Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune"

Transkript

1 Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation?

2 Unge på uddannelseshjælp i Randers Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: Januar 2015 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Randers Kommune har bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation i lyset af, at deres forsørgelsesgrundlag er reduceret som følge af kontanthjælpsreformen. Silkeborg Kommune har gennemført en tilsvarende undersøgelse. Notatet belyser, hvilke strategier de unge i Randers bruger for at nedbringe deres udgifter. Undersøgelsen er gennemført af seniorprojektleder Hanne Søndergård Pedersen (projektleder) i samarbejde med projektleder Katrine Nøhr og projektleder Jacob Seier Petersen, der har gennemført spørgeskemaundersøgelse og analyser. Seniorprojektleder Hans Knudsen har gennemført de kvalitative interview. Analyse- og forskningschef Vibeke Normann Andersen har været ansvarlig for kvalitetssikringen af rapporten i samarbejde med seniorforsker Iben Bolvig. KORA ønsker at takke alle de medarbejdere, der har været behjælpelige i dataindsamlingen og ikke mindst alle de unge, der har deltaget i interview og svaret på spørgeskemaet. Hanne Søndergård Pedersen Januar 2015

4 Indhold Resumé Indledning Undersøgelsesdesign Datagrundlag De unges strategier Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? Boligudgifter Leveomkostninger Indtægter Hvilke unge har hvilke strategier? Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcenteret Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier...19

5 Resumé Som et led i kontanthjælpsreformen har en stor gruppe af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse fået reduceret deres forsørgelsesgrundlag, så de nu er på uddannelseshjælp og ikke kontanthjælp. Reduktionen i forsørgelsesgrundlaget forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er afgørende, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten kan påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Randers Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsens metode Undersøgelsen er baseret på: En indledende interviewundersøgelse. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen i perioden 1. september 2014 til 10. november unge har svaret på spørgeskemaet. Det svarer til 19 % af den samlede målgruppe. Stikprøven er repræsentativ for målgruppen. Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM-databasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Undersøgelsen viser, at 73 % af de unge mener, at de har økonomiske problemer. I den gruppe har 77 % gjort noget for at nedbringe udgifterne 1. Samlet set har 73 (70 %) af de unge i undersøgelsen konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. 22 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 42 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 36 % er i tvivl. De unge har primært anvendt disse strategier: Bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, elektronik, mad, transport og rejser (93 %) Flytte i en billigere bolig (15 %) Flytte hjem til forældre (15 %) Flytte sammen med en kæreste (15 %). De fleste har fremadrettet planer om, at: bruge færre penge på tøj, elektronik, fritidsaktiviteter, rejser og transport (51 %) starte på en uddannelse (45 %) finde et job (41 %) flytte i en billigere bolig (21 %). 1 Det skal bemærkes, at Finanslovsaftalen for 2015 giver en række forbedringer for unge på uddannelseshjælp, som betyder, at Randers Kommune får andre handlemuligheder fremadrettet i forhold til at hjælpe de unge med deres boligsituation. Samtidig får de unge en højere forsørgersats, og færre vil formentlig have problemer med at finde en bolig og få økonomien til at hænge samme, end det fremgår af denne undersøgelse. 5

6 På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der identificeret fire arketyper af unge, der har forskellige strategier i forhold til at håndtere deres boligsituation: Gruppernes strategier De yngste: yngre folkeskoleuddannelse. Denne relativt unge gruppe på 31 personer har gennemført folkeskolen, men ingen ungdomsuddannelse. Det er samtidig den gruppe, hvor færrest (58 %) vurderer, at de har økonomiske problemer. Samme andel har dog konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter primært ved at reducere deres leveomkostninger: 66 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 81 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 77 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De bevidste: gæld. Denne gruppe på 22 unge er den gruppe, der har påbegyndt flest forløb i jobcenteret. De har desuden alle stiftet gæld. Næsten alle (96 %) vurderer, at de har økonomiske problemer, men kun 75 % af dem har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Det er således den gruppe, hvor der er flest med økonomiske problemer, der ikke har handlet på dem endnu. Flere har dog planer om at skrue på alle tre håndtag. Gruppen er således den, der i højeste grad vil reducere boligudgifter, og gruppen er også blandt dem, der i højeste grad vil øge indtægter primært ved at gå i uddannelse: 77 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 86 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 82 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De spareivrige: ældre ungdomsuddannelse. Denne gruppe på 21 unge er gennemsnitlig ældre end de andre grupper. 71 % vurderer, at de har økonomiske problemer, samme andel har dog konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Det er den gruppe, hvor den største andel har eller vil reducere leveomkostninger men også den gruppe, hvor færrest har planer om at øge indtægter fx ved at gå i uddannelse eller i job: 63 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 90 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 52 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. De kortvarige: åbenlyst kort forløb i jobcenteret. Denne gruppe på 18 personer er karakteriseret ved, at der ikke er noget, der forhindrer, at de går i gang med en uddannelse straks. 78 % har konkret gjort noget for at nedbringe udgifter, og færre (72 %) oplever, at de har økonomiske problemer. Det er denne gruppe, der er mindst stemt for at reducere boligudgifterne. Det kan skyldes, at det kan være omkostningsfuldt at flytte, og hvis gruppen har udsigt til relativt hurtigt at ændre på den økonomiske situation, vælger de måske i stedet at reducere andre steder: 39 % har nedbragt eller vil nedbringe boligudgifter 83 % har reduceret eller vil reducere leveomkostninger 83 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter. 6

7 1 Indledning Som en del af kontanthjælpsreformen er kontanthjælpen for de unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse blevet afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU. Det betyder, at unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, fremover vil modtage betydeligt mindre i overførselsindkomst, end det var tilfældet før kontanthjælpsreformen 2. Kategorisering af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I forbindelse med kontanthjælpsreformen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremover skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som henvender sig i jobcenteret med henblik på at få understøttelse, visiteres som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Grupperingerne angiver, hvor stor en indsats jobcenteret forventes at skulle iværksætte, før de unge under 30 år kan påbegynde en uddannelse. Reduktionen i de (åbenlyst) uddannelsesparates forsørgelsesgrundlag må forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. Det er vigtigt, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten må antages at påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Randers Kommune har derfor bedt KORA om at kortlægge, hvordan unge på uddannelseshjælp håndterer deres boligsituation. Undersøgelsen svarer på to spørgsmål: Hvilke strategier har de unge? Hvilke arketyper af unge har hvilke strategier? 1.1 Undersøgelsesdesign Randers Kommune har ønsket, at undersøgelsen skulle bidrage til, at de unge blev opmærksomme på, hvilke konsekvenser reformen har for deres økonomi og boligsituation. Derfor er undersøgelsen tilrettelagt, så flest mulige unge i målgruppen er kontaktet. Undersøgelsen er baseret på følgende dataindsamlingsmetoder. En indledende interviewundersøgelse blandt målgruppen. Tre unge, der varierer på køn og alder er interviewet individuelt for at belyse deres strategier. Disse interview har bidraget til udformningen af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen. For at få så høj en svarprocent som mulig har de unge udfyldt det elektroniske spørgeskema hos leverandøren. I praksis har de unge fået udleveret et dokument, som indeholder en personlige kode til skemaet. Kun KORA har haft adgang til de unges besvarelser. De unge er således blevet sikret anonymitet overfor jobcenteret, hvilket formentlig har bidraget til mere 2 De aktivitetsparate vil modtage et aktivitetstillæg, hvorfor de ikke i samme omfang vil opleve en indkomstnedgang. 7

8 ærlige svar fra de unge. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 1. september 2014 til 10. november Data fra spørgeskemaundersøgelsen er koblet med registerdata fra DREAM-databasen om de unges tidligere sagsforløb, etnicitet mv. Ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen er det afdækket, hvilke strategier de unge har i forhold til at overkomme deres boligsituation, når de er på uddannelseshjælp. Samtidig gør undersøgelsen det muligt at gruppere de unge i henhold til en række baggrundsvariable. På den måde kan det analyseres, hvilke grupper der har bestemte strategier. Det kan give et godt udgangspunkt for kommunen til at iværksætte målrettede tiltag for særlige grupper. Spørgeskemaet I spørgeskemaet er der spurgt ind til de unges anvendte, planlagte og mulige strategier under tre overordnede temaer: boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. Spørgebatteriet har varieret, alt efter om den unge i forvejen har gjort noget for at nedbringe sine udgifter, og om det har været tilstrækkeligt til at sikre en stabil boligsituation. Kun unge, der har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, er blevet spurgt om anvendte strategier. Kun unge, der enten ikke har nedbragt deres udgifter eller ikke vurderer, at udgifterne er nedbragt nok til at sikre en stabil boligsituation, er blevet spurgt om mulige og planlagte strategier. Derudover har spørgeskemaet afdækket en række baggrundsforhold som gæld, psykiske lidelser, netværk, forsørgerpligt, hvorvidt den unge bor hjemme, forældres uddannelsesniveau mv. 1.2 Datagrundlag I september og oktober har Randers Kommune samlet set haft 548 unge på uddannelseshjælp, visiteret som åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate. 105 har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 19 %. Denne femtedel adskiller sig ikke signifikant fra den samlede målgruppe hverken i forhold til fordelingen på køn og visiteringsgruppe, andel med anden etnisk baggrund end dansk eller gennemsnitlig alder, jf. Tabel 1.1., der viser tallene for henholdsvis stikprøven og målgruppen. Stikprøven vurderes derfor at være repræsentativ for den samlede målgruppe. 8

9 Tabel 1.1 Fordelingen på køn, visiteringsgruppe, anden etnisk baggrund end dansk og gennemsnitlig alder i henholdsvis stikprøve og målgruppe Andel mænd Andel uddannelsesparate Andel med anden etnisk baggrund end dansk Gns. alder Stikprøven (105) Målgruppen (547) 45 % 79 % 11 % 22,7 år 50 % 77 % 11 % 22,9 år Note: Der er ingen signifikant forskel mellem stikprøven og målgruppen på de forskellige baggrundsvariable. Forskellen er testet via en chi 2 -test. Antal respondenter er angivet i parenteserne. Aftale om Finanslov 2015 Finanslovsaftalen for 2015 betyder en række forbedringer for unge på uddannelseshjælp. Disse forbedringer har ikke været gældende i undersøgelsesperioden, og det betyder, at Randers Kommune får andre handlemuligheder fremadrettet i forhold til at hjælpe de unge med deres boligsituation. Samtidig får de unge en højere forsørgersats, og færre vil formentlig have problemer med at finde en bolig og få økonomien til at hænge sammen, end det fremgår af denne undersøgelse. I aftalen om Finansloven for 2015 er der vedtaget følgende forbedringer for unge på uddannelseshjælp: Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra kr. til kr. om måneden. Indkomstgrænsen for modregning i boligsikringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, hæves med kr. fra og med første barn. Adgangen til særlig støtte ( 34) udvides til også at omfatte de under 25-årige på uddannelseshjælp, ligesom unge på år får mulighed for at modtage særlig støtte i hele deres uddannelseshjælpsforløb. Modtagere af uddannelseshjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i uddannelseshjælpen. Samtidig afskaffes den gensidige forsørgerpligt for samlevende helt fra og med

10 2 De unges strategier I dette kapitel beskriver vi først, hvor mange af de unge på uddannelseshjælp der selv vurderer, at de har økonomiske vanskeligheder, og hvor mange der har gjort noget for at rette op på økonomien. Dernæst gennemgår vi de unges strategier i forhold til boligudgifter, leveomkostninger og indtægter. 2.1 Hvor mange har økonomiske problemer og konkret handlet på dem? 73 % af de unge i undersøgelsen har svaret, at de har problemer med at få deres økonomi til at hænge sammen. 7 % er i tvivl, mens de resterende 20 % ikke vurderer, at de har økonomiske problemer. Hvis vi ser nærmere på den gruppe, der mener, at deres økonomi ikke hænger sammen, så har det store flertal 77 % konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, mens 17 % endnu ikke har gjort noget for at rette op på økonomien. Blandt de unge, som ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, har 48 % af dem konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter jf. Tabel 2.1. Det kan være årsagen til, at de kan få deres økonomi til at hænge sammen. Samlet set har 73 (70 %) af de unge i undersøgelsen konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter. 22 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 42 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 36 % er i tvivl. Tabel 2.1 Antal der har økonomiske problemer og konkret handlet på dem Nedbragt udgifter Ikke nedbragt udgifter Ved ikke I alt Økonomiske problemer 77 % 17 % 7 % 100 % (59) (13) (5) (77) Ikke økonomiske problemer 48 % 43 % 10 % 100 % (10) (9) (2) (21) Ved ikke 57 % 29 % 14 % 100 % (4) (2) (1) (7) I alt 70 % 23 % 8 % 100 % (73) (24) (8) (105) Note: Gruppen af unge, der vurderer, at de har økonomiske problemer, har i signifikant højere grad end gruppen, der ikke vurderer, at de har økonomiske problemer, gjort noget for at nedbringe deres udgifter. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Tallene i parentes angiver n. For at forbedre deres økonomiske situation kan de unge overordnet skrue på tre forskellige håndtag. De kan nedbringe deres boligudgifter, reducere deres leveomkostninger og øge deres indtægter. De unges strategier på disse områder beskrives i de følgende afsnit. 10

11 2.2 Boligudgifter I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de er flyttet eller har planer om at flytte i en billigere bolig, hjem til forældrene, sammen med en ven, veninde eller en kæreste, i ungdomsbolig, klubværelse, bofællesskab eller på forsorgshjem/herberg. Tabel 2.2 viser, hvor mange der har de forskellige boligstrategier. Tabel 2.2 Antal og andel, der har eller har planer om at bruge forskellige strategier for at nedbringe deres boligudgifter Strategi Anvendt strategi Planlagt strategi Flytte i en billigere bolig % % Flytte hjem til mine forældre % 4 5 % Flytte sammen med en kæreste % 8 9 % Flytte sammen med en ven eller veninde 7 9 % 5 6 % Flytte på forsorgshjem/herberg 2 2 % 0 0 % Flytte i ungdomsbolig 0 0 % 5 6 % Flytte på et klubværelse 0 0 % 0 0 % Flytte i bofællesskab 0 0 % 1 1 % Andet 7 9 % 8 9 % Har ikke nedbragt/ ikke planer om at nedbringe boligudgifter % % I alt 81* 87** Note: Der kan godt være overlap mellem de forskellige boligstrategier fx kan man godt angive at man vil flytte i en billigere bolig, og at man vil flytte i ungdomsbolig. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 60 % af de unge har nedbragt deres boligudgifter. De foretrukne strategier har været at flytte i en billigere bolig (15 %), hjem til forældrene (15 %) eller sammen med en kæreste (15 %). 9 % er flyttet sammen med en ven eller veninde. To er flyttet på forsorgshjem/ herberg. Lidt over halvdelen af de unge har planer om at nedbringe deres boligudgifter. Blandt disse er den foretrukne plan at flytte i en billigere bolig (23 %). 9 % har planer om at flytte sammen med deres kæreste. 6 % vil flytte sammen med en ven eller veninde. Samme andel vil flytte i ungdomsbolig. 5 % har planer om at flytte hjem til deres forældre. En enkelt har planer om at flytte i bofællesskab. Mens det er 23 % af de unge, der har planer om at flytte i en billigere bolig, er det kun 13 %, der ser det som en mulighed. Det kunne altså tyde på, at de unge har svært ved at finde en billigere bolig. I forhold til de øvrige boligstrategier er der sammenfald mellem, hvad de unge ser som en mulig strategi, og hvad de har planer om at gøre. 23 unge (22 %) har talt med kommunen om deres boligsituation. 8 har oplevet, at kommunen har været behjælpelig med at finde en løsning på deres situation i form af hjælp til indskud, finansiering af husleje i en begrænset periode, opskrivning på akutliste, henvisning til Startbo og hjælp til at håndtere en depression. 11

12 2.3 Leveomkostninger I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de har nedbragt eller har planer om at nedbringe deres leveomkostninger ved at bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og/eller rejser. Tabel 2.3 viser, hvor mange der har de forskellige strategier. Tabel 2.3 Antal og andel, der har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger Anvendt strategi Planlagt strategi Færre penge på tøj % % Færre penge på fritidsaktiviteter % % Færre penge på elektronik % % Færre penge på mad % % Færre penge på transport % % Færre penge på rejser % % Færre penge på andet % 6 7 % Har ikke reduceret /har ikke planer om at reducere deres leveomkostninger 6 7 % % I alt 81* 87** Note: De unge kan godt have svaret, at de har brugt færre penge på fx mad og samtidig også svaret, at de har planer om at skære yderligere ned på deres udgifter til mad. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. Hovedparten (93 %) af de unge, der konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, har reduceret deres leveomkostninger. Den foretrukne strategi har været at bruge færre penge på tøj (70 %). Omkring halvdelen af dem har også skåret ned på fritidsaktiviteter, elektronik, mad og transport. 44 % har reduceret deres rejsebudget. Derimod er det kun lidt over halvdelen (51 %), der har planer om at reducere deres leveomkostninger, hvilket kan hænge sammen med, at nogen i forvejen har skåret ned på deres forbrug. Den foretrukne planlagte strategi er at bruge færre penge på tøj, men flere har også planer om at skære ned på elektronik, fritidsaktiviteter, rejser, transport og mad. 2.4 Indtægter Tabel 2.4 viser, hvor mange der har øget deres indtægter, og hvordan det er sket. Samt hvor mange der har planer om at øge deres indtægter og hvordan. 12

13 Tabel 2.4 Antal og andel, der har øget eller har planer om at øge deres indtægter Anvendt strategi Planlagt strategi Starte på en uddannelse, så indtægten kan suppleres med SU-lån og et fritidsjob 1 1 % % Finde en elevplads 1 1 % % Finde et job % Låne penge % 3 3 % Andet 7 9 % 3 3 % Har ikke øget/ ikke planer om at øge indtægter % % I alt 81* 87** Note: Der er i spørgeskemaundersøgelsen kun spurgt ind til, om de unge har planer om at finde et job. Hvis de havde fundet et job, ville de ikke længere være berettiget til uddannelseshjælpen. De unge kan godt have svaret, at de har flere forskellige strategier for at øge deres indtægter. *De unge, der på et indledende spørgsmål har svaret ja eller ved ikke til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter. **De unge, der har svaret nej til, at de konkret har gjort noget for at nedbringe deres udgifter samt de unge, som ikke vurderer, at de forskellige strategier/tiltag, de har foretaget, er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil boligsituation. 23 % af de unge har øget deres indtægter. 14 % har taget et lån. Syv personer har angivet, hvem de har lånt penge af. Fire har angivet, at de har lånt penge af deres familie. Der er også fire personer, som har lånt penge i banken. To personer har lånt penge af venner eller bekendte. Samme antal har taget (kvik)lån i en eller flere butikker. Nogle af disse syv unge har altså lånt penge flere steder fra. Kun 3 % af de unge har dog planer om at tage et lån. 45 % af de unge har planer om at starte på en uddannelse. 42 % vil øge deres indtægter ved at finde et job, men ca. en femtedel (21 %) har planer om at finde en elevplads. Blandt de unge, der er kommet med forslag til, hvordan kommunen fremadrettet kan hjælpe dem med deres boligsituation, er der flere, der foreslår, at kommunen opretter billigere boliger herunder kollegier eller ungdomsboliger, hvor der ikke er krav om, at man skal være studerende. Der er også flere, der efterspørger hjælp til at finde en billigere bolig og indskudslån. Derudover er der generelt ønsker om en højere uddannelseshjælp og boligstøtte. 13

14 3 Hvilke unge har hvilke strategier? Dette kapitel beskriver, hvilke overordnede strategier forskellige grupper af unge har i forhold til at håndtere deres boligsituation. I analysen er unge, der har handlet på deres økonomiske situation og unge, der har planer om at handle på deres økonomiske situation, slået sammen. Det er de, da det lave antal besvarelser ellers ville gøre analyserne for usikre. De fire grupper er følgende: 1. De yngste: yngre folkeskoleuddannelse 2. De bevidste: gæld 3. De spareivrige: ældre ungdomsuddannelse 4. De kortvarige: åbenlyst kort forløb i jobcenteret. Vores vurdering er, at det især er gruppe nummer to og tre, der har behov for særlig støtte i forhold til at håndtere deres boligsituation. Identificering af arketyperne: Metode De unge er indledningsvist inddelt i grupper af unge med samme baggrundskarakteristik. Dette er gjort for at finde frem til identificerbare grupper af unge, der i særlig høj eller lav grad forsøger at påvirke deres boligudgifter, leveomkostninger og indkomst. Der er identificeret fire grupper af unge, som på forskellig vis har handlet i forhold til deres boligsituation mv. Grupperne er fundet via en klyngeanalyse, som er en empirisk funderet metode, der konstruerer et forudbestemt antal klynger/grupper af unge. Disse grupper konstrueres således, at unge inden for en gruppe er så homogene som muligt med hensyn til kombinationen af de variable, der indgår i analysen 3. Fordelen ved en klyngeanalyse er, at de konstruerede grupper er empirisk forekommende i Randers Kommune. De fire identificerede grupper er undersøgt i forhold til, hvorvidt de har eller har planer om at anvende en eller flere af de tre overordnede strategier, dvs. reducere boligudgifter, leveomkostninger og eller øge indtægter. Datagrundlagets størrelse betyder, at vi ikke har kunnet komme tættere på strategierne. Vi kan fx ikke sige, at en bestemt gruppe flytter hjem til forældrene, og en anden gruppe flytter i en billigere bolig. Kun at de reducerer deres boligudgifter. Der er muligvis i praksis andre grupper, der også har ensartede strategier, men de har ikke kunnet identificeres i datagrundlaget. 3 Grupperne er konstrueret via Two-way clustering i SPSS. I den valgte metode fordeles de unge på et på forhånd bestemt antal grupper. Der foreligger kun begrænsede retningslinjer for, hvordan antallet af grupper udvælges. Dog sætter antallet af udfyldte spørgeskemaer en grænse for, hvor mange grupper der kan konstrueres, da grupperne ikke må blive for små, hvis de skal give substantiel mening. Vi har valgt en fremgangsmåde, hvor antallet af grupper udvælges ud fra tre kriterier: 1. Ingen grupper må indeholde uforholdsmæssigt få observationer. 2. Grupperne skal adskille sig fra hinanden på flere af de baggrundsvariable, der indgår i analysen. Dvs. der vælges den løsning, hvor grupperne adskiller sig signifikant fra hinanden på flere af baggrundsforholdene (dette undersøges via chi 2 -test). 3. Grupperne skal kunne forklare noget at variationen i de unges håndtering af deres boligsituation, leveomkostninger og indkomst. 14

15 3.1 Yngre folkeskoleuddannelse Gruppen af yngre folkeskoleuddannelse er med 31 unge den største af grupperne. De er med en gennemsnitalder på 21,5 yngre end de andre grupper. Deres højest gennemførte uddannelse er folkeskolen, og de har i snit påbegyndt 1,1 uddannelsesforløb. De er som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Det vil sige, de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. 58 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, samme andel har konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Figur 3.1 viser, hvilke overordnede strategier gruppen har anvendt eller planlægger at anvende. Figur 3.1 Strategier for yngre folkeskoleuddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: Antal=31 81 % af gruppen har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. 77 % har øget eller har planer om at øge deres indtægter primært ved at finde et job. 66 % har reduceret eller har planer om at reducere deres boligudgifter primært ved at flytte sammen med en ven, veninde eller kæreste. 3.2 Uddannelsesparate med gæld De gæld er den gruppe af unge, der har påbegyndt flest forløb i jobcenteret i gennemsnit tre forløb, og de har alle påbegyndt mindst en uddannelse. Som uddannelsesparate er de kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Det vil sige, de har behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. De har alle stiftet gæld. 15

16 Næsten alle i gruppen (96 %) vurderer da også, at de har økonomiske problemer, men kun 75 % har gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Figur 3.2 viser, hvilke overordnede strategier gruppen har anvendt eller planlægger at anvende. Figur 3.2 Strategier for gæld 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: Antal=22 Som det fremgår af figuren, har 86 % reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. 82 % har øget deres indtægter eller har planer herom. De fleste vil gøre dette ved at starte på en uddannelse, så de får mulighed for at supplerede deres SU med et SU-lån eller et fritidsjob. 77 % har reduceret eller har planer om at reducere deres boligudgifter primært ved at flytte i en billigere bolig. 3.3 Ældre ungdomsuddannelse Gruppen af ældre ungdomsuddannelse er med en gennemsnitalder på 24,5 ældre end de andre grupper. 57 % af dem har en gymnasial uddannelse, resten har en etårig ungdomsuddannelse. Derudover er de som uddannelsesparate kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år, så de har behov for støtte og en aktiv indsats for at blive klar. De har i lighed med forrige gruppe påbegyndt flere forløb i jobcenteret i gennemsnit 2,9 forløb. 71 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, og samme andel har konkret gjort noget for at nedbringe deres udgifter, jf. bilagsfigur 1.1. og 1.2. Det tyder på, at de unge i gruppen, der vurderer, at de har økonomiske problemer, også har handlet på det. Figur 3.3 viser, hvilke strategier de har anvendt eller planlagt. 16

17 Figur 3.3 Strategier for ældre ungdomsuddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: N=21 Hele 91 % af gruppen har reduceret eller vil reducere deres leveomkostninger. 63 % har eller vil reducere deres boligudgifter primært ved at flytte i en billigere bolig. Lidt over halvdelen (52 %) vil øge deres indtægter primært ved at starte på en uddannelse, så de får mulighed for at supplere deres SU med et SU-lån eller et fritidsjob. 3.4 Åbenlyst kort forløb i jobcenteret De åbenlyst uddannelsesparate har som udgangspunkt ikke barrierer i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse, og er derfor pålagt at finde og søge en uddannelse med det samme. Gruppen er da også netop karakteriseret ved, at de har haft relativt korte forløb i jobcenteret. 78 % af gruppen har handlet på de økonomiske udfordringer, og 72 % af gruppen vurderer, at de har økonomiske problemer, jf. bilagsfigur 1.1 og 1.2. Figur 3.4 viser hvilke strategier de har anvendt eller planlagt. 17

18 Figur 3.4 Strategier for åbenlyst kort forløb i jobcenteret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Reducere boligudgifter Reducere leveomkostninger Øge indtægter Note: N=12 83 % af gruppen har reduceret eller har planer om at reducere deres leveomkostninger. Samme andel har øget eller har planer om at øge deres indtægter primært ved at finde et job og starte på en uddannelse. Kun 39 % har nedbragt eller planer om at nedbringe deres boligudgifter. Det kan skyldes, at de måske forventer hurtigt at kunne øge indtægterne, og hvis de forventer at påbegynde en uddannelse i en anden by, kan det måske ikke betale sig for dem at flytte. 18

19 Bilag 1 Arketypernes forskellige strategier Bilagstabel viser forskelle i strategier mellem de fire grupper. Bilagsfigur 1.1 Vurderer de unge, at de har økonomiske problemer? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ved ikke Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.2 Vurderer de unge, at de har gjort noget for at nedbringe deres udgifter? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ved ikke Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er ikke signifikant. 19

20 Bilagsfigur 1.3 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at nedbringe sine boligudgifter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er signifikant på p 0,1. Bilagsfigur 1.4 Den unge har eller har planer om at anvende en eller flere strategier for at reducere sine leveomkostninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Yngre folkeskoleuddannelse Uddannelsesparate med gæld Ældre ungdomsuddannelse Åbenlyst kort forløb i jobcentret Ja Nej Note: Antal borgere i hver gruppe er (fra venstre mod højre): 31, 22, 21, 18. Forskellen mellem grupperne er testet via en chi 2 -test. Forskellen er ikke signifikant. 20

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig

Er du under 30 år. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Er du under 30 år Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for dig Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar 2014, betyder bl.a. Alle skal have en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi

Hvad nu med pengene. Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat. Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Hvad nu med pengene Åbenlyst uddannelsesparat eller uddannelsesparat Hvad betyder den nye kontanthjælpsreform for din økonomi Den nye kontanthjælpsreform for dem under 30 år, der træder i kraft d. 1. januar

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Forord. God læselyst.

Forord. God læselyst. Forord Kontanthjælpsreformen træder snart i kraft. For jer medarbejdere betyder det, at I skal sætte jer ind i en stor og gennemgribende reform på relativ kort tid. For de tusindvis af unge på kontanthjælp,

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål... 4 1.3 Progressionsmålinger og kobling

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Hovedstaden 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Unipension Ansvarlige investeringer

Unipension Ansvarlige investeringer Unipension Ansvarlige investeringer Medlemsundersøgelse december 2012 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse - kontanthjælpsreformen Marts 2015

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse - kontanthjælpsreformen Marts 2015 Ankestyrelsens praksis sundersøgelse om Kommunernes visitation af unge under 30 år uden udd annelse - kontanthjælpsreformen Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 1 2 Resumé og anbefalinger 3

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere