Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling"

Transkript

1 ØKO NET Årgang N E T V Æ R K E T F O R Ø KO L O G I S K F O L K E O P LY S N I N G O G P R A K S I S N Y H E D S B L A D E T Bæredygtighed»Snart sagt hvad som helst, politikere gerne vil tale pænt om, kalder de bæredygtigt. De taler om»social bæredygtighed«,»økonomisk bæredygtighed«, sågar»politisk bæredygtighed«. - citat fra David Rehlings indlæg på Øko-net s folkemøde d. 3. maj på Borups Højskole - der delvis blev bragt som leder i Dagbladet Information d. 5. maj - kan læses på I år er det kommunalvalgår, og det ville være i Rio-topmødets ånd, om de lokale visioner for Agenda 21-handlingsplaner og bæredygtig udvikling var højt placeret i valgdebatten. For her snart ti år efter Riotopmødet, på vej mod Johannesburg-topmødet 2002, kan man konstatere, at det globalt set er gået den modsatte vej med intentionerne for miljø og udvikling. Men er fx en økologisk og en bæredygtig udvikling det samme? Nogle vil sikkert sige nej. Andre ja. Nogle vil sige - det behøver ikke at være det økologiske jordbrug, der skaber en bæredygtig verden, og andre igen at økologisk jordbrug, byggeri, fair trade osv. er de bedste og mest miljøvenlige bud på en bæredygtig udvikling, også i en global Nord Syd henseende. Denne debat, om hvad bæredygtig udvikling er, trænges til at blive gjort virkelig, daglig og nærværende. Så politikerne (og folk) er nødt til at sætte sig ind i den opnåede viden på området. Det er ikke nok at bruge bæredygtighed som et tillægsord i den politiske debat. Der skal virkelige projekter og handlinger til. Indikatorer for bæredygtighed, der er tema om i dette nummer, vil kunne blive et fremtidigt vigtigt redskab i denne debat og dialog. Rehlings bud, ved folkemødet d. 3. maj, på en modgift mod den manglende realpolitik på bæredygtighedsområdet var provokerende:»grin højlydt og hånligt af politikere og embedsmænd, hver gang de bruger ordet»bæredygtighed«. Få det skammet ud af vort sprog. Og lad os så tale om det egentlige: Hvordan vi - her og nu - holder op med at undergrave vort eget eksistensgrundlag«. Et bidrag dertil er at igangsætte et reelt folkeoplysningsprojekt for bæredygtig udvikling. Og i Danmark kunne man passende hente stor inspiration fra det demokratiske folkeoplysningsprojekt, som den grundtvigske højskole for 150 år siden så som sit vigtigste projekt. L M-N 8 Juni 2001 Nr. 44 Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling På det 1. internationale forberedelsesmøde, der blev afholdt i maj, blev der sat datoer på det FN-topmøde der længe er blevet kaldt Rio+10, men som officielt hedder Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (World Summit on Sustainable Development - Johannesburg Summit 2002). Topmødet afholdes d september 2002 i Johannesburg, Sydafrika, på et tidspunkt hvor Danmark har formandsskabet i EU og i tiåret for Rio-topmødet om Miljø og Udvikling i På en netop afholdt konference i Udenrigsministeriet om forberedelsen af Verdenstopmødet, med deltagelse af bl.a. FN s undergeneralsekretær Nitin Desai og udviklingsminister Anita Bay Bundegaard, sagde Nitin Desai, at der ikke er grund til at skrive nye deklarationer, for de mål, der blev sat i Rio-deklarationen, Agenda 21 og Brundtlandrapporten, er ikke nået. Man var også enige om at nye ord ikke er nok til at genskabe tilliden og skabe ny begejstring for bæredygtig udvikling. Der skal handling til. Konkrete, overbevisende planer til bekæmpelse af fattigdom og miljøødelæggelse, penge til udvikling og vilje til at formindske kløften mellem Nord og Syd. Den officielle FN-webside for mødet kan besøges på: INVITATION TIL FORTSAT DIALOG OM BÆREDYGTIG UDVIKLING Øko-net opfordrer organisationer, institutioner, skoler og kommuner til at indgå i et samarbejde med Øko-net s sekretariat om at arrangere scenariebaserede debatmøder til efteråret, om hvordan et fremtidigt, bæredygtigt Danmark kunne se ud og om hvordan det kunne nås. Læs på side 3 om Øko-net s oplæg til en fortsættelse af debatten fra DanmarksDeklarationen om bæredygtig udvikling i Danmark. DANMARKS STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING Regeringen forventes at offentliggøre Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling inden udgangen af juni. Den kan rekvireres i Miljøbutikken på tlf eller kan læses på Det tilhørende sæt af bæredygtighedsindikatorer, der er i høring til d. 17. august, forventes at blive offentliggjort i slutningen af september Se temaet herom på midtersiderne og annonceringen på bagsiden af et folkeligt indikatormøde, der holdes d i København. Følg også generelt med om bæredygtig udvikling på: FIND TIPS OG LINKS TIL EN ØKOLOGISK OG GRØN INSPIRATIONS SOMMERFERIE... FIND FX EN GUIDET NATURTUR PÅ DEN NYE HJEMMESIDE NATURNET.DK - LÆS MERE PÅ SIDE 6 Tema om: REGERINGENS FORSLAG TIL INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGHED - der er i høring indtil d. 17. august

2 ATTAC og bæredygtig udvikling Den globale udvikling er gået grassat inden for de sidste ti år, og forbruget er blevet sat i højsædet. Til at styre forbruget har man valgt et markedssystem, som bygger på en liberalisme så ny, at den ligefrem kaldes nyliberalisme. Det har fået en række sociale, miljømæssige og demokratiske konsekvenser, som har ændret mange menneskers liv til det værre og skabt vældige problemer med den måde, vi omgås naturgrundlaget. Alt sammen fordi styringssystemet er kunstigt og meget langt fra reelle værdier i folks dagligdag. Og hvordan skulle det blive anderledes, når styringen foregår på Børsen på Wall Street langt væk fra almindelige menneskers liv. Der bliver nu stillet spørgsmål ved en sådan udvikling og især dens præmisser. Skal globaliseringen fortsætte på det nyliberale grundlag, eller skal vi sørge for den får et mere menneskeligt ansigt og humant sigte? Netop dette spørgsmål er overordnet for ATTAC, som vel kan betragtes som et globalt folkeligt modspil til en globalisering på nyliberale præmisser. ATTAC vokser, og der opstår den ene lokalafdeling efter den anden, og et fælles nationalt netværk / en forening i Danmark er ved at blive dannet. ATTAC angriber markedssystemet gennem nogle makroøkonomiske hovedkrav: Skat på valutatransaktioner, krav om etiske investeringer, eftergivelse af ulandenes gæld til de rige lande. Arbejdsmetoden er lobbyisme. Den foregår overalt, men bliver især synlig når ATTAC s medlemmer deltager som NGO ere i internationale møder. Men selv om de færreste har mulighed for at deltage i møde i Seattle, Nice, Göteborg osv., kan man stadig godt være med til at vende den globale udvikling ved bevidst at forsøge at afkoble sit eget liv fra den internationale økonomi. Dette kan ske ved at være aktiv lokal, og her er det oplagt at tage udgangspunkt i ideerne og principperne fra Agenda 21 om at lave lokale dagsordener for en bæredygtig udvikling for fx en kommune / et amt eller en virksomhed / en skole. Dette kræver lokalt græsrodsarbejde, lokallobbyisme og kreativ organisering. Også i Kolding Manifestet kan man finde inspiration og vejledning til et sådant arbejde. I manifestet står bl.a.»der er brug for et radikalt brud med vores måde at tænke fremskridt på og hele vores måde at leve og organisere på. Tumperne må til, stille og roligt, for nu har de kloge gjort skade nok. For at komme fremad må vi tilbage til nogle indsigter, dyder og teknologier, som er blevet opslugt i penge-malstrømmens kværn«. Nogle af disse indsigter, dyder og teknologier ligger i det lokale. I lokalområdet kan man langt hen ad vejen sætte sig ud over den internationale økonomis indflydelse. Lave et lokalt styringssystem, hvor behovstilfredsstillelse og ikke handel bliver målet for produktion og forbrug. På den måde kan man bakke op omkring ATTAC s i n t e r n a t i o n a l e l o b b y a r b e j d e uden at tage til Göteborg til EUtopmøde. Det internationale arbejde for at ændre det nyliberale styringssystem kan kun lykkes, hvis det også leves igennem i det lokale liv dit eget daglige liv. Et eksempel kunne være i din egen have. Læg den om, så du kan producere dine egne fødevarer. Har du ikke have, så gå sammen med andre i dyrkningsfællesskaber eller køb en andel i en økologisk andelsgård. Som forbruger bliver du hvirvlet ind i den globale økonomis malstrøm så let som ingenting. Spring af og begynd at producere selv! Kan du ikke klare det hele selv, så brug lokalt producerede varer. Drop forårets jordbær fra Spanien. Skal du bruge varer fra udlandet, så søg efter varer som er handlet gennem fair trade organisationerne - og der er behov for det. Springet fra forbruger til producent betyder også, at den nødvendige dimension i tilværelsen bliver mere fremtrædende. Når man selv er producent, produceres kun det, som er nødvendigt for ens egen behovstilfredsstillelse. Der er behov for noget sådant. Markedssystemet - det nyliberale - fungere kun, hvis der er forbrugere. Smid forbrugertrøjen væk og bliv et kreativt og producerende menneske! Af Søren Vinding, Fanø, tlf OM ATTAC Grundlaget for foreningen ATTAC er dens religionsfrihed, partipolitiske uafhængighed og mangfoldighed. Bernard Cassen betegner ATTAC som en forening baseret på folkeoplysning med aktioner som middel. Målet er ifølge Ignacio Ramonet, som ufrivilligt startede bevægelsen, at skabe en solidarisk og human globalisering. - citat fra bogen ATTAC af Bim Clinell ATTAC (l Association pour la taxation des transactions financiéres pour l aide aux citoyens - Foreningen til beskatning af valutatransaktioner til hjælp for medborgerne) har en international hjemmeside på flere sprog, hvor også det Internationale Charter, aktivitetskalendere og kontakter til ATTAC rundt om i verden kan findes: ATTAC Danmark er under oprettelse med det formål at modvirke nyliberalismens stigende indflydelse på verdenspolitikken, som undergraver befolkningernes demokratiske rettigheder og indflydelse på deres vilkår. Se mere på OM BÆREDYGTIG UDVIKLING Se et kort øjeblik på udviklingen i det lokale samfund som et spil i en arena. En bæredygtig udvikling starter ikke på bar grund. Musikken spiller, kulisserne er sat op, de optrædende træder op, tilskuerne er på plads, nogle blev hjemme. Spillet er i gang! Lokalsamfundet er fuld af forskellige aktører, der handler hele tiden - også ved ikke at handle. Hvis du sorterer dit affald, så handler du. Hvis du ikke sorterer dit affald, så handler du også. Blot for en anden løsning. På samme måde er vi alle politiske forbrugere, når det kommer til stykket, hvadenten vi køber discount eller økologisk. Udviklingen er et resultat af forhandlingerne mellem mange forskellige aktører. I dag er første dag i resten af livet, men hverken mennesket eller verden fødes på ny hver dag. Spillet om fremtiden er i gang! For at forandre det, må man forholde sig konstruktivt til det og de mange andre aktører. - citat fra bogen Fra tilskuer til deltager! - metode til borgerdeltagelse i byøkologi og Agenda 21 af Birgitte Hoffmann og Jens Kofoed 2

3 Bæredygtig udvikling gennem eksperimenter Samfundets udviklingsafdeling er titlen på en ny bog fra forskningsfronten om økologiske eksperimentelle zoner Kolding Manifestet - om teknologi, demokrati og bæredygtighed, fra 1998, var startskuddet til en række møder under titlen Økologisk Samling, der årligt ligger i begyndelsen af oktober i forbindelse med Folketingets åbning. Her er der blevet arbejdet med at konkretisere visionerne fra Kolding Manifestet, og et af resultaterne har været ideen om økologiske eksperimentelle zoner. KOLDING MANIFESTET kan stadig rekvireres hos Øko-net (tlf ), enkeltvis eller fx som klassesæt - eller kan læses på: Nu har samfundsvisionen om økologiske eksperimentelle zoner fået støtte fra mere officielt hold igennem en antologi fra Center for Miljø og Udvikling på Aalborg Universitet. Ideen om økologiske eksperimentalzoner belyses bredt af forskere og faggrupper som ingeniører, planlæggere, arkitekter, geografer, biologer, økonomer, politologer m.fl., der med denne antologi har åbnet en ny forskningsfront, hvor de på et tværvidenskabeligt grundlag analyserer og videreudvikler ideen om økologiske eksperimentelle zoner.»enhver moderne, fremtidsorienteret virksomhed har en udviklingsafdeling. Der sidder de kvikkeste, de smarteste, de højst lønnede og de mest forkælede medarbejdere. De har kun én opgave: At få ideer. Fremtidssikring er ordet, og det drejer sig om at være på forkant med udviklingen, at kunne takle fremtidige udfordringer i tide og at komme fremtidens problemer i forkøbet«- sådan starter lektor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund på RUC, Claus Heinberg, bogens hovedintroduktionsartikel om økologiske eksperimentelle zoner. Og heri ligger pointen. For hvorfor har kongeriget Danmark ikke en udviklingsafdeling for bæredygtig udvikling? For en bæredygtig udvikling kræver grundlæggende forandringer og dermed en ekstra seriøs indsats. Med bogen er der givet op til endnu en runde i debatten om bæredygtig udvikling og eksperimentelle zoner som en operationel vision. Samfundets udviklingsafdeling er på 275 sider og koster 195 kr. - bogen kan bestilles hos Aalborg Universitetsforlag på tlf Temaet fra bogen bliver også temaet for dette års økologiske samling, der finder sted d oktober. Invitation til samarbejde om bæredygtig udvikling i DK Øko-net tog i starten af år 2000 initiativet til arbejdet med DanmarksDeklarationen, der i første omgang var tænkt som et folkeligt input til regeringens arbejde med en national strategi for bæredygtig udvikling - som ifølge regeringens beslutning skal ligge klar her i midten af juni. I efteråret 2001 er det Øko-net s mål at brede debatten om DanmarksDeklarationen og bæredygtige udvikling i Danmark ud. I den forbindelse har Øko-net igangsat et arbejde med at udvikle scenarier, der skal sætte billeder på, hvordan et bæredygtigt dansk samfund kunne se ud, og hvordan det ville være at leve i. Målet er i efteråret 2001 at kunne bruge scenarierne som udgangspunkt for debat- og dialogskabende scenarieværksteder arrangeret i samarbejde med nogle af de organisationer og kommuner, der har tilsluttet sig DanmarksDeklarationen - og evt. også andre, der kunne tænke sig at indgå i et sådant samarbejde. Det kunne fx også være oplagt for skoler - eller nogle af de foreninger og organisationer der af forskellige årsager ikke kunne tilslutte sig DanmarksDeklarationen. SAMARBEJSPARTNERE TIL SCENARIERMØDER SØGES Vi forestiller os scenarie-værksteder af 1/2-1 dags varighed - afholdt i perioden 15. september november Møderne tilrettelægges med samarbejdspartnerne og evt. andre samarbejdspartnere, mødedeltagere og mødetype indkredses. Kunne din organisation, lokale afdeling, institution, skole, forening eller kommune have interesse i at indgå i et samarbejde med Øko-net s sekretariat om at arrangere et scenariebaseret dialogmøde om bæredygtig udvikling i Danmark, kan du/i henvende jer til Anne Mette de Visser på tlf eller via amdv@eco-net.dk DANMARKSDEKLARATIONEN D. 23. januar 2001 blev DanmarksDeklarationen - erklæring om en dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede overrakt til regering og Folketing. Til dags dato har 92 organisationer og kommuner ved underskrift tilsluttet sig deklarationen - og samtidig forpligtet sig til at skabe dialog om bæredygtighed. DanmarksDeklarationen kan rekvireres hos Øko-net på tlf eller læses på: 3

4 ATORER FOR BÆREDYGTIGHED Tema om INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGHED Tema om INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGHED Tema Indikatorer for miljø og bæredygtig udvikling Regeringen fremlægger i slutningen af juni en national strategi for bæredygtig udvikling. En strategi som forhåbentlig vil indeholde en række konkrete bud på, hvordan vi kommer i gang med at skabe en bæredygtig udvikling i Danmark, både i form af konkrete målsætninger for indsatsen og anbefalinger til, hvordan målene kan nås. Tidshorisonten for strategien er 20 år. Med så langt et sigte er der brug for løbende at undersøge, hvordan det går med at gennemføre strategiens målsætninger. Som led i arbejdet med strategien har regeringen derfor også fremlagt et forslag til bæredygtighedsindikatorer, som kan benyttes til at rapportere om gennemførelsen af strategiens mål. MERE END MILJØ Formålet med et integreret sæt af bæredygtighedsindikatorer er at give et helhedsorienteret billede - en slags temperaturmåling - af om samfundet bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Valget af indikatorer må derfor afspejle de problemområder og de målsætninger, der sættes på dagsordnen, som væsentlige for bæredygtig udvikling. De fleste kan blive enige om, at kravene til bæredygtig udvikling overordnet set rummer både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Imidlertid er der stor uenighed om, hvad det betyder i praksis - og valget af indikatorer for bæredygtighed er derfor heller ikke et spørgsmål, der kan afgøres rent sagligt, da det i høj grad er et politisk spørgsmål. I sit udkast til den nationale strategi har regeringen dog især fokuseret på miljømæssige aspekter af en bæredygtig udvikling, og regeringen præsenterer derfor en vifte af indikatorer, hvoraf mange er traditionelle miljøindikatorer. Miljøindikatorer er data, som på en enkel og letforståelig måde viser, hvordan det står til med miljøet, hvordan miljøet bliver belastet, eller hvad der gøres for at værne om miljøet. Ved at sammenligne de samme miljøindikatorer over tid får man et billede af udviklingen dvs. om det går i den rigtige retning i forhold til de målsætninger, man har opstillet. Er målsætningen»rent drikkevand«, er det besværligt at undersøge landets drikkevandsboringer for bl.a. sprøjtemiddelrester og nedbrydningsstoffer. Samtidig er det en stor opgave at sammenfatte resultaterne og formidle dem. I stedet kan man se på landbrugets forbrug af sprøjtemidler 4 over tid, som dermed bliver en indikator for, om det går fremad eller tilbage med drikkevandskvaliteten. TRE TYPER INDIKATORER Man kan tale om tre grundlæggende typer miljøindikatorer: Tilstandsindikatorer, belastningsindikatorer og indsatsindikatorer. Alle tre typer er indeholdt i regeringens forslag til indikatorer, der skal belyse om det går i den rigtige retning med at nå målene i den nationale strategi for bæredygtig udvikling. I udkastet til den nationale strategi er et af regeringens mål, at naturen skal beskyttes og den biologiske mangfoldighed sikres. Der skal altså værnes om de sårbare naturtyper, småbiotoper og spredningskorridorer. Men hvordan finder man ud af, om det sker? En løbende overvågning af miljøet og opgørelse af antal hektar af de forskellige naturtyper, artsdiversiteten i småbiotoper, bestanden af fugle osv. giver et billede af kvaliteten af eller tilstanden i naturen. Det billede er nødvendig at have for overhovedet at erkende, at der er et problem. Omvendt peger tilstandsbeskrivelsen i sig selv ikke på, hvad der er problemet. Man kan også eller i stedet for se på fx landbrugets belastning af natur og miljø med pesticider. Pesticidforbruget kan dog ikke relateres snævert til antallet af småbiotoper mv. men kan være en blandt flere indikatorer for, om det går frem eller tilbage med naturbeskyttelsen generelt. Endelig kan man se på den indsats, der bliver ydet for at beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed. Det kan fx være antallet af landbrug, der dyrkes efter økologiske principper, eller det kan være amternes indsats for at sikre spredningskorridorer i det åbne land. Valget af indsatsindikatorer siger dermed også en hel del om, hvordan man mener et givent miljøproblem kan løses. STYRKER OG SVAGHEDER Hver indikatortype har sin styrke og svaghed. Nogle tilstandsindikatorer giver kun mening at anvende på globalt niveau, fx indholdet af CO 2 i atmosfæren. Det vil ikke give mening at bruge atmosfærens indhold af CO 2 som en indikator for den danske indsats for vedvarende energi. Andre tilstandsindikatorer for fx vandkvalitet kan kun anvendes på lokalt plan. De tre indikatortyper hænger sammen. Miljøtilstanden påvirkes af belastningen i form af ressourcetræk, forurening, arealbeslaglæggelse mv. Og belastningen kan reduceres gennem en forebyggende indsats. De seneste 25 år har miljødebatten især fokuseret på miljøtilstanden og den forurening mv., samfundet belaster naturen med. Men tilstandsbeskrivelser og emissionsopgørelser har det med at videnskabeliggøre tingene i en sådan grad, at almindelige mennesker mister fornemmelsen af, hvad forebyggende miljøarbejde handler om. Vi skal ikke blive ved med kun at måle og registrere - nu skal der handles. Derfor bør indikatorerne til brug for den nationale strategi især se på den indsats, der bliver ydet for at komme på rette kurs. Derfor bør indsatsindikatorer få en central plads i det indikatorsæt, der skal bruges til at følge udviklingen i Danmarks overgang til et bæredygtigt samfund. Kommentarer til rege I april udsendte regeringen sit forsla Danmarks strategi for bæredygtig u en bred vifte af indikatorer, som ifø når de mål, som regeringen har form strategi. Organisationer og enkeltp frem til den 17. august Indikatorerne er først og fremmest udfo måles, tælles og beregnes. Det kan være der skal bruges, allerede er praktisk tilgæ at indsamle. Men kvantitative opgørelser kvalitativt om de mål og den indsats, der I sit debatoplæg, om hvilke indikatorer d værnes om de sårbare naturtyper, småb ler regeringen indikatoren»antallet af b eller naturplaner«. Spørgsmålet er dog om planer er et særligt godt billede på, om at sikre småbiotoperne mv. Et grønt regn output af energi, foderstoffer, kunstgødnin ter ikke nødvendigvis den enkelte landm Samme problematik gælder for Agenda 2 regeringens mål at lokal Agenda 21-akt mere fart på de grønne indkøb, miljøstyrin tager opgaven meget seriøs, andre og et visitkort på deres hjemmeside og gør s Derfor er det ikke nok at se på»antal am det med lokal Agenda 21«, som regeringe at undersøge de reelle handlinger, fx hvo kvent med grønne indkøb, miljøstyring, ø Der er behov for at kikke regeringens in søge, om der er en klar sammenhæng m forandre. Hvis ikke, risikerer man at sk det nødvendigvis har nogen effekt i den v

5 om INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGHED Tema om INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGHED Tema om INDIKATORER FOR BÆREDYGTIGHE Bæredygtighedsindikatorer i det lokale Agenda 21-arbejde Inddragelse af borgere, organisationer og erhvervsliv i en bæredygtig udvikling får stadig større betydning, blandt andet som del af det lokale Agenda 21-arbejde. Nogle amter og kommuner udarbejder Agenda-handlingsplaner, der indeholder mål og visioner for en lokal bæredygtig udvikling. I den forbindelse er det oplagt at starte med en bred debat om valg af indikatorer, for indikatorvalg er ikke en teknisk disciplin, men handler netop om at definere, hvilke problemer man skal sætte ind overfor. Ved samme lejlighed bør man tale om selve udformningen af indikatorerne, så de bliver tilpasset målgruppen. Er målsætningen fx at nedbringe affaldsmængden til forbrænding, kunne én indikator være mængden af papir og flasker, der indsamles til genanvendelse. Det kan opgøres i tons pr. år for en kommune, men også mere pædagogisk som kg pr. ringens indikatorsæt g til et indikatorsæt, der knyttes til dvikling. Indikatorsættet består af lge regeringen skal belyse om man uleret i sit udkast til den nationale ersoner kan kommentere forslaget rmet som kvantitative opgørelser der en fordel, da langt de fleste af de data ngelige og dermed økonomisk realistisk har deres begrænsninger. De siger intet skal belyses. er kan anvendes til fx at belyse om der iotoper og spredningskorridorer, anbefaedrifter, som har grønne regnskaber og / antallet af grønne regnskaber og naturder også reelt bliver ydet en indsats for skab kan give en oversigt over input og g, pesticider, produkter mv. men forpligand til handling. 1-arbejdet i amter og kommuner. Det er iviteterne skal fremmes. Der skal altså g, affaldssortering osv. Nogle kommuner langt de fleste bruger Agenda 21 som å ellers ikke meget mere ud af den sag. ter og kommuner, der har indledt arbejn lægger op. Her er det mere interessant r mange kommuner der arbejder konsekologisk køkkendrift osv. dikatoroplæg efter i sømmene og underellem indikatorer og de forhold, man vil abe flotte resultater på papiret, uden at irkelige verden. borger pr. år. Eller det kan omregnes til sparet energi, da et af de miljømæssige formål med genbrug af papir og glas især er at spare energiforbruget til produktion af nye papirfibre og nye flasker. DEBAT OM INDIKATORER I Nordsjælland udarbejdede Frederiksborg Amt sidste år et debatoplæg om amtslige indikatorer for bæredygtig udvikling. Målet var i samarbejde med borgerne at opstille amtslige indikatorer for de områder, som er væsentlige for en bæredygtig udvikling. Amtet præsenterede 18 indikatorer fordelt på 11 temaer, som efterfølgende blev debatteret på borgermøder og internt i amtet. Debatterne afspejlede bl.a. en uenighed om, hvordan begrebet»bæredygtig udvikling«skulle tolkes. Nogle mente, at indikatorerne skulle afgrænses til at handle om livskvalitet ud fra det, som borgerne selv anså for vigtigt. Andre, at indikatorerne skulle handle om miljøet. I sit oplæg til indikatorer lagde amtet op til at indikatorerne skulle vælges ud fra vigtigheden for en bæredygtig udvikling - ikke om amtet nødvendigvis havde indflydelse på at ændre forholdene. Men af de 18 indikatorer i amtets eget udspil til indikatorer handlede de fleste ikke om miljøet men om forhold som middellevetid, deltagelse i kulturtilbud, valgdeltagelse, beskæftigelse, antal med mellem- og længerevarende uddannelse, selvmord mv. Kun 7 indikatorer handlede om miljøet, fx»andel af søer og vandløb, der er rene«eller»affald til genbrug, forbrænding og deponering«. Det er netop områder, hvor amtet har en vis indflydelse på forholdene, selv om oplægget var, at indikatorerne skulle vælges ud fra deres vigtighed for bæredygtig udvikling. BEHOV FOR POLITISK ANSVAR Bæredygtig udvikling handler om at betragte konsekvensen af vores handlinger også på langt sigt og i et globalt perspektiv. Derfor kan det ikke være op til borgerne alene at opstille indikatorer for lokal bæredygtig udvikling. For hvad, hvis det viser sig at borgernes forslag til indikatorer ikke afspejler væsentlige problemstillinger som fx energiforbrug, affaldsmængder, farlige stoffer, mv., men udelukkende dagligdags problemer som fx fritidstilbud til de unge, ventelister til plejehjemmene og afstand mellem hjem og busstoppested? Derfor må det også være en politisk opgave. Indikatorerne bør også relatere sig til de lokale politiske målsætninger, ikke mindst på miljøområdet, og så bør man kikke på de målsætninger og pejlemærker, der er formuleret i statslige miljøhandlingsplaner mv., så der skabes sammenhæng mellem de lokale ønsker, statslige politikker og globale hensyn. Temaet om indikatorer er udarbejdet af Steen Puggaard, Øko-net REGERINGENS DEBATOPLÆG OM BÆREDYGTIGHEDS-INDIKATORER Regeringens»Debatoplæg om Indikatorsæt til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling: Udvikling med omtanke - fælles ansvar«, april 2001, kan hentes fra Miljøstyrelsens hjemmeside på (vælg linket Bæredygtig udvikling). Publikationen kan også bestilles / afhentes i Miljøbutikken, Læderstræde 1-3, 1201 København K, tlf / butik@mem.dk ANDRE LINKS TIL STEDER PÅ INTERNETTET OM INDIKATORER Miljø- og Energiministeriets»Natur og miljø 2000 udvalgte indikatorer«, viser udviklingen i natur og miljø ved hjælp af centrale indikatorer: Frederiksborg Amts debatoplæg om indikatorer for bæredygtig udvikling kan hentes som pdf-fil på: - erklæring om en dansk dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede«, der har ti anbefalinger til en national strategi for bæredygtig udvikling, har som den tiende anbefaling, at et integreret sæt af bæredygtighedsindikatorer skal udvikles : 5

6 TA PÅ ØKOLOGISK SOMMERFERIE! ØKOLOGISK REJSE-NETVÆRK - VI HJÆLPER HINANDEN Vi Hjælper Hinanden (VHH) er et alternativt økologisk rejse-netværk, med værter i hele Danmark og mange andre lande. Internationalt kaldes netværket WWOOF, en forkortelse for Willing Workers On Organic Farms. Som gæst kan man deltage i det daglige arbejde hos værterne og få kost og logi. Ideen er at skabe interesse og forståelse for en økologisk forsvarlig levevis, og desuden skaber VHH en interessant og billig rejsemulighed. At rejse med VHH betyder, at man mod at hjælpe værten ca. fire timer dagligt får kost og logi og samvær. Det er for mennesker i alle aldre. Et ophold kan variere fra en weekend til flere måneder. Har du lyst til at være VHH-gæst eller vært, har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, så send en mail, ring eller gå ind på hjemmesiden: Kontaktperson er Lasse Baaner, tlf / info@wwoof.dk Adresselisten fås ved at sende 50 kr. til: VHH, Åsenvej 35, 9881 Bindslev NY GUIDE TIL TURISME PÅ ØKO-LANDBRUG Landsforeningen for Økologisk Landboturisme (oprettet i foråret 2000) tor Mogens Godballe, Brovej 7, 5464 Guiden kan rekvireres hos koordina- har udsendt en mindre guide over Brenderup, tlf / mail: økologiske gårde, der tilbyder ferieophold, lejrskoler eller kortere ophold. Se også: info@ecoholiday.dk STOR GUIDE TIL EUROPÆISKE ØKO-FÆLLESSKABER Eurotopia - Directory of Intentional Communities and Ecovillages in Europe er en omfattende fortegnelse over øko-samfund i Europa, der hidtil kun har kunnet fås på tysk. Guiden foreligger nu i en revideret og opdateret engelsk oversættelse. Guiden der er på 415 s. inkluderer: artikler om at leve i fællesskab en liste over 336 internationale fællesskaber, heraf 40 økolandsbyer i 23 europæiske lande, inkl. detaljeret information og beskrivelse en beskrivelse af 24 netværk, inklusive adresser på deres medlemmer et kapitel med nyttige adresser en liste med anbefalet litteratur et detaljeret index web-side: pris 180 kr. I Danmark kan guiden købes gennem Landsforeningen for Økosamfund, der kan kontaktes på tlf eller los@pip.dknet.dk HOLD SOMMERFERIE OG OPLEV NATUREN! Naturnet.dk er en ny landsdækkende steriet og Danmarks Biblioteksskole turkalender på Internettet, i samarbejde med Amtsrådsforsteriet hvor engagerede turledere overalt eningen, Kommunernes Landsforening, i landet tilbyder vandreture, cykelture, Friluftsrådet og Danmarks fugleture, svampeture og mange andre slags ture ud i naturen. Hjemmesiden er udviklet af Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energimini- Naturfredningsforening. Kontaktperson er Annegrete Munksgaard, tlf / KLODS HANS KARAVANEN 2001 vandrer i år i Limfjordslandet. Karavanen starter i Ålborg d. 21. juli og slutter i Thy d. 5. august. Tilmelding og nærmere oplysninger på tlf eller klik ind på: ØKOSAMFUND I PAGT MED NATUREN Foreningen Skovbo-1 arbejder på at finde skov- og landområder, hvor der kan etableres økosamfund i pagt med naturen. Skoven er Danmarks oprindelige natur. Den vokser op af sig selv, når den får lov, og den beskytter mod mange slags forureninger. Desuden producerer skoven mere biomasse end en kornmark på den samme jord. Skoven kan sagtens bruges som levested og levevej, og skoven må jo gerne betrædes, det må kornet ikke! Man kan blive medlem af Foreningen Skovbo-1 for 200 kr. årligt. Interesserede kan rekvirere vedtægter samt projektbeskrivelse. Nærmere oplysninger fås hos: Foreningen Skovbo-1 c/o Finn Gemynthe Madsen Klausdalsbrovej 396, 2730 Herlev Tlf / herlev.agenda21@get2net.dk ADHOC ERIET er et nystartet grafisk værksted og en del af Økologisk Iværksætter Kontor i København. Adhoc eriet arbejder fortrinsvis for organisationer, virksomheder og foreninger, som beskæftiger sig med bæredygtighed, økologi og socialt / kulturelt arbejde. Nærmere oplysninger fås på tlf / adhoceriet@okoigang.dk NYT PÅ INTERNETTET Byøkologisk vidensdatabase er en ny database om miljørigtig byggeri i Danmark, der er etableret af Dansk Center for Byøkologi. Byggeprojekter optages i databasen på adressen: Nyhedstjenste om gensplejsning og gensplejsede fødevarer er en oplysningshjemmeside fra Danmarks Aktive Forbrugere på adressen: Danmarks Aktive Forbrugere er blevet medlem af den internationale forbrugerorganisation Association of Europan Consumers, der består af 28 forskellige forbrugerorganisationer fra både Øst- og Vesteuropa, og har åbnet en international web-side: miljøbeslutninger i bevægelse«er en ny kampagne fra Miljøog Energiministeriet - klik ind på: 6

7 DIVERSE NYE UDGIVELSER OM ØKOLOGI OG MILJØ RÅDERUM I KØKKENET NOAH har med en ny grund-undervisningsbog til hjemkundskab rejst spørgsmålet:»hvorfor ikke lade hjemkundskab være indgangen til det grønne islæt i folkeskolen?«her kan man med udgangspunkt i madlavningen lære om miljø og sundhed. Kan bestilles hos NOAH s sekretariat på tlf / FORSKNING OG UNDERVISNING I ØKOLOGISK JORDBRUG er en pjece fra Landbohøjskolen, hvori beskrives nogle af de igangværende og planlagte aktiviteter inden for området økologisk jordbrug, der i de kommende år vil være et indsatsområde på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Pjecen kan rekvireres på tlf / TIPS TIL OMLÆGGERE»Økologisk planteavl - tips for omlæggere«er en video og et hæfte, der er et resultat af et projekt om omlægning til økologi på Ærø i 1999 og 2000, produceret af Ærø Økologigruppe. Videoen koster 125 kr. og hæftet 35 kr. inkl. moms. Video og hæfte kan købes hos Ærø Økologigruppe, tlf DEBAT OM GENSPLEJSNING NOAH lægger nu op til debat om gensplejset mad med udgivelsen af debatbladet»pandoras madkasse - Genteknologiens vidunderlige verden«. Bladet er det første i en ny debatserie fra NOAH. Kan bestilles på tlf ØKOLOGI VI KA LI er en ny publikation med opskrifter og historier fra de økologiske køkkener i Albertslund, der er én af de få kommuner, hvor vuggestuebørn og børnehavebørn ikke skal have mad med hjemmefra. Kommunalbestyrelsen besluttede i 1994, at maden i daginstitutionerne skulle omlægges til økologisk kost, så børnene ikke fik mad med pesticidrester og tilsætningsstoffer - og med den sidegevinst, at økologi bidrager til forbedring af miljøet. Bestilles hos Albertslund Kommune, Miljøforvaltningen, tlf MIDDELGRUNDEN er en fotobog om opførelsen af Middelgrundens Havmøllepark ud for Københavns havn, der er verdens største havmøllepark. Fotobogen kan bestilles hos Københavns Miljø- og Energikontor, tlf AGENDA 21-FORSLAG: 100 MILLIONER KRONER - til jordkøb og opstart af 20 økosamfunds eksperimenter - er en mindre publikation og samtidig et forslag til strategi for et bæredygtigt Danmark til regering og Folketing fra Landsforeningen for Økosamfund. Forslaget kan rekvireres hos LØS på tlf eller downloades fra: EVALUERING AF GRØN GUIDE ORDNINGEN Grøn Guide ordningen har levet op til de mål, som oprindeligt var sat. En stor evaluering udarbejdet af konsulent Jeppe Læssøe er netop udkommet. Rapporten fås gennem Miljøbutikken, tlf / butik@mem.dk eller kan læses på Den Grønne Fonds hjemmeside: SVENSK MILJØBIBLIOTEK I LUND - TÆT PÅ KØBENHAVN Föreningen Miljöbiblioteket har eksisteret Et personligt medlemskab inkl. i ti år og driver et informations- center for miljøspørgsmål. Biblioteket nyhedsbrevet koster 150 kr. pr. år. For organisationer er prisen 200 kr. har opbygget et aktivt miljøbibliotek med 350 tidsskrifter og bøger. Biblioteket, der ligger i nærheden af Lunds Universitet er finansieret via medlemsstøtte og midler fra kommunen, Region Skåne og staten (bl.a. Kulturrådet og Miljödepartementet). Miljöbiblioteket udgiver et nyhedsbrev fire gange om året, der udkommer på såvel svensk som engelsk. Miljöbiblioteket kan også besøges på Internettet på: green-library-lund Box 1092, Lund, Sverige Tlf / miljobiblioteket.i.lund@swipnet.se GLOBAL ØKOLOGI er et tidsskrift for alle, der på et forholdsvist højt fagligt niveau vil have indblik i den aktuelle danske og internationale miljøpolitik. Global Økologi har gennemført en række nye tiltag. Bladet har fået helt nyt design, hvor der er lagt vægt på et appetitvækkende layout og høj læsevenlighed. Global Økologi er på 32 sider og udkommer fem gange årligt. Prøvenummer af Global Økologi kan rekvireres ved henvendelse til Det Økologiske Råd på tlf / info@ecocouncil.dk 7

8 Høringsmøde om regeringens indikatorsæt til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling TIRSDAG DEN 14. AUGUST KL PÅ BORUPS HØJSKOLE I KØBENHAVN (Frederiksholms Kanal 24) - med debat om regeringens udkast til indikatorer, der skal belyse, om vi er på vej mod en bæredygtig udvikling i DK. Programmet for mødet kan ses på i løbet af juli. Arr.: Øko-net, Det Økologiske Råd m.fl. AGENTUR FOR VEDVARENDE ENERGI I FN-REGI Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi arbejder for at Danmark skal støtte initiativet til et Internationalt Agentur for Vedvarende Energi, IRENA (International Renewable Energy Agency). Siden 1957 har der været et internationalt agentur for atomenergi, IAEA. Det har domicil i Wien og blev oprettet med det formål»at øge atomenergiens bidrag til fred, sundhed og velstand verden over«. Agenturet driver flere store forskningslaboratorier i Østrig og Italien. Men i dag har kun ganske få lande planer om atomkraft, som har mistet sin folkelige legitimitet. Til gengæld er der bred opbakning til vedvarende energi globalt. Støtteerklæringer til oprettelsen af IRENA modtages gerne. Nærmere oplysninger fås hos Folkecenteret på tlf / / energy@folkecenter.dk LUK BARSEBÄCK NU! Barsebäckoffensivet er et netværk af organisationer i Sverige, Norge, Tyskland og nu også i Danmark, der ønsker at få den sidste Barsebäckreaktor taget ud af drift hurtigst muligt. Paraplyorganisationen har hovedkontor i det svenske Miljöpartis lokaler i Malmø, ligesom den danske afdeling har det i partiet De Grønnes landssekretariat. Nærmere oplysninger hos Barsebäckoffensivets sekretariat, kontaktperson: Niels Henrik Hooge, tlf Kampagnen mod Barsebäck kan følges på MARKED I DEN ØKOLOGISKE HAVE - SØN. D. 12. AUGUST KL På markedet udstiller firmaer og foreninger Derudover bliver der haverundvisnin- miljøvenlige og økologiske ger, musikalsk underholdning samt produkter inden for havebrug, pleje spisetelt og café. af grønne områder, fødevarer, husholdningsartikler, Entré: 35 kr. (voksne) / 5 kr. (børn). kosmetik, tøj, stof- Den Økologiske Have fer, legetøj, alternative energikilder, Rørthvej 132, 8300 Odder handel med økologiske og miljøvenlige Tlf varer, byggeri, mindre husdyr- post@ecogarden.dk hold, m.m. ØKOLOGISKE HØSTMARKEDER DEN SEPTEMBER Åbne økologiske landbrug over hele landet. En besøgsliste udarbejdes af Økologisk Landscenter, tlf , og er klar fra august - se ØKOLOGISK SAMLING WEEKENDEN D OKTOBER Tema: Bæredygtig udvikling gennem eksperimenter For fjerde gang holdes det årlige seminarmøde Økologisk samling, der har rødder i Kolding Manifestet. Arr.: Øko-net, tlf Øko-kalenderen Find på Internettet Øko-net s opdaterede og landsdækkende kalender for grønne og økologiske arrangementer, seminarer, møder, markeder og træf m.v. FIK DU INDBETALT ØKO-NET MEDLEMSKAB FOR 2001 VIA DET INDHÆFTEDE GIRO-KORT I NR. 43? ØKO NET Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis udgiver Nyhedsbladet Øko-net, både i en trykt udgave og på Internettet. Nyhedsbladet formidler idéer, inspiration og oplysning inden for økologi, miljø og natur til dansk folkeoplysning, samt bredt for alle der er interesserede. Bladets primære opgave er at danne et lettilgængeligt overblik over hvilke tiltag, der er på økologi- og miljøområdet til brug for alle undervisere, folkeoplysere, græsrødder, offentlige og private personer. Netværket / Øko-net er støttet af Den Grønne Fond. Nyhedsbladet Øko-net udkommer seks gange årligt. Medlemskab af Netværket for år 2001 inkl. Nyhedsbladet Øko-net koster 130 kr. Fås ved indbetaling på: Giro-nr UDGIVER Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis Højskolehjemmet Svendborgvej 9, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: Fax: eco-net@eco-net.dk Hjemmeside: REDAKTION Lars Myrthu-Nielsen, Anne Mette de Visser og Steen Puggaard Stof og indlæg modtages løbende. TRYK Denne tryksag er Svanemærket. Licensnummer eksemplarer trykt på miljøgodkendt, klorfrit og 100 % genbrugspapir med vegetabilsk trykfarve uden opløsningsmidler. Phønix-Trykkeriet as, Århus. Miljøcertificeret og EMAS-godkendt. ISSN

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje

A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Foreningen Dansk Byøkologi

Foreningen Dansk Byøkologi Generalforsamling i Foreningen Dansk Byøkologi 21.marts 2003 21. marts 2003 Foreningen Dansk Byøkologi 1 DAGSORDEN: Bestyrelsens beretning Regnskab Budgetorientering Indkomne forslag Kontingent Valg til

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er Rejs med LU - din mulighed for at opleve verden som LU er Sådan gør du Kig i folderen og find det arrangement, du har mest lyst til at deltage i. Sidst i folderen finder du et ansøgningsskema, som du kan

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er

Læs mere

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030 NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre

Læs mere

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke I forlængelse af min skriftlige beretning vil jeg knytte nogle få yderligere bemærkninger. Når man læser den samlede, skriftlige beretning, er det tydeligt,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN

UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN 192 LANDE I VERDEN ER GÅET SAMMEN Global Citizen er en non-profit

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Serviceinformation. service information. service information. service information. God information bedre service. værktøj2000. service information

Serviceinformation. service information. service information. service information. God information bedre service. værktøj2000. service information værktøj2000 information Serviceinformation information information God information bedre information Serviceinformation information information information God information bedre information God information

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP

Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi

Læs mere

Indorama Ventures Public Company Limited

Indorama Ventures Public Company Limited Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Nyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016

Nyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016 Nyhedsbrev fra Rådet for Etniske Minoriteter April 2016 Kære Repræsentantskab Først og fremmest skal I have tak for jeres fine bidrag til Rådets arbejdsweekend i februar. Det var meget interessant og vigtigt

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

At være frivillig i UngEnergi

At være frivillig i UngEnergi At være frivillig i UngEnergi UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er en gruppe af unge mellem 15 og 35 år, som brænder for det samme mål: en grøn og bedre verden. Vores projekter har til

Læs mere

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin

Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro. Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi Danmarks Biblioteksforening UDKAST Strategi 2011-2015 København, 18. maj 2009 Strategi for Danmarks Biblioteksforening 2011 Danmarks Biblioteksforening har udarbejdet første udkast til strategi gældende

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d.

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d. VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra  Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde - Foreningshøjskole nyt tilbud til foreningerne i 2008 - Dokumentation og effektmåling af

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere