Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs"

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Januar 2009

2 Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Januar 2009 Ref C JJP(11) Version 11 Date Prepared by JJP Checked by RASN, PTRH Approved by BLY Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Phone

3 Table of contents 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 4 3. Forudsætninger Energirammen fra BR Varmepumper Varmepumpe typer Varmepumpe størrelse og COP Varmeforbrug ved forsyning fra varmepumper Fjernvarme Varmeforbrug ved fjernvarme forsyning Klimaskærmen Varmeinstallationer Varmepumpe priser Fjernvarme priser Energistyrelsens forudsætninger Brændselspriser CO2-udledninger Samfundsøkonomisk vurdering og drivhusgasemissioner Samfundsøkonomisk vurdering Drivhusgasemissioner Brugerøkonomi 19 Ref /C JJP(11) I

4 1. Sammenfatning Formålet med dette projekt er at evaluere på de samfundsøkonomiske og brugerøkonomiske konsekvenser hvis det ønskes at forsyne en husstand, i et af Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarme forsynede områder, med en varmepumpe. Da der vurderes på meromkostningerne til klimaskærmen i henhold til BE08 vil denne rapport omhandle omkostningerne ved nybyggerier. Denne rapport er skrevet på baggrund af arbejde udført af Sønderborg Fjernvarme vedrørende varmepumper i fjernvarmeområder. Dette projekt tager kun udgangspunkt i situationen for Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Det vil sige nye boliger der enten sker som udfyldning i eksisterende bebyggelse eller nye områder udlagt til fjernvarme. Dette projekt tager ikke hensyn til de selskabsøkonomiske konsekvenser i evalueringen af varmepumper i et fjernvarmeforsynet område. Resultaterne af samfundsøkonomien er baseret på vejledningen fra Energistyrelsen. Det betyder, at der regnes på en 20-årig periode med en diskonteringsrente på 6%. Der tages desuden udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger fra februar 2008 (ENS 2008). Brugerøkonomien udregnes for år Der tages her højde for afskrivninger af investeringer, vedligehold og forbrug. Afskrivningen udregnes som banklån med en forrentning på 5%/år. Lånet tages med en løbetid der svarer til levetiden. Brugerøkonomien udregnes uden moms. Der er i dette projekt taget udgangspunkt i en Standard bolig på 130m² som enten forsynes med en Jord til Vand varmepumpe eller fjernvarme. Det er på baggrund af Bygningsreglementet opdeling valgt at samfundsøkonomien vurderes i henhold til energirammen for BR08 standard huse (BR08), Lavenergi klasse 2 huse (EK2) og Lavenergi klasse 1 huse (EK1). (BR 2008) Samfundsøkonomien for Standard boligen beregnes for 6 forskellige scenarier: BR08 standard hus med fjernvarme BR08 standard hus med varmepumper Lavenergi klasse 2 hus med fjernvarme Lavenergi klasse 2 hus med varmepumper Lavenergi klasse 1 hus med fjernvarme Lavenergi klasse 1 hus med varmepumper Ref /C JJP(11) 1/21

5 I det samfundsøkonomiske resultat er der ikke indregnet udgifter til varmetab i distributionsnettet og investeringer til udbygning af fjernvarmenettet. Dette skyldes, at Standard boligen betragtes som en marginal forbruger. Varmetabet i stikledningen er dog indregnes. Rapportens opdeling efter byggereglementets maksimale energiramme betyder, at omkostningerne til klimaskærmen for Standard boligen ændres, da kravene til energiforbrug er strammere for Lavenergiklasse 1 og Lavenergi klasse 2 end for BR08 standard. Der er også lagt ekstra vægt på udledningen af CO 2 -ækvivalenter selvom om de er medregnet som en del af de samfundsøkonomiske omkostninger. Beregningerne viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger stiger, når en ny bolig opføres som Lavenergiklasse 2 eller Lavenergiklasse 1 i stedet for et BR08 standard hus. Beregningerne viser også, at fjernvarme er det bedste valg. Samfundsøkonomiske omkostninger NPV 20 år (2009-prisniveau) BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme Figur 1: De samlede samfundsøkonomiske omkostninger målt over 20 år i 2009-kr. Således er de samfundsøkonomiske omkostninger set over en 20-årig periode ca. fem gange så store, hvis der bygges et lavenergiklasse 1 hus med en Jord til Vand varmepumpe i forhold til et BR08 standard hus med fjernvarme. Analysen viser desuden, at fjernvarmescenarierne ikke blot er den billigste løsning for samfundet, men også, at fjernvarmen er forbundet med de laveste CO 2 emissioner. Drivhusgasemissionerne stiger således med mellem en faktor 1,6 og 8,6 i forhold til et Lavenergiklasse 1 hus med fjernvarme. Ref /C JJP(11) 2/21

6 Akkumulerede drivhusgas-emissioner over 20 år Ton CO2-ækv BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme Figur 2: Udledningerne af CO 2 -ækvivalenter over en 20-årig periode målt for en Standard bolig bygget inden for rammerne af bygningsreglementet og forsynet med fjernvarme eller varmepumper. Konklusionen må derfor være, at ønskes det at sikre den samfundsøkonomiske bedste løsning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde i fremtiden, skal der satses på fjernvarme baserede systemløsninger frem for individuelle varmepumpeløsninger. Fokuseres der kun på den laveste udledning af CO 2 -ækvivalenter, skal fremtidige forsyningsområder udlægges som Lavenergi klasse 1 bebyggelse. Brugerøkonomisk er den billigste opvarmningsløsning for en forbruger i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde en fjernvarmeløsning i et standard BR08 hus. BR08 standard hus (kr/år excl moms) Fjernvarme Varmepumpe I alt I alt Lavenergi klasse 2 (kr/år excl moms) Fjernvarme Varmepumpe I alt I alt Lavenergi klasse 1 (kr/år excl moms) Fjernvarme Varmepumpe I alt I alt Tabel 1: Den årlige økonomiske udgift for en forbruger opvarmet med enten fjernvarme eller varmepumpe i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Ref /C JJP(11) 3/21

7 2. Indledning Formålet med dette notat er at evaluere de bruger- og samfundsøkonomiske konsekvenser for en husstand ved at bruge en varmepumpe frem for fjernvarme i et af Vejle Fjernvarmeselskab fjernvarmeforsynet område samt drivhusgasemissionerne forbundet hermed. Vejle Fjernvarmeselskab ønsker herved at fastslå om varmepumper til opvarmning er bruger- og samfundsøkonomisk bedre end fjernvarmeforsyning i et allerede udbygget fjernvarmeområde. Vejle Fjernvarmeselskab ønsker at kunne udnytte denne viden fremadrettet til at vælge de bedste strategier ved udvidelser af fjernvarmenettet samt at kunne agere hensigtsmæssigt ved fremtidige ansøgninger om undtagelse fra fjernvarmeforsyningspligten. Der vil i dette projekt blive regnet på 3 forskellige scenarier. De første 3 scenarier tager udgangspunkt i bygningsreglementets definitioner for det maksimale energiforbrug, som derfor også indeholder varmebehovet. De 3 scenarier er: BR08 Standard nybygget bolig (BR08) Energiklasse 2 nybygget bolig (EK2) Energiklasse 1 nybygget bolig (EK1) Disse 3 scenarier tager udgangspunkt i nybyggerier, da der også indregnes omkostninger til en forbedret energiskærm. Ref /C JJP(11) 4/21

8 3. Forudsætninger De bruger- og samfundsøkonomiske udregninger i dette notat er baseret på varmeforsyning af en standard bolig på 130 m². Beregningerne i dette projekt bygger følger Bygningsreglement 2008s (BR08) energiramme for BR08 standard huse, Lavenergiklasse 2 huse og Lavenergi kasse 1 huse. (BR 2008) 3.1 Energirammen fra BR08 Nyopførte huse skal overholde energirammen angivet i Bygningsreglement Energirammen udregnes på baggrund af følgende formler: (BR 2008) BR08 Standard hus: ( /A)kWh/m²/år), hvor A er opvarmet areal Energiklasse 2 hus: ( /A)kWh/m²/år), hvor A er opvarmet areal Energiklasse 1 hus: ( /A)kWh/m²/år), hvor A er opvarmet areal I energirammen indgår bl.a.: Elforbrug til cirkulationspumper, automatik på varmeanlæg, evt. ventilator til varmegenvindingsanlæg samt en straf for overtemperatur (>26 ºC). (BR 2008) Det er antaget, at ovenstående elforbrug og overtemperatur udgør 15 kwh/m² af energirammen. Den resterende del af energirammen udgør så boligens varmebehov til opvarmning og varmt brugsvand. Det betyder at en Standard bolig på 130m² har følgende energiramme og varmebehov pr m². Energiramme Andet Varme BR08 ( /130)kWh/m²/år kwh/m²/år EK2 ( /130)kWh/m²/år kwh/m²/år EK1 ( /130)kWh/m²/år kwh/m²/år Tabel 2: Energirammen for en bolig på 130m² fordelt på Varme og Andet. Elforbrug og varmeforbrug kan ikke sammenlignes direkte, det er derfor nødvendigt at omregne elektriciteten til varme ved hjælp af exergibetragtningen. Dette gøres ved at multiplicere elforbruget med 2,5 i beregning af energirammen. Det betyder, at der maksimalt må bruges følgende el- og varmemængder for en standard bolig. Ref /C JJP(11) 5/21

9 Opvarmning Fjernvarme Elektricitet BR08 Standard kwh/m²/år Lavenergi klasse kwh/m²/år Lavenergi klasse kwh/m²/år Tabel 3: Energirammen ved opvarmning med varme og elektricitet. 3.2 Varmepumper Varmeproduktionen fra en varmepumpe kan være større end den teoretiske exergisammenhæng. I sådanne tilfælde kan boliger have en klimaskærm med et større varmetab end boliger med fjernvarme og stadig overholde energirammen. Denne sammenhæng mellem elforbrug og varmeproduktion kaldes COP. COP-værdien udregnes som COP =. Energiproduktion Energiforbrug For en varmepumpe er størrelsen og typen afgørende for COP-værdien Varmepumpe typer Der findes 3 varmepumpe systemer; Luft til Luft varmepumper, Luft til Vand varmepumper og Jord til Vand varmepumper. Luft til Luft varmepumper er billige og lette at installere, men de kan kun punktopvarme og de kan ikke opvarme brugsvand. Det helt overordnede problem er dog, at effektiviteten svinger meget i forhold til udetemperaturen. Der er også problemer med driftsikkerheden. Luft til Luft varmepumper er nok et billigt alternativ til fjernvarme, men det er også kvalitetsmæssigt dårligere. Luft til Vand varmepumper er dyrere end Luft til Luft varmepumper og kræver også mere installation. Til gengæld kan de bruges til centralvarme og brugsvandsopvarmning. Som oftest anvendes de kun til brugsvandsopvarmning. Luft til Vand varmepumper har de samme effektivitetsproblemer som Luft til Luft varmepumper. Effektiviteten svinger med udetemperaturen og der er driftsproblemer, når der er mest brug for varmen, om vinteren med lave udetemperaturer. Luft til Vand varmepumper er et bedre alternativ end Luft til Luft varmepumper på varmesiden, men har de samme problemer med udetemperaturerne. Jord til Vand varmepumper er dyre og kræver megen installation. Den nedgravede rørføring betyder, at anlægget altid har en god ydelse og høj driftsikkerhed. Det kan ligeledes bruges til centralvarme og brugsvandsopvarmning. Det er derfor et system, der har de samme egenskaber som fjernvarmesystemet. Der vil derfor i dette projekt blive regnet på en Jord til Vand varmepumpe. Ref /C JJP(11) 6/21

10 3.2.2 Varmepumpe størrelse og COP På baggrund af erfaringer med byggerier med Jord til Vand varmepumper er der valgt følgende varmepumper for en Standard bolig efter bygningsreglementets energirammer. Standard BR08 huse har et opvarmningsbehov der kan dækkes af en 7,2 kw varmepumpe. Denne varmepumpe er antaget at have en nominel COP på 3,2. Lavenergiklasse 2 huse har et opvarmningsbehov der kan dækkes af en 4,9 kw varmepumpe. Denne varmepumpe er antaget at have en nominel COP på 3,0. Lavenergiklasse 1 huse har et opvarmningsbehov der kan dækkes af en 3,2 kw varmepumpe. Denne varmepumpe er antaget at have en nominel COP på 2,6. COP-værdien er et udtryk for en bestemt Jord til Vand varmepumpe med en givet ydelse. Den i varmepumperne brugte el er baseret på dansk gennemsnits elektricitet som defineret af Energistyrelsen. I brugerøkonomien bruges 1,42 kr/mwh-el eksl moms (Sydenergi 2008) Varmeforbrug ved forsyning fra varmepumper På baggrund af Bygningsreglementet og de valgte Jord til Vand varmepumper, er det maksimale varmeforbrug derfor: Varmepumpe Elektricitet COP Varmeforbrug Energiramme BR ,2 92 kwh/m²/år 72 EK kwh/m²/år 47 EK1 11 2,6 30 kwh/m²/år 28 Tabel 4: Den maksimale årlige energiramme per m² ved forsyning af Jord til Vand varmepumper set i forhold til det mulige forbrug. Bruges en varmepumpe til opvarmning af en Standard bolig på 130m² vil der, på grund af COP faktoren, være et maksimalt varmeforbrug der ligger over det nødvendige varmebehov angivet i energirammen. Denne forskel kan udlignes ved at der spares på isoleringsevnen af klimaskærmen. Derved kan der spares på klimaskærmen uden at energirammen sprænges. (BR 2008) Varmebehovet for en Standard bolig vil derfor være Energiramme Varmepumpe Bolig Varmebehov kwh/m²/år m² MWh/år BR08 standard 29 3, ,1 Lavenergiklasse , ,4 Lavenergiklasse , ,7 Ref /C JJP(11) 7/21

11 Tabel 5: De årlige maksimale varmebehov ved forsyning af Jord til Vand varmepumper. 3.3 Fjernvarme Standard boligen er forudsat placeret i et allerede udbygget fjernvarmeområde og betragtes som en marginal forbruger. Varmetab og omkostninger til udbygning af nettet bliver derfor båret af de resterende husstande. Fjernvarmeforbruget er derfor kun afhængigt af det brændselsforbrug, der skal bruges for at dække varmebehovet i selve boligen. Varmetabet i stikledningen ind til huset er medregnet da denne er specifik for den enkelte bruger. Varmetabet i stikledningen udgør 0,5 MWh/år (VF 2008) Vejle Fjernvarmeselskab modtager fjernvarme fra tre fjernvarmeproducenter: Fjernvarme Produktionsenhed(er) Skærbæk Shell TAS Brændsel Naturgas Overskudsvarme Affald Varmevirkningsgrad % 220% 100% 90% Varmeandel % 64% 34% 2% Elvirkningsgrad % Tabel 6: De forskellige produktionsenheder, opgjort på varmeandel på Vejle Fjernvarmeselskabs net og varmevirkningsgraden ved varmeproduktion. Varmemikset for Vejle Forsyningsselskab er bestemt på baggrund af data fra TVIS. TAS: Affaldsforbrændingsanlægget ligger i Kolding og forsyner allerede Kolding fjernvarmenet. TAS består af en kraftvarme- og et kedelanlæg. (TVIS 2008) Da varmebehovet om sommeren ikke er stort nok, kan TAS ikke udnytte sin kapacitet fuldt ud. Det er derfor påtænkt at levere affaldsvarme fra TAS til Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde i perioden 15. maj til 15. september. (TVIS 2008a) Der er endnu ikke truffet endelig beslutning i sagen, men det er alligevel antaget at affaldsanlægget er med i hele beregningsperioden i denne rapport. TASs affaldsanlæg forventes at kunne producere 110 TJ varme eller hvad der svarer til 2% af varmebehovet i Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarmenet. Det er antaget, at kedelanlægget er den marginale produktionsenhed for varme produceret til Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarmenet. Kedelanlægget har en varmevirkningsgrad på 90%. (TVIS 2008) Shell: Shell raffinaderi forædler den olie der ankommer til Fredericia inden det fragtes videre til brugerne. Overskudsvarmen fra Shell er et spildprodukt af denne forædling. Hele processen frem til overskudsvarmen er derfor tillagt produktionen på Shell og ikke fjernvarmen. Shell raffinaderi producerer varme til omkring 28% af varmebehovet i Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarmenet, denne varmeproduktion er konstant over hele året. (TVIS 2008) Ref /C JJP(11) 8/21

12 Skærbækværket: Skærbækværket er et centralt naturgasfyret kraftvarmeværk, ejet af DONG ENERGY A/S, der ligger i Skærbæk. Værkets hovedformål er at producere el, varmevirkningsgraden for et sådan anlæg beregnes derfor ud fra merbrændselsprincippet. Varmevirkningsgraden er 220% (Dong 2009). Det kræver ikke ret meget ekstra brændsel at udnytte spildvarmen fra elproduktionen. Skærbækværket producerer det manglende varmebehov i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde, hvilket svarer til 70% af varmbehovet (TVIS 2008). Det er antaget at denne fordeling af varmeproduktionen er uforandret i hele planperioden på 20 år Varmeforbrug ved fjernvarme forsyning På baggrund af Bygningsreglementet er det maksimale varmeforbrug ved brug af fjernvarme derfor: Fjernvarme Fjernvarme COP Varmeforbrug Energiramme BR08 Standard kwh/m²/år 72 EK kwh/m²/år 47 EK kwh/m²/år 28 Tabel 7: Den maksimale årlige energiramme per m² ved forsyning af fjernvarme Der er ingen uoverensstemmelse mellem varmeforbruget i en standard bolig og det maksimale energibehov for klassificeringerne i forhold til Bygningsreglementet. Der er derfor ikke noget potentiale for at spare på klimaskærmen. Varmebehovet for en Standard bolig vil derfor være: Energiramme Fjernvarme Bolig Varmebehov kwh/m²/år COP m² MWh/år BR08 Standard 72 1, ,4 Lavenergiklasse , ,2 Lavenergiklasse , ,7 Tabel 8: De årlige maksimale varmebehov ved forsyning af fjernvarme. Da der er et varmetab i stikledningen fra den produceres: Varmebehov Nettab Varmeproduktion MWh/år MWh/år MWh/år BR08 Standard 9,4 0,50 9,9 Lavenergiklasse 2 6,2 0,50 6,7 Lavenergiklasse 1 3,7 0,50 4,2 3.4 Klimaskærmen Det er forbundet med ekstra omkostninger, når boligernes klimaskærm skal forbedres, så husene kan klassificeres som lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. Samtidig vil klimaskærmen for boliger med varmepumpe i henhold til Tabel 4 være billige- Ref /C JJP(11) 9/21

13 re end boliger med fjernvarme med samme energiramme. Der tages i denne rapport ikke stilling til energi forbrug og udledningen af CO2-ækvivalenter på klimaskærmen Disse meromkostninger og eventuelle besparelser på klimaskærmen er medtaget i beregningerne. Der er taget udgangspunkt i, at et BR08 standard hus med fjernvarme koster kr./m² ekskl. moms at bygge. Tabel 9 viser både procentmæssigt og absolutte merpriser, der er regnet med i beregningerne. Der er regnet med gennemsnitlig teknisk levetid på 50 år for klimaskærmen (gennemsnit af levetid for vinduer, isolering mm.) Der regnes med scrapværdi på bygningens omkostninger. Klimaskærm Fjernvarme Varmepumpe Merpris kr. pr. m² Merpris kr. pr. m² BR08 Standard 0% 0-2% -200 Lavenergiklasse 2 4% 400 2% 200 Lavenergiklasse 1 10% % 900 Levetid for isolering 50 år 50 år Tabel 9: Merpris i % og kr./m² ekskl. moms i forhold til BR08 standard hus med fjernvarme. Investeringerne i klimaskærmen kan variere meget fra hus til hus, men udgifterne kunne være forårsagede af isoleringstykkelser på omkring 300mm, 3-lags vinduer med en u-værdi på 0,8-1, mekanisk ventilation med genindvinding, A-mærkede pumper og husets opbygning ex, større viduer mod syd end nord, afskærmning og overfladeareal kontra Bygningsareal. Ændringerne i klimaskærmen er en konsekvens af opvarmningsformen og behovet og medregnes derfor i brugerøkonomien. Den ændrede klimaskærm betyder at huslånets størrelse ændres, forskellen i huslånet medregnes derfor i brugerøkonomien som et fastforrentet huslån på 5% over 30 år. 3.5 Varmeinstallationer I dette afsnit er de tekniske og økonomiske specifikationer for valgte varmepumper og fjernvarmeunits gennemgået. Der regnes med scrapværdier og reinvesteringer hvis nødvendigt Varmepumpe priser Det er valgt (se afsnit 3.2.1) at der skal installeres Jord til Vand varmepumper til at forsyne Standard boligen med rumopvarming. I løsningen indgår en elpatron som reserve og til spidslast. I varmepumpe løsningen er der også en varmtvandsbeholder til det varme brugsvand. (Danfoss 2008) "Jord til Vand" varmepumper BR08 standard hus (effektbehov 6 kw) Varmepumpe DHP-H8; Nominel effekt: 7,2 kw; COP 3,2: Installation og jordslagning: Total: Lavenergi klasse 2 hus (effektbehov 4,5 kw) Varmepumpe DHP-H6; Nominel effekt: 4,9 kw; COP 3,0: kr kr kr kr. Ref /C JJP(11) 10/21

14 installation og jordslagning: Total: kr kr. Lavenergi klasse 1 hus (effektbehov mindre end 4 kw) Varmepumpe DHP-H4; Nominel effekt: 3,2 kw; COP 2,6: kr. installation og jordslagning: kr. Total: kr. Tabel 10: Omkostninger til indkøb og installering af tre forskellige varmepumper. (Danfoss 2008) Levetid for varmepumpen er 15 år, og jordledningerne bliver afskrevet på 20 år. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: kr./år. (Danfoss 2008) De angivende COP-værdier er opgjort som årsgennemsnit. I COP-værdien er der taget højde for en marginal udnyttelse af den indbyggede elpatron til reserve/spidslast. Varmepumpen kører legionellasikring en gang pr. uge, så der er ikke behov for at opvarme brugsvandet til mere end 50 C. (Danfoss 2008) Investeringen bliver i brugerøkonomien medregnet som to lån et til varmepumpen (5% i rente og 15 års løbstid) og et til rørlægning og installation (5% i rente og 20 års løbstid) Fjernvarme priser Ved fjernvarmeforsyning er det antaget, at der er tale om installation af indirekte fjernvarmeunit inkl. gennemstrømningsvandvarmer. Der er taget udgangspunkt i etablering i en standard fjernvarmeunit samt standard stikledningsdimension. Der vil kunne opnås en besparelse i etablerings- og driftsfasen ved et Lavenergi Klasse 2 og Lavenergi Klasse 1 hus, dels ved at kunne etablere mere tilpassede løsninger (mindre rørdimensioner) og dels ved at kunne dimensionere systemet til lavtemperaturdrift. Disse besparelsesmuligheder er ikke indregnet i projektet. Der er således anvendt same fjernvarmeunit og samme investeringer i de forskellige typer huse. Det er endvidere antaget at alle stikledninger er 10 meter. Fjernvarmeunit Fjernvarmeunit (uden brugsvandscirkulation) kr. Tilslutning og installation kr. Total: kr. Tabel 11: Omkostninger ved installation af fjernvarme hos forbruger (SF 2008) Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn af fjernvarmeunitet, pris: 610 kr./år. (SF 2008). Øvrige drift og vedligehold er upåvirkede af en marginal forbruger og medtages derfor ikke Levetid for fjernvarmeuniten er sat lavt til kun 20 år, og tilslutning og rørlægninger bliver afskrevet på bare 20 år. I praksis vil uniten og rørlægningen formegentlig have en længere levetid. Ref /C JJP(11) 11/21

15 Investeringen bliver i brugerøkonomien medregnet som to lån; et til fjernvarmeuniten (5% i rente og 15 års løbstid) og et til tilslutning og installation (5% i rente og 20 års løbstid) Forbrugerprisen for fjernvarme i år 2009 er 355 kr/mwh-varme hertil skal lægges et abonnement på 500 kr/år og en fast udgift på 10 kr/m². (VF 2008) 3.6 Energistyrelsens forudsætninger Ud over de specifikke data for Vejle Fjernvarmeselskab har energistyrelsen også udgivet nogle overordnede samfundsøkonomiske forudsætningspriser Brændselspriser Brændselspriserne er i figur 3 opgjort i 2006-prisniveau mens de samfundsøkonomiske udregninger er i prisniveau. Omregningen sker ved hjælp er energistyrelsens inflationspriser. Inflationen fra er 7,93% (ENS 2008). Brændselspriser (ENS) 250 Samfundsøkonomi (DKK/MWh i 2006-priser) Affald kr/gj Industrivarme kr/gj Naturgas KV kr/gj Elpris-an forbruger kr/gj Figur 3: Energistyrelsens samfundsøkonomiske brændselspriser for perioden i priser. Som det fremgår af figur 3 så har affald og industrivarme ikke en samfundsøkonomisk brændselspris. Naturgasprisen forventes ikke at gøre de store udsving, hvorimod elprisen på grund er mere påvirkelig af vejret og den generelle økonomiske udvikling CO2-udledninger Brændselssammensætningen, ved den danske el-produktion, vil ændre sig over de næste 25 år. Dette vil give udslag i den CO2-udledning som den producerede strøm vil afstedkomme. Udledningen af CO2 fra el-produktionen over de næste 25 er derfor varierende over tid, hvorimod udledningen fra andre brændsler ændres ikke over tid. Ref /C JJP(11) 12/21

16 CO2-udledninger kg/mwh Figur 4: Udledningen af CO2 fra brændsler El-forbruger Affald Naturgas Spildvarme Som det fremgår af figur 4 er der ingen CO2-udledninger fra spildvarmen, dette skyldes at en eventuel udledning ikke vil tilskrives varmeproduktionen. Elproduktionen afstedkommer en meget stor udledning, hvilket skyldes at der regnes med kodensproduktion. (ENS 2008) Ref /C JJP(11) 13/21

17 4. Samfundsøkonomisk vurdering og drivhusgasemissioner De samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser for de seks varmeforsyningsscenarier er vurderet i henhold til energistyrelsens vejledning af april 2005 med tilhørende forudsætninger af februar Samfundsøkonomisk vurdering De samfundsøkonomiske omkostninger beregnes som en nutidsværdi med kalkulationsrente på 6% i en planperiode på 20 år. Der regnes i 2009-prisniveau. Ved tekniske levetider længere end 20 år er der indregnet en scrapværdi, mens der ved tekniske levetider mindre end 20 år er indregnet reinvestering og en eventuel scrapværdi efter 20 år. De samfundsøkonomiske omkostninger for scenarierne fremgår af Tabel 12, Tabel 13 og Tabel 14. De samfundsøkonomiske omkostninger stiger, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. Samtidig fremgår det, at fjernvarmeforsyning har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger ved både BR08 standard huse, lavenergiklasse 2 huse og lavenergiklasse 1 huse. BR08 Standard Samfundsøkonomi Akkumuleret nutidsværdi (2009-prisniveau - kr) Varmepumpe Fjernvarme Brændselskøb netto Forbrugerinvestering D&V CO2-ækv. omkostninger SO2-omkostninger NOx-omkostninger Afgiftsforvridningseffekt I alt Tabel 12: De samfundsøkonomiske omkostninger for en Standard bolig forsynet med varmepumper eller fjernvarme med energirammen for BR08 standard huse. Ref /C JJP(11) 14/21

18 Lavenergiklasse 2 Samfundsøkonomi Akkumuleret nutidsværdi (2009-prisniveau - kr) Varmepumpe Fjernvarme Brændselskøb netto Forbrugerinvestering D&V CO2-ækv. omkostninger SO2-omkostninger NOx-omkostninger Afgiftsforvridningseffekt I alt Tabel 13: De samfundsøkonomiske omkostninger for en Standard bolig forsynet med varmepumper eller fjernvarme med energirammen for Lavenergi klasse 2 huse. Lavenergiklasse 1 Samfundsøkonomi Akkumuleret nutidsværdi (2009-prisniveau - kr) Varmepumpe Fjernvarme Brændselskøb netto Forbrugerinvestering D&V CO2-ækv. omkostninger SO2-omkostninger NOx-omkostninger Afgiftsforvridningseffekt I alt Tabel 14: De samfundsøkonomiske omkostninger for en Standard bolig forsynet med varmepumper eller fjernvarme med energirammen for Lavenergi klasse 1 huse. Da alle seks scenarier er ligeværdige muligheder, er de sammenstillet i figur 3. Det fremgår heraf, at den billigste samfundsøkonomiske bolig type er en standard bolig efter byggereglementet, Lavenergihusenes investeringer til klimaskærmen gør dem for dyre. Ref /C JJP(11) 15/21

19 Samfundsøkonomiske omkostninger NPV 20 år (2009-prisniveau) BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2-ækv-omkostninger Drift og vedligehold Forbrugerinvestering Brændsel - afgiftsforvridning Figur 5: De samfundsøkonomiske omkostninger for de seks scenarier. Betegnelserne BR08, EK2 og EK1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Dette fremgår også af Tabel 15, hvor de samfundsøkonomiske resultater for hvert scenarie er indekserede mod det billigste alternativ (BR08 Standard hus med fjernvarme). Der er optil en faktor 5 til forskel på det billigste og det dyreste scenarie. Samfundsøkonomiske omkostninger BR08 Standard 1000 kr. Indeks Varmepumpe 138,4 292 Fjernvarme 47,4 100 Lavenergiklasse 2 Varmepumpe 179,1 378 Fjernvarme 92,3 195 Lavenergiklasse 1 Varmepumpe 245,5 518 Fjernvarme 160,2 338 Tabel 15 Samfundsøkonomiske omkostninger i 1000 kr. samt indekseret i forhold til det billigste scenarie. 4.2 Drivhusgasemissioner Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer de samfundsøkonomiske omkostninger til drivhusgasser. Det betyder, at drivhusgasemission ikke i sig selv bør tillægges samme betydning som den overordnede samfundsøkonomiske vurdering. Ref /C JJP(11) 16/21

20 Akkumulerede drivhusgas-emissioner over 20 år Ton CO2-ækv BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme Figur 6: Akkumulerede drivhusgasemissioner over 20 år i ton CO2-ækvivalenter for de seks scenarier. Betegnelserne BR08, EK2 og EK1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. De laveste drivhusgasemissioner opnås i fjernvarme 1 scenarierne. Dette skyldes, at fjernvarmen i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde kommer fra overskudsvarme uden CO2-udledning og affald med et lavt udslip. Det centrale kraftvarmeværk er gasfyret, men da varmen er produceret efter merbrændselsprincippet, er brændselsforbrug per produceres MWh-varme (og derved CO2-ækvivalent udledningen) meget lavt. Drivhusgasemissionen for et BR08 standard hus med fjernvarmeforsyning udgør kun 27 % af udledningen af et BR08 standard hus forsynet med Jord til Vand varmepumpe, og kun 69 % af udledningerne af et Lavenergi klasse 1 huse forsynet med Jord til Vand varmepumper. 1 Drivhusgasemissioner fra produktionen af varmeinstallationer og ekstra isolering er ikke medregnet. Ref /C JJP(11) 17/21

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå

Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Fjernvarmeforsyning af Årslev og Sdr. Nærå Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brorsonsvej 13 7470 Karup J Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. juni 2014 Til den 3. juni 2024. Energimærkningsnummer 311057495 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13)

Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning af Årslev m.v. (sagsnr. sagsnr. 13.03.01-P16-1-13) Sendt pr. e-mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk hm@faaborgmidtfyn.dk Faaborg-Midtfyns Kommune Plan og Kultur Att.: Helge Müller 14. oktober 2013 Høring over Fjernvarme Fyns projektforslag for fjernvarmeforsyning

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Overordnede bemærkninger

Overordnede bemærkninger Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: se2@ens.dk samt bos@ens.dk. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE

VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE Juli 2014 VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE Revision 07 Dato 07-07-2014 Udarbejdet af Jørgen Hvid/Klaus Fafner Note Denne

Læs mere

Fjernvarmedistributionsanlæg

Fjernvarmedistributionsanlæg Side 1 af 9 Fjernvarmedistributionsanlæg Projektforslag indsendt af: Side 2 af 9 Projektansøgning for fjernvarmeforsyning af Hjulmagervej i Bov. Udgivelsesdato : 05-08-2012 Projekt : Hjulmagervej, Bov

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Hjortebakken 38 8450 Hammel Bygningens energimærke: Gyldig fra 26. juni 2014 Til den 26. juni 2024. Energimærkningsnummer 311061822

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Brydes Allé 22, 2300 København S Brydes Alle 22 2300 København S Bygningens energimærke: Gyldig fra 10. marts 2015 Til den 10. marts

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi

ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Bolværket, Boligafsnit Teglholmsgade 50 2450 København SV Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. april 2014 Til den 16. april 2024.

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde

Læs mere

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Nørrekær 79 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. maj 2014 Til den 5. maj 2024. Energimærkningsnummer 311052288 ENERGIKONSULENTENS

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Parcel D Soklen 1 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. december 2013 Til den 6. december 2023. Energimærkningsnummer 311030069

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Holmebakken 14 8382 Hinnerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. maj 2014 Til den 14. maj 2024. Energimærkningsnummer 311054228

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Halfdan Rasmussens Vej 11B 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. februar 2014 Til den 20. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligkontoret Århus, afd. 28 Lindholmvej 2 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport "Udsigten" blok 6 Margretheholmsvej 4 1432 København K Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. november 2013 Til den 25. november 2023.

Læs mere

KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND

KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND JULI 2014 E.ON DANMARK A/S KONVERTERING TIL FJERNVARME I ENERGIDISTRIKT 9 FREDERIKSSUND PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Skejbygårdsvej 19C 8240 Risskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 30. oktober 2013 Til den 30. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg.

Stege Fjernvarme A.M.B.A. Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG. Etablering af solvarmeanlæg. Stege Fjernvarme A.M.B.A Dato: 07.03.2014 Udgave: A Projekt nr.: 20 120 075 Udarbejdet af: KIG PROJEKTFORSLAG Etablering af solvarmeanlæg. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål... 3 2 Konklusion...

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny Studstrupvej 2 a 8541 Skødstrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2013 Til den 31. oktober 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Vestervangsparken 16 4550 Asnæs Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2014 Til den 18. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere