Evaluering af Amnesty Interactive. - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Amnesty Interactive. - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv"

Transkript

1 Evaluering af Amnesty Interactive - Et uddannelses- og markedsføringsperspektiv

2 Resumé I forbindelse med Amnesty International's undervisningsprojekt Amnesty Interactive har det været et ønske, at få gennemført en ekstern evaluering af kurset til lærere i grundskolen og den videre udvikling heraf. Evalueringens fokus har således været en afdækning af lærernes oplevelser med kurset og undervisningsmaterialerne, deres anvendelse af de nye kompetencer tilbage på skolerne samt markedsføringsindsatsen fra Amnesty. De overordnede spørgsmål har været: Hvad virker? Hvorfor virker det? Hvad kan gøre indsatsen endnu bedre? Baggrunden for kurset er et overordnet mål om at menneskerettigheder skal på skoleskemaet i grundskolen. Kurset henvender sig specifikt til lærere i udskolingen ( klasse). Udover gennemgang af diverse menneskerettighedserklæringer indeholder kurset også skildringer af tortur, forskellige kulturelle opfattelser af menneskerettigheder, fokus på sanselighed og direkte dialog med internationale menneskerettighedsaktivister via internettet. På trods af at kurset kun har kørt i et år, fremstår det allerede som en vellykket praksis. Analysen af de indsamlede data i form af klasserumsobservationer, interview og undersøgelse blandt lærere der har deltaget viser, at kurset er succesfuldt både hvad angår Amnesty's centrale input i form af undervisere og materialer. Af klasserumsobservationerne fremgår det, at der generelt er stort potentiale i temaet menneskerettigheder, samt at både lærere og elever udviser stort engagement. Det synes dog ligeledes at kunne udledes, at der på kurset er behov for en styrkelse af lærernes forberedende refleksionsrum i forhold til målsætninger, pædagogik og didaktik i forhold til den konkrete børnegruppe. I forhold til markedsføringen er produktets kvalitet og faglige relevans i orden og oplevelsen af kurset som helhed er god ligesom at prisen ikke udgør nogen hindring. Med den direkte kontakt til skoleledere og udviklingen af en Roadshow-version af kurset har Amnesty Interactive sikret mulighed for inspiration til lærere i alle dele af landet. I forhold til den konkrete markedsføringsindsats konkluderes det, at den foretrukne markedsføringskanal set fra målgruppen er de personlige anbefalinger fra kollegaer og leder, mens at internettet reelt vurderes at være den primære kontaktflade. Effekterne af kurset fra Amnesty Interactive synes at være en massiv udbredelse af viden om menneskerettigheder til lærerniveau. Forklaringen på succesen tilskrives kursets tilgængelighed, kurset som en helstøbt oplevelse og menneskerettigheder som et relevant diskussionsfelt for konkret viden, værdier og samfundsforståelse. Evaluator anbefaler med udgangspunkt i undersøgelsen blandt andet, at kurset med ekstern sparring søges videreudviklet med konkret afsæt i underviserne og deres erfaringer. Set fra et deltagerperspektiv bør muligheden for Roadshows samt fokus på den helstøbte oplevelse af høj kvalitet fastholdes og udvikles. Derudover anbefales det at der i kurset bliver øget fokus på lærerens pædagogiske og didaktiske forberedelse af deres undervisning, dvs. en større praksisorientering. I forhold til markedsføringen anbefales det, at Amnesty Interactive udvikler den direkte markedsføring overfor skoleledelserne. Desuden anbefales det at udvikle hjemmesiden, gerne med yderligere profilering af de personlige deltageranbefalinger via video-spots. Som supplement til grundkurset anbefales det at udvikle konceptet yderligere til også at rumme specialiserede kurser. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Metode og analysedesign: Lærende evaluering og innovation Analyse af kursets input, output og outcome Input Output Outcome Delkonklusion Analyse af markedsføring Produktet og prisen Markedsdækning Markedsføring Målgruppe Delkonklusion Konklusioner og anbefalinger Supplerende perspektiver Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 3

4 1. Indledning 1.1 Baggrund Formålet med denne evaluering af Amnesty Interactive er at skabe et nyt afsæt for hvordan indsatsen kan justeres ind i resten af projektperioden (frem til sommer 2011) for at optimere konceptet ifht.: kurset/undervisningen undervisningsmaterialer De anvendte markedsføringskanaler for at nå ud med kursustilbuddet til lærerne Brugbarheden af konceptet - bruger lærerne det de har lært hos os i undervisningen Brugbarheden ifht. eleverne - har de fået større viden, større interesse for menneskerettigheder 1.2 Metode og analysedesign: Lærende evaluering og innovation Cubion har i forbindelse med vores arbejde som evaluator udviklet en model for den lærende evaluering, som vi har erfaring for sikrer størst mulig effekt af evalueringsarbejdet. Fokus i den lærende evaluering er rettet mod processen, den løbende læring, sparring og justeringer af projektet på baggrund af indsamlede forbedringsforslag undervejs. Den løbende dialog med medarbejderne i Amnesty Interactive har således i tråd med denne lærende tilgang, åbnet op for forskellige spring, nogle af dem rettet mod evalueringsprocessen, nogle mod evalueringens genstand. En del af disse ideer er blevet vurderet og enten implementeret eller forkastet i processen og nogle indgår som særlige opmærksomheder i analysen af de foreliggende data. Dette afsnit vil kort skitsere undersøgelsens konkrete design, der tager direkte udgangspunkt i formålet med evalueringen som skitseret ovenfor. For at afdække dette indeholder undersøgelsen følgende aktiviteter: Deskresearch Deskresearchen tager sigte på en afdækning af feltet i form af hjemmesider, relevante publikationer og undervisningsmaterialer. Således er det målet at sikre et grundlæggende overblik over kursets mål, rammer og ressourcer, de bagvedliggende overvejelser og undersøgelser samt de konkrete produkter der indgår som del af konceptet. Spørgeskemaundersøgelse med fokus på deltagerperspektiver og små forandringer Spørgeskemaundersøgelsen tager udgangspunkt i en bagudrettet evaluering af kurset, kortlægger derefter erfaringerne med deltagernes efterfølgende anvendelse i praksis og stræber til sidst mod at få kortlagt udviklingsmuligheder indenfor både undervisningsmaterialer, det faglige indhold, fortsat kontakt og markedsføring. Telefoninterview: Kvalificering og vurdering af feedbackflow fra deltagere Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 4

5 Balancen var god. Tankerne kom i gang på en anden måde ved de små events. Jeg kan huske det i dag. Og det tror jeg også at eleverne vil kunne. Deltager på Amnesty Interactive Telefoninterviewene med 4 deltagere fra Amnesty Interactives kurser fungerer som uddybning og validering af de sammenhænge og tendenser som spørgeskemaundersøgelsen viser. Telefoninterviewene er fordelt således at de dækker to deltagere fra kursus afholdt hos Amnesty International på Gammel Torv i København og to deltagere fra kursus afholdt som Roadshow på en skole i Jylland. Observation og interview i klassebesøg: Fokus på primær og sekundærmålgrupper Som det primære kvalitative supplement til spørgeskemaundersøgelsen har evaluator været på besøg på to skoler 1 hvorfra lærere havde deltaget på et af Amnesty Interactives kurser. Metodisk baserede besøgene sig på samme tilgang med fokus på deltagerobservationer og direkte interaktion med feltet. Omvendt havde besøgene meget forskellige empiriske grundlag. Besøget på skole 1 tog udgangspunkt i en konkret temauge om menneskerettigheder i udskolingen. Besøget strakte sig over to dage, én dag hvor eleverne arbejdede i grupper med fokus på produktion af materialer og oplæg, og én dag hvor eleverne fremlagde deres projekter for hinanden. Besøget på skole 2 tog sit udgangspunkt i at skolen havde haft menneskerettigheder som årstema i 2009 og gennemført et to ugers forløb for hele skolen. Konkret var observationerne således fokuseret på dels skolekulturen og dels en konkret undervisningssituation, hvor en 6. klasse repeterede børns rettigheder. Som supplement til observationerne foretog evaluator på begge skolebesøg supplerende interview med en central lærer. Helheder og detaljer systematik og abstraktion i analysefasen Analysen balancerer mellem systematisk gennemgang af data, abstraktion og udfordring fra de konkrete data. Analysen er opdelt i en analyse af kurset og en analyse af markedsføringen heraf. Analysen af kurset er søgt opdelt i tre afsnit, hvor kurset analyseres som input, output og outcome. Dvs. procesfokus på hvad der tilføres, hvad der umiddelbart opleves som resultat og hvad der i sidste ende kan aflæses som effekter. 1 Skolerne er anonymiseret af hensyn til enkelt personer. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 5

6 2. Analyse af kursets input, output og outcome Analysens udgangspunkt er spørgeskemaundersøgelsen blandt tidligere deltagere fra en Amnesty Interactive aktivitet. Derudover vil de analytiske temaer løbende blive udfordret af de kvalitative data fra observationer og interview. Således vil denne del af analysen være delt i tre underafsnit: Input, output og outcome. Afsnit 1 fokuserer på kursusdeltagerne, underviserne, undervisningsmaterialerne, faciliteterne og programmet som inputparametre. Afsnit 2 omhandler de umiddelbare output fra kurset og evt. forbedringer heri. Afsnit 3 går på jagt efter effekter i grundskolen, som evt. allerede kan aflæses. 2.1 Input Ser vi først på hvilke data vi har om deltagerne, er spørgeskemaundersøgelsen det bedste bud. Svarprocenten på undersøgelsen er, defineret ud fra det første spørgsmål, på 41,25 %. Således er der 66 ud af 160 mulige respondenter, der har besvaret skemaet. Dog er der kun 41 der har gennemført hele skemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 25,625 %. Ud af populationen kan man således godt tale om at respondenterne kan vise nogle overordnede tendenser, mens at detaljerede analyser på undergrupper herunder krydstabulering med brug af baggrundsdata er mindre interessant grundet stikprøvens størrelse. En oplagt undergruppering kunne således være nuværende beskæftigelse/uddannelse. Ser vi på beskæftigelsen var 42 ud af de 66 respondenter eller 71 % lærere, mens 8 var lærerstuderende og 9 har angivet anden beskæftigelse, herunder fx læreruddannet uden beskæftigelse. Det kunne ud fra disse baggrundsdata være interessant i forhold til den fremtidige satsning at se på yderligere baggrundsdata herunder særligt lærer-anciennitet og hvilke fag lærerne dækker. På baggrund af undersøgelsens fritekstfelter, observationer og interview er det således det klare billede at kurset primært henvender sig til typisk yngre lærere på jagt efter ny inspiration til snakke - og diskussions - fag i folkeskolen som fx samfundsfag, historie, religion mv. I analyse del 3 vil vi vende tilbage til hvordan målgruppen er defineret. Undersøgelsens design giver ikke et direkte billede af underviserne, men på baggrund af evaluators samtaler med projektlederen i Amnesty Interactive og deskresearchen vil vi her kort knytte nogle observationer til underviserne som er et yderst centralt input i processen. Oplevelsen er således, at der er tale om to yngre, akademisk uddannede undervisere, der i høj grad selv har været med til at udvikle kurset. Dette betyder som udgangspunkt, at engagementet omkring kurset må være højt og ejerskabet til indsatsen stor. Dette burde kunne aflæses direkte i deltagernes tilbagemeldinger, men der er ikke i nærværende undersøgelse en direkte feedback til underviseren. Af nogle af de åbne svarkategorier, kan det dog med tydelighed aflæses, at underviserne opleves som nogle der brænder for sagen med højt engagement, at de er kompetente, at de har højt vidensniveau og at de har højt pædagogisk niveau (fra spørgsmålet om hvad deltagerne ville anbefale kurset på overfor kollegaer). Således spores det tydeligt, at underviserne udover deres undervisningsfaglighed også værdimæssigt udstråler at være dybt engagerede i emnefeltet omkring menneskerettigheder. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 6

7 Ser vi på undervisningsmaterialerne, så er der tale om en række fysiske og virtuelle elementer. Efter endt kursus får hver deltager udleveret en bærepose med materialer. Posen fra Amnesty indeholder følgende: Materialer: Maske/åndedrætsværn, Plastic strips der kan anvendes som håndjern, Post-its heraf nogle med påtryk, Kina-bog til noter Pas med menneskerettighederne optrykt. Lamineret illustration Verdenskort af menneskerettigheder USB-pen med bl.a. Materialer til workshops og lister over relevante film, Spil, Foredrag, Eksemplificering af opnåelse af trinmål for samfundsfag, historie og kristendom Oplæg om menneskerettighedspædagogik (Amnesty 2009) PowerPoints fra kurset Guide til 13 workshops (Amnesty), Idékatalog om undervisning i menneskerettigheder i folkeskolen (Amnesty 2006), De komplekse rettigheder hæfte til menneskerettighedsundervisning i klasse(amnesty 2006), Amnestys medlemsblad om 60 året for menneskerettighederne (December 2008) Det kan umiddelbart være svært at vurdere disse materialer som et sammenhængende produkt. Set som input i processen kan det omvendt tydeligt konstateres, at der er tale om en flerhed af former. Disse former er karakteriseret ved at tale til flere sanser og flere kognitive niveauer. Sanserne kan således blive pirret af de fysiske materialer, de elektroniske ressourcer, billeder og tekst i publikationerne. Disse publikationer har endvidere fokus på forskellige niveauer, herunder elevmaterialer til forskellige aldersgrupper, lærervejledning til forskellige aldersgrupper, baggrundsviden om menneskerettigheder, teoretiske og praktiske pædagogiske overvejelser om menneskerettighedsundervisning. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 7

8 Vurdering af undervisningsmaterialer De er inspirerende og giver gode idéer til, hvordan man underviser i menneskerettigheder Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig De er relevante for min undervisning Meget enig Ved ikke/har ikke kigget på materialerne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vurderingen af materialerne er overordnet meget positive. Således er omkring 80 % enige eller meget enige i relevansen af materialerne og deres inspirerende virkning i forhold til undervisningen i grundskolen. Der er ingen tilsvarende vurdering af lokaliteterne hverken på Gammel Torv eller for de der har været på Roadshow, ligesom der p.t. ikke synes at være en beskrivelse heraf. Flere respondenter nævner dog netop lokaliteterne som spændende, set som input i processen og som understøttende til programmet og tilgangen med fokus på det sanselige. Telefoninterview med deltagere der har været på Roadshow tyder på at lokaliteterne overordnet har fungeret, men at der har været betydelige forsinkelser pga. tekniske hindringer. Deltagerne gav dog udtryk for, at det nok gav underviserne flere grå hår i hovedet, end det påvirkede dem som deltagere. I modsætning til underviserne der er vant til lokalerne på Gammel Torv, er deltagerne vant til grundskolen som teknisk mulighed og forhindring. Programmet dvs. sammenhængen mellem tid og indhold er det sidste input parameter vi vil tage op her. Der er udarbejdet et basisprogram, som i hovedtræk dækker i hvert fald kurserne på Gammel Torv hos Amnesty, de såkaldte in-house kurser. Programmet ser ud som følger: Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 8

9 Program Velkommen Hvad er jeres forventninger? Hvordan passer kurset med Fælles Mål? Oplæg og debat Hvad er Menneskerettigheder - og gælder de for alle? Pause - frugt og kaffe Oplæg og debat Hvordan underviser jeg bedst i menneskerettigheder? Pause - provianter til filmen Film Frokost på Riz Raz Workshops herunder bl.a. Live chat med menneskerettighedscases Skab din egen undervisning i menneskerettigheder Find en sag Øvelser i sanseinstallationer Afslutning Introduktion til undervisningspakken Evaluering Flere af interviewene peger på, at der i programlægningen kunne være en udfordring omkring prioriteringen af tiden i forhold til særligt programpunkterne Film og Workshops. Dette vender vi tilbage til i de to næste afsnit. 2.2 Output Udover spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative input inddrages under dette afsnit ligeledes nogle pointer fra deskresearchen. Afsnittet omhandler den umiddelbare oplevelse af viden efter endt kursus. Denne viden er både i forhold til menneskerettigheder som emne og det at undervise i menneskerettigheder. Derudover omhandler Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 9

10 afsnittet den umiddelbare motivation og anvendeligheden af undervisningsmaterialerne. Samt om evt. forbedringer i kurset isoleret set. Har kurset givet dig den ønskede viden om menneskerettigheder? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Næsten samtlige af de 47 respondenter er overvejende positive om deres umiddelbare vidensoutput om menneskerettigheder. Kun 2 respondenter har angivet, at de ikke i tilstrækkelig grad oplever at kurset har givet dem den ønskede viden om menneskerettigheder. Af kommentarerne kan man således læse en række forslag til toninger i kurset, herunder fx oversættelse af workshopforslag til engelsk, mere fokus på definitionen af menneskerettigheder frem for overtrædelsesmetoder, mindre tid på live-chat, mere direkte erfaringsdeling om undervisning i menneskerettigheder fra underviserne m.v. Netop det sidste spørgsmål om viden om undervisning i menneskerettigheder synes at være en udfordring for flere efter kurset. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 10

11 Har kurset givet dig den ønskede viden om det at undervise i menneskerettigheder? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Således er der hele 8 ud af de 47der ikke i tilstrækkelig grad oplever at kurset har givet den ønskede viden om det at undervise i menneskerettigheder. Således er tilfredshedsprocenten her ca. 83 %. Dette må stadig vurderes at være et overordentligt flot resultat. En af de mindre tilfredse deltagere foreslår, at kurset deles i to, en anden savner fortsat noget meget konkret, der kan anvendes direkte overfor eleverne. Telefoninterviewene understøtter dette fokus på at skabe så stor direkte anvendelighed i kurset som muligt. I forhold til følelsen af at være klædt på til at undervise i menneskerettigheder er billedet det samme, dog lidt mere positivt og minder således mere om tilfredsheden med viden om menneskerettigheder som emne. Således er 96 % overordnet enige i at de er bedre klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset. Dette er et markant og vigtigt Kunne godt have brugt flere konkrete undervisningsforslag... måske skulle man dele kurset ind i to: Info om menneskerettigheder og undervisning i menneskerettigheder...? resultat, som der er værd at holde fast i, i forhold til målsætningen om at flere elever undervises i menneskerettigheder. Deltager på Amnesty Interactive Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 11

12 Føler du dig bedre klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset? Sæt kun ét kryds Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Spørgsmålet om hvorvidt kurset har en direkte gavnlig effekt på motivationen for at undervise i menneskerettigheder synes ligeledes at være markant. Således har 91 % af respondenterne fået øget deres motivation med kurset. Heraf endda hele 63 % i høj grad. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 12

13 Har kurset givet dig mere lyst til at undervise i menneskerettigheder? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, ikke i tilstrækkelig grad Nej, på ingen måde Ved ikke Uddyb gerne her Tre respondenter har svaret negativt på spørgsmålet om øget motivation, men af kommentarerne fremgår det blandt andet, at en af respondenterne ikke oplevede at kunne blive mere motiveret, og derfor ikke oplever at kurset har øget motivationen. En anden svarer i stedet at det ville være rart med en færdigpakket kuffert, hvilket stemmer overens med besvarelserne ovenfor. Vil bare gerne have en færdig kuffert med materiale, som skolen evt. kunne investere i. Deltager på Amnesty Interactive På det åbne spørgsmål om hvilke styrker deltagerne oplever at have fået med sig fra kurset, har de 45 respondenter overordnet svaret inden for 3 kategorier: Styrket faglighed og viden (9) Styrket faglighed samt pædagogisk inspiration (sanselighed) (22) Styrket faglighed samt nye materialer (9) De sidste fem respondenter har svaret enten negativt, eller på en helt anden måde. Således er det tydeligt, at oplevelsen af styrket faglighed opleves blandt stort set alle, samt at den pædagogiske inspiration og herunder de kropslige og sanselige elementer har været vigtige elementer, som lærerne har taget med sig fra kurset. Ser vi på evt. konkret mangler umiddelbart efter kurset, så oplever 1/3 af lærerne at de faktisk har konkrete mangler, mens kun knap halvdelen mener at de ikke har mangler efter kurset i forhold til at skulle undervise i menneskerettigheder. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 13

14 Efterlader kurset dig med nogle konkrete mangler (faglige, pædagogiske mv.) i forhold til at skulle undervise dine elever i menneskerettigheder? Sæt kun ét kryds Antal Ja 15 Nej 21 Ved ikke 10 Af kommentarerne fremgår det, at der i høj grad er tale om en efterspørgsel efter meget konkret viden, ligesom nogle efterspørger viden relevant for indskoling og mellemtrin. Bliver vi i dette forbedringsfokus, er det værd at se nærmere på lærernes bud på hvordan kurset kan forbedres, så det rammer det man som lærer har brug for at vide om menneskerettighedsundervisning. Af de 31 besvarelser er der nogle helt konkrete forslag der går igen, herunder fokus på udvikling af supplerende undervisningsmaterialer om menneskerettigheder af høj kvalitet, at kurset skal opdeles og bredes ud til at dække flere dage, filmens længde, eksempler på undervisningsforløb og fokus på didaktik, herunder tid til at gennemgå hinandens forslag til undervisningsforløb. Det tyder således på, at forbedringspotentialerne ligger i prioriteringen af tiden, således at der kommer mere fokus på lærernes undervisningssituation. Dette støttes også af telefoninterviewene, hvor der gives udtryk for, at filmen kommer til at tage rigtig meget af kursets samlede tid, hvilket opleves som spild i forhold til den konkrete forberedelse til at gå tilbage ud i grundskolen og undervise i menneskerettigheder. Desuden er der basis for udvikling eller tilretning af de eksisterende undervisningsmaterialer. Således at disse fremstår fagligt interessante, af høj pædagogisk kvalitet og dermed tiltrækkende i sig selv. Ser vi på den konkrete anvendelse umiddelbart efter kurset, så er det under 1/3 der har anvendt materialerne (jf. figuren nedenfor). Fagligt set blev emnet bredt ud til andet end tortur og overgreb. Pædagogisk set blev jeg bestyrket i tanken om de mange intelligenser. Personligt set blev jeg rustet til at stå ved at det er vigtigt, forholdsvis uproblematisk og absolut nødvendigt! Deltager på Amnesty Interactive Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 14

15 Anvendelsen af undervisningsmaterialer Jeg har endnu ikke overvejet, om jeg vil bruge dem Jeg vil ikke bruge dem i undervisningen Jeg har endnu ikke brugt dem i undervisningen, men har planer om at gøre det Jeg har allerede brugt dem i undervisningen Omvendt er det dog over halvdelen der har planer om at anvende materialerne. Et andet incitament til at udvikle på materialerne er naturligvis, at de kan udbredes uafhængigt af kurset og derfor være med til at øge spredningen, som vi afslutningsvis vil vende tilbage til i næste afsnit om det konkrete outcome af kurset. 2.3 Outcome Afsnittet om outcome har et dobbelt fokus. Det primære fokus er på lærernes omsættelse af deres erhvervede kompetencer og viden om menneskerettigheder. Dernæst er det et tydeligt fokus hvordan eleverne konkret deltager i og engageres af undervisningsaktiviteten. Datagrundlaget for begge fokusområder udgøres af spørgeskemaundersøgelsen, interviewene og observationerne. Ser vi først på hvordan lærerne har brugt elementerne fra kurset direkte i deres undervisning, viser det sig, at omkring halvdelen af de 44 respondenter slet ikke har brugt det endnu. Således er grundlaget for vurderingen altså 20 respondenter, der har anvendt det på én eller flere måder. Har du efter kursusdagen brugt nogle af de undervisningsforslag, du fik med fra kurset, i din egen undervisning? Sæt gerne flere krydser Antal Ja, diskrimination 15 Ja, sanse-workshop 11 Ja, chat-workshop 0 Nej 23 Hvis andet, notér her 12 Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 15

16 Heraf har 15 arbejdet med direkte diskrimination. På baggrund af interviewene og observationerne er det tydeligt, at netop diskriminationselementet 2 blandt lærerne forventes at have en stærk indvirkning på elevernes engagement og dermed på deres læringsparathed. Der er ikke observeret direkte diskrimination af eleverne, men det er tydeligt i lærernes og elevernes gengivelser i observationer og interview, at der er meget forskellige overlevelsesstrategier blandt eleverne, og at der nødvendigvis skal udvises stor opmærksomhed herpå i lærernes adfærd. Flere elever gav udtryk for at det ikke var så slemt med de fysiske prøvelser, men at forskelsbehandlingen var unfair. Omvendt må netop de fysiske tortur -agtige øvelser ses som de potentielt mest opmærksomhedskrævende i forhold til elevernes reaktionsmønstre, da der er tale om aktivering af dybt lagrede kropslige mønstre. Af de 12 der har noteret fritekst til spørgsmålet har 10 skrevet at de endnu ikke har brugt det, herunder bl.a. på grund af at de ikke er nået til det endnu i deres årsplan. Hvad var din oplevelse af at undervise i Meget Hverken Meget menneskerettigheder? uenig Uenig eller Enig enig Jeg følte mig godt klædt på til undervisningen, både med hensyn til konkret viden om menneskerettigheder og konkret viden om det at undervise i menneskerettigheder Jeg manglede konkret viden om menneskerettigheder Jeg manglede konkret viden om det at undervise i menneskerettigheder Jeg kunne bruge de idéer til sansebaseret undervisning, jeg fik på Amnesty Interactives kursus Eleverne var generelt engagerede i undervisningen Undervisningen virkede til at give eleverne en større viden om menneskerettighederne Undervisningen hjalp eleverne til at relatere sig til menneskerettighederne og deres relevans Af ovenstående skema kan det overordnet udledes, at størstedelen af de 20 lærere der faktisk har nået at undervise i emnet, følte sig godt klædt på til at undervise og oplevede at eleverne var engagerede og relaterede sig til menneskerettigheder ligesom de fik en større viden herom. Således følte 15 ud af de 20 sig godt klædt på til at undervise i menneskerettigheder efter kurset, 4 er hverken enige eller uenige mens kun en er direkte uenig. Generelt oplever lærerne at de har både viden om menneskerettigheder og viden om det at undervise her. Kun en lærer oplever at vedkommende manglede viden om menneskerettighederne, mens to oplevede at de manglede pædagogisk eller didaktisk 2 Det bør bemærkes, at den skriftlige guide der anviser hvordan diskriminationen bør gennemføres, kan virke som en blåstempling. Således var lærerne på en af de observerede skoler overraskede over at en forældre var meget kritisk overfor lærernes diskrimination af eleverne og overvejede at klage over det. Lærernes overraskelse tolkes som en mangel på refleksion over behovet for orientering af forældre, eller foranstaltning til håndtering af sådanne naturlige reaktioner. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 16

17 viden i den konkrete sammenhæng. Det skal i denne sammenhæng tydeligt bemærkes, at der ikke synes at have været et tydeligt målsætningsarbejde på nogle af de observerede skoler eller på de skoler der er repræsenteret igennem telefoninterviewene med hensyn til elevernes udbytte af undervisningen. Ser vi på eleverne, så er det tydeligt, at én lærer har oplevet, at undervisningen ikke lykkedes som ønsket, således er der en der har svaret at eleverne ikke var engagerede, at undervisningen ikke gav eleverne viden og at den ikke hjalp eleverne til at relatere sig til menneskerettigheder og deres relevans. Mellem 15 og 16 af de 20 er positive eller meget Et skolebord står på højkant med bordpladen vendt mod os som den fysiske ramme for voldtægtsscenen. Den tynde alfons trækker offeret i håret. Ind bag bordet. En højlydt stønnende voldtægt udspiller sig. Tøj og lyden af slag flyver gennem luften. Tilskuerne hviner og alfonsen rejser sig så man kan se hans glade ansigt og rykker bordet voldsomt frem og tilbage. Observation af projektfremlæggelse, udskoling, december 2009 positive mens 3-4 er neutrale. Således ligger den primære udfordring i at afdække hvorfor ikke alle 20 placerer sig som positive, særligt midtergruppen ville være spændende at finde forklaringer på. Observationerne et elevfokus Ser vi på observationerne, så er det tydeligt, at man som lærer kan gøre meget i forhold til den pædagogiske rammesætning, men at eleverne har mulighed for at vælge at deltage og engagere sig fx ved at koble til egne erfaringer, eller vælge andre deltagelses- og læringsstrategier. Konkret vælger en del af drengene på skole 1 dvs. i klasses projektforløbet at fokusere på action-elementerne i den konkrete diskriminationshandling, eller blot inddrage temaer om menneskerettigheder i et action-præget univers, gerne med våben eller andre fysiske artefakter (fx politibiler). Det er tydeligt at de engagerer sig ved at trække på deres egne referencer samt at en stor del af deres livsverden er præget af filmiske referencer der tempomæssigt ligger langt fra deres skolegang i en forstad til København. Også de cases med bærende elementer af seksualitet synes at tiltrække en del opmærksomhed. Dette er både i forhold til drengene og de lidt ældre piger. En gruppe af elever vælger således at fremstille deres projektarbejde som et drama under temaet prostitution og traficking. En særlig jubel breder sig blandt tilskuerne (de andre elever) under mishandlings- og voldtægtsscenerne, der fokuserer på underholdningseffekten frem for empatien med offeret. De efterfølgende kommentarer og vurderinger fra publikum som led i feedback på projektarbejdet viser, at eleverne ikke er i tvivl om hvad der var intentionen med læringsforløbet. Kritikken er således hård overfor dem, der enten ikke fungerer godt kommunikativt i selve fremlæggelsen, eller dem der ikke har arbejdet seriøst med emnet igennem hele ugen. Andre tendenser på skole 1 er, at de grupper der ikke socialt set er interessante for eleverne ikke fungerer fagligt. Således tyder observationerne på, at elevernes individuelle interesse for emnet kun i nogen grad kan opveje et dårligt match i gruppen. Ligeledes er det værd at fremhæve den pædagogiske rammesætning i form af afgrænsningen fra at anvende IT i formidlingen. Der var således lagt op til at man skulle inddrage andre virkemidler. Dette resulterede i at nogle elever brugte stort set hele ugen på enten fælles eller individuelle kunstneriske produktioner i form af fx malerier og store papmache-figurer. En del af de deltagende lærere i projektugen havde ikke været på kurset, hvilket bl.a. resulterede i at den vidensmæssige feedback på elevpræsentationerne var baseret på almen viden, egne forestillinger og Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 17

18 erfaringer. Den pædagogiske kompetence til undervisningen i emnet synes til gengæld ikke at være en udfordring for de utrænede lærere, således blev fx feedbacken nøje styret og mange facetter blev udfordret og løftet til bevidst viden. På skole 2 var der tale om en mere klassisk ramme for undervisningen. Der var som tidligere nævnt tale om en repetition af børns rettigheder i en 6. klasse. Læreren rammesatte tydeligt timen og forklarede eleverne hvordan han så deres læringsmål i forhold til deres almene argumentationskompetencer og deres dannelse som rettighedsbevidste unge mennesker. Læreren italesatte forældrenes ret til at bestemme over deres barn og eleverne bød ind med deres kritiske fortolkninger heraf. En nævnte fx begrebet barnets tarv, som dog var svært at definere. Staten blev sprogligt konstrueret som den overordnede aktør. Læreren skiftede mellem på den ene side at opmuntre og anerkende og på den anden side udfordre og agere djævlens advokat. Således udfordres eleverne på hvordan man kan afgrænse hvem rettighederne gælder for. Et af budene er, at ens land skal have ratificeret konventionen før end de gælder for børnene i det pågældende land. Senere bliver diskussionen meget politisk og partipolitisk og klassen diskuterer engageret, hvorvidt ens forældre direkte eller indirekte har indflydelse på ens politiske overbevisning, herunder grundlæggende værdier i forhold til fx accept af andre holdninger, overbevisninger, seksuelle orienteringer og racer. Læreren får elegant trukket diskussionen tilbage til menneskerettigheder, men efter ti minutter mere bliver eleverne mere og mere trætte og til sidst går der gætteleg i kommunikationen. Timen sluttes af med en fælles energizer på engelsk, hvor forbindelsen mellem krop og hoved bliver reaktiveret efter den koncentrerede intellektuelle præstation. Spredningen Ser vi på målet om at så mange elever i folkeskolen skal have viden om menneskerettigheder, er det selvfølgelig også relevant at se på hvad lærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer i forhold til hvor mange elever de har undervist i menneskerettigheder efter kurset. Spredningseffekten Antal elever Vi kan således se, at tre af lærerne har undervist over 100 elever, mens de fleste har undervist under 45 elever. Regner man alle 20 lærere med svarer det til en middelværdi på omkring 35 elever pr. lærer. Samlet set er der en direkte spredning af undervisning i menneskerettigheder til 695 elever fordelt på 20 lærere under forudsætning af at lærerne ikke har undervist de samme elever. Perspektivering og overgang til fokus på markedsføring Det er oplagt at fokusere på hvor lærerne oplever, at de har mangler, samt hvordan de ser at disse mangler kunne modvirkes. Denne uddybning af lærernes kompetencer ville formentlig kunne føre til et Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 18

19 endnu større engagement blandt lærerne i forhold til at undervise i menneskerettigheder, ligesom at det i sidste ende vil have positiv betydning rammesætningen for eleverne og dermed deres oplevelse. Ser vi på hvorvidt lærerne oplever at de har brug for yderligere inspiration, så er det tydeligt at 90 % har brug for en form for yderligere inspiration, gerne igennem en lærerside på Amnestys hjemmeside. Lidt under halvdelen er positive overfor ideen om en mailingliste eller gennem en Skolekom konference. Brug for yderligere inspiration til MR-undervisning Nej Ja, gennem mailingliste Ja, gennem lærerside på Amnestys hjemmeside Ja, gennem Skolekom Ser vi på den konkrete efterspørgsel efter en kompetencemæssig uddybning af kurset i form af et kursus 2, så er 14 % ikke interesseret, mens 74 % er interesseret i et opfølgende kursus, der går mere i dybden med et enkelt emne. 60 % er interesseret i et bredere kursus omkring artiklerne i FN s menneskerettighedserklæring. Disse tilkendegivelser tyder på et outcome blandt lærerne i retning af en mer-efterspørgsel, som vil stå centralt i næste analysedels behandling af markedsføringen af Amnesty Interactive. 2.4 Delkonklusion Delkonklusionen på analysedel 2 om kurset kan ud fra ovenstående analyse opsummeres således: - Input: Der er mange input, og således mange knapper at dreje på Deltagerne synes at være lærere, men det er uklart præcis hvilken profil i forhold til fag, alder og anciennitet der er tale om. Underviserne vurderes at være unge, kompetente og engagerede, mens undervisningsmaterialerne på den ene side synes at kunne udvikles, og samtidig skaber bred tilfredshed. Lokaliteterne varierer afhængig af om der er tale om inhouse eller Roadshow, men der er tilfredshed blandt deltagerne. Programmet synes at være godt og varieret, mens der er basis for justeringer i forhold til prioritering af tiden. - Output: Viden og oplevelse som vejen til effektiv læring Generelt er der tilfredshed med det erhvervede vidensniveau både i forhold til viden om menneskerettigheder og undervisningen heri. Den største udfordring er dog at give lærerne en umiddelbar oplevelse af at være i stand til at undervise i menneskerettigheder og mange giver udtryk for at have mangler i forhold til dette, selvom stort set alle har mere lyst til at undervise i menneskerettigheder efter kurset. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 19

20 - Outcome: Succesfuld undervisning og aktiv elevdeltagelse uden tydelige pædagogiske målsætninger Af de 160 mulige respondenter har kun 20 svaret, at de faktisk har undervist i menneskerettigheder efter kurset, der er således tale om nogle spæde tendenser. Disse viser at lærerne generelt har haft succesoplevelser med at undervise i menneskerettigheder, således at de har oplevet engagement og aktiv deltagelse blandt eleverne. Observationerne viser også generelt stort engagement, men viser også sårbarheden i forhold til den pædagogiske rammesætning og de sociale strukturer. Vurderingen af succes bliver intuitiv da målsætningerne ikke er nedskrevne eller nødvendigvis delte med lærerkollegaerne. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 20

21 3. Analyse af markedsføring Denne del af analysen tager ligeledes udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen og suppleres udover de kvalitative data også af pointer fra den interne evaluering af Amnesty Interactives aktivitetspakke og markedsføringsaktiviteterne herfor. Denne del struktureres i fire afsnit ud fra temaer: Produktet og prisen Markedsdækning Markedsføring Målgruppe Rækkefølgen af de fire temaer er inspireret af læringspotentialerne, som de ses gennem analysen af datamaterialet med vægt på udviklingen af de to sidste temaer. Rækkefølgen tænkes som udgangspunkt cirkulært, således at erkendelser eller bevidste ændringer i fx målgruppen igen skal afspejle sig i produktet. Således vil rækkefølgen ikke nødvendigvis fremstå som logisk for læseren, men den vil blive søgt opsummeret sidst i analysedel 3 i form af en punktopstillet delkonklusion. 3.1 Produktet og prisen Dette afsnit vil dels forsøge at trække pointerne fra analysen af kurset op til et markedsføringsperspektiv og dels søge at konstruere et klart billede af produktet set fra et modtagerperspektiv. Konklusionerne fra analysen af kurset er ret entydige; kurset er godt. Som produkt er der tale om to overordnede behov der kan dækkes: Efteruddannelse med fokus på fagligt input En konkret god oplevelse Lad og se nærmere på kurset som efteruddannelse 3. Produktet synes at være et attraktivt tilbud om efteruddannelse af to primære årsager: Fagligt interessant og dybdegående samt prisen. Jævnfør analysen ovenfor er der altså tale om et produkt, hvor ny faglig viden bundet i problematikker omkring menneskerettigheder fremstår som fagligt interessant og samtidig på tilfredsstillende vis signalerer seriøsitet og dybde. Det har således været et tema i flere af interviewene hvorvidt et dybdefokus på fx krænkelser af homoseksuelles rettigheder var for dybt, eller om det netop er i denne dybde at det bliver interessant. Dette er naturligvis ikke en entydig sammenhæng, men der synes at være basis for en videre eksperimentering med balancen mellem dybde og interesser. Et par respondenter har således i forbindelse med interviewene positivt omtalt muligheden for enten på forhånd at vide hvilket tema der ville fylde meget i dybden, eller på en eller anden måde skabe noget valgfrihed på selve kursusdagen i forhold til emner. Det andet element i perspektivet på kurset som efteruddannelse er prisstrukturen. Prisen på kurset i dag er således 150 kr. Hvilket ifølge medarbejderne i Interactive blot går til at dække forplejning på dagen i form af frokost. Dette betyder, at der set fra et skoleperspektiv kun er marginale omkostninger ved valget af Interactive som efteruddannelse, sammenholdt med andre efteruddannelsestilbud. De to primære poster, udover evt. vikardækning, som er uafhængig af leverandør til efteruddannelse, vil således være transportomkostninger og kursusprisen på 150 kr., som sådan er der skabt grundlag for et stærkt 3 Efteruddannelse er forstås her, i overensstemmelse med undervisningsministeriets definition som: ( )) faglig ajourføring, fx korterevarende uddannelse eller kursus, som uddyber, genopfrisker og holder ens oprindelige grunduddannelseskvalifikationer ved lige. (http://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/efteruddannelse/ord_og_begreber.aspx) Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 21

22 økonomisk incitament hos skoleledelsen til at tilskynde netop Interactives kursus. For en reel afdækning af prissætningens betydning ville det være oplagt at lave en markedsanalyse af konkurrerende kursustilbud, hvilket ligger udover nærværende evaluerings rækkevidde. Som led i deskresearchen har evaluator dog screenet markedet i forhold til beslægtede kurser indenfor menneskerettigheder. Denne screening tyder på at det mest oplagte alternativ til Amnesty Interactive er Institut for Menneskerettigheder (IMR), der løbende udbyder kurser bl.a. også til lærere i grundskolen. For et én-dags kursus hos IMR i FNkonventionen og børns rettigheder er prisen til sammenligning kr. 4. Det vil at IMR kurset er mere end 18 gange så dyrt som Interactive kurset. Samlet set er der altså tale om et efteruddannelsestilbud, der både fagligt og prismæssigt synes særdeles attraktivt. Lad os nu skifte fokus til at se på kurset som en oplevelse for deltageren. Som kursus er Amnesty Interactives aktivitet forbundet med nogle anderledes begreber, og knyttes således også an til at det netop er mere end et efteruddannelsestilbud: Figur 1- Udklip fra Interactives hjemmeside: Det får du med Oplevelsen er som det ses af udklippet helt i centrum, og nyskabelser som fx live-chat med menneskerettighedsforkæmpere og sanseinstallationer sætter fokus på de kropslige dimensioner i oplevelsen. Samtidig fastholdes der et solidt fokus på de klassiske efteruddannelsesdyder omkring viden. Dog bliver også vidensdimensionen markedsført via diskurser som det konkrete og nærværende. 4 Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at kurset hos IMR er tilstræbt en mere forskningsbaseret tilgang, end en konkret pædagogisk/didaktisk tilgang, og retter sig også mod et bredere publikum. Evaluering af Amnesty Interactive Amnesty International 22

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010

Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium April 2010 Undersøgelse af 3.g elevernes oplevelse af Nørre Gymnasium 2007 2010 April 2010 Hermed fremlægges resultaterne af 3.g elevernes oplevelse af hele gymnasieforløbet. Ud af i alt 203 elever har 165 besvaret

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere