Sådan forlænger vi opsvinget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan forlænger vi opsvinget"

Transkript

1 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II Finansministeriet AUGUST 217

2

3 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II Finansministeriet AUGUST 217

4

5 1. Sådan forlænger vi opsvinget Nyt kapitel Der er fremgang i dansk økonomi. Efter en langstrakt økonomisk krise er væksten tilbage, beskæftigelsen stiger og ledigheden er lav. Vi skal værne om vores sunde økonomi og fremgangen i væksten. Væksten er grundlaget for, at vi kan udvikle Danmark. Regeringens udspil til Jobreformens fase II vil øge vækstmulighederne og beskæftigelsen. Dermed kan vi give opsvinget flyvelængde og flyvehøjde. Samtidig vil lavere personskatter frem for en stærkere offentlig forbrugsvækst dæmpe kapacitetspresset i økonomien på kort sigt. Regeringen vil med Jobreformen hjælpe flere danskere fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, fordi det giver mennesker et bedre liv og flere valgmuligheder. En høj skat for mennesker med lave arbejdsindkomster er i sig selv en barriere for selvforsørgelse og medvirker til at gøre mennesker afhængige af offentlig hjælp. Vi ønsker at fremme et samfund, hvor det bliver lettere at forsørge sig og sine, inden man forpligtes til at afgive en stor del af sin indkomst til at finansiere samfundets udgifter. Et samfund, hvor almindelige hårdtarbejdende danskere har mere økonomisk luft i hverdagen og kan beholde mere til sig selv, hvis de tjener lidt mere. En høj marginalskat koster vækst og beskæftigelse. Derfor ønsker regeringen, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. For mange beskæftigede kan det være en privatøkonomisk fordel kun at indbetale en lille del af den samlede løn til pensionsordninger. Pensionsopsparing herunder i kraft af arbejdsmarkedspensionerne er imidlertid afgørende for, at danskerne kan opretholde en tilfredsstillende pensionisttilværelse. Derfor ønsker regeringen, at der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension. Biler er meget dyre i Danmark sammenlignet med andre lande på grund af de høje afgifter. En lavere registreringsafgift understøtter de danske familiers mulighed for at købe en familievenlig og trafiksikker bil. Derfor ønsker regeringen, at det skal være billigere at købe bil. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217 3

6 Det skal bedre kunne betale sig at arbejde Ledigheden er på det laveste niveau i 4 år bortset fra årene op til finanskrisen. Alene siden sommeren 215 er der skabt 92. flere private arbejdspladser. Men trods fremskridt er op mod 75. af de årige ikke i arbejde. Regeringen vil flytte flere væk fra offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Vores samfund hænger ikke sammen, når for få skal forsørge for mange på overførselsindkomst. For den enkelte har det stor menneskelig værdi at være en del af arbejdsfællesskabet. Samtidig skal der være en mærkbar økonomisk fordel for dem, som møder på arbejde hver dag fremfor at blive hjemme og modtage en overførselsindkomst også for personer med et lavtlønsjob. I Jobreformens fase II vil regeringen sænke skatten, så det bedre kan betale sig at arbejde. Forslag: De lavestlønnede får et særligt jobfradrag (værdi op til 4.5 kr.). Socialt frikort, så udsatte borgere kan tjene et ekstra beløb skattefrit. Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 222 til 218. Skatten af fri telefon fjernes. Der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension Det danske pensionssystem fremhæves som et af verdens bedste. For en stor gruppe kan det dog ikke betale sig at spare op i en fradragsberettiget pensionsordning (livrente- eller ratepension). Det skyldes, at pensionsudbetalingerne bliver modregnet i de offentlige ydelser efter pensionsalderen (samspilsproblemet). Derfor er der behov for at forbedre vores trygge pensionssystem. Regeringen og Dansk Folkeparti har på den baggrund aftalt at indføre et ekstra skattefradrag for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger. Der er afsat en pulje hertil i aftalen om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 217, der skal udmøntes som led i Jobreformens fase II. Personer, der sparer op til egen pension, er mindre afhængige af ydelser fra staten i deres alderdom. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Samtidig bliver gevinsten ved at arbejde større. Forslag: Nyt skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger. Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes. 4 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

7 Det skal være billigere at købe en bil Biler er meget dyre i Danmark sammenlignet med andre lande på grund af de høje afgifter. Regeringen vil gøre det billigere for danskerne at købe en familievenlig og trafiksikker bil. De første skridt har vi allerede taget med de to seneste finanslove. For en mellemstor familiebil er afgiften sat ned med i alt 2-3. kr. Registreringsafgiften er nedsat fra højst 18 pct. til højst 15 pct. Regeringen ønsker at tage det næste store skridt, som gør det billigere at købe en bil. Forslag: Ingen skal betale en registreringsafgiftssats på mere end 1 pct. Regeringen er opmærksom på, at en forventning om lavere registreringsafgift kan medvirke til en midlertidig opbremsning af bilsalget. Regeringen indkalder derfor til forhandlinger med det samme. Samlede virkninger af lempelser i Jobreformens fase II Jobreformen skal træde i kraft frem mod 223. Regeringens skattelempelser betyder, at en HK er på mindsteløn med en årlig indkomst (ekskl. pension) på 215. kr. får en årlig forøgelse af rådighedsbeløbet på i alt ca. 5. kr. svarende til ca. 7,1 pct. af den disponible indkomst. En funktionær med en årlig indkomst på ca kr. ekskl. pension ventes at få ca. 9.4 kr. ekstra til rådighed, svarende til omkring 3,9 pct. af funktionærens disponible indkomst. Forslagene øger arbejdsudbuddet med ca. 7.6 personer og strukturelt BNP med godt 6½ mia. kr. Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med godt 4 pct. svarende til ca. 21. personer. Samlet set sænkes skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. (svarende til ca. 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd). Jobreformens fase II finansieres delvist ved reserven fra Jobreform fase I, puljen fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet samt reserve fra finanslovsforslaget for 218. Den resterende finansiering af Jobreformens fase II og Sammen om fremtidens virksomheder erhvervs- og iværksætterudspil tilvejebringes gennem en række justeringer i overførselssystemet, fx vedr. optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning samt råderumsfinansiering inden for rammerne af den mellemfristede økonomiske planlægning frem mod 225. Med regeringens udspil er Jobreformens fase II og erhvervs- og iværksætterudspillet fuldt finansieret. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217 5

8 Boks 1.1 Jobreformen Jobreformen skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at flere kommer væk fra offentlig forsørgelse og over i beskæftigelse. Jobreformen består af to faser. Aftalen om Jobreformens fase I blev indgået i efteråret 215. Regeringen fremlægger nu sit udspil til Jobreformens fase II. Jobreform fase I (aftalt i 215) Kontanthjælpsloft. Der er indført et kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til beskæftigelse. Der er også indført et skærpet krav om rådighed ved den såkaldte 225-timers-regel. Integrationsydelse. Der er indført en ny integrationsydelse for nytilkomne og herboende udlændinge. Jobreform fase II (udspil) Det skal bedre kunne betale sig at arbejde Jobfradrag til de lavestlønnede. Der indføres et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4.5 kr., og som er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget leverer et betydeligt bidrag til at øge gevinsten ved at arbejde. Socialt frikort. Der afsættes en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden , som hjælper socialt udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet. Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes. Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Loftet over beskæftigelsesfradraget gælder for indkomster over kr. (218-niveau). Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 222 til 218. De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 218. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år. Skatten af fri telefon fjernes. Ophævelse af reglerne vil medføre en skattelempelse til en bred gruppe af beskæftigede. Der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension Skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger. Der indføres et nyt skattefradrag for pensionsindbetalinger. Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension. Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag. Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes. Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 218. Det skal være billigere at købe en bil Registreringsafgiften nedsættes til 1 pct. Det giver en betydelig afgiftslempelse ved køb af bil. 6 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

9

10

11 2. Virkninger af Jobreformens fase II Nyt kapitel Regeringen ønsker, at flere deltager i arbejdsfællesskabet, og færre forsørges af det offentlige. Det har værdi både for den enkelte og for samfundet. Med regeringens udspil til Jobreformens fase II øges gevinsten ved at arbejde. Jobreformens fase II består også af konkrete forslag, der understøtter, at det bedre kan betale sig at spare op i en fradragsberettiget pensionsordning. Forslagene leverer dermed et betydeligt bidrag til at håndtere det såkaldte samspilsproblem for personer med en arbejdsmarkedspension eller tilsvarende individuelle pensionsindbetalinger. Samspilsproblemet består i, at tilskyndelsen til at spare op til pension er utilstrækkelig for mange danskere. Med forslagene får personer, der sparer op til pension, en skattelempelse, der giver et større økonomisk råderum i hverdagen. Det bidrager samtidig til at øge gevinsten ved at arbejde. Registreringsafgiften på biler sænkes til 1 pct. Det øger den enkelte families mulighed for at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. Med regeringens udspil til Jobreformens fase II lempes skatter og afgifter med ca. 23 mia. kr. (svarende til ca. 15 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd). Lempelserne er fuldt finansieret efter tilbageløb og adfærd. De samlede lempelser ved Jobreformens fase II indebærer, at antallet af personer, hvor forskelsbeløbet mellem beskæftigelse og offentlig forsørgelse er lavt, forventes reduceret med omtrent 21. personer svarende til en reduktion af gruppen på over 4 pct. Samtidig skønnes velstanden øget med 6½ mia. kr., når reformen er fuldt indfaset, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Jobreform fase II samlede effekter af lempelser Samlede effekter 225 Skatte- og afgiftslempelser (umiddelbart) Finansieringsbehov Øget arbejdsudbud Øget tilskyndelse til beskæftigelses (antal med lavt forskelsbeløb) Vækst og velstand (BNP) 23,2 mia. kr. 15,1 mia. kr fuldtidspersoner -21. personer 6½ mia. kr. Anm.: De viste effekter afspejler alene initiativsiden. Effekterne er angivet i 225-regler i 218-niveau. Kilde: Egne beregninger. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217 9

12 Det skal bedre kunne betale sig at arbejde Gradvis indfasning af bl.a. skattereformen fra 212 indebærer, at antallet af personer med lav gevinst ved fuldtidsbeskæftigelse alt andet lige reduceres gradvist fremadrettet, og der skønnes at være godt 5. personer, hvor gevinsten ved at arbejde det såkaldte forskelsbeløb er på under 2. kr. ved 223-regler. Regeringens forslag reducerer antallet med lav gevinst ved at arbejde til knap 3. personer og bidrager således til en yderligere reduktion på mere end 4 pct. jf. figur 2.1. Figur 2.1 Med Jobreformens fase II forstærkes reduktionen i antallet af personer med lav tilskyndelse til beskæftigelse 1. personer 1. personer regler 219-regler 22-regler 221-regler 222-regler 223-regler Udgangspunkt Inkl. Jobreformens fase II Anm.: En lav økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse er her angivet ved en gevinst på under 2. kr. pr. måned ved beskæftigelse frem for at modtage offentlig forsørgelse. Kilde: Egne beregninger. Den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i OECD, jf. Vækst og velstand 225. Ved at reducere skatten på den sidst tjente krone øges tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats (arbejde flere timer). Med regeringens forslag er der lagt vægt på at øge forskelsbeløbet gennem lavere skat til almindelige indkomster. Det betyder på den anden side, at marginalskatten især nedsættes for personer med lave indkomster og personer med højere indkomster. Fjernelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget og hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 222 til 218 gør det mere attraktivt at yde en ekstra indsats på jobbet og tilskynder dermed til, at flere arbejder lidt mere. Virksomhederne vil få nemmere ved at tiltrække arbejdskraft i konkurrence med andre lande. Regeringens forslag indebærer samlet set, at marginalskatten reduceres med 7,7 pct.-point for personer med indkomster (inkl. pension) mellem 174. kr. og kr. og 2,7 pct.- point for de, der har en arbejdsindkomst udover kr. 1 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

13 Skattelempelsen i pct. af lønindkomsten før skat udgør ca. 2,3 pct. for en HK'er med en årlig indkomst på ca kr. svarende til mindstelønnen i HK's overenskomst, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Skattelempelser fordelt på bruttoindkomst 1. kr. Pct. 25 3, ,5 2, 1,5 1,,5, Skattelempelse i kr. (venstre akse) Skattelempelse i procent af indkomst Anm.: Lempelsen er illustreret for en person med en kommune- og kirkeskatteprocent svarende landsgennemsnittet. Personen indbetaler til en arbejdsmarkedspensionsordning med en bidragsprocent på 12, og for indkomster op til topskattegrænsen vælger personen at benytte muligheden for at indbetale 5.1 kr. på aldersopsparing. Personen er under 5 år. Kilde: Egne beregninger. Med regeringens forslag til Jobreformens fase II skønnes lempelserne i beskatningen at bidrage til, at beskæftigelsen stiger med ca. 7.6 fuldtidspersoner. Dermed bidrager Jobreformen til at indfri regeringens ambition om at øge beskæftigelsen, jf. boks 2.1. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

14 Boks 2.1 Regeringens ambition Vækst og velstand 225 Regeringen har en ambition om at øge beskæftigelsen med personer ved løbende at fremlægge nye initiativer. Med regeringens 225-plan foreslog vi fem indsatsområder for at øge beskæftigelsen i Danmark. Med udspillet til Jobreformens fase II leverer vi et betydeligt bidrag hertil gennem primært færre på offentlig forsørgelse og øget arbejdstid. Område 1 Tidligere indtræden på arbejdsmarkedet Område 5 International rekruttering Øget beskæftigelse Område 2 Færre på offentlig forsørgelse Område 4 Øget arbejdstid Område 3 Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Danmark bliver rigere, når flere er i arbejde, og færre er på offentlig forsørgelse. Indkomsterne og forbrugsmulighederne vokser, når skatten sættes ned og arbejdsudbuddet øges. Det betyder stigende velstand for borgerne. Samtidig vokser skattegrundlaget. Jobreformens fase II skønnes at øge strukturelt BNP med godt 6½ mia. kr. i 225. Der skal være større tilskyndelse til at spare op til pension Regeringen vil sikre, at det bedre kan betale sig at spare op til sin egen pensionisttilværelse. Med Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev første skridt til håndtering af samspilsproblemet taget. Der blev indgået aftale om en holdbar model for aldersopsparingsordningen, som ikke er omfattet af samspilsproblemet. Modellen sikrer blandt andet, at pensionsindbetalinger svarende til almindelige lønmodtageres arbejdsmarkedspensioner kan omlægges fuldt ud til aldersopsparing og dermed kan betale sig i de sidste år før pensionsalderen, hvor samspilsproblemet er størst. Omlægning af en fradragsberettiget arbejdsmarkedspension til aldersopsparing under de nye lofter fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet vil for almindelige lønmodtagere bidrage til, at pensionsopsparingen bedre kan betale sig. 12 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

15 I Aftale om flere år på arbejdsmarkedet blev der herudover afsat en pulje til at øge fradraget for pensionsindbetalinger, med henblik på at den sidst indbetalte pensionskrone også bedre skal kunne betale sig i de år, hvor hele bidraget til en arbejdsmarkedspension ikke kan indbetales til aldersopsparing. Regeringen foreslår, at puljen udmøntes ved at indføre et nyt skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger (livrente og ratepension) og ved at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Forslagene betyder tilsammen, at det bedre kan betale sig at spare op til pension. Set over et helt arbejdsliv, betyder regeringens forslag og de gennemførte ændringer fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet, at der er en samlet skattemæssig fordel ved arbejdsmarkedspensionsopsparing for de to typepersoner af LO-arbejdere, som bor henholdsvis i leje- og ejerbolig, jf. figur 2.3. For en person, der kan se frem til aftrapning af folkepensionens pensionstillæg som pensionist, vil det ekstra pensionsfradrag reducere den effektive marginalskat af pensionsindbetalinger, som ligger over bundgrænsen for fradraget, jf. figur 2.4. Dermed øges tilskyndelsen til at indbetale den sidste pensionskrone til pensionsopsparingen eller omvendt fjernes tilskyndelsen til at reducere indbetalingerne. Samspilsproblemet løses som udgangspunkt for personer med indbetalinger svarende til en almindelig arbejdsmarkedspension, idet tilskyndelsen til pensionsopsparing fortsat afhænger af en række individuelle forhold som omfanget af gæld igennem livet, og aftrapning af offentlige ydelser ud over folkepensionen. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

16 Figur 2.3 Merafkast af arbejdsmarkedspension i forhold til fri opsparing set over helt livsforløb typeeksempler Figur 2.4 Lavere effektiv marginalskat på pensionsindbetalinger typeeksempel på ikke-topskatteyder, hvor pensionstillægget aftrappes som pensionist Pct. Pct. Pct. Pct Udbetalt løn Uden aldersopsparing og nye fradrag LO-arbejder i ejerbolig Omlægning til aldersopsparing under nye lofter Omlægning til aldersopsparing og nye fradrag LO-arbejder i lejebolig År til folkepensionsalder Livrente + aldersopsparing sidste 5 år Livrente (inkl. pensionsfradrag) + aldersopsparing sidste 5 år Anm.: I figur 2.4 er merafkastet opgjort med udgangspunkt i forskellen i disponibel indkomst som pensionist i en situation, hvor der indbetales til en arbejdsmarkedspension igennem et helt arbejdsliv, og i en situation, hvor den tilsvarende opsparing placeres uden for pensionssystemet (i et rentebærende aktiv, hvor afkastet beskattes som kapitalindkomst). Figuren er baseret på stiliserede livsforløb med udgangspunkt i typepersoner fra familietypemodellen og afhænger af en række nærmere beregningstekniske forudsætninger. Der er regnet med 225-regler i 218-niveau igennem hele de stiliserede livsforløb. Der tages udgangspunkt i en situation uden aldersopsparing, da denne ordning indtil nu i praksis ikke har været benyttet i forbindelse med arbejdsmarkedspensionerne. I figur 2.5 opgøres den effektive marginalskat ud fra forholdet mellem en marginal ændring i indbetalingen før skat på et givet tidspunkt i arbejdslivet og nutidsværdien af den resulterende stigning i den disponible indkomst i årene efter pensionsalderen (samt værdien af det nye pensionsfradrag). Der diskonteres med renten efter skat på fri opsparing i form af reduceret negativ nettokapitalindkomst (så skatten afspejler skatteværdien af rentefradraget) igennem arbejdslivet og øget positiv nettokapitalindkomst efter folkepensionsalderen. Kilde: Egne beregninger. Det skal være billigere at købe en bil Bilbeskatningen i Danmark er høj også i en international sammenligning. Samlet set udgør bilbeskatningen i Danmark næsten 5 mia. kr., hvoraf registreringsafgiften står for godt 2 mia. kr. Regeringen ønsker, at biler skal være væsentlig billigere. Regeringen foreslår, at registreringsafgiften nedsættes til 1 pct. Det vil levere et betydeligt bidrag til at få bilbeskatningen ned på et rimeligt niveau og bidrage til at danskerne får råd til sikre og tidssvarende biler, som borgerne i lande vi normalt sammenligner os med. 14 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

17 Regeringens forslag giver den enkelte familie frihed til at købe den bil, som opfylder deres behov. Det kan fx være en større, mere familievenlig og mere sikker bil. En typisk familiebil i mellemstørrelsen bliver næsten 14. kr. billigere, jf. figur 2.5. Med forslaget vil afgiftsniveauet for en gennemsnitlig større bil blive reduceret fra ca. 21. kr. til 16. kr., jf. figur 2.6. Figur 2.5 Nedsættelse af registeringsafgiften til 1 pct. medfører en besparelse for næsten alle biler Figur 2.6 men de største biler vil fortsat betale de højeste afgifter 1. kr. Pct kr. 1. kr Lille bil Mellem bil Stor bil Premium bil Lille bil Mellem bil Stor bil Premium bil Besparelse, kroner (venstre akse) Besparelse, pct. Nuværende afgiftsniveau Afgiftsniveau inkl. Jobreform II Anm.: Tallene er opgjort i 216-priser og 217-regler. Det er forudsat, at bilernes pris ekskl. registreringsafgift er uændrede således, at ændringen i registreringsafgiften slår fuldt igennem på bilens pris inkl. registreringsafgift. Kilde: Egne beregninger. Familietyper og fordeling Regeringens samlede forslag til lempelser betyder, at en HK er på mindsteløn ventes at opnå en lempelse på ca. 5. kr. svarende til en årlig forøgelse af rådighedsbeløbet på ca. 7,1 pct., mens en direktør med en indkomst på ca. 1 mio. kr. ventes at opnå en forøgelse af rådighedsbeløbet på ca. 5,7 pct., jf. boks 2.2. Det bliver således mere attraktivt for lavtlønnede at komme i beskæftigelse. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

18 Boks 2.2 Familietyper, indkomstskatter og pensionstiltag, fuldt indfaset HK-ansat En enlig HK er på laveste sats i HK s overenskomst for butik på ca kr. årligt ekskl. pension ventes at få et øget rådighedsbeløb på ca. 5. kr. som følge af regeringens forslag, svarende til ca. 7,1 pct. af den disponible indkomst. HK eren har en pensionsindbetaling på ca kr., og ca. 8.6 kr. forudsættes indbetalt som aldersopsparing (svarende til 5.1 kr. efter skat). LO-ansat En enlig LO er i lejebolig og med en lønindkomst på ca kr. ekskl. pension ventes at få en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 6.4 kr. som følge af forslaget, svarende til ca. 3,7 pct. af LO erens disponible indkomst. LO eren har en pensionsindbetaling på ca. 45. kr., og omkring 8.9 kr. heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.1 kr. efter skat). Funktionær En enlig funktionær med en årlig indkomst på ca kr. ekskl. pension ventes at få ca. 9.4 kr. ekstra til rådighed som følge af forslaget, svarende til omkring 3,9 pct. af funktionærens disponible indkomst. Det er antaget, at funktionæren indbetaler 17,1 pct. af lønnen til pension, svarende til ca kr. og omkring 8.9 kr. heraf indbetales som aldersopsparing (svarende til 5.1 kr. efter skat). Direktør En enlig direktør med en årlig lønindkomst på kr. ekskl. pension ventes at få ca kr. i øget rådighedsbeløb som følge af forslaget. Det svarer til ca. 5,7 pct. af direktørens disponible indkomst. Direktøren indbetaler ca kr. til pension (der forudsættes ingen aldersopsparing). Det skal bemærkes, at direktører, der er påvirket af rateloftet, godt kan have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen. Figur 2.2a Ændring i rådighedsbeløbet Figur 2.2b Ændring i skattebetaling 1. kr. Pct HK mindsteløn LO-ansat Funktionær Direktør kr. Pct HK mindsteløn LO-ansat Funktionær Direktør Ændring i rådighedsbeløb, kr. (venstre akse) Pct. Nuværende skattebetaling (venstre akse) Pct. af skattebetaling 16 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

19 Boks 2.2 (fortsat) Familietyper, indkomstskatter og pensionstiltag, fuldt indfaset Betydning af aftalen om flere år på arbejdsmarkedet For HK eren og LO eren er gevinsten ved det ekstra fradrag for fradragsberettigede pensionsindbetalinger relativt beskeden. Det skal ses i lyset af, at fradragsberettigede pensionsindbetalinger som følge af den nye holdbare model for ordningen fra Aftale om flere år på arbejdsmarkedet forudsættes omlagt til aldersopsparing for personer med indkomster under topskattegrænsen. Dette medfører lavere fradragsberettigede pensionsindbetalinger og dermed lavere pensionsfradrag end de ville have fået, hvis de ikke havde omlagt til aldersopsparing. Når de fortsat forudsættes at omlægge til aldersopsparing, skyldes det, at der fortsat er en gevinst herved. Gevinsten ved aldersopsparing frem for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger skyldes, at aldersopsparing (modsat udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger) ikke giver anledning til modregning i offentlige ydelser (som folkepensionens pensionstillæg og boligydelse) i pensionstilværelsen. Størrelsesordenen af gevinsten ved indbetalingen til alderspension kan illustreres ved at opgøre værdien af, at indkomstaftrapning af folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet undgås for de indbetalinger, der omlægges til aldersopsparing. For HK eren udgør denne gevinst godt 1.7 kr., mens det for LO eren og funktionæren er knap 1.6 kr, jf. figur 2.2c. Disse gevinster kommer oven i gevinsten fra initiativerne i Jobreformens fase II. For direktøren er der ikke indregnet omlægning, da folkepensionstillægget typisk er helt aftrappet. Direktøren kan dog have incitament til at anvende aldersopsparingsordningen som følge af loftet over indbetalinger til ratepension. Det er til denne illustration antaget, at de pågældende typer vil være i aftrapningsintervallet for pensionstillægget på udbetalingstidspunktet. For personer, der modtager boligydelse, kan gevinsten ved aldersopsparing frem for fradragsberettigede indbetalinger være større. Figur 2.2c Ændring i rådighedsbeløb 1. kr. Pct HK mindsteløn LO-ansat Funktionær Direktør Ændring i rådighedsbeløb, pct. (h. akse) Ændring i rådighedsbeløb, kr. (v. akse) Aldersopsparing Anm.: Familietyperne antages at være under 5 år og opnår dermed ikke det højeste fradrag for pensionsindbetalinger. Nedsættelser af registreringsafgiften og ophævelse af reglerne for beskatning af fri telefon indgår ikke. Kilde: Egne bereginger. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

20 De samlede lempelser i Jobreformens fase II skønnes at medføre en stigning i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten på,46 pct.-point fra et niveau på 26,6 pct. i 214. Med de foreslåede lempelser er Danmark fortsat blandt et af de mest lige lande i verden, jf. figur 2.7. Med initiativerne i Jobreformens fase II vil Danmark stadig have en højere lighed end i Tyskland og Sverige. For fuldtidsbeskæftigede alene indebærer regeringens forslag en forøgelse af rådighedsbeløbet på 2,5-3,7 pct., jf. figur 2.8. Figur 2.7 Indkomstforskellen målt ved gini-koefficienten Figur 2.8 Virkning på rådighedsbeløbet for fuldtidsbeskæftigede Pct. Pct. Pct. Pct , 4, ,5 3, 2,5 2, 3,5 3, 2,5 2, ,5 1,5 1 5 ISL SVN DK FIN NOR BEL AUT SWE DEU FRA CHE IRL POL NLD CAN ITA AUS GRC ESP GBR USA Inkl. Jobreformens fase II Udgangspunkt 1 5 1,,5, Indkomstdecil 1,,5, Anm.: I figur 2.8 er fordelingsvirkningen ved lempelsen af registreringsafgiften indregnet som en ækvivalent indkomstændring for husholdningernes køb af nye biler. Denne virkning er indregnet med fuldt gennemslag for de personer, som købte bil i 214, idet beregningerne er foretaget på baggrund af data fra 214. Lempelser for leasing indgår ikke i opgørelsen. I figur 2.7 er virkningen fra ændring i registreringsafgiften ikke indregnet, idet afgiftsændringer ikke indgår i de faktisk opgjorte indkomstforskelle. Kilde: OECD samt egne beregninger. Offentlige finanser Lempelserne i Jobreformens fase II indfases gradvist fra 218 frem til 223, hvor reformen er fuldt indfaset, jf. figur 2.9 og bilag 2a. 18 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

21 Figur 2.9 Indfasning af Jobreformens fase II (opgjort efter tilbageløb og adfærd) Mia. kr Mia. kr Jobfradrag Loftet over besk.fradraget fjernes Forøgelse af besk.fradrag Øvrige Pensionstiltag Lavere registreringsafgift Anm.: Øvrige tiltag omfatter socialt frikort, hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 222 til 218 samt fjernelse af skatten på fri telefon. Forøgelsen af beskæftigelsesfradraget skal ses i sammenhæng med indkomstaftrapningen af jobfradraget. Kilde: Egne beregninger. Indfasningen er tilrettelagt sådan, at det nye jobfradrag isoleret set giver en HK er på mindsteløn en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 1. kr. i 218, 1.2 kr. i 219, 1.6 kr. i 22 og stigende til 4.5 i 223, når fradraget er fuldt indfaset, jf. tabel 2.2. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

22 De samlede ændrede regler af skatten på arbejde er sammenfattet i tabel 2.2. Tabel 2.2 Nye skattesatser og grænser De lavestlønnede får et særligt jobfradrag (værdi op til 4.5 kr. i en gennemsnitskommune) - Grundlag består af arbejdsindkomst over Procent 6,5 8, 11, 17, 27, 3, - Maksimalt jobfradrag Indkomstaftrapning fra Indkomstaftrapning til Indkomstaftrapning procent Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes - Forhøjelse Indkomstgrænse for maksimalt fradrag Ingen Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen fra 222 til Forhøjelse Topskattegrænse Nyt fradrag ved indbetaling til pension (i skattepligtig indkomst) - Grundlag (indbetalinger efter AM-bidrag) over 16. kr. til 87. kr., dvs. maks. 71. kr. - Fradrag (under/over 5 år) 1/2 1,5/21 11/22 12/24 12/24 15/3 Kilde: Egne beregninger. 2 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

23 Indfasningen af lempelserne indebærer, at arbejdsudbuddet forøges gradvist frem mod 223, jf. figur 2.1. Det højere arbejdsudbud øger vækstpotentialet, hvilket vil kunne bidrage til at fastholde og forlænge fremgangen i dansk økonomi. Regeringens forslag skønnes at øge væksten med godt 6½ mia. kr., jf. figur Figur 2.1 Strukturel beskæftigelse øges frem mod 223 Figur 2.11 Jobreformens fase II giver vækst Tusinde 1. personer 1. personer Mia. kr Mia. kr. Det skal bedre Større tilskyndelse Billigere at købe en kunne betale sig at arbejde til at spare op til pension bil Kilde: Egne beregninger. Regeringen ønsker at sænke skatter og afgifter, så det bliver billigere at være dansker. Det er regeringens målsætning, at det strukturelle skattetryk reduceres frem mod 225. Det skal ses som et udtryk for, at regeringen ønsker at styrke den nære velfærd, dvs. den indkomst som familierne har tilovers til sig selv. En styrkelse af den nære velfærd vil blandt andet give den enkelte borger større frihed til selv at bestemme over sin indkomst. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

24 Med regeringens foreslåede lempelser skønnes det strukturelle skattetryk samlet set at aftage frem mod 225, således at skattetrykket falder fra ca. 45 pct. af BNP i 217 til ca. 44 i 225, jf. figur Figur 2.12 Det strukturelle skattetryk reduceres Pct. af strukturelt BNP 5 Pct. af strukturelt BNP Strukturelt skattetryk Inkl. Jobreformens fase II Anm.: Der findes ikke et officielt mål for strukturelt skattetryk. Opgørelsen er en approksimeret beregning, hvor der bl.a. tages højde for påvirkningen af konjunktursituationen, engangsindtægter fra omlægning af kapitalpensionen mv. samt midlertidige udsving i bl.a. indtægter fra pensionsafkastskatten svarende til den metode, der anvendes til at beregne den strukturelle saldo, jf. Vækst og velstand 225. Der er taget udgangspunkt i grundforløbet i Vækst og velstand 225 samt den isolerede virkning af de foreslåede skattelempelser i regeringens udspil til Jobreformens fase II. Kilde: Vækst og velstand 225 samt egne beregninger. Med regeringens udspil Sammen om fremtidens virksomheder erhvervs- og iværksætterudspil reduceres skattetrykket yderligere. 22 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

25

26

27 Bilag 2a. Lempelser Jobreformens fase II lempelser, efter tilbageløb og adfærd Mia. kr., 218-niveau Det skal bedre kunne betale sig at arbejde 2,2 2,5 4,2 5,9 8,4 11,7 11,7 11,7 Jobfradrag til de lavestlønnede,6,8 1,3 2,4 4,2 4,8 4,8 4,8 Loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes 1,2 1,4 2,2 3, 3,6 6,3 6,3 6,3 - heraf forhøjelse som følge af indkomstaftrapningen af jobfradraget 1, 1,1 1,3 1,7 2,3 2,4 2,4 2,4 Socialt frikort 1),,,,,,,, Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 218,3,3,1,,,,, Skatten af fri telefon fjernes,,,5,6,6,6,7,7 Større tilskyndelse til pensionsopsparing 2,1 2, 2, 2,1 2,1 2,5 2,5 2,6 Skattefradrag ved indbetaling til pension 1,6 1,6 1,6 1,7 1,7 2,1 2,1 2,2 Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes,4,4,4,4,4,4,4,4,1,,,,,,, Billigere at købe en bil,9,9,9,9,9,9,9,8 Registreringsafgiften nedsættes til 1 pct.,9,9,9,9,9,9,9,8 Lempelser i alt 5,2 5,5 7,1 8,9 11,4 15, 15,1 15,1 Anm.: Der afsættes en ramme på 12 mio. kr. i alt fra til udvikling, administration, mindre modregning i indkomstoverførsler og skattemæssigt mindreprovenu mm. ved et socialt frikort. Der sigtes efter, at ordningen kan træde i kraft i 219. Forslaget indgår som en regeringsprioritet i udmøntningen af satspuljemidlerne. Arbejdsudbudseffekterne af nedsættelser af registreringsafgiften er revideret ift. tidligere, da der er indikationer af, at effekterne er lavere end hidtil antaget. Der er igangsat en analyse af arbejdsudbudseffekterne. Provenuvirkningerne konsolideres i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag. Provenuerne afhænger af beregningsrækkefølgen. Kilde: Egne beregninger. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

28

29 3. Konkrete forslag Nyt kapitel 1. Jobfradrag til de lavestlønnede Det foreslås, at der indføres et nyt jobfradrag målrettet de laveste arbejdsindkomster, så den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse øges. Det foreslås konkret, at der indføres et nyt målrettet jobfradrag, der udgør 3 pct. af den del af arbejdsindkomsten (inkl. pensionsindbetalinger), som overstiger 174. kr. Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 17.5 kr. Fradraget indkomstaftrappes med 1 pct. af den del af arbejdsindkomsten inkl. pensionsindbetalinger, der overstiger kr. Fradraget er således fuldt aftrappet ved en indkomst på kr. (svarende til ca. 5. kr. før pension ved en bidragsprocent på 12). Jobfradraget indfases gradvist, indtil det er fuldt indfaset i 223. Forslaget kan ikke ses isoleret fra forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget, da det er de to ændringers samlede effekt på marginalskatten, der er afgørende for beskæftigelsesbeslutningen, jf. nedenfor. 2. Socialt frikort Der er personer, som i udgangspunktet kan have vanskeligt ved at tage del i det ordinære arbejdsmarked. Derfor skal det være muligt for virksomheder og udsatte borgere at indgå aftale om småjob i det lokale erhvervsliv uden større forpligtelser. Regeringen vil indføre et socialt frikort, der giver udsatte borgere mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit (udover det almindelige personfradrag). Indtægt omfattet af det sociale frikort vil ikke blive fradraget i en eventuel forsørgelsesydelse. Målgruppen for det sociale frikort er alle socialt udsatte, der er omfattet af 81 i serviceloven, har været i landet i 7 ud af de seneste 8 år og er meget langt fra arbejdsmarkedet. Der afsættes en ramme på 12 mio. kr. i alt i til en forsøgsordning med et socialt frikort. Der sigtes efter, at ordningen kan træde i kraft i 219. Den konkrete ordning vil blive præsenteret senere i efteråret. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

30 3. Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes Det foreslås at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget gradvist frem mod 223, således at marginalskatten reduceres. Loftet fjernes gennem en gradvis forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 218 til 223. Tiltaget betyder isoleret set, at alle med arbejdsindkomst over kr. (218- niveau) får en lempelse i skattebetalingen. Lempelsens størrelse og antallet, der får en lavere marginalskat, indfases gradvist. Alle med indkomster over loftet for beskæftigelsesfradraget opnår derved isoleret set en reduktion af marginalskatten med ca. 2,7 pct.-point. Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere justeres ikke som et led i forhøjelsen af det almindelige beskæftigelsesfradrag. Forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget medfører desuden, at ingen personer får en øget marginalskat som følge af indkomstaftrapningen af det målrettede jobfradrag, jf. ovenfor. 4. Hurtigere indfasning af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen Som led i skattereformen fra 212 hæves topskattegrænsen gradvist frem mod 222. Det foreslås at fremrykke den resterende del af indfasningen af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsen til 218. Det svarer til en forhøjelse af topskattegrænsen med 12. kr. i 218 opgjort i 218-niveau. 5. Skatten af fri telefon fjernes Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 22. Efter gældende regler bliver ca. 48. arbejdstagere beskattet af fri telefon. En lønmodtager, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsgiver, skal betale skat af 2.8 kr. i 218. Hvis to ægtefæller er omfattet af beskatningen, nedsættes den skattepligtige værdi med ægtefællerabat på 25 pct. Der gælder tilsvarende regler for selvstændigt erhvervsdrivende. Anvendes arbejdstelefonen ikke privat, sker der ingen beskatning. En ophævelse vurderes at medføre skattelempelser til en bred gruppe af mellem- og højindkomstlønmodtagere i både den private og den offentlige sektor. En ophævelse forventes at indebære, at en række lønmodtagere, der i dag ikke beskattes af fri telefon, vil få stillet en fri telefon til rådighed. 28 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

31 6. Skattefradrag ved indbetaling til pension Det foreslås, at der indføres et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger (efter arbejdsmarkedsbidrag) i intervallet 16. kr. til 87. kr. For indbetalinger de sidste 15 år inden folkepensionsalderen hvor samspilsproblemet er størst fastsættes fradraget til 3 pct. af indbetalingerne (i det nævnte interval), svarende til en skatteværdi på knap 8 pct. i en gennemsnitskommune. Det vil betyde, at den maksimale skatteværdi udgør knap 5.5 kr. årligt (7,7 pct. af kr.). Det vil sige, at en person, som indbetaler 87. kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, vil få en stigning i rådighedsbeløbet på 5.5 kr. som følge af pensionsfradraget. For fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages af personer, som har mere end 15 år til folkepensionsalderen, fastsættes fradraget til 15 pct. svarende til en skatteværdi på knap 4 pct. og en maksimal skatteværdi på knap 2.7 kr. 7. Beskæftigedes indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag Det foreslås at udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Forslaget fjerner den nuværende diskrimination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst, som medfører, at beskæftigede, der har indkomst i optjeningsintervallet for beskæftigelsesfradraget, mister fradrag, hvis de (eventuelt via arbejdsgiver) indbetaler til pensionsordninger. Forslaget styrker tilskyndelsen til pensionsopsparing, men har isoleret set den effekt, at flere personer end nu opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag. Det skal ses i sammenhæng med forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. 8. Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes Med Forårspakke 2. blev der fra og med 211 indført en midlertidig udligningsskat 1 for store pensionsudbetalinger. Det foreslås at afskaffe udligningsskatten. Udligningsskatten skal som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger (inkl. folkepension), der overstiger et bundfradrag på 397. kr. (218-niveau). Bundfradraget reguleres årligt. Ægtefæller kan overføre op til kr. (218-niveau) af et eventuelt uudnyttet bundfradrag til hinanden. 1 Udligningsskatten pålægges ikke udbetalinger fra aldersopsparing, kapitalpensioner, invalidepension, førtidspension eller efterløn. Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August

32 De personer, som omfattes af udligningsskatten, er således pensionister, der udover folkepensionens grundbeløb på kr. (218-niveau) har årlige løbende pensionsudbetalinger på mere end ca (218-niveau). Udligningsskatten udgjorde 6 pct. de første 4 år. Fra 215 aftrappes den med 1 pct.-point årligt, således at den er fuldt udfaset i 22. Udligningsskatten udgør 2 pct. i 218 og 1 pct. i 219. Med regeringens forslag afskaffes udligningsskatten fra Nedsættelse af registreringsafgiften Registreringsafgiften er værdibaseret og udgør for personbiler 15 pct. af bilens afgiftspligtige værdi op til 19. kr. (218-niveau) og 15 pct. derover. Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 1 pct., således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 1 pct. af bilens afgiftspligtige værdi. En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at indebære et gennemsnitligt prisfald for personbiler på 14.9 kr. For en typisk familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal betales ca kr. mindre i registreringsafgift. 3 Sådan forlænger vi opsvinget Jobreformens fase II August 217

33 216/17:29 August 217 Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.: ISBN (pdf version) ISBN (trykt version) Design, omslag: e-types Foto forside: Getty Images Tryk: Rosendahls a/s Publikationen kan hentes på fm.dk / regeringen.dk / stm.dk

34 Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K Tlf.:

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

2025-forløb og reformudspil. August 2017

2025-forløb og reformudspil. August 2017 225-forløb og reformudspil August 217 225-forløb og reformudspil August 217 225-forløb og reformudspil August 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet

MAJ Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet MAJ 2017 Flere år på arbejdsmarkedet Finansministeriet Forord Når jeg bli r gammel Når jeg bliver gammel, så vil jeg i modsætning til Gnags sang

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Regeringens vækstudspil

Regeringens vækstudspil Regeringens vækstudspil Få overblikket over de skatteog afgiftsmæssige forslag Kontakter Per Ørtoft Jensen, partner T: 3945 9788 E: poj@pwc.dk Karina Hejlesen Jensen Partner T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden. Juni 2017 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 Det danske pensionssystem nu og i fremtiden Juni 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune september 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2018 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Økonomisk

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Regeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil

Regeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil DI Nyhedsbrev den 30. maj 2017 Regeringens 2025-plan og tilbagetrækningsudspil Regeringen har fremlagt ny 2025- plan og tilbagetrækningsudspil Regeringen har i dag offentliggjort en ny 2025-plan Vækst

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere