Evaluering af Amnesty Interactive. - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Amnesty Interactive. - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv"

Transkript

1 Evaluering af Amnesty Interactive - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv

2 Resumé I forbindelse med Amnesty International's undervisningsprojekt Amnesty Interactive har det været et ønske, at få gennemført en ekstern evaluering af kurset til lærere i grundskolen og den videre udvikling heraf. Evalueringens fokus har således været en afdækning af lærernes oplevelser med kurset og undervisningsmaterialerne, deres anvendelse af de nye kompetencer tilbage på skolerne samt markedsføringsindsatsen fra Amnesty. De overordnede spørgsmål har været: Hvad virker? Hvorfor virker det? Hvad kan gøre indsatsen endnu bedre? Baggrunden for kurset er et overordnet mål om at menneskerettigheder skal på skoleskemaet i grundskolen. Kurset henvender sig specifikt til lærere i udskolingen ( klasse). Udover gennemgang af diverse menneskerettighedserklæringer indeholder kurset også skildringer af tortur, forskellige kulturelle opfattelser af menneskerettigheder, fokus på sanselighed og direkte dialog med internationale menneskerettighedsaktivister via internettet. På trods af at kurset kun har kørt i et år, fremstår det allerede som en vellykket praksis. Analysen af de indsamlede data i form af klasserumsobservationer, interview og undersøgelse blandt lærere der har deltaget viser, at kurset er succesfuldt både hvad angår Amnesty's centrale input i form af undervisere og materialer. Af klasserumsobservationerne fremgår det, at der generelt er stort potentiale i temaet menneskerettigheder, samt at både lærere og elever udviser stort engagement. Det synes dog ligeledes at kunne udledes, at der på kurset er behov for en styrkelse af lærernes forberedende refleksionsrum i forhold til målsætninger, pædagogik og didaktik i forhold til den konkrete børnegruppe. I forhold til markedsføringen er produktets kvalitet og faglige relevans i orden og oplevelsen af kurset som helhed er god ligesom at prisen ikke udgør nogen hindring. Med den direkte kontakt til skoleledere og udviklingen af en Roadshow-version af kurset har Amnesty Interactive sikret mulighed for inspiration til lærere i alle dele af landet. I forhold til den konkrete markedsføringsindsats konkluderes det, at den foretrukne markedsføringskanal set fra målgruppen er de personlige anbefalinger fra kollegaer og leder, mens at internettet reelt vurderes at være den primære kontaktflade. Effekterne af kurset fra Amnesty Interactive synes at være en massiv udbredelse af viden om menneskerettigheder til lærerniveau. Forklaringen på succesen tilskrives kursets tilgængelighed, kurset som en helstøbt oplevelse og menneskerettigheder som et relevant diskussionsfelt for konkret viden, værdier og samfundsforståelse. Evaluator anbefaler med udgangspunkt i undersøgelsen blandt andet, at kurset med ekstern sparring søges videreudviklet med konkret afsæt i underviserne og deres erfaringer. Set fra et deltagerperspektiv bør muligheden for Roadshows samt fokus på den helstøbte oplevelse af høj kvalitet fastholdes og udvikles. Derudover anbefales det at der i kurset bliver øget fokus på lærerens pædagogiske og didaktiske forberedelse af deres undervisning, dvs. en større praksisorientering. I forhold til markedsføringen anbefales det, at Amnesty Interactive udvikler den direkte markedsføring overfor skoleledelserne. Desuden anbefales det at udvikle hjemmesiden, gerne med yderligere profilering af de personlige deltageranbefalinger via video-spots. Som supplement til grundkurset anbefales det at udvikle konceptet yderligere til også at rumme specialiserede kurser. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Metode og analysedesign: Lærende evaluering og innovation Analyse af kursets input, output og outcome Input Output Outcome Delkonklusion Analyse af markedsføring Produktet og prisen Markedsdækning Markedsføring Målgruppe Delkonklusion Konklusioner og anbefalinger Supplerende perspektiver Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 3

4 1. Indledning 1.1 Baggrund Formålet med denne evaluering af Amnesty Interactive er at skabe et nyt afsæt for hvordan indsatsen kan justeres ind i resten af projektperioden (frem til sommer 2011) for at optimere konceptet ifht.: kurset/undervisningen undervisningsmaterialer De anvendte markedsføringskanaler for at nå ud med kursustilbuddet til lærerne Brugbarheden af konceptet - bruger lærerne det de har lært hos os i undervisningen Brugbarheden ifht. eleverne - har de fået større viden, større interesse for menneskerettigheder 1.2 Metode og analysedesign: Lærende evaluering og innovation Cubion har i forbindelse med vores arbejde som evaluator udviklet en model for den lærende evaluering, som vi har erfaring for sikrer størst mulig effekt af evalueringsarbejdet. Fokus i den lærende evaluering er rettet mod processen, den løbende læring, sparring og justeringer af projektet på baggrund af indsamlede forbedringsforslag undervejs. Den løbende dialog med medarbejderne i Amnesty Interactive har således i tråd med denne lærende tilgang, åbnet op for forskellige spring, nogle af dem rettet mod evalueringsprocessen, nogle mod evalueringens genstand. En del af disse ideer er blevet vurderet og enten implementeret eller forkastet i processen og nogle indgår som særlige opmærksomheder i analysen af de foreliggende data. Dette afsnit vil kort skitsere undersøgelsens konkrete design, der tager direkte udgangspunkt i formålet med evalueringen som skitseret ovenfor. For at afdække dette indeholder undersøgelsen følgende aktiviteter: Deskresearch Deskresearchen tager sigte på en afdækning af feltet i form af hjemmesider, relevante publikationer og undervisningsmaterialer. Således er det målet at sikre et grundlæggende overblik over kursets mål, rammer og ressourcer, de bagvedliggende overvejelser og undersøgelser samt de konkrete produkter der indgår som del af konceptet. Spørgeskemaundersøgelse med fokus på deltagerperspektiver og små forandringer Spørgeskemaundersøgelsen tager udgangspunkt i en bagudrettet evaluering af kurset, kortlægger derefter erfaringerne med deltagernes efterfølgende anvendelse i praksis og stræber til sidst mod at få kortlagt udviklingsmuligheder indenfor både undervisningsmaterialer, det faglige indhold, fortsat kontakt og markedsføring. Telefoninterview: Kvalificering og vurdering af feedbackflow fra deltagere Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 4

5 Balancen var god. Tankerne kom i gang på en anden måde ved de små events. Jeg kan huske det i dag. Og det tror jeg også at eleverne vil kunne. Deltager på Amnesty Interactive Telefoninterviewene med 4 deltagere fra Amnesty Interactives kurser fungerer som uddybning og validering af de sammenhænge og tendenser som spørgeskemaundersøgelsen viser. Telefoninterviewene er fordelt således at de dækker to deltagere fra kursus afholdt hos Amnesty International på Gammel Torv i København og to deltagere fra kursus afholdt som Roadshow på en skole i Jylland. Observation og interview i klassebesøg: Fokus på primær og sekundærmålgrupper Som det primære kvalitative supplement til spørgeskemaundersøgelsen har evaluator været på besøg på to skoler 1 hvorfra lærere havde deltaget på et af Amnesty Interactives kurser. Metodisk baserede besøgene sig på samme tilgang med fokus på deltagerobservationer og direkte interaktion med feltet. Omvendt havde besøgene meget forskellige empiriske grundlag. Besøget på skole 1 tog udgangspunkt i en konkret temauge om menneskerettigheder i udskolingen. Besøget strakte sig over to dage, én dag hvor eleverne arbejdede i grupper med fokus på produktion af materialer og oplæg, og én dag hvor eleverne fremlagde deres projekter for hinanden. Besøget på skole 2 tog sit udgangspunkt i at skolen havde haft menneskerettigheder som årstema i 2009 og gennemført et to ugers forløb for hele skolen. Konkret var observationerne således fokuseret på dels skolekulturen og dels en konkret undervisningssituation, hvor en 6. klasse repeterede børns rettigheder. Som supplement til observationerne foretog evaluator på begge skolebesøg supplerende interview med en central lærer. Helheder og detaljer systematik og abstraktion i analysefasen Analysen balancerer mellem systematisk gennemgang af data, abstraktion og udfordring fra de konkrete data. Analysen er opdelt i en analyse af kurset og en analyse af markedsføringen heraf. Analysen af kurset er søgt opdelt i tre afsnit, hvor kurset analyseres som input, output og outcome. Dvs. procesfokus på hvad der tilføres, hvad der umiddelbart opleves som resultat og hvad der i sidste ende kan aflæses som effekter. 1 Skolerne er anonymiseret af hensyn til enkelt personer. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 5

6 2. Analyse af kursets input, output og outcome Analysens udgangspunkt er spørgeskemaundersøgelsen blandt tidligere deltagere fra en Amnesty Interactive aktivitet. Derudover vil de analytiske temaer løbende blive udfordret af de kvalitative data fra observationer og interview. Således vil denne del af analysen være delt i tre underafsnit: Input, output og outcome. Afsnit 1 fokuserer på kursusdeltagerne, underviserne, undervisningsmaterialerne, faciliteterne og programmet som inputparametre. Afsnit 2 omhandler de umiddelbare output fra kurset og evt. forbedringer heri. Afsnit 3 går på jagt efter effekter i grundskolen, som evt. allerede kan aflæses. 2.1 Input Ser vi først på hvilke data vi har om deltagerne, er spørgeskemaundersøgelsen det bedste bud. Svarprocenten på undersøgelsen er, defineret ud fra det første spørgsmål, på 41,25 %. Således er der 66 ud af 160 mulige respondenter, der har besvaret skemaet. Dog er der kun 41 der har gennemført hele skemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 25,625 %. Ud af populationen kan man således godt tale om at respondenterne kan vise nogle overordnede tendenser, mens at detaljerede analyser på undergrupper herunder krydstabulering med brug af baggrundsdata er mindre interessant grundet stikprøvens størrelse. En oplagt undergruppering kunne således være nuværende beskæftigelse/uddannelse. Ser vi på beskæftigelsen var 42 ud af de 66 respondenter eller 71 % lærere, mens 8 var lærerstuderende og 9 har angivet anden beskæftigelse, herunder fx læreruddannet uden beskæftigelse. Det kunne ud fra disse baggrundsdata være interessant i forhold til den fremtidige satsning at se på yderligere baggrundsdata herunder særligt lærer-anciennitet og hvilke fag lærerne dækker. På baggrund af undersøgelsens fritekstfelter, observationer og interview er det således det klare billede at kurset primært henvender sig til typisk yngre lærere på jagt efter ny inspiration til snakke - og diskussions - fag i folkeskolen som fx samfundsfag, historie, religion mv. I analyse del 3 vil vi vende tilbage til hvordan målgruppen er defineret. Undersøgelsens design giver ikke et direkte billede af underviserne, men på baggrund af evaluators samtaler med projektlederen i Amnesty Interactive og deskresearchen vil vi her kort knytte nogle observationer til underviserne som er et yderst centralt input i processen. Oplevelsen er således, at der er tale om to yngre, akademisk uddannede undervisere, der i høj grad selv har været med til at udvikle kurset. Dette betyder som udgangspunkt, at engagementet omkring kurset må være højt og ejerskabet til indsatsen stor. Dette burde kunne aflæses direkte i deltagernes tilbagemeldinger, men der er ikke i nærværende undersøgelse en direkte feedback til underviseren. Af nogle af de åbne svarkategorier, kan det dog med tydelighed aflæses, at underviserne opleves som nogle der brænder for sagen med højt engagement, at de er kompetente, at de har højt vidensniveau og at de har højt pædagogisk niveau (fra spørgsmålet om hvad deltagerne ville anbefale kurset på overfor kollegaer). Således spores det tydeligt, at underviserne udover deres undervisningsfaglighed også værdimæssigt udstråler at være dybt engagerede i emnefeltet omkring menneskerettigheder. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 6

7 Ser vi på undervisningsmaterialerne, så er der tale om en række fysiske og virtuelle elementer. Efter endt kursus får hver deltager udleveret en bærepose med materialer. Posen fra Amnesty indeholder følgende: Materialer: Maske/åndedrætsværn, Plastic strips der kan anvendes som håndjern, Post-its heraf nogle med påtryk, Kina-bog til noter Pas med menneskerettighederne optrykt. Lamineret illustration Verdenskort af menneskerettigheder USB-pen med bl.a. Materialer til workshops og lister over relevante film, Spil, Foredrag, Eksemplificering af opnåelse af trinmål for samfundsfag, historie og kristendom Oplæg om menneskerettighedspædagogik (Amnesty 2009) PowerPoints fra kurset Guide til 13 workshops (Amnesty), Idékatalog om undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen (Amnesty 2006), De komplekse rettigheder hæfte til menneskerettighedsundervisning i klasse(amnesty 2006), Amnestys medlemsblad om 60 året for menneskerettighederne (December 2008) Det kan umiddelbart være svært at vurdere disse materialer som et sammenhængende produkt. Set som input i processen kan det omvendt tydeligt konstateres, at der er tale om en flerhed af former. Disse former er karakteriseret ved at tale til flere sanser og flere kognitive niveauer. Sanserne kan således blive pirret af de fysiske materialer, de elektroniske ressourcer, billeder og tekst i publikationerne. Disse publikationer har endvidere fokus på forskellige niveauer, herunder elevmaterialer til forskellige aldersgrupper, lærervejledning til forskellige aldersgrupper, baggrundsviden om menneskerettigheder, teoretiske og praktiske pædagogiske overvejelser om menneskerettighedsundervisning. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 7

8 Vurdering af undervisningsmaterialer De er inspirerende og giver gode idéer til, hvordan man underviser i menneskerettigheder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig De er relevante for min undervisning Meget enig Ved ikke/har ikke kigget på materialerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vurderingen af materialerne er overordnet meget positive. Således er omkring 80 % enige eller meget enige i relevansen af materialerne og deres inspirerende virkning i forhold til undervisningen i grundskolen. Der er ingen tilsvarende vurdering af lokaliteterne hverken på Gammel Torv eller for de der har været på Roadshow, ligesom der p.t. ikke synes at være en beskrivelse heraf. Flere respondenter nævner dog netop lokaliteterne som spændende, set som input i processen og som understøttende til programmet og tilgangen med fokus på det sanselige. Telefoninterview med deltagere der har været på Roadshow tyder på at lokaliteterne overordnet har fungeret, men at der har været betydelige forsinkelser pga. tekniske hindringer. Deltagerne gav dog udtryk for, at det nok gav underviserne flere grå hår i hovedet, end det påvirkede dem som deltagere. I modsætning til underviserne der er vant til lokalerne på Gammel Torv, er deltagerne vant til grundskolen som teknisk mulighed og forhindring. Programmet dvs. sammenhængen mellem tid og indhold er det sidste input parameter vi vil tage op her. Der er udarbejdet et basisprogram, som i hovedtræk dækker i hvert fald kurserne på Gammel Torv hos Amnesty, de såkaldte in-house kurser. Programmet ser ud som følger: Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 8

9 Program Velkommen Hvad er jeres forventninger? Hvordan passer kurset med Fælles Mål? Oplæg og debat Hvad er Menneskerettigheder - og gælder de for alle? Pause - frugt og kaffe Oplæg og debat Hvordan underviser jeg bedst i menneskerettigheder? Pause - provianter til filmen Film Frokost på Riz Raz Workshops herunder bl.a. Live chat med menneskerettighedscases Skab din egen undervisning i menneskerettigheder Find en sag Øvelser i sanseinstallationer Afslutning Introduktion til undervisningspakken Evaluering Flere af interviewene peger på, at der i programlægningen kunne være en udfordring omkring prioriteringen af tiden i forhold til særligt programpunkterne Film og Workshops. Dette vender vi tilbage til i de to næste afsnit. 2.2 Output Udover spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative input inddrages under dette afsnit ligeledes nogle pointer fra deskresearchen. Afsnittet omhandler den umiddelbare oplevelse af viden efter endt kursus. Denne viden er både i forhold til menneskerettigheder som emne og det at undervise i menneskerettigheder. Derudover omhandler Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 9

10 afsnittet den umiddelbare motivation og anvendeligheden af undervisningsmaterialerne. Samt om evt. forbedringer i kurset isoleret set. Har kurset givet dig den ønskede viden om menneskerettigheder? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Næsten samtlige af de 47 respondenter er overvejende positive om deres umiddelbare vidensoutput om menneskerettigheder. Kun 2 respondenter har angivet, at de ikke i tilstrækkelig grad oplever at kurset har givet dem den ønskede viden om menneskerettigheder. Af kommentarerne kan man således læse en række forslag til toninger i kurset, herunder fx oversættelse af workshopforslag til engelsk, mere fokus på definitionen af menneskerettigheder frem for overtrædelsesmetoder, mindre tid på live-chat, mere direkte erfaringsdeling om undervisning i menneskerettigheder fra underviserne m.v. Netop det sidste spørgsmål om viden om undervisning i menneskerettigheder synes at være en udfordring for flere efter kurset. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 10

11 Har kurset givet dig den ønskede viden om det at undervise i menneskerettigheder? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Således er der hele 8 ud af de 47der ikke i tilstrækkelig grad oplever at kurset har givet den ønskede viden om det at undervise i menneskerettigheder. Således er tilfredshedsprocenten her ca. 83 %. Dette må stadig vurderes at være et overordentligt flot resultat. En af de mindre tilfredse deltagere foreslår, at kurset deles i to, en anden savner fortsat noget meget konkret, der kan anvendes direkte overfor eleverne. Telefoninterviewene understøtter dette fokus på at skabe så stor direkte anvendelighed i kurset som muligt. I forhold til følelsen af at være klædt på til at undervise i menneskerettigheder er billedet det samme, dog lidt mere positivt og minder således mere om tilfredsheden med viden om menneskerettigheder som emne. Således er 96 % overordnet enige i at de er bedre klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset. Dette er et markant og vigtigt Kunne godt have brugt flere konkrete undervisningsforslag... måske skulle man dele kurset ind i to: Info om menneskerettigheder og undervisning i menneskerettigheder...? resultat, som der er værd at holde fast i, i forhold til målsætningen om at flere elever undervises i menneskerettigheder. Deltager på Amnesty Interactive Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 11

12 Føler du dig bedre klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset? Sæt kun ét kryds Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Spørgsmålet om hvorvidt kurset har en direkte gavnlig effekt på motivationen for at undervise i menneskerettigheder synes ligeledes at være markant. Således har 91 % af respondenterne fået øget deres motivation med kurset. Heraf endda hele 63 % i høj grad. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 12

13 Har kurset givet dig mere lyst til at undervise i menneskerettigheder? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Tre respondenter har svaret negativt på spørgsmålet om øget motivation, men af kommentarerne fremgår det blandt andet, at en af respondenterne ikke oplevede at kunne blive mere motiveret, og derfor ikke oplever at kurset har øget motivationen. En anden svarer i stedet at det ville være rart med en færdigpakket kuffert, hvilket stemmer overens med besvarelserne ovenfor. Vil bare gerne have en færdig kuffert med materiale, som skolen evt. kunne investere i. Deltager på Amnesty Interactive På det åbne spørgsmål om hvilke styrker deltagerne oplever at have fået med sig fra kurset, har de 45 respondenter overordnet svaret inden for 3 kategorier: Styrket faglighed og viden (9) Styrket faglighed samt pædagogisk inspiration (sanselighed) (22) Styrket faglighed samt nye materialer (9) De sidste fem respondenter har svaret enten negativt, eller på en helt anden måde. Således er det tydeligt, at oplevelsen af styrket faglighed opleves blandt stort set alle, samt at den pædagogiske inspiration og herunder de kropslige og sanselige elementer har været vigtige elementer, som lærerne har taget med sig fra kurset. Ser vi på evt. konkret mangler umiddelbart efter kurset, så oplever 1/3 af lærerne at de faktisk har konkrete mangler, mens kun knap halvdelen mener at de ikke har mangler efter kurset i forhold til at skulle undervise i menneskerettigheder. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 13

14 Efterlader kurset dig med nogle konkrete mangler (faglige, pædagogiske mv.) i forhold til at skulle undervise dine elever i menneskerettigheder? Sæt kun ét kryds Antal Ja 15 Nej 21 Ved ikke 10 Af kommentarerne fremgår det, at der i høj grad er tale om en efterspørgsel efter meget konkret viden, ligesom nogle efterspørger viden relevant for indskoling og mellemtrin. Bliver vi i dette forbedringsfokus, er det værd at se nærmere på lærernes bud på hvordan kurset kan forbedres, så det rammer det man som lærer har brug for at vide om menneskerettighedsundervisning. Af de 31 besvarelser er der nogle helt konkrete forslag der går igen, herunder fokus på udvikling af supplerende undervisningsmaterialer om menneskerettigheder af høj kvalitet, at kurset skal opdeles og bredes ud til at dække flere dage, filmens længde, eksempler på undervisningsforløb og fokus på didaktik, herunder tid til at gennemgå hinandens forslag til undervisningsforløb. Det tyder således på, at forbedringspotentialerne ligger i prioriteringen af tiden, således at der kommer mere fokus på lærernes undervisningssituation. Dette støttes også af telefoninterviewene, hvor der gives udtryk for, at filmen kommer til at tage rigtig meget af kursets samlede tid, hvilket opleves som spild i forhold til den konkrete forberedelse til at gå tilbage ud i grundskolen og undervise i menneskerettigheder. Desuden er der basis for udvikling eller tilretning af de eksisterende undervisningsmaterialer. Således at disse fremstår fagligt interessante, af høj pædagogisk kvalitet og dermed tiltrækkende i sig selv. Ser vi på den konkrete anvendelse umiddelbart efter kurset, så er det under 1/3 der har anvendt materialerne (jf. figuren nedenfor). Fagligt set blev emnet bredt ud til andet end tortur og overgreb. Pædagogisk set blev jeg bestyrket i tanken om de mange intelligenser. Personligt set blev jeg rustet til at stå ved at det er vigtigt, forholdsvis uproblematisk og absolut nødvendigt! Deltager på Amnesty Interactive Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 14

15 Anvendelsen af undervisningsmaterialer Jeg har endnu ikke overvejet, om jeg vil bruge dem Jeg vil ikke bruge dem i undervisningen Jeg har endnu ikke brugt dem i undervisningen, men har planer om at gøre det Jeg har allerede brugt dem i undervisningen Omvendt er det dog over halvdelen der har planer om at anvende materialerne. Et andet incitament til at udvikle på materialerne er naturligvis, at de kan udbredes uafhængigt af kurset og derfor være med til at øge spredningen, som vi afslutningsvis vil vende tilbage til i næste afsnit om det konkrete outcome af kurset. 2.3 Outcome Afsnittet om outcome har et dobbelt fokus. Det primære fokus er på lærernes omsættelse af deres erhvervede kompetencer og viden om menneskerettigheder. Dernæst er det et tydeligt fokus hvordan eleverne konkret deltager i og engageres af undervisningsaktiviteten. Datagrundlaget for begge fokusområder udgøres af spørgeskemaundersøgelsen, interviewene og observationerne. Ser vi først på hvordan lærerne har brugt elementerne fra kurset direkte i deres undervisning, viser det sig, at omkring halvdelen af de 44 respondenter slet ikke har brugt det endnu. Således er grundlaget for vurderingen altså 20 respondenter, der har anvendt det på én eller flere måder. Har du efter kursusdagen brugt nogle af de undervisningsforslag, du fik med fra kurset, i din egen undervisning? Sæt gerne flere krydser Antal Ja, diskrimination 15 Ja, sanse-workshop 11 Ja, chat-workshop 0 Nej 23 Hvis andet, notér her 12 Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 15

16 Heraf har 15 arbejdet med direkte diskrimination. På baggrund af interviewene og observationerne er det tydeligt, at netop diskriminationselementet 2 blandt lærerne forventes at have en stærk indvirkning på elevernes engagement og dermed på deres læringsparathed. Der er ikke observeret direkte diskrimination af eleverne, men det er tydeligt i lærernes og elevernes gengivelser i observationer og interview, at der er meget forskellige overlevelsesstrategier blandt eleverne, og at der nødvendigvis skal udvises stor opmærksomhed herpå i lærernes adfærd. Flere elever gav udtryk for at det ikke var så slemt med de fysiske prøvelser, men at forskelsbehandlingen var unfair. Omvendt må netop de fysiske tortur -agtige øvelser ses som de potentielt mest opmærksomhedskrævende i forhold til elevernes reaktionsmønstre, da der er tale om aktivering af dybt lagrede kropslige mønstre. Af de 12 der har noteret fritekst til spørgsmålet har 10 skrevet at de endnu ikke har brugt det, herunder bl.a. på grund af at de ikke er nået til det endnu i deres årsplan. Hvad var din oplevelse af at undervise i Meget Hverken Meget menneskerettigheder? uenig Uenig eller Enig enig Jeg følte mig godt klædt på til undervisningen, både med hensyn til konkret viden om menneskerettigheder og konkret viden om det at undervise i menneskerettigheder Jeg manglede konkret viden om menneskerettigheder Jeg manglede konkret viden om det at undervise i menneskerettigheder Jeg kunne bruge de idéer til sansebaseret undervisning, jeg fik på Amnesty Interactives kursus Eleverne var generelt engagerede i undervisningen Undervisningen virkede til at give eleverne en større viden om menneskerettighederne Undervisningen hjalp eleverne til at relatere sig til menneskerettighederne og deres relevans Af ovenstående skema kan det overordnet udledes, at størstedelen af de 20 lærere der faktisk har nået at undervise i emnet, følte sig godt klædt på til at undervise og oplevede at eleverne var engagerede og relaterede sig til menneskerettigheder ligesom de fik en større viden herom. Således følte 15 ud af de 20 sig godt klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset, 4 er hverken enige eller uenige mens kun en er direkte uenig. Generelt oplever lærerne at de har både viden om menneskerettigheder og viden om det at undervise her. Kun en lærer oplever at vedkommende manglede viden om menneskerettighederne, mens to oplevede at de manglede pædagogisk eller didaktisk 2 Det bør bemærkes, at den skriftlige guide der anviser hvordan diskriminationen bør gennemføres, kan virke som en blåstempling. Således var lærerne på en af de observerede skoler overraskede over at en forældre var meget kritisk overfor lærernes diskrimination af eleverne og overvejede at klage over det. Lærernes overraskelse tolkes som en mangel på refleksion over behovet for orientering af forældre, eller foranstaltning til håndtering af sådanne naturlige reaktioner. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 16

17 viden i den konkrete sammenhæng. Det skal i denne sammenhæng tydeligt bemærkes, at der ikke synes at have været et tydeligt målsætningsarbejde på nogle af de observerede skoler eller på de skoler der er repræsenteret igennem telefoninterviewene med hensyn til elevernes udbytte af undervisningen. Ser vi på eleverne, så er det tydeligt, at én lærer har oplevet, at undervisningen ikke lykkedes som ønsket, således er der en der har svaret at eleverne ikke var engagerede, at undervisningen ikke gav eleverne viden og at den ikke hjalp eleverne til at relatere sig til menneskerettigheder og deres relevans. Mellem 15 og 16 af de 20 er positive eller meget Et skolebord står på højkant med bordpladen vendt mod os som den fysiske ramme for voldtægtsscenen. Den tynde alfons trækker offeret i håret. Ind bag bordet. En højlydt stønnende voldtægt udspiller sig. Tøj og lyden af slag flyver gennem luften. Tilskuerne hviner og alfonsen rejser sig så man kan se hans glade ansigt og rykker bordet voldsomt frem og tilbage. Observation af projektfremlæggelse, udskoling, december 2009 positive mens 3-4 er neutrale. Således ligger den primære udfordring i at afdække hvorfor ikke alle 20 placerer sig som positive, særligt midtergruppen ville være spændende at finde forklaringer på. Observationerne et elevfokus Ser vi på observationerne, så er det tydeligt, at man som lærer kan gøre meget i forhold til den pædagogiske rammesætning, men at eleverne har mulighed for at vælge at deltage og engagere sig fx ved at koble til egne erfaringer, eller vælge andre deltagelses- og læringsstrategier. Konkret vælger en del af drengene på skole 1 dvs. i klasses projektforløbet at fokusere på action-elementerne i den konkrete diskriminationshandling, eller blot inddrage temaer om menneskerettigheder i et action-præget univers, gerne med våben eller andre fysiske artefakter (fx politibiler). Det er tydeligt at de engagerer sig ved at trække på deres egne referencer samt at en stor del af deres livsverden er præget af filmiske referencer der tempomæssigt ligger langt fra deres skolegang i en forstad til København. Også de cases med bærende elementer af seksualitet synes at tiltrække en del opmærksomhed. Dette er både i forhold til drengene og de lidt ældre piger. En gruppe af elever vælger således at fremstille deres projektarbejde som et drama under temaet prostitution og traficking. En særlig jubel breder sig blandt tilskuerne (de andre elever) under mishandlings- og voldtægtsscenerne, der fokuserer på underholdningseffekten frem for empatien med offeret. De efterfølgende kommentarer og vurderinger fra publikum som led i feedback på projektarbejdet viser, at eleverne ikke er i tvivl om hvad der var intentionen med læringsforløbet. Kritikken er således hård overfor dem, der enten ikke fungerer godt kommunikativt i selve fremlæggelsen, eller dem der ikke har arbejdet seriøst med emnet igennem hele ugen. Andre tendenser på skole 1 er, at de grupper der ikke socialt set er interessante for eleverne ikke fungerer fagligt. Således tyder observationerne på, at elevernes individuelle interesse for emnet kun i nogen grad kan opveje et dårligt match i gruppen. Ligeledes er det værd at fremhæve den pædagogiske rammesætning i form af afgrænsningen fra at anvende IT i formidlingen. Der var således lagt op til at man skulle inddrage andre virkemidler. Dette resulterede i at nogle elever brugte stort set hele ugen på enten fælles eller individuelle kunstneriske produktioner i form af fx malerier og store papmache-figurer. En del af de deltagende lærere i projektugen havde ikke været på kurset, hvilket bl.a. resulterede i at den vidensmæssige feedback på elevpræsentationerne var baseret på almen viden, egne forestillinger og Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 17

18 erfaringer. Den pædagogiske kompetence til undervisningen i emnet synes til gengæld ikke at være en udfordring for de utrænede lærere, således blev fx feedbacken nøje styret og mange facetter blev udfordret og løftet til bevidst viden. På skole 2 var der tale om en mere klassisk ramme for undervisningen. Der var som tidligere nævnt tale om en repetition af børns rettigheder i en 6. klasse. Læreren rammesatte tydeligt timen og forklarede eleverne hvordan han så deres læringsmål i forhold til deres almene argumentationskompetencer og deres dannelse som rettighedsbevidste unge mennesker. Læreren italesatte forældrenes ret til at bestemme over deres barn og eleverne bød ind med deres kritiske fortolkninger heraf. En nævnte fx begrebet barnets tarv, som dog var svært at definere. Staten blev sprogligt konstrueret som den overordnede aktør. Læreren skiftede mellem på den ene side at opmuntre og anerkende og på den anden side udfordre og agere djævlens advokat. Således udfordres eleverne på hvordan man kan afgrænse hvem rettighederne gælder for. Et af budene er, at ens land skal have ratificeret konventionen før end de gælder for børnene i det pågældende land. Senere bliver diskussionen meget politisk og partipolitisk og klassen diskuterer engageret, hvorvidt ens forældre direkte eller indirekte har indflydelse på ens politiske overbevisning, herunder grundlæggende værdier i forhold til fx accept af andre holdninger, overbevisninger, seksuelle orienteringer og racer. Læreren får elegant trukket diskussionen tilbage til menneskerettigheder, men efter ti minutter mere bliver eleverne mere og mere trætte og til sidst går der gætteleg i kommunikationen. Timen sluttes af med en fælles energizer på engelsk, hvor forbindelsen mellem krop og hoved bliver reaktiveret efter den koncentrerede intellektuelle præstation. Spredningen Ser vi på målet om at så mange elever i folkeskolen skal have viden om menneskerettigheder, er det selvfølgelig også relevant at se på hvad lærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer i forhold til hvor mange elever de har undervist i menneskerettigheder efter kurset. Spredningseffekten Antal elever Vi kan således se, at tre af lærerne har undervist over 100 elever, mens de fleste har undervist under 45 elever. Regner man alle 20 lærere med svarer det til en middelværdi på omkring 35 elever pr. lærer. Samlet set er der en direkte spredning af undervisning i menneskerettigheder til 695 elever fordelt på 20 lærere under forudsætning af at lærerne ikke har undervist de samme elever. Perspektivering og overgang til fokus på markedsføring Det er oplagt at fokusere på hvor lærerne oplever, at de har mangler, samt hvordan de ser at disse mangler kunne modvirkes. Denne uddybning af lærernes kompetencer ville formentlig kunne føre til et Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 18

19 endnu større engagement blandt lærerne i forhold til at undervise i menneskerettigheder, ligesom at det i sidste ende vil have positiv betydning rammesætningen for eleverne og dermed deres oplevelse. Ser vi på hvorvidt lærerne oplever at de har brug for yderligere inspiration, så er det tydeligt at 90 % har brug for en form for yderligere inspiration, gerne igennem en lærerside på Amnestys hjemmeside. Lidt under halvdelen er positive overfor ideen om en mailingliste eller gennem en Skolekom konference. Brug for yderligere inspiration til MR-undervisning Nej Ja, gennem mailingliste Ja, gennem lærerside på Amnestys hjemmeside Ja, gennem Skolekom Ser vi på den konkrete efterspørgsel efter en kompetencemæssig uddybning af kurset i form af et kursus 2, så er 14 % ikke interesseret, mens 74 % er interesseret i et opfølgende kursus, der går mere i dybden med et enkelt emne. 60 % er interesseret i et bredere kursus omkring artiklerne i FN s menneskerettighedserklæring. Disse tilkendegivelser tyder på et outcome blandt lærerne i retning af en mer-efterspørgsel, som vil stå centralt i næste analysedels behandling af markedsføringen af Amnesty Interactive. 2.4 Delkonklusion Delkonklusionen på analysedel 2 om kurset kan ud fra ovenstående analyse opsummeres således: - Input: Der er mange input, og således mange knapper at dreje på Deltagerne synes at være lærere, men det er uklart præcis hvilken profil i forhold til fag, alder og anciennitet der er tale om. Underviserne vurderes at være unge, kompetente og engagerede, mens undervisningsmaterialerne på den ene side synes at kunne udvikles, og samtidig skaber bred tilfredshed. Lokaliteterne varierer afhængig af om der er tale om inhouse eller Roadshow, men der er tilfredshed blandt deltagerne. Programmet synes at være godt og varieret, mens der er basis for justeringer i forhold til prioritering af tiden. - Output: Viden og oplevelse som vejen til effektiv læring Generelt er der tilfredshed med det erhvervede vidensniveau både i forhold til viden om menneskerettigheder og undervisningen heri. Den største udfordring er dog at give lærerne en umiddelbar oplevelse af at være i stand til at undervise i menneskerettigheder og mange giver udtryk for at have mangler i forhold til dette, selvom stort set alle har mere lyst til at undervise i menneskerettigheder efter kurset. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 19

20 - Outcome: Succesfuld undervisning og aktiv elevdeltagelse uden tydelige pædagogiske målsætninger Af de 160 mulige respondenter har kun 20 svaret, at de faktisk har undervist i menneskerettigheder efter kurset, der er således tale om nogle spæde tendenser. Disse viser at lærerne generelt har haft succesoplevelser med at undervise i menneskerettigheder, således at de har oplevet engagement og aktiv deltagelse blandt eleverne. Observationerne viser også generelt stort engagement, men viser også sårbarheden i forhold til den pædagogiske rammesætning og de sociale strukturer. Vurderingen af succes bliver intuitiv da målsætningerne ikke er nedskrevne eller nødvendigvis delte med lærerkollegaerne. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 20

21 3. Analyse af markedsføring Denne del af analysen tager ligeledes udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og suppleres udover de kvalitative data også af pointer fra den interne evaluering af Amnesty Interactives aktivitetspakke og markedsføringsaktiviteterne herfor. Denne del struktureres i fire afsnit ud fra temaer: Produktet og prisen Markedsdækning Markedsføring Målgruppe Rækkefølgen af de fire temaer er inspireret af læringspotentialerne, som de ses gennem analysen af datamaterialet med vægt på udviklingen af de to sidste temaer. Rækkefølgen tænkes som udgangspunkt cirkulært, således at erkendelser eller bevidste ændringer i fx målgruppen igen skal afspejle sig i produktet. Således vil rækkefølgen ikke nødvendigvis fremstå som logisk for læseren, men den vil blive søgt opsummeret sidst i analysedel 3 i form af en punktopstillet delkonklusion. 3.1 Produktet og prisen Dette afsnit vil dels forsøge at trække pointerne fra analysen af kurset op til et markedsføringsperspektiv og dels søge at konstruere et klart billede af produktet set fra et modtagerperspektiv. Konklusionerne fra analysen af kurset er ret entydige; kurset er godt. Som produkt er der tale om to overordnede behov der kan dækkes: Efteruddannelse med fokus på fagligt input En konkret god oplevelse Lad og se nærmere på kurset som efteruddannelse 3. Produktet synes at være et attraktivt tilbud om efteruddannelse af to primære årsager: Fagligt interessant og dybdegående samt prisen. Jævnfør analysen ovenfor er der altså tale om et produkt, hvor ny faglig viden bundet i problematikker omkring menneskerettigheder fremstår som fagligt interessant og samtidig på tilfredsstillende vis signalerer seriøsitet og dybde. Det har således været et tema i flere af interviewene hvorvidt et dybdefokus på fx krænkelser af homoseksuelles rettigheder var for dybt, eller om det netop er i denne dybde at det bliver interessant. Dette er naturligvis ikke en entydig sammenhæng, men der synes at være basis for en videre eksperimentering med balancen mellem dybde og interesser. Et par respondenter har således i forbindelse med interviewene positivt omtalt muligheden for enten på forhånd at vide hvilket tema der ville fylde meget i dybden, eller på en eller anden måde skabe noget valgfrihed på selve kursusdagen i forhold til emner. Det andet element i perspektivet på kurset som efteruddannelse er prisstrukturen. Prisen på kurset i dag er således 150 kr. Hvilket ifølge medarbejderne i Interactive blot går til at dække forplejning på dagen i form af frokost. Dette betyder, at der set fra et skoleperspektiv kun er marginale omkostninger ved valget af Interactive som efteruddannelse, sammenholdt med andre efteruddannelsestilbud. De to primære poster, udover evt. vikardækning, som er uafhængig af leverandør til efteruddannelse, vil således være transportomkostninger og kursusprisen på 150 kr., som sådan er der skabt grundlag for et stærkt 3 Efteruddannelse er forstås her, i overensstemmelse med undervisningsministeriets definition som: ( )) faglig ajourføring, fx korterevarende uddannelse eller kursus, som uddyber, genopfrisker og holder ens oprindelige grunduddannelseskvalifikationer ved lige. (http://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/efteruddannelse/ord_og_begreber.aspx) Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 21

22 økonomisk incitament hos skoleledelsen til at tilskynde netop Interactives kursus. For en reel afdækning af prissætningens betydning ville det være oplagt at lave en markedsanalyse af konkurrerende kursustilbud, hvilket ligger udover nærværende evaluerings rækkevidde. Som led i deskresearchen har evaluator dog screenet markedet i forhold til beslægtede kurser indenfor menneskerettigheder. Denne screening tyder på at det mest oplagte alternativ til Amnesty Interactive er Institut for Menneskerettigheder (IMR), der løbende udbyder kurser bl.a. også til lærere i grundskolen. For et én-dags kursus hos IMR i FNkonventionen og børns rettigheder er prisen til sammenligning kr. 4. Det vil at IMR kurset er mere end 18 gange så dyrt som Interactive kurset. Samlet set er der altså tale om et efteruddannelsestilbud, der både fagligt og prismæssigt synes særdeles attraktivt. Lad os nu skifte fokus til at se på kurset som en oplevelse for deltageren. Som kursus er Amnesty Interactives aktivitet forbundet med nogle anderledes begreber, og knyttes således også an til at det netop er mere end et efteruddannelsestilbud: Figur 1- Udklip fra Interactives hjemmeside: Det får du med Oplevelsen er som det ses af udklippet helt i centrum, og nyskabelser som fx live-chat med menneskerettighedsforkæmpere og sanseinstallationer sætter fokus på de kropslige dimensioner i oplevelsen. Samtidig fastholdes der et solidt fokus på de klassiske efteruddannelsesdyder omkring viden. Dog bliver også vidensdimensionen markedsført via diskurser som det konkrete og nærværende. 4 Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at kurset hos IMR er tilstræbt en mere forskningsbaseret tilgang, end en konkret pædagogisk/didaktisk tilgang, og retter sig også mod et bredere publikum. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 22

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Eksamineret kursus i Lean og arbejdsgangsananlyse - bliv KLAR til procesoptimering

Eksamineret kursus i Lean og arbejdsgangsananlyse - bliv KLAR til procesoptimering Eksamineret kursus i Lean og arbejdsgangsananlyse - bliv KLAR til procesoptimering Formål Kurset giver deltagerne en solid teoretisk og praktisk indføring i Lean principper og kompetencer til selv at kunne

Læs mere