Departementet for Finanser og Skatter. Redegørelse af ressourcerenten i det grønlandske fiskeri og forslag til nye ressourcerenteafgiftsmodeller

Transkript

1 Departementet for Finanser og Skatter Redegørelse af ressourcerenten i det grønlandske fiskeri og forslag til nye ressourcerenteafgiftsmodeller April 2017

2 Resume Fiskeressourcen i de grønlandske farvande er samfundets ejendom. Ressourcen stilles til rådighed for fiskerierhvervet via forskellige forvaltningsmodeller med hjemmel i fiskeriloven og følgelovgivningen hertil. Gevinster fra at udnytte denne fælles ressource skal derfor principielt fordeles mellem på den ene side de fiskere og rederier, som fisker og tjener på ressourcen, og på den anden side samfundet via en passende beskatning. Naalakkersuisuts mål har igennem flere år været på sigt at kunne opkræve ressourcerenteafgifter på alle arter indenfor fiskeriet for at sikre en fornuftig udnyttelse af hele samfundets fiskeressource og samtidig øge de offentlige indtægter. I dag er størstedelen af det havgående fiskeri samt det kystnære hellefiskefiskeri, som er afgiftsbelagt. Eksistensen af flere forskellige fiskeriafgiftssystemer kan imidlertid anses for administrativ belastning af fiskerierhvervet og af den offentlige administration. Naalakkersuisut påtænker blandt andet på denne baggrund at fremsætte et lovforslag om et nyt og ensartet fiskeriafgiftssystem i Det er afgørende for fastsættelsen af niveauet for ressourcerenteafgifter, hvor stor ressourcerente erhvervet kan genere. Det vil sige, hvor stort overskud fiskeriet kan generere efter at have dækket fangstomkostninger, investeringen og et rimeligt afkast til ejeren. Adgang til og udnyttelse af fiskeressourcen garanterer ikke nødvendigvis en positiv ressourcerente. Ressourcerenten vil variere afhængigt af hvilke arter der fiskes samt udviklingen i fiskebestandene og fiskepriserne. I alle tilfælde afhænger muligheden for at opnå overskud og positiv ressourcerente dog af en tæt tilknytning til reguleringssystemet og forvaltningen heraf. Det er derfor ressourcerentens størrelse, som er afgørende for, hvor meget fiskerierhvervet kan betale i ressourcerenteafgifter. Fiskerierhvervets økonomiske bidrag til den offentlige økonomi består naturligvis ikke alene af direkte afgifter, men blandt andet også af skatteindbetalinger fra medarbejdere og selskabsskatter. I forbindelse med opkrævning af afgifter på alle arter nedsatte Naalakkersuisut en arbejdsgruppe med det formål at udvikle en ny generel ressourcerenteafgiftsmodel som kunne omfatte alle arter. Arbejdsgruppen blev officielt nedsat i april 2016 og sammensat af repræsentanter fra Selvstyret, fiskerierhvervet, interesseorganisationer, bankerne samt ekstern konsulent til at kvalificere arbejdet. Arbejdsgruppens primære opgave har været at sammenligne afgiftssystemerne i de forskellige lande, beregne ressourcerenten i det grønlandske fiskeri (om muligt) samt at udarbejde konkrete forslag til ensartede, gennemsigtige og simple modeller til brug for opkrævning af en ressourcerenteafgift fra fiskerierhvervet. Arbejdet blev afsluttet med denne redegørelse. 1

3 Redegørelsen tager udgangspunkt i den nuværende fiskerilov samt eksisterende rammevilkår for fiskeriet. Fremtidige ændringer af fiskerisystemet og forvaltningen kan derfor give anledning til revision af indholdet og analyser i redegørelsen. Sammenligning af fiskeriafgiftssystemer i andre lande I redegørelsen er fiskeriafgiftssystemerne i Grønland, Island, Færøerne og Canada beskrevet. Det er valgt at sammenligne skatte- og afgiftstrykket i fiskeriet i Island, Grønland og på Færøerne. Dette fordi disse tre lande alle er fiskerinationer. De fisker i nogen grad også de samme arter, har fælles bestande, har lignende fiskeområder og er alle meget økonomisk afhængige af fiskeriet. I de tre lande er fiskeeksporten meget vigtig for økonomien, idet den udgør, i 2015, ca. 98 pct. af vareeksporten på Færøerne, ca. 96 pct. i Grønland og ca. 37 pct. i Island. Grønland har fire forskellige afgiftssystemer, Island har ens afgifter for alle arter, mens Færøerne har en blanding af kiloafgifter og auktionssystem. I 2015 fangede Island i alt ca. 1,32 mio. tons fisk, Færøerne fiskede i alt ca. 0,59 mio. tons og Grønland ca. 0,27 mio. tons. Det samlede provenu i 2015 fra fiskeriafgifter målt i kroner er højest i Island med 378 mio. kr. Dette hænger sammen med, at Island fisker de største mængder. Efterfulgt af Grønland med 219 mio.kr. og Færøerne med 141 mio.kr. Måles afgifterne i kroner pr.kg. fangst har Grønland de højeste afgifter på 0,78 kr. pr. kg. Dette er ca. 3 gange højere end i Island og Færøerne, som ligger på henholdsvis 0,29 og 0,24 kr.pr.kg. Når rentabiliteten for det samlede fiskeri i landene sammenlignes ved overskudsgraden ligger Færøerne i udgangspunktet i toppen med ca. 28 pct., mens den i Island ligger den på ca. 26 pct. Det har dog ikke været muligt at opgøre den samlede omsætning og overskud adskilt for hele fiskeriet i Grønland, som det tilsvarende er for Færøerne og Island. For den del af flåden, som der er tilgængelige data for, kan overskudsgraden i Grønland opgøres til 32 pct. Måles provenuet fra fiskeriafgifter som andel af fiskeriets omsætning og som overskud ligger de på hhv. ca. 6 pct. og 21 pct. på Færøerne og på hhv. ca. 5 pct. og 19 pct. i Island. Det har ikke været muligt at lave den samme beregning for Grønland. Det er stor forskel i selskabs- og udbytteskat mellem de tre lande. Den højeste selskabs- og udbytteskat på hhv. 31,8 pct. og pct. er i Grønland. Det laveste niveau er i Island på 20 pct. Omvendt er lønsumsafgiften lavest i Grønand på 0,9 pct., men højest på Færøerne med 9,1 pct. 2

4 Økonomien i fiskeriet Eksporten af fisk og fiskeprodukter udgør hovedparten af den grønlandske vareeksport. I 2015 var fiskeriets andel af den samlede vareeksport på 95,6 pct. To af de vigtigste fiskearter, rejer og hellefisk udgjorde i samme år 71,4 pct. af den samlede eksport. Det bemærkes, at Grønlands Statistiks opgørelse af eksportværdien af fisk forekommer at være undervurderet. Årsagen er, at fisk, der af Royal Greenland A/S eksporteres til Danmark, handles under specielle vilkår, som defineret i Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Grønland og Danmark. Det vil væsentligt lavere end de værdier, der anvender de faktiske salgspriser. Den samlede omsætning for fiskerierhvervet, inkl. joller, blev opgjort for 2015 til mio.kr. og overskuddet før skat til 939 mio.kr. som udgør overskudgrad på ca. 15,4 pct. Det må betragtes som et meget tilfredsstillende overskud særligt efter udgifter til fiskeriafgifterne er allerede trukket fra. Til sammenligning var overskudsgraden før skat i det samlede islandske fiskerierhverv i 2015 også på ca. 15,1 pct. Det grønlandske fiskerierhverv har i høj grad bidraget til landets økonomi gennem beskæftigelse, skatter og afgifter. Fiskeriet betalte 219 mio.kr. i fiskeriafgifter i 2015 heraf 149 mio.kr. i rejeafgifter. Ligeledes estimeres det samlede offentlige provenu, fra fiskerierhvervet, fra selskabs- og udbytteskatter, lønsumsafgift og A-skatter til ca. 1 mia.kr. inkl. A-skatter fra jollefiskere. Udover disse betalinger til det offentlige er der selvfølgeligt betydelige affledte effekter på økonomien. Det anvendes 2015 tal fordi det er de sidste kendte tal for både økonomien i fiskerierhvervet samt afgiftsniveauet. Økonomi og ressourcerente i den enkelte flådekomponent Økonomiske analyser i redegørelsen var begrænsede af de data arbejdsgruppen havde tilgængelige fra fiskeriet: De økonomiske data for årene , som blev indsamlet var tilgængelig for følgende kategorier: havgående og kystnære rejefartøjer, havgående fartøjer med egen produktion der fisker efter hellefisk, torsk, rødfisk, kuller og sej, kystnære hellefiskefartøjer over seks meter og jollefiskefiskeriet. På grund af mangel på data var det ikke muligt at opgøre økonomien i det kystnære fiskeri efter visse arter herunder krabber, muslinger, stenbider og torskefiskeri med fartøjer på over seks meter i længden. Det var heller ikke muligt at opgøre økonomien i det pelagiske fiskeri. Rejefiskeri og hellefiskefiskeri i har været særlig lukrativt, hvor priserne har været i perioden på et historisk højt niveau. Året 2015 må betragtes som økonomisk set et af de bedste for reje- og hellefiskefiskeriet har nogen sinde oplevet. Ressourcerenten i redegørelsen er blevet beregnet på grundlag af forskellige afkastkrav på henholdsvis 10,15 og 25 pct. på investering målt i ny pris, kostpris og regnskabsmæssig værdi. 3

5 Fastsættelsen af et passende afkastkrav er meget vigtig, idet størrelsen er afgørende for ressourcerentens og i den sidste ende ressourcerenteafgiftens størrelse: Selvstyrets del af arbejdsgruppen finder, at det langsigtede afkastkrav i udgangspunktet ikke bør sættes højere end 10 pct. Fiskerierhvervet finder derimod, at afkastkravet bør være på 25 pct. eller højere. Fiskerierhvervet henviser til, at udover den økonomiske risiko ved at investere i fiskeriet, er der også en politisk risiko. Med politisk risiko henviser erhvervet til ustabile fremtidige rammevilkår for fiskeriet, hvor der eksempelvis henviser til forslaget om at tilbagekalde de omsættelige kvoter og omfordele dem igen som tidsbegrænsede rettigheder. Derfor vil investorer efter erhvervets mening være meget tilbageholdende med at investere i fiskeriet med et forventet afkast på 10 pct. I 2015 opnåede rejeflåden med egen produktion et rekordoverskud på 352,7 mio.kr. med en omsætning på ca. 1,3 mia.kr. og trods de betalte ca. 160 mio.kr. i fiskeriafgifter. Dette svarer til gennemsnitsoverskud på ca. 54 mio.kr. per trawler og overskudsgrad på ca. 27 pct. Den maksimale ressourcerente for flåden blev beregnet til mio.kr. pr. trawler med 10 pct. afkastkrav afhængig af fartøjets og kvotens værdi og til 4-80 mio.kr. pr. trawler med 25 pct. afkastkrav. Den kystnære rejeflåde, som indhandler hele sin fangst havde en omsætning på 365,4 mio.kr og et overskud på 113,9 kr. Dette svarer til gennemsnitsoverskud på ca. 7 mio.kr. per trawler og overskudsgrad på ca. 31 pct. Flåden er imidlertid ikke afgiftsbelagt på nuværende tidspunkt, men betalte dog ca. 1,5 mio.kr. i brugerbetaling i Den maksimale ressourcerente for flåden blev beregnet til mio.kr. pr. trawler med 10 pct. afkastkrav afhængig af fartøjets og kvotens værdi og til -0,2 til 20 mio.kr. pr. trawler med 25 pct. afkastkrav. Den havgående flåde med produktionstilladelse, der fisker efter blandt andet hellefisk, torsk og rødfisk, omsatte ca. 614 mio.kr. i 2015 og opnåede et overskud på 131 mio. kr. Dette svarer til gennemsnitsoverskud på ca. 33 mio.kr. per trawler og overskudsgrad på ca. 21 pct. Det bemærkes, at der kun er 4 ud af 5 fartøjer i opgørelsen. Den gennemsnitlige ressourcerente for flåden blev beregnet til -28 til 8 mio.kr. pr. trawler med 10 pct. afkastkrav afhængig af trawlerens værdi. Det var ikke muligt at beregne en maksimal ressourcerente for denne flådekomponent på grund af forskelligheder i fangstmix. For økonomien i det kystnære hellefiskefiskeri med fartøjer over 6 meter var der begrænset data tilgængelige. Ud af 191 fartøj som var aktiv i fiskeriet i 2015 havde arbejdsgruppen kun regnskaber for 26 fartøjer. Det skal derfor tage forbehold for at tallene ikke nødvendigvis afspejler hele fiskeriet. Den samlede omsætning for de 26 fartøjer i 2015 var på 64,2 mio.kr. og det samlede overskud på 22 mio.kr. Dette svarer til gennemsnitsoverskud på ca kr. per fartøj og overskudsgrad på ca. 35 pct. Den maksimale ressourcerente for flåden blev beregnet til kr. pr. fartøj med 10 pct. afkastkrav afhængig af fartøjets værdi og til til kr. pr. fartøj med 25 pct. afkastkrav. 4

6 Fiskeri efter diverse arter som hellefisk, torsk, stenbider, mm. med joller omsatte ca. 398 mio.kr. og fik et overskud på ca. 262 mio.kr. Dette svarer til gennemsnitsoverskud på ca kr. per jolle og overskudsgrad på ca. 66 pct. Alle jollefiskerne er selvstændige erhvervsdrivende. Dette betyder at, hele deres overskud tilfalder dem som løn. For at kunne sammenligne jollerne med de andre fartøjer er der i ressourcerenteberegningen fratrukket 35 pct. til løn. Den maksimale ressourcerente for jolleflåden blev beregnet til kr. pr. jolle med 10 pct. afkastkrav afhængig af fartøjets værdi og til kr. pr. jolle med 25 pct. afkastkrav. En negativ ressourcerente i nogle af ovenstående resultater betyder, at en nyinvestering med afkastkrav på 25 pct. vil ikke kunne generere en positiv ressourcerente på grundlag af økonomien og fangstmængder hos et gennemsnitsfartøj i perioden Den høje positive ressourcerente i den anden ende afspejles i, at dele af den eksisterende flåde er relativ forældet og mere eller mindre afskrevet. Tiltag til mulig forbedring af ressourcerenten Det er ikke formålet med redegørelsen generelt at analysere, hvilke tiltag og ændringer i fiskerireguleringen og kvotesystemet, der kan bidrage til at øge rentabiliteten og værditilvæksten i fiskerierhvervet og i samfundet. At reguleringen kan spille en stor rolle for ressourcerentens størrelse er imidlertid væsentligt at have med ved overvejelser om indretningen deraf. For at illustrere dette vises her et eksempel på, hvordan ressourcerenten i fiskeriet kunne hæves uden de store lovgivningsmæssige tiltag. Der er isoleret valgt at analysere de økonomiske konsekvenser ved at opretholde indhandling af hellefisk fra det havgående fiskeri, hvor den indhandlede mængde skal gå til filetproduktion på grønlandske landanlæg. Beregninger viser, at det offentlige går glip af et muligt skatte- og afgiftsprovenu på 18 mio. kr. pr. år for at opretholde en beskæftigelse i fiskeindustrien på 30 årsværk igennem indhandlings- og fileteringspligt på hellefisk. Omvendt kan det argumenteres, at det offentlige frasiger sig muligheden for at opkræve en del af ressourcerenten til fordel for øget beskæftigelse i fiskeindustrien og dermed også reduktion af omfanget af sociale ydelser. Hvert årsværk, som landings- og fileteringspligten skaber, koster det offentlige ca kr. årligt i tabte offentlige indtægter, afhængigt af de alternative beskæftigelsesmuligheder: Hvis en person fra at være beskæftiget i fiskeindustrien som følge af en ophævelse af landings- og filleteringspligten kommer på offentlig forsørgelse, kan nettoudgiften for det offentlige beregnes til kr kr. (offentlig hjælp maks. sats per år) = kr. 5

7 Hvis en person fra at være beskæftiget i fiskeindustrien som følge af en ophævelse af landings- og filleteringspligten kommer direkte i beskæftigelse i andre erhverv eller omskoles til andet job med en tilsvarende løn på ca kr. pr. år, kan nettoudgiften for det offentlige beregnes til kr kr. (A-skatter pr. år) = kr. Forslag til nye ressourcerenteafgiftsmodeller Det er enighed i arbejdsgruppen om at anbefale, at der opkræves en lav generel fiskeriafgift per kg kvote eller fangst hvert år fra hele fiskeriet. Dette skal gælde uanset valg af model. Afgiften skal sikre, at landskassen får et stabilt afgiftsprovenu fra fiskeriet for adgang og udnyttelse af fiskeriressourcen, hvor den som minimum skal dække udgifterne hos det offentlige i forbindelse med fiskeriet. Det er ikke hensigten med forslaget, at der både skal betales en generel fiskeriafgift og en ressourcerenteafgift. Såfremt ressourcerenteafgiften overstiger det flåden genererer ved den generelle fiskeriafgift, så skal der kun betales ressourcerenteafgift. Hvis ressourcerenteafgiften derimod er på 0, skal fiskeriet kun betale den generelle fiskeriafgift. Det er beskrevet forslag til 6 ressourcerenteafgiftsmodeller for fiskeriet i redegørelsen: Model 1: Uændret afgiftssystem Fastholde afgiftsstrukturen, som den er i dag, og indføre afgifter på de resterende arter. Model 2: Auktionsmodel Salg af kvoter eller fiskerirettigheder på auktion Model 3: Afgift som pct. tillæg til selskabsskat Ressourcerenteafgifter opkræves som tillæg til selskabsskat. Model 4: Overskudsbaseret model En overskudsbaseret model, hvor afgiften fastsættes som en andel af den beregnede gennemsnitlige ressourcerente de sidste tre kendte regnskabsår og opkræves som kronesats per kg fangst. Model 5: Afgift som andel af forskel mellem pris og bundfradrag Afgiften beregnes til kiloafgift på grundlag af en andel af forskellen mellem pris på en bestemt art og et bundfradrag. Model 6: Omsætningsbaseret model I denne model beregnes afgiften som en fast andel af omsætningen hos det enkelte fartøj uden noget fradrag for udgifter. Størrelsen af afgiften kan således variere fra fartøj til fartøj. 6

8 Analyse af modelforslag Hvordan de nuværende afgifter (model 1) påvirker økonomien i fiskeriet samt beregning af, hvad de eventuelt kunne betale i afgifter (ressourcerenten) er beskrevet i kapitel 5 for den del af flåden, som data er tilgængelige for. Det kun er model 5, hvor afgiften beregnes på grundlag af bundfradrag og pris, som er valgt at analysere fuldt ud. Det er som følge af, at der dels er bred enighed om, at denne type model vil være at fortrække at implementere, såfremt hele afgiftssystemet skal laves om, dels vil være tale om et meget omfattende og tidskrævende arbejde at skulle gennemanalysere samtlige modeller. I rapporten er dog en nærmere beskrievsle af samtlige modeller og overvejelser om deres forventede virkning. Analyserne af model 5 bygger på fangster, fartøjsværdi og udgiftsniveauet for et gennemsnitsfartøj og er afgrænset til rejefiskeriet, det havgående fiskeri efter hvidfisk (hellefisk, torsk, rødfisk, osv.), kystnære hellefiskefiskeri med fartøjer over 6 meter og jollefiskeriet. Bundfradraget i det enkelte flådekomponent beregnes på grundlag af økonomien, eksklusiv afgifter, hos et gennemsnitsfartøj i perioden i den enkelte flådekomponent. Bundfradraget afspejler den pris, hvor ressourcerenten for det gennemsnitlige fartøj i flådekomponenten er lig med nul. I denne beregning af ressourcerenten beregnes afskrivninger som 6 pct. af fartøjets regnskabsmæssige værdi (10 pct. for jollerne) og afkast som 10 pct. af summen af den regnskabsmæssige værdi af fartøjet og permanent kvote. Det betyder, at der ved beregning af bundfradraget (afgiftsfrihed) er indregnet 10 pct. i afkast til erhvervet på deres eksisterende investering. Hvis prisen er lige eller under bundfradraget er afgiften i model 5 nul. Ved at anvende bundfradrag tager modellen således hensyn til de udgifter fartøjerne har samt afkast på dens eksisterende investering. Ved at ikke opkræve afgifter, når prisen er lige eller under bundfradraget, så fordeler samfundet og det offentlige på en måde risikoen med fiskeriet. Det er i analysen subjektivt valgt, at afgiftsprocenten stiger med 1 pct. hver gang prisen stiger med en krone udover bundfradraget, og afgiftsloftet fastfryses til 25 pct. Dette er primært for at vise metoden i modellen. Det bør ikke nødvendigvis ses som den endelige udgave af modellen. Der vil i princippet være mulighed for at sætte stigningstaksten i afgiftsprocenten samt afgiftsloftet forskelligt for de forskellige arter og flådesegmenter, hvis nærmere analyser viser, at dette er formålstjenligt. Anvendes dette princip med den beskrevne afgiftsprocent og afgiftsloft, for eksempel reje- og hellefiskefiskeriet, og antages henholdsvis priserne er være på 2016-niveau og kvoten i 2018 at være identisk med 2017-niveauet, vil afgifterne i den nye model fastsættes som beskrevet i tabel A og tabel B nedenstående: 7

9 Tabel A: Fastsættelse af afgiftssats for reje- og hellefiskefiskeri Gns.pris, Bundfradrag Afgift Afgift som kr.pr.kg kr.pr.kg Afgiftspct. kr.pr.k g andel af pris Havgående rejefiskeri 34,00 14,00 20,0% 4,0 11,8% Kystnært rejefiskeri 15,00 7,00 8,0% 0,6 4,3% Havgående hellefiskefiskeri 35,00 12,00 23,0% 5,3 15,1% Kystnært hellefiskefiskeri, fartøjer 25,00 11,00 14,0% 2,0 7,8% Kystnært hellefiskefiskeri, joller 17,00 4,00 13,0% 1,7 9,9% Note: Det er hensigten i modellen at fartøjer i det kystnære rejefiskeri med 75 pct. produktionstilladelse er omfattet af samme afgiftsmodel som det havgående rejefiskeri. Det samlede afgiftsprovenu i den nye model kan opgøres til: Tabel B: Budgetteret afgiftsprovenu for rejer og hellefisk 2018 samt beregnet i den nye model Afgiftsprovenu, mio.kr. Budget 2018 Ny model Merprovenu Havgående rejefiskeri 185,0 220,0 35,0 Kystnært rejefiskeri 0,0 17,3 17,3 Havgående hellefiskefiskeri 25,0 67,2 42,2 Kystnært hellefiskefiskeri 30,0 50,9 20,9 Kystnært hellefiskefiskeri, fartøjer 24,0 Kystnært hellefiskefiskeri, joller 26,9 I alt 240,0 355,4 115,4 Det bemærkes, at afgiftsprovenuet fra det havgående hellefiskefiskeri i 2016 blev ca. 5. mio. kr. højere end det budgetterede, som var på 20 mio.kr. Ligeledes blev det faktiske afgiftsprovenu fra det kystnære hellefiskefiskeri i 2016 ca. 10 mio.kr. højere end budgettet. Derfor bliver det samlede budgetterede afgiftsprovenu i 2018 fra hellefiskefiskeriet forhøjet til 55 mio.kr. i Indstilling fra arbejdsgruppen Der har ikke kunnet opnås fuld enighed om hele arbejdsprocessen eller indholdet i redegørelsen. Ligeledes har der været efterlyst en egentlig koordination i forhold til overvejelserne i forbindelse med at forberede et forslag til en ny fiskerilov. Dette har i praksis ikke været muligt, da der blandt andet har været skift af det ansvarlige medlem af Naalakkersuisut for fiskeri flere gange i forløbet. Nærværende redegørelse er derfor udarbejdet på grundlag af den eksisterende fiskerilov og forvaltning. Der er løbende blevet udsendt opdaterede udkast af redegørelsen til kommentering til arbejdsgruppen. Der har været delte meninger i arbejdsgruppen vedrørende hvilken ressourcerenteafgiftsmodel for 8

10 fiskeriet, som er bedst egnet. Hovedparten af repræsentanterne i fiskerierhvervet mener overordnet set, at de nuværende afgiftssystemer fungerer ganske godt. Der har også været fortalere for at indføre et auktionssystem. Der er dog bred enighed i arbejdsgruppen om efterfølgende indstillinger, selv om enkelte medlemmer af arbejdsgruppen ikke kan tilslutte sig enkelte punkter eller arbejdet som helhed. Indstilling til Naalakkersuisut fra arbejdsgruppen: Alle fiskere bør bidrage til samfundet for at udnytte den fælles fiskeressource. Alle arter bør derfor kunne afgiftsbelægges, uanset de er fisket med kystnært eller havgående fartøj. Afgiftsniveauet bør dog holdes på et niveau, så fiskeriet forsat kan drives rentabelt og har mulighed for at reinvestere i nye fartøjer. Det bliver overordentligt kompliceret, hvis en ny ressourcerenteafgiftsmodel skal tage hensyn til en øget forædling af fisken og en højere udnyttelsesgrad, øget uddannelse, mere lige indkomstfordeling osv. En ny afgiftsmodel bør derfor kun være en ren afgiftsmodel, mens de andre hensyn bør forfølges via anden lovgivning. Hvis et nyt system indføres bør den nuværende brugerbetaling i fiskeriet samtidig afskaffes. Der bør indføres et nyt to trins ressourcerenteafgiftsmodel for det samlede fiskeri i Grønland, hvor: o Trin 1 omfatter en generel fiskeriafgift, som skal dække de udgifter det offentlige har i forbindelse med fiskeriet. Beskrevet i afsnit 7.1, s.108. o Trin 2 omfatter en ressourcerenteafgiftsmodel, som beskrevet i afsnit 7.6, s.117, hvor afgiften beregnes som andel af forskel mellem pris og bundfradrag. Denne model er analyseret i afsnit 8.1 hvor data er tilgængelige. o Afgiften i trin 1 skal betales hvert år uafhængigt af økonomien i flåden. Den kan således betragtes som en ren adgangsbetaling. Hvis afgiften i trin 2 er højere end i trin 1, er det udelukkende denne afgift, som skal betales. Afgiften i trin 1 er således til at sikre landskassen et minimum provenu fra fiskeriet over tid. For det pelagiske fiskeri anbefales at fastholde en fast kiloafgift som i dag på makrel, sild og lodde. Afgiftssatserne bør revideres i samarbejde med fiskerierhvervet hvert år, indtil der eksisterer nok økonomiske data til at analysere fiskeriet og efterfølgende lave en afgiftsmodel med et bundfradrag, tilsvarende som der foreslås nu for resten af fiskeriet. Analyserne af økonomien og ressourcerenten i det grønlandske fiskeri i kapital 5 bør opdateres årligt, så det løbende vurderes, hvordan afgifterne påvirker erhvervets økonomi og investeringsadfærd. Der bør fortsat være et samarbejde om at udvikle og udvide indberetningsskemaer, i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 29. juni 2015 om indberetning af produktionsmæssige og økonomiske oplysninger vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri, til at forbedre indsamling af de nødvendige økonomiske og produktionsmæssige data fra fiskeriet, herunder også landproduktionen. Dette for at kunne opbygge tidsserier, som giver muligheder for på sigt at udarbejde økonomiske analyser af både dele af og det samlede fiskeri. 9

11 Indholdsfortegnelse Indledning Datagrundlag Fiskeriet i Grønland Kvoter og licenserede arter Indhandlingspligt Fiskerikontrol Fiskeflåden TAC, kvoter og fangster Fiskeriets bidrag til den grønlandske økonomi Definition af ressourcerente og bagvedliggende ideologi Teori om ressourcerente Monopolrente Quasi-rente Infra-marginale rente Ressourcerente i fiskeri Hvordan kan ressourcerenten fastsættes i praksis Samfundsøkonomiske og nationaløkonomiske aspekter Overvejelser om ressourcerenteafgifter Case: Ejendomsrettighedsbaserede systemer og ressourcerente Ressourcerenteafgiftssystemer i fiskeriet i de forskellige lande Fiskeriafgifter i Grønland Brugerbetaling Rejeafgiften Hellefiskeafgiften Afgifter på fiskeri efter pelagiske arter Afgifter på torsk, kuller, rødfisk og sej Fiskeriafgifter på Færøerne Fiskeriafgifter Ekstra selskabsskat Auktion Afgiftsprovenu Politiske planer om nyt afgiftssystem fra Fiskeriafgifter i Island Fiskeriafgifter Fiskeriafgifter Fiskeriafgifter efter Det nugældende afgiftssystem Fremtidige arbejde med fiskeriafgifter i Island Fiskeriafgifter i andre nordiske lande Fiskeriafgifter i Canada 63 10

12 4.6 Komparativ sammenligning af afgiftstrykket i de nordiske lande Analyse af flådens økonomi og fastsættelse af ressourcerenten Afkastkrav ved beregning af ressourcerenten Beregning af ressourcerenten Økonomien i den producerende rejeflåde Ressourcerenten i den producerende rejeflåde Økonomien i den kystnære rejeflåde med 100 pct. indhandling Ressourcerenten i den kystnære rejeflåde med 100 pct. indhandling Økonomien i det producerende fiskeri efter hellefisk, torsk og rødfisk Ressourcerenten i det producerende fiskeri efter hellefisk, torsk og rødfisk Økonomien i det kystnære hellefiskefiskeri med fartøjer over 6 meter Ressourcerenten i den det kystnære hellefiskefiskeri med fartøjer over 6 meter Økonomien i jollefiskeriet Ressourcerenten i jollefiskeriet Økonomiske konsekvenser ved indhandlings- og fileteringspligt Forslag til mulige ressourcerenteafgiftsmodeller i fiskeriet Generel fiskeriafgift Model 1: Uændret afgiftssystem Model 2: Auktionsmodel Model 3: Afgift som pct. tillæg til selskabsskat Model 4: Overskudsbaseret model Model 5: Afgift som andel af forskel mellem pris og bundfradrag Model 6: Omsætningsbaseret model Økonomisk analyse af modelforslag Økonomisk analyse af model Producerende rejeflåde Kystnær rejeflåde med 100 pct. indhandling Producerende fiskeri efter hellefisk, torsk og rødfisk Det kystnære hellefiskefiskeri med fartøjer over 6 meter Jollefiskeriet Indstilling fra arbejdsgruppen Høringssvar Skattestyrelsen Polar Seafood Grønlands Erhverv KNAPK SIK Departementet for Fiskeri og Fangst 161 Referencer 162 Bilag 166 Bilag A

13 Indledning Fiskeressourcen i de grønlandske farvande er samfundets ejendom, men den stilles til rådighed for fiskerierhvervet via forskellige forvaltningsmodeller med hjemmel i fiskeriloven og følgelovgivningen hertil. Gevinster fra at udnytte denne fælles ressource skal derfor principielt fordeles mellem på den ene side de fiskere og rederier, som fisker og tjener på ressourcen, og på den anden side samfundet via en passende beskatning. Det er afgørende, at udnyttelsen af de naturgivne ressourcer dels giver anledning til overskudsgivende erhvervsmæssige aktiviteter, til beskæftigelse og indtjening hos de berørte virksomheder og erhvervsudøvere, dels kommer samfundet til gode i sin helhed. Rammelovgivningen skal understøtte dette overordnede mål. Fiskeressourcen, som stilles til rådighed fra samfundet, udgøres ikke kun af arterne rejer, hellefisk, sild, lodde og makrel, men af alle arter i både det kystnære og det havgående fiskeri. I dag er havgående fiskeri af rejer, hellefisk, sild, lodde og makrel afgiftsbelagt. Ligeledes er kystnært fiskeri efter hellefisk afgiftsbelagt. Ressourcerentebeskatning forudsætter i udgangspunktet, at de pågældende fiskerier generelt er overskudsgivende, og det derfor kan forsvares at opkræve en afgift af en passende størrelse. Formålet med på sigt at kunne opkræve ressourcerenteafgifter på alle arter indenfor fiskeriet er at sikre en fornuftig udnyttelse af hele samfundets fiskeressourcer samtidig med at øge de offentlige indtægter. Derfor skal afgifterne være på et sådant niveau, at fiskerne og fiskerivirksomhederne stadigvæk vil være i stand til at opnå et overskud, der giver mulighed for at reinvestere i nyt kapitalapparat og få en rimelig forrentning af den investerede kapital. Det skal stadigvæk kunne betale sig at fiske og investere i erhvervet, når der er indført ressourcerenteafgifter. Fiskerierhvervets økonomiske bidrag til den offentlige økonomi består naturligvis ikke alene af direkte afgifter. Det består også af skatteindbetalinger fra medarbejdere og selskabsskatter, ligesom beskæftigelsen i erhvervet kan betyde, at de offentlige overførsler reduceres. Den kommende revision af fiskeriloven bør sikre en bæredygtig udvikling i fiskeriet, herunder skabe fundamentet for, at fiskerierhvervet fortsat kan udvikle sig som et hovederhverv her i landet. Fiskeriloven udgør de centrale rammevilkår for fiskerierhvervet. Derfor bør det i så vidt muligt omfang sikre en sammenhæng i forarbejdet til såvel revisionen af denne lov som til dette forarbejde til ny lovgivning omkring ressourcerentebeskatning og til anden lovgivning, der udstikker rammevilkårene for fiskeriet. Den forestående revision af fiskeriloven skal som konsekvens heraf koordineres med arbejdet med en ny model for ressourcerentebeskatning et nyt fiskeriafgiftssystem. Det er herunder væsentligt, at der med den kommende lovgivning skabes sammenhængende, stabile rammebetingelser, der reducerer usikkerheden og dermed skaber et attraktivt investeringsklima til gavn for videreudvikling af erhvervet. Denne redegørelse tager udgangspunkt i den nuværende 12

14 fiskerilov samt eksisterende rammevilkår for fiskeriet. Fremtidige ændringer af fiskerisystemet og forvaltningen kan derfor give anledning til revision af indholdet og analyser i redegørelsen. Naalakkersuisut påtænker at fremsætte lovforslag om et nyt og ensartet fiskeriafgiftssystem på efterårssamlingen Naalakkersuisut har derfor nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er nedsat på grundlag af opdaterede mål og principper for det videre arbejde med revision af fiskeri- og ressourcerentebeskatningslovgivning. Arbejdsgruppen er gjort bekendt med disse mål og principper. Naalakkersuisut ønsker at involvere fiskerierhvervet, den finansielle sektor og andre hovedinteressenter i udarbejdelsen af forslag til nyt fiskeriafgiftssystem. Det er sigtet med denne inddragelse at sikre kvaliteten af et kommende beslutningsoplæg og så vidt muligt at opnå en bred enighed om, hvordan det nye afgiftssystem bedst kan indrettes. Arbejdsgruppens opgave Arbejdsgruppen skal blandt andet indhente oplysninger om forskellige teoretiske afgiftsmodeller, og om hvordan fiskeriafgiftssystemer er indrettet i andre lande samt disse landes erfaringer med afgiftssystemer. Til arbejdet kan der blandt andet også hentes inspiration i Fiskerikommissionens betænkning Arbejdsgruppen skal diskutere fordele og ulemper ved eventuelt at indføre forskellige afgiftsmodeller i Grønland og komme med sin vurdering af hvilke fiskearter, der mest oplagt kan pålægges ressourcerentebeskatning, blandt andet med afsæt i rentabiliteten. Arbejdsgruppens primære opgave er at udvikle forslag til ensartede og simple modeller til brug for opkrævning af en ressourcerenteafgift fra fiskerierhvervet. Modellerne skal være gennemsigtige for både det offentlige og erhvervet samt nemme at administrere. Beskatning af ressourcen bør ikke kun ses i lyset i af behovet for indtægter til det offentlige i form af afgifter og skatter, men skal så vidt muligt også tage hensyn til eventuelle ønsker om at opretholde levedygtige arbejdspladser, sikre en rimelig indkomstfordeling indenfor fiskerisektoren, fremme forædling af fangsten, øge udnyttelsen af fisken samt styrke erhvervets bidrag til systematisk uddannelse og kompetenceudvikling i fiskerisektoren. Erhvervet er i dag ikke kun pålagt ressourceafgifter, men også brugerbetaling på licens- og kontrolområdet. Provenuet af sidstnævnte udgør kun ca. 5 pct. af det samlede afgiftsprovenu, men indebærer betydelig administration for både fiskerierhvervet og det offentlige. Det bør derfor overvejes om man med fordel kan nøjes med at opkræve ressourcerentebeskatning i form af afgifter for at nedbringe den samlede administration på området og skabe større gennemsigtighed på området. Arbejdsgruppen skal ligeledes udarbejde konsekvensanalyser af, hvordan fiskerierhvervet forventes påvirket økonomisk ved at implementere de relevente afgiftsmodeller. En større del af arbejdet består derfor i dataindsamling til analyseformål og i at komme med forslag til, hvordan hensynet til at skabe 13

15 indtjening i erhvervet mest hensigtsmæssigt kan afbalanceres, så også samfundet får en fair betaling for de ressourcer, som stilles til rådighed for fiskerierhvervet. Dataindsamling og analyser heraf søges gennemført i samarbejde med erhvervet og med brug af revisorer og andre fagfolk med kendskab til økonomien i fiskerisektoren. Arbejdsgruppen skal i sit arbejde inddrage overvejelser om incitamentsstrukturen i sine modelforslag. Herunder skal der tages hensyn til overvejelser omkring, hvordan man samlet set opnår den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcen, både set ud fra fiskeriets synsvinkel og for samfundet som helhed. Dette indebærer også, at der blandt andet skal inddrages hensynet til en fortsat udvikling af fiskerierhvervet og til, at værdiforøgelsen fra udnyttelsen af ressourcen i vid udstrækning sker her i landet samt fremme øget udnyttelsesgrad på et kommericielt grundlag. Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i en redegørelse med konkrete forslag til hensigtsmæssige fremtidige ressourcerenteafgiftsmodeller i fiskeriet. Organisering af arbejdsgruppen Interne medlemmer: Departementet for Finanser og Skatter leder gruppen samt står for sekretariatsfunktionen. Andre interne medlemmer er Skattestyrelsen, Grønlands Fiskerilicenskontrol og Departementet for Fiskeri og Fangst. Eksterne medlemmer: Grønlands Erhverv, KNAPK, NUSUKA, RG, Polar Seafood, Arctic Prime Fisheries, Halibut Greenland, SIK, BankNordik og Grønlandsbanken. Eksterne konsulenter: Finansdepartementet har indgået aftale med den islandske konsulentvirksomhed Intellecon ehf. om at deltage i arbejdsgruppen, hvor de skal bistå med udviklingen af nye ressourcerenteafgiftsmodeller for fiskeriet samt udarbejdelsen af redegørelsen. Ligeledes skal konsulentvirksomheden være med til at kvalificere arbejdet. Det er hovedsagligt konsulenten Gunnar Haraldsson fiskeriøkonom, fra virksomheden, som har ekspertise indenfor fiskeri- og ressourceøkonomi som har været tilknyttet projektet. 14

16 1. Datagrundlag For at kunne analysere og beregne rentabilitet og ressourcerente i fiskeflåden, er der behov for detaljerede data. Analyserne bliver aldrig bedre, end de data man baserer dem på. Følgende giver en kort oversigt over hvem der har bidraget med information og data, der anvendes til beskrivende statistik, beregninger og analyser i redegørelsen. Grønlands Naturinstitut har bidraget med oplysninger om biologisk rådgivning. Departementet for Fiskeri og Fangst har leveret oplysninger om kvoter. Grønlands Fiskerilicenskontrol har leveret oplysninger om rederierne, flåden, fangst- og indhandlingsmængder samt indhandlingsværdier. Skattestyrelsen har bidraget med oplysninger om de eksisterende ressourcerenteafgiftssystemer samt afgiftsprovenuer fordelt på arter. Ligeledes har de leveret fiskerivirksomhedernes årsregnskaber samt de selvstændige erhvervsdrivende fiskeres selvangivelser. Endvidere har Skattestyrelsen leveret oplysninger, som virksomhederne er forpligtiget til at indberette via spørgeskema jf. bekendtgørelse om indberetning af produktionsmæssige og økonomiske oplysninger. 1 Oplysningerne omfatter enkelte fartøjers økonomi i det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri efter rejer og hellefisk med omsættelige kvoter. Trods det faktum, at en stor del af rederierne har leveret økonomiske oplysninger om deres fartøjer, mangler en vis andel fortsat at indberette sine oplysninger. Bekendtgørelsen blev udarbejdet, fordi en del fiskerivirksomheder har flere fiskefartøjer samt fiskefabrikker, som gør det umuligt at se den enkelte driftsenheds økonomi. Det har gjort det besværligt at beregne rentabilitet i fiskeflåden, herunder om afgiftstrykket er passende eller for hårdt. Bekendtgørelsen har derfor det formål, at vi bedre kan analysere økonomien i fiskeflåden ved udarbejdelse af lovændringer, og give mulighed for mere kvalificerede beregninger for hvordan ressourcerenteafgifterne påvirker flådens rentabilitet. Oplysninger om skatte- og afgiftssystemer i Island er indhentet fra Fiskeriministeriet i Island. Ligeledes har Islands Statistik bidraget med oplysninger og data vedrørende økonomien i den islandske fiskeflåde. De Færøske ministerier for hhv. Fiskeri og Finanser har bidraget med oplysninger om deres skatte- og afgiftssystemer. Oplysninger om økonomien hos den Færøske fiskeflåde blev leveret af Fiskeriministeriet på Færøerne. Oplysninger om fiskeriafgifter i Canada blev leveret af Fisheries and Oceans Canada. 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 29. juni 2015 om indberetning af produktionsmæssige og økonomiske oplysninger vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri. 15

17 2. Fiskeriet i Grønland Inden analyse af økonomien i flåden og ressourcerentemodellerne beskrives, er det vigtigt at give en kort beskrivelse af fiskeriet samt den eksisterende administration og regulering. Grønlands fiskeriterritorium ved Vest-, Syd- og Østgrønland strækker sig 200 sømil ud fra kysten. Grønlands fiskeriterritorium opdeles i det vestgrønlandske fiskeområde og det østgrønlandske fiskeområde, med en skillelinje som ligger ud fra Sydgrønland. Erhvervsfiskeriet ved Grønland deles op i det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri, som også betegnes henholdsvis som udenskærs- og indenskærs fiskeri. Skelnen er baseret på både afstand fra kysten-3 sømil uden for fiskeriterritoriets basislinje, og fartøjsstørrelse-over eller under 75 BRT/120 BT. De større fartøjer skal fiske uden for en zone, som er tre sømil fra kysten og de mindre fartøjer kan fiske indenfor tre sømilegrænsen. Der er dog visse undtagelser fra disse regler. Kystnære torske- og krabbefartøjer må også fiske udenskærs. Fiskeri efter kammuslinger kan forgå udenskærs- og indenskærs uanset fartøjets størrelse. Ligeledes har nogle fartøjer i det kystnære rejefiskeri dispensation for størrelsesbegrænsningen. Det kystnære fiskeri foregår hovedsageligt på vestkysten, idet der ikke er kommercielt kystnært fiskeri af betydning på østkysten, og der er heller ikke adgang for indhandlingsmuligheder. Det havgående fiskeri foregår både på vest- og østkysten. 2.1 Kvoter og licenserede arter Fiskeriet er blandt andet reguleret igennem kvoter og licenser, der fastsættes af Naalakkersuisut. Anvendelse af licenser, for at begrænse adgangen til fiskeri, er et af de mest anvendte systemer, fordi det er forholdsvist enkelt at håndtere administrativt. Ifølge lov bekendtgøres licensen for hver enkelt ejer eller selskab, hvilke arter pågældende licensholder må fiske, med hvilke fartøjer og i hvilke territorium fiskeriet må finde sted samt nærmere betingelser for fiskeriet. Licenserede arter er alle de fiskearter, man skal have licens for at fiske erhvervsmæssigt. Listen over de arter, der skal være licens til, reguleres af: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri. Alle licenser udstedes af Fiskeriafdelingen under Departement for Fiskeri og Fangst (APN). 16

18 Tabel 2.1: Licenstyper pr. art og fartøjs type Tidsbegrænsede licenser Tidsubegrænsede licenser Højst tilladt mængde Uden højst tilladt mængde Højst tilladt mængde Uden højst tilladt mængde Fartøjer på Alle arter, bortset 75 BRT / 120 BT og fra rejer Arter med fælles kvote Rejer derover Fartøjer mindre end 75 BRT / 120 BT og Krabber Rejer og hellefisk over 6 meter Fartøjer mindre end 75 BRT / 120 BT og Alle arter under 6 meter Der er primært 2 forskellige licenstyper, nemlig de tidsbegrænsede licenser, der udstedes for højst ét år af gangen og de tidsubegrænsede licenser. Hvor den biologiske rådgivning gælder for flere år af gangen, kan der udstedes tidsbegrænsede licenser, der gælder i flere år. Til hver type kan der knyttes en højst tilladt fangstmængde eller ej. Tidsubegrænset licens, hvortil der er knyttet højst tilladt fangstmængde er en forudsætning for alt fiskeri efter rejer. I kystnært fiskeri efter hellefisk i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik er licenser afhængig af fartøjets længde (L.O.A.) på 6 meter. For fartøjerne over 6 meter er licensen tidsubegrænset med en højst tilladt fangstmængde, mens for fartøjer under 6 meter er licensen tidsbegrænset uden en individuel højst tilladt fangstmængde. TAC og kvoter fastsættes årligt, i både Vest- og Østgrønland for henholdsvis kystnært og havgående fiskeri, på baggrund af biologisk rådgivning for den enkelte art. Den biologiske rådgivning stammer fra Grønlands Naturinstitut og sigter imod et bæredygtigt fiskeri. Rådgivningen fra Grønlands Naturinstitut er baseret på egne observationer og informationer fra de internationale fiskeriorganisationer ICES (International Council for the Exploration of the Sea), NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organisation) og NEAFC (North-East Atlantic Fisheries Commission). Udover det er den også baseret på logbøger og andet data, der genereres i selve fiskeriet. I overensstemmelse med kvotefordelingsaftalen, som APK (Den Grønlandske Havfiskeri og Eksport Sammenslutning) og KNAPK (Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland) indgik i 2001, tildeles den kystnære flåde 43 procent og den havgående flåde 57 procent af TAC en for rejer i Vestgrønland. TAC en for rejer ved Østgrønland tildeles udelukkende den havgående flådekomponent, hvor der ingen opdeling foretages af TAC en. 17

19 Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Total Allowable Catch/Totale Tilladte Fangstmængde), der fastsættes fra Naalakkersuisut ud fra den biologiske rådgivning. Kvoterne tildeles virksomhederne og er ikke betinget af om bestemt eller bestemte fartøjer fisker dem. En virksomhed kan ifølge fiskeriloven (Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer) eje op til 33,33 pct. af den samlede rejekvote i det havgående fiskeri og op til 15 pct. i det kystnære fiskeri. I 2012 blev der indført individuelt omsættelige kvoter til fartøjer over 6 meter i det kystnære fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområderne ved Diskobugten, Uumannaq og Upernavik i Vestgrønland. Den kystnære kvote efter hellefisk blev efterfølgende delt op på kvote til fartøjer 6 meter eller under, hvor der fiskes olympisk og omsættelige kvote for fartøjer over 6 meter. En virksomhed kan højest eje op til 5 pct. af den samlede omsættelige kystnære hellefiskekvote. Omsættelighed betyder at både kvoteandele og årskvotemængder kan handles. I tilfælde af et salg af en del af en kvoteandel, er der tale om en permanent handel, mens et salg af en del af årskvotemængder ikke er en permanent handel, men kun for det pågældende kvoteår. Der kan som udgangspunkt kun foregå handel af kvoter indenfor et givet segment. Havgående rejekvote kan overføres til det kystnære segment som årskvotemængder, men ikke omvendt. For at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten i flåden med omsættelige kvoter, blev der i 2002 indført et system kaldet Kvoteflex. Systemet tillader, at et selskab fra 15. nov. kan få et kvoteforskud på næste års kvote. Ligeledes tillades kvoteoverførsel fra indeværende år til næste år - dog med den restriktion, at den overførte kvote skal anvendes inden 30. april. Både rejefiskeriet og det kystnære fiskeri efter hellefisk med fartøjskvoter er omfattet af kvoteflex-systemet. 2.2 Indhandlingspligt Formålet med indhandlingspligten er at sikre beskæftigelse på land. Der er i dag i det havgående fiskeri indhandlingspligt på hellefisk og rejer på 25 pct. af fangsten i Vestgrønland. Ligeledes er 50 pct. af den havgående torskekvote i Sydvest og Øst indhandlings- og fileteringspligtig. Endvidere er hele torskekvoten i Vestgrønland indhandlings- og fileteringspligtig. Derudover er der særlig 100 pct. indhandlingspligt for tons havgående hellefiskekvote i Vestgrønland med tilhørende fileteringspligt. Som udgangspunkt er hele fangsten i det kystnære fiskeri underlagt indhandlingspligt. Det er dog undtagelse for nogle fartøjer i det kystnære rejefiskeri som har fået dispensation for egen produktion 75 pct. af fangsten til direkte eksport med indhandlingspligt på 25 pct. Derudover har en enkelt fisker fået kystnær rejelicens og tilladelse til at producere 30 pct. af fangsten og har en landingspligt på 70 pct. 18

20 2.3 Fiskerikontrol Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har til opgave at overvåge fiskeriet i Grønlandsk farvand. GFLK var en afdeling under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug indtil Ved starten af 2015 blev GFLK flyttet under Skattestyrelsen i Finansdepartementet. Primo 2017 er GFLK flyttet tilbage til det nuværende Departementet for Fiskeri og Fangst. GFLK kontrollerer kvoteoptaget gennem registreringer fra meldinger, logbøger og indhandlinger. GFLK placerer fiskeriobservatører ombord på fartøjerne, hvor de følger fiskeriet på hele ture og rådgiver og vejleder føreren, samt kontrollerer at der ikke foretages ulovligt udsmid mm. F.eks. har rejefiskerne igennem de sidste 25 år noteret oplysninger om trawltræk med fangstmængder og størrelsesfordelinger af fangsten i logbøger og afleveret dem til GFLK. Oplysningerne er en vigtig forudsætning for, at biologerne kan estimere rejebestandens størrelse og herigennem yde rådgivning omkring de tilladte fangstmængder. 2.4 Fiskeflåden Der er relativ stor variation i fartøjsstørrelserne indenfor den grønlandske flåde, der bl.a. består af hundeslæder og joller samt nogle af verdens største fabrikstrawlere. Myndighedernes forvaltning af fiskeriet sker igennem et kvotesystem, der forbeholder udvalgte rederier/fiskere at udnytte de grønlandske fiskeressourcer. Ejerstrukturen i den havgående del af den grønlandske fiskeflåde samt den kystnære rejeflåde er domineret af få store virksomheder. Hovedparten af de mindre fartøjer i den kystnære flåde er enten enkeltmandsejet eller drives af erhvervsfiskere i fællesskab, hvorved der opstår en form for partsfællesskab i forbindelse med udøvelsen af fiskeriet. I de senere år har trenden i det grønlandske fiskeri været at udfase mindre fartøjer, der erstattes af større og mere effektive fartøjer, hvilket fører til øget effektivitet i udnyttelsen af de fastsætte kvoter. Trods den udvikling har der dog været en stigning i antallet af joller under 6 meter de seneste år. 19

21 Tabel 2.2: Antal fiskefartøjer fordelt efter størrelser, typer og byggematerialer i 2015 Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Udenfor inddeling I alt Fartøjsstørrelser < 10 meter meter meter > 30 meter Fartøjstyper Line Garn/tejn og lign Trawlere Byggemateriale Træ Glasfiber Stål Fartøjer i alt Andre fartøjer Jolle Hundeslæder Snescootere Kilde: Grønlands Statistik og GFLK. Erhvervsfiskerflåden er domineret af et meget stort antal joller, der ikke er registreret i noget fartøjsregister. Jolleflåden repræsenterer en betydelig fiskerikapacitet i det kystnære fiskeri, men grundet den manglende registrering af disse erhvervsfartøjer findes der ikke nogen troværdig opgørelse af fiskerikapaciteten i dette fartøjssegment. 20

22 Antal Figur 2.1: Flådens aldersfordeling år 6-10 år år år år år år år 41 år Den gennemsnitlige alder i hele flåden var på 29 år, 27 år og 27 år i henholdsvis 2013, 2014 og Til sammenligning var gennemsnitsalder i hele flåden i Island på 28 år, 26 år og 26 år i henholdsvis 2013, 2014 og

23 Antal ansatte i gennemsnit pr. måned Beskæftigelsen i fiskeriet udgør ca. 9,4 pct. af den samlede beskæftigelse i 2015 og er steget med 3,2 pct. siden 2010, jf. figur 2.2. Figur 2.2: Beskæftigelse i det grønlandske fiskeri Kystnært fiskeri Udenskærs fiskeri Fiskeri i øvrigt Fiskeriet i alt Kilde: Grønlands Statistik. De nyeste tilgængelige tal er fra