Ungeindsatsen i Esbjerg BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Esbjerg Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater

2 Forord Beskæftigelsesministeren har udmeldt et nyt mål for beskæftigelsesindsatsen i 213. Målet sætter fokus på kommunernes indsats for at flere unge skal have en uddannelse. Målet ligger i forlængelse af de seneste års mål og fokus på indsatsen for de unge. Ministerens mål 1: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Regeringen vil i løbet af 212 fremsætte forslag til en ny kontanthjælpsreform. En del af reformudspillet vil være rettet mod at styrke og udvikle indsatsen for at få unge på offentlige forsørgelsesydelser i gang med uddannelse og job. For at understøtte kommunerne i arbejdet med ministermålet og implementeringen af nye reformtiltag, har Beskæftigelsesregion Syddanmark gennemført et større analyseprojekt i samarbejde med Assens, Esbjerg, Middelfart og Varde Kommuner. Mploy a/s har ydet konsulentbistand til afvikling af de igangsatte analysesaktiviteter. I nærværende rapport præsenteres resultaterne af analyseaktiviteterne i Esbjerg Kommune. Der inddrages centrale resultater og fokusområder, der er identificeret i løbet af projektet sammen med kommunen. Det er vurderingen, at resultaterne kan medvirke til at udvikle og styrke indsatsen fremadrettet - også i andre kommuner, som ikke fuldt ud deler vilkår og potentialer med Esbjerg Kommune. Formålet med analyseprojektet har været at frembringe ny viden om: Hvilke ungemålgrupper er der og hvordan er udviklingen i grupperne? Hvad kendetegner de forskellige ungegrupper? Hvilken indsats får forskellige ungegrupper? Hvordan bevæger de unge sig mellem offentlig forsørgelse, job og uddannelse? Hvor mange unge er kommet i uddannelse, og er de blevet i uddannelsen? Hvor mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet ved det 18. år? Hvem er de centrale aktører i ungeindsatsen og hvilket ansvar har aktørerne? Hvordan fungerer samarbejdet og samspillet om ungeindsatsen i dag? Hvilke økonomiske potentialer er der i ungeindsatsen? Analysen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Der er gennemført en række delanalyser ved hjælp af registerdata fra jobindsats og Danmarks Statistiks Forskningsservice. Desuden er der foretaget opslag i og tilvejebragt sagsdata fra et stort antal ungesager i jobcenter, socialafdeling, børn og ungeafdeling og UU. Og endelig er der afviklet en række interviews og seminarer med centrale aktører i ungeindsatsen. Det er Beskæftigelsesregionens håb, at rapporten kan danne afsæt for og understøtte kommunen og andre kommuner - i deres videre arbejde med at udvikle og styrke indsatsen for de unge. Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER ANBEFALINGER... 8 ANBEFALING 1: SAMLET TVÆRGÅENDE UNGESTRATEGI... 8 ANBEFALING 2: INVESTERINGSPLAN OG -STRATEGI... 9 ANBEFALING 3: ØGET DIFFERENTIERING OG MÅLRETNING AF INDSATSEN... 9 ANBEFALING 4: STYRK BRUGEN AF UDDANNELSESPÅLÆGGET... 1 ANBEFALING 5: FÆLLES MÅL OM UDDANNELSE I EN TIDLIG OG FOREBYGGENDE INDSATS ANBEFALING 6: UDVIKLING AF FÆLLES UDDANNELSESPLANER ANBEFALING 7: FOKUS PÅ AT FASTHOLDE UNGE I UDDANNELSE ANBEFALING 8: STYRKET JOBINDSATS FOR UNGE MED UDDANNELSE ANBEFALING 9: TVÆRFAGLIG INDSATS FOR DE SVAGESTE UNGE ANBEFALING 1: ET BEDRE BEREDSKAB OVERFOR UNGE MED PSYKISKE PROBLEMER UDFORDRINGER I UNGEINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I ESBJERG KRISEN HAR ØGET RISIKOEN FOR AT FLERE UNGE MARGINALISERES ØKONOMISKE OMKOSTNINGER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN DEMOGRAFI OG FLYTTEMØNSTRE BLANDT DE UNGE UDSATTE BØRN OG UNGE, SOM STARTER VOKSENLIVET PÅ KONTANTHJÆLP UDVALGTE RESULTATER I DEN LOKALE UNGEINDSATS LOVGIVNINGENS FEM GRUPPER AF UNGE I UNGEINDSATSEN I ESBJERG DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE HVEM ER DE UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR? DE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UDDANNELSESZAPPERE UNGE FORSØRGELSESZAPPERE BLANDET GRUPPE AF UDDANNELSESEGNEDE UNGE OMFANG OG SAMMENSÆTNING AF ZAPPERI BLANDT DE UNGE UDDANNELSESEGNEDE UNGE, SOM HAR MODTAGET VEJLEDNING FRA UU JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER I INDSATSEN FOR UDDANNELSESEGNEDE UNGE ANVENDELSE AF UDDANNELSESPÅLÆG I INDSATSEN ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UDDANNELSESEGNEDE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UNGE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNDER 25 ÅR I ESBJERG RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVEM ER DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE UNDER 25 ÅR? FAGLIGT SVAGE UNGE UNGE MED FYSISKE PROBLEMER SOCIALT BELASTEDE UNGE LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE KUN PSYKISK LIDELSE UDDANNELSESHISTORIK OG UDDANNELSESBARRIERER DE IKKE-EGNEDES SOCIALE ARV INDSATSER BLANDT AKTØRERNE I UNGEINDSATSEN RESULTATER I INDSATSEN FOR IKKE-UDDANNELSESEGNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE IKKE-UDDANNELSESEGNEDE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER... 73

4 5. UNGE FORSØRGERE UNDER 3 ÅR UDEN UDDANNELSE RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF DE UNGE FORSØRGERE HVEM ER DE UNGE FORSØRGERE UNDER 3 ÅR? UNGE FÆDRE UDEN UDDANNELSE TIDLIGE MØDRE UDEN UDDANNELSE SENE MØDRE UDEN UDDANNELSE ØVRIGE MØDRE UDEN UDDANNELSE FORSØRGERGRUPPENS BØRN BARSELSFÆLDEN - OG PERSPEKTIVER FOR UDDANNELSE OG JOB SOCIAL ARV OG SOCIAL INDSATS BLANDT GRUPPEN AF UNGE FORSØRGERE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UNGE FORSØRGERE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UNGE FORSØRGERE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UNGE UFAGLÆRTE MELLEM 25-3 ÅR RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UFAGLÆRTE UNGE HVEM ER DE UNGE UFAGLÆRTE MELLEM 25-3 ÅR? LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE STABILT SELVFORSØRGENDE UNGE UNGE ZAPPERE HVILKEN JOBERFARING HAR DE UFAGLÆRTE UNGE? UDDANNELSESHISTORIK BLANDT UNGE UFAGLÆRTE BETYDNINGEN AF EN NEGATIV SOCIAL ARV FOR UNGE UDEN UDDANNELSE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVE INDSATS FOR DE UNGE RESULTATER I INDSATSEN FOR DE UNGE UDEN UDDANNELSE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UFAGLÆRTE UNGE OVER 25 ÅR HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER DE UDDANNEDE UNGE I ESBJERG RESUME: HOVEDRESULTATER I ANALYSEN AF UDDANNEDE UNGE HVEM ER DE UDDANNEDE UNGE UNDER 3 ÅR? UNGE DIMITTENDER LANGTIDSFORSØRGEDE UNGE UNGE MED TEKNISKE UDDANNELSER UNGE MED ANDRE UDDANNELSER HVILKE UDDANNELSER HAR DE LEDIGE UNGE? DE UDDANNEDE UNGES FORUDGÅENDE ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING HVILKE JOB SØGER DE UDDANNEDE UNGE? MOBILITETSBARRIERER BLANDET DE UDDANNEDE UNGE JOBCENTERETS KONTAKTFORLØB OG AKTIVERINGSINDSATS FOR DE UNGE RESULTATER AF INDSATSEN FOR DE UDDANNEDE UNGE ØKONOMISKE UDGIFTER OG POTENTIALER I UNGEINDSATSEN AKTØRER MED ANSVAR OVER FOR DE UDDANNEDE UNGE HVILKE SNITFLADEPROBLEMATIKKER GØR SIG GÆLDENDE? INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER BILAG 1: DATANOTER BILAG 2: FAKTAARK

5 1. Sammenfatning og anbefalinger Antallet af offentligt forsørgede unge i Esbjerg er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag 2.4 unge årige i Esbjerg, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en stigning på 41 pct. siden finanskrisen satte ind i 28. Samlet modtager 15 pct. af den samlede ungebefolkning i Esbjerg offentlig forsørgelse, hvoraf de 1 pct. modtager dagpenge eller kontanthjælp, svarende til i alt 1.6 unge. Den kraftige stigning i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Esbjerg for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Esbjerg og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job. Udfordringen er særlig stor fordi de 1.6 unge i Esbjerg på ingen måde er en homogen gruppe. Der er derimod tale om en gruppe af unge, som er meget sammensat med hensyn til ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job, jf. boks 1. Boks 1. Store udfordringer i den lokale ungeindsats i Esbjerg Antallet af unge, som modtager dagpenge eller kontanthjælp er vokset i Esbjerg fra ca. 88 medio 28 til ca. 1.6 i 212, svarende til en stigning på 85 pct. En tredjedel (31 pct.) af ungegruppen har langvarig offentlig forsørgelse bag sig Tre fjerdedele (75 pct.) af de unge er uden en kompetencegivende uddannelse og 58 pct. har mindst et afbrudt uddannelsesforløb bag sig Ca. 26 pct. af de unge har ressourcer i form af tidligere joberfaring i mindst 2½ år inden for de seneste 5 år og 31 pct. har som minimum gennemført en ungdomsuddannelse Blandt de 67 unge under 25 år, som ikke har en uddannelse, er der 45 pct., som vurderes som uddannelsesegnede, mens 55 pct. vurderes som ikke-egnede En stor del af de 1.6 unge har betydelige sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer: o 47 pct. vurderes ikke som jobklare (match 2 og 3) o 46 pct. har modtaget kontanthjælp allerede som 18-årige o 3 pct. har begået kriminalitet og 1 pct. har været i fængsel o 17 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet som barn o 15 pct. har/eller har haft en psykisk diagnose I gruppen indgår således unge, som er massivt præget af en negativ social arv og med betydelige personlige, sociale, faglige og helbredsmæssige problemstillinger, herunder unge, som ikke vurderes som jobklare, som har modtaget kontanthjælp i mange år, som har begået kriminalitet og har psykiske problemstillinger/diagnoser. Samtidig indgår der unge, som netop har gennemført en kompetencegivende uddannelse og blot mangler at få fodfæste på arbejdsmarkedet, unge med betydelig zapperadfærd, unge med motivationsproblemer mv. 1

6 aug-8 jan-9 jun-9 nov-9 apr-1 sep-1 feb-11 jul-11 dec-11 maj-12 okt-12 mar-13 aug-13 jan-14 jun-14 nov-14 De mange unge, som modtager kontanthjælp og dagpenge, koster kommunen dyrt Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Esbjerg har ikke alene betydning for den unge selv og for det omgivende arbejdsmarked. Det stigende antal offentligt forsørgede unge udgør også en stor økonomisk byrde for Esbjerg Kommune. Siden finanskrisen satte ind medio 28 er de årlige nettoudgifter for kommunen til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vokset fra et niveau på 87 mio. kr. til godt 17 mio. kr. i 211. Beregninger viser, at hvis den lokale ungeindsats i Esbjerg kan lykkes med at skabe bedre resultater i indsatsen, så antallet af offentligt forsørgede unge over en 3-årig periode nedbringes til niveauet i 28, så vil kommunen kunne opnå et provenu på årligt 92 mio. kr. set i forhold til udgiftsniveauet i dag, jf. figur 1. Figur 1: Esbjerg Kommunes udgifter til årige kontanthjælps- og dagpengemodtagere: Udvikling og scenarier frem til 214 Mio. kr./år Kilde: jobindsats.dk, Esbjerg Kommune og mploys beregninger. Anm.: Jf. datanote 39. Mio. kr./år 2 Kommunale udgifter august 28-december 211 Scenarie 1: Uændret antal KTH- og DGP-modtagere Scenarie 2: Antal KTH- og DGP-modtagere falder til 28-niveau Der var i august 28 knap 9 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg Kommune. Det svarer til en årlig udgift på 87 mio. kr. I december 211 var antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere steget til 1735, hvilket udgjorde en årlig udgift på godt 17 mio. kr. Hvis antallet af unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere frem mod udgangen af 214 falder til niveauet i august 28 (scenarie 2), vil det ved udgangen af 214 medføre et årligt kommunalt provenu på 92 mio. kr i forhold til det aktuelle udgiftsniveau (scenarie 1), herunder en øget skatteindtægt af lønindkomst ift. skat af kontanthjælp eller dagpenge på godt 13 mio. kr. Samlet set vil scenarie 2 forbedre Esbjergs kommunale økonomi med i alt 138 mio. kr. i årene i forhold til status quo. Såfremt nedbringelsen af antallet af offentligt forsørgede unge sker over en periode på tre år frem til ultimo 214, så vil Esbjerg Kommune samlet kunne opnå et provenu på 138 mio. kr. Der er således markante økonomiske gevinster for kommunen, hvis det lykkes at flytte unge fra dagpenge og kontanthjælp og til uddannelse eller job. Kommunen sparer blandt andet udgifter til forsørgelse, aktivering, administration, boligsikring mv. og opnår samtidig større indtægter i form af et stigende skatteprovenu fra de unge, som er kommet i job. Samlet viser analysen, at der typisk vil være en årlig gevinst på kr. for Esbjerg Kommune, hver gang det lykkes at få en ung i uddannelse eller job. Det gælder både for ressourcesvage og ressourcestærke unge i dagpenge- og kontanthjælpssystemet. 2

7 Boks 2. Økonomiske potentialer i en styrket ungeindsats Nedenstående scenarier viser, at der er et økonomisk potentiale for Esbjerg Kommune på 117 mio. kr., hvis det via en styrket ungeindsats lykkes at reducere antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere over 5 år. Herfra skal modregnes udgifterne til en styrket ungeindsats. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor svage ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af svage unge kontanthjælpsmodtagere med 18 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for Esbjerg Kommune på ca. 32 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af svage kontanthjælpsmodtagere reduceres med 17 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i ordinær uddannelse, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor stærke ledige Hvis det lykkes at reducere antallet af stærke unge på dagpenge eller kontanthjælp med 36 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 72 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af stærke unge reduceres med 224 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge afgår ligeligt til ordinær uddannelse og job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over de 5 år. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor svage unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor stærke unge i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Økonomiske potentialer ved en styrket indsats overfor dimittender Hvis det lykkes at reducere antallet af ledige dimittender med 5 pct. over 5 år, vil det udløse en økonomisk gevinst for kommunen på ca. 11 mio. kr. over de 5 år. For kommunen vil ovennævnte kræve, at antallet af dimittender reduceres med 46 fuldtidspersoner over 5 år. I beregningen er forudsat, at de unge primært går i job, og at effekten af den styrkede indsats stiger hen over den femårige periode. Økonomiske potentialer i en styrket indsats overfor dimittender i Syddanmark Mio. kr. Mio. kr år 2. år 3. år 4. år 5. år Årlig besparelse i mio. kr. Kumuleret besparelse i mio. kr. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. 3

8 Det er en række lokale aktører i og omkring Esbjerg som sammen har ansvaret for at skabe resultater i ungeindsatsen De store udfordringer i ungeindsatsen deles af en række aktører i den lokale ungeindsats i Esbjerg, herunder blandt andet jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, Uddannelsesinstitutioner, a-kasser mv. De forskellige aktører påvirker og har på forskellig vis et (del-)ansvar for den ungeindsats, som i sidste ende har betydning for, hvor mange unge der lykkes med at komme videre i uddannelse og job i Esbjerg Kommune. Analysen viser, at der skabes positive resultater i den nuværende ungeindsats i Esbjerg. Der er således på tværs af de forskellige ungegrupper en betydelig andel af unge, som forlader dagpenge- og kontanthjælpssystemet til fordel for uddannelse eller job. F.eks. er der henholdsvis 68 og 61 pct. af de unge uddannelsesegnede og unge med en kompetencegivende uddannelse, som inden for de første 9 måneders ledighed lykkes med at komme i uddannelse eller job jf. boks 2. Resultaterne skal samtidig ses i lyset af, at en stor del af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er meget bevægelige og zapper ud og ind af beskæftigelse, ledighed og uddannelse. En central udfordring i ungeindsatsen er således at håndtere unge med zapper-adfærd i et kontinuerligt og sammenhængende forløb frem mod varig uddannelse eller job og nedbringe antallet af unge, som falder tilbage på offentlig forsørgelse efter en kort periode med beskæftigelse. Boks 3. Udvalgte resultater i ungeindsatsen i Esbjerg Den lokale ungeindsats i Esbjerg gennemføres af en række aktører, som alle har et medansvar for resultaterne i ungeindsatsen. Herunder jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, Uddannelsesinstitutioner, a-kasser m.fl. En betydelig del af de unge offentligt forsørgede i Esbjerg lykkes med at komme i uddannelse eller job, herunder med bistand fra den lokale ungeindsats: o o o 87 pct. af en elevårgang i Esbjerg forventes aktuelt at gennemføre en ungdomsuddannelse Blandt de unge, som startede som nyledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg i 21 er 17 pct. i uddannelse og 35 pct. i job 39 uger efter ydelsesstart. Samtidig modtager 35 pct. fortsat dagpenge eller kontanthjælp Blandt de 5 lovbestemte ungegrupper har de uddannelsesegnede unge den højeste job- og uddannelsesandel efter 39 uger (68 pct.) efterfulgt af de uddannede unge (61 pct.). Blandt forsørgerne er 21 pct. i uddannelse og 16 pct. i job efter 39 uger, mens hhv. 8 pct. og 29 pct. er i uddannelse og job blandt de ufaglærte unge o 5 pct. af de uddannelsesegnede unge har fået et uddannelsespålæg. o Blandt de uddannelsesegnede nyledige unge fra 21, som fik et uddannelsespålæg, er 44 pct. kommet i uddannelse ét år efter ydelsesstart Der er samtidig en løbende nytilgang til gruppen af unge offentligt forsørgede, herunder unge, som starter i kontanthjælpssystemet allerede som 18-årig: o Antallet af unge, som vokser op i Esbjerg og debuterer deres voksenliv som 18-årige i kontanthjælpssystemet er vokset fra 7 pct. af alle unge i 26 til ca. 12 pct. af alle unge i 211. o Blandt de unge, som modtog offentlig forsørgelse som 18-årige i 26, modtager halvdelen (48 pct.) fortsat offentlig forsørgelse 5 år efter i 211. Analysen peger endvidere på, at der er et potentiale for at styrke resultaterne af ungeindsatsen. 4

9 Stort uddannelsespotentiale på tværs af ungegrupperne i Esbjerg Analysen viser, at der er et betydeligt uudnyttet uddannelsespotentiale blandt gruppen af unge forsørgere og unge ufaglærte over 25 år, som modtager dagpenge- eller kontanthjælp. På trods af, at en stor andel af disse unge er egnede til at tage en uddannelse, så er det kun et begrænset antal, som faktisk lykkes med at påbegynde en uddannelse. De lovgivningsmæssige rammer for ungeindsatsen har i dag fokus på 5 forskellige grupper af unge: 1) Unge, som har en uddannelse, 2) unge uden uddannelse, som har forsørgerpligt, 3) Unge over 25 år uden uddannelse og forsørgepligt, 4) Unge under 25 år, som vurderes som uddannelsesegnede samt 5) unge under 25 år, som ikke vurderes som egnet til uddannelse, jf. figur 2. Figur 2: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg ultimo 211 Figur 3: Tredeling af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg ultimo 211 Unge med uddannelse 396 Unge uden uddannelse over 25 år % Unge forsørgere % Udd. egnet under 25 år 35 19% Ikke udd. egnet under 25 år % Unge med uddannelse % 24% Udd. egnet % Ikke udd. egnet % Kilde: Danmarks Statistik, Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. d atanote1. Kilde: Danmarks Statistik, Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Forsørgere og ufaglærte er fordelt på uddannelsesegnede og ikke-uddannelsesegnede på baggrund af match. Den uddannelsesrettede indsats har i dag først og fremmest fokus på de ca. 3 uddannelsesegnede unge under 25 år, som jobcenteret ifølge lovgivningen skal møde med et pålæg om at påbegynde uddannelse, jf. figur 2. Unge over 25 år og unge med forsørgerpligt er derimod i dag undtaget fra uddannelsespålæg uanset om de er uddannelsesegnede eller ej. Såfremt det fulde uddannelsespotentiale skulle forfølges i hele den samlede ungegruppe i Esbjerg uanset alder og forsørgerpligt så ville der ca. være dobbelt så mange unge, som blev vurderet som uddannelsesegnede (623 unge) og som skulle mødes med en uddannelsesrettet indsats, jf. figur 3. Mange unge debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årig En anden udfordring for resultaterne i ungeindsatsen i Esbjerg vedrører en stigende gruppe af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årig i kontanthjælpssystemet. Analysen viser, at et stort antal at de unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i mange år i Esbjerg, allerede startede i kontanthjælpssystemet som 18-årig. Det er derfor afgørende, at den lokale ungeindsats i Esbjerg i de kommende år lykkes med at bremse tilgangen af disse 18-års-debutanter i kontanthjælpssystemet, såfremt antallet af offentligt forsørgede unge skal nedbringes markant i Esbjerg. 5

10 En sådan indsats vil kræve et tværfagligt samarbejde på tværs af ungeindsatsens centrale aktører, herunder i forhold til gruppen af unge årige. Udfordringerne i ungeindsatsen gør sig gældende på tværs af kommunerne i Syddanmark De resultatmæssige udfordringer og potentialer i ungeindsatsen i Esbjerg er meget lig de udfordringer og potentialer, som ses i andre kommuner i Syddanmark. Samtidig er der også forskelle i ungegruppens sammensætning og de resultater som præsteres på tværs af kommunerne og ikke mindst forskelle med hensyn til i hvilket omfang og hvordan man tilrettelægger samarbejdet på tværs af de aktører, som indgår i ungeindsatsen, jf. boks 3. Boks 4. Ungeindsatsen i Esbjerg i forhold til indsatsen i Middelfart, Assens og Varde Udviklingen og sammensætningen i ungegruppen: Esbjerg har oplevet en større/mindre stigning i antallet af unge offentligt forsørgede end de øvrige kommuner Esbjerg oplever en større tilgang af ressourcestærke unge, som flytter til kommunen, end de fleste øvrige kommuner i Syddanmark. Det skyldes Esbjergs status som uddannelsesby. Sammensætningen af ungegruppen i Esbjerg er meget lig sammensætningen af ungegruppen i de øvrige tre kommuner: Der er dog relativt flere (ikke-egnede?) og (uddannede?) unge end i de øvrige kommuner Endvidere er der på tværs af de 5 lovbestemte grupper flere uddannelseszappere i Esbjerg De unges sociale, personlige og helbredsmæssige barrierer i Esbjerg ligner i al væsentlighed ungegrupperne i de øvrige kommuner, herunder antal unge med anbringelser, kriminalitet m.v. Samarbejde og snitflader mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen: Esbjerg har sammenlignet med de øvrige tre kommuner besluttet at igangsætte flere konkrete tiltag, der kan medvirke til at støtte de unge i opstarten og undervejs i uddannelsesforløbet: Eksempelvis at følge de uddannelsesegnede ud på uddannelsesinstitutionen den første dag, at stille uddannelsesmentorer til rådighed, når den unge påbegynder uddannelse og et halvt år frem samt at udstationere socialrådgivere på de to største uddannelsesinstitutioner i området for at varetage individuel vejledning, støtte mv. Jobcenter Esbjerg har modsat de øvrige tre jobcentre - indgået en samarbejdsaftale med en af de større uddannelsesinstitutioner om et opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, med henblik på at tilvejebringe praktikpladser. I Esbjerg har UU ikke kiggeadgang til jobcenterets sagssystem ligesom eksempelvis UU i Middelfart har det i forhold til Jobcenter Middelfarts sagssystem. Kiggeadgang til sagssystemerne kan medvirke til at sikre, at der kan tilrettelægges en kontinuerlig indsats over for de unge, som imødegår de udfordringer, der kan opstå ved indsatsmæssige ansvarsskift mellem aktørerne Jobcenter Esbjerg har ikke i modsætning til Jobcenter Middelfart indgået aftale om en fælles modtagelse af de unge på tværs af UU og jobcenteret. I Middelfart er der gode erfaringer med den fælles modtagelse, som medvirker til at vende mange unge i døren. 6

11 Potentiale for at skabe markante resultatforbedringer i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde og en mere differentieret indsats for forskellige grupper af unge Analysen peger samlet på, at der er et potentiale for at skabe bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde mellem jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud mv. Det handler blandt andet om at fastlægge fælles mål og strategier samt sikre et operationelt samarbejde om den enkelte unge præget af vidensdeling og effektiv koordination. Og dermed også en bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i den lokale ungeindsats. Samtidig viser analysen, at der er et potentiale for at differentiere indsatsen, så den i højere grad retter sig mod forskellige grupper af unge med bestemte ressourcer, barrierer, adfærdsmønstre og udfordringer i forhold til uddannelse og job. På baggrund af ovenstående er opstillet 1 anbefalinger til den videre udvikling af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune: Boks 5. Ti anbefalinger til videreudvikling af ungeindsatsen i Esbjerg En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Investeringsplan for ungeindsatsen Øget differentiering og målretning af indsatsen Styrk brugen af uddannelsespålæg Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Fælles uddannelsesplaner Fokus på at fastholde unge i uddannelse Styrket jobindsats for unge med uddannelse Tværfaglig indsats for de svageste unge Et bedre beredskab for unge med psykiske diagnoser 7

12 1.1. Anbefalinger I dette afsnit er der med udgangspunkt i analysens resultater formuleret ti anbefalinger til, hvordan Esbjerg Kommune kan arbejde videre med at styrke ungeindsatsen. Anbefaling 1: Samlet tværgående ungestrategi Analysen viser, at ungegruppen er særdeles heterogen, hvad angår ressourcer, barrierer, udfordringer og indsatsbehov. Det kalder på en målrettet og differentieret indsats, hvor der i størst mulig omfang tages udgangspunkt i de unges ressourcer og barrierer. En målretning og differentiering af indsatsen kræver et effektivt samarbejde og koordination mellem de mange forskellige aktører, som alle har et ansvar eller et delansvar for at skabe resultater i den lokale ungeindsats. Den komplekse og sammensatte ungegruppe kalder på forskellige typer af tværfaglige indsatser, hvor de enkelte aktørers viden, kompetencer, metoder, tilbud og støtteordninger i forhold til de unge kan bringes optimalt i spil Analysen viser, at Esbjerg kommune allerede har et omfattende tværgående samarbejde mellem de forskellige aktører i ungeindsatsen. Kommunen er relativt langt med at udvikle samarbejdet, men flere af de involverede aktører peger på, at der er et potentiale for at styrke og videreudvikle samarbejdet. Aktørerne i ungeindsatsen vurderer, at der er mulighed for at opnå bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket samarbejde mellem aktørerne. Flere aktører melder om uindfriede forventninger til indsatsen, at der mangler en samlet ungestrategi og fælles mål for ungeindsatsen, at der vil være fordele af i endnu højere grad at samle tværfaglige kompetencer i en fælles indsats, og at vidensdelingen og koordinationen i hverdagen kan forbedres. Det er således vurderingen, at en samlet tværgående ungestrategi vil kunne medvirke til at optimere både ungeindsatsens resultater samt de ressourcer, der i dag anvendes på tværs af de centrale aktører i den lokale ungeindsats: Anbefaling 1: En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en tværgående strategi for ungeindsatsen med en samlet politisk målsætning for at få flere unge i uddannelse. Strategien bør omfatte den indsats, som skal ydes af de forskellige aktører i indsatsen, eksempelvis jobcenteret, UU, socialafdelingen, børn- og ungeafdelingen, uddannelsesinstitutioner, a-kasser, virksomheder m.fl. En samlet tværgående strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Mål og ambitionsniveau for ungeindsatsen på kort og længere sigt Økonomi og ressourcer til ungeindsatsen Målretning og differentiering af indsatsen i forhold til forskellige ungemålgrupper eks. en strategi for unge med uddannelse, de uddannelsesegnede unge og de ikke-uddannelsesegnede unge Strategi for hvordan der kan skabes bedre resultater af indsatsen for de enkelte ungemålgrupper Delstrategi for opbremsning i tilgangen af unge til kontanthjælpssystemet Overvejelser om hvilke eksisterende aktiviteter og initiativer i ungeindsatsen, der virker godt, og hvor der er behov for udvikling af indsatsen Overvejelser om hvilke aktører der skal bidrage til at nå målet og til implementering af strategien Overvejelser om aktørernes ansvar, delansvar og opgaver for de forskellige ungemålgrupper Mv. 8

13 Anbefaling 2: Investeringsplan og -strategi Analyserne viser, at udgifterne til ungeindsatsen udgør en stor belastning for kommunen i de kommende år, hvis det ikke lykkes at nedbringe antallet af unge offentligt forsørgede og at få bremset tilgangen af unge, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. Det økonomiske potentiale i ungeindsatsen er stort: Hver gang det lykkes at flytte en ung fra offentlig forsørgelse til uddannelse og job, vil kommunen opnå en årlig økonomisk gevinst på ca kr. Og hver gang det lykkes at få en ung på god kurs, vil dette give kommunen et betydeligt økonomisk provenu over en længere årrække. Der er store økonomiske potentialer i at investere i ungeindsatsen, og der er muligheder for at hente gevinster både på kort og længere sigt. Det taler for, at kommunen analyserer og overvejer, om der skal investeres i ungeindsatsen. Og i givet fald i forhold til hvilke ungemålgrupper og -indsatser. En investering i ungeindsatsen kan både bestå i at videreføre og udvide allerede eksisterende indsatser, og i at udvikle og implementere nye indsatser. Ligesom en investering kan sigte på at høste gevinster på kort sigt eller på lidt længere sigt. For en del af de svagere unge vil eventuelle investeringer sikkert først give afkast på lidt længere sigt. Til gengæld er der mulighed for at hente særdeles store gevinster. Anbefaling 2: Investeringsplan for ungeindsatsen Det anbefales, at kommunen overvejer at udarbejde en investeringsplan og strategi, der sigter på at skabe bedre resultater af ungeindsatsen på kort og længere sigt. En investeringsplan kan med fordel kobles sammen med udarbejdelse af en samlet tværgående strategi for ungeindsatsen i kommunen. En investeringsplan og strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke ungemålgrupper og hvilke indsatser der skal investeres i? Hvor stor skal investeringen være for de enkelte målgrupper og indsatser? Hvor stort et afkast skal der være af investeringen? Skal investeringen give afkast på kort eller længere sigt? Skal der investeres i at øge og udvide eksisterende indsatser eller skal der investeres i at udvikle og implementere nye indsatser? Hvilke aktører i ungeindsatsen skal være ansvarlige for at implementere investeringen Hvordan der skal følges op på investeringsplanen Mv. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Analysen viser, at der er et potentiale for at videreudvikle den lokale ungeindsats, så indsatsen i højere grad er differentieret og målrettet efter forskellige undergrupper af unge og dermed de unges ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job. Analysen viser, at der i alle de medvirkende kommuner herunder Esbjerg - både er ressourcestærke og ressourcesvage unge på tværs af de 5 lovgivningsbestemte ungegrupper. Der er segmenter af unge, som har særlige ressourcer, adfærdsmønstre og barrierer. De bør i højere grad bør adresseres via en mere differentieret indsats uanset de findes blandt de uddannede unge, der uddannelsesegnede unge eller de ikke-uddannelsesegnede unge. 9

14 En øget målretning og differentiering af indsatsen overfor segmenter af unge vil samtidig bedre kunne udnytte de (specialist)kompetencer, som de forskellige aktører i ungeindsatsen besidder, og dermed bidrage til en bedre resultatskabelse. Anbefaling 3: Øget differentiering og målretning af indsatsen Det anbefales, at kommunen fastlægger målrettede og differentierede strategier og indsatsplaner for forskellige målgrupper af unge med forskellige indsatsbehov. Målretningen og differentieringen kan eksempelvis foretages i forhold til: 1)unge med en kompetencegivende uddannelse, 2) unge under 3 år der er egnet til uddannelse og 3) unge under 3 år der ikke er egnet til uddannelse. Differentieringen kan selvfølgelig også foretages på baggrund af en anden og mere deltaljeret inddeling af ungemålgruppen. En målretning og differentiering kan med fordel indeholde overvejelser om: Hvilke delmålgrupper er dominerende i ungeindsatsen? hvilke delmålgrupper giver det mest mening at arbejde med i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ungeindsatsen? Hvilke mål og delmål kan der formuleres for de forskellige delmålgrupper? hvilke resultater vil vi gerne nå med de enkelte delmålgrupper af unge? Hvilke strategier, indsatser og aktiviteter skal der anvendes i forhold til de forskellige delmålgrupper? hvad har vi erfaring med virker godt i indsatsen for delmålgruppen? Hvilke aktører skal bidrage til indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvilke indsatser og fagligheder skal aktørerne bære ind i indsatsen for de forskellige delmålgrupper? Hvordan tilrettelægges samarbejdet om indsatsen for de enkelte delmålgrupper? hvem er hovedansvarlig for hvilke indsatser og hvem skal bidrage til indsatsen? Mv. Anbefaling 4: Styrk brugen af uddannelsespålægget Det er fastlagt i lovgivningen, at jobcenteret skal give uddannelsespålæg til unge under 25 år uden uddannelse, som er uddannelsesegnede, og som ikke har forsørgerpligt. Pålægget stiller krav til den enkelte unge om at vælge en uddannelse, søge ind på uddannelsen og påbegynde uddannelsen. Analyse peger på, at Esbjerg Kommune opnår gode resultater via brugen af uddannelsespålæg, og at kommunen får relativt mange unge i gang med en uddannelse, når der sammenlignes med de øvrige medvirkende kommuner i analysen. Analyse viser samtidig, at uddannelsespålægget ikke anvendes helt systematisk overfor de uddannelsesegnede under 25 år i kommunen. Dertil kommer, at der er mange uddannelsesegnede unge under 3 år, som ikke er omfattet af reglerne for pålæg og derfor ikke nødvendigvis vejledes og motiveres til at påbegynde en uddannelse. Problematikken gælder en betydelig andel af de ufaglærte over 25 år og unge forsørgere, som i dag er friholdt for at modtage uddannelsespålæg. Meget tyder på, at uddannelsespålægget vil blive videreført i den fremtidige ungeindsats, og at uddannelsespålægget med stor sandsynlighed vil blive udvidet til at omfatte alle unge fra år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og som vurderes at være egnede til uddannelse. 1

15 Analysen viser, at der er behov for at kombinere brugen af uddannelsespålæg med andre aktiviteter i indsatsen. Kun ca. 4 pct. af de uddannelsesegnede unge kommer i gang med en uddannelse efterfølgende, mens 24 pct. vælger at gå i job. Ca. 37 pct. af de unge, der påbegynder en uddannelse, falder fra uddannelsen efterfølgende. Anbefaling 4: Fokus på at styrke og udvikle brugen af uddannelsespålægget Det anbefales, at kommunerne sætter fokus på at styrke og udvikle arbejdet med og brugen af uddannelsespålægget til unge. Det gælder både i forhold til hvordan og hvornår der gives uddannelsespålæg og i forhold til hvilke øvrige initiativer og aktiviteter uddannelsespålægget kombineres med. En udvikling og styrkelse af brugen af uddannelsespålægget kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for at anvende uddannelsespålægget eller en tilpasset udgave af uddannelsespålægget overfor alle unge mellem 18 og 3 år Et eftersyn af den måde uddannelsespålægget benyttes på i indsatsen i dag herunder en belysning af, hvornår der gives uddannelsespålæg, hvornår der ikke gives uddannelsespålæg, hvordan der gives uddannelsespålæg, hvordan der følges op på uddannelsespålægget mv. Motivations- og afklarende forløb, der supplerer, understøtter og fastholder den unge i forhold valg af uddannelse, tilmelding til uddannelse og opstart på uddannelse Tidlig indsats og gentagelse af uddannelsespålægget overfor unge, der efter at have modtaget et uddannelsespålæg går i job og igen efter en kort periode i jobbet - bliver ledige. Efterværn i forhold til at fastholde de unge i den påbegyndte uddannelse eksempelvis via opfølgning fra mentorer, opfølgning sammen med uddannelsesinstitutionerne mv. Videreudvikling af samarbejdet mellem jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner mv. om at identificerer og udnytte uddannelsespotentialet i ungegruppen samt at sikre de unge påbegynder uddannelse og fastholdes i uddannelse Anbefaling 5: Fælles mål om uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Hovedparten af de ikke-uddannelsesegnede unge i jobcentrene har haft personlige eller sociale problemer i en tidlig alder og har modtaget en indsats i det kommunale system. De pågældende har typisk haft begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig skolegang, afbrudte uddannelsesforløb og socialt belastet opvækst. Det er kendetegnende for gruppen, at de mangler kompetencer og kvalifikationer til at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Analysen viser, at mange af disse unge har årelange perioder med offentlig forsørgelse, og at en del af gruppen er omfattet af kontinuerlig indsats fra det kommunale system gennem barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Analysen viser, at kommunen og UU har særdeles godt fat i de ikke-uddannelsesegnede i en tidlig alder, også når der sammenlignes med de øvrige kommuner i analysen. Det er dog vurderingen fra de medvirkende aktører i analysen, at der vil være gevinster af at styrke de tværfaglige kompetencer i et forpligtende samarbejde tidligt med inddragelse af UU, folkeskolen, børn- og ungeafdelingen, familieafdelingen og jobcenteret. Analysen viser endvidere, at de forskellige aktører, som møder de unge i en tidlig alder, ikke alle betragter sig som underleverandører til en uddannelsesindsats. Med andre ord er der ikke fælles mål om og fokus på uddannelse, når systemet møder de svage unge med en tidlig indsats. 11

16 Anbefaling 5: Fokus på uddannelse i en tidlig og forebyggende indsats Det anbefales, at de svageste unge mødes med et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige og forebyggende indsats. Et tidligt, uddannelsesfremmende fokus vil indebære, at alle involverede aktører indgår i et forpligtende samarbejde om at forfølge et fælles mål om uddannelse til de unge i rådgivning, vejledning og behandling af børn, unge og familier. Et uddannelsesfremmende fokus i den tidlige indsats kan bl.a. indebære: At de centrale aktører, herunder bl.a. UU, folkeskole, børn- og ungeafdeling, familieafdeling og jobcenter, indgår i et forpligtende samarbejde, der forfølger mål om uddannelse til alle unge. At der tidligt anvendes screeningsmetoder blandt de involverede aktører, der kan udpege børn og unge, som vurderes at have risiko for ikke at få en uddannelse. Screeningen bør indledes allerede i folkeskolen, hvor både lærere og UU har viden om og dialog med de unge om uddannelsesperspektiverne og barrierer. At der sikres en formaliseret vidensdeling mellem de centrale aktører, der kan medvirke til at få den unge på god uddannelseskurs. Vidensdelingen kan bl.a. forankres i en fælles uddannelsesplan, der har rækkevidde på tværs af sektorer At der tidligt etableres et tværgående forum for uddannelsesfremmende indsatser, hvor der er klarhed over tovholderfunktion og kontaktnet, samt aftaler om ansvarsfordeling, opfølgning og videre proces. At fastlægge en strategi og indsats for, hvordan udsatte unge årige kan understøttes, så de ikke begynder voksenlivet i kontanthjælpssystemet som 18-årige. En sådan indsats vil blandt andet omfatte et tværgående samarbejde og vidensdeling mellem Jobcenteret, UU, børn- og ungeforvaltningen, familieafdelinger mv. Anbefaling 6: Udvikling af fælles uddannelsesplaner Analysen viser, at de centrale aktører hver for sig rummer en stor viden om de unge, der bevæger sig gennem folkeskole, ungdomsuddannelse, offentliglig forsørgelse og job. Både UU, børne- og ungeforvaltningen, socialafdelingen, jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne foretager screening og afdækning af de unge. Analysen viser, at der sjældent er overblik over disse informationer, og at den eksisterende viden om den enkelte unge kun i begrænset omfang samles i ungeindsatsen. Her har kommunen et større udviklingspotentiale end enkelte af de øvrige kommuner, der medvirker i analysen. En fragmenteret viden mindsker mulighederne for helhedsorienterede løsninger og kan betyde, at aktørerne hver for sig igangsætter overlappende aktiviteter eller indsats, der ikke er koordineret eller afstemt med andre tiltag. Der er blandt samarbejdsparterne anerkendelse af gevinsten af overdragelsesmøder, hvor der bl.a. udveksles viden i deltagerkredsen om konkrete unge. De positive erfaringer kan med fordel skaleres op i et formaliseret samarbejde, hvor alle væsentlige informationer samles på tværs af aktørfeltet og over tid i en fælles uddannelsesplan. Et af perspektiverne i en fælles uddannelsesplan er, at den skaber grundlag for en kontinuerlig indsats hen over ansvarsskift i aktørkredsen, og at den kan videreføres i perioden, hvor den unge er under uddannelse. Med andre ord kan uddannelsesplanen danne ramme for et styrket efterværn, hvor jobcenter, UU og uddannelsesinstitution i samarbejde holder fokus på at fastholde den unge i uddannelse. 12

17 En fælles uddannelsesplan skal tilrettelægges inden for rammerne af persondataloven, som stiller krav om samtykke fra den unge og/eller forældre, og som stiller krav om relevans og aktualitet af oplysningerne. Det kan betyde, at uddannelsesplanen over tid skal revideres med henblik på at sikre relevans og aktualitet af oplysningerne i planen. Anbefaling 6: Fælles uddannelsesplaner Det anbefales, at der i ungeindsatsen arbejdes med fælles uddannelsesplaner, der kontinuerligt følger den unge fra afgangen fra folkeskole til gennemførelsen af en kompetencegivende uddannelse. Den fælles uddannelsesplan skal sigte på at øge vidensdelingen på tværs af relevante aktører, at understøtte en kontinuerlig, uddannelsesfremmende indsats, at udpege mulige fastholdelsesaktiviteter og ansvarsfordelingen mellem aktørerne i en fastholdelsesindsats. En fælles uddannelsesplan kan bl.a. indeholde følgende elementer: Beskrivelse af den unges uddannelsesønsker, uddannelsesperspektiver, forudsætninger, ressourcer og evt. uddannelsesbarrierer Beskrivelse af mål og delmål for den enkelte unges vej mod uddannelse Beskrivelse af indsats- og støttebehov hos den unge Aftaler om løbende vurderinger af progression og uddannelsesparathed Oplistning af den unges løbende uddannelseshistorik, herunder evt. frafald Afgivne uddannelsespålæg Udpegning af kontaktperson for den unge Udpegning af tovholderfunktion og kontaktnet i aktørkredsen, herunder deltagere Beskrivelse af varslingsaftaler/meldesystemer mellem aktører Aftaler om fastholdelsesinitiativer ved den unges (mulige) ophør i uddannelse Kontaktoplysninger på aktørfeltet Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge afbryder de pålagte uddannelser i utide. Nogle går i job, og nogle vender tilbage til kontanthjælp eller dagpenge. De medvirkende aktører i analysen efterspørger et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der kan styrke fastholdelsen af de unge i uddannelse. Der er flere eksempler på igangsatte samarbejdsinitiativer, der bl.a. omhandler brug af uddannelsesmentorer og udstationering af rådgivere på udvalgte uddannelsesinstitutioner. I en vis grad er der tale om, at den unge slippes ved påbegyndelsen af et uddannelsesforløb. Både jobcentre og UU peger på, at der er gode perspektiver i at etablere et efterværn for unge, der påbegynder uddannelse, og at de forskellige mentor- og støtteordninger i aktørfeltet med fordel kan anvendes i større grad og/eller koordineres bedre mellem aktørerne. Analysen viser, at der blandt de involverede parter i dag ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning, læsevejledning, lektiehjælp mv. 13

18 Blandt aktørerne er der en opfattelse af, at en del unge frafalder uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Tilvejebringelse af praktikpladser bør derfor også indgå som en del af en fastholdelsesstrategi for unge og det opsøgende arbejde med fremskaffelse af praktikpladser kan med fordel ske på tværs af ungeindsatsens aktører. Anbefaling 7: Fokus på at fastholde unge i uddannelse Det anbefales, at kommunen sætter fokus på, hvordan flere unge kan fastholdes i den påbegyndte uddannelse. Der kan med fordel tilrettelægges et efterværn, hvor jobcentrene, UU og uddannelsesinstitutionerne aktivt samarbejder om at overvåge og støtte unge, der er i risiko for at frafalde de påbegyndte uddannelser. En styrket fastholdelsesindsats kan bl.a. sætte fokus på: En strategi for fastholdelse af unge i uddannelsesforløb, herunder brug af støtteordninger og tilvejebringelse af lære- og praktikpladser Styrket brug af uddannelsesmentorer og sociale mentorer, der kan følge unge i opstartsfasen af uddannelsen Samarbejdsaftaler og koordination på tværs af jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutioner, herunder koordineret anvendelse af støtte- og mentorordninger Etablering af varslingssystemer/meldekanaler mellem aktørerne, så der kan iværksættes en fastholdelsesindsats for unge, inden de afbryder uddannelsen Etablering af tovholderfunktioner/kontaktgrupper, som kan rykke ud med kort varsel i forhold til unge i frafaldssituationer Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Analysen viser, at de uddannede unge udgør den største ungegruppe blandt de ledige i kommunen. Med andre ord har kommunerne en stor gruppe af velkvalificerede unge, der aktuelt mangler job, og som udgør potentielle skatteborgere for kommunerne. Der er store gevinster at hente for kommunerne, hvis det lykkes at få de uddannede unge i job. Omvendt viser analysen, at de uddannede unge i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har fået væsentlig længere ledighedsperioder, og at en stor gruppe af dimittender har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at kommunerne med fordel kan investeres i en målrettet indsats, der får de uddannede unge ud på arbejdspladserne. Jobcenteret peger på, at der med fordel kan sættes fokus på en styrket screening af de uddannede unge tidligt i ledighedsforløbet, hvor jobmuligheder, ressourcer og jobbarrierer afdækkes og omsættes til udpegning af unge, der har særlig risiko for langvarig ledighed. Samtidig peger jobcenteret på, at der generelt er et godt samarbejde med a-kasserne om vejledningen af de unge. Der er dog tale om, at de unge typisk deltager i to parallelle kontaktforløb, som kun i begrænset omfang koordineres mellem jobcenteret og a-kassen. På den baggrund kan der være perspektiver i at arbejde med at tilrettelægges fælles strategier for de parallelle kontaktforløb, herunder en fælles linje i dialogen med de unge om jobsøgning, tilvejebringelse af virksomhedsrettede forløb, faglig og geografisk mobilitet mv. 14

19 Anbefaling 8: Styrket jobindsats for unge med uddannelse Det anbefales, at der i kommunen fastlægges en strategi for, hvordan de uddannede unge hurtigst muligt hjælpes i job. For kommunen vil en styrket jobindsats indeholde et økonomisk potentiale, da der kan hentes store gevinster, når de uddannede unge bliver stabile skatteydere i kommunen. En styrket jobindsats kan bl.a. indeholde følgende elementer: At der fastlægges en indsatsstrategi, der sikrer, at flest mulige af de uddannede unge får fodfæste på arbejdsmarkedet At der iværksættes en særlig indsats for at få dimittender ud på arbejdspladser, herunder via jobformidling, vikarjob, trainee-forløb, virksomhedspraktik mv. At der tilvejebringes virksomhedsrettede forløb, der er målrettet delarbejdsmarkeder, som de unges uddannelser retter sig mod Understøtning af målrettet jobsøgning hos de unge, herunder at de unge udviser både faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen Samarbejde med a-kasserne om en fælles linje i vejledning og indsatsen for de unge Fokus på støtteordninger til uddannede unge, herunder trainee-ordningen, forsøgsprojekter for nyuddannede faglærte, erhvervsrettet kompetenceudvikling af akademikere, der nyansættes i job eller løntilskudsjob, videnspilot-ordningen. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge På tværs af aktørfeltet er der en generel opfattelse af, at indsatsen kan forbedres til gavn for de unge, hvis der i endnu højere grad end i dag samles tværfaglige kompetencer og viden i ungeindsatsen, og hvis der i endnu større omfang end i dag iværksættes parallelle eller koordinerede indsatser overfor de unge. Det afspejler, at næsten hver fjerde af de unge under 3 år i Esbjerg Kommune har komplekse personlige og/eller sociale barrierer i forhold til job eller uddannelse, at ca. hver tiende unge starter voksenlivet med et langvarigt ophold i kontanthjælpssystemet, og at hovedparten af de svageste unge modtager en indsats fra forskellige aktører evt. parallelt. Analysen viser, at der arbejdes meget med de svage unge i kommunen. Det er indtrykket, at kommunen er nået langt med at tilrettelægge en indsats for de unge, der er målrettet og tilpasset de forskellige ungemålgruppers behov. Alligevel peger de involverede aktører på, at der ofte er uindfriede forventninger i samarbejdet, da indsatsen prioriteres forskelligt blandt aktørerne. Jobcentrene, UU, Ungehuset peger på, at der er behov for at øge den parallelle indsats for de svageste unge, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Der efterspørges derfor en større, tværgående prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes generelt af de øvrige aktører, der er involveret i indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede unge. For de svageste af unge og for unge, enlige forsørgere vil der ofte være behov for en indsats, der kombinerer beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud. Analysen viser, at der arbejdes med at skabe en kontinuerlig indsats i overgangssituationerne for den unge, herunder især når den unge bliver myndig. Der er i aktørkredsen generel anerkendelse af værdien af overdragelsesmøder, hvor der samles tværfaglige kompetencer og viden om den unge med henblik på at optimere indsatsen. 15

20 Der peges i aktørkredsen på en række snitfaldeproblematikker, der i større eller mindre grad gør sig gældende i forhold til en tværfaglig indsats. Det fremhæves bl.a., at der ofte kan være behov for at samle tværfaglige kompetencer om unge, der starter voksenlivet på kontanthjælp. I den forbindelse efterspørges et efterværn i bred forstand, der fastholder de tværfaglige kompetencer fra bl.a. børn- og ungeforvaltningen og socialforvaltningen, uanset at den unge er blevet myndig. Anbefaling 9: Tværfaglig indsats for de svageste unge Det anbefales, at den tværfaglige indsats overfor forskellige ressourcesvage grupper af unge styrkes herunder både for unge over og under 25 år En styrket tværfaglig indsats kan bl.a. indeholde: At de centrale aktører i den lokale ungeindsats styrker samarbejdet om den operationelle indsats for den enkelte unge, herunder via effektiv vidensdeling, koordination, brug af hinandens kompetencer, specialer, tilbud, støtteordninger mv. At der udpeges fælles målgrupper, der kan prioriteres i en koordineret indsats, hvor tværfaglige kompetencer samles til gavn for de unge At der sættes fokus på gruppen af unge, der starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet At der udvikles en rehabiliteringsstrategi og -indsats for de allersvageste unge med fokus på en parallel indsats med sigte på beskæftigelse/uddannelse og behandling mv. At der udarbejdes nye metoder/tilbud, som bidrager til at være netværksskabende for de svageste unge, herunder ikke mindst i forhold til unge med psykiske lidelser Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Analysen viser, at en stor og stigende andel af de unge har psykiske problemstillinger, herunder en psykisk diagnose, som udgør barrierer for uddannelse og job. Aktørerne i ungeindsatsen efterlyser mere viden, flere værktøjer i indsatsen og nye samarbejdskonstellationer, som er specifikt rettet mod unge med psykiske problemer. Analysen peger på, at der er potentialer i tiltag, der styrker ungeindsatsen i at forbygge, håndtere og afhjælpe de barrierer, som de psykiske lidelser medfører i forhold til at bringe de unge videre mod uddannelse og job. Anbefaling 1: Et bedre beredskab overfor unge med psykiske problemer Det anbefales, at der tages skridt til at styrke viden og indsats i forhold til unge med psykiske problemstillinger. Der er behov for et større og mere effektivt beredskab til de unge med psykiske problemer. En styrket indsats kan bl.a. indeholde følgende: At der udvikles en strategi for, hvordan man på tværs af aktørerne i ungeindsatsen bedre kan blive i stand til at bistå eller håndtere den stigende gruppe af unge med psykiske problemer eller diagnoser At der sker en udvikling af nye redskaber og metoder specifikt rettet mod unge med psykiske lidelser med henblik på at understøtte deres vej mod uddannelse og job Nye samarbejdstiltag, der øger adgangen til og afkorter ventetider til fageksperticen, herunder psykologer, psykiatri mv. 16

21 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 Fanø Ærø Odense Kolding Billund Esbjerg Vejen Vejle Middelfart Tønder Varde Sønderborg Svendborg Aabenraa Fredericia Haderslev Fborg-Mfyn Assens Nyborg Nordfyns Langeland Kerteminde Syddanmark 2. Udfordringer i ungeindsatsen i Esbjerg Kommune De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden i Esbjerg og i landet som helhed. Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Den stigende ungeledighed udgør derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Esbjerg og omegn, som i sidste instans har ansvaret for at bekæmpe ungeledigheden og sikre, at flere unge får en uddannelse eller job Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge i Esbjerg Siden finanskrisen satte ind i august 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Esbjerg. Mens godt 1.7 unge var offentligt forsørgede medio 28, er der ultimo 211 ca. 2.4 unge offentligt forsørgede, hvilket svarer til en stigning på 41 pct. over de seneste 3 år, jf. figur 4. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget de seneste 3 år. Aktuelt modtager hver tiende af de unge i Esbjerg enten dagpenge (3 pct.) eller kontanthjælp (7 pct.), hvilket svarer til 1.6 unge. Figur 4: Udviklingen i antallet af unge (18-29 år) offentligt forsørgede i Esbjerg og Region Syddanmark, Personer Personer Figur 5: Andelen af unge i befolkningen, som modtager offentlig forsørgelse, fordelt efter bopælskommune Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge Førtidspension Kilde: jobindsats.dk Øvirge FØP SPD KTH DPG Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Samlet modtager 15 pct. af alle unge, som bor i Esbjerg i dag, offentlige ydelser (ekskl. SU), jf. figur 5. Set i forhold til de fleste øvrige kommuner i Syddanmark har Esbjerg færre i ungebefolkningen, som modtager offentlig forsørgelse. Dette afspejler imidlertid også, at Esbjerg som en større uddannelsesby i Syddanmark tiltrækker mange ressourcestærke unge udefra, som vælger at uddanne og bosætte sig i byen. 17

22 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov-11 jan-6 jun-6 nov-6 apr-7 sep-7 feb-8 jul-8 dec-8 maj-9 okt-9 mar-1 aug-1 jan-11 jun-11 nov Krisen har øget risikoen for at flere unge marginaliseres Den stigende ungeledighed skyldes i høj grad den lavkonjunktur, som satte ind efter finanskrisen i 28. I lighed med udviklingen i Syddanmark har lavkonjunkturen i Esbjerg ramt de unge under 3 år hårdere end de voksne over 3 år. Ledigheden blandt de unge er således steget markant mere de seneste 3-4 år end blandt de voksne over 3 år selv når der tages højde for ændringer i befolkningens alderssammensætning, jf. figur 6 og figur 7. Udviklingen afspejler blandt andet, at de unge er særligt sårbare i en lavkonjunktur. De unge, som har en uddannelse, har ofte en begrænset erhvervserfaring, som følge af flere år i uddannelsessystemet. Omvendt er de unge uden uddannelse ofte beskæftiget i (konjunktur)udsatte job, dvs. typisk ufaglærte job, kortvarig og sæsonpræget beskæftigelse mv. De unge kan følgelig have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i en lavkonjunktur, hvor beskæftigelsen er vigende, og hvor der er skærpet konkurrence om de ledige job. Figur 6: Udviklingen i bruttoledigheden for unge årige i Esbjerg Antal Antal Figur 7: Udviklingen i ledigheden i Esbjerg og Syddanmark blandt unge (18-29 år) og voksne (3-64 år) i procent af befolkningen Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Esbjerg Unge Syddanmark Unge Esbjerg Voksne Syddanmark Voksne Kilde: jobindsats.dk Anm.: Bruttoledige er jobklare dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Den kraftigt stigende ungeledighed udgør en stor udfordring både for den unge selv, for arbejdsmarkedet og for samfundet som helhed. For den enkelte unge medfører en længere periode med ledighed en risiko for, at den unge ikke kommer ordentligt i vej hverken i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det kan i sidste ende betyde, at den unge i lange perioder af voksenlivet, ikke vil være i stand til at forsørge sig selv. For virksomhederne og arbejdsmarkedet er der risiko for, at de kommende års faldende arbejdsstyrke vil føre til mangel på kvalificeret arbejdskraft. De store generationer af ældre, som forventes at trække sig tilbage på pension i de kommende år, vil efterlade en situation med udbredt mangel på arbejdskraft, såfremt den faldende arbejdsstyrke ikke bliver mødt med en generation af unge, som er uddannet, velkvalificeret og klar til arbejdsmarkedet. For kommunen og samfundet vil en situation med en vedvarende høj ungeledighed øge risikoen for at en betydelig del af den aktuelle generation af unge tabes i forhold til at få et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet og dermed mister muligheden for at bidrage økonomisk og kompetencemæssigt til udviklingen i (lokal)samfundet i årene frem. 18

23 2.3. Økonomiske omkostninger og potentialer i ungeindsatsen Det stigende omfang af unge, som modtager offentlig forsørgelse, har også stor betydning for Esbjerg kommunes økonomi. Den stigende ungeledighed medfører et øget pres på de offentlige overførselsudgifter. Derudover medfører den stigende ledighed en risiko for, at flere unge forbliver på offentlig forsørgelse i længere perioder. For Esbjerg Kommune medfører ungeledigheden derfor ikke alene øgede udgifter til overførselsudgifter, men også tabte kommunale indtægter, som følge af et formindsket skattegrundlag samt et øget træk på andre indkomstrelaterede følgeudgifter. Det gælder både nu og på længere sigt. Der vil derfor være udsigt til en forværring af Esbjerg Kommunes økonomi i de kommende år, såfremt det ikke lykkes at reducere antallet af unge på offentlig forsørgelse. Årligt knytter der sig mellem kr. i kommunale nettoudgifter i Esbjerg til en enkelt ung ledig, som enten modtager kontanthjælp eller dagpenge, jf. figur 8. Nettoudgifterne er udregnet for seks ungetyper med særlige karakteristika, som har betydning for den marginale indtægt og udgift, som den unge genererer i forhold til kommunens økonomi. Figur 8: Årlige nettoudgifter til seks typer af unge offentligt forsørgede i Esbjerg 1 Kr Kr. 18 Debutant Dimittend Andre udf. Ufaglærte UddannetEj udd.egnet Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i 5 underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet Figur 9: Årlig gevinst ved at flytte de seks ungetyper over i hhv. ordinær beskæftigelse eller uddannelse 1. kr Debutant Dimittend Andre udf. Ufaglærte Uddannet Beskæftigelse Uddannelse - SU Ej udd.egnet 1. Kr. 18 Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Jf. i øvrigt notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Anm.1: En uddybning af ovenstående fremgår i 5 underafsnit om økonomiske potentialer i ungeindsatsen (se kapitel 3-7 nedenfor) Anm.2:Type 1: debuttant, Type 2: dimittend, Type 2: Andre udf., Type 4: Ufaglærte, Type 4: Uddannet, Type 6: Ej udd.egnet Esbjerg Kommune kan samtidig forbedre kommunens økonomi væsentligt, såfremt det lykkes at bringe de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere videre i enten uddannelse eller job, jf. figur 9. For hver af ungetyperne er der i Esbjerg Kommune en årlig gevinst på typisk kr. ved, at den unge er i beskæftigelse eller uddannelse frem for på dagpenge eller kontanthjælp. De økonomiske potentialer er store for kommunen, hvis det lykkes at få både ressourcestærke og ressourcesvage unge i uddannelse eller job. 19

24 Samlet set er der derfor mange gode grunde til at investere i en effektiv lokal ungeindsats, herunder for at realisere det økonomiske potentiale på området Demografi og flyttemønstre blandt de unge En del af den stigende ungeledighed har sin årsag i de seneste års lavkonjunktur. De unges alderssammensætning og flyttemønstre kan imidlertid også have betydning for, hvordan ungebefolkningen udvikler sig i en kommune og for antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. Som en større uddannelsesby er Esbjerg Kommune kendetegnet ved, at et betydeligt antal unge (3.) hvert år tilflytter kommunen, typisk som led i en uddannelsesstart, jf. figur 1. Samtidig er der ca. 2. unge, der er opvokset i Esbjerg, som fraflytter kommunen hvert år, herunder for at gennemføre uddannelse i øvrige større uddannelsesbyer i landet. Endelig er der samlet ca. 4.5 unge, som er opvokset i Esbjerg, og som forbliver boende i kommunen. Det ses, at mobiliteten i ungegruppe i Esbjerg generelt er steget i de seneste 5 år med et stigende antal til- og fraflytninger, jf. figur 1. Figur 1: Unge i Esbjerg Kommune som er bofaste, fraflyttere eller tilflyttere, i perioden fra 26 til 211 Antal Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Bofast Tilflytter Fraflytter Antal Figur 11: Forsørgelsesstatus blandt unge i Esbjerg Kommune, som er bofaste, fraflyttere eller tilflyttere, Fastboende Fraflytter Tilflytter Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Andet Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Uddannelse Selvforsøgelse Omfanget af fraflytning og tilflytning af unge kan samtidig have betydning for omfanget af og sammensætningen af unge, som modtager offentlig forsørgelse. I Esbjerg er de unge, som fraflytter kommunen, typisk lidt mere ressourcestærke end de unge, som forbliver boende i kommunen. Mens 8 pct. af de unge, som fraflyttede Esbjerg er i job eller i uddannelse, er det således kun 7 pct. af de bofaste unge, som blev i Esbjerg, der er i job eller i uddannelse. For gruppen af tilflyttere er 74 pct. selvforsørgende, jf. figur 11. Dette billede gør sig også gældende i andre kommuner på tværs af landet undtagen i de største universitetsbyer, som i høj grad er modtagere af ressourcestærke unge. 2

25 Esbjerg Syddanmark Esbjerg Syddanmark Samlet set er der imidlertid ikke tegn på, at omfanget af unge, som tilflytter eller fraflytter kommunen, skulle være en hovedårsag til udviklingen i omfanget af offentligt forsørgede unge i Esbjerg Udsatte børn og unge, som starter voksenlivet på kontanthjælp Udviklingen i antallet af unge forsørgelsesmodtagere i Esbjerg afspejler også, at der hvert år er en tilgang af helt unge 18-årige, som starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet. I Esbjerg er omfanget af unge, som debuterer deres voksenliv som 18-årig i kontanthjælpssystemet, vokset fra et niveau på 7 pct. af alle unge i 26 til et niveau på ca. 12 pct. i 211, jf. figur 12. Mens andelen af unge debutanter i kontanthjælpssystemet i 26 var lavere i Esbjerg end i Syddanmark som helhed, så har Esbjerg i dag flere unge, som kommer i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige, end i regionen som helhed. Udviklingen kan til dels afspejle, at Esbjerg har oplevet en betydelig konjunkturbetinget tilgang til kontanthjælpssystemet. Men udviklingen afspejler samtidig også omfanget af voksne borgere i Esbjerg, som er socialt udsatte, og som giver anledning til en negativ social arv, som bringes videre til deres børn. Figur 12: Udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede som debuterer i kontanthjælpssystemet som 18 årig i Esbjerg og Region Syddanmark Figur 13: Forsørgelsesstatus 5 år efter for unge som hhv. har modtaget kontanthjælp som 18-årig eller ikke har modtaget kontanthjælp, Esbjerg Startede på kontanthjælp Startede ikke på kontanthjælp Esbjerg Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Syddanmark Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. Omfanget af socialt udsatte børn og unge har stor betydning for, hvor mange unge, som i voksenalderen har svært ved at opnå fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser således, at de unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, i mindre grad efterfølgende opnår uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i Esbjerg i 25 eller 26, er 48 pct. aktuelt offentligt forsørgede, og herunder er 1 pct. førtidspensioneret, jf. figur

26 Derimod er det kun 13 pct. af de unge fra Esbjerg, som ikke var i berøring med kontanthjælpssystemet som 18 årige i 25 og 26, som i dag modtager offentlig forsørgelse. Samlet set er der en betydelig del af tilgangen til ungeledigheden i Esbjerg og på tværs af landets kommuner, som skyldes udsatte børn og unge, der allerede som 18-årige starter voksenlivet på kontanthjælp Udvalgte resultater i den lokale ungeindsats Den lokale ungeindsats har stor betydning for udviklingen i antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse. En effektiv lokal ungeindsats, hvor alle lokale myndigheder, aktører, virksomheder og uddannelsesinstitutioner arbejder effektivt sammen om at understøtte gode resultater i ungeindsatsen, kan medvirke til at flere unge kommer i uddannelse og job og dermed at færre ender i langvarig offentlig forsørgelse. I hvilket omfang gennemfører de unge en uddannelse i Esbjerg? Både for de unge selv, for arbejdsmarkedet og for kommunes økonomi er det afgørende, at flere unge gennemfører en uddannelse. Uddannelse af de nye generationer af unge er således afgørende for at imødegå virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. Og uddannelse har samtidig stor betydning for den enkelte unges chance for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, varig beskæftigelse og komme godt i vej. Aktuelt forventes ca. 87 pct. af de unge i Esbjerg at opnå en ungdomsuddannelse, figur 14. Dermed ser Esbjerg Kommune ud til at nå Folketingets fastsatte målsætning for 21 om, at mindst 85 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Det vil dog kræve en stor indsats fremadrettet i Esbjerg, at nå målsætningen for 215 om, at mindst 95 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Uddannelsesindsatsen vil derfor også i kommende år skulle have et stort fokus i Esbjerg. Figur 14: Andelen af unge i Esbjerg, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse Målsætning 215 Målsætning Esbjerg Syddanmark Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Figur 15: Afbrudte uddannelsesforløb blandt de unge årige i Esbjerg, som ikke har gennemført en uddannelse, 211 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 5. Uddannelsesindsatsen for de unge er dog fortsat udfordret af, at mange unge frafalder de uddannelser, som de påbegynder, og at mange unge har svært ved at finde en praktikplads. 22

27 Uge Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Blandt de knap 8. unge (18-29-årige), som i dag er bosat i Esbjerg Kommune, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse og ej heller er i gang med en uddannelse, er der således en tredjedel (35 pct.), som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, jf. figur 15. Og blandt de ca. 1. unge, som i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, er det to tredjedele, som har mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig. Det er samtidig uddannelsesforløb inden for erhvervsuddannelsesområdet, hvor de i unge i størst omfang afbryder uddannelsesforløb. Ca. to tredjedele af de unge uden uddannelse, som har afbrudt et uddannelsesforløb tidligere, har således opgivet et forløb inden for erhvervsuddannelsesområdet. 16 pct. har afbrudt en ungdomsuddannelse, 9 pct. en videregående uddannelse, og hele 7 pct. har afbrudt et grundskoleforløb, jf. figur 15. Hvor mange dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere lykkes med at komme i uddannelse eller job i Esbjerg? En måde at vurdere resultaterne i den lokale ungeindsats på er at følge i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller opnå beskæftigelse. Blandt de unge (18-29-årige), som i 21 påbegyndte et nyt forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune, var knap 6 pct. ét år senere selvforsørgende i form af job (33 pct.), uddannelse (19 pct.) eller anden selvforsørgelse (6 pct.), jf. figur 16. Samtidig modtog godt 4 pct. af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode. Det er samtidig særligt i det første halve år af ledighedsforløbet, hvor flest unge lykkes med at forlade dagpenge- og kontanthjælpssystemet. En væsentlig udfordring for ungeindsatsen er i den forbindelse, at en stor del af de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere typisk vender tilbage til ledighed efter kort tids beskæftigelse eller uddannelse. Omfanget af zappere, som oplever tilbagefald til ledighed, er således stort blandt gruppen af unge, jf. nedenfor. Figur 16: Nyledige unge i Esbjerg: Forsørgelsesstatus 3-12 måneder efter første ledighedsdag Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Død/udvandret 9 Førtidspension 8 7 Anden ydelse 6 Sygedagpenge 5 Kontanthjælp 4 Dagpenge 3 2 Uddannelse 1 Lønindkomst Ingen indkomst Figur 17: Unge kontanthjælpsmodtagere i 3. kvartal 28: Forsørgelsesstatus 1-3 år efter Kilde: Dream og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote kv kv kv kv kv kv. 211 Andet Pension / efterløn Førtidspension Anden ydelse Sygedagpenge Dagpenge Kontanthjælp Uddannelse Beskæftigelse

28 Når de unge først har modtaget offentlig forsørgelse i længere tid, er der stor risiko for, at de forbliver ledige. En betydelig del af de 1.6 unge, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg, har således været ydelsesmodtagere i flere år. Blandt de 966 unge, som modtog kontanthjælp i 3. kvartal 28, var der således kun 34 pct., som 3 år senere var kommet i uddannelse (16 pct.) eller i job (18 pct.), jf. figur 17. Halvdelen af gruppen modtog fortsat kontanthjælp 3 år efter, og næsten hver tiende (9 pct.) er blevet førtidspensioneret. Ovenstående viser, at en bekæmpelse af ungeledigheden i Esbjerg i høj grad handler om dels at bremse tilgangen af unge, der som nyledige og/eller som 18-årige tilgår kontanthjælps- og dagpengesystemet, og dels at få flere af de unge, som allerede i dag modtager offentlig forsørgelse, i uddannelse eller job Lovgivningens fem grupper af unge i ungeindsatsen i Esbjerg I lyset af ovenstående udfordringer er der placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunens sociale myndigheder og andre aktører på ungeområdet, som via den lokale indsats skal skabe resultater på ungeområdet i de kommende år. Samlet har kommunen aktuelt 1.6 unge, som er under 3 år på dagpenge og kontanthjælp, som skal håndteres i ungeindsatsen. I analysen er der foretaget en belysning af de fem ungegrupper, som udpeges i lovgivningen om ungeindsatsen. De 1.6 unge i kommunen fordeler sig på følgende måde: Ca. 3 unge er uddannelsesegnede under 25 år og skal have et uddannelsespålæg af jobcenteret. Ca. 4 unge er ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år og skal ikke have et uddannelsespålæg. Ca. 25 unge er forsørgere uden uddannelse. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Ca. 3 unge er ufaglærte over 25 år. De skal ikke have uddannelsespålæg, men kan tilbydes at påbegynde en uddannelse på hidtidig ydelse. Figur 18: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg ultimo 211 Unge med uddannelse % Unge forsørgere % Unge uden uddannelse over 25 år % Ikke udd.egnet under 25 år % Udd.egnet under 25 år 35 19% Kilde: Danmarks Statistik, Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Ca. 4 unge har en kompetencegivende uddannelse og skal ikke have uddannelsespålæg jobcenteret. De 1.6 unge er kendetegnet ved at være en meget sammensat gruppe af unge, som har forskellige adfærdsmønstre i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, har for- 24

29 skellige ressourcer og ikke mindst har forskellige barrierer i forhold til at komme i gang med uddannelse eller job. Herunder kan nævnes mangelfulde personlige, sociale og faglige kompetencer, psykiske eller fysiske lidelser, sociale problemer, misbrugsproblemer mv. På tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper af unge er der således et stort antal af unge zappere, som har flere afbrudte uddannelsesforløb, jobforløb og/eller har haft mange skiftende ydelsesforløb bag sig inden for de seneste fem år. F.eks. udgør omfanget af uddannelseszappere med mindst 2 afbrudte uddannelsesforløb - mellem 12 og 42 pct. af de unge på tværs af de fem grupper, jf. tabel 1. Tilsvarende er der på tværs af de fem lovgivningsbestemte grupper en stor andel af unge, som har modtaget offentlig forsørgelse i flere år og/eller har debuteret deres voksenliv som kontanthjælpsmodtagere som 18-årige. Ca. en tredjedel af ungegruppen har været langvarigt offentligt forsørget (31 pct.) og næsten halvdelen af gruppen (46 pct.) har været i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige. Tabel 1: Karakteristika ved de fem lovgivningsbestemte grupper af unge ledige i Esbjerg Kommune Egnede Ikke egnede Forsørgere Ufaglærte Uddannede I alt Antal unge Unge "zappere" Uddannelseszappere 28% 28% 38% 42% 12% 28% Job zappere 11% 9% 26% 34% 17% 19% Forsørgelseszappere 1% 7% 7% 12% 1% 9% Offentlig forsørgelse Langtidsforsørgede 15% 55% 52% 32% 8% 31% 18 års KTH debuttanter 43% 74% 58% 48% 13% 46% Ressourcer Match 1 76% 3% 53% 43% 9% 53% Uddannede 11% 3% 7% 18% 1% 31% Erhvervserfaring 36% 11% 7% 25% 42% 26% Social belastning Match 2 og 3 24% 97% 47% 57% 1% 47% Anbringelse som barn 1% 27% 22% 23% 6% 17% Kriminalitet 24% 38% 29% 43% 18% 3% Psykisk diagnose 12% 19% 18% 2% 8% 15% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Uddannede inkluderer unge med en gymnasial eller kompetencegivende uddannelse. Endvidere er der på tværs af ungegrupperne også unge, som har ressourcer i form af tidligere joberfaring eller en gennemført uddannelse, som der kan bygges videre på i indsatsen for at bringe den enkelte videre på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Ca. halvdelen af gruppen af unge har jobcenteret vurderet som jobklare, en fjerdedel af gruppen har betydelig erhvervserfaring, og en tredjedel har som minimum gennemført en ungdomsuddannelse. 25

30 Selv blandt den svageste gruppe af unge de ikke-uddannelsesegnede er der unge, som har ressourcer i form af, at de tidligere har været selvforsørgende i længere perioder, jf. tabel 1. Endelig er der på tværs af grupperne en betydelig andel af unge, som på forskellig vis har sociale problemer og har barrierer i forhold til job eller uddannelse. Mellem 6 og 22 pct. af de unge på tværs af de fem grupper har været anbragt uden for hjemmet som barn, og mellem 18 og 43 pct. har begået kriminalitet. Desuden er der 8 til 2 pct. af de unge i de fem grupper, som har eller har haft en psykisk lidelse. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de fem ungegrupper i Esbjerg. Uddannelsesegnede unge: Ca. 3 af de unge i jobcenteret er vurderet som uddannelsesegnede og skal have pålæg af jobcenteret om at påbegynde en ordinær uddannelse. Der er generelt tale om en stærkere ungegruppe, som har erhvervserfaring og kortere ledighedsperioder. Analysen sætter imidlertid spørgsmålstegn ved gruppens uddannelsesmotivation, da gruppen domineres af to bevægelige zappergrupper, som bevæger sig ud og ind af ledighed, beskæftigelse og uddannelse. Mange af de uddannelsesegnede har tidligere forsøgt sig med en kompetencegivende uddannelse uden at gennemføre - og mange har ifølge UU uddannelsesbarrierer af større eller mindre karakter. De mange zappere blandt de uddannelsesgnede kan være svære at fastholde i en kontinuerlig indsats og/eller i en ordinær uddannelse. Analysen viser, at kun cirka 4 pct. af de uddannelsesegnede unge går i ordinær uddannelse efter et år på trods af vejledning, motivation og uddannelsespålæg fra jobcenteret. Det kan for en stor del af restgruppen betyde, at de i årene fremad vil have en løs tilknytning til arbejdsmarkedet med hyppigere ledighedsperioder af kortere eller længere varighed. For de uddannelsesegnede unge udgør jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne og a- kasserne de vigtigste aktører, der med fordel kan motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg og tilrettelægge en fælles fastholdelsesindsats, der øger chancerne for, at uddannelsen følges og gennemføres. De foreløbige resultater af uddannelsespålæggene til gruppen tyder på, at indsatsen over for de uddannelsesegnede i langt større grad end hidtil bør indtænke de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet til at støtte de unge i uddannelsesforløbet. Ikke-uddannelsesegnede unge: Kommunen har ca. 4 unge under 25 år, som er vurderet ikke-uddannelsesegnede af jobcenteret. Denne gruppe skal ikke have uddannelsespålæg af jobcenteret. Overordnet er der tale om en særdeles ressourcesvag gruppe, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har personlige problemer. Ca. to tredjedele af gruppen har psykiske problemstillinger, og hovedparten har kombinerede problemer. Nogle er fagligt svage, nogle har fysiske problemer, og nogle har sociale problemer. 26

31 En stor del af de unge i gruppen kommer fra hjem, hvor forældrene ikke boede sammen, hvor forældrene ikke har uddannelse, og hvor forældrene modtog offentlig forsørgelse. Ligesom over en fjerdedel af de unge har været anbragt uden for hjemmet i en periode af deres opvækst. Som helhed har de unge i gruppen været på offentlig forsørgelse i 75 pct. af tiden, siden de fyldte 18 år. Ca to tredjedele af de unge i gruppen har inden de fyldte 18 år haft en sag i Familie & Forebyggelse, og 85 pct. har haft en sag i UU. Knap halvdelen af de unge i gruppen har en sag i Social & Tilbud parallelt med indsatsen i jobcenteret. En succesfuld indsats for disse unge kan ikke alene løftes og sikres via jobcenteret og beskæftigelsesindsatsen. Der er i høj grad brug for en tværfaglig indsats, der går på tværs af jobcenteret, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, UU, private virksomheder m.fl. På trods af tyngden af problemstillingerne og barriererne er det vigtigt i indsatsen at fastholde et fokus på, hvordan der skabes en udvikling og progression frem mod job og uddannelse for de unge i gruppen. Forsørgere uden uddannelse: Der er ca. 25 unge på dagpenge og kontanthjælp, som er forsørgere, og som ikke har en uddannelse. Langt de fleste unge i gruppen er kvinder. Mange af de unge forsørgere har tidligere forsøgt sig med en ordinær uddannelse uden at gennemføre. For mange kan det handle om, at uddannelsen er blevet afbrudt af barsel. Der er tale om en polariseret gruppe, der rummer to grupper af unge med forskellige forudsætninger. Den ene halvdel er velfungerende fædre eller mødre, der typisk lever i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. Den anden halvdel er ikke-arbejdsmarkedsparate mødre med problemer, som har langvarig offentlig forsørgelse bag sig. I gruppen med lang forsørgelsesanciennitet findes mødre, som typisk er enlige, som har begrænset erhvervserfaring, og som har været ledige i lang tid. De har sociale og/eller personlige problemer og er ikke arbejdsmarkedsparate. For denne gruppe spiller flere aktører en vigtig rolle, herunder jobcenteret, Social & Tilbud, Familie & Forebyggelse og UU. Mange i gruppen har brug for en tværfaglig indsats, der fokuserer på at skabe progression for den unge via kombinerede beskæftigelses- eller uddannelsestilbud, sociale foranstaltninger og behandlingstilbud. For de velfungerende unge forsørgere fædre kan jobcenteret og UU med fordel sætte fokus på vejledning om og motivation til ordinær uddannelse, som kan sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Da mange i gruppen ser økonomiske udfordringer i at tage en uddannelse, kan der være perspektiver i at tilbyde dem at påbegynde en uddannelse på deres hidtidige forsørgelsesydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Ufaglærte unge over 25 år: Ca. 3 ufaglærte unge over 25 år modtager dagpenge eller kontanthjælp i kommunen. Der er tale om en svagere gruppe end forventet, som rummer et stort antal unge med personlige problemer eller med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun ca. en fjerdedel af gruppen har en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 27

32 Hovedparten af de ufaglærte over 25 år har tidligere forsøgt sig i uddannelsessystemet og har flere afbrudte uddannelesforløb bag sig. Som helhed klarer de ufaglærte unge over 25 år sig dårligt på arbejdsmarkedet. Det illustreres af, at kun ca. en tredjedel af gruppen kommer i job eller ordinær uddannelse i løbet af et år. Den stabile gruppe indeholder hovedsageligt mænd, som er konjunkturramte fra det ufaglærte arbejdsmarked. En betydelig del af gruppen risikerer at få lang ledighed, hvis de ikke søger bredt fagligt og geografisk. De vigtigste aktører på dette felt er jobcenteret og a- kasserne, som i deres parallelle kontaktforløb med fordel kan sætte fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobrettet opkvalificering. For mange i gruppen kan voksenlærlingeforløb være vejen til en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og udgøre en realistisk økonomisk vej til uddannelse. Blandt de ufaglærte over 25 år findes en stor gruppe af unge, der både har problemer ud over ledighed og har lang offentlig forsørgelse bag sig. For denne gruppe udgør både jobcenter og Social & Tilbud vigtige aktører, der i indsatsen bør sætte fokus på en parallel indsats, der kombinerer beskæftigelsesrettede og bahandlingstilbud. Desuden rummer gruppen en betydelig gruppe af zappere, der er bevægelige i forhold til forsørgelse, arbejdsmarked og uddannelsessystemet. Der er tale om en gruppe, som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats, og som har svært ved at gennemføre en uddannelse. For denne gruppe udgør jobcenteret, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne de vigtigste aktører, som med fordel kan vejlede om og motivere til voksenlærlingeforløb eller ordinær uddannelse for at sikre gruppen en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For mange i gruppen vil der desuden være behov for, at der tilknyttes en uddannelsesmentor eller en social mentor i opstarten og/eller undervejs i uddannelsesforløbet. Uddannede unge: De ca. 4 uddannede unge udgør overordnet en ressourcestærk gruppe, som har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og som potentielt vil være stabile skatteborgere i kommunen, hvis de hjælpes i job. De fleste i gruppen har allerede erhvervserfaring og har ikke modtaget offentlig forsørgelse i særlig lang tid. For de ressourcestærke unge udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som i indsatsen med fordel kan sætte fokus på at styrke og målrette de unges jobsøgning og øge deres udslusning til arbejdsmarkedet via virksomhedsrettede tilbud. Der findes to undergrupper blandt de uddannede unge, som har det svært i den aktuelle lavkonjunktur, og som risikerer at tabe fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det drejer sig dels om en stor gruppe af nyuddannede og dimittender, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet, fordi de konkurrerer om de ledige job med erfarne lønmodtagere. For dimittenderne udgør jobcenteret og a-kasserne de vigtigste aktører, som bør sigte på en målrettet, virksomhedsrettet indsats, der hjælper de unge med at få 28

33 foden inden for på konkrete arbejdspladser, så de får mulighed for at anvende, vedligeholde og udvikle deres kvalifikationer. Derudover har kommunen en mindre gruppe af uddannede unge med personlige eller sociale problemer, som allerede har lang ledighed bag sig. For disse unge udgør jobcenteret og Social & Tilbud de vigtigste aktører, som med fordel kan arbejde på at udsluse de unge til det rummelige arbejdsmarked, mens der arbejdes parallelt med at håndtere deres udfordringer. 29

34 3. De uddannelsesegnede unge under 25 år I dette afsnit belyses de uddannelsesegnede unge under 25 år i Esbjerg Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 3.1. Resume: Hovedresultater i analysen af uddannelsesegnede unge Hvordan er gruppen af uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 3 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Esbjerg, som vurderes som uddannelsesegnede. Der er lige mange mænd og kvinder. Gruppen er domineret af to store grupper af unge uddannelseszappere (42 pct.) og forsørgelseszappere (27 pct.), som hhv. har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser og forsørgelsesydelser. Endvidere er der en mindre gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende (21 pct.) samt en blandet gruppe af unge (1 pct.). 64 pct. modtager kontanthjælp, mens 36 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 76 pct. vurderes som jobklare, og 84 pct. har kun været ledige i mindre end et år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 83 pct. alene har gennemført grundskolen. Kun 11 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, mens 6 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har i gennemsnit haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, og mange har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 39 pct. bor stadig hjemme hos forældre, 41 pct. bor alene, mens 2 pct. er gift eller samboende 1/4 har begået kriminalitet, og mange har haft en psykisk (12 pct.) eller fysisk diagnose (31 pct.). Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Halvdelen af gruppen har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvor UU har registreret en række uddannelsesbarrierer, herunder især at mange unge har sociale problemer (31 pct.), læse- /skriveproblemer (25 pct.), en problematisk skolegang (28 pct.), misbrug (22 pct.) mv. Uanset ovenstående barrierer vurderes gruppen af unge imidlertid som uddannelsesegnede. Der er afholdt mindst 1 samtale pr. kvartal i jobcenteret for 3/4 af gruppen, og 83 pct. af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26-ugers aktiverings-/vejledningsforløb. 5 pct. af de unge har fået et uddannelsespålæg. Især gruppen af stabilt selvforsørgende og forsørgelseszappere (6 pct.) får et pålæg, mens der i mindre grad anvendes pålæg i forhold til de to svageste grupper af uddannelseszappere (48 pct.) og blandede gruppe (24 pct.) Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Blandt de unge uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, var der 74 pct., som efter ét år var i uddannelse (4 pct.), job (24 pct.) eller selvforsørget på anden vis (1 pct.). De mest ressourcestærke i gruppen lykkes med at komme i uddannelse eller job, mens den fjerdedel af de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse, har flest barrierer/færre ressourcer. 35 pct. af de unge, som fik et uddannelsespålæg, er i uddannelse ét år efter pålægget, hvorimod 44 pct. af de unge, som ikke fik et pålæg, ét år efter er i uddannelse. Det kan afspejle, at pålægget først og fremmest gives til unge, som vurderes at kunne gennemføre en uddannelse, men som ikke nødvendigvis har lyst/vil. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Differentierede indsatser med sigte på de forskellige ressourcer og barrierer hos de unge. Strategi for og metoder til at fastholde zappere, som afbryder indsats og/eller uddannelse. Styrket afdækning og screening af de unge, herunder øget vidensudveksling mellem aktørerne. Øget dialog om og understøtning af den unges uddannelsesvalg. Øget brug af de støtteordninger, som findes på tværs af aktørfeltet. Styrket samarbejde i aktørfeltet om at fastholde de unge i pålagte uddannelser. Styrket samarbejdet i aktørfeltet om at tilvejebringe praktikpladser. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 3.15 nedenfor 3

35 3.2. Hvem er de uddannelsesegnede unge under 25 år? Der er ca. 3 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 24 år i Esbjerg, som vurderes at være uddannelsesegnede. Det svarer til 19 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg. I gruppen af uddannelsesegnede unge er der en større andel af kontanthjælpsmodtagere (64 pct.) end dagpengemodtagere (36 pct.). Derudover er der en lille overvægt af mænd (52 pct.), jf. boks 6. Gruppen er kendetegnet ved, at størstedelen (76 pct.) er jobklare, og hovedparten (84 pct.) har været ledige i under 1 år. 41 pct. af de uddannelsesegnede unge bor alene, 2 pct. er gift eller samboende, og 39 pct. bor fortsat hjemme hos forældre. Derudover har knap en fjerdedel (24 pct.) begået kriminalitet, og 9 pct. har begået flere forskellige kriminalitetstyper (f.eks. vold, berigelseskriminalitet, handel med stoffer mv.). Blandt de uddannelsesegnede unge har 12 pct. inden for de seneste 1 år haft en psykisk lidelse, mens 31 pct. af de unge haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Boks 6. Fakta om de uddannelsesegnede unge i Esbjerg Halvdelen er mænd (52 pct.) og halvdelen er kvinder (48 pct.). Ca. 64 pct. er kontanthjælpsmodtagere og 36 pct. er dagpengemodtagere. Størstedelen (76 pct.) er jobklare, mens 19 pct. og 5 pct. er i hhv. match 2 og 3. 5 pct. har fået et uddannelsespålæg. Hovedparten (84 pct.) har været ledige i under 1 år, og ca. 11 pct. har været ledige i mellem 1-2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 32 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Ca. 41 pct. er bor alene, ca. 39 pct. bor hos forældrene, mens ca. 2 pct. er gift/samboende. Ca. en fjerdedel (24 pct.) har begået kriminalitet, og ca. 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Ca. 12 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år og ca. 31 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver). Overordnet set er gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år en heterogen gruppe, som i forskelligt omfang har ressourcer og barrierer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller opnå beskæftigelse, jf. eksemplerne i boks 7. Boks 7. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge, og som vurderes uddannelsesegnede 19-årige Casper er to gange droppet ud af en erhvervsuddannelse, første gang efter kort tid på grund af manglende interesse, og anden gang på grund af dårlige oplevelser på praktikstedet. Han bor hjemme og overvejer fremtiden. På kort sigt vil han gerne have et job, men han har ikke hårdt brug for stabil indkomst. 23-årige Elaine kom efter afsluttet gymnasium ikke ind på drømmestudiet i Århus og blev hængende i et pædagogmedhjælperjob. I mellemtiden har hun fundet en kæreste i Esbjerg, og nu er hun blevet ledig. 21-årige Esben har siden folkeskolen haft skiftende jobs, først i industrien og siden i detailhandlen. Han har flere gange sagt sine jobs op på grund af utilfredshed, men for et halvt år siden blev han fyret på grund af butikstyveri. De ca. 3 uddannelsesegnede unge kan derfor med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen, dvs. 64 stabilt selvforsørgende, 128 uddannelseszappere, 81 forsørgelseszappere samt 32 fra en blandet gruppe af unge, jf. figur 19 nedenfor. 31

36 Figur 19: Uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune I det følgende belyses de 4 undergrupper af unge uddannelsesegnede: 3.3. De stabilt selvforsørgende Der kan identificeres en gruppe på ca. 65 stabilt selvforsørgende unge. Gruppen er kendetegnet ved, at deres aktuelle ledighedsforløb er af kort varighed, og at de i stort omfang har været selvforsørgende de seneste 5 år, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. De stabilt selvforsørgende unge udgør dermed en forholdsvis ressourcestærk gruppe af unge, som kun har begrænsede barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. Gruppen er overrepræsenteret af mænd (7 pct.), og der er en overvægt af dagpengemodtagere (66 pct.) i forhold til de øvrige undergrupper, jf. boks 8. Boks 8. Fakta om de 64 stabilt selvforsørgende i Esbjerg Flertallet er mænd (7 pct.). Ca. 66 pct. er dagpengemodtagere, og 34 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten (86 pct.) er jobklare. 61 pct. har fået et uddannelsespålæg Over halvdelen (56 pct.) bor hos forældrene, ca. 31 pct. bor alene, mens ca. 13 pct. er gift/samboende. Godt en femtedel (22 pct.) har begået kriminalitet, og ca. 5 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Set i forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en større andel af de stabilt selvforsørgende, som er jobklare (86 pct.). Ligeledes er der en større andel (61 pct.), som har fået et uddannelsespålæg i jobcenteret. Kun få i gruppen af haft psykiske lidelser (6 pct.). Derimod er der godt en femtedel (22 pct.) af gruppen, som har begået kriminalitet. 32

37 3.4. Unge uddannelseszappere De ca. 13 unge uddannelseszappere omfatter unge, som i de seneste 5 år har brugt megen tid i uddannelsessystemet uden at gennemføre en uddannelse, eller som har mange afbrudte uddannelsesforløb bag sig, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. I forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, er der en stor overvægt (8 pct.) af kontanthjælpsmodtagere blandt uddannelseszapperne. Samtidig vurderes 73 pct. af gruppen at være jobklare, jf. boks 9. Gruppen har kun i begrænset omfang modtaget dagpenge eller kontanthjælp inden for de seneste 5 år, jf. at de typisk har haft (mange) uddannelsesforløb i perioden. Knap halvdelen (48 pct.) har fået et uddannelsespålæg, hvilket er på niveau med den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge. Boks 9. Fakta om de 128 uddannelseszappere i Esbjerg Halvdelen er mænd (48 pct.). 8 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Hovedparten (73 pct.) er jobklare, mens 27 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2-3. For 83 pct. er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har i gennemsnit være på offentlig forsørgelse i 3 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 48 pct. har fået et uddannelsespålæg. Ca. 38 pct. bor alene, ca. 36 pct. bor hos forældrene, mens 26 pct. er gift/samboende. Der er dog samtidig tale om unge, der som følge af de mange afbrudte uddannelsesforløb, har haft vanskeligt ved at finde sig tilrette i uddannelsessystemet. Modsat de stabilt selvforsørgende har en lidt større andel af uddannelseszapperne også helbredsmæssige barrierer. Således har 11 pct. haft en psykisk diagnose, mens 25 pct. har haft en fysisk diagnose. Ligesom de øvrige grupper af unge har ca. en fjerdedel (24 pct.) begået kriminalitet, og ca. 7 pct. har begået flere former for kriminalitet Unge forsørgelseszappere De ca. 8 forsørgelseszappere består af unge, som i betydeligt omfang har vekslet mellem job, uddannelse og offentlig forsørgelse i de seneste 5 år, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. Knap halvdelen (47 pct.) af gruppen er dagpengemodtagere og størstedelen (8 pct.) vurderes som jobklare ledige, jf. boks 1. Ca. 79 pct. af gruppen har været ledige i under 1 år. Samtidig har de unge forsørgelseszappere i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 34 pct. af tiden siden 18- årsalderen. I forhold til uddannelseszapperne har en større andel af forsørgelseszapperne (6 pct.) fået et uddannelsespålæg. Boks 1. Fakta om de 81 forsørgelseszappere i Esbjerg Halvdelen er mænd (49 pct.). 47 pct. er dagpengemodtagere, og 53 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Størstedelen (8 pct.) er jobklare. For hovedparten (79 pct.) er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 34 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 6 pct. har fået et uddannelsespålæg. Ca. 51 pct. bor alene, ca. 31 pct. bor hos forældrene, mens 18 pct. er gift/samboende. Derudover har en del af de unge haft såvel fysiske lidelser (33 pct.) eller psykisk diagnosticerede lidelser (14 pct.). Ligesom de øvrige ungegrupper er der endvidere en fjerdedel (25 pct.) af gruppen, som har begået kriminalitet, og 12 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. 33

38 3.6. Blandet gruppe af uddannelsesegnede unge Den resterende gruppe af de uddannelsesegnede består af en blandet gruppe af ca. 3 unge, som hverken kan karakteriseres som stabilt selvforsørgende eller zappere, jf. den angivne definition i figur 19 ovenfor. Set i forhold til de stabilt selvforsørgende og forsørgelseszapperne, er der markant flere kontanthjælpsmodtagere (88 pct.) i den blandede gruppe. Ligeledes er der flere unge i match 2 og 3 (43 pct.) end i den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge (24 pct.), jf. boks 11. Gruppen er derudover kendetegnet ved, at 66 pct. har været ledige i under 1 år. Samtidig har de unge været på offentlig forsørgelse i over halvdelen (56 pct.) af tiden siden 18- årsalderen. Den blandede gruppe er den undergruppe, hvor færrest unge har fået et uddannelsespålæg i jobcenteret (24 pct.). I forhold til de øvrige undergrupper, har en større andel af de unge i den blandede gruppe helbredsmæssige problemer. Således har 22 pct. af de unge haft en psykisk diagnose, og ca. 5 pct. har haft en fysisk diagnose. I lighed med de øvrige grupper har godt en fjerdedel (28 pct.) begået kriminalitet, men til gengæld har en større andel (16 pct.) begået flere kriminalitetstyper end i de øvrige undergrupper. Sammensætning af de fire undergrupper i Esbjerg set i forhold til de tre øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende undergrupper i Assens, Varde og Middelfart, er tagere fordelt på undergrupper i kommunen Figur 2: Uddannelsesegnede ydelsesmod- gruppen af uddannelsesegnede unge kendetegnet ved at have en større andel af og de tre andre kommuner uddannelseszappere, svarende til 42 pct. 38 af gruppen, jf. Figur 2. Dette kan blandt andet afspejle, at der i modsætning til de øvrige tre kommuner er en koncentration af uddannelsesinstitutioner i Esbjerg I Esbjerg og de tre andre kommuner udgør de stabilt selvforsørgende godt en femtedel af gruppen og forsørgelseszapperne godt en fjerdedel af de uddannelsesegnede unge. Boks 11. Fakta om de 32 unge i den blandede gruppe i Esbjerg 56 pct. er kvinder. 88 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Ca. 56 pct. er jobklare, mens ca. 35 pct. og 8 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3. For 66 pct. er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb under 1 år, mens 24 pct. har været ledige i mellem 1-2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 56 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 24 pct. har fået et uddannelsespålæg. I gruppen er 44 pct. bor alene, 38 pct. bor hos forældrene, mens 19 pct. er gift/samboende. Esbjerg 3 andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Den blandede gruppe er den mindste undergruppe i Esbjerg såvel som i de tre andre kommuner og udgør ca. en tiendedel af de uddannelsesegnede unge Stabilt Uddannelses selvforsøgende zappere Forsøgelses zappere 1 11 Blandet gruppe

39 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region 3.7. Omfang og sammensætning af zapperi blandt de unge De unge uddannelsesegnede i Esbjerg Kommune er præget af et stort omfang af zapperi mellem beskæftigelse, ledighed og (afbrudte) uddannelsesforløb. Zapperiet har samtidig forskelligt omfang og sammensætning på tværs af forskellige grupper af unge, jf. figur 21. Uddannelseszapperne har således i de seneste fem år tilbragt 65 pct. af tiden i (forskellige) uddannelsesforløb, mens forsørgelseszapperne omvendt har tilbragt 63 pct. af tiden i de seneste fem år i (forskellige) typer af job. Gruppen af stabilt selvforsørgende har været i job i stort set hele den seneste femårige periode (87 pct.), mens den blandede gruppe af unge omfatter de unge, som i størst omfang (25 pct.) har modtaget offentlig forsørgelse i de seneste fem år. Figur 21: Gennemsnitlig forsørgelsessammensætning fem år før ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Offt. Forsørgelse Uddannelse Selvforsørgelse Ovenstående afspejler samtidig, at de unge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. i løbet af den femårige periode, typisk har Anm.: Jf. datanote 8. haft flere forskellige forløb i job, uddannelse og ledighed og samtidig også mange skift mellem de forskellige forsørgelsestyper. Ca. en tredjedel af forsørgelseszapperne har været i mindst fire forskellige brancher inden for de seneste fem år og har tillige i gennemsnit afbrudt ét uddannelsesforløb. Uddannelseszapperne har gennemsnitlig afbrudt 1,5 uddannelsesforløb og 52 pct. har kun været i én branche inden for de seneste fem år, jf. tabel 2. Tabel 2: Zapperi mellem beskæftigelse, uddannelse og ledighed blandt uddannelsesegnede unge i Esbjerg, som modtager kontanthjælp eller dagpenge, 211 Stabilt selvforsørgende Uddannelses zappere Forsørgelses zapperer Blandet gruppe I alt Region Antal forløb i selvforsørgelse 1,3 1,5 2,6 1,8 1,8 1,8 Antal forløb med ledighed,2,8 1,2,8,8,8 Få brancher (højest 1) 47% 52% 22% 53% 43% 47% Flere brancher (2-3) 53% 31% 46% 38% 4% 39% Mange brancher (mindst 4) % 16% 32% 9% 16% 14% Antal afbrudte uddannelser,7 1,5 1,,5 1,1,9 Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 9, datanote 15, datanote 29. Endelig udgør de stabilt selvforsørgende den gruppe af unge, som generelt har haft mest stabile perioder i job, og som dermed har haft forholdsvis få skift mellem forsørgelsesydelser i perioden, jf. tabel 2. 35

40 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Ovenstående mange skift og afbrudte uddannelsesforløb blandt gruppen af uddannelsesegnede unge skal ses i lyset af, at langt hovedparten af de uddannelsesegnede ikke har gennemført en gymnasial uddannelse. 83 pct. af de unge har således grundskolens 9. eller 1. klasse, som det højeste uddannelsesniveau, og 6 pct. har end ikke afsluttet 9. klasse. Kun 11 pct. af gruppen har afsluttet en gymnasial uddannelse, jf. figur 22. Gruppen af uddannelseszappere er den gruppe af de uddannelsesegnede, hvor flest (17 pct.) har afsluttet en gymnasieuddannelse. Figur 22: De uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og højeste fuldførte uddannelse Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. De mange skift mellem ydelser og afbrudte uddannelsesforløb er en udfordring for den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats for ungegruppen i Esbjerg. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. I forhold til gruppen af uddannelseszappere kan de mange afbrudte uddannelsesforløb indebære, at de unge har mistet selvtillid og motivation i forhold til igen at skulle påbegynde et uddannelsesforløb. Tilsvarende har gruppen af forsørgelseszappere typisk haft svært ved at fastholde et job på en arbejdsplads og har ligeledes oplevet at skulle afbryde et uddannelsesforløb i utide. Det forhold, at de unge forsørgelseszappere har haft job i mange forskellige brancher, udgør i et vist omfang en ressource, idet de unge har fået kenskab til forskellige typer af erhverv og arbejdspladser. Samtidig repræsenterer de mange brancher imidlertid også typisk et nederlag for de unge, som kan udgøre en barriere i forhold til at bringe den unge videre i et varigt uddannelses- eller jobforløb. Den blandede gruppe af unge er den gruppe af uddannelsesegnede, som umiddelbart vurderes at have flest udfordringer og barrierer i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse eller begå sig på arbejdsmarkedet. Disse barrierer kan typisk også have karakter af mangelfulde personlige, sociale, faglige kompetencer og/eller helbredsmæssige barrierer Uddannelsesegnede unge, som har modtaget vejledning fra UU Ca. halvdelen af gruppen af uddannelsesegnede unge (47 pct.) har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, jf. figur 23. Særligt den blandede grupper og de to grupper af zappere har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvorimod dette kun er tilfældet for en tredjedel (33 pct.) af de stabilt selvforsørgende. Som led i vejledningsforløbet af de unge har UU konstateret en række barrierer, som har gjort sig gældende hos de enkelte i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 36

41 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet UU har således på vejledningstidspunktet vurderet, at en stor del af de unge har haft sociale problemer (31 pct.), en problematisk skolegang (28 pct.), læse-/staveproblemer (25 pct.) og/eller misbrugsproblemer (22 pct.), jf. figur 24. Endvidere er der et mindre antal af de uddannelsesegnede unge, hvor UU har registreret barrierer såsom diagnosticerede psykiske lidelser (17 pct.), indlæringsvanskeligheder (17 pct.), diffuse psykiske lidelser (14 pct.) og/eller mangelfulde sociale kompetencer (14 pct.). Figur 23: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har en sag hos UU Figur 24: Uddannelsesbarrierer blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 17. Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til at der mangler søjler i figuren. Blandt de unge, som er vurderet som uddannelsesegnede af jobcenteret, er der således en betydelig del, som har haft og eventuelt fortsat har - forskellige barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb. De barrierer, som stadig måtte være til stede i forhold til de enkelte unge, har imidlertid ikke en styrke, der gør, at den unge aktuelt vurderes at være ikke-egnet til uddannelse. Ovenstående illustrerer, at der er et stort potentiale for at styrke resultaterne i den lokale ungeindsats ved at optimere det løbende samarbejde mellem jobcenteret og UU om de unge. Et samarbejde som sigter på en fælles indsats om fælles mål, og hvor indsatsen for den enkelte unge bygger videre på allerede gennemførte indsatser Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for de unge Der stilles i lovgivningen særlige krav til og muligheder i den lokale indsats for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år, jf. boks 12. Ved første samtale med den unge skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse- /skrivetestes. Jobcenteret skal yderligere pålægge den unge at søge ind på en uddannelse. Den unge kan sanktioneres, hvis vedkommende ikke aktivt medvirker til at finde, søge ind på eller gennemføre en uddannelse, eller hvis den unge afbryder den valgte uddannelse. 37

42 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at unges deltagelse i aktiviteter, ordinær uddannelse mv. Jobcenterets indsats i forhold til de uddannelsesegnede unge omfatter endvidere et samarbejde med andre myndigheder og aktører i den lokale ungeindsats, f.eks. med UU, uddannelsesinstitutioner mv., om at understøtte, at den unge bringes videre i et uddannelsesforløb og efterfølgende også forbliver og gennemfører forløbet. Jobcenterets kontaktforløb for de unge uddannelsesegnede i Esbjerg Kommune I det seneste år har Jobcenter Esbjerg gennemsnitlig afholdt mindst 1 jobsamtale pr. Boks 12. Fakta om lovgivning for gruppen af uddannelsesegnede unge under 25 år Jobcenteret skal ved første samtale i kontaktforløbet vurdere, om den unge skal læse- /skrivetestes. Jobcenteret skal pålægge uddannelsesegnede under 25 år at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et aktivt tilbud, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en uddannelse. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, såfremt den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser. kvartal for tre fjerdedele af gruppen af uddannelsesegnede. Samtidig er der gennemsnitligt afholdt mindre end 1 jobsamtale pr. kvartal for den resterende fjerdedel, jf. figur 25. Jobcenterets samtaleintensitet er højest for gruppen af unge uddannelseszappere, hvor 44 pct. modtager over 2 samtaler i kvartalet. Samlet set er samtaleintensiteten for målgruppen i Jobcenter Esbjerg højere end gennemsnittet for Region Syddanmark. Blandt de i alt godt 7 unge uddannelsesegnede, som har oplevet den laveste samtaleintensitet fra jobcenteret, indgår fortrinsvis ressourcestærke unge blandt de unge uddannelsesegnede. Figur 25: Samtaleintensitet det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Der således en større andel af jobklare ledige (92 pct.) og dagpengemodtagere (6 pct.) i gruppen af unge, som har oplevet en lavere samtaleintensitet, end i den samlede gruppe af uddannelsesegnede. Det lavere omfang af samtaler til de ca. 7 unge afspejler også, at mange af de unge ikke har været ledige i særlig lang tid. Gruppen har således i gennemsnit kun været ledig i 19 uger, hvor gennemsnittet for den samlede gruppe udgør 3 uger. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen af unge uddannelsesegnede, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. 38

43 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Voksenuddannelse Figur 28: Hvilke 26-ugersforløb har de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere påbegyndt? Uddannelsesafklaringog vejledning STU STP Projektudviklingsforløb Vejledningsog afklaringsforløb Virksomhedspraktik Andet Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt Region Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge uddannelsesegnede Jobcenteret skal ifølge lovgivningen give uddannelsespålæg til de unge, som vurderes at være egnet til uddannelse. Det centrale i jobcenterets kontakt og aktiveringsindsats for gruppen er derfor at afklare, motivere og vejlede de unge i forhold til at træffe et valg om uddannelse samt understøtte og fastholde de unge i opstart på enten en ungdoms- eller en kompetencegivende uddannelse. I Esbjerg har knap to tredjedele af de unge uddannelsesegnede (64 pct.) været i aktivering i mere end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. Og 45 pct. af ungegruppen har en aktiveringsgrad på over 5 pct., jf. figur 26. Aktiveringsomfanget er højest for de to grupper af zappere samt den blandede gruppe af unge, mens gruppen af stabilt selvforsørgende aktiveres i mindst omfang. Figur 26: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper % 5-75% 25-5% -25% Som led i indsatsen for at bringe den unge i uddannelse - herunder eventuelt i den Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. unges ventetid forud for uddannelsesstart har jobcenteret i Esbjerg haft fokus på at sikre, at den unge påbegynder et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret og med en varighed på minimum 26 uger. I Esbjerg har over 8 pct. af de uddannelsesegnede således påbegyndt et 26-ugers forløb, som led i deres igangværende ledighedsforløb, jf. figur 27. Figur 27: Andel af de uddannelsesegnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper, der har påbegyndt 26-ugersforløb Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Kun forløb med mindst 3 deltagere indgår i figuren Knap en tredjedel af gruppen (3 pct.) har påbegyndt et projektudviklingsforløb, mens en fjerdedel af gruppen (25 pct.) har påbegyndt et forløb med uddannelsesafklaring- og vej- 39

44 ledning, jf. figur 28. En del af de unge (13 pct.) har påbegyndt et særligt tilrettelagt projekt (STP), øvrigt vejledningsforløb (6 pct.) eller et praktikforløb i en virksomhed (5 pct.). Samlet er der 17 pct. af de uddannelsesegnede, som ikke har påbegyndt et 26-ugersforløb Resultater i indsatsen for uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Blandt de ca. 95 unge (18-24-årige) uddannelsesegnede, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune, var tre fjerdedele ét år senere kommet videre i form af at være i gang med en uddannelse (4 pct.), job (24 pct.) eller selvforsørget på anden vis (1 pct.). Samtidig modtog en fjerdedel (26 pct.) af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode, jf. figur 29. De uddannelsesegnede unge har en højere afgangsrate til uddannelse og job efter 9 måneder (74 pct.) end de øvrige ungegrupper i Esbjerg Kommune og har samtidig også et lavere tilbagefald til kontanthjælp og dagpenge efter 9 måneder (11 pct.), jf. figur 3. Samtidig kan der dog være et potentiale i at understøtte en hurtigere afgang til uddannelse og job blandt de uddannelsesegnede. Der er således kun 33 pct. af ungegruppen, som afgår til uddannelse eller job efter 3 måneders ledighed, mens 74 pct. er afgået til uddannelse eller job efter 9 måneders ledighed. Figur 29: Forsørgelsesstatus og ledighedsandel -52 uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede nyledige fra Uger 13 uger Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8 og uger uger 52 uger Død/udvandret Førtidspension Anden midlertidig ydelse Sygedagpenge Uddannelse Lønindkomst Ingen indkomst Kontanthjælp Dagpenge Figur 3: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de uddannelsesegnede nyledige fra Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Fortsat ledige Afgangsraten fra gruppen af uddannelsesegnede kan eventuelt øges, såfremt det lykkes at få flere af de unge uddannelsesegnede i job, som aktuelt er ledige og alene afventer uddannelsesstart på den uddannelse, hvor de har opnået optagelse. Blandt de nyledige uddannelsesegnede, der påbegynder en uddannelse, er der en stor del, som formår at blive i uddannelse, jf. figur 31. 4

45 Måned Måned 1 Måned 2 Måned 3 Måned 4 Måned 5 Måned 6 Måned 7 Måned 8 Måned 9 Måned 1 Således er ca. to tredjedele af de tidligere nyledige uddannelsesegnede der påbegyndte en uddannelse fortsat i uddannelse 1 måneder senere. Den resterende tredjedel har enten gennemført uddannelsen eller afbrudt den. Resultaterne i indsatsen for de nyledige uddannelsesegnede viser samtidig et tydeligt mønster, hvor det især er de mest ressourcestærke i gruppen, som lykkes med at komme videre i uddannelse eller job, mens den gruppe, som er forblevet på kontanthjælp eller dagpenge har færrest ressourcer og flest barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, jf. tabel 3. Figur 31: Andelen af tidligere ledige uddannelsesegnede der fortsat er i uddannelse - 1 måneder efter uddannelsens start Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Tabel 3: Unge nyledige uddannelsesegnede under 25 år i Esbjerg i 21, som efter 9 måneder er afgået til hhv. uddannelse/job eller forblevet på offentlig forsørgelse Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 6% 68% 36% Alder (gns. år) 2,9 2,9 21, Andel kontanthjælpsmodtager 78% 75% 84% Andel jobklare (match 1) 9% - 72% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 47% 35% 76% Andel anbringelse som barn 1% 5% 2% Andel kriminalitet 4% 37% 44% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf.datanote 7, datanote 8, datanote 1, datanote 28, datanote 34, datanote 35 og datanote 36. Grundet diskretionshensyn er der udeladt nogle tal i tabellen. Blandt gruppen af nyledige uddannelsesegnede, som efter 9 måneder er kommet i uddannelse eller job, er der flere jobklare dagpengemodtagere med en lavere offentlig forsørgelseshistorik end blandt gruppen af unge, som efter 9 måneder er forblevet ledige, jf. tabel 3. Hovedparten af de unge, som er lykkedes med at komme i uddannelse eller i job efter 9 måneder, er mænd (69 pct.), mens hovedparten af dem, som ikke er lykkedes med at komme i uddannelse eller i job, er kvinder (64 pct.) Endelig er der blandt den gruppe af unge, som efter 9 måneder fortsat modtager offentlige ydelser, en høj andel, som har startet deres voksenliv på kontanthjælp (76 pct.), har været anbragt uden for hjemmet som barn (2 pct.) og/eller har begået kriminalitet (44 pct.). 41

46 Stabilt selvforsøgende Uddannelses zappere Forsøgelses zappere Blandet gruppe I alt 4 kommuner Ovenstående indikerer, at en negativ social arv og virkningen af den lokale indsats, som er gennemført for socialt udsatte børn- og unge, har en stor betydning for den enkelte unges sandsynlighed for at forlade et liv på offentlige ydelser til fordel for uddannelse eller job Anvendelse af uddannelsespålæg i indsatsen En faktor, som kan have betydning for de unges afgang til uddannelse eller job, er omfanget og virkningen af de uddannelsespålæg, som jobcenteret fastlægger i forhold til de unge. I Esbjerg anvendes uddannelsespålæg til ca. halvdelen af gruppen af unge uddannelsesegnede, jf. figur 32. Redskabet anvendes dermed i større udstrækning i Esbjerg end i de tre øvrige kommuner Assens, Middelfart og Varde, hvor 42 pct. af målgruppen er blevet mødt med et uddannelsespålæg. Det er især de unge stabilt selvforsørgende og forsørgelseszapperne (6 pct.), som får et påbud om uddannelse fra Jobcenter Esbjerg, hvorimod de unge uddannelseszappere (48 pct.) og unge fra den blandede gruppe (24 pct.) i mindre grad får et påbud. Derved anvendes uddannelsespåbud i Esbjerg fortrinsvis til de umiddelbart mest ressourcestærke blandt den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge. Figur 32: Unge uddannelsesegnede med uddannelsespålæg i Esbjerg Kommune, Der er således flere jobklare dagpengemodtagere, færre uddannelseszappere og Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger færre, som har haft en social anbringelsessag eller begået kriminalitet, blandt de unge med et uddannelsespålæg end blandt gruppen af unge, som ikke har fået et uddannelsespålæg, jf. tabel 4. Tabel 4: Karakteristika for unge uddannelsesegnede kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som hhv. har fået og ikke fået et uddannelsespålæg fra jobcenteret Har fået uddannelsespålæg Har ikke fået uddannelsespålæg Antal i alt Andel mænd 55% 63% 52% Andel unge, som er mellem 18-2 år 4% 48% 42% Andel kontanthjælpsmodtagere 7% 97% 64% Andel jobklare (matchkategori 1) 93% 24% 76% Den aktuelle ledighedsperiodes varighed (uger) Har modtaget kontanthjælp som 18 årig 47% 72% 43% Afbrudte uddannelser (antal) 1,1 1,6 1,1 Andel anbragt uden for hjemmet i barndommen 8% 19% 1% Andel, som har begået kriminalitet siden 15 år 22% 41% 24% Andel med psykisk diagnose inden for 1 år 12% 19% 12% Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: Ovenstående baserer sig på en sagsgennemgang af 179 af de i alt 35 aktuelle sager for uddannelsesegnede unge i Esbjerg. Jf. datanote 7, datanote 1, datanote 15 datanote 28, datanote 34, datanote 35, datanote 36 og datanote 37. I alt 42

47 Når jobcenteret umiddelbart hyppigst anvender uddannelsespålæg til de mest ressourcestærke unge, kan det overraske, at resultaterne samtidig viser, at de unge, som har modtaget et pålæg fra jobcenteret, i mindre grad efterfølgende påbegynder uddannelse, end de unge uddannelsesegnede, som ikke har fået et pålæg, jf. figur 33. Mens 44 pct. af de unge uden uddannelsespålæg efterfølgende er kommet i uddannelse, så er der kun 35 pct. af de unge, som fik et uddannelsespålæg, der er kommet i uddannelse ét år efter, at pålægget blev givet af jobcenteret. Forskellen på uddannelsesraten blandt unge med og uden uddannelsespålæg i Esbjerg kan afspejle, at pålægget først er fremmest er anvendt i forhold til de unge uddannelsesegnede, som - omend de umiddelbart er ressourcestærke samtidig har været mindre motiverede til at påbegynde uddannelse. Der kan således være tale om en gruppe af unge, som vurderes at kunne gennemføre uddannelse, men som vurderes at mangle et sanktionsunderstøttet skub for at ville. For en del af denne gruppe af unge vil en typisk reaktion på et uddannelsespålæg fra jobcenterets side være, at de i stedet finder et job. Dette kan blandt andet være årsagen til, at der blandt de unge, som bliver mødt med et uddannelsespålæg, er en større andel (27 pct.), som overgår til beskæftigelse end blandt de unge, som ikke har fået et pålæg (19 pct.), jf. figur 33. Figur 33: Job- og uddannelsesandel 26 og 52 uger efter ydelsesstart blandt de uddannelsesegnede nyledige fra 21 hhv. med og uden uddannelsespålæg Når der i mindre omfang er givet uddannelsespålæg til de grupper af unge, som umiddelbart har de svageste ressourcer blandt de uddannelsesegnede unge ( uddannelseszappere og den blandede gruppe af unge), så kan det afspejle en vurdering af, at indsatsen for denne gruppe i høj grad Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 23. skal baseres på andre redskaber i ungeindsatsen, herunder f.eks. afklaringsforløb, virksomhedsrettede forløb/snusepraktikker, mentorordning mv. Samlet set tyder opgørelsen af resultaterne imidlertid på, at der kan være et potentiale for at videreudvikle en strategi for, hvordan uddannelsespålægget skal anvendes i forhold til den samlede ungegruppe i Esbjerg. I en sådan strategi kan der f.eks. sættes fokus på, hvordan anvendelsen af uddannelsespålæg kan øges i forhold til den samlede gruppe af uddannelsesegnede unge, samt hvordan pålægget bedst kan spille sammen med andre dele af ungeindsatsen, sådan at uddannelsespålægget i sidste instans medvirker til at understøtte en højere tilgang til uddannelse blandt både svagere og stærkere grupper af uddannelsesegnede unge. 43

48 3.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 13. Økonomiske potentialer for type 1: Debutanten Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Esbjerg Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der debuterer i kontanthjælpssystemet allerede som 18-årige. Den unge debutant er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af, hvilke potentialer der er i en forbedret ungeindsats. Debutantens karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Kontanthjælpsmodtager på ungesats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den Under 2 år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job Match 2 eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med debutantens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung debutant (type 1) for Esbjerg Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, Figur 34: Kommunale marginale nettoudgifter ved type der er forbundet med at have en ung debutant i 1 kontanthjælpssystemet, er opgjort ved at se på, 1. Kr. 1. Kr. hvilke udgifter og indtægter der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De medregnede 9 9 indtægter og udgifter er specificeret i notatet om 6 6 de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 1 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem kr. årligt Det økonomiske potentiale for Esbjerg Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 1 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddante en ekstra ung som type 1 til ikke længere at være Figur 35: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytnelse eller job. Det gælder både for den enkeltes omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale 3 3 økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 6. kr. årligt Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt at kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser og dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

49 3.13. Aktører med ansvar over for de uddannelsesegnede En række aktører har indflydelse på og et medansvar for, at de uddannelsesegnede unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det gælder bl.a. forældre, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de regionale vejledningscentre (Studievalg), virksomhederne, de unges personlige netværk og ikke mindst de unge selv. I indsatsen over for de uddannelsesegnede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne, der skal sikre, at uddannelsesegnede unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Jobcenteret skal sikre, at de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt påbegynder en ordinær uddannelse, hvis de vurderes at være egnede til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal pålægge de unge med sanktionskonsekvenser - at søge optagelse på og påbegynde en uddannelse. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, læse- og skrivetest og mentorstøtte. Figur 36. Aktører og virkemidler i forhold til de uddannelsesegnede unge UU skal vejlede de unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal sikre, at flest mulige unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. Blandt virkemidlerne til at sikre dette kan fremhæves, at UU skal udarbejde uddannelsesplaner sammen med alle unge og opsøge alle unge, der ikke er i job eller uddannelse. UU har desuden virkemidler til at understøtte de unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. vejledning, særlige vejlednings- og undervisningsforløb og mentorstøtte. 45

50 Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de unge får undervisning og understøttes i at gennemføre de valgte uddannelser. Blandt virkemidlerne til at fastholde de unge i uddannelserne kan fremhæves, at uddannelsesinstitutionerne skal vejlede de unge, yde social, personlig, psykologisk rådgivning eller mentorstøtte, hvis der er behov for det. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne formidle praktikpladser eller skolepraktik til de unge. Det er kendetegnende, at et samarbejde mellem jobcenteret, UU og uddannelsesinstitutionerne om indsatsen over for de uddannelsesegnede typisk ikke vil være lovbundet. I lovgivningen stilles relativt få krav til indhold, form og omfang af et samarbejde, herunder findes der visse former for meldepligt mellem aktørerne. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de uddannelsesegnede unge er en særdeles bevægelig gruppe, som bl.a. indeholder to store zappergrupper, og som er vanskelige at fastholde i en kontinuerlig indsats. De unges bevægelser ind og ud af uddannelse, ledighed og beskæftigelse betyder, der ofte kommer ansvarsskift i indsatsen, og det giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: Klassiske snitfalder i indsatsen over for uddannelsesegnede: Afdækning og screening af de unge: Når de unge tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at vurdere de unges uddannelsesegnethed, at afdække ressourcer, uddannelsesbarrierer, forudsætninger og uddannelsesønsker hos den unge. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som UU allerede har foretaget helt eller delvist. UU har ofte har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte emner og har udarbejdet en uddannelsesplan sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret starter forfra med opgaven. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Jobcenteret kan med samtaler og aktive tilbud understøtte den unge i at træffe et uddannelsesvalg og dermed kvalificere processen med at pålægge den unge at påbegynde en realistisk uddannelse. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en dialog med den unge om uddannelsesmuligheder, som både UU og uddannelsesinstitutionerne har indgående viden om. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Fastholdelse af unge i uddannelse: Den unge afmeldes typisk fra jobcenteret, når den valgte uddannelse påbegyndes. Herefter skal UU og uddannelsesinstitutionen i samarbejde sikre, at den unge fastholdes i at gennemføre uddannelsen. En klassisk snitfaldeproblematik er, at uddannelsesinstitutionerne modtager unge med helt forskellige forudsætninger og støttebehov, som jobcenter og UU har kendskab til. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Praktikpladser til de unge: Mange unge er afklarede om deres uddannelsesvalg og påbegynder et grundforløb i en erhvervsuddannelse. En del af gruppen har dog vanskeligt ved at finde en praktikplads i løbet af grundforløbet og tilmeldes jobcenteret ved afslutning af grundforløbet. En klassisk snitfladeproblematik er, at både jobcenter og uddannelsesinstitution har en omfattende dialog og kontakt til virksomhederne, men at der ikke samarbejdes om at tilvejebringe praktikpladser til de unge. 46

51 3.14. Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats over for de uddannelsesegnede unge. Analysen viser, at der hos medarbejderne i jobcenteret og UU er et udbredt ønske om at udvikle, intensivere og formalisere samarbejdet om ungeindsatsen mellem aktørerne på området. Der er tale om, at medarbejderne ønsker en detaljeret vidensudveksling om de unge generelt, og at der ønskes et tættere samarbejde om indsatsen for de enkelte unge, der har brug for vejledning og støtte. Overordnet er samarbejdet mellem jobcenteret og UU i dag kendetegnet ved følgende: Samarbejdet mellem jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne: Jobcenterets medarbejdere kontakter UU ad hoc, hvis de har behov for viden om den unges uddannelsesparathed, uddannelsesbarrierer, afbrudte uddannelsesforløb mv. Kontakten til UU er uformel og foregår primært via telefon. Der har tidligere siddet en UU-vejleder i modtagelsen i jobcenteret, men denne ordning er indstillet pt., og der afventes en færdiggørelse af en ny samarbejdsaftale. UU har pt. kiggeadgang til jobcenterets sagsbehandlingssystem, og der er et ønske om at jobcenteret får adgang til UU s system, men det er ikke faldet på plads endnu. Jobcenteret underretter uddannelsesinstitutionerne, hvis de uddannelsespålagte unge vurderes at kunne få vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen. Det generelle billede er, at UU ikke involveres i vurderingen heraf. Jobcenteret gennemfører pt. et forsøg med, at en medarbejder tager med de unge ud på uddannelsesinstitutionen den første dag. Jobcenteret har besluttet at afprøve en model, hvor der stilles en uddannelsesmentor til rådighed fra jobcenteret ved uddannelsesstart og 6 måneder frem. Uddannelsesinstitutionerne kan herefter, hvis den unge har behov, overtage ansvaret for mentorindsatsen. Jobcenteret har udstationeret socialrådgivere på de to største uddannelsesinstitutioner i området (Sosu og EUC Vest), der kan varetage individuel vejledning, rådgivning, støtte, opfølgning på stedet, når behovet er der. Der er ikke tale om en indsats, der koordineres med UU eller uddannelsesinstitutionernes indsats. Jobcenteret har indgået en samarbejdsaftale om øget samarbejde mellem Jobcenter Esbjerg og EUC Vest til gavn for praktikpladssøgende ved EUC Vest. Analysen viser, at jobcenteret har taget en række skridt til at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer, der følger af den unges bevægelser ind og ud af jobcenteret. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. De involverede parter peger på, at der kan arbejdes med at videreudvikle samarbejdet for at modvirke snitfaldeproblematikkerne i arbejdet med hhv. afdækning og screening, dialog 47

52 om og understøtning af uddannelsesvalg, fastholdelse af unge i uddannelse samt tilvejebringelse af praktikpladser til unge i grundforløb: Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der ikke systematisk udveksles oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Det betyder, at vurderingen af uddannelsesegnethed oftest foretages isoleret af jobcenteret og uden inddragelse af den foreliggende uddannelsesplan, som er udarbejdet mellem UU og den unge. Det er en fælles vurdering, at UU generelt trækker sig, når den unge tilmeldes jobcenteret, idet vejledningsindsatsen overtages af jobcenteret. Det er dog samtidig en gensidig vurdering blandt medarbejderne hos jobcenteret og UU, at UU fortsat har en vigtig rolle at spille i vurderingen af den unges forudsætninger, ønsker og hidtidige erfaringer med skole- og uddannelsessystemet. De involverede parter peger på, at der er fordele ved en fælles modtagelse af de unge, hvor UU medvirker til at vende flest mulige unge i døren. Der peges bl.a. på, at den fælles modtagelse giver mulighed for at sikre en kontinuerlig dialog og linje over for de unge, som tidligere har været i kontakt med UU i større eller mindre grad. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Både jobcenteret og UU vurderer, at der pt. er gevinster at hente, hvis der etableres et tættere samarbejde om dialogen om de unge og dialogen med de unge. Gevinsterne vil bl.a. komme til udtryk ved, at jobcenterets uddannelsespålæg til de unge styrkes, hvis der tages mere højde for den unges uddannelseshistorik og forudsætninger for at gennemføre en kommende uddannelse. Der peges på, at en inddragelse af UU og/eller uddannelsesinstitutionerne vil styrke og kvalificere dialogen om uddannelsesmulighederne for den unge, da jobcenterets medarbejdere ikke altid har et detaljeret kendskab til uddannelsesviften, indhold og krav i de enkelte uddannelser mv. Det er vurderingen hos de involverede parter, at samarbejdet på dette felt ikke er udviklet tilstrækkeligt. Jobcenteret peger på, at der ofte ikke er taget stilling til den unges støttebehov i forbindelse med uddannelsespålæggene, og at den nye viden om de uddannelsesegnedes bevægelighed og uddannelsesbarrierer fra analysen giver anledning til at overveje et styrket brug af uddannelsesmentorer i forbindelse med afgivelse af uddannelsespålæg. I den forbindelse peger både UU og jobcenter på, at der er behov for at afklare og koordinere de forskellige mentor- og støtteordninger, som allerede findes på tværs af aktørfeltet. Uddannelsesinstitutionerne involveres i begrænset omfang i klargøringen af de unge til uddannelse, og herunder understøtningen af de unge uddannelsesvalg. Jobcenteret peger på, at der kan være fordele af at inddrage uddannelsesinstitutionerne i konkrete sager, ikke mindst i tilfælde hvor den unge allerede er faldet fra en kompetencegivende uddannelse, og evt. skal samles op igen med henblik på at genoptage uddannelsen. Fastholdelse af unge i uddannelse: Generelt er der tale om, at jobcenteret ofte trækker sig, når den unge påbegynder en ordinær uddannelse og afmeldes jobcenteret. Dog anvender jobcenteret i et vist om- 48

53 fang uddannelsesmentorer, der kan følge den unge en periode ind i uddannelsen, ligesom der er udstationeret rådgivere til de to største uddannelsesinstitutioner i området, der kan give vejledning på stedet. Det er vurderingen hos de involverede parter, at der kan være fordele i en styrket brug af mentorstøtte til de uddannelsesegnede i overgangsfasen fra jobcenteret til uddannelsesinstitutionen. Både jobcenter og UU peger på, at der ikke er overblik over eller viden om uddannelsesinstitutionernes vejledningsindsats og især mentorstøtte til de unge, der pålægges at påbegynde en uddannelse. Det illustreres bl.a. af, at jobcenterets medarbejdere ikke ved, om og hvordan uddannelsesinstitutionen følger op på jobcenterets varsling om risiko for frafald hos den unge. De involverede parter vurderer, at der kan være gevinster at hente ved at styrke opfølgningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne og herunder indføre et fælles varslingssystem mellem alle tre parter, hvis der er risiko for, at den unge afbryder uddannelsen. Tilvejebringelse af praktikpladser til de unge: Analysen viser, at en del af de uddannelsespålagte unge falder fra den påbegyndte uddannelse, og at det især sker ca. 6-9 måneder inde i uddannelsesforløbet. De involverede parter vurderer, at der bl.a. skyldes mangel på praktikpladser til de unge. Der kan være tale om, at en del unge efter gennemførelsen af grundforløb vælger at gentilmelde sig i jobcenteret, når de har vanskeligt ved at finde en praktikplads at fortsætte uddannelsen i. Jobcenteret peger på, at der nu er indgået en samarbejdsaftale mellem EUC Vest og jobcenteret om praktikpladsopsøgende arbejde, men at der hidtil kun i begrænset omfang er blevet koordineret og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcenteret om et opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, der kan tilvejebringe praktikpladser Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de uddannelsesegnede unge i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de uddannelsesegnede kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de uddannelsesegnede kan styrkes. Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de uddannelsesegnede unge kan styrkes. De involverede parter peger på, at der er behov for mere vidensudveksling mellem jobcenteret og UU om de unge, der inddrager hele den eksisterende viden om de unge. Inddragelsen af UU s viden sker i dag ikke systematisk og er ofte baseret på personlige kontakter til UU. Det betyder, at den kendte viden om den unges uddannelseshistorik, uddannelsesplan, forudsætninger og barrierer ikke altid indgår i grundlaget for vurderingen af den unges uddannelsesegnethed og den efterfølgende dialog om og tilrettelæggelse af aktive tilbud, aktiviteter mv. 49

54 På nuværende tidspunkt har jobcenteret ikke et systematisk overblik over antallet af uddannelsesegnede unge i jobcenteret, idet registreringspraksis varierer fra sag til sag, og da IT-understøtningen vanskeliggør en systematisk registrering. Medarbejderne fra både jobcenter og UU peger på, at der vil være gode perspektiver i et tættere samarbejde om afdækningen og screeningen af de unge, der tilmelder sig hos jobcenteret. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge udveksling af viden mellem jobcenter og UU på følgende måder: o Etablering af kiggeadgang til UU s sagsbehandlingssystem, så begge parter har adgang til hinandens systemer. o Udveksling af UU s uddannelsesplaner ved udarbejdelse eller ved den unges tilmelding til jobcenteret. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret kan bestille udvalgte data om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling. o Varslinger eller udpegning fra UU om unge, der har risiko for at starte voksenlivet på kontanthjælp. Der kan arbejdes med at øge dialog om afdækning og screening mellem UU og jobcenter på følgende måde: o Overdragelsesmøder mellem UU og jobcenteret, der gennemgår historikken for udvalgte unge, prioriterede grupper mv. o Fælles aktiviteter med sigte på at vende de uddannelsesegnede i døren, f.eks. informationsmøder, temamøder, fælles åben vejledning i jobcenteret på bestemte tidspunkter mv. o Fælles modtagelse af de unge, der tilmelder sig jobcenteret med henblik at vende flest mulige i døren, fælles vurderinger af uddannelsesegnethed/-parathed, kontinuerlig dialog og linje med den unge henover ansvarsskiftet mellem UU og jobcenter. o Aftale om, at jobcenteret kan henvise udvalgte unge, fællesprioriterede målgrupper til samtaler med UU. Der kan arbejdes med at inddrage viden fra uddannelsesinstitutionerne på følgende måde: o Varsling om frafald til både UU og jobcenter. o Indhentning af supplerende viden om frafaldsårsager og uddannelsesperspektiver hos konkrete unge, der tidligere har afbrudt en uddannelse, og som skal uddannelsespålæg i jobcenteret. o Aftale om vidensudveksling med de to store uddannelsesinstitutioner, hvor jobcenteret har udstationerede rådgivere, når der sker frafald af uddannelsespålagte unge. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at mange af de uddannelsesegnede unge har brug hjælp til at træffe det rette uddannelsesvalg, når jobcenteret giver pålæg om at søge ind på og påbegynde en uddannelse. 5

55 Samtidig viser analysen, at både jobcenteret og UU vurderer, at der er gode perspektiver i et tættere samarbejde om tilrettelæggelsen af indsatsen for udvalgte unge. Et tættere samarbejde vil især kunne styrke vejledningen af den unge om uddannelsesmuligheder, indhold i uddannelser, krav til den unges forudsætninger mv., som forudsætter en specialiseret viden om uddannelsessystemet. Desuden kan et tætte samarbejde mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne styrke understøtningen af den unges uddannelsesvalg, hvis der f.eks. skabes mulighed for en udvidet vejledning om indhold og krav til uddannelser, besøg eller snusepraktikker ude på uddannelsesinstitutionerne mv. Dialogen om og understøtningen af de unges uddannelsesvalg kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke den unges uddannelsesvalg på følgende måde: o Aftale om udarbejdelse af fælles uddannelsesplaner mellem jobcenter og UU for udvalgte unge, prioriterede målgrupper, unge med tidligere frafald mv. o Fælles samtaler mellem jobcenter, UU og den unge, hvor der er særlig behov for koordinerede budskaber, viden, aftaler om aktiviteter mv. o Henvisning af UU i sager, hvor den unge ønsker mere viden eller detaljeret viden om specifikke uddannelser, indhold, forudsætninger, krav mv. o Aftaler om og koordinering af vejlederdage i jobcenteret, åbent hus arrangementer, uddannelsesmesser, besøg eller snusepraktik på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge kan se de fysiske rammer, høre erfaringer fra andre unge, teste stemningen mv. o Etablering og visitation til studieforberedende forløb for unge, der har brug for at få screenet, testet eller samlet op på bestemte fag, kompetencer mv. Fastholdelse af unge i uddannelse Analysen viser, at mange uddannelsesegnede unge falder fra de pålagte uddannelser. Jobcenteret har i lyset heraf arbejdet på at styrke brugen af uddannelsesmentorer og rådgivning ude på de to største uddannelsesinstitutioner i området. Det er dog vurderingen fra de medvirkende ledere og medarbejdere fra jobcenteret, der vil være gode perspektiver i at styrke fastholdelsesindsatsen for de unge, der pålægges at gå ind i ordinære uddannelser. Samtidig viser analysen, at der blandt de involverede parter ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning mv. Fastholdelsesindsatsen over for de unge, der pålægges uddannelse, kan styrkes på følgende måde: Der kan arbejdes med at styrke dialogen med og understøtningen af unge, der frafalder uddannelse på følgende måde: o Aftaler om akut opsamling på unge, der frafalder uddannelse, med henblik på at den unge genoptager uddannelsen - evt. med mentorstøtte fra jobcenter, UU eller uddannelsesinstitution. o Fælles opsamling af unge, der tidligere har afbrudt et uddannelsesforløb. 51

56 Der kan arbejdes med at forebygge frafald eller fastholde unge i uddannelse på følgende måder: o Fælles udpegning af unge med risiko for frafald mellem UU og jobcenter, når der gives uddannelsespålæg. o Varslinger til uddannelsesinstitutionen i konkrete sager, hvor der vurderes at være risiko for, at den uddannelsespålagte unge ikke gennemfører uddannelsen. o Aftaler om opfølgning fra de involverede parter, når der visiteres unge, som vurderes at have risiko for at frafalde uddannelsen. o Fælles udpegning af uddannelsesegnede unge, der vil have gavn af personlig støtte, kontaktpersoner, mentor, uddannelsesmentor mv. o Styrket brug af jobcenterets uddannelsesmentorer i opstartsfasen på den pålagte uddannelse. o Udredning af hvilke støtteordninger hos jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne, der kan bringes i spil, hvilke kriterier der skal være opfyldt, og hvordan ordningerne kan koordineres. o Samarbejdsaftaler om koordineret mentorstøtte til de uddannelsesegnede unge med risiko for frafald, herunder aftaler om gennemgående mentorer, koordinering af mentortyper mv. o En generel satsning på brug af mentorer til de uddannelsesegnede unge, som i nærværende analyse har vist sig at være en vanskelig gruppe at fastholde i kontinuerlig indsats og/eller uddannelse. Tilvejebringelse af praktikpladser De involverede parter i analysen peger på, at der er mistanke om, at mange unge frafalder den pålagte uddannelse, fordi de har svært ved at finde en praktikplads efter grundforløbet i erhvervsskolerne. Der er erfaring for, at en del af de frafaldne unge gentilmelder sig til jobcenteret, hvor de på ny skal have uddannelsespålæg. Man kan tale om, at tilvejebringelsen af praktikaftaler i den forstand bliver en del af fastholdelsesindsatsen for de unge, der kommer i gang med en lærlingeuddannelse. De medvirkende ledere og medarbejdere fra jobcenteret peger på, at der kan være gode perspektiver i at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde på tværs af aktørfeltet. Tilvejebringelsen af praktikpladser kan styrkes på følgende måde: Der kan arbejdes med virksomhedsrettede tilbud i jobcenteret på følgende måde: o I klargøringen af de uddannelsesegnede unge kan jobcenteret sigte på, at de unge styrker deres uddannelsesvalg via deltagelse i snusepraktik, virksomhedspraktik, vikaransættelser mv. ude på konkrete arbejdspladser. I dialogen med virksomhederne kan den unge og/eller jobcenteret forfølge mulighederne for at udmønte forløbet i en praktikaftale. o Jobcenteret kan arbejde på at indgå aftaler med virksomheder om uddannelsespraktik, hvor både virksomhed, jobcenter og den unge er indforstået i, at forløbet skal motivere til uddannelse og evt. udmøntes i en praktikplads. Der kan arbejdes med at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde på følgende måde: o Aftaler om fælles kampagner, der skal markedsføre eller informere målrettet om behovet for praktikpladser, herunder udplaceringsaktiviteter. 52

57 o Styrket samarbejde og koordinering af virksomhedskontakten, der varetages af uddannelsesinstitutionerne og jobcenteret. o Et øget fokus på praktikpladser til de uddannelsesegnede unge i jobcenterets generelle virksomhedskontakt. o Styrket vidensudveksling mellem uddannelsesinstitutioner, UU og jobcenter om fagområder, der mangler praktikpladser, om konkrete virksomheder med behov for lærlinge mv. 53

58 4. Unge ikke-uddannelsesegnede under 25 år i Esbjerg I dette afsnit belyses gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år i Esbjerg. Analysen viser følgende hovedresultater: 4.1. Resume: Hovedresultater i analysen af ikke-uddannelsesegnede Hvordan er gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 37 unge kontanthjælpsmodtagere mellem år i Esbjerg, som vurderes som ikke-uddannelsesegnede. Der er ca. lige mange mænd og kvinder. Gruppen er domineret af to store grupper af unge socialt belastede (32 pct.) og fagligt svage (23 pct.) samt tre mindre grupper af unge med kun psykisk lidelse (17 pct.), fysiske problemer (15 pct.) og langtidsforsørgede (14 pct.) Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? Alle ikke-uddannelsesegnede modtager kontanthjælp. Stort set ingen er jobklare, to tredjedele er indsatsparate, og en tredjedel er midlertidigt passive. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 7 pct. af tiden, siden de var 18 år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 12 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. I gruppen har de unge i gennemsnit mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig og har typisk flere barrierer som årsag til den manglende uddannelsesegnethed, herunder psykiske lidelser, læse-/skriveproblemer, sociale problemer, mangelfulde sociale kompetencer, misbrugsproblemer mv. 71 pct. har psykiske lidelser, 38 pct. har begået kriminalitet, og 14 pct. har fået en fængselsdom. Gruppen bærer en negativ social arv. F.eks. har 27 pct. været anbragt uden for hjemmet. Samlet var der 74 pct. af gruppen, som modtog kontanthjælp allerede som 18-årig. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? En stor del af gruppen har haft eller har en sag hos hhv. Familie & Forebyggelse (66 pct.), Social & Tilbud (51 pct.) og/eller UU (57 pct.) og modtager dermed en parallel indsats. Social & Tilbuds indsats omfatter f.eks. støtte-/kontaktperson, afdækning af fysiske, psykiske, sociale problemer, botræning, aktivitets- og samværstilbud mv. Jobcenteret har i gennemsnit afholdt 1½ samtale pr. kvartal med gruppen, og 78 pct. af gruppen har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26-ugers aktiverings-/vejledningsforløb. Blandt de unge, som modtager færrest samtaler og ikke er aktiveret, er der en overvægt af unge med kortere ledighedsanciennitet, psykiske lidelser og en sag i Social & Tilbud. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? Kun få i gruppen lykkes med at forlade kontanthjælp til fordel for job eller uddannelse. Blandt de unge ikke-uddannelsesegnede, som tilgik jobcenteret som nyledige i 21, var der 71 pct., som 9 måneder efter fortsat modtog offentlig forsørgelse. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Fælles mål i ungeindsatsen på tværs af aktører. Tidlig forebyggende indsats med fokus på mønsterbrydning og social arv. Styrket koordinerende indsats på tværs af aktørerne, bl.a. med henblik på at minimere overgangsproblematikker og sikre forventningsafstemning om indsats og ansvarsfordeling. Fælles prioritering af målgrupper og fælles handlingsplaner på tværs af aktører. Øget formalisering af vidensudvekslingen mellem aktørerne. Fælles styrket indsats mod psykiske problemer. Øget brug af støtteordninger. Øget tværgående parallelindsats for unge med behov. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 4.15 nedenfor 54

59 4.2. Hvem er de ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år? Der er ca. 37 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Esbjerg, der er vurderet ikke-uddannelsesegnede i jobcenteret. Det svarer til 23 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg. Kønsfordelingen er nogenlunde lige blandt de ikke-uddannelsesegnede unge i Esbjerg, og gennemsnitsalderen er 21,3 år, jf. boks 14. Der er 54 pct. af de unge i gruppen, der bor alene, og 31 pct. er fortsat hjemmeboende, mens de resterende 15 pct. bor sammen med en partner. Gruppen er kendetegnet ved, at de unge ikke er jobklare, og knap en tredjedel (31 pct.) af de unge er midlertidigt passive. Derudover har de ikke-uddannelsesegnede en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig. For halvdelen (51 pct.) er det aktuelle ledighedsforløb længere end 1 år, og godt Boks 14. Fakta om de 367 ikkeuddannelsesegnede i Esbjerg Alle i gruppen er kontanthjælpsmodtagere. Halvdelen (52 pct.) af gruppen er mænd. Gruppen er i gennemsnit 21,3 år. Ca. 54 pct. bor alene, ca. 31 pct. bor hos deres forældre, mens 15 pct. er gift/samboende. Ca. 2/3 er indsatsklare, mens knap 1/3 er midlertidigt passive. Halvdelen (51 pct.) af gruppen har været ledige i over 1 år, og godt hver fjerde (26 pct.) har været ledige i over 2 år. Siden 18-årsalderen har gruppen i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 7 pct. af tiden (inkl. deres aktuelle ledighedsforløb). hver fjerde (26 pct.) har været ledige i over 2 år. Samlet set har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 7 pct. af tiden siden 18-årsalderen inkl. det aktuelle ledighedsforløb. Den manglende erhvervserfaring samt den høje andel af kontanthjælpsmodtagere, der er hhv. indsatsklare og midlertidigt passive dækker over, at de unge har en række udfordringer og barrierer i forhold til at kunne begå sig på en arbejdsplads eller i det ordinære uddannelsessystem. Det gælder både i forhold til de unges helbred, netværk/ressourcer i omgivelserne samt mangler i forhold til både personlige, sociale og faglige kompetencer, jf. eksemplerne i boks 15. Boks 15. Eksempler på unge under 25 år uden en uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge og som vurderes som ikke-uddannelsesegnede 19-årige Annemette er hverken egnet til uddannelse eller parat til job på grund af depression. Hun har tilbragt et par år på institution og har stort set været på kontanthjælp uafbrudt, siden hun fyldte 18 år. 24-årige Rene er hverken er egnet til uddannelse eller parat til job på grund af adfærdsproblemer og misbrug. Han har været i fængsel for både vold og narkobesiddelse. 21-årige Morten er ikke egnet til uddannelse på grund af ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder. Han er i øvrigt charmerende, velfungerende og vil gerne have et job. Selvom gruppen som helhed er kendetegnet ved at være ressourcesvag i forhold til job og uddannelse, så er gruppen samtidig meget sammensat. Gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge kan således på baggrund af de unges forskellige barrierer med fordel opdeles i fem undergrupper I figur 37 er vist fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede unge, som på forskellig vis har barrierer i forhold til job og uddannelse. 55

60 Figur 37: Ikke-uddannelsesegnede unge mellem 18 og 24 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune Anm: Der findes en restgruppe bestående af 17 unge, der ikke falder ind under nogle af ovenstående kriterier. I det følgende belyses de fem undergrupper af ikke-uddannelsesegnede Fagligt svage unge De 81 fagligt svage unge dækker over unge med svage faglige kompetencer, eller unge som er mentalt retarderede, jf. den angivne definition i Figur 37 ovenfor. Der er en større andel af mænd (63 pct.) end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (52 pct.), og en stor andel bor alene (57 pct.), jf. boks 16. Endelig er gruppen kendetegnet ved, at 69 pct. er indsatsklare, og gennemsnitligt har modtaget offentlig forsørgelse i 76 pct. af Boks 16. Fakta om de 81 fagligt svage i Esbjerg Flertallet er mænd (63 pct.). Gennemsnitsalderen er 21,1 år. 69 pct. er indsatsklare, og 31 pct. er midlertidigt passive. 57 pct. bor alene, ca. 3 pct. bor hos forældrene, og ca. 14 pct. er gift/samboende. 56 pct. har været ledige i over 1 år, og 27 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 76 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). tiden siden 18-årsalderen, hvilket er mere end i den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge (7 pct. af tiden). 56

61 4.4. Unge med fysiske problemer De 51 unge med fysiske problemer omfatter unge med forskellige former af handicap eller andre fysiske lidelser, jf. den angivne definition i figur 37 ovenfor. Der er en lille overvægt (53 pct.) af kvinder blandt de unge med fysiske problemer, og gennemsnitsalderen er 22 år, hvilket er højere end i de øvrige undergrupper, jf. boks 17. Boks 17. Fakta om de 51 unge med fysiske problemer i Esbjerg En større andel af gruppen er hjemmeboende (37 pct.) i forhold til den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (31 pct.). Endelig har godt hver tredje (35 pct.) været ledig i mere end 2 år, hvilket er en større andel end i den samlede gruppe (26 pct.) Socialt belastede unge De 112 socialt belastede unge er den største undergruppe og dækker over unge, som har været anbragt uden for hjemmet eller begået kriminalitet. Flertallet i gruppen er mænd (57 pct.), og i lighed med den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge er ca. to tredjedele indsatsklare, jf. boks 18. En større andel af de socialt belastede unge bor alene (68 pct.) i forhold til den samlede gruppe (54 pct.) af ikke-uddannelsesegnede. Derudover er de socialt belastede kendetegnet ved, at for halvdelen (51 pct.) af de unge er det aktuelle ledighedsforløb længere end 1 år Langtidsforsørgede unge De 48 langtidsforsørgede unge er kendetegnet ved, at de har en meget høj offentlig forsørgelsesanciennitet, idet det har modtaget offentlig forsørgelse stort set siden 18- årsalderen. Der er en svag overvægt (52 pct.) af kvinder i gruppen, og en lidt større andel (73 pct.) af gruppen er indsatsklare end i den samlede gruppe af ikke-uddannelsesegnede unge (66 pct.), jf. boks 19. Set i forhold til de øvrige undergrupper er en større andel af de langtidsforsørgede hjemmeboende (56 pct.), hvilket formentlig Ca. halvdelen af gruppen er kvinder (53 pct.). Gennemsnitsalderen i gruppen er 22 år. 65 pct. er indsatsklare, og 33 pct. midlertidigt passive. 45 pct. bor alene, 37 pct. er hjemmeboende, og 18 pct. er gift/samboende. 57 pct. har været ledige i over 1 år, mens 35 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 66 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Boks 18. Fakta om de 112 socialt belastede unge i Esbjerg Hovedparten af gruppen er mænd (57 pct.). Gennemsnitsalderen er 21,5 år. 63 pct. er indsatsklare, og 33 pct. er midlertidigt passive. 68 pct. bor alene, 14 pct. er hjemmeboende, og 18 pct. er gift/samboende. 51 pct. har været ledige i 1 år, mens 35 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget offentlig forsørgelse i 68 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). Boks 19. Fakta om de 48 langtidsforsørgede i Esbjerg Der er en svag overvægt af kvinder (52 pct.). Gennemsnitsalderen er 2,4 år. 73 pct. er indsatsklare, og 27 pct. er midlertidigt passive. 33 pct. bor alene, 56 pct. er hjemmeboende, og 1 pct. er gift/samboende. 6 pct. har været ledige i over 1 år, og 38 pct. har været ledig i over 2 år. Gruppen har i gennemsnit modtaget forsørgelse i 98 pct. af tiden siden 18-årsalderen (inkl. det aktuelle ledighedsforløb). 57

62 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse Øvrige hænger sammen med, at gennemsnitsalderen i gruppen er lavere (2,4 år) end i de øvrige undergrupper Kun psykisk lidelse De 58 unge med en psykisk lidelse dækker over unge, som har psykiske problemer, men samtidig ikke vurderes at have de andre ovenstående barrierer, jf. den angivne definition i figur 37 ovenfor. Der er en overvægt (57 pct.) af kvinder i gruppen, og ca. 2/3 er i match 2 og 1/3 i match 3, jf. boks 2. Gruppen kendetegnet ved, at 55 pct. bor alene, mens 36 fortsat er hjemmeboende. De resterende 9 pct. bor sammen med en partner. I gruppen er varigheden af det aktuelle ledighedsforløb kortere end i de øvrige undergrupper. Således har 64 pct. været ledig i under 1 år. Ligeledes har de unge i gennemsnit været på offentlig forsørgelse i 52 pct. af tiden siden 18-års alderen, hvilket er lavere end i den samlede gruppe af ikkeuddannelsesegnede unge (7 pct.) Sammensætningen af de fem undergrupper i Esbjerg set i forhold til de øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende ungegrupper i Assens, Varde og Middelfart er Figur 38: Ikke-uddannelsesegnede i Esbjerg gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge og de tre andre kommuner i Esbjerg kendetegnet ved at have en større andel af socialt belastede unge ( pct.) end i de tre øvrige kommuner ( pct.), jf. figur Gruppen af langtidsforsørgede er den mindste undergruppe i Esbjerg såvel som i de tre andre kommuner, og udgør 13 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge Boks 2. Fakta om de 58 unge kun med en psykisk lidelse i Esbjerg Flertallet (57 pct.) er kvinder Gennemsnitsalderen er 21,4 år 67 pct. og 33 pct. er kontanthjælpsmodtagere i hhv. match 2 og 3 55 pct. bor alene, 36 pct. er hjemmeboende og 9 pct. er gift/samboende 36 pct. har været ledig i over 1 år, og 14 pct. har været ledig i over 2 år Off. forsørgelse i 52 pct. af tiden siden 18-års alderen (inkl. aktuelle ledighedsforløb) I alle fire kommuner udgør de unge med fysiske problemer ca. 14 pct. af de ikkeuddannelsesegnede unge, mens de unge kun med psykiske lidelser udgør ca. 16 pct. Kilde: Danmarks Statistik, de 4 kommuner og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1 Endelig har Esbjerg en lidt mindre andel af fagligt svage unge (22 pct.) end i de øvrige tre kommuner (25 pct.) Uddannelseshistorik og uddannelsesbarrierer De ikke-uddannelsesegnede unge er generelt en gruppe, som har mange udfordringer og få ressourcer i forhold til at gennemføre en uddannelse og opnå fast beskæftigelse. I dette og de følgende afsnit beskrives forskellige aspekter af disse udfordringer og barrierer. Esbjerg 3 andre kommuner 58

63 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region De ikke-uddannelsesegnedes uddannelseshistorik bærer præg af de unges manglende evner til at matche uddannelsessystemets forskellige krav og forventninger. Langt hovedparten (85 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede unge har alene 9. eller 1. klasse som deres højeste uddannelsesniveau, jf. figur pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har end ikke afsluttet 9. klasse. De findes alle i gruppen af fagligt svage og udgør 44 pct. heraf. Kun 3 pct. af de ikke-uddannelsesegnede har gennemført en gymnasial uddannelse. Figur 39: De ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelsesniveau Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. Figur 4: Antal afbrudte uddannelser blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Antal 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 1,3,9 1,1,4 1,6 1,1,9 Antal 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Kilde: Danmarks Statistik, UU og egne beregninger. Anm.: datanote 15. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har tidligere vist sig ude af stand til at gennemføre en uddannelse. I gennemsnit har de unge afbrudt godt én uddannelse, jf. figur 4. Gruppen af unge med en psykisk lidelse har været mest uddannelsesaktive og afbrudt flest uddannelser, mens de langtidsforsørgede har afbrudt færrest. De fagligt svages høje antal afbrudte uddannelser skal ses i lyset af, at mange af dem har afbrudt grundskolen. Uddannelsesbarrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede unge Som beskrevet ovenfor er de ikkeuddannelsesegnede unge inddelt i undergrupper på baggrund af deres barrierer i årsager til manglende uddannelsesegnethed Figur 41: Jobcenterets vurdering af antal forhold til at gennemføre en uddannelse. 7 7 Mange af de ikke-uddannelsesegnede unge har imidlertid ikke kun én men en kombination af flere barrierer. Alene jobcenteret har således registreret to eller flere årsager til, at en tredjedel af de unge er ikke-uddannelsesegnede, jf. figur 41. Det er især psykiske problemer, som er en udfordring på tværs af de fem grupper, jf. tabel 5. De psykiske problemer kan såle Ingen årsager fra JC årsag 2 årsager 3 årsager 4 årsager Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger

64 Fysiske problemer Psykiske problemer Adfærdsproblemer Misbrugsproblemer Læse- eller skrivevanskeligheder Manglende danskkundskaber Sociale problemer Lav intelligens/ kognitive problemer Andre årsager des ikke isoleres til én del af de ikke-uddannelsesegnede, men forekommer blandt mindst 6 pct. af de unge i alle fem grupper, og i alt har 71 pct. psykiske problemer. Tabel 5: Udvalgte barrierer blandt de ikke-uddannelsesegnede i Esbjerg Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtidsforsørgede Kun psykisk lidelse I alt Region Fængselsdom (pct.) Kriminalitet (pct.) Psykiske problemer (pct.) års debutant (pct.) KTH ved 18-års fødselsdag (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1, datanote 11, datanote 36 og datanote 38 Tilsvarende er længerevarende offentlig forsørgelse udbredt i alle fem undergrupper. I alt modtog knap tre fjerdedele af de ikke-uddannelsesegnede (74 pct.) kontanthjælp som 18- årige, jf. tabel 5. Samtidig var der godt tre fjerdedele (77 pct.) af de langtidsforsørgede, der debuterede i kontanthjælpssystemet allerede i måneden efter deres 18-års fødselsdag. I hver gruppe er den gennemsnitlige offentlige forsørgelsesprocent, siden de fyldte 18 år, over 5 pct. Der er i jobcenteret, UU, Familie & Forebyggelse samt Social & Tilbud løbende foretaget vurderinger af de unges uddannelsesegnethed og barrierer i forhold til at opnå uddannelse og job. 16 Psykiske problemer (diffuse eller diagnosticerede) er den mest udbredte barriere ifølge de tre aktører, som aktuelt har kontakt med de ikke-uddannelsesegnede, dvs. jobcenteret, UU og Social & Tilbud (når der ses bort fra Familie & Forebyggelses efterværn). Det er således vurderingen, at to tredjedele af målgruppen har psykiske problemer/lidelser, jf. figur 42, figur 43 og figur 44. Figur 42: De ikke-uddannelsesegnedes årsager til manglende egnethed ifølge jobcenter 7 Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Misbrugsproblemer, fysiske problemer/handicap og faglige problemer er ligeledes udbredte ifølge de tre myndigheder, men i mindre grad end psykiske problemer, jf. figur 42, figur 43 og figur 44. Den mest iøjnefaldende forskel imellem jobcenteret, UU og Social & Tilbuds vurdering af de unge er, at Social & Tilbud vurderer, at 63 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge har mangelfulde sociale kompetencer. Mens UU og især jobcenteret ikke i samme grad har vurderet, at de unges sociale problemer og manglende evne til at begå sig socialt udgør en barriere for de unges evne til at gennemføre en uddannelse. Dette kan således afspejle, at der er et forskelligt fokus hos de tre aktører i vurderingen af de unges barrierer

65 Problematisk skolegang Indlæringsvanskeligheder Læse- eller skriveproblemer Tosproget Sociale problemer Mangelfulde sociale kompetencer Psykiske (diagnosticeret) Psykiske (diffuse) Fysiske Handicap Misbrug Kriminalitet Psykiske lidelser (diagnosticeret) Psykiske problemer (diffuse) Fysiske problemer Handicap Misbrug Kriminalitet Læse- eller skriveproblemer Sociale problemer Mangelfulde soc. komp. Figur 43: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge UU i Esbjerg Figur 44: De ikke-uddannelsesegnedes barrierer ifølge Familie & Forebyggelse og Social & Tilbud i Esbjerg Kilde: UU og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i UU i Esbjerg. Familie & Forebyggelse Social & Tilbud Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Figuren omfatter ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i hhv. Familie & Forebyggelse eller Social & Tilbud i Esbjerg. Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Familie & Forebyggelse har generelt registreret færre barrierer for de unge end de øvrige aktører. Og i sammenligning med de andre aktører er der registreret færre med psykiske og faglige problemer. Det kan skyldes, at mange psykiske problemer først viser sig sent i barndommen/ungdommen. Og det kan også afspejle en arbejdsdeling mellem Familie & Forebyggelse og Skoleafdelingen/PPR, hvor førstnævnte har vægt på et socialt fokus og sidstnævnte har vægt på et skole- og indlæringsorienteret fokus. Samlet viser ovenstående, at de ikke-uddannelsesegnede unge har forskellige barrierer, og den enkeltes er barrierer er i mange tilfælde kendt i det offentlige system. En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge er startet på offentlig forsørgelse allerede som 18-årige og har svære udsigter til at komme videre De ikke-egnedes sociale arv De ikke-uddannelsesegnede unge har ikke blot deres primære barrierer i forhold til job og uddannelse at kæmpe med (jf. ovenfor). En stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har haft en opvækst præget af turbulente familieforhold eller ressourcesvage forældre med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne negative sociale arv betyder, at mange af de unge ikke har opnået tilstrækkeligt med personlige og sociale ressourcer, kompetencer og netværk til at kompensere for deres primære barrierer og dermed imødegå de krav og forventninger, som stilles på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. De ikke-uddannelsesegnede unges opvækstforhold er præget af, at kun godt en tredjedel (38 pct.) boede sammen med begge sine forældre som 14-årige. For de fagligt svage og socialt belastede er tallet henholdsvis en tredjedel og en fjerdedel, jf. figur 45. Dertil kommer, at hele 4 pct. af de fagligt svage, og 5 pct. af de socialt belastede har været anbragt uden for hjemmet, jf. figur

66 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Alle unge i esbjerg Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Figur 45: De ikke-uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og familieforhold som 14-årige Figur 46: Andel tidligere anbragte blandt de ikke-egnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Boede ikke hos mor Boede med begge forældrene Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 26. Boede kun hos mor Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 28. Over halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unges mødre var permanent eller midlertidigt offentligt forsørgede, da de unge var 14 år, jf. figur 47. For de fagligt svage, socialt belastede og unge med fysiske problemer er andelen af mødre på offentlig forsørgelse 6 pct. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge er der endvidere dobbelt så mange børn af ufaglærte forældre (39 pct.) som i Esbjerg som helhed, jf. figur 48. Igen viser tallene, at det især er de socialt belastede, fagligt svage og unge med fysiske problemer, som kommer fra hjem med få uddannelsesressourcer. Figur 47: De ikke-uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og moderens dominerende forsørgelse Figur 48: De ikke-uddannelsesegnede unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og forældres højeste fuldførte uddannelse Andet Førtidspension Ledig (DP + KTH + STH) Selvforsørgende Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 25. MVU/LVU Faglært/KVU Ufaglært Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 24. Samlet set gælder særligt for de socialt belastede og fagligt svage, at de bærer på en negativ social arv. Derimod svarer opvækstforholdene for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge med kun psykiske lidelser efter alt at dømme til normalbilledet for unge i Esbjerg. Opvækstforholdene for de ikke-uddannelsesegnede i Esbjerg ligner endvidere det generelle billede for alle regionens ikke-uddannelsesegnede. 62

67 4.1. Indsatser blandt aktørerne i ungeindsatsen En række forskellige myndigheder/aktører gennemfører indsatser for gruppen af ikkeuddannelsesegnede unge. Det drejer sig om jobcenteret, UU, Social & Tilbud og Familie & Forebyggelse sidstnævnte i form af indsatser før 18 års alderen og herefter eventuelt efterværn. En meget stor del af de ikke-uddannelsesegnede unge har (eller har haft) en sag i Social & Tilbud eller UU, og modtager dermed en parallel indsats sammen med indsatsen fra jobcenteret. Endvidere har en meget stor andel tidligere haft en sag i Familie & Forebyggelse eller været i berøring med en uddannelsesinstitution i forbindelse med et uddannelsesforløb. Den indsats, de ikkeuddannelsesegnede unge får i jobcenteret, skal således ses i lyset af både samspillet og samarbejdet imellem jobcenteret og andre aktører, især Social & Tilbud og UU. Knap halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede unge har aktuelt eller har haft en sag i Social & Tilbud, siden de fyldte 18 år, hvilket er lidt færre end i de andre kommuner, jf. figur 49. UU har haft et særligt fokus på 57 pct. af de ikke-uddannelsesegnede unge i Esbjerg, hvilket er omtrent en tredjedel færre end de 84 pct., som gør sig gældende i de tre andre kommuner. Figur 49: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i hhv. Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud og UU Familie & Forebyggelse Esbjerg Kilde: Esbjerg Kommune, UU og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 17. På trods af den umiddelbart lavere andel fokussager i UU i Esbjerg understreger ovenstående vigtigheden af, at der er et stærkt samarbejde på tværs af aktørerne om hver enkelt af de unge, så den samlede ungeindsats bæres af fælles mål og effektiv koordination Social og Tilbud 57 UU De 3 andre kommuner Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringindsats Der findes i lovgivningen særlige krav til og muligheder i indsatsen over for gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år. Ved første samtale skal jobcenteret vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. Gruppen skal påbegynde i et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret. Boks 21. Fakta om lovgivningen for de ikke-uddannelsesegnede under 25 år Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse- og skrivetestes. Jobcenteret skal udarbejde en plan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Desuden skal jobcenteret udarbejde en plan for hvordan sygemeldte unge kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal sikre, at den unge inden 13 uger påbegynder et tilbud. Gentagne tilbud skal gives senest 26 uger efter afslutningen af seneste tilbud. Efter 3 måneder skal der fuldtidsaktiveres. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktive tilbud eller ansættelser. 63

68 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Jobcenteret kan desuden give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. I Esbjerg har jobcenteret gennem det seneste år i gennemsnit afholdt omkring halvanden samtale pr. kvartal med de ikke-uddannelsesegnede unge, hvilket er lidt færre end på regionsplan. Samtaleintensiteten er mindst for de fagligt svage, men forskellene mellem de fem grupper er små. Den andel af unge, som har fået under én samtale pr. kvartal, varierer således mellem en tredjedel og en fjerdedel, jf. figur 5. Blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som er blevet mødt af jobcenteret med en lav samtaleintensitet, er der en mindre overrepræsentation af unge med en kort ledighedsanciennitet, psykiske problemer eller som har en sag i Social & Tilbud. Figur 5: Samtaleintensitet det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Figur 51: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de ikke-egnede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper % 5-75% 25-5% -25% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Ligesom samtaleintensiteten er aktiveringsgraden i Esbjerg for de ikke-uddannelsesegnede unge lidt lavere end på regionsniveau. I hele regionen er aktiveringsgraden 41 pct. mod 37 pct. i Esbjerg, hvor godt en tredjedel aktiveres mere end 5 pct. og knap halvdelen mindre end 25 pct. Ikke-uddannelsesegnede med kort ledighedsanciennitet eller psykiske problemer er generelt overrepræsenterede blandt de ikke-uddannelsesegnede unge, som har en lav aktiveringsgrad, ligesom de er overrepræsenterede blandt ikke-uddannelsesegnede med lav samtaleintensitet. 64

69 Afdækning af fysiske, psykiske eller sociale problemer Rådgivning om hjælpemidler og instruktion i brugen heraf Støtte-/kontaktperson SSP - individuel opfølgning Aktivitets- og samværstilbud Økonomisk hjælp Husly (hjemløs) Botræning efter serviceloven Uddannelsesafklaringog vejledning Special- og sprogundervisning STU Projektudviklingsforløb STP Vejlednings- og afklaringsforløb Kostskole/ efterskole Virksomhedspraktik Andet Der er meget stor forskel på aktiveringsmønsteret i de fem grupper af ikkeuddannelsesegnede i Esbjerg. De langtidsforsørgedes gennemsnitlige aktiveringsgrad er dobbelt så stor som aktiveringsgraden blandt de socialt belastede og unge kun med psykisk lidelse. Knap halvdelen af de langtidsforsørgede har en aktiveringsgrad på over 75 pct., jf. figur 51. Figur 52: Andelen af de ikke-uddannelsesegnede, der har deltaget i de forskellige 26 ugers-forløb tildelt af Jobcenteret Der er samtidig registreret deltagelse i 26- ugersforløb for i alt 78 pct. af de ikkeuddannelsesegnede. En tredjedel (32 pct.) af de ikke-uddannelsesegnede unge har deltaget i et såkaldt projektudviklingsforløb, og 15 pct. har deltaget i et særligt tilrettelagt projekt (STP), jf. figur 52. Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Kun forløb med mindst tre deltagere indgår i figuren. Indsatser i hhv. Social & Tilbud og UU En række af de ikke-uddannelsesegnede unge med en sag i jobcenteret har samtidig modtaget en indsats fra Social & Tilbud, jf. figur 53. Over halvdelen af de uddannelsesegnede unge med en sag i Social & Tilbud har eller har haft en støtte-/kontaktperson, og 4 pct. har modtaget botræning. Endvidere har godt halvdelen fået afdækket fysiske, psykiske og sociale problemer i Social & Tilbud. Samtidig med den høje aktiveringsgrad er gruppen af langtidsforsørgede unge også den gruppe, som har den største andel sager i Social & Tilbud, hvor næsten to tredjedele har en socialsag, jf. figur 55. Det indikerer, at der kan være et særligt potentiale i at koordinere indsatsen mellem jobcenteret og Social & Tilbud i forhold til denne gruppe. Figur 53: Andelen af de ikke-uddannelsesegnede med en sag i Social & Tilbud, der har modtaget forskellige foranstaltninger Omvendt er det bemærkelsesværdigt, at grupperne af fagligt svage og socialt belastede unge hverken mødes af en særligt intensiv indsats i jobcenteret eller Kilde: Esbjerg Kommune og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. har en høj sagsandel i Social & Tilbud, mens de to grupper har de højeste sagsandele i UU, jf. figur 54. Det kan tyde på, at der kan være et potentiale for at styrke det tværgående samarbejde om at sikre den rette indsats for især denne gruppe. 65

70 Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Fagligt svage Fysiske problemer Socialt belastede Langtids forsørgede Psykisk lidelse I alt Region Figur 54: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i UU fordelt på undergrupper Figur 55: Andel af de ikke-uddannelsesegnede ydelsesmodtagere med sag i Social & Tilbud fordelt på undergrupper Kilde: UU og egne beregninger. Anm.:Jf. datanote 17 Kilde: Esbjerg kommune og egne beregninger Resultater i indsatsen for ikke-uddannelsesegnede unge En måde at vurdere jobcenterets resultater i forhold til de ikke-uddannelsesegnede unge er at følge, i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller alternativt at opnå beskæftigelse. Blandt de 38 ikke-uddannelsesegnede unge, som i 21 påbegyndte et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er knap tre fjerdedele (71 pct.) på dagpenge eller kontanthjælp 39 uger efter ydelsesstart. To tredjedele har været på dagpenge eller kontanthjælp uafbrudt i de 39 uger, mens 5 pct. efter 39 uger igen er på kontanthjælp efter afbrudt ydelse. Blandt de 29 pct. (11 personer), som ikke er på dagpenge eller kontanthjælp 39 uger efter ydelsesstart, er flertallet (8 personer) selvforsørgende. Hertil kommer, at 5 personer har en lønindkomst, mens 3 personer er selvforsørgende på Figur 56: Ledige -39 uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de ikke-uddannelsesegnede nyledige i Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. Datanote 22. anden vis. De resterende 3 personer er i uddannelse eller anden offentlig forsørgelse 39 uger efter ydelsesstart Uger Uger 13 Uger 26 Uger 39 Fortsat ledige Genledige

71 4.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 22. Økonomiske potentialer for type 6: Den ikke-uddannelsesegnede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Esbjerg Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er i kontanthjælpssystemet, og som ikke er uddannelsesegnede. Den unge ledige, som ikke er uddannelsesegnede, er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den ikke-udd.egnede karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Kontanthjælpsmodtager på ungesats 2-24 år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung ikke-uddannelsesegnets karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung, som ikke er uddannelsesegnet (type 6) for Esbjerg Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, Figur 57: Kommunale marginale nettoudgifter ved type der er forbundet med at have en ung ikke uddannelsesegnet i kontanthjælpssystemet, er opgjort 6 1. Kr. 1. Kr. ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på kontanthjælp. De 9 9 medregnede indtægter og udgifter er specificeret i 6 6 notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 7. kr. Hvis en ung som type 6 i stedet var i ordinær beskæftigelse, ville det medføre en nettomerindtægt på ca. 35. kr. årligt Det økonomiske potentiale for Esbjerg Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 6 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 58: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 6 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis den unge fastholdes i det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 6 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 1. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og støttet beskæftigelse er mere end 5. kr. årligt Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

72 4.13. Aktører med ansvar over for de ikke-uddannelsesegnede En lang række aktører har et afgørende medansvar i forhold til at sikre, at de ikkeuddannelsesegnede under 25 år opnår progression i forhold til uddannelse og/eller arbejdsmarked. Det gælder bl.a. forældre, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de regionale vejledningscentre (Studievalg), virksomhederne, de unges personlige netværk og de unge selv. I indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos Familie & Forebyggelse, jobcenteret, Social & Tilbud og UU, der skal sikre, at den unge opnår progression i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Jobcenteret skal sikre, at de ikke-uddannelsesegnede unge opnår progression i forhold til indsats, uddannelse og arbejdsmarked. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Desuden kan jobcenteret tilbyde aktiveringstilbud til årige, der udpeges af Familie & Forebyggelse, UU eller andre aktører, der har kendskab til unge med særlige behov. Figur 59. Aktørernes virkemidler over for de ikke-uddannelsesegnede Familie & Forebyggelse skal sikre, at der gives støtte og behandling til børn og unge under 18 år, der har eller må antages at have personlige, sociale eller fysiske problemer eller nedsat funktionsevne. Desuden skal Familie & Forebyggelse fortsætte hjælpen til den unge frem til det 23. år, hvis der er behov det, og den unge selv ønsker det. Blandt virkemidlerne er rådgivning, vejledning, undersøgelse, handleplan, konkrete foranstaltninger, herunder 68

73 botilbud, aktivitetstilbud, pleje, hjælpemidler, rådgivning, støtte, kontaktperson, behandlingstilbud, støttet beskæftigelse mv. Social & Tilbud skal sikre, at unge med sociale problemer eller nedsat funktionsevne får en indsats, der forebygger problemer, forbedrer den unges funktion og udviklingsmuligheder. Blandt Social & Tilbuds virkemidler kan nævnes botilbud, støtte- og kontaktpersoner, tilbud om personlig pleje, hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, madservice, støtte til udvikling af færdigheder, beskyttet beskæftigelse eller andre aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. UU skal vejlede de unge, så de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal sikre, at flest mulige unge påbegynder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. Blandt virkemidlerne til at sikre dette kan fremhæves, at UU skal udarbejde uddannelsesplaner sammen med alle unge og opsøge alle unge, der ikke er i job eller uddannelse. UU har desuden virkemidler til at understøtte de unge i at træffe et relevant uddannelsesvalg, herunder bl.a. vejledning, særlige vejlednings- og undervisningsforløb og mentorstøtte. Et samarbejde mellem de ovennævnte aktører om indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede typisk ikke vil være lovbundet. I lovgivningen stilles relativt få krav til indhold, form og omfang af et samarbejde, dog findes der krav om overdragelsesmøder mellem parterne, når de unge nærmer sig myndighedsalderen. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de ikke-uddannelsesegnede unge er en særdeles svag gruppe, som typisk har sammensatte personlige, sociale og/eller fysiske problemer. Det er desuden kendetegnede, at mange af de unge i gruppen har haft en opvækst i skilsmissefamilier - med en eller begge forældre på offentlig forsørgelse - og at de aktuelle problemer ofte er opstået i en tidligere alder. Disse omstændigheder giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: 69

74 Klassiske snitfalder i indsatsen over for ikke- uddannelsesegnede unge: Kontinuerlig indsats: Ofte opstår problemerne for de unge i en tidlig alder, og en stor andel af de ikke-uddannelsesegnede unge modtager en indsats fra kommunen, før de unge fylder 18 år. En del af gruppe får desuden en fortsat hjælp i nogle år efter det 18. år. En klassisk snitfladeproblematik er, at Familie & Forebyggelse på et tidspunkt nødvendigvis slipper den unge - f.eks. når den unge bliver myndig uden at der nødvendigvis samles op på den unges problemer i Social & Tilbud eller jobcenteret. Det kan skyldes, at den myndige unge ikke ønsker hjælpen, eller at hverken Social & Tilbud eller jobcenteret finder grundlag for at tilbyde en behandlingsindsats, personlig støtte mv. Det kan også skyldes, at den unge ikke imødekommer kravene fra jobcenterret om fremmøde, deltagelse mv. og får sanktioner. Afdækning og screening af de unge: Når de unge tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at vurdere de unges uddannelsesegnethed, at afdække ressourcer, uddannelsesbarrierer, jobbarrierer, forudsætninger og ønsker hos den unge. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som Familie & Forebyggelse og UU allerede har foretaget helt eller delvist. Der er ofte tale om, at Familie & Forebyggelse og/eller UU har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte temaer og har udarbejdet handleplaner, uddannelsesplaner mv. sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret i nogle tilfælde starter forfra med opgaven. Understøtning af progression: Jobcenteret kan med samtaler, aktive tilbud, hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret ser et behov for en parallel indsats over for den unge, hvor beskæftigelsestilbud kombineres med behandlingstilbud. Jobcenteret oplever dog ofte, at det er vanskeligt at få iværksat en parallel indsats, da Familie & Forebyggelse ikke kan gå ind i sagen, og da Social & Tilbud har begrænsede muligheder for at gå ind i behandlingstilbud, som forventes at blive iværksat via den unges egen læge og med evt. egenbetaling Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats over for de uddannelsesegnede unge. Analysen viser, at der hos medarbejderne i jobcenteret, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud og UU er et udbredt ønske om at udvikle, intensivere og formalisere samarbejdet om indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede. Der er tale om, at medarbejderne ønsker en detaljeret vidensudveksling om de unge generelt, og at der ønskes et tættere samarbejde om indsatsen for de enkelte unge, der har brug for vejledning og støtte. Overordnet er samarbejdet mellem aktørerne i dag kendetegnet ved følgende: 7

75 Samarbejdet om indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede: Der afvikles fællesmøder om konkrete unge med deltagelse af en bred kreds af aktører, herunder Familie & Forebyggelse, Ungehuset, jobcenteret, UU og Social & Tilbud. Møderne har til formål at samle kompetencer på tværs af aktørfeltet, fastlægge indsatsen over for de konkrete unge og sikre den fremadrettede forankring af indsatsen. Der gennemføres 16-årsmøder og 17½-årsmøder, der omhandler konkrete sager, og der gennemføres såkaldte samarbejds- og adviseringsmøder mellem parterne, der forsøger at minimere overgangsproblematikker. Ungehuset dækker over en del af de indsatser, der findes under Ungecentret, som er det overordnede ressourcecenter for målgruppen af unge fra (23) år. I Ungehuset varetages følgende indsatser: kontaktperson, misbrugsbehandling, hjemtagelse, hybler og flowlejligheder. I Ungehuset findes et stort antal unge, og medarbejderne i Ungehuset arbejder på at lempe overgangen mellem systemerne, når den unge fylder 18 år. I den forbindelse afvikler Ungehuset ofte overgangssamtaler med jobcenteret, når den unge søger om kontanthjælp. Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud og jobcenteret har kiggeadgang til hinandens sagsbehandlingsystemer. UU har kiggeadgang til jobcenterets sagsbehandlingssystem, men jobcenteret har ikke pt. kiggeadgang til UU s system. Jobcenteret kan henvise de ikke-uddannelsesegnede til Social & Tilbud med en bestillingsseddel, hvorefter der er kontakt om sagen. Der er desuden følgende initiativer på vej: Jobcenteret, UU og Familie & Forebyggelse har taget initiativ til et nyt, særligt uddannelsesforløb i regi af Esbjerg Ungdomsskole for udsatte unge, som er gået ud af folkeskolen uden at have fået deres 9. klasses eksamen og derfor sidder fast. Der optages i første omgang 15 unge ml. 15 og 19 år i forløbet. Et fælles indsatskatalog på tværs af aktørerne er under udarbejdelse og lanceres i foråret 212. Der er taget initiativ til en fælles tema-/medarbejderdag i foråret 212 for alle relevante involverede i den uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede indsats for de unge over 15. Analysen viser, at kommunen har taget en række skridt til at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer, der følger af den unges bevægelser ind og ud af jobcenteret. Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. De involverede parter peger på, at der kan arbejdes med at videreudvikle samarbejdet for at modvirke snitfaldeproblematikkerne i arbejdet med hhv. en kontinuerlig indsats, afdækning og screening samt en understøtning af progression: Kontinuerlig indsats: Der er en udbredt anerkendelse af, at overdragelsesmøderne mellem parterne har en vigtig funktion, der bl.a. kan sikre vidensudveksling, fælles forståelse og initiativer i de konkrete sager. Samtidig viser analysen, at der er varierende meninger, om hvordan 71

76 overdragelsesmøderne fungerer i praksis. Der peges bl.a. på, at mange sager ikke omfattes af overdragelsesmøder, at dokumentation og oplysninger om sagerne ikke altid er til rådighed, at man ikke har kompetencerne til at udnytte kiggeadgangen til hinandens sagsbehandlingssystemer, at tidspunktet for overdragelsesmøderne ikke er kendt for alle, og at der ikke altid er enighed om beslutningerne på overdragelsesmøderne. Både jobcenteret, Social & Tilbud og Ungehuset peger på, at der generelt er behov for at styrke samarbejdet med Familie & Forebyggelse med henblik på at sikre at tiltag for den unge, som Familie & Forebyggelse har igangsat, kan fortsættes eller opretholdes også efter det fyldte 18. år. Det kan eksempelvis være mulighed for at forlænge perioden med en personlig rådgiver for den unge. Analysen viser, at Familie & Forebyggelse har en indsats for en stor andel af de ikke-uddannelsesegnede unge, som senere tilmeldes i jobcenteret. Det er dog en generel opfattelse hos samarbejdspartnerne, at Familie & Forebyggelse slipper mange af de unge, når de fylder 18 år, og at Familie & Forebyggelse med fordel kunne fortsætte nogle af de igangsatte tiltag frem til det 23. år. Alle involverede parter peger på, at der er udfordringer for overleveringen af de unge, der fylder 18 år, og at det ikke altid lykkes at fastholde en kontinuerlig indsats for de unge med problemer. Analysen viser, at der er uindfriede forventninger til hinandens indsats, og at man anskuer problemer og indsatsbehov på forskellige måder. Konsekvensen er ifølge parterne, at nogle unge med behov tabes indsatsmæssigt - når der sker ansvarsskift. Det kan f.eks. handle om, at den unge kun kan få behandlingstilbud hos Social & Tilbud via henvisning til egen læge og egenbetaling, eller at den unge ikke vurderes at være i målgruppen for støtte af Social & Tilbud. Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der ikke systematisk udveksles oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Vurderingen af uddannelsesegnethed foretages af jobcenteret, som i nogen grad inddrager UU og sjældent inddrager de øvrige parter i vurderingen. Det er jobcenteret opfattelse, at der sjældent sker overdragelse af sager fra Familie & Forebyggelse direkte til jobcenteret. Overdragelsen sker via Social & Tilbud. De involverede parter peger på, at det foreliggende vidensgrundlag ikke altid anvendes i afdækningen og screeningen af de unge. Den eksisterende kiggeadgang anvendes ikke systematisk, hvilket bl.a. kan handle om kompetencer. Der udveksles sjældent skriftlige oplysninger om de unge, f.eks. oplysninger i UU s uddannelsesplaner eller Familie & Forebyggelses undersøgelser og handleplaner, når jobcenteret eller Social & Tilbud afdækker ressourcer og barrierer hos de ikke-uddannelsesegnede unge. Bl.a. af denne grund insisterer Social & Tilbud ofte på egne afdækninger af indsatsbehov hos den enkelte unge. Der er ofte tale om, at Ungehuset følger de tilknyttede unge til jobcenteret, når der søges om kontanthjælp. I den forbindelse forsøger Ungehuset at få en overgangssamtale med jobcenteret. Der peges dog på, at dette samarbejde ikke er formaliseret, og at udbyttet kan variere for alle parter i lyset heraf. Analysen viser, at ca. en tredjedel af de ikke-uddannelsesegnede unge, der er vokset op i kommunen, ikke er kendte hos nogle af parterne, før de tilmeldes i jobcenteret. 72

77 Desuden viser undersøgelsen, at en betydelig del af de uddannelsesegnede er flyttet til kommunen, efter at de er fyldt 18 år. Begge forhold betyder, at en stor del af de svageste unge i jobcenteret ikke har været omfattet af overdragelsesmøder eller vidensudveksling mellem parterne. Med andre ord må afdækningen og screeningen starte fra bunden. De involverede parter peger på, at der bør tilvejebringes viden om, hvor de pågældende unge kommer fra, og at der bør overvejes en dialog og vidensudveksling med andre kommuner om tilflytterne. Understøtning af progression: Jobcenteret gennemfører løbende jobsamtaler og aktive tilbud til at forfølge og understøtte en progression hos de unge, der vurderes at være ikke-uddannelsesegnede. I den forbindelse har jobcenteret fokus på at etablere flest mulige virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedscentre med tilknytning af mentorer. Det er den generelle opfattelse, at der jobcenterets indsats kun i begrænset omfang gøres brug af hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte til de unge i målgruppen. De involverede parter peger på, at der er et godt samarbejde mellem jobcenteret og Social & Tilbud, og at jobcenteret ofte henviser unge til parallel indsats i Social & Tilbud. Analysen viser, at der foregår en betydelig parallel indsats, som omfatter ca. halvdelen af de ikke-uddannelsesegnede i jobcenteret. Samarbejdet er understøttet af en bestillingsseddel, som anvendes ved henvisningen til Social & Tilbud, og denne ordning er der stor tilfredshed med. Der peges dog på, at der alligevel ofte er uindfriede forventninger hos jobcenteret, da man er nødt til at prioritere indsatsen i Social & Tilbud. Det betyder ifølge Social & Tilbud, at nogle af de henviste unge er for stærke til at få hjælp hos os eller at en del af de henviste må henvises til egen læge for at få hjælp og har midlerne til at betale selv. Jobcenteret peger på, at der er behov for parallel indsats for mange af de unge i målgruppen, og at man ikke selv altid har værktøjerne til at hjælpe de unge. Der efterspørges derfor en større prioritering og samtænkning af kombinerede forløb, der både sigter på beskæftigelsesrettede og behandlende formål. Denne efterspørgsel anerkendes generelt af de øvrige aktører, der er involveret i indsatsen for de ikke-uddannelsesegnede, og der peges bl.a. på, at der kan være behov for at udpege særlige målgrupper for en parallel indsats Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de uddannelsesegnede unge i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede kan styrkes. Kontinuerlig indsats: Analysen viser, at kommunen arbejder med at imødekomme de udfordringer, der kan opstå ved de indsatsmæssige ansvarsskift eller overgangssituationer for de unge. Der er udviklet et formaliseret samarbejde, der indledes allerede ved de unges 16-årsalder, og som sigter på at understøtte en tværfaglig indsats og en kontinuerlig linje i indsatsen over for de unge. 73

78 Samtidig viser analysen, at der på en række områder kan arbejdes videre med at modvirke snitfladeproblematikker og videreudvikle en tværgående indsats mellem aktørerne til gavn for de unge. Ledere og medarbejdere fra de involverede aktører peger på, at der vil være gode perspektiver i et tættere samarbejde om en kontinuerlig indsats for de ikke-uddannelsesegnede unge. En kontinuerlig indsats over for de ikke-uddannelsesegnede unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes på at optimere fællesmøder og overdragelsesmøder mellem de relevante parter: o Udvidelse af deltagerkredsen til at omfatte Ungehuset, der kan bidrage med generel ekspertise og konkret viden om en betydelig del af unge, der gennemgås på møderne. o Styrkelse af UU s rolle på fællesmøder eller overdragelsesmøder o Faste aftaler om mødetidspunkter og deltagelse i de fælles møder o Etablering af systematisk vidensdeling om de unge forud for de fælles møder, herunder evt. udarbejdelse af forberedelsesmateriale o Målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere, der har svært ved at anvende kiggeadgangen til sagsbehandlingssystemerne. Der kan arbejdes på at øge parternes gensidige kendskab til hinandens mål og rammer: o Afvikling af temadage med deltagelse af ledere og medarbejdere med henblik på at styrke relationer, netværk på tværs af organisationen og aktørfeltet. o Afvikling af arrangementer, temamøder, kurser, der kan øge det overordnede kendskab til lovgivning på tværs af aktørfeltet o Drøftelse og evt. fastlæggelse af fælles mål i indsatsen over for de ikke-uddannelsesegnede, herunder mål om uddannelse til alle unge o Præsentation af viden, konklusioner, perspektiver mv. fra nærværende ungeanalyse til kredsen af aktører. o Aktiviteter, der kan øge det tværgående kendskab til tilbudsviften og værktøjskassen hos de involverede parter Der kan arbejdes på at styrke den koordinerede indsats: o Udpegning af målgrupper, der har særlig gavn af en kontinuerlig indsats, f.eks. unge med psykiske problemer o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der følger den unge hen over ansvarsskift mellem aktørerne. o Etablering af gennemgående mentorer, støttepersoner mv., der kan følge den unge hen over ansvarsskift o Styrkelse af efterværn for unge, der fylder 18 år Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge kan styrkes. De involverede parter peger på, at der er behov for mere vidensudveksling mellem alle parter, der inddrager hele den eksisterende viden om de unge. 74

79 Flere af de involverede parter peger på, at den eksisterende viden om de unge ikke udnyttes optimalt, og at der er behov for at genoverveje den generelle vidensudveksling mellem aktørerne. Det afspejler bl.a., at der i vid udstrækning er kiggeadgang til hinandens systemer, som dog benyttes i varierende grad. Dertil kommer, at der generelt peges på, at oplysningerne om de unge ikke registreres systematisk i sagsbehandlingssystemerne. Endelig peger de involverede parter på, at der typisk ikke sker udveksling af uddannelsesplaner, undersøgelse og handleplaner for de unge, ligesom der ikke medfølger viden om ikkeuddannelsesegnede unge, der flytter til kommunen. Der peges generelt på, at der vil være gode perspektiver i at udvikle vidensgrundlaget for afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge udveksling af viden mellem aktørerne: o Etablering af kiggeadgang til UU s sagsbehandlingssystem, så alle parter har adgang til hinandens systemer o Brush up kurser til medarbejdere, der har svært ved at anvende kiggeadgangen til andre systemer o Udveksling af foreliggende uddannelsesplaner, handleplaner, undersøgelser, jobplaner mv. mellem parterne, hvor det vurderes relevant. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret og/eller Social & Tilbud kan bestille udvalgte, relevante oplysninger om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling. o Varslinger eller udpegning fra Familie & Forebyggelse UU om årige, der har risiko for at starte voksenlivet på kontanthjælp Der kan arbejdes med at øge dialogen og samarbejdet om afdækning og screening i jobcenteret på følgende måde: o Fællesmøder mellem jobcenter, Social & Tilbud og evt. UU, der gennemgår historik for og indsatsbehov hos udvalgte unge, prioriterede grupper mv., der vurderes at være i målgruppen for parallel indsats o Fælles modtagelse af de unge, der tilmelder sig jobcenteret, med henblik på fælles vurderinger af uddannelsesegnethed o Aftale om, at jobcenteret kan henvise specifikke unge, fællesprioriterede målgrupper til samtaler med UU eller Social & Tilbud o Modeller og/eller aftaler om vidensudveksling med kommuner, der er afsender af ikke-uddannelsesegnede unge til Esbjerg Kommune. Understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at jobcenteret ofte efterspørger og tager initiativ til en parallel indsats for de ikke-uddannelsesegnede unge hos Social & Tilbud. Der er et formaliseret samarbejde mellem parterne, og der foregår en betydelig parallel indsats for de unge over 18 år. Samtidig viser analysen, at jobcenteret ser et behov for at styrke den parallelle indsats, hvilket langt hen ad vejen støttes af Social & Tilbud, som dog er nødt til at prioritere indsatsen inden for de økonomiske rammer. Endvidere viser analysen, at jobcenteret i begrænset 75

80 omfang anvender de ordninger, der kan støtte op om de svageste unge, herunder mentorordninger, hjælpemidler og personlig assistance. Medarbejderne fra jobcenteret og Social & Tilbud peger samstemmende på, at der er gode perspektiver i at styrke en parallel indsats, der kan understøtte progressionen hos de ikkeuddannelsesegnede unge. Understøtningen af de ikke-uddannelsesegnede unges progression kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke brugen af jobcenterets støtteordninger til de svageste unge: o Fokus på at anvende personlig assistance til unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der kan tage deltidsarbejde, støttet beskæftigelse, skånejob mv. o Styrket brug af mentorordningen til de ikke-uddannelsesegnede unge - især i forbindelse med progressionsfremmende aktiviteter, tilbud eller påbegyndelse af uddannelse. o Dialog og aftaler med Social & Tilbud om, hvordan jobcenteret støtteordninger, herunder mentorordningen kan supplere en parallel indsats. Der kan arbejdes med at styrke en parallel indsats mellem jobcenteret og Social & Tilbud: o Tiltag eller aktiviteter, der kan øge det gensidige kendskab til hinandens rammer, prioriteringer, lovgivning og værktøjer o Fælles udpegning af prioriterede målgrupper for parallel indsats o Fælles udpegning af øvrige aktører, der er relevante for en parallelindsats, herunder sundhed, psykiatri mv. o Fastlæggelse af samarbejdsprocedurer mellem parterne o Etablering af parløb mellem sagsbehandlere, der har klart definerede opgaver og roller i en kommende parallel indsats for den unge o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der kombinerer behandling, støtte og beskæftigelsesrettede aktiviteter o Fastlæggelse af fælles delmål for den unges progression o Brug af fælles leverandører, der kan kombinere støtte, behandling og beskæftigelsesrettede aktiviteter o Koordineret brug af mentorer, støttepersoner mv. 76

81 5. Unge forsørgere under 3 år uden uddannelse I dette afsnit belyses de unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 5.1. Resume: Hovedresultater i analysen af de unge forsørgere Hvordan er gruppen af unge forsørgere sammensat? Der er aktuelt ca. 25 unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg. Der er hovedsageligt tale om kvinder i gruppen. Gruppen er polariseret og indeholder bl.a. to store mødregrupper, som har lang afstand til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om tidlige mødre (21 pct.) og sene mødre (28 pct.). Gruppen er kendetegnet ved, at en stor andel er enlige, har begrænset erhvervserfaring, lang ledighed samt sociale og/eller personlige problemer. Desuden findes en mindre gruppe af fædre (14 pct.) og en større gruppe af øvrige mødre (37 pct.). Hovedparten af disse unge lever i parforhold, har erhvervserfaring og kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. 86 pct. af hele gruppen af forsørgere modtager kontanthjælp, og 14 pct. modtager dagpenge. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 53 pct. vurderes som jobklare, og 41 pct. har været ledige i mindre end et år. 47 pct. er indsatsklare eller midlertidigt passive, og 34 pct. har været ledige i mere end 2 år. 56 pct. af gruppen er gift eller samlevende. 22 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet, og 29 pct. har begået kriminalitet. En betydelig del af gruppen har eller har haft en psykisk (18 pct.) eller fysisk lidelse (41 pct.). En stor del af gruppen er påvirket af social arv. F.eks. har 58 pct. startet deres voksenliv på kontanthjælp. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Der er afholdt mindst én samtale pr. kvartal i jobcenteret for 53 pct. af gruppen. 79 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 17 pct. har været i virksomhedsrettet aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? 4 pct. af de unge forsørgere, som blev nyledige i 21, er i løbet af det efterfølgende år kommet i job (18 pct.) eller uddannelse (22 pct.). Mange af de unge forsørgere er ramt af den såkaldte barselsfælde, som indebærer en markant forringelse af selvforsørgelsesgraden fra perioden før barsel til perioden efter barsel. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Øget vidensudveksling mellem de centrale aktører. Øget dialog om og understøtning af de unge forsørgeres uddannelsesmotivation og -valg. Flere tilbud om uddannelse på hidtidig ydelse. Styrket samarbejde i aktørfeltet om at fastholde de unge i pålagte uddannelser. Styrket brug af jobcenterets forskellige støtteordninger. Øget parallelindsats for forsørgere med behov. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 5.15 nedenfor 77

82 5.2. Hvem er de unge forsørgere under 3 år? Der er ca. 25 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år i Esbjerg, som er forsørgere. Det svarer til 15 pct. af det samlede antal unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg Hovedparten af de unge forsørgere uden uddannelse er kvinder (86 pct.), og knap 3 pct. af gruppen er indvandrere eller efterkommere, jf. boks 23. Gruppens gennemsnitsalder er knap 26 år. Der er flest kontanthjælpsmodtagere i gruppen (86 pct.), hvilket blandt andet afspejler, at mange enten slet ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, eller at tilknytningen har været så begrænset, at de ikke har optjent dagpengeret. På trods af den begrænsede tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes godt halvdelen af gruppen (53 pct.) at være jobklare. Ca. 41 pct. har været ledige i under 1 år i den aktuelle ledighedsperiode, mens 34 pct. har været ledige i mere end 2 år. Boks 23. Fakta om de 247 forsørgere i Esbjerg uden en uddannelse Gennemsnitsalderen er 25,7 år 71 pct. er danskere, og 29 pct. er indvandrere eller efterkommere. 56 pct. er gift/samboende. Hovedparten (86 pct.) er kontanthjælpsmodtagere, mens 14 pct. er dagpengemodtagere. Godt halvdelen (53 pct.) er jobklare, og knap halvdelen (47 pct.) er indsatsklare eller midlertidigt passive. Ca. 41 pct. har aktuelt været ledige i under 1 år, ca. 24 pct. har aktuelt været ledige i mellem 1-2 år, og ca. 34 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. Ca. 22 pct. har tidligere været anbragt. I gruppen har 29 pct. begået kriminalitet, og ca. 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig Ca. 18 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, ca. 41 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). En del af de unge forsørgere uden uddannelse har en belastet fortid af forskellig omfang og karakter. Knap 3 pct. har begået kriminalitet, og 9 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. Endvidere har godt en femtedel af gruppen (22 pct.) tidligere været anbragt uden for hjemmet. Over halvdelen af de unge forsørgere uden uddannelse har haft en diagnose inden for de seneste 1 år. Hovedparten af disse (41 pct.) har været fysiske diagnoser, mens 18 pct. har været psykiske diagnoser. Samlet set er gruppen af unge forsørgere i Esbjerg sammensat med hensyn til, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte unge har i forhold til at kunne opnå fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. eksemplerne i boks 24 nedenfor. Boks 24. Eksempler på unge forsørgere, som modtager kontanthjælp eller dagpenge 23-årige Maria er alene med sin 2-årige søn. Hun afbrød sin butiksuddannelse, da hun blev gravid og ville i dag have svært ved at passe både arbejde/uddannelse og sin søn. Maria havde en turbulent barndom. 27-årige Aisha er gift og mor til to piger på 5 og 1½ år. Hun havde et rengøringsjob før sin anden barsel, men har haft svært ved at finde arbejde efter sin barsel. Aisha kom til Danmark som 3-årig. 28-årige Søren blev efter mange år i byggebranchen opsagt kort efter hans kæreste fødte for et halvt år siden. Gruppen af unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg kan med fordel opdeles i fire undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen. 78

83 De fire undergrupper fremgår af nedenstående jf. figur 6 og består af: Ca. 35 unge fædre, som har forsørgerpligt over deres barn. Ca. 5 tidlige mødre, som fik deres første barn i en tidlig alder (før det 22. år), og som har en høj forsørgelsesanciennitet. Ca. 7 sene mødre, der i lighed med de tidlige mødre har en høj forsørgelsesanciennitet, men som til gengæld først har fået første barn efter de fyldte 22 år. Ca. 9 øvrige mødre, som har en lavere forsørgelsesanciennitet end de to øvrige grupper af mødre. Figur 6: Unge forsørgere uden en kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune (medio 211) I det følgende uddybes karakteristika ved de fire undergrupper: 5.3. Unge fædre uden uddannelse Undergruppen af fædre er den mindste af de fire undergrupper af forsørgere og består af 35 fædre, hvoraf flest er gift eller samboende. Gruppen af fædre har mange lighedstræk med de forskellige grupper af mødre. Hovedparten af fædrene er kontanthjælpsmodtagere (83 pct.), jf. boks 25. Ca. halvdelen af Boks 25. Fakta om de 35 fædre i Esbjerg Gennemsnitsalderen er 26,6 år. 71 pct. er danskere, og 29 pct. er indvandrere/efterkommere. Langt de fleste er gift/samboende. Størstedelen (83 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Halvdelen (49 pct.) er jobklare, mens en fjerdedel (26 pct.) er indsatsklare, og en fjerdedel (26 pct.) er midlertidigt passive. Ca. 51 pct. har aktuelt været ledig i under 1 år, og ca. 32. pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år. 79

84 gruppen er jobklare, mens ca. en fjerdedel vurderes som indsatsklare og en fjerdedel som midlertidigt passive. Gruppen af fædre har samtidig i større omfang end de unge mødre begået kriminalitet: Ca. 6 pct. af gruppen har begået kriminalitet, og mere end en tredjedel af gruppen (37 pct.) har flere kriminalitetstyper bag sig Tidlige mødre uden uddannelse De tidlige mødre omfatter 51 yngre mødre, som fik deres første barn, før de fyldte 22 år, og som har modtaget offentlig forsørgelse i en langvarig periode, jf. den angivne definition i figur 6 ovenfor. Gruppen er relativ ung med en gennemsnitsalder på 23,1 år, hvor aldersgennemsnittet for den samlede gruppe af forsørgere er 26,6 år, jf. boks 26. Ca. halvdelen (53 pct.) af de tidlige mødre er gift/samboende, mens den anden halvdel bor alene (47 pct.). Langt hovedparten (94 pct.) af gruppen er kontanthjælpsmodtagere. Under halvdelen (43 pct.) er jobklare, mens ca. en femtedel er midlertidigt passive. Samtidig er der knap en tredjedel af mødrene (3 pct.), som aktuelt har været ledige i mere end fire år. Boks 26. Fakta om de 51 tidlige mødre med lang anciennitet i Esbjerg Gennemsnitsalderen er 23,1 år. 86 pct. er danskere, og 14 pct. er indvandrere/efterkommere. 53 pct. er gift eller samboende. Størstedelen (94 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Under halvdelen (43 pct.) er jobklare, mens godt en tredjedel (35 pct.) er indsatsklare, og godt en femtedel (22 pct.) er midlertidigt passive. Ca. 64 pct. har aktuelt været ledige i mere end 2 år, og ca. 3 pct. har aktuelt været ledige i mere end 4 år. Ca. 18 pct. af de tidlige mødre har haft en psykisk diagnose, og over en fjerdedel (27 pct.) har haft en fysisk diagnose. Endelig er der over en fjerdedel af de tidlige mødre (27 pct.), som har begået kriminalitet og 8 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig Sene mødre uden uddannelse De sene mødre omfatter 7 mødre, som er ældre end 25 år eller fik det første barn efter de fyldte 22 år, og som har modtaget offentlig forsørgelse i en langvarig periode, jf. den angivne definition i figur 6 ovenfor. Gruppen har en del fællestræk med de tidlige mødre, selvom gennemsnitsalderen er noget højere (27,7 år), jf. boks 27. Størstedelen (9 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Godt en tredjedel af gruppen (36 pct.) er jobklare, hvilket er lidt mindre end for de tidlige mødre. De sene mødre vurderes dermed at have en længere vej til arbejds- Boks 27. Fakta om de 7 sene mødre med lang anciennitet i Esbjerg Gennemsnitsalderen er 27,7 år 86 pct. er danskere og 14 pct. er indvandrere/efterkommere 56 pct. er gift eller samboende Størstedelen (9 pct.) er kontanthjælpsmodtagere. Godt en tredjedel (36 pct.) er jobklare, mens en tredjedel (33 pct.) er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og knap en tredjedel (31 pct.) er kontanthjælpsmodtagere i match 3 Ca. 6 pct. har aktuelt været ledig i mere end 2 år og ca. 36 pct. har aktuelt været ledig i mere end 4 år 8

85 markedet end de tidlige. Dette understøttes også af, at der er lidt flere af de sene mødre, som aktuelt har været ledige i mere end fire år (36 pct.). Ca. 23 pct. af gruppen har haft en psykisk diagnose, og ca. 56 pct. har haft en fysisk diagnose. Endelig er der knap en femtedel (17 pct.), som har begået kriminalitet Øvrige mødre uden uddannelse Øvrige mødre uden uddannelse er den største undergruppe af unge forsørgere i Esbjerg Kommune og omfatter 91 mødre. Gruppen er den mest ressourcestærke af de fire undergrupper og omfatter mødre, som i højere grad end de andre grupper har været selvforsørgende i de senere år, jf. den angivne definition i figur 6 ovenfor. I forhold til de andre grupper af forsørgere er der i gruppen af øvrige mødre flere dagpengemodtagere (21 pct.) og en større andel af jobklare ledige (74 pct.), jf. boks 28. Knap to tredjedele (62 pct.) af gruppen har aktuelt været ledige i mindre end 1 år, mens den resterende del har været ledig i 1-2 år. Boks 28. Fakta om de 91 øvrige mødre i Esbjerg Gennemsnitsalderen er 25,2 år. 88 pct. er danskere, og 12 pct. er indvandrere/efterkommere. 43 pct. er gift/samboende. Hovedparten (79 pct.) er kontanthjælpsmodtagere, og ca. en femtedel (21 pct.) er dagpengemodtagere. Ca. 3 ud af 4 er jobklare (74 pct.), mens 1 ud af 4 (26 pct.) er indsatsklare eller midlertidigt passive. Ca. 62 pct. har aktuelt været ledige i under 1 år, og ca. 38 pct. har aktuelt været ledige i mellem 1-2 år. Ca. 16 pct. af gruppen har haft en psykisk diagnose, og ca. 45 pct. har haft en fysisk diagnose. Endelig er der en fjerdedel (27 pct.), som har begået kriminalitet. Sammensætningen af de fire undergrupper i Esbjerg set i forhold til øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende ungegrupper i Assens, Varde og Middelfart er Figur 61: Unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper i kommunen og de tre andre kommuner gruppen af unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg kendetegnet ved at have lidt færre fædre. I Esbjerg udgør fædrene således 14 pct. af forsørgergruppen, mens de i de øvrige kommuner udgør pct., jf. figur 61. I alle fire kommuner udgør gruppen af mødre med langvarig offentlig forsørgelse ca. halvdelen af forsørgergruppen. I Esbjerg er der dog lidt flere tidlige mødre og lidt færre sene mødre end i de øvrige kommuner. Kilde: Kommunerne og egne beregninger Endelig udgør gruppen af øvrige mødre 37 pct. i Esbjerg mod 35 pct. i de øvrige kommuner Fædre Tidlige mødre m. lang anc. Esbjerg Sene mødre m. lang anc. 3 andre kommuner Øvrige mødre

86 5.7. Forsørgergruppens børn Antallet af børn og deres alder kan have betydning for de unge forsørgeres ressourcer og barrierer i forhold til at opnå job eller uddannelse. På tilsvarende vis kan forsørgerens alder på tidspunktet for barnets fødsel have betydning for, i hvilket omfang og hvordan den unge har opnået erfaring med arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Den gennemsnitlige alder ved det første barns fødsel er ca. 23 år for de unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg., jf. figur 62. Dette er på niveau med gennemsnittet for hele regionen. Den aktuelle gennemsnitsalder for barnet er 2,6 år. Fædrene og de sene mødre var gennemsnitligt ældst ved barnets fødsel. Begge grupper var over 24 år, jf. figur 62. Fædrenes børn er dog aktuelt yngre (1,8 år) end de sene mødres (3,2 år). De tidlige mødre og øvrige mødre var gennemsnitligt yngst ved barnets fødsel, hvor det første barn blev født i en alder af henholdsvis 21,2 og 22,5 år. Barnets gennemsnitsalder for disse to grupper af unge er henholdsvis 1,9 og 2,7 år, jf. figur 62. Figur 62: Gennemsnitsalder (opdelt på alder ved barnets fødsel og barnets alder) blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt År ,6 1,8 24,9 Fædre 23,1 1,9 21,2 Tidlige mødre, lang anc. Barns alder 27,6 3,2 24,5 22,5 23,1 23,1 Sene mødre, lang anc. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote ,2 25,6 25,7 2,7 2,6 2,6 Øvrige mødre Alle Region Alder ved barns fødsel År Figur 63: Antal børn blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt Fædre Tidlige mødre, lang anc Sene mødre, lang anc Øvrige mødre 1 barn 2 eller flere børn Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Alle Region Flertallet (59 pct.) af de unge forsørgere uden uddannelse har kun 1 barn. Det gælder både i Esbjerg og i regionen som helhed. Der er samtidig en stor andel af gruppen (41 pct.), som har 2 børn eller flere, jf. figur 63. Det er fædrene og de øvrige mødre, som har færrest børn, idet to tredjedele (66 pct.) i disse to grupper kun har ét barn. Flertallet (53 pct.) af de sene mødre har to børn eller flere. For de tidlige mødre er det omvendt: Her har flertallet (57 pct.) 1 barn. I den lokale indsats for at bringe de unge forsørgere tættere på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller job er det væsentligt, at den enkeltes familieforhold også inddrages. Den enkeltes familieforhold kan således både udgøre en ressource og en barriere i forhold til at understøtte den unges vej frem mod job eller uddannelse. 82

87 Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel Halvår før graviditet Under graviditet Halvår efter barsel 5.8. Barselsfælden - og perspektiver for uddannelse og job Graviditet og barsel kan for nogle unge udgøre en fælde i forhold til at opnå eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Graviditet og barsel kan således være en medvirkende årsag til offentlig forsørgelse. Dels fordi nogle arbejdsgivere kan være forbeholdne over for at ansætte kvinder med små børn, og dels fordi kvinderne selv kan have vanskeligere ved at overskue uddannelse, jobsøgning eller job samtidig med at skulle drage omsorg for små børn. Samtidig indikerer analysen, at en stor del af de unge mødre i Esbjerg, som i dag er ledige, havde beskæftigelsesmæssige udfordringer allerede før de fik deres første barn. Gennemsnitlig var der således kun 48 pct. af den samlede gruppe af unge mødre, som var i job (33 pct.) eller uddannelse (15 pct.) i halvåret forud for den første graviditetsperiode, jf. figur 64. Figur 64: Job- og uddannelsesandel før og efter 1. barn blandt unge mødre fordelt på undergrupper, som modtager dagpenge eller kontanthjælp august Uddannelse Selvforsøgelse Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Øvrige mødre Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. Halvår før graviditet er 9-15 måneder før fødsel, Under graviditet er 3-9 måneder før fødsel, og Halvår efter barsel er måneder efter fødsel. Alle Region For den del af de unge mødre, som modtog offentlig forsørgelse allerede før de fik deres første barn, kan graviditet og barsel udgøre en barriere for overhovedet at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. For den anden halvdel, som var i uddannelse eller job før første graviditet, er der en risiko for, at graviditet og barsel forhindrer dem i at gennemføre deres uddannelse eller en påbegyndt karrierevej på arbejdsmarkedet. Det ses således, at der for alle tre grupper af unge mødre i Esbjerg er et markant fald i selvforsørgelsesgraden i forbindelse med graviditet og barsel, jf. figur 64. Allerede under graviditeten falder selvforsørgelsen, og efter barsel opnår mødrene en selvforsørgelse på kun 13 pct., jf. figur 64. Det er under halvdelen af niveauet før graviditeten. Derimod er uddannelsesandelen nogenlunde konstant (15-17 pct.) før og under graviditeten og efter barsel. Det dækker dog over et fald for de to grupper af hhv. tidlige og sene mødre, mens uddannelsesandelen faktisk er højere efter barsel end før barsel blandt gruppen af øvrige mødre, som er den mest ressourcestærke blandt de unge mødre. 83

88 Samtidig indikerer resultaterne for de to grupper af tidlige og sene mødre, at der kan være et potentiale for at styrke indsatsen for disse grupper under og umiddelbart efter deres barselsperiode. Disse to grupper er kendetegnet ved, at de aldrig kom i gang med job eller uddannelse efter deres første barsel - og derefter i stigende grad er blevet marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Grupperne har således kun været i job eller uddannelse i 1 pct. af tiden efter afslutningen af barsel for deres første barn, hvor selvforsørgelsesgraden for gruppen udgjorde over 3 pct. i perioden før graviditeten. Ovenstående resultater for de tre grupper af mødre skal også ses i lyset af, at gruppen af øvrige mødre gennemgående er mere ressourcestærk end de to grupper af hhv. tidlige og sene mødre. Meget tyder dermed på, at jo mindre arbejdsmarkedstilknytning man har før graviditet, jo større er risikoen for, at graviditet og barsel kan få negativ indflydelse for de efterfølgende perspektiver for uddannelse og selvforsørgelse Social arv og social indsats blandt gruppen af unge forsørgere En stor andel af de unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg bærer rundt på en negativ social arv, som kan være en medvirkende årsag til deres udsatte position på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelsessystemet. En social arv, som de i værste fald risikerer at give videre til deres egne børn med en langvarig belastning af de berørte samt kommunens økonomi til følge hvis hverken de selv eller deres børn formår at bryde mønsteret. Denne negative sociale arv illustreres ganske godt af, at 27 pct. af de ledige unge forsørgere afslutter barndommen med at modtage kontanthjælp ved deres 18-års fødselsdag. Og godt dobbelt så mange (58 pct.) var i kortere eller længere tid i berøring med kontanthjælpssystemet, på et tidspunkt mens de var 18 år. Hele to tredjedele af de to grupper af hhv. tidlige og sene mødre modtog kontanthjælp, mens de var 18 år, mens det gælder cirka halvdelen af de unge fædre og de øvrige mødre, jf. figur 65. Figur 65: Andel af unge forsørgere, som modtager dagpenge eller kontanthjælp i Esbjerg i 211, og som modtog kontanthjælp som 18-årige 8 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Endvidere har over en fjerdedel af de unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg (27 pct.) selv som barn/ung har været omfattet af en forebyggende indsats fra Familie & Forebyggelsesafdelingen i Esbjerg. Dette svarer stort set til gennemsnittet for alle kommuner i Syddanmark, jf. figur 66. En femtedel (22 pct.) af den samlede gruppe af unge forsørgere har i den forbindelse selv som barn/ung været anbragt uden for hjemmet, herunder på grund af omsorgssvigt mv. Det er især de unge fædre og de tidlige mødre, som har været omfattet af en social indsats fra kommunen som barn/ung. De øvrige mødre, som er den mest ressourcestærke gruppe af unge i forhold til arbejdsmarkedstilknytning mv., er samtidig også den gruppe, Fædre Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc. 53 Øvrige mødre 58 I alt 54 Region

89 hvor færrest har modtaget en social indsats fra kommunen eller været anbragt uden for hjemmet, jf. figur 66. Selvom en barndom præget af forskellige former for kontakt med de sociale myndigheder ikke altid er ensbetydende med, at man fører dette videre til sine egne børn, er det vigtigt at have fokus på den risiko, som en negativ social arv repræsenterer, i forhold til at understøtte at unge kommer godt i vej med job og uddannelse. Som det fremgår ovenfor, har en stor andel af de unge forsørgere selv været omfattet af en social indsats fra kommunen som barn/ung. Og kommunen/jobcenteret har tidligt i voksenlivet været i kontakt med en endnu større andel af de unge, som senere i voksenlivet nu er forsørgere uden uddannelse og modtager dagpenge- og kontanthjælp med en meget ringe kontakt til arbejdsmarkedet. Der vurderes således at være et potentiale for at styrke en tidlig udpegning af de børn og unge i kommunen, som vurderes at have risiko for som voksen at ende i kontanthjælpssystemet uden en uddannelse. Figur 66: Omfanget af anbringelser og forebyggende foranstaltninger i barndommen blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Fædre Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc. 22 Øvrige mødre Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Alle 25 Region Anbringelse og/eller forebyggende foranstaltning Endvidere vurderes der at være et potentiale for at styrke en fælles og koordineret indsats på tværs af forskellige aktører og myndigheder i forhold til at understøtte, at denne risikogruppe bryder mønsteret og kommer godt i vej som voksen både i forhold til uddannelse og job og i forhold til familielivet. I den fremadrettede indsats for at nedbringe antallet af ledige unge forsørgere uden uddannelse kan der desuden peges på et potentiale for at styrke en fælles tværgående indsats i forhold til de unge forsørgere, som allerede i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge, dvs. en fælles målrettet og koordineret indsats på tværs af Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutioner mv. 85

90 5.1. Jobcenterets kontaktforløb og aktive indsats for de unge Nedenfor belyses jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for gruppen af unge forsørgere i Esbjerg i 211. Samlet peger resultaterne på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten og aktiveringsindsatsen i Esbjerg for en del af målgruppen af unge forsørgere uden uddannelse, så færre unge omfattes af barselsfælden og oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse og begrænset kontakt til jobcenteret. Jobcenteret skal indlede et kontaktforløb med de unge senest 1 måned efter tilmelding til jobcenteret, jf. boks 29. Den unge skal under kontaktforløbet have jobsamtaler minimum hver 3. måned og løbende som led i en jobplan modtage aktive tilbud indtil den unge opnår job eller påbegynder ordinær uddannelse. Boks 29. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge forsørgere mellem år uden uddannelse Jobcenteret kan give målgruppen mulighed for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, mens de uddannelser sig, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Jobcenteret skal sammen med den unge udarbejde en jobplan. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser eller ordinær uddannelse. Jobcenteret har mulighed for at tilbyde, at de unge kan tage en uddannelse på deres hidtidige ydelse, hvis det vurderes, at det vil være den hurtigste vej til varig selvforsørgelse. Endvidere kan den unge tilbydes støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for den unges deltagelse og fastholdelse i job eller uddannelse. Endelig kan peges på, at jobcenterets indsats i forhold til en betydelig del af gruppen bør gennemføres i et samarbejde og tæt koordination til de øvrige aktører, der varetager indsatser over for forsørgerne, herunder f.eks. Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, UU mv. Jobcenterets kontaktforløb for de unge forsørgere uden uddannelse i Esbjerg Kommune I det seneste år har Jobcenter Esbjerg gennemsnitlig afholdt mindst 1 jobsamtale pr. kvartal for halvdelen (53 pct.) af gruppen af unge forsørgere uden uddannelse, mens der gennemsnitligt er afholdt mindre end 1 jobsamtale pr. kvartal for den anden halvdel, jf. figur

91 Omfanget af unge, som har modtaget under 1 samtale pr. kvartal, er lidt højere i Esbjerg end i regionen, hvor 42 pct. har fået under 1 samtale pr. kvartal. Samtaleintensiteten varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge forsørgere. Blandt både de tidlige og sene mødre har mere end halvdelen fået mindre end 1 samtale pr. kvartal, jf. figur 67. Til sammenligning er det kun 41 pct. af de øvrige mødre, som har fået mindre end 1 samtale pr. kvartal. Figur 67: Samtaleintensitet det seneste år blandt unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Fædre Tidlige Sene mødre, mødre, lang anc. lang anc. Under 1 samtale per kvt. Over 2 samtaler per kvt I alt Region Øvrige mødre 1-2 samtaler per kvt. Umiddelbart peger resultaterne på, at de grupper af unge forsørgere, som er mest Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. udsatte i forhold til arbejdsmarkedet, samtidig er de grupper, som jobcenteret har mindst kontakt med. Og omvendt at de mest ressourcestærke af forsørgerne øvrige mødre - samtidig er den gruppe, som har den højeste samtaleintensitet i jobcenteret, jf. figur 67. Variationen i samtaleintensitet skal dog også ses i lyset af, at der blandt de unge forsørgere kan være perioder, hvor de unge modtager kontanthjælp under sygdom eller barsel, og hvor der derfor i denne periode ikke afholdes jobsamtaler. De ca. 115 unge forsørgere i Esbjerg, som har modtaget mindre end 1 samtale pr. kvartal, har i øvrigt i høj grad samme kendetegn som den samlede gruppe af unge forsørgere. I gruppen, som er blevet mødt med en lav samtaleintensitet, er der dog lidt flere kontanthjælpsmodtagere, der er indsatsklare eller midlertidigt passive, og som gennemsnitligt har længere forsørgelsesanciennitet end i den samlede gruppe af forsørgere. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen af unge forsørgere, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge forsørgere uden uddannelse Det fremgår af lovgivningen, at jobcenteret skal udarbejde en jobplan med mål og aktiviteter, der kan understøtte at den unge opnår progression i forhold til uddannelse eller arbejdsmarked. I 211 skulle gruppen endvidere påbegynde et aktivt tilbud senest 13 uger efter tilmelding i jobcenteret med en varighed på mindst 26 uger. I Esbjerg har over halvdelen (54 pct.) af de unge forsørgere uden uddannelse været i aktivering i mindre end 25 pct. i det seneste ydelsesforløb. Kun 11 pct. af de unge forsørgere har en aktiveringsgrad på mellem 75 og 1 pct., jf. figur 68. Samtidig har 21 pct. af de unge forsørgere i Esbjerg ikke modtaget aktivering i det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur

92 Figur 68: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de unge ydelsesmodtagere med forsørgerpligt fordelt på undergrupper Fædre Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Øvrige mødre Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. I alt Region -25% 25-5% 5-75% 75-1% Figur 69: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste tilbudstype Fædre Ikke aktiveret Tidlige mødre, lang anc. Sene mødre, lang anc. Virksomhedsrettet aktivering Øvrige mødre Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote I alt Region Vejledning/Opkvalificering Omfanget og sammensætningen af aktiveringsindsatsen varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge forsørgere: Gruppen af unge fædre er den gruppe, som aktiveres i størst omfang i Esbjerg, idet en tredjedel af gruppen har en aktiveringsgrad på mellem 5 og 75 pct. Samtidig er gruppen af fædre, den gruppe, som i størst omfang er i forløb hos virksomheder (2 pct.), jf. figur 69. De tidlige og sene mødre er de to grupper af unge, som modtager mindst aktivering. Kun en femtedel af de to grupper har modtaget aktivering i mere end 5 pct. af den aktuelle ydelsesperiode. Op mod 7 pct. af aktiveringsindsatsen i forhold til disse to grupper af unge mødre omfatter vejlednings- og opkvalificeringsforløb, mens virksomhedsrettede forløb udgør pct. af aktiveringsindsatsen, jf. figur 69. Blandt gruppen af øvrige mødre er der ca. en tredjedel (31 pct.) som i det igangværende ydelsesforløb ikke har modtaget aktivering. Samlet set er aktiveringsomfanget for gruppen af unge forsørgere lavere i Esbjerg end i regionen som helhed. Og der anvendes i mindre grad virksomhedsrettet aktivering til målgruppen i Esbjerg (17 pct.) end i regionen som helhed (24 pct.). Gruppen af unge forsørgere i Esbjerg, som ikke har modtaget aktivering, ligner endvidere i høj grad den samlede gruppe af unge forsørgere. De unge, som ikke har deltaget i aktivering, har således gennemsnitlig været ledige lige så længe, som den samlede gruppe af unge forsørgere og er derudover sammensat med det samme antal jobklare vs. indsatsklare kontanthjælpsmodtagere mv. 88

93 5.11. Resultater af indsatsen for de unge forsørgere Det er et væsentligt succeskriterium for den lokale ungeindsats at understøtte, at flere unge lykkes med at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet opnå beskæftigelse eller komme i gang med en uddannelse. Blandt de ca. 16 unge forsørgere uden uddannelse, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg, var 4 pct. ét år senere selvforsørgende i form af job (18 pct.) eller uddannelse (22 pct.). Samtidig modtog ca. 6 pct. af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse ét år efter, at de blev ledige, jf. figur 7. Det er særligt i de første 39 uger af ledighedsforløbet, hvor flest unge forsørgere lykkes med at forlade dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Blandt de nyledige, som tilgik jobcenteret i 21, var der således efter 9 måneders ledighed i alt 41 pct., som havde forladt ledigheden, mens i alt 4 pct. havde forladt ledigheden efter 12 måneder. Det er samtidig særligt afgangen til uddannelse, som øges i løbet af ydelsesperioden. Mens 9 pct. afgik til uddannelse efter 3 måneders ledighed var der efter 12 måneder i alt 22 pct. af gruppen, som var afgået til uddannelse, jf. figur 7. Tabel 6: Unge ny-ledige forsørgere i Esbjerg i 21, som 9 måneder efterfølgende enten var i uddannelse/job eller offentligt forsørget Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 18% 26% 1% Alder (gns. år) 25,2 24,5 25,3 Andel kontanthjælpsmodtager 65% 67% 71% Andel jobklare (match 1) 84% 9% 78% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 5% 48% 55% Andel anbringelse som barn 13% 5% 2% Andel kriminalitet 29% 22% 34% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, datanote 8, datanote 1, datanote 28, datanote 34, datanote 35 og datanote 36. Figur 7: Forsørgelsesstatus og ledighedsandel -52 uger efter ydelsesstart blandt de unge forsørgere, som blev nyledige i uger 13 uger uger Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote datanote uger uger Død/udvandret Førtidspension Anden midlertidig ydelse Sygedagpenge Uddannelse Lønindkomst Ingen indkomst Kontanthjælp Dagpenge 89

94 De unge forsørgere, som er lykkedes med at komme i job eller uddannelse i Esbjerg ni måneder efter ledighedsperiodens start, er samtidig mere ressourcestærke end den gruppe af unge, som fortsat modtager offentlig forsørgelse, jf. tabel 7. Blandt de unge, som har forladt kontanthjælps- og dagpengesystemet, er der således en overvægt af jobklare med en lavere forsørgelsesanciennitet end blandt de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse. Ligeledes er der færre blandt de unge, som er kommet videre i uddannelse eller job, som har været anbragt som barn, været i berøring med kontanthjælpssystemet som 18-årige eller begået kriminalitet, jf. tabel 7. Blandt de 45 pct. unge, som er på dagpenge eller kontanthjælp 12 måneder efter ydelsesstart i 21, har flertallet været på dagpenge eller kontanthjælp hele året. Det fremgår således, at ca. 27 pct. af alle de unge forsørgere, som startede et nyt forløb med kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg i 21, fortsat modtager kontanthjælp og dagpenge 12 måneder efter uden at have været i job eller i uddannelse, jf. figur 71. Men samtidig er der 18 pct. af de unge, som efter en periode med selvforsørgelse, ikke har formået at forblive selvforsørgende og derfor er vendt tilbage til dagpenge eller kontanthjælp. Omfanget af tilbagefald blandt de unge forsørgere en udfordring for jobcenteret både indsatsmæssigt i forhold til fortsat at skabe progression i resultaterne for denne gruppe af unge, men også i forhold til de samlede resultater i ungeindsatsen, hvor et højt omfang af tilbagefald selvsagt fører til et opadgående pres i antallet af offentligt forsørgede unge. Figur 71: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt de unge forsørgere, som blev nyledige i 21 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 23. Ovenstående peger på, at der kan være et potentiale i at differentiere og intensivere en tidlig indsats i forhold til de forskellige grupper af unge forsørgere, som tilgår jobcenteret, sådan at det lykkes at få en større andel af de unge bragt videre i beskæftigelse eller uddannelse inden for det første halve års ledighed. Endvidere at der sættes fokus på at sikre at færre unge mødre bliver omfattet af barselsfælden, og i stedet påbegynder uddannelse eller job umiddelbart efter barselsperioden frem for i tiltagende grad at blive marginaliseret som modtager af offentlig forsørgelse Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige 33 Fortsat ledige

95 5.12. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 3. Økonomiske potentialer for type 3: Ung forsørger med andre udfordringer Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Esbjerg Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der allerede som unge er i kontanthjælpssystemet og har en række udfordringer ud over ledighed, som betyder, at kommunen yder sociale indsatser. Det er en af de ungetyper, som indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den unge forsørgers karakteristika Kontanthjælpsmodtager, forsørgersats De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomisk betydning det har, om den unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job, uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale for en 2-24 år Match 3 Samboende, forsørger Udeboende ung forsørger med andre udfordringer end ledighed bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung forsørger med andre udfordringer (type 3) for Esbjerg Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, Figur 72: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 3 der er forbundet med at have en ung som type 3 på kontanthjælp, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra 1. Kr. 1. Kr ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og 9 9 udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske 6 6 potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med 3 3 udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen har en årlig nettoudgift på knap 15. kr. Hvis en ung som type 3 i stedet kom i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det reducere de kommunale nettoudgifter til mellem 6-3. kr. årligt. Det økonomiske potentiale for Esbjerg Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 3 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 73: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 3 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 3 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp ca. 14. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er mere end 12. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse samt kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Derimod indgår det i beregningerne, at kommunen fortsat afholder udgifter til sociale indsatser i scenarier med beskæftigelse og uddannelse. Disse udgifter må over tid forventes at reduceres, hvis den unge forbliver i job eller uddannelse. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

96 5.13. Aktører med ansvar over for de unge forsørgere En række aktører har et medansvar i forhold til at sikre, at de unge forsørgere opnår job eller påbegynder en uddannelse. Det gælder bl.a. forældre, læger, Familie & Forebyggelse, Social & Tilbud, jobcenteret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de unges personlige netværk og de unge selv. I indsatsen over for de unge forsørgere placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos Familie & Forebyggelse, jobcenteret, Social & Tilbud og UU, der skal sikre, at den unge får en god kurs i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Jobcenteret skal sikre, at de unge forsørgere hurtigst muligt kommer i job eller ordinær uddannelse. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er job- eller indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Som noget særligt har jobcenteret hjemmel til at tilbyde unge forsørgere, at de kan påbegynde uddannelse på deres hidtidige ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Figur 74. Aktørernes virkemidler over for forsørgere Familie & Forebyggelse har ansvar for at tilbyde efterværn, herunder f.eks. støtte- /kontaktperson i det omfang der er behov for det, og såfremt den unge forsørger selv ønsker det. I de tilfælde, hvor Familie & Forebyggelse har en sag med den unge forsørgers barn, har Familie & Forebyggelse også et samspil med forsørgeren. Det kan være i form af familieorienteret vejledning, vejledning om selv at kunne klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer, herunder information om mulighederne for arbejde eller uddannelse, undersøgelse og behandling, og Familie & Forebyggelse kan give forsørgeren et forældrepålæg, hvis den unge forsørger vurderes ikke at leve op til sit forældreansvar. 92

97 Social & Tilbud skal sikre, at unge med sociale problemer eller nedsat funktionsevne får en indsats, der forebygger problemer, forbedrer den unges funktion og udviklingsmuligheder. Blandt Social & Tilbuds virkemidler kan nævnes botilbud, støtte- og kontaktpersoner, tilbud om personlig pleje, hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, madservice, støtte til udvikling af færdigheder, beskyttet beskæftigelse eller andre aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. UU har ansvar for at tilbyde forsørgere under 25 år vejledning med henblik på, at de træffer valg om uddannelse, erhverv eller anden aktivitet. Vejledningen skal medvirke til, at de unge påbegynder ordinær uddannelse med mindst muligt frafald og omvalg af uddannelser. UU s indsats påbegyndes allerede i grundskolen, hvor UU giver vejledning, medvirker til udarbejdelse af uddannelsesplaner og vurderer om den unge er uddannelsesparat, dvs. om den unge har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse. For de unge, der har øget risiko for ikke at påbegynde en ungdomsuddannelse, har UU ansvar for i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at tilbyde personlig støtte via særlige vejledningsog undervisningsforløb og/eller en mentor. Uddannelsesinstitutionerne har ansvar for at gennemføre undervisningen af uddannelsesegnede unge på den valgte uddannelse. Derudover har uddannelsesinstitutionerne et medansvar for at sikre, at de unge gennemfører de valgte uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne skal arbejde særligt med fastholdelse og UU skal inddrages i fastholdelsesarbejdet. Erhvervsskoler skal tilbyde vejledning om uddannelsesmuligheder, praktikplader mv., og for unge med behov kan der i samarbejde med UU tilbydes særlige vejlednings- og undervisningsforløb og/eller en mentor. Erhvervsskolerne skal ved opsøgende arbejde og i samarbejde med relevante parter aktivt forsøge at skaffe praktikpladser og formidle dem til de unge. Alternativt tilbydes skolepraktik. Ved frafald og risiko for frafald skal uddannelsesinstitutionerne underrette UU. I lovgivningen stilles ingen krav til indhold, form og omfang af et samarbejde om indsatsen over for de unge forsørgere. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Analysen beskriver og dokumenterer, at de unge forsørgere er en polariseret gruppe, som består af en velfungerende gruppe, herunder fædrene, og en særdeles svag gruppe, som er domineret af enlige mødre med problemer ud over ledighed. Disse omstændigheder giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: 93

98 Klassiske snitfalder i indsatsen over for de unge forsørgere uden uddannelse: Afdækning og screening af de unge: Mange af de unge forsørgere har ikke fået sig en uddannelse, bl.a. som følge af barsel. En stor andel af gruppen har tidligere forsøgt sig i uddannelsessystemet uden at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Når de unge forsørgere tilmeldes jobcenteret, kan jobcenteret med fordel vurdere deres jobklarhed, uddannelsesegnethed, ressourcer og ønsker. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som Familie & Forebyggelse og/eller UU allerede har foretaget helt eller delvist. Der er ofte tale om, at Familie & Forebyggelse og/eller UU har et godt kendskab til den unge forud for tilmeldingen til jobcenteret, har afdækket flere af de ovennævnte temaer og har udarbejdet handleplaner, uddannelsesplaner mv. sammen den unge. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne, hvorfor jobcenteret i nogle tilfælde starter forfra med opgaven. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Jobcenteret kan med samtaler og aktive tilbud understøtte den unge i at træffe et uddannelsesvalg. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en dialog med den unge om uddannelsesmuligheder, som både UU og uddannelsesinstitutionerne har indgående viden om. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne. Understøtning af progression: Jobcenteret kan med samtaler, aktive tilbud, hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte understøtte de unge forsørgere med personlige eller sociale problemer i at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret ser et behov for en parallel indsats over for den unge, hvor beskæftigelsestilbud kombineres med behandlingstilbud. Jobcenteret oplever dog ofte, at det er vanskeligt at få iværksat en parallel indsats, da Familie & Forebyggelse ikke har mulighed for at gå ind i sagen, og da Social & Tilbud har begrænsede muligheder for at gå ind i behandlingstilbud, som forventes at blive iværksat via den unges egen læge og med evt. egenbetaling. Fastholdelse i uddannelse: Den unge afmeldes typisk fra jobcenteret, når den valgte uddannelse påbegyndes. Herefter skal UU og uddannelsesinstitutionen i samarbejde sikre, at den unge fastholdes i at gennemføre uddannelsen. En klassisk snitfaldeproblematik er, at uddannelsesinstitutionerne modtager unge med helt forskellige forudsætninger og støttebehov, som jobcenter og UU har kendskab til. Denne viden og ekspertise udveksles ikke nødvendigvis mellem parterne Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos aktørerne, der har en indsats over for de unge forsørgere. Analysen viser, at aktørerne i ungeindsatsen ser et perspektiv i at udvide samarbejdet om indsatsen for de unge forsørgere, herunder ikke mindst de enlige mødre, som kan have gavn af beskæftigelsestilbud kombineret med støttetiltag. I mange situationer kan det være til stor gavn for den unge, at der iværksættes fælles eller parallelle indsatser for den unge forsørger. Afdækningen viser, at der er behov for yderligere vidensdeling og informationsudveksling om de unge forsørgere mellem jobcenteret og UU. 94

99 Det påpeges af medarbejdere, at der med fordel kunne tages flere sager op på overdragelsesmøderne, og det vil være en potentiel gevinst, hvis UU deltog på møderne og kunne bringe UU s viden om forsørgernes uddannelsesperspektiver videre til de øvrige aktører. Undersøgelsen peger samtidig på, at der kan være udfordringer i overgangssituationer, herunder især når den unge fylder 18 år og har en sag i Familie & Forebyggelse. I disse tilfælde kan der være gråzoner ift. om der tilbydes efterværn, og om den unge ønsker at tage imod efterværnet. Udfordringerne bunder ofte i, at de unge, når de bliver 18 år dels selv kan bestemme, om de ønsker en fortsat foranstaltning. Dels at de unge som 18-årige pludselig mødes af andre og større krav fra Social & Tilbud, end det var tilfældet i Familie & Forebyggelse. Der tilkendegives, at der ofte er meget divergerende oplevelser af, hvad der er den rette tilgang til indsatsen for den unge. Afdækning og screening: De involverede parter peger på, at der ikke systematisk udveksles oplysninger og viden om de unge i screeningen af de unge under 25 år. Det betyder, at vurderingen af uddannelsesegnethed oftest foretages isoleret af jobcenteret og uden inddragelse af den foreliggende uddannelsesplan, som er udarbejdet mellem UU og den unge. Det er en fælles vurdering, at UU generelt trækker sig, når den unge tilmeldes jobcenteret, idet vejledningsindsatsen overtages af jobcenteret. Det er dog samtidig en gensidig vurdering blandt medarbejderne hos jobcenteret og UU, at UU fortsat har en vigtig rolle at spille i vurderingen af den unges forudsætninger, ønsker og hidtidige erfaringer med skole- og uddannelsessystemet. De involverede parter peger på, at der er fordele ved en fælles modtagelse af de unge, hvor UU medvirker til at vende flest mulige unge i døren. Der peges bl.a. på, at den fælles modtagelse giver mulighed for at sikre en kontinuerlig dialog og linje over for de unge, som tidligere har været i kontakt med UU i større eller mindre grad. Dialog om og understøtning af uddannelsesvalg: Både jobcenteret og UU ser potentielle gevinster i et tættere samarbejde om dialogen om og med de unge forsørgere, der kan sætte fokus på den unges uddannelseshistorik og forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Jobcenteret peger på, at der ikke systematisk drøftes uddannelse med de unge forsørgere. Der peges på, at en inddragelse af UU s og/eller uddannelsesinstitutionernes viden vil styrke og kvalificere dialogen om uddannelsesmulighederne for den unge, da jobcenterets medarbejdere ikke altid har et detaljeret kendskab til uddannelsesviften, indhold og krav i de enkelte uddannelser mv. Det er vurderingen hos de involverede parter, at samarbejdet på dette felt ikke er udviklet tilstrækkeligt. Jobcenteret peger på, at man i begrænset omfang udnytter den eksisterende hjemmel til at tilbyde de unge forsørgere at påbegynde en ordinær uddannelse på hidtidig ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Fastholdelse i uddannelse: Generelt er der tale om, at jobcenteret ofte trækker sig, når den unge påbegynder en ordinær uddannelse og afmeldes jobcenteret. Dog anvender jobcenteret i et vist omfang uddannelsesmentorer, der kan følge den unge en periode ind i uddannelsen, ligesom der er udstationeret rådgivere til de to største uddannelsesinstitutioner i området, 95

100 der kan give vejledning på stedet. Det er vurderingen hos de involverede parter, at der kan være fordele i en styrket brug af mentorstøtte til de unge forsørgere. Både jobcenter og UU peger på, at der ikke er overblik over eller viden om uddannelsesinstitutionernes vejledningsindsats og især mentorstøtte til de unge, der pålægges at påbegynde en uddannelse. Det illustreres bl.a. af, at jobcenterets medarbejdere ikke ved, om og hvordan uddannelsesinstitutionen følger op på jobcenterets varsling om risiko for frafald hos den unge. De involverede parter vurderer, at der kan være gevinster at hente ved at styrke opfølgningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne og herunder indføre et fælles varslingssystem mellem alle tre parter, hvis der er risiko for, at den unge afbryder uddannelsen. Understøtning af progression: For de svageste af unge forsørgere vil der ofte være behov for en indsats, der kombinerer beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud med støtteforanstaltninger eller behandlingstilbud. Ca. en fjerdedel af de unge forsørgere har været anbragt tidligere, og en del har modtaget forebyggende foranstaltninger fra Familie & Forebyggelse. En fortsat parallel indsats vil forudsætte, at der samarbejdes om målgruppen i jobcenteret og Social & Tilbud. De involverede parter peger på, at en del af de enlige mødre har brug for parallelle indsatser, hvor Familie & Forebyggelse fokuserer på familiemæssige problemer, mens jobcenteret supplerer med beskæftigelsestilbud. I denne sammenhæng er der forsøgsvist etableret et Familiens Hus, som er et samarbejde på tværs af forvaltninger Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de unge forsørgere i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de unge forsørgere kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for de unge forsørgere kan styrkes. Afdækning og screening: Analysen viser, at afdækningen og screeningen af de unge forsørgere kan styrkes. De involverede parter peger på, at der er behov for mere vidensudveksling mellem alle parter, der inddrager hele den eksisterende viden om målgruppen. Flere af de involverede parter peger på, at den eksisterende viden om de unge forsørgere ikke udnyttes optimalt, og at vidensudvekslingen bør styrkes. Den eksisterende kiggeadgang til hinandens systemer udnyttes ifølge aktørerne ikke fuldt ud, og der peges på, oplysninger om de unge ikke registreres systematisk i sagsbehandlingssystemerne. Der peges på, at de eksisterende uddannelsesplaner, undersøgelse og handleplaner vedr. målgruppen typisk ikke udveksles. Der peges generelt på, at der vil være gode perspektiver i at udvikle vidensgrundlaget for afdækningen og screeningen af de ikke-uddannelsesegnede unge. Afdækningen og screeningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: 96

101 Der kan arbejdes med at øge udveksling af viden mellem aktørerne: o Etablering af kiggeadgang til UU s sagsbehandlingssystem, så alle parter har adgang til hinandens systemer. o Brush up kurser til medarbejdere, der har svært ved at anvende kiggeadgangen til andre systemer. o Udveksling af foreliggende uddannelsesplaner, handleplaner, undersøgelser, jobplaner mv. mellem parterne, hvor det vurderes relevant. o Aftale om en rekvireringsmodel, hvor jobcenteret og/eller Social & Tilbud kan bestille udvalgte, relevante oplysninger om den unge til brug for vurderinger og sagsbehandling. Der kan arbejdes med at øge dialogen og samarbejdet om afdækning og screening i jobcenteret på følgende måde: o Fællesmøder mellem jobcenter, Social & Tilbud og evt. UU, der gennemgår historik for og indsatsbehov hos udvalgte unge, prioriterede grupper mv., der vurderes at være i målgruppen for parallel indsats. o Fælles modtagelse af de unge forsørgere, der tilmelder sig jobcenteret, med henblik på fælles vurderinger af uddannelsesegnethed. o Aftale om, at jobcenteret kan henvise specifikke unge, fællesprioriterede målgrupper til samtaler med UU eller Social & Tilbud. Understøtning af uddannelsesvalg Analysen viser, at en betydelig del af de unge forsørgere er velfungerende og efter alt at dømme kan spores ind på at tage en kompetencegivende uddannelse. Samtidig viser analysen, at kun et mindretal af de unge forsørgere kommer i gang med en uddannelse, når de er blevet forældre. Det peger på, at mange i målgruppen kan have gavn af en uddannelsesrettet dialog og uddannelsesfremmende tilbud i jobcenteret. Dialogen om og understøtningen af de unge forsørgeres uddannelsesvalg kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke den unges uddannelsesvalg på følgende måde: o Aftale om udarbejdelse af fælles uddannelsesplaner mellem jobcenter og UU. o Fælles samtaler mellem jobcenter, UU og den unge eller henvisning til UU i sager, hvor den unge ønsker mere viden eller detaljeret viden om specifikke uddannelser, indhold, forudsætninger, krav mv. o Aftaler om og koordinering af vejlederdage i jobcenteret, åbent hus arrangementer, uddannelsesmesser, besøg eller snusepraktik på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge kan se de fysiske rammer, høre erfaringer fra andre unge, teste stemningen mv. o Styrket brug i jobcenteret af den eksisterende hjemmel til at tilbyde de ufaglærte over 25 år at påbegynde en ordinær uddannelse på hidtidig ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Fastholdelse i uddannelse De involverede parter vurderer, at der vil være gode perspektiver i at styrke fastholdelsesindsatsen for de unge forsørgere, der påbegynder en uddannelse. Samtidig peger både jobcenteret og UU på, at der ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes fast- 97

102 holdelsesindsats, herunder brugen af kontaktpersoner, uddannelsesmentorer, personlig rådgivning mv. Fastholdelsesindsatsen over for de unge, der pålægges uddannelse, kan styrkes på følgende måde: Der kan arbejdes med at forebygge frafald eller fastholde unge i uddannelse: o Aftaler om akut opsamling på unge forsørgere, der frafalder uddannelse, med henblik på at den unge genoptager uddannelsen - evt. med mentorstøtte fra jobcenter, UU eller uddannelsesinstitution. o Varslinger til uddannelsesinstitutionen i konkrete sager, hvor den unge vurderes at have behov for støtte, rådgivning eller hjælp undervejs i uddannelsen. o Aftaler om opfølgning fra de involverede parter i bestemte risikosager. o Fælles udpegning af konkrete unge, der vil have gavn af personlig af støtte, kontaktpersoner, mentor, uddannelsesmentor. Understøtning af progression De involverede parter peger samstemmende på, at der er gode perspektiver i at styrke en parallel indsats, der kan understøtte progressionen hos de unge forsørgere. Understøtningen af de unge forsørgeres progression kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke brugen af jobcenterets støtteordninger: o Fokus på at anvende personlig assistance til unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der kan tage deltidsarbejde, støttet beskæftigelse, skånejob mv. o Styrket brug af mentorordningen til målgruppen. o Dialog og aftaler med Social & Tilbud om, hvordan jobcenteret støtteordninger kan supplere en parallel indsats. Der kan arbejdes med at styrke en parallel indsats: o Fastlæggelse af samarbejdsprocedurer, der kan fremme koordinerede eller kombinerede tilbud og tiltag. o Fælles udpegning af øvrige aktører, der er relevante at inddrage i en parallelindsats, herunder sundhed, psykiatri mv. o Etablering af ad. hoc teams mellem sagsbehandlere, der har klart definerede opgaver og roller i en kommende parallel indsats for den enkelte unge. o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der kombinerer behandling, støtte og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Fastlæggelse af fælles delmål for den enkelte unges progression. o Brug af fælles leverandører, der kan kombinere støtte, behandling og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Koordineret brug af mentorer, støttepersoner mv. 98

103 6. Unge ufaglærte mellem 25-3 år I dette afsnit belyses unge uden uddannelse og forsørgerpligt mellem 25-3 år i Esbjerg. Analysen viser følgende hovedresultater: 6.1. Resume: Hovedresultater i analysen af ufaglærte unge Hvordan er gruppen af unge ufaglærte uden forsørgerpligt sammensat? Der er aktuelt ca. 3 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere over 25 år i Esbjerg uden uddannelse og forsørgerpligt. Hovedparten er mænd (62 pct.), og knap to tredjedele (72 pct.) modtager kontanthjælp. Gruppen er domineret af en gruppe af unge langtidsforsørgede (44 pct.), som har modtaget offentlig forsørgelse i flere år, en gruppe zappere (33 pct.), som har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser, job og forsørgelsesydelser, samt en gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende (23 pct.). Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? Gruppen er til en vis grad polariseret imellem henholdsvis ressourcestærke og -svage unge. 43 pct. vurderes som jobklare, og 57 pct. vurderes som indsatsklare eller midlertidigt passive. Særligt de stabilt selvforsørgende og zapperne har ressourcer i form af erhvervserfaring. Ca. en tredjedel har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 2 år. 74 pct. har alene gennemført grundskolen, og 8 pct. har end ikke afsluttet 9. klasse. 18 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse. De unge har gennemsnitlig alle haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb og mange har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 72 pct. bor alene, og mange har haft en psykisk (2 pct.) eller fysisk diagnose (41 pct.). 44 pct. har begået kriminalitet, og 27 pct. har begået flere forskellige kriminalitetstyper. En betydelig del af de unge er præget af negativ social arv: F.eks. har 23 pct. været anbragt uden for hjemmet, og 48 pct. startede voksenlivet på kontanthjælp som 18-årige. Hvad kendetegner indsats og resultater for gruppen? Der er afholdt mindst én samtale pr. kvartal i jobcenteret for to tredjedel af gruppen, og tre fjerdedele af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode været i aktivering. Blandt de unge, som tilgik jobcenteret som nyledig i 21, var ca. halvdelen ét år efter i uddannelse (14 pct.), job (27 pct.) eller selvforsørget på anden vis (7 pct.). Den anden halvdel af de unge modtog fortsat offentlig forsørgelse ét år efter. Det er en væsentlig udfordring for ungeindsatsen, at der er et betydeligt tilbagefald til ledighed blandt de unge, som lykkes med at komme i job eller uddannelse: Mange unge zapper således ud og ind af job, uddannelse og ledighed. Det er de mest ressourcestærke unge, som lykkes med at komme i uddannelse eller job, mens den fjerdedel af de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse har flest barrierer. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Styrket screening af de unge sammen med a-kasser. Udveksling af UU s viden om de unge i målgruppen, inden de bliver 25 år. Udveksling af foreliggende uddannelsesplaner, handleplaner, undersøgelser, jobplaner mv. mellem parterne, hvor det vurderes relevant. Øget dialog om og understøtning af de unges uddannelsesmotivation og -valg. Differentierede indsatser, som sigter på de forskellige ressourcer og barrierer i gruppen. Øget formidling af voksenlærlingepladser til ledige i målgruppen. Flere tilbud om uddannelse på hidtidig ydelse. Styrket brug af mentor- og støtteordninger i forbindelse med uddannelse. Styrket parallelindsats for gruppen på tværs af aktører i ungeindsatsen. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 6.14 nedenfor 99

104 6.2. Hvem er de unge ufaglærte mellem 25-3 år? De seneste års lavkonjunktur har betydet, at der i Esbjerg i lighed med øvrige syddanske kommuner er sket en stigning i gruppen af unge over 25 år uden uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge. Der er ca. 3 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 25-3 år i Esbjerg, der ikke har en kompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt (medio 211). Det svarer til 18 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg. Hovedparten af de unge ufaglærte er kontanthjælpsmodtagere (72 pct.), og der er samtidig en overrepræsentation af mænd i gruppen (62 pct.), jf. boks 31. I gruppen findes et stort antal unge, som ikke vurderes jobklare (57 pct.), og som har en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig. Ca. halvdelen (53 pct.) har således modtaget offentlig forsørgelse i mindst ét år og ca. en tredjedel (32 pct.) har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 2 år. Størstedelen (87 pct.) af de 3 unge bor til leje. Derudover bor de fleste (72 pct.) alene. En betydelig del af gruppen har begået kriminalitet (44 pct.). Samtidig har ca. en fjerdedel (27 pct.) begået flere forskellige kriminalitetstyper (f.eks. vold, berigelse, stoffer mv.). De unge i gruppen er derudover kendetegnet ved, at 2 pct. har haft en psykisk diagnose, og 41 pct har haft en fysisk diagnose inden for de seneste 1 år. Boks 31. Fakta om unge kontanthjælpog dagpengemodtagere (25-29 år) uden uddannelse og forsørgerpligt i Esbjerg Der er flest mænd (62 pct.) i gruppen. Størstedelen er kontanthjælpsmodtagere (72 pct.), mens en mindre andel er dagpengemodtagere (28 pct.). Over halvdelen (57 pct.) er indsatsklare eller midlertidigt passive. Halvdelen (47 pct.) har været ledige i under ét år, og knap en tredjedel (32 pct.) har været ledige i over 2 år. Halvdelen (52 pct.) har modtaget offentlig forsørgelse i over en fjerdedel af tiden i de seneste fem år før ydelsesstart. Langt størstedelen (87 pct.) bor til leje. Hovedparten (72 pct.) bor alene, mens en fjerdedel (26 pct.) er samboende. Knap halvdelen (44 pct.) har begået kriminalitet, og ca. en fjerdedel (27 pct.) har flere kriminalitetstyper bag sig. Ca. 2 pct. har haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år, og ca. 41 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Samlet set er gruppen af unge uden uddannelse i Esbjerg meget sammensat med hensyn til, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte unge har i forhold til at kunne opnå fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, jf. eksemplerne i boks 32 nedenfor. Boks 32. Eksempler på unge over 25 år uden uddannelse og forsørgerpligt, som modtager kontanthjælp eller dagpenge 26-årige Kalle havde ustabil arbejdsmarkedstilknytning før nuværende ledighedsperiode på indtil videre 1 år. Kalle vurderes indsatsklar af jobcenteret, har et stigende weekendmisbrug, og hans straffeattest er plettet af narkobesiddelse. 28-årige Oliver har været ledig i et par år men er i øvrigt jobklar og velfungerende. Oliver har haft lagerarbejde, og han bor alene. 29-årige Nadja har været ledig et halvt års tid. Nadja har afbrudt adskillige uddannelser og jobs i detailhandlen. Hun bor sammen med sin kæreste.. 1

105 Gruppen af unge ufaglærte over 25 år kan derfor med fordel opdeles i tre undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen og for at understøtte en mere effektiv indsats i jobcenteret og blandt øvrige aktører på ungeområdet for at bringe de unge videre i job eller i uddannelse. De tre undergrupper består af ca. 13 unge langtidsforsørgede, som har en længere periode med offentlig forsørgelse bag sig samt ca. 7 unge stabilt selvforsørgende, som i en længere årrække har haft job og været selvforsørgende og endelig ca. 1 unge zappere, som typisk har haft mange afbrudte uddannelses- og jobforløb bag sig, jf. figur 75. Figur 75: Unge (25-29 år) uden kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune (medio 211) I det følgende uddybes karakteristika ved de tre undergrupper: 6.3. Langtidsforsørgede unge De ca. 13 langtidsforsørgede unge i Esbjerg udgør den del af ungegruppen uden uddannelse, som vurderes at have de svageste ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, jf. den angivne definition i figur 75 ovenfor. Gruppen er kendetegnet ved lange perioder med offentlig forsørgelse og langt hovedparten (89 pct.) modtager følgelig kontanthjælp frem for dagpenge, jf. Boks 33. Der er en større andel af mænd (6 pct.) frem for kvinder i gruppen samt en betydelig over- Boks 33. Fakta om de 132 langtidsforsørgede i Esbjerg 6 pct. er mænd. Hovedparten er kontanthjælpsmodtagere (89 pct.). Kun knap hver femte (17 pct.) er jobklar. Mange har høj forsørgelsesanciennitet. Ca. 7 pct. har været ledige i over 2 år, mens ca. 3 pct. har været ledige i under 2 år. 58 pct. har været på offentlig forsørgelse i mere end halvdelen af tiden i de seneste fem år før ydelsesstart. Hovedparten (77 pct.) af de unge bor alene og bor typisk til leje (91 pct.), og kun godt en femtedel (22 pct.) er gift/samboende. 11

106 vægt af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 (83 pct.). Ca. hver tredje af de unge (32 pct.) har haft en psykisk diagnose inden for de seneste ti år, og ca. 46 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Endelig kan peges på, at halvdelen af de unge langtidsforsørgede (51 pct.) har begået kriminalitet, og at en fjerdedel af gruppen endog har flere kriminalitetstyper bag sig Stabilt selvforsørgende unge De ca. 7 stabilt selvforsørgende er kendetegnet ved, at have været selvforsørgende i mindst halvdelen af tiden i de seneste fem år forud for det aktuelle ledighedsforløb, jf. den angivne definition i figur 75 ovenfor. I forhold til de to øvrige undergrupper af unge er der en overvægt af jobklare (71 pct.) dagpengemodtagere (5 pct.) og mænd (74 pct.) i gruppen, jf. boks 34. Gruppen af stabilt selvforsørgende er således præget af unge, som besidder ressourcer i form af tidligere joberfaring, og en betydelig del af gruppen omfatter konjunkturramte unge, der har mistet deres job, som følge af indskrænkninger på eller lukning af deres hidtidige arbejdsplads. Boks 34. Fakta om de 68 unge stabilt selvforsørgende i Esbjerg 26 pct. er kvinder, og 74 pct. er mænd. Halvdelen er dagpengemodtagere (5 pct.). 71 pct. er jobklare, og 29 pct. er indsatsklare eller midlertidigt passive. Gruppen har en lav forsørgelsesanciennitet, idet ca. 7 pct. har været ledige i under 1 år, og ca. 3 pct. har været ledige i 1-2 år. 75 pct. har været på offentlig forsørgelse i mindre end en fjerdedel af tiden i de seneste fem år før ydelsesstart. Størstedelen af de unge (89 pct.) bor til leje. Ca. 65 pct. bor alene og 31 pct. er gift/samboende. Samtidig er der imidlertid også en betydelig del af gruppen, som har forskellige former for barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet: En tredjedel (32 pct.) af gruppen har således haft en fysisk diagnose, mens 1 pct. har haft en psykisk diagnose. Endvidere har knap halvdelen af gruppen (43 pct.) begået kriminalitet Unge zappere De ca. 1 zappere er kendetegnet ved, at have været overvejende selvforsørgende i de seneste fem år samtidig med at have vekslet mellem forsørgelse, arbejdsmarked og uddannelse, jf. den angivne definition i figur 75 ovenfor. Ca. to tredjedel (62 pct.) af de unge zappere er jobklare, en tredjedel (37 pct.) er dagpengemodtagere, og godt halvdelen (56 pct.) er mænd, jf. boks 35. De unges mange skift mellem ledighed, beskæftigelse og (afbrudte) uddannelsesforløb udgør en konstant udfordring for den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats. Boks 35. Fakta om de 97 unge zappere i Esbjerg 44 pct. er kvinder, og 56 pct. er mænd. 37 pct. er dagpengemodtagere, og 63 pct. er kontanthjælpsmodtagere. Knap to tredjedele (62 pct.) er jobklare, og godt en tredjedel (38 pct.) er indsatsklare eller midlertidigt passive. Gruppen har en lav forsørgelsesanciennitet, idet 72 pct. har været ledige i under 1 år, og 28 pct. har været ledige 1-2 år. Gruppen har i gennemsnit arbejdet i 2,7 forskellige brancher siden pct. bor til leje. Ca. 69 pct. bor alene, og 28 pct. er gift/samboende. 12

107 Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Gruppen er således kendetegnet ved unge, som er svære at fastholde i et bestemt uddannelses- eller karriereforløb og som har en del nederlag i bagagen i form af afbrudte og mislykkede job- og uddannelsesforløb. I lighed med de øvrige ungegrupper er der en betydelig del af de unge zappere, som desuden har helbredsmæssige problemer og har begået kriminalitet. Ca. 39 pct. har haft en fysisk diagnose, mens 1 pct. har haft en psykisk diagnose. Tilsvarende er der ca. en tredjedel (34 pct.), som har begået kriminalitet. Sammensætningen af de tre undergrupper i Esbjerg set i forhold til øvrige kommuner Sammenholdt med de tilsvarende ungegrupper i Assens, Varde og Middelfart er Figur 76: De ufaglærte ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper i kommunen og de gruppen af unge uden uddannelse i Esbjerg kendetegnet ved at have en større tre andre kommuner andel af zappere, svarende til 33 pct. af den samlede gruppe, jf. Figur I alle fire kommuner udgør de stabilt selvforsørgende godt en femtedel af gruppen Endelig har Esbjerg en mindre andel af langtidsforsørgede (44 pct.) i ungegruppen end de tre kommuner, hvor ca. halvdelen af gruppen er langtidsforsørgede. Langtidsforsørgede Esbjerg Stabilt selvforsørgende 3 andre kommuner Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 1. Zappere 6.6. Hvilken joberfaring har de ufaglærte unge? De unge uden uddannelse i Esbjerg har i meget forskelligt omfang haft tidligere joberfaring. Blandt de 3 ufaglærte unge har de ca. 7 stabilt selvforsørgende den højeste andel af joberfaring bag sig. I denne gruppe af unge har alle haft mindst 2½ års selvforsørgelse, og halvdelen af gruppen har været selvforsørgende i mindst fire år inden for de seneste fem år, jf. figur 77. Figur 77: Unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og andel selvforsørgelse fem år før ydelsesstart % 5-75% 25-5% -25% Figur 78: De ufaglærte unge ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste branche Off. adm. og service Handel og service mv. Industri og byggeri mv. Øvrige brancher Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 3. 13

108 Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Også de ca. 1 zappere har i stort omfang haft perioder med selvforsørgelse om end i mindre grad end de stabilt selvforsørgende. Omvendt har de ca. 13 langtidsforsørgede unge i Esbjerg mindst erhvervserfaring, idet gruppen i stedet er kendetegnet ved lange perioder med offentlig forsørgelse. Samlet svarer omfanget og sammensætningen af erhvervserfaring/selvforsørgelse i gruppen af unge uden uddannelse i Esbjerg til gennemsnittet for regionen, jf. figur 77. Blandt de unge uden uddannelse i Esbjerg har 38 pct. senest arbejdet inden for handels- og servicebranchen. Endvidere er der 26 pct. af de unge, hvis seneste job var inden for industrien, jf. figur 78. Set i forhold til de øvrige undergrupper har en større andel (46 pct.) af zapperne senest arbejdet ingen for handels- og servicebranchen, mens den seneste erhvervserfaring hos 44 pct. af de stabilt selvforsørgende stammer fra industrien. Ovenstående peger på, at der blandt de i alt 17 unge zappere og stabilt selvforsørgende indgår en betydelig gruppe af unge, som i en tidlig alder har afsluttet en gymnasieuddannelse eller afbrudt en ungdomsuddannelse og derefter typisk har været i beskæftigelse som ufaglært på skiftende arbejdspladser frem for at forblive i uddannelsessystemet Uddannelseshistorik blandt unge ufaglærte Hovedparten af gruppen af ufaglærte har ikke en gymnasial uddannelse. Det gælder 82 pct. af gruppen, hvilket er på niveau med regionen som helhed, jf. figur 79. Hertil kommer, at der i gruppen endvidere er 8 pct. af de unge, som end ikke har afsluttet 9. klasse. På tværs af de forskellige ungegrupper er det i størst grad de langtidsforsørgede, som ikke har en gymnasial uddannelse (88 pct.). Blandt denne gruppe er der endvidere 12 pct., som ikke har afsluttet 9. klasse. Set i forhold til de øvrige undergrupper, har en større andel af zapperne opnået en gymnasial uddannelse (34 pct.). De største uddannelsesmæssige ressourcer findes således umiddelbart blandt gruppen af zappere, mens de færreste ressourcer findes blandt langtidsforsørgede. Figur 79: De ufaglærte ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelsesniveau Gymnasial uddannelse Afsluttet 9./1. kl Ikke afsluttet 9. kl. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Imidlertid har gruppen af zappere samtidig typisk en række afbrudte og mislykkede uddannelsesforløb bag sig, som afspejler, at denne gruppe af unge har haft svært ved at indpasse sig i uddannelsessystemet og få gennemført en uddannelse. Dette har selvsagt betydning for den motivation og det selvbillede, som den enkelte unge har i forhold til igen at skulle påbegynde et kompetencegivende uddannelsesforløb. Samlet set har gruppen af zappere således gennemsnitlig 1,7 afbrudte uddannelsesforløb bag sig, mens gruppen af stabilt selvforsørgende er den gruppe af de unge, som har færrest afbrudte uddannelsesforløb (1,2 forløb), jf. figur 8. 14

109 Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Figur 8: Antal afbrudte uddannelser blandt de ufaglærte ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Antal 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 1,6 1,2 1,7 1,6 1,5 Antal 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Figur 81: De ufaglærte ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste afbrudte uddannelse Videregående udd. Erhvervsudd. Grundskole/Gymnasial Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 15. Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 16 De afbrudte uddannelsesforløb har især fundet sted inden for erhvervsuddannelsesområdet. Hele 72 pct. af de unge uden uddannelse har således afbrudt en erhvervsuddannelse, jf. figur 81. Derudover er der 12 pct., som har afbrudt en videregående uddannelse. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at hver 1. af de langtidsforsørgede har afbrudt et grundskoleforløb eller en gymnasial uddannelse Betydningen af en negativ social arv for unge uden uddannelse En del af de unge uden uddannelse i Esbjerg bærer rundt på en negativ social arv, som kan være en medvirkende årsag til deres manglende uddannelse og deres udsatte position på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser således, at unge, som har en svagere familiebaggrund, har større sandsynlighed for ikke at gennemføre en uddannelse eller opnå varig beskæftigelse som voksen, frem for de unge, som har haft en stærkere familiebaggrund. Blandt de faktorer, som er afgørende for, om familiebaggrunden kan karakteriseres som henholdsvis stærk eller svag er forældrenes uddannelsesniveau, forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, forældrenes forsørgelseshistorik, samt om den unge er vokset op med en eneforsørger fremfor begge forældre. Betydningen af negativ social arv for de unges succes med uddannelse og job ses også blandt de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg. Halvdelen af de unge ufaglærte er således vokset op alene med én forælder, og en fjerdedel af gruppen har på et eller flere tidspunkter i barndommen været anbragt uden for hjemmet, jf. figur 82. Figur 82: Andel unge ufaglærte i Esbjerg, som har været anbragt uden for hjemmet og/eller boet med én forælder Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Boede hos den ene forælder Anbringelse

110 Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Alle unge i Esbjerg Omfanget af unge, der har været anbragt uden for hjemmet og/eller er vokset op med én forælder er samtidig markant højere blandt gruppen af langtidsforsørgede unge, frem for de stabilt forsørgede og zappere. Blandt gruppen af langtidsforsørgede - som har haft allermindst tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet - er der således 5 pct. flere, som har været anbragt uden for hjemmet eller er vokset op med én forælder, end blandt de øvrige to ungegrupper, jf. figur 82. Også forældrenes uddannelsesniveau og selvforsørgelsesgrad indikerer, at en betydelig del af de unge uden uddannelse, som i dag modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg, har haft en familiebaggrund, som i et vist omfang kan have haft betydning for deres manglende succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Op mod 45 pct. af de unge er vokset op hos forældre, der typisk har levet af offentlige forsørgelsesydelser, og kun 55 pct. af de unge er dermed vokset op hos forældre, som har været selvforsørgende, jf. figur 83. De unge langtidsforsørgede er samtidig den gruppe af unge, hvor flest er vokset op hos forældre, som har levet af offentlige forsørgelsesydelser (55 pct.), herunder førtidspension (15 pct.). Endelig er hovedparten af de unge ufaglærte i Esbjerg vokset op hos forældre, som har haft et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet for forældregenerationen i kommunen. I ungegruppen er der således dobbelt så mange af forældrene (37 pct.), som er ufaglærte og typisk har grundskolen som højeste uddannelsesniveau, end blandt gennemsnittet for forældrene til alle unge i Esbjerg Kommune (18 pct.), jf. figur 84. Figur 83: Dominerende forsørgelsesgrundlag for moderen til de unge uden uddannelse i Esbjerg Andet Førtids-pension Ledig Selvforsørgende Figur 84: Uddannelsesniveau blandt forældre til de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg uden uddannelse MVU/LVU Faglært/KVU Ufaglært Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 24. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 25. Andelen af forældre med grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau er endvidere højest blandt gruppen af langvarigt forsørgede (44 pct.) og lavest blandt gruppen af stabilt selvforsørgende unge (3 pct.). Set i lyset af ovenstående billede af de unges sociale baggrund er det knap så overraskende, at en stor del af de unge har startet deres voksenliv i kontanthjælpssystemet i Esbjerg, jf. figur

111 Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Halvdelen af gruppen (48 pct.) har modtaget kontanthjælp som 18-årige, og blandt de langtidsforsørgede er der knap to tredjedele (62 pct.), der startede voksenlivet på kontanthjælp. Ovenstående viser, at det i indsatsen for at reducere omfanget af unge ufaglærte årige, er afgørende at bremse tilgangen af helt unge, som debuterer i kontanthjælpssystemet som 18-årige. Figur 85: Unge årige ufaglærte, som modtog kontanthjælp som 18-årige En betydelig del af gruppen af ufaglærte unge over 25 år har således i en årrække været godt kendte af såvel jobcenteret som sociale myndigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Jobcenterets kontaktforløb og aktive indsats for de unge Siden ungepakken trådte i kraft i 29 har det i lovgivningen været præciseret, at unge offentligt forsørgede under 3 år skal mødes med en tidlig kontakt i jobcenteret og med en aktiv uddannelses- og/eller beskæftigelsesrettet indsats, jf. boks 36. Jobcenterets kontaktforløb og indsats for gruppen af unge uden uddannelse sigter typisk på at understøtte, at den unge enten påbegynder og dernæst fastholdes i et uddannelsesforløb eller at den unge understøttes i at opnå et (nyt) job, herunder via et opkvalificerende aktiveringsforløb, f.eks. på en virksomhed. Som en særlig indsats i forhold til gruppen af unge over 25 år uden en uddannelse har jobcenteret mulighed for at tilbyde, at de unge kan tage en uddannelse på deres hidtidige ydelse, hvis det vurderes, at det vil være den hurtigste vej til varig selvforsørgelse Boks 36. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge i alderen år uden uddannelse Jobcenteret kan give målgruppen mulighed for at modtage kontanthjælp eller dagpenge, mens de uddanner sig, hvis det vurderes at være den hurtigste vej til en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal ved første samtale vurdere, om den unge skal læse-/skrivetestes. Jobcenteret skal sammen med den unge udarbejde en jobplan. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud, ansættelser eller ordinær uddannelse. Det fremgår desuden af lovgivningen, at jobcenteret skal indlede et kontaktforløb med de unge senest én måned efter tilmeldingen til jobcenteret. Endelig skal den unge under hele kontaktforløbet have jobsamtaler minimum hver 3. måned og løbende som led i en jobplan modtage aktive tilbud, indtil den unge opnår job eller påbegynder ordinær uddannelse. Jobcenterets kontaktforløb for de ufaglærte unge i Esbjerg Kommune I det seneste år har Jobcenter Esbjerg gennemsnitlig afholdt mindst 1 jobsamtale pr. kvartal for 2/3 af gruppen af ufaglærte unge, mens der gennemsnitligt er afholdt mindre end én jobsamtale pr. kvartal for den resterende tredjedel, jf. Figur

112 Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Langtids forsørgede Stabilt selvforsørgende Zappere I alt Region Jobcenterets samtaleintensitet er meget ens på tværs af de forskellige undergrupper. Intensiteten er dog højest for gruppen af unge zappere, hvor 2 pct. modtager over to samtaler i kvartalet. Samlet set er samtaleintensiteten for målgruppen i Jobcenter Esbjerg mindre end gennemsnittet for Region Syddanmark. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Figur 86: Samtaleintensitet det seneste år blandt de ufaglærte ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Over 2 samtaler per kvt. 1-2 samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge I Esbjerg er aktiveringsindsatsen for de unge uden uddannelse præget af en differentiering, hvor en del af målgruppen modtager en meget intensiv aktiveringsindsats, mens en anden del af målgruppen har længere perioder med passiv offentlig forsørgelse. Ca. 43 pct. af målgruppen har således inden for det seneste år været i aktiveringsforløb i over 5 pct. af ledighedsperioden. Samtidig er der 4 pct. af målgruppen, som har modtaget aktive tilbud i mindre end 25 pct. af ledighedsperioden, jf. figur 87. Halvdelen (52 pct.) af de unge, som modtager aktivering er omfattet af forløb med vejledning og opkvalificering, mens en fjerdedel (24 pct.) er i gang med et virksomhedsrettet forløb i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Endelig er der en fjerdedel (24 pct.) af de unge, som ikke har modtaget aktivering i det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur 88. Figur 87: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de ufaglærte ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Figur 88: Sammensætning af aktiveringstilbud til unge uden uddannelse i Esbjerg, seneste tilbudstype % % % % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Løntilskud Vejledning/Opkvalificering Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Virksomhedspraktik Ikke aktiveret Omfanget og sammensætningen af aktiveringsindsatsen varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge. 18

113 De langtidsforsørgede er den gruppe af unge, som i størst omfang er i aktiveringsforløb. Kun 12 pct. af de langtidsforsørgede har ikke modtaget et aktiveringstilbud i forbindelse med deres aktuelle ledighedsforløb, mens dette eksempelvis gælder henholdsvis 39 og 26 pct. af de unge zappere og stabilt selvforsørgende. De langtidsforsørgede modtager endvidere i højere grad vejlednings- og opkvalificeringsforløb (64 pct.) end de stabilt selvforsørgende (46 pct.) og zappere (4 pct.). Gruppen af unge stabilt selvforsørgende er den gruppe af unge, som i størst omfang modtager virksomhedsrettede tilbud i form af praktik og løntilskud. Dette skal ses i lyset af, at de stabilt selvforsørgende samtidig er den gruppe af de unge, som allerede har størst erhvervserfaring bag sig. Som det fremgår af ovenstående, er der på tværs af de forskellige grupper af unge en betydelig andel, som kun i begrænset omfang eller slet ikke har modtaget et aktivt tilbud i det aktuelle ledighedsforløb. Blandt de unge uden uddannelse, som ikke har modtaget et aktivt tilbud i det igangværende ledighedsforløb, er der især en overvægt af unge zappere. Gruppen af unge, som ikke har modtaget aktivering, ligner i øvrigt den samlede gruppe af ufaglærte unge, idet gruppen dog gennemsnitlig har været ledig i lidt kortere tid. Samlet peger ovenstående på, at der kan være et potentiale for at øge og målrette aktiveringsindsatsen yderligere for en del af målgruppen af unge uden uddannelse, sådan at færre unge oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse. Særligt kan der være et potentiale for at styrke en sammenhængende og intensiv indsats for gruppen af unge zappere, sådan at der - uanset at de unge har mange skiftende perioder med ledighed vedvarende bygges videre på og skabes progression i indsatsen for den enkelte unge Resultater i indsatsen for de unge uden uddannelse En måde at vurdere jobcenterets resultater i ungeindsatsen på, er at følge i hvilket omfang det lykkes for de unge at forlade kontanthjælp og dagpenge og i stedet komme i gang med en uddannelse eller opnå beskæftigelse. Blandt de 21 ufaglærte unge, som i 21 påbegyndte et forløb på kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune, var knap halvdelen ét år senere selvforsørgende i form af job (27 pct.), uddannelse (14 pct.) eller selvforsørget på anden vis (7 pct.). Samtidig modtog den anden halvdel (52 pct.) af de unge fortsat kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse ét år efter, at de startede deres ledighedsperiode, jf. figur

114 Figur 89: Forsørgelsesstatus og ledighedsandel -52 uger efter ydelsesstart blandt ufaglærte nyledige fra Uger 13 uger Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote uger uger 52 uger Død/udvandret Førtidspension Anden midlertidig ydelse Sygedagpenge Uddannelse Lønindkomst Ingen indkomst Kontanthjælp Dagpenge Figur 9: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt ufaglærte nyledige fra Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Fortsat ledige Den umiddelbart høje afgangsrate fra ledighed til selvforsørgelse/uddannelse blandt de unge afspejler samtidig, at mange unge efter kort tid i job eller uddannelse oplever tilbagefald og dermed vender tilbage til dagpenge eller kontanthjælp igen. Det fremgår således, at ca. en fjerdedel (23 pct.) af de unge, som startede et nyt forløb med kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg i 21, fortsat modtager kontanthjælp og dagpenge 12 måneder senere uden at have været i job eller i uddannelse. Men samtidig er der endnu en fjerdedel af de unge (23 pct.), som efter en periode med job ikke har formået at forblive selvforsørgende og derfor er vendt tilbage til dagpenge eller kontanthjælp, jf. figur 9. Det høje omfang af tilbagefald blandt de unge betyder, at den samlede andel af unge, som afgår fra dagpenge og kontanthjælp i praksis stagnerer efter et halvt års ledighed. Mens 49 pct. var selvforsørgende et halvt år efter, at ydelsesperioden startede, så er der samlet set kun 54 pct. selvforsørgende efter 12 måneder, jf. figur 9. Ovenstående peger på, at det er en væsentlig udfordring i ungeindsatsen at imødegå, at mange af de unge i stort omfang skifter mellem beskæftigelse, ledighed og uddannelse herunder især de unge zappere. Der kan derfor være et potentiale i, at målrette og intensivere en tidlig indsats i forhold til unge nyledige, som tilgår jobcenteret, sådan at det lykkes at få en større andel af de unge bragt videre i varig beskæftigelse eller uddannelse inden for det første halve års ledighed. Endvidere kan der været et potentiale i at styrke tilrettelæggelsen af indsatsen, så der sker en reduktion i omfanget af tilbagefald i gruppen af unge uden uddannelse. Et centralt element heri kan være at arbejde med en tidlig udpegning af risikogrupper for tilbagefald med særlig fokus på zapperne samt at videreudvikle indsatsen for de unge, sådan at der skabes større sammenhæng og progression i indsatsen på tværs af de skiftende perioder, hvor de unge modtager dagpenge og kontanthjælp. Hvilke unge er lykkedes med at komme i uddannelse eller job? Resultaterne i indsatsen for de unge over 25 år uden uddannelse viser samtidig et tydeligt mønster, hvor det især er de mest ressourcestærke i gruppen, som lykkes med at komme videre i uddannelse eller job, mens den gruppe, som er forblevet på kontanthjælp eller 11

115 dagpenge, har færrest ressourcer og flest barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, jf. tabel 7. Tabel 7: Unge nyledige (25-29 årige) uden uddannelse i Esbjerg i 21, som 9 måneder efterfølgende enten var i uddannelse/job eller offentligt forsørget Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, datanote 8, datanote 1, datanote 28, datanote 34, datanote 35 og datanote 36. Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 74% 71% 78% Alder (gns. år) 27,1 27, 27,1 Andel kontanthjælpsmodtager 57% 44% 65% Andel jobklare (match 1) 77% - 63% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 46% 34% 54% Andel anbringelse som barn 17% 9% 25% Andel kriminalitet 47% 34% 55% Blandt gruppen af nyledige unge uden uddannelse, som efter 9 måneder er kommet i uddannelse eller job, er der flere dagpengemodtagere med en lavere offentlig forsørgelseshistorik end blandt gruppen af unge, som efter 9 måneder er forblevet ledige, jf. tabel 7. Samtidig er der blandt den gruppe af unge, som efter 9 måneder fortsat modtager offentlige ydelser, en høj andel, som har startet deres voksenliv på kontanthjælp (54 pct.), har været anbragt uden for hjemmet (25 pct.) og/eller har begået kriminalitet (55 pct.). Ovenstående indikerer, at også en negativ social arv og virkningen af den lokale indsats, som er gennemført for socialt udsatte børn- og unge har en stor betydning for den enkelte unges sandsynlighed for at forlade et liv på offentlige ydelser til fordel for uddannelse eller job. 111

116 6.11. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 37. Økonomiske potentialer for type 4: Den ufaglærte Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Esbjerg Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er omfattet af kontanthjælpssystemet og ikke har en kompetencegivende uddannelse. Det er de ufaglærte ledige, som er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den ufaglærtes karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med den ufaglærtes karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung ufaglært ledig (type 4) for Esbjerg Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, Figur 91: Kommunale marginale nettoudgifter ved type der er forbundet med at have en ung ufaglært på 4 kontanthjælp, er opgjort ved at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra Kr. 1. Kr. ung på kontanthjælp. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung kontanthjælpsmodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på knap 9. kr. Hvis en ung som type 4 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på 2-4. kr. årligt. Det økonomiske potentiale for Esbjerg Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 4 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 92: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 4 til ikke længere at være nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige system. 9 9 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 4 er i ordinær beskæftigelse frem for på kontanthjælp mere end 12. kr. årligt, og forskellen på kontanthjælp og uddannelse med SU er ca. 9. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt at kommunen ikke afholder udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Kontanthjælpsmodtager år Match 2 Enlig, ikke forsørger Udeboende Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

117 6.12. Aktører med ansvar over for de ufaglærte unge over 25 år Analysen viser, at de unge over 25 år uden uddannelse er en polariseret gruppe, der indeholder en stor gruppe af unge med personlige problemer og en mindre gruppe af konjunkturramte personer. Flere aktører har kompetencer til at understøtte de årige uden uddannelse i at komme i job eller ordinær uddannelse. Det drejer sig bl.a. om jobcenteret, uddannelsesinstitutionerne, virksomheder, a-kasser, Social & Tilbud, læger, den unges personlige netværk og den unge selv mv. I indsatsen over for de ufaglærte unge over 25 år placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos jobcenteret, a-kassen, Social & Tilbud og uddannelsesinstitutionerne. Jobcenteret skal sikre, at de ufaglærte over 25 år hurtigst muligt kommer i job eller alternativt ordinær uddannelse. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er jobeller indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Som noget særligt har jobcenteret hjemmel til at tilbyde de ufaglærte unge over 25 år, at de kan påbegynde uddannelse på deres hidtidige ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Figur 93. Aktørernes virkemidler over for de årige uden uddannelse A-kassen skal sikre, at de ufaglærte over 25 år er aktivt jobsøgende, synliggør sine erfaringer, uddannelse og kvalifikationer i et CV på Jobnet og står til rådighed for arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan a-kassen bistå egne medlemmer med at finde arbejde. Blandt a- 113

118 kassens virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at a-kassen gennemfører et tæt kontaktforløb med de ledige, der indebærer CV-samtaler og løbende rådighedssamtaler. A-kassen skal desuden udarbejde en jobsøgningsplan sammen mede den ledige tidligt i ledighedsforløbet. Social & Tilbud skal sikre, at unge med sociale problemer eller nedsat funktionsevne får en indsats, der forebygger problemer, forbedrer den unges funktion og udviklingsmuligheder. Blandt Social & Tilbuds virkemidler kan nævnes botilbud, støtte- og kontaktpersoner, tilbud om personlig pleje, hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, madservice, støtte til udvikling af færdigheder, beskyttet beskæftigelse eller andre aktivitetstilbud og misbrugsbehandling. Uddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de unge får undervisning og understøttes i at gennemføre de valgte uddannelser. Blandt virkemidlerne til at fastholde de unge i uddannelserne kan fremhæves, at uddannelsesinstitutionerne skal vejlede de unge, yde social, personlig, psykologisk rådgivning eller mentorstøtte, hvis der er behov for det. Desuden skal uddannelsesinstitutionerne formidle praktikpladser eller skolepraktik til de unge. I lovgivningen stilles ingen krav til indhold, form og omfang af et samarbejde om indsatsen over for de ufaglærte over 25 år. Et samarbejde må derfor langt hen ad vejen foregå under rammer, som omstilles politisk og under de betingelser og vilkår, som kan aftales mellem parterne. Disse omstændigheder giver en række klassiske snitflader mellem de involverede aktører: Klassiske snitfalder i indsatsen over for de ufaglærte unge over 25 år: Afdækning af de unge: Når de ufaglærte over 25 år tilmeldes jobcenteret, har jobcenteret til opgave at afdække deres ressourcer og jobbarrierer. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret gennemfører en afdækningsproces, som UU allerede har foretaget helt eller delvist. UU har ofte haft et godt kendskab til den unge, inden pågældende fyldte 25 år. En stor andel af gruppen har tidligere forsøgt sig i uddannelsessystemet - uden at gennemføre en uddannelse. Den opsamlede viden om forudsætninger, barrierer, frafaldsårsager mv. udveksles ikke mellem parterne, da UU ikke opbevarer sagens oplysninger ud over det 25. år. Dialog om og understøtning af jobsøgning: Jobcenteret kan med samtaler og aktive tilbud understøtte den unges jobsøgning. I den forbindelse spiller jobcenteret og a-kassen en vigtig rolle i at målrette jobsøgningen mod gode jobområder, motivere til geografisk og faglig mobilitet og understøtte jobsøgningen med virksomhedsrettede aktiviteter og tilbud. Det gælder ikke mindst i forhold til de uddannede unge, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller har haft længere ledighed. En klassisk snitfladeproblematik er, at a- kassen udarbejder en jobsøgningsplan sammen med den unge, som typisk ikke udveksles med jobcenteret. Understøtning af progression: En mindre gruppe blandt de uddannede unge har personlige, fysiske eller sociale problemer. Jobcenteret kan med samtaler, aktive tilbud, hjælpemidler, personlig assistance og mentorstøtte understøtte målgruppen i at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En klassisk snitfladeproblematik er, at jobcenteret ser et behov for en parallel indsats med kombinerede eller koordinerede tilbud som dog kan være vanskelig at få iværksat i samarbejde med Social & Tilbud. 114

119 6.13. Hvilke snitfladeproblematikker gør sig gældende? Som led i analysen er gennemført spørgeskemaundersøgelser, interview og afdækningsseminarer med ledere og medarbejdere hos de centrale aktører. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de uddannede unge kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for gruppen kan styrkes. Afdækning og screening af de uddannede: De involverede parter peger på, at der generelt er et godt samarbejde med a-kasserne om vejledningen af de uddannede unge. Der peges dog på, at der typisk ikke sker en udveksling af jobsøgningsplanen, som a-kassen udarbejder sammen med den unge tidligt i ledighedsforløbet. Dermed er der risiko for, at der ikke lægges en fælles linje i målretningen af de unges jobsøgning og dialog om jobperspektiver. Dialog om og understøtning af jobsøgning og uddannelsesvalg: Jobcenteret peger på, at der ikke systematisk drøftes uddannelse med de ufaglærte over 25 år. Der peges på, at en inddragelse af UU s og/eller uddannelsesinstitutionernes viden vil styrke og kvalificere dialogen om uddannelsesmulighederne for den unge, da jobcenterets medarbejdere ikke altid har et detaljeret kendskab til uddannelsesviften, indhold og krav i de enkelte uddannelser mv. Mange af de ufaglærte over 25 år har tidligere afbrudt en kompetencegivende uddannelse, og mange i gruppen ser økonomiske udfordringer i at gennemføre en uddannelse på SU eller lærlingeløn. Jobcenteret peger på, at voksenlærlingeordningen vil være en velegnet mulighed for at overkomme de økonomiske barrierer, men at man typisk ikke fokus på at få kanaliseret ledige over i voksenlærlingeordningen. Jobcenteret peger på, at man i begrænset omfang udnytter den eksisterende hjemmel til at tilbyde de ufaglærte over 25 år at påbegynde en ordinær uddannelse på hidtidig ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Jobcenteret peger på, at der er en positiv dialog med a-kassen, som er aktiv samarbejdspartner. Begge parter arbejder hen imod at få flest mulige unge i job eller ordinær uddannelse, men det peges på, at det er svært gennemskue hinandens regler. Der er typisk ikke tale om, at a-kassen og jobcenteret udveksler jobsøgningsplanen, som a- kassen har udarbejdet sammen med de ufaglærte over 25 år. Fastholdelse i uddannelse: Generelt er der tale om, at jobcenteret ofte trækker sig, når den unge påbegynder en ordinær uddannelse og afmeldes jobcenteret. Jobcenteret har dog fokus på at afprøve nye metoder, der kan medvirke til at fastholde de unge i uddannelse, herunder bl.a. brug af uddannelsesmentorer, der kan følge den unge ind i de første 6 måneder af uddannelsen. Det er vurderingen hos de involverede parter, at der vil være fordele i en styrket brug af mentorstøtte til målgruppen. Både jobcenter og UU peger på, at der ikke er fuldt overblik over uddannelsesinstitutionernes mentorstøtte til de unge, der påbegynder en uddannelse. De involverede parter vurderer, at der kan være gevinster at hente ved at styrke opfølgningsindsatsen på uddannelsesinstitutionerne og herunder indføre et fælles varslingssystem mellem alle tre parter, hvis der er risiko for, at den unge afbryder uddannelsen. 115

120 Understøtning af progression: De involverede parter peger på, at der for den svage gruppe bør sættes fokus på at møde gruppen med en virksomhedsrettet indsats og en tværfaglig, rehabiliterende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede indsats kan kombineres med indsatser fra bl.a. social- og sundhedsområdet. Det vil kræve et udvidet samarbejde mellem jobcenteret og Social & Tilbud Indsatsmæssige perspektiver På baggrund af analysen kan der peges på en række perspektiver for indsatsen over for de ufaglærte unge over 25 år i kommunen. De nedenstående perspektiveringer vil dels sigte på at udpege, hvordan indsatsen over for de ufaglærte over 25 år kan målrettes og styrkes, og dels pege på hvordan samarbejdet om indsatsen over for målgruppen kan styrkes. Afdækning af de unge: Analysen viser, at kun få af de ufaglærte over 25 år påbegynder en ordinær uddannelse. De involverede parter peger på, at der kan være gode perspektiver i at afdække uddannelsesperspektiverne hos de ufaglærte unge over 25 år. Samtidig ser de involverede parter et behov for at afdække behovet for parallelle indsatser over for den store andel af gruppen, der har problemer udover ledighed. Det stiller krav til indholdet og udbyttet af jobcenterets afdækning af de ufaglærte over 25 år. De involverede parter peger samtidig på, at den hidtil tilvejebragte viden om de ufaglærte over 25 år er vanskelig at bringe i spil, da de historiske oplysninger ikke opbevares eller er udveksles tidligere. Dermed vil en kiggeadgang til UU s sagsbehandlingssystem ikke øge vidensgrundlaget for indsatsen over for de ufaglærte over 25 år. Afdækningen af de unge kan bl.a. styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at øge dialogen og vidensudvekslingen om målgruppen: o Udveksling af UU s viden om de unge i målgruppen, inden de unge fylder 25 år. o Udveksling af foreliggende uddannelsesplaner, handleplaner, undersøgelser, jobplaner mv. mellem parterne, hvor det vurderes relevant. o Fællesmøder mellem jobcenter, Social & Tilbud og evt. UU, der kortlægger indsatsbehovene for gruppen eller enkeltpersoner i gruppen. o Udveksling af a-kassernes jobsøgningsplaner, som udarbejdes sammen med dagpengemodtagerne i målgruppen. Understøtning af jobsøgning og uddannelsesvalg Analysen viser, at en del af målgruppen er velfungerende og skal understøttes i jobsøgning og/eller uddannelsesvalg. De involverede parter ser perspektiver i at styrke en uddannelsesfremmende indsats, der kan sikre de ufaglærte over 25 år en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Understøtningen af de ufaglærtes uddannelsesvalg kan styrkes på følgende måder: 116

121 Der kan arbejdes med at styrke den unges jobsøgning og/eller uddannelsesvalg: o Udveksling af jobsøgningsplanen, som a-kassen udarbejder sammen med de ufaglærte unge. o Samarbejdsaftaler mellem jobcenter og a-kasser, der sætter fælles linje i dialogen med de ledige, herunder geografisk og faglig mobilitet. o Aftaler, der giver jobcenteret mulighed for at henvise unge med uddannelsesmotivation til samtaler hos UU. o Aftaler om og koordinering af vejlederdage i jobcenteret, åbent hus arrangementer, uddannelsesmesser, besøg eller snusepraktik på uddannelsesinstitutionerne, hvor de unge kan se de fysiske rammer, høre erfaringer fra andre unge, teste stemningen mv. o Øget formidling af voksenlærlingepladser til ledige ufaglærte. o Kurser i privatøkonomi under SU. o Styrket brug i jobcenteret af den eksisterende hjemmel til at tilbyde de ufaglærte over 25 år at påbegynde en ordinær uddannelse på hidtidig ydelse, dvs. dagpenge eller kontanthjælp. Fastholdelse i uddannelse De involverede parter vurderer, at der vil være gode perspektiver i at styrke fastholdelsesindsatsen for de ufaglærte over 25 år, der påbegynder en uddannelse. Det kan ske på følgende måde: Der kan arbejdes med at forebygge frafald eller fastholde unge i uddannelse: o Aftaler om akut opsamling på unge, der frafalder uddannelse, med henblik på at den unge genoptager uddannelsen - evt. med mentorstøtte fra jobcenter eller uddannelsesinstitution. o Varslinger til uddannelsesinstitutionen i konkrete sager, hvor den unge vurderes at have behov for støtte, rådgivning eller hjælp undervejs i uddannelsen. o Aftaler om opfølgning fra de involverede parter i risikosager. o Fælles udpegning af konkrete unge, der vil have gavn af personlig af støtte, kontaktpersoner, mentor, uddannelsesmentor. Understøtning af progression De involverede parter peger samstemmende på, at der er gode perspektiver i at styrke en parallel indsats, der kan understøtte progressionen hos de ufaglærte over 25 år, der har personlige, fysiske eller sociale problemer. Understøtningen af progression kan styrkes på følgende måder: Der kan arbejdes med at styrke brugen af jobcenterets støtteordninger: o Fokus på at anvende personlig assistance til unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der kan tage deltidsarbejde, støttet beskæftigelse, skånejob mv. o Styrket brug af mentorordningen til målgruppen. o Dialog og aftaler med Social & Tilbud om, hvordan jobcenterets støtteordninger kan supplere en parallel indsats. Der kan arbejdes med at styrke en parallel indsats: o Fastlæggelse af samarbejdsprocedurer, der kan fremme koordinerede eller kombinerede tilbud og tiltag. 117

122 o Fælles udpegning af øvrige aktører, der er relevante at inddrage i en parallelindsats, herunder sundhed, psykiatri mv. o Etablering af ad. hoc teams mellem sagsbehandlere, der har klart definerede opgaver og roller i en kommende parallel indsats for den enkelte unge. o Udarbejdelse af fælles handlingsplaner, der kombinerer behandling, støtte og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Fastlæggelse af fælles delmål for den enkelte unges progression. o Brug af fælles leverandører, der kan kombinere støtte, behandling og beskæftigelsesrettede aktiviteter. o Koordineret brug af mentorer, støttepersoner mv. 118

123 7. De uddannede unge i Esbjerg I dette afsnit belyses de uddannede unge i Esbjerg Kommune. Analysen viser følgende hovedresultater: 7.1. Resume: Hovedresultater i analysen af uddannede unge Hvordan er gruppen af uddannede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 4 uddannede unge mellem 18 og 29 år i Esbjerg. Der er stort set lige mange mænd og kvinder i gruppen. Gruppen er domineret af to store grupper af stærkere unge med hhv. tekniske uddannelser (31 pct.) og andre uddannelser (24 pct.). Desuden findes en stor gruppe af dimittender (32 pct.), som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og en mindre gruppe af langtidsforsørgede (12 pct.), der har personlige og/eller sociale problemer. 83 pct. modtager dagpenge, og 17 pct. modtager kontanthjælp. Hvilke kendetegn har gruppen ressourcer og barrierer i forhold til uddannelse og job? 9 pct. vurderes som jobklare, og 71 pct. har været ledige i mindre end et år. 1 pct. er indsatsklare eller midlertidigt passive. 6 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet. 12 pct. bor stadig hjemme hos forældre, 43 pct. bor alene, mens 45 pct. er gift/samboende. En femtedel af gruppen har begået kriminalitet. En mindre del af de unge har eller har haft en psykisk (8 pct.) eller fysisk lidelse (28 pct.). 55 pct. har personlige forhold, der kan være hindrende for geografisk mobilitet. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Der er afholdt mindst én samtale pr. kvartal i jobcenteret for 5 pct. af gruppen. 65 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 39 pct. har senest været i løntilskudsansættelse eller virksomhedspraktik i den aktuelle ledighedsperiode. De langtidsforsørgede aktiveres mest (76 pct.), og dimittenderne aktiveres mindst (48 pct.). Hvordan klarer gruppen sig i forhold til job og uddannelse? 65 pct. af de uddannede unge, som blev nyledige i 21, er i løbet af det efterfølgende år kommet i job (51 pct.), uddannelse (1 pct.) eller blevet selvforsørgende på anden vis (4 pct.). Næppe overraskende forringes jobchancerne, hvis de unge i gruppen har et eller flere af følgende kendetegn: Modtog kontanthjælp som 18-årig, registreret kriminalitet, tidligere anbragt mv. Overordnede opmærksomhedspunkter og perspektiver for ungeindsatsen. Fokus på: Styrket udpegning af uddannede unge med risiko for lang ledighed, herunder dimittender og personer med personlige problemer. En fælles motivationsindsats sammen med a-kasserne, der fokuserer på faglig mobilitet. Styrket samarbejde med a-kasserne om jobsøgning og virksomhedsrettede tilbud. Styrket brug af støtteordninger til unge akademikere. Styrket parallelindsats for gruppen med personlige problemer. Se også uddybning af opmærksomhedspunkter og perspektivering i afsnit 7.16 nedenfor 119

124 7.2. Hvem er de uddannede unge under 3 år? Der er ca. 4 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år i Esbjerg, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse medio 211. Det svarer til 25 pct. af det samlede antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg. Blandt de uddannede unge er gennemsnitsalderen 26,2 år, og der en lille overvægt af mænd i gruppen (52 pct.), jf. boks 38. Boks 38. Fakta om de 396 uddannede unge i Esbjerg Hovedparten af de uddannede unge er dagpengemodtagere (83 pct.), og et stort antal af de unge vurderes som jobklare (9 pct.). Mere end 7 pct. af de uddannede unge har været ledige i under 1 år, og kun en lille andel (ca. 1 pct.) har været ledige i mere end 2 år. I gruppen af uddannede unge er godt en femtedel (22 pct.) boligejere. Derudover bor knap halvdelen (45 pct.) sammen med en partner, mens 43 pct. bor alene og 12 pct. bor fortsat hjemme. 52 pct. er mænd. Gennemsnitalderen er 26,2 år. Dagpengemodtagere udgør 83 pct. Hovedparten (9 pct.) er jobklare. 71 pct. har været ledige i under 1 år, og 21 pct. har været ledige i mellem 1-2 år. Godt en femtedel (22 pct.) er boligejere. Ca. 45 pct. er gift eller samboende, ca. 43 pct. bor alene, mens ca. 12 pct. er hjemmeboende. Ca. 6 pct. har tidligere været anbragt. Ca. 18 pct. har begået kriminalitet, og ca. 6 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. I gruppen har 8 pct. haft en psykisk diagnose inden for de seneste ti år, og 28 pct. har haft en fysisk diagnose (misdannelser, knogler, nerver mv.). Gruppen har kun i begrænset omfang (6 pct.) været anbragt. Knap en femtedel (18 pct.) har begået kriminalitet. Gruppen er ikke kendetegnet ved at have psykiske lidelser i stort omfang (8 pct.). Derimod har 28 pct. af gruppen haft en fysisk diagnose inden for de seneste 1 år. Samlet set er gruppen af uddannede unge mellem 18 og 29 år en heterogen gruppe, jf. eksemplerne i boks 39 nedenfor. Boks 39. Eksempler på unge med en gennemført kompetencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller dagpenge 24-årige Anne er nyuddannet lærer. Hun har været ledig siden i 4 måneder. 26-årige Nanna er kontoruddannet og har været fastansat på elevplads frem til ledighed på indtil videre 1 år. Bor sammen med sin kæreste og drømmer om hus og børn. 28 Nicolai er udlært smed og blev fyret for godt to år siden efter længere tids sygdom. Han er efterhånden et godt stykke fra arbejdsmarkedet. De unge med uddannelse kan derfor med fordel opdeles i 4 undergrupper for at give et mere nuanceret billede af gruppen, jf. i øvrigt figur 94: 128 dimittender, som for nyligt har gennemført en uddannelse. 49 langtidsforsørgede, som har en høj offentlig forsørgelsesanciennitet. 123 unge med en teknisk uddannelse. 96 unge med en anden uddannelse. Det bemærkes, at sondringen mellem unge med en teknisk uddannelse og anden uddannelse er foretaget, fordi de unges kvalifikationer i de to grupper som udgangspunkt retter sig mod forskellige brancher med forskellige job- og udviklingsperspektiver, 12

125 Figur 94: Uddannede unge mellem 18 og 29 år, som modtager kontanthjælp eller dagpenge i Esbjerg Kommune 7.3. Unge dimittender De 128 dimittender omfatter unge dagpengemodtagere, som har været ledige, siden de afsluttede en kompetencegivende uddannelse, jf. den angivne definition i figur 94 ovenfor. Gruppen har en overvægt af kvinder (54 pct.), jf. boks 4. Det kan bl.a. hænge sammen med, at flere unge kvinder end mænd tager en uddannelse. Gruppen har en gennemsnitsalder på 25,9 år, hvilket er lavere end samlede gruppe af uddannede unge (26,2 år). Derudover er dimittenderne kendetegnet ved, at 8 pct. har været ledige i under 1 år, mens 16 pct. har været ledige i 1 til 2 år. Boks 4. Fakta om de 128 dimittender i Esbjerg 54 pct. er kvinder, og 46 pct. er mænd. Gennemsnitsalderen er 25,9 år. Ca. 18 pct. er boligejere. Størstedelen har været ledig i under 1 år (8 pct.), mens 16 pct. har været ledige i 1-2 år. Ca. 41 pct. er gift eller samboende, ca. 48 pct. bor alene, mens ca. 11 pct. er hjemmeboende. Der er færre boligejere i dimittendgruppen (18 pct.) end i den samlede gruppe af uddannede unge (25 pct.), jf. at de fleste dimittender tidligere har modtaget SU og typisk ikke har haft økonomisk mulighed for at købe en bolig. Ligesom den samlede gruppe af uddannede unge, har et begrænset antal (6 pct.) af dimittenderne haft en psykisk diagnose inden for de seneste 1 år. Set i forhold til de øvrige undergrupper, har en lavere andel (8 pct.) begået kriminalitet. Samlet set er dimittenderne ofte udsatte i forhold til arbejdsmarkedet, da de har begrænset erhvervserfaring og hurtigt kan miste markedsværdi i forbindelse med ledighed. Dette gælder især i perioder med lavkonjunktur og faldende beskæftigelse. En del af gruppen er 121

126 derudover formentlig konjunkturramte unge, som har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Langtidsforsørgede unge De 49 uddannede langtidsforsørgede består af unge, som har en høj offentlig forsørgelsesanciennitet, jf. den angivne definition i figur 94 ovenfor. Gruppen er dermed pr. definition en udsat gruppe af langtidsledige blandt de uddannede unge i Esbjerg og vil typisk kræve en anden beskæftigelsesrettet indsats end de øvrige undergrupper blandt de uddannede unge. Kønsfordelingen er nogenlunde lige blandt de langtidsforsørgede, jf. boks 41. Gennemsnitsalderen er relativ høj (27,3 år) sammenlignet med de øvrige undergrupper. Lidt over halvdelen af gruppen (55 pct.) er jobklare, mens de resterende 45 pct. enten er i indsatsklare eller midlertidigt passive. En Boks 41. Fakta om de 49 langtidsforsørgede uddannede unge i Esbjerg 51 pct. er kvinder og 49 pct. er mænd Gennemsnitsalderen er 27,3 år Ca. 61 pct. er kontanthjælpsmodtagere og 39 pct. er dagpengemodtagere. Lidt over halvdelen (55 pct.) er jobklare, mens 45 pct. er kontanthjælpsmodtagere i match 2-3 Over halvdelen (55 pct.) har været ledige i over 2 år og 1 pct. har været ledige i mere end 4 år 45 pct. er gift eller samboende og ca. 55 pct. bor alene større del af gruppen har dermed brug for en ekstra indsats for at komme i job på trods af deres uddannelse. Det kan dels skyldes, at uddannelsen ikke matcher arbejdsmarkedets behov, og dels at de pågældende personer har barrierer ud over ledighed, f.eks. helbredsmæssige problemer. Dette understøttes af, at 22 pct. af de langtidsforsørgede har haft en psykisk diagnose og ca. 45 pct. har haft en fysisk diagnose, hvilket er betydeligt flere end i de øvrige grupper af uddannede unge. Derudover har over halvdelen af gruppen (25 personer) været ledige i mindst 2 år i det aktuelle ledighedsforløb, og 1 pct. af gruppen (5 personer) har været ledige i mere end 4 år. Endelig kan det peges på, at en betydelig del (45 pct.) af gruppen har begået kriminalitet Unge med tekniske uddannelser Gruppen af unge med en teknisk uddannelse omfatter 123 unge, som har gennemført en teknisk uddannelse, jf. den angivne definition i figur 94 ovenfor. Størstedelen af denne gruppe er mænd (81 pct.), da mænd i højere grad end kvinder vælger at gennemføre en teknisk uddannelse, jf. boks 42. Derudover er en større andel (18 pct.) hjemmeboende end i den samlede gruppe af uddannede unge (12 pct.). Mere end 8 pct. er dagpengemodtagere, og 93 pct. af gruppen er jobklare. Kun en lille del af gruppen (7 pct.) er indsatsklare eller midlertidigt passive. Gruppen er dermed kendetegnet ved at have stærke ressourcer i for- Boks 42. Fakta om de 123 unge i Esbjerg med en teknisk uddannelse 19 pct. er kvinder, og 81 pct. er mænd. Gennemsnitsalderen er 25,7 år. Ca. 22 pct. er boligejere. Hovedparten (82 pct.) er dagpengepengemodtagere. Langt størstedelen (93 pct.) pct. er jobklare. Ca. 69 pct. har været ledige i under 1 år, mens ca. 31 pct. har været ledige mellem 1 til 2 år. 38 pct. er gift eller samboende, 44 pct. bor alene, og 18 pct. er hjemmeboende. 122

127 hold til arbejdsmarkedet. Ca. 69 pct. af gruppen har været ledige i mindre end 1 år, mens den resterende del (31 pct.) har været ledige i mellem 1 og 2 år. En stor del af gruppen omfatter formentlig konjunkturramte unge, som har mistet deres job, som følge af indskrænkninger på eller lukning af deres hidtidige arbejdsplads. Gruppen har i et begrænset omfang haft psykiske diagnoser (7 pct.), mens 29 pct. har begået kriminalitet Unge med andre uddannelser Undergruppen af unge med andre uddannelser dækker over 96 unge, som har gennemført en ikke-teknisk uddannelse f.eks. samfunds-, kontor- og handelsuddannelser, pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser, jf. i øvrigt den angivne definition i figur 94 ovenfor. Mange af disse uddannelser retter sig mod den offentlige sektor. Modsat gruppen med en teknisk uddannelse er flertallet af denne gruppe (77 pct.) kvinder. Dette afspejler forskellene i mænds og kvinders uddannelsesmønster. Derudover bor en større andel (58 pct.) sammen med en partner end i de øvrige undergrupper. Hovedparten af gruppen er dagpengemodtagere (82 pct.), og 9 pct. er jobklare. Derudover har en stor andel (8 pct.) aktuelt en ledighedsanciennitet i det aktuelle ledighedsforløb på under 1 år. Boks 43. Fakta om de 96 unge i Esbjerg med en anden uddannelse 77 pct. er kvinder, og 23 pct. er mænd. Gennemsnitsalderen er 26,7 år. Ca. 26 pct. er boligejere. Hovedparten (82 pct.) er dagpengepengemodtagere. Langt størstedelen (9 pct.) er jobklare. Flertallet (8 pct.) har aktuelt været ledig i under 1 år, mens en femtedel (2 pct.) aktuelt har været ledig mellem 1 til 2 år. 58 pct. er gift /samboende, 29 pct. bor alene og 13 pct. er hjemmeboende. Et begrænset antal af gruppen har begået kriminalitet (5 pct.), hvilket afspejler overrepræsentationen af kvinder i gruppen. Kun en lille andel af gruppen har haft psykiske diagnoser. Sammensætningen af de fire grupper af unge i Esbjerg i forhold til de øvrige kommuner Andelen af dimittender i Esbjerg (32 pct.) er højere end i de 3 øvrige kommuner (24 pct.), hvilket formentlig skyldes at fordelt på undergrupper i kommunen og de Figur 95: De uddannede ydelsesmodtagere Esbjerg har en højere koncentration af tre andre kommuner uddannelsesinstitutioner end de øvrige kommuner, jf. figur Gruppen af langtidsforsørgede er den mindste undergruppe i Esbjerg såvel som i de tre andre kommuner, og udgør 12 pct. af de uddannede unge i Esbjerg. I alle fire kommuner udgør de unge med andre uddannelser ca. en fjerdedel af de uddannede unge. Endelig har Esbjerg en lidt mindre andel af unge med en teknisk uddannelse (31 pct.) end i de øvrige tre kommuner (35 pct.) Dimittender Langtids forsørgede Esbjerg 31 Tekniske uddannelser Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote andre kommuner 26 Andre uddannelser

128 Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region 7.7. Hvilke uddannelser har de ledige unge? Blandt de uddannede unge ledige i Esbjerg er næsten tre fjerdedele (73 pct.) faglærte eller har en kort videregående uddannelse (KVU), jf. figur 96. Blandt de langtidsforsørgede er det 1 pct., som har en faglært eller kort videregående uddannelse. Der er slåedes ingen unge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, som har opnået en så lang ledighedsanciennitet, at de er blevet langtidsforsørgede. Det kan skyldes, at unge med lange og mellemlange uddannelser er eftertragtede på arbejdsmarkedet, at højtuddannedes uddannelse typisk giver mulighed for at udvise større faglig fleksibilitet i jobsøgningen, samt at der iværksættes en række særlige initiativer for ledige med disse uddannelser. Figur 96: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelsesniveau MVU/LVU Faglært/KVU Ufaglært Figur 97: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelsesretning Velfærdsudd. Handelsfaglige udd. mv. Øvrige udd. Tekniske udd. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 12. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 13. I alt har næsten halvdelen (47 pct.) af de uddannede ledige unge en teknisk uddannelse, mens 27 pct. har en handelsfaglig uddannelse, jf. figur 97. Det svarer stort set til sammensætningen i hele regionen. For de langtidsforsørgede dominerer andelen, som har en teknisk uddannelse endnu mere, idet 57 pct. har en sådan. Modsat har kun 26 pct. af dimittenderne en teknisk uddannelse, hvilket kan skyldes, at færre unge generelt tager tekniske uddannelse, eller at de gennemfører tekniske uddannelser, som er mere efterspurgte på arbejdsmarkedet og dermed kun i mindre omfang rammes af ledighed. Blandt dimittenderne er der flest med en handelsfaglig uddannelse (36 pct.), mens der er færrest med en velfærdsuddannelse (14 pct.). Det er i gennemsnit 3½ år siden, at de uddannede unge i Esbjerg dimitterede, jf. figur 98. For de langtidsforsørgede er der dog i gennemsnit gået 6 år siden dimittering, hvoraf de i gennemsnit har tilbragt de sidste 2½ år på offentlig forsørgelse, jf. figur 99. Denne gruppe har dermed ikke brugt deres uddannelse i et stykke tid, hvilket kan udgøre en udfordring i forhold til den enkeltes jobsøgning og jobmuligheder. De langtidsforsørgede var desuden gennemsnitlig yngre ved dimittering end de øvrige grupper, jf. figur 98, hvilket formentlig skyldes, at de har taget kortere uddannelser. Der kan 124

129 Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region derfor for en del af gruppen være et potentiale i at sikre opkvalificering/efteruddannelse af gruppen, så deres kvalifikationer bliver ajourførte. Figur 98: De uddannedes gennemsnitlige alder opdelt på dimittendalder og år siden dimittering År ,9 5,9 4, 3,7 3,5 3,7 24, 21,4 21,7 23, 22,7 22,5 År Figur 99: De uddannedes gennemsnitlige år siden dimittering opdelt på ydelsesperiodens foreløbige varighed år mellem dimittering og ydelsesstart År ,9 1, 1, 5,9 2,6 3,3 4, 3,7 3,5 3,7 1,5 1,3 1,4 1,5 2,5 2,4 2,1 2,2 År Alder dimitteret Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 14 og datanote 34. År siden dimitteret År fra dimission til ydelsesstart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7 og datanote 14. År siden ydelsesstart 7.8. De uddannede unges forudgående arbejdsmarkedstilknytning Hovedparten af de uddannede unge har i høj grad været selvforsørgende eller i uddannelse før det aktuelle ledighedsforløb. Således har 75 pct. af den samlede gruppe været i gang med en uddannelse eller været i beskæftigelse i mere end 3¾ år i de seneste 5 år forud for det aktuelle ledighedsforløb, jf. figur 1. Figur 1: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og uddannelses- og selvforsørgelsesandel 5 år før ydelsesstart % 5-75% -5% Figur 11: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste branche op til 1 år før ledighed Ingen beskæftigelse Øvrige brancher Off. adm. og service Handel og service mv. Industri og byggeri mv. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 8. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Diskretionshensyn er grunden til, at der mangler søjler i figuren. Jf. datanote 3. De langtidsforsørgede adskiller sig dog fra de øvrige undergrupper, idet uddannelses- og selvforsørgelsesandelen er betydelig lavere. Det modsatte gør sig gældende for dimittenderne, som har brugt en stor del af tiden forud for ledighedsforløbet på at uddanne sig. De uddannede unge har tidligere især arbejdet inden for handel og service (26 pct.) eller offentlig administration og service (24 pct.), jf. figur 11. Især offentlig administration fylder 125

130 Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region mere blandt de uddannede unge i Esbjerg end i regionen som helhed, hvilket kan hænge sammen med, at Esbjerg er en større by med mange offentlige arbejdspladser. De unges erhvervserfaring og branchekendskab varierer imidlertid betydeligt på tværs af de fire grupper af unge uddannede. For de unge med en teknisk uddannelse er det knap halvdelen, som har arbejdet inden for industri og byggeri. Det hænger sammen med, at tekniske uddannelser i høj grad retter sig mod disse brancher. Kun 5 pct. har senest arbejdet inden for offentlig administration. Dimittenderne har i særlig høj grad haft beskæftigelse inden for offentlig administration og service. Det kan bl.a. skyldes, at mange studiejob er inden for denne branche. For de langtidsforsørgede har en stor andel (63 pct.) ikke haft job i året op til det aktuelle ledighedsforløb, hvilket afspejler de lange perioder med offentlig forsørgelse Hvilke job søger de uddannede unge? Halvdelen (47 pct.) af de uddannede unge ønsker job inden for produktions- og håndværksarbejde, jf. figur 12. Knap en tredjedel (3 pct.) ønsker job inden for ledelse, færdighedskrævende arbejde og kontorarbejde. De langtidsforsørgede og de teknisk uddannede søger i højere grad end de øvrige grupper af unge job inden for produktion og håndværk, figur 12. Dette afspejler bl.a., at de har erfaring fra disse brancher, jf. ovenfor, og/eller at de har en uddannelse, som retter sig imod disse. Især inden for produktion har antallet af arbejdspladser været i tilbagegang i en længere årrække, og det kan derfor være nødvendigt at søge bredt både fagligt og geografisk for at øge mulighederne for at opnå beskæftigelse. De unge med andre uddannelser ønsker primært job inden for ledelse, færdighedskrævende arbejde og kontorarbejde samt inden for salg, service og omsorg. Figur 12: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og ønsket branche Knap halvdelen af dimittenderne ønsker job inden for ledelse, færdighedskrævende arbejde og kontorarbejde, mens 35 pct. ønsker job inden for produktions- og håndværksarbejde. Salgs-, service- og omsorgsarbejde Ledelse, færdighedskrævende- og kontorarbejde Produktions- og håndværks- og andet arbejde Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote

131 7.1. Mobilitetsbarrierer blandet de uddannede unge Undersøgelser viser, at den enkelte lediges sandsynlighed for at opnå (gen-)beskæftigelse i et vist omfang afhænger af den enkeltes faglige og geografiske mobilitet i jobsøgningen. Samtidig kan den enkelte ledige opleve barrierer, som kan vanskeliggøre mobilitet, dvs. muligheden for at søge job på tværs af kvalifikationsområder og flere brancher samt muligheden for at pendle langt eller at flytte til et andet område i landet for at opnå et nyt job. I Esbjerg har 74 pct. af de uddannede unge boet i kommunen i fem år, jf. figur 13, og kan dermed betragtes som fastboende. Det er en lidt højere andel end i regionen samlet set. Det kan skyldes, at en del af gruppen er flyttet til Esbjerg i forbindelse med uddannelse, og efterfølgende er blevet boende. Mange har måske i mellemtiden købt bolig og stiftet familie, hvilket kan nedsætte den enkeltes geografiske mobilitet i jobsøgningen. Over halvdelen af de uddannede unge (55 pct.) vurderes at have en eller flere mobilitetsbarrierer, jf. figur 13. Den primære barriere (45 pct.) er, at man er gift eller samboende, og dermed ikke alene kan træffe valg om flytning mv. F.eks. kan ægtefællen have et job, der betyder, at familien ikke er flytbar. En anden mobilitetsbarriere kan være, at man ejer sin bolig, og at en flytning kræver salg af denne, hvilket ofte tager tid, især i øjeblikket hvor boligsalget i mange områder næsten er gået i stå. Der er 22 pct. af de uddannede unge i Esbjerg, der er boligejere, jf. figur 13. Endelig kan en barriere være, at man som forsørger finder det vanskeligere at flytte med børn eller at påtage sig et job med en lang transporttid. Figur 13: Udbredelsen af mobilitetsbarrierer blandt de uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Fastboende Bolig ejer Gift/samboende Forsøger Mobilitetsbarriere Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 32 og datanote 33. Mobilitetsbarriere angiver andelen af personer, som er boligejer, gift/samboende og/eller forsørger. De unge med andre uddannelser har gennemgående flere mobilitetsbarrierer end de øvrige ungegrupper, jf. figur 13. Der er især tale om, at en større del af gruppen er gift eller samboende. 127

132 Gruppen af unge med tekniske uddannelser er den ungegruppe, som har færrest mobilitetsbarrierer. Også for denne gruppe er den primære barriere, at man er gift eller samboende, men andelen af boligejere er også forholdsvis høj i denne gruppe. Selvom man ikke direkte kan ændre på disse potentielle barrierer for mobilitet via den lokale beskæftigelsesrettede indsats, så er det vigtigt at være opmærksom på, at de er til stede, da de i høj grad kan påvirke jobsøgningsadfærden hos de uddannede unge og dermed mulighederne for job. Det er derfor et centralt fokusområde i indsatsen for at få uddannede unge i job, at understøtte at den enkelte unge stimuleres til at udvise bredde og både faglig og geografisk fleksibilitet i jobsøgningen Jobcenterets kontaktforløb og aktiveringsindsats for de unge I lovgivningen er der særlige krav til jobcenterets indsats over for unge, der har en kompetencegivende uddannelse. Jobcenteret skal sikre et tidligt kontaktforløb for målgruppen, og første samtale i kontaktforløbet skal afholdes inden for fire uger. Målgruppen skal ved hver samtale have jobsøgningspålæg. Hvis den unge har en lang videregående uddannelse, skal jobcenteret senest efter 6 uger henvise den unge til kontaktforløb hos en anden aktør. Senest efter 13 uger skal den unge påbegynde et aktivt tilbud. For dagpengemodtagerne skal tilbuddet minimum indeholde 2 ugers virksomhedsrettet aktivering, dvs. virksomhedspraktik eller løntilskudsansættelse. Jobcenteret kan give den unge støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis det vurderes at være nødvendigt for at den unges deltagelse i aktiviteter mv. Boks 44. Fakta om lovgivningen for gruppen af unge i alderen år med uddannelse Der skal gives jobsøgningspålæg til jobklare ved alle samtaler i kontaktforløbet. Jobcenteret skal afholde første samtale med den unge senest en måned efter tilmelding. Jobcenteret skal udarbejde en jobplan for, hvordan den unges muligheder for beskæftigelse kan forbedres. Senest efter 6 uger skal jobcenteret henvise alle med en lang videregående uddannelse til et kontaktforløb hos anden aktør. Den unge skal påbegynde et aktivt tilbud senest efter 13 uger. For dagpengemodtagerne må der maksimalt være 6 uger, der indeholder uddannelse eller vejledning. Jobcenteret kan give støtte til hjælpemidler, mentor mv., hvis dette kan fremme de unges deltagelse i aktiviteter, aktive tilbud eller ansættelser. Jobcenterets kontaktforløb for unge ledige med uddannelse I det seneste år har Jobcenter Esbjerg gennemsnitlig afholdt mindst én jobsamtale pr. kvartal for halvdelen af gruppen af unge uden uddannelse, mens der gennemsnitligt er afholdt mindre end én jobsamtale pr. kvartal for den øvrige halvdel, jf. figur 14. Jobcenterets samtaleintensitet er stort set ens på tværs af de fire undergrupper. Dog er intensiteten højest for gruppen af unge langtidsforsørgede, hvor 57 pct. modtager én eller flere samtaler pr. kvartal, mens samtaleintensiteten er lavest for gruppen med andre uddannelser. 128

133 Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Dimittender Langtids forsørgede Tekniske uddannelser Andre uddannelser I alt Region Samlet set er samtaleintensiteten for de uddannede unge i Jobcenter Esbjerg mindre end gennemsnittet for Region Syddanmark. Samtaleintensiteten skal samtidig ses i sammenhæng med omfanget af aktive tilbud til målgruppen, idet den løbende kontakt, vejledning og indsats for den enkelte unge i stort omfang også sker som led i aktiveringsindsatsen. Figur 14: Samtaleintensitet det seneste år blandt de uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper eller flere samtaler per kvt. Under 1 samtale per kvt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 18. Jobcenterets aktiveringsindsats for de unge med uddannelse I Esbjerg har ca. 55 pct. af den samlede gruppe af ledige unge med uddannelse inden for det seneste år været i aktivering i mindst 25 pct. af ledighedsperioden. Samtidig er der 45 pct. af målgruppen, som har modtaget aktive tilbud i mindre end 25 pct. af deres ledighedsforløb, jf. figur 15. De langtidsforsørgede unge aktiveres i størst omfang, hvor eksempelsvis 16 pct. af denne gruppe har været i aktivering mellem 75 og 1 pct. af tiden i det seneste år. Gruppen af unge dimittender aktiveres derimod mindst, idet 58 pct. af denne gruppe har en aktiveringsgrad på -25 pct. Ca. 39 pct. af ungegruppen har været i løntilskud eller virksomhedspraktik i det aktuelle ledighedsforløb, mens 26 pct. har deltaget i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Endelig er der 35 pct. af de unge, som ikke har modtaget aktivering i det aktuelle ledighedsforløb. Redskabssammensætningen i aktiveringsindsatsen i Esbjerg for gruppen af uddannede unge er dermed meget lig regionen som helhed, jf. figur 16. Figur 15: Aktiveringsgrad det seneste år blandt de uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper % 5-75% 25-5% -25% Figur 16: De uddannede ydelsesmodtagere fordelt på undergrupper og seneste tilbudstype Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 19. Løntilskud Vejledning/Opkvalificering Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 2. Virksomhedspraktik Ikke aktiveret 129

134 Sammensætningen af aktiveringsindsatsen varierer samtidig på tværs af de forskellige grupper af unge med uddannelse. De langtidsforsørgede er den gruppe af unge, som i størst omfang er i aktiveringsforløb. 24 pct. af de langtidsforsørgede har ikke modtaget et aktiveringstilbud i forbindelse med deres aktuelle ledighedsforløb, mens dette eksempelvis gælder henholdsvis 52 og 32 pct. af de unge dimittender og unge med andre uddannelser. De langtidsforsørgede unge modtager endvidere i højere grad vejlednings- og opkvalificeringsforløb (37 pct.) end de unge dimittender (12 pct.) og unge med henholdsvis tekniske eller andre uddannelser (31 pct.). Dette kan blandt andet afspejle, at gruppen af langtidsforsørgede har et mindre ajourført uddannelsesgrundlag end de øvrige tre ungegrupper, herunder især dimittenderne, hvis uddannelsesafslutning er meget præsent og dermed mere ajourført i forhold til konkurrencesituationen på arbejdsmarkedet. Den høje andel af unge dimittender, som ikke har været omfattet af aktivering i det aktuelle ledighedsforløb (52 pct.) kan afspejle at fokus i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen i høj grad handler om at understøtte en målrettet samt faglig og geografisk fleksibel jobsøgning. Endvidere kan det lavere aktiveringsomfang afspejle, at gruppen har en lavere ledighedsanciennitet end de øvrige tre ungegrupper. Endelig kan peges på, at gruppen af unge med tekniske uddannelser er den gruppe, som i størst omfang er i virksomhedsrettede forløb. Samlet peger ovenstående på, at der kan være et potentiale for at øge samtaleintensiteten for dele af ungegruppen med uddannelse. Særligt med fokus på at understøtte øget faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. Endvidere kan der være et potentiale for at målrette aktiveringsindsatsen yderligere for en del af målgruppen af unge med uddannelse Resultater af indsatsen for de uddannede unge Hvis man skal vurdere resultaterne af ungeindsatsen, er det vigtigt at følge, i hvilket omfang det lykkes for de ledige unge med uddannelse at forlade kontanthjælp og dagpenge og komme i job. Ud af den samlede gruppe af nyledige uddannede unge i 21 er 3 pct. kommet i job 13 uger efter ydelsesstart, jf. figur 17. Dette tal stiger til 47 pct. efter 26 uger og til 53 pct. efter 39 uger. Herefter falder andelen en anelse frem til 52 uger. Selvom gruppen har en uddannelse i forvejen, påbegynder en mindre del uddannelse undervejs i ledighedsforløbet. Efter 13 ugers ledighed er 3 pct. overgået til uddannelse, men det efter 52 uger er 1 pct. Der kan være tale om ledige, der har brug for at få suppleret deres kvalifikationer for at forbedre muligheden for job. Omkring to tredjedele af de uddannede unge, som fortsat modtager kontanthjælp eller dagpenge 52 uger efter, at de tilgik jobcenteret, har på et tidspunkt afbrudt ledighedsforløbet og været i (kortvarig) beskæftigelse, jf. figur 18. Det kan være en udfordring for jobcenteret at opfange disse genledige, som i vidt omfang veksler mellem ledighed og kortvarig beskæftigelse samt eventuelt sygdom. 13

135 Figur 17: Forsørgelsesstatus og ledighedsandel -52 uger efter ydelsesstart blandt uddannede nyledige fra Uger 13 uger uger uger 52 uger Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Anm.:Jf. datanote Død/udvandret Førtidspension Anden midlertidig ydelse Sygedagpenge Uddannelse Lønindkomst Ingen indkomst Kontanthjælp Dagpenge Figur 18: Ledige uger efter ydelsesstart fordelt på fortsat ledige og genledige blandt uddannede nyledige fra Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote Uge 13 Uge 26 Uge 39 Uge 52 Genledige Fortsat ledig Samtidig ses det, at når gruppen har været ledige i 26 uger, så er der større sandsynlighed for, at de fortsætter med at være ledige. Efter 26 uger var der således 34 pct. som fortsat modtog offentlige ydelser. Frem til 52 uger falder dette til kun 24 pct., jf. figur 18. Ovenstående peger på, at der kan være et potentiale i at målrette og intensivere en tidlig indsats i forhold til uddannede unge nyledige, sådan at det lykkes at få en større andel af de unge bragt videre i beskæftigelse inden for det første halve års ledighed. Hvilke unge er lykkedes med at komme i job? Resultaterne i indsatsen for de unge med uddannelse viser samtidig en tendens til, at det især er de mest ressourcestærke i gruppen, som lykkes med at komme videre i job, mens den gruppe, som er forblevet på kontanthjælp eller dagpenge, har færrest ressourcer og flest barrierer i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, jf. tabel 8. Tabel 8: Unge nyledige med en gennemført uddannelse i Esbjerg i 21, som 9 måneder efterfølgende enten var i uddannelse/job eller offentligt forsørget Alle Job/uddannelse 39 uger efter ydelsesstart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Jf. datanote 7, datanote 8, datanote 1, datanote 34, datanote 35 og datanote 36. Kontanthjælp/ A-dagpenge/ Sygedagpenge 39 uger efter ydelsesstart Antal i alt Andel mænd 56% 6% 58% Alder (gns. år) 25, 24,9 25,3 Andel kontanthjælpsmodtager 11% 9% 17% Andel jobklare (match 1) 96% 98% 91% Off. forsørgelse 5 år før aktuel ledighedsperiode (gns. %) Kontanthjælp som 18-årig 9% 6% 13% Andel anbringelse som barn 3% 2% 7% Andel kriminalitet 19% 16% 24% 131

136 Blandt gruppen af uddannede unge, som inden for 9 måneders ledighed er kommet i uddannelse eller job, er der flere jobklare og dagpengemodtagere med en lavere offentlig forsørgelseshistorik end blandt gruppen af unge, som efter 9 måneder er forblevet ledige, jf. tabel 8. Samtidig er der blandt den gruppe af unge, som efter 9 måneder fortsat modtager offentlige ydelser en højere andel, som har startet deres voksenliv på kontanthjælp (13 pct.), har været anbragt uden for hjemmet (7 pct.) og/eller har begået kriminalitet (24 pct.). 132

137 7.13. Økonomiske udgifter og potentialer i ungeindsatsen Boks 45. Økonomiske potentialer for type 2: Dimittenden Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Esbjerg Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der ikke opnår beskæftigelse efter afsluttet uddannelse. Den unge dimittend er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Dimittendens karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se Dagpengemodtager på dimittendsats på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den år enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job Match 1 eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Enlig, ikke forsørger Udeboende Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med dimittendens karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung dimittend (type 2) for Esbjerg Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, der er forbundet med at have en ung dimittend i Figur 1: Kommunale marginale nettoudgifter ved type 2 beskæftigelsessystemet, er opgjort ved at se på, 1. Kr. 1. Kr hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på dagpenge. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i notatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung dagpengemodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 8. kr Hvis en ung som type 2 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem 1-3. kr. årligt Det økonomiske potentiale for Esbjerg Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 2 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddan- Figur 2: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 2 til ikke længere at være omfattet af en beskæftigelsesindsats nelse eller job. Det gælder både for den enkeltes 1. Kr. 1. Kr. livstidsindkomst og for kommunens udgifter til beskæftigelsesindsats og sociale indsatser, fremfor hvis det sker, at den unge fastholdes i det offentlige 9 9 system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 2 er i ordinær beskæftigelse frem for på dagpenge mere end 11. kr. årligt, og forskellen på dagpenge og uddannelse med SU er næsten 8. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede -15 kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt at kommunen ikke medfinansierer udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen. Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne Status Beskæftigelse Beskæftigelse Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP

138 Boks 46. Økonomiske potentialer for type 5: Den uddannede Ungetyper med økonomisk potentiale ved en forbedret indsats i Esbjerg Kommune Blandt de unge ledige er der en gruppe, der er ledige, har erfaring fra arbejdsmarkedet og har en uddannelse bag sig. Den unge uddannede er en af de ungetyper, der indgår i den økonomiske beregning af hvilke potentialer, der er i en forbedret ungeindsats. Den uddannede karakteristika De økonomiske potentialer i ungeindsatsen belyses ved at se på, hvilken kommunaløkonomiske betydning det har, om den enkelte unge er omfattet af en beskæftigelsesindsats, er i job eller uddannelse eller modtager en permanent offentlig forsørgelsesydelse. Beregningen af det kommunaløkonomiske potentiale vedrørende en ung med den uddannedes karakteristika bygger på ovenstående forudsætninger, jf. boksen ovenfor. Hvad koster en ekstra ung uddannet ledig (type 5) for Esbjerg Kommune? De marginale kommunaløkonomiske nettoudgifter, Figur 19: Kommunale marginale nettoudgifter ved type der er forbundet med at have en ung dagpengemodtager i beskæftigelsessystemet, er opgjort ved 5 1. Kr. 1. Kr. at se på, hvilke udgifter og indtægter, der følger med at have en ekstra ung på dagpenge. De medregnede indtægter og udgifter er specificeret i no tatet om de økonomiske potentialer i ungeindsatsen, jf. anmærkningen nedenfor. Nettoudgifterne er opgjort på årsbasis med udgangspunkt i Resultatet af typeberegningen for en ung dagpengemodtager viser, at kommunen netto har en årlig merudgift på ca. 8. kr. Hvis en ung som type 5 i stedet var i ordinær beskæftigelse eller i uddannelse som elev, ville det medføre en nettomerindtægt på mellem kr. årligt Det økonomiske potentiale for Esbjerg Kommune ved en forbedret indsats for en ung som type 5 På længere sigt er der store økonomiske fordele både for kommunen og for den enkelte ved at forlade beskæftigelsessystemet til fordel for uddannel- Figur 11: Kommunaløkonomiske gevinster ved at flytte en ekstra ung som type 1 til ikke længere at se eller job. Det gælder både for den enkeltes livstidsindkomst og kommunens udgifter til beskæfti være omfattet af en beskæftigelsesindsats 1. Kr. 1. Kr. gelsesindsats og sociale indsatser, hvis den unge 9 9 fastholdes i det offentlige system. 6 6 På kort sigt er betydningen for den kommunale økonomi af, at en ung som type 1 er i ordinær beskæftigelse frem for på dagpenge mere end 11. kr. årligt, og forskellen på dagpenge og uddannelse med SU er mere end 6. kr. årligt. Den kommunale gevinst skyldes primært øgede kommunale skatteindtægter for så vidt angår beskæftigelse, samt at kommunen ikke medfinansierer udgifter til forsørgelse og aktivering, som for den enkelte kommune er delvist dækket af statsrefusionen Status Beskæftigelse Beskæftigelse Dagpengemodtager på forsørgersats år Match 1 Samboende, forsørger Udeboende Udd. (SU) Udd. (SU) Udd. (Elev) Udd. (Elev) Fleksjob Fleksjob FØP FØP Anm.: Typeberegningerne er foretaget på baggrund af de tilgængelige informationer om satser vedr. ydelse, boligsikring, skat, refusion mv., mens de deltagende kommuner har bidraget med informationer vedr. aktivering, mentor, administration, sociale indsatser, dagtilbud. Der henvises i øvrigt til notat om økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark for yderligere beskrivelse og dokumentation vedr. beregningsmetode, beregningsforudsætninger og antagelser i øvrigt, som er væsentlige for brug og forståelse af beregningsresultaterne. 134

139 7.14. Aktører med ansvar over for de uddannede unge Analysen viser, at den største ungegruppe i jobcenteret består af unge med en kompetencegivende uddannelse. Generelt er der tale om en ressourcestærk gruppe, som har erhvervserfaring og relativ kort forsørgelseshistorik. Gruppen indeholder dog også et stort antal nyuddannede og dimittender, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og en mindre gruppe af personer, der har personlige problemer. Flere aktører kan medvirke til at understøtte de uddannede unge i at komme i job. Det drejer sig bl.a. om jobcenteret, a-kasser, Social & Tilbud, den unges personlige netværk og den unge selv mv. I indsatsen over for de uddannede unge placerer lovgivningen ansvar og opgaver hos jobcenteret, a-kassen og Social & Tilbud. Jobcenteret skal sikre, at de uddannede unge hurtigst muligt kommer i job. Blandt jobcenterets virkemidler til at sikre dette kan fremhæves, at jobcenteret skal gennemføre et tæt kontaktforløb med og aktivere de unge, der er job- eller indsatsparate. Som led i processen har jobcenteret en række virkemidler til at understøtte den unge i at komme tættere på arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, herunder bl.a. løbende jobsamtaler, aktive tilbud, opkvalificering, mentorstøtte, personlig assistance, hjælpemidler mv. Figur 111. Aktørernes virkemidler over for de uddannede A-kassen skal sikre, at de uddannede unge er aktivt jobsøgende, synliggør sine erfaringer, uddannelse og kvalifikationer i et CV på Jobnet og står til rådighed for arbejdsmarkedet. I den forbindelse kan a-kassen bistå egne medlemmer med at finde arbejde. Blandt a- kassens virkemidler til at sikre dette kan bl.a. fremhæves, at a-kassen gennemfører et tæt kontaktforløb med de ledige, der indebærer CV-samtaler og løbende rådighedssamtaler. A- kassen skal desuden udarbejde en jobsøgningsplan sammen mede den ledige tidligt i ledighedsforløbet. Social & Tilbud skal sikre, at unge med sociale problemer eller nedsat funktionsevne får en indsats, der forebygger problemer, forbedrer den unges funktion og udviklingsmuligheder. 135