Beskæftigelsesplan Sorø Kommune

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2015 Sorø Kommune

2 Indhold Indledning... 2 Opbygning af planen... 4 De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i Arbejdsmarkedet generelt... 6 Lokale udfordringer mål 1 Flere unge skal have en uddannelse... 7 Sammenfatning... 9 Lokale udfordringer mål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Sammenfatning Lokale udfordringer mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Sammenfatning Lokale udfordringer mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Sammenfatning Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Mål og strategi - mål 1 flere unge skal have en uddannelse Mål og strategi - mål 2 langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål og strategi - mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål og strategi - mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne

3 Indledning Efter en længere periode med lavkonjunktur, er tidligere fald i beskæftigelsen og stigende ledighed afløst af et mere afdæmpet fald og inden for nogle brancher er der fremgang i beskæftigelsen bl.a. byggeriet og den private sektor. Fremadrettet tilsiger prognoserne en positiv udvikling i beskæftigelsen mod udgangen af 2015 for Østdanmark det samme gør sig gældende for ledigheden. Der vil fortsat være grupper af ledige, der vil have særlige udfordringer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. unge på uddannelseshjælp, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, de ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere samt ledige der har været på offentlig forsørgelse i mindst 40 uger. At få hjulpet disse grupper tilbage til arbejdsmarkedet eller i uddannelse bliver et af omdrejningspunkterne for beskæftigelsesindsatsen i Et andet omdrejningspunkt bliver håndteringen og ikke mindst implementeringen af de kommende nye reformer på beskæftigelsesområdet. Som det har været tilfældet de seneste mange år, er beskæftigelsespolitikken genstand for konstant udvikling og de seneste år har budt på reformer indenfor bl.a. Kontanthjælp og Førtidspensions- og fleksjobområdet bliver ingen undtagelse. En ny Sygedagpengereform træder i kraft med virkning i 2. halvår 2014 og fuldt indfaset i 2015 og de kommende reformer af beskæftigelsesindsatsen, med baggrund i anbefalingerne fra Carsten Koch udvalget, vil præge Jobcenterets indsatser på beskæftigelsesområdet de kommende år. Endelig forventes der en samlet omlægning af refusionssatserne, som forventes at træde i kraft fra De væsentligste indsatsområder i 2015 er: Fokus på at unge med uddannelse skal i job, og de der ikke har en uddannelse får en uddannelse Udmøntning af en samlet ungestrategi for Sorø Kommune, der tænker indsatserne på tværs af organisation og forvaltninger med det formål, at flest mulig unge får en uddannelse Aktiv og målrettet indsats overfor de borgere, som har et længevarende ydelsesforløb bag sig 2

4 Fortsat implementering af FØP/fleks reformen Optimere proces omkring Rehabiliteringsindsatsen Implementering af sygedagpengereformen Implementering af reformen af beskæftigelsesindsatsen, som ligger i regeringsudspillet Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum Proaktiv hjælp til virksomhedernes rekruttering Faglig opkvalificering af ledige målrettet virksomhedernes behov Styrke det tværgående samarbejde mellem Jobcenteret og Kommunens forvaltninger 3

5 Opbygning af planen Beskæftigelsesplanen er den overordnede plan for, hvordan Sorø Kommune vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Som en helt central del i beskæftigelsesplanen har beskæftigelsesministeren for 2015 udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål, som sætter den overordnede ramme for årets beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal Ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12, som minimum indeholde: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigeste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen I forbindelse med udmøntningen af beskæftigelsesplanen udarbejdes der en administrativ plan i Jobcenteret der har til formål, at konkretisere de strategier som er beskrevet i beskæftigelsesplanen om både den virksomhedsrettede samt borgerrettede indsats. Planen vil i hovedtræk omhandle de tiltag, der skal implementeres i 2015 og, der vil for de enkelte indsatsområder blive opstillet kvantitative mål, med udgangspunkt i de udmeldte ministermål. Opfølgningen på disse mål sker månedsvis, og resultaterne kan følges i ledelsesinformationen, der udsendes til alle i Jobcenteret. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem kommunens beskæftigelsesplan, den administrative handleplan og ledelsesinformation. 4

6 Beskæftigelsesplan 2015 udfordringer Strategi Administrative handleplan 2015 Ledelsesinformation Målfastsættelse Konkrete indsatser Opfølgning på mål Opfølgning på produktion De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2015: Mål 1 - Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2 - Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til ar- 5

7 bejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Arbejdsmarkedet generelt Ledigheden har været faldende gennem det seneste år i Østdanmark en tendens der ser ud til at fortsætte. Faldet i ledigheden skal ses i lyset af tilsvarende fald i beskæftigelsen, hvilket især har været gældende for de Vestsjællandske kommuner. Bruttoledigheden i Sorø Kommune udgør 5,5 % i foråret For Østdanmark samlet er bruttoledigheden 5,6 %. I Sorø såvel som i Østdanmark har ledigheden været faldende for dagpengemodtagere set i forhold til samme periode året før, mens antallet af ledige jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget. Generelt har de unge under 30 år haft vanskeligt ved at finde beskæftigelse under krisen på arbejdsmarkedet. Derudover har de gennemførte reformer i 2013 betydet, at færre er overgået til førtidspension, og at flere dagpengemodtagere er overgået til kontanthjælp. Yderligere karakteristika er sammenfattet i nedenstående figur. 6

8 Arbejdsmarkedet generelt Sorø Østdanmark Andel borgere (ml år) på offentlig forsørgelse 19,4 % 16,6 % Andel borgere (ml år) med mellem eller længerevarende uddannelse 19 % 25 % Andel faglærte 37 % 27 % Andel ufaglærte 40 % 42 % Udpendlingsgrad 56 % 54 % Beskæftigelsesfrekvens 72 % 71 % Gennemsnitlig pendlingsafstand 29 km. 18 km. Lokale udfordringer mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Inden for det seneste år har antallet af offentligt forsørgede unge været nogenlunde konstant i Østdanmark på omkring personer. I Østdanmark modtager godt 9 % af alle unge mellem 16 og 29 år offentlig forsørgelse. Sorø kommune har en højere andel af unge på offentlig forsørgelse end Østdanmark, her udgør andelen 13,1%. I Sorø er det de årige der udgør den største andel af de offentligt forsørgede unge, mens der i Østdanmark er en lille overvægt af de årige på offentlig forsørgelse. Kontanthjælp og uddannelseshjælp Alle unge under 30 år der er tilmeldt jobcenteret, uden uddannelse, modtager uddannelseshjælp. De unge, der forventes at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse inden for et år visiteres som uddannelsesparate. Unge, der som følge af sociale, psykiske eller fysiske udfordringer har brug for en langsigtet tværfaglig indsats for at komme i uddannelse, visiteres som aktivitetsparate. I Østdanmark påbegynder stadig flere unge en uddannelse. Det er dog fortsat kun 17% af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp, der starter uddannelse i Østdanmark I Sorø er det 19%. Generelt er der en større andel af de årige, der påbegynder uddannelse end de årige. 7

9 Antallet af unge, der deltager i uddannelse må forventes at stige fremadrettet, da kontanthjælpsreformen udvider målgruppen for uddannelsesindsatsen. Reformen har betydet, at der skal gives uddannelsespålæg og en uddannelsesfremmende indsats til alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse uanset afstand til arbejdsmarkedet. Ser man på de ufaglærte unge i Sorø, der er påbegyndt en uddannelse, startede 37% på en forberedende uddannelse, mens hver fjerde påbegyndte et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Knap hver 8. af de påbegyndte uddannelser er en videregående uddannelse. Andelene ligger generelt under niveauet for Østdanmark. I marts 2014 er i alt 522 fuldtidspersoner under 30 år på anden offentlig forsørgelse end SU. Det er markant højere end andelen for Østdanmark (9,5%). Ud af de 522 fuldtidspersoner, er 224 fuldtidspersoner på uddannelseshjælp, hvoraf 73% er aktivitetsparate. I den hidtidige indsats har det ikke lykkedes at begrænse tilgangen af sårbare unge til offentlig forsørgelse med de eksisterende tilbud, og tilsvarende har det været vanskeligt at fastholde de unge i deres uddannelsesaktiviteter. Mange unge starter voksenlivet som 18 årige på kontanthjælp. I Østdanmark er det hver tiende ung, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet. I Sorø starter 13 % af de unge tidligt på kontanthjælp. 18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de i langt mindre grad end andre unge kommer i uddannelse eller job i stedet får de ofte lange forløb på offentlig forsørgelse. I Sorø modtager 53% af 18- årsdebutanterne offentlig forsørgelse som 23-årige. Til sammenligning gælder det kun 13% af de unge, der ikke debuterer tidligt på kontanthjælp, Over de seneste år er andelen af unge, der frafalder deres uddannelse, faldet svagt. Der er dog fortsat mange unge, der ikke formår at gennemføre deres påbegyndte uddannelse. Knap hver tredje af de ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp i Østdanmark frafalder deres uddannelse i løbet af det første år. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Hele 48% af de ufaglærte offentlig forsørgede unge i Sorø, der starter på en forberedende uddannelse, afbryder uddannelsen inden for et år. Det høje frafald på de forberedende uddannelser er især drevet af et højt frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb. 8

10 Selvom frafaldet i Sorø er svagt faldende, er det dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Det kan skyldes, at mange af de unge har uddannelsesbarrierer eller har svært ved at vælge den rigtige uddannelse. Uddannelsesfrafald kan bl.a. modvirkes i den forberedende indsats. Det er derfor vigtigt med et stærkt fokus på vejledning og forberedelse af de unge, før de lægger sig fast på et uddannelsesvalg. Derudover er der behov for, at de forskellige aktører uddannelsesinstitutioner, UU, jobcentrene, øvrige forvaltninger mv. - indgår i et tæt samarbejde om indsatsen for de unge. De nyuddannede har særligt svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og har svært ved at konkurrere om ledige jobs med mere erfarne lønmodtagere. I Østdanmark er ca. 19% af de nyuddannede unge ledige et år efter de dimitterer, mens ledigheden blandt de øvrige uddannede unge er på 10%. Niveauet i Østdanmark er det samme som i Sorø. Den høje ledighed blandt nyuddannede viser, at beskæftigelsesindsatsen fortsat skal have fokus på en tidligere og mere virksomhedsrettet indsats, der kan hjælpe de uddannede ledige ind på arbejdsmarkedet. Sammenfatning Andelen af unge på offentlig forsørgelse ligger på 13,1% i Sorø Kommune - andelen for Østdanmark er 9,3% De årige udgør den største andel Sorø har en relativ høj andel af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp (13%) i forhold til Østdanmark (10%) Mange unge på offentlig forsørgelse frafalder deres uddannelse. Frafaldet er størst på de forberedende uddannelser. Frafaldet er større i Sorø (48%) end for Østdanmark (43%) Sorø har en udfordring i forhold til at få flere ufaglærte unge på offentlig forsørgelse i uddannelse Sorø har en markant højere andel af unge modtagere af uddannelseshjælp, der er vurderet aktivitetsparate end gennemsnittet for Østdanmark De nyuddannede har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet 9

11 Lokale udfordringer mål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Sorø Kommune påbegyndte i 2013 implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, der sigter på at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension er faldet i de seneste år, og reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i stort set alle de østdanske kommuner. Sorø Kommune har halveret tilgangen til førtidspension fra Sorø kommune har en relativt høj andel af borgere på førtidspension. I alt modtager 7,6% af borgerne førtidspension, mens gennemsnittet i Østdanmark er 5,5% Kendetegn Tilkendelserne til førtidspension efter reformen viser en ændret sammensætning af diagnoser som baggrund for tilkendelserne end tidligere. Knap halvdelen af tilkendelserne i Østdanmark skyldes kræft og hjerte- og karsygdomme, der udgør en større andel end tidligere - I Sorø er det hver tredje tilkendelse. Psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet udgør en mindre andel af tilkendelserne end tidligere og udgør ca. 34% af tilkendelserne for Sorø Kommune udgør det 48%. Ændringen i sammensætningen af diagnoser kan afspejle, at borgere med behov for førtidspension fortsat tilkendes førtidspension, mens flere borgere med andre lidelser skal have en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. Det nye mønster i diagnoserne til grund for tilkendelserne hænger sammen med, at en større andel af førtidspensionisterne i Østdanmark kommer fra sygedagpenge. Derudover tilkendes førtidspension i højere grad til personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid. I Sorø Kommunerne kommer en større andel af førtidspensionisterne fra sygedagpenge end i Østdanmark. Derudover er det kendetegnende for Sorø Kommune, at andelen af nye førtidspensionister, der har modtaget offentlig forsørgelse i relativt kort tid, er større end andelen i Østdanmark. 10

12 Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv og tværfaglig indsats, bl.a. i form af ressourceforløb. Antallet af etablerede ressourceforløb ligger stadig under de udmeldte mål, hvilket skal ses i lyset af, at det er en omfattende reform, og kommunerne fortsat er i en implementeringsfase. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 2014 og 2015 bliver derfor at styrke mulighederne for etablering af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere (jobafklaringsforløb). Jobcenteret har fokus på en aktiv indsats over for risikogrupperne for førtidspension, der kan sikre, at sygedagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere ikke får lange perioder uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er det vigtigt med et fokus på at tilrettelægge en tidlig og forebyggende indsats, der sigter på at fastholde borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. I Sorø Kommune er der tale om godt hver tredje af de udsatte borgere har modtaget en tidlig aktiv indsats efter LAB-loven, hvilket stort set svarer til niveauet i Østdanmark. Det er kendetegnende for Østdanmark generelt og dermed også Sorø Kommune, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere i højere grad modtager en aktiv tidlig indsats end de øvrige udsatte grupper. I Sorø kommer en mindre andel af de nytilkendte flexjob fra borgere på ledighedsydelse end gennemsnittet i Østdanmark. Der er fortsat et stort behov for, at jobcenteret bidrager til, at flere finder et fleksjob. I Østdanmark står hver fjerde af de fleksjobvisiterede uden fleksjob og modtager ledighedsydelse. For Sorø Kommune er ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede lavere end i Østdanmark. Med det lavere niveau for tilgangen til førtidspension og målretningen af fleksjobordningen mod udsatte borgere, må det endvidere forventes, at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet visiteres til fleksjob. Derfor vil der i de kommende år være et stigende behov for, at jobcenteret bidrager til at tilvejebringe nye fleksjobs. 11

13 Sammenfatning Andelen af borgere på førtidspension er højere i Sorø Kommune end i Østdanmark Andelen af udsatte borgere, der har passive forløb ligger relativt højt i Sorø dog er andelen lavere end i Østdanmark Antallet af nytilkendte flexjob er faldet i Sorø Kommune, i forhold til udviklingen for Østdanmark generelt Øget fokusering på skabelse af flere fleksjob, skal være med til at sikre de mest udsatte grupper en gradvist stigende tilknytning til arbejdsmarkedet Tidlig indsats overfor risikogrupperne for førtidspension, der kan forebygge, at sygedagpenge-, kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere får lange perioder uden aktiv indsats uden for arbejdsmarkedet Fortsat fokus på implementering af kontanthjælpsreformen Styrke den tværfaglige indsats, herunder ressourceforløb til de udsatte borgere Lokale udfordringer mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Sorø Kommune har haft et fald i antallet af langtidsledige i Udviklingen dækker over et fald blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget. Denne forskydning afspejler blandt andet, at flere dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse borgere har fundet job, mens andre har fortsat deres ydelsesforløb på kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse, hvor sidstnævnte tæller med i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Andelen af tidligere langtidsledige, der er gået i job eller uddannelse, ligger på 80% i Sorø mens andelen i Østdanmark ligger på 68%. På trods af den faldende langtidsledighed er der fortsat behov for at have fokus på at hjælpe de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet. For mange vil det handle om at få hjælp til at åbne døre ind til virksomhederne og at medvirke til, at de ledige opkvalificeres til at varetage de konkrete job. Blandt de langtidsledige i Østdanmark er der et stort antal ufaglærte voksne mænd, seniorer over 55 år samt voksne med en videregående uddannelse. De unge med og uden uddannelse udgør den mindste andel af de langtidsledige. 12

14 Det er kendetegnende for Sorø Kommune, at en større andel af de langtidsledige er seniorer (19%) end niveauet i Østdanmark (16%). Ligeledes udgør de faglærte voksne en større andel af de langtidsledige (15%) i kommunerne end i Østdanmark (10%), mens de voksne med en videregående uddannelse udgør en mindre andel. I Sorø Kommune er langtidsledighedsprocenten (målt ift. arbejdsstyrken) størst blandt de ufaglærte. Den højere langtidsledighed blandt ufaglærte betyder, at der ofte vil være behov for indsats, der understøtter de ufaglærtes faglige og geografiske mobilitet. Derudover kan en del af de ufaglærte have brug for jobrettet opkvalificering for at styrke deres jobchancer. De nyuddannede er i særlig risiko for at ende i langtidsledig under en lavkonjunktur, da de kan have svært ved at klare sig i konkurrencen med ledige med erhvervserfaring. Sorø har ligeledes en høj langtidsledighed blandt nyuddannede, som er højere end gennemsnittet i Østdanmark. Selvom langtidsledigheden er faldende, er det fortsat vigtigt at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at hjælpe de langtidsledige ind på arbejdsmarkedet samt at styrke den forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derudover er det centralt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på rådgivning om nødvendigheden af faglig og geografisk mobilitet. Endvidere er der høj risiko for, at nogle grupper af ny ledige bliver langtidsledige. Der er derfor behov for en målrettet, aktiv indsats over for personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder både den tidlige og forebyggende indsats samt den afhjælpende indsats. Der er forskel på, hvor intensiv den afhjælpende og forebyggende indsats er. Den forebyggende og afhjælpende indsats i Sorø Kommune er mindre intensiv end i Østdanmark generelt. Med forkortelsen af dagpengeperioden er der nu mere end tidligere behov for en tidlig og effektiv forebyggende beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal derfor have fokus på at 13

15 udpege potentielt ledige, der er i risiko for langtidsledighed, så der kan sættes ind med en tidlig og målrettet indsats, der kan hjælpe flest muligt i job eller uddannelse. Samtidig er det vigtigt, at de ledige, der er blevet langtidsledige, ikke har for lange passivperioder, Hvor de risikerer at komme endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Sammenfatning I Sorø Kommune er langtidsledigheden faldende. Faldet er på niveau med faldet i Østdanmark Langtidsledighedsprocenten er størst blandt de ufaglærte. Den er også høj for de nyuddannede, men de udgør antalsmæssigt en lille andel Ca. halvdelen af de tidligere langtidsledige er startet i job eller uddannelse. Dette er på niveau med Østdanmark I Sorø Kommune er både den forebyggende og afhjælpende indsats relativt lav i forhold til Østdanmark En positiv udvikling i langtidsledigheden kræver, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at hjælpe langtidsledige ind på arbejdsmarkedet eksempelvis ved at få hjælp til at skabe kontakt til virksomhederne Tidlig og målrettet indsats til de grupper, der er i risiko for længevarende forløb på offentlig ydelser Lokale udfordringer mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Målet med den virksomhedsvendte indsats er at imødekomme virksomhedernes aktuelle og fremtidige behov for arbejdskraft samt at afdække konkrete jobåbninger (ordinære jobordre og virksomhedsrettede aktiveringsredskaber) på virksomhederne, som efterfølgende registreres og besættes via forskellige udsøgninger. Det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen, at en stor andel af de mange jobåbninger ikke synliggøres for de ledige. I Sorø Kommune er der generelt en lav jobsynlighed (15%),i Østdanmark synliggøres 18% på jobnet.dk. Den lave jobsynlighed betyder, at de 14

16 ledige ikke umiddelbart har adgang til alle ledige job. Det gælder især ledige med et begrænset netværk ud til virksomhederne, herunder nyuddannede og langtidsledige. Den høje andel af virksomheder, der ikke synliggør jobåbninger, kan hænge sammen med, at mange arbejdsgivere ønsker at genansætte tidligere ansatte, rekrutterer blandt uopfordrede ansøgere eller foretrækker andre rekrutteringskanaler. Det er vigtigt, at jobcenteret er i kontakt med virksomhederne for at få kendskab til jobåbninger, der besættes via andre kanaler. Med andre ord er det et potentiale i, at jobcentrene har en proaktiv tilgang til virksomhederne, der kan anspore til øget synliggørelse af job. Den begrænsede jobsynlighed på det østdanske arbejdsmarked kan blandt andet hænge sammen med, at flere virksomheder har et begrænset kendskab til jobcenteret, og derfor ikke ser jobcenteret som en vigtig samarbejdspartner, når der opstår et behov for rekrutteringsservice. En undersøgelse blandt ca virksomheder i 11 kommuner på tværs af landet, i efteråret 2013, viser således, at kun ca. 30% af de adspurgte virksomheder har et godt kendskab til jobcentrenes rekrutteringsservice, mens ca. halvdelen har et godt kendskab til jobcentrenes service vedrørende ansættelse på særlige vilkår. Det begrænsede kendskab til jobcentrenes service vedrørende rekruttering samt den begrænsede jobsynlighed på det østdanske arbejdsmarked indikerer, at beskæftigelsesindsatsen har en vigtig opgave i at styrke dialogen og samarbejdet med virksomhederne omkring rekruttering. Undersøgelsen blandt de ca virksomheder i 11 kommuner på tværs af landet viser da også, at mange virksomheder er åbne over for et samarbejde med jobcentrene om rekruttering, hvis jobcentrenes service målrettes efter virksomhedernes behov. Ligesom på rekrutteringsområdet, er der stort potentiale for at styrke dialogen og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcenteret, i forhold til fastholdelse af medarbejdere ved sygdom. Det er således kun hver femte virksomhed, der har et godt kendskab til jobcenterets service vedrørende fastholdelse af medarbejdere. 15

17 Undersøgelsen blandt de ca virksomheder viser samtidig, at et stort antal virksomheder efterspørger en eller flere former for service i forbindelse med håndtering og fastholdelse af syge medarbejdere. Det efterspørges især, at jobcentrene står klar med relevant rådgivning, når virksomhederne har brug for det. Samtidig peger en stor del af virksomhederne på, at de gerne ser jobcenteret yde bistand i de konkrete sygeforløb, f.eks. ved at understøtte udarbejdelse af en fastholdelsesplan eller rådgive om hjælpemidler mv. Fastholdelsesområdet kan udgøre en indgang for jobcentrene til en stor del af de lokale virksomheder. Sammenfatning Virksomhederne i Sorø Kommune samarbejder i højere grad med beskæftigelsessystemet om aktiveringsindsatsen end gennemsnittet i Østdanmark Samarbejdsgraden og den virksomhedsrettede aktivering i Sorø Kommune, ligger over gennemsnittet for Østdanmark Jobsynligheden er lav blandt kommunens virksomheder der synliggøres 15% af jobåbninger overfor de ledige via jobnet.dk En undersøgelse blandt ca virksomheder i 11 kommuner på tværs af landet viser, at virksomhederne gerne vil samarbejde med beskæftigelsessystemet Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Jobcenteret vil sikre, at virksomheder har adgang til de services de med rette kan forvente i forhold til rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering mv. Jobcenteret skal samtidig sikre, at virksomheder også kan gøre brug af jobcenteret i relevant omfang til fx jobrotationsordninger, varslinger, arbejdsfordeling og uddannelsesmuligheder i forbindelse hermed. Hvis arbejdsevnen blandt de ledige skal udvikles, er et tæt og jobfokuseret samarbejde med virksomhederne nødvendigt. Derfor er en central udfordring at fastholde samarbejdet med virksomhederne om alt fra formidling af ordinære jobs, til skabelsen af elev- og praktikpladser, løntilskudsansættelser, virksomhedspraktikker, arbejdsprøvninger, oprettelsen af virksomhedscentre og udviklingen af nye samarbejdsformer. Jobcenter Sorøs virksomhedsstrategi er at understøtte be- 16

18 skæftigelsesindsatsen og dermed opfyldelse af de politiske mål. Hovedformålet med den virksomhedsrettede indsats er at: Agere som en servicepartner overfor virksomhederne Opbygge et tillidsforhold vi er til for dem, og de kan hjælpe os Systematisere Jobcenterets viden om den arbejdskraft vi har (udbud), så vi er på forkant med efterspørgslen Øge kendskabet til virksomhedernes nuværende samt fremtidige behov for arbejdskraft At hjælpe ledige, sygemeldte og fleksjobberettigede borgere med at få eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet Alle borgere, der henvender sig i jobcentret, skal mødes med en indsats, der har et klart og entydigt fokus på ordinær beskæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår. I flest mulige tilfælde sigtes på ordinær beskæftigelse og på, at de ledige allerede ved den første kontakt med Jobcenteret om muligt præsenteres for konkrete ordinære jobmuligheder. De borgere, der har brug for det, skal understøttes i deres tilbagevenden til job eller uddannelse med en målrettet indsats. I lighed med den virksomhedsrettede indsats, har jobcenter Sorø udarbejdet en strategi for den borgerrettede indsats, hvis hovedformål er at: Fokus på ordinær beskæftigelse eller uddannelse på ordinære vilkår ved enhver kontakt med borgerne Afstemme forventningerne samt sikre medansvar i forhold til den konkrete indsats der iværksættes Sikre fokus på anvendelse af aktiveringstilbud, der har den største beskæftigelsesmæssige effekt Fokus på at iværksætte en målrettet indsats tidligt i ledighedsforløbet for personer i risikogruppen for langtidsledighed 17

19 Den borgerrettede indsats skal sikre, at borgerne får den hjælp som er nødvendig for den enkelte og dermed være med til at bringe borgeren ud af offentlig forsørgelse. Til at understøtte denne indsats, bliver et samarbejde med virksomheder afgørende både indenfor det offentlige og private erhvervsliv. Jobcenter Sorø er organiseret under hensyntagen til indsatsen inden for de udmeldte beskæftigelsespolitiske områder for 2015 og dermed sikre, at Jobcenteret er forberedt til sygedagpengereformen, den fortsatte implementering af kontanthjælpsreformen samt understøtte et øget fokus på den virksomhedsrettede del. Organiseringen styrker ligeledes bestiller udfører konceptet, som Jobcenteret opererer med. Mål og strategi - mål 1 flere unge skal have en uddannelse Indsatsen overfor de unge er opdelt efter, hvilken kategori den unge er viseret til. De tre kategorier er: 1. De åbenlyst uddannelsesparate 2. De uddannelsesparate 3. De aktivitetsparate De åbenlyst uddannelsesparate skal hurtigst muligt søge optagelse samt starte på en uddannelse. Aktiveringsindsatsen for de åbenlyst uddannelsesparate sker straks efter tilmelding. De borgere, som har behov for en ydelse, skal som udgangspunkt arbejde for den indtil de påbegynder deres uddannelse. De aktuelle aktiveringstilbud er bl.a. nytteindsats og virksomhedspraktik. De uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor et år, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på ordinære vilkår. Aktiveringsindsatsen for de uddannelsesparate sker hurtigst muligt dog senest efter 1 måned efter første henvendelse, for at starte de tiltag overfor den unge som gør, at vedkommende kommer tættere på sin uddannelsesstart. Aktiveringsindsatsen vil typisk basere sig på læse, skrive og regne test, virksomhedspraktik samt diverse vejledning- og opkvalificerende aktiviteter, som understøtter uddannelsesstart. 18

20 De aktivitetsparate er unge, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Aktiveringsindsatsen for de aktivitetsparate sker senest efter 1 måned efter første henvendelse og tilbuddene vil være koncentreret om at få den unge gjort uddannelsesparat. Tilbuddene vil her typisk bestå af de virksomhedsrettede tilbud, ofte som praktikforløb, et aktivt samtale-/afklarings forløb samt brug af mentorer og motiverende forløb. Der vil i efteråret 2014 blive udarbejdet en samlet ungestrategi for Sorø Kommune, som skal politisk behandles. Baggrunden herfor er, at det i den hidtidige indsats ikke er lykkedes at begrænse tilgangen af sårbare unge til offentlig forsørgelse med de eksisterende tilbud, og tilsvarende har det været vanskeligt at fastholde de unge i deres uddannelsesaktiviteter. En kommende strategi skal derfor sætte de pejlemærker, som Kommunen skal opnå med indsatsen, således at flere unge kommer i samt gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. På den baggrund er det administrativt besluttet, at flytte ansvaret for og sagsbehandlingen, hvad angår undervisningsdelen vedr. de årige, der ikke er i gang med uddannelse til Jobcenteret. Som udgangspunkt behandles ungesagerne i det Tværfaglige Unge Team (TUT), som er et tværfagligt forum med repræsentanter fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Fagcenter Skole og Daginstitution, SSP, Familierådgivningen, Social Service og Jobcentret. TUT er et visiterende forum, men herudover visiteres der ad hoc via et samarbejde mellem to eller flere af de nævnte parter. Ved at flytte opgaven til Jobcentret er det vurderingen, at fokus styrkes på den nævnte gruppe af unge. Samtidig er det helt i tråd med flytningen af ansvaret for Ungdommens Uddannelsesvejledning til Jobcentrets politiske udvalg (Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget) samt den netop vedtagne vejledningslov (en del af reformen af erhvervsuddannelserne), der betyder en markant styrkelse af vejledningen af den gruppe af unge, der er mindst uddannelsesafklarede. I praksis forventes tilsvarende en væsentligt styrket forebyggelsesmulighed, når Jobcentret har ansvaret for opgaven, så snart behovet er der, i stedet for først at blive inddraget, når den unge fylder 18 år. 19

21 Hovedpunkterne for indsatsen til mål 1 er: Forberedende uddannelsesforløb få flere unge klargjort til at påbegynde en uddannelse med det samme Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne så vi bl.a. sikrer, at vi har de pladser, der er behov for Fastholde de unge i uddannelse med en styrket indsats overfor de frafaldstruede styrket kontakt mellem jobcenter og uddannelsesinstitutioner Ny ungestrategi for Sorø Kommune efterår 2014 Vejledningsreform hvor fokus lægges på de mest udfaldstruede Optimere processen fra folkeskole til Erhvervsuddannelse Opprioritering af EGU-forløb, evt. via samarbejde med Ringsted Produktionsskole Samarbejde med ZBC Ringsted og Faxe om indsats overfor de aktivitetsparate unge Fortsat fokus på grundig afklaring og vejledning gennem samarbejde med Ungdommens uddannelsesvejledning (UU) Indsatsen skal tilpasses den nye vejledningsreform hvor kræfternes bruges på de mest udsatte unge Fokus på virksomhedspraktik Opnormering af antal pladser i Nytteindsatsen pladser i både kommunalt- og regionalt regi De der kan selv, skal selv borgerne er medansvarlige for at finde den rette indsats Mål og strategi - mål 2 langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Sorø har en højere andel af befolkningen, der er på førtidspension end gennemsnittet for Østdanmark. Hvad angår risikogruppen for førtidspension og potentielt målgruppen for ressourceforløb har Sorø primo september langvarige sygedagpengeforløb (over 26 uger). Endvidere har kommunen 216 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i mindst 40 uger. Antallet af sygedagpengeforløb ligger på niveau med Østdanmark, mens antallet af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været længe på ydelsen, ligeledes ligger på niveau med Østdanmark. 20

22 Hovedpunkterne for indsatsen til mål 2 er: En fortsat øget anvendelse af ressourceforløb samt prioritering af de målgrupper, der skal forelægges rehabiliteringsteamet Fortsat styrke det tværkommunale samarbejde Fremrykke samt styrke indsatsen overfor de borgere, der vurderes at være i risikogruppen for varig offentlig ydelse Fokus på fleksjobområdet specielt med henblik på at få de borgere der er længst væk fra arbejdsmarkedet, tættere på Tage initiativ til at sikre, at de relevante samarbejdspartnere som læger, psykologer og andet sundhedspersonale bliver involveret og informeret om det kommende reformers betydning for Jobcenterets arbejde Sikre tidlig indsats via fokus på fastholdelse af medarbejdere samt forebyggelse af sygdom ude hos virksomhederne fast track Ny integrationspolitik, som vil styrke arbejdet med denne gruppe af borgere Styrkelse af handlekataloget til sagsbehandlerne ved at indgå i et samarbejde med dels nabokommuner, dels eksterne leverandører om input til indsatser overfor de borgere, der vurderes at være et stykke væk fra arbejdsmarkedet. Fortsætte indsatsen på de langvarige sygedagpengesager, så den positive udvikling fortsætter Målrettet indsats overfor de grupper, der har været længst tid på ydelsen. Formålet er dels en hurtig afklaring af den enkelte dels nedbringe andelen/varigheden af de som har passive perioder Mål og strategi - mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Den samlede langtidsledighed i Sorø er faldet. Denne udvikling dækker over et fald i antallet af langvarige a-dagpengemodtagere, men en stigning i antallet af langvarige jobklare kontanthjælpsmodtagere. Den samlede positive udvikling skal videreføres i 2015 ved at Jobcenteret fortsat har fokus på implementering af kontanthjælpsreformen med fokus på job og uddannelse for de unge under 30 år samt en tidlig og målrettet indsats overfor mod- 21

23 tagerne af a-dagpenge, set i lyset af den afkortede dagpengeperiode. Her ud over vil Jobcenteret arbejde med følgende tiltag til mål nr. 3: Styrke fokus på den virksomhedsrettede del, eksempelvis via flere tilbud til borgerne om løntilskud og virksomhedspraktikker Omstillingsparathed i forbindelse med den implementering af den kommende beskæftigelsesreform Fokus på a-dagpengemodtagerne set i lyset af den afkortede dagpengeperiode fremrykke indsatsen Tidlig og målrettet indsats overfor de ny ledige evt. i samarbejde med eksterne partnere. Sikre at Jobcenterets tilbudskatalog matcher de behov, borgerne har sikre aktiv deltagelse i valg af tilbud Understøtte de lediges faglige og geografiske mobilitet i retning mod jobåbninger Mål og strategi - mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Det overordnede mål for den virksomhedsrettede indsats er at imødekomme virksomhedernes aktuelle behov for kvalificeret arbejdskraft. Der vil i 2015 være et yderligere behov for etablering af virksomhedspraktikker, løntilskud, fleksjob m.m. grundet de nye reformer, som alle peger på en mere virksomhedsrettet indsats overfor den enkelte borger - eksempelvis jobafklaringsforløb for borgere som kommer fra sygedagpenge, fleksjob til borgere på ledighedsydelse, hvor fokus er rettet mod de længevarende sager (+18 mdr.) samt borgere på ressourceforløb, som skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil fortsætte og udbygge samarbejdet med kommunens erhvervsafdeling om koordinering af virksomhedsbesøg samt vidensdeling omkring de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Jobcenterets virksomhedskonsulenter har en vigtig rolle i, at skabe en tæt kontakt til erhvervslivet og dermed styrke det gensidige forpligtende samarbejde. Indsatserne til mål nr. 4 vil især lægge vægt på følgende: 22

24 Systematisk og proaktiv kontakt fra Jobcenteret til virksomhederne der skal sikre bedre overblik over virksomhedsindsatsen, herunder hvilke virksomheder der er besøgt samt resultaterne heraf Jobcenteret skal medvirke til, at sikre service og hjælp til rekruttering, uddannelse og opkvalificering og til at fastholde fx sygemeldte medarbejdere Tænke samarbejde på tværs af kommunegrænserne koordinere virksomhedskontakten Fortsat styrke samarbejdet med kommunens Erhvervsafdeling Sikre den nødvendige viden ude i virksomhederne om bl.a. håndtering af medarbejdere med psykiske problemer Fortsat fokus på tilgængelighed, således alle henvendelser fra virksomheder bliver behandlet hurtigt og effektivt Styrke det interne samarbejde med den borgerrettede indsats og dermed understøtte bestiller-udfører konceptet 23