Flemming Balvig DET VOLDSOMME SAMFUND. Om vold som problem og fængsel som løsning. Fortid og nutid. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 Flemming Balvig Fortid og nutid BIND I DET VOLDSOMME SAMFUND Om vold som problem og fængsel som løsning Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 ISBN

3 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2000

4 Det voldsomme samfund Om vold som problem og fængsel som løsning Bind 1: Fortid og nutid 1. udgave, 1. oplag 2000 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Omslaget er tilrettelagt af Morten Højmark Tryk: Gentofte Tryk Indbinding: Damm s Bogbinderi, Randers Printed in Denmark 2000 ISBN E-bog Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 3 Postboks København K Telefon: Telefax: fl@djoef.dk Homepage:

5 %,1')257,'2*187,' Indledning... 7 I De gode gamle dage 1. Vi er børn af sol og sommer (v/ Gunnar Jørgensen) På sporet af den tabte tid (v/ Inger Holst) Drengeliv (v/ Hans Kirk) Skarnsunger (v/ Lars-Henrik Olsen) Smagen af had (v/ Nina Røller) Drengen der voksede op med tæsk (v/ Søren Ryge Petersen) Det er farligt at bo i Ringsted (v/ Leif Panduro) Vi var børn af sol og sommer (v/ Flemming Balvig) II Træk af voldens nutidshistorie 9. Voldsomheder og morsomheder En rundrejse i voldens nutidshistorie Rigspolitichefens voldsofferundersøgelse Vold mod kvinder...1. Voldtægt Vold på arbejdet Fjernhedsvold III Den fængslende løsning 16. To mand i en lille hvid bil Det nære politi Med politiet til bords Opskrift på en rocker Et fængslende land Den der ej har gris... (m/ Vagn Greve) Det danske eksperiment...3 Litteratur

6 %,1'86$2*'$10$5. Forord I Amerikanske (for)billeder 23. Krigsbilleder 24. Crime Time 25. Tre gange over stregen 26. Det amerikanske eksperiment 27. Bevisets stilling I: Den faldende kriminalitet 28. Bevisets stilling II: Verdens mest kontrollerede by? 29. Bevisets stilling III: Omvendt bevisførelse II Amerikanisering af kriminalpolitikken? 30. Egonisering af kriminalpolitikken 31. Kriminalpolitik * Et krydsfelt mellem moralsk fornuft og moralsk panik 32. Kriminologi som nationalt modarbejde 33. Politiet og kriminologerne 34. Grænser for straf 35. Skal fanger trives? 36. Det er mennesker der dømmes Litteratur 6

7 Midt i 1990erne i 1995 blev der anmeldt 59 tilfælde af fuldbyrdet manddrab til politiet i Danmark. Det afspejler meget godt situationen vedrørende den alvorligste form for vold, vi kender til, for gennemsnittet for det tyvende århundredes sidste årtier ligger på samme niveau (60). Eftersom vi ved indgangen til 1995 var borgere i Danmark, kræver det ikke de store regnefærdigheder at finde frem til, at de 59 drab svarer til omkring 1 drab for hver indbyggere. De 59 drab er selvfølgelig nøjagtig 59 drab for mange. Det er en sort og forfærdende plet på vor måde at være sammen på, at 59 om året skal dø på denne måde. Det er den vigtigste kendsgerning om volden i Danmark men det er ikke den eneste: Danmark er eller var i det mindste i 1990erne i voldsmæssig henseende et af de fredeligste steder på jordkloden. Hvis vi går globussen igennem med lup, NDQ der i hvert fald i visse år findes enkelte lande, typisk meget små lande som f.eks. Cypern og Luxemburg der har et lidt lavere drabsniveau. Der kan også findes et begrænset antal eksempler på lande, der ligger på samme niveau typisk mindre europæiske lande, der i lighed med Danmark har et folketal på under 10 mill. mennesker lande som Sverige, Østrig og Schweiz men mere end 90 pct. af verdens lande må affinde sig med et drabsniveau, der er højere end vort, ofte meget højere. Set i forhold til folketallet var drabstallet i 1995 i f.eks. England og Wales 7

8 ,QGOHGQLQJ 27 pct. højere end i Danmark, i Tyskland 55 pct. højere, i Skotland 145 pct., i Frankrig 172 pct., i Finland 209 pct., i USA 7 pct. og i Rusland 09 pct. 1 Figur I.1. Det gennemsnitlige antal fuldbyrdede manddrab pr. år pr. 1 mill. indbyggere i Europa, Estland Rusland Letland Albanien Bulgarien Nordirland Potugal Ungarn Finland Rumænien EUROPA Frankrig Slovenien Skotland Polen Makedonien Italien Tjekkiet Holland Tyskland England & Wales Østrig Grækenland Schweiz Belgien Sverige Cypern DANMARK Luxemburg Norge Irland Se også figur I.1. 2 Kilde: Beregninger foretaget på basis af (XURSHDQ6RXUFHERRNRI&ULPHDQG&ULPLQDO-XVWLFH 6WDWLVWLFV, Council of Europe, Tallene repræsenterer gennemsnittet for hvert land for de år i perioden , for hvilke de relevante oplysninger foreligger. Tallet for Europa er gennemsnittet for de medtagne lande. 8

9 ,QGOHGQLQJ Der er andre aspekter af vor livsstil, livssituation og vor måde at være sammen på, der er langt mere livstruende. For hvert drab, der blev begået i 1995, var der 15 der tog deres eget liv, 200 der døde af tobaksrygning, 35 af alkoholmisbrug, 10 der døde i trafikken, 17 der døde ved faldulykker, og også brandulykker og arbejdspladsulykker koster årligt flere liv end drab. Ud af kan én forventes at dø som følge af drab, 999 vil dø af anden årsag. Den alvorlige vold, målt ved drabsrisikoen, holdt sig til trods for rockerkrige, invandreropgør og andre mediespektakulære islæt på voldsarenaen på samme relativt lave niveau gennem hele 1990erne som årti. Vi endte ikke op med flere drab, end vi begyndte årtiet med. 3 For den store del af befolkningen kvinderne, børnene, tyendet, lærlingene var vold et almindeligt indslag i dagligdagen, da vi sidste gang skiftede århundrede. Sådan er det ikke ved det nye århundredeskifte. Vold er for langt de fleste blevet en ualmindelig og meget sjælden begivenhed. Kun nogle få procent oplever sig udsat for vold i løbet af et år. I 1995 var det mellem 1 og 2 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år procent havde ikke været udsat for noget, de ville betegne som vold. Befolkningens risiko for at blive udsat for vold steg ikke i 1990erne, jf. figur I.2. Snarere ser det ud, som denne risiko var og stadig er i skrivende stund lavere, end den var blot i årtiet tidligere, i 1980erne. 3 Med forbehold for 1999, der i skrivende stund endnu mangler et kvartal i at være gennemlevet. 9

10 ,QGOHGQLQJ Figur I.2. Procent af befolkningen i Danmark mellem 16 og 74 år, der angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år forud for interviewtidspunktet, ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Undersøgelsesår Men så er der jo den subjektive side; følelsen af utryghed. Måske er volden så lav, fordi folk undgår hinanden. Hvis folk er så bange for at færdes på gaden efter mørkets frembrud, at de ikke færdes der, så sker der jo heller ingen overfald el.lign. på gaden. Fravær af vold kan være tegn på fravær af samvær. 4 De tværgående linier repræsenterer de konkrete voldsofferprocenter, der er konstateret i undersøgelserne, mens de lodrette linier angiver de intervaller, inden for hvilke de "rigtige" voldsofferprocenter med 95 pct.'s sandsynlighed findes. Den statistiske usikkerhed skyldes, at der i alle tilfælde er tale om stikprøver og ikke om totale befolkningsundersøgelser. Kilde: Materiale fra voldsofferundersøgelserne 1987, 1991 og 1995/96; Morgenavisen Jyllandsposten & Sonar vedr. 1997; Rigspolitichefens nærpoliti-undersøgelse vedr, 1998 (se kapitel 17). 10

11 ,QGOHGQLQJ Figur I.3. Procent af befolkningen i EU, der føler sig noget eller meget utrygge, når de færdes i deres boligkvarter efter mørkets frembrud Tyskland (Øst) 60 Spanien Irland Tyskland (vest) Portugal Italien HELE EU England Frankrig Belgien Grækenland Østrig Holland Sverige Luxemborg Finland DANMARK 11 Flere temperaturmålinger af befolkningens tryghedsfornemmelser i 1990erne viser imidlertid, at hovedparten af den danske befolkning ikke gik rundt i dagligdagen og var bange for at blive udsat for vold el.lign. Op mod 9 ud af 10 skænker aldrig eller kun lejlighedsvis risikoen for at blive udsat for kriminalitet en tanke. 5 Antal udspurgte: Kilde: INRA (1996). Eurobarometer