Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs"

Transkript

1 Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Januar 2009

2 Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Januar 2009 Ref C JJP(11) Version 11 Date Prepared by JJP Checked by RASN, PTRH Approved by BLY Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Phone

3 Table of contents 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 4 3. Forudsætninger Energirammen fra BR Varmepumper Varmepumpe typer Varmepumpe størrelse og COP Varmeforbrug ved forsyning fra varmepumper Fjernvarme Varmeforbrug ved fjernvarme forsyning Klimaskærmen Varmeinstallationer Varmepumpe priser Fjernvarme priser Energistyrelsens forudsætninger Brændselspriser CO2-udledninger Samfundsøkonomisk vurdering og drivhusgasemissioner Samfundsøkonomisk vurdering Drivhusgasemissioner Brugerøkonomi 19 Ref /C JJP(11) I

4 1. Sammenfatning Formålet med dette projekt er at evaluere på de samfundsøkonomiske og brugerøkonomiske konsekvenser hvis det ønskes at forsyne en husstand, i et af Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarme forsynede områder, med en varmepumpe. Da der vurderes på meromkostningerne til klimaskærmen i henhold til BE08 vil denne rapport omhandle omkostningerne ved nybyggerier. Denne rapport er skrevet på baggrund af arbejde udført af Sønderborg Fjernvarme vedrørende varmepumper i fjernvarmeområder. Dette projekt tager kun udgangspunkt i situationen for Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Det vil sige nye boliger der enten sker som udfyldning i eksisterende bebyggelse eller nye områder udlagt til fjernvarme. Dette projekt tager ikke hensyn til de selskabsøkonomiske konsekvenser i evalueringen af varmepumper i et fjernvarmeforsynet område. Resultaterne af samfundsøkonomien er baseret på vejledningen fra Energistyrelsen. Det betyder, at der regnes på en 20-årig periode med en diskonteringsrente på 6%. Der tages desuden udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger fra februar 2008 (ENS 2008). Brugerøkonomien udregnes for år Der tages her højde for afskrivninger af investeringer, vedligehold og forbrug. Afskrivningen udregnes som banklån med en forrentning på 5%/år. Lånet tages med en løbetid der svarer til levetiden. Brugerøkonomien udregnes uden moms. Der er i dette projekt taget udgangspunkt i en Standard bolig på 130m² som enten forsynes med en Jord til Vand varmepumpe eller fjernvarme. Det er på baggrund af Bygningsreglementet opdeling valgt at samfundsøkonomien vurderes i henhold til energirammen for BR08 standard huse (BR08), Lavenergi klasse 2 huse (EK2) og Lavenergi klasse 1 huse (EK1). (BR 2008) Samfundsøkonomien for Standard boligen beregnes for 6 forskellige scenarier: BR08 standard hus med fjernvarme BR08 standard hus med varmepumper Lavenergi klasse 2 hus med fjernvarme Lavenergi klasse 2 hus med varmepumper Lavenergi klasse 1 hus med fjernvarme Lavenergi klasse 1 hus med varmepumper Ref /C JJP(11) 1/21

5 I det samfundsøkonomiske resultat er der ikke indregnet udgifter til varmetab i distributionsnettet og investeringer til udbygning af fjernvarmenettet. Dette skyldes, at Standard boligen betragtes som en marginal forbruger. Varmetabet i stikledningen er dog indregnes. Rapportens opdeling efter byggereglementets maksimale energiramme betyder, at omkostningerne til klimaskærmen for Standard boligen ændres, da kravene til energiforbrug er strammere for Lavenergiklasse 1 og Lavenergi klasse 2 end for BR08 standard. Der er også lagt ekstra vægt på udledningen af CO 2 -ækvivalenter selvom om de er medregnet som en del af de samfundsøkonomiske omkostninger. Beregningerne viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger stiger, når en ny bolig opføres som Lavenergiklasse 2 eller Lavenergiklasse 1 i stedet for et BR08 standard hus. Beregningerne viser også, at fjernvarme er det bedste valg. Samfundsøkonomiske omkostninger NPV 20 år (2009-prisniveau) BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme Figur 1: De samlede samfundsøkonomiske omkostninger målt over 20 år i 2009-kr. Således er de samfundsøkonomiske omkostninger set over en 20-årig periode ca. fem gange så store, hvis der bygges et lavenergiklasse 1 hus med en Jord til Vand varmepumpe i forhold til et BR08 standard hus med fjernvarme. Analysen viser desuden, at fjernvarmescenarierne ikke blot er den billigste løsning for samfundet, men også, at fjernvarmen er forbundet med de laveste CO 2 emissioner. Drivhusgasemissionerne stiger således med mellem en faktor 1,6 og 8,6 i forhold til et Lavenergiklasse 1 hus med fjernvarme. Ref /C JJP(11) 2/21

6 Akkumulerede drivhusgas-emissioner over 20 år Ton CO2-ækv BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme Figur 2: Udledningerne af CO 2 -ækvivalenter over en 20-årig periode målt for en Standard bolig bygget inden for rammerne af bygningsreglementet og forsynet med fjernvarme eller varmepumper. Konklusionen må derfor være, at ønskes det at sikre den samfundsøkonomiske bedste løsning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde i fremtiden, skal der satses på fjernvarme baserede systemløsninger frem for individuelle varmepumpeløsninger. Fokuseres der kun på den laveste udledning af CO 2 -ækvivalenter, skal fremtidige forsyningsområder udlægges som Lavenergi klasse 1 bebyggelse. Brugerøkonomisk er den billigste opvarmningsløsning for en forbruger i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde en fjernvarmeløsning i et standard BR08 hus. BR08 standard hus (kr/år excl moms) Fjernvarme Varmepumpe I alt I alt Lavenergi klasse 2 (kr/år excl moms) Fjernvarme Varmepumpe I alt I alt Lavenergi klasse 1 (kr/år excl moms) Fjernvarme Varmepumpe I alt I alt Tabel 1: Den årlige økonomiske udgift for en forbruger opvarmet med enten fjernvarme eller varmepumpe i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Ref /C JJP(11) 3/21

7 2. Indledning Formålet med dette notat er at evaluere de bruger- og samfundsøkonomiske konsekvenser for en husstand ved at bruge en varmepumpe frem for fjernvarme i et af Vejle Fjernvarmeselskab fjernvarmeforsynet område samt drivhusgasemissionerne forbundet hermed. Vejle Fjernvarmeselskab ønsker herved at fastslå om varmepumper til opvarmning er bruger- og samfundsøkonomisk bedre end fjernvarmeforsyning i et allerede udbygget fjernvarmeområde. Vejle Fjernvarmeselskab ønsker at kunne udnytte denne viden fremadrettet til at vælge de bedste strategier ved udvidelser af fjernvarmenettet samt at kunne agere hensigtsmæssigt ved fremtidige ansøgninger om undtagelse fra fjernvarmeforsyningspligten. Der vil i dette projekt blive regnet på 3 forskellige scenarier. De første 3 scenarier tager udgangspunkt i bygningsreglementets definitioner for det maksimale energiforbrug, som derfor også indeholder varmebehovet. De 3 scenarier er: BR08 Standard nybygget bolig (BR08) Energiklasse 2 nybygget bolig (EK2) Energiklasse 1 nybygget bolig (EK1) Disse 3 scenarier tager udgangspunkt i nybyggerier, da der også indregnes omkostninger til en forbedret energiskærm. Ref /C JJP(11) 4/21

8 3. Forudsætninger De bruger- og samfundsøkonomiske udregninger i dette notat er baseret på varmeforsyning af en standard bolig på 130 m². Beregningerne i dette projekt bygger følger Bygningsreglement 2008s (BR08) energiramme for BR08 standard huse, Lavenergiklasse 2 huse og Lavenergi kasse 1 huse. (BR 2008) 3.1 Energirammen fra BR08 Nyopførte huse skal overholde energirammen angivet i Bygningsreglement Energirammen udregnes på baggrund af følgende formler: (BR 2008) BR08 Standard hus: ( /A)kWh/m²/år), hvor A er opvarmet areal Energiklasse 2 hus: ( /A)kWh/m²/år), hvor A er opvarmet areal Energiklasse 1 hus: ( /A)kWh/m²/år), hvor A er opvarmet areal I energirammen indgår bl.a.: Elforbrug til cirkulationspumper, automatik på varmeanlæg, evt. ventilator til varmegenvindingsanlæg samt en straf for overtemperatur (>26 ºC). (BR 2008) Det er antaget, at ovenstående elforbrug og overtemperatur udgør 15 kwh/m² af energirammen. Den resterende del af energirammen udgør så boligens varmebehov til opvarmning og varmt brugsvand. Det betyder at en Standard bolig på 130m² har følgende energiramme og varmebehov pr m². Energiramme Andet Varme BR08 ( /130)kWh/m²/år kwh/m²/år EK2 ( /130)kWh/m²/år kwh/m²/år EK1 ( /130)kWh/m²/år kwh/m²/år Tabel 2: Energirammen for en bolig på 130m² fordelt på Varme og Andet. Elforbrug og varmeforbrug kan ikke sammenlignes direkte, det er derfor nødvendigt at omregne elektriciteten til varme ved hjælp af exergibetragtningen. Dette gøres ved at multiplicere elforbruget med 2,5 i beregning af energirammen. Det betyder, at der maksimalt må bruges følgende el- og varmemængder for en standard bolig. Ref /C JJP(11) 5/21

9 Opvarmning Fjernvarme Elektricitet BR08 Standard kwh/m²/år Lavenergi klasse kwh/m²/år Lavenergi klasse kwh/m²/år Tabel 3: Energirammen ved opvarmning med varme og elektricitet. 3.2 Varmepumper Varmeproduktionen fra en varmepumpe kan være større end den teoretiske exergisammenhæng. I sådanne tilfælde kan boliger have en klimaskærm med et større varmetab end boliger med fjernvarme og stadig overholde energirammen. Denne sammenhæng mellem elforbrug og varmeproduktion kaldes COP. COP-værdien udregnes som COP =. Energiproduktion Energiforbrug For en varmepumpe er størrelsen og typen afgørende for COP-værdien Varmepumpe typer Der findes 3 varmepumpe systemer; Luft til Luft varmepumper, Luft til Vand varmepumper og Jord til Vand varmepumper. Luft til Luft varmepumper er billige og lette at installere, men de kan kun punktopvarme og de kan ikke opvarme brugsvand. Det helt overordnede problem er dog, at effektiviteten svinger meget i forhold til udetemperaturen. Der er også problemer med driftsikkerheden. Luft til Luft varmepumper er nok et billigt alternativ til fjernvarme, men det er også kvalitetsmæssigt dårligere. Luft til Vand varmepumper er dyrere end Luft til Luft varmepumper og kræver også mere installation. Til gengæld kan de bruges til centralvarme og brugsvandsopvarmning. Som oftest anvendes de kun til brugsvandsopvarmning. Luft til Vand varmepumper har de samme effektivitetsproblemer som Luft til Luft varmepumper. Effektiviteten svinger med udetemperaturen og der er driftsproblemer, når der er mest brug for varmen, om vinteren med lave udetemperaturer. Luft til Vand varmepumper er et bedre alternativ end Luft til Luft varmepumper på varmesiden, men har de samme problemer med udetemperaturerne. Jord til Vand varmepumper er dyre og kræver megen installation. Den nedgravede rørføring betyder, at anlægget altid har en god ydelse og høj driftsikkerhed. Det kan ligeledes bruges til centralvarme og brugsvandsopvarmning. Det er derfor et system, der har de samme egenskaber som fjernvarmesystemet. Der vil derfor i dette projekt blive regnet på en Jord til Vand varmepumpe. Ref /C JJP(11) 6/21

10 3.2.2 Varmepumpe størrelse og COP På baggrund af erfaringer med byggerier med Jord til Vand varmepumper er der valgt følgende varmepumper for en Standard bolig efter bygningsreglementets energirammer. Standard BR08 huse har et opvarmningsbehov der kan dækkes af en 7,2 kw varmepumpe. Denne varmepumpe er antaget at have en nominel COP på 3,2. Lavenergiklasse 2 huse har et opvarmningsbehov der kan dækkes af en 4,9 kw varmepumpe. Denne varmepumpe er antaget at have en nominel COP på 3,0. Lavenergiklasse 1 huse har et opvarmningsbehov der kan dækkes af en 3,2 kw varmepumpe. Denne varmepumpe er antaget at have en nominel COP på 2,6. COP-værdien er et udtryk for en bestemt Jord til Vand varmepumpe med en givet ydelse. Den i varmepumperne brugte el er baseret på dansk gennemsnits elektricitet som defineret af Energistyrelsen. I brugerøkonomien bruges 1,42 kr/mwh-el eksl moms (Sydenergi 2008) Varmeforbrug ved forsyning fra varmepumper På baggrund af Bygningsreglementet og de valgte Jord til Vand varmepumper, er det maksimale varmeforbrug derfor: Varmepumpe Elektricitet COP Varmeforbrug Energiramme BR ,2 92 kwh/m²/år 72 EK kwh/m²/år 47 EK1 11 2,6 30 kwh/m²/år 28 Tabel 4: Den maksimale årlige energiramme per m² ved forsyning af Jord til Vand varmepumper set i forhold til det mulige forbrug. Bruges en varmepumpe til opvarmning af en Standard bolig på 130m² vil der, på grund af COP faktoren, være et maksimalt varmeforbrug der ligger over det nødvendige varmebehov angivet i energirammen. Denne forskel kan udlignes ved at der spares på isoleringsevnen af klimaskærmen. Derved kan der spares på klimaskærmen uden at energirammen sprænges. (BR 2008) Varmebehovet for en Standard bolig vil derfor være Energiramme Varmepumpe Bolig Varmebehov kwh/m²/år m² MWh/år BR08 standard 29 3, ,1 Lavenergiklasse , ,4 Lavenergiklasse , ,7 Ref /C JJP(11) 7/21

11 Tabel 5: De årlige maksimale varmebehov ved forsyning af Jord til Vand varmepumper. 3.3 Fjernvarme Standard boligen er forudsat placeret i et allerede udbygget fjernvarmeområde og betragtes som en marginal forbruger. Varmetab og omkostninger til udbygning af nettet bliver derfor båret af de resterende husstande. Fjernvarmeforbruget er derfor kun afhængigt af det brændselsforbrug, der skal bruges for at dække varmebehovet i selve boligen. Varmetabet i stikledningen ind til huset er medregnet da denne er specifik for den enkelte bruger. Varmetabet i stikledningen udgør 0,5 MWh/år (VF 2008) Vejle Fjernvarmeselskab modtager fjernvarme fra tre fjernvarmeproducenter: Fjernvarme Produktionsenhed(er) Skærbæk Shell TAS Brændsel Naturgas Overskudsvarme Affald Varmevirkningsgrad % 220% 100% 90% Varmeandel % 64% 34% 2% Elvirkningsgrad % Tabel 6: De forskellige produktionsenheder, opgjort på varmeandel på Vejle Fjernvarmeselskabs net og varmevirkningsgraden ved varmeproduktion. Varmemikset for Vejle Forsyningsselskab er bestemt på baggrund af data fra TVIS. TAS: Affaldsforbrændingsanlægget ligger i Kolding og forsyner allerede Kolding fjernvarmenet. TAS består af en kraftvarme- og et kedelanlæg. (TVIS 2008) Da varmebehovet om sommeren ikke er stort nok, kan TAS ikke udnytte sin kapacitet fuldt ud. Det er derfor påtænkt at levere affaldsvarme fra TAS til Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde i perioden 15. maj til 15. september. (TVIS 2008a) Der er endnu ikke truffet endelig beslutning i sagen, men det er alligevel antaget at affaldsanlægget er med i hele beregningsperioden i denne rapport. TASs affaldsanlæg forventes at kunne producere 110 TJ varme eller hvad der svarer til 2% af varmebehovet i Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarmenet. Det er antaget, at kedelanlægget er den marginale produktionsenhed for varme produceret til Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarmenet. Kedelanlægget har en varmevirkningsgrad på 90%. (TVIS 2008) Shell: Shell raffinaderi forædler den olie der ankommer til Fredericia inden det fragtes videre til brugerne. Overskudsvarmen fra Shell er et spildprodukt af denne forædling. Hele processen frem til overskudsvarmen er derfor tillagt produktionen på Shell og ikke fjernvarmen. Shell raffinaderi producerer varme til omkring 28% af varmebehovet i Vejle Fjernvarmeselskabs fjernvarmenet, denne varmeproduktion er konstant over hele året. (TVIS 2008) Ref /C JJP(11) 8/21

12 Skærbækværket: Skærbækværket er et centralt naturgasfyret kraftvarmeværk, ejet af DONG ENERGY A/S, der ligger i Skærbæk. Værkets hovedformål er at producere el, varmevirkningsgraden for et sådan anlæg beregnes derfor ud fra merbrændselsprincippet. Varmevirkningsgraden er 220% (Dong 2009). Det kræver ikke ret meget ekstra brændsel at udnytte spildvarmen fra elproduktionen. Skærbækværket producerer det manglende varmebehov i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde, hvilket svarer til 70% af varmbehovet (TVIS 2008). Det er antaget at denne fordeling af varmeproduktionen er uforandret i hele planperioden på 20 år Varmeforbrug ved fjernvarme forsyning På baggrund af Bygningsreglementet er det maksimale varmeforbrug ved brug af fjernvarme derfor: Fjernvarme Fjernvarme COP Varmeforbrug Energiramme BR08 Standard kwh/m²/år 72 EK kwh/m²/år 47 EK kwh/m²/år 28 Tabel 7: Den maksimale årlige energiramme per m² ved forsyning af fjernvarme Der er ingen uoverensstemmelse mellem varmeforbruget i en standard bolig og det maksimale energibehov for klassificeringerne i forhold til Bygningsreglementet. Der er derfor ikke noget potentiale for at spare på klimaskærmen. Varmebehovet for en Standard bolig vil derfor være: Energiramme Fjernvarme Bolig Varmebehov kwh/m²/år COP m² MWh/år BR08 Standard 72 1, ,4 Lavenergiklasse , ,2 Lavenergiklasse , ,7 Tabel 8: De årlige maksimale varmebehov ved forsyning af fjernvarme. Da der er et varmetab i stikledningen fra den produceres: Varmebehov Nettab Varmeproduktion MWh/år MWh/år MWh/år BR08 Standard 9,4 0,50 9,9 Lavenergiklasse 2 6,2 0,50 6,7 Lavenergiklasse 1 3,7 0,50 4,2 3.4 Klimaskærmen Det er forbundet med ekstra omkostninger, når boligernes klimaskærm skal forbedres, så husene kan klassificeres som lavenergiklasse 2 eller lavenergiklasse 1. Samtidig vil klimaskærmen for boliger med varmepumpe i henhold til Tabel 4 være billige- Ref /C JJP(11) 9/21

13 re end boliger med fjernvarme med samme energiramme. Der tages i denne rapport ikke stilling til energi forbrug og udledningen af CO2-ækvivalenter på klimaskærmen Disse meromkostninger og eventuelle besparelser på klimaskærmen er medtaget i beregningerne. Der er taget udgangspunkt i, at et BR08 standard hus med fjernvarme koster kr./m² ekskl. moms at bygge. Tabel 9 viser både procentmæssigt og absolutte merpriser, der er regnet med i beregningerne. Der er regnet med gennemsnitlig teknisk levetid på 50 år for klimaskærmen (gennemsnit af levetid for vinduer, isolering mm.) Der regnes med scrapværdi på bygningens omkostninger. Klimaskærm Fjernvarme Varmepumpe Merpris kr. pr. m² Merpris kr. pr. m² BR08 Standard 0% 0-2% -200 Lavenergiklasse 2 4% 400 2% 200 Lavenergiklasse 1 10% % 900 Levetid for isolering 50 år 50 år Tabel 9: Merpris i % og kr./m² ekskl. moms i forhold til BR08 standard hus med fjernvarme. Investeringerne i klimaskærmen kan variere meget fra hus til hus, men udgifterne kunne være forårsagede af isoleringstykkelser på omkring 300mm, 3-lags vinduer med en u-værdi på 0,8-1, mekanisk ventilation med genindvinding, A-mærkede pumper og husets opbygning ex, større viduer mod syd end nord, afskærmning og overfladeareal kontra Bygningsareal. Ændringerne i klimaskærmen er en konsekvens af opvarmningsformen og behovet og medregnes derfor i brugerøkonomien. Den ændrede klimaskærm betyder at huslånets størrelse ændres, forskellen i huslånet medregnes derfor i brugerøkonomien som et fastforrentet huslån på 5% over 30 år. 3.5 Varmeinstallationer I dette afsnit er de tekniske og økonomiske specifikationer for valgte varmepumper og fjernvarmeunits gennemgået. Der regnes med scrapværdier og reinvesteringer hvis nødvendigt Varmepumpe priser Det er valgt (se afsnit 3.2.1) at der skal installeres Jord til Vand varmepumper til at forsyne Standard boligen med rumopvarming. I løsningen indgår en elpatron som reserve og til spidslast. I varmepumpe løsningen er der også en varmtvandsbeholder til det varme brugsvand. (Danfoss 2008) "Jord til Vand" varmepumper BR08 standard hus (effektbehov 6 kw) Varmepumpe DHP-H8; Nominel effekt: 7,2 kw; COP 3,2: Installation og jordslagning: Total: Lavenergi klasse 2 hus (effektbehov 4,5 kw) Varmepumpe DHP-H6; Nominel effekt: 4,9 kw; COP 3,0: kr kr kr kr. Ref /C JJP(11) 10/21

14 installation og jordslagning: Total: kr kr. Lavenergi klasse 1 hus (effektbehov mindre end 4 kw) Varmepumpe DHP-H4; Nominel effekt: 3,2 kw; COP 2,6: kr. installation og jordslagning: kr. Total: kr. Tabel 10: Omkostninger til indkøb og installering af tre forskellige varmepumper. (Danfoss 2008) Levetid for varmepumpen er 15 år, og jordledningerne bliver afskrevet på 20 år. Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn, pris: kr./år. (Danfoss 2008) De angivende COP-værdier er opgjort som årsgennemsnit. I COP-værdien er der taget højde for en marginal udnyttelse af den indbyggede elpatron til reserve/spidslast. Varmepumpen kører legionellasikring en gang pr. uge, så der er ikke behov for at opvarme brugsvandet til mere end 50 C. (Danfoss 2008) Investeringen bliver i brugerøkonomien medregnet som to lån et til varmepumpen (5% i rente og 15 års løbstid) og et til rørlægning og installation (5% i rente og 20 års løbstid) Fjernvarme priser Ved fjernvarmeforsyning er det antaget, at der er tale om installation af indirekte fjernvarmeunit inkl. gennemstrømningsvandvarmer. Der er taget udgangspunkt i etablering i en standard fjernvarmeunit samt standard stikledningsdimension. Der vil kunne opnås en besparelse i etablerings- og driftsfasen ved et Lavenergi Klasse 2 og Lavenergi Klasse 1 hus, dels ved at kunne etablere mere tilpassede løsninger (mindre rørdimensioner) og dels ved at kunne dimensionere systemet til lavtemperaturdrift. Disse besparelsesmuligheder er ikke indregnet i projektet. Der er således anvendt same fjernvarmeunit og samme investeringer i de forskellige typer huse. Det er endvidere antaget at alle stikledninger er 10 meter. Fjernvarmeunit Fjernvarmeunit (uden brugsvandscirkulation) kr. Tilslutning og installation kr. Total: kr. Tabel 11: Omkostninger ved installation af fjernvarme hos forbruger (SF 2008) Vedligeholdelsesomkostninger: Et årligt eftersyn af fjernvarmeunitet, pris: 610 kr./år. (SF 2008). Øvrige drift og vedligehold er upåvirkede af en marginal forbruger og medtages derfor ikke Levetid for fjernvarmeuniten er sat lavt til kun 20 år, og tilslutning og rørlægninger bliver afskrevet på bare 20 år. I praksis vil uniten og rørlægningen formegentlig have en længere levetid. Ref /C JJP(11) 11/21

15 Investeringen bliver i brugerøkonomien medregnet som to lån; et til fjernvarmeuniten (5% i rente og 15 års løbstid) og et til tilslutning og installation (5% i rente og 20 års løbstid) Forbrugerprisen for fjernvarme i år 2009 er 355 kr/mwh-varme hertil skal lægges et abonnement på 500 kr/år og en fast udgift på 10 kr/m². (VF 2008) 3.6 Energistyrelsens forudsætninger Ud over de specifikke data for Vejle Fjernvarmeselskab har energistyrelsen også udgivet nogle overordnede samfundsøkonomiske forudsætningspriser Brændselspriser Brændselspriserne er i figur 3 opgjort i 2006-prisniveau mens de samfundsøkonomiske udregninger er i prisniveau. Omregningen sker ved hjælp er energistyrelsens inflationspriser. Inflationen fra er 7,93% (ENS 2008). Brændselspriser (ENS) 250 Samfundsøkonomi (DKK/MWh i 2006-priser) Affald kr/gj Industrivarme kr/gj Naturgas KV kr/gj Elpris-an forbruger kr/gj Figur 3: Energistyrelsens samfundsøkonomiske brændselspriser for perioden i priser. Som det fremgår af figur 3 så har affald og industrivarme ikke en samfundsøkonomisk brændselspris. Naturgasprisen forventes ikke at gøre de store udsving, hvorimod elprisen på grund er mere påvirkelig af vejret og den generelle økonomiske udvikling CO2-udledninger Brændselssammensætningen, ved den danske el-produktion, vil ændre sig over de næste 25 år. Dette vil give udslag i den CO2-udledning som den producerede strøm vil afstedkomme. Udledningen af CO2 fra el-produktionen over de næste 25 er derfor varierende over tid, hvorimod udledningen fra andre brændsler ændres ikke over tid. Ref /C JJP(11) 12/21

16 CO2-udledninger kg/mwh Figur 4: Udledningen af CO2 fra brændsler El-forbruger Affald Naturgas Spildvarme Som det fremgår af figur 4 er der ingen CO2-udledninger fra spildvarmen, dette skyldes at en eventuel udledning ikke vil tilskrives varmeproduktionen. Elproduktionen afstedkommer en meget stor udledning, hvilket skyldes at der regnes med kodensproduktion. (ENS 2008) Ref /C JJP(11) 13/21

17 4. Samfundsøkonomisk vurdering og drivhusgasemissioner De samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser for de seks varmeforsyningsscenarier er vurderet i henhold til energistyrelsens vejledning af april 2005 med tilhørende forudsætninger af februar Samfundsøkonomisk vurdering De samfundsøkonomiske omkostninger beregnes som en nutidsværdi med kalkulationsrente på 6% i en planperiode på 20 år. Der regnes i 2009-prisniveau. Ved tekniske levetider længere end 20 år er der indregnet en scrapværdi, mens der ved tekniske levetider mindre end 20 år er indregnet reinvestering og en eventuel scrapværdi efter 20 år. De samfundsøkonomiske omkostninger for scenarierne fremgår af Tabel 12, Tabel 13 og Tabel 14. De samfundsøkonomiske omkostninger stiger, når kravene til varmeforbruget bliver skrappere. Samtidig fremgår det, at fjernvarmeforsyning har de laveste samfundsøkonomiske omkostninger ved både BR08 standard huse, lavenergiklasse 2 huse og lavenergiklasse 1 huse. BR08 Standard Samfundsøkonomi Akkumuleret nutidsværdi (2009-prisniveau - kr) Varmepumpe Fjernvarme Brændselskøb netto Forbrugerinvestering D&V CO2-ækv. omkostninger SO2-omkostninger NOx-omkostninger Afgiftsforvridningseffekt I alt Tabel 12: De samfundsøkonomiske omkostninger for en Standard bolig forsynet med varmepumper eller fjernvarme med energirammen for BR08 standard huse. Ref /C JJP(11) 14/21

18 Lavenergiklasse 2 Samfundsøkonomi Akkumuleret nutidsværdi (2009-prisniveau - kr) Varmepumpe Fjernvarme Brændselskøb netto Forbrugerinvestering D&V CO2-ækv. omkostninger SO2-omkostninger NOx-omkostninger Afgiftsforvridningseffekt I alt Tabel 13: De samfundsøkonomiske omkostninger for en Standard bolig forsynet med varmepumper eller fjernvarme med energirammen for Lavenergi klasse 2 huse. Lavenergiklasse 1 Samfundsøkonomi Akkumuleret nutidsværdi (2009-prisniveau - kr) Varmepumpe Fjernvarme Brændselskøb netto Forbrugerinvestering D&V CO2-ækv. omkostninger SO2-omkostninger NOx-omkostninger Afgiftsforvridningseffekt I alt Tabel 14: De samfundsøkonomiske omkostninger for en Standard bolig forsynet med varmepumper eller fjernvarme med energirammen for Lavenergi klasse 1 huse. Da alle seks scenarier er ligeværdige muligheder, er de sammenstillet i figur 3. Det fremgår heraf, at den billigste samfundsøkonomiske bolig type er en standard bolig efter byggereglementet, Lavenergihusenes investeringer til klimaskærmen gør dem for dyre. Ref /C JJP(11) 15/21

19 Samfundsøkonomiske omkostninger NPV 20 år (2009-prisniveau) BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme NOx-omkostninger SO2-omkostninger CO2-ækv-omkostninger Drift og vedligehold Forbrugerinvestering Brændsel - afgiftsforvridning Figur 5: De samfundsøkonomiske omkostninger for de seks scenarier. Betegnelserne BR08, EK2 og EK1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. Dette fremgår også af Tabel 15, hvor de samfundsøkonomiske resultater for hvert scenarie er indekserede mod det billigste alternativ (BR08 Standard hus med fjernvarme). Der er optil en faktor 5 til forskel på det billigste og det dyreste scenarie. Samfundsøkonomiske omkostninger BR08 Standard 1000 kr. Indeks Varmepumpe 138,4 292 Fjernvarme 47,4 100 Lavenergiklasse 2 Varmepumpe 179,1 378 Fjernvarme 92,3 195 Lavenergiklasse 1 Varmepumpe 245,5 518 Fjernvarme 160,2 338 Tabel 15 Samfundsøkonomiske omkostninger i 1000 kr. samt indekseret i forhold til det billigste scenarie. 4.2 Drivhusgasemissioner Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske omkostninger inkluderer de samfundsøkonomiske omkostninger til drivhusgasser. Det betyder, at drivhusgasemission ikke i sig selv bør tillægges samme betydning som den overordnede samfundsøkonomiske vurdering. Ref /C JJP(11) 16/21

20 Akkumulerede drivhusgas-emissioner over 20 år Ton CO2-ækv BR08: Varmepumpe BR08: Fjernvarme EK2: Varmepumpe EK2: Fjernvarme EK1: Varmepumpe EK1: Fjernvarme Figur 6: Akkumulerede drivhusgasemissioner over 20 år i ton CO2-ækvivalenter for de seks scenarier. Betegnelserne BR08, EK2 og EK1 angiver henholdsvis Standard energiramme, lavenergiklasse 2 og lavenergiklasse 1. De laveste drivhusgasemissioner opnås i fjernvarme 1 scenarierne. Dette skyldes, at fjernvarmen i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde kommer fra overskudsvarme uden CO2-udledning og affald med et lavt udslip. Det centrale kraftvarmeværk er gasfyret, men da varmen er produceret efter merbrændselsprincippet, er brændselsforbrug per produceres MWh-varme (og derved CO2-ækvivalent udledningen) meget lavt. Drivhusgasemissionen for et BR08 standard hus med fjernvarmeforsyning udgør kun 27 % af udledningen af et BR08 standard hus forsynet med Jord til Vand varmepumpe, og kun 69 % af udledningerne af et Lavenergi klasse 1 huse forsynet med Jord til Vand varmepumper. 1 Drivhusgasemissioner fra produktionen af varmeinstallationer og ekstra isolering er ikke medregnet. Ref /C JJP(11) 17/21

Sønderborg Fjernvarme

Sønderborg Fjernvarme Viden der bringer mennesker videre--- Sønderborg Fjernvarme Varmeforsyning af Vollerup Vurdering af drivhusgasemissioner og samfundsøkonomiske konsekvenser ved forsyning af alm. og lavenergiboliger med

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato December 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF SALTOFTE Revision V02 Dato 2012-12-12 Udarbejdet af Rasmus

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

GENEREL INDDATA 2011-05-24

GENEREL INDDATA 2011-05-24 GENEREL INDDATA 2011-05-24 Generelt Navn på reference Navn på projekt Kalkulationsrente, samfundsøkonomi % Forvridningsfaktor % Nettoafgiftsfaktor % Moms % Startår år Prisniveau år Produktionsenhed(er)

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13 1. 08-05-2012 Projektforslag om fjernvarmeforsyning a Hører til journalnummer: 13.03.10-P20-2-12 Struer Forsyning Fjervarme A/S Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13 Maj 2012 1 Indhold

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby

Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Maj 2014 Opdateret januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk Nordforbrænding Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk December 2008 Udgivelsesdato : 18. december 2008 Projekt : 30.5159.14 Udarbejdet : Thomas Capral Henriksen Godkendt : Jan Olsen, Nordforbrænding

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Tønder Fjernvarme a.m.b.a.

Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af erhverv ved Ndr. landevej i Tønder iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 8. december 2015 Projektansvarlig: Tønder Fjernvarme a.m.b.a. Østergade

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ Til Fjernvarme Fyn A/S Dokumenttype Rapport Dato Juni 2014 FJERNVARME FYN PROJEKTFORSLAG UDNYT- TELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ PROJEKTFORSLAG UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FRA KIMS I SØNDERSØ

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

Lokal eller central udbygning af VE?

Lokal eller central udbygning af VE? Lokal eller central udbygning af VE? Workshop 3 om VE i bygningsreglementet Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Emne for workshoppen Primært skal vi dele viden og erfaringer på dette område Er det nuværende

Læs mere

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Fredericia Fjervarme A.m.b.a. Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab

Vestforbrænding RAMBØLL. Resume. Projektforslag Kommune Distributionsselskab Resume Projektforslag Kommune Distributionsselskab Energivej og Tempovej (omr.2.2) Ballerup Kommune Vestforbrænding Alle beløb er ekskl. moms Projekt Reference Varmebehov Medtaget Potentielt varmebehov

Læs mere

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev

Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Forbindelsesledning Odense SØ Ferritslev Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Januar 2013 Opdateret januar 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lavenergi og fjernvarme

Lavenergi og fjernvarme Lavenergi og fjernvarme Hvorfor fjernvarme til lavenergibyggeri Hvad skal der til? Hvad betyder det for ejer? Hvad kan AVA/Århus Kommune gøre? Lavenergi og fjernvarme Lovgivning Paradokser Byggeteknik

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård MAJ 2015 HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme

Påklage af afgørelse af 12. september 2013 vedr. godkendelse af biomasseværk og konvertering til fjernvarme Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Rådmandshaven 20 4700 Næstved DONG Gas Distribution A/S Teknikerbyen 25 2830 Virum Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 01 www.dongenergy-distribution.dk

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN

UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN JANUAR 2014 FREDERIKSHAVN FORSYNING A/S UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE TIL FJERNVARMEFORSYNING AF FLÅDESTATIONEN PROJEKTFORSLAG IHT. VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus

Læs mere

PROJEKTFORSLAG VEDRØRENDE FJERNVARMEFORSYNING AF KOMMENDE BOLIGMRÅDE I HØJE TAASTRUP BENÆVNT NÆRHEDEN etape

PROJEKTFORSLAG VEDRØRENDE FJERNVARMEFORSYNING AF KOMMENDE BOLIGMRÅDE I HØJE TAASTRUP BENÆVNT NÆRHEDEN etape August 2016 PROJEKTFORSLAG VEDRØRENDE FJERNVARMEFORSYNING AF KOMMENDE BOLIGMRÅDE I HØJE TAASTRUP BENÆVNT NÆRHEDEN etape 1.1-5.1 Høje Taastrup Fjernvarme Damgaard Rådgivende Ingeniører Algade 43 4000 Roskilde

Læs mere

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT MAJ 2014 HVIDOVRE FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 HVIDOVRE

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning

afslag på forlængelse af fritagelse fra forbud mod direkte elopvarmning (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM NTC Ejendom A/S Aalborg

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Holmstrup

Fjernvarmeforsyning af Holmstrup Fjernvarmeforsyning af Holmstrup Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation... 4 4. Forhold

Læs mere

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a.

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. Projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af nybyggeri iht. Lokalplan nr. 301.9 Solrød Center Nordøst Sag 1100010782 J.nr. 35092 Udarb. KLF Udg. 1 Kontrol

Læs mere

Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby

Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning Maj 2014 Fax 65 47 30 03 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR PROJEKTFORSLAG FOR OVERSKUDSVARME FRA KOPENHAGEN FUR Revision 1 Dato 2016-10-03 Udarbejdet af AD, Kontrolleret af TSR Godkendt af

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. april 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune

Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Hvidovre Fjernvarme Amba Fjernvarmeforsyning af Strandmarkskvarteret Hvidovre Kommune Projektforslag December 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn. Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att. Per Jurgensen 18. oktober 2013 Projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Ullerslev - Kommentar til høringssvar af 30. august 2013 fra Naturgas Fyn.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Svinget 40 4684 Holmegaard Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. november 2013 Til den 5. november 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Spedsbjerg

Fjernvarmeforsyning af Spedsbjerg DECEMBER 2015 FJERNVARME FYN A/S Fjernvarmeforsyning af Spedsbjerg Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Borgergade 105A-105E Borgergade 103 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. november 2015 Til den 4. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af nyt område ved Asmild Mark i Overlund (LP nr. 436)

Fjernvarmeforsyning af nyt område ved Asmild Mark i Overlund (LP nr. 436) MAJ 2015 VIBORG FJERNVARME Fjernvarmeforsyning af nyt område ved Asmild Mark i Overlund (LP nr. 436) Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus

Læs mere

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND

06. AUGUST 2014 GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND GRUPPEMØDE FJERNVARMEANALYSE ØSTJYLLAND 1.5 FORSYNINGSSCENARIER V/ NIELS BECK-LARSEN RM FJERNVARME ØSTJYLLAND 1 INDHOLD 20140806 Baggrund incl. Bl. a. ENS rapporter Model Reference FORSYNINGSSCENARIER

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Borgergade 107A-107T Borgergade 107A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. november 2015 Til den 4. november 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere