsyningssystemer for huse med oliefyr og vurderer privatøkonomien i disse. Desuden diskuterer forskellige muligheder for finansiering af et nyt varmeforsyningssystem. Analyse af varmeforsyningsteknologier Beregningerne tager udgangspunkt i samme forudsætninger som COWI rapporten, men antallet af teknologier er udvidet til også at omfatte bl.a. træpillefyr og luft-luft varmepumper. Derudover er der ikke inkluderet energirenoveringer, som bør vurderes inden en ny forsyningsløsning etableres. Analysen viser, at for et gennemsnitshus vil et træpillefyr give de laveste privatøkonomiske varmeomkostninger på godt kr. årligt (se Figur 1). Til sammenligning er den årlige omkostning til varme ca kr. for et nyt oliefyr Kapitalomkostning D & V Energiomkostning Varmeudgifter Figur 1: Årlige varmeomkostninger ved forskellige opvarmningsformer. Privatøkonomiske omkostninger med 5 % rente og 15 års levetid (svarer til ca. 10 års simpel tilbagebetalingstid) for hus med årligt nettovarmebehov på 19 MWh. Der er ingen væsentlige tekniske barrierer for installation af træpillefyr. Fyret kræver dog lidt ekstra plads til håndtering af træpiller og kræver mere vedligeholdelse i form af påfyldning af brændsel og asketømning. Samlet set vur- 2 Alternativer til oliefyr

3 derer TEKNIQ, at langt de fleste nuværende oliefyrskunder vil kunne overgå til træpillefyr. Træpillefyrets investeringsomkostning er kun ca. 20 % højere end for et nyt oliefyr. Det skal understreges, at i tilfælde med finansieringsproblemer kan også investering i et nyt oliefyr være vanskelig. I de tilfælde kan luft/luft varmepumper i kombination med elvandvarme være en mulighed med lavt investeringsbehov. Et luft-luft varmepumpesystem giver dog ikke nødvendigvis samme varmekomfort som opvarmning med centralvarme. Jordvarme På basis af beregninger fra COWI og erfaringer fra TEKNIQ vurderes det, at ca. 50 % af de relevante huse umiddelbart er egnede til varmepumpedrift. Resten kan være egnet efter investering i varmefordelingssystemet eller klimaskærmen. Pladskrav til jordslanger vurderes ikke at være en væsentlig barriere. Umiddelbart har jordvarme dog noget højere varmeomkostning end træpillefyret. Beregningen er dog følsom overfor varmepumpens investeringsomkostning, som på baggrund af COWI rapporten er sat til kr. Andre kilder peger på lavere investeringsomkostning, kr. eller derunder. Desuden udgøres halvdelen af varmepumpens energiomkostninger af afgifter. Samfundsøkonomisk kan varmepumpeløsningen derfor være mere interessant end træpillefyret og varmepumper er formentlig en mere robust løsning end træpiller, da der kan opstå knaphed på biomasse på længere sigt. Særlige tilfælde På grund af det store antal huse er det dog i sagens natur sandsynligt, at der er særtilfælde, hvor en udskiftning er særligt vanskelig eller kostbar. Eksempler kunne være hvor husets varmefordeling og klimaskærm ikke er egnet til varmepumper, ejendomsværdien er meget lav, og beboerne ikke har mulighed for at servicere et træpillefyr, samtidig med at oliefyret evt. kunne levetidsforlænges ved en begrænset investering i en ny brænder. Konklusion Alt i alt vurderes det dog, at det i langt de fleste tilfælde er teknisk muligt og privatøkonomisk attraktivt at udskifte forsyningsformen fra oliefyr til et alternativ. Når dette adskiller sig fra COWI rapportens konklusioner, skyldes det primært, at der her er set på flere alternativer til oliefyret, herunder træpillefyr og luft/luft varmepumper. 3 Alternativer til oliefyr

4 Finansiering af varmeforsyningssystemer I tilfælde med lav ejendomsværdi og lav friværdi kan være svært for privatpersoner at finansiere investeringen i et nyt varmeforsyningssystem. Dette gælder særligt, hvis der vælges en relativt dyr varmepumpeløsning samtidig med energirenovering af huset og investeringer i radiatorsystemet. Før man som husejer vælger at investere i et nyt varmeforsyningsanlæg, er det således relevant at se på, om der er rentable energirenoveringer af huset, som kan gennemføres. Dermed kan der spares energiudgifter, og det nye varmeforsyningsanlæg dimensioneres korrekt. En række pengeinstitutter tilbyder særlige energilån til finansiering af nye energianlæg og andre energiforbedringer i huse. Sammenlignet med øvrige forbrugslån mindsker energilån kundens boligudgifter, hvilket giver et bedre økonomisk grundfor udlånet. Ofte formidles lånene af installatørerne. Ligeledes er der energiselskaber, som tilbyder finansiering af ny varmeforsyning. Dog stilles der visse vilkår, og renten er relativt høj sammenlignet med de vilkår, som ellers vil kun opnås hos et realkreditinstitut eller i banken. Der kan derfor tænkes andre muligheder for finansiering eller tilskud, herunder statsgaranterede lån, investeringstilskud eller skattebegunstigelser. Fælles for disse tiltag er dog, at det forudsætter, at staten tager en del af den økonomiske risiko eller yder subsidier. Skattebegunstigelse Et andet muligt virkemiddel er skattebegunstigelse, som det i dag sker via håndværkerfradraget. Også dette giver mindre behov for finansiering, men vil samtidig påføre staten en udgift. Som opsummering ses i nedenstående tabel fordele og ulemper ved forskellige modeller: Model Fordele Ulemper Energilån (fx formidlet af installatør) eller lån hos energiselskab Statsligt garanterede lån Investeringstilskud Skattebegunstigelse Fuld finansiering kan opnås for forbruger Fuld finansiering kan opnås for forbruger Ved lav rente forbedres tilbagebetalingstid Reducerer tilbagebetalingstid og finansieringsbehov for forbruger Reducerer tilbagebetalingstid og finansieringsbehov for forbruger Forholdsvis høj rente Risiko for økonomisk tab for staten Direkte udgift for staten Tabel 1: Fordele og ulemper ved forskellige modeller for tilskud og finansiering af nyt varmeanlæg. Direkte udgift for staten 4 Alternativer til oliefyr

5 Baggrund og problemstilling Regeringen fremlagde i november 2011 oplægget Vores Energi som udspil til de energipolitiske forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget. Oplæggets vision er, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energi, og en vigtig milepæl på vejen er, at el- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi i I 2030 er det målet, at alle oliefyr er udfaset fra varmeforsyningen. Ifølge oplægget tages følgende initiativer for at udfase oliefyr: Stop for installation af olie- og gasfyr i nybyggeri fra Stop for installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra Markedsfremmende initiativer (fx pakkeløsninger og ESCO-modeller) for energieffektive varmepumper og solvarme med henblik på udskiftning af oliefyr til fordel for VE Det forventes i oplægget, at antallet af oliefyr allerede i 2020 er omtrent halveret i forhold til i dag. Den tidligere VK-regering havde et lignende udspil om oliefyr med i deres oplæg til en energistrategi Energistrategi Ifølge oplægget fra februar 2011, skulle der være stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012 og i eksisterende byggeri fra Ligesom i den nuværende regerings udspil nævnes varmepumper som hovedalternativet til oliefyr, og der var ligeledes lagt op til dispensationsmuligheder, hvor der ikke var egnede alternativer til rådighed. Barrierer ved udfasning af oliefyr I forbindelse med de igangværende energiforhandlinger er der stillet spørgsmål ved realismen og rimeligheden i et forbud mod oliefyr. To hovedbarrierer, der nævnes, er: Der er kun få alternativer til oliefyr, og alternativerne er ikke privatøkonomisk rentable. Mange husejere med oliefyr kan ikke opnå finansiering til en ny varmeforsyning. Dette bakkes op af en rapport for Energistyrelsen udarbejdet af COWI, TI og SBI i november 2011, som konkluderer, at der er begrænset potentiale for erstatning af oliefyr med varmepumper. 5 Alternativer til oliefyr

6 På den anden side har Energistyrelsen i december 2011 udgivet et notat om alternativer til oliefyr, der viser, at der findes flere alternativer, og at privatøkonomien i alternativerne alle er på linje med eller bedre end oliefyr. Behov for øget viden Der er således et behov for at øge viden om de mulige alternativer til oliefyr og deres privatøkonomi. Og desuden er der et behov for at adressere den nævnte barriere med finansiering af nye varmeanlæg. Dagens situation COWI har sammen med TI og SBI udarbejdet rapporten Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning af oliefyr for Energistyrelsen, færdiggjort i november Heri indgår der en analyse af dagens situation omkring olieopvarmede helårshuse, og det følgende afsnit er hovedsageligt baseret på denne rapport. Antal oliefyr Det præcise antal af helårshuse, som er opvarmet med oliefyr er usikkert, og forskellige kilder peger på mellem og helårshuse. 3 COWI har i den nævnte rapport (se bilag) opgjort antallet til ca helårshuse, hvoraf godt vurderes også i fremtiden at skulle forsynes med individuel varmeforsyning (ekskl. naturgasfyr). De øvrige huse vurderes at kunne omstilles til enten fjernvarme eller naturgas. De huse vurderes som det bedste skøn for antallet af oliefyrede helårshuse, hvor oliefyr skal erstattes med anden individuel opvarmning. I det følgende kaldes dette i tråd med COWI-rapporten for det tekniske potentiale. Regional fordeling Ifølge COWI-rapporten er de oliefyrede huse relativt lige fordelt over landsdelene, dog med færre huse i Hovedstaden og Nordjylland (målt i absolutte tal, se tabellen forneden). Olieopvarmede huse er typisk placeret uden for de store byer i områder, hvor der ikke er hverken fjernvarme- eller naturgasforsyning (det såkaldte område IV). 3 Det lave antal er i COWI-rapporten beregnet ud fra energistatistikken ved en antagelse om supplerende fyring med brændeovn på 5 %. Det høje antal nævnes i rapporten Potentialebeskrivelse individuelle varmepumper, Teknologisk Institut, april 2010, på baggrund af BBR-data. 6 Alternativer til oliefyr

7 Figur 2: Geografisk fordeling af teknisk potentiale for konvertering til varmepumper. Kilde: Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning af helårshuse i Danmark til erstatning af oliefyr, COWI, TI og SBI, Ifølge udtræk fra Danmarks Statistik, fordeles oliefyrene, som det fremgår af de to grafer forneden. Især Sydsjælland/Lolland/Falster, samt Sydfyn og spredte kommuner i Midt og Nordjylland viser større bestande af oliefyr. Figur 3: Fordeling af oliefyr i parcel- og stuehuse. Bestanden i parcel- og stuehuse udgør i alt knap 94 % af oliefyrsbestanden. De resterende 6 % findes ifølges Danmarks statistik i række-, kæde og dobbelthuse. Kilde: Danmarks Statistik Ejendomsværdier COWI har opgjort ejendomsværdierne for de oliefyrede helårshuse på baggrund af data fra SKAT. Det viser at knap en tredjedel af husene har en værdi på under kr. Her ville en samlet investering til varmepumpe og ener- 7 Alternativer til oliefyr

8 girenovering på kr. udgøre over 20 % af ejendomsværdien. Yderligere en tredjedel af boligerne har en værdi på mellem og kr., mens lidt over en tredjedel har en værdi på over , hvor den samlede investering i energiforbedringer og varmepumper ville udgøre godt 10 % eller mindre. Varmeforbrug Det gennemsnitlige oliefyrede helårshus, hvor det er teknisk relevant at udskifte et oliefyr med en varmepumpe har ifølge COWI-rapporten et opvarmet areal på 160 m 2 og et bruttovarmeforbrug på 195 kwh/m 2. Nettovarmebehovet er knap 120 kwh/m 2 svarende til et årligt nettovarmebehov på i gennemsnit 19 MWh/hus. 4 Dette betyder, at opvarmningen foregår med en virkningsgrad på ca. 60 %. En del af opvarmningsbehovet opfyldes dog vha. brændeovne (knap 5 % ifølge COWI-rapporten), som kan trække den samlede virkningsgrad ned. Alternativer til oliefyr Der er flere tekniske alternativer til oliefyr, med et bredt spænd af investerings- og driftsomkostninger. Den optimale løsning vil derfor afhænge af det konkrete tilfælde, og kan i høj grad påvirkes af finansieringsmulighederne. For fuldstændighedens skyld er der også set på investeringer i et nyt oliefyr, idet dette kan være referencen for den enkelte bruger. Før man som husejer vælger at investere i et nyt varmeforsyningsanlæg, er det relevant at se på, om der er rentable energirenoveringer af huset, som kan gennemføres. Dermed kan der spares energiudgifter, og det nye varmeforsyningsanlæg dimensioneres korrekt. Man skal dog være opmærksom på, at rentabiliteten i energirenoveringen skal vurderes i forhold til den nye varmeforsyning og ikke den eksisterende. Ellers risikeres overinvestering i energirenovering. Oliefyr Oliefyr er en traditionel opvarmningsform, og der forventes ingen signifikant reduktion af investeringsomkostningerne eller teknologiforbedring i de kommende år. Et nyt oliefyr kan dog være en markant forbedring i forhold til et gammelt oliefyr, idet kondenserende oliefyr i dag kan have virkningsgrader på over 100 %, mod ned til 60 % for nogle ældre fyr. I gennemsnit vurderes de ældre oliefyr at have en virkningsgrad på ca. 70 %, baseret på bl.a. Eenrgitje- 4 Denne værdi stemmer godt overens med varmebehovet for olieopvarmede huse, som anvendes i Standardværdikatalog for energibesparelser, version 1.01, februar Her antages et varmebehov på 19,9 MWh/år, hvoraf 2,2 MWh/år går til brugsvand. I fjernvarmeregi regnes ofte med et standardhus på 130 m 2 og et varmebehov på 18,1 MWh/år. 8 Alternativer til oliefyr

9 nestens vurdering af oliefyr i en alder på år. Tallet er dog behæftet med usikkerhed, og bl.a. Energistyrelsens tal for olieforbrug til opvarmning i husholdninger kunne pege på, at virkningsgraden kan være lidt højere. Ved udskiftning af oliefyr er der to muligheder: 1. Udskiftning af brænderen. Dette forudsætter, at selve kedlen ikke behøves udskiftet. Investeringsomkostningen til dette er forholdsvis lav, men fyrets virkningsgrad forbedres ikke. Levetiden på brænderen er ca. 10 år. 2. Udskiftning af oliefyret. Investeringsomkostningen til et helt nyt fyr er højere, men der opnås til gengæld en bedre virkningsgrad. I begge tilfælde forudsættes det, at den eksisterende olietank kan anvendes. Hvis det ikke er tilfældet, vil investeringen forøges væsentligt. Træpillefyr I forhold til et olie- eller naturgasfyr kræver et træpillefyr mere plads, både til selve anlægget og til brændselsopbevaring, og det stiller større krav til brandsikkerhed. Pladskravet kan medføre ekstra investeringer, som ikke er medtaget her. Normalt forventes der dog ikke væsentlige omkostninger forbundet med dette, da træpillelager eller lignende også vil kunne etableres på udendørs areal uden store investeringer. Disse ekstra investeringer er ikke medtaget i nedenstående tal. Desuden kan der medfølge større krav til brugeren i den daglige drift, som ikke er værdisat. Det vil være nødvendigt at fylde træpillefyret en til to gange om ugen, og det er nødvendigt at tømme asken (hyppigheden afhænger af typen på fyret og kan variere fra ca. en gang om måneden op til ca. en gang per år). Der kan i nogle tilfælde være barrierer for at etablere et træpillfyr: Hvis der ikke er nok plads til selve fyret inkl. magasin til træpiller. Hvis der ikke er nok plads til et træpillelager Hvis det ikke er muligt for brugerne at foretage den nødvendige servicering i form af aksetømning og påfyldning af træpiller. Jord/vand varmepumpe I jordvarmepumpeanlæg er varmeoptageren en væske, der optager varmen fra f.eks. jorden og leverer varmen til varmepumpen. Fra varmepumpen afgives varmen via et varmeafgiversystem til rumopvarmning og til opvarmning af varmt af brugsvand. Varmeafgiversystemet består normalt af et radiatoranlæg og en varmtvandsbeholder. 9 Alternativer til oliefyr

10 Jordvarmeanlægget er det mest effektive varmepumpeanlæg af de relevante typer for boliger, og anlægget egner sig principielt til næsten alle typer huse. Effektiviteten afhænger bl.a. af fremløbstemperaturen i varmeafgiversystemet, temperaturen ved varmeoptagelsen (jordtemperaturen) og styringen af varmepumpen. Lave fremløbstemperaturer giver en højere effektivitet (COP 5 ). COWI anvender i deres rapport en COP på 3,3 for jordvarmepumper. Dansk Energi har i Den lille blå om varmepumper vurderet at effektiviteten kan svinge fra ca. 2,9 (radiatoranlæg, on/off styring af kompressor) til 3,8 (gulvvarmeanlæg, behovsstyret kompressor). TEKNIQ vurderer, at COP i praksis vil ligge i den lave ende på ca. 2,9 for de konkrete oliefyrede huse, bl.a. fordi der kan kræves en højere fremløbstemperatur (eksempelvis 55 C i stedet for 45 C). Der kan være to væsentlige tekniske barrierer for installation af en jordvarmepumpe: Arealkrav til jordslangerne Varmeafgiversystemet (radiatorerne) skal være dimensioneret, således at varmebehovet kan opfyldes ved den relativt lave fremløbstemperatur på 55 C. Ved normal drift burde fremløbstemperaturen ligge omkring 45 C. Ifølge COWI-rapporten dimensioneres varmepumper normalt til et varmeoptag på 32 kwh/m 2 jordareal år. Dermed kræver det gennemsnitlige olieopvarmede hus et ledigt og anvendeligt jordareal på mindst 415 m 2. Da der kan være begrænsninger på, hvor jordslangerne kan lægges (afstand til bygninger og kloakrør, ingen jordslanger under befæstet areal, hensyn til trærødder m.m.), vurderer COWI at man normalt kun kan anvende 60 % af det ikke bebyggede areal til jordslanger. Alt i alt vurderer COWI, at areal ikke er en væsentlig begrænsning, og at almindelige vandrette jordslanger kan anvendes i 80 % af de teknisk relevante olieopvarmede huse. Hvis arealet er en barriere er der mulighed for at anvende jordspyd, der har et højere varmeoptag pr m 2, således at det nødvendige ledige og anvendelige grundareal er nede på ca. 234 m 2. Jordspyd er dog dyrere at etablere (ca kr. for etablering af jordspyd mod ca kr. for etablering af jordslanger i det privatøkonomiske potentiale i COWIs rapport). Etablering af jordspyd skal desuden godkendes af kommunen. 5 Coefficent of performance (COP) er her angivet som årsnyttevirkning, dvs. den gennemsnitlige virkningsgrad i forhold til elforbruget. 10 Alternativer til oliefyr

11 Med hensyn til varmeafgiversystemet dimensioneres en varmepumpe med en fremløbstemperatur på 55 C og en returløbstemperatur på 45 C. Til sammenligning kan ældre, oliefyrede huse være dimensioneret med en fremløbstemperatur på op til 90 C. På baggrund af data fra energimærkningsordningen har COWI vurderet, at varmefordelingssystemet i to tredjedele af det tekniske potentiale umiddelbart er egnet til installation af en varmepumpe. I den sidste tredjedel skal der enten gennemføres energirenoveringer for at reducere varmebehovet, eller investeres i varmefordelingssystemet. Begge dele øger initialinvesteringen ved etablering af en varmepumpe. TEKNIQ vurderer på baggrund af tilbagemelding fra deres medlemmer, at en varmepumpe kun er en mulighed i under 50 % af de oliefyrede huse, hvis der ikke investeres i varmefordelingssystemet, som kan udgøre op mod kr. per hus. Luft/vand varmepumpe I en luft/vand varmepumpe foregår varmeoptaget fra udeluften, og effektiviteten er derfor lavere. Til gengæld er det ikke nødvendigt at etablere jordslanger, og investeringen er derfor billigere, samtidig med at barrierer med hensyn til grundareal undgås. COWI regner med en COP på 3 for luft/vand varmepumper. Dansk Energi har i Den lille blå om varmepumper vurderet at effektiviteten kan svinge fra ca. 2,5 (radiatoranlæg) til 3 (gulvvarmeanlæg). TEKNIQ vurderer også for luft/vand varmepumper at COP en i praksis vil være lavere, og således kan komme helt ned til 2 for luft/vand varmepumper. Dette kan bl.a. skyldes behov for en afrimningsfunktion for varmeoptageren, der nedsætter effektiviteten. Afrimning er typisk nødvendigt ved temperaturer omkring eller lige over frysepunktet ved samtidig høj luftfugtighed. Med hensyn til varmefordelingssystemet gælder de samme begrænsninger som for jordvarmepumpen. Andre barrierer for etablering af luft/vand varmepumper kan være æstetik eller støj grundet udedelen, hvor udeluften optages. Luft/luft varmepumpe En luft/luft varmepumpe eller en såkaldt ventilationsvarmepumpe, der tilkobles udsugningsluften i ventilationssystemet benyttes alene til rumopvarmning. Den vil derfor skulle suppleres med anden form for brugsvandsopvarmning, f.eks. vha. en elpatron. Luft/luft varmepumpen er billigere i investering end de ovenstående to typer for varmepumper. Væsentlige barrierer for etablering af luft/luft varmepumper kan være æstetik (både/ude og indedel af varmepumpe), støjgener fra både inde- og udedel eller fordeling af rumvarmen inde i huset. Gamle huse vil typisk ikke have et 11 Alternativer til oliefyr

12 ventilationssystem, som luft/luft varmepumpen kan tilsluttes. For at sikre opvarmning af alle rum er der flere muligheder: Etablering af flere luft/luft varmepumper Etablering af multisplitanlæg, der kan tilkoble flere indedele til en udedel. Etablering af luft/luft varmepumper i forbindelse med renovering og etablering af et ventilationssystem Supplerende opvarmning med f.eks. elvarme. Luft/luft varmepumpen vil i dette tilfælde benyttes til rummet med det største varmebehov. Den faktiske COP for hele varmesystemet vil falde, når der suppleres med elvarme. Oliefyr med bioolie En mulighed for at etablere en fossilfri varmeforsyning er også at benytte bioolie i enten eksisterende eller nye oliefyr. Det kan være nødvendigt med en justering eller udskiftning af oliefyrets brænder. I dag er prisen på bioolie lavere end fyringsolie, men det er ikke særlig udbredt, og det er usikkert, hvordan priserne vil udvikle sig i fremtiden. Fordelen kan være, at initialinvesteringen reduceres. Trækamin Brændeovne (eller nyere trækaminer, der også kan fyres med træpiller) kan også anvendes til rumopvarmning. I dette tilfælde skal der suppleres med f.eks. en elpatron til opvarmning af brugsvand. Det er også muligt at tilkoble trækaminen et centralt opvarmningssystem i stil med et træpillefyr, men dette øger investeringsomkostningen væsentligt. Endelig kan solvarme også være en løsning til substitution af en del olieforbruget. Det er dog ikke økonomisk interessant at installere så stort et solvarmeanlæg, at det kan dække hele årsforbruget. Forudsætninger Tabellen nedenfor opsummerer de her anvendte forudsætninger for de forskellige muligheder for individuel opvarmning. Forudsætninger er baseret på Den lille blå om varmepumper [1] og COWI-rapporten [2]. Generelt er der i [1] tale om opvarmning af et bedre isoleret hus med et årligt varmeforbrug på 14,3 MWh/år. Desuden er der i [1] ikke medtaget investeringer i varmefordelingssystemet. 12 Alternativer til oliefyr

13 Luft til luft varmepumpe + elpatron Luft til vand varmepumpe Investering (inkl. moms) Kr. D&V omkostninger Kr./år Virkningsgrad Elforbrug (hjælpeel) kwh/år Noter , , Jordvarme , Oliefyr , Nyt oliefyr , Nyt oliefyr + bioolie , Træpillefyr , Tabel 2: Forudsætninger for investering og virkningsgrad for forskellige opvarmningsformer. D&V-omkostninger er sat til kr. i anlæggenes levetid på 20 år for alle teknologier baseret på [1]. Alle værdier inkl. moms. Noter: 1. Investeringsomkostningen er baseret på [1]. Den gælder for den samlede investering i luft til luft varmepumpen og elpatron til opvarmning af brugsvand. Der er taget hensyn til elpatronens betydning i den gennemsnitlige COP. Værdier i [1] gælder for installation i et hus med et energiforbrug på 14,3 MWh/år, og er derfor lavt sat til de her omtalte huse. I forhold til oplysningerne i [1] er investeringen derfor øget med 25 %. 2. Investeringsomkostningen er sat ud fra oplysninger om det privatøkonomiske potentiale i [2], dvs. de tilfælde, hvor investeringen i luft/vand varmepumpen vurderes lønsomt. Investeringer i klimaskærmen er ikke medtaget, men investering i varmefordelingssystemet er inkluderet. I [1] skønnes investeringen til at ligge mellem kr. afhængigt af hvordan varmepumpen styres. COP en er angivet til ca. det samme som ved [2]. 3. Investeringsomkostningen er sat ud fra oplysninger om det privatøkonomiske potentiale i [2], dvs. de tilfælde, hvor investeringen i luft/vand varmepumpen vurderes lønsomt. Investeringer i klimaskærmen er ikke medtaget, men investering i varmefordelingssystemet er inkluderet. I forhold til [1], der vurderer investeringsomkostningen til at være på ca ved ca. samme COP, er investeringsomkostningen højt sat. 4. For det eksisterende oliefyr er der ikke forudsat nødvendige investeringer. Det er muligt, at brændere skal fornys, og en sådan investering vurderes at ligge på omkring kr. Virkningsgraden er baseret på den gennemsnitlige virkningsgrad fra de undersøgte boliger i [2]. 13 Alternativer til oliefyr

14 5. Baseret på [1]. Investeringen gælder et kondenserende oliefyr. 6. Det antages, at investeringen for oliefyr, der skal operere med bioolie vil ligge ca. 10 % over almindelige oliefyr, pga. højere krav til bl.a. brænderen. Hvis olietanken ikke står et opvarmet sted, kan det derudover være nødvendigt at investere i et varmelegeme i tanken, der kan holde bioolien flydende. Derudover ligger forskellen i forhold til konventionel oliefyring i brændselsprisen. 7. Investeringsomkostning og virkningsgrad er baseret på [1]. Der er ikke korrigeret for evt. merinvestering pga. det større varmebehov i oliefyrede huse, da det ikke vurderes at være en væsentlig meromkostning ved træpillefyr. TEKNIQ vurderer dog, at investeringsomkostningen kan være ca % højere. Økonomi Der er gennemført en beregning af varmeomkostningerne for de forskellige opvarmningsformer. Der er taget udgangspunkt i et hus med et varmebehov på 19,0 MWh/år baseret på COWI-rapporten. 5 % af varmebehovet forudsættes gennemsnitligt at være forsynet fra en brændeovn. Dette indgår ikke i beregningen, dvs. varmebehovet reduceres blot med de 5 % i beregningen. De forudsatte privatøkonomiske brændselspriser (inkl. afgifter og moms) fremgår af tabellen forneden. Det er valgt at anvende dagens brændselspriser for at sammenligne forsyningsalternativerne her og nu. Brændselspriserne for olie og el svarer til forudsætningerne i COWI-rapporten, mens prisen for træpiller er baseret på Energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger an forbruger. Dette svarer nogenlunde til, hvad træpiller kan købes for i dag. Bioolie er ikke så udbredt og derfor vanskeligere at prissætte. For bioolie er der beregningsmæssigt forudsat en pris, der svarer til fyringsolie uden afgifter, hvilket også er på niveau med hvad forskellige udbydere tilbyder i dag. Det er usikkert, hvordan prisen på bioolie vil udvikle sig, hvis anvendelsen stiger betydeligt, men prisstigninger vil nok næppe kunne undgås. Som nævnt gennemføres beregningens på baggrund af dagens brændselspriser. Dette kan ændres i fremtiden, og f.eks. kan en afgift på biomasse øge prisen på træpiller og bioolie. 14 Alternativer til oliefyr

15 kr./år Pris (kr./kwh) Pris Olie 1,07 10,7 kr./l Bioolie 0,76 7,2 kr./l Træpiller 0, kr./ton El 1,9 Tabel 3: Anvendte brændselspriser inkl. moms og levering an forbruger. Bioolieprisen er sat lig olieprisen ekskl. afgifter. Elprisen er sat lig antagelserne i COWI-rapporten, hvor der er taget hensyn til afgiftnedsættelsen for elopvarmede huse for elforbrug over 4000 kwh. For kapitalomkostningerne er der antaget en rente på 5 % efter skat og en levetid på 15 år. Dette ligger under den forventede tekniske levetid. Annuitetsfaktoren ved disse forudsætninger svarer til en simpel tilbagebetalingstid på 10 år, dvs. hvis man ville se bort fra renteudgifter. Resultater Nedenstående figur viser resultatet af de privatøkonomiske beregninger for forskellige alternativer sammenlignet med eksisterende oliefyr. Der er også vist økonomien i udskiftning med et nyt oliefyr Kapitalomkostning D & V Energiomkostning Varmeudgifter Figur 4: Årlige varmeomkostninger ved forskellige opvarmningsformer. Beregningen viser, at det i et gennemsnitligt olieopvarmet hus med dagens brændselspriser er privatøkonomisk rentabelt at skifte til enten forskellige typer varmepumper eller et træpillefyr. Dette stemmer godt overens med 15 Alternativer til oliefyr

16 Simpel tilbagebetalingstid (år) Energistyrelsens konklusioner i notatet Udfasning af oliefyr og alternative opvarmningskilder, som er fremlagt i december 2011 i forbindelse med forhandlingerne om Vores Energi. Varmepumpernes økonomi vil forbedres, såfremt investeringsomkostningen er lavere end de her forudsatte relativ høje priser. Beregningerne er som tidligere beskrevet gennemført med en virkningsgrad for det eksisterende oliefyr på 70 %. Med en virkningsgrad på 80 % bliver den årlige varmeregning i stedet ca kr., hvilket er på niveau med en jordvarmepumpe, men fortsat dyrere end luft/vand-varmepumpe og træpillefyr. Varmeomkostningen med nye oliefyr er med de valgte forudsætninger på niveau med varmepumper, men dyrere end træpillefyr. Det fremgår, at luft/luft varmepumper er en relativt billig løsning. Det forudsætter dog, at varmepumpen i praksis kan varme huset op med én varmepumpe og supplerende elvarme. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at anvende flere varmepumpeenheder, hvilket vil fordyre løsningen. Den simple tilbagebetalingstid for de forskellige løsninger i forhold til henholdsvis et eksisterende og et nyt oliefyr er vist i figuren nedenfor. 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Luft til luft Luft til vand varmepumpe varmepumpe + elpatron Jordvarme Oliefyr Nyt oliefyr Nyt oliefyr + bioolie Træpillefyr Simpel tilbagebetalingstid ift. eksisterende oliefyr Simpel tilbagebetalingstid ift. nyt oliefyr Figur 5: Simpel tilbagebetalingstid ift. oliefyr. Igen ses det, at det er privatøkonomisk attraktivt at udskifte et eksisterende oliefyr med alternativ varmeforsyning. Den simple tilbagebetalingstid er rela- 16 Alternativer til oliefyr

17 tivt højere for varmepumper end for de øvrige løsninger, da investeringen er relativt høj. Følsomhed Såfremt COP en på luft/vand og jordvarmepumpen forværres til hhv. 2 og 2,8, som vurderet af TEKNIQ, stiger den simple tilbagebetalingstid til lidt over 10 år ift. et eksisterende oliefyr. En 20 % forøgelse af de i forvejen høje investeringsomkostninger i varmepumper øger den simple tilbagebetalingstid til hhv. ca. 8 og 11 år. På den anden side falder tilbagebetalingstiden til hhv. knap 6 og godt 7 år, såfremt investeringsomkostningen reduceres med 20 %. Træpillefyrets tilbagebetalingstid stiger fra lidt over 1 år til ca. 2,5 år ift. eksisterende oliefyr, når investeringen øges med 20 %. Finansieringsmuligheder En barriere for at udskifte oliefyr med andre forsyningsløsninger kan være mulighederne for at opnå finansiering til investeringen. Dette gælder også, selvom investeringen på papiret er rentabel efter det valgte rentabilitetskriterium. I det følgende antages det, at investeringen er rentabel, men at der ikke kan opnås finansiering. Det er en barriere mht. finansiering til et nyt varmeanlæg, hvis huset har en lav friværdi, enten fordi belåningen er stor eller husets værdi er lav. I det tilfælde er det i dag vanskeligt at låne til varmeanlæg med sikkerhed i huset. Der kan være i hvert fald to løsninger på denne udfordring: Vælge forsyningsløsninger med lave investeringsomkostninger Anvende alternative finansierings- og evt. tilskudsmuligheder Lavere investering Som vist tidligere i dette notat findes flere alternativer, som har væsentligt lavere investeringsomkostninger end jordvarmepumper. Dette gælder f.eks. træpillefyr og luft-luft varmepumper. Her er investeringsomkostningen ikke meget forskellige fra investering i et nyt oliefyr, hvorfor mérbehovet for finansiering er begrænset. Alternativ finansiering Forskellige rapporter har i de senere år set på virkemidler til fremme af energirenoveringer og lokale VE-løsninger, herunder finansiering af investeringen. Dette gælder f.eks. Energibesparelsespotentialet ved energirenovering af parcelhuse finansieret af friværdien af Videncenter for energibesparelser i 17 Alternativer til oliefyr

18 bygninger (2009), Finansieringsformer til fremme af energibesparelser i bygninger af Ea Energianalyse (2008) og Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger af SBI (2009). Rapporterne gennemgår erfaringer fra andre lande og forslag til finansieringsmuligheder, men adresserer ikke specifikt udfordringen med at finansiere lån i boliger med lav friværdi. Ifølge Nykredits seneste årsrapport fra 2010 ligger den gennemsnitlige belåning i forhold til husets værdi på 60 %. Som gennemsnit burde der derfor være relativt gode muligheder for at opnå finansiering med sikkerhed i husets værdi, men dette er ikke altid muligt. Man kan forestille sig en række forskellige muligheder for alternativ finansiering eller tilskud. Af muligheder kan nævnes: Særlige energilån som tilbydes af en række pengeinstitutter og ofte formidles af installatører Energiselskab står for finansiering. Statsligt garanterede lån, evt. med lav rente. Investeringstilskud til ny varmeforsyning. Skattebegunstigelse Energilån En række installatører har indgået samarbejde med banker om finansiering af energianlæg via såkaldt Energilån. Den årlige rente for disse Energilån er forholdsvist høj, ca %. 6 Derudover tilbyder mange pengeinstitutter energilån til deres kunder. Videncenter for energibesparelser i bygninger peger på følgende fordele for finansieringsinstituttet ved energilån: Bedre økonomisk grundlag for udlån - også i et langsigtet perspektiv Sikrede grundlag for udlån med lang løbetid Sikring af kundens ejendoms værdi Energiselskab står for finansiering Energiselskaber kan tilsvarende stille finansiering til rådighed mod at stille forskellige vilkår ved finansieringen. Det kan f.eks. være, at de kan indberette den opnåede energibesparelse som en del af deres forpligtelse, eller at kunden binder sig at være kunde hos selskabet. Hvis energiselskabet ikke har sikkerhed i husets værdi, må der forventes en højere rente på lånet. 6 Baseret på følgende samarbejde: Klimacompagniet og IVT samarbejder med Ekspres Bank (http://www.klimacompagniet.dk/), Pumpemanden samarbejder ed SPARXPRES, Klimapumper samarbejder med Dan Aktiv (http://klimapumper.dk/shop/frontpage.html ) 18 Alternativer til oliefyr

19 Energi Nord tilbyder f.eks. finansiering af varmepumpeanlæg til en fast rente på 9 % og en løbetid på op til 10 år. Det er yderligere et krav, at man er elkunde hos Energi Nord i lånets løbetid, og at Energi Nord får rettighed til at indberette energibesparelsen. Andre danske energiselskaber tilbyder lignende ordninger. Statsligt garanterede lån Staten ønsker at gennemføre en omstilling væk fra oliefyr og kan derfor stille statsgaranterede lån til rådighed. Hvis der samtidig gives mulighed for at låne til en lavere rente, kan der også være et tilskudselement. Som sikkerhed for lånet kunne man f.eks. anvende en indefrysning af lånebetalingen i husets værdi, som det i dag kan ske med ejendomsbeskatning. I Tyskland har man f.eks. haft den såkaldte Kreditanstalt fur Wiederafbau (KfW), som er en statsejet bank, der tilbyder billigere lån til private boligejere, byggefirmaer, andelsboligforeninger, kommuner og almenboligselskaber for gennemførelsen af bl.a. energibesparelser. Låneprogrammet er et led i både Tysklands nationale beskyttelsesplan for klimaet og programmet for vækst og beskæftigelse. Investeringstilskud til ny varmeforsyning En anden mulighed er at yde et investeringstilskud til ny, miljørigtig forsyning, som det bl.a. har været gjort i igennem Skrot dit oliefyr ordningen. Dette vil reducere finansieringsbehovet og give en yderligere tilskyndelse til omstilling. Det kan dog diskuteres, om dette er hensigtsmæssigt, hvis omstillingen i øvrigt er privatøkonomisk rentabel, men finansiering alene er problemet. Skattebegunstigelse Et andet muligt virkemiddel er skattebegunstigelse, som det i dag sker via håndværkerfradraget. Også dette giver mindre behov for finansiering, men vil samtidig påføre staten en udgift. Som opsummering ses i nedenstående tabel fordele og ulemper ved forskellige modeller: Model Fordele Ulemper Energilån (fx formidlet af installatør) eller lån hos energiselskab Statsligt garanterede lån Fuld finansiering kan opnås for forbruger Fuld finansiering kan opnås for forbruger Ved lav rente forbedres tilbagebetalingstid Forholdsvist høj rente Risiko for økonomisk tab for staten Investeringstilskud Reducerer tilbagebetalingstid Direkte udgift for staten 19 Alternativer til oliefyr

20 Skattebegunstigelse og finansieringsbehov for forbruger Reducerer tilbagebetalingstid og finansieringsbehov for forbruger Direkte udgift for staten Tabel 4: Fordele og ulemper ved forskellige modeller for tilskud og finansiering af nyt varmeanlæg. 20 Alternativer til oliefyr

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Ørslev Terslev fjernvarme

Ørslev Terslev fjernvarme Ørslev Terslev fjernvarme 16. februar 2012 Notat vedr.: Individuelle anlæg og tilskudsmuligheder I forbindelse med undersøgelse af muligheder for at løse den problemstilling, der er opstået som følge af

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning

Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning Faret vild i varmen? Din guide til den rigtige varmeløsning 2 Indhold Side 04 Oliefyr Reducér dit olieforbrug og udnyt energien optimalt. Side 11 Jordvarmepumpe Med en jordvarmeløsning kan du halvere din

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group

Vølund Varmeteknik. Spar penge og CO 2. - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag. Member of the NIBE Group Vølund Varmeteknik Spar penge og CO 2 - se hvordan... Energitilskud CO2-besparelse Lavere elvarmeafgift Håndværkerfradrag Member of the NIBE Group Tilskud til energiforbedringer Der kan være mange penge

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Innovative Løsninger til Landsbyer

Innovative Løsninger til Landsbyer Innovative Løsninger til Landsbyer Martin Vesterbæk Projektleder/Maskinmester Mail: mave@trefor.dk 28-11-2014 Tlf:28357339 Hvem er TREFOR 627 engagerede medarbejdere pr. 1. nov 2014 Multiforsyningsselskab

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER

SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER SEPTEMBER 2014 ENERGISTYRELSEN ANALYSE AF INDFASNING AF VARMEPUMPER I NATURGASOMRÅDER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg

ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015. Energitjenestens oplæg ENERGITRÆF `15 Roskilde Januar 2015 Energitjenestens oplæg 1 Skift af olie- og naturgasfyr hvornår skal der skiftes Energitjenesten Kirsten Sander, arkitekt maa energi- og klimarådgiver 2 www. Energitjenesten.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele Energiløsning UDGIVET juni 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til luft-vandvarmepumpe I et hus med en ældre olie- eller gaskedel beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Varmepumper i Danmark

Varmepumper i Danmark Varmepumper i Danmark Udviklingsforløb for omstilling af oliefyr frem mod 2035 1. maj 2013 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 3 2. Introduktion... 3 3. Metode... 3 3.1 Generelt... 3 3.2 Totaløkonomi

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 Kontonummer cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig:

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25.

Gulv: ca. 50 mm Hulmur: ca. 75 mm Loft:ca. 100 mm. Termoruder 26.700 24.300 32.700 27.600 38.700 32.200 20.100 17.700 25.900 20.900 31.700 25. Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe

Energiløsning. Luft-luftvarmepumpe Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Luft-luftvarmepumpe I bygninger, der opvarmes med el - f.eks. sommerhuse eller parcelhuse bør det overvejes at installere en luftluftvarmepumpe.

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Konvertering til jordvarme

Konvertering til jordvarme Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET SEPTEMBER 2013 Konvertering til jordvarme I et hus med en ældre oliekedel eller lignende beliggende i et område uden tilslutningspligt til fjernvarme eller naturgas

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Sundtoften 79A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-008252 Energikonsulent: Knud Lorentzen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Thorsager 12A 2640 Hedehusene BBR-nr.: 169-166129 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjolderupvej 32A Postnr./by: 6392 Bolderslev BBR-nr.: 580-012115 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3003 m³ Naturgas - 7536 kwh Elvarme, -88 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3003 m³ Naturgas - 7536 kwh Elvarme, -88 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Uge Bygade 14 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015061 Energikonsulent: Henry Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: INTSCICON

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup

Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Andkær og Sellerup 2 Dagsorden Interessemøde vedr. Energilaug Andkær/Sellerup Kort præsentation af deltagerne Beboerne TREFOR INSERO Software (DSE Airport Solutions) EnergiSpiren Vejle Kommune Green Tech

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejbyvej 24 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-012570 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

EOF OR Prisliste gældende for 2013

EOF OR Prisliste gældende for 2013 Energisparepuljen betaler følgende enhedspriser (1) til fremme af energibesparelser, der realiseres inden 31. december 2013: Energistyrelsens beskrivelse Værdi i kwh Samlet kwh Købspris OR Købspris OR

Læs mere

Markedsfør dig med Danfoss

Markedsfør dig med Danfoss Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out

Læs mere

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere