VK vil tvinge ledige. på kontanthjælp

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Fra ledighed til kontanthjælp I n d h o l d s f o rt e g n e l s e VK vil tvinge ledige på kontanthjælp Massive forringelser vil tvinge ledige på kontanthjælp. Det er VK s bud på en fremtidig arbejdsmarkedspolitik. Syv veje til en bedre arbejdsmarkedspolitik.. 3 En stærkere og målrettet indsats over for de svageste ledige, samt større forpligtelser til virksomhederne er nogle af de krav, som indgår i LO s bud på en ny og endnu bedre arbejdsmarkedspolitik V&K angriber den danske model VK-ønsket om tværfaglige a-kasser vil virke modsat hensigten og skabe kaos. Holdningen: De borgerlige ved vi hvor vi har - eller gør vi Det rummelige arbejdsmarked er en af fremtidens udfordringer - med det er stadig en by i Rusland for de borgerlige partier VK vil tvinge ledige på kontanthjælp Venstre og de konservatives arbejdsmarkedspolitiske visioner vil tvinge ledige over i bistandssystemet til perspektivløs aktivering efter Farum-modellen. Forringelser og uovervejede regler vil blokere for en dynamisk udvikling af arbejdsmarkedet. Især de svageste lediges muligheder for at blive på arbejdsmarkedet vil blive svækket. - Venstre og de konservatives forslag til en ny arbejdsmarkedspolitik virker som om, de ser aktivering som en slags straf for selvforskyldt ledighed. Der er tale om så grove og uansvarlige forringelser, der vil begrænse virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. VK hævder, at forslaget vil spare fire mia. kr. på de offentlige budgetter. Men de undgår behændigt at fortælle, at forslaget reelt blot vælter statens udgifter over på kommunerne, når dagpengemodtagerne tvinges på kontanthjælp. Der er ingen besparelse forbundet med forslaget. Det eneste man kan være sikker på er et ringere arbejdsmarked, hvor det bliver endnu sværere for de ledige at vende tilbage til et ordinært job, siger LO s formand Hans Jensen. LO-formanden ser VK-forslaget som en uigennemtænkt gang miskmask. Specielt er han fortørnet over udsigten til at fjerne de langtidslediges og de svageste lediges muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en dårlig ide at fjerne disse grupper yderligere fra arbejdsmarkedet, mener han. - Trods en hidsig valgkamp ser det ud som om, de politiske partier forbigår arbejdsmarkedspolitiken i tavshed. Der er grund til at være særdeles nervøs, hvis de borgerlige partier får magt, som de har agt. For hvad indebærer Venstres og de konservatives forslag egentlig? Perspektivløse forringelser af de lediges vilkår. Forringelser, der vil smide mennesker ud af a-kasserne og henvise dem til straksaktivering efter Farum-modellen, hvor ledige trænes til ordinære job ved at pakke fuglefrø fra morgen til aften. Det er rent pip, siger Hans Jensen i en kommentar til Venstres og de konservatives oplæg til en ny arbejdsmarkedspolitik. Desuden foreslår VK, at retten til dagpenge først opnås efter to års arbejde inden for en tre års periode mod i dag et år inden for tre år. Herudover kræver VK nu tre års medlemsskab af en a-kasse inden dagpengeretten opnås - mod et år i dag. Forslaget indebærer, at langt flere - også af fremtidens - ledige skal aktiveres fra første 4. marts 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: dialog@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ), Susse Maria Holst og Jens Chr. Pedersen. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 ledighedsdag efter Farum-modellen, når de siges op ved en fyringsrunde eller bliver ledige efter endt uddannelse. Simpelt hen fordi det vil blive langt vanskeligere at opnå dagpengeret i forhold til i dag. - En alvorlig konsekvens af VK-forslaget er, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, når ny-ledige fastholdes i udsigtsløs aktivering fremfor at søge nyt job på det ordinære arbejdsmarked. Alt i alt vil forslagene fjerne de vigtigste incitamenter til at lade sig forsikre i dagpengesystemet. Det vigtigste er dog, at forslagene vil betyde et tab af offentlige indtægter og gøre arbejdsmarkedet mindre fleksibelt. Risikoen for flaskehalse vil øges drastisk, siger Hans Jensen og fastslår, at VK-forslaget kun egner sig til at fjerne folk fra arbejdsmarkedet end at hjælpe dem tilbage i arbejde. B e d re samspil - Derfor foreslår vi, at der skabes skræddersyede forløb på tværs af systemerne. Hensigten er at hjælpe ledige, der slås med andre og tungere problemer end lige netop ledighed - eksempelvis sociale eller menneskelige problemer. Målet må være at give dem realistiske forventninger om at kunne vende tilbage til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet - og ikke tvinge dem væk fra arbejdsfællesskabet, siger Hans Jensen og fastslår, at det er et godt udtryk for de holdningsforskelle, der eksisterer mellem højrefløjen i dansk politik og fagbevægelsen. Han fortsætter: - LO s mål er at flytte fokus fra bekæmpelse af ledigheden til kampen for at skabe i tusindvis af nye job. Arbejdsmarkedspolitikken er dét redskab, der kan sikre, at virksomhederne til hver en tid har de rette medarbejdere med de rigtige kvalifikationer. Det betyder nye rettigheder og pligter for såvel den ledige som den enkelte virksomhed. M e re vægt på at skabe job LO har i sit oplæg til en ny arbejdsmarkedspolitik det udgangspunkt, at vægten skal lægges på jobskabelsen og en markant forbedret indsats for de svageste ledige. - Det handler om, at vi skal give de ledige de kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. Og det skal ske tidligt - allerede efter et halvt års ledighed skal den enkelte have både ret og pligt til at deltage i en uges vejlednings- og afklaringsforløb, siger Hans Jensen og for tsætter: - Men også virksomhederne må deltage aktivt i arbejdet. Indtil nu har erhvervslivet mere eller mindre kørt på frihjul. Konsekvensen er, at virksomhederne bruger arbejdsløshedskøen som midlertidig placering af deres reservearbejdskraft. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal også omfatte virksomhederne, slutter Hans Jensen. Yderligere information: LO-konsulent Michael Valentin på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 2

3 Ny og bedre arbejdsmarkedspolitik Otte veje til en bedre arbejdsmarkedspolitik L O s forslag til en ny og bedre arbejdsmarkedspolitik betyder nye rettigheder og pligter til såvel arbejdsgiverne som lønmodtag e rne. Her er de otte veje, der fører frem til et dynamisk og fleksibelt arbejdsmarked Styrket ordinær form i d l i n g Væksten på det danske arbejdsmarked skal omsættes til job. Det sikres gennem en hurtig og effektiv formidling af job, samt hurtig til overgang fra passiv forsørgelse til aktering eller uddannelse. En effektiv og hurtig grundregistrering kombineret målrettet vejledning og uddannelse er en forudsætning for en kvalitativ formidling. H u rt i g e re i gang Efter et halvt års ledighed skal alle ledige have ret- og pligt til at deltage i en uges vejlednings- og afklaringsforløb, hvor formålet er at visitere ledige med særligt behov for tidlig indsats, supplere og kvalificere grundregistreringen, udarbejde handlingsplan samt at bevare de lediges motivation og rådighed. Det vil give den rette indsats til den rette ledige - på det rigtige tidspunkt. Træfsikkerheden i tildelingen af aktiverings- og uddannelsestilbud øges og dødvægtstabet mindskes. Grundregistreringen udbygges med detaljerede oplysninger om jobønsker, aktiverings- og uddannelsesbehov, samt personlige kvalifikationer og hensyn.desuden vil der opnås en motivationseffekt ved tidlige tilbud, der vil nedbringe korttidsledigheden. Halvårlige kontaktforløb mellem AF og den ledige Det tidlige tilbud om ret- og pligt til deltagelse i vejlednings og afklaringsforløbforløb efter et halvt års ledighed følges op med individuelle ret- og pligt vejlednings- og afklaringsforløb forløb hvert halve år til alle ledige uanset deres aktivitetsstatus. Desuden skal det være tilbud, der gives efter handlingsplans- og behovsprincippet. Der skal være mulighed for opfølgning på igangværende uddannelses- og aktiveringsforløb. Hensigten er en fortsættelse af filosofien om præcision i tilbudsgivningen og undgå perspektivløs aktivering eller uddannelse. Ret- og pligt til aktivering og uddannelse i dagpengeforløbet Opdelingen mellem en dagpenge- og aktivperiode afskaffes til fordel for en rullende retog pligtaktivering. Alle ledige har ret- og pligt til tre års aktivitet indenfor en fem årig periode med mulighed for udvidelse af perioden for særlige grupper. Der kan på baggrund af handlingsplanens indhold, som udarbejdes på vejlednings- og afklaringsforløbene, gives tilbud allerede efter et halvt år. Den uafbrudte treårige ret- og pligt aktivering i aktivperioden - sent i ledighedsforløbet - opbrydes og fordeles ud på hele ledighedsforløbet. Side 3

4 En ekstraordinær indsats for svage gru p p e r Gennem de seneste år er der sket et gradvist skifte fra en passiv til en mere aktiv socialpolitik. Socialpolitikken er blevet koblet bedre sammen med arbejdsmarkedspolitikken. Men det er dog ikke ensbetydende med, at der i dag er opnået et perfekt samspil. Samspillet skal styrkes og målrettes endnu bedre, så ledige med sociale eller menneskelige problemer får aktiv hjælp og motivation. Ny ledige med store sociale eller menneskelige problemer, skal allerede efter et halvt års ledighed have tilbud, der løser situationen for den enkelte. Det er tilbud, der indledes med et vejlednings- og afklaringsforløb mellem den ledige, A-kassen, AF og kommunen, som i fællesskab udarbejder en udvidet handlingsplan. Der er tale om alle former for tilbud - i eller udenfor det arbejdsmarkedspolitiske system. Kompetenceløft i arbejdsmarkedspolitikken De uhensigtsmæssige barrierer for deltagelse i uddannelse i arbejdsmarkedspolitikken skal fjernes. Der etableres et en-strenget godtgørelses- og støttesystem, som giver mulighed for at gennemføre uddannelse med en godtgørelse på et niveau svarende til maksimum af dagpengesatsen. Uddannelsesorlovens hovedprincipper lægges til grund for udformningen samtidig med at ordningen gøres mere fleksibel. Alle har mulighed for at få uddannelsesorlov med dertil knyttet godtgørelse i op til et år inden for en fem årig periode. Som noget nyt får kortuddannede ledige ret til op til seks måneders uddannelsesorlov inden for en periode af fem år. Kortuddannede ledige skal have mulighed for at forlænge uddannelsesorloven i op til tre år. Det forudsætter, at uddannelsen indgår i en handlingsplan. Lediges ret til orlov indtræder dog først efter et halvt års ledighed. På driftssiden anvendes der et konsekvent taxameterstyringsprincip på alle uddannelsesinstitutioner. Finder RAR/AF udbuddet eller volumen for begrænset, gives der mulighed for køb af særlig tilrettelagte aktiviteter - dog efter de centralt fastsatte taxameter takster for at undgå konkurrence på pris og ikke indhold. Aktiv arbejdsmarkedspolitik - også for virksomhedern e Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal også omfatte virksomhederne. Virksomhederne kører på frihjul og bruger dagpengesystemet til parkering af reservearbejdskraft. Konsekvensen er uforholdsmæssigt mange korttidsledige. Virksomhederne skal forpligtiges til at anmelde ledige job til AF. Ved afskedigelser af større omfang udvides varslingsreglernes, så virksomhederne betaler de første 30 ledighedsdage, hvis der ikke er sikret anden beskæftigelse eller er igangsat uddannelsesforløb for de fyrede. Der arbejdes for, at der indgås forpligtende rekrutteringsaftaler mellem virksomhederne og AF. Private jobtræningsforløb kombineres med kvalificerings- og uddannelsesforløb, der passer ind i virksomhedernes uddannelsesplanlægning og dermed understøtter virk- Side 4

5 somhedernes behov. Virksomhedernes må påtage sig et større ansvar for uddannelses- og kvalificeringsbehovet på det danske arbejdsmarked. De fornødne uddannelses- og praktikpladser skal stilles til rådighed. Og mulighederne for kompetenceløft via jobrotation skal udnyttes. Behov for en styringsre f o rm Den nuværende styring og administration af arbejdsmarkedspolitikken bør udvikles, så den i højere grad tilrettelægges af de regionale arbejdsmarkedsråd. Der bør sikres bedre sammenhæng mellem de regionale arbejdsmarkedsråd og AF s prioriteringer, hvorfor de regionale arbejdsmarkedsråd bør tildeles yderligere kompetence. Yderligere information: LO-Konsulent Michael Valentin på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Tværfaglige a-kasser V&K angriber endnu en gang den danske model Venstre og Konservative ønsker med deres forslag om, at etablere tværfaglige a- kasser påny vist, at deres sigte er, at ødelægge den danske model, som er grundlaget for øget beskæftigelse. LO advarer de borgerlige om, at vælges denne vej, så giver det også os grundlag for at fravælge den ansvarlige linie, siger LO s formand Venstre og de konservative lægger i deres fælles valgudspil op til, at de umiddelbart vil ophæve den nuværende faglige opdeling på arbejdsløshedskasser. Deres forslag er, at der nu gives fri adgang til at etablere tværfaglige a-kasser. - Deres argument er, at de tværfaglige A-kasser forbedrer muligheden for at give ledige medlemmer tilbud, der rækker uden for deres hidtidige fagområde, men kendsgerningen er, at forslaget er et klart angreb på den danske model og dermed på arbejdsmarkedets parters indflydelse på arbejdsmarkedet, siger LO s formand Hans Jensen. Konsekvensen af at indføre tværfaglige a-kasser er, at den nuværende arbejdsmarkedspolitiske indsats og de nuværende rådighedsvurderinger ikke kan fungere. Arbejdsmarkedet vil blive totalt ugennemskueligt med voksende flaskehalsproblemer som resultat. En anden konsekvens er, at der vil opstå direkte konkurrence mellem arbejdsløshedskasserne om, hvem der skal forsikre de stærke grupper på arbejdsmarkedet. Midlet vil være konkurrence på prisen på at være arbejdsløshedsforsikret. De stærke grupper vil Side 5

6 samle sig i bestemte a-kasser, mens de grupper, som har højere ledighed vil skulle betale en højere pris i form af et højere administrationsbidrag. - Jeg er derfor meget enig med arbejdsmarkedsforskeren Steen Scheuer Larsen fra Handelshøjskolen i København, der advarer om, at konsekvenserne af at etablere tværfaglige arbejdsløshedskasser kan blive uoverskuelige, siger Hans Jensen. - Hvis målet er, at de borgerlige partier vil skabe total kaos på arbejdsmarkedet og dermed smadre den danske model, som reelt er grundlaget for den økonomiske udvikling i Danmark, så er de godt på vej. Men dermed giver de også fagbevægelsen mulighed for at bryde med den ansvarlige linie, fremhæver Hans Jensen. Yderligere information: LO-afdelingsleder Erik Kristiansen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 6

7 Holdningen De borgerlige ved vi hvor vi har - eller gør vi Af LO s formand Hans Jensen Da VK-regeringen trådte tilbage i januar 1993, var arbejdsløsheden siden 1987 steget med til over ledige. VK-regeringen producerede førtidspensionister på samlebånd. Resultatet var, at der i 1993 var flere førtidspensionister - eller i alt mennesker, der var blevet kørt ud på det ultimative sidespor uden reel chance for at komme tilbage til et aktivt arbejdsliv. Sådan ser det borgelige Danmarks gravmæle ud. De svage grupper på arbejdsmarkedet var ladt i stikken. Det rummelige arbejdsmarked var en by i Rusland. Efter fem år med en socialdemokratisk ledet regering står vi i en situation, hvor antallet af personer på offentlig forsørgelse er reduceret med og tilgangen til førtidspensionssystemet er stoppet. Vi har nu en historisk chance for at sætte handling bag de flotte ord om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Målet er, at antallet på offentlig forsørgelse skal reduceres med inden år Venstres og de konservatives påstand om, at det ikke er lykkedes regeringen at knække kurven og få antallet af personer på overførselsindkomst reduceret, er ikke korrekt, selv om vi både medregner personer på efterløn og orlov. Men ambitionen om at mindske tilgangen til førtidspension og få de udstødte tilbage på arbejdsmarkedet kræver politisk nytænkning. Der er behov for nytænkning, der hæver sig over V og K s udmelding om, at en VKregering i de første 100 dage vil føre en politik, som sikrer et velfærdssamfund med en stærkere indsats over for de svageste i vores samfund. En nytænkning, der hæver sig over en blind tiltro til, at når man forbedrer vilkårene for dem, der har så rigeligt i forvejen, falder der også et par smuler af til dem, der ikke har det så godt. Det handler om mennesker. Det handler om menneskelige tragedier. Og det handler om at komme brug-og-smid-væk-mentaliteten af menneskelige ressourcer til livs. Vi må ind og kigge på de dybereliggende årsager til, hvorfor folk kastes ud af arbejdsmarkedet. Det handler om en styrkelse af den forebyggende indsats, hvis den onde cirkel skal brydes. Det handler også om et bedre arbejdsmiljø, et bedre arbejdsliv og om at få dem, der er i førtidpensionssystemet, tilbage på arbejdsmarkedet. Nedslidning og rygskader koster hvert år det danske samfund omkring 20 milliarder kroner eller næsten det samme som en Storebæltsforbindelse. Heraf tegner den danske folkesygdom ondt i ryggen sig for lidt under halvdelen af udgifterne. Den 1. januar 1998 trådte nye flexjobregler i kraft, som skal være med til at sikre, at folk med nedsat erhvervsevne bevarer eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det klare Side 7

8 Side 8 sigte er at begrænse tilgangen til førtidspension. Og fra den 1. juli i år træder revision af bistandsloven i kraft. En revision som lægger vægt på den tidlige helhedsorienterede indsats, som blandt andet skal sikre, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bevares. Men der forestår stadigvæk at dæmme effektivt op for tilgangen til førtidspension. Selv om det nu er lykkedes at bremse det totale antal førtidspensionister, er det foruroligende, at antallet af unge under 40 år, der modtager førtidspension, fortsat er for højt. Der er behov for en reform af førtidspensionssystemet byggende på Førtidspensionsudvalgets anbefalinger: Ændret tilkendelseskriterium, så førtidspension fremover bliver tilkendt på baggrund af et arbejdsevnekriterium fremfor det nugældende erhvervsevnekriterium. De nuværende fire pensionsydelser skal samles i én pensionsydelse. Men regler gør det ikke alene. Det handler også om holdningsændringer både på lønmodtagerside og arbejdsgiverside. Løsningen for de mennesker, som er ved at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet eller har mistet fodfæstet, handler ikke om et ideologiske neo-liberalt korstog om lavere løn, lavere dagpenge og lavere kontanthjælp. Den nuværende regering har med sine forskellige initiativer afstukket linierne for, at vi ind i det næste årtusinde i fællesskab kan skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det står hen i det uvisse, om en eventuel VK-regering kan levere varen.