o f t e re 6 om dag e n?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "o f t e re 6 om dag e n?"

Transkript

1 få r ø ko logiske forbrugere o f t e re 6 om dag e n? Videnskabelig assistent Sigrid Denver Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet sd[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Tove Christensen Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet tove[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Signe Krarup Anvendt KommunalForskning sk[a]akf.dk Ja! Analysen af nye forbrugsdata fra GfK ConsumerScan indikerer, at husholdninger med et højt økologiforbrug spiser relativt meget frugt og grønt, men lidt kød. Selvom der ofte betales en merpris for økologiske varianter, viser undersøgelsen samtidig, at den økologiske forbruger ikke bruger flere penge på mad end andre. For alle forbrugergrupper står supermarkederne for det største salg af økologiske varer, men derudover adskiller den økologiske forbruger sig ved at købe flere varer over internettet og i specialbutikker. Husholdninger med høje økologiforbrug er typisk små oftest kvinder har høje uddannelser og er bosiddende i København. Samtidig er den økologiske forbruger en omskiftelig person, som sagtens kan hhv. øge og mindske den økologiske budgetandel over tid dog med en tendens til, at de forbrugere, der køber mest økologi, har det mest stabile forbrug. 1. Indledning Igangværende forskning viser, at forbrugerne køber økologiske varer, fordi de forbinder økologi med en lang række positive egenskaber som ren natur, dyrevelfærd, troværdighed, friskhed, kvalitet og sundhed. Men er der også 109

2 sammenhæng mellem forbrug af økologiske varer og ernæringsrigtig kost? Der foreligger ikke entydige forskningsresultater, der bekræfter, at økologiske varianter af den samme vare er et sundere valg end konventionelle varianter. F.eks. er risikoen for pesticid- eller medicinrester mindre, mens risikoen for campylobacterbakterier er større, når det gælder en økologisk kylling kontra en konventionel kylling. Desuden er udbuddet af f.eks. fedtfattige varianter større for konventionelle varer end for økologiske varer 1. Økologisk frem for konventionelt er derfor ikke automatisk det ernæringsrigtige valg. Det kan dog tænkes, at der alligevel findes en sammenhæng mellem forbrug af økologiske varer og ernæringsrigtig 1) Samtidig viser ganske nye og endnu ikke publicerede forskningsresultater fra et omfattende EU-projekt, (www. qlif.org/research/sub2/index.html), at økologisk frugt, grønt og mælk er klart sundere end konventionel frugt, grønt og mælk, idet de bl.a. indeholder 40-60% flere antioxidanter og næringsstoffer (Livsstil, Berlingske Tidende, den 30. oktober 2007). kost i form af, at valget af økologi fremmer en ernæringsmæssig fornuftig sammensætning af kosten. Formålet med denne artikel er at beskrive udviklingen i forbruget af økologiske fødevarer i Danmark. Det gøres ud fra flere vinkler, idet både den overordnede udvikling i det økologiske forbrug samt forbrugets fordeling på forbrugergrupper og varegrupper beskrives. Desuden relateres sociodemografiske faktorer og valg af distributionskanal til tendensen til at vælge økologiske varianter. Afslutningsvis undersøges en mulig sammenhæng mellem generelle sunde kostvaner og tilbøjeligheden til at købe økologisk. Analysen er baseret på helt nye forbrugsdata fra GfK ConsumerScan og omfatter perioden Dataene består af registreringer af dagligvareindkøb foretaget af et panel bestående af godt danske husholdninger. Husholdningerne fører en detaljeret dagbog, der i princippet dækker alle Figur 1. Merpriser for økologisk frugt, grønt, kød, mælk og æg (angivet i %) kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2006 Frugt Grønt Kød Mælk Æg 110

3 dagligvareindkøb, men den faktiske registrering ligger på omkring 80% af husholdningernes indkøb af dagligvarer. De noterer bl.a. varens pris og mængde, om varen har været på tilbud, hvor den er købt, samt om den er økologisk fremstillet. Hvert år udfylder husholdningerne desuden et skema om en række baggrundsvariable som alder, indkomst, husholdningernes sammensætning etc. 2. Det økologiske forbrug Beskrivelsen af det økologiske forbrug er baseret på oplysninger om 32 varegrupper, hvor forbruget er opdelt efter, hvorvidt varen er økologisk eller konventionelt produceret. De økologiske budgetandele for de enkelte varegrupper defineres som den andel af husholdningernes budget for den pågældende varegruppe, som anvendes på økologiske varianter. Den gennemsnitlige økologiske budgetandel for husholdningerne i panelet lå fra 2002 til midt i 2005 relativt stabilt omkring 5%, hvorefter den steg til 6,5% i sidste kvartal af 2006 en stigning svarende til 30%. Stigningen, der observeres for den økologiske budgetandel, kan være et resultat af både en reel stigning i forbruget af økologiske produkter og en stigning i de økologiske merpriser. Af figur 1 fremgår udviklingen i merpriserne for fem udvalgte varegrupper, nemlig frugt, grønt, kød, mælk og æg, i perioden Mælk og æg er relativt homogene varegrupper, hvor der ved beregning af merprisen ikke er skelnet mellem forskellige varianter. Ved beregning af merpriserne for frugt, grønt og kød er det derimod et problem, at der findes mange forskellige varianter af varerne. Nogle varianter af frugt og grønt sælges desuden i styk f.eks. æbler mens andre sælges efter vægt f.eks. jordbær. Merpriserne for frugt, grønt og kød er derfor beregnet som simple gennemsnit af merpriserne for de varianter, hvor der er solgt både konventionelle og økologiske varianter. Merprisen for frugt svinger mellem 35-70%, mens der i gennemsnit betales 20-45% mere for grønt og 20-60% mere for kød. Merprisen for mælk og æg har stort set været stigende i den pågældende periode, og den er for mælk steget fra ca. 10% til 30%, mens den for æg er steget fra ca. 35% til 52%. Merprisen har således kun været stigende for mælk og æg, hvilket ikke alene kan forklare stigningen i de totale økologiske budgetandele. Det tyder derfor på, at der har været en reel stigning i det økologiske forbrug, hvilket også harmonerer med den stigende økologiske omsætning i dagligvarehandlen, som Danmarks Statistik har registreret i samme periode. 3. Forbrugergrupper Da der er adgang til oplysninger om individuelle husholdningers købsadfærd, er der mulighed for at undersøge, om den gennemsnitlige budgetandel er et udtryk for, at få husholdninger har et meget højt økologisk forbrug, eller at mange husholdninger har et økologisk forbrug på omkring de 5-6%. For at give et overblik over variationen er panelet derfor opdelt i fire forbrugergrupper defineret på baggrund af deres gennemsnitlige årlige økologiske budgetandel. I den forbindelse er kun medtaget de husholdninger, som har været aktive i panelet i alle fem år. 111

4 Tabel 1. Fordelingen af panelet i forbrugergrupper (angivet i %). Non users Light users Medium users Heavy users Forbrugere, der ikke køber økologiske varianter, betegnes som non users. Derimod er forbrugere, der anvender under 2,5% af budgettet på økologiske varianter, kategoriseret som light users, mens medium users har en økologisk budgetandel på 2,5-10%. Heavy users bruger mere end 10% på økologiske varianter. Som det fremgår af tabel 1, var ca. 9% af husholdningerne non users i 2006 og valgte således aldrig økologiske varianter. Tallet er steget svagt i løbet af de fem år, som dataene strækker sig over. Tilsvarende ses det, at godt halvdelen af panelet er light users, mens én ud af fire er medium user. I 2006 var 15% heavy users, og forbrugergruppen brugte således mere end 10% af fødevarebudgettet på økologiske varianter. Samlet set har størrelserne på forbrugergrupperne ikke ændret sig meget, dog ses det, at andelen af såvel non users som heavy users har været svagt stigende. Stigningen er sket på bekostning af både light users og medium users, der modsat er faldet. Tendensen tyder på en svagt øget polarisering Figur 2. Økologiske budgetandele for udvalgte varekategorier (angivet i %) Brød Frugt Grønt Kaffe Kød Mel Mælk Smør Surmælk Æg Andet Light users Medium users Heavy users 112

5 i valget mellem økologiske og konventionelle varer. Forbrugergruppernes økologiforbrug afhænger af, hvilke varer der er tale om. De 32 varegrupper opdeles i ti reelle varekategorier og en opsamlende varekategori kaldet Andet der indeholder resten af varegrupperne. De ti varekategorier, der er medtaget, er brød (rugbrød, hvedebrød og knækbrød), frugt, grønt, kaffe, kød, mel (mel, morgenmadsprodukter og pasta), mælk, smør, surmælk (yoghurt og ost) og æg. Af figur 2 fremgår, hvor stor en andel af budgettet for hver varekategori, som forskellige forbrugergrupper køber økologisk. Heavy users har den største økologiske budgetandel for alle varekategorierne. Heavy users har en økologisk budgetandel, der er større end 10% for alle varekategorierne, og er således heavy users af alle varekategorierne, mens både medium users og light users kan være enten heavy users, medium users eller light users af de forskellige varekategorier. Fælles for de tre forbrugergrupper er, at de højeste økologiske budgetandele ses for mælk og æg. Heavy users og medium users har et særligt højt forbrug af økologisk mælk og æg 80% af den mælk, der købes af heavy users, er økologisk, og godt 40% af den mælk, der købes af medium users, er økologisk. Tilsvarende er 65% af de indkøbte æg økologiske for heavy user-gruppen mod 30% for medium user-gruppen. I varekategorien Andet udgør økologi under 5%, hvilket betyder, at den største del af det økologiske forbrug er omfattet af de andre ti varekategorier. Forbruget af økologiske varer er ikke ligeligt fordelt mellem alle befolkningsgrupper, men varierer mht. faktorer som uddannelsesniveau, indkomst, familiestruktur og bopæl. Der findes således en overrepræsentation af heavy users og medium users i København, mens der i landområderne er en større koncentration af non users og light users end forventet i forhold til fordelingen af panelet. Derudover ses der en variation i forbruget, der kan relateres til husholdningernes uddannelses- og indkomstniveau. Det er således især de højt uddannede og de højt lønnede, der efterspørger økologiske produkter. Mht. sammensætningen af husholdningen er det især husholdninger bestående af enlige kvinder, der har et højt forbrug af økologiske produkter, mens der ikke ses nogen effekt af tilstedeværelsen af børn. 4. Dynamik De husholdninger, der er med i panelet, har et varierende forbrug af økologiske varer over tid. En husholdning, der i 2002 var non user, kan derfor godt have øget forbruget og således være medium user eller heavy user i For at vurdere stabiliteten i det økologiske forbrug er de vandringer, der er sket mellem de fire grupper i , kortlagt, og husholdningerne i de fire grupper er inddelt i forhold til variationen i deres økologiske budgetandele: En stabil forbruger er defineret som en, der har et konstant forbrug, og som derfor forbliver i den samme forbrugergruppe i hele perioden. En forbruger, der øger sit forbrug af økologiske varer, er karakteriseret ved at vandre til en forbrugergruppe med en højere økologisk budgetandel uden at vandre tilbage. En forbruger, der mindsker sit forbrug af økologiske varer, er modsat defineret ved at vandre til en forbrugergruppe med en lavere økologisk 113

6 budgetandel uden at vandre tilbage. En forbruger, der varierer sit forbrug af økologiske varer, vandrer derimod i begge retninger. Af figur 3 fremgår vandringen mellem forbrugergrupperne. Andelen af forbrugere, der forblev i den forbrugergruppe, de tilhørte i 2002, svinger helt fra 10% til 60%. Heavy users var med 60% stabile klart den mest loyale forbrugergruppe. Kun 10% af de husholdninger, der i 2002 var non users, forblev non users gennem hele perioden. 5. Butikstyper En del af økologiens succes på det danske marked har traditionelt været tilskrevet salg gennem supermarkederne, hvor en stor del af kunderne gør deres daglige indkøb (Wier and Calverley, 2002). Der er dog gennem de senere år sket en udvikling i distributionen. En ny distributionsform er internetbaseret handel. Aarstiderne er et eksempel på en virksomhed, der sælger økologiske produkter over internettet. En anden udvikling er stigningen i salget gennem discountkæderne. Lanceringen af økologiske produkter i discountkæderne har betydet, at økologi nu også er tilgængelig for de segmenter af befolkningen, der ikke gør deres indkøb i de forretninger, der traditionelt har stået for distributionen af økologiske produkter. Med henblik på at undersøge, hvilken distributionskanal der henvender sig til de forskellige forbrugergrupper, fremgår det af figur 4, hvor de økologiske produkter købes. Alle forbrugergrupperne gør omkring 55% af deres økologiske indkøb i supermarkederne. Heavy users køber omkring 20% af produkterne i discountkæderne, mens andelen for medium users og light users er næsten dobbelt så stor nemlig knap 40%. Heavy Figur 3. Vandringer mellem forbrugergrupper (angivet i %) Non users Light users Medium users Heavy users Stabile Øger Mindsker Varierer 114

7 users køber omkring 15% af produkterne over internettet, mens andelen for de øvrige forbrugergrupper er forsvindende lille. Alle forbrugergrupperne køber desuden omkring 5% gennem direkte salgskanaler som gårdsalg og markeder og mellem 2-5% i specialbutikker som bagere og ostehandlere. Overordnet ses der altså en tendens til, at forbrugere med et højere økologiforbrug køber deres økologiske produkter over internettet og til dels i specialbutikker, mens husholdninger med et lavere økologiforbrug køber deres økologiske produkter i discountkæderne. For alle forbrugergruppene står supermarkederne for det største salg af økologiske varer. 6. Forbrugsmønstre på tværs af forbrugergrupper Et stort tema i ernæringsdebatten er den stigende fedme blandt befolkningen i Danmark såvel som i andre vestlige lande. Resultater af forskning på området viser, at fedmen har en social slagside, der gør, at det især er bestemte befolkningsgrupper, der er overvægtige (Heitman, 1999). Vægtstigning er ofte en konsekvens af en mindre fysisk aktiv hverdag kombineret med let og billig adgang til kalorierig mad. Ifølge ernæringseksperter er den ernæringsrigtige kost rig på frugt, grønt, fibre og kulhydrater og fattig på fint forarbejdede produkter, sukker og især animalsk fedt (Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2007). Fra det offentliges side har der været lanceret informationskampagner f.eks. 6 om dagen og de 8 kostråd for at påvirke befolkningens kost, ligesom der er kommet øget fokus på vigtigheden af at dyrke motion. I den forbindelse er det interessant at undersøge, om forbrugergrupperne adskiller sig fra hinanden i forhold til, hvordan de sammensætter deres kost. Figur 4. Økologisk budget fordelt på distributionskanal i 2006 (angivet i %) Light users Medium users Heavy users Supermarkeder Direkte salgskanaler Discountkæder Specialbutikker Internettet Andre 115

8 Af figur 5 fremgår, hvordan forbrugergrupperne fordelte deres samlede madbudget mellem de forskellige varekategorier i 2006, hvilket giver en indikation af svaret på spørgsmålet. Alle fire forbrugergrupper bruger den største del af madbudgettet på de samme seks varekategorier, nemlig brød, frugt, grønt, kød, surmælk og andet. Desuden ses der en tendens til, at der er en positiv sammenhæng mellem den økologiske budgetandel og forbruget af frugt og grønt. Det antyder, at en heavy user i gennemsnit spiser mere frugt og grønt end husholdningerne i de øvrige forbrugergrupper. Modsat ses der en tendens til, at der er en negativ sammenhæng mellem den økologiske budgetandel og forbruget af kaffe, kød og smør. I den forbindelse er det værd at huske, at merpriserne for de økologiske varianter kan formindske eller forstærke de nævnte sammenhænge. Analysen viser en klar sammenhæng mellem forbrugernes tilbøjelighed til at købe økologiske fødevarer og deres kostsammensætning generelt. Dataene indikerer således, at husholdninger, der har et højt forbrug af økologiske produkter, også spiser mere frugt og grønt og mindre kød end husholdninger, der bruger en mindre del af budgettet på økologi. Andre analyser har ifølge Dahl (2007) ligeledes fundet, at forbrugsmønstret hos de økologiske forbrugere ændrer sig i en mere sund retning med mere grønt og mindre kød. Endvidere er sammenhængen mellem madbudget og økologiforbrug undersøgt. I den forbindelse viser analysen, at der ingen tydelige indikationer er på, at madbudgettet afhænger af økologiforbrugets størrelse. Dvs. at selvom økologiske produkter er dyrere end konventionelle produkter, bruger heavy users ikke flere penge på mad end de øvrige forbrugergrupper. Der kan være flere forklaringer på en sammenhæng mellem økologiforbrug og kostsammensætning. En mulig forklaring er, at de forbrugere, der går op i sundhed og ernæring, også er de forbrugere, som vælger økologiske produkter. Dvs. at et vist niveau af interesse for og viden om kost og sundhed måske virker som katalysator for økologiforbruget. Bl.a. har Figur 5. Fordeling af totalt madbudget (angivet i %) Brød Frugt Grønt Kaffe Kød Mel Mælk Smør Surmælk Æg Andet Non users Light users Medium users Heavy users 116

9 det vist sig, at mere end 80% af de forbrugere, der køber økologi, også har kendskab til Sundhedsstyrelsens kostråd om 6 om dagen mod knap 70% af de forbrugere, der ikke køber økologi. Omvendt kan det også være, at forbrugerne først vælger at købe økologisk og derefter ændrer kostsammensætningen. Dvs. at økologi måske virker som katalysator for mere ernæringsrigtig kost enten som følge af økonomiske årsager eller som følge af en ændret bevidsthed om mad. I et igangværende forskningsprojekt analyseres, om omlægning til økologisk skolemad fører til sundere spisevaner hos eleverne. Hypotesen er, at økologisk mad ikke nødvendigvis er sundere i sig selv, men at en øget bevidsthed om kostens økologiske beskaffenhed måske også fører til øget fokus på sundheden blandt de ansatte i institutionerne, jf. www. food.dtu.dk. Ses der i stedet på økonomiske argumenter som årsag til ændret kostsammensætning, så fremgår det af figur 1, at de procentvise merpriser for frugt, grønt og kød varierer inden for det samme interval. Derfor kan forskelle i relative merpriser på forskellige økologiske produkter ikke være et argument for den ændrede kostsammensætning. Samtidig er den konventionelle pris for frugt og grønt typisk lavere end for kød. Der er derfor en tendens til, at den absolutte merpris på frugt og grønt bliver lavere. Og derfor er det afgørende, om forbrugerne tænker i procenter eller kroner. Som et tænkt eksempel kan samme procentvise merpriser på hhv. økologisk broccoli og økologisk oksekød betyde, at der skal betales 5 kr. ekstra for økologisk broccoli, men 20 kr. ekstra for en økologisk bøf. Budgeteffekten kan være mere betydende for valget af produkt end det faktum, at begge økologiske varer koster 50% ekstra i forhold til de konventionelle varianter. I den forbindelse kan de relativt billige, uforarbejdede vegetabilske produkter være et attraktivt alternativ til animalske produkter. Erfaringer med indførsel af økologi i kantiner, vuggestuer og andre storkøkkener viser, at et sådant tiltag kan påvirke kosten væk fra en omkostningstung kost bestående af animalske produkter over mod en menu, der i højere grad bygger på billigere uforarbejdede grøntsager og kornprodukter (O Doherty Jensen et al., 2001). 7. Konklusion Analysen tyder således på en øget polarisering i forhold til forbrug af økologiske produkter der er kommet lidt flere heavy users og lidt flere non users, men færre af midtergrupperne. Desuden ses det, at det typisk er små husholdninger mest kvinder med høje uddannelser, der er bosiddende i København, som har et højt økologiforbrug, og at børn i husholdningerne ikke påvirker forbruget af økologiske varer nævneværdigt. Samtidig indikerer analysen dog også, at den økologiske forbruger er en omskiftelig person, som sagtens kan hhv. øge og mindske den økologiske budgetandel over tid. Heavy users er klart den mest loyale forbrugergruppe i forhold til køb af økologi, mens de øvrige forbrugergrupper i langt højere grad ændrer deres økologiforbrug over tid. Kun en meget lille andel af forbrugerne køber konsekvent konventionelle varer i den pågældende periode. For alle forbrugergrupperne står supermarkederne for det største salg af økologiske varer, men derudover adskiller den økologiske 117

10 forbruger sig ved at købe flere varer over internettet og i specialbutikker. På nuværende tidspunkt er der ikke megen viden om, hvilke faktorer der får forbrugere til at ændre økologiprofil, men der er forskningsprojekter i gang med fokus på netop stabiliteten i det økologiske forbrug. Det ser således ud til, at der er en positiv sammenhæng mellem folks forbrug af økologiske varer og deres sunde madvaner. Om det skyldes, at en sund levevis medfører køb af økologiske varer eller omvendt, er dog svært at sige noget om. Ud fra en ernæringsmæssig vinkel kan det måske synes ligegyldigt, hvorfor sammenhængen eksisterer, men i en policysammenhæng er det vældig vigtigt at kende årsagssammenhængen, hvis hhv. det økologiske forbrug eller kostsammensætningen skal påvirkes. Litteratur Dahl, N.T. (2007), Økologi er måske alligevel sundere, Sundhed, Altinget, den 2. maj 2007, on-line på dk/sundhed. Eriksen, T.B. (2007), Undersøgelse: Økologi er sundere, Livsstil, Berlingske Tidende, den 30. oktober 2007, on-line på www. berlingske.dk/article/ /livsstil/ /. Heitman, B.L. (1999), Forekomst og udvikling af overvægt og fedme blandt voksne danskere i alderen år, Ugeskrift for Læger, 161: Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2007), De 8 kostråd, Alt om kost, Fødevarestyrelsen, den 26. juni 2007, on-line på O Doherty Jensen, K., H.N. Larsen, J.P. Mølgaard, J.-O. Andersen, A. Tingstad, P. Marckmann og A. Astrup (2001), Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut for Human Ernæring, KVL, FØJO-rapport 14/2001, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Wier, M. and C. Calverley (2002), Market potential for organic foods in Europe, British Food Journal, 104(1):

i forbruget af økologiske fødevarer i

i forbruget af økologiske fødevarer i Forbruget af økologiske fødevarer og ernæringsrigtig kost Udviklingen i forbruget af økologiske fødevarer i Danmark, dets fordeling på forbrugergrupper og varegrupper beskrives. En eventuel sammenhæng

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?

Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Peter Sandøe, Kia Ditlevsen, Sigrid Denver, Jonas Nordström, Jesper Lassen og Tove Christensen Institut for Fødevare- og

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING

Økologiske forbrugere og deres forbrug. Tirsdag 15. nov Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologiske forbrugere og deres forbrug Tirsdag 15. nov. 2016 Henriette Winther, Chefkonsulent innovation og afsætning ØKOLOGISK LANDSFORENING Økologiske forbrugere og deres forbrug flytter sig i disse

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 207 Denne analyse er lavet af GfK ConsumerScan i samarbejde med Økologisk Landsforening. Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt GfKs ConsumerScans husstandspanel

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK MOLS BJERGE LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Forbrug af økologisk frugt og grønt

Forbrug af økologisk frugt og grønt Forbrug af økologisk frugt og grønt Af Sinne Smed 4 I DETTE KAPITEL ser vi på mulige årsager til den høje vækst i den økologiske mængdeandel for frugt og grønt. Vi har brugt en model baseret på observerede

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON DE ØKOLOGISKE ARKETYPER Spørgeskemaundersøgelse blandt GfKs husstandspanel 3000 husstande 94 holdningsspørgsmål

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Notat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien

Notat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Københavns Ejendomme og Indkøb Økonomiforvaltningen Notat Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Den 7. august bad

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

GfK October 30, 2018 Title of presentation

GfK October 30, 2018 Title of presentation 1 Introduktion til GfK Panelet Shopper panelet giver dig følgende indsigter: 1. Hvad driver udviklingen inden for din kategori/brand 2. Hvad driver kædernes performance og hvor potentialet ligger 3. Hvem

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017 Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Pristallene pr. 1. juli 2011 Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER HOVEDRAPPORT DANMARKS NATIONALPARKER SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL OG METODE SAMMENFATNING POTENTIALET FOR NATIONALPARKFØDEVARER BRANDING AF NATIONALPARKFØDEVARER

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Tabel 1. BMI, kropsvægt, overvægt og fedme for voksne og børn fordelt på køn. BMI gennemsnit Kropsvægt Normalvægtig Overvægtig Fed Totalt % (N) Alle voksne 25,60 50 35 15 100% (1746) Kvinder 25,54 52 33

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Kost- og sukkerpolitik 2017

Kost- og sukkerpolitik 2017 HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Smal talk om det at være lokal

Smal talk om det at være lokal Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: 30-04-2014 11 am Interviewer: Christiane

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp. Introduktion I forbindelse med mit bachelorprojekt i ernæring og sundhed vil det glæde mig, hvis du vil besvare følgende spørgeskema. Spørgeskemaet handler om, hvilke informationer du er interesseret i,

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Hvordan opfatter forbrugeren økologi?

Hvordan opfatter forbrugeren økologi? Hvordan opfatter forbrugeren økologi? 3 Af Sigrid Denver og Tove Christensen I DETTE STUDIE undersøges, hvordan forbrugerne opfatter fødevarer. Mere præcist fokuserer undersøgelsen på, om en forbruger

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere