INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET Revideret i august 2015/Sp

Transkript

1 1 INDHOLDSPLAN SKOLEÅRET Revideret i august 2015/Sp

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1.10 Vedtægter Årskalender-udvalg Årskalender 1.40 Kursus uger 1.50 Hjemmeside, indmeldelse, optagelse Skolens elevgruppe Skolens hovedsigte Skolens pædagogiske platform 1.70 Værdier, holdninger og mål Skoledemokrati Demokratiundervisning Elevmøder Regler, husorden Døgnrytme 2.00 Skoleskema 2.01 Skema-udvalg Elevernes timetal Undervisningsmetoder 2.20 Lektielæsning/lektietime 2.30 Fællesmøde 2.40 Spisesituation 2.50 Rengøring 2.60 Køkken Listeudvalg Tilsynsarbejde Sikkerhedsudvalg Sygdom Sorg- og omsorgsplan 3.00 Fritagelser/tilladelser 3.10 Besøg på skolen 3.20 Fritid Fritidsudvalg Logbogssamtalen (udviklingssamtalen med kontaktlærer) Konkret eksempel på logbog K-samtale kalender K-samtale udvalg 3.40 Huslærerfunktionen 3.50 Kontaktlærerfunktionen Årsskrift 3.61 Årsskrift udvalget 3.80 AV Kompetenceplan Inspirationsdag 4.00 Åbningsdag 4.10 Introuge 4.20 Arrangementer

3 Arrangementsudvalget 4.35 Fællesrejsen (efterårsturen) 4.40 Efterskolernes dag/aften 4.45 Efterskolernes motionsdag 4.50 Alternativ uge 4.51 Alternativ uge udvalget 4.60 Outrouge 4.61 Outroturen 4.62 Outrougeudvalg 4.65 Blå bog udvalg 4.66 SE-fest udvalg 4.68 Planlægning af GED 4.70 Afslutningsdag 4.80 Weekender 4.90 Skals som grøn skole 5.00 Skolevejledning Obligatorisk selvvalgt opgave 10. Klasse Projektopgaven i 9. Kl. Brobygning i 10. Klasse Prøver Udvekslingsrejse til Hanoi Udveksling, køreplan Rejsen til Cambridge Rejsen til Nepal Rejsen til Zimbabwe Rejsen til Irland Internationalt pædagogisk udvalg International koordinator Leder af International Club DaneCult udvalg Praktikanter Kunstudvalg Juleudvalg Den lille hjælper udvalg Skoletrøjeudvalg IT udvalget Skoleplan administrator Webmaster Facebook redaktør Nyheder Teammøder Fagudvalg Skoleaftenudvalg Dansk Dansk som 2. sprog Matematik 6.30 Fremmedsprog

4 Naturfag Skals Internationale Projektklasse (SIP) Toningsfag på den aldersintegrerede studieretning Linjefag Sang Sammenspil 8.35 Drama 8.60 Folkedans-dans (faget er en del af obligatorisk gymnastik) 8.95 Politik 8.99 Hard Ball 9.00 Tegning 9.02 Boldspil 9.03 Volleyball 9.04 Psykologi 9.05 Håndbold

5 5 Indholdsplan Vedtægter 1.10 VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ SKALS

6 6 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Institutionen er oprettet den 17. januar 1989 og har hjemsted i Møldrup Kommune. Stk. 3 Skolen ejer ejendommen matr. nr. 23o, 23p og 23q af Skals by, Skals, beliggende på adressen Kærvej 11 a-c, 8832 Skals Stk. 4 Formål. Institutionens formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler. Stk. 5 Værdigrundlag På Skals Efterskole har vi som grundlæggende værdi: En tro på det enkelte menneskes evner og vilje til selv og i fællesskab med andre at udvikle sig fagligt og personligt. En tro på at gensidig respekt, forventninger og det at stille krav til hinanden er grundlæggende elementer i opdragelsen og udviklingen af mennesket. Det ser vi som forudsætningen for at kunne tage ansvar og forvalte frihed. En tro på betydningen af at lære eleverne demokratiets virkemidler med pligter og rettigheder. En tro på at omsorg, oplevelser og udfordringer er væsentlige for menneskets udvikling. Stk. 6 Målsætning. Det er Skals Efterskoles målsætning at: * det skal være udviklende, trygt og sjovt at være elev og medarbejder på Skals Efterskole. * udvikle elevernes evne til at vælge og ville det valgte. * fremme elevernes muligheder i fremtidens erhvervsliv og samfundsliv. * fremme elevernes medansvarlighed, * at bibringe eleverne en bevidsthed om den danske kulturarv og samtidig at rette deres blik mod fremtidens internationale samfund. 2. SKOLEKREDS Stk. 1. Følgende kan være medlemmer af skolekredsen: Private myndige personer, foreninger m.v. og offentlige myndigheder, som føler tilknytning til skolen og er villige til at bidrage økonomisk til dens drift. Stk. 2. Privatpersoner, dvs. andet end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen.

7 7 Stk. 3. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges for generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage, og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 4. Af medlemmerne opkræves kontingent mindst én gang årligt. Kontingentet opkræves i januar/februar måned og dækker kalenderåret. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld. Stk. 5. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive én stemme. Dog skal man være medlem af skolekredsen to måneder før stemme kan afgives. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6. Skolens regnskab udleveres/sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne har endvidere ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskuds-beregning, der sendes til offentlige myndigheder. Skolens medarbejdere har ret til indsigt i nævnte materiale. 3 SKOLENS DRIFT. Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen. Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder institutionen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisnings-materiale, byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig til skolens drift, skal anbringes efter regler anført i 20 stk.4 i Efterskoleloven. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over. 4 GENERALFORSAMLINGEN. Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. 12, og træffer beslutning om institutionens nedlæggelse, jf. 13.

8 8 Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned på Skals Efterskole. Den indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev til skolekredsens medlemmer med mindst 21 dages varsel, og med mindst følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forstanderens beretning. 4. Godkendelse af det reviderede regnskab. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Eventuelt valg til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. 7. Valg af revisor. 8. Indkomne forslag. 9. Eventuelt. Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 8 dage før generalforsamlingen. Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer og mindst 20% af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden. Stk. 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemme-flerhed. Generalforsamlingen er beslutnings-dygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog 12 og 13. Stk medlem kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen. 5. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING. Stk. 1. Bestyrelsen består af syv medlemmer, hvoraf seks vælges af generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Det syvende medlem kan udpeges af Skals Efterskoles Elevforenings bestyrelse blandt elevforeningens medlemmer på mindst 21 år. Der vælges desuden to suppleanter. Suppleanterne vælges kun for et år ad gangen. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for to år ad gangen og afgår med skiftevis fire og tre årligt. Genvalg kan finde sted.

9 9 Stk. 3. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 5. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand. Stk. 6. Såfremt et bestyrelsesmedlem i valgperioden bliver generelt inhabil, kan vedkommende ikke længere være medlem af bestyrelsen, men skal udtræde øjeblikkelig. Nyvalg/nyudpegning skal foretages hurtigst muligt. 6. BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR. Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og teknisk, administrativt og praktisk personale i faste stillinger. Ansættelsen sker efter indstilling fra et udvalg, som skal bestå af mindst forstander og/eller viceforstander, mindst en medarbejderrepræsentant og mindst et bestyrelsesmedlem. stk. 3 Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Ved ansættelsessamtalerne skal medarbejderne mindst være repræsenteret af tillidsrepræsentanten og formanden for medarbejderrådet. Stk. 4. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Stk. 6. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. 10,stk.1. Stk. 8.

10 10 Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for, at betingelserne og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 9. Bestyrelsen underretter Undervisnings-ministeriet om institutionens nedlæggelse. 7. BESTYRELSENS ARBEJDE m.v. Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt, dog mindst 4 gange årligt. Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig, hvilke sager der skal behandles. Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde under-skrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg, og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflerhed. Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 6 En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltnings-lovens kap. 8 om tavshedspligt. Stk. 7. Skolens forstanderpar/forstander og viceforstander samt repræsentanter for medarbejderne kan uden stemmeret deltage i bestyrelsens møder. Bestyrelsen kan beslutte at holde møde alene for medlemmerne.

11 11 Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne. Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden. 8. SKOLENS DAGLIGE LEDELSE. Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. Stk. 3. Forstanderen ansætter og afskediger timelønnet personale og personale i tidsbegrænsede stillinger. Stk. 4. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandlinger, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen. Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. 9. MEDARBEJDERRÅD. Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere. Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap.2 om inhabilitet. Stk. 3. Bestyrelsen indhenter medarbejderrådets erklæring i pædagogiske og kursusmæssige spørgsmål. 10. REGNSKAB OG REVISION. Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1. marts. Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

12 12 Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 1. april, hvorefter det reviderede regnskab bilagt revisionsprotokollat sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive det reviderede regnskab, hvorpå det forelægges den førstkommende ordinære generalforsamling. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jfr. 5. Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret. 11. TEGNINGSRET. Stk. 1. Institutionen tegnes af bestyrelsens formand i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen. Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens under-skrift. 12. VEDTÆGTSÆNDRINGER. Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet. Stk. 2. Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum. Stk. 3. Vedtægtsændringer, som Undervisningsministeriet forlanger at skolen foretager, behøver kun at vedtages på èn generalforsamling. 13. NEDLÆGGELSE. Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer. Stk. 2. Ophører institutionens med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

13 13 Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet. Ovenstående vedtægter er vedtaget på to på hinanden følgende generalforsamlinger d. 28. maj 2002 og d. 30.september 2002

14 14 Indholdsplan Årskalender udvalg 1.30 Medlemmer: Udvalget består af to medlemmer. Opgaver: Den ene er ansvarlig for alt det praktiske. Dette indbefatter fx at indsamle oplysninger om datoer, at indskrive beslutningerne i en kalender og revidere årsplanen gennem hele skoleåret. Desuden laver denne oversigter over fordelingen af rullende lektioner på skemaet. Der samarbejdes ligeledes med logbogsudvalget. Endelig er vedkommende ansvarlig for også at indskrive aktiviteterne i kalenderen i Fronter. Den anden er med til mindst eet møde, hvor selve placeringen af forskellige aktiviteter aftales, f.eks. alternative uger, ekstra møder m.m..

15 15 Indholdsplan Årskalender 1.31 Juli 2015 August 2015 September To internationale halve dage 1 F: uuvejl. + H (27) (36) 2 2 F = flekstime 2 Skoleaften H =husmøde/se = elevmøde Kursusdag Kinesisk (valgfag) (32) 5 5 Kursusdag Kinesisk (valgfag) 6 Ferieuger begynder 6 Møde 9-15 Bestyrelsesmøde middag m best Møde Forbesøg 2016/17 kl (28) E (37) F: fag + H Aftenmøde om Berlin Eleverne kommer (Lærere 9 møder 13.00) Introuge (med en del 10 Høstfest (0.a) undervisning) (33) Temaweekend: pige/drengweekend (frivillig) (29) T (38) F: om Berlintur + SE Koncert med Gustav Munck (IGCSE, ESL-kursus) F: fag/10. årgang uuvejl. + H 18 (Exams Officer-kursus) (34) Forældreaften kl Skoleaften Forlænget weekend (30) Berlin (39) F: uuvejl. + SE 25 (35) Foredrag Anders Pedersen Bliveweekend

16 Efterskolernes dag (13-17) 28 (31) 28 Kinesisk (valgfag) 28 D Bestyrelsesmøde Opgang 2 Ar Kinesisk (valgfag) 29 Begge moduler: uuvejl. + H (40) International inkl. aften. 31 Ferieuger slutter 31 D Oktober 2015 November 2015 December (49) F: fag + H Uddannelsescafé SE-fest 2 SIP-brobygning uge E Skoleaften 3 GED + jubilarfest 3 F: OSO (i klasserne) + H 3 (45) 4 4 Bestyrelsesmøde SE-fest 5 Elever: 8.30 rus/sex + 13 mat. 5 5 E Lærere: kursus F: fag + H 6 6 (41) 7 Skoleaften (50) 9 Fjorden rundt 9 Brobygning for 10. årgang 9 Særskilt plan for 9. årgang OSO 10 (46) (Husk udenlandske elever) 11 F: fag + H Bestyrelsesmøde/julefro Efterårsferie OSO ferieuge (42) Meget lidt almindelig undervisning og terminsprøver (51) planlægningsmøder og møde om alternativ uge Skoleaften (47) F: OSO + SE + OSO om eftermiddagen 17 Rengøring Julefest (9.c1) Juleafslutning, forældre SIP-brobygning uge OSO 19 T Besøg fra Hanoi i to uger 20 F: fag + SE 20 Kinesisk (valgfag) 20 (43) Skoleaften Kinesisk (valgfag) 21 Juleferie

17 17 (52) : OSO-fremlæggelser 24 (48) SIP-brobygning uge Temafest (0.c) 26 D Besøg fra Hanoi i to uger 27 F: OSO (i klasserne) + H (44) 28 Temafest (0.b) 28 Juleweekend (frivillig) (53) 30 Kinesisk (valgfag) T 31 Kinesisk (valgfag) 31 Januar 2016 Februar 2016 Marts F: fag + SE D 2 2 (5) F: uuvejl + H Kyndelmisse/skolens fødselsdag 2 (9) 3 Elever ankommer SE-fest 5 F: fag + SE 5 5 (Nyborg Strand) (1) 6 Skoleaften 6 6 (Nyborg Strand) 7 7 Alternativ uge begynder! 7 Forlænget weekend/ Planlægninsmøde Gymnastikdag D 9 Gymnastikbliveweekend 9 (6) 9 (10) Deadline karakterer kl Noget for forældre? 11 Nye elevers aften D 12 F: fag + H 12 Forlænget 12 Gymnastikbliveweekend (2) 13 Efterskolerne aften SGF? E 15 Forlænget weekend/ 15 Vinterferie 15 F: fag + H planlægningsmøde Bedsteforældre (7) (11) 17 Forældreaften kl

18 E 19 F: fag + H (3) SGF? 21 Evt. møde om alternativ uge kl Gymnastikdag Bestyrelsesmøde Gigantium E F: fag + H 23 Temafagsformiddag (8) (12) Skærtorsdag D Karneval (9.c2) 25 Langfredag T 26 F: om alternativ uge + SE (4) Skoleaften påskedag T Skoleaften 29 T (13) F: fag + H Bestyrelsesmøde Forbesøg 2017/18 kl April 2016 Maj 2016 Juni International bliveweekend 1 (22) 2 2 Almindelig undervisning og 2 skriftlige prøver (skr. dansk) 3 3 F: fag + H (problemregning) 3 4 Rejseuge 4 (retskrivning og læsning) 4 (18) 5 5 Kristi Himmelfart Evt. Cambridgeeksamen 5 Udtalelser læst Evt. Cambridgeeksamen og ellers forlænget 6 SIP s afsluttende projekt weekend (14) begynder F: fag + SE = evaluering af året?? (23) Mundtlige prøver begynder Rettede/korrekturlæste udtalelser Skriftlige prøver 9 (matematiske færdigheder) F: fag + H (biologi, geografi og 10 fysik/kemi udtræk) 11 Rejseuge 11 (engelsk udtræk) 11 (19) (tysk udtræk) (fransk) 13 Forlænget weekend

19 19 (15) (24) pinsedag 16 Opsamlingsmøde F: fag + SE (20) 18 Bliveweekend MGP (7 - SIP) 19 F: fag + H, Bestyrelsesmøde generalfors (16) 21 Sangtime efter 3. modul 21 Søskendeweekend (frivillig) Bededag (25) Bestyrelsesmøde Outrouge begynder kl F: fag + H 24 Afslutningsaften (10c2) (21) Udtalelser i mappe Eleverne hjem (Sommerferiefest) 26 F: om skriftlige prøver + SE 26 Planlægningsmøde Planlægningsmøde Deadline karakterer kl SE-fest 27 (17) 28 Koncertaften på Paletten m Chris Herman (26) 30 International bliveweekend F: fag + H Galla (10c1)

20 20 Indholdsplan Kursusuger 1.40 Et skoleår indeholder 42 kursusuger. I øvrigt følger skolen ferieloven, som gælder for folkeskolen.

21 21 Indholdsplan Hjemmeside, indmeldelse og optagelse 1.50 Er et ungt menneske interesseret i Skals Efterskole, orienterer vedkommende sig på skolens hjemmeside. På hjemmesiden ligger et elektronisk ansøgningsskema om optagelse, som udfyldes og sendes til skolen. Ved modtagelsen af denne ansøgning bliver vedkommende registreret, og ansøgningen besvares med en "foreløbig pladsreservation" eller en plads på venteliste. Vi optager elever i den rækkefølge, vi modtager disse ansøgninger. Når der er mindre end to år til starten på det skoleår, som eleven har tilmeldt sig, indbydes denne med forældre til et orienterende formøde på skolen. Der vil på forhånd ligge en liste med mødedatoer, som man så kan vælge imellem. Møderne vil ligge både på hverdagsaftener og på weekenddage. Program for disse formøder er: 1. Velkomst med præsentation af dagens program ved forstander og pæd. afdelingsleder. 2. Forældre og elever informeres samlet om det at være elev på Skals Efterskole. 3. Familierne overdrages til hver sin nuværende elev, der sørger for... a. en rundvisning på skolen. b. at gæsterne får kaffe/te og kage Er man blevet anbefalet, har man en plads, når indskrivningsgebyr er betalt. Dette sker i oktober - året før skolestart.

22 22 Indholdsplan Skolens elevgruppe 1.60 Skals Efterskole har plads til 150 elever mellem 14 og 18 år. Elever optages til 9. eller 10. skoleår. Efter ansøgning og kun i forbindelse med en særlig pædagogisk begrundelse kan en elev være elev i to år. Det tilstræbes, at skolen indskriver op til 10 % elever med anden etnisk baggrund inklusiv udenlandske elever.

23 23 Indholdsplan Skolens hovedsigte 1.65 Skolens hovedsigte På Skals Efterskole ser vi indholdsplanen som en beskrivelse af hvad vi gør, når vi holder efterskole, hvorfor vi driver skole og hvordan vi gør det. Som fri kostskole er vi forpligtet på at skoleformens hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse - afspejler sig i undervisningen og det pædagogisk tilrettelagte samvær. Udgangspunktet for dette er skolens eget værdigrundlag, som afspejler den daglige praksis. I det følgende beskrives skolens forståelse af de tre kernebegreber i skoleformens hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse - samt hvordan undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær bidrager til at opfylde hovedsigtet (skolens forståelse af begreberne afspejler bemærkningerne til den nye lov fra 2006): Livsoplysning er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de store spørgsmål i tilværelsen. Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætning. Demokratisk dannelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati. Dette understreger, at det er Skals Efterskoles opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens indhold og elevernes mulighed for medbestemmelse i såvel undervisning som samvær og dermed i efterskolekursets tilrettelæggelse. Læring sker ikke kun formelt gennem undervisning, men kan også ske uformelt gennem arbejde, traditioner, ritualer, gennem pædagogisk tilrettelagt samvær, gennem hverdagsaktiviteter etc. Som det fremgår af Indholdsplanen benytter skolen sig af såvel formel som uformel læring i hovedsagelig 3 forskellige læringsrum. Undervisning Pædagogisk tilrettelagt samvær Øvrigt samvær Undervisning På Skals Efterskole er undervisning betegnelsen for en pædagogisk praksisform eller et læringsrum, som foregår med udgangspunkt i en fastsat og skemalagt ramme, hvor læreren som den hovedansvarlige i samarbejde med eleverne gennemfører undervisningen forstået som en planlagt, målrettet og fremadskridende fælles aktivitet, der har til hensigt at bibringe eleverne holdninger, færdigheder og viden om den verden, vi lever i. Undervisning planlægges sædvanligvis som sådan i lektioner eller i timer, hvor vi har et fag, men kan også finde sted på andre måder. Undervisning er altså ikke identisk med én bestemt form (f.eks. tavle-undervisning og envejs-kommunikation). Undervisning findes i mange former:

24 24 fortælletimer/foredrag, tavle-undervisning, tværfagligt, projektarbejde, værkstedsundervisning, ekskursioner, udenlandsrejser, internationale temadage og -weekends. Pædagogisk Tilrettelagt Samvær Skals Efterskole anvender også en praksisform, som kaldes for Pædagogisk Tilrettelagt Samvær. Pædagogisk Tilrettelagt Samvær er planlagte, målrettede og fremadskridende aktiviteter, der gennem elevernes deltagelse i et socialt samvær sigter på læring hos de deltagende elever. Pædagogisk Tilrettelagt Samvær består ofte af aktiviteter, der er knyttet til selve kostskoleformen (f.eks. at optræde/opvise til en forældredag, tilrettelægge en politisk demonstration, deltage i/stå for et arrangement på skolen, deltage i aftenmøde etc.). Selv om Pædagogisk Tilrettelagt Samvær er centreret omkring aktivitetens eget formål og sker på aktivitetens egne præmisser, så er det vigtigt at påpege, at det forventes, at der sker læring gennem disse aktiviteter. Rene rutineaktiviteter kan derfor ikke betegnes som Pædagogisk Tilrettelagt Samvær, da det pædagogiske sigte her er fraværende (aktivitetens mål er f.eks. blot at værelset bliver rent, eller at eleven spiser sig mæt). Pædagogisk Tilrettelagt Samvær kan have karakter af arbejdsprocesser, som omfatter et læringselement (f.eks. hjælp ved tilberedelse af måltid, rengøring). Det kan også bestå i afholdelse af skolens fælles-, stor- og husmøder, tilrettelæggelse og gennemførelse af sociale arrangementer på skolen eller have karakter af deltagelse i forskellige højtidsarrangementer. Øvrigt Samvær De to netop beskrevne praksisformer er beskrevet i indholdsplanen. Det gælder ikke for det, vi her kalder Øvrigt Samvær. Denne praksisform spiller dog en vigtig rolle på skolen. Allerede Kold lagde megen vægt på, at eleverne skulle omgås de voksne så at sige døgnet rundt på hans skole. Det var dengang meget usædvanligt, da der var meget større afstand mellem unge/børn og voksne, end vi oplever i dag. Kold lagde uhyre vægt på denne uformelle omgang mellem elever og lærere i sin oplivelsespædagogik. Denne uformelle læring gennem forbillede/rollemodel spiller stadig en afgørende rolle i de frie kostskolers pædagogik. Denne form for læring er identisk med det, vi kan kalde for læring gennem hverdagsaktiviteter eller socialisering. Det kan handle om at lære at komme op om morgenen, spise på en civiliseret måde og i det hele taget lære at opføre sig ordentligt og lære at omgås hinanden på en skikkelig måde.

25 25 Indholdsplan Skolens pædagogiske platform 1.67 Skolens pædagogisk platform har det formål at styrke den boglige og gymnasieforberedende profil. Pædagogikken bygger på en personligt udformet undervisning, som er begrundet i at alle mennesker er forskellige og lærer på forskellig måde og i forskellige tempi. Her er det elevens personlighed, mål og ambitioner, som ligger til grund for undervisningen. I alle fagene og på alle niveauer er kvalitetspræget undervisning i højsædet og den enkelte elev i centrum. Undervisningen er organiseret, så alle kan følge med i det tempo, som er nødvendigt for den enkeltes faglige og personlige udvikling, samtidig med at alle elever udfordres. Undervisningen baserer sig på lige dele undervisningsdifferentiering og niveaudeling. Eleverne inddeles i aldersintegrerede hold (klasser), som har to læringsrum; et hjemme- og et uderum, hvor der niveaudeles ud fra f.eks. fagligt standpunkt, personlige læringsstile, køn, emner, behov mv. Der gives valgmulighed mellem aldersintegrerede hold, en engelsksproget projektklasse (SIP) samt en IGCSE-klasse (en international afgangseksamen med afsæt i både 9. og 10. årgang). Målet er, at eleven udfordres og udvikles og opnår højeste studieparathed. Baggrund: Det er velkendt, at elever lærer forskelligt og i forskellig tempi. Denne grundlæggende indsigt har på SKALs gennem årene medført flere tiltag på det pædagogiske område. Bl.a. en anerkendende tilgang til eleverne, viden om værdien af undervisnings- og læringsstile samt en introduktion af et logbogssystem: På SKALs har alle elever en lærer som personlig vejleder. Vejlederen coacher sin elev så denne finder sin læringsstrategi som passer og udvikler eleven. I begyndelsen af hvert semester har lærer og elev en udviklingssamtale, hvor man sammen går igennem de langsigtede kundskabsmål. Dette følges op hver uge. Udviklingssamtalerne dokumenteres i elevens logbog. I logbogen opregnes mål og strategier for elevens læring. HOVEDBEGRUNDELSEN bag skolens organisering er at give eleverne mulighed for at blive undervist på kryds og tværs for på denne måde at blive udfordret maksimalt. Niveaudelt undervisning gennem en undervisningsdifferentieret tilgang - er i virkeligheden en alt for snæver betegnelse. Det dækker alene over niveauet, men der er i virkeligheden behov for at se på hele skolens organisering, grupperinger, evner og læringsstil - med udgangspunkt i hvert enkelt elevs læreproces. På SKALs tror vi på, at undervisningen bedst lykkes for både lærere og elever, hvis alle er placeret på lige præcist det niveau, der passer til den enkelte. Dette forudsætter en fleksibel organisering og gruppestørrelser, der afspejler elevernes mangfoldige læreprocesser. Endvidere forudsætter en sådan tænkning nye læringsrum, vi vælger at benævne ude og hjemme (af mangel på bedre ord): Ude er en mulighed for at fokusere på årgangsundervisning, mens hjemme er holddeling på tværs af klasser og årgange. En organisering, som bygger på en differentieret tilgang med hjemme og ude, kvalificerer elevernes mangfoldige læreprocesser, da det motiverer og udfordrer den enkelte elev, der hvor hun/han er.

26 26 Nyere forskning viser, at undervisning på tværs af alder og klasser medfører, at lærere anvender mere udviklingsrelevant praksis og sætter ind med mere differentierede metoder, og at eleverne lærer meget af hinanden. Det kaldes aldersintegreret undervisning. Fleksible grupper er her nøgleordet. Det er elevens behov, der styrer organiseringen. Elevgrupperinger kan dannes på baggrund af interesser, undervisningsbehov, samarbejde og læringsstil. F.eks. kan undervisning i matematik ske i homogene grupper med elever på samme udviklingstrin, uanset årgang. Lærerne laver fælles årsplan. Der indtænkes materialer på forskellige niveauer ( blå, rød, sort ), læringsstile, samt planlægges hvornår eleven er hjemme (i sin klasse), og hvornår eleven er ude (sammen med ligesindede ), hvor der kan opdeles efter den enkelte elevs faglige niveau eller læringsstil eller køn eller tema, og hvor der endnu mere end hjemme skal tages ansvar for egen læring. Efterhånden som eleverne udvikler sig, reorganiseres grupperne tilsvarende. Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i variationen i evner og behov, og eleverne grupperes efter niveau eller efter, hvordan de kan befordre hinandens læring. Fordeling af klasser og årgange i skoleåret : 3 aldersintegrerede klasser (0.g klasser) for elever til både 9. og 10. klasse: o Aldersintegrationen dækker fagene dansk, engelsk, matematik og tysk. o Elever optages uafhængig af årgang. o Eleverne inddeles i stamhold (klasser), som har to læringsrum; et hjemme- og et uderum. Der laves en fordelingsnøgle mellem ude- og hjemmeforløb, som kan skrues på i løbet af skoleåret. Nøglen kan variere fra fag til fag. De forskellige læringsrum skal styrke den differentierede undervisning, elevernes mange læringsstile samt lærernes undervisningsstile. Hjemmerummet sikrer, at læseplanen for den pågældende årgangs prøvefag opfyldes. o Alle elever har Cambridge engelsk (er en integreret del af den almindelige engelskundervisning). o Alle elever har fysik og 2. fortsættersprog. o Alle elever går til prøve i de fag, de undervises i. o Der indgår en rejse af en uges varighed til Irland. Rejsen er inkluderet i forældrebetalingen. 1 SIP klasse: Prøvefri 10. projektklasse (har eksisteret i mere end 10 år på SKALs): o Undervisningen foregår på engelsk. o Der brobygges i 5 uger med Medieskolen i Viborg. o Skoleåret afsluttes med en intern projektprøve, som bedømmes individuelt. o Klassen vil være et godt valg til at fortsætte i pre-ib (international studentereksamen). o Da SIP klassen planlægger at rejse til Zimbabwe i 14 dage, skal man forvente en ekstra betaling for rejsen (forskelsbeløbet mellem en almindelig udvekslingsrejse og rejsens/projektets merpris).

27 27 4 IGCSE klasser: o Målgruppen er både 9. og 10. årgang. o Undervisningen foregår på engelsk i alle hovedfag (engelsk, matematik, science og 2. fremmedsprog). Herudover har 10. årgang faget Global Perspectives. Udlændinge på 10. årgang har desuden faget English Literature. o Der afsluttes med henholdsvis folkeskolens afgangseksamen samt Cambridge IGCSE for elever på 9. årgang og Cambridge IGCSE for 10. årgang. o Eksamen fører til en naturlig fortsættelse i pre-ib og IB (international studentereksamen) eller anden international videregående uddannelse på sigt. For 10.årgang er der direkte optagelse til IB (udenom pre-ib). o Klassen vil være et godt valg også for udenlandske elever, da undervisningssproget er engelsk. o IGCSE-klasserne gennemfører en 14-dages sprogrejse til Cambridge med privat indkvartering eller en udvekslingsrejse til Hanoi, Vietnam også med privat indkvartering (for 10.c klasserne. 9.c klasserne vælger mellem Cambridge og Nepal). Der kan forventes en ekstra betaling for disse rejser. En IGCSE-eksamen giver både danske og udenlandske studenter et unikt udgangspunkt i en globaliseret verden. En IGCSE-eksamen giver adgang til både det danske STX system og til International Baccalaureate (IB), en international anerkendt toårig gymnasieuddannelse, der tilbydes på 10 skoler i Danmark heriblandt Ikast-Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium og Langkær Gymnasium. En IB-eksamen giver studenten den samme adgang til danske universiteter som en STX-eksamen. Desuden giver IB adgang til mere end 100 universiteter verden over, inklusiv Harvard, Oxford og Cambridge Universiteterne. Al undervisning på IB foregår på engelsk og uddannelsen byder på en kombination af høj akademisk standard og et udfordrende pensum med et globalt udsyn. Elever på IB får en enestående mulighed for at blive en del af et alsidigt og multikulturelt læringsmiljø. En IGCSE-eksamen giver den bedst mulige forberedelse til både STX og IB. Eleverne får mulighed for at blive flydende i engelsk og samtidig studere på et akademisk niveau, som til en vis grad kan sidestilles med en 1.g i det danske uddannelsessystem. Derfor er IGCSE en glimrende forberedelse til 1.g eller et engelsksproget internationalt anerkendt uddannelsesprogram som IB. Citat: Kurt Møller Pedersen, rektor på Ikast-Brande Gymnasium

28 28 Indholdsplan Værdier, holdninger og mål 1.70 Skals Efterskole skal (med Grundtvig som inspiration) udvikle det hele menneske. Det skal være skolens mål at forberede eleverne - menneskeligt og fagligt - på den voksentilværelse, som de står på tærsklen til. Det betyder, at vi skal give dem 1 - En solid boglig undervisning, som gør det muligt for den enkelte at komme videre i undervisningssystemet (alt afhængig af egne evner). 2 - Stof til at danne sig holdninger og meninger, som kan præge deres tilværelse. Herunder at udvikle deres evne til positivt at tage del i et fællesskab, at påtage sig personligt ansvar og at påtage sig medansvar for, hvad der foregår omkring dem. 3 - Bevidsthed om den omverden, som de er en del af og herunder give dem mod til og inspiration til at bruge de muligheder, samfundet giver, men også at tage medansvar for udviklingen. Vi skal søge at gøre dem til aktive, positive og kritiske aktører i samfundet (både i deres nærmiljø, men også på den store internationale arena). Den solide boglige undervisning er vigtig. Men den er ikke nok. Hvis vi kun tilbyder den, bliver vi en folkeskole med seng, og vi lever ganske enkelt ikke op til det, som er tanken bag hele skoleformen. Det er de frie skolers særkende, at vi holder skole på nogle holdninger, som vi skal have mod til at sige højt og til at præge eleverne med. Dette har intet med indoktrinering at gøre, idet det for det første er elevernes frie ret at tænke og mene, hvad de vil, og også frit at vælge eller fravælge denne skole. Den boglige undervisning, som eleverne har krav på i deres 9. og 10. skoleår, skal have en høj standard. Det betyder, at vi skal stille store krav til underviserne, til undervisningens indhold og til elevernes indsats. Vi skal møde eleverne med en forventning om, at de bruger deres evner, og at de hver for sig søger at udbygge deres kundskaber. Den elevgruppe, som ønsker at tage på efterskole for at få en pause i den boglige indlæring, skal vi have mod til at anbefale et andet skolevalg - de vil sikkert alligevel blive utilfredse med Skals Efterskole. Det er indlysende, hvor i skolehverdagen den boglige indlæring er placeret. Når vi kommer til det holdningspåvirkende, det identitetsskabende og opdragelsen til ansvarlighed m.v., så er det sværere at se på skoleskemaet, hvor det foregår. Men det skal foregå i hverdagens samvær, i fælles oplevelser, i løsningen af hverdagens opståede problemer, men også i de emner og diskussioner, som tages op i undervisningen og ikke mindst i skolens fortælletimer og i det internationale arbejde. Arbejdsmarkedet: Skolen skal forberede eleverne til at gå videre med deres uddannelse og til senere indtræden i samfunds- og erhvervslivet. Eleverne skal derfor have en bred orientering om - forholdene på en arbejdsplads - - krav til medarbejderne og medarbejdernes modkrav.

29 29 - uddannelsessystemet i Danmark og i nogen udstrækning muligheder for international uddannelse. - organisationsforholdene på en arbejdsplads. Vi skal forberede eleverne på, at de skal indtage deres plads i samfundet, hvor der vil blive stillet nogle krav til deres uddannelse og til deres måde at fungere sammen med andre medarbejdere på. Men vi skal ikke opdrage eleverne til at være løn-slave-robotter, der blot skal opfylde arbejdspladsens krav. En sund positiv og kritisk indstilling tjener alle parter bedst. Det internationale islæt på skolen: Skolen skal i sin hverdag søge kontakter til resten af verden. Økonomiske og andre praktiske hensyn vil gøre, at hovedvægten i forbindelse med rejser og udveksling vil være i Europa. Men vort interesseområde bør ikke have Europa som begrænsning. Formålet med det skal være at forberede eleverne på den samfundsudvikling, hvor landegrænserne betyder stadig mindre, og at bruge dette positivt i forhold til fremmede kulturer. Nutidens og fremtidens unge får mange muligheder for at rejse og søge arbejde uden for Danmark, og det vil betyde, at de får kontakt med langt flere udlændinge end tidligere generationer har været vant til. Det er derfor vigtigt, at de unge gør sig klart, hvad de vil og kan bruge disse internationale relationer til. Danmark er kendt i verden for at være et land, hvor demokratiprocessen er udviklet fredeligt og uden blodsudgydelse. Vi har et demokrati, hvor flertallet bestemmer, men med respekt også for minoritetsgrupper. Vi har et system, hvor både mindretal og de svage kan komme til orde, og hvor det er de stærkes pligt at beskytte de svage. Disse danske grundholdninger skal vore elever gøres bevidste om. Som verdensborgere har vi pligt til ikke blot at sidde i vort elfenbensslot og nyde egen tryghed, men også at turde gå ud i verden og fortælle andre om vort velfærdssamfund. Samtidig skal vi også gøre os klart, at lige som det enkelte menneske livet igennem skal træffe nogle valg, så gør et samfund det også. Når man træffer et valg, får man nogle muligheder, men som regel medfører det også fravalg af andre muligheder. I andre af verdens lande har man truffet andre valg, end vi har. Det betyder ikke, at disse valg er dårligere, men det medfører samfundsstrukturer med andre fordele og ulemper. Som danskere har vi noget at lære fra os i udlandet, og meget at være stolte af. Men vi kan bestemt også lære af andre kulturer, som har valgt andre løsninger, og som på visse områder fremtræder svagere end vi, men som til gengæld har bevaret eller skabt andre kvaliteter. Eleverne har brug for at kende deres egen kultur og deres egne rødder. Ikke for at forfalde til nationalisme. Men for at kunne vurdere, for at kunne lære af indtrykkene udefra eller tage afstand fra det, de ser og oplever. Det internationale arbejde skal få eleverne til tage afstand fra racisme og nationalisme.

30 30 Indholdsplan Skoledemokrati - Demokratiundervisning 1.71 Skals Efterskole fungerer efter det repræsentative demokratis principper. Alle skolens elever, medarbejdere, ledelse og bestyrelsesmedlemmer har indflydelse på skolens daglige virke. Alle kan udtale sig, men beslutninger træffes i forskellige råd/udvalg, idet der skal være et rimeligt forhold mellem rettigheder, pligter og ansvar. Skolens øverste ledelse er bestyrelsen, og under den fungerer forstander, medarbejdere og elever. Formål med demokratiundervisningen er at lære eleverne at tage del i demokratiske processer, herunder at lære at alle har krav på at blive hørt, men at alle ikke kan få deres vilje. Man skal lære at acceptere både andres meninger og at komme i mindretal i beslutningsprocesser. Det er også vigtigt, at eleverne lærer, at rettigheder og pligter er tæt forbundet i et demokratisk system. Eksempelvis: Ret Hver elev har ret til at ytre sig om skolens anliggender gennem daglig dialog i klassen og på fællesmødet og især på SE møderne (stormøder for alle elever). Eleverne har ret til at få en kvalificeret undervisning af velforberedte lærere. Alle (lærere og elever)har ret til at blive respekteret med de holdninger, de giver udtryk for, sålænge disse ikke strider mod dansk lovgivning. Alle har ret til at færdes på en skole med en god struktur i hverdagen, hvor alle kan føle sig trygge. Ret til at være på en skole, hvor der er rimeligt pænt og rent. Pligt Eleverne er forpligtede på at vise respekt for andres afvigende opfattelser, at vise respekt både for flertal og mindretal. Eleverne er forpligtede på at tage del i demokratiet på skolen. Eleverne har pligt til at være aktive i undervisningen og gøre deres bedste til at alle kan få størst muligt udbytte af undervisningen. Alle har pligt til at lytte til og acceptere andres holdninger. Alle har derfor pligt til at optræde således, at alle andre også kan føle sig trygge. Pligt til at deltage i den fælles rengøring Demokratiundervisningen foregår gennem: Det daglige fællesmøde (ca. 15 minutter) Det ugentlige husmøde ( 30 min.) De ugentlige elevmøder (etagevis, kontaktgruppevis, husvis eller storgruppevis) møde (25 min. ) De løbende SE møder (stormøder for alle elever) Udvalgsarbejde.

31 31 Indholdsplan Elev møder (SE møder m.fl.) 1.72 Formål: Som en styrkelse af dialogen blandt elever og mellem elever og medarbejdere skal elevmødet ses som det demokratiske forum, hvor alle der har sin daglige gang på skolen diskuterer og samtaler om, hvordan SE skal være, for at det er trygt, sjovt og udviklende for alle. Målet med mødet er at opdrage eleverne til at være medborger i landsbyen ved at bruge demokratiets virkemidler såsom pligter og rettigheder, frihed og ansvar. Elevmødet er således ikke en infotime (envejskommunikation) - ej heller et fællesmøde (korte meddelelser om her og nu) men et forum, hvor alt der knytter sig til det fælles landsbyliv kan tages op til behandling. Organisation: Det er en læreropgave i samarbejde med en etage, et hus, en kontaktgruppe eller hele elevgruppen at forberede og styre disse møder - gerne med inddragelse af enkeltpersoner og/eller grupper fra både elevside og medarbejderside. Form: Møderne afholdes 1 gang hver måned i 20 min. Indhold: Det følgende er eksempler på emner, som kan tages op på mødet: Gensidige forventninger til skoleåret Kønsroller Grupper/kliker Festkultur/SE fester Skals Efterskole til debat Sundhedsmæssige forhold Brugen af computer i hverdagen Fritiden Hvad er en god kammerat?

32 32 Indholdsplan Regler og husorden 1.80 Vi forventer, at vore elever er ansvarsbevidste og engagerede med en naturlig respekt for fællesskabet. Vores husorden bygger derfor på tillid og kun få regler: Mødepligt til undervisningen og fællesarrangementer Ingen spiritus og/eller stoffer (overtrædelse KAN medføre bortvisning) Ingen vold og sex (overtrædelse KAN medføre bortvisning) Piger og drenge må kun færdes på hinandens områder efter fastesatte regler Skolen er røgfri (ved gentagen overtrædelse KAN ske bortvisning).

33 33 Indholdsplan Døgnrytme 1.90 Kl Spisesalen åbner Kl Kl Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Kl : Man kan melde sig syg Alle skal være til stede Nyheder/fortælletime og morgensang i foredragssalen. Undervisning. Pause og forfriskning. Undervisning. Rengøring og oprydning Fællessang og fællesmøde. Middag + pause Undervisning. Pause og eftermiddagsforfriskning. Undervisning. Pause Undervisning. Aftensmad i form af tag-selv-bord. Alle skal være til stede. Lektietime. Fritid og åbne etager Mulighed for aften the. Alle elever på egen etage. Alle i seng - lærerne på godnat runde. Dagen slutter - lyset slukkes.

34 34 Indholdsplan Skema 2.00 Skema for efteråret 2015 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nyheder, LE Fortælletime Nyheder, PS/LM Fortælletime Nyheder, SP a matematik KP, B 0.b matematik ON, C 0.c matematik OG, D 9.c1 English VE, A 9.c2 English AJ, E 10.c1 Combined Science DS 10.c2 dansk LE, F SIP, PS/LM 0.a dansk MK, B 0.b dansk AF, C 0.c dansk MA, D 9.c1 naturfag OG 9.c2 matematik AJ, E 10.c1 Global Perspectives VE, F 10.c2 Mathematics DS, A SIP, PS/LM 0.a engelsk MA, B 0.b engelsk VO, C 0.c engelsk AJ, D 9.c1 samfundsfag ON, A 9.c2 naturfag OG 10.c1 Mathematics DS, F 10.c2 dansk LE, E SIP, PS/LM Team 0.a MK/KP 9. årg. geografi, kristendom, historie, biologi i lokale A, B, C, E med KP, MK, AF, LA, OG, BK 10.a Culture LE/VO, Spisesal 10.a Science DS, Y 10.c1 German TS, F 10.c2 Global Perspectives VE, D 0.a matematik KP, B 0.b matematik ON, C 0.c matematik OG, D 9.c1 dansk LA, A 9.c2 dansk VO, E 10.c1 Combined Science DS/AJ 10.c2 Global Perspectives VE, F SIP, PS/LM Fagudvalg: tysk a 9.b samfundsfag ON, B 10.a fysik KP 9.c1 dansk LA, A 9.c2 dansk VO, E 10.c1 dansk KB, F 10.c2 German MK, C World Literature VE, D SIP, PS/LM Team 0.c MA/LE; 10.c2 BK/DS Flekstime eller: 9. årg. geografi, kristendom, historie, biologi i lokale A, B, C, Y med KP, MK, AF, LA, OG, BK 10. årgang fag i D, E, F SIP, arbejder alene Fagudvalgsmøder! Team 10.c1 TS/VE 9.a samfundsfag MA, B 9.b fysik KP 10.a 9.c1 tysk LE, A 9.c2 matematik AJ, E 10.c1 German TS, F 10.c2 German MK, C Dansk som 2. sprog VO, D SIP, PS/LM SIP, PS/LM 9.a 9.b 9.c1 tysk LE, A 9.c2 tysk MK, E 10.a fysik KP 10.c1 English TS, F 10.c2 English BK, B SIP, PS/LM 0.a engelsk MA, B 0.b engelsk VO, C 0.c engelsk AJ, D 9.c1 naturfag OG 9.c2 tysk MK, E 10.c1 Mathematics DS, F 10.c2 SIP, PS/LM Team 0.b AF/ON Oprydning/rengøring VE, LA, ON, PS, VO, KP Husmøde/SE-møde Oprydning/rengøring MA, DS, LE, PS, AJ, TS Oprydning/rengøring BK, KP, LE, MK, TS, VO Oprydning/rengøring MA, DS, OG, MK, AJ, VO 12.05/12.15 Fællesmøde/middag Fællesmøde/middag Fællesmøde/middag Fællesmøde/middag Fællesmøde/middag a dansk MK, B 0.b dansk AF, C 0.c dansk MA, D 9.c1 matematik AJ, A 9.c2 samfundsfag ON, E 10.c1 K-samtaler TS/VE, F 10.c2 K-samtaler BK/DS, Y SIP K-samtaler PS/LM Fagudvalg: fysik; Team 9c1 LA/OG 0. a, b, c og SIP gymnastik LA/PS K-samtale/studietime 9. c1 *)Comb OG /- /Ger LE 9. c2 *)Math AJ/Comb OG/Ger MK 10.c1 10.c2 Dansk som 2. sprog ( personalemøde) rengøring tjek Outdoor DS/LE Fodbold ON Kreativitet og Skabertrang Medier og Kommunikation KP/VE FC-Fitness OG/MA Body, Mind & Soul AJ/AF Spring PS/LA 0.d tysk LE, B 0.e tysk MK, D 9.c1 *2) matematik AJ, A 9.c2 10.c1 dansk KB, F 10.c2 Combined Science DS/AJ SIP, PS/LM Fagudvalg: engelsk Team 9.c2 AJ/VO 9.a fysik KP 9.c1 K-samtaler LA/OG, A 9.c2 English AJ, E 10.c1 English TS, F 10.c2 English BK, B Volley LE Hardball MA Politik SP, D 9.a fysik KP 9.b (fysik KP) 10.a 9.c1 dansk LA, A 9.c2 dansk VO, E 10.c1 dansk KB, F 10.c2 dansk LE, B World Literature VE, D SIP, PS/LM 0.d tysk LE, B 0.e tysk MK, D 9.c1 English VE, A 9.c2 K-samtaler AJ/VO, E 10.c1 10.c2 Combined Science DS/AJ 0.a dansk MK, B 0.b dansk AF, C 0.c dansk MA, D 9.c1 matematik AJ, A 9.c2 naturfag OG 10.c1 Global Perspectives VE, F 10.c2 Mathematics DS, E SIP, PS/LM Tysk: TS/LE/MK Sangtime BK/SP/PS

35 35 VO, D Fagudvalg: tysk Revideret c1, 9c2, 10.c1, 10.c2 gymnastik LA/PS 0.a K-samtale MK/KP, B 0.b K-samtale AF/ON, C 0.c K-samtale MA/LE, D Spring/rytme PS/LA Fagudvalgsmøder! 9.b fysik Fransk JJ, A Sammenspil BK Drama AF Håndbold TS eller boldspil LA Psykologi VE, B Tegning KB Tilsyn KP, LA, LE, VO DS, MK, OG, VE AF, MA, PS AJ, BK, ON, TS

36 36 Indholdsplan Skema udvalg 2.01 Medlemmer: Udvalget består af 2 lærere Opgaver: Grundskema laves før sommerferien til det kommende efterår, og en evt. revidering af grundskemaet laves før juleferien til det kommende forår. Eleverne tilkendegiver ønsker til valgfag, hvorefter udvalget laver den enkelte elevs skema. Det sker to gange om året. Desuden er det udvalgets opgave at oprette holdlister og løbende at revidere disse. Hvis der kommer en ny elev, er det en af skemalæggerne, der laver et skema og ajourfører holdlisterne.

37 37 Indholdsplan Elevernes timetal 2.10 Elevernes timetal er på 40 lektioner pr. uge. 1 lektion er på 40 min. Timerne er fortrinsvis lagt i moduler a 80 min.

38 38 Indholdsplan Undervisningsmetoder (se pædagogisk platform 1.67) 2.15 Skals Efterskole er en gymnasieforberedende efterskole. Vi giver store faglige udfordringer til de elever, vi tilbyder en plads hos os. Skolen tilbyder således ikke specialundervisning. Undervisningen baserer sig på (1) aldersintegreret undervisning (2) deltagerstyret projektarbejde i en prøvefri 10. Årgang samt (3) almindelig klassebaseret og differentieret undervisning. På Skals Efterskole har alle elever en lærer som personlig vejleder. Vejlederen coacher sin elev så denne finder sin læringsstrategi som passer og udvikler eleven. I begyndelsen af hvert semester har lærer og elev en udviklingssamtale, hvor man sammen går igennem de langsigtede kundskabsmål. Hver anden uge har læreren og eleven en personlig vejledningssamtale, hvor de planlægger, følger op og udvikler kundskaberne. Vejlederen giver feedback og giver konkrete råd om, hvordan eleven skal studere for at nå sine kort- og langsigtede mål. Det kan handle om, hvordan eleven skal forberede sig eller hvordan han/hun har brug for at forandre sin tilgang til læring for at få et bedre resultat. Vejledningssamtalerne dokumenteres i elevens logbog. I denne opregnes mål og strategier ud fra spørgsmålene: Hvad er jeg god til? Hvad vil jeg gerne blive bedre til? Hvordan skal min arbejdsindsats være? Indenfor konkurrenceidrætten og i den voksne forretningsverden er det normalt at have en personlig coach og det ligger bagved mange fremgangsrige erhvervs- og idrætskarrierer. Og det skaber resultater. Skals Efterskole har sin egen profil en personligt udformet undervisning, som er begrundet i at alle mennesker er forskellige og lærer på forskellig måde. Her er det elevens personlighed, mål og ambitioner, som ligger til grund for undervisningen. Målet er, at eleven skal udvikles og opnå en så høj studieparathed som muligt. Til gengæld forpligter læreren sig på at udvikle sig i rollen som vejleder med klare mål og strategier. Anerkendelse er en traditionsrig del af kulturen i de frie skoler. Den er en central bestanddel af grundlaget for folkelig livsoplysning. At arbejde så tæt med så meget livskraft og mangfoldighed kræver anerkendelse af forskellighed. Endvidere kræver personlig vejledning en anerkendende tilgang. Vi har i de sidste par år sluppet anerkendelsen løs gennem en konsekvent optagethed af det, der fungerer. Ideen er, at gøre mere af det, der lykkes, i stedet for at gøre mindre af det, der ikke virker. Dette gælder såvel det kollegiale samarbejde som en værdsættende og anerkendende respons i forhold til eleverne. Anerkendelse skal der til. Det behov i den menneskelige natur, der stikker dybest, er trangen til at blive anerkendt og værdsat. Lærerens anerkendende forholdemåde viser sig ikke ved ros til eleverne for konkrete handlinger, men gennem en fremtidsrettet væremåde, der er præget af en grundlæggende respekt for og anerkendelse af den enkelte elevs ret til at have de tanker og synspunkter, som han eller hun nu engang har. Grundsynet bag den anerkendende forholdemåde er, at ethvert menneske gør det så godt, det kan ud fra dets egne præmisser. Det er ofte karakteristisk, at vi mennesker i højere grad er trænet i at tale om det, der ikke fungerer. Anerkendelse handler om at fortælle de gode historier, oplevelser og succeser til/om hinanden. At gå på opdagelse efter, hvad der giver liv, energi og glæde. At fokusere på det der virker, frem for på det problematiske og det, der ikke virker. At man går fra fejlfinding til anerkendelse. 13

39 39 Når læreren er optaget af det som lykkes og af ønsker for fremtiden, vil det fremme udviklingen af en positiv sprogbrug af et mulighedssprog, om man vil. Hvad kendetegner lærere, der arbejder ud fra et anerkendende grundsyn? 1. De er bevidste om egen sprogbrug og taler et anerkendende, mulighedsorienteret og løsningsfokuseret sprog. 2. De udforsker de bedste erfaringer, så opmærksomhed på succeser skærpes og gøre mere af det, der fungerer 3. De er bevidste om at skabe en række ønskede fremtidsscenarier som en guide for, hvilke initiativer og handlinger, der skal være fokus på nu og fremover. 4. De opbygger og udtrykker stærke og positive forventninger til elever og kolleger, fordi præstationer knytter an til de forventninger, som han eller hun bliver mødt med. Arbejdet med anerkendende relationer går ud på, at vi sammen på skolen udvikler en fælles forståelsesramme. Et fælles sprog. Vi får sat fokus på, hvordan dette styrker praksis i relationer. Vi får øget vores sikkerhed i konfliktløsning og får opkvalificeret vores vejledning af og samvær med eleverne. Skolens samlede kompetenceplan beskriver form og indhold. Skolens undervisning er baseret på brugen af IT og SmartBoards. Alle lærere har af skolen fået stillet bærbare computere til rådighed og er forpligtet på at bruge dem i dagligdagens undervisning. Eleverne skal medbringe egen bærbar PC.

40 40 Indholdsplan Studietime 2.20 Studietimen giver eleverne mulighed for at fordybe sig fagligt (lektielæsning, mv.), samtidig med at de lærer gode studievaner. De elever, der ikke har lektier for til næste dag, laver lektier til tiden frem, og så har (næsten) alle altid noget. Ellers forbedrer man allerede tilsyneladende færdiggjorte lektier eller man går mere i dybden - studerer. (Få gerne idéer fra en fantasifuld lærer). Det er en studietime så ALLE har et eller andet at foretage sig. Derfor giver det ikke mening at måtte noget andet (gå i byen, spille spil, løbe o. lign.) Der skal læses lektier, så derfor skal der være ro. Musik gerne i høretelefoner. Man kan aldrig have fælles musik. Der skal studeres, så derfor skal man ikke bruge tid på Messenger eller bruge sin mobil (kun til at sende SMS). Internettet må bruges til lektier. Form: Den enkelte elev vælger selv form på studietimen (som bedst opfylder elevens behov): Individuelt arbejde: der arbejdes på klasserne eller i lektiecafeen (Mediateket, samt A,B,C og D). Gruppe/samarbejde: der må arbejdes i Forum, Pyramiden og Multi. Elever, som har særlige behov (f.eks. ekstra ro, at arbejde i enerum o.lign.) henvises af tilsynslærere til E og Y som friholdes til dette formål (A og B kan ligeledes inddrages til dette formål, hvis det er nødvendigt). Studietimen begynder

41 41 Indholdsplan Fællesmøde 2.30 Hver dag inden middagsmaden afholdes et fællesmøde af et kvarters varighed. Her skal eleverne lære at lytte/tale i en større forsamling. Fællesmøderne indledes med fællessang. Disse møder styres af tilsynslæreren. Der kan gives meddelelser af såvel elever som medarbejdere. Alle meddelelser gives fra talerstol eller man står på gulvet foran eleverne.

42 42 Indholdsplan Spisesituationer 2.40 SPISESITUATIONER: Der er 3 daglige fællesmåltider på skolen, morgenmad, middagsmad og aftensmad. Der lægges vægt på, at eleverne får en god og hyggelig oplevelse ved at spise sammen. Morgenmad: Tilsynslæreren observerer, om alle elever er til stede ved morgenmaden. (Label med navne på bordene). Hvis en elev ikke er til stede hentes denne, og vedkommende noteres som værende kommende for sent. Der er faste pladser. Middagen: Der er mødepligt til middagen. Eleverne har faste pladser. Der spises efter kantine-princippet. Almindelig ro og orden. Man behandler maden med respekt. Når alle er færdige, siges der : "Vi samler" hvorefter bordformændene rydder bordene for madrester. Alle stiller tallerkner, glas og bestik over på rullebordet. Der uddeles post ved middagen. Aftensmaden: Der er mødepligt til aftensmaden.. Tilsynslæreren er til stede under hele aftensmåltidet. Man sørger for ro og orden. Den enkelte elev må ikke ta meget af én slags. Det er køkkenelevernes ansvar, at der hele tiden suppleres med mere mad. De skal ikke gå, og de skal ikke selv spise, hvis det går ud over serviceniveauet. Der er faste pladser under måltidet. Senere - oftest under lektielæsningen - tjekker daglæreren køkkeneleverne, der ligeledes ikke må gå, før det er sket.

43 43 Indholdsplan Rengøring 2.50 RENGØRING. Formål: Eleverne skal lære at rydde op og gøre rent efter sig. Indhold: Eleverne deltager i al form for rengøring af skolen og etagerne efter nærmere fastsatte regler.

44 44 Indholdsplan Køkken 2.60 Køkkenholdets funktion: Køkkenholdets funktion er, sammen med køkkenpersonalet, at sørge for bespisning af skolens elever og medarbejdere. Alle skolens elever er i køkkenet 1 uge (5 hverdage af gangen), plus én enkelt dag sidst på skoleåret. Der er 4 elever i køkkenet ad gangen. Formål: Formålet med deltagelse i køkkenet er: - at eleven får praktisk og teoretisk viden om udførelse af det daglige nødvendige arbejde. - at eleven lærer konkrete køkkentekniske færdigheder, - at eleven lærer at vurdere kosten ud fra et ernæringsmæssigt, økonomisk og arbejdsmæssigt synspunkt. Ugen før et hold starter i køkkenet holdes et mandagsmøde kl , hvor arbejdsgangen og madplanerne for ugen planlægges. Køkkeneleverne er fritaget fra undervisning, men skal dog aflevere skriftlige opgaver på lige fod med de andre elever, og holde sig ajour med, hvad der er foregået i de enkelte fag.

45 45 Indholdsplan Lister mv. (udvalg) 2,75 Opgaver - Redigere rengøringslister for skolen samt husene, når der kommer nye elever på etagen og skolen. - Ophængning af de nye lister. Eller sørger for, at de relevante lærere gør det. - Redigering af rengøringslister løbende, hvis der er rettelser. - Arrangere hovedrengøring, dvs. lave forslag til dagens forløb (hvornår der startes, afsætte tid til individuelle opgaver m.m.), som tages op på lærermødet ugen før. - Printe lister og program til hovedrengøring både til etagerne og skolen.

46 46 Indholdsplan Tilsynsarbejde 2.80 Nattilsyn: Nattevagten overtager kl Denne går på skift mellem skolens pædagogiske personale. Nattevagt : Middagstilsyn: Aftentilsyn I: Aftentilsyn II: Spiselærerne er ansvarlige for: - at køkkeneleverne har forklæde og køkkenfodtøj på. - at der ikke medbringes mad og drikkevarer i spisesalen. - at der ikke råbes eller løbes i spisesalen. - at køkkeneleverne sørger for, at maden kommer rundt i spisesalen, hvis maden slipper op på de enkelte borde. - at elever bliver ude af spisesal, indtil det ringer - tilsyn af syge elever Ved aftensmad og i weekender: - at køkkenelever forstår de lavede sedler. - at maden kommer i ovnen til tiden, så den får den tid, der står på sedlen. - at den varme med kommer ind ad to gange, hhv og at der kun er køkkenelever i køkkenet. - at køkkenelever spiser to og to før at køkkenelever aldrig selv skærer pålæg på pålægsmaskinen. - at ingen sidder for bordenden, når der spises. - at ingen har overtøj på, når der spises. - At ingen har hue/hat på, når der spises. - at der ingen bare fødder eller overkroppe er i spisesalen. - at hyggestunder med kaffe/te foregår i spisesalen eller et andet aftalt sted. - Begge tilsynslærere er til stede i studietimen, hvor de er til rådighed for eleverne. Lærerne fordeler tilsynet således, at de når at komme både i husene og på skolen. En af lærerne sørger for tjek af køkkenet, når køkkeneleverne er færdige efter aftensmaden. Tilsynslærerne sørger for, at godnat rutinen fungerer, og for at der er slukket, lukket og låst overalt. Tilsynslærerne: - sørger for, at måltiderne afvikles på en rar og hyggelig måde. - hjælper eleverne med spørgsmål, der opstår i dagens løb. - sørger for, at eleverne er klar over vores tilstedeværelse og fungerer som voksenkontakt. - søger elevkontakt overalt og altid, både for hyggens og forebyggelsens skyld. - medvirker til, at husene fungerer på en social hensigtsmæssig måde.

47 47 Indholdsplan Medarbejderindflydelsesorgan (MIO) 2.85 MIO er Skals Efterskoles medarbejderindflydelsesorgan; et centralt samarbejdsorgan ledelse og medarbejdere imellem. MIO har opgaver, der tidligere har ligget i sikkerhedsudvalget, tillidsrepræsentantens regi og medarbejderrådet (se MIO s opgaver) - jfr. lokal aftale om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet. MIO s formål MIO skal skabe rammerne for udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og skabe platform og rum for udviklingen af Skals Efterskole som en god og attraktiv arbejdsplads. Formålet er beskrevet i nedenstående fire punkter: 1. At fastlægge rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med arbejdspladsens mål og strategi. 2. At fastlægge personalepolitiske rammer som fremmer kompetenceudvikling og som skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætning. 3. At medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. 4. At supplere og støtte det øvrige samarbejde, der foregår mellem ledelsen og medarbejderne i hverdagen. Udgangspunktet for medindflydelse og medbestemmelse er en overordnet holdning om, at ledere og medarbejdere betragtes som ansatte, der i fællesskab er ansvarlige for helheden, og at ledere og medarbejdere samvirker om at løse problemerne til gavn for institutionens og medarbejdernes udvikling og trivsel. Ledelsen har ansvaret for, at arbejdspladsen udvikler sig og lever op til omgivelsernes krav og forventninger. Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre arbejdspladsens strategi og mål ud i livet. Udvalgets medarbejderrepræsentanter tager i samarbejdet udgangspunkt i medarbejdergruppernes fælles interesser om arbejdspladsens forhold. Samarbejdet har som forudsætning, at ledelse udøves i dialog med medarbejderne på en motiverende, udviklende og tidssvarende måde samt, at medarbejderne aktivt bidrager til et fremadrettet samarbejde om arbejdspladsens udvikling. MIO s opgaver MIO fastlægger rammerne, inden for hvilke ledelse og medarbejdere skal samarbejde om arbejdsog personaleforhold. I MIO skal der gives gensidig INFORMATION og foregå DRØFTELSER om arbejdspladsens forhold. MIO s opgaver vedrører opgaver, som hører under arbejdsgiverens ledelsesret. Af væsentlige og relevante opgaver for MIO skal nævnes: drøfte skolens mål og strategier drøfte skolens budget drøfte principper for bevillingernes anvendelse fastlægge retningslinjer for ansættelser fastlægge retningslinjer for afskedigelser drøfte udviklingen af personalepolitik drøfte systematisk opfølgning på den lovpligtige arbejdspladsvurdering udarbejde retningslinjer for skolens sygefraværspolitik, herunder imødekommelse af medarbejderens ønske om en sygefraværssamtale drøfte (årligt) skolens sygefravær og evt. initiativer som opfølgning

48 48 fastlægge retningslinjer for målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel herunder det psykiske arbejdsmiljø fastlægge retningslinjer for indsatsen vedr. det psykiske arbejdsmiljø, herunder arbejdsrelateret stress fastlægge retningslinjer for at hindre at medarbejdere udsættes for mobning, (sex)chikane eller vold fra kolleger, ledere eller tredje person (fx forældre) drøfte placering af arbejdstid og pauser drøfte velfærdsforanstaltninger informere om evt. resultatlønsaftaler drøfte konsekvenserne af rationaliserings- og omstillingsprojekter, herunder udbud og udlicitering drøfte principper for job på særlige vilkår drøfte øvrige personalepolitiske tiltag personalepolitikken skal o fastlægge skolens indsats for at fastholde seniorer o understøtte balancen mellem arbejds- og privatliv o fastlægge retningslinjer for og evaluere brugen af medarbejderudviklingssamtaler og seniorsamtaler MIO skal sikre, at samtlige medarbejdere holdes skriftligt og mundtligt orienteret om MIO s arbejde. MIO s sammensætning Skolens ledelse er repræsenteret ved én repræsentant. Det pædagogiske personale ved én samt TAP ved én. Herudover er SiR og TR fødte medlemmer. Formand: Sven Primdal (forstander) Næstformand: Bent Kjær (lærerrepræsentant) Referent: Anne Marie Falk (sikkerhedsrepræsentant) Medlem: Bente Mortensen (TAP repræsentant) Medlem: Kirsten Benner (tillidsrepræsentant) Medlemmer og suppleanter udpeges for 2 år ad gangen. En udpegning bortfalder, når grundlaget for den ikke længere er til stede. MIO s forretningsorden Formand og næstformand udarbejder i fællesskab dagsorden for møderne i MIO. Der afholdes ca. 10 møder om året (eller når der er et særligt behov for møde). MIO er ansvarlig for udarbejdelsen af dagsordener til medarbejderrådsmøder samt til planlægningsog evalueringsmøder. MIO er ligeledes ansvarlig for at tage initiativ til planlægning og afholdelse af kursusdage og inspirationsdage mv. MIO kan nedsætte permanente eller midlertidige underudvalg til behandling af bestemte opgaver.

49 49 Det kræver enighed mellem parterne i MIO at fastlægge retningslinjer. Kan der ikke opnås enighed, fastsætter ledelsen de nødvendige retningslinjer. Det er brud på samarbejdet, hvis der ikke udvises positiv vilje i forsøget på at nå til enighed. Alle medarbejderrepræsentanter i MIO har samme beskyttelse som tillidsrepræsentanten. Suppleanter har samme beskyttelse som stedfortræder for tillidsrepræsentanten. Udvalgets medlemmer har den tavshedspligt, der følger af Forvaltningsloven. Skals Efterskole den. Forstander Tillidsrepræsentant TAP-repræsentant Sikkerhedsrepræsentant Lærerrepræsentant

50 50 Indholdsplan Sikkerhedsudvalg 2.85 Skals Efterskole inder, at velfærd på arbejdspladsen er vigtigt både for medarbejderne og for skolen. Gode fysiske og psykiske rammer for arbejdet betyder for medarbejderne større arbejdsglæde og beskyttelse mod ulykker og nedslidning, og for skolerne større sikkerhed for kvalitet i tilbuddet til eleverne. Målet med sikkerhedsudvalgets arbejde er at gøre arbejdsmiljøet for ansatte og elever på skolen endnu bedre end det allerede er. Sikkerhedsudvalget drager omsorg for at følgende initiativer gennemføres: Arbejdspladsvurdering (psykisk og fysisk). Foretages senest hvert 3. år. Undervisningsmiljøvurdering. Senest hvert 3. år. Opdatering af skolens brandinstruks, herunder ophængning af instruks på alle elevværelser og rum. I forbindelse med ankomst af nye elever forestår udvalget en gennemgang og instruktion. Arbejdspladsbrugsanvisning. Udvalget informerer alle medarbejdere om forholdene på området og sikkerhedsudvalget drager omsorg for, at der bliver givet en effektiv instruktion. Alle øvrige forhold vedrørende sikkerhed og samarbejde tages op på udvalgets møder, som afholdes mindst 1 gang om året. Sikkerhedsudvalget består af: Forstander Sikkerhedsrepræsentant Suppleant.

51 51 Indholdsplan Sygdom 2.90 Vi gør meget ud af at pointere overfor eleverne, at man kun er sengeliggende/sygemeldt, hvis man er så syg, at det er umuligt at beskæftige sig med andet end at holde sig under dynen. Følgende retningslinjer gælder ved sygdom: Sygdom: Den ansvarlige lærer tilser de syge elever om morgenen.. Den syge elev er som udgangspunkt syg HELE dagen og kun på værelset. Kun den ansvarlige lærer kan give anden tilladelse. Er man som tilsynslærer usikker i forbindelse med en elevs sygdom, kontakter man skolens læger. Alle tidsbestillinger går gennem sekretæren. Mad til de syge bringer en værelseskammerat efter måltiderne. Bakker og brugt service bringes i køkkenet samme dag af den elev, der hentede. Længerevarende fritagelse fra gymnastik, sport og cykelture kræver en lægeerklæring.

52 52 Indholdsplan Sorg- og omsorgsplan 2.95 EN SORGPOLITIK OG SORGPLAN FOR ELEVERNE PÅ SKALS EFTERSKOLE 1. Sorgpolitik og sorgplan Skals Efterskoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker - traumatiske oplevelser og dødsfald blandt skolens elever og forældre. Vores værdier skal også gælde den opgave, vi her påtager os: At støtte op om alvorlige ulykker og dødsfald hos personer med tilknytning til skolen. Det handler ikke kun om den person, der har været ude for en ulykkelig hændelse, men også om familien, elevgruppen, personalegruppen og i nogle tilfælde hele skolen. Sorgplanen er en slags beredskabsplan, som kan bruges som handleplan i den aktuelle situation. Planen indeholder fordeling af opgaverne og tidsforløb for bl.a. ledelsen, kontoret, kontaktlæreren - og evt. tillidsrepræsentanten, hvis det drejer sig om en ansat. Der inddrages om nødvendigt også andre ressourcepersoner, både fag personer i kredsen uden for skolen og medarbejdere på skolen. Når en af skolens ansatte erfarer en begivenhed omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse. Først herefter kan der tages stilling til, hvad der skal ske. Sorgplanen er et fælles redskab, som alle ansatte på skolen bør kende og være ansvarlige over for. 2. Skilsmisse, alvorlig sygdom og andre alvorlige begivenheder hos en elev og dets familie Når ovenstående erfares orienteres kontaktlæreren og ledelsen. Kontaktlæreren orienterer i samarbejde med skolens ledelse alle øvrige ansatte. Kontaktlæreren evt. i samarbejde med skolens ledelse kontakter hjemmet for at aftale Hvad der skal gøres Hvem der skal orienteres Hvilken rolle skolen skal tage på sig

53 53 Aftalen skal indeholde måden hvorpå kammeraterne skal orienteres hvis en sådan ønskes. Aftalen forelægges de relevante personer. Kontaktlæreren sørger for opfølgning af aftalen. 3. Alvorlig elevulykke v/ ekskursion el. lejrskole Når et alvorligt uheld sker, orienteres ledelsen, efter at medarbejderne på stedet har ringet efter ambulance. Ledelsen er forpligtet på - i samarbejde med politiet - at orientere elevens forældre. Ledelsen vurderer, om det vil være hensigtsmæssigt at tage til hospitalet. Ledelsen vurderer, om der skal sendes en ressourceperson til ulykkesstedet, som kan hjælpe elevgruppen tilbage til skolen sammen med lærerne på stedet. Ledelsen kontakter evt. psykolog eller Falck for at yde umiddelbar krisehjælp. Underretning Umiddelbart efter hændelsen indkalder ledelsen til et møde, hvor kontaktlærer, implicerede lærere og evt. ressourceperson deltager. På mødet skabes der et overblik over situationen, og der indsamles relevante oplysninger. Aktuel handleplan besluttes incl. forhold til medierne. Ledelsen informerer det samlede personale Aftaler om information til eleverne Evt. samling af en gruppe elever og medarbejdere med særlig relation til den tilskadekomne Hjemme på skolen Elevgruppen samles så hurtigt som muligt til en fælles samtale om ulykken En ressourceperson, skolens ledelse samt udvalgte lærere taler sammen med eleverne om det konkrete hændelsesforløb. Elevgruppens forældre må gerne deltage Det er vigtigt at være meget opmærksom på elevernes reaktion Skolen kan bede forældrene om at være til stede, og elever, lærere og forældre bliver på skolen så længe, der er behov for det. Elever, forældre og lærere får oplyst telefonnumre, hvor de døgnet rundt kan tale med en professionel rådgiver. Kontakt til forældre Ledelsen sender samme dag et brev hjem til elevernes forældre. Hvis der er behov for det, indkaldes til et forældremøde om aftenen næste dag med deltagelse af relevante personer. Læreren/lærerne, der har været med under ulykken, får tilbudt hjælp af en ressourceperson efter eget valg. Kontaktlæreren evt. sammen med andre ressourcepersoner besøger hjemmet på et passende tidspunkt for at Vise deltagelse

54 54 Informere om, at skolen vil holde har afholdt -møde med eleverne den næste dag. Give forældrene mulighed for at sige, om der er noget, de selv ønsker, der siges eller gøres på mødet. Høre om der er en særlig personkreds, som man skal være opmærksom på. Beskrivelse af et møde efter behov Under mødet informeres om udviklingen I tilfælde af dødsfald taler eleverne med lærerne / ressourcepersonerne om, hvordan resten af skolen skal informeres Elevernes forældre inviteres til at deltage i informationsmødet næste dag på skolen 4. Når en elev mister en af sine nærmeste I dette tilfælde orienteres kontaktlæreren og ledelsen. Ledelsen orienterer den samlede medarbejdergruppe og eleverne efter behov. Kontaktlærer sammen med evt. ressourceperson kontakter hjemmet for at Vise deltagelse og indhente relevante oplysninger Informere om, at skolen vil afholde et informationsmøde, så hurtigt som muligt, evt. samme dag uden eleven eller med eleven, når det er hensigtsmæssigt Give forældrene mulighed for at sige, om der er noget, de selv ønsker, der skal siges eller gøres på dette møde Møder Så hurtigt som muligt - for at modvirke rygtedannelse - indkaldes der til fællesmøde med eller uden eleven, evt. så snart eleven er vendt tilbage til skolen. Det er meget vigtigt at være opmærksom på elevernes reaktion på det skete, hvorfor det kan være nødvendigt med husmøder/kontaktgruppemøder efterfølgende. Kontaktlæreren aftaler med eleven og forældrene, hvad eleverne / skolen kan gøre for at hjælpe eleven gennem sorgprocessen Følgende bør overvejes Besøg i hjemmet Skolen sørger for, at der sendes en buket til hjemmet, gerne med en personlig hilsen Ledelsen overvejer, i samarbejde med kontaktlæreren, om der skal sendes et brev hjem til alle elevernes forældre Deltagelse i begravelse ledelse, lærere, elever Besøge gravsted 5. Når skolen mister en elev Når skolen mister en elev, orienterer ledelsen alle på og omkring skolen.

55 55 Ledelsen orienterer den samlede personalegruppe Aftaler plan for informationer til eleverne Herunder om tidspunkt for evt. flagning på halv Kontaktlærer og evt. anden ressourceperson kontakter hjemmet for at udtrykke deltagelse Indhenter relevante informationer om konkrete oplysninger (bemærk evt. informationer, der ikke må gives videre) Den berørte personkreds. Er der nogle kammerater som man skal være særlig opmærksom på? Hvad skolen evt. kan hjælpe til med? Hvad der vil ske på skolen i løbet af den første dag? Eleverne Et møde begynder med Fortælle og gennemgå konkret og grundigt, hvad der er sket Tale med eleverne om den afdøde elev. Give mulighed for at hver især kan komme til orde med tanker og følelser Det kan være en god idé at lade eleverne lave materialer til den afdødes forældre. Det kan være tegninger, digte eller små tekster Der skal også være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre Man bør sikre sig, at hver enkelt elev har mulighed for voksenstøtte i tiden derefter. Kontakt til skolens forældre Ledelsen sender samme dag brev hjem til skolens forældre. Kontaktlærer og evt. anden resurseperson kontakter hjemmet Opfølgende for at tilbyde hjemmebesøg Fortælle eleverne om forløbet Aflevere blomster og hilsener fra skolen Indhente oplysninger om begravelsen Afklaring af forældrenes ønske vedr. skolens deltagelse i begravelsen 6. Når skolen mister en medarbejder Når dette sker, kontaktes skolens ledelse omgående. Ledelsen informerer den samlede medarbejdergruppe Aftaler plan for information til eleverne Orienterer om evt. tidspunkt for hejsning af flag på halv Orienterer om evt. deltagelse af ressourcepersoner samme dag Ledelsen kontakter hjemmet for at vise deltagelse for at indhente relevante informationer om konkrete oplysninger (bemærk informationer, der ikke må gives videre) Hvad skolen evt. kan hjælpe med til Desuden informerer ledelsen om, hvad der vil ske på skolen samme dag

56 56 Anden kontakt til hjemmet Ledelsen og / eller andre medarbejdere følger kontakten op efter aftale og tilbyder at komme på besøg i hjemmet for at fortælle om forløbet i skolen aflevere hilsener og blomster fra skolen Indhente oplysninger om begravelsen, hvem der kan deltage mm. Eleverne Der kan arrangeres et alternativt forløb evt. sammen med ressourcepersoner for at fortælle grundigt om, hvad der er sket tale med eleverne om den afdøde medarbejder. Give mulighed for at hver enkelt kan komme til orde med tanker og følelser Skolen skal sikre sig, at der er mulighed for, at hver enkelt elev har adgang til voksenstøtte. Kontakt med skolens forældre Ledelsen sender samme dag brev hjem til forældrene. 7. Når skolen mister... i ferien I dette tilfælde orienteres ledelsen Det aftales, hvem der kontakter hjemmet for at Vise deltagelse og indhente oplysninger Forhøre sig om begravelsen Vedkommende sørger for blomster. Så hurtigt som muligt efter hændelsen informeres den samlede medarbejdergruppe samt evt. 2. års elever, som har et personligt kendskab til afdøde. 8. Den følgende tid I tiden efter bør der fra skolens side lægges vægt på at støtte op om og være særlig opmærksom på elever, som har mistet en forælder eller et andet nært familiemedlem/kammerat. Beredskabsplanen bør tage højde for, at der er tilgængelige støtteforanstaltninger i form af Et medmenneske (f.eks. kontaktlæreren) En ressourceperson (en særligt uddannet lærer) Et fagligt uddannet (en psykolog, læge el. lign.) Disse støtteforanstaltninger børe være tilgængelige, så længe der skønnes at være brug for det. 9. Det er et krav til Skals Efterskole

57 57 Altid at være a jour med de krav, som de konkrete opgaver i sorgplanen stiller At sikre sig at skolens personale kan udvide deres kompetencer indenfor sorgarbejde gennem kurser og efteruddannelse Altid at sikre sig, at alle nødvendige ressourcer sættes i spil, når en alvorlig ulykke indtræffer.

58 58 Indholdsplan Fritagelser/tilladelser 3.00 Som skole har vi det fulde ansvar for eleverne i den tid, de er her. Derfor skal vi til enhver tid vide, hvor de opholder sig, når de ikke er på skolen. Skal en elev nødvendigvis have fri, sker dette kun efter anmodning fra forældre til skolens forstander, viceforstander eller sekretær. Hvis det drejer sig om længerevarende fritagelse fra idrætslige aktiviteter, skal der foreligge lægeerklæring på forlangende. Tilladelser. Skal en elev i weekenden på besøg et eller andet sted (hos en kammerat eller familie), sker dette på elevens/forældrenes eget ansvar. Skolen er kun ansvarlig for eleven i undervisnings/samværstiden. Når elever bevæger sig ud over bygrænsen, skal dette aftales med en lærer, som noterer det på lærerværelset. Alle elever skal være på skolens område kl

59 59 Indholdsplan Besøg på skolen 3.10 Besøg af kammerater og lign. sker bør fortrinsvis finde sted i weekenden (I weekender kan der også overnattes efter aftale med skolen). Besøgende skal overholde skolens regler og deltage i planlagte aktiviteter på lige fod med skolens elever. Det er op til værten at informere gæsten(erne) om skolens regler og om, hvordan man opfører sig. Vi vil fra skolens side tillade, at ca. 10 % af weekendeleverne er gæster.

60 60 Indholdsplan Fritid Det er tilladt elever fra Skals Efterskole at deltage i fritidslivet i Skals, når det drejer sig om deltagelse i foreningsaktiviteter hos byens foreninger. På den måde skabes der en god kontakt mellem de unge på efterskolen og byens unge, og dermed afværges evt. konflikter, inden de overhovedet opstår. Desuden kan efterskolens unge være med til at sikre den fortsatte eksistens af diverse holdsportaktiviteter, der ellers p.g.a. for få deltagere ikke ville være blevet til noget. Det vil sige, det samarbejde, vi har med de respektive foreninger, har været med til at afmystificere livet på efterskolen og vise, at vore elever er ganske naturlige unge mennesker, som de findes overalt. Skals Efterskole betaler halvdelen af kontingentet, forudsat at aktiviteten gennemføres. Fællesarrangementer på skolen går forud for eventuelle fritidsaktiviteter.

61 61 Indholdssplan Fritidsudvalg 3.30 Formål: - sørge for, at der er materialer og materiel til brug i fritiden. Opgaver: - indkøbe spil efter elevernes ønsker, købe materialer til kreative udfoldelser i fritiden - holde orden på diverse spil og i fritidsskabet - indkøbe og vedligeholde materiel til pool, badminton, bordtennis og diverse boldspil Medlemmer: 1 lærer 4 elever (kan være en del af udvalget)

62 62 Indholdssplan Logbogssamtalen 3.35 Udviklingssamtale Det skal være sjovt, trygt og udviklende at være elev på Skals Efterskole. Dette sikres blandt andet gennem udviklingssamtalen, som er en personlig samtale med elevens kontaktlærer. Der er afsat 15 minutter hver 14. dag til udviklingssamtalen. I samtalen er fokus lagt på udvikling. Eleven drøfter med sin kontaktlærer de faglige og sociale mål, eleven har beskrevet i sin logbog. Der kigges tilbage på den periode, der er gået siden seneste samtale, og der fastsættes nye mål for den kommende periode. Logbog Eleven skal arbejde med logbogen hver uge. Logbogen er et værktøj, der kan støtte eleven i at strukturere og målrette sit skolearbejde. I logbogen skriver eleven om sine faglige og sociale mål, og der læggers planer for kortere perioder, som eleven løbende evaluerer på. Eleven skal helt konkret skrive om følgende: Valg af ungdomsuddannelse Faglige styrkesider Faglige udviklingsmuligheder Arbejdsindsats Efterskolelivet Konkret handling Forældresamtale Til forældresamtalen deltager eleven sammen med sine forældre og sin kontaktlærer. Der evalueres på de faglige og sociale mål, der er opstillet for skoleopholdet, og disse sammenholdes med den beskrivelse af den faglige udvikling og det faglige niveau (herunder karakterer), som eleven har fået af de enkelte faglærere. Der kigges fremad og sættes mål for den kommende periode. Indholdsdele i logbog Opstartssamtale. Den tilbagevendende udviklingssamtale. To gange om året forældresamtale. Den sidste udviklingssamtale inkl. karakterer. Afrundingssamtalen. Udtalelse ved årets slutning Kontakteleven skriver en udtalelse om sig selv med udgangspunkt i en skabelon og noter fra logbogen. Udtalelsen drøftes med kontaktlæreren, der kommer med rettelser/korrektioner. Efterfølgende godkendes udtalelsen af relevante kolleger.

63 63 Indholdssplan Konkret eksempel på logbog 3.36 Udviklingssamtalen på SKALs På SKALs arbejder eleven selv målrettet med sine faglige, personlige og sociale kompetencer i det dannelsesprojekt, det er at gå på efterskole. Helt konkret udfylder eleven sin logbog ca. hver 3. uge på hjemmesiden og forholder sig her til spørgsmål, der går på faglige, sociale og personlige kompetencer. Logbogen er udgangspunkt for elevens udviklingssamtaler, som foregår med en kontaktlærer. Den følges ikke slavisk, man taler om det, der for eleven er vigtigt at tale om. Det kan være, at det er det sociale omkring dennes trivsel på etagen, og så er det her fokus vil være. Tanken er, at der skal være fokus på udvikling. UPV - Uddannelsesparathedsvurdering I forbindelse med udviklingssamtalen inden forældremødet har de enkelte faglærere skrevet kommentarer (se Word dokument i mappen logbog kommentarer fra lærere ) om elevens faglighed. Dette er et oplæg til en samtale, hvor også forældrene deltager. Tanken er at summen af svarene skal stå mål med elevens ønske om ungdomsuddannelse. Dvs. at de tre parter taler om elevens foreløbige ønske om ungdomsuddannelse sammenholdt med faglige, sociale og personlige kompetencer. Man finder her i fællesskab ud af, hvor der særligt skal fokuseres for at for at eleven skal føle sig helt uddannelsesparat til dennes ønske om ungdomsuddannelse. Til samme forældremøde laver de to uddannelsesvejledere en fælles gennemgang af, hvordan UPV er et værktøj, der skal sikre at eleven arbejder med at forbedre eventuelle vanskeligheder i forhold til dennes valg af ungdomsuddannelse. Det forklares, at ønsket om uddannelse i logbogen skal sammenholdes med de faglige, sociale og personlige kompetencer, der også beskrives i denne. UPV er en udviklingsproces ikke et stempel! På SKALs skal vi lære eleverne at blive mere refleksive omkring det, de lærer. Når de forstår, hvorfor de lærer noget, forstår de også bedre, hvordan de skal anvende deres viden i nye sammenhænge. - Beslutningskompetence Aktiviteter hvor eleverne arbejder med og lærer om uddannelsesmuligheder (OSO, brobygning, uddannelsescafé, ug.dk etc.) - Overgangsfærdigheder Den praksis en efterskoleelev er i fordrer dette. I logbogen skal de overveje handleplaner på personlige, sociale og faglige områder

64 64 - Mulighedsbevidsthed fokus på muligheder i forhold til færdigheder fagligt, personligt og socialt - Selvindsigt Summen af arbejdet med logbog og UPV bidrager hertil. De arbejder med deres personlige, sociale og faglige kompetencer: Personlige kompetencer Lyst til at lære Modstand Trivsel Forandring Selvdisciplin Hverdagsparat Sociale kompetencer Samarbejde Kommunikere Netværk Medborger i samfundet også det globale Faglige kompetencer Læringsstil Ressourcer Dansk Fysik/kemi Matematik Engelsk 2. fremmedsprog Der lægges lag på lag i løbet af samtalerne

65 65 Udviklingssamtalen skal give mening! Progressionen i samtalerne Udviklingssamtalen skal som navnet antyder have fokus på udvikling. Dvs. at man i samtalen aftaler hvilke handlinger elev/lærer/forældre skal foretage inden næste samtale. Overskrifter til de enkelte samtaler: 1. UPV Eleven har vurderet sig selv på fagligt, personligt og socialt. Modellen er udgangspunktet for samtalen. (august) 2. Læringsstil - Der arbejdes med læringsstil og eleven reflekterer over og handler herefter. (september) 3. Sociale kompetencer Spørgsmål med fokus på det sociale og trivselen på SKALs er i fokus (se kort til oplæg) (september) 4. UPV Elev og faglærere har vurderet. Her er kommentarer fra de enkelte faglærere. Det aftales hvad eleven skal have særlig fokus på i forhold til at gøre sig uddannelsesparat. Er der noget vejleder bør inddrages i, aftales dette. (Teamet har drøftet alle elever og kontakter elev/vejl. ang. vanskeligheder inden forældresamtalen) 5. Samtaler med faglærere i dansk, engelsk, matematik (november/december). Kan bruge UPV som udgangspunkt, lærerens egne noter, kommentarer fra afleveringer osv.. 6. UPV (forældresamtale) Elev og faglærere har vurderet. Her er kommentarer fra de enkelte faglærere. Det aftales hvad eleven skal have særlig fokus på i forhold til at gøre sig uddannelsesparat. Er der noget vejleder bør inddrages i, aftales dette. (januar/februar) 7. Personlige kompetencer - se kort til oplæg (printes og lægges i dueslag) (marts) 8. UPV Eleven har vurderet sig selv på fagligt, personligt og socialt. Modellen er udgangspunktet for samtalen, men der tales også om skriftlige prøver hvilke råd har eleven fået af sine faglærere. (april)

66 66 9. Eleven har vurderet sig selv på fagligt, personligt og socialt. Modellen er udgangspunktet for samtalen. Hvordan er det gået siden første samtale (afrunding)? Kort til oplæg om personlige og sociale kompetencer: Se print!

67 67 Indholdsplan K-samtale kalender 3.37 FORLØB August 2012 September 2012 Skoleåret 12/13 (rækkefølgen er ikke fuldstændig ens for alle klasser) Med rødt = oplæg i logbogen 1) Intro 2) Den første udviklingssamtale (1) 3) Læringsstile 4) Kontakthold 5) Trivsel 6) Forældresamtale (2) 7) Udveksling/fag 8) OSO 9) Team/fag/trivsel 10) Udviklingssamtale (3) 11) Trivsel (evt. oplæg) 12) Uddannelsesplaner 13) Forældresamtaler (4) 14) Kontakthold 15) Udviklingssamtale (5) 16) Udveksling/fag 17) Om fag, prøver og karakterer 18) Om udtalelser 19) Klassehygge 20) Afrunding Teamet bestemmer delvist selv fx hvornår man har fag/udveksling/rejse Tovholder laver optælling. (Spørg KB hvis man er i tvivl om noget.) 1 1 (31) D Den første udviklingssamtale 5 5 (36) 3 Den første udviklingssamtale 6 3. modul: 9a, 9b 6 5. modul: 10a, 10b Den første udviklingssamtale 8 10c 8 (32) c 10 E (37) Læringsstile 4 Læringsstile Læringsstile (33) T Kontakthold (38) 5 Kontakthold Intro Kontakthold (34) Intro Intro Berlintur OBS ring til forældre i denne 26 periode 26 (39)

68 Den første udviklingssamtale 28 Der tildeles 15 min pr elev (35) Den første udviklingssamtale Den første udviklingssamtale Oktober 2012 November 2012 December Elever skriver forældresamtale 1 1 D Trivsel 2 (Der tildeles 10 min pr elev) Forældresamtale 3 (40) 6 Elever skriver forældresamtale Trivsel 3 3 E 12 Udviklingssamtale 4 4 Forældremøde Der tildeles 15 min pr elev 5 6 Elever skriver forældresamtale Trivsel 5 9 9a og b: Team a og b: Udveksling 5 (49) 6 Lærere kan nu 6 6 skrive forældresamtale (45) Team (fx OSO/fag) 8 9 a og b: ingen a og b: 7 Trivsel Team (fx OSO/fag) (41) Trivsel T Udviklingssamtale 7 11 Udviklingssamtale 13 Udviklingssamtale 12 ingen a og b: OSO a og b: ingen (50) Udviklingssamtale (46) 10 OSO Udviklingssamtale 15 Efterårsferie OSO 17 (42) Team Hele ugen: 10. årgang brobyg., årgang specielt skema (51) Team ingen (47) 22 9a og b: 7 Trivsel 22 22

69 69 E 10 a og b: 8 Team (fx OSO) ingen Juleferie (43) Trivsel D Team (52) (48) Team 29 9a og b: 8 og 10 a og b: T Forældresamtale 30 Resten af eleverne i løbet af ugen 30 ingen 30 Der tildeles 15 min pr elev 31 (44) 8 Forældresamtale 31 Januar 2013 Februar 2013 Marts Trivsel (Deadline for 1 18 indskrivning af karakterer) Kontakthold (1) Juleferie Forlænget E Uddannelsesplaner 5 5 Få hold på andet tidspunkt 5 (10) 6 6 (6) 17 Uddannelsesplaner 6 20 Team 7 Ingen Uddannelsesplaner 8 19 Team 9 Ingen 9 9 (2) Team 11 Vinterferie 11 E 19 Udviklingssamtale Der tildeles 15 min pr elev (11) (7) Udviklingssamtale Elev skriver forældresamtale Trivsel med alle elever! 15 Der tildeles 10 min pr elev Udviklingssamtale Elev skriver forældresamtale (3) Trivsel

70 Elev skriver forældresamtale Trivsel 18 T 17 Forældresamtale 18 T 19 Lærere kan nu 19 Resten af eleverne i løbet af ugen 19 skrive forældresamtale Der tildeles 15 min pr elev (12) (8) Forældresamtale 21 Alternativ uge Udviklingssamtale Udviklingssamtale Forældresamtale Forældremøde ca Udviklingssamtale (4) Forestilling ingen D Kontakthold (13) (9) 19 Kontakthold Team 28 Forlænget weekend Skærtorsdag Langfredag D (5) Trivsel Påskedag April 2013 Maj 2013 Juni påskedag Snak om prøver/karakterer (14) 3 D 24 Fokus på rejse? 3 ingen 3 26 Afrunding (23) 5 22 (Snak om prøver/karakterer) Fokus på rejse? Afrunding Udtalelser læst 6 6 ingen (19) 7 26 Afrunding 8 21 Fokus på udveksling 8 ingen 8 Rejseuger 9 9 Kr. himmelfart 9 (15) Forlænget weekend 10 Cambridgeeksamen? 11 Udveksling (24) Rettede /korrekturlæste (team) udtalelser kl

71 71 Holdhygge (20) 15 Rejseuger Udtalelser (16) Udtalelser (25) 19 Forlænget for de fire klasser, der har haft besøg pinsedag (21) E Snak om prøver/karakterer Holdhygge 23 Der tildeles 15 min pr elev (17) Team Holdhygge (26) 26 St. bededag Afrunding Der tildeles 15 min pr elev 28 (22) Afrunding 29 T Udtalelser Udtalelser i mappe (8.00) (18) Afrunding

72 72 Indholdsplan K-samtale udvalg 3.38 at revidere sidste års "Logbogsskabelon". at sørge for at skabelonen er tilgængelig i Fronter. at lave årsplan for elevsamtaler i samarbejde med årsplansudvalget. at informere om systemet til kolleger i begyndelsen af samt i løbet af skoleåret. at lave lokalefordeling til samtaler med elever samt til forældreaftner. at revidere og sørge for at få lavet skabelon til udtalelser. Udvalget består af 2 lærere som sparrer med pædagogisk afdelingsleder.

73 73 Indholdsplan Huslærerfunktionen 3.40 Skolens elever bor i 5 huse. På hver etage bor der 16/20 elever fordelt på 4 værelser. I hus 5 bor 6 elever. Drenge og piger bor adskilt fra hinanden eller på blandende etager. Eleverne vælger boform ved indmeldelse. Til hver etage knyttes en huslærer. Huslæreren er til stede ved alle husmøder. Huslærerens opgaver er som følger: give den enkelte elev mulighed for voksenkontakt og støtte. medvirke til, at husene fungerer på en social hensigtsmæssig måde. medvirke til, at eleverne føler ansvar for hinanden/tænker på hinanden (f.eks. vækning, brusertid, oprydning og kammeratskab). medvirke til, at husene til stadighed ser ordentlige ud (oprydning/rengøring) repræsentere husets interesser på medarbejdermøder. medvirke ved konfliktløsning på alle planer.

74 74 Indholdsplan Kontaktlærerfunktionen 3.50 Kontaktlærersystemet på Skals Efterskole Kontaktlærerens opgaver er: at formidle kontakten mellem skole og hjem. at være elevens voksenkontakt i dagligdagen. at aftale mål for personlig og faglig udvikling under elevens ophold. at afholde løbende udviklingssamtaler med baggrund i elevens logbog. at støtte og opmuntre eleven i en positiv udvikling mod de aftalte mål. at støtte og hjælpe (ikke informere) i valg af videre uddannelsesforløb. at sikre at eleven trives og fungerer blandt kammerater og voksne. at skrive en udtalelse ved skoleårets slutning. at arrangere noget (sammen med kontaktholdet) for alle eleverne (fester el.lign.) Køreplan når vi modtager elever i løbet af året: samtale med forældre inden modtagelsen evt. telefonisk. så vidt det er muligt, skal kontaktlæreren være med ved modtagelsen af eleven. at have en god og grundig samtale med eleven om såvel skolen som personlige mål med opholdet. være meget opmærksom på elevens trivsel. have ekstra god kontakt og ugentlige samtaler, så længe det er nødvendigt.

75 75 Indholdsplan Årsskrift 3.60 Formål: - at udbrede kendskabet til skolen. - at pleje skolens bagland; (bestyrelse, skolekreds, nye og gamle elever, lokalbefolkningen og andre interesserede). Indhold: - Skolens historie. - Årets gang i tekst og billeder. - Artikler af skolens medarbejdere, bestyrelse og gamle elever. - Elevbillede. - Navneliste over medarbejdere og bestyrelse. - Udgives hvert år i december måned.

76 76 Indholdsplan Årsskriftsudvalg 3.61 Årsskriftsudvalgets opgave er følgende: - en gang årligt at producere et årsskrift, som fortæller om årets gang på skolen inklusive de forskellige aktiviteter, der iværksættes gennem et skoleår. - årsskriftet skal også fortælle om skolens udbygning, fagudbud og evt. præsentere lærerstaben. - i årsskriftet skal der desuden bringes en beretning og hilsen fra såvel forstander, som skolens bestyrelsesformand. - i årsskriftet bør der også forekomme en beretning samt meddelelser og indbydelser fra elevforeningens bestyrelse, da årsskriftet også er et meddelelsesorgan for skolens elevforening. Udvalget sørger for, at personer, som forventes at kunne levere stof til skriftet, kontaktes og sættes i gang med produktion af tekst. Det er udvalgets opgave at hjemkalde og samle redaktionelt stof og formidle trykning og udsendelse af skriftet. Årsskriftet følger skoleåret og udsendes i december måned.

77 77 Indholdsplan AV udvalg 3.80 Formål: At tilse, at AV-standarden på Skals Efterskole er i orden både med hensyn til teknik (dog ikke IT) og materialer, således at der kan udføres pædagogisk forsvarlig og spændende undervisning. Medlemmer: Udvalget består af 2 lærere. Opgaver: Indkøb af AV-materialer ud fra behov (alle medarbejdere skriver behov på liste). Indkøb af forbrugsmaterialer i forbindelse med prøver. Opretholde en rimelig orden i AV-materialerne. At indkøbe bøger af almen interesse til skolens bibliotek (d.v.s. bøger, der ikke bruges udelukkende af et fag, men bøger af almen pædagogisk interesse eller bøger, som lærere og elever har gavn af i undervisningssammenhænge som i fritid). Indkøbene foregår både på eget initiativ og på opfordring af medarbejdergruppen. (Større = dyrere indkøb skal dog godkendes af medarbejdergruppen). At opretholde en vis orden i biblioteksbøger (ikke i de enkelte faggruppers bøger) samt i bogdepot.

78 78 Indholdsplan Kompetenceplan 3.90 KOMPETENCEPLAN FOR SKOLEÅRET Vi kan sagtens blive klogere! Ifølge vores vedtagelse af strategiplan for kompetenceudvikling skal vi hvert år lave en rammeaftale for afsættelse af midler til efter - og videreuddannelse. Udgangspunktet er den i Kompetenceplanen formulerede tekst: Uddannelsesbehov drøftes mindst én gang årligt i en MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS), som netop er udviklingsorienteret tilrettelagt. De enkelte medarbejderes udviklings- og kompetencebehov sammenfattes og sammenstilles med skolens overordnede udviklingsbehov samt den til rådighed værende økonomi. Medarbejderønsker om udvikling og uddannelse imødekommes under hensyntagen til: Skals Efterskoles og medarbejderens gensidige forventning om udbytte af udviklingen Den fornødne arbejdsplanlægning Økonomi og praktiske forhold Der er således flere modeller for gennemførelse af uddannelse til faglig og personlig udvikling: Uddannelse som en del af arbejdstiden med alle udgifter betalt, Uddannelse uden for arbejdstiden, hvor kursusafgift m.v. betales af skolen, Uddannelse uden for arbejdstiden med alene materialer betalt af skolen. Denne mulighed vil normalt altid være tilgængelig for medarbejdere, der ønsker at kvalificere sig til arbejdsrelevante kompetencer. Alle medarbejderes uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter af en varighed på 1 dag eller mere registreres. På den måde sikres overblik over, hvordan medarbejdere og ledelse på Skals Efterskole udvikler deres kompetencer. Efter - og videreuddannelse på Skals Efterskole er både en ret og en pligt (se skolens personalehåndbog s. 3). Ressourceramme: I forbindelse med hvert skoleår fastsættes et rammebeløb til kompetenceudvikling (både i form af ressourcer og tid) til dækning af kursusafgifter og medregnede timer. Den enkelte medarbejder har krav på at kunne råde frit over et, efter aftale, nærmere fastsat antal timer. Afholdes disse timer ikke, falder de væk ved skoleårets afslutning. Udover dette timetal sker tildeling af timer og betaling af afgifter efter nærmere aftale med skolens ledelse. Tidsramme: Kortere kurser kan man tilmelde sig løbende gennem hele skoleåret. Længerevarende efteruddannelse har deadline 1. april (eller efter aftale med ledelsen).

79 79 Rammeaftale for skoleåret : Nedenstående er foreløbig udkast til rammeaftale for skolens kompetenceudvikling i , som har været drøftet og besluttet på det årlige kompetencemødemøde i april 2015, hvor følgende blev drøftet: Hvad vil vi? Hvad skal vi? Hvad kan vi? Hvad må vi? Aftalen falder indenfor de 4 følgende overskrifter: 1. Pædagogisk udvikling 2. Dagligdagens udfordringer 3. Efter- og videreuddannelse 4. Ønskekurser i grænselandet Vedr. 1 a) Der arbejdes fortsat på at udvikle skolens samlede kompetencer med hensyn til implementering af aldersintegration/fagsamarbejde/nye toninger af 9. og 10 klasserne. b) Der afsættes 3 hele kursusdage til uddannelse af alle lærere i den coachende samtale med henblik på at blive bedre til at fastholde eleverne. Vedr. 2: Uanset skoleudvikling, ny pædagogisk platform og personlige fag-faglige kurser er der behov for en række skal-opgaver, som løbende kræver opfølgning, opdatering og efteruddannelse af forskellige ressourcepersoner. Skoleplan/It-administration: Webmaster: Sociale medier: Cambridge kursus: Skolevejledning 3 x 20: 15 timer 10 timer 10 timer 60 timer 60 timer Vedr. 3: I forbindelse med hvert skoleår fastsættes et rammebeløb til kompetenceudvikling (både i form af ressourcer og tid) til dækning af kursusafgifter og medregnede timer. Den enkelte medarbejder har krav på at kunne råde frit over et, efter aftale, nærmere fastsat antal timer. I er afsat 15 timer pr. lærer til personlig efter- og videreuddannelse (denne ramme KAN udvides efter nærmere aftale og behov, særligt set i lyset af den enkelte læreres kompetencer i forhold til de nye temafag). Vedr. 4: Medarbejderønsker om udvikling og uddannelse imødekommes under hensyntagen til: Skals Efterskoles og medarbejderens gensidige forventning om udbytte af udviklingen Den fornødne arbejdsplanlægning

80 80 Økonomi og praktiske forhold i øvrigt Der er ikke indkommet ønsker til diplomuddannelse eller lignede i indeværende skoleår. Det samlede budgetterede timeforbrug i 2015/16 er ca. 800 timer. De samlede kursusudgifter er budgetteret til kr. OBS! Under arbejdet med at opfylde kompetenceplanens mål skal nedenstående overvejelser ALTID medinddrages: En kontinuerlig fælles drøftelse af HVAD VORES MÅL ER? - og 5. Hvilke kompetencer vil vi udvikle/hvilke indsatsområder vil vi prioritere? - Er der kompetencer, alle har brug for at udvikle? - Har vi behov for at nogle udvikler særlige spidskompetencer? - Hvilke ressourcer har vi til rådighed? - Hvordan prioriterer vi indsatsområderne? 6. Hvilke metoder vil vi bruge? - Hvilke metoder vil være bedst til at udvikle de kompetencer, vi har prioriteret? - Hvordan er vores erfaringer med forskellige metoder? - Er der metoder, vi skal blive bedre til at anvende? I så fald, hvordan? 7. Hvordan gennemfører vi det? - Udarbejdelse af handlingsplan - Hvem er ansvarlig for at sætte de aftalte aktiviteter i værk? - Vil vi formulere succeskriterier eller sætte mål for indsatsen? - Hvordan griber vi evt. justeringer an? - Hvad er det for tegn, som i hverdagen sandsynliggør, at vi bevæger os i den rigtige retning? 8. Hvordan evaluerer vi? - Hvordan vil vi afgøre, om vi fik det ud af indsatserne, som vi forventede? - Hvem er ansvarlig for evalueringen? 9. Fra beslutning til tilslutning! - Ved vi og forstår vi, hvad vi har besluttet?

81 81 Indholdsplan Inspirationsdag(e) 3.91 Formål: At lave et arrangement, hvor alle medarbejdere evt. sammen med bestyrelsen på Skals Efterskole kan blive inspireret. Emnet for inspirationsdagen(e) kan variere fra år til år alt efter interessen og behovet. Nogle gange opstår der konkrete behov - lige fra "sigtepæle", værdigrundlag eller faglig viden om konkrete emner. Når dette ikke er tilfældet, er det op til MIO at komme med et oplæg til dagen.

82 82 Indholdsplan Åbningsdag 4.00 De nye elever bliver afleveret af forældre og søskende. Der anvises værelse, bydes velkommen, personalet præsenteres og skoleåret er i gang. Programmet for en åbningsdag vil typisk se ud som følger: kl : kl : kl : kl : kl : kl : kl : kl : kl : kl : Ankomst (henv. i hovedbygningen) Udlevering af navneskilte. Anvisning af hus/værelse. Huslærerne tager imod. Velkomst i spisesalen. Velkomsttaler, sange, kaffe. Forældrene tager afsted. Elever og lærere spiser aftensmad sammen. Alle i hallen: Isbrydning. Fælles GODDAG aften. Præsentation, sange, forfriskning. Husmøde. Alle på egne værelser. Godnatrunde. Lyset slukkes og ro på skolen.

83 83 Indholdsplan Introuge 4.10 Formål: - at orientere eleverne om skolen, det lokale miljø og vores forventninger til dem - at eleverne lærer hinanden at kende på det uformelle plan. - at tilgodese fællesskabet på værelset, etagen samt det store fællesskab. Indhold: - ice-breaking og folkedans. - matematik-, tysk- og engelskprøve. - primitiv tur med overnatning udenfor skolen kan evt. indgå. - skemauddeling. - orientering om rengøring og regler. - leg og underholdning. - besøg hos de lokale pengeinstitutter. - besøg hos byens bibliotek.

84 84 Indholdsplan Introugeudvalg 4.12 Formål: - at sørge for, at introugen bliver ved med at være en del af undervisningstilbuddet. Udvalgets opgaver: - at sørge for alle eksterne aftaler som f.eks. at booke et sted. - At lave en plan for ugen for medarbejdernes deltagelse. - At lave en plan for elevernes deltagelse. - At udregne medarbejdernes arbejdstid ud fra planen. - At sørge for diverse nødvendige indkøb og lave et budget. - At sørge for at både medarbejdere og elever er velorienterede om ugen. - At sætte medarbejdere på som ansvarlige for de forskellige aktiviteter i løbet af ugen. - At evaluere ugen sammen med medarbejderne og lægge evalueringen ind i introugemappen.

85 85 Indholdsplan Arrangementer 4.20 I løbet af skoleåret bryder vi dagligdagen med forskellige arrangementer. Formålet med arrangementer er først og fremmest at give fælles oplevelser og styrke sammenholdet. at blive klogere at eleverne oplever kulturelle arrangementer af en genre, som de måske normalt ikke beskæftiger sig med Derudover ønsker vi også at pleje skolens bagland (bestyrelse, skolekreds, lokalbefolkning og andre intereserede) og at gøre skolen synlig i det omgivende samfund. Arrangementerne kan f.eks. være: Folkedans/koncert/teater/film/foredrag, m.m.

86 86 Indholdsplan Arrangementsudvalg 4.21 Udvalget består af op til 2 medlemmer. Arrangementsudvalgets opgaver er følgende: - at planlægge, hvilke arrangementer der skal være på hvilke tidspunkter. - at hyre gæster. - at have ansvaret for annoncering. - at have ansvaret for selve arrangementet ( aftale med køkken, aftale med tilsynslærerne om f.eks. opstilling, økonomi). - at give særlige informationer til eleverne, hvis dette kræves, eller få en tilsynslærer til det. Hvilke arrangementer: - foredrag/fortælling/rejseoplevelser - oplysningsarbejde - teateroplevelser - musikoplevelser - kroppen i gang - subkultur/ skæve eksistenser - ovenstående kan naturligvis kombineres (f.eks. en efterskoleaften med Det jyske Ensemble, et teaterstykke om racisme)

87 87 Indholdsplan Fællesrejse udvalg 4.35 Formål: Formålet med fællesrejsen er at give eleverne et positivt afbræk i hverdagen. Rejsen skal give mulighed for samvær omkring anderledes opgaver end dem, de møder i dagligdagen på skolen. Det skal tilstræbes, at eleverne får mulighed for at finde sammen med andre kammerater end dem, de plejer at være sammen med. Stedet: Berlin Livø eller andre velvalgte steder. Indhold: Turens længde er 3-4 dage. Turen placeres i september/oktober op til efterskolernes dag. Afhængig af mål arrangeres besøg på internationale og historiske museer, kulturelle institutioner og udstillinger eller arrangeres friluftsagtige aktiviteter. Udvalgets opgaver: Udvalgets opgaver er følgende: Bestille overnatning. Skal bestilles et år forud. Tilrettelægge turen, der lever op til formålsbeskrivelsen Informere elevflokken og forberede kollegerne på turens indhold Bestiller busser/overveje transportform. Koordinere med køkkenpersonalet ang. forplejning. Lave budget. Deltagelse: Udvalgte lærere. Øvrigt personale kan deltage efter aftale

88 88 Indholdsplan Efterskolernes dag/aften 4.40 Den sidste søndag i september og den første onsdag i januar er der hvert år åbent hus på de fleste af landets efterskoler også på Skals Efterskole. På denne dag kan alle komme og se skolen. Dette gælder naturligvis også eventuelt kommende elever. I denne periode er vore værksteder i gang, for at vise hvad vi går og laver. Alle gæster bliver vist rundt af vore elever. Er gæsterne interesseret i en snak med en lærer, kan dette også lade sig gøre, idet vore lærere cirkulerer rundt blandt gæsterne. Der serveres mad og drikke.

89 89 Indholdsplan Skolernes motionsdag (udv.) 4.45 Udvalgets opgave er: At tilrettelægge en motionsdag for eleverne. Dagen er oftest den sidste fredag inden efterårsferien. Der skal være mulighed for at deltage på forskellige niveauer/sværhedsgrader. At orientere kollegerne om deres opgaver på denne dag.

90 90 Indholdsplan Alternativ uge 4.50 Formål: Alle eleverne skal deltage i planlægningen og gennemførelsen af et projekt med det mål at den enkelte elev og i fællesskab med andre udvikler sig fagligt og personligt gennem et kreativt og skabende arbejde. Projektet kan udmunde i en forestilling. Gennem elevernes involvering i projektet skal der gerne skabes en god fællesoplevelse. Ligeledes skal der gerne opstå en så høj grad af ansvarlighed, at det færdige produkt er præget af engagement, kreativitet og begejstring. Der kan inddrages gæstelærere til den alternative uge. Den alternative uge afsluttes med en festforestilling for forældrene. Metode: Ud fra det overordnede tema skal elevernes forslag/ ideer indarbejdes i projektets endelige form.

91 91 Indholdsplan Alternativ uge - udvalg 4.51 Alternativ uge - udvalgets opgave er følgende: - at finde et overordnet tema for ugen - at fastlægge udtryksformen - evt. at inddrage gæstelærere - til inspiration for lærergruppen og/eller som gæstelærere i den alternative uge. - at opstille et budget for ugen. - at indtænke elevernes deltagelse i planlægningen - at udarbejde detailplanlægningen for ugens forløb - møde og tilsynsplan for medarbejdere - ugeplan - holdlister - køkkenlister - afslutningsarrangementet - at bevare det store overblik.

92 92 Indholdsplan Outrouge 4.60 Formål : - at eleverne får en god, sjov og tryg afslutning på deres efterskoleophold langt væk fra prøverne. - at eleverne for alvor oplever elevgruppen som en sammentømret gruppe via forskellige oplevelsesrige og fællesskabsgivende aktiviteter væk fra skolen. - at bibeholde skolens tradition med at gå sammen ned gennem byen ved midnatstide med tændte fakler for at tage en værdig afsked med byens borgere. - at eleverne på en højtidlig måde får overrakt deres prøvebeviser foran alle elever, forældre og skolens personale. Indhold : - En tur væk fra skolen, hvor eleverne på forskellig vis udsættes for diverse oplevelser ude i den fri natur. - Hovedrengøring af skole og elevetager. - Afslutningsfest. - Oprydning og pakning af habengut. - Sidste fælles sangtime. - Fælles afslutning med alle elever, forældre samt skolens personale, hvor den sidste sang synges, og de sidste taler holdes.

93 93 Indholdsplan Outroturen 4.61 Formål: - at eleverne får en tryg og sjov afslutning på deres efterskoleophold langt væk fra prøverne. - at eleverne for alvor oplever elevgruppen som en sammentømret gruppe via forskellige oplevelsesrige og fællesskabsgivende aktiviteter væk fra skolen. Indhold: døgn væk fra skolen, hvor eleverne på forskellig vis udsættes for diverse oplevelser i naturen. Man tilstræber såvel store fællesskabsgivende aktiviteter som natløb, tømmerflådesejlads, kanosejlads, faneleg, smuglerleg Evt. en udflugt samt mindre aktiviteter i mindre grupper. Dette kunne være volleyball, cricket, fodbold, morgenløb, badning, svømmekonkurrencer etc. Hver dag starter med en morgensamling efter morgenmaden, hvor man synger en sang, snakker om dagens aktiviteter og laver en eller anden form for fælles aktivitet. Post uddeles efter middag. Måltiderne hentes så vidt muligt på skolen af de enkelte vagtlærere. Om aftenen fællessang omkring bålet og underholdning.

94 94 Indholdsplan Outroudvalg 4.62 Formål: - At sørge for at eleverne får en udbytterig og tryg afslutning på deres efterskoleophold langt fra prøverne. Opgaver: - At planlægge den sidste uge eleverne tilbringer på skolen i overensstemmelse med indholds- og formålsbeskrivelsen af outro ugen (4.60), herunder: - Lærerfordeling i overensstemmelse med det afsatte timetal - Budget - Reservation af lejrplads/hytte til overnatning (1-2 døgn) - Evt. bestilling af bus ved længere udflugter.

95 95 Indholdsplanplan Blå Bog Udvalg 4.65 En lærer 5 timer Formål: Udvalgets formål er at sikre lødigheden i elevernes beskrivelse af hinanden i elevholdets Blå Bog, samt hjælpe med det organisatoriske og praktiske arbejde omkring udfærdigelse af Blå Bog. Opgave:. I samarbejde med en gruppe elever skal udvalget opstille kriterier for Blå Bog for at sikre lødigheden samt planlægge forløbet. Såfremt der tages beslutning på lærergruppen herom, må hver kontaktlærer gennemlæse og eventuelt rette det skrevne om egne kontaktelever for at sikre den enkelte elev. Desuden står udvalget for at indhente tilbud ved Trykkeri og sammen med skolens forstander at vælge en løsning ud fra kvalitet og økonomi.

96 96 Indholdsplanplan SE-fest Udvalg 4.66 Formål: Udvalgets/lærerens opgave er at koordinere elevernes fester med forældre og skolens ledelse. Timetal: To lærere med 5 timer

97 97 Indholdsplanplan Planlægning af GED 4.68 Formål: At forberede, planlægge og koordinere indhold for dagen for tidligere elevers besøg på skolen den 1. lørdag i oktober ( Gl. elevdag). Udvalget består af 2 perosner.

98 98 Indholdsplan Afslutningsdag 4.70 Den sidste aften går vi alle ved midnatstid en tur rundt i byen med tændte fakler for på denne måde at tage afsked med byen. Ved hjemkomsten placeres de tændte fakler omkring bålpladsen, og vi synger de sange, vi har lært i årets løb. Efterhånden som faklerne og bålet brænder ud, siver folk ind, og her forsætter nogle med stille samtaler, andre skriver i mindebøger og atter andre går i seng, alt efter hvem man er.. Næste formiddag samles vi så for sidste gang til kombineret morgenmad og frokost og slutter med årets sidste sangtime. Et program for den officielle del af afslutningsdagen vil typisk se ud som følger: Mellem kl er der pakning af biler. Kl samles vi for sidste gang i hallen, hvor skolens kor vil give deres bidrag til den rette afskedsstemning. Efter overrækkelse af prøvebeviser samt et par velmente ord fra forstanderens side, synger vi skoleårets sidste sang. Dagen slutter med ta selv kaffe, et sidste knus, farvel og på gensyn.

99 99 Indholdsplan Weekender 4.80 Week-enden starter fredag eftermiddag kl og slutter søndag aften kl med fællessamling. Til denne skal alle elever, der har været væk fra skolen, være tilbage. Hvis man vælger at være på skolen i weekenden, er man her hele weekenden. Friweekends skal være en blanding af hygge og pligter, idet der i løbet af week-enden skal være nogle obligatoriske aktiviteter, nogle tilbud om aktiviteter, ligesom der vil være nogle praktiske opgaver (såsom madlavning og rengøring), som skal løses. Aktiviteternes art afhænger af antallet af elever. Temafags-weekender arrangeres med varieret indhold i løbet af skoleåret. Indholdet kan f.eks. være pige/dreng, kanotur, kreative aktiviteter, osv. I løbet af skoleåret er der et antal såkaldte blive-weekender, som er obligatoriske for alle elever.

100 100 Indholdsplan SKALs som grøn skole 4.90 Vi opdeler den grønne indsats på SKALs i sådan gør vi her og vi kan gøre en forskel. Sådan gør vi her Affaldssortering På Skals Efterskole sorterer vi vores affald efter et enkelt system. Ved rengøringsinfo i introugen sættes eleverne ind i systemet af etagelærerne samt JJL (udendørs) og XX ved skolerengøring. På etagerne forefindes spande til affaldssortering i fællesrummet. Der sorteres i papir, plastflasker/ -dunke, metal, glas, batterier og restaffald. Alle sorteringsspande tømmes når nødvendigt på skolens udendørs genbrugscentral. I forbindelse med tømningen tjekker udeholdet, at etagens sortering er i orden. Der er ikke affaldsspande på værelserne, og der er ikke affaldsstativer lige uden for husene. På skolen er det fulde batteri af sorteringskasser placeret i Forum, glasgangen, rengøringsrummet og Studietorvet. I spisesalen og i hvert klasselokale opstilles en restaffaldsspand samt en grøn kasse, hvori alt det affald, som kan sendes til genanvendelse, placeres. Disse affaldsspande tømmes af de elever, der har rengøringen. Indholdet af den grønne kasse skal ved tømningen sorteres i rengøringsrummet. Spildevandshåndtering: Toiletter og de indendørs afløb er koblet til en kloak, der ledes igennem rensningsanlægget. Det er de udendørs ikke. Derfor er de udendørs kun til regnvand o.lign. Rengøringsvand skal hældes i toiletkummen Vi kan gøre en forskel Bevidstgørelse af eleverne Eleverne deltager i en temaformiddag i begyndelsen af skoleåret, hvor målet er at bevidstgøre dem om, hvordan vi kan omgås ansvarligt med vores ressourcer. Temaformiddagen indledes med nogle oplæg (evt. Benjamin Bro og Karen Marie) og fortsætter i et etagearbejde, hvor eleverne når frem til nogle formulerede retningslinjer for en klimavenlig efterskolestil på deres etage. Temaformiddagen afsluttes med klimavenlig middagsmad Fokusområder I tråd med etagearbejdet og den øgede bevidsthed fastlægges nogle fokusområder, der hver især gives særlig opmærksomhed i et par måneder. Eksempelvis: september og oktober: vand november og december: el januar og februar: varme Til hvert fokusområde udarbejdes (på husmøder?) slogans etc. Der ophænges strategiske steder, for at minde os selv og hinanden om, at vi med vores hverdagsvaner kan gøre en forskel.

101 101 Indholdsplan Skolevejledning 5.00 Formål: Med basis i de medbragte uddannelsesbøger/- planer skal eleverne fortsætte arbejdet med deres egen uddannelse og fremtid. Eleverne skal tilegne sig et kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder. Alle skal opnå evt. udbygge forudsætninger for at træffe et selvstændigt valg af både uddannelse og erhverv, således at det bliver egne forudsætninger, behov, ønsker og muligheder, der kommer til at afgøre valget. Oplyse om muligheden for uddannelse/arbejde/studieophold i udlandet. Indhold: To individuelle samtaler med for den førstes vedkommende den ene af skolevejlederne i starten af skoleåret med udgangspunkt i den medbragte uddannelsesbog/-plan, og for den andens vedkommende med kontaktlæreren angående den enkeltes videre forløb i uddannelsessystemet. For at kunne træffe sit eget valg hvad angår uddannelse og erhverv, skal man kende valgmulighederne. De forskellige uddannelsesmuligheder vil derfor blive gennemgået. Uddannelse, erhverv og samfund er dele af samme sag, og for at give eleverne mulighed for at snuse til arbejdsmarkedet, får alle elever tilbud om at deltage i en uges erhvervspraktik. 9. klasserne i uge 8 og 10. klasserne i uge 7. Også her skal eleverne ved fælles og individuel vejledning opnå kendskab til forhold på det pågældende område, og de skal opnå forudsætningerne for selv at træffe deres valg. Praktiske forhold omkring spilleregler, ansøgningsfrister og andet i forbindelse med både studie- og erhvervsvalg vil blive gennemgået. I løbet af skoleåret vil der blive arrangeret en erhvervsweekend, hvis formål det er at udvide elevernes kendskab til arbejds- og samfundsliv i det danske samfund. Mulighed for besøg på forskellige uddannelsesinstitutioner. Der vil blive en uddannelsescafé på skolen i nov/dec måned, hvor tidligere elever vil komme en hel aften og fortælle om det, de går i lige nu. Primært elever der nu går på én eller anden gymnasial uddannelse. De bliver bedt om at medbringe bøger, rapporter, skriftlige afleveringer etc. så vore elever kan få en fornemmelse af, hvad der kræves på den enkelte ungdomsuddannelse. Muligheder for uddannelse og arbejde i udlandet vil blive behandlet. (herunder studieture, sprogrejser, au-pair osv) Det er målet, at ovenstående elementer kædes sammen i en blanding af teori og praksis, ligesom undervisningen skiftevis forestås af skolens lærere og kvalificerede folk udefra.

102 102 Der er i forbindelse med vejledningen omkring studie- og erhvervsvalg både tid og mulighed for generel og overordnet orientering og vejledning af hele elevgruppen, samt mulighed for individuel vejledning (ud over de to personlige samtaler), hvor den enkelte elev får besvaret sine personlige tvivlsspørgsmål. Målsætning for vejledningen på Skals Efterskole 1. Alle elever skal tilbydes vejledning. Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet. 2. Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med behov for vejledning og afklaring i forbindelse med videre ungdomsuddannelse. 3. Vejledningen skal inddrage den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle og oversete kompetencer. 4. Vejledningen skal bidrage til, at eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. Eleven skal gøres bekendt med ungdomsuddannelsernes indhold og krav til den enkelte. 5. Vejledningen skal bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder IT - baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse. 6 Vejledningen af læsesvage og sent udviklede unge skal indeholde en særlig grad af individuel og praktisk vejledning i form af virksomheds- og institutionsbesøg, praktikforløb og andre nødvendige vejledningsfaglige tiltag. 7. Det tilstræbes at efterskolerne indgår i et samarbejde med det lokale UUcenter, ungomsuddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommunale forvaltninger samt UU i andre geografiske områder.

103 103 A. Uddannelsesplan/Elevsamtaler I løbet af september/oktober har alle elever oprettet en uddannelsesplan i samarbejde med én af os vejledere klassevis. Vi har en skabelon liggende på vores IT-net. Derefter får hver elev en individuel samtale med én af os. Denne første samtale er berammet til ca. 20 min og skal give et indtryk af, i hvilken retning eleven ønsker at gå efter dette skoleår, og hvilket vejledningsbehov der måtte være. Vores anden samtale vil typisk ligge i januar. Denne samtale er med kontaktlæreren, som sammen med eleven retter uddannelsesplanen til, så den er klar til underskrift og videresendelse. Er man på dette tidspunkt stadig ikke helt afklaret, træder skolevejlederne til igen med yderligere samtaler. Uddannelsesplanen skal vedlægges/vedhæftes den samordnede tilmelding til ungdomsuddannelserne som bilag. B. Brobygning. Alle elever på 10. klassetrin skal fra dette skoleår i 2 ugers brobygning til ungdomsuddannelserne. Heraf skal mindst den ene være til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Disse uger er i år uge 48 og 49. Uddannelsescafé. På et tidspunkt inden disse skolebesøg kommer nogle tidligere elever og fortæller om, hvordan de oplever deres ungdoms-uddannelse, samt hvordan de oplevede over-gangen fra efterskole til ungdomsuddannelse. De medbringer bøger, opgaver, rapporter etc. til gennemsyn. Der vil være repræsentanter fra de forskellige ungdoms-uddannelser. C. Selvvalgt opgave i 10. klasse. Den nye lov vedr. 10. klasse kræver, at alle elever i 10. klasse udarbejder en personlig opgave med udgangspunkt i uddannelsesplanen og brobygningsforløbet, kaldet OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave). Opgaven kan have forskellig karakter, og kan bl. a. handle om den fremtidige uddannelse eller erhverv. Desuden er der mulighed for at arbejde med et fagligt emne i relation til uddannelsesplanen. Der er mulighed for at kombinere arbejdet med besøg i virksomheder og på uddannelsessteder m.v. Arbejdet med OSO vil starte en gang i oktober/november og skal være afsluttet senest 1. marts for at kunne bruges i forbindelse med den samordnede tilmelding, som skal være afsluttet senest 15. marts. Uge 8 er afsat til selve OSO. D. Projektopgave i 9. klasse. Alle elever i 9. Klasse laver en projektopgave

104 104 Indholdsplan Obligatorisk selvvalgt opgave 5.01 Du skal som en del af undervisningen i 9. og 10. klasse lave en Obligatorisk Selvvalgt Opgave. Opgaven har til formål at styrke dig i dit valg af uddannelse. Din opgaves emne og indhold skal derfor tage udgangspunkt i din uddannelsesplan og valg af ungdomsuddannelse, herunder aktiviteter i form af brobygning (nogle elever i 9. klasse har ikke været i brobygning) og andet. Du skal altså vælge et emne, som har sammenhæng med den uddannelse, du regner med at tage, eller det job, du kunne tænke dig at beskæftige dig med i fremtiden. Du skal lave en skriftlig opgave og et konkret produkt: Kravene til den skriftlige opgave er: Forside og layout På forsiden skal du skrive navn, elevnr. og emne. Du skal lave et flot og indbydende forside. Du skal lave et flot layout i opgaven. Indsæt gerne billeder, grafikker etc. Den færdige opgave skal afleveres med en form for ryg og en transparent forside. Indholdsfortegnelse Du skal lave en indholdsfortegnelse med sideangivelse. Beskrivelse og begrundelse for uddannelsesplan Du skal beskrive din uddannelsesplan og begrunde de valg, du har truffet i din uddannelsesplan. Du skal beskrive din vej til netop din uddannelse samt hvilke krav der er til den pågældende uddannelse, og om du tror, du kan opfylde disse. Du er velkommen til at bruge den beskrivelse der er af uddannelsen du behøver altså ikke at omformulere dette til dit eget sprog (husk kildeangivelse). For eksempel: Hvorfor netop den uddannelse/studieretning? Hvorfor vælger jeg et år i udlandet? Hvorfor vælger jeg at tage på højskole? Hvorfor netop dette job? Arbejdsspørgsmål: Du skal udarbejde nogle arbejdsspørgsmål: Du skal vælge et fokusområde, inden for dit jobområde. Hvis du vil være idrætslærer, kunne det være: Hvordan laver jeg en idrætstime i 3. kl., så jeg tilgodeser forskellige elevers forskellige fysiske forudsætninger? Hvis du vil være kok, kunne det være: Hvordan laver jeg en menu, som er ernæringsrigtigt sammensat? Hvis du vil være fotograf, kunne det være: hvordan laver jeg et godt sort/hvidt portrætfotografi? Hvis du vil være ingeniør, kunne det være: hvordan laver jeg en bæredygtig bro fra Jylland til Samsø? Hvis du vil være frisør, kunne det være: hvordan sætter jeg hår og lægger make-up på en 75-årig brud? Start med at finde 5-20 hv-spørgsmål. Drop spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej. Drop spørgsmål, der ikke giver mulighed for holdninger for og imod. (Eksempler på hv-spørgsmål: Hvorfor søger andre denne uddannelse? Hvad kan andre mennesker med erfaring inden for diverse jobs fortælle mig? Hvorfor holder nogen op? Hvordan er arbejdsmiljøet? Hvordan laver jeg et godt sort/hvidt portrætfotografi?) Dine hv-spørgsmål skal koges ned til 2 3 spørgsmål, som bliver til dine arbejdsspørgsmål.

105 105 Eksempel på arbejdsspørgsmål: Jeg har valgt at beskæftige mig med jobbet som gymnasielærer i fransk, da sproget har interesseret mig længe. Hvordan sammensætter jeg den første lektion i begynderfransk på gymnasieniveau, så elever bliver udfordret på det rigtige niveau? Hvad betyder klassekvotienten for elevens udbytte af undervisningen? For at finde ud af det vil jeg læse om metodik, didaktik og pædagogik, samt hvordan man begynder på det nye fremmedsprog. Som en del af mit arbejde med opgaven, vil jeg interviewe en fransklærer og en gymnasielærer. Hoveddel Du skal besvare dine arbejdsspørgsmål. Du skal lave en beskrivelse af dit produkt. Du skal forklare teorien bag dit produkt Du skal forklare, hvorfor dit produkt ser ud, som det gør: Hvis du har lavet en idrætstime i 3.kl., skal du beskrive hvorfor du har valgt lige netop det indhold, ud fra fysiske og pædagogiske overvejelser, ligesom du selvfølgelig skal begrunde dine valg ud fra faghæfte for idræt. Hvis du har valgt at lave en papmodel af en bro fra Jylland til Samsø, skal du beskrive, hvorfor din bro har netop det udseende, det spænd etc. altså en begrundelse af udseendet ud fra teorien bag en bros bæredygtighed. Du skal beskrive dine arbejdsmetoder/ undersøgelsesformer (herunder hvilke kilder du har været i kontakt med, og hvad du har fået ud af at kontakte netop denne (disse) person(er), en logbog/dagbog over hvad du har lavet de enkelte dage. Afslutning Du skal beskrive og vurdere din egen arbejdsindsats og dit udbytte af dit arbejde med OSO. Du skal beskrive og evaluere dit brobygningsforløb (kun hvis du har været i brobygning). Du kan bl.a. besvare følgende spørgsmål: Hvordan oplevede du det faglige niveau? Hvilke fag blev du introduceret til, og hvad synes du om disse? Hvordan var lektiemængden? Kunne du tænke dig at tage denne uddannelse? Blev du klogere på valget af studieretning? Lærte du noget, som du vil være opmærksom på, når du påbegynder din ungdomsuddannelse? Er du blevet afklaret i dit valg af ungdomsuddannelse/uddannelse? Du skal lave en konklusion, hvor du skriver, hvad du har fået ud af dit arbejde med OSO og dit brobygningsforløb. Konklusionen skal også indeholde en direkte besvarelse af dine arbejdsspørgsmål. Kildeangivelse Lav en liste over litteratur, kontakter, internetsider (Google er ikke en kilde) Kravene til produktet er: Du SKAL lave et produkt: det kan være en præsentation af din uddannelsesvej samt job (kræver kontakt ud af huset f.eks. virksomhedsforsøg), fotoserie, festmiddag, video, bro, avis, miljørapport, idrætsarrangement, hjemmeside, skuespil, billeder, fysikforsøg, modeller, Power Point Præsentation, design, musik, digte, et foredrag, en udstilling, en dans, en menu Produktet skal have relevans for netop din uddannelse/dit job. Altså: hvis du skal være murer, er det ikke relevant at vælge en Power Point Præsentation, men

106 106 noget som indbefatter murerske og mursten! Skal du bruge særlige materialer, skal du som udgangspunkt selv anskaffe disse. Dit emne og dit indhold skal tage udgangspunkt i din uddannelsesplan. Du kan selv vælge, hvilke arbejdsmetoder / undersøgelsesformer du ønsker at gøre brug af i arbejdet med din opgave. Du skal i den forbindelse selv finde nogle kilder (kan være en person/litteratur), der beskriver noget om det emne, du arbejder med. I forbindelse med OSO skal du desuden udfærdige et konkret produkt. Der skal være sammenhæng mellem indholdet af din opgave og dit produkts udtryksform. Din opgave bliver bedømt på de områder, der er markeret med fed skrift i det ovenstående. Da din lærer/vejleder ikke er til stede under hele processen, skal du tydeliggøre, hvordan du har arbejdet med de nævnte områder (logbog/dagbog, hvor du beskriver dit arbejde). Din opgave bedømmes med en skriftlig udtalelse og hvis du ønsker det - med en karakter. Og så er det bare at komme i gang...med aftale- og arbejdspapir, overvejelser, tanker, refleksioner, fantasi, evt. kontakt ud af huset, research, skrive, kreativitet, fordybelse Link til bekendtgørelsen: Arbejdet med OSO betyder nye roller: Elevrollen er præget af selvstændighed initiativ (også i forhold til selv at søge vejledning) nysgerrighed disciplin vidensdeling Lærerrollen ændres til vejleder konsulent kritisk støtte Alle elever i 10. klasse skal som en del af undervisningen lave en obligatorisk selvvalgt opgave. Formål: At give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplaner og brobygningsforløb.

107 107 At give eleverne mulighed for at vise, at de kan anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Eleven beslutter i samråd med sin kontaktlærer opgavens emne og indhold. Arbejdet kan foregå i samarbejde mellem to elever, hvis der er en umiddelbar sammenhæng mellem deres uddannelsesplaner. Arbejdet med opgaven skal munde ud i et konkret produkt, som skal være færdig senest 15. marts. Udtryksformen vælges af eleven selv i samråd med kontaktlæreren. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven. Eleven modtager vejledning af kontaktlæreren undervejs for at sikre, at eleven tager udgangspunkt i egne faglige og personlige kvalifikationer og i uddannelsesplanen. Opgaven skal bedømmes af kontaktlæreren med en skriftlig udtalelse og med en karakter, hvis eleven ønsker det (meddeles ved opgavens aflevering). Bedømmelsen skal være afsluttet senest én uge før de skriftlige prøver begynder. Bedømmelsen er en vurdering af: 1. Emne og indhold med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan. 2. Valg og brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer. 3. Valg og brug af kilder og materialer. 4. Sammenhæng mellem indhold og udtryksform. Skolevejlederne kan inddrages i vejledningen, hvis dette skønnes nødvendig.

108 108 Indholdsplan Projektopgaven i 9. klasse 5.02 Alle elever i 9. Klasse skal lave en obligatorisk projektopgave. PÅ SKALs består denne opgave i at alle elever laver en obligatorisk selvvalgt opgave (OSO). Se nærmere beskrivelse under 5.01.

109 109 Indholdsplan Brobygning 10. klasse 5.03 Alle elever på 10. klassetrin skal i 1 uges brobygning til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Formål: At give eleverne et indblik i den pågældende ungdomsuddannelse og de krav den stiller til dem for at undgå et evt. fejlvalg senere. Al brobygning finder sted på ungdomsuddannelsesstederne. Eleverne skal lave en logbog til brug for udarbejdelsen af OSO.

110 110 Indholdsplan Prøver.. og om at stå mål med 5.10 Af tilskudsbekendtgørelsen fremgår: 21 stk. 3. Optager skolen undervisningspligtige elever, skal skolen fastsætte slutmål for de fagområder folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i. For at skolens undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er de slutmål, skolen fastsætter for undervisningen, som minimum de slutmål, der gælder for folkeskolens obligatoriske fag og emner. Skolen underviser i overensstemmelse med folkeskolens gældende regler. De elever, der ønsker det, kan aflægge folkeskolens afgangsprøve og folkeskolens 10. klasses prøve i følgende fag: Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik Til den skriftlige prøve kan anvendes computer i fagene dansk, engelsk, tysk og fransk. Der kan søges om dispensation fra anvendelse af computer ved matematikprøven.

111 111 Indholdsplan Udvekslingsrejse til Hanoi 5.20 Ung Møder Ung I dette skoleår udveksler SKALs med Vietnam (2 x 14 dage). Mål: At møde en anden kultur og at få bekræftet eller afkræftet fordomme At få kendskab til at leve, at handle og at arbejde i et fremmed land At undre sig, erkende og handle i forhold til ny viden At blive bevidst om det land man selv kommer fra At motivere sprogundervisning At tale og skrive på engelsk At få mod til at rejse og til at klare sig på egen hånd i et fremmed land At formidle noget typisk dansk på fremmedsprog At være vært - og dermed ansvarlig - for et genbesøg Betingelser: Holdstørrelse: Ca. 21 elever i alderen år 2 ansvarlige lærere Al kommunikation skal foregå på engelsk Besøg og genbesøg skal foregå indenfor samme skoleår Længden af besøg: 6 hele dage hos værten Indkvartering af elever: Hos værtsfamilier Indkvartering af lærere: På pensionat Transportudgifter til og fra udlandet betales af gæsteskolen. Indkvartering af chauffører efter individuel aftale. Alle andre udgifter betales af værterne. Transportudgifter i forbindelse med ture aftales mellem parterne Hvornår: Forberedelse: Udvekslingsprogrammet finder sted i henholdsvis oktober og april. Værtsskolen samler profilerne og matcher eleverne. Den primære kommunikation mellem partnerne foregår ved , chat og blog. Sekundært med almindelige breve Elevproduceret video Elevproduceret informationsmateriale Generel information omkring elever, klasser, skole, by, region, land...på engelsk Korrespondance starter i begyndelsen af skoleåret. Indhold: Samarbejde om et projekt af fælles og international interesse. Deltagelse i skoleliv. Deltagelse i dagligliv hos vært og værtsfamilie. En dag på ekskursion.

112 112 Indholdsplan Udveksling, køreplan Hvad står pædagogisk afdelingsleder for: Underskrevne kontrakter. Holdfordeling. Bestilling af transport. Informationer til nye skoler om formålet med udvekslingen, Skals Efterskole og efterskoler generelt samt om projektarbejdet. Udarbejdelse af Den lille udvekslingshjælper samt løbende revidering af alle papirer og den elektroniske mappe Udveksling. Revidering af overordnet tidsplan til især nye lærere. At vurdere (i samråd med ledelsen) om der er behov for forbesøg. Budget. 2. Udvekslingslærernes opgaver inden besøg i forhold til partnerne: Når alt overordnet arbejde er færdiggjort, er udvekslingslærerne ansvarlige for udvekslingen. Kontakt de ansvarlige lærere på partnerskolen hurtigst muligt, hvor alt vedrørende udveksling gennemarbejdes: Første information til elever (i en engelsktime). Matchning af elever. Matchning af eleverne sker så hurtigt som muligt i begyndelsen af skoleåret. Profil på engelsk med foto sendes til det land, der skal matche (det land, som er vært først). Send et brev med profilen, hvor eleverne uddyber det. Aftale brevskriveriet. (Kompendium vedr. breve på web-adressen: UK/ eller se i udvekslingsmappen letterwriting ). Aftale projektet (de udenlandske lærere har ofte ikke så meget erfaring med den type arbejde, så det kræver ofte en del samarbejde/information). Det er vigtigt at bruge Young People Meeting som udgangspunkt, da vi ikke ønsker en turisttur, men et kulturmøde med alt, hvad det indebærer. Der skrives til partnerne ang. skolens regler og elevernes. Det er utroligt vigtigt at få informeret om vores vigtigste regler og forventninger (hovedregler, deltagelse i pligter (rengøring/køkkentjans), mobiltelefoner, præcision, snakke engelsk hele tiden m.v.). Vi er meget strikse i deres øjne og oftest mere konsekvente, end de er vant til. Klargør at skolen er elevernes hjem, og at vi forventer den fornødne respekt. Husk at finde ud af, hvad lærerne evt. er interesserede i at lave i weekenden hos os. Lav aftaler på forhånd med de udenlandske lærere, hvis det forventes, at deres elever skal bidrage med et eller andet (f.eks. skolepræsentation, caféaften). Ligeledes skal man huske at informere, hvis der forventes f.eks. idrætstøj/svømmetøj. Husk at informere, hvis vi forventer, at de udenlandske lærere skal være ansvarlige for noget i løbet af besøget (morgensang, dagens ord, undervisning el. lign.) Få ligeledes snakket med de udenlandske lærere om, at vi gerne ser, at de deltager i tilsynet tidligere har udenlandske lærere efterlyst en decideret vagtplan. Få aftalt præcise ankomst- og afrejsetider. Det er vigtigt at gøre gæsterne opmærksomme på, at det ikke er en god idé at ankomme for sent. Lav klare aftaler m.h.t. udgifter til lokal transport (Få altid bilag til sekretæren).

113 Kommunikation: Vi skal nå (mindst) 4 personlige breve hver vej, før vi er færdige, så det er vigtigt at komme i gang hurtigt. Nogle elever skal nok "hjælpes", så det er måske en idé, at de sendes samlet selvfølgelig i lukkede kuverter. (Det er vigtigt at opfordre vores partnere til at gøre det samme, da de kan være lidt langsommelige). På ovennævnte web-adresse eller i udvekslingsmappen letterwriting er der et meget konkret og struktureret forslag til indhold af brevene. 4. Udvekslingslærernes opgaver før og under besøget her på stedet: Hold møde i god tid (se Dagsorden for lærere i mappen Besøg her Lærerplanlægning ). Informer køkkenet i god tid. (Programmet, antal, udflugter, madpakker til hjemturen, drikkevarer (øl/vand) til lærerværelset, weekenden, der skal ikke nødvendigvis elever i køkkenet hele tiden (f.eks. må der bruges andet personale, når vi skal til bowling, så alle kan komme med). Informer SP (vores forventninger til hans deltagelse: tidspunkt for ankomst, velkomst, information om regler, fortælletime, lørdag aften, vores mobilnumre ). Informer EM (program, behov for penge ). Informer EH (gæstehus: det kunne være en idé, at der var en lille velkomstting på værelserne i gæstehuset, blomster, brev med navn, øl/vand/vin, frugt, TV, video, computer ). Informer KP (gæstelogins). Der skal laves program (vær opmærksom på at nogle aktiviteter er for alle 6 hold, andre er for den enkelte klasse + deres partnere (se forslag i Besøg her Programmer )) og tilsynsfordeling. Man afleverer den endelige timeoptælling til JG umiddelbart efter besøget (se budgettallet i tjenestetidsaftalen). Der skal laves værelsesfordeling, rengørings- og køkkenlister samt siddepladser i spisesalen og auditoriet m.m.m.m. Lad eleverne være meget aktive i planlægning og udførelse af programmet. Lad dem også fortælle om det, der skal ske; hvor vi skal hen o.s.v., men husk at tjekke grundigt op på elevernes planlægning. (Dog er det en god idé, at det er én lærer, der tager kontakten til busselskabet.) Der findes sider til eleverne, hvor det udpensles, hvad de skal lave i deres forskellige udvalg (se mappen Besøg her Elevplanlægning ). Syndebuksyndromet: Det er da okay, at vores elever værner om vores regler, men lever de altid selv op til det? Forbered vores elever på, at de udenlandske elever har et andet forhold til overholdelse af skolens regler, og at konsekvenserne af overtrædelse nok ikke altid har samme konsekvens for de udenlandske elever som for vores elever. De skal altså ikke være hellige. Informer grundigt om værtsrollen. Herunder at det ikke kun handler om øl-kultur i weekenden; at de skal være åbne og fordomsfri; at de skal sørge for, at GÆSTEN har det godt; at de ikke må sætte gæsterne i en situation, hvor det forventes, at de selv skal betale; at det er en god idé, at nogle stykker mødes, men ikke hele holdet, at vi henstiller til, at hvis gæsterne må drikke, så er det kun hjemme sammen med de danske forældre. Det er vigtigt med en varm velkomst: Lad kun det enkelte udvekslingshold tage imod og pas på, at modtagelsen ikke bliver for hektisk/stresset. Husk også på, at de er trætte, når de ankommer. Husk at have navneskilte parat. Husk flagene op og ned hver dag. Lad evt. 2 elever være ansvarlige for hele perioden. Når alle er ankommet, holder man et fælles lærermøde, hvor programmet bliver gennemgået og ansvarlige udenlandske lærere bliver sat på. Få klarhed over weekend så hurtigt som muligt. Det er en god idé at have rekvireret lidt turistinformationer på forhånd. Giv køkkenet besked om måltider i weekenden. De danske lærere

114 114 skal huske at aftale, hvem der kommer hvornår i weekenden og spiser med de udenlandske lærere + evt. chauffører. Køkkenet kommer og laver morgenmad, med mindre andet aftales. Informer grundigt om skolens regler (husk også mobiltelefonerne). Lad skolens leder om dette. Igen og igen minde vores elever om, at de SKAL snakke engelsk stort set hele tiden. Vedrørende brug af computerne: Den enkelte udvekslingselev bruger sin danske elevs skrivebord. Lærerne får et gæstelogin. Evaluer med såvel danske som udenlandske elever (se mappen Evaluering ). Evaluer med de danske forældre (se mappen Evaluering ). De seks hjemmelærere laver en evaluering, som gemmes i mappen Evaluering. 5. Besøg i udlandet: Hvis I har unge med anden etnisk baggrund (= andet pas end dansk) i klassen, gå i gang allerede fra skoleårets start med at arbejde med/få styr på papirer/rejsedokumenter. Det er jeres ansvar sammen med eleven. Hvis I selv skal bestille transport/flybilletter, gå i gang i god tid. Vær opmærksom på, at man nu kan få frirejse med DSB (til rejser i Danmark). Husk evt. vaccinationer. (Præciser over for eleverne, at det foregår hos egen læge og for egen regning.) Se personalehåndbogen ang. vaccination af lærere. Før turen snakkes med eleverne om det at være gæst samt vores alkoholpolitik på udvekslingsturen. Vores politik er: De må smage en enkelt genstand sammen med de udenlandske forældre i disses hjem. Vi kan som lærere ligeledes overraske eleverne ved at give lov til en enkelt genstand, når vi er til stede. Det er meget vigtigt, at vi også informerer vores partnere om dette, så de kan give informationen videre til deres elever, så de ikke forventer noget andet af vores elever. Informer om toldregler, giv en opfordring til, at alle tager en værtsgave med, og at man generelt skal gøre Gode Miner til Slet Spil (GMSS). Husk gaver til lærerne og evt. værtsskolen. Overhold beløbsrammen (se mappen Budget og timeforbrug ). Husk pas og sygesikringsbevis. Husk at få et forsikringskort hos JS. Snak med køkkenet i god tid. Husk evt. Falckkasse (bestilles hos JS). Tag valuta med (bestilles hos EM i god tid) til bl.a. kost og logi til chauffører eller betaling for bus på stedet samt til uforudsete udgifter. Husk vi har et budget. Husk bilag! Tænk på foto, video og lign. på forhånd. Måske skal der præsenteres noget til f.eks. en forældreaften. Aflever adresse og telefonnumre på opholdsstedet til skolens kontor. Sig til eleverne, at de naturligvis skal sørge for, at deres forældre ved, hvor de er. (Forældrene skal ikke unødigt kontakte hverken efterskolen eller den udenlandske skole). Elevernes værelser bliver brugt, så få dem til at fjerne en del af deres ting og til at låse deres skabe. Husk evt. materialer f.eks. om SIP og udenlandske elever. Ring hjem, når man er vel ankommet. Aftal tider (så vidt muligt) med de udenlandske skoler i forhold til buskoordinering, madpakker o.s.v. Mobiltlf. til at tage med kan evt. lånes hos JL. 6. Udveksling næste skoleår: Udveksling for det næste skoleår diskuteres og aftales så småt i forbindelse med udvekslingen i foråret, hvis begge parter ellers ønsker at fortsætte.

115 115 Få en kalender med de uger, de ikke kan. Altså: få så mange muligheder - for os - som muligt. Sagt på en anden måde: Udvekslingen punkt for punkt. August September Information på de enkelte engelskhold (formålet med udveksling, brevskriveri etc.). Brev eller anden kommunikation udveksles mellem de læreransvarlige i de respektive lande. Hold kontakten varm. Man udfærdiger individuelle aftaler m.h.t. busudgifter og afregning af denne, chauffører og mad + overnatning til disse (se kontrakt). Matchning af elever på baggrund af My profile. Siden er sendt til forældre, som skal udfylde den sammen med deres søn/datter og sende siden til skolen. Det land, der er vært først, matcher eleverne. (Udvekslingsudvalget sender brev til alle danske elevers forældre.) 1. brev mellem udvekslingselever skrives på baggrund af brevskrivningskompendium. De ansvarlige lærere samler og sender. Oktober 2. brev mellem udvekslingseleverne skrives. Der er afsat et formiddagsmodul til, at hver klasse arbejder med deres udvekslingsland. De lærere, som skal have besøg, planlægger på tværs af de tre hold. Breve sendes til forældre om udrejse/værtsrolle m.m. Program sendes til/modtages af partnerskolen. November Januar Der er afsat et modul til planlægning af udveksling. Udveksling finder sted. Uanset om man er ude eller hjemme, så skal der evalueres. Der er afsat en gang evaluering. Ude: mundtlig (evt. skriftlig) evaluering med eleverne. Hjemme: skriftlig evaluering med såvel elever som forældre. Elektronisk lærerevaluering fra hjemmelærerne. Vi-er-kommet-godt-hjem-mail eller tak-for-en-god-udveksling-mail sendes af læreransvarlige til partnerskolen + individuelle elevbreve skrives og sendes samlet af lærer, eller de mailer selv. 3. brev til udvekslingspartner.

116 116 Marts 4. brev skrives. De lærere, som skal have besøg, planlægger på tværs af de tre hold. Breve sendes til forældre om udrejse/værtsrolle m.m. Program sendes til/modtages af partnerskolen. Marts/april Udveksling finder sted. Uanset om man er ude eller hjemme, så skal der evalueres. Der er afsat en gang evaluering. Ude: mundtlig (evt. skriftlig) evaluering med eleverne. Hjemme: skriftlig evaluering med såvel elever som forældre. Elektronisk lærerevaluering fra hjemmelærerne. Vi-er-kommet-godt-hjem-mail eller tak-for-en-god-udveksling-mail sendes af læreransvarlige til partnerskolen + individuelle elevbreve skrives og sendes samlet af lærer, eller de mailer selv. De læreransvarlige husker endvidere at evaluere udvekslingsprogrammet og at tale med udvekslingspartneren om samarbejdet næste år. Hvis det skal fortsætte, så husk at få en feriekalender med datoer over, hvornår de IKKE kan udveksle.

117 117 Indholdsplan Rejsen til Cambridge 5.36 Formåls- og indholdsbeskrivelse af studieretningsrejse IGCSE-klassernes sprogskole-tur til Cambridge Learn the language in the country where it is spoken! Skals Efterskole bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af skolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os. Lærere og elever er bevidste om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at bygge på danske værdier. Vi må ikke være for navlebeskuende og indelukkede. Internationale aktiviteter i undervisningen bygger på udsyn og indblik. Internationale aspekter bør inddrages i undervisningen og være en del af dagligdagen på skolen, så eleverne udrustes med interkulturel kompetence og dermed bliver i stand til at gå på opdagelse i verden. At de gennem aktiv anvendelse af sprog og IT lærer at kommunikere med fremmede og kunne samarbejde med unge, der er forskellige fra dem selv. At de får mod på at være opdagelsesrejsende i modsætning til turister. Skolen bør udvise vilje og lyst til at møde verden, og det internationale arbejde bør have kulturmødet som mål. Forskelle skaber indsigt og forandring! Formål med rejsen: at motivere engelskundervisningen og øge elevernes engelsksproglige færdigheder at udfordre eleverne på et højt sprogligt og fagligt niveau at give eleverne en kulturel oplevelse at øge elevernes interkulturelle kompetencer at give eleverne erfaring med samt mod og lyst til at rejse, studere og klare sig på egen hånd i udlandet at give eleverne en forståelse af sig selv som verdensborgere i en større international sammenhæng at give eleverne fællesskabsgivende oplevelser med klassen Rejsens indhold og form: Destinationen er Cambridge som et selvfølgeligt rejsemål, da SKALs er et certificeret Cambridgecenter med to engelsksprogede IGCSE-klasser. Cambridge er verdensberømt som et center for læring. Byen tiltrækker studerende fra hele verden, og gør den til en levende studieby. Et muligt program kunne være:

118 118 Morning Afternoon Evening Sun Arrivals Welcome Party Mon Lessons with EC teachers Cambridge guided tour incl. EC guide Teachers visit students in the homes Tue Lessons with EC teachers 10th grade: lesson with Ghost walk Danish teacher 9th grade: Chauffeured punting on the river Cam Wed Lessons with EC teachers 9th grade: lesson with Danish teacher Teachers visit students in the homes 10th grade: chauffeured punting on the river Cam Thu Lessons with EC teachers Lessons with Danish Movie night at school teachers Project work: prepare Treasure Hunt Fri Lessons with EC teachers Treasure Hunt Free time Sat Full day excursion to London Sun King s College Chapel tour Activities in Jesus Green Mon Lessons with EC teachers Lessons with EC teachers Free time Tue Lessons with EC teachers Free time Sport with Danish teachers Wed Lessons with EC teachers Final preparations for school day at Cambridge Free time International School Thu School day at Cambridge International School Bowling with pupils fra Cambridge International School Fri Lessons with EC teachers Free time Farewell Party at school Sat Departure Mulige emner i undervisningen: Ordforråd, udtale, tekstlæsning (skolesystem, The Blitz, history, young people and health/leisure/ sport.) Generelle informationer: 2 ugers sprogskole, faciliteret af EC Cambridge (English Courses, Cambridge) Eleverne indkvarteres to og to Der er fuld forplejning Der er et fastsat program for de 14 dage: 20 timers engelskundervisning pr uge med lærere fra EC, sociale og kulturelle aktiviteter (arrangeret af hhv. EC og de danske lærere) samt undervisning i IGCSE-fag af de danske lærere Skolens regler gælder på hele turen Eleverne skal være hjemme kl hver aften Der er 3 lærere med. Deres funktion er: at tage sig af elevernes ve og vel, varetage en del af undervisningen, deltage + arrangere aktiviteter Sprogrejsen ligger i april måned Der er en egenbetaling for eleverne på ca kr.

119 119 Beskrivelse af eventuelle før- og efteraktiviteter: Før: Eleverne skal tilegne sig viden om Cambridge Eleverne skal i samarbejde med lærerne opsætte mål for en udbytterig tur Eleverne skal informeres om program, indkvartering, regler, forventninger, de danske læreres rolle, opførsel/gode ambassadører for SKALs og Danmark Efter: Elever og lærere evaluerer turen ud fra de opstillede mål Lærere evaluerer turen

120 120 Indholdsplan Rejsen til Nepal 5.37 Formåls- og indholdsbeskrivelse af studieretningsrejse 9.c s rejse til Nepal i april 2016 Skals Efterskole bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af skolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os. Lærere og elever er bevidste om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at bygge på danske værdier. Vi må ikke være for navlebeskuende og indelukkede. Internationale aktiviteter i undervisningen bygger på udsyn og indblik. Internationale aspekter bør inddrages i undervisningen og være en del af dagligdagen på skolen, så eleverne udrustes med interkulturel kompetence og dermed bliver i stand til at gå på opdagelse i verden. At de gennem aktiv anvendelse af sprog og IT lærer at kommunikere med fremmede og kunne samarbejde med unge, der er forskellige fra dem selv. At de får mod på at være opdagelsesrejsende i modsætning til turister. Skolen bør udvise vilje og lyst til at møde verden, og det internationale arbejde bør have kulturmødet som mål. Forskelle skaber indsigt og forandring! Formål med rejsen: at give eleverne en etnisk/kulturel oplevelse i et land med store modsætninger at øge elevernes interkulturelle kompetencer at give eleverne erfaring med samt mod og lyst til at rejse i fremmede lande, studere og klare sig på egen hånd i udlandet at give eleverne en forståelse af sig selv som verdensborgere i en større international sammenhæng at give eleverne fællesskabsgivende oplevelser med klassen Rejsens indhold og form: Destinationen er Nepal som et selvfølgeligt rejsemål, da Nepal til fulde opfylder formålene med rejsen. Nepal byder på en rig kulturarv med mange facetter og modsætninger. Her kan opleves traditionelle skikke, kogekunst, arkitektur, buddhisme, shamanisme og en overvældende flot natur. Rejsens hovedmål er en lille bjerglandsby i det nordøstlige Nepal, nærmere bestemt landsbyen Sermathang, hvor eleverne skal leve sig ind i det lokale områdes hverdagsliv. Et muligt program kunne være: SKALS EFTERSKOLE HIMALAYA TUR Dato Startsted for dagen Overnatning / forklaring Dagens program 5 Copenhagen Kathmandu Da jeg ikke ved hvornår I flyver, finpudser vi programmet når vi ved det

121 121 APRI L Kathmandu Sechen monastery Boudha - Hotellet ligger tæt på en af de mest imponerend e stupaer i verden 7 Boudha Sechen monastery Kapan er et stort Butanesisk kloster på bjegkanten til dalen. Imponerend e udsigt. Pasputinat h er et af de vigtigste hindutemple r I regionen. Der er mange ligbrænding er ved floden. Durbar squarre er Ankomst Kathmandu. Transport fra lufthavn til hotel Velkomst og introduktion til turen /Nima Lama Sightseeing Sechen monastery og området omkring boudha Aftensmad på en tagterasse med udsigt til Boudha Kora Om morgenen samles tusindvis af buddhister for at gå rundt om stu Morgenmad Afgang mod Kapan Undervisning i basis Buddhisme Sightseeing Kapan Frokost Kapan Pasputinath Hindu temple Durbar square, sightseeing. Fri til shopping Durbar Square Richshaw fra Durbar square Thamel Aftensmad Thamel Retur til Boudha

122 122 center for den gamle kongeby i Kathmandu 8. Boudha Kora. Morgenmad Informationsmøde om trekking turen Do and donts / gør og gør ikke i bjergene Frokost Pakke til trekking turen. Fritid omkring Boudha Aftensmad 8 Kathmandu Chisopani Kora Morgenmad Afgang mod bjergene OP OP OP vandring fra Sundarial fra kanten af dalen Frokost Mere op Aftensmad 9 Chisopani Kutumsang Dette er en lang dag. Tidlig morgenmad og så af sted. I går mod bjergene tempo er det ca. 8 timers gang. Det går stadigvæk opad. 10 Kutumsang Tharepati Endnu er lang dag og ustyrlig smuk. Vi går opad og ender i ca m bad! Ca. 9 timer 11 Tharepati Melamchig yangh 12 Melemchi gyang 13 Tarkegyang h Tarkegyang Sermathang 14 Sermathang Yangrima Rundtur I Sermathang. Nem dag ned af bakke det meste af tiden, og ned til Yolmo land. Nu er smuk. Det er også en kort dag så der bliver tid til at udforske omegnen om Ca. 5 timer I dag er det nedad og opad. Rigtig trekking. Ca 6 timers gang med frokos Fin dag nice trekking ups and downs. Ca 5 timer

123 123 School er en børneskole på kanten af Sermathang. Ca. 140 børn 15 Sermathang YANGRI s ummit Program laves senere sammen med Sermathang /Brenderup venskabsfore Dansk Kultur show fra SKALS for born og voksne Evt danse om aftenen ved bål. Så er det toppen det gælder, YANGRI PEAK tæt på 4000 m.o.h Det er en lang dag der starter tidligt og kommer hjem sent. Men sikken d 16 Sermathang Sermathang Fri dag / arbejdsdag sammen med elever fra Brenderup Højskole. BH har eller andet projekt mere om det når tiden nærmer sig. 17 Sermathang Thamel Vi kører fra Sermathang tidligt om morgenen ned af bjerget. Derefter en kommer til Thamel i Kathmandu midt på eftermiddagen. Der kan købes a tshirts med I ve been there eller få syet sin egen Skals Himalaya t Aftensmad 18 Kathmandu Kathmandu Morgenmad (mountainfligt omkring M. Everest kan bestilles) Fri I finder selv frokost. Farvel middag 19 Kathmandu Copenhagen 20 Cph Skals Generelle informationer: 2 ugers rejse. Teknisk arrangør er Brenderup Højskol Der er fuld forplejning Der er et fastsat program for de 14 dage Skolens regler gælder på hele turen Der er 2 lærere med. Deres funktion er: at tage sig af elevernes ve og vel, varetage en del af undervisningen, deltage + arrangere aktiviteter Rejsen ligger i april måned Der er en egenbetaling for eleverne Beskrivelse af eventuelle før- og efteraktiviteter: Før: Eleverne skal tilegne sig viden om Nepal Eleverne skal i samarbejde med lærerne opsætte mål for en udbytterig tur

124 124 Efter: Eleverne skal informeres om program, indkvartering, regler, forventninger, de danske læreres rolle, opførsel/gode ambassadører for SKALs og Danmark Eleverne skal forberede undervisning mm. til besøg i Sermathang Elever og lærere evaluerer turen ud fra de opstillede mål Elever og lærere evaluerer besøg i Sermathang Lærere evaluerer turen

125 125 Indholdsplan Rejsen til Zimbabwe 5.38 Formåls- og indholdsbeskrivelse af studieretningsrejse SIP s rejse til Nepal i april 2016 Skals Efterskole bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af skolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os. Lærere og elever er bevidste om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at bygge på danske værdier. Vi må ikke være for navlebeskuende og indelukkede. Internationale aktiviteter i undervisningen bygger på udsyn og indblik. Internationale aspekter bør inddrages i undervisningen og være en del af dagligdagen på skolen, så eleverne udrustes med interkulturel kompetence og dermed bliver i stand til at gå på opdagelse i verden. At de gennem aktiv anvendelse af sprog og IT lærer at kommunikere med fremmede og kunne samarbejde med unge, der er forskellige fra dem selv. At de får mod på at være opdagelsesrejsende i modsætning til turister. Skolen bør udvise vilje og lyst til at møde verden, og det internationale arbejde bør have kulturmødet som mål. Forskelle skaber indsigt og forandring! The SKALs trip to Zimbabwe will be an opportunity for the students to take part in volunteering themselves and assessing the potential of voluntourism for development in Zimbabwe. Together with Zimbabwean privileged urban and underprivileged rural youth they will spend time in getting to know each other s cultures, exploring what they can learn from each other and together try and get the best out of voluntourism. This includes preperations before the trip, getting to know Zimbabwe and the projects to be visited, raising funds and preparing projects together with the Zimbabwean urban students, for example via social media and after the trip following up what was left behind. Try and make an example of voluntourism that has an impact both on the communities assisted and on the volunteers. And by including youth from the host country and the local community, avoid creating an us and them dichotomy, but instead a united youth group attempting to make a difference. CONDITIONS FOR THE TRIP SET BY SKALS: -) students aged years. rs. stay/boarding facilities. - guesthouse with shared facilities. If this is not possible then private accommodation in private homes with single rooms for each teacher.

126 126 AIMS OF TRIP: ew knowledge. host. h the volunteer and the ITINERARY This proposal works Activity Accommodation with the following itinerary, which can be adjusted to fit exact number of days or other activities if needed. The time for the trip is recommended to be in late March This is to fit into the school time table of the Zimbabwean schools. Day 1 Travel from Skals to Harare 2 Arrival Harare, Kufunda Village Zimbabwe 3 Understanding where we are: Visits to: - Royal Danish Embassy Office, Harare - United Nations Development Programme, Harare - European Union Delegation, Harare Sightseeing: - Downtown Harare - Heroes Acre Welcome braai at Stephen and Kirstine s house in Harare Northern Suburbs Kufunda Village

127 127 4 Living and learning in a village Meeting the students from INTERACT Clubs at Sct Johns Boys School and Arundal Girls School as well as students from Kufunda Senior School in Kufunda Village, where they together will work on improving the local senior school while sharing experiences and cultures. 5 Continued work and learning in Kufunda 6 Last day in Kufunda. Together, the 4 schools will make a plan for the future work together and how they can continue supporting the school. In the late afternoon the students from SKALs leave with the students from the two Harare Schools. They are housed privately with the students in Harare. 7 School day and home visits The students from SKALs will join their host for a normal school day. 8 Departure from Harare by bus Arrival at Antelope Park, Gweru Welcome to Antelope Park and introduction to the volunteer programme there 9 Voluntourism in practise Kufunda Village Kufunda Village Home stay Home stay Antelope Park Antelope Park

128 128 Morning: Helping at the local orphanage Afternoon: Working on the lion conservation programme 10 Morning: Teaching at the village school Afternoon: Working on the lion conservation programme 11 Morning: Helping at the project for disabled children Afternoon: Working on the lion conservation programme 12 Morning: Helping at the local orphanage Afternoon: Walking with lions/ horse safari Antelope Park Antelope Park Antelope Park Beskrivelse af eventuelle før- og efteraktiviteter: Før: Eleverne skal tilegne sig viden om Zimbabwe, Afrika og Den 3V. Eleverne skal i samarbejde med lærerne opsætte mål for en udbytterig tur Eleverne skal informeres om program, indkvartering, regler, forventninger, de danske læreres rolle, opførsel/gode ambassadører for SKALs og Danmark Eleverne skal forberede undervisning mm. til besøg på skoler Efter: Elever og lærere evaluerer turen ud fra de opstillede mål Lærere evaluerer turen

129 129 Indholdsplan Rejsen til Irland 5.39 Formåls- og indholdsbeskrivelse af studieretningsrejse 0.g klassernes rejse til Irland i april 2016 Skals Efterskole bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af skolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os. Lærere og elever er bevidste om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at bygge på danske værdier. Vi må ikke være for navlebeskuende og indelukkede. Internationale aktiviteter i undervisningen bygger på udsyn og indblik. Internationale aspekter bør inddrages i undervisningen og være en del af dagligdagen på skolen, så eleverne udrustes med interkulturel kompetence og dermed bliver i stand til at gå på opdagelse i verden. At de gennem aktiv anvendelse af sprog og IT lærer at kommunikere med fremmede og kunne samarbejde med unge, der er forskellige fra dem selv. At de får mod på at være opdagelsesrejsende i modsætning til turister. Skolen bør udvise vilje og lyst til at møde verden, og det internationale arbejde bør have kulturmødet som mål. Forskelle skaber indsigt og forandring! I samarbejde med Alfa Travel arrangeres en uges rundrejse i Irland med ophold i Dublin og Belfast.

130 130 Indholdsplan Internationalt pædagogisk udvalg 5.40 Formål: Udvalgets opgave er at planlægge og gennemføre undervisningen i de internationale moduler samt den internationale weekend. Formålet med den internationale dimension i undervisningen er: - at lade det internationale få en central position på skolen så det internationale bliver en naturlig del af dagligdagen på skolen. - at forsøge at lære eleverne åbenhed og parathed til international kommunikation samt give dem mod og redskaber til at gå på opdagelse i verden. Udvalgets opgaver er følgende: - at planlægge og gennemføre en international weekend/uge. - at planlægge og gennemføre indholdet af internationale moduler. Udvalget består af den internationale koordinator (formand for udvalget) samt yderligere 2 personer. Timetildeling: 3 x 5 timer.

131 131 Indholdsplan International koordinator 5.41 Formål: Skals Efterskole bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af skolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os. Lærere og elever er bevidste om, at dannelse og uddannelse ikke kan nøjes med at bygge på danske værdier. Vi må ikke være for navlebeskuende og indelukkede. Internationale aktiviteter i undervisningen bygger på udsyn og indblik. Internationale aspekter bør inddrages i undervisningen og være en del af dagligdagen på skolen, så eleverne udrustes med interkulturel kompetence og dermed bliver i stand til at gå på opdagelse i verden. At de gennem aktiv anvendelse af sprog og IT lærer at kommunikere med fremmede og kunne samarbejde med unge, der er forskellige fra dem selv. At de får mod på at være opdagelsesrejsende i modsætning til turister. Skolen bør udvise vilje og lyst til at møde verden, og det internationale arbejde bør have kulturmødet som mål. Forskelle skaber indsigt og forandring! Verdensborgertanken bør præge skolen. Vi skal ikke være os selv nok. Der er brug for, at eleverne får en bevidsthed om at være verdensborgere. Verdensborgeren er et menneske, der tager nutidens store brændende globale problemer op for at bidrage til løsninger, der kan være til gavn for hele menneskeheden. Det er nødvendigt at alle bliver bevidste om de globale problemer, fordi de vedrører os alle. International koordinators opgaver: - at medvirke til at Skals Efterskoles videreudvikler den internationale profil - at sikre og udvikle Skals Efterskoles omdømme som en international efterskole - at få den internationale dimension til at blive en del af dagligdagen - at forberede eleverne til en globaliseret verden - at få den internationale dimension integreret i fagene - at skabe et internationalt forum/platform for skolens varetagelse af de internationale aspekter i undervisningen - at evaluere af skolens internationale aktiviteter af enhver art - at arbejde for at der altid er internationale elever på Skals Efterskole (dette foregår i et tæt samarbejde med skolens forstander) - at arbejde for at Skals Efterskole løbende gennem skoleåret har besøg af internationale gæster (dette foregår i et samarbejde med skolens forstander) - at medvirke til at alle lærere inddrages i arbejdet med den internationale dimension - at styrke informations- og oplysningsarbejdet til skolens lærere om de forskellige programmer og muligheder fra Cirius og andre relevante internationale kontakter - at deltagele i nationale og internationale konferencer, kurser, seminarer m.m. hvor emneområdet er den internationale dimension i undervisningen

132 132 - at organisere/arrangere kurser, møder, foredrag o.a. mellemfolkeligt arbejde om den internationale dimension i skole og samfund - at tage initiativ til at etablere netværk mellem skolen og udenlandske partnere med henblik på et samarbejde omkring kulturmødet - at videreudvikle oplysnings- og informationsmateriale om Skals Efterskole via en engelsksproget brochure, film, hjemmeside etc - at være formand for internationalt fagudvalg, som bl.a. planlægger og gennemfører den internationale undervisning på Skals Efterskole. - at sørge for at udvekslingen bliver ved med at være en del af et efterskoleophold på Skals Opgaverne i denne forbindelse er følgende: - Underskrive kontrakter med samarbejdsskoler. - Holdfordeling på lande (i et samarbejde med ledelsen). - Bestilling af transport. - Informationer til nye skoler om formålet med udvekslingen, Skals Efterskole og efterskoler generelt samt om projektarbejdet. - Udarbejdelse af Den lille udvekslingshjælper samt løbende revidering af alle papirer og den elektroniske mappe Udveksling. - At vurdere (i samråd med ledelsen) om der er behov for forbesøg.

133 133 Indholdsplan Leder af International Club 5.43 Formål: At sikre, at elever med en international baggrund falder til på skolen og føler sig trygge i uvante rammer langt væk fra familien. Indhold: der afholdes jævnlige møder med gruppen af udlændinge, hvor der snakkes om de ting, som kan være en udfordring i dagligdagen. Ligeledes introduceres til Danmark og danskere. Der leges og laves mad.

134 134 Indholdsplan DaneCult udvalg 5.45 Indhold: Igennem årene har vi på Skals Efterskole, som et led i udviklingen af vores internationale profil, udviklet et samarbejde med Silkeborg Seminarium. Samarbejdet går ud på at ca. 18 unge lærerstuderende fra Frankrig, Estland, USA, Finland, England, Italien, Holland, Belgien m.fl kommer til Danmark på et 3 måneders studieophold, for at lære om dansk uddannelse og kultur. Skals Efterskoles rolle i den periode er, at introducere disse lærerstuderende for den frie skoleverden. Dette betyder at Skals Efterskole tilrettelægger et 14-dages program for dem, hvor de udover at blive introduceret til den frie skoleverden også selv skal byde ind med både undervisning, fortælletimer og underholdning af Skals Efterskoles elever. Der er i denne periode lagt op til mange kultursammenstød, masser af liv og diskussioner på både dansk, engelsk og fransk. Samarbejdet med Silkeborg Seminarium er til stor glæde for både Silkeborg Seminarium og Skals Efterskole. Først og fremmest fordi vi begge gerne vil fremelske den internationale dimension, men på Skals Efterskole synes vi også, at det er både sjovt, spændende og udviklende at have alle disse fremmede mennesker i huset. Udvalg: Udvalget består af to personer. Udvalgets opgave er at planlægge og gennemføre udvekslingen i et samarbejde mellem de to institutioner. Udvalgets medlemmer honoreres direkte af skolen.

135 135 Indholdsplan Praktikanter 5.50 Skolen er interesseret i at modtage praktikanter. Det foregår efter følgende kriterier: - Praktikanter højst 2 gange årligt (skoleår) + eventuelle Olleruppraktikanter. - Praktikanterne kommer her og får skema mindst 14 dage før praktikstart, og ved denne lejlighed skal de snakke med de pågældende lærere, eller hurtigst muligt efter. - I skemaet skal indgå: Fortælletime, morgensang, sangtime, husmøde, lærermøde og konferencetimer. Derudover fag efter ønske fra praktikanterne. - I undervisningssammenhæng er praktikanterne alene og ikke et hold, d.v.s. hver praktikant sit eget hold. - Praktikanterne følger samlet/enkeltvis et tilsynshold, og de SKAL være med til et dag/aften tilsyn og et aften/nattilsyn. Ligeledes skal de være med i et weekendtilsyn. Praktikanterne skal gå ind i tilsynet og være ansvarlig for nogle af tilsynsfunktionerne (fællesmøde, måltider, tjek af rengøring, go nat, aftensamling etc.). - Praktikanterne deltager så vidt muligt i måltiderne. - I forbindelse med lærermøde i den sidste uge, praktikanterne er her, skal dagsordenen indeholde punktet Evaluering af praktik. - Ingen hold må have praktikanter i mere end een periode (4-6 uger) om året.

136 136 Indholdsplan Kunstudvalg 5.55 Formål: At varetage den overordnede udsmykning af skolen. At gøre skolen spændende og attraktiv for eleverne og skolens personale. Ligeledes for folk udefra. Indhold: At tage kontakt til forskellige kunstnere og lave kontrakter til de enkelte udstillinger. Lave en løbende revidering af kunst og andet udsmykning på skolen. Udarbejde en plan ved skoleårets start, som omhandler eventuelle temaer, som passer ind i skolens ånd i det hele taget. Se Stamtekster under Kunst. Timetal: 2 x 5 timer Lærere: 2

137 137 Indholdsplan Juleudvalg 5.58 Juleudvalget består af 2 lærere. Timetal: 2 x 2,5 timer Udvalgets opgaver: Juleudvalget arrangerer i løbet af december måned forskellige planlagte aktiviteter i samarbejde med elever og vagtlærere. Udvalget står for eventuelle indkøb af materialer. Formål: Formålet med juleaktiviteterne er at skabe julestemning og hygge i en kold og mørk tid, samt for at holde den danske juletradition i hævd på Skals Efterskole. Indhold - Julepyntning af skolen - Juleetage-konkurrence - Luciaoptog - Nisseven - Juleafslutning i Skals Kirke - Juleafslutning på skolen med forældre.

138 138 Indholdsplan Udvalg Den lille hjælper 5.61 Den lille hjælper er et opslagsværk med informationer om diverse rytmer, rutiner, strukturer mm. i hverdagen på skolen. Den lille hjælper har sin plads på en hylde på lærerværelset. Udvalgets opgave: - sørge for, at Den lille hjælper til stadighed er revideret og foreligger i en revideret udgave. - at foretage revision løbende. - 1 x årligt foretages gennemlæsning samt korrekturlæsning af en anden end udvalget Udvalget består af 1 lærer

139 139 Indholdsplan Skoletrøjeudvalg 5.65 Opgaver - Lave budget over indkøb af skoletrøjer. - Bestemme trøjemodel. - Have trøjer hjemme til prøvning på Nye elevers aften i marts måned. - Bestemme tryk, farver til logo, navn samt placering her af. - Bestilling af lærertrøjer, husk aftal pris for medarbejdere med Jytte inden der bestilles, så det er i orden og medarbejdere er klar over prisen. - Bestilling af trøjer efterfølgende. - Bestilling af broderi inden sommerferien, så man undgår spild hvis elever meldes ud. - Opfølgning af ordren. - Udlevering af trøjer på ankomstdagen. - Når der kommer nye elever skal der bestilles trøjer løbende. Timetal: 2 x 8 timer

140 140 Indholdsplan IT - udvalget 5.70 IT - udvalgets opgaver er følgende: - IT-vejledning vedrørende pædagogiske opgaver. - assistance i forbindelse med terminsprøver, OSO samt lignende aktiviteter - udbygning, vedligehold og opdatering af systemadministrationen. - vedligehold og opdatering af hardware. - at holde sig ajour med relevante nyheder indenfor IT - verdenen. - planlægning og gennemførelse af interne kurser. Overordnet gælder det, at udvalgets medlemmer skal holde sig orienteret om, hvad der rører sig inden for branchen. Dette kan ske gennem tidsskrifter, kursusdeltagelse eller ved at sørge for, at faglærere deltager i kurser. Udvalget tager løbende (mindst en gang årligt) stilling til skolens IT - politik og prioriteringen heraf. Nye forslag fremlægges på medarbejdermøderne, og det er herefter udvalgets opgave at sikre gennemførelsen af besluttede initiativer. IT - udvalget består af 2 personer, hvoraf den ene er skolens forstander.

141 141 Indholdsplan Skoleplan-administrator 5.75 Formål: - At vedligeholde Skoleplan (internt) styring, udvikling og oprydning af lokal opsætning (brugere, korridorer, rum etc.) - At holde sig orienteret omkring Skoleplans udvikling og opdatering - At vedligeholde Skoleplan (eksternt) - herunder opdateringer, omformateringer, fejlrettelser m.m. - Oprette nye gæster, elever og ansatte sådan at de kan logge på systemet. - At holde sig orienteret med nye tiltag inden for IT, som kunne gavne skolens IT-politik. - Afholde personale- og elevkurser i Skoleplan. - At hjælpe kollegaer og elever med problemer, der har med Skoleplan at gøre og som ligger inden for skolens område.

142 142 Indholdsplan Webmaster 5.80 Formål: Hovedopgave: Webmasteren skal løbende sørge for at SKALs har en god hjemmeside som er medvirkende til at øge kommende elever og forældres interesse for skolen. Underopgaver: Udvikling, vedligeholdelse, opdatering og drift af Upload af diverse publikationer Løbende udvikling af sidens opkobling til diverse steder på nettet, nyhedssider, sociale netværk som facebook og Youtube mv. Opdatere nyheder Skal sikre at hjemmesiden til enhver tid bliver vist højt/højest oppe på søgemaskinernes resultatliste (SEO søgemaskineoptimering) Til arbejdets udførelse er aftalt 50 årlige timer. Derudover er der efter aftale med ledelsen mulighed for efter - og videreuddannelse indenfor området.

143 143 Indholdsplan Facebook redaktør 5.90 Formål: Hovedopgave: Redaktøren skal løbende sørge for at SKALs har en god facebook profil som er medvirkende til at øge kommende elever og forældres interesse for skolen. Underopgaver: Udvikling, vedligeholdelse, opdatering og drift af facebook profilen Upload af diverse info. Løbende udvikling af sidens opkobling til diverse steder på nettet, nyhedssider, sociale netværk mv. Opdatere nyheder

144 144 Indholdsplan Nyheder 6.00 Formål: Indhold: Som et led i skolens bestræbelser på at være folkeoplysende af bred almen karakter med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning, starter ugens hverdage med at alle elever samles i auditoriet hvor man lytter til radioavisen/ser tv-avisen. Gennem de daglige nyhedsudsendelser vænnes elever til at se/lytte, følge med i begivenheder, at skelne nyheder fra hinanden samt at vurdere/vægte een nyhed frem for en anden. På denne måde opøves eleverne i at danne holdninger og meninger. Nyhedsudsendelsen kommenteres af en lærer og derefter samtales om de udvalgte nyheder.

145 145 Indholdsplan Teammøder 6.02 Vi arbejder sammen om at sikre en god og varieret undervisning på SKALs, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingsmuligheder, så vi hjælper alle så langt som muligt. Der afholdes k-samtaler og elevernes faglige, sociale og personlig kompetencer drøftes på teammøder i oktober (inden første forældremøde), så man som kontaktlærer kan give en indikation af elevens uddannelsesparathed i forhold til den ungdomsuddannelse denne vil på. Den enkelte kontaktlærer tager udgangspunkt i elevernes egne kommentarer i logbogen, og teamet forholder sig til dette. Når trivslen for den enkelte elev drøftes, taler man både om undervisning og fritid. Der er i skoleskemaet taget højde for mulighed for at mødes i teamet. Det forventes at vi mødes 4 gange om året i det enkelte team til møder af 80 minutters varighed. Dagsorden for teammøde på SKALs 1. Valg af referent og valg af mødeleder 2. Forventninger til mødets form og indhold 3. Godkendelse af referat og dagsorden 4. Orientering fra teamets medlemmer om kontaktelever, klassetrivsel og klasserumsledelse. Er der noget vi bør orientere vores kolleger om. 5. Oktobermødet: Elevers faglige, sociale og personlig kompetencer drøftes på teammødet, og kontaktlærer skriver på baggrund af lærernes vurdering/kommentarer tre linjer om de enkelte kontaktelever i forhold til uddannelsesparathed (Eks.: Søren er en imødekommende og udadvendt elev, med solide faglige kompetencer i alle fag. Han er samarbejder godt med andre elever og har generelt gode sociale og personlige kompetencer. Hans faglige, sociale og personlige kompetencer stemmer fint overens med hans valg af HTX ). Noteres på elevens stamkort (et eller andet sted..) 6. Næste k-samtale 7. Hvordan vil vi inkorporere klassens udlandsrejse i undervisningen i (de humanistiske) fag? 8. Emner aftalt af teamet 9. Evt.

146 146 Indholdsplan Fagudvalg 6.05 Vi arbejder sammen om at sikre en god og varieret undervisning på SKALs, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs udviklingsmuligheder, så vi hjælper alle så langt som muligt. Medlemmer: Et fagudvalg består af f.eks. alle dansklærere eller alle idrætslærere. Hvert fagudvalg vælger sin formand, eller formanden udpeges på et medarbejdermøde Opgaver: Formanden indkalder til mindst 4 møder om året. Formanden laver en dagsorden og skriver referat. Dagsordenen skal indeholde punkter, som lægger op til både pædagogiske, didaktiske, praktiske samt eventuelle visionære overvejelser/diskussioner. Hvis der er nyuddannede kolleger (eller kolleger som ikke har undervist i det pågældende fag før/for nylig) skal et af de første møder indeholde: eksempler på årsplaner, gennemgang af mulighed for at finde materialer, gennemgang af ministerielle bestemmelser (fælles mål, prøvekrav (herunder tekstopgivelser.) Alle medlemmer af udvalget er ansvarlige for den fælles fag-faglig udvikling. Formanden sørger for mødeindkaldelse, så budgettet for det kommende skoleår kan diskuteres samt afleveres rettidigt. Formanden sørger for, at fagudvalget har fundet opgaver mm. til terminsprøver. Formanden sørger for, at fagudvalget foretager oprydning på relevante hylder/områder. Fagudvalget er hest for nye medlemmer af udvalget. Fagudvalget kan bede om hjælp til refleksion. Dagsorden for fagudvalgsmøde på SKALs 1. Valg af referent og valg af mødeleder 2. Forventninger til mødets form og indhold 3. Godkendelse af referat og dagsorden 4. Nyt fra formanden om faget fra diverse nyhedsbreve ang. bekendtgørelser og prøvekrav, kurser og lignende. 5. Hvordan klæder vi eleverne på kulturmødet på deres udlandsrejser i undervisningen i faget (de humanistiske)? 6. Samarbejde på tværs af klasserne eleverne skal have mulighed for at udfordres sammen med nogen de er på niveau med (eller netop det modsatte). 7. Aldersintegration vi arbejder i udeforløb disse 7 gange: 8. Andre punkter til faglig fordybelse 9. Evt.

147 147 Indholdsplan Skoleaften udvalg 6.07 Indhold: Udvalgets opgave er at koordinere aktiviteter og sikre, at der altid er et indhold. Udvalg: Udvalget består af to personer.

148 148 Indholdsplan Dansk 6.10 Læseplan for Dansk Se faghæfte for Dansk udgivet af Undervisningsministeret 2001

149 149 Indholdsplan Dansk som andetsprog 6.15 Formål : Formålet med dansk som andetsprog er: * at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå dansk sprog, talt og skrevet, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. * At udvikle elevernes bevidsthed om dansk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. * at undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med dansk sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. * at få eleverne til at diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark. * at anvende sproget i samspil med andre og som redskab for læring i og uden for skolen * at anvende indsigt i det at lære dansk og herunder opnå bevidsthed om egen udvikling som brugere af to eller flere sprog. Indhold: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: CKF'erne er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: anvende sproget i samspil med andre og som redskab for læring i og uden for skolen anvende indsigt i det at lære dansk og herunder opnå bevidsthed om egen udvikling som brugere af to eller flere sprog. Det femte CKF-område Sprog, kultur og samfundsforhold har, ud over den sproglige dimension, også et dannelsesaspekt, hvilket bl.a. kan ses af, at undervisningen skal give eleverne mulighed for: at diskutere og reflektere over egen viden om kulturelle ligheder og forskelle inden for forskellige emner med henblik på uddannelse og deltagelse i samfundslivet i Danmark. Metoder: Undervisningen tilrettelægges med såvel pararbejde, gruppearbejde og individuelt. Der arbejdes ofte projektorienteret og computeren integreres i den daglige undervisning. Der benyttes varierede undervisningsmetoder med samtale,

150 150 diskussioner, sange og tekster, lytteøvelser, improvisationer, rollespil, kommunikative øvelser, spil, DVD mv., gæstelærere etc. Timetal: Dansk som andetsprog er skemalagt med 4 ugentlige lektioner Øvrige bemærkninger: Dansk som andetsprog tilbydes til elever der har det til fælles (hentet fra CKF): at de alle har dansk som deres andetsprog, og at den dansksproglige udvikling fortsætter gennem hele deres opvækst. Dette har selvfølgelig betydning for deres læring og deres udbytte af undervisningen. I "Faghæfte 19. Fælles mål. Dansk som andetsprog" gives en kortfattet indføring i væsentlige vidensområder, som knytter sig hertil: tosprogethed, dansk som andetsprog (et vilkår for eleverne og et undervisningsområde) og andetsprogstilegnelse. Eleverne der tilbydes dansk som andetsprog kan gå til prøve på Sprogcentret i Viborg, hvor de kan tage Danskprøve for udlændinge I eller II

151 151 Indholdsplan Matematik 6.20 Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge og naturforhold. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i kulturelle og samfundsmæssige sammenhænge. Undervisningens grundlag: Undervisningens grundlag er beskæftigelse med tal, regning og geometrisk beskrivelse knyttet til dagligdag og omverden. Gennem arbejdet med konkrete problemstillinger skabes der baggrund for at udvikle faglige beskrivelsesmidler og for at erkende generelle sammenhænge. Undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer er bærende for opbygning af matematisk viden og kunnen. Arbejdsmetoder: Eleverne arbejder med matematikkens opbygning og hvordan fagets begreber og metoder anvendes i praksis. I arbejdet indgår systematiseringer og ræsonnementer dels i relation til matematikkens anvendelse, dels i relation til teoretiske overvejelser Eleverne inddrages i overvejelser og valg af temaer til undervisningen

152 152 Indholdsplan Fremmedsprog 6.30 Formål : Formålet med fremmedsprogsundervisningen er: * at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå det pågældende sprog, talt og skrevet, og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. * At udvikle elevernes bevidsthed om sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. * Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. * Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i andre lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Indhold: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: * Kommunikative færdigheder * Sprog og sprogbrug * Sprogtilegnelse * Kultur- og samfundsforhold Metoder: Timetal: Undervisningen tilrettelægges med såvel pararbejde, gruppearbejde og individuelt. Der arbejdes ofte projektorienteret og computeren integreres i den daglige undervisning. Der benyttes varierede undervisningsmetoder med samtale, diskussioner, sange og tekster, lytteøvelser, improvisationer, rollespil, kommunikative øvelser, spil, DVD mv., gæstelærere etc. Alle sprog har 4 lektioner om ugen. Øvrige bemærkninger: * Der undervises i fremmedsprog på 9. og 10. klassetrin. * Engelsk og tysk/fransk er obligatorisk for alle. Kinesisk kan vælges som et ½ årligt valgfag. * Den tilbudte prøveform svarer til folkeskolens. Cambridge engelsk: Eleverne undervises efter Cambridge Curriculum på niveauet IGCSE og afslutter med at aflægge prøve i faget ved skoleårets slutning.

153 153 Indholdsplan Naturfag incl. biologi 6.40 Formål: - at vi gennem undervisningen i naturfag giver eleven interesse og baggrund for at beskæftige sig med forhold af fysisk, kemisk, biologidsk og teknisk art. - at vi gennem undervisningen giver eleven baggrund for at kunne vurdere og selvstændigt tage stilling til naturvidenskabelige og teknologiske problemer, som har betydning for den enkelte og samfundet. - at eleven gennem undervisningen oplever faget og dets indhold og udvikling i samspil med den øvrige samfundsudvikling. - at eleven er i stand til at tage medansvar for udviklingen og for brugen af naturressourcer og teknik, både lokalt og globalt. Indhold: Undervisningens indhold skal være en vekselvirkning af praktisk og teoretisk art. Teorien skal opleves som en hjælp til løsning og forståelse af praktiske problemer. Bl.a. ved at beskæftige sig med hverdagsfænomener skal undervisningen have brugsværdi for eleverne. Elevernes erfaringer skal i videst mulig omfang udnyttes og udbygges. Dette skal bl.a. bevirke, at det bliver mere spændende for dem at iagttage verden. Undervisningen skal ikke kun dreje sig om, hvad andre har fundet frem til. De skal også lære metoder til selv at undersøge og dermed skabe sig en viden. De skal gives en baggrund for at kunne vurdere og tage ansvar. De skal erfare, at nye spørgsmål hele tiden kommer til, og at meget få ting er endelige og eviggyldige. Følelser og livsanskuelser har ligesom historiske og samfundsmæssige aspekter deres plads i undervisningen. Undervisningen skal være et grundlag for og forberedelse til videregående arbejde med faget i forbindelse med videre uddannelse.

154 154 Indholdsplan Skals Internationale Projektklasse (SIP) 6.45 Skals Internationale Projektklasse (SIP) SIP er Skals Efterskoles internationale projektklasse. Projektet henvender sig primært til elever, der ved, at de vil videre i en teoretisk uddannelse, og som ved skoleårets start allerede er fagligt kvalificerede til en gymnasial uddannelse. Der vil blive stillet store krav både til elevernes arbejdsindsats, fleksibilitet og modenhed. Den internationale dimension Skals Efterskole er en skole, der lægger stor vægt på den internationale dimension. Dette er en af skolens hjørnestene, og derfor vil en meget stor del af projektarbejdet i SIP-klassen være præget af denne grundholdning. Nogle år har Skals Efterskole udenlandske elever på skolen, og derfor vil engelsk blive et naturligt arbejdssprog. Målsætningen med SIP Målet med SIP er at selvstændiggøre eleverne og indarbejde nogle gode arbejdsvaner, som kan gøre dem til aktive medspillere i deres kommende uddannelse og arbejdsliv. Når året er omme, er det vores klare mål, at eleverne skal kunne håndtere følgende områder: lytte og respektere hinanden tage initiativ og ansvar give og modtage kritik udfordre sig selv og turde møde det ukendte finde kreative indfaldsvinkler til at løse opgaver finde, håndtere og formidle viden, på både traditionelle og utraditionelle måder Arbejdsformer SIP er en anderledes måde at gå i skole på. Skemaet er ikke delt op i traditionelle timer, hvor man f.eks. har dansk hver tirsdag morgen. Det vil primært være gruppeprojekter, hvor den enkelte elevs ansvar for sig selv og gruppen vil være i højsæde. Det er i disse situationer, eleverne lærer at forholde sig kritisk til hinanden. Denne arbejdsform er både funktionel og relevant i vores moderne samfund og vil stille meget store krav til elevernes selvdisciplin og arbejdsindsats. Alle projekter tager udgangspunkt i reelle situationer, og disse formidles videre til relevante brugergrupper. Der vil derfor også blive arbejdet med forskellige måder at fremlægge på. Lærerens rolle Da projektformen ikke er så udbredt, er det klart, at lærerens rolle også vil være defineret anderledes. Der er 2 lærere tilknyttet klassen, og disse vil løbende komme med både faglige input og konstruktive og kritiske tilbagemeldinger til både gruppen samt den enkelte elev i forbindelse med projektarbejdet. Disse tilbagemeldinger gælder både det faglige arbejde, samt elevernes holdning og ansvarlighed overfor resten af gruppen. Med andre ord, ikke alt vil blive accepteret.

155 155 IKT På Skals Efterskole betragter vi informations -og kommunikationsteknologier som naturlige værktøjer i dagligdagen. Har eleverne ikke i forvejen et kendskab til disse værktøjer, vil de blive opbygget i løbet af året. Dette gælder både i forhold til forskellige multimedieprogrammer, hjemmesideopbygning samt redigering af video og digitale billeder m.m. Projekteksempler Alt arbejde i SIP-klassen er projektarbejde. Nogle få af projekterne er fastlagt af de 2 lærere, men langt de fleste projektemner bliver besluttet af eleverne selv. Deres mulighed for indflydelse vil, efterhånden som året skrider frem, blive større og større. Der vil i løbet af skoleåret være 3 projekttyper: Individuelt projekt Når eleverne har vænnet sig til arbejdsformen, vil de hver især skulle arbejde med et større individuelt projekt op. Dette projekt vil foregå sideløbende med andre projekter og sikre, at eleverne altid har lektier for. Emnet er selvvalgt og vil udelukkende være baseret på den enkelte elevs interesseområde eller evne til at udfordre sig selv. Et projekteksempel kunne være at skrive og illustrere en børnebog. Et større gruppe projekt, der løber over det meste af året Det store gruppe projekt kunne være et sprogprojekt, hvor eleverne, med udgangspunkt i en fælles overskrift, arbejder sammen med et polsk gymnasium. Et projekt som dette ville medføre, at udvekslingen ville blive af 14 dages varighed i stedet for 7. Det kunne også være et udviklingssamarbejde med en af de større interesseorganisationer som Røde Kors eller Red Barnet. Kortere projekter Da mange af projekterne tager udgangspunkt i den internationale dimension, vil et projekt kunne være Gadebørn. Et sådant projekt kræver indsamling af viden og diskussion af en relevant fremlæggelsesform (f.eks. gadeteater). Dette stiller store krav til elevernes organisationsevne, f.eks.: søge polititilladelse, lave PR-arbejde, kostumer, skuespilevner, fremstilling af produkt til videresalg samt tanker om hvad de indsamlede penge skal gå til m.m. Det er med andre ord en større proces, man sætter i gang. Brobygning I dette skoleår er der i et samarbejde med EUC Midt, Viborg, aftalt et 6 ugers brobygningsforløb, hvor eleverne i disse uger følger et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på Medieskolen. Den erhvervede kompetence indenfor film og redigering indgår i arbejdet med de skitserede projekter. Prøveformer SIP giver ikke mulighed for at tage en ministeriel 10. klasses prøve. Året afsluttes med en intern prøve af en uges varighed, hvor holdet vil blive prøvet i de kompetencer/færdigheder, de har udviklet i løbet af året. Vurderingskriterierne vil tage udgangspunkt i elevernes evne til at tage ansvar og samarbejde. Desuden vil deres evne til at indsamle relevant viden og bearbejde denne blive vurderet. Eleverne vil ved årets afslutning modtage en skriftlig udtalelse, hvor både indsatsen i løbet af året samt prøveugen vil blive vurderet.

156 156 SIP er for fremtiden Langt de fleste elever har igennem hele deres skoleopvækst mødt traditionel undervisning, hvor læreren tager ansvaret for elevernes indlæring. Det er oftest de samme arbejdsformer eleverne møder i de gymnasiale uddannelser. Undersøgelser har vist, at det ikke er disse arbejdsformer arbejdsgivere og samfundet efterspørger, hverken i år 2003 eller fremover. På arbejdsmarkedet vil man have ansatte, der kan tage initiativer, er selvstændige, men samtidig er samarbejdsdygtige. Ansatte der kan tænke kreativt og tør tage ansvar. Det er disse kompetencer/færdigheder, vi vil udvikle hos vores SIP-elever, så de er rustet til at møde de udfordringer arbejdsmarkedet efterspørger.

157 157 Indholdsplan Toningsfag på den aldersintegrerede studieretning 6.47 Vi arbejder målrettet på at gøre eleven klar til netop den ungdomsuddannelse, der passer til dennes ønsker og planer for fremtiden. Man kan med vores studieretninger komme ind på alle ungdomsuddannelser, men med toningen i 10. aldersintegreret 0.g, kan eleven pejle sig ind på, om eleven evt. vil i en naturvidenskabelig retning, Science, eller i en mere humanistisk retning, Culture. Science Eleven synes, at det er spændende at søge svar på komplicerede naturvidenskabelige spørgsmål. Eleven skal vælge science, hvis denne har lyst til at lege med naturvidenskaben på kryds og tværs er nysgerrig, og du kan lide at eksperimentere kan lide at fordybe dig og få vilde ideer Vi skal undersøge raketter, Lego Mindstorm, egne sjove eksperimenter, ballonflyvning osv. Videre uddannelse: Science er for eleven, der skal gerne vil arbejde videre med naturfagene i sin ungdomsuddannelse. Eleven vil måske efterfølgende læse til ingeniør, datalog, læge, sygeplejerske, fysiker, lærer osv.. Culture - the sum of the humanities Mennesket har altid interesseret sig for verden. Vi har udforsket, udviklet og forandret verden i takt med vores egen nysgerrighed. På SKALs Culture skal det være vores drivkraft. På Culture er vi netop nysgerrige på verden og mennesker omkring os. Eleven skal vælge Culture hvis denne gerne vil.. - udfordre sig sprogligt, kreativt og personligt - eksperimentere, lege og udvikle