Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 1

Transkript

1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om FRUGT Æbler INDSKOLINGen: klasse PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 1

2 TEMA OM FRUGT Æbler Delemne 1: Plantekendskab Hvad er frugt? 4 I supermarkedet 10 Frugt i Danmark 14 En plante har også familie - Videnskabelig klassifikation 17 Delemne 2: Æblet En plante er levende 21 Et æble bliver til 24 Et æbletræ bliver til 30 Sorter 29 Nye og gamle æblesorter 36 Syge æbler 42 Delemne 3: Sundhed Sund med æblet 45 Delemne 4: Æblets historie Æblet i Danmark 49 Delemne 5: Kulturhistorie Æblet som symbol 58 Ordsprog 63

3 Delemne 1 Plantekendskab Indhold: Opdeling i frugt og grønt Definition på frugt hhv. kulinarisk/kulturelt og botanisk Sæson Klima Familie slægt arter Linné som grundlægger af den videnskabelige klassifikation I skal bruge: Små papirlapper til hver elev Frugt/grønt-kurv indeholdende forskellige frugt og grøntsager. Forslag mindst én fra hver gruppe/linie, gerne flere: hasselnød, valnød (med skal) blomme, fersken, kirsebær, mirabel solbær, blåbær, ribs, banan, appelsin, tomat, agurk ært, bønne æble, pære, vindrue peberfrugt, porre, gulerod, majs, salat, brocolli find gerne på andre Digitalkamera, evt. mobiltelefoner, blyanter og skemaer Skål, knive, skærebrædder til abemad eller frugtbuffét Kamera, notesbøger (papir eller digitalt, hvide fotobakker) Arbejdsformer: Brainstorm, leg, sortering L æsning Samtale/diskussion Skrive/tegne produktundersøgelse Foto + tekst Forsøg Madlavning: Muligt supplement: Følg æblers forrådnelsesproces. Sammenlign et supermarkedsæble og et haveæble Børnebog af Karin Bergqvist. Klematis: Carl von Linné Drengen som blev ved at samle Elever medbringer selv frugt fra hjemmeavl

4 Hvad er frugt? Start med en lille test gerne inden eleverne præsenteres for emnet. Giv alle elever en et stykke papir og bed dem finde en blyant. Læreren skal nu nævne 3 ting umiddelbart efter hinanden: et værktøj, en farve og en frugt. Bed dem skrive ned, hvad de tænkte på, uden de snakker med deres sidekammerater. Det er vigtigt, at holde sig til første indskydelse. Saml sedlerne ind og tæl op hvilke frugter, der blev tænkt på. Hvilken frugt vinder? Med stor sandsynlighed æblet! Æblet har på vores breddegrader nærmest fået en position som frugtens dronning. Bagefter laver klassen en brainstorm over de frugter, de kender. De yngste elever kan få glæde af at lave et frugtalfabet ud fra brain-storm: A: appelsin, ananas B: banan, brombær C: citron osv. Skriv alle ord op. Måske kommer der forslag, som egentlig er grøntsager. Andre forslag kan passe i begge kategorier, for grænsen mellem grøntsager og frugt kan være flydende. Opdelingen af frugt og grønt er forskellig, alt efter om man ser det fra en kulinarisk/kulturel vinkel eller ud fra en botanisk klassifikation. Medbring en kurv (eller flere) med forskelligt udvalg. Hvis det er muligt, så sørg for at der er en fra hver af de 5 botaniske frugttyper (se længere nede) og nogle ekstra grøntsager. Husk at have peberfrugt med, som senere kan skæres op for at vise frøene. Lav i fællesskab en opdeling af frugt og grønt. Er eleverne enige? Spørg hvad der har fået dem til at dele grøntsagerne og frugterne på den måde. Højst sandsynligt har børnene en kulinarisk/ kulturel tilgang. I elevmaterialet præsenteres eleverne for en kok og for en botaniker. Når eleverne videre frem arbejder med materialet, skal de i overført betydning dels have kokkehuen på og dels gå med botaniker-luppen. En opgave om forskellen på en botaniker og en koks opfattelse af frugt kan findes sidst i dette afsnit. Se igen på opdelingen. Passer opdelingen til kokkens definition, som ses ud fra en kulinarisk/kulturel vinkel? Planter er også mad. Frugt er noget, man spiser og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellem-måltid. Vær opmærksom på, at der ingen regel er uden undtagelse: Citrus falder naturligt ind under kategorien frugt trods surheden. Herefter sættes eleverne ind i, at frugt forklares anderledes af en botaniker. En frugt defineres botanisk som det planteorgan, der indeholder frø; det der er tilbage efter bestøvning, befrugtning og afblomstring. Frugt betyder altså i mere børnevenlig formulering: det sted, hvor en plante gemmer sine frø. Frø er det, der bliver til nye planter (delemne 2 kommer ind på formering). Frøgemmet er dog forskelligt fra plante til plante. Vurder selv, hvorvidt en yderligere opdeling vil gavne eller forvirre klassen. En botaniker deler nemlig frugt op i forskellige frugttyper (disse frugttyper bliver nævnt igen i et senere afsnit). Nød: (for eksempel hasselnødder og valnødder). En hård frugtskal med ét frø indeni. Jordbær hører mærkeligt nok til her. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund, der bærer de mange småfrugter, som er nødder. Stenfrugt (blommer, kirsebær, mirabeller, ferskner). Saftigt blødt frugtkød yderst og én hård sten i midten. I stenen findes frøet. Hindbær og brombær tilhører trods navnet denne gruppe. De har mange små stenfrugter samlet, der kommer fra én blomst. Disse sten spytter man bare ikke ud. Bær: (solbær, blåbær, ribs). En tynd skal og blødt frugtkød rundt om mange frø. Til denne gruppe hører også banan, citrus, tomat og agurk. Hvad angår banan, er det sjældent, der er frø i bananer, der sælges udenfor dyrkningslandene. Kapsel: en tør frugt, der springer op ad sig selv, så frøene kan komme ud. Bælgplanter, som ærter og bønner, hører til denne gruppe. De har en kapsel dannet at ét frugtblad. Birkes er frø fra valmuens kapsel, der er formet af to frugtblade. Kernefrugter (æbler, pærer, vindruer). Kernehuset er den egentlige frugt. Den yderste saftige del er lavet af blomsterbunden PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 4

5 Yderligere baggrundslitteratur: Når denne lektion er slut, vil der muligvis være en del forvirring. Prøv at tage diskussionen med på lærerværelset. Spørg om agurk og tomat er grøntsager eller frugt. Botanisk set er det frugt, men der vil kunne opstå en livlig diskussion. Især tomat vil dele vandene udvid så listen med avocado. Ærter og bønner vil modsat ikke frembringe samme diskussion. Her er sagen klar: det er grøntsager - men botanisk set er det frugt! Når man fordeler ud fra sødme kan man støde på undtagelser. Nogle grøntsager er søde, og det vil typisk være dem børn bedst kan lide som eksempelvis gulerødder og majs. Majs på dåse kan dog være tilsat ekstra sukker, og når alt kommer til alt, hører majs rent faktisk til kornplanter. De mest almindelige frugter i kosten er æble, banan, appelsin, grapefrugt, pære, vindruer, jordbær og fersken. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse frugter er 10.9 %. De mest almindelige grøntsager i kosten er tomat, salat, agurk, broccoli, blomkål, løg og bønner. Det gennemsnitlige sukkerindhold i disse grøntsager er 3.2 %. Kilde: NB! Bemærk, at denne kilde har valgt at kalde en tomat for en grøntsag. Opgave: Hvad er en botaniker og hvad er en kok. Lad eleverne skrive stikord eller tegne forskellen. Botaniker: ved meget om planter. Hans interesse er at undersøge planterne og vide alt, om det der er på en plante: blade, blomster, stilk, rod, frø. Han kigger på store og på små planter. Han sammenligner. Han ser hvordan, de er forskellige. Han ser, hvordan de skaber nye frø, så der kan komme flere planter. Han er interesseret i, hvor planterne vokser. Hvilket klima (varmt, koldt, tørt, vådt m.m) kan planten bedst lide. Hvilken jord (sand, ler) kan den bedst lide. Kok: ved meget om mad. Hans interesse er at lave mad, der smager godt og ser godt ud. Han vil vide, om maden smager sødt, surt, salt eller bittert. Han kan lide at opfinde nye retter og blande madvarer på nye måder. 5 PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 5

6 Hvad er frugt? Tænk på en have! Tænk på en grønthandler! Der kan vi dyrke eller købe mange dejlige frugter og grøntsager. Men hvem har bestemt, hvad der er frugt, og hvad der er grøntsager? Botanikeren siger: Planter er meget spændende. De laver frø, så der kan komme nye planter næste år. De gemmer frøet i frugten. Frugt er plantens frøgemme. Kokken siger: Planter er også mad. Frugter er noget, man spiser, og de er søde og saftige. Gode til dessert. Dejlige som mellemmåltid. Der er to måder at beskrive frugt på. Derfor kan man blive forvirret. Tænk på peberfrugt. Kokken kalder den ikke for en frugt. Han kalder den en grøntsag. Den bruges heller ikke til sød dessert. Men den gemmer til gengæld på nogle frø, det er derfor den hedder noget med frugt. Det er lidt mærkeligt! Alt, der gemmer på frø er frugt, men det er ikke alle, der hedder noget med frugt. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 6

7 Hvad er frugt? Hvad er en botaniker? Hvad er en kok? PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 7

8 Hvad er frugt? Frugt-krydsord PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 8

9 Klippeark med forskellige frugter? Hvad er hvad? Appelsin Banan Blomme Ananas Valnød Ribs Brombær Solbær Stikkelsbær Jordbær Melon Fersken Kirsebær Pære Æble Klip alle frugtfotos ud og klistrer dem ind på de rigtige felter. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 9

10 I supermarkedet Brainstorm over hvordan man kan få frugt: frisk frugt, smoothies, syltetøj, tørret frugt, juice m.m. Snak om hvordan eleverne spiser frugt. Bed dem forklare hvad det er. Løs den tilhørende ekstraopgave. Tag derpå en tur i supermarkedet eller hos den lokale grønthandler. Tag klassen med på en tur i grøntafdelingen. Hvilke frugter er der? For nemheds skyld opereres med kokkens måde at kategorisere frugt, men tag de sure med. Hav et digitalkamera med. Har børnene mobiltelefoner, kan I arbejde med at tage billeder med disse. Inddel børnene i grupper: Hver gruppe skal finde eksempler på forarbejdede frugter jævnfør brainstormen. Måske opdager de nye. Under Opgaver findes et skema, som hver elev skal medbringe sammen med en blyant. I frugtafdelingen udvælger hver elev en frugt. Sørg for, at der bliver valgt bredt. Eleven udfylder skemaet. Hjælp eleverne med at se på kassen eller på skiltet, hvilket land frugten kommer fra. Æbler skal have et særligt fokus. Hvor mange forskellige æbler, kan man få? Hvilke lande kommer de fra? Køb gerne forskellige æbler. Gem dem til senere under emnet om sorter. Kig efter frugt i frysemontren. Køb et udvalg af frugterne og lav en lille smagsfest. Sammen med frugterne fra forrige afsnit kan laves en gang abemad, eller en buffet af små frugtbidder. Hjemme i klassen sætter I billeder ind på skemaet. Eller tegner en tegning af frugten og bruger den. Undersøgelsen skal bruges i næste afsnit. Snak om de varer, der også indeholdt frugt. Hvilke varer fik de øje på? Disse varer er eleverne ikke blevet bedt om at skrive ned i skemaet. Hvis der er taget billeder af dem, sættes de på en planche. Skriv hvad det er: smoothie, juice, grød m.m Frugt på mange måder: Hvad er hvad? smoothie juice syltetøj tørret frugt frisk frugt saftevand frugtgrød Brug gerne opgaven til yderligere forklaring. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 10

11 En smoothie er en blendet frugtdrik. Den er tyk og cremet. Man bruger frossen og frisk frugt. Man kan komme mælk eller yoghurt i. Den kan laves med og uden sukker. Indeholder vitaminer, mineraler og fibre. Juice kan være friskpresset frugt. Det kan også være lavet af koncentrat. Herved forstås at man presser frugt og derefter fjerner det naturlige indhold af vand. Dette gøres typisk i det land, hvor frugten kommer fra. Derefter bliver koncentratet fragtet til en fabrik i eksempelvis Danmark, hvor der igen tilsættes vand. På den måde bliver det til juice lavet af koncentrat. Juice fra koncentrat bevarer en del vitaminer, men nogle går tabt i forhold til det friskpressede. Syltetøj er opvarmet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. I oldemors tid var opskriften. 1 kilo sukker til 1 kilo bær eller frugt (sukker er også konserverende).forskellen på syltetøj og marmelade er konsistensen. Syltetøj er gerne tyndere. Når frugt tørres koncentreres sukkerindholdet. Derfor smager det mere sødt og kaldes ofte sundt slik. Det har også bevaret vitaminer, mineraler og fibre. Frisk frugt kan spises, som det er. Nogle frugter er sure, nogle er søde. Holdbarheden er ikke så lang. Indeholder mange vitaminer, mineraler og fibre. Saftevand er kogt og siet frugt tilsat sukker. Nogle vitaminer forsvinder under opvarmning. Nogle gange tilsættes kemi, for at det bedre kan holde sig. Frugtgrød er kogt og oftest sødet. Tyk konsistens. Jævnes ofte med kartoffelmel. Rødgrød er frugt lavet på diverse røde bær. Serveres ofte med mælk eller fløde. Hjemmelavet frugtgrød spises gerne med det samme og indeholder ikke konserveringsmidler. Koges ikke for længe, for så forsvinder for mange vitaminer. Most og cider er ikke med i denne opgave. Most er pressede rå æbler uden tilsætning af sukker. Kan konserveres ved pasteurisering, hvor de fyldte flasker opvarmes til 80 grader. Man kan i stedet vælge at fryse mosten ned og dermed få den til at holde længe. Cider er gæret æblemost. Udvikler alkohol under gæringen (typisk 2-6%). PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 11

12 I supermarkedet Undersøgelsesskema Elevens navn: Dato: Jeg har valgt en: (skriv hvilken frugt) Her indsættes billede eller tegning af frugten. Frugten kommer fra: Jeg har talt forskellige slags æbler. De kommer fra disse lande: PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 12

13 I supermarkedet ekstraopgave Frugt på mange måder Hvad er hvad? Saftevand, tørret frugt, juice, frisk frugt, smoothie, frugtgrød, syltetøj. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 13

14 Frugt i Danmark I elevteksten møder klassen begreber som sæson og klima. Der hører opgave til dette emne. Vejr er det, vi har lige nu - Klima handler om vejret set over en årrække. Klima er gennemsnitsvejret for et sted. Normen for udregning af gennemsnit er 30 år. De væsentligste klimaparametre er: Temperatur, nedbør, skydække, vind (styrke og retning) og luftfugtighed. Brug undersøgelsen fra supermarkedet eller grønthandleren. Fravælges turen til butikken, kan I arbejde ud fra klippearket under opgaver i første afsnit. Sorter skemaerne fra besøget i supermarkedet efter hvilke lande frugterne kommer fra. Der vil være variation, alt efter hvilken årstid I arbejder med. Forklar eleverne at selvom nogle af frugterne ikke er fra Danmark, kan de dyrkes i Danmark. For eksempel er jordbær, der er købt i november ikke danske. Ligesom det er svært at finde danske æbler i maj måned, men de dyrkes i Danmark! Sorter igen ud fra hvilke frugter, der kan dyrkes i Danmark, når det er sæson. Vær opmærksom på at nogle elever kan have kendskag til vindruer, citrus o.a. fra drivhuse eller udestuer, men disse kan ikke dyrkes til produktion og handel. Det er dog interessant, at efterhånden som klimaet er blevet varmere i Danmark,er der dukket flere vinmarker op. Se på et verdenskort. Find Danmark. Har børnene været i andre lande. Find dem på kortet. Snak om det er et land, hvor der er varmere eller koldere end i Danmark. Har de set frugter i disse lande? Spørg eleverne om de har frugttræer eller bærbuske derhjemme. Hvis ikke de ved det, så lad dem spørge derhjemme og tag snakken op igen. Måske har deres bedsteforældre træer eller buske med frugt. Nu er det muligt at støde ind i endnu en diskussion om, hvorvidt noget er frugt eller grønt. Kulinarisk og kulturelt har rabarber en plads i dessertkogebogen, men er det en frugt? Opfattelserne, af hvorvidt rabarber bør regnes for en frugt eller en grønsag, er delte. Et fjernt slægtskab med spinat og bladbeder er ikke helt utænkeligt. Men f.eks. stadfæstede en domstol i 1947, i byen Buffalo i staten New York, at rabarber er en frugt. Citat Nanna Simonsen. - grundigere undersøgelse ligger uden for dette materiale. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 14

15 Frugt i Danmark Nu kender du rigtig mange frugter. Nogle af frugterne kommer fra lande langt væk og kan slet ikke vokse i Danmark. En banan eller en appelsin kan ikke dyrkes i Danmark. Nogle af dem vokser i Danmark, men ikke hele året rundt. Det kalder man, at frugten har sæson. Jordbær kan plukkes om sommeren i Danmark. Hvis du vil have jordbær om vinteren, kan du måske købe dem i butikker, men de er kommet til Danmark fra et varmt land langt væk. Nogle lande har sommer, når vi har vinter. Lande har forskellige klimaer. Bananer kan godt lide sol, varme og fugtigt vejr. Appelsiner elsker solskin. Æbler har ikke noget imod lidt kulde. I Danmark vokser bær som hindbær, jordbær, stikkelsbær og solbær. De har en kort sæson. Det har blommer også. Pærer og æbler har en længere sæson. I Danmark bliver de første æbler modne i august måned. De hedder sommeræbler. Du kan plukke æbler indtil det bliver vinter. Æblerne kan gemmes i kasser. Derfor kan du købe danske æbler, indtil det bliver april. Det er en lang sæson. Du kan samtidig købe æbler fra andre lande, måske fordi de er billigere for købmanden at købe hjem. Hvis du vil spise æbler fra april til august måned, er det æbler, der kommer fra andre lande. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 15

16 Frugt i Danmark Hvornår er det sæson for danske jordbær? Sæt en rød streg under fotoet. forår sommer efterår vinter Hvornår er det sæson for fældede juletræer? Sæt en grøn streg under fotoet. forår sommer efterår vinter Hvornår er det sæson for danske æbler? Sæt en gul streg under fotoet. forår sommer efterår vinter Hvad betyder det, at lande har forskelligt klima? Tegn eller skriv hvad det er, der fortæller om klima. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 16

17 En plante har også familie Videnskabelig klassifikation Dette afsnit indkredser begrebet arter. Senere kommer en forklaring på sorter. Arter og sorter bruges ofte i flæng, men begrebet sorter kan kun bruges inden for samme art. Svenskeren Carl von Linné, der levede fra 1707 til 1778, var ophavsmand til den videnskabelige klassifikation. Han indsamlede planter, dyr og sten fra naturen. Det var særligt planterne, der interesserede ham. Han indsamlede så mange forskellige planter som muligt, lavede herbarium og studerede planterne. Ved at sammenligne planterne kunne han sortere dem. Linné inddelte planterne i 24 forskellige klasser. Planterne i hver klasse havde mange fælles kendetegn, men var også forskellige. Det betød, at det var nødvendigt at lave opdelinger af klassen i slægter, familier og arter. Af internationale årsager blev de videnskabelige navne, latinske. Linné navngav dyrene efter samme strategi. Efter Linnés død brugte forskerne fortsat hans måde at sætte naturen i system på. Forskere efter hans tid har forbedret systemet, og i dag er alle klodens arter sat i system. Den videnskabelige klassifikation, som Linné grundlagde, ses nedenfor. Videnskabelig klassifikation på almindelig æble eller spiseæble: Rige: Plantae (planter) Division: Magnoliophyta (dækfrøede planter) Klasse: Magnoliopsida (tokimbladede) Orden: Rosales (Rosen-ordenen) Familie: Rosaceae (rosen-familien) Slægt: Malus (æble-slægten) Art: Malus x domestica Det er kun de tre nederste punkter, der berøres i elevteksten. plantegeografer/carl_von_linn%c3%a9 Eleverne præsenteres for tre arter i æbleslægten: skovkrabben, det søde æble og paradisæblet. Skovkrabben er det oprindelige vilde æble, som vokser i skoven. I markskel og andre steder støder man også på vilde æbler. De sættes her i anførselstegn, fordi de i de fleste tilfælde er kulturæbler, der har sået sig selv. Æbler der selv får lov til at formere sig, kan godt resultere i meget syrlige æbler. Nogle af æblerne kan faktisk godt have krydsformeret sig med skovkrabben. En måde til at bestemme, hvorvidt der er tale om et vildt æble (skovkrabben) eller et kulturæble, er at kigge på undersiden af bladene. De vilde æblers træ har glatte blade, mens kulturæblernes træ har blade med lodden underside. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 17

18 En plante har også familie Videnskabelig klassifikation Der findes mange forskellige frugter. Frugterne deles op i frugttyper. Nogle er nødder, nogle er bær, nogle er kernefrugter, nogle er stenfrugter, og nogle er kapsler. Der findes også en anden måde at opdele på. For cirka 300 år siden levede en mand, der hed Carl von Linné. Han kunne lide at lave systemer. Han kunne lide planter. Han satte alle de planter, han så ind i et system. Han var botaniker. Derfor kiggede han på hvordan planterne så ud. Hvordan de voksede. Hvilke frø de fik. Hvordan blomsterne så ud. Alt lagde han mærke til. Han fandt ud af, at nogle planter ligner hinanden meget. Dem satte han i familie sammen. Æbler og roser kom i samme familie. Måske tænker du, at æbler og roser ikke ligner hinanden. Prøv at se på billederne. Det første billede er en blomst på et æbletræ. Det andet billede er en vild rose. De ligner hinanden på nogle måder. Da Carl von Linné havde delt dem op i familier, delte han dem op i slægter. Æblet var alligevel forskelligt fra rosen. Så de kom i hver sin slægt. I æbleslægten og i roseslægten. Fordi han gav alle planter og dyr latinske navne, kaldte han æbler for Malus. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 18

19 Han kiggede igen på planterne. Der var også forskelle indenfor slægten, så derfor delte han dem op i arter. Æblearter er der faktisk mange af rundt om i verden, men i Danmark vokser der ikke så mange af dem. En art kan godt have flere navne. Vildæble, skovkrabbe, abild Er surt og ikke til at spise råt. I oldtiden spiste man det ristet eller tørret. Vokser i skoven. Spises af dyr. Spiseæble, det søde æble De dejlige æbler vi spiser. Dem vi har i haven, og dem vi køber i supermarkedet. Paradisæble, bær-æble Nogle har sådanne æbletræer i haven til pynt. Æblerne kan ikke spises. De kan bruges til gélé. Det ægte vilde æble kaldes også skovkrabbe eller Abild. Ordet abild lyder næsten som æble. Det var også denne art, der for mange år siden gav frugten navn. En æblehave kaldes også for abildgård. Spiseæblet kaldes også for det søde æble. Selvom det kan være syrligt. Der findes mange forskellige spiseæbler i forskellige farver, størrelser og smag. Det er fordi arter også deles op i sorter. Sorter skal du høre om i delemne 2. Det vilde æble skovkrabben og det søde æble, er to arter, som du vil høre mere om i delemnet om æblets historie. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 19

20 Delemne 2 Æblet Indhold: Formering, bestøvning og befrugtning Dannelse af et æble Fra kerne til træ Podning Forskelle på sorter Forædling krydsbestøvning Genbank pomet Æblesygdomme Økologisk æbledyrkning I skal bruge: Æbler svarende antalsmæssigt til grupper eller par Tegnepapir og farver til iagttagelsestegning Urteknive til at skære æbler over med Gem æblekernerne Så- eller priklejord Urtepotter kan evt. fås fra eller eleverne kan selv medbringe en Materialer til at lave æbletræ. Vælg: Karton grønt og brunt Papmaché grønt og brunt silkepapir, tapetklister, bøtter, hønsetråd Tag en gren den hurtige løsning, papir til blade Stort papir og farver Sakse Forskellige æblesorter. Små, store, røde, gule de skal helst se forskellige ud 2 x sedler med numre, der svarer til antal sorter. Papir til at notere hvilken sort, der svarer til hvilket nummer Arbejdsformer: Planteundersøgelse Læsning Smagsprøver Forsøg Tegne/male, klippe/klistre Produktundersøgelse Skrive Samtale Supplerende aktiviteter: Har I adgang til et æbletræ så gå ud og iagttag, hvilket stadie, æblet er på Mal urtepotterne personligt. Husk maling! PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 20

21 En plante er levende I afsnittet beskrives hvordan frugten dannes. Begreber som formering, bestøvning og befrugtning er på banen. Blomsternes kønsdele forklares. Æbleblomst er tvekønnet, og har såvel hunlige som hanlige organer. Men en æbleblomst er ikke selvbestøvende. Det fører i hvert tilfælde ikke til befrugtning. Æblet har en genetisk bestemt mekanisme, der forhindrer indavl. Derfor får man ikke et æbletræ af samme sort, som det æblet kommer fra, når man sår en kerne. Moderen er godt nok af samme sort, men faderen er en anden. Pollen fra forskellige træer kan til gengæld lande i samme æbleblomst, og derfor kan kernerne i et og samme æble godt have forskellige fædre. Tæt beslægtede æbletræer kan heller ikke krydse sig med hinanden. Der er forskel på hvilke æblesorter, der er gode bestøvere for hinanden. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 21

22 En plante er levende Alt levende kan blive til mere nyt liv det kalder man formering. Det levende bliver til mere nyt liv af samme slags. Det, der er levende vil også dø på et tidspunkt. Mennesker kan let blive 80 år gamle, en hund kan blive 14 år, og et æbletræ kan blive over 100 år. Formering er: Når mennesker får børn. Når dyr får dyrebørn. Når planter sætter frø, som kan blive til en ny plante. Før planten kan danne frø, skal den blomstre. Det er nemlig i blomsterne, der er en slags mor og far. Der skal både en mor og en far til for at skabe nyt liv. Far er støvdragere med støvknapper på. På knapperne sidder pollen. Pollen ligner støv. Mor er støvfangerne, griffel og frugtknude. Med støvfangerne fanges pollen. Når pollen fanges af støvfangere hedder det: bestøvning Pollen sendes gennem griffel ned til frugtknuden. I frugtknuden ligger små anlæg (små begyndelser) til frø. Når pollen møder de små frø-anlæg kaldes det befrugtning. Nu kan frøet vokse, modne og til sidst kan det selv blive til en plante. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 22

23 For at frøet kan ligge godt, til det er modent, må planten have et godt frø-gemme. Kan du huske at frugt betyder frøgemme? Alle planter har et frøgemme altså en frugt. De ser forskellige ud, og det er ikke dem alle sammen, vi spiser. Nogle er meget små. Her er en gulerodsblomst. I blomsten dannes frugt, der gemmer på frø. Hvis du vil have gulerødder i din have næste år, tager du et frø og putter i jorden. Her er en morgenfrueblomst. Fra den kan du også tage frø og putte i jorden, så får du en fin blomst næste år. Her er en ærtebælg. Det er en frugt. Ærten er frøet. Put en ært i jorden, og du får en ærteplante næste år. Her er et æble. Inde i frugten gemmer frøene sig. Dem kalder vi også kerner. Hvis du putter kerner i jorden, kan der komme et æbletræ op. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 23

24 Et æble bliver til Læs den faglige tekst i fællesskab eller som selvstændig elevlæsning. Lav eventuelt iagttagelsestegning. Bagefter skæres æblerne over. Nogle fra den høje side, andre fra den lave. Iagttag kernehuset. Det er kernehuset, der er selve frugten. Er kernerne brune.? Gem kernerne de skal bruges senere. Spørg om de kender andre metoder til at se, om et æble er modent. Det kan være på farven. Hvis man selv plukker et æble fra træet, er det modent, når man blot skal dreje æblet en enkelt gang for, at stilken slipper. Nedfaldsæbler er modne æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 24

25 Et æble bliver til Om foråret kan du se knopper på æbletræets kviste. I maj - juni måned bliver knopper til blomster. Nu kan æbletræet formere sig. Det vil sætte frø til nye træer. Når vi snakker om æbler, kalder vi frø for kerne. I blomsten bor både en far og en mor. Men i en æbleblomst vil moderen og faderen, der bor sammen ikke kunne lave små kerne-babyer sammen. Derfor skal pollen komme fra en blomst på et andet æbletræ Til at flytte pollenstøv får blomsten hjælp fra insekter. I blomsten findes dejlig nektar. Det kan bier og svirrefluer rigtig godt lide. Når insekterne drikker nektar, får de pollenstøv på fødderne. De flyver til en anden æbleblomst. Blomstens støvfangerne tager pollen fra bien eller fluens fødder. Nu er blomsten bestøvet. Pollen kommer gennem griflen ned i frugtknuden. En befrugtning er sket. Nu kan kernerne vokse. Det er vigtigt med et godt frøgemme. Blomsterbladene laver et kernehus. De bliver gennemsigtige. Bunden af blomsten vokser uden om og sammen med bladene det bliver til det, vi spiser. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 25

26 Nu ligger kernerne i kernehuset og vokser og modner. Kernehuset har 5 rum. I hvert rum er 1-3 kerner. Først er kernerne hvide, så bliver de brune. Imens bliver æblet større og større. I august modnes de første æbler. Når kernerne er modne, smager æblet mere sødt. Måske kommer der et dyr og spiser det vilde æble. Dyret smider kernehuset væk. Eller måske kommer kernerne ud med dyrets lort. Der hvor kernerne kommer til at ligge, kan et nyt æbletræ vokse op - hvis det er et godt sted med god jord, lys og vand engang i mellem. Du kan også tage kerner fra et æble og så i noget jord. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 26

27 Et æbletræ bliver til Forrige afsnit beskrev, hvordan et æble bliver til, men fortæller også, hvordan æbletræet kan formere sig og skabe flere æbletræer på naturens facon. Mange gamle æblesorter er fremkommet på denne måde, og man har været heldig at få gode æbler ud af det. Dette held kan man ikke være sikker på at have med sig hver gang. Sandsynligheden for at skabe en ny god sort er lille. I stedet for at lade naturen råde, kan man med menneskelig indblanding styre formeringen. Vil man skabe et æbletræ ved hjælp af kønnet formering, kan man krydsbestøve og forsøge at styre hvilke egenskaber, det nye æble skal have ved at vælge både modersorten og fadersorten ud fra deres egenskaber. En krydsbestøvning laves ved at tage pollen fra fadersorten og overføre pollenet til griflerne på modersorten. For at sikre at insekter ikke har bestøvet blomsten, inden man selv forsøger, udvælger man blomster på ballonstadiet. Det er stadiet lige før blomsten springer ud. Man fjerner kronblade, bægerblade og støvdragere, så der ikke er noget til at lokke insekter til. Det hedder at emaskulere blomsten. Tilbage sidder frugtknuden og griflerne. Det indsamlede pollen overføres til griflerne. Det kan ske ved hjælp af en akvarelpensel en vatpind, eller ved at dyppe griflerne ned i pollen. Fordi æbler har en genetisk mekanisme, der forhindrer, at de kan formere sig med egen sort eller nærtbeslægtede, kan det være vanskeligt at bevare en ønskelig sort ved kønnet formering. Derfor bruger man ukønnet formering, og her bliver i de fleste tilfælde brugt podning. Det går helt enkelt ud på at tage en kvist fra den sort, man ønsker at formere, og prøve at få den til at vokse sammen med et træ man har valgt skal danne rod. Træet der danner rod, vælges ud fra, hvilken størrelse man ønsker, træet skal have, hvornår det skal bære frugt, frostresistens, om det skal være i espalier, og hvor stærk stammen skal være, (det har betydning for, hvor let det vælter). Den gamle podningsteknik går ud på at skære kiler i grundstammen og nedsætte kviste fra sortstræet i kilerne. En anden teknik er okulation. Ved denne teknik laver man et T-snit i en grundstamme, hvori man indsætter en knop (et øje) fra sortstræet. Podning giver ens træer med samme unikke æbler. De har samme modertræ og derfor en identisk arvemasse. En æblesort består altså af kopier af det oprindelige træ. Det er muligt at pode flere sorter på samme grundstamme. Udlevér urtepotter til alle elever og lad dem så deres eget personlige æble-træ. Æblekernerne er gemt fra afsnittet Et æble bliver til. Lad urtepotterne stå i klassen, så I kan holde øje med dem over tid og sørge for vanding. Lykkes det at få æbletræer op, må I til den tid snakke om, hvor de små træer skal plantes. Skal/kan de stå på skolen, eller skal eleverne have dem med hjem? Lav et eller flere æbletræer med stamme og blade, men uden æbler. De kan fremstilles i: Karton del klassen i grupper. Hver gruppe laver et træ Papmaché mulighed for at lave stort, fælles projekt Tag en gren den hurtige løsning Tegning på stort papir som første forslag Måske har I et bedre forslag PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 27

28 Et æbletræ bliver til Du ved nu, hvordan et æble bliver til. Fra naturens side får et æbletræ kun frugter, for at kunne skabe et nyt træ. Det får du glæde af, fordi du kan spise frugterne. Træet vil gerne have, at kernerne kommer i jorden. Så kan de nemlig blive til et nyt æbletræ, og livet føres videre. Men hov, det er rigtigt, du kan så æbletræer, ved at putte kerner i jorden, men sådan laver man slet ikke æbletræer i dag. Man poder. Gartneren har ret. Man poder. Det gør frugtavlerne og planteskolerne. De vilde æbletræer, der får lov til at vokse i skov og krat, kommer fra kerner, som er smidt på jorden af mennesker eller dyr. Æbletræer i haven sår man ikke selv. Æbler fra vilde æbletræer er ikke søde som æbler fra træer, vi planter i haven. Her er et Filippa-træ. Det får blomster. De bliver til æbler, som også hedder Filippa. Umm, du kan godt lide Filippa. Du tager kerner fra Filippaæblet for at lave et nyt træ. Der går nogle år, før træet bliver stort og selv får æbler. Når du er voksen er træet blevet så stort, at det selv får æbler! Du bliver skuffet. Du troede det smagte anderledes. Måske husker du bare forkert. Men nej du husker rigtigt! PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 28

29 Æblet er anderledes. Æblet er ikke et Filippa. Mor-æblet hed Filippa, men far-æblet hed noget andet. Måske Prima. En Filippamor kan ikke få æblebørn med en Filippa-far. Det nye æble bliver en blanding mellem Filippa og Prima. Hvis jeg kan lide Filippa æbler, vil jeg have træer i min have, der giver mig Filippa æbler. Du kan ikke så dit eget Filippa træ, med en kerne fra et Filippa æble. Du må gøre noget andet. Du finder et Filippa træ. Din nabo har et. Du får lov til at skære en kvist af. Du skal finde et andet lille træ. Du blander de to træer. Fra det ene træ, skal du bruge roden. Den bestemmer, hvor stort træet bliver engang. Fra det andet træ skal du have en kvist, der bliver til grene. På dem vokser æblerne engang. Med en kniv snitter du i træet cm over roden. Du sætter kvist fra mit Filippa træ, der hvor du har snittet i træet. Du binder stram elastik omkring. Så putter du voks oven på. Voks er som lim. Du planter træet med rod og den pålimede kvist i min have. Hvis kvisten, der bliver til grene og giver æbler, er fra et Filippa træ, kommer der Filippa æbler Træet kan lide din jord. Det vokser. Træ og kvist vokser sammen. Træet tror, at det var dens egen kvist. Kvisten tror, det var dens egen stamme. Kvisten får god næring fra træet, og den vokser sig stor og stærk. Nu har du fået mit eget Filippa æbletræ. Når du kan pode, kan du altid have et træ, der giver dig Filippa æbler. Du kan også lave nye træer og give til dine børn. Så får de også et Filippa træ. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 29

30 Sorter Når man ved, hvordan æbler naturligt formerer sig, er det ikke svært at forstå, at vi kan have så mange forskellige sorter. På verdensplan kendes mere end æblesorter. Ved Landbohøjskolens frugtsamling Pometet dyrkes ca. 700 æblesorter. Der findes 300 gamle danske sorter. På Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup blev der i 2008 plantet 263 af disse. Kigger man på supermarkedernes udvalg, kan man undre sig over det lille sortsudvalg. Hvis klassen lavede undersøgelsen i supermarkedet eller hos grønthandleren, er det oplagt at sammenligne antal af sorter dette sted, med hvor mange forskellige sorter der findes. Der udvikles nye æblesorter for at tilgodese krav til udseende, holdbarhed, pris, miljøhensyn og smag. Hvilke krav der tilgodeses mest i dyrkningen kan nok sætte en diskussion i gang på mange lærerværelser. Diskussionen er for abstrakt for eleverne, men afsnittet omhandler alligevel de forskellige parametre, der har betydning for sortsudvalg formidlet på en enkelt måde. Forskellige sorter har forskellige egenskaber. Diskuter med klassen, hvilke fordele de forskellige egenskaber kan give. Eksempler: Nogle er sure, nogle er søde, altså smagsvariation. Hvis alt smagte ens, ville det være kedeligt Nogle koger hurtigt ud, nogle er svære at koge ud. Forskellige æbler er gode til forskellige madretter. Nogle er gode til æblemos, andre til salat Nogle er tidlige, andre er sene. Det giver en længere sæson med friske æbler Nogle klarer sig godt, selv om det bliver koldt. Det er godt i et land som Danmark, hvor vi kan have kolde dage og nætter Nogle er gode til at bekæmpe sygdom. Så behøver, man ikke bruge så meget gift Der forædles ikke nye æblesorter i Danmark, så alle sorter er forædlet i udlandet. Sorterne bedømmes i det land, de kommer fra. Klima og voksested har dog indflydelse på smag og udseende, derfor kan æblerne smage anderledes, når de dyrkes i Danmark. De danske klimaforhold giver smagfulde æbler. Det er vekslingen mellem dagsvarme og nattekulde, når æblet modner, der giver en fyldig aroma, i og med at dagstemperaturen får æblet til at lagre kulhydrater, samtidig med at stofskiftet sænkes i nattekulden. Desuden har æbletræet gavn af en hvileperiode, hvilket det får i de kolde måneder. dyrket_i_danmark Hav et lille udvalg af æbler i forskellige sorter. Det vil være optimalt også at have æbler fra haven, der ikke lever op til størrelses- og udseendestandarder. Lav en blindtest med eleverne. Forbered 3-5 skåle med æblestykker. Sæt et nummer på hver skål og notér hvilket nummer, der svarer til hvilken sort. Bed dem smage på æblestykkerne, uden at kigge. Hvilket nummer kunne de bedst lide? Sæt nu æblerne op. Giv dem andre numre end før, og notér hvilket nummer, der hører til hvilken sort. Nu skal eleverne sige, hvilket æble de ville vælge ud fra udseendet. Sammenhold resultaterne. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 30

31 Sorter Kig rundt omkring i din klasse. Egentlig ligner i hinanden. Der er dog forskel. Nogle af dine kammerater er gode til at spille fodbold, nogle er gode til at læse, nogle er gode til at tegne, nogle er gode til at synge alle sammen er I gode til et eller andet. Sådan er det også med æbler. Æbler ser forskellige ud. Nogle er gule, nogle er røde, nogle er grønne. Nogle er små og andre er store. Nogle er meget søde, og andre er sure. Man siger, der er forskellige sorter. Du har hørt om Filippa. Elstar, Gloster, Jonagold, Ingrid Marie og Aroma er andre æblenavne. Altså sorter. Måske har du hørt navnene. Måske kender du nogle andre. Du kender ikke alle. I hele verden findes der over forskellige sorter. I Danmark findes der cirka 700 forskellige sorter. Nogle er nye sorter. Andre er gamle sorter. Det betyder, de har været kendt i Danmark i mange år. Der findes 300 gamie sorter i Danmark. Hvor mange sorter / æblenavne kender klassen? Hvor mange forskellige kan du købe i supermarkedet? Hvorfor kan man ikke købe 700 forskellige slags? Eller forskellige slags? Jeg vil kun sælge æbler, der kan holde sig i lang tid. De skal være billige for mig at købe til min butik. Ellers tjener jeg ikke penge, når jeg sælger dem. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 31

32 Vi køber kun fine røde æbler. Det er de eneste børnene vil spise. De skal være store og blanke. De må ikke have pletter. Vi vil gerne have mange æbler og betale få penge. Jeg kan kun sælge æbler, der er store og flotte. De skal holde længe og ikke rådne. De må ikke være dyre. Hvis jeg skal tjene nok penge, skal jeg have mange æbler på mine træer. Børn i dag, ved ikke hvordan et godt æble smager. Dengang jeg var barn, kunne man få gode æbler. Vi plukkede dem selv i haven. Det gjorde ikke noget, de havde en plet. Sommetider gik vi på æblerov hos naboen. Alle de gode æbler jeg kendte som barn, kan man aldrig købe i supermarkedet. Oldefar er ikke helt tilfreds. Mon han er den eneste? PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 32

33 Jeg vil gerne have mange æblesorter at vælge mellem. Nogle er gode til æblekager. Nogle er gode til salat. Nogle er gode til most. Nogle er gode til syltetøj. Nogle er gode til bare at spise, som de er. De er gode til forskellige ting. Nogle mennesker kan lide sure æbler, nogle kan lide søde æbler. Det er dejligt, at der findes forskellige smag. Ellers bliver livet kedeligt! PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 33

34 Sorter Hvordan skal et moderne æble være? Hvad siger købmanden, familien og frugt-avleren? Hvad er vigtigt for kokken og for oldefar? Hvad er vigtigt for dig? PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 34

35 Sorter Kan du huske nogle af de sorter, i har set i klassen? Farvelæg tegningen og skriv et sortsnavn på det. Klip æblet ud. Lim det på klassens æbletræ. Tegning af stort æble PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 35

36 Nye og gamle æblesorter I afsnittet forklares, hvordan to gamle æblesorter kan give en ny, og hvorfor det er godt. Den nye sort kan opfylde krav fra avler, forbruger og butikker. Når en ny sort er fremkommet, er der stadig fornuft i at bevare den gamle, både fordi æblet selv stadig har nogle kvaliteter, men også for fremtidig æbleforædling. Oven i det kommer den kulturhistoriske side af det at bevare en levende kulturarv. Som eksempel på en ny æblesort, bruges Aroma, der er skabt ud fra to gamle: Filippa og Ingrid Marie. I den tilhørende opgave skal eleverne forsøge at finde frem til, hvad Aroma har arvet fra henholdsvis Filippa og Ingrid Marie. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 36

37 Nye og gamle æblesorter Mange æblesorter er gamle. Dem har man kendt i rigtig mange år. Naturen har selv sørget for, at gode æblesorter er kommet til verden. Det er sket, når træet har fået blomster og de blev bestøvet, (altså når planten skulle formere sig, som du hørte om tidligere). To æblesorter har blandet sig og lavet en ny. I dag er det næsten kun mennesker, der styrer, hvilke nye æblesorter der kommer. Når mennesket laver nye æblesorter, hedder det at forædle. Så vælger en planteforædler et mor-æble og et far-æble. Babyæblet er den nye sort. At blande to sorter hedder at krydsbestøve. Kan du huske, at alle æbleblomster har både en mor og en far del? Far delen kan godt komme fra en æbleblomst, der sidder på et træ med et pigenavn. Kan du huske Filippa? Der er også et æble, der hedder Ingrid Marie. I en have fandt man et træ, hvor der voksede Ingrid Marie æbler på. Da træet fik blomst, tog man pollen med en lille pensel, og forsigtigt puttede man den pollen ned i griflen på blomsten på et Filippa æbletræ. Man lavede kryds-bestøvning. Blomsten blev således befrugtet. Der voksede et æble. Da æblet var modent, tog man kernerne og såede dem. Der voksede et nyt æbletræ op. Efter nogle år, fik det æbler. Disse æbler kom til at hedde Aroma. Filippa mor Ingrid Marie far Aroma barn Filippa og Ingrid Marie var gamle æblesorter. Aroma blev en ny æblesort. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 37

38 Aroma var lige sådan et æble, planteforædleren havde drømt om. Derfor sagde han til en gartner: Tag nogle kviste fra dette træ, med de dejligste Aroma æbler og pod dem på nogle stammer, som kan plantes i frugtplantager. I dag er der mange frugtplantager, der har Aroma. Du kan også købe et Aroma æbletræ på en planteskole og plante det i din egen have. (En butik der sælger planter og træer hedder en planteskole). Aroma er ikke det eneste æble af ny sort. Måske kender du et æble, der hedder Elstar, eller et der hedder Prima der er flere nye sorter. Æbletræer der formerer sig vil altid lave nye sorter. Der kan dog være gode grunde til at mennesker vil blande sig i udviklingen af nye sorter. Det er bedst for miljøet ikke at bruge gift. Jeg vil lave et æble, der er sundt og stærkt og kan slås mod sygdom. Jeg vil have fine, store æbler. Jeg vil lave et med en flot farve. Jeg vil have mange æbler på mit æbletræ. Jeg vil lave en sort, der giver mange frugter. Jeg vil have et æble, der smager godt. Det skal være et æble, mange kan lide. Måske bliver det varmere i vejret. Klimaet ændrer sig. Jeg vil lave æbler, der passer til forskellige klimaforhold. Det er dog ikke så enkelt at lave en ny sort. Først skal planteforædleren finde nogle æbler, der har nogle af de fordele, som han søger. Lad os bruge Aroma som eksempel igen. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 38

39 Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) mange frugter på træet falder let af stammen, når det er modent modent i september og kan gemmes til februar eller marts sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot godt til æblegrød og æblekage. Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag kan spises som det er - middelfast flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert andet år modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent kan lagres indtil jul kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft). Barn Aroma: Smager sødt saftigt smukt velformet middelfast - mange æbler på træet mange æbler på træet et år betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) modent i september og kan holde sig til jul kan fryses kan spises som det er god til æblegrød og æblekage. Se godt efter. Aroma har fået mange egenskaber fra sin mor og sin far. Når man laver en ny sort, håber man at få de gode egenskaber ikke de dårlige. Både Filippa og Ingrid Marie er gamle sorter. Når man gemmer de gamle sorter, kan man lave nye og måske bedre. Selvom det er lykkedes at lave en ny god sort, kan det være godt at bevare de gamle sorter. Der er nogle gamle sorter, som ingen frugtplantager har mere. De bliver heller ikke solgt i almindelige planteskoler. Hvis ingen planter nye træer, hvor der er podet gamle sorter på, vil de efterhånden uddø. Derfor findes der en slags bank for æbletræer og andre planter. Det hedder en gen-bank. Her gemmes frø fra mange planter. Genbanken har en afdeling, der hedder Pometet. Her har de plantet 750 forskellige æblesorter. 250 af dem har været kendt af folk i Danmark i mere end 100 år. Dem regner man for at være gamle sorter. Hvad vil der ske, hvis man lader de gamle sorter uddø? PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 39

40 Forestil dig, du har fået en tegning fra en ven. Den er flot, men du vil lige lave den bedre. Du synes hele tiden, du kan gøre tegningen bedre. Du visker ud. Du tegner noget nyt. Den bliver god. Du visker alligevel lidt mere og tegner mere til. Den bliver bedre og bedre. Lige pludselig går papiret i stykker. Du har visket for meget. Du ville ønske, du kunne få den tegning igen, du havde tidligere. Det kan du ikke og må krølle papiret sammen. Du tænker: bare jeg havde en kopi af tegningen, som den så ud engang, for så kunne jeg lave en ny tegning derfra. Din ven er rejst, så han kan ikke lave en ny. På samme måde skal man huske at gemme de gamle sorter. Når man udvikler en ny sort, kan den være god. Den kan være så god, at alle vil avle den. Men hvis det kun er den ene sort, der bliver avlet, og der en dag kommer en sygdom, som rammer lige præcis den sort hvad sker der så? PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 40

41 Nye og gamle æblesorter Har du arvet din mors lille næse og din fars store ører? Eller har du arvet din mors stærke tænder og din fars krøllede hår? Du ligner både din mor og far måske også bedsteforældre og oldeforældre. Aroma ligner både sin mor og far. Sæt blå streg under de egenskaber som Ingrid Marie også har. Sæt rød streg under de egenskaber Filippa også har. Mor Filippa: smager godt - god til at bekæmpe sygdom (altså sin egen) mange frugter på træet falder let af stammen, når det er modent modent i september og kan gemmes til februar eller marts sælger ikke godt i butikkerne, fordi det ikke er så flot godt til æblegrød og æblekage. Far Ingrid Marie: Frisk sød-syrlig smag kan spises som det er - middelfast flot, rødt og gult - giver mange æbler på træet hvert andet år modent i oktober og kan blive længe på træet uden at blive overmodent kan lagres indtil jul kan blive angrebet af sygdom (meldug og kræft ) Barn Aroma: Smager sødt saftigt smukt velformet middelfast - mange æbler på træet mange æbler på træet ét år betyder, at der ikke kommer mange året efter - sund og stærkt, stærkere end sygdomme (skurv og meldug) modent i september og kan holde sig til jul kan fryses kan spises som det er god til æblegrød og æblekage PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 41

42 Syge æbler Afsnittet fortæller kort om de sygdomme, der kan ramme et æble. Der fortælles, at en økologisk producent ikke må sprøjte med gift. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 42

43 Syge æbler Æbler kan blive syge. Der er sygdomme der hedder kræft og meldug. Den mest almindelige sygdom hedder skurv. Man kan godt spise et æble, der har skurv, men de er ikke så pæne. Når et æble har skurv, kan det ikke holde sig frisk så længe. Her er et æble med skurv. Der kan også komme insekter og ødelægge æblerne. Mange insekter er glade for æbler. Æbler kan sprøjtes med gift for at holde sygdom og insekter væk. Nogle æbler får også gift sprøjtet på, når de er plukket, for at de kan holde sig læng, uden at blive syge. Derfor skal man huske at vaske æbler. Mange mennesker vil have frugt uden gift. Mange frugtavlere kan heller ikke lide at bruge gift. Hvis man er økologisk frugtavler, må man ikke bruge gift. Nogle æblesorter bliver ikke så let syge som andre. De kan selv slå sygdom ihjel. Det er godt, at frugtavleren har sådanne æbler. Så køber vi dem Men husk at de også skal smage godt! PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 43