Det Grønlandske Hus i Odense 2010

Transkript

1 010 Det Grønlandske Hus i Odense 2010

2

3 Indholdfortegnelse Det Grønlandske Hus i en forandringstid 4 Grønlandsk grundpæl 5 Resultatopgørelse 2010 for Det Grønlandske Hus i Odense 6 Tilskud til socialafdelingen Nordatlantisk Hus: En udfordring 8 Årets nordatlantiske kulturbrag 10 Fuldt Hus til nationaldagsfesten 12 Et skridt på vejen 14 Reddet på stregen 16 Praktik med udfordringer 17 Studieliv handler også om fællesskab 18 Et godt tilbud 19 Kollegiet i Det Grønlandske Hus: En god start på studielivet 20 Mød en uddannelsesvejleder 22 Efterskole en forberedelse til livet 24 Opfordring fra tre højskoleelever: Grib muligheden - gå på højskole 26 Generelt om Det Grønlandske Hus 29

4 Det Grønlandske Hus i en forandringstid Som bestyrelsesformand for Det Grønlandske Hus i Odense og formand for styregruppen for Nordatlantisk Hus, følger jeg spændt udviklingen omkring videreudviklingen af Det Grønlandske Hus til et Nordatlantisk Hus, og det positive engagement der præger Husets medarbejdere og ledelse. Når jeg tænker på året 2010, tænker jeg først og fremmest på personalet i Det Grønlandske Hus, og deres store, engagerede arbejde som bevirker, at der altid er en positiv stemning i Huset, en stemning som breder sig til dem vi er her for - grønlænderne i Syddanmark. Det Grønlandske Hus er i forandring, en forandring der skal føre til, at første spadestik til Nordatlantisk Hus bliver taget. Det kræver, at medarbejderne indstiller sig på, at arbejde for at bevare de kvaliteter, vi kender fra vores nuværende Hus, samtidig med at arbejdet flyttes til et Hus, som er større end det vi kender på Hunderupvej og bredere kulturelt, når islændinge og færinger inviteres med indenfor for at skabe et helt unikt hus i Syddanmark. Derfor er jeg glad for, at bestyrelsen i Det Grønlandske Hus har haft mulighed for at bevilge medarbejderne en rejse til Færøerne i 2011, der vil øge kendskabet til Færøerne og ruste personalet yderligere til udfordringerne med Nordatlantisk Hus. Særlig glade er vi for at formand for Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre Kuupik Kleist har sendt en an befalingsskrivelse for Det Nordatlantiske Hus, som hviler på et fortsat driftstilskud fra Grønland, et tilskud som er det bærende fundament i Det Grønlandske Hus. Vores anden tilskudsgiver - Odense Kommune med borgmester Anker Boye i spidsen - har også sendt en anbefalingsskrivelse, ligesom lagmand på Færøerne Kaj Leo Holm Johannesen, Islands stats minister Jóhanna Sigurðardóttir, regionsformand i Region Syddanmark Carl Holst og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede har sendt støtte erklæringer til Nordatlantisk Hus. Tak. Endelig vil jeg sige tak for samarbejdet i bestyrelsen for Det Grønlandske Hus, og tak til styregruppen for Nordatlantisk Hus - for den energi, dynamik og fremdrift der præger møderne, og endnu engang tak til ledelsen og personalet i Det Grønlandske Hus der yder en flot indsats med at holde sammen på det hele, samtidig med at verden hele tiden udvider sig omkring projektet. Af Benny Nybo Formand for bestyrelsen i Det Grønlandske Hus i Odense og formand for styregruppen for Nordatlantisk Hus. Fremtid og samarbejde. Lige nu glæder Styregruppen for Det Nordatlantiske Hus sig over, at placeringen på Byens Ø ligger fast, da skødet mellem Odense Havn og Odense Byråd er på plads. Vi er også glade for vores samarbejde med direktør Erik Thomsen fra Bo ligforeningen Kristiandal og trygge ved, at ungdomsboligerne gennemføres med denne boligforening som samarbejdspartner. 4 Det Grønlandske Hus i Odense

5 Grønlandsk grundpæl Carsten Frank Hansen indtrådte i bestyrelsen i Det Grønlandske Hus i Odense i Gennem sin karriere i Grønland og Danmark og sit nuværende arbejde som afdelingsdirektør i Andelskassen Fyn, har han kendskab til både det grønlandske og danske erhvervsliv og samfund. Da jeg i starten af 2010 blev spurgt, om jeg ville træde ind i bestyrelsen for det Grønlandske Hus i Odense, sagde jeg ja, fordi jeg stadig nærer en stor interesse for Grønland og landets udvikling. Et hus for alle. Som herboende grønlænder ser jeg Det Grønlandske Hus i Odense som en vigtig grundpæl for grønlændere på Fyn og i Syddanmark. Både for den gruppe der har bosat sig fast i Danmark, men ønsker at bevare kontakten til Grønland, og for de studerende fra Grønland, der har stort udbytte af den støtte og vejledning, de modtager i Huset. Derfor er det vigtigt, at Huset har den rigtige profil, der hen vender sig til alle gæster i Huset og gør Det Grønlandske Hus til et hus for alle. På vej. En anden grund til at jeg synes, det var en spændende udfordring at blive medlem af Det Grønlandske Hus bestyrelse var udsigten til at deltage i overgangsfasen til et Nordatlantiske Hus. Et fremsynet projekt, hvor Det Grønlandske Hus i Odense træder aktivt ind i den udvikling, der i disse år præger det grønlandske samfund. Af Carsten Hansen Afdelingsdirektør i Andelskassen Fyn og medlem af bestyrelsen i Det Grønlandske Hus Det Grønlandske Hus i Odense Bestyrelsen pr. 31. december 2010 Benny Nybo - Formand Udpeget af Odense Byråd Merete Østerbye - Næstformand Medlem af Odense Byråd Martha Lund Olsen Departementet for Sociale Anliggender (INN) Udpeget af Grønlands Selvstyre Stine Hansen Suppleant for Martha Lund Olsen Udpeget af Grønlands Selvstyre Claus Kleemann Udpeget af Grønlands Selvstyre Helga Maqé Nielsen Udpeget af Grønlænderforeningen Umiaq Martha Lyberth Jensen Udpeget af Avalak - Odense Susanne Nissen Udpeget af de grønlandske foreninger i Region Syddanmark Marianne Batseba Jensen Medarbejderrepræsentant Carsten Frank Hansen Udpeget af bestyrelsen Karen Nøhr Udpeget af bestyrelsen Det Grønlandske Hus i Odense

6 Resultatopgørelse 2010 for Det grønlandske Hus i Odense Resultat 2010 Udgifter i kr. Lønninger Tjenesteydelser 408 Varekøb 74 Leasing 184 Anskaffelser 149 Driftsmidler/reparation og vedligehold 348 Afskrivning 50 Udgifter I alt Indtægter Salg af producerede ydelser 410 Andre indtægter 42 Offentlige tilskud Odense Kommune 299 Socialministeriet 338 Grønlands Selvstyre Indtægter I alt Årets Resultat 80 6 Det Grønlandske Hus i Odense

7 Tilskud til socialafdelingen 2010 Satspuljemidler Til drift af Café Allu og rådgivningskontor i Esbjerg: kr. 18-midler Vejle kommune: Til drift af rådgivningskontor og værested i Vejle kr. Det Grønlandske Hus i Odense

8 Nordatlantisk Hus: En udfordring Det Grønlandske Hus i Odense går en stor udfordring i møde ved skiftet til Nordatlantisk Hus. En vigtig opgave er at sørge for at stemningen og intimiteten i Det Grønlandske Hus bliver bevaret i Nordatlantisk Hus, men også at der er plads til fornyelse. Kirsten Mærsk er direktør for Det Grønlandske Hus i Odense. Hun fortæller om sine forventninger til Nordatlantisk Hus: - Jeg har en forventning om, at Huset bliver et sted, hvor der er godt at være og hvor folk vil have lyst til at bidrage. Hvor foreningsliv kan blomstre og personale vil stortrives. Et sted som er åbent for nye tiltag og samtidig er bevarende overfor de eksisterende aktiviteter. Tradition, kultur og værdier skal bevares samtidig med, at man er åben for nye tiltag. Det skal helst også være et aktivt hus for unge og voksne. Om hvordan de vil nå dette mål, forklarer hun: - Alt skal være på plads med grunden. Vi er på vej mod en overtagelse og der er en bygherrerådgiver ansat. Derefter vil vi holde åben dialog og debat om, hvor vi er på vej hen med personale, samarbejdspartnere, styregrupper osv. Det er vigtigt med åbenhed. Det Grønlandske Hus skal bevares. En stor udfordring ved Nordatlantisk Hus er at bevare stemningen og intimiteten i Det Grønlandske Hus. Dette er Kirsten meget opmærksom på og ønsker et godt sammenhold på tværs af grupperne i Huset, hvor man er åben, kan tale om tingene og har nogle fælles værdier. - Jeg tror, at vi på denne måde kan bevare den positive ånd og åbenhed, der er i Det Grønlandske Hus. Vi skal både være åbne for det nye og bevare det gamle. Der vil være ting vi må sige farvel til ved skiftet, men vi vil gerne have et hus, der er mere åbent og indbydende. Vores vigtigste opgave er at bevare Det Grønlandske Hus i Nordatlantisk Hus. Vi skal stadig sørge for at de samme opgaver bliver varetaget i Nordatlantisk Hus. Det grønlandske vil være det bærende, da det stadig vil være de ansatte i Det Grønlandske Hus der er i Nordatlantisk Hus. Derfor er det også vigtigt, at personalet i huset er med på idéen med Nordatlantisk Hus, da vi alle bliver en del af det. Nordatlantisk Hus som trækplaster for studerende. Som en synlig kulturplatform for Island, Færøerne og Grønland håber Kirsten at Nordatlantisk Hus kan være med til at få flere nordatlantiske studerende til Odense. - Vi vil gerne have et godt studiemiljø. Jeg mener, at et godt nordatlantisk studiemiljø vil gøre Huset mere attraktivt. Vi vil bruge de studerende til aktiviteter, så de kan være med til at gøre Huset til et mere levende hus. Dette kan vi gøre ved at lytte til deres idéer og bruge deres kreative evner. Kirsten mener, at de islandske, færøske og grønlandske foreninger får mange fordele med Nordatlantisk Hus. - På lige fod med hinanden vil foreningerne kunne bruge lokaler til deres aktiviteter. Til fællesspisning, kor, møder, holde nationaldag osv. På denne måde vil de kunne vedligeholde deres traditioner. Vi har meget tilfælles og kan lære meget om hinanden. Det kan være berigende. Vi lever i et samfund, hvor det kan være godt at se ud over os selv mod noget større. Vi håber også at det islandske, færøske og grønlandske erhvervsliv m.m. kan gøre brug af Nordatlantisk Hus i forbindelse med konferencer og møder. Ligesom aktiviteterne kan ungdomsboligerne i Huset også være et stort trækplaster for nordatlantiske studerende. - Der vil være bedre faciliteter og flere boliger end i Det Grønlandske Hus. Vi satser på at ungdomsboligerne kan være et springbræt for studerende, som kan føre dem videre. Kirsten fortæller, at de vil fortsætte med støtteaktiviteterne for de grønlandske studerende i Nordatlantisk Hus. 8 Det Grønlandske Hus i Odense

9 - Vi vil fortsætte med at tilbyde dem, der ønsker ekstra støtte coaching, lektiecafé osv. Og så vil vi se nærmere på, hvad der får dem til at stoppe på deres uddannelser, og hvordan vi kan undgå dette. På denne måde kan vi udvikle os selv og blive bedre til at hjælpe dem. For alle. Nordatlantisk Hus skal ikke kun være en fordel for mennesker med tilknytning til Island, Færøerne eller Grønland, men alle der er interesserede. - Vi vil fortsat have skoleklasser på besøg for at informere om landene og vil også gerne have at studerende kan komme og fortælle om deres land. Ved at gøre dette profilerer de deres land og gør Huset mere levende. Vi har også et ønske om at samarbejde med andre kulturinstitutioner som f.eks. biblioteker, museer og uddannelsesinstitutioner. Vi vil gerne have at besøgende kan komme til Nordatlantisk Hus og mærke den nordatlantiske kultur og udbygge deres kendskab til landene. Af Annika Klein Styregruppen for Nordatlantisk Hus i Odense Formand Benny Nybo Formand for bestyrelsen i Det Grønlandske Hus i Odense. Næstformand Steen Møller Byrådsmedlem i Odense. C.C. Nielsen Direktør, islandsk konsul. Kirsten Mærsk Direktør for Det Grønlandske Hus i Odense. Præsidium for Nordatlantisk Hus i Odense Formand: Jan Boye Rådmand i Odense Jens Oddershede Rektor for Syddansk Universitet Tove Søvndahl Pedersen Repræsentationschef for Grønlands Repræsentation i København Herálvur Joensen Repræsentationschef for Færøernes Repræsentation i København Sigríður Anna Þórðardóttir Islands ambassadør i Canada Sturla Sigurjónsson Islands ambassadør i Danmark Karen Nøhr Tidligere amtsborgmester Poul Weber Tidligere medlem af Regionsrådet og tidligere borgmester i Egebjerg Carsten Hansen Afdelingsdirektør i Andelskassen Fyn Jakob Larsen Håndboldtræner Annette Lyberth Sekretær for styregruppen og kultur og informationsmedarbejder i Det Grønlandske Hus i Odense. Det Grønlandske Hus i Odense

10 Årets nordatlantiske kulturbrag Nordatlantisk kulturnat satte endnu engang præg på kulturnatten i Odense. Da kunstnere fra Grønland, Færøerne og Island tog på strejftog gennem nogle af de nordatlantiske vartegn. Magasinet i Odense var fyldt med nordatlantisk stemning, da Færøernes repræsentationschef Herálvur Joensen åbnede Nordatlantisk Kulturnat 2010 og bød velkommen til en stribe af kunstnere fra de nordatlantiske lande. Vartegn. Det var femte gang Det Grønlandske Hus i Odense arrangerede Nordatlantisk Kulturnat sammen med grønlandske, islandske og færøske foreninger. Temaet var vartegn, og igen lykkedes det at sammensætte et alsidigt program, der gav indblik i landenes rige kulturliv. Nordatlantisk Kulturnat 2010 årets kunstnere Det grønlandske kor Umiaq Den færøske digter Sigri Mitra Gaïni Den grønlandske skuespiller Jessie Kleeman Den islandske fortæller Sigrídur Eythorsdóttir og videokunstneren Tine Louise Kortermand Det islandske vikingeband Krauka Den færøske musiker og sanger Høgni Lisberg med band Samarbejde. Foruden de professionelle kunstnere var foreningerne aktive ved deres stande med information. De grønlandske, færøske og islandske foreninger havde desuden i samarbejde skabt årets udstilling, der viste fotos og karakteristiske ordsprog fra landene, og Det Grønlandske Hus havde udlånt sin Jette Bang udstilling Kinaana til anledningen. 10 Det Grønlandske Hus i Odense

11 Nordatlantisk Kulturnat 2010 har modtaget tilskud fra følgende sponsorer Sponsorer Fyns Amt via Socialministeriets særlige pulje Odense Kommune, Kultur Qaasuitsup Kommune, Upernavik Micro Matic Fonden Eik Grunnin Juullip Nipitittagaa Julemærkefonden NAPA Nordens Institut i Grønland Kulturfonden Danmark-Grønland Tuborgs Grønne fond Atlantic Airways Det Grønlandske Hus i Odense kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. i alt kr. Det Grønlandske Hus i Odense

12 Fuldt Hus til nationaldagsfesten Selvom det var en almindelig mandag var der fuldt Hus både ude og inde, da Grønlands nationaldag blev fejret den 21. juni. Årets nationaldag startede i haven, hvor gæsterne sang flaget op, derefter bød Det Grønlandske Hus på brunch. Efter brunch gik alle gæsterne i stort optog anført af fanebærere gennem byen til Odense rådhus. Flot modtagelse. På rådhuset blev optoget modtaget af borgmester Anker Boye, der sammen med repræsentationschef i Grønlands repræsentation Tove Søvndahl Pedersen og repræsentant for de grønlandske studerende Ivalu Egede Martinsen holdt årets nationaldagstaler. Efter talerne var der mulighed for at nyde maden fra det flot opdækkede bord og lytte til Umiaq koret. Så blev der danset. Dagen sluttede tilbage i Det Grønlandske Hus, hvor der var kaffe og lagkager pyntet som det grønlandske flag. Årets taler var tidl. domprovst Emma Balslev, årets kunstner var Beate Absalonsen og Christian Søgaards trio fik folk ud på dansegulvet. Ikke mindst da de inviterede Rasmus Lyberth op som gæstesolist. Sidst på eftermiddagen og om aftenen var det den grønlandske forening Umiaq, der var vært for festen. De bød blandt andet på grillmad og grønlandske specialiteter. Et udsnit af årets kulturarrangementer Udstillinger i Café Allu Bikki Reimer Journalist og kunstner Bikki Reimer fra Nuuk udstillede akryl malerier. Afgangsværker Isak Brandt, Aviaja Thorin, Elisabeth Petersen, Helena Brandt - fire unge kunstnere fra kunstskolen i Nuuk udstillede deres afgangsværker fra Maleri som terapi Beate Absalonsen stod for årets nationaldagsudstilling med udstillingen Maleri som terapi Øjeblikkets nærværd Kunstnerne Karen Binicki og Stinne Brøchner Nielsen udstillede deres poetiske fotocollager. Karen Binicki har tidligere arbejdet med grønlandske indsatte. 12 Det Grønlandske Hus i Odense

13 Foredrag Sila Forfatteren Lana Hansen holdt foredrag for både børn og voksne om Sila hendes bog om klimaforandringerne set i børnehøjde. Skumringstimen Sammen med Foreningen Norden inviterede Det Grønlandske Hus til højtlæsning med skuespilleren Naja Rosing Olsen, da det var international højtlæsningsdag. Perspektiver på Kommuneqarfik Sermersooq Borgmester Asii Chemnitz Narup satte perspektiv på udviklingen i den nye storkommune og tiltrak et stort publikum til sit debatmøde. Receptioner Æresdoktor Det Grønlandske Hus i Odense fejrede sit grønlandske bysbarn professor Robert Petersen med en reception, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet. Faste traditioner Grønlandsk weekend i Odense Zoo Det Grønlandske Hus deltog i grønlandsk weekend i Odense Zoo med trommedans, slædehunde, havkajakker, foredrag om nationaldragten og grønlandsk håndværk. regnvejr var der lutter glade smil og feststemning under paraplyerne. Foruden koncerten med Qarsoq deltog Det Grønlandske Hus med et arbejdende grønlandsk værksted, smagsprøver og information. Julemarked I 2010 var der atter mulighed for at opleve et ægte grønlandsk julemarked, der traditionen tro fandt sted den sidste lørdag i november. Gaver Forsyningsskibet kommer Karlo Lindskog tidl. kontochef og en af initiativtagerne til det nuværende Grønlandske Hus skænkede Det Grønlandske Hus et maleri af Emanuel Petersen. Maleriet forestiller forsynings skibet, der kommer ind til en bygd. Film Eksperimentet Det Grønlandske Hus lagde i 2010 hus til castingen af en række af de børn, der medvirker i Louise Friedbergs film Eksperimentet. Filmen havde premiere i september og handler om de grønlandske børn, der i 50 erne blev udvalgt som Grønlands elite, og derfor blev sendt til Danmark og senere på børnehjem i Nuuk. Havnekulturfestival Et af årets højdepunkter på Havnekulturfestivalen på Odense Havn var, da det grønlandske band Qarsoq spillede 30-års jubilæumskoncert. Trods voldsomt Det Grønlandske Hus i Odense

14 Et skridt på vejen Socialkonsulenterne i Det Grønlandske Hus hjælper mange videre i deres liv. I 2010 steg antallet af henvendelser til den åbne anonyme rådgivning i Det Grønlandske Hus, og som socialkonsulent kan det være svært at tænke på, at flere og flere får behov for hjælp. Men vi vælger at se det positivt, fordi baggrunden måske også kan være, at vi bliver mere og mere kendte og brugt også af vore samarbejdspartnere i de kommunale institutioner, i sundhedsvæsenet og i de frivillige organisationer. Lysglimt. Når vi har konstateret de mange henvendelser, kan vi samtidig se tilbage på et år, hvor vi også synes, at vi har hjulpet rigtig mange på vej. Vores arbejde er præget af mange lysglimt og egentlige solstrålehistorier. Når tingene falder på plads for folk når der endelig er en ny passende bolig, når man får mulighed for at flytte tilbage til sin familie på Grønland, når man vinder en ankesag eller får sin ret i retssystemet. Svært at rejse til Grønland Det Grønlandske Hus har gennem årene hjulpet mange - og hjælper stadig - med at søge penge hos fonde til besøgsrejser til Grønland, hvis man ikke selv har midlerne. Nuværende skatteregler og sociallovgivning gør det vanskeligere at tage på den form for besøgsrejse, fordi rejsens værdi beskattes, og en kontanthjælpsmodtager får fratrukket rejsens værdi i hjælpen krone for krone og efterfølgende ikke har mulighed for at forsørge sig selv i en periode på typisk en måned. Socialafdelingen i Det Grønlandske Hus vil formidle disse uheldige konsekvenser til relevante myndigheder i Det Grønlandske Hus i Odense

15 Modtog rådgivning 275 personer modtog rådgivning i den åbne anonyme rådgivning i Her ses fordelingen på alder. Fordelt på køn Antal mænd og kvinder der har modtaget anonym rådgivning i u over 60 uoplyst 0 70 mænd 205 kvinder Fordeling efter bopæl Personer der har modtaget anonym rådgivning fordelt på bopæl Fyn Sønderjylland Vejle Øvrige land Esbjerg Grønland uoplyst 59 Senest taget ophold i DK Personer der senest har taget ophold i Danmark. Øvrige 130 har taget ophold tidligere eller er uoplyste erne 90-erne * uoplyste Det Grønlandske Hus i Odense

16 Reddet på stregen Egentlig skulle satspuljemidlerne, der bruges til driften af Café Allu i Det Grønlandske Hus og rådgivningskontoret i Esbjerg ophøre. Men midlerne blev forlænget så café og rådgivning fortsætter. I snart mange år har vi været heldige at få bevilget satspuljemidler fra staten til driften af Cafe Allu i Det Grønlandske Hus og til Det Grønlandske Rådgivningskontor i Esbjerg. Men - midlerne skulle udløbe i december 2010, derfor brugte vi mange kræfter i løbet af året på at forsøge at skaffe alternative midler til videreførelse af projekterne. Støtte fra kommunerne. I 2010 har vi end videre søgt kommunerne i området om 18-midler til at videreføre vores projekter. Vores rådgivningskontor i Vejle er blevet støttet flot af Vejle kommune. Først med det fulde beløb til driften i 2010 og sidst på året med et stort tilskudsbeløb til driften i Stor tak til Vejle kommune for opbakningen til fortsættelsen af vores rådgivningskontor og værested i Vejle. Esbjerg kommune har ligeledes generøst ydet os et beløb til aktiviteter i Esbjergkontoret, ligesom Nyborg kommune har ydet et mindre beløb til et værested, som primært drives af frivillige i Nyborg Sidste øjeblik. I sidste øjeblik blev midlerne alligevel forlænget, så vi nu kører projekterne videre i 2011 og Vi takker alle, som har været med til at synliggøre de problemer, vi ville have haft uden disse penge, og de som hjalp med at få frigivet pengene i sidste ende. 16 Det Grønlandske Hus i Odense

17 Praktik med udfordringer Naja Søgaard var i efteråret 2010 socialrådgiverpraktikant i Det Grønlandske Hus. Det var en spændende udfordring både for Naja og socialkonsulenterne i Huset. Jeg har været glad for at være praktikant i Det Grønlandske Hus i Odense, hvor jeg har fået udfordringer og erfaringer både personlige og faglige og arbejdet i et intimt arbejdsmiljø, som passer til de forestillinger jeg har om, hvordan en arbejdsplads skal fungere. Det er effektivitet blandet med tillid og en lyst fra alles side, om at få fællesskabet til at fungere. Siger 24-årige Naja Søgaard der læser til socialrådgiver på Den Sociale Højskole i Odense. Under min praktik lærte jeg at være mere åben og fandt mig stille og roligt til rette i min nye autoritetsrolle. Jeg har også lært rigtig meget af at arbejde helhedsorienteret, hvor man kommer rundt om det hele menneske og tilgodeser alle de givne problemstillinger, der er hver gang man møder en ny borger. Det er vigtigt for mig, at man ikke prøver at skubbe alle ned i den samme boks, så ville arbejdet i Det Grønlandske Hus slet ikke kunne fungere på samme måde, som det gør nu. Hvor alle føler sig trygge og velkomne og mødes med åbenhed, ærlighed, støtte og alvor, fortæller Naja. Naja Søgaard Nyt input. For de to erfarne socialrådgivere i Det Grønlandske Hus har det også været en positiv oplevelse at have Naja i praktik. Den daglige omgang med et ungt menneske med nye synsvinkler på tingene, gav os mulighed for at se på vores opgave med nye øjne, siger socialkonsulenterne Susanne Hansen og Birgit Jørgensen, der begge fremover gerne vil være praktikvejledere med mellemrum, så de kan få nye input. Det Grønlandske Hus i Odense

18 Studieliv handler også om fællesskab Det Grønlandske Hus har to uddannelsesvejledere Marianne B. Jensen og Mette Lund begge har prøvet, hvad det vil sige at være grønlandsk studerende, så de ved at fællesskab og tryghed er vigtige elementer i et godt studieliv. Derfor inviterer de hver måned til fællesspisning. Uddannelsesvejledningen i Det Grønlandske Hus tager sig af vejledning og rådgivning af grønlandske studerende i forbindelse med konkrete problemstillinger omkring deres studieforhold. Men de to uddannelsesvejledere er også igangsættere af forskellige aktiviteter, der er med til at samle grønlandske studerende og give dem fællesskab. Et af deres populære initiativer er den månedlige fællesspisning. Grønlandsk spisehus. Cirka en gang om måneden forvandles kælderen i Det Grønlandske Hus i Odense til grønlandsk spisehus. Det er, når de grønlandske studerende har fællesspisning. Vi har fællesspisning første onsdag i måneden, og der er stabil tilslutning til arrangementerne. De studerende betaler 20 kr. for maden og kan invitere deres pårørende og venner med, fortæller uddannelsesvejlederne Marianne og Mette. Det er vigtigt, at tilbuddet har en fast form, hvor man mødes en gang om måneden, så det bliver en fast del af de studerendes studieliv. I gennemsnit kommer der studerende til fællesspisningerne, forklarer de. Fællesspisningen er et af de hyggelige holdepunkter, som uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus i Odense skaber for de studerende, der selv bestemmer menuen og selv laver maden på skift. I løbet af året er der blevet serveret rensdyrsuppe - af grønlandsk rensdyr, kødpie, fiskesuppe - af grønlandsk torsk og flæskesteg. Gæsterne får også kaffe og te samt dessert. Til sommer og juleafslutning er det gratis at spise med. Lidt hjælp skal der til. De to uddannelsesvejledere administrerer økonomien, så maden ikke bliver for dyr, og sørger for invitationer og indkøb og agerer som hjælpekokke. For, som de forklarer, har mange ikke før prøvet at lave mad til så mange mennesker, og nogle har begrænset erfaring med madlavning. Det er ikke kun de studerende, der får mulighed for at træffe hinanden under hyggelige former. Fællesspisningerne er også en god mulighed for uddannelsesvejlederne til at møde de studerende på en afslappet og uformel måde. Tilbud til studerende Fællesspisninger for grønlandske studerende Modtagelsesarrangement for nye studerende, hvor de kan udvekslede erfaringer med gamle studerende. Kursusforløb med studieteknik, fællescoaching og individuel coaching med Morten Bay fra Rådgivnings- og støttecentret i Odense. Fællesspisning 18 Det Grønlandske Hus i Odense

19 Et godt tilbud Morten Bay fra Rådgivnings- og støttecentret i Odense holdt for tredje år i træk en kursusrække for grønlandske studerende omkring studie- og eksamensteknik. Om torsdagen mellem kl. 16 og 18 samles grønlandske studerende, for at lære hvordan man bliver en bedre studerende. Kurserne, der finder sted i Det Grønlandske Hus har mellem 2 og 6 deltagere på holdet hver gang. Flere kom igen hele vejen gennem forløbet, som strakte sig over 5 kursusgange af 2 timer pr gang. Kursusrækken indeholdt forskellige emner: Studieteknik - herunder læseteknik, notatteknik, studieplanlægning etc. Eksamensteknik både ved mundtlige og skriftlige eksamener, håndtering af eksamensangst og stresshåndtering. Forud for hver kursusgang fik alle tilmeldte studerende en mail omkring indholdet på kommende kursusgang. Morten Bay Positive tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne på kurset har været meget positive. Mange har hurtigt kunne bruge de konkrete metoder direkte i deres studiehverdag, og flere har tilkendegivet, at det har gjort studiehverdagen mere overskuelig og haft positiv indvirkning på studieprogression og tanker om studiet. Alle angiver, at kurset er meget relevant, og at det er vigtigt med den uformelle læringsorienterede tilgangsmåde, hvor der er plads til at dele erfaringer og indsigt. Nyt tilbud. I foråret 2011 har det Grønlandske Hus i Odense bedt Morten Bay om at tilbyde coaching til grønlandske studerende. Morten er uddannet lifecoach og stresskonsulent. De studerende der har interesse har mulighed for at få tre coaching sessioner betalt af Det Grønlandske Hus. Udgangspunktet er selvfølgelig studiet - men lige så meget på at skabe sammenhæng mellem fritid, tanker, følelser, studium mm. Flere studerende har allerede været gennem tre coaching sessioner og udtrykker stor tilfredshed. Forløbene har givet dybere selvindsigt og givet læring i forhold til konkrete mål, kommunikation og valg. Der er således i coachingperioden bestået eksamener og opnået øget motivation og tro på, at studiet kan lade sig gøre. Af Morten Bay fra Rådgivnings- og støttecentret i Odense Det Grønlandske Hus i Odense

20 Kollegiet i Det Grønlandske Hus: En god start på studielivet Det Grønlandske Hus i Odense har i alt 15 kollegieværelser, som bliver udlejet af nye grønlandske studerende i Odense. To beboere på det eftertragtede kollegium er Gerth Lyberth, og Birgithe Jensen. Godt fællesskab. At være del af et bofællesskab kan være en blandet fornøjelse. For nogle kan det være svært at vænne sig til at skulle dele køkken og badeværelse med andre beboere, men til gengæld er det billigt og nemt at møde nye mennesker. Birgithe og Gerth mener, at det er en stor fordel for nye grønlandske studerende at bo på kollegiet i Det Grønlandske Hus. På denne måde er det nemmere for nye studerende hurtigt at få en grønlandsk omgangskreds. Fællesskab i Huset betyder meget for de to beboere, der blandt andet tit er gæster til Avalaks arrangementer, fællesspisning, og i torsdagscaféen Allu. Det er et godt sted at mødes med venner og spise kager, fortæller Gerth om caféen, som han også har tænkt sig at besøge, efter han er flyttet. Man møder ikke mange grønlændere tilfældigt ude på gaden. Derfor er det dejligt med et sted, hvor man kan samles. Det er dejligt at være omgivet af grønlændere til lidt hyggesnak mener Birgithe og kommer ind på fælles spisning, som er en gang om måneden i studieperioderne, Jeg er der hver gang. Det er en god ordning, især når det er med grønlandsk mad. Jeg deltager mest for fælleshyggen. Udfordring at flytte. Gerth Lyberth kom til Odense i starten af Han fortæller, at det var en udfordring for ham at flytte til Danmark: Det hele er mere hektisk og afstandene længere. Det var især svært i starten. Jeg kendte ikke Odense og havde svært ved at finde rundt i byen. For ham har netværket i Det Grønlandske Hus samt åbne og hjælpsomme studiekammerater været en god støtte. Birgithe valgte at studere i Odense, da hun havde venner i byen. Hun fortæller, at det også var svært for hende at vænne sig til de nye omstændigheder. At være studerende fra et andet land og kultur kan være en udfordring. Det er svært, når man er en stille pige. Man tænker mere over det, man siger i timerne. Det føles nogle gange, som om man overskrider nogle grænser, men det er en god udfordring, når man skal videre ud i verden. Hun har også været til nogle arrangementer i Det Grønlandske Hus, hvor formålet er at støtte de studerende. Jeg synes, at det er en god idé med lektiehjælp, som jeg var til i starten. Hun var også glad for Sig det på grønlandsk, hvor man i en gruppe kunne snakke på grønlandsk om studie, længsel osv. Det var dejligt at høre, at andre også havde det på samme måde som mig. Bofællesskab et godt springbræt. At bo på et kollegium kan være udfordrende, da der hurtigt kan opstå konflikter ved at skulle dele køkken og badeværelse med flere andre beboere. Har man ikke prøvet at være del af et bofællesskab før, kan det være hårdt fortæller Birgithe. Gerths tid som beboer på Husets kollegium er snart forbi. Han har ligesom Birgithe været glad for at bo på kollegiet, men glæder sig også til en ny start, hvor han efter at have boet mange år i forskellige bofælles skaber skal flytte i en lejlighed. Jeg glæder mig til at flytte og få et privatliv, siger han. Planerne om et større kollegium i Nordatlantisk Hus, hvor der også vil være islandske og færøske beboere, synes de godt om, da beboerne på denne måde også får udvidet deres horisont. Gerth og Birgithe ser kollegiet som et godt springbræt. Et sted hvor man møder nye mennesker med samme baggrund og kulturforståelse, før man flytter til et andet sted. Det er et godt sted at starte. Man får hurtigt venner og en omgangskreds, fortæller Gerth og Birgithe. Af Annika Klein 20 Det Grønlandske Hus i Odense

21 Avalak Odense Avalak - Odense er de studerendes lokalforening på Fyn. Foreningen laver fester og fællesarrangementer for grønlandske studerende. Hvis du er ny grønlandsk studerende i Region Syddanmark er du automatisk medlem af Avalak-Odense og kan møde nye venner der. Avalak-Odenses bestyrelse 2010 / 2011 Formand: Mansi Rasmussen Næstformand: Maliina L. Lyberth Kasserer og repræsentant i Det grønlandske Hus bestyrelse: Martha Lyberth Jensen Fakta om kollegiet i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus i Odense har 15 kollegieværelser i størrelsen 7-14 kvm., som primært udlejes til de nye studerende. Man kan maksimalt bo på Husets kollegium i 1 år. Et værelse koster kr. om måneden. Bestyrelses medlemmer: Claus Eskildsen Bent Kielsen Nive Berthelsen Naja Jessen Nowack I 2010 gennemførte 15 studerende en uddannelse 1 Grundforløb fra Søfartsskolen 1 HHX 1 Studentereksamen 1 Industritekniker 1 Kandidat i Biologisk Oceanografi 1 kandidat i International erhvervsøkonomi 1 Gymnasial supplering 1 Handelsskolens Grunduddannelse 1 Beklædningslinjen fra Odense fagskole 2 Skibsførere 1 Seniorofficer 1 Kandidat i Amerikanske Studier 1 Bygningskonstruktør 1 Maskinmester 1 Kystskipper Gerth Lyberth studerer til bygningskonstruktør og Birgithe Jensen til serviceøkonom Det Grønlandske Hus i Odense

22 Mød en uddannelsesvejleder Hvert år rejser to uddannelsesvejledere fra de grønlandske huse på vejlederrejser i Grønland. Hvert andet år er en af vejlederne fra Det Grønlandske Hus i Odense med på turen. I november måned var uddannelsesvejleder Mette Lund fra Det Grønlandske Hus i Odense på vejlederrejse i Grønland sammen med Tanja Knudsen fra Ålborg. Mette besøgte gymnasierne i Qaqortoq og Nuuk for at fortælle om livet som studerende i Danmark og give mulighed for individuel vejledning. Derudover deltog hun i uddannelsesmessen i Qaqortoq samt uddannelsesdagene for gymnasieelever i Nuuk og Qaqortoq. Kontakt. Rejserne giver den enkelte uddannelsesvejleder bedre mulighed for at følge med udviklingen og skabe faglige netværk i Grønland. Men mere vigtigt - her møder de gymnasieelever og andre unge, der er interesseret i at studere videre i Danmark og får kontakt og føling med de kommende grønlandske studerende. Og de studerende får mulighed for at få deres første personlige kontakt med en uddannelsesvejleder fra et af de grønlandske huse i Danmark. Overvejer du at studere i Odense? Så besøg Det Grønlandske Hus Hvis du overvejer at studere i Odense eller Region Syddanmark eller vil vide noget om uddannelsesmuligheder der, kan du altid kontakte uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus. Du er også velkommen til at besøge Huset både alene, sammen med dine forældre eller sammen med din klasse. I 2010 har Det Grønlandske Hus i Odense haft besøg af to gymnasieklasser fra Grønland, der ønskede at vide noget om Odense som studieby. 3. G fra Sydgrønlands Gymnasium på besøg i Det Grønlandske Hus: 22 Det Grønlandske Hus i Odense

23 Odense som studieby Odense er et godt sted at bo og studere af flere årsager Odense er Danmarks 3. største by. Byen er en stor by, men alligevel ikke større end, at du hurtigt føler dig hjemme og tryg. Du kan godt møde folk, du kender, på gaden. Odense er Danmarks cykelby nr. 1 - byen er kendt for sine gode cykelstier, der f.eks. strækker sig helt ud til Syddansk Universitet. Det er forholdsvis nemt at finde bolig i Odense. Du kan bo både godt og centralt, hvis du søger i god tid, og selv hvis du er sent ude, er det ikke så svært som i andre større uddannelsesbyer. I Odense er der mange forskellige uddannelsesinstutioner og derfor også rigtig mange forskellige uddannelser at vælge imellem. Som studieby udmærker Odense sig ved Et godt studenterliv med studiestartsfest, kulturarrangementer, og gode muligheder for fritidsaktiviteter. At mange studerende kommer fra andre byer i Danmark, og derfor er alle "nye" og det er nemmere at finde venner. Fakta fra uddannelsesafdelingen I 2010 behandlede uddannelses vejlederne 102 ansøgninger om uddannelsesstøtte. Dvs. en lille stigning i forhold til 2009, hvor der var 100 ansøgninger. Ud af de 102 startede 70 på en uddannelse. I Januar 2011 er der 94 aktive studerende - 4 studerende mere end I 2010 valgte 31 studerende at afbryde deres uddannelse, hvoraf 2 er overgået til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Til sammenligning valgte 11 at afbryde deres uddannelse i Den store stigning i afbrydelser skal ses i lyset af, at antallet af studerende har været stigende indenfor de sidste par år. En del af dem der har afbrudt en uddannelse er startet på en anden uddannelse. Andre starter forfra på samme uddannelse efter et halvt år. Indtrykket er, at en del studerende har behov for at lande i Danmark. Andre afbrydelser i uddannelsesforløb har bl.a. baggrund i faglige og sproglige vanskeligheder, fejlvalg af uddannelse eller hjemve. At byens største uddannelsesinstitution Syddansk Universitet er samlet på ét sted, så man ikke som i flere andre uddannelsesbyer skal have undervisning flere forskellige steder i byen, ligesom man får et godt overblik over stedet. Det Grønlandske Hus i Odense

24 Efterskole en forberedelse til livet På Glamsbjerg Efterskole går der ni grønlandske elever. Arnajaraq på 17 og Nivi på 16 er to af dem. De bor på tremandsværelser og kæmper nogle gange med hjemve, men de er enige om, at de er blevet stærkere af at være på efterskole og vil savne efterskolelivet og alle vennerne, når de tager hjem. De to piger en fra Uummannaq og en fra Aasiaat kendte ikke hinanden, da de kom på Glamsbjerg Efterskole, men nu er de gode veninder, et godt eksempel på hvad efterskolelivet fører med sig, for både Arnajaraq og Nivi er enige om, at det bedste ved efterskolen er at møde nye mennesker og få venner for livet både grønlandske og danske. Sprog og generthed. Begge piger har valgt at tage på efterskole, fordi de gerne vil være bedre til sprog. De synes begge, at de har fået den forventning opfyldt. I starten var jeg genert over at skulle tale dansk og holdt mig mest til de andre grønlandske elever, forklarer Nivi, og indrømmer at hun måske var lidt for tilbageholdene. Nu et halvt år senere, går det meget bedre, ikke mindst fordi hun bor på værelse sammen med to danske piger, som hun er blevet rigtig gode venner med. Om et par dage skal Nivi og Arnajaraq på skiferie i Norge sammen med deres klassekammerater, og når de begejstret fortæller om deres forventninger til turen, er det tydeligt, at de ikke skænker generthed mange tanker. Familien er langt væk. Selvom det er spændende at være på efterskole, så har de begge oplevet perioder med hjemve og længsel efter familie og venner i Grønland. I de situationer har det hjulpet at tale med dem på Skype og Facebook, og at få at vide af mor og far, at de var stærke piger, der nok skulle klare det. Men også de danske venner har været en hjælp, som da Arnajaraqs værelseskammerater fortalte hende, hvor sej de synes, hun var, fordi hun kunne være væk fra sine forældre i så lang tid. Fremtiden. Når efterskolen slutter, søger pigerne om optagelse på henholdsvis Gu i Aasiaat og HTX i Sisimiut. De er begge sikre på, at deres år på Glamsbjerg Efterskole vil gøre det nemmere for dem at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Nu er vi bedre forberedt på at flytte fra vores forældre, og vi er blevet bedre til dansk måske endda bedre end de andre vi skal i klasse med, siger de smilende. Nivi og Arnajaraq ved kollegiet på Glamsbjerg Efterskole 24 Det Grønlandske Hus i Odense

25 Glamsbjerg Efterskole Der går ca. 100 elever på Glamsbjerg efterskole. Skolen har som mål at ca. 10 elever skal være grønlandske. De grønlandske elever på Glamsbjerg Efterskole kommer fra hele Grønland De fleste vælger Glamsbjerg Efterskole fordi de har fået skolen anbefalet af andre, men en del finder frem til skolen via hjemmesiden: Glamsbjerg Efterskole arrangerer hvert efterår en weekend med efterskoletræf for ca. 50 grønlandske efterskoleelever i Region Syddanmark. Uddannelsesvejlederne fra Det Grønlandske Hus i Odense deltager i træffet. Glamsbjerg Efterskole prioriterer - og har positiv erfaring med - at grønlandske og danske elever bor sammen, så de lærer hinanden at kende. Som noget særligt tilbyder Glamsbjerg Efterskole grønlandske elever to ugentlige timer i kulturfag med en grønlandsktalende lærer, hvor eleverne på grønlandsk kan tale om de oplevelser, de har med dansk kultur. Kilde: lærer Anne Poulsen, Glamsbjerg Fri- og Efterskole, Krengerupvej 50, 5620 Glamsbjerg Fakta fra uddannelsesafdelingen Efterskoler I skoleåret 2010 startede der 88 elever på efterskole. Det er 9 elever færre end året før. Ved årets udgang var der 72 elever, dvs. at 16 enten er taget tilbage til Grønland eller har valgt at skifte til en anden efterskole udenfor Region Syddanmark. Der har været afholdt to modtagelsesweekender i august, hvor elever, der ikke blev modtaget af deres kontaktfamilier, blev hentet i Kastrup lufthavn. Uddannelsesvejlederne boede på vandrehjem i Odense hvorfra nogle elever blev bragt ud til efterskolerne og andre blev hentet af deres kontaktfamilier. Alle efterskoleelever skal have en kontaktfamilie i Danmark. Eleven og elevens familie er selv ansvarlig for at finde kontaktfamilien. Uddannelsesvejlederne holder informationsmøde for kommende kontaktfamilier, og informerer om, hvad det indebærer at være kontaktfamilie med hensyn til: Weekendbesøg, forældremøder, deltagelse i den unges liv hernede, behov for faste aftaler med elevens forældre omkring økonomi osv. Erhvervsvejledningen i 2010 faldt i to dele. Efterskoleeleverne på Fyn mødtes i Det Grønlandske Hus, mens elever fra Sydjylland mødtes på Kildevæld Efterskole. De blev orienteret om uddannelsesmuligheder i Grønland og Danmark og den enkelte elev fik hjælp med at udfylde ansøgningsskemaer. Efterskoleeleverne har været fordelt på 35 efterskoler i Region Syddanmark. Det Grønlandske Hus i Odense

26 Opfordring fra tre højskoleelever: Grib muligheden - gå på højskole Rita Mølgård, Kapakka Timotheussen og Jokiba Danielsen er alle elever på Brenderup Højskole. De har fået muligheden for højskoleopholdet gennem Piareersarfik i Grønland. En mulighed som de værdsætter mere end de havde forestillet sig. Kapakka og Jokiba fra Aasiaat havde aldrig før været i Danmark, da de fik mulighed for at komme på højskole. Deres veninde Rita fra Nuuk havde været der flere gange. Men for dem alle tre gælder det, at det er megafedt at være på højskole. Internationalt miljø. Lærer Joan Sørensen forklarer at Brenderup Højskole er en international højskole, hvor der er elever fra 12 forskellige lande. Det betyder selvfølgelig, at der bliver talt mindst lige så meget engelsk som dansk. De tre grønlandske piger nyder mødet med de mange kulturer. Jeg troede aldrig, jeg ville møde mennesker, der talte spansk, jeg kunne græde, da jeg hørte sproget, det er så smukt, fortæller Jokiba, der ud over dansk og engelsk også går til undervisning i spansk. Alle pigerne synes, de er blevet mere åbne og har lært, at de ikke skal være generte, de synes også, de er bedre til både dansk og engelsk, end da de kom. Det er første gang jeg glæder mig til dansktimerne, siger Jokiba. Mere end bare en skole. Selve højskolemiljøet kom som lidt af en overraskelse. Pigerne havde meget fokus på, at de skulle blive bedre til sprog, men et højskoleophold handler om meget mere end det faglige, forklarer Joan Sørensen. Det er det hele menneske, der er i fokus. Det handler også om udvikling og om at lære at omgås andre mennesker, når man lever så tæt på dem. Det kræver, at man overholder vise regler. Alle elever på Brenderup højskole har kreative fag som, kunst, musik og værkstedsfag. Fag som Rita, Kapakka og Jokiba godt kan lide, selvom de nogle gange savner konkrete fag som matematik og fysik. Repræsentanter for Grønland. På Brenderup Højskole er der for tiden 8 grønlandske elever ud af i alt 44 elever. En af deres opgaver er at vise de andre noget Rita Mølgård, Kapakka Timotheussen, Jokiba Danielsen elever på Brenderup Højskole om grønlandsk kultur. Det gør de blandt andet ved at lave grønlandsk mad, optræde med musik og lave kunst. For det meste møder de kun positiv interesse for deres land og kultur, men de har også mødt fordomme, og følt de skulle forsvare sig. Men som Rita, Kapakka og Jokiba siger efterfølgende, måske lavede de andre bare sjov, og måske forstod vi ikke rigtig sproget, vores grønlandske humor er jo anderledes. Vi bliver set som dem, der altid griner. Samarbejde med Det Grønlandske Hus. Det Grønlandske Hus og Brenderup Højskole har et velfungerende samarbejde. Uddannelsesvejlederne i Det Grønlandske Hus hjælper de unge med at udfylde ansøgningsskemaer og lave handlingsplan, og de rykker ud, hvis der opstår et problem, hvor der er brug for at tale grønlandsk. Joan Sørensen har desuden besøgt Det Grønlandske Hus i Odense sammen med de grønlandske elever, og eleverne har fri torsdag eftermiddag, så de kan komme i Café Allu i Det grønlandske Hus, hvis de skulle få lyst. 26 Det Grønlandske Hus i Odense

27 Årets besøg i Grønland En delegation fra Odense bestående af: Næstformand i bestyrelsen Merete Østerbye, direktør for Det Grønlandske Hus Kirsten Mærsk, skolechef i Odense Jørgen Schaldemose samt koordinator Kirsten Wandall besøgte Upernavik og Ilulissat. Årets besøg fra Grønland Qaasuitsup Kommunia: Borgmester Jess Svane Viceborgmester Bent Christiansen Apollo Mathiassen, Fmd. for børn-kultur og undervisning Hans Eriksen, Skoledirektør Henrik Rafn Administrerende direktør Magga Fencker Socialdirektør Kommuneqarfik Sermersooq Borgmester Asii Chemnitz Narup Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Andreas Uldum Juliane Henningsen Jane Petersen, Suppleant for Harald Bianco Ruth Heilman Doris Jakobsen Atassut Landsorganisation Hans Lyberth Steen Lynge Skolebesøg fra Upernavik 16 børn og 2 lærere fra Margrethe Skolen i Upernavik besøgte Odense fra den 30. september 13. oktober. Børnene gik på fem forskellige skoler i Odense. De første 4 dage boede de på Odense Kommunes koloni OPAD ved Hasmark, derefter boede de hos private familier. Det er andet år Odense er vært for børn fra Upernavik. Det Grønlandske Hus i Odense

28

29 Generelt om Det Grønlandske Hus Det Grønlandske Hus i Odense er en selvejende institution, der finansieres med midler fra Naalakkersuisut og Odense Kommune. Huset løser serviceopgaver inden for uddannelse, socialformidling samt informationsopgaver og assisterer grønlandske borgere i Region Syddanmark. Huset samarbejder med danske og grønlandske myndigheder, organisationer, og institutioner. Geografisk dækker Huset Region Syddanmark. Åbningstider i administrationen og butikken Mandag til onsdag: kl Torsdag kl Fredag kl Det Grønlandske Hus er åbent for foreninger og andre aktiviteter i de øvrige tidspunkter. Café Allu Café Allu er åben for alle hver torsdag fra Der serveres kaffe og kage. Undervisning Modersmålsundervisning i grønlandsk med Helga Maqé Nielsen Mandag kl. 15 Grønlandsk undervisning for voksne med Helga Maqé Nielsen Mandag kl. 17 Modersmålsundervisning i islandsk med Sofia Nielsen Lørdag kl. 9 Al undervisning foregår i kælderen i Det Grønlandske Hus Kor Det Grønlandske kor Umiaq øver i kælderen hver tirsdag kl. 17. Grønlandske foreninger i region Syddanmark Ilisarisa, Fredericia Inussuk, Varde Nasigfik, Esbjerg Qarssoq, Vejle Ujaloq, Svendborg Ulo, Sønderjylland Umiaq, Odense Skoletjeneste Skoler og institutioner kan henvende sig til Det Grønlandske Hus vedr. foredrag Se mere på

30

31

32 Det Grønlandske Hus i Odense Hunderupvej 61, 5000 Odense C Telefon mail@dgh-odense.dk