Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune"

Transkript

1 Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation?

2 Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Januar 2015 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Randers Kommune har bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation i lyset af, at deres forsørgelsesgrundlag er reduceret som følge af kontanthjælpsreformen. Silkeborg Kommune har gennemført en tilsvarende undersøgelse. Notatet belyser, hvilke strategier de unge i Randers bruger for at nedbringe deres udgifter. Undersøgelsen er gennemført af seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen (projektleder) i samarbejde med projektleder Katrine Nøhr og projektleder Jacob Seier Petersen, der har gennemført spørgeskemaundersøgelse og analyser. Seniorprojektleder Hans Knudsen har gennemført de kvalitative interview. Analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen har været ansvarlig for kvalitetssikringen af rapporten i samarbejde med seniorforsker Iben Bolvig. KORA ønsker at takke alle de medarbejdere, der har været behjælpelige i dataindsamlingen og ikke mindst alle de unge, der har deltaget i interview og svaret på spørgeskemaet. Hanne Søndergård Pedersen Januar 2015

4 Indhold Resumé Indledning Undersøgelsesdesign Datagrundlag De unges strategier Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? Boligudgifter Leveomkostninger Indtægter Hvilke unge har hvilke strategier? Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcenteret Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier...19

5 Resumé Som et led i kontanthjælpsreformen har en stor gruppe af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse fået reduceret deres forsørgelsesgrundlag, så de nu er på uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp. Reduktionen i forsørgelsesgrundlaget forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er afgørende, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten kan påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Randers Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på: En indledende interviewundersøgelse. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen i perioden 1. september 2014 til 10. november unge har svaret på spørgeskemaet. Det svarer til 19 % af den samlede målgruppe. Stikprøven er repræsentativ for målgruppen. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM-databasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Undersøgelsen viser, at 73 % af de unge mener, at de har økonomiske problemer. I den gruppe har 77 % gjort noget for at nedbringe udgifterne 1. Samlet set har 73 (70 %) af de unge i undersøgelsen konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. 22 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 42 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 36 % er i tvivl. De unge har primært anvendt disse strategier: Bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, elektronik, mad, transport og rejser (93 %) Flytte i en billigere bolig (15 %) Flytte hjem til forældre (15 %) Flytte sammen med en kæreste (15 %). De fleste har fremadrettet planer om, at: bruge færre penge på tøj, elektronik, fritidsaktiviteter, rejser og transport (51 %) starte på en uddannelse (45 %) finde et job (41 %) flytte i en billigere bolig (21 %). 1 Det skal bemærkes, at Finanslovsaftalen for 2015 giver en række forbedringer for unge på uddannelseshjælp, som betyder, at Randers Kommune får andre handlemuligheder fremadrettet i forhold til at hjælpe de unge med deres boligsituation. Samtidig får de unge en højere forsørgersats, og færre vil formentlig have problemer med at finde en bolig og få økonomien til at hænge samme, end det fremgår af denne undersøgelse. 5

6 På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der identificeret fire arketyper af unge, der har forskellige strategier i forhold til at håndtere deres boligsituation: Gruppernes strategier De yngste: yngre folkeskoleuddannelse. Denne relativt unge gruppe på 31 personer har gennemført folkeskolen, men ingen ungdomsuddannelse. Det er samtidig den gruppe, hvor færrest (58 %) vurderer, at de har økonomiske problemer. Samme andel har dog konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter primært ved at reducere deres leveomkostninger: 66 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 81 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 77 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De bevidste: gæld. Denne gruppe på 22 unge er den gruppe, der har påbegyndt flest forløb i jobcenteret. De har desuden alle stiftet gæld. Næsten alle (96 %) vurderer, at de har økonomiske problemer, men kun 75 % af dem har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Det er således den gruppe, hvor der er flest med økonomiske problemer, der ikke har handlet på dem endnu. Flere har dog planer om at skrue på alle tre håndtag. Gruppen er således den, der i højeste grad vil reducere boligudgifter, og gruppen er også blandt dem, der i højeste grad vil øge indtægter primært ved at gå i uddannelse: 77 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 86 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 82 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De spareivrige: ældre ungdomsuddannelse. Denne gruppe på 21 unge er gennemsnitlig ældre end de andre grupper. 71 % vurderer, at de har økonomiske problemer, samme andel har dog konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Det er den gruppe, hvor den største andel har eller vil reducere leveomkostninger men også den gruppe, hvor færrest har planer om at øge indtægter fx ved at gå i uddannelse eller i job: 63 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 90 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 52 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De kortvarige: åbenlyst kort forløb i jobcenteret. Denne gruppe på 18 personer er karakteriseret ved, at der ikke er noget, der forhindrer, at de går i gang med en uddannelse straks. 78 % har konkret gjort noget for at nedbringe udgifter, og færre (72 %) oplever, at de har økonomiske problemer. Det er denne gruppe, der er mindst stemt for at reducere boligudgifterne. Det kan skyldes, at det kan være omkostningsfuldt at flytte, og hvis gruppen har udsigt til relativt hurtigt at ændre på den økonomiske situation, vælger de måske i stedet at reducere andre steder: 39 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 83 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 83 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. 6

7 1 Indledning Som en del af kontanthjælpsreformen er kontanthjælpen for de unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blevet afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU. Det betyder, at unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, fremover vil modtage betydeligt mindre i overførselsindkomst, end det var tilfældet før kontanthjælpsreformen 2. Kategorisering af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I forbindelse med kontanthjælpsreformen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremover skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som henvender sig i jobcenteret med henblik på at få understøttelse, visiteres som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Grupperingerne angiver, hvor stor en indsats jobcenteret forventes at skulle iværksætte, før de unge under 30 år kan påbegynde en uddannelse. Reduktionen i de (åbenlyst) uddannelsesparates forsørgelsesgrundlag må forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er vigtigt, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten må antages at påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Randers Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsen svarer på to spørgsmål: Hvilke strategier har de unge? Hvilke arketyper af unge har hvilke strategier? 1.1 Undersøgelsesdesign Randers Kommune har ønsket, at undersøgelsen skulle bidrage til, at de unge blev opmærksomme på, hvilke konsekvenser reformen har for deres økonomi og boligsituation. Derfor er undersøgelsen tilrettelagt, så flest mulige unge i målgruppen er kontaktet. Undersøgelsen er baseret på følgende dataindsamlingsmetoder. En indledende interviewundersøgelse blandt målgruppen. Tre unge, der varierer på køn og alder er interviewet individuelt for at belyse deres strategier. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen. For at få så høj en svarprocent som mulig har de unge udfyldt det elektroniske spørgeskema hos leverandøren. I praksis har de unge fået udleveret et dokument, som indeholder en personlige kode til skemaet. Kun KORA har haft adgang til de unges besvarelser. De unge er således blevet sikret anonymitet overfor jobcenteret, hvilket formentlig har bidraget til mere 2 De aktivitetsparate vil modtage et aktivitetstillæg, hvorfor de ikke i samme omfang vil opleve en indkomstnedgang. 7

8 ærlige svar fra de unge. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 1. september 2014 til 10. november Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM-databasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen er det afdækket, hvilke strategier de unge har i forhold til at overkomme deres boligsituation, når de er på uddannelseshjælp. Samtidig gør undersøgelsen det muligt at gruppere de unge i henhold til en række baggrundsvariable. På den måde kan det analyseres, hvilke grupper der har bestemte strategier. Det kan give et godt udgangspunkt for kommunen til at iværksætte målrettede tiltag for særlige grupper. Spørgeskemaet I spørgeskemaet er der spurgt ind til de unges anvendte, planlagte og mulige strategier under tre overordnede temaer: boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. Spørgebatteriet har varieret, alt efter om den unge i forvejen har gjort noget for at nedbringe sine udgifter, og om det har været tilstrækkeligt til at sikre en stabil boligsituation. Kun unge, der har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, er blevet spurgt om anvendte strategier. Kun unge, der enten ikke har nedbragt deres udgifter eller ikke vurderer, at udgifterne er nedbragt nok til at sikre en stabil boligsituation, er blevet spurgt om mulige og planlagte strategier. Derudover har spørgeskemaet afdækket en række baggrundsforhold som gæld, psykiske lidelser, netværk, forsørgerpligt, hvorvidt den unge bor hjemme, forældres uddannelsesniveau mv. 1.2 Datagrundlag I september og oktober har Randers Kommune samlet set haft 548 unge på uddannelseshjælp, visiteret som åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate. 105 har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 19 %. Denne femtedel adskiller sig ikke signifikant fra den samlede målgruppe hverken i forhold til fordelingen på køn og visiteringsgruppe, andel med anden etnisk baggrund end dansk eller gennemsnitlig alder, jf. Tabel 1.1., der viser tallene for henholdsvis stikprøven og målgruppen. Stikprøven vurderes derfor at være repræsentativ for den samlede målgruppe. 8

9 Tabel 1.1 Fordelingen på køn, visiteringsgruppe, anden etnisk baggrund end dansk og gennemsnitlig alder i henholdsvis stikprøve og målgruppe Andel mænd Andel uddannelsesparate Andel med anden etnisk baggrund end dansk Gns. alder Stikprøven (105) Målgruppen (547) 45 % 79 % 11 % 22,7 år 50 % 77 % 11 % 22,9 år Note: Der er ingen signifikant forskel mellem stikprøven og målgruppen på de forskellige baggrundsvariable. Forskellen er testet via en chi 2 -test. Antal respondenter er angivet i parenteserne. Aftale om Finanslov 2015 Finanslovsaftalen for 2015 betyder en række forbedringer for unge på uddannelseshjælp. Disse forbedringer har ikke været gældende i undersøgelsesperioden, og det betyder, at Randers Kommune får andre handlemuligheder fremadrettet i forhold til at hjælpe de unge med deres boligsituation. Samtidig får de unge en højere forsørgersats, og færre vil formentlig have problemer med at finde en bolig og få økonomien til at hænge sammen, end det fremgår af denne undersøgelse. I aftalen om Finansloven for 2015 er der vedtaget følgende forbedringer for unge på uddannelseshjælp: Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra kr. til kr. om måneden. Indkomstgrænsen for modregning i boligsikringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, hæves med kr. fra og med første barn. Adgangen til særlig støtte ( 34) udvides til også at omfatte de under 25-årige på uddannelseshjælp, ligesom unge på år får mulighed for at modtage særlig støtte i hele deres uddannelseshjælpsforløb. Modtagere af uddannelseshjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i uddannelseshjælpen. Samtidig afskaffes den gensidige forsørgerpligt for samlevende helt fra og med

10 2 De unges strategier I dette kapitel beskriver vi først, hvor mange af de unge på uddannelseshjælp der selv vurderer, at de har økonomiske vanskeligheder, og hvor mange der har gjort noget for at rette op på økonomien. Dernæst gennemgår vi de unges strategier i forhold til boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. 2.1 Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? 73 % af de unge i undersøgelsen har svaret, at de har problemer med at få deres økonomi til at hænge sammen. 7 % er i tvivl, mens de resterende 20 % ikke vurderer, at de har økonomiske problemer. Hvis vi ser nærmere på den gruppe, der mener, at deres økonomi ikke hænger sammen, så har det store flertal 77 % konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, mens 17 % endnu ikke har gjort noget for at rette op på økonomien. Blandt de unge, som ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, har 48 % af dem konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter jf. Tabel 2.1. Det kan være årsagen til, at de kan få deres økonomi til at hænge sammen. Samlet set har 73 (70 %) af de unge i undersøgelsen konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. 22 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 42 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 36 % er i tvivl. Tabel 2.1 Antal der har økonomiske problemer og konkret handlet på dem Nedbragt udgifter Ikke nedbragt udgifter Ved ikke I alt Økonomiske problemer 77 % 17 % 7 % 100 % (59) (13) (5) (77) Ikke økonomiske problemer 48 % 43 % 10 % 100 % (10) (9) (2) (21) Ved ikke 57 % 29 % 14 % 100 % (4) (2) (1) (7) I alt 70 % 23 % 8 % 100 % (73) (24) (8) (105) Note: Gruppen af unge, der vurderer, at de har økonomiske problemer, har i signifikant højere grad end gruppen, der ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Tallene i parentes angiver n. For at forbedre deres økonomiske situation kan de unge overordnet skrue på tre forskellige håndtag. De kan nedbringe deres boligudgifter, reducere deres leveomkostninger og øge deres indtægter. De unges strategier på disse områder beskrives i de følgende afsnit. 10

11 2.2 Boligudgifter I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de er flyttet eller har planer om at flytte i en billigere bolig, hjem til forældrene, sammen med en ven, veninde eller en kæreste, i ungdomsbolig, klubværelse, bofællesskab eller på forsorgshjem/herberg. Tabel 2.2 viser, hvor mange der har de forskellige boligstrategier. Tabel 2.2 Antal og andel, der har eller har planer om at bruge forskellige strategier for at nedbringe deres boligudgifter Strategi Anvendt strategi Planlagt strategi Flytte i en billigere bolig % % Flytte hjem til mine forældre % 4 5 % Flytte sammen med en kæreste % 8 9 % Flytte sammen med en ven eller veninde 7 9 % 5 6 % Flytte på forsorgshjem/herberg 2 2 % 0 0 % Flytte i ungdomsbolig 0 0 % 5 6 % Flytte på et klubværelse 0 0 % 0 0 % Flytte i bofællesskab 0 0 % 1 1 % Andet 7 9 % 8 9 % Har ikke nedbragt/ ikke planer om at nedbringe boligudgifter % % I alt 81* 87** Note: Der kan godt være overlap mellem de forskellige boligstrategier fx kan man godt angive at man vil flytte i en billigere bolig, og at man vil flytte i ungdomsbolig. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 60 % af de unge har nedbragt deres boligudgifter. De foretrukne strategier har været at flytte i en billigere bolig (15 %), hjem til forældrene (15 %) eller sammen med en kæreste (15 %). 9 % er flyttet sammen med en ven eller veninde. To er flyttet på forsorgshjem/ herberg. Lidt over halvdelen af de unge har planer om at nedbringe deres boligudgifter. Blandt disse er den foretrukne plan at flytte i en billigere bolig (23 %). 9 % har planer om at flytte sammen med deres kæreste. 6 % vil flytte sammen med en ven eller veninde. Samme andel vil flytte i ungdomsbolig. 5 % har planer om at flytte hjem til deres forældre. En enkelt har planer om at flytte i bofællesskab. Mens det er 23 % af de unge, der har planer om at flytte i en billigere bolig, er det kun 13 %, der ser det som en mulighed. Det kunne altså tyde på, at de unge har svært ved at finde en billigere bolig. I forhold til de øvrige boligstrategier er der sammenfald mellem, hvad de unge ser som en mulig strategi, og hvad de har planer om at gøre. 23 unge (22 %) har talt med kommunen om deres boligsituation. 8 har oplevet, at kommunen har været behjælpelig med at finde en løsning på deres situation i form af hjælp til indskud, finansiering af husleje i en begrænset periode, opskrivning på akutliste, henvisning til Startbo og hjælp til at håndtere en depression. 11

12 2.3 Leveomkostninger I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de har nedbragt eller har planer om at nedbringe deres leveomkostninger ved at bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og/eller rejser. Tabel 2.3 viser, hvor mange der har de forskellige strategier. Tabel 2.3 Antal og andel, der har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger Anvendt strategi Planlagt strategi Færre penge på tøj % % Færre penge på fritidsaktiviteter % % Færre penge på elektronik % % Færre penge på mad % % Færre penge på transport % % Færre penge på rejser % % Færre penge på andet % 6 7 % Har ikke reduceret /har ikke planer om at reducere deres leveomkostninger 6 7 % % I alt 81* 87** Note: De unge kan godt have svaret, at de har brugt færre penge på fx mad og samtidig også svaret, at de har planer om at skære yderligere ned på deres udgifter til mad. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Hovedparten (93 %) af de unge, der konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, har reduceret deres leveomkostninger. Den foretrukne strategi har været at bruge færre penge på tøj (70 %). Omkring halvdelen af dem har også skåret ned på fritidsaktiviteter, elektronik, mad og transport. 44 % har reduceret deres rejsebudget. Derimod er det kun lidt over halvdelen (51 %), der har planer om at reducere deres leveomkostninger, hvilket kan hænge sammen med, at nogen i forvejen har skåret ned på deres forbrug. Den foretrukne planlagte strategi er at bruge færre penge på tøj, men flere har også planer om at skære ned på elektronik, fritidsaktiviteter, rejser, transport og mad. 2.4 Indtægter Tabel 2.4 viser, hvor mange der har øget deres indtægter, og hvordan det er sket. Samt hvor mange der har planer om at øge deres indtægter og hvordan. 12

13 Tabel 2.4 Antal og andel, der har øget eller har planer om at øge deres indtægter Anvendt strategi Planlagt strategi Starte på en uddannelse, så indtægten kan suppleres med SU-lån og et fritidsjob 1 1 % % Finde en elevplads 1 1 % % Finde et job % Låne penge % 3 3 % Andet 7 9 % 3 3 % Har ikke øget/ ikke planer om at øge indtægter % % I alt 81* 87** Note: Der er i spørgeskemaundersøgelsen kun spurgt ind til, om de unge har planer om at finde et job. Hvis de havde fundet et job, ville de ikke længere være berettiget til uddannelseshjælpen. De unge kan godt have svaret, at de har flere forskellige strategier for at øge deres indtægter. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 23 % af de unge har øget deres indtægter. 14 % har taget et lån. Syv personer har angivet, hvem de har lånt penge af. Fire har angivet, at de har lånt penge af deres familie. Der er også fire personer, som har lånt penge i banken. To personer har lånt penge af venner eller bekendte. Samme antal har taget (kvik)lån i en eller flere butikker. Nogle af disse syv unge har altså lånt penge flere steder fra. Kun 3 % af de unge har dog planer om at tage et lån. 45 % af de unge har planer om at starte på en uddannelse. 42 % vil øge deres indtægter ved at finde et job, men ca. en femtedel (21 %) har planer om at finde en elevplads. Blandt de unge, der er kommet med forslag til, hvordan kommunen fremadrettet kan hjælpe dem med deres boligsituation, er der flere, der foreslår, at kommunen opretter billigere boliger herunder kollegier eller ungdomsboliger, hvor der ikke er krav om, at man skal være studerende. Der er også flere, der efterspørger hjælp til at finde en billigere bolig og indskudslån. Derudover er der generelt ønsker om en højere uddannelseshjælp og boligstøtte. 13

14 3 Hvilke unge har hvilke strategier? Dette kapitel beskriver, hvilke overordnede strategier forskellige grupper af unge har i forhold til at håndtere deres boligsituation. I analysen er unge, der har handlet på deres økonomiske situation og unge, der har planer om at handle på deres økonomiske situation, slået sammen. Det er de, da det lave antal besvarelser ellers ville gøre analyserne for usikre. De fire grupper er følgende: 1. De yngste: yngre folkeskoleuddannelse 2. De bevidste: gæld 3. De spareivrige: ældre ungdomsuddannelse 4. De kortvarige: åbenlyst kort forløb i jobcenteret. Vores vurdering er, at det især er gruppe nummer to og tre, der har behov for særlig støtte i forhold til at håndtere deres boligsituation. Identificering af arketyperne: Metode De unge er indledningsvist inddelt i grupper af unge med samme baggrundskarakteristik. Dette er gjort for at finde frem til identificerbare grupper af unge, der i særlig høj eller lav grad forsøger at påvirke deres boligudgifter, leveomkostninger og indkomst. Der er identificeret fire grupper af unge, som på forskellig vis har handlet i forhold til deres boligsituation mv. Grupperne er fundet via en klyngeanalyse, som er en empirisk funderet metode, der konstruerer et forudbestemt antal klynger/grupper af unge. Disse grupper konstrueres således, at unge inden for en gruppe er så homogene som muligt med hensyn til kombinationen af de variable, der indgår i analysen 3. Fordelen ved en klyngeanalyse er, at de konstruerede grupper er empirisk forekommende i Randers Kommune. De fire identificerede grupper er undersøgt i forhold til, hvorvidt de har eller har planer om at anvende en eller flere af de tre overordnede strategier, dvs. reducere boligudgifter, leveomkostninger og eller øge indtægter. Datagrundlagets størrelse betyder, at vi ikke har kunnet komme tættere på strategierne. Vi kan fx ikke sige, at en bestemt gruppe flytter hjem til forældrene, og en anden gruppe flytter i en billigere bolig. Kun at de reducerer deres boligudgifter. Der er muligvis i praksis andre grupper, der også har ensartede strategier, men de har ikke kunnet identificeres i datagrundlaget. 3 Grupperne er konstrueret via Two-way clustering i SPSS. I den valgte metode fordeles de unge på et på forhånd bestemt antal grupper. Der foreligger kun begrænsede retningslinjer for, hvordan antallet af grupper udvælges. Dog sætter antallet af udfyldte spørgeskemaer en grænse for, hvor mange grupper der kan konstrueres, da grupperne ikke må blive for små, hvis de skal give substantiel mening. Vi har valgt en fremgangsmåde, hvor antallet af grupper udvælges ud fra tre kriterier: 1. Ingen grupper må indeholde uforholdsmæssigt få observationer. 2. Grupperne skal adskille sig fra hinanden på flere af de baggrundsvariable, der indgår i analysen. Dvs. der vælges den løsning, hvor grupperne adskiller sig signifikant fra hinanden på flere af baggrundsforholdene (dette undersøges via chi 2 -test). 3. Grupperne skal kunne forklare noget at variationen i de unges håndtering af deres boligsituation, leveomkostninger og indkomst. 14

15 3.1 Yngre folkeskoleuddannelse Gruppen af yngre folkeskoleuddannelse er med 31 unge den største af grupperne. De er med en gennemsnitalder på 21,5 yngre end de andre grupper. Deres højest gennemførte uddannelse er folkeskolen, og de har i snit påbegyndt 1,1 uddannelsesforløb. De er som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Det vil sige, de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. 58 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, samme andel har konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Figur 3.1 viser, hvilke overordnede strategier gruppen har anvendt eller planlægger at anvende. Figur 3.1 Strategier for yngre folkeskoleuddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: Antal=31 81 % af gruppen har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. 77 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter primært ved at finde et job. 66 % har reduceret eller har planer om at reducere deres boligudgifter primært ved at flytte sammen med en ven, veninde eller kæreste. 3.2 Uddannelsesparate med gæld De gæld er den gruppe af unge, der har påbegyndt flest forløb i jobcenteret i gennemsnit tre forløb, og de har alle påbegyndt mindst en uddannelse. Som uddannelsesparate er de kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Det vil sige, de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. De har alle stiftet gæld. 15

16 Næsten alle i gruppen (96 %) vurderer da også, at de har økonomiske problemer, men kun 75 % har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Figur 3.2 viser, hvilke overordnede strategier gruppen har anvendt eller planlægger at anvende. Figur 3.2 Strategier for gæld 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: Antal=22 Som det fremgår af figuren, har 86 % reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. 82 % har øget deres indtægter eller har planer herom. De fleste vil gøre dette ved at starte på en uddannelse, så de får mulighed for at supplerede deres SU med et SU-lån eller et fritidsjob. 77 % har reduceret eller har planer om at reducere deres boligudgifter primært ved at flytte i en billigere bolig. 3.3 Ældre ungdomsuddannelse Gruppen af ældre ungdomsuddannelse er med en gennemsnitalder på 24,5 ældre end de andre grupper. 57 % af dem har en gymnasial uddannelse, resten har en etårig ungdomsuddannelse. Derudover er de som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år, så de har behov for støtte og en aktiv indsats for at blive klar. De har i lighed med forrige gruppe påbegyndt flere forløb i jobcenteret i gennemsnit 2,9 forløb. 71 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, og samme andel har konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Det tyder på, at de unge i gruppen, der vurderer, at de har økonomiske problemer, også har handlet på det. Figur 3.3 viser, hvilke strategier de har anvendt eller planlagt. 16

17 Figur 3.3 Strategier for ældre ungdomsuddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: N=21 Hele 91 % af gruppen har reduceret eller vil reducere deres leveomkostninger. 63 % har eller vil reducere deres boligudgifter primært ved at flytte i en billigere bolig. Lidt over halvdelen (52 %) vil øge deres indtægter primært ved at starte på en uddannelse, så de får mulighed for at supplere deres SU med et SU-lån eller et fritidsjob. 3.4 Åbenlyst kort forløb i jobcenteret De åbenlyst uddannelsesparate har som udgangspunkt ikke barrierer i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse, og er derfor pålagt at finde og søge en uddannelse med det samme. Gruppen er da også netop karakteriseret ved, at de har haft relativt korte forløb i jobcenteret. 78 % af gruppen har handlet på de økonomiske udfordringer, og 72 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, jf. bilagsfigur 1.1 og 1.2. Figur 3.4 viser hvilke strategier de har anvendt eller planlagt. 17

18 Figur 3.4 Strategier for åbenlyst kort forløb i jobcenteret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: N=12 83 % af gruppen har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. Samme andel har øget eller har planer om at øge deres indtægter primært ved at finde et job og starte på en uddannelse. Kun 39 % har nedbragt eller planer om at nedbringe deres boligudgifter. Det kan skyldes, at de måske forventer hurtigt at kunne øge indtægterne, og hvis de forventer at påbegynde en uddannelse i en anden by, kan det måske ikke betale sig for dem at flytte. 18

19 Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier Bilagstabel viser forskelle i strategier mellem de fire grupper. Bilagsfigur 1.1 Vurderer de unge, at de har økonomiske problemer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ved ikke Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.2 Vurderer de unge, at de har gjort noget for at nedbringe deres udgifter? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ved ikke Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er ikke signifikant. 19

20 Bilagsfigur 1.3 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at nedbringe sine boligudgifter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.4 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at reducere sine leveomkostninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er ikke signifikant. 20

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf

Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Temadrøftelse Kontanthjælpsreformen og omsætningen heraf Familie- og Socialudvalget 28. februar 2014 Disponering af oplæg 1) Ny lovgivning: baggrund, målgrupper og kategorisering (herunder gennemgang af

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

De kommunale budgetter 2017

De kommunale budgetter 2017 Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlem af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) vedrørende Uddannelseshjælp og Nyttejob SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere Grupper af langvarige kontanthjælpsmodtagere KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse med min. 5 års anciennitet 4. april

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG

DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG DU ØNSKER AT MELDE DIG LEDIG Læs først nedenstående vigtige information om reglerne samt om hvad du videre skal gøre. Udfyld dernæst skemaet og returner det til receptionen. For at modtage uddannelseshjælp

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Ny kontanthjælpsreform 2014

Ny kontanthjælpsreform 2014 Økonomidirektøren December 2013 Ny kontanthjælpsreform 2014 Folketinget vedtog den 28. juni 2013 en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014. Reformen indebærer, at alle mødes med klare krav

Læs mere

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 2013 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 AUGUST 21 UDVIKLING I UNGEBESVARELSERNE Denne status skal give et indledende og forsøgsvist billede på, hvordan vi kan dokumentere og måle progression for tilbuddets

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

14-11-2014. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2014-0235589

14-11-2014. Til Økonomiudvalget. Sagsnr. 2014-0235589 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om Finansloven 2015 Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 13. november 2014

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

International sammenligning af elevers forældrebaggrund

International sammenligning af elevers forældrebaggrund Christine Skovgaard International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015 International sammenligning af elevers forældrebaggrund Baggrundsnotat til PISA Etnisk 2015

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

A-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge?

A-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? A-KASSE Kontanthjælp Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? APRIL 2015 Indhold Kontanthjælp 3 Kan jeg få kontanthjælp? 5 Kan jeg få støtte? 9 Hvor og hvornår skal jeg søge? 9 Hvilke krav

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Analyse af gruppen af unge på uddannelseshjælp i 2015 og 2016

Analyse af gruppen af unge på uddannelseshjælp i 2015 og 2016 Analyse af gruppen af unge på uddannelseshjælp i 2015 og 2016 Foto: 2/6 Analyse af gruppen af unge på uddannelseshjælp i 2015 og 2016 Formålet med analysen er dels at se nærmere på, hvad der kendetegner

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge

Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Jacob Seier Petersen og Anne Line Tenny Jordan Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge Socioøkonomiske udgiftsbehov i seks administrative distrikter i Københavns Kommune Ressourcetildelingsmodel

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart) har den 18. april 2013 indgået en aftale om reform af kontanthjælpssystemet

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere