Udkast til dansk positionspapir vedrørende EU s kommende rammeprogram for forskning og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til dansk positionspapir vedrørende EU s kommende rammeprogram for forskning og innovation"

Transkript

1 Udkast til dansk positionspapir vedrørende EU s kommende rammeprogram for forskning og innovation 3. februar ) Introduktion Vi lever i en tid med pres på de offentlige budgetter og stigende global konkurrence. Europas konkurrenceevne og den fremtidige levestandard afhænger af vores evne til at støtte og udvikle innovation i produkter, tjenesteydelser og handel samt i samfundsmæssige processer og modeller. EU's rammeprogram for forskning og innovation er en af verdens største samlede forsknings- og innovationsindsatser, og det er derfor meget vigtigt at nytænke og tilrettelægge rammeprogrammet i forhold til en vækstorienteret dagsorden. Europa skal arbejde sammen, hvor de enkelte lande ikke er store nok og hvor kritisk masse således er nødvendig for at løse en given udfordring. Dette gælder særligt i løsningen af store fælleseuropæiske samfundsmæssige udfordringer. Samtidig skal indsatsen for at skabe en stærkere kobling mellem uddannelse, forskning og innovation (videntrekanten) målrettes og konkretiseres. En vigtig forudsætning for en velfungerende videntrekant er mobilitet, hvor forskere bevæger sig mellem videninstitutioner og erhvervsliv både nationalt og internationalt, så de får inspiration og innovationskraft fra andre vidensmiljøer og andre lande. Ligeledes er det en vigtig forudsætning, at forskere i EU-landene har adgang til velfungerende og konkurrencedygtige forskningsinfrastrukturer. Endelig er det en vigtig forudsætning, at Europa satser på global konkurrencedygtig forskning på det højest mulige internationale niveau. Alle ressourcer skal i spil for at understøtte forskning og innovation for derigennem at skabe den nødvendige smarte og bæredygtige vækst. Derfor skal EU's strukturfonde i endnu højere grad understøtte finansieringen af forskning, innovation og uddannelse. Samtidigt skal der arbejdes systematisk på at sikre høj kvalitet og effekt af de forsknings- og innovationsprojekter, der finansieres i rammeprogrammet. I den forbindelse er det vigtigt at sikre en effektiv evalueringskultur, der vil kunne give en indikation af, hvilke projekter der har haft den største succes. Europa skal øge sit internationale engagement og skal derfor i højere grad koble sig på de store videnkraftcentre uden for Europa. Europa må ikke lukke sig om sig selv, men skal derimod have en aktiv og udadvendt tilgang til internationalt samarbejde. 1

2 Der skal ske en markant forenkling af rammeprogrammets instrumenter, regler og procedurer. Der skal arbejdes hen imod en mere tillidsbaseret tilgang frem for et kontroludgangspunkt, hvilket en forenkling af rammeprogrammet også i sig selv vil åbne muligheder for. Samtidig skal der skabes en højere grad af fleksibilitet i projekterne, således at virksomhedernes deltagelse i rammeprogrammet øges. Alle disse tråde skal samles og reflekteres i udformningen af det kommende rammeprogram, som skal afspejle følgende grundlæggende prioriteter: Europa skal fokusere forsknings- og innovationsindsatsen på de store samfundsmæssige udfordringer Koblingen mellem forskning og innovation skal styrkes, og virksomhedsdeltagelsen skal øges Den excellente forskning skal styrkes via et stærkt ERC Rammerne for europæisk forskning skal styrkes gennem målrettede investeringer i forskningsinfrastruktur Mere forenkling, tillid og fleksibilitet skal præge rammeprogrammet Det internationale samarbejde med lande uden for Europa skal prioriteres, styrkes og konkretiseres EU-landenes forskere skal i bevægelse på tværs af og udenfor Europas grænser 2) Europa skal fokusere forsknings- og innovationsindsatsen på de store samfundsmæssige udfordringer Det europæiske forskningssamarbejde skal fokusere på de store fælles samfundsmæssige udfordringer (Grand Challenges). Det nye rammeprogram skal styrke sammenhængen mellem den række af initativer, som er iværksat for at løse store samfundsmæssige udfordringer. Herunder er det centralt, at fælles programlægning og de europæiske innovationspartnerskaber hænger sammen med de øvrige strategiske indsatsområder i rammeprogrammet. Danmark støtter vurderingen i midtvejsevalueringen af rammeprogrammet af, at de mange strategiske samarbejdsprojekter i Cooperation-særprogrammet udgør et centralt og værdifuldt bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum. Den nuværende tematiske struktur mangler imidlertid fleksibilitet i forhold til at målrette de strategiske forskningsprojekter til et begrænset antal store samfundsmæssige udfordringer. Herunder er det med den nuværende tematiske struktur en udfordring at sikre den tværdiciplinære tilgang, som er en forudsætning for løsningen af store samfundsmæssige udfordringer. Ikke mindst spiller forskning inden for samfundsvidenskab og humaniora en afgørende rolle i forhold til løsningen af disse udfordringer. Rammeprogrammet skal have et strategisk program med primær fokus på få store samfundsmæssige udfordringer Det kommende rammeprogram skal indeholde et stærkt strategisk program med primær fokus på et begrænset antal store samfundsmæssige udfordringer. Eksempler på væsentlige store samfundsmæssige udfordringer er forbedring af Europas konkurrenceevne gennem mere konkurrencedygtige produktions-systemer, mindskelse af afhængigheden af fossile brændstoffer, 2

3 sikring af Europas befolknings sundhedstilstand og derigennem adressering af den voldsomme stigning i udgifterne til sundhedsområdet og sikring af tilstrækkelige og sunde fødevarer i Europa og verden. Disse overordnede udfordringer skal spille sammen med en række forskningstematiske underprogrammer. Inspiration kan findes i de nuværende offentlig-private partnerskaber (Public- Private Partnerships), hvor Kommissionen laver tværtematiske opslag inden for emner, der skal løse store samfundsmæssige udfordringer. Medlemslandene skal inddrages tidligt i processen om udvælgelsen af store samfundsmæssige udfordringer Medlemslandene og andre interessenter skal inddrages tidligt i processen om udvælgelsen af de store samfundsmæssige udfordringer. Danmark støtter Kommissionens forslag i flagskibsinitiativet Innovation Union om, at et europæisk forum for fremadrettede aktiviteter (European Forum on Forward Looking Activities) bruges aktivt i denne proces. Det er centralt, at dette forum baserer sine analyser på det righoldige og mangfoldige materiale, der løbende udarbejdes i medlemsstaterne. 3) Koblingen mellem forskning og innovation skal styrkes, og virksomhedsdeltagelsen skal øges Som led i en vækstorienteret dagsorden skal der både i medlemslandene og EU være fokus på, hvad der reelt kommer ud af midlerne til forskning og innovation. Det nye rammeprogram skal sikre en stærkere kobling mellem forskning og innovation med vækst som endemål. Forskningsresultaterne skal hurtigere kunne anvendes i virksomheder og offentlige institutioner. Rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (Competitivenes and Innovation Programme - CIP) støtter blandt andet innovationsrettede aktiviteter. Det er væsentligt, at der skabes endnu bedre og tættere sammenhæng mellem et nyt CIP og det nye rammeprogram for at sikre sammenhæng mellem forskningsprojekter innovationsprojekter. Virksomheder, herunder særligt SMV er, opererer generelt set med korte tidshorisonter inden for smalle fagfelter og tæt på markedet. Deltagelse i fælleseuropæiske forsknings- og innovationsprojekter skal i højere grad afspejle denne virkelighed, hvis virksomhedsdeltagelsen skal øges i rammeprogrammet. Flere forsknings- og innovationspartnerskaber, hvor erhvervslivet er med til at definere projekterne fra start Vejen fra forskning til innovation er ikke en lineær proces, men et dynamisk samspil ad flere veje og omveje. Forskningsbehov opstår således tillige i erhvervslivet og skal kobles til den relevante forskning på forskningsinstitutionerne. Forudsætningen for et dynamisk samarbejde mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet er, at virksomhederne er med til at definere forskningsprojekterne fra starten i et partnerskab. Her kan der tages udgangspunkt i de mange erfaringer med partnerskaber i form af fælles teknologiinitiativer (Joint Technology Initiatives), offentlig-private partnerskaber (Public-Private Partnerships), videns- og innovationssamfund (Knowledge and Innovation Communities) og de positive erfaringer i Cooperation-særprogrammet med SMV-rettede instrumenter med høje krav til deltagelse af industri og SMV er kombineret med en tæt kontakt til slutbrugere. 3

4 Større fleksibilitet i tilknytningen af virksomheder gennem mere smidige muligheder for kontraktændringer Forsknings- og innovationspartnerskaber skal løbende være i stand til at tilknytte nye virksomheder i takt med, at der opstår ny viden i forskningsprojektet, således at denne viden omsættes til innovation. I dag er det imidlertid forbundet med betydelige administrative byrder og lange tidshorisonter at få nye virksomheder tilknyttet som projektpartnere gennem kontraktændringer. Derfor skal det gøres nemmere og mere fleksibelt at lave løbende kontraktændringer. Det bør overvejes at gøre pilotforsøget med en europæisk ErhvervsPhD-ordning permanent Der skal være fokus på alle aspekter af videntrekanten, herunder særlig fokus på uddannelse ikke mindst for at styrke entrepenørskab. Erhvervslivet skal være med til at definere uddannelsesbehovet og understøtte uddannelse af forskere. Danmark har gennem en årrække haft succes med en national ErhvervsPhD-ordning, hvor virksomhederne og universiteterne går sammen om at planlægge og finansiere uddannelsesforløb for ph.d. er. Det er centralt for en europæisk ErhvervsPhD-ordning, at fokus fastholdes på, at det er videnoverførsel fra forskningsinstitutionerne til erhvervslivet, der er det centrale formål. Endvidere skal det sikres, at en europæisk ErhvervsPhD-ordning er komplementær til eksisterende nationale ordninger. Det nuværende pilotforsøg, der er ved at blive iværksat i People-særprogrammet, skal evalueres grundigt og hvis udfaldet er positivt, skal det overvejes at gøre ordningen permanent. Forsknings- og innovationspartnerskaber skal kunne bruge midler til demonstration og test Når forskningsresultatet er i hus, er det nødvendige næste skridt mod markedet at få afprøvet eller demonstreret resultatet. Dette er imidlertid ofte meget omkostningsfuldt og derfor en udfordring for virksomheder og særligt SMV er at gennemføre. Kommende partnerskaber skal have mulighed for at imødekomme denne udfordring ved at kunne modtage støtte til denne fase i udviklingen af nye innovative løsninger. Omfanget af støtten til demonstration og tests bør tilpasses, at aktiviteterne er relativt tætte på markedet og der må derfor kræves en betydelig privat medfinansiering, som det også er tilfældet i det nuværende rammeprogram. Højere virksomhedsdeltagelse gennem flere ikke-tematiske bottom-up-midler og bredere opslag Virksomheders korte tidshorisont gør det væsentligt, at der er instrumenter med en kort løbetid, hvor der kan ansøges ofte, eksempelvis to gange om året. Dette er svært for SMV er under tematisk opdelte programmer, da de her skal vente på, at der kommer et opslag, der passer til deres projekt. For at imødekomme denne problemstilling bør andelen af ikke-tematiske bottom-up-midler rettet mod SMV er øges væsentligt. I det nuværende Capacities særprogram gives der midler til ikke-tematiske bottom-up-initierede projektforslag fra SMV er gennem programmet Forskning til fordel for SMV er og gennem rammeprogrammets medfinansiering af Eurostars. Begge programmer er ikke-tematiske og bottomup-drevne. Eurostars fungerer meget fleksibelt med to opslag om året og en smidig kontakt til ansøgerne gennem de nationale administrationer. Andelen af midler, der går til disse to programmer, bør øges. Et af de kritikpunkter, der har været rettet mod opslagene i Cooperation-særprogrammet er, at de har været defineret for snævre. Dette kan have den uheldige effekt, at det bliver sværere for virksomheder at deltage. Samtidigt giver snævert definerede opslag mindre fleksibilitet i forhold til at lave tværfaglige projekter og til at forskerne selv kan definere deres projekter. Der bør derfor arbejdes for, at opslagene i et kommende strategisk særprogram i højere grad har bredt definerede opslag. 4

5 4) Den excellente forskning skal styrkes via et stærkt ERC Fremragende forskning kan være med til at frembringe banebrydende resultater, der kan skabe nye forretningsmuligheder. Samtidig kan sådanne resultater være med til på sigt at løse store samfundsmæssige udfordringer. Det er derfor essentielt, at Europa investerer flere midler i excellent forskning, der fører til banebrydende resultater. Det Europæiske Forskningsråd (ERC) støtter fremragende forskning og betragtes som en succes og nyder høj international anerkendelse inden for forskningsverdenen, bl.a. som følge af relativt simple, forståelige og fleksible ansøgningsprocedurer og virkemidler. ERC s budget skal øges ERC skal styrkes i det næste rammeprogram. ERC er centralt for at styrke den bottom-up initierede fremragende forskning, der kan skabe banebrydende resultater. Succesraten i ERC har indtil maj 2010 været på ca. 14 procent og ligger dermed under gennemsnittet i forhold til de tre andre særprogrammer i FP7. Det understøtter behovet for relativt flere midler til ERC, at for mange excellente ansøgninger ikke opnår støtte. ERC s eneste udvælgelseskriterium skal fortsat være excellence Det er vigtigt at fastholde, at ERC s eneste udvælgelseskriterium for projekter fortsat skal være excellence. Dette er helt centralt for, at Europa fortsat har forskere, der er blandt de bedste i verden, og Europa dermed kan fastholde de dygtigste forskere. Forskerteams bør kunne søge ERC ERC bør give mulighed for, at forskerteams kan søge bevillinger. Hermed vil ERC også bidrage til samarbejde på tværs af landegrænser og dermed øget europæiske merværdi. Øget fokus på samarbejde på tværs af landegrænser må dog ikke ske på bekostning af forskningsexcellence. Der skal fortsat kun være én person, der som leder af forskerteamet er ansvarlig for bevillingen og som skal sikre det excellente forskningsniveau. 5) Rammerne for europæisk forskning skal styrkes gennem målrettede investeringer i forskningsinfrastruktur Skal EU fortsat kunne tiltrække og fastholde de mest talentfulde og bedste forskere i en stigende global konkurrence, er det af afgørende betydning, at de rammer og faciliteter, som tilbydes, er attraktive. Investeringer i forskningsinfrastruktur er derfor et helt centralt element i forsøget på at fremtidssikre europæisk forskning og styrke de europæiske forskningsmiljøers kapacitetsopbygning. Erfaringer fra tidligere rammeprogrammer og eksisterende samarbejde om forskningsinfrastruktur i Europa viser, at en fælles indsats ikke mindst på dette område styrker europæisk forskning og skaber en egentlig europæisk merværdi. Den finansielle krise udfordrer i disse år eksisterende samarbejder om europæiske forskningsinfrastrukturer og de ambitiøse målsætninger om realiseringen af de europæiske forskningsinfrastrukturer, som er prioriteret af Det Europæiske Strategiske Forum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI). Det stiller krav til en fokuseret og prioriteret indsats, hvor behovet og nytten ud fra et europæisk perspektiv er størst. 5

6 De økonomiske rammer for forskningsinfrastruktur bør øges I anerkendelse af forskningsinfrastrukturers store betydning for EU s konkurrenceevne, udviklingen af ERA og en øget europæisk samhørighed, er det afgørende, at de økonomiske rammer for forskningsinfrastrukturprogrammet øges. Det nye rammeprogram skal således i højere grad end tidligere understøtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur Der skal ud fra et overordnet krav om videnskabelig excellence endvidere arbejdes for en bedre sammenhæng mellem rammeprogrammet og andre kilder til finansiering, eksempelvis EU s strukturog samhørighedsfonde. I den sammenhæng kan der ses på mulighederne for udvikling af distribuerede forskningsinfrastrukturer, som organiseres med afdelinger i forskellige lande og gennem øget anvendelse af IT-baseret fjernadgang. Rammeprogrammet skal både finansiere konstruktion, adgang og drift af forskningsinfrastrukturer Europæiske forskere på tværs af medlemslandene skal fortsat kunne få adgang til de bedste eksisterende forskningsinfrastrukturer gennem et ambitiøst adgangsprogram. Samtidig skal der arbejdes for øget og stabil finansiering af excellente europæiske forskningsinfrastrukturer gennem støtte til konstruktion og drift. Udvælgelsen af nye forskningsinfrastrukturer skal ske på baggrund af handlingsplanen udarbejdet af Det Europæiske Strategiske Forum for Forskningsinfrastrukturer (European Strategy Forum on Research Infrastructures ESFRI). 6) Mere forenkling, tillid og fleksibilitet skal præge rammeprogrammet Kommissionens fortsatte arbejde med effektivisering og forenkling af rammeprogrammerne er vigtigt for at sikre, at der kommer mest muligt ud af EU s forskningsmidler, og for at sikre, at excellente forskere og innovative virksomheder ikke fravælger at søge. Det er i denne forenklingsproces helt centralt at fokusere på, at rammeprogrammets brugere oplever reel aflastning både i forbindelse med ansøgningen og i gennemførelsen af EU-projekterne. Brugerne skal anvende tid på forskning og innovation, ikke på administration. Kommissionen har taget vigtige skridt til forenkling under det 7. rammeprogram, men der er brug for yderligere tiltag. Således skal der i et kommende rammeprogram være mindre administration og større fleksibilitet. Samtidig støttes et moratorium i forhold til at øge antallet af instrumenter, og at rammeprogrammet skal være mere brugervenligt. Mindre administration Afrapporteringskravene skal forenkles ved at reducere antallet af rapporter og deres omfang. Særligt bør det overvejes at reducere antallet af de såkaldte periodiske rapporter, der indeholder både en finansiel og en faglig del. Kommissionen bør acceptere institutioners tidsregistreringssystemer og deres metode til beregning af medarbejderes indsats (cost of effort) på projekter. Tiden fra indgivelsen af ansøgning til bevilling (time-to-grant) skal mindskes markant, således at bevillingsansøger ikke har for lang en ventetid. I forhold til SMV er kan time-to-grant nedsættes 6

7 gennem udarbejdelse af SMV-certifikater i medlemslandene, så den tid, Kommissionen bruger på at verificere SMV ers status, falder bort i forhandlingsfasen. Mere tillid Et kommende rammeprogram skal gå mod en mere tillidsbaseret tilgang frem for et kontroludgangspunkt, hvilket en forenkling af rammeprogrammet også i sig selv vil åbne muligheder for. Kommissionens forslag om at øge den acceptable fejlrisiko bør overvejes, så den rette balance kan findes mellem risiko og kontrol. Mere fleksibilitet Der er behov for mere fleksibilitet i rammeprogrammet, så deltagerne får større frihed til styring af projekter for eksempel i dannelsen, opbygningen og løbende tilpasning af konsortier. Det skal blandt andet være muligt at inddrage virksomheder i takt med, at der opstår ny viden i et forskningsprojekt, så innovation kan sikres. Det er således centralt, at det administrativt bliver nemmere at tilknytte nye partnere, så fleksibiliteten sikres. Princippet om at tilskudsmodtagere kan vælge mellem at få udbetalt deres indirekte omkostninger (overhead) beregnet som de faktiske omkostninger eller beregnet ved en fast procentsats på 60%, bør fastholdes. Det er samtidigt væsenligt, at ansøgerne får afklaret, om de fortsat har denne valgmulighed, eller om de skal etablere systemer til beregning af faktiske omkostninger i tilfælde af, at muligheden for en fast procentsats bortfalder. Færre og mere sammenhængende instrumenter Som flagskibsinitiativet Innovation i EU og midtvejsevalueringen af rammeprogrammet peger på, er det et problem med det store antal af instrumenter, som ikke er samordnede. Duplikation af instrumenter må undgås. Alle instrumenter bør genovervejes, så det sikres, at der ikke er overlap og ingen nye instrumenter må etableres, uden at sammenhængen til eksisterende instrumenter er klargjort. Færre særregler Antallet af særregler for de enkelte forskningsprogrammer og projekttyper er for omfattende. Det er vigtigt, at der ikke udvikles flere særregler og undtagelser, men at disse derimod reduceres. Det skal sikres, at de samme regelsæt og de samme procedurer i videst muligt omfang bruges både til rammeprogrammet og i implementeringen af programmer som ERA-NET plus, Article 185 og JTI erne. Mere ensartet fortolkning af regler inden for programmer og på tværs af programmer Det er en udbredt erfaring, at samme regelsæt fortolkes forskelligt i Kommissionen. En ensartet intern fortolkning og forvaltning af reglerne skal sikres. Reglerne for intellektuelle ejendomsrettigheder skal gøres mere forståelige og ensartede for alle forskningsprogrammer og projekttyper Reglerne for intellektuelle ejendomsrettigheder er meget komplekse. Derfor er brugerne af rammeprogrammet ofte nødsaget til at bruge eksperter, som kan hjælpe med fortolkning af reglerne og med at sikre, at deres interesser bliver taget i betragtning. Derudover er bestemmelserne for intellektuelle ejendomsrettigheder forskellige afhængigt ikke kun af reglerne for deltagelse, som programmerne er styret af, men også ud fra den tilskudsaftale de afhænger af. Reglerne for intellektuelle ejendomsrettigheder skal derfor gøres mere forståelige og ensartede for alle forskningsprogrammer og projekttyper. 7

8 7) Det internationale samarbejde med lande uden for Europa skal prioriteres, styrkes og konkretiseres I en verden præget af en øget globalisering bliver det stadig vigtigere for Europa at koble sig på store fremragende videncentre i resten af verden. Europa skal være en handlekraftig og solid partner i samarbejdet om at møde de store samfundsmæssige udfordringer, som ikke bare er europæiske, men har en global karakter. Her er det vigtigt, at Europa står sammen og taler med én stemme i internationale fora for at maksimere den europæiske indflydelse, eksempelvis når nye store globale forskningsinfrastrukturer skal etableres. Større sammenhæng mellem rammeprogrammet og SFIC Multilateralt samt biregionalt samarbejde støttes i dag gennem rammeprogrammet, og tredjelandes deltagelse i rammeprogrammet er øget de seneste år. Rammeprogrammets støtte til internationalt samarbejde gennem Capacities-særprogrammet bør i højere grad fokuseres og understøtte det nye partnerskab mellem EU og medlemslandene vedrørende strategiske indsatser for øget forsknings- og innovationssamarbejde med tredjelande i regi af det europæiske strategiske forum for internationalt samarbejde (Strategisk Forum for International S&T Cooperation - SFIC). Rammeprogrammet skal gøres mere åbent gennem flere aftaler med tredjelande Rammeprogrammet skal gøres endnu mere åbent for, at forskere fra tredjelande kan søge midler fra rammeprogrammet. Historisk har det vist sig, at de lande, som har en forskningssamarbejdsaftale med EU, også har en større tilbøjelighed til at deltage i rammeprogrammet. Derfor kan rammeprogrammet gøres mere åbent ved, at EU indgår flere konkrete forskningssamarbejdsaftaler med tredjelande. Denne åbning fra EU s side forudsætter samtidig gensidig åbning fra de lande, som får adgang til rammeprogrammet. Ad den vej kan europæiske forskeres mobilitet og adgangen til globale vidennetværk også forbedres. 8) EU-landenes forskere skal i bevægelse i og udenfor Europas grænser Forskermobilitet og uddannelse af forskere er af afgørende betydning for at skabe europæiske forskningsmiljøer i verdensklasse. Forskermobiliteten inden for Europa skal styrkes, og tiltrækning af forskere fra lande udenfor Europa skal øges. Der er mange forskellige stillingsstrukturer og karriereveje på tværs af de europæiske lande, hvilket er en stor barriere for forskernes mobilitet i Europa. Derfor er det væsentligt med stærke europæiske mobilitetsprogrammer. Peopleprogrammets status som et særprogram i et kommende rammeprogram skal fastholdes for at sikre fortsat fokus på mobilitet, og det frie forskningsvalg inden for aktionerne skal fastholdes, så aktionerne bliver uafhængige af diverse tematikker i et kommende rammeprogram. Flere midler til Initial Training Networks Initial Training Networks (ITN) er en af de vigtigste Marie Curie-aktioner, da den understøtter forskerkarrierer på et tidligt stadie. ITN erne er karakteriseret ved at understøtte yngre forskeres adgang til etablerede forskerteams og dermed forbedre deres karriereudsigter. Den uddannelse af 8

9 yngre forskere, der foregår i et tværnationalt miljø, er helt central i forhold til at løfte niveauet for excellence i Europa (EU12) og bør derfor styrkes i det kommende rammeprogram. Aktionerne under Marie Curie skal have øget fokus på samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige forskningsinstitutioner Samarbejdet mellem erhvervslivet og offentlige forskningsinstitutioner bør yderligere øges via Marie Curie-aktionerne. Marie Curie-aktionerne skal derfor synliggøres yderligere i forhold til industrien, som skal inddrages aktivt i uddannelsen af forskerne også med henblik på at styrke karriereveje i og på tværs af sektorerne. Dette er et godt eksempel på konkretisering af videntrekanten (forskning, uddannelse og innovation). Flere midler til tiltrækning af ikke-europæiske forskere Det kommende rammeprogram skal understøtte tiltrækningen af tredjelandes forskere til Europa for at bidrage til opbygningen af endnu mere excellente forskermiljøer i Europa. Den del af Marie Curie-programmerne, hvor man kan søge om at frikøbe en ikke-europæisk forsker til at komme til Europa i et vist tidsrum, bør derfor styrkes. 9

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation

Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Temamøde FleksEnergi, HUB North den 26. april 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, EuroCenter, Styrelsen for Forskning og Innovation Hvem er EuroCenter? Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers

Læs mere

8975/15 la/aan/hm 1 DG G 3 C

8975/15 la/aan/hm 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2015 (OR. en) 8975/15 NOTE fra: til: RECH 142 COMPET 229 MI 320 TELECOM 120 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8409/15

Læs mere

Informationsmøde FP7 energi Teknologisk Institut Århus den 20. juni 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation

Informationsmøde FP7 energi Teknologisk Institut Århus den 20. juni 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation I ntroduktion til EU s 7. ram m eprogram for forskning Informationsmøde FP7 energi Teknologisk Institut Århus den 20. juni 2012 v. Anne-Mette Mikkelsen, Styrelsen for Forskning og Innovation Hvem er EuroCenter?

Læs mere

EU s rammeprogram FP7

EU s rammeprogram FP7 EU s rammeprogram FP7 EU-tilskud til transportforskning Anders Bjerrum EU-konsulent EU-tilskud til transportforskning anders.bjerrum@fp7consult.dk 1 Disposition Oversigt over programmerne i EU s rammeprogram

Læs mere

Københavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten

Københavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten university of copenhagen Københavns Universitet Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C

8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. maj 2015 (OR. en) 8987/15 RECH 143 COMPET 230 NOTE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8562/15 RECH 104 COMPET

Læs mere

Løsninger til fremtidens landbrug

Løsninger til fremtidens landbrug STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en

Læs mere

: Horizon 2020

: Horizon 2020 2014 2020: Horizon 2020 2007-2013 Anne-Mette Mikkelsen FIVU - EuroCenter ammi@fi.dk 72318275 2014-2020 Hvorfor 70 mia. til forskning og innovation? Styrke Europas position indenfor videnskab på den globale

Læs mere

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C

14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen

Læs mere

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Notat Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd Det Europæiske Teknologiske Institut: nogle skridt

Læs mere

MARIE SKŁODOWSKA-CURIE-AKTIONER INNOVATIONSFREMME EKSPERTISEOPBYGNING

MARIE SKŁODOWSKA-CURIE-AKTIONER INNOVATIONSFREMME EKSPERTISEOPBYGNING MARIE SKŁODOWSKA-CURIE-AKTIONER INNOVATIONSFREMME EKSPERTISEOPBYGNING Marie Skłodowska-Curie-aktioner (MSCA) har i over tyve år støttet uddannelse af forskere i deres karriereforløb og ydet finansiering

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Hjælp til tilskudsjunglen

Hjælp til tilskudsjunglen Hjælp til tilskudsjunglen Væksthus Hovedstadens Cleantechdag 10. December 2008 Civilingeniør Hanne Eriksen Konsulent for Miljøstyrelsen Disposition Har vi en jungle? Danske puljer et overblik De internationale

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Horizon Europe Høring af interesserede parter Sammenfattende rapportt. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Horizon Europe Høring af interesserede parter Sammenfattende rapportt. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.6.2018 SWD(2018) 309 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Horizon Europe Høring af interesserede parter Sammenfattende rapportt Ledsagedokument til

Læs mere

EUs 7. rammeprogram Baggrund & Overblik. Melanie Büscher meb@fi.dk Forsknings- og Innovationsstyrelsen

EUs 7. rammeprogram Baggrund & Overblik. Melanie Büscher meb@fi.dk Forsknings- og Innovationsstyrelsen EUs 7. rammeprogram Baggrund & Overblik Melanie Büscher meb@fi.dk Forsknings- og Innovationsstyrelsen Lissabonstrategien for 2010 Mål: EU skal være den mest bæredygtige, dynamiske og konkurrencedygtige,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder

Bilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder 13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Aarhus Universitets Strategi

Aarhus Universitets Strategi Aarhus Universitets Strategi 2008-2012 Lauritz B. Holm-Nielsen 2 Mission, Vision og Værdier Aarhus Universitets mission er gennem forskning samt forskningsbaseret uddannelse, formidling og rådgivning at

Læs mere

Det vigtigste man bør vide om Horizon 2020-programmet Og lidt om det danske og midtjyske hjemtag. MEA modul - Skjern Lasse Wolthers

Det vigtigste man bør vide om Horizon 2020-programmet Og lidt om det danske og midtjyske hjemtag. MEA modul - Skjern Lasse Wolthers Det vigtigste man bør vide om Horizon 2020-programmet Og lidt om det danske og midtjyske hjemtag EuroCenter Dansk nationalt kontaktpunkter for Horizon 2020 Horizon 2020 560 mia. kr. til forskning og innovation,

Læs mere

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.

Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer. Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen 21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand

Læs mere

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Den internationale handlingsplan (forside)

Den internationale handlingsplan (forside) Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

Nye muligheder til de dygtigste

Nye muligheder til de dygtigste Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

SKAT Told, EU-kontoret J. nr

SKAT Told, EU-kontoret J. nr Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0464 Bilag 1 Offentligt SKAT Told, EU-kontoret J. nr. 12-0198819 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlingsprogram

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning

VEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/0009(COD) 3.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA ( ) Et kulturdelprogram. Indkaldelse af forslag:

ET KREATIVT EUROPA ( ) Et kulturdelprogram. Indkaldelse af forslag: ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Et kulturdelprogram Indkaldelse af forslag: Indkaldelse af forslag EACEA 34/2018: Støtte til europæiske samarbejdsprojekter 2019 FORBEHOLD: Denne indkaldelse af forslag er

Læs mere

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0

Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Uddybende bilag vedr. projektet: Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4928 Projektnavn Tillægsbevilling til Offshoreklynge 2.0 Ansøger Offshoreenergy.dk Adresse Dokvej

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Ministeren 27-09-2013 Statsrevisorerne

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi:

Mere specifikt anbefaler Aarhus Universitet følgende elementer i en national innovationsstrategi: Bidrag fra Aarhus Universitet til visionen for en national innovationsstrategi Regeringen har iværksat et ambitiøst projekt med udarbejdelsen af en national innovationsstrategi. Som Danmarks Entreprenørielle

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Samlenotat Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning) den 11.-12. oktober 2010 Forskningsdelen: Punkt 1: Punkt

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

RESUMÉ AF FEMÅRIGE VURDERING AF DEN EUROPÆISKE UNIONS RAMMEPROGRAMFOR FORSKNING

RESUMÉ AF FEMÅRIGE VURDERING AF DEN EUROPÆISKE UNIONS RAMMEPROGRAMFOR FORSKNING RESUMÉ AF FEMÅRIGE VURDERING AF DEN EUROPÆISKE UNIONS RAMMEPROGRAMFOR FORSKNING 1999-2003 Resumé Original EN RESUMÉ Den Europæiske Unions nuværende traktat opstiller to strategiske hovedmålsætninger for

Læs mere

Unik indgang til det europæiske marked

Unik indgang til det europæiske marked Unik indgang til det europæiske marked En eftermiddag med fokus på SMV ers deltagelse i EU-projekter 5. november 2014 kl. 12:30 17:00 Syddjurs Udviklingspark, Mørke En virksomhed i Trustrup på Djursland

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

EU s 7. rammeprogram og støtte-ordninger inden for IKT og energi

EU s 7. rammeprogram og støtte-ordninger inden for IKT og energi EU s 7. rammeprogram og støtte-ordninger inden for IKT og energi v. Nina Espegård Hassel & Lisbeth Gregersen EuroCenter Forsknings- og Innovationsstyrelsen ISSH Netværket, Århus 29. januar 2009 Hvad skal

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

EU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020

EU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020 HOLDNINGSPAPIR STRUKTURFONDE HOLDNINGSPAPIR EU S STRUKTURFONDE FOR PERIODEN EFTER 2020 KL S HOLDNINGSPAPIR EU's STRUKTURFONDE Side 2 af 6 BAGGRUND Nærværende papir beskriver KL's holdning til fremtidens

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i

Læs mere

én branche én stemme

én branche én stemme én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0493 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0493 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0493 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til afgørelse om et forsknings- og udviklingsprogram der gennemføres af flere medlemsstater

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 13. maj 2019 Sag 2019-4785 Indkaldelse af ansøgninger under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Annoncering af Strategisk pulje til erhvervsfremmeindsatser Resume Danmark Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3544 - konkurrenceevne Bilag 2 Offentligt Samlenotat Konkurrenceevnerådsmøde den 30. maj 2016 (forsknings- og rumdelen) RUM 9. Rumstrategi for Europa a) Implementering af rumstrategien

Læs mere