kontrakthåndtering CORPORATe Corporate Fokus: Fondens revisor Nye regler for beskatning af ansatte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kontrakthåndtering CORPORATe Corporate Fokus: Fondens revisor Nye regler for beskatning af ansatte"

Transkript

1 JURIDISK Nyhedsmagasin Nr. 01/2012 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor God kontrakthåndtering Corporate Fokus: Fondens revisor Nye regler for beskatning af ansatte IT-kontrakter Når en krone sparet ikke er en krone tjent!

2 Indholdsfortegnelse Søren Hornbæk Svendsen Ansvarshavende redaktør Side 4 Coporate Fokus: Fondens revisor Den femte artikel i serien om fonde beskriver reglerne omkring fondes revision. Side 7 God kontrakthåndtering Indgåelse og efterfølgende håndtering af kontrakter praktiseres i både den private og den offentlige sektor. Det kræver en vis portion erfaring, men med ganske få redskaber kan man forbedre både kontrakter og den efterfølgende kontrakthåndtering væsentligt. Side 10 Nye regler for beskatning af ansatte Regeringen har vedtaget nye regler, som ændrer beskatningen af multimedier og ophæver skattefriheden for visse sundhedsordninger. Herudover ophæves også skattebegunstigelsen af visse aktiebaserede incitamentsordninger. Kære læser Velkommen til et næsten nyt år. Et år der kommer til at byde på udfordringer både nationalt og internationalt. Den 1. januar overtog Danmark formandskabet i EU. Regeringen har i januar præsenteret programmet for formandskabet. Fokus bliver på at skabe et ansvarligt, dynamisk, grønt og sikkert Europa. Fokusområder, der går igen i den danske finanslov. Finansloven for 2012 blev endeligt vedtaget i slutningen af januar. Finansloven vil blandt andet medføre øgede skatter og afgifter og en fremrykning af investeringer for ca. 11 mia. kr. i 2012 samt ca. 8 mia. kr. i I tråd med visionerne for det europæiske formandskab og de øgede bevillinger i finansloven, ønsker regeringen at indgå en bred energiaftale. På kun to år er antallet af passive kontanthjælpsmodtagere næsten fordoblet, mens der er blevet færre arbejdsmarkedsparate. Det nye år har allerede budt på et betydeligt antal afskedigelser i det offentlige, herunder i ministerierne. Også store danske virksomheder har proklameret at ville gennemføre afskedigelser. Alligevel er der optimisme at spore. I bygge- og anlægsbranchen er der kommet flere i arbejde. Opturen skyldes blandt andet politiske tiltag, ligesom sommerens kraftige regnvejr hjalp arbejdet i gang. Forhåbentlig er det en udvikling, som kan smitte af på andre sektorer. I dette nummer af Horten Corporate Newsletter kan du blandt andet læse om de nye regler vedrørende multimedieskat og om ophævelse af skattefriheden for sundhedsordninger. Begge ting, som er en del af den nye skattepolitik. Herudover bringer vi en artikel med nogle af Hortens erfaringer fra rådgivning om kontrakter og fortsætter vores serie om fonde, denne gang med en artikel om Fondens revisor. Rigtig god læselyst. Side 12 Arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø En højesteretsdom fra 15. november 2011 har sat fokus på arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Det må forventes, at der fremover vil være større fokus på at gøre erstatningsansvaret gældende over for arbejdsgiver. Side 15 It-kontrakter Når en krone sparet ikke er en krone tjent! Indgåelse af it-kontrakter sker ofte ved brug af standardkontrakter. Det kan synes både nemmere og billigere frem for at betale andre for at skræddersy kontrakten. Ukritisk brug af standardkontrakter kan dog resultere i unødvendige tvister og ende som et dyrere it-projekt. Side 16 Målrettet markedsføring på internettet Målrettet markedsføring bliver i stadigt stigende grad benyttet på det danske marked. Der er imidlertid en række juridiske udfordringer for virksomhederne ved denne form for markedsføring. Side 18 Har du styr på de nye cookieregler? Reglerne i den nye bekendtgørelse om cookiedirektivet medfører især en øget beskyttelse af brugernes privatsfære i den digitale verden. De har samtidig til formål at fremme selvregulering på området. Side 20 Ny ægtefælleskiftelov træder i kraft den 1. marts 2012 En ny ægtefælleskiftelov trådte i kraft den 1. marts 2012 og den nye lov har som sit primære formål at skabe en mere effektiv sagsbehandling samt at give ægtefæller en økonomisk mere hensigtsmæssig bodeling under mere trygge rammer. Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf: Fax: Mail: Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Horten Corporate Newsletter produceres af 727 Redaktionen af dette nummer er afsluttet 16. februar Titel: Corporate Newsletter ISSN: (papirform) ISSN: (online) X Side 22 Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder Den 1. januar 2011 trådte nye regler i kraft for variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder. Det må forventes, at reglerne vil sætte sit præg på den aflønning, der fremgår af de årsrapporter, som selskaberne præsenterer over de næste måneder. Side 27 Nyansatte jurister SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/leder SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/indholdsfortegnelse

3 Jim Øksnebjerg Partner Torsten Hoffmeyer Partner CORPORATE FOKUS Andrias Árnason Helmsdal Advokat Fondens revisor Årets første Corporate Newsletter fortsætter temaet om fonde med en artikel om revision af fonde. Som beskrevet i temaseriens første artikel i Horten Corporate Newsletter 01/2011 er nogle af de kendetegn, som definerer fonde i forhold til andre juridiske enheder, at: ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden skal have ejendomsretten til fondens formue fonden er en selvstændig juridisk enhed rådighedsbeføjelserne over fonden skal tilkomme en selvstændig ledelse. De potentielle risici, som følger af, at fonden således er uden eksterne ejerinteresser, og at bestyrelsen er fondens øverste myndighed, bør først og fremmest søges imødegået gennem særlig opmærksomhed på corporate governance i fondens ledelse, herunder gennem indførelse af retningslinjer og procedurer til sikring af tilstedeværelsen af den fornødne ledelsesmæssige habilitet. Fondsmyndigheden har hjemmel i fondslovene til at føre et vist tilsyn med fondsbestyrelsens dispositioner, men et effektivt tilsyn forudsætter dog, at eventuelle problematiske forhold identificeres. Fondens revisor indtager en vigtig rolle i denne henseende, idet grundlaget for fondsmyndighedens tilsyn overvejende består i fondens reviderede årsrapporter (eller, for ikke-erhvervsdrivende fondes vedkommende, af eventuelle meddelelser fra revisor til fondsmyndigheden). Erhvervsdrivende fonde Alle erhvervsdrivende fonde har en undtagelsesfri pligt til at udarbejde årsrapport i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven. Årsregnskabet revideres og påtegnes af fondens revisor, som skal være SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/Fondens revisor statsautoriseret eller registreret. Revisor vælges i henhold til fondens vedtægt, typisk af bestyrelsen. Såfremt fonden ikke vælger en revisor, udpeger fondsmyndigheden en revisor. De formelle og indholdsmæssige krav til revisor og udarbejdelsen af fondens årsrapport svarer i vid udstrækning til dem, der gælder for aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber). Revisor giver således revisionspåtegning i sin egenskab af offentlighedens tillidsrepræsentant og skal dermed opfylde revisorlovens og erklæringsbekendtgørelsens krav til uafhængighed, faglige kvalifikationer og god revisorskik, herunder integritet, objektivitet, fornøden omhu mv. Ligesom for kapitalselskaber skal revisor påse, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. I tillæg hertil skal revisor være opmærksom på de regnskabsrelevante krav, som følger af lov om erhvervsdrivende fonde, herunder om reglerne om fondens grundkapital, uddeling og henlæggelse af fondens overskud og vederlæggelse af ledelsen er overholdt og i fornøden grad afspejlet i årsrapporten. Revisor har endvidere pligt til i forbindelse med regnskabsaflæggelsen at påse, at fondens regnskabssystem er indrettet i overensstemmelse med bogføringsloven. Herudover skal revisor påse, at fondsbestyrelsen overholder sine pligter til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller samt om reglerne om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. Disse krav svarer til, hvad der gælder i kapitalselskaber. I kapitalselskaber kan generalforsamlingen fastsætte specifikke krav til revisors gennemgang af regnskabsmateriale og forhold i øvrigt. I fravær af et selskabsretligt organ over fondsbestyrelsen tilkommer denne instruktionsbeføjelse fondsmyndigheden. Beføjelsen er f.eks. set udnyttet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (som nu er blevet del af den nye Erhvervsstyrelse) over for revisorer i de såkaldte sparekassefonde, hvor fondsmyndigheden i 2009 fandt anledning til at gøre opmærksom på eventuelle risici for sammenblanding af fondenes og bankaktieselskabernes økonomiske forhold. Revisorerne blev her konkret opfordret til at fremsende kopi af revisionsprotokollen, såfremt revisors gennemgang af fondenes regnskaber gav anledning til kritiske bemærkninger, herunder om eventuel manglende iagttagelse af krav om gennemførelse af transaktioner på almindelige markedsvilkår. Revisors reaktionsmuligheder Fondens årsrapport skal indeholde en revisionspåtegning på regnskabet. Erklæringsbekendtgørelsen opregner en række tilfælde, hvor revisor har pligt til at tage forbehold eller give supplerende oplysninger i påtegningen. Revisor har blandt andet pligt til at tage forbehold, hvis regnskabet indeholder væsentlige fejl og mangler eller i øvrigt ikke opfylder visse kvalitative krav. Revisor har pligt til at give supplerende oplysninger, hvis der konstateres ikke uvæsentlige overtrædelser af bogføringslovgivningen, eller hvis revisor bliver bekendt med forhold, som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører fonden. Det følger af bekendtgørelsen, at denne pligt aktualiseres ved enhver konstatering af overtrædelse af selskabsretlige eller tilsvarende for virksomheden gældende lovgivning for erhvervsdrivende fondes vedkommende altså erhvervsfondsloven. Erklæringsbekendtgørelsen suppleres af en særlig bestemmelse i erhvervsfondsloven om, at revisor i påtegningen kan meddele oplysninger, som revisor i forbindelse med sin kritiske gennemgang af fondens regnskaber og fondens forhold i øvrigt finder det rigtigt at lade komme til fondsmyndighedens kundskab. Fondens revisor skal altså i en række tilfælde, til trods for udgangspunktet om tavshedspligt, gøre opmærksom på æ SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/Fondens revisor

4 Peter Bisgaard Partner Rikke Holmstykke Østergård Advokatfuldmægtig uregelmæssigheder, herunder i visse tilfælde også uregelmæssigheder, som ikke er af vidtrækkende karakter. Revisors meddelelsesmiddel er som nævnt påtegningen. Erhvervsfondsloven fastsætter en udtrykkelig pligt for revisor til under visse omstændigheder at udfærdige en særskilt erklæring til fondsmyndigheden. Det gælder, hvis revisor konstaterer manglende overholdelse af pligterne vedrørende oprettelse og førelse af bøger, fortegnelser og protokoller samt forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen. Endvidere gælder en pligt for revisor til at afgive redegørelse til Erhvervsstyrelsen ved fratræden af revisorhvervet i utide. Spørgsmålet er, om der gælder videregående forpligtelser for revisor til at rette henvendelse til fondsmyndigheden. Da fondsmyndighedens gennemgang af årsrapporter som udgangspunkt er stikprøvevis, er det ikke sikkert, at fondsmyndigheden i alle tilfælde bliver opmærksom på et forbehold eller supplerende bemærkninger i revisors påtegning. Et relevant forhold i denne sammenhæng kan også være, om fonden eventuelt har Civilstyrelsen som fondsmyndighed, idet årsrapporten for erhvervsdrivende fonde alene skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Samtidig kan der være tale om forhold, som ikke bør afvente aflæggelsen af årsrapporten. Efter omstændighederne må revisor derfor nok antages at have en egentlig pligt til at rette henvendelse til fondsmyndigheden også i andre situationer end dem, der udtrykkeligt følger af erhvervsfondsloven. De forhold, som måtte blive omtalt i revisors påtegning eller ved dennes henvendelse til fondsmyndigheden, kan give myndigheden anledning til at udbede sig en redegørelse herom fra revisor og/eller fra fondsbestyrelsen. Fondsmyndigheden og i øvrigt altid Erhvervsstyrelsen har en vidtrækkende hjemmel hertil, som går forud for revisors tavshedspligt. Manglende efterkommelse af oplysningspligten kan udløse tvangsbøder, ligesom fondsmyndigheden kan afskedige revisor og indsætte en ny revisor for fonden. I denne henseende indtager fondsmyndigheden således en administrativ rolle, som ville tilkomme generalforsamlingen i et kapitalselskab. Endelig skal nævnes, at det, ligesom det er tilfældet i kapitalselskaber, i henhold til revisorloven påhviler fondens revisor under visse SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/Fondens revisor betingelser at anmelde egentlige økonomiske forbrydelser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Ikke-erhvervsdrivende fonde Ikke-erhvervsdrivende fonde har også pligt til at udarbejde årsregnskab, men ikke årsrapport i henhold til årsregnskabslovens regler. Der gælder endvidere ikke ubetinget pligt til revision ved en statsautoriseret eller registreret revisor. En ikke-erhvervsdrivende fond kan således lade en advokat påse opfyldelsen af de relevante regnskabsmæssige og øvrige forpligtelser i det følgende vil der dog blot blive henvist til revisor. Der findes endvidere særlige regler for fonde, der er undergivet statslig eller kommunal revision, som ikke omtales nærmere her. Revisionen af den ikke-erhvervsdrivende fonds årsregnskab og påtegningen herpå skal i henhold til lov om fonde og visse foreninger ske under iagttagelse af god revisionsskik. Dette indebærer, at bedømmelsen af revisors opdrag for disse fonde til en vis grad er sammenfaldende med, hvad der gælder for revisor i erhvervsdrivende fonde. Fondsloven pålægger endvidere revisor at foretage en kritisk gennemgang af fondens regnskabsmateriale og forhold i øvrigt, herunder overholdelsen af fondsloven, forskrifter fastsat i medfør deraf samt fondens vedtægter. Den konkrete udstrækning af revisors pligter må fortolkes konkret, men efter fondsloven skal revisor således udtale sig om forhold af revisionsmæssig såvel som juridisk karakter. Som eksempler af sidstnævnte art kan anføres uddelingers forenelighed med formålet, bestyrelsens sammensætning og overholdelse af særlige vedtægtskrav. Forhold, som giver anledning til bemærkninger skal anføres i påtegningen. Den, der udfører revisionen, har endvidere en egentlig pligt til at indsende meddelelse om sådanne forhold til fondsmyndigheden. Anmeldelsespligten hænger sammen med, at fondsmyndigheden som udgangspunkt ikke modtager regnskaber fra ikke-erhvervsdrivende fonde og derfor kun har lejlighed til at udøve beføjelser som tilsynsmyndighed på grundlag af revisors eventuelle orientering. Pligten til efter omstændighederne at politianmelde økonomiske forbrydelser finder tilsvarende anvendelse i ikke-erhvervsdrivende fonde. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jim Øksnebjerg, advokat Torsten Hoffmeyer, eller advokat Andrias Árnason Helmsdal, God kontrakthåndtering Indgåelse af kontrakter og den efterfølgende håndtering af kontrakterne er et håndværk, som praktiseres i mange dele af både den private og den offentlige sektor. At mestre dette håndværk kræver naturligvis en vis portion erfaring, men mange kan med ganske få redskaber forbedre deres kontrakter og den efterfølgende kontrakthåndtering væsentligt. Indgåelsen af kontrakter Den gode kontrakt er først og fremmest en kontrakt, som er overskuelig, let læselig og uden uklarheder. For at opnå en sådan kontrakt er der flere ting, der er vigtige at holde sig for øje under udfærdigelsen. Baggrundsretten Ved baggrundsretten forstås, hvad der gælder mellem parterne, hvis der ikke aftales andet i kontrakten. Det vil sige, hvad der normalt gælder efter lov og retspraksis. Hvis man ikke er bekendt med SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/God kontrakthåndtering æ

5 baggrundsretten, når man udfærdiger en kontrakt, kan man risikere at stille sig selv dårligere, end man ville være stillet efter baggrundsretten. Man kan også risikere, at et i kontrakten aftalt forhold reguleres yderligere af baggrundsretten. Dette kan skabe fortolkningsproblemer eller ufordelagtige fravigelser af baggrundsretten. Som eksempel kan nævnes en kontrakt, som parterne aftaler, skal være tidsbegrænset til tre år. Parterne vil som oftest forudsætte, at aftalen så løber i alle tre år. Men hvis de ikke samtidig med tidsbegrænsningen aftaler uopsigelighed, kan aftalen opsiges med et sædvanligt varsel inden udløbet af de tre år. Et andet eksempel kunne være, at man angiver særlige misligholdelsesbeføjelser, som skal gælde mellem parterne. I den situation skal man være opmærksom på, at man ikke samtidig udelukker de misligholdelsesbeføjelser, som ikke nævnes i kontrakten, men som parterne har efter baggrundsretten, eksempelvis retten til forholdsmæssigt afslag. Stammesproget Man skal kende stammesproget for den type kontrakt, man vil udfærdige. Altså, hvad er normalt at have med i en sådan type kontrakt. Det afhænger af kontrakttypen, hvad der er sædvanligt at have med. Man skal også overveje, om kontrakten skal være bindende, udtømmende osv. Hvis man ønsker, at parterne skal være bundet af kontrakten, skal man ikke anvende en form, som kan skabe usikkerhed om den bindende virkning, eksempelvis ved anvendelse af ord som hensigt osv. Pas på med standardkontrakter Meget ofte anvendes standardkontrakter, fordi det er nemmest. Standardkontrakter bruges dog bedst som idéværktøj og som et udgangspunkt. Hvis man ikke tilretter standardkontrakten grundigt nok til den konkrete situationen, ender man i mange tilfælde med en kontrakt, der indeholder irrelevante bestemmelser, som i bedste fald er overflødige og i værste fald skaber uklarheder. Et eksempel er AB 92, som overraskende ofte ses skrevet ind i mange standardkontrakter, der ikke er bygge- og anlægskontrakter. Men AB 92 er oftest ikke det bedst egnede regelsæt til at regulere en sådan kontrakt, eksempelvis ikke, hvis der er tale om en kontrakt om en serviceopgave. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at uklarheder som udgangspunkt fortolkes imod den, der har udformet kontrakten. En god kontrakt kan være for dyr Ofte vil (og skal) man forsøge at udfærdige den bedst mulige kontrakt for sig selv. Men hvis man udfærdiger en alt for ensidig kontrakt, kan man risikere, at modparten helt opgiver at forhandle med én. Det kan godt betale sig at lave et velafbalanceret kontraktudkast allerede inden forhandlingerne, hvor man på forhånd har afvejet, hvilke punkter der er væsentlige, og hvilke der er mindre væsentlige for én. Modparten En kontrakt kan være nok så god, men hvis den ikke kan håndhæves, er der ikke megen pointe i at have den. Parterne bør derfor sikre sig, at den der skriver under på kontrakten kan forpligte modparten. Yderligere er det en god ide at foretage et baggrundstjek af modparten, særligt med henblik på at afgøre dennes betalingsevne. Kontraktstyring En god kontrakt er ikke til megen nytte, hvis den ikke håndhæves efter hensigten. Kontraktstyring har til formål at sikre, at aftaleparternes roller og forpligtelser, som beskrevet i den indgåede kontrakt, respekteres. Kontraktmæssighed Hovedområderne for den praktiske kontraktstyring er at sikre ydelsernes overensstemmelse med kontrakten (kontraktmæssighed) og at sikre et godt samarbejde mellem parterne. For at dette er muligt, skal den ansvarlige for driften af kontrakten føle samme ejerskab til kontrakten som forhandleren. Ofte lægges den underskrevne kontrakt ned i en skuffe og findes først frem, når parternes uoverensstemmelser er nået til et punkt, hvor de ikke kan afklares fredeligt. En sådan situation kunne måske være undgået, hvis parterne havde konsulteret kontrakten, så snart problemet opstod. Parterne må holde sig for øje, at det er den driftsansvarliges opgave at sørge for, at det aftalte håndhæves. En god måde at sikre kontraktmæssigheden på er at skabe et gensidigt samarbejde med modparten, der understøtter den daglige driftsafvikling og fører tilsyn med, at de ydelser der leveres stemmer overens med kontrakten. Selvom tilsynet med kontraktopfyldelsen naturligvis påhviler den driftsansvarlige, kan den driftsansvarlige ved at sætte fælles mål og udvise samarbejdsvilje give sin kontraktpart et incitament til også selv at holde tilsyn med dennes opfyldelse af kontrakten. Værktøjer Den driftsansvarlige kan anvende forskellige værktøjer i bestræbelserne på at sikre kontraktmæssighed. Først og fremmest er systematisk opfølgning og evaluering afgørende herfor. Den driftsansvarlige skal have et sikkert overblik over de ydelser, der skal leveres, og de krav, de skal leve op til. Yderligere skal den driftsansvarlige sørge for, at kontraktens frister bliver overholdt. En enkel måde at sikre denne systematiske opfølgning og evaluering på kan være at benytte opgavefunktionen i eksempelvis Outlook. Hvis den driftsansvarlige er ansvarlig for et stort antal kontrakter er et sagsstyringssystem eller et særligt kontrakthåndteringssoftware dog langt mere relevant. Efterfølgende ændringer af en kontrakt Ofte bliver efterfølgende ændringer af en kontrakt udfærdiget mindre grundigt end den oprindelige kontrakt og i en anden form, eksempelvis mundtligt eller via . For at kunne håndtere ændringer på bedst mulig vis, skal disse behandles med samme seriøsitet som selve kontrakten. Det bør tilstræbes, at kontrakten på alle punkter er det direkte spejlbillede af de faktiske forhold. Alle ændringer, tilføjelser og eventuelle procedureskift bør således indarbejdes skriftligt i kontrakten. Kontraktudløb En god måde at sikre et fortsat samarbejde med kontraktparten på er at afholde et opsamlingsmøde i god tid før kontraktudløb. Her kan parterne drøfte deres respektive erfaringer med kontrakten. Har parterne nået deres mål med kontrakten, og er de nået på den mest hensigtsmæssige måde? Parterne kan bruge mødet til at arbejde på, hvordan kontrakthåndteringen kan optimeres yderligere, og på den måde bruges som erfaringsindsamling til brug for eventuel senere justering eller genforhandling af kontrakten. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Peter Bisgaard, eller advokatfuldmægtig Rikke Holmslykke Østergård, SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/God kontrakthåndtering SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/God kontrakthåndtering

6 Nicolai Thorsted Partner Sanne Camilla Jensen Advokat Nye regler for beskatning af ansatte Før årsskiftet vedtog regeringen nye regler, som ændrer beskatningen af multimedier og ophæver skattefriheden for visse sundhedsordninger. Herudover ophæves også skattebegunstigelsen af visse aktiebaserede incitamentsordninger. Fri telefon, computer og internet Efter de hidtidige regler blev privat rådighed over arbejdsgiverbetalte multimedier, det vil sige telefon, computer eller adgang til internettet, beskattet med en samlet værdi på kr årligt. Fremadrettet beskattes den ansatte af kr årligt for fri telefon, mens computer og internet under visse forudsætninger kan stilles til rådighed skattefrit. Fri telefon Hvis en ansat får stillet fri telefon (herunder telefoner med fri datakommunikation) til rådighed, beskattes den ansatte af kr årligt. Det skattepligtige beløb nedsættes i forhold til det antal måneder, hvor telefonen ikke har været til den ansattes rådighed. Der er ikke adgang til at modregne private udgifter. Hvis ens ægtefælle har fri telefon til rådighed, og ægtefællernes samlede beskatningsgrundlag af fri telefon udgør minimum kr nedsættes beskatningsgrundlaget med 25 %. Beskatning af fri telefon forudsætter privat rådighed over telefonen. Hvis den ansatte tager en mobiltelefon med hjem, gælder der en formodning for privat rådighed. Denne rådighed kan afkræftes, hvis telefonen er nødvendig for at udføre arbejdet, og der indgås en tro og love-erklæring. Indgås der en tro og love-erklæring på, at telefonen kun anvendes arbejdsmæssigt, vil enkeltstående private opkald fra mobiltelefonen dog ikke udløse beskatning af fri telefon. Dette er en lempelse i forhold til de tidligere regler. Det afgørende i den forbindelse er, at den ansatte ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en privat telefon. Telefonen må således alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med den ansattes brug af mobiltelefonen. Overordnet kontrol skal forstås således, at arbejdsgiveren skal kontrollere den ansattes brug af telefonen i tilfælde, hvor den ansattes samtalemønster pludselig afviger væsentligt fra det sædvanlige mønster uden arbejdsmæssig grund, eller hvis det konstateres, at den ansatte via telefonen har afholdt private udgifter (f.eks. doneret penge til indsamlinger). Arbejdsgiveren skal derimod ikke længere systematisk gennemgå telefonlister. Fri computer og frit internet Computere med sædvanligt tilbehør og frit internet til hjemmet beskattes under visse forudsætninger ikke. Formålet hermed er at skabe større fleksibilitet i forhold til etablering af hjemmearbejdspladser. Det er en betingelse for skattefriheden, at computeren og tilbehøret skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Overdrages det derimod til eje, beskattes den ansatte af udstyrets markedspris. Hvis en ansat får stillet en computer med eventuelt tilbehør til rådighed udelukkende til privat brug, eller der slet ikke er en arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren med tilbehøret til rådighed, beskattes den ansatte efter de almindelige regler om personalegoder. Det betyder, at den ansatte bliver skattepligtig af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende computer med eventuelt tilbehør. Hvis en arbejdsgiverbetalt internetforbindelse skal være skattefri, er det en betingelse, at den ansatte via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det betyder, at den ansatte i store træk skal have adgang til de samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at den ansatte kan læse sine s hjemmefra. Har den ansatte ikke denne adgang, beskattes den ansatte som af fri telefon. Hvis den ansatte både har fri telefon og fri internetforbindelse stillet til rådighed, beskattes medarbejderen dog maksimalt af kr årligt. Der gælder ikke et egentlig kontrolkrav for arbejdsgiveren. Ophævelsen af skattefriheden for visse arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Tidligere var en ansat ikke skattepligtig af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger eller forsikringspræmier på en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Denne skattefritagelse er delvist ophævet ved årsskiftet. I dag er arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger eller forsikringspræmier kun skattefrie, hvis betalingerne relaterer sig til arbejdsrelaterede sygdomme og lidelser, eller hvis der er tale om behandling af den ansattes misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler eller rygeafvænning. Herudover vil et almindeligt sundhedstjek og vaccinationer, som indgår som led i almindelig personalepleje, være skattefritaget, men ikke en egentlig helbredsundersøgelse. Ophævelse af skattebegunstigede aktiebaserede incitamentsordninger De skattebegunstigede incitamentsordninger i ligningslovens 7A (generel ordning) og 7H (individuel ordning) er ved årsskiftet blevet ophævet. Skattebegunstigelsen kan dog under nærmere forudsætninger finde anvendelse på aftaler, der er indgået før den 21. november Generel ordning Tidligere var der mulighed for hvert år under visse forudsætninger og som led i en generel ordning skattefrit at tildele ansatte: - ret til at købe aktier i arbejdsgiverselskabet til favørkurs (favøraktier). - aktier i arbejdsgiverselskabet uden vederlag (gratisaktier) til en værdi af maksimalt kr Aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, som er indgået inden den 21. november 2011, og hvor tildelingen sker senest den 31. december 2012, vil dog fortsat være omfattet af ovennævnte skattebegunstigelse. Individuel ordning Det var endvidere muligt at tilbyde ansatte aktier, købe- eller tegningsretter som led i en individuel ordning. Beskatningen kunne i disse tilfælde ske som aktieindkomst (det vil sige med maksimalt 42 %) på salgstidspunktet, hvis nærmere betingelser var opfyldte. Bestemmelsen er ophævet med virkning for aftaler om tildeling af aktier og købe- og tegningsretter til aktier, når aftalen er indgået den 21. november 2011 eller senere. Aftaler om tildeling af aktier mv., som er indgået før den 21. november 2011, vil således fortsat kunne beskattes i henhold til den ophævede bestemmelse, uanset at den ansatte først modtager aktierne efter denne dato. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Nicolai Thorsted, eller advokat Sanne Camilla Jensen, SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/Nye regler for beskatning af ansatte SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/Nye regler for beskatning af ansatte

7 Finn Schwarz Partner Arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø En højesteretsdom fra 15. november 2011 har sat fokus på arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø. Det må forventes, at medarbejdere og deres faglige organisationer efter Højesterets dom vil have større fokus på at gøre erstatningsansvaret gældende over for arbejdsgiver. Hvad er det psykiske arbejdsmiljø? Det psykiske arbejdsmiljø kan beskrives som den påvirkning af medarbejderens psykiske velbefindende, der ikke relaterer sig til det fysiske arbejdsmiljø. Denne artikel vil således ikke beskæftige sig med de klassiske problemstillinger, som ofte opstår i forbindelse med alvorlige fysiske uheld, der resulterer i en efterfølgende psykisk skade for arbejdstageren. Artiklen vil derimod beskæftige sig med den situation, hvor der ikke er sket nogen fysisk skade på arbejdstageren, men hvor arbejdstageren gør gældende, at arbejdstageren har lidt en psykisk skade, som kan dokumenteres ved f.eks. psykiatriske eller psykologiske undersøgelser. Det er hensigtsmæssigt at dele de situationer, hvor psykisk skade kan opstå, i en række undergrupper, og disse undergrupper vil blive beskrevet nedenfor. Den psykiske skade og arbejdsskadesystemet Det gælder fælles for fysiske og psykiske arbejdsskader, at arbejdsgiverens obligatoriske arbejdsskadeforsikring dækker erstatningskravene, mén og erhvervsevnetab, hvis Arbejdsskadestyrelsen og/eller Erhvervssygdomsudvalget anerkender en arbejdsskade eller en erhvervsbetinget lidelse som omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Såfremt arbejdsskaden eller den erhvervsmæssige lidelse anerkendes, udbetales der méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne, uanset om arbejdsgiveren er skyld i arbejdsskaden eller den erhvervsmæssige lidelse, såfremt arbejdstageren kan dokumentere et relevant mén eller erhvervsevnetab. Denne artikel beskæftiger sig ikke med Arbejdsskadestyrelsens og/eller Erhvervssygdomssudvalgets anerkendelsespraksis, der generelt set kan sige at være blevet mere lempelig over for psykiske skader. Artiklen beskæftiger sig derimod med det eventuelle differencekrav, det vil sige de erstatningsposter, der ikke dækkes eller ikke dækkes fuldt ud af arbejdsskadesikringsloven, og som en skadelidt arbejdstager kan gøre gældende over for en erstatningsansvarlig arbejdsgiver. Der kan alt afhængig af skaden være tale om ganske betydelige differenceerstatningskrav, som kan rettes direkte mod en erstatningsansvarlig arbejdsgiver eller dennes forsikringsselskab, hvis der er tegnet en relevant erhvervsansvarsforsikring. De forskellige tilfældegrupper Psykiske skader synes efter praksis at opstå i følgende situationer: Kortvarig, men alvorlig psykisk belastning. Længerevarende psykisk belastning resulterende i f.eks. stress. Mobning/chikane. Kortvarig, men alvorlig psykisk belastning Højesterets dom af 15. november 2011 angår netop et kortvarigt, alvorligt forløb. Sagen angår en børneinstitutionsmedarbejder, der var taget på personaleweekend. I forbindelse med drøftelserne om samarbejdet i personalegruppen synes lederen, souschefen og en tilstedeværende moderator sprogligt at have været særdeles hård over for medarbejderen, som havde et særligt skånejob som følge af en ryglidelse. æ SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/Arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/Arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø

8 Vidneforklaringerne under sagen nævner, at de øvrige medarbejdere græd, og at den pågældende skånejobansatte medarbejder var stærkt påvirket af det passerede og ønskede at forlade kursusstedet, men ikke havde mulighed for det, og efterfølgende udviklede medarbejderen en psykiatrisk lidelse (belastningsreaktion). Både landsretten og senere Højesteret fandt, at arbejdsgiveren, repræsenteret af børneinstitutionens ledelse, havde handlet ansvarspådragende over for medarbejderen ved at udsætte medarbejderen for det passerede, men mens landsretten ville frifinde arbejdsgiveren for erstatningen under hensyn til skadens karakter, fastslog Højesteret, at også en psykisk skade som den foreliggende er omfattet af de erstatningskrav, som en medarbejder kan gøre gældende over for arbejdsgiveren. Hermed har Højesteret for første gang fastslået, at sådanne erstatningskrav er at sidestille med krav for fysisk skade. Dommen viser, at såfremt en medarbejder udsættes for hårdhændet psykisk behandling af en arbejdsgiver f.eks. i forbindelse med en personaleweekend, et teambuildingarrangement eller lignede, kan arbejdsgiveren ifalde et erstatningsansvar over for en psykisk skadet arbejdstager. Det har utvivlsomt spillet ind, at den psykisk skadede arbejdstager var uden for vante omgivelser, og derfor kan der med rette stilles spørgsmålstegn ved, om f.eks. lignende samtaler på arbejdspladsen i et hensigtsmæssigt tilrettelagt forløb også ville have resulteret i et berettiget erstatningskrav fra den psykisk ramte arbejdstager. Længerevarende psykisk belastning resulterende i f.eks. stress Arbejdsmedicinske undersøgelser har vist, at et betydeligt arbejdspres kan resultere i stress, og at der er en direkte sammenhæng mellem stress og depression. Denne medicinske sammenhæng har medført, at Erhvervssygdomsudvalget inden for arbejdsskadesikringsloven har anerkendt tilfælde af depression som følge af stress som en erhvervsbetinget lidelse. Højesteret har i 2008 taget stilling til en sag om psykisk skade opstået som følge af et betydeligt arbejdspres. Sagen drejede sig om en sygeplejerske, der var ansat på en hjerteafdeling med betydeligt arbejdspres til følge, samtidig med at sygeplejersken var involveret i fagligt arbejde som tillidsmand. Sygeplejersken udviklede en psykiatrisk overbygning og anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren. Højesteret frifandt arbejdsgiveren, idet Højesteret lagde vægt på, at arbejdsgiveren havde forsøgt at tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt, at der var fokus på arbejdsmiljøet samt at sygeplejersken ved at vælge arbejdet og tillidsmandposten havde accepteret risikoen for det betydelige arbejdspres. Det er tvivlsomt, om denne frifindelse af arbejdsgiveren er ensbetydende med, at arbejdsgivere generelt er uden erstatningsretligt ansvar for medarbejdere, der går ned på grund af stress og udbrændthed. Det må forventes, at faglige organisationer vil forsøge at rejse erstatningskrav også med baggrund i det nu lovfæstede krav om, at arbejdstiden maksimalt må være 48 timer i gennemsnit beregnet over en fire måneders periode. Arbejdsgivere bør derfor ikke blot overlade det til medarbejderne selv at tilrettelægge arbejdet med betydelige arbejdstimer til følge, manglende afholdelse af weekender, ferie mv. Det skal anbefales, at arbejdsgiver i sådanne situationer adresserer problemstillingen over for den berørte medarbejder og drøfter løsningsmuligheder for ikke senere at ifalde erstatningsansvar på grund af mangelfuld tilrettelæggelse af arbejdet. Mobning/chikane Undersøgelser viser, at mobning/chikane er et problem på visse arbejdspladser. Mobning/chikane behøver ikke at være et problem i forholdet mellem en leder og dennes medarbejdere, men det ses ofte, at mobning/ chikane sker mellem medarbejderne på samme hierarkiske niveau. Det er arbejdsgivers forpligtelse at sikre, at medarbejderen kan arbejde i et chikanefrit miljø, hvilket arbejdsgiveren blandt andet kan vurdere ved anvendelse af arbejdspladsvurderinger (APV) eller medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Den foreliggende retspraksis viser, at der skal noget helt særligt til, før en arbejdsgiver bliver erstatningsansvarlig for kollegaernes mobning/ chikane. Når der fokuseres på mobning/chikane, er det væsentligt, at antidiskriminationslovgivning særskilt forbyder chikane. Således indeholder ligebehandlingsloven et forbud mod sexchikane. Der er en relativt omfattende retspraksis om sexchikane, der i visse tilfælde pålægger arbejdsgiveren et erstatningsansvar. På samme måde indeholder forskelsbehandlingsloven et forbud mod chikane som følge af blandt andet alder, handicap, religion, seksualitet, etnicitet mv. Der foreligger en markant dom, som pålægger en arbejdsgiver at betale en godtgørelse på kr. for grov chikane af en homoseksuel medarbejder. Det er utvivlsomt, at såfremt medarbejderen ud over forskelsbehandlingsloven havde haft et erstatningsberettiget tab, ville medarbejderen tillige have været berettiget til at få den erstatningsansvarlige arbejdsgiver dømt til at betale erstatning. Gode råd Navnlig højesteretsdommen fra 15. november 2011 medførte betydelig medieomtale, og efterfølgende har HK i samarbejde med DJØF udarbejdet et forslag til en mobbelov med delt bevisbyrde og mulighed for godtgørelse. Fremtiden vil vise, om domstolene generelt vil skærpe ansvaret for arbejdsgiveren, og om Folketinget vil vedtage en sådan lovgivning, som kendes fra blandt andet Frankrig. Arbejdsgivere gør klogt i også at fokusere på det psykiske arbejdsmiljø blandt andet ved de nævnte medarbejderudviklingssamtaler, udarbejdelse af APV og i det hele taget ved at reagere, såfremt der konstateres problemstillinger, der knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø. Retspraksis viser nemlig, at den arbejdsgiver, der reagerer adækvat og f.eks. inddrager ekspertise fra arbejdsmiljøvirksomheder mv., vil have langt større mulighed for at undgå et erstatningsansvar end den arbejdsgiver, der ignorer problemstillingen. Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz, Mads Nygaard Madsen Partner Thomas Grønkær Advokat It-kontrakter når en krone sparet ikke er en krone tjent! Indgåelse af it-kontrakter sker ofte ved brug af standardkontrakter. Det er indiskutabelt indledningsvis nemmere og billigere bare at bruge en standardiseret it-kontrakt frem for at betale advokater og andre rådgivere for at skræddersy kontrakten. Ukritisk brug af standardiserede it-kontrakter resulterer dog ofte i unødvendige tvister og sidste ende dyrere it-projekter, end hvis man fra starten af har sat ressourcer af til at få udarbejdet en kontrakt, der er tilpasset det konkrete it-projekt. Standardkontrakter er lavet med bestemte kategorier af it-anskaffelser for øje. F.eks. står det klart i vejledningen til K01-standardkontrakten, at K01 er beregnet på leverancer af standardprodukter, hvortil der kun i begrænset omfang skal ske specialtilpasninger mv. Der er mange vilkår i K01 og K02, som i udgangspunktet kan være relevante ved mange forskellige it-anskaffelser. Det kan bestemt være relevant at lade sig inspirere af disse vilkår ved udformning af kontrakter, blandt andet fordi vilkårene i K01 og K02 har været forhandlet mellem staten og it-brancheforeningerne og derfor repræsenterer en vis afbalancering af kunde- og leverandørinteresser. Dette gælder eksempelvis reguleringer vedrørende bod og misligholdelse af it-kontrakten. Benyttes K01- eller K02-standardkontrakterne i utilpasset form ved indkøb af et kompliceret it-system, vil der imidlertid oftest være mange håndgribelige og ofte forekommende problemstillinger, der enten ikke er reguleret i aftalegrundlaget, eller som er reguleret på en måde, som ikke er hensigtsmæssig i forhold til det konkrete projekt. Således er K01 f.eks. ikke anvendelig til agile eller iterative udviklingsforløb. K01-kontrakten omfatter heller ikke regulering af drift af it-systemet, og K01 er således grundlæggende uegnet som grundlag for kontrakter om it-outsourcing. K01-kontrakten indeholder heller ikke passende vilkår om, hvilke processer aftaleparterne skal følge ved ophør af kontrakten. Sidstnævnte problematik er af stor betydning, især i den situation, hvor kunden ønsker at skifte leverandør. Det er et anerkendt fortolkningsprincip i dansk ret, at den, der har udarbejdet en kontrakt, typisk må bære risikoen for eventuelle uklarheder i kontrakten. Hvis f.eks. en offentlig ordregiver har udarbejdet kontrakten i forbindelse med et udbud, og det er uklart, om en ydelse er omfattet af en fast pris i kontrakten eller ej, vil der være en tilbøjelighed til, at dette spørgsmål bliver fortolket til fordel for leverandøren. Ordregiver kommer da til at betale ekstra for ydelsen. Uklarheder i kontrakten fordi den f.eks. ikke passer til det, som det konkrete it-projekt vedrører kan derfor blive dyr for ordregiver. Matcher kontrakten ikke den ydelse, som skal anskaffes, er aftaleparterne endvidere ofte efterladt med et ringe styringsredskab, når ydelserne skal implementeres. Konsekvenserne heraf er alment kendte: forsinkelser eller udeblivelser af leverancer. Jo mere uklar en kontrakt er i sin regulering af et spørgsmål, des større tendens vil der også være til, at kundens og leverandørens relation bliver en konfliktfyldt relation i stedet for et konstruktivt samarbejde. Dette kan være stærkt fordyrende for begge parter, især hvis itprojektet ender i en omkostningstung og udmarvende voldgifts- eller retssag. Såvel kunder som leverandører bør således altid stille sig selv det spørgsmål, om den umiddelbare besparelse forbundet med at benytte standardkontrakter også vil føre til en samlet besparelse, når projektregnskabet gøres endeligt op! Der findes bestemt situationer, hvor det kan være relevant og hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en standardkontrakt. Det er imidlertid vigtigt, at kontrakten gennemgås grundigt og tilpasses på de punkter, hvor det er relevant i forhold til den konkret påtænkte it-anskaffelse. Dertil kommer, at man aldrig må undervurdere arbejdet med udarbejdelse af det bilagsmateriale, som knytter sig til kontrakten. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Mads Nygaard Madsen, eller advokat Thomas Grønkær, SIDE 14 CORPORATE NEWSLETTER/Arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø SIDE 15 CORPORATE NEWSLETTER/It-kontrakter når en krone sparet ikke er en krone tjent!

9 Heidi Steen Jensen Juniorpartner Anne Jacobsen Advokat Målrettet markedsføring på internettet - hvilke juridiske udfordringer skal der tages højde for? Den nyeste undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at 54 % af brugerne ikke føler sig trygge ved virksomheders brug af målrettet markedsføring. Alligevel bliver denne markedsføringsform benyttet i stadigt stigende grad på det danske marked. Som følge af især flere EU-regulativer er der imidlertid en række juridiske udfordringer for virksomhederne ved denne form for markedsføring. Karakteristik Målrettet annoncering kan foretages på flere måder. Særligt kendt er den adfærdsbaserede markedsføring, men derudover findes også blandt andet den kontekstuelle og den segmenterede annoncering. Kendetegnende for den adfærdsbaserede markedsføring er, at brugernes færden på internettet over tid bliver fulgt og registreret. Der udvikles således en specifik profil af brugeren på baggrund af oplysninger omkring vedkommendes interaktive handlinger, herunder gentagne besøg på websteder, annoncer og artikler, der er klikket på osv. Denne profil bruges efterfølgende af virksomheden til at skræddersy annoncer, som er særligt rettet mod brugerens interesser. Den segmenterede annoncering fungerer imidlertid på en noget anden måde. Ved brug af denne metode selekteres annoncerne ud fra de informationer, som brugeren selv har registreret ved en tilmelding eller i en registreringsfase. Endelig er den kontekstuelle annoncering karakteriseret ved, at reklamerne udvælges på baggrund af et øjebliksbillede, det vil sige ud fra det indhold på hjemmesiden, som brugeren aktuelt ser på. Annoncerne tager således udgangspunkt i selve mediets indhold og ikke brugerens adfærd. Det er især førstnævnte metode den adfærdsbaserede markedsføring og delvist den segmenterede annonceringsform, der fører til flere juridiske udfordringer, når de anvendes i praksis. Udbredelse Virksomheders brug af især adfærdsbaseret markedsføring er de seneste år steget til nu at være omkring % af den samlede onlineannoncering. Google er en af de store hovedaktører på markedet, idet søgemaskinen giver firmaer mulighed for at målrette deres annoncer på baggrund af brugernes søgeord på Google og de hjemmesider, de efterfølgende besøger. Derudover benytter eksempelvis Facebook den segmenterede annoncering, idet annoncerne på denne hjemmeside blandt andet er baseret på de personlige oplysninger, som Facebook-brugerne har angivet i deres profil. De juridiske udfordringer Som nævnt skal virksomhederne imidlertid overholde en række regler, hvis de vælger at benytte målrettet annoncering på internettet. Det gælder for det første i forhold til de nye bestemmelser omkring brug og lagring af cookies. Derudover skal både persondataloven og de markedsføringsretlige regler tages i betragtning. Cookies Såvel den adfærdsbaserede markedsføring som den segmenterede annoncering forudsætter anvendelse af cookies. En cookie er en lille tekstfil, som sættes, når brugeren f.eks. besøger en hjemmeside, klikker på en speciel annonce eller indtaster personlige oplysninger. Som følge af et nyt EU-regulativ stilles der imidlertid to krav for brug af cookies. For det første skal brugeren informeres om brugen af cookies, herunder hvilke oplysninger, der bliver gemt om vedkommende, og hvad disse oplysninger skal bruges til. Endvidere kræves, at brugeren skal kunne identificere den, der iværksætter lagringen, uanset om det er tjenesteudbyderen eller en tredjepart. Formålet med brugen af cookies skal desuden være klart tilkendegivet. Den anden betingelse er, at brugeren skal give samtykke til virksomhedens benyttelse af cookies. Det skal endvidere altid være muligt for brugeren at tilbagekalde sit samtykke på en enkel måde. For et nærmere indblik i kravene til information og samtykke ved brug af cookies, se vores artikel Har du styr på de nye cookieregler? i dette nummer af Corporate Newsletter, side 18. Persondataloven Persondataloven stiller yderligere krav i forhold til målrettet annoncering. Først og fremmest gælder der i mange situationer en betingelse om, at brugeren skal give et klart og utvetydigt samtykke inden behandling af dennes persondata. Dette samtykke skal desuden kunne trækkes tilbage på ethvert tidspunkt. Derudover skal indsamlingen af personoplysninger generelt ske til saglige formål og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af disse formål. Værd at bemærke er også, at virksomheden, der benytter personoplysningerne, skal foretage fornøden ajourføring af informationerne. Selve markedsføringen Endelig må virksomhederne også være opmærksomme på de markedsføringsretlige regler, herunder det generelle krav om, at der altid skal handles i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Selvom et begreb som dette kan fortolkes på mange måder, vil en for vidtgående brug af især adfærdsbaseret markedsføring muligvis kunne være i strid med denne retsstandard. Markedsføringsloven opstiller desuden en betingelse om, at markedsføringen skal kunne identificeres som sådan, det vil sige at brugeren skal kunne se, hvornår der er tale om en reklame. Annonceringen må endvidere hverken være vildledende eller aggressiv. Hvorvidt målrettet markedsføring i visse tilfælde kan være i strid med dette krav, er endnu ikke afklaret i praksis. Vigtigt er det også at bemærke, at enhver form for markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til disses godtroenhed og manglende kritiske sans. Et sådant skærpet krav kan muligvis også indebære, at et samtykke fra unge under 18 år, der som nævnt kræves i forbindelse med målrettet annoncering, ikke er tilstrækkeligt for, at brug af disses personoplysninger er lovlig. Sammenfatning Samlet set medfører brug af målrettet annoncering på internettet, at der skal tages hensyn til en række juridiske udfordringer. Adfærdsbaseret markedsføring og segmenteret annoncering giver dog såvel virksomhederne som brugerne en række fordele, som ikke bør underkendes. Brugerne vil blandt andet få det privilegium, at de alene skal se reklamer, der er tilpasset deres ønsker og behov. Virksomhederne skal ikke desto mindre tage højde for de juridiske problemstillinger, der opstår i forbindelse med denne annonceringsform, herunder at sikre, at markedsføringen er inden for lovens rammer. Har du spørgsmål til artiklen eller til markedsføringsret generelt, er du velkommen til at kontakte juniorpartner Heidi Steen Jensen, eller advokat Anne Jacobsen, SIDE 16 CORPORATE NEWSLETTER/Målrettet markedsføring på internettet SIDE 17 CORPORATE NEWSLETTER/Målrettet markedsføring på internettet

10 Heidi Steen Jensen Juniorpartner Anne Jacobsen Advokat Har du styr på de nye c kieregler? Bekendtgørelsen om cookiedirektivet har omsider set dagens lys. Reglerne medfører især en øget beskyttelse af brugernes privatsfære i den digitale verden. De har samtidig til formål at fremme selvregulering på området. Tjenesteudbyderne skal derfor formulere deres egne løsninger og har samtidig det overordnede ansvar for, at bestemmelserne overholdes. Den danske Telemyndighed har for nyligt udstedt en bekendtgørelse om lagring af cookies i brugernes terminaludstyr, herunder computere, smartphones og tablets. Bekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af et EU-direktiv og har til formål at øge beskyttelsen af brugernes privatsfære. Samtidig er der udarbejdet en vejledning, som uddyber og forklarer de enkelte bestemmelsers indhold og rækkevidde. Telemyndigheden har dermed givet tjenesteudbyderne et brugbart værktøj til at opnå den rette forståelse af reglerne. Alle virksomheder, offentlige myndigheder mv. er omfattet af kravene. Bekendtgørelsen er endvidere teknologineutral. Det vil sige, at den regulerer brug af cookies og andre tilsvarende teknologier, der sker dels i forbindelse med opkobling til internettet via PC, mobil mv. og dels via eksterne medier, såsom USB-nøgler. Konsekvensen af de nye regler er, at alle, der har en hjemmeside, hvorfra der afsendes cookies og som giver adgang til oplysninger på brugerens enhed, skal indhente et samtykke fra brugeren til at anvende cookies. Kravene til samtykke og de informationer, der skal gives i forbindelse med brug af cookies, beskrives i det følgende. Krav til information og samtykke Som udgangspunkt er det ikke ulovligt at lagre eller opnå adgang til oplysninger via cookies fra brugeren. Bekendtgørelsen opstiller imidlertid to komplementære krav til benyttelse af cookies i de fleste tilfælde. Først og fremmest skal brugeren informeres om, at hjemmesiden benytter cookies. Derudover skal brugeren give sit samtykke på baggrund af denne cookieinformation. I forhold til kravet om at modtage information er betingelserne i bekendtgørelsen for at opnå tilstrækkelig information alene minimumsbetingelser. Betingelserne er som følger: 1. Informationen skal for det første være affattet i et klart og forståeligt sprog. Det anbefales at bruge piktogrammer. Vejledningen nævner desuden, at der ved valg af sprog bør tages hensyn til, hvilke brugere, tjenesten henvender sig til. 2. Formålet eller formålene med brugen af cookies skal tydeliggøres for brugeren. Dette indebærer, at det enkelte formål er præcist og dækkende. 3. Det er påkrævet, at brugeren skal være i stand til at identificere, hvem der lagrer brugerens oplysninger. 4. Informationen skal endvidere indeholde adgang til at afslå og tilbagekalde et samtykke samt en vejledning om anvendelsen af en sådan adgang. 5. Informationen skal være umiddelbart og tydeligt tilgængelig for brugeren, der dermed altid skal have adgang hertil. Et samtykke fra brugeren er, som nævnt, det andet krav for anvendelsen af cookies. Det skal frem for alt være frivilligt og dermed være udtryk for et aktivt valg. Samtykket skal desuden være specifikt. Dermed menes der ikke, at samtykket skal være knyttet til hver enkelt cookie, men blot relatere sig til formålet. Det er endvidere nødvendigt, at samtykket er informeret. Brugeren skal også oplyses om konsekvenserne ved ikke at samtykke. Det kan betyde, at brugeren ikke får adgang til det pågældende site. Sidst, men ikke mindst, skal der med et samtykke være tale om en viljetilkendegivelse. Det kan for eksempel bestå i afkrydsning af en boks eller aktiv brug af en tjeneste, hvor brugen af cookies sker. Brug af cookies uden samtykke Der gælder imidlertid to situationer, hvor det ikke kræves, at der er givet den omtalte information og opnået fornødent samtykke. Det er tilfælde, hvor det eneste formål med cookiebrugen er at overføre kommunikation ved hjælp af et elektronisk kommunikationsnet samt i tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at levere en tjeneste, som brugeren har anmodet om. Sidstnævnte omfatter elektroniske indkøbskurve i en webshop og bookingsystemer. I sådanne tilfælde er cookien en teknisk forudsætning for at kunne levere den tjeneste, som brugeren efterspørger. Anvendes cookies ikke, vil en indkøbsvogn eksempelvis ikke kunne få fyldt nye varer på, uden at de tidligere varer falder ud. Derimod vil brugen af for eksempel cookies til webstatistik eller andre analyser af brugernes adfærd på en tjeneste ikke falde ind under undtagelsesbestemmelsen. Sådan gør du De nye regler betyder, at virksomheder skal lave ændringer på deres hjemmesider, så de nødvendige informationer om cookies gives, og et samtykke indhentes fra brugeren. I praksis er det ofte en god idé at benytte sig af enten lagdelt eller trinvist givet information. Det kan ske i form af et piktogram øverst på siden, som kan være fulgt af ordet cookiepolitik. Brugeren kan herefter ved at bevæge musen henover (mouse-over) eller ved at klikke på piktogrammet følge en tekst, der kort redegør for Selvregulering og tilsyn De ansvarlige for hjemmesider, hvor cookies og lignende teknologier anvendes, har det overordnede ansvar for, at bestemmelserne overholdes. EU-Kommissionen ser gerne, at der sker en effektiv håndhævelse, herunder blandt andet en enkel klageadgang for brugerne samt effektive sanktionsmuligheder. Den danske Telemyndighed fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Det kan straffes med bøde, hvis reglerne ikke opfyldes. Hvilket lands lov finder anvendelse? For så vidt angår udenlandske cookies, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilket lands regelsæt, der gælder. Hvis der udsendes cookies fra andre EU-lande, gælder det lands lovgivning, hvori tjenesteudbyderen er etableret (afsenderlandsprincippet). Er tjenesteudbyderen etableret uden for EU, er det bestemmelserne i det land, hvor lagringen af oplysningerne finder sted, der skal benyttes (modtagerlandsprincippet). Samlet set medfører de nye cookieregler, at brugerne opnår en udvidet beskyttelse af deres privatliv i form af et informationsog et samtykkekrav. For virksomheden, som ejer af hjemmesiden, skal der som følge af cookiedirektivet tages stilling til den dialog, der skal etableres med brugeren. Kravet om samtykke handler om, at brugeren informeres og accepterer, at der lagres filer på computeren til senere identificering. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte juniorpartner Heidi Steen Jensen, eller advokat Anne Jacobsen, anvendelsen af cookies på sitet. I det næste lag kan en grundig og fyldestgørende cookiepolitik følge. Derudover er det fordelagtigt at indgå en aftale med eventuelle tredjeparter, der anvender cookies på virksomhedens hjemmeside. Her skal det kræves, at tredjepart beskriver formålet med dens brug af cookies. Sådanne tiltag vil være med til at opfylde de krav, der stilles for lovlig cookieanvendelse. SIDE 18 CORPORATE NEWSLETTER/Har du styr på de nye cookieregler? SIDE 19 CORPORATE NEWSLETTER/Har du styr på de nye cookieregler?

11 Therèse Kemp Advokat Ophørsdagen har som skæringsdagen den betydning, at dagen præciserer, hvilke aktiver og passiver, der indgår i bodelingen mellem ægtefællerne. uforsvarlig adfærd kunne være, når en ægtefælles adfærd har resulteret i blandt andet irrelevante protester, spildte møder og unødvendige udsættelser. Autoriserede bobehandlere Den tidligere offentlige behandling af bodelingen medførte til tider, at sagerne blev trukket i langdrag. For at afhjælpe dette problem er der nu mulighed for at lade de mere praktiske opgaver i forbindelse med bodelingen blive løst af en autoriseret bobehandler. Skifteretten har i forbindelse med den nye lov udpeget advokater ved hver retskreds som bobehandlere. Bobehandlerens rolle er blandt andet at gøre skiftet mellem ægtefællerne mere effektivt. Foreligger dette, kan skifteretten afgøre om den ene ægtefælle skal pålægges udgifter. Det forventes, at særligt denne regel vil være med til at sikre, at bodelingen ikke trækker i langdrag. Sagens afslutning Bobehandleren skal udarbejde udkast til boopgørelse, og denne skal forelægges både for ægtefællerne og skifteretten, hvorefter ægtefællerne har fire uger til at komme med indsigelser. Indsigelserne kan vedrøre alle dele af opgørelsen, herunder bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostninger. Skifteretten har desuden mulighed for af egen drift at ændre bobehandlerens salær, hvis salæret findes åbenbart urimeligt. Ny ægtefælleskiftelov den 1. marts 2012 Når ægtefæller bliver separeret eller skilt skal der foretages en bodeling af ægtefællernes aktiver og passiver. Ægtefæller har mulighed for at ordne bodelingen selv eller at få skifterettens hjælp til deres bodeling. En ny ægtefælleskiftelov trådte i kraft den 1. marts 2012 og erstatter den tidligere skiftelov. Ægtefælleskifteloven har som sit primære formål at skabe en mere effektiv sagsbehandling samt at give ægtefæller en økonomisk mere hensigtsmæssig bodeling under mere trygge rammer. Ændringer Ophørsdagen Efter de gamle regler ophører formuefællesskabet skæringsdagen når der foreligger bevilling eller dom til separation eller skilsmisse. Det er først herefter, at der kan anmodes om hjælp til skifte af boet. Denne skæringsdag rykkes pr. 1. marts 2012 frem, således at formuefællesskabet ophører ved udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen. Det nye skæringstidspunkt kaldes ophørsdagen. De autoriserede bobehandlere er primært erfarne familieretsadvokater, der således allerede har et vist kendskab til behandling af bodelinger. Bobehandlerens rolle ved en bodeling vil være at fungere som rådgiver for begge parter. Det betyder, at bobehandleren ikke må varetage den ene parts interesser mere end den andens. En advokat, der er nærtstående til en af parterne kan derfor ikke være bobehandler. Kompetencen til at træffe endelige beslutninger i sagen er fortsat placeret hos skifteretten. Bobehandleren har ikke kompetence til på egen hånd at indbringe spørgsmål for skifteretten, men kan opfordre en af sagens parter hertil. En bobehandlers indledende opgave er at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at dele fællesboet. Bobehandleren er derfor tillagt kompetence til at indhente oplysninger fra eksempelvis banker og realkreditinstitutter. Modsætter en ægtefælle sig indhentelsen, vil det være skifterettens opgave at tage stilling til spørgsmålet. Fordeling af boomkostningerne Bobehandlerens opgave ved bodelingen er endvidere at udarbejde udkast til en boopgørelse. Denne skal udover en opgørelse over hver ægtefælles aktiver og passiver indeholde en indstilling vedrørende såvel størrelsen af det forventede bobehandlersalær som fordeling af boomkostningerne. Udgangspunktet er ligesom tidligere, at ægtefællerne deler omkostningerne ved ægtefælleskiftet ligeligt. Men den nye lov lægger op til, at der kan ske fravigelse af dette, særligt hvis problemer omkring bodelingen skyldes den enes uforsvarlige adfærd. Eksempler på Regulering af skifteafgiften Efter den forrige ordning udgør afgiften ved offentligt skifte 2 % af formuemassen, der består af boets aktiver uden fradrag af gæld eller lignende. Sluttes et ægtefælleskifte ved forlig på første skiftesamling er afgiften kun kr. 400, imens boer, hvis formuemasse ikke overstiger kr , helt fritages for afgift. På grund af afgiftens størrelse har mange ægtefæller tidligere fravalgt et offentligt skifte. Dette betyder i praksis, at skifteretten typisk udelukkende har været anvendt til et indledende møde. Med de nye regler har man skabt en ordning, der i højere grad motiverer parterne til at trække på den kompetence, skifteretten besidder. Den nye afgift er nedsat. Der skal fra den 1. marts 2012 kun betales en afgift på 0,5 % af formuemassen. I øvrigt er det kun de boer, der behandles ved bobehandler, der udløser retsafgift. Afgiften er blevet beløbsbegrænset, så den fremover maksimalt kan udgøre kr Pligten til at betale afgiften indtræder, når skifteretten henviser sagen til behandling ved bobehandler. En anden væsentlig ændring er, at den nye lov giver mulighed for at også bodelinger, hvor ægtefællerne begge er insolvente, kan behandles som et offentligt skifte. Særligt denne bestemmelse, regner man med vil være direkte årsag til, at de offentlige ægtefælleskifter stiger, da insolvente ægtefæller tidligere har været henvist til at klare problemstillingerne selv. Lovens ikrafttræden Loven kommer til at finde anvendelse på sager, hvor anmodning om separation eller skilsmisse indgives efter den 1. marts Sager indgivet før denne dato vil blive behandlet efter den gamle lov. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Therèse Kemp, SIDE 20 CORPORATE NEWSLETTER/Ny ægtefælleskiftelov den 1. marts 2012 SIDE 21 CORPORATE NEWSLETTER/Ny ægtefælleskiftelov den 1. marts 2012

12 Jacob Kornerup Partner Christina Munck Advokat Jonas Rasmussen Cand.merc.jur. Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder Der er nu gået lidt over et år siden ikrafttrædelsen af de nye regler om variabel aflønning i finansielle virksomheder. Det må forventes, at reglerne vil sætte sit præg på den aflønning, der fremgår af de årsrapporter, som selskaberne præsenterer over de næste måneder. Den 1. januar 2011 trådte nye regler i kraft for variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder. De nye regler fremgår af lov om finansiel virksomhed 71 og 77a-77d. Reglerne er blandt andet en implementering af kapitalkravsdirektivet 2010/76/EU, også kendt som CRD III. Den 7. februar 2012 udstedte Finanstilsynet en bekendtgørelse samt vejledning hertil, som yderligere præciserer de nye regler. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Det er opfattelsen, at den tidligere aflønningspraksis i forhold til ledelsen i den finansielle sektor medførte en risikovillig adfærd. Det har været fremført, at denne praksis var en medvirkende faktor til den finansielle krise, blandt andet ved at belønne kortsigtede gevinster med høj risiko og med manglende langsigtede incitamenter til følge. Formålet med de nye regler har på den baggrund været at begrænse disse risici ved lovhjemlede begrænsninger i selskabernes frihed til at aftale vilkårene for ledelsens variable aflønning. Ved variabel aflønning forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter og andre lignende ordninger. De nye regler betyder, at danske finansielle virksomheder, herunder penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber, fra 1. januar æ SIDE 22 CORPORATE NEWSLETTER/Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder SIDE 23 CORPORATE NEWSLETTER/Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder

13 2011 har været tvunget til at revurdere sin aflønningspraksis. Reglerne gælder som udgangspunkt for bestyrelsen og direktionen i selskaberne, men lignende begrænsninger finder anvendelse for ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. De væsentligste dele af de nye regler, herunder krav til lønpolitik, krav om aktier og aktieoptioner som bestanddel i den variable aflønning, udskydelse af dele af den variable aflønning over flere år, tilbagebetaling af tidligere udbetalt variabel aflønning samt offentliggørelse af lønoplysninger, vil kort blive gennemgået i denne artikel. Godkendelse af og kontrol med lønpolitik For at styrke kapitalejernes indflydelse og indsigt i udbetaling af variabel aflønning skal selskabets øverste organ (typisk generalforsamlingen) godkende selskabets lønpolitik, herunder retningslinjer for variabel aflønning, inden der bliver indgået konkrete aftaler om sådan aflønning med et medlem af ledelsen. Ud over godkendelse af retningslinjerne, skal der også årligt foretages en gennemgang af retningslinjerne herunder foretages en kontrol af, om regningslinjerne overholdes. Maksimalt 50 % variabel løn Reglen, om at den variable aflønning for direktionen og bestyrelsen maksimalt må udgøre 50 % af henholdsvis honoraret og den faste grundløn (inklusiv pension), blev allerede indført i 2009 og udgør fortsat en væsentlig begrænsning af variabel aflønning. For ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal der ligeledes fastsættes et passende loft for den variable løn. Det følger af vejledningen til den nye bekendtgørelse, at der ved vurderingen af et passende loft blandt andet kan lægges vægt på følgende: Den ansattes forhold herunder typen af arbejdsopgaver og position i organisationen. Virksomhedens organisering af passende risikostyringsfunktioner. Hvor højt oppe i organisationen variable løndele godkendes. Længden af udskydelses- og tilbageholdelsesperioden. Det er på den baggrund noget uklart, på hvilket niveau loftet skal fastlægges, hvorfor der må antages at være et vist spænd for selskabets fastlæggelse af samme. Minimum 50 % af variabel aflønning skal bestå af aktier eller aktiebaserede instrumenter Den variable aflønning skal som minimum bestå af 50 % aktier, aktiebaserede instrumenter i selskabet eller dettes moderselskab eller af andre instrumenter, der afspejler selskabets kreditværdighed. De 50 % aktier kan beregnes på grundlag af den nettoopgjorte variable lønandel efter skat. Endvidere må aktierne eller instrumenterne, der tildeles bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, ikke afhændes i en passende periode, ligesom der ikke må foretages en afdækning af risikoen, der knytter sig til disse. Det fremgår af vejledningen til bekendtgørelsen, at der ved fastlæggelse af en passende periode skal lægges vægt på, hvorvidt de pågældende aktier eller instrumenter har været udskudt og i hvor lang tid. Det følger endvidere, at en tilbageholdelsesperiode på seks måneder i almindelighed vil opfylde lovens krav om en passende tilbageholdelsesperiode. Hvis den optjente variable aflønning ikke overstiger kr om året, falder den under bagatelgrænsen, og vederlaget kan dermed undtages fra kravet om minimum 50 % aktier og aktiebaserede instrumenter samt tilbageholdelsesperioden. Således er de nye regler med til at give selskabets ledelse et mere langsigtet incitament, da de variable aflønninger ikke kun relaterer sig til præstationen i det enkelte år, og da det ikke er muligt at få udbetalt aflønningen på kort sigt. Maksimum 12,5 % af henholdsvis honorar og fast grundløn kan udgøres af aktieoptioner eller lignende instrumenter Den variable lønandel bestående af aktieoptioner og lignende instrumenter må højest udgøre 12,5 % af henholdsvis bestyrelsens honorar og direktionens faste grundløn (inklusiv pension). Grænsen på de 12,5 % skal beregnes i forhold til aktieoptionernes værdi på beregningstidspunktet af den variable løn (jf. nedenfor). Med respekt for de øvrige bestemmelser behandlet ovenfor betyder det, at selskabet alene kan tildele aktieoptioner og lignende instrumenter til en værdi af op til 12,5 % af den faste grundløn i variabel løn til bestyrelsen og direktionen. Udskydelse af henholdsvis 40 % og 60 % af den variable aflønning I forbindelse med udbetaling af den variable lønandel er det nu bestemt, at udbetalingen af 40 % af lønandelen til bestyrelsen og direktionen skal fordeles over fire år, med start det første år efter tidspunktet, hvor opgørelsen af den variable løn i henhold til aftalen mellem selskabet og modtageren foretages (beregningstidspunktet). For ansatte med indflydelse på virksomhedens risikoprofil er perioden kun tre år. Udskydelsesbeløbet kan beregnes på grundlag af den nettoopgjorte variable lønandel efter skat. Den variable lønandel skal fordeles ligeligt eller stigende over de udskudte år. Hvis den variable aflønning udgør et større beløb, hvilket som udgangspunkt er variabel løn på kr eller derover (før skat), er det et krav, at 60 % udskydes i den ovenstående periode. Hvis beløbet er mindre, skal selskaberne konkret vurdere, om et sådant beløb desuagtet må antages at være et større beløb. Udskydelsesperioden indebærer, at modtageren bærer risikoen for eventuelle stigninger eller fald i aktieværdien indtil udbetalingen/ udnyttelsen. Der kan undtages for kravet om udskydelse, hvis beløbet falder under bagatelgrænsen på kr (jf. ovenfor). Disse krav er ligesom de ovenstående med til at påvirke, at ledelsen har et mere langsigtet fokus, da udbetalingen først vil finde sted i de efterfølgende år. Krav om tilbageholdelse og tilbagebetaling af variable løndele Reguleringen af variable lønandele omfatter ikke kun begrænsninger i omfang, art og tidspunkt for udbetaling af variable lønandele, men også hvornår en virksomhed kan kræve tilbagebetaling af de variable lønandele. For det første kan selskabet undlade at udbetale en variabel lønandel helt eller delvist, hvis selskabet på tidspunktet for udbetalingen ikke overholder gældende kapitalkrav eller solvenskrav. Derudover må selskabet ikke udbetale variabel løn til bestyrelse og direktion, såfremt selskabet i den periode aftalen om variabel løn vedrører og indtil tidspunktet for beregning heraf får pålagt en frist af Finanstilsynet til opfyldelse af solvenskravet. Det samme gælder, hvis Finanstilsynet kræver, at selskabet udarbejder en plan for genoprettelse af selskabets økonomiske stilling. For det andet har selskabet mulighed for at kræve allerede udbetalt variabel aflønning tilbage, hvis denne kan dokumenteres at være udbetalt på baggrund af oplysninger, som er fejlagtige, og modtageren af aflønningen var i ond tro om dette. Tilbagebetaling vil således kunne komme på tale, hvis modtageren af den variable løn bevidst har afgivet fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for beregningen af den variable løn. Offentliggørelse af oplysninger De nye regler kræver, at finansielle virksomheder i årsrapporten skal offentliggøre det samlede udbetalte vederlag (fast og variabelt) fordelt på hvert enkelt medlem af bestyrelse og direktion. Det fremgår ligeledes, at følgende oplysninger om den optjente aflønning til bestyrelsen, direktion og medarbejdere med indflydelse på selskabets risikoprofil, skal indsendes til Finanstilsynet og samtidig fremgå af selskabernes hjemmeside mindst en gang årligt: Det samlede beløb vedrørende aflønning optjent i regnskabsåret fordelt på forretningsområder. Det samlede beløb vedrørende aflønning fordelt på bestyrelsen, direktionen og andre ansatte med væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil med angivelse af a. den samlede optjente løn, fordelt på fast og variabel løn samt antallet af modtagere. b. den samlede optjente variable løn i regnskabsåret fordelt på kontanter, aktier mv. c. den samlede optjente variable løn fordelt på udbetalte og udskudte beløb. d. den udskudte variable løn, der er henholdsvis opgjort, udbetalt og reduceret i regnskabsåret. æ SIDE 24 CORPORATE NEWSLETTER/Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder SIDE 25 CORPORATE NEWSLETTER/Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder

14 At beløbet skal være optjent betyder, at det skal være vederlag for arbejde udført i det pågældende regnskabsår. artiklen omhandlede konkrete begrænsninger overholdes i forhold til hvert enkelt ledelsesmedlem. Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Oplysninger kan undlades offentliggjort, blandt andet under hensyntagen til selskabets størrelse, interne organisation samt kompleksiteten af dets aktiviteter. Oplysningerne kan ligeledes undlades offentliggjort, hvis selskabet ikke er børsnoteret og har en balancesum på under DKK 500 millioner i to på hinanden følgende regnskabsår. Selskaberne skal ligeledes foretage en indberetning af personer med en samlet løn inklusive pension på minimum EUR 1 million til Finanstilsynet. Pligten indebærer udelukkende, at antallet af personer og størrelsen af den samlede løn for hver person skal oplyses inden 1. maj hvert år. Med den nye bekendtgørelse er der nu meget specifikke krav til selskabernes offentliggørelse af aflønningsdetaljer. Det synes dog fortsat ikke et direkte krav at offentliggøre den præcise løn for hvert enkelt ledelsesmedlem med navns nævnelse fordelt på fast og variabel løn, herunder sammensætningen af den variable del. Det er således umiddelbart heller ikke muligt for offentligheden at efterprøve, om de i Overgangsreglen I forbindelse med den danske implementering af CRD III lavede man en overgangsregel, hvorefter indgåelse af nye eller forlængelse af eksisterende aftaler om variabel aflønning lovligt kunne foretages mellem vedtagelsen og ikrafttrædelsen af de nye regler, uden at sådanne ordninger skulle opfylde de nye krav. Det betyder, at selskaberne i perioden mellem vedtagelse og ikrafttræden af de mere restriktive regler kunne vælge at indgå og/eller forlænge aftaler om variabel aflønning for de kommende år med henblik på at undgå de her omtalte begrænsninger og krav. Denne mulighed vil muligvis sløre de nye reglers virkning over de kommende år noget. Konklusion Som det fremgår af artiklen, har lovændringerne medført restriktioner for indgåelse af aftaler om incitamentsaflønning i finansielle virksomheder. Selskabernes aftalefrihed er navnlig blevet begrænset ved følgende regulering: Selskabernes lønpolitik. Hvor stor en del af variabel aflønning, der skal bestå af aktier mv. Hvor stor en del, der må bestå af aktieoptioner. Udskydelse af 40 % og 60 % af den variable løn over 3-4 år. Tilbageholdelse og tilbagebetaling af variabel aflønning. Offentliggørelse af oplysninger. Oplysningskrav om antallet af medarbejdere med en samlet løn på over EUR 1 million. Andrias Árnason Helmsdal Advokat, M&A Nikolaj Henriksen Advokat, Fast Ejendom & Entreprise Peter Prehn-Olesen Juridisk medarbejder, Offentlig Ret Kenny Michael Andersen Cand.merc.jur., Bank&Finans Hvilken konkret indflydelse disse stramninger vil få på finansielle virksomheders incitamentsaflønningsmønstre vil vise sig over de kommende år med de begrænsninger, der følger af reglernes elastiske elementer og rapporteringskravenes manglende transparens. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte partner Jacob Kornerup, advokat Christina Munck, dk eller cand.merc.jur. Jonas Rasmussen, SIDE 26 CORPORATE NEWSLETTER/Variabel aflønning af ledelsen i finansielle virksomheder SIDE 27 CORPORATE NEWSLETTER/Nyansatte jurister i Horten

15 Horten er blandt landets førende advokatfirmaer. Vi rådgiver erhvervslivet og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har et bredt internationalt netværk. Vi er 235 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Corporate Newsletter på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Corporate Newsletter på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Corporate Newsletter som onlinemagasin samt Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET

SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET SAMARBEJDSAFTALE SAMARBEJDSAFTALE OM ADMINISTRATIVE OG TEKNISKE STØTTEFUNKTIONER MELLEM DE 12 GYMNASIER I GYMNASIEFÆLLESSKABET GYMNASIEFÆLLESSKABET Skolegade 3 4000 Roskilde Telefon 4633 2040 www.gymnasiefaellesskabet.dk

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Aftale mellem Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C og Kontrakthaver Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver Indholdsfortegnelse 0 1 3 6 8 9 10 11 1 13 1 1 Præampel Aftalegrundlag Opgavens omfang Vederlag

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

VEJLEDNING OM. revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde

VEJLEDNING OM. revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde VEJLEDNING OM revisors funktion og særlige rolle i erhvervsdrivende fonde UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Revisors særlige rolle... 1 2.1 Offentlighedens tillidsrepræsentant...

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

6 Højesteretsdomme om favør- og gratisaktier til fratrådte medarbejdere

6 Højesteretsdomme om favør- og gratisaktier til fratrådte medarbejdere Indhold 1 Løn i opsigelsesperiode og 2 b godtgørelse 2 Godtgørelse for manglende ansættelsesbevis 3 Ændret stilling under graviditet var forskelsbehandling 4 Overtrædelse af partshøringspligten og oplysningspligten

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Almindelige købs- og salgsbetingelser Almindelige købs- og salgsbetingelser 1.0 Generelle bestemmelser 1.1 Nærværende aftale udgør aftalegrundlag for STISAGER, i det følgende benævnt sælger og den af STISAGER vedkommende køberkontrahent, i

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Annoncering af jobsøgningsforløb. Skabelon for rammeaftale

Annoncering af jobsøgningsforløb. Skabelon for rammeaftale Annoncering af jobsøgningsforløb 2013 Skabelon for rammeaftale RAMMEAFTALE Mellem Jobcenter Aalborg og Navn: Adresse: (I det følgende benævnt leverandøren) 1 Indhold Grundlag for rammeaftalen... 3 1. Rammeaftalen...

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M. CVR-nr.: 29504725

Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M. CVR-nr.: 29504725 Morsø Sejlklub og Marina Holmen 19 7900 Nykøbing M CVR-nr.: 29504725 Revisionsprotokollat for regnskabsåret 2013 med opdateret tiltrædelsesprotokollat Registreret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 2883 9200

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret revisor C, jf. revisorlovens 43, stk. 3. Den 16. december 2014 blev der i sag nr. 2/2014 A ApS og B ApS mod registreret revisor C afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 7. januar 2014 har D på vegne A ApS og B ApS klaget over registreret

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION "FORENINGEN KNIVHOL T HOVEDGÅRD" UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 93-96 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2014

DEN SELVEJENDE INSTITUTION FORENINGEN KNIVHOL T HOVEDGÅRD UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 93-96 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2014 Tlf: 96 20 76 00 frederikshavn@bdo.dk www.bdo.dk BOO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Rimmens Alle 89, Box 712 DK-9900 Frederikshavn CVR-nr. 20222670 DEN SELVEJENDE INSTITUTION "FORENINGEN KNIVHOL

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2 Indhentning af tilbud på beskæftigelsesfremmende indsats 1. Vejledning og jobsøgningsforløb i.h.t. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats kap.

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

KONTRAKT Oktober 2012

KONTRAKT Oktober 2012 KONTRAKT Oktober 2012 Annoncering af konsulentbistand til gennemførelser af indkøbsanalyse af området for håndværkeydelser, bygnings-drift og -vedligehold mellem Aarhus Universitet Indkøbskontoret Katrinebjergvej

Læs mere

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd Revisionsprotokollat af 09.09.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven)

Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) Vedtægter for Fonden Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Agendacenter Indre By/Christianshavn (i det følgende kaldet fonden

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven).

lov nr. 429 af 31/05/2000 med senere ændringer om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Bilag 6 Databehandleraftale og databehandlerinstruks 1. Leverandøren overholder de til enhver tid gældende regler og forskrifter for behandling af personoplysninger under Kontrakten, herunder: lov nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt

Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus

V E D T Æ G T E R. for. Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus V E D T Æ G T E R for Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Fondens navn er Ejendomsfonden Kattegatcentret Havets Hus. 1.02 Fondens hjemsted er Norddjurs Kommune. 2. FORMÅL

Læs mere

Nedenfor er medtaget den kontrakt, der vil danne grundlag for samarbejdet mellem leverandøren og kommunen.

Nedenfor er medtaget den kontrakt, der vil danne grundlag for samarbejdet mellem leverandøren og kommunen. 3. Kontrakten Nedenfor er medtaget den kontrakt, der vil danne grundlag for samarbejdet mellem leverandøren og kommunen. Tilbudsgiver skal nøje gennemlæse kontrakten, og i sit tilbud tage højde for eventuelle

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning

Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning Rammeaftale om varetagelse af fjerntolkning Tolkemyndigheden - Rammeaftale udbud 2015 side 1 Indholdsfortegnelse 1) Rammeaftalens parter... 3 2) Definitioner... 3 3) Baggrund, formål og omfang... 3 4)

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX)

Kontraktudkast. vedrørende levering af tandtekniske ydelser. indgået mellem (XXXXX) Kontraktudkast vedrørende levering af tandtekniske ydelser indgået mellem (XXXXX) og Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sjællandsgade 40 2200 København N Bilagsfortegnelse Kontraktbilag

Læs mere

KONTRAKT OM MADLEVERANCER TIL VISITEREDE BORGERE I EGET HJEM I GENTOFTE KOMMUNE

KONTRAKT OM MADLEVERANCER TIL VISITEREDE BORGERE I EGET HJEM I GENTOFTE KOMMUNE Sted/ Dato.. Mellem Gentofte Kommune og Fritvalgs-leverandøren (Virksomhedens fulde navn og CVR-nr.): ----------------------------------------------------------------------- indgås herved følgende KONTRAKT

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Dyssegårdskirken. Revisionsprotokollat af 14.08.13. Årsregnskab for 2012. vedrørende STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Revisionsprotokollat af 14.08.13 vedrørende Årsregnskab for 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse

Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Bestyrelsesmedlemmers personlige hæftelse Udgangspunkt: Ingen personlig hæftelse Fonden/selskabet hæfter alene. Ingen personlig hæftelse for bestyrelsesmedlemmer eller andre. Forudsætning: Fonden/selskabet

Læs mere