Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den 02-09-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3"

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Mette Kristensen, Dorthe Ullemose, Andreas Pless, Helle Caspersen, Flemming Madsen, Susanne Gustenhoff, Arne Ebsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Den gode historie - Flerfamiliegrupper Orientering om Praksisvidencenter Svendborg Budgetkontrol pr. 30. juni 2014 for Udvalget for Børn og Unge Budget Takstoversigt - Udvalget for Børn og Unge Privat leverandør af dagtilbud Børnehuset Trip Trap Træsko - Virksomhedsoverdragelse.6 7. Statistik for antal indmeldte børn på dagtilbudsområdet Projektsamarbejde med Blå Kors Danmark Medfinansiering af SKOLE+ projekt i Hesselager UU-Center Sydfyn - Ændring af budget Meddelelser...14

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 14/512 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Dorthe Ullemose (O) er inhabil i punkt Den gode historie - Flerfamiliegrupper 14/25320 Beslutningstema: Kort orientering på mødet om flerfamiliegrupper i dagtilbud. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Det lykkedes at gennemføre et tiltag på tværs, der har været en succes: Når forældrene siger Jeg oplever mig respekteret som forælder Vi er blevet opmærksomme på, hvordan vi bedst hjælper vores barn Vi er blevet bedre til at samarbejde som forældre Vi er ikke alene om at have udfordringer med vores barn Når barnet siger Min verden hænger sammen, når mine forældre og pædagogerne arbejder godt sammen Jeg har lært at øve mig, hvis jeg vil blive bedre til noget Det er dejligt, når mine forældre ser at jeg gør mig umage, og belønner mig for det Når de professionelle siger Forældrene opdager sine egne kompetencer og resurser 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den At arbejde med det der virker, giver tryghed til at arbejde med forandringer Vi har en grundlæggende tro på forældrenes kompetencer I et samarbejde mellem to psykologer fra PPR, to resursepædagoger og pædagoger fra dagtilbud, er der gennemført en tidlig inkluderende indsats, der understøttes af det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Der har været særligt fokus på udvikling af relationer mellem barnet og de voksne, set i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring. Indsatsen tager udgangspunkt i såvel Den sammenhængende børn og ungepolitik, som dagtilbudsområdets Mission og fælles referenceramme. Fire familier deltog i forløbet over en periode på 11 uger, med en mødegang på 2,5 time pr. uge. Ved evalueringen af forløbet er det besluttet, at der skal være enkelte tilretninger efter første forløb, og at der planlægges flere forløb med nye familier. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser, da det er en omlægning af resurserne både i PPR og i dagtilbud. Bilag: Åben - Notat om Flerfamiliegrupper Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 3. Orientering om Praksisvidencenter Svendborg 14/25802 Beslutningstema: Orientering om Praksisvidencenter Svendborg. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: Baggrund Netværket Sport Study Svendborg, hvor Svendborg Kommune og de tre store idrætskostskoler i Ollerup, Oure og Ulbølle er centrale aktører, besluttede i 2012 at igangsætte en udredning af det kommercielle potentiale i Svendborgs satsning på sport, sundhed og uddannelse. Arbejdet blev projekteret af konsulentbureauet Cowi og mundede ud i 2

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den rapporten Det kommercielle potentiale i sport og sundhed i Svendborg (vedhæftet). Rapporten resulterer i fem anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale: 1. Etablering af Living Lab for sport, uddannelse og sundhed et klasseværelse, hvor virksomheder og forskning inviteres til offentlige-private samarbejder 2. Etablering af et praksisvidencenter et center med fokus på videndeling indenfor sport, sundhed og uddannelse og udbredelse af Svendborgprojektets resultater 3. Styrkelse af special interest turisme med fokus på sport, sundhed og uddannelse 4. Motion og sundhed som screeningskriterium ved kommunens indkøb og politikudvikling 5. Udbredelse af kendskabet til Svendborgprojektet ved afholdelsen af en årlig konference og alternativ anvendelse af forskningsdata f.eks. inden for teknologi, it, byggeri mv. Indsatserne har således til formål at udbrede erfaringer og viden samt skabe vækst og udvikling i Svendborg Kommune. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget har bevilget en fuldtidsansættelse i tre år til arbejdet med de fem indsatsområder. Praksisvidencenter Svendborg På baggrund af de nye krav og fokusområder i den seneste folkeskolereform, blev det besluttet, at den første indsats skulle være etableringen af praksisvidencentret. Den viden og de erfaringer, som Svendborg har indenfor idræt og bevægelse i folkeskolen, kan imødekomme mange af de udfordringer, den nye folkeskole står overfor. Praksisvidencentret er et partnerskab mellem Svendborg Kommune, Skolerne i Oure Sport & Performing Arts, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Idrætsefterskolen Ulbølle og Danmarks Idrætsforbund. Praksisvidencentret er inddelt i tre indsatser: 1. Svendborgkurserne kurser til lærere og pædagoger fra hele landet indenfor krop og læring, inklusion med bevægelse, aldersrelateret træningskoncept i folkeskolen og nye idrætter på skoleskemaet (kursusbeskrivelse vedhæftet). Dertil kommer et tilbud om oplæg til implementering af mere idræt i folkeskolen for skoleledelse, embedsværk og politikere fra andre kommuner. 2. SkoleLab gensidig videndeling og udvikling af koncepter til samarbejder indenfor den åbne skole i Svendborg 3. Videndeling udbredelse af resultater fra Svendborgprojektet og kommunens øvrige 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den indsatser på området via konferencer, nyhedsmagasiner, hjemmesider mv. Kurserne er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra folkeskolerne i Svendborg, Sport & Uddannelse, Børn og Unge og repræsentanter fra de nævnte partnerskoler. Kurserne afvikles af undervisere fra Skolerne i Oure, Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Idrætsefterskolen Ulbølle, som ligeledes lægger faciliteter til. Disse skoler er i høj grad vant til at arbejde med idræt og bevægelse som læringsredskab. Det er disse partnerskoler, der er fagligt ansvarlige for kursernes indhold. I forbindelse med kurset i aldersrelateret træning er der ligeledes indgået samarbejdsaftaler med Team Danmark og University College Lillebælt. Ultimo juni 2014 modtog Svendborg Kommune og partnerskabet en bevilling på 2,3 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden til Praksisvidencenter Svendborg. Størstedelen af beløbet går til gennemførelsen af et pilotprojekt for Svendborgkurserne, som skal kvalificere kurserne og skabe agenter for og omtale af kurserne. I alt var der ved ansøgningsfristen forhåndstilmeldt knap 700 lærere og pædagoger fra 24 forskellige skoler fordelt på fem forskellige kommuner (Svendborg, Ærø, Odense, Middelfart og Fredericia). I løbet af efteråret afholdes der desuden en konference, som har til formål at sætte fokus på sport, sundhed og uddannelse. Konferencen vil byde på en præsentation af de seneste resultater fra Svendborgprojektet, erfaringer fra Svendborgkurserne og en række andre temaer indenfor idræt, udannelse og sundhed. Konferencen afholdes den 5. november 2014 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Som optakt til konferencen udgives et nyhedsmagasin. I foråret 2015 fortsætter Svendborgkurserne, og arbejdet med SkoleLab initieres. I relation til SkoleLab er der desuden indgået en samarbejdsaftale med Svendborg Idræts Samvirke, ligesom fritidsafdelingen inddrages. Perspektiverne Det er forventningen, at Praksisvidencenter Svendborg fortsætter efter pilotåret, der er støttet af A.P. Møller Fonden. Fokus vil fortsat være på udbuddet og udviklingen af kurser og videndeling. Visionen er, at Svendborgkurserne bliver folkeskolernes foretrukne kursustilbud indenfor idræt, læring og inklusion. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ansøgning til 1. ansøgningsrunde af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation har resulteret i en bevilling fra fonden på 2,3 mio.kr. til etablering af Praksisvidencenter Svendborg og til gennemførelse af første års aktiviteter i skoleåret 2014/15. Efterfølgende er det påtænkt, at Praksisvidencentret primært skal finansieres via indtægter fra bl.a. kursusvirksomhed og deltagerbetaling ved konferencer. Bilag: Åben - Kursusbeskrivelser - Svendborgkurserne Åben - Rapport: Det kommercielle potentiale i sport og sundhed i Svendborg.pdf 4

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 4. Budgetkontrol pr. 30. juni 2014 for Udvalget for Børn og Unge 14/1725 Beslutningstema: Godkendelse af budgetkontrol pr. 30. juni Indstilling: Direktionen indstiller, at Budgetkontrollen pr. 30. juni 2014 tages til efterretning. Sagsfremstilling: Økonomi og Udbud fremsender budgetkontrol pr. 30. juni 2014 på Udvalget for Børn og Unges budgetområde. Materialet vil blive gennemgået på mødet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der henvises til bilagsmaterialet for nærmere belysning. Bilag: Åben - Budgetkontrol Børn og Unge - juni Åben - BU BKjuni2014 conta 2015.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 5. Budget Takstoversigt - Udvalget for Børn og Unge 14/1775 Beslutningstema: Forslag til takstoversigt på Udvalget for Børn og unges område. Indstilling: Direktionen indstiller at forslaget til takstoversigt fremsendes til budgetforhandlingerne 2015 og frem. Sagsfremstilling: 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2015 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt 2015 på Udvalget for Børn og Unges område til behandling i udvalget forinden fremsendelse til 1. behandling af budget 2015 i Økonomiudvalget den 9. september Det bemærkes, at forslaget til takster er udarbejdet på grundlag af det tekniske budget/budgetnotat og vil efterfølgende blive beregnet på direktionens budgetforslag til 1. behandling. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Indgår i det samlede budgetforslag Lovgrundlag: Styrelseslovens 37 og 41. Bilag: Åben - UBU takst.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 6. Privat leverandør af dagtilbud Børnehuset Trip Trap Træsko - Virksomhedsoverdragelse 14/23407 Beslutningstema: Børnehuset Trip Trap Træsko i Vester Skerninge drives i dag som anpartsselskab. En forældrekreds søger om godkendelse som privat dagtilbud et non profit dagtilbud i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Indstilling: Direktionen indstiller, at Børnehuset Trip Trap Træsko godkendes som privat dagtilbud i forbindelse med virksomhedsoverdragelse fra den nuværende drift som anpartsselskab til privat dagtilbud non profit. at godkendelsen betinges af, at der fremsendes dokumentation for virksomhedsoverdragelsen med virkning fra at Børnehuset Trip Trap Træskos vedtægter godkendes. Sagsfremstilling: Børnehuset Trip Trap Træsko blev godkendt som privat leverandør af dagtilbud med start Børnehuset Trip Trap Træsko drives i dag som et anpartsselskab. 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den Forældrebestyrelsen i Børnehuset Trip Trap Træsko har indgået aftale med driftsherren om virksomhedsoverdragelse, således at Børnehuset Trip Trap Træsko fremover drives som et non profit dagtilbud, hvor forældrebestyrelsen er ansvarlig for driften. Bestyrelsen i det private dagtilbud Børnehuset Trip Trap Træsko har fremsendt ansøgning om godkendelse som privat leverandør jf. de retningslinjer, Udvalget for Børn og Unge har godkendt. Ansøgning indgår som bilag. Bestyrelsen i det private dagtilbud Børnehuset Trip Trap Træsko har med ansøgningen fremsendt vedtægter. Vedtægterne indgår som bilag. Med ansøgningen er der fremsendt bilag, der beskriver, på hvilken måde bestyrelsen for det private dagtilbud Børnehuset Trip Trap Træsko vil videreføre det nuværende dagtilbud. Der har efter modtagelse af ansøgningen været afholdt møde med formanden for bestyrelsen i det private dagtilbud Børnehuset Trip Trap Træsko. Der er fremsendt dokumentation fra Nordea om en driftsgaranti svarende til tre måneders drift kr. til Børnehuset Trip Trap Træsko. Dokumentation indgår som bilag. Efter udvalgets behandling og godkendelse af Børnehuset Trip Trap Træskos ansøgning vil der ske en virksomhedsoverdragelse, hvor der oprettes selvstændig CVR-nr., bankkonti samt adresse. Dokumentation for virksomhedsoverdragelse er en forudsætning for endelig godkendelse af Børnehuset Trip Trap Træsko som privat dagtilbud. Børnehuset Trip Trap Træsko er p.t. godkendt til 12 vuggestuebørn og 24 børnehavebørn. Ifølge byggetilladelsen kan der være 60 børn vuggestuebørn tæller dobbelt. Børnehuset Trip Trap Træsko vil blive videreført med det eksisterende værdigrundlag i henhold til Dagtilbudsloven 19, stk. 5 og 20 samt med de forpligtelser, der fremgår af Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune. Dagtilbudsafdelingen har den afholdt lovpligtigt anmeldt tilsyn i Børnehuset Trip Trap Træsko. Tilsynet havde bemærkning til evaluering af læreplanen og opdatering af hjemmesiden. Formand for forældrebestyrelsen vil i samarbejde med ledelsen bringe de forhold i orden umiddelbart efter virksomhedsoverdragelsen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Virksomhedsoverdragelsen medfører ikke ændringer i de drifts-, administrations-, eller bygningstilskud der p.t. udbetales. Det private dagtilbud stiller med driftsgaranti på kr. svarende til tre måneders tilskud for 36 børn, som dagtilbuddet er godkendt til. Lovgrundlag: Dagtilbudslovens 19, stk. 1 og 5 samt 20. 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den Bilag: Åben - Nordea - tilkendegivelse vedr. driftsgaranti Åben - Vedtægter til Børnehuset Trip Trap Træsko Åben - Ansøgning fra forældrekreds i Trip Trap Træsko Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 7. Statistik for antal indmeldte børn på dagtilbudsområdet 14/25976 Beslutningstema: På Udvalget for Børn og Unges møde den 12. august 2014 blev det vedtaget, at administrationen orienterer om udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige i de forskellige tilbudstyper, som anvendes i Svendborg Kommune. Indstilling: Direktionen indstiller, at administrationens oversigt over udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige i de forskellige tilbudstyper tages til orientering at Udvalget for Børn og Unge halvårligt orienteres om udviklingen i antallet af 0-2 årige og 3-5 årige i de forskellige tilbudstyper, det vil sige for første halvår i august og for sidste halvår i februar Sagsfremstilling: 0-2 års pladser Den procentvise fordeling på antal indmeldte børn i de forskellige tilbudstyper fordeler sig således, at 83 pct. benytter kommunale dagtilbud, fem pct. benytter selvejende dagtilbud, ni pct. benytter private dagtilbud og tre pct. benytter private pasningsordninger. Tabel 1: Den procentvise fordeling på antal indmeldte børn Dagtilbudstype 1. januar 1. april juli Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private dagtilbud Private pasningsordninger Total Kilde: ProKap 18. august Note: Antal indmeldte børn er opgjort pr. den 1. i måneden. Note: Sumdifferencer kan opstå som følge af afrunding. 8

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den års pladser Den procentvise fordeling på antal indmeldte børn i de forskellige tilbudstyper fordeler sig således, at 76 pct. benytter kommunale dagtilbud, ni pct. benytter selvejende dagtilbud og 15 pct. benytter private dagtilbud. Tabel 2: Den procentvise fordeling på antal indmeldte børn Dagtilbudstype 1. januar 1. april juli Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private dagtilbud Total Kilde: ProKap 18. august Note: Antal indmeldte børn er opgjort pr. den 1. i måneden. Note: Sumdifferencer kan opstå som følge af afrunding. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. De absolutte tal fremsendes til udvalget til orientering og indgår fremdeles i sagsfremstillingen. 8. Projektsamarbejde med Blå Kors Danmark 14/23460 Beslutningstema: Orientering vedr. projektsamarbejde med Blå Kors Danmark. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling: I forbindelse med initiativet Tidlig indsats livslang effekt har Socialministeriet afsat 280 mio. kr. til at styrke kommunernes brug af forebyggende indsatser og sætte fokus på udsatte børns trivsel, udvikling og læring. Der er afsat 30 mio. kr. til Puljen til fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer, som kan søges af frivillige organisationer. Blå Kors Danmark har henvendt sig til Svendborg Kommune, fordi de ønsker at indgå et samarbejde omkring et tilbud til udsatte børn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug. Formålet med indsatsen er at etablere et åbent tilbud for børn i alderen 6-14 år. Tilbuddet skal give målgruppen et pusterum fra hverdagen, gode oplevelser, redskaber til at tackle hverdagen i en familie med misbrug, 9

11 Udvalget for Børn og Unge s møde den større netværk mv. På lang sigt er det målet at forebygge, at børnene selv udvikler misbrug samt at bryde negativ social arv. Projektet forankres i Center for børn, unge og familier i Afdelingen for børn og unge med særlige behov. Svendborg Kommune understøtter projektet ved dels at sikre sammenhæng og koordination mellem projektet og eksisterende kommunale tilbud, dels at stille lokaler til rådighed for projektet. Der er ansøgningsfrist den 15. september Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Svendborg Kommunes deltagelse i projektsamarbejde med Blå Kors Danmark omfatter At stille lokaler til rådighed for projektet At der afsættes medarbejdertimer på lederniveau til at sikre sammenhæng og koordination mellem projektet og eksisterende kommunale tilbud Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. 9. Medfinansiering af SKOLE+ projekt i Hesselager 14/20838 Beslutningstema: Projektgruppe fra Hesselager ansøger om medfinansiering af SKOLE+ projekt, som skal udvikle skolen til brug for lokalsamfundet. Indstilling: Direktionen indstiller, at der fremsendes ansøgning at den kommunale medfinansiering på 4 mio. kr. skal indgå i budgetproceduren for 2015 at såfremt ansøgningen fremmes skal der tages højde for driftsomkostningerne og finansieringen heraf i samarbejde med de lokale foreninger at det oversendes til Økonomiudvalget og Byråd til endelig afgørelse på baggrund af oplysninger for projektet Sagsfremstilling: 10

12 Udvalget for Børn og Unge s møde den En arbejdsgruppe bestående af lokal skoleledelse, borgere, foreningsrepræsentanter mv. ansøger om medfinansiering af projekt, som skal udvikle skolebygningen i Hesselager til gavn for lokalsamfundet. Det er intentionen at et anlægsprojekt i tilknytning til skolen, skal udvikle denne til at blive hele lokalsamfundets samlingspunkt med fokus på idræt, sundhed og kultur for alle aldersgrupper. Der henvises til yderligere beskrivelse i bilaget SKOLE +. Projektoplæg. SKOLE+ er partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund. SKOLE+ inviterer landets kommuner om i samarbejde med folkeskoler og idrætsforeninger at udvikle og realisere projekter, der kan vise nye veje til, hvordan folkeskolens eksisterende indendørs faciliteter kan indrettes, så de i højere grad inviterer til idræt og bevægelse for skolebørn, foreninger og lokalsamfund i skoletid såvel som fritid. Dermed vil et partnerskab være i tråd med den åbne skole og intentionen i Folkeskolereformen. Projekterne støttes med op til 50 % - dog maksimalt 5 mio. kr. Der er ansøgningsfrist den 8. september Der henvises til bilaget Ansøgningsvejledning SKOLE+. Sagen er behandlet i Udvalget for Børn og Unge den 2. september 2014 og i Social- og Sundhedsudvalget den 1. september Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: I henhold til kommunens styrelsesvedtægt er alle anliggender vedr. anlæg og projekter herunder, underlagt økonomiudvalget og ansøgninger om projektstøtte via anlæg skal behandles af økonomiudvalget. Projektet er beskrevet som et visionsprojekt og kan støttes med op til 50 % af SKOLE+ midlerne, dog maksimalt 5 mio. kr. Det fremgår af projektoplægget, at der arbejdes med en samlet økonomisk ramme på 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. finansieret fra SKOLE+ midlerne, 4 mio. kr. finansieret fra kommunen og 1 mio. kr. finansieret lokalt. Det er en forudsætning, at kommunen har afsat de fornødne midler, inden ansøgningen fremsendes. Driften af nævnte projekt er i ansøgningen forudsat afsat som en del af Skoleafdelingens øvrige drift i en model, hvor en del af aktiviteterne er indtægtsgivende og dermed kan bidrage til dette. Det skal bemærkes, at der i administrationen ikke er regnet på driftsomkostningerne, ej heller taget stilling til selve finansieringen. Såfremt projektet skal indgå i medfinansieringen i budget 2015 er datoen for 1. behandling af budgetforslag 2015 den 9. september og endelig vedtagelse i Byrådet den 7. oktober 2014 i relation til ansøgningsfristen den 8. september Bilag: Åben - Ansøgningsvejledning - SKOLE+ Åben - Brev fra Danmarks Idrætsforbund Åben - SKOLE+. Projektoplæg Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : 11

13 Udvalget for Børn og Unge s møde den Indstilles til Økonomiudvalget. 10. UU-Center Sydfyn - Ændring af budget /2433 Beslutningstema: Ændring af budget 2015 Indstilling: Det indstilles, at taksten til UU-Center Sydfyn nedsættes pr til 74,17 kr. pr. indbygger så den modsvarer tilsvarende reduktion via lov og cirkulæremidlerne. midler tilført i midtvejsreguleringen for 2014, vedrørende tilpasning af UU-centrenes ressourcer, tilføres UU-Center Sydfyns budget. sagen fremsendes til behandling i budgetproceduren i de 4 respektive center kommuner. Sagsfremstilling: På baggrund af bortfald af Ungepakke II og ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og med vedtagelsen af Erhvervsuddannelsesreformen, bortfalder en række opgaver for UU-Center Sydfyn. Individuel vejledning af de uddannelsesparate elever på 8., 9., og 10. klassetrin. Tilmelding til ungdomsuddannelserne via for uddannelsesparate elever i 9. og 10. klasse. Uddannelsesparathedsvurdering af elever i 9. og 10. klasse. Elever i 8. klasse uddannelsesparathedsvurderes af skolens lærere, her forventes ca. 80 % af eleverne at være uddannelsesparate, 20 % forventes at blive vurderet ikke uddannelsesparate. Uddannelsesparate elever og forældre er selv ansvarlige for tilmelding til ungdomsuddannelserne via Uddannelsesparate elever og forældre skal, hvis de har brug for vejledning, søge vejledning via E-vejledning. E-vejledning yder personlig vejledning via telefon, chat, sms eller . E-vejledning ligger i regi af Undervisningsministeriet. 12

14 Udvalget for Børn og Unge s møde den For de ikke uddannelsesparate elever skal UU-Center Sydfyn vejlede individuelt og i grupper, samt foretage tilmelding til ungdomsuddannelser. For de ikke uddannelsesparate elever er UU-Center Sydfyn og skolerne ansvarlige for at tilrettelægge forløb, der opkvalificerer de ikke uddannelsesparate elever. UU-Center Sydfyn og skolerne samarbejder om undervisningen i det timeløse fag Uddannelse og Job. UU-Center Sydfyn skal give kollektiv vejledning til alle jf. Lov om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv kapitel 4 5. Det bemærkes, at skolerne ikke tilføres særskilte midler til at foretage uddannelsesparathedsvurdering samt til undervisningen i Uddannelse og job. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Det vedtagne budget for 2015 skal korrigeres, så det stemmer overens med den tildelte økonomi via lov og cirkulæremidler i de 4 kommuner, der indgår i UU-Center Sydfyn. Det medfører en takst ændring fra 81,38 kr. pr. indbygger til 74,17 kr. pr. indbygger. Konsekvensen for UU-Center Sydfyn er beregnet og opstillet i vedlagte bilag, og betyder i det væsentligste, at der skal ske en reduktion fra det nuværende antal vejledere på 17 til 14,6 vejledere i 2015, 14 vejledere i 2016 og 12,7 vejledere i 2017 og frem. I 2014 vil kommunerne modtage lov og cirkulæremidler sammen med bloktilskuddet i midtvejsreguleringen. Dette udgør for Svendborg Kommunes vedkommende kr. Midlerne er ikke øremærket, og kommunerne kan selv afgøre, hvad de skal anvendes til. Midlerne er tiltænkt de ekstra udgifter, der påhviler uu-centrene til tilpasning af ressourcerne under opsigelsesperioder. De øvrige 3 kommuner, der til sammen med Svendborg udgør UU-Center Sydfyn, vil få tildelt lov og cirkulæremidler i 2014 i forhold til kommunernes størrelse. Bilag: Åben - Oversigt over budgetår Beslutning i Centerrådet for UU-Center Sydfyn den : Centerrådet var ikke beslutningsdygtigt: Langeland Kommune var repræsenteret af direktør Anne Lene Haveløkke. Faaborg-Midtfyn og Svendborg kommuner var politisk repræsenteret. Ærø Kommune var ikke repræsenteret, men har via mail tilkendegivet, at man ønsker at følge indstillingen. Mødets deltagere kom med følgende tilkendegivelser: Midtvejsregulering for 2014 tiltænkt de ekstra udgifter der påhviler UUcentrene til tilpasning af ressourcerne under opsigelse, udgør rettelig kr. for hvad angår Svendborg Kommune. Dette svarer til kr. for Faaborg-Midtfyn Kommune, kr. for Langeland Kommune samt kr. for Ærø Kommune, hvilket blev anbefalet tilført UU-Center Sydfyns budget. Det blev tilkendegivet at følge indstillingen, således taksterne tilrettes i henhold til Lov- og Cirkulæreprogrammet, dog med en vis bekymring for det i forvejen lave budget niveau for UU-Center Sydfyn i forhold til 13

15 Udvalget for Børn og Unge s møde den sammenligningskommuner, hvilke de 4 center-kommuner inddrager i deres respektive budgetprocedurer. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles til Økonomiudvalget, idet midler fra midtvejsreguleringen 2014, tiltænkt de ekstra udgifter, der påhviler UU-Center Sydfyn til tilpasning af ressourcerne under opsigelsesperioder, indstilles tilført UU-Center Sydfyns budget. Dorthe Ullemose (O) deltog ikke i behandling af punktet, da hun var inhabil i sagen. 11. Meddelelser 14/513 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Seminar om ekstremisme Status på realisering af Folkeskolereformen Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Møde med Danske Skoleelever (formanden) Ungenetværk/ungeråd (direktøren) Til efterretning. 14

16 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:30 Mette Kristensen Dorthe Ullemose Andreas Pless Helle Caspersen Flemming Madsen Susanne Gustenhoff Arne Ebsen 15

17 Bilag: 2.1. Notat om Flerfamiliegrupper Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 02. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

18 Notat Flerfamiliegruppe - "Tiltag på Tværs" i PPR regi i samarbejde med Dagtilbud i Svendborg. Baggrund: I 2013 tog PPR initiativ til og udarbejdede tiltagene "Minikurser" for personale i dagtilbud og skoler og "Tiltag på Tværs", som er en række indsatser for børn og forældre (se PPRs Hjemmeside). FLERFAMILIEGRUPPEN er således et "Tiltag på Tværs", en forebyggende indsats, der er målrettet børn 4-6 år og deres forældre. Dette arbejde skal ses som et supplement til PPRs øvrige arbejde i forhold til forældre, dagtilbud og skoler. I nogle sammenhænge vil denne indsats for en gruppe af børn/ forældre kunne sættes i stedet for en indsats for en familie. Samarbejdet mellem PPR og Dagtilbud udformes, således at to PPR psykologer, to ressourcepædagoger og pædagog fra barnets dagtilbud er inddraget i og gennemfører forløbet. Visitationen til FLERFAMILIEGRUPPEN starter via Samarbejdsmøder mellem PPR og Dagtilbud, og afsluttes i PPR regi. I forløbet deltager fire familier, og tidsrammen er 11 uger med en mødegang pr uge. Heri indgår otte gange i grupper, samt en indledende-, en midtvejs- og en afsluttende samtale. Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred Svendborg Tlf august /25336 Dagtilbudsafdelingen Ref. KULIMA Dir. Tlf Målgruppe og indsats: Flerfamiliegruppen er et forebyggende udviklingsorienteret tilbud for forældre og barn 4-6 år. Der er fokus på udvikling af relationer mellem barnet og de(n) voksne ift barnets trivsel/udvikling/ læring. Gennem aktiviteter/samtaler udvikles hensigtsmæssige kommunikations- og handlemåder for de(n) voksne og barnet. Den tidlige inkluderende indsats understøttes af det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Evaluering: I 2013/2014 har et forløb været gennemført i FLERFAMILIEGRUPPEN med forældre og børn. Med erfaringerne fra dette forløb planlægges er nyt forløb 2014/2015. Ved evalueringen ses et barne-, forældre- og personale perspektiv. Det fremgår, at denne forebyggende og inkluderende indsats bringer sammenhæng set ud fra Alles perspektiver. Gennem disse aktiviteter/samtaler øges forældrenes bevidsthed ift kommunikationsog handlemåder sammen med barnet, således at der skabes en forandring i hverdagen. Når dagtilbud inddrages, skabes en helhed for barnet. Fremadrettet vil medarbejdere og ledelse i PPR og Dagtilbud videreudvikle indsatsen FLERFAMILIEGRUPPE. Birgit Møller PPR leder Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

19 Bilag: 3.1. Kursusbeskrivelser - Svendborgkurserne Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 02. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

20 Svendborgkurserne Kroppen i læring

21 SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan det gøres, så eleverne udvikles kognitivt, kropsligt, fagligt og socialt på samme tid? Og er det muligt samtidig at skabe et miljø, som inkluderer alle børn i en foranderlig skole? På baggrund af Svendborgprojektet har vi mange erfaringer med helhedsskole og mere og bedre idræt. Vi tror på, at idræt og bevægelse kan være nøglen til en spændende og varieret skoledag og til at skabe et inkluderende læringsmiljø med plads til alle. I Svendborg vil vi give vores bidrag til, at alle børn og unge i Danmark får de bedste muligheder for et godt og udviklende ungdomsliv. Vi tror på, at idræt og bevægelse på enestående vis kan bidrage til både børns dannelse og uddannelse. På baggrund af erfaringerne fra Svendborgprojektet og vores samarbejdspartneres praksiserfaringer har vi udarbejdet en række praksisnære kurser til lærere og pædagoger i folkeskolen: Kroppen i læring bliv i stand til at skabe læring med kroppen som afsæt, katalysator og modtager En folkeskole for ALLE lær at bruge idræt og bevægelse til at skabe et inkluderende læringsmiljø Aldersrelateret træningskoncept gør din idrætsundervisning målrettet og motiverende på baggrund af det aldersrelaterede træningskoncept, og lav din årsplan med glæde Fordybelseskurser sæt nye idrætter på skemaet Mere idræt i praksis hvordan kommer vi i gang? I Svendborg kan vi tilbyde efteruddannelse i et miljø, hvor der til daglig arbejdes med læring og bevægelse. Vi arbejder aktivt med at bruge de faciliteter, som ligger lige for og udenfor. Kurserne er beliggende midt i det naturskønne Sydfyn, og der arbejdes med nye former for læringsrum, hvor det udendørs klasseværelse har en central rolle. Én af grundpillerne i arbejdet er, at vi tager udgangspunkt i det rum, der omgiver os og de vilkår, som definerer arbejdet lokalt. Kig på din skolegård, og skab nye læringsrum.

22 Kursus A: Kroppen i læring - kan man lære matematik med kroppen, og kan man bevæge sig ind i historie(n)? Målgruppe: Lærere og pædagoger, der har brug for at udvikle en ny kropslig tilgang til den fagopdelte undervisning og derigennem skabe læring med bevægelse. Kroppen træder ind i en meget central rolle i samfundet. Eksponeringen af kroppen er på sit maximale, samtidig med at børn og unge mister mange kropslige kompetencer. Læring og identitetsskabende processer i det senmoderne kalder på nye læringsveje, hvor viden og nye erkendelser bliver personbundne. Samtidig er der et ønske om, at bevægelse får en fremtrædende rolle i fremtidens folkeskole, hvor den nye folkeskolereform indeholder et krav om 45 min. bevægelse om dagen. Kurset vil tage afsæt i et almenpædagogisk og didaktisk perspektiv, hvor kroppen og bevægelsen har en fremtrædende og central rolle. Kurset vil desuden tage afsæt i praksis og inddrage teori, som klæder dig på til at skabe en kropslig tilgang til fagområderne. På kurset udvikles aktiviteter, som giver et bud på, hvordan den nye læring kan være personbunden, erfaret og have en bevægelsesmæssig/kropslig dimension. Kurset består af to sammenhængende kursusdage, hvorefter der er mulighed for at afprøve de nye redskaber i praksis. Der følges derefter op med et opfølgningsmodul, hvor praksis evalueres og tilrettes. Er I mange deltagere fra din skole/kommune, kan vi tilrettelægge et forløb, hvor opfølgningsforløbet afvikles lokalt i din kommune. Ved de sammenhængende kursusdage i Svendborg tilbydes gratis overnatning og forplejning. Kursusansvarlige Morten Andersson er pædagogisk leder på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Han er uddannet folkeskolelærer og har blandt andet suppleret med en professionsbachelor i kropslige og æstetiske læreprocesser og pædagogiske diplomuddannelser i krop, bevægelse og kommunikation, børne- og ungdomskulturer og dramapædagogik. Jesper Henriksen er daglig leder på højskolen ved Skolerne i Oure Sport & Performing Arts. Han er uddannet folkeskolelærer og har efterfølgende læst en pædagogisk diplomuddannelse i ungdomspædagogik og en kandidat i generel pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

23 Kursus B: En folkeskole for ALLE - inklusion med idræt og bevægelse Målgruppe: Kurset er rettet mod alle lærere og pædagoger, der har brug for effektivt inklusionsredskab - i idrætsundervisningen og i den øvrige undervisning. Vi arbejder med idræt og bevægelse som en vej til bedre inklusion i folkeskolen. Kurset tager udgangspunkt i, hvordan idræt og bevægelse kan bruges som redskab til at forbedre inklusionen i skolen. Vi vil bl.a. sætte fokus på: Hvordan kan du via idræt og bevægelse udvikle alle elevers evne til at indgå i det inkluderende fællesskab? Hvordan kan du tilrettelægge bevægelsen i undervisningen, så den tilgodeser alle elevers særlige læringsforudsætninger (almene didaktiske overvejelser)? Hvilke særlige overvejelser skal du gøre i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen, hvis du har elever med ADHD og Autisme (specialpædagogiske overvejelser)? Undervisningen vil tage udgangspunkt i praksis, der efterfølgende vil få en teoretisk overbygning. Der vil være mulighed for overvejelser af din egen praksis, hvor målet er, at alle får skabt minimum ét konkret forløb til brug i egen klasse. Kurset er et dagskursus efterfulgt af en opfølgning, hvor udvalgte forløb fremlægges og evalueres til gensidig inspiration. Kursusansvarlige Thomas Buch er forstander på Idrætsefterskolen Ulbølle, som er en idrætsefterskole for unge med særlige læringsforudsætninger, hvor udvikling af inkluderende læringsmiljøer er en del af det daglige arbejde. Han er uddannet folkeskolelærer og har en pædagogisk diplomuddannelse i ledelse og en lederuddannelse i systemisk anerkendende tænkning. Han er tidligere elitetræner i volleyball og landstræner i beachvolleyball. Rene Osterhammel underviser til daglig på Idrætsefterskolen Ulbølle. Han er uddannet folkeskolelærer og er stærkt optaget af, hvordan idræt og bevægelse kan bruges som lærings- og inklusionsredskab, og han har været med til at skabe Legepatruljen i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Søren Nibe er skolepædagog på Idrætsefterskolen Ulbølle og er en del af det daglige beredskab i styrkelsen af det inkluderende fællesskab. Han er uddannet pædagog og specialuddannet i inklusion af unge med ADHD i inkluderende læringsmiljøer.

24 Kursus C: Aldersrelateret træningskoncept (ATK) lav målrettet og motiverende idrætsundervisning Målgruppe: Lærere og pædagoger, som underviser i idræt i klasse, og som ønsker at opkvalificere sin idrætsundervisning og skabe et læringsmiljø, der er målrettet elevernes udviklingstrin. Kurset i aldersrelateret træning udbydes i et samarbejde mellem UC Lillebælt, Team Danmark og Svendborg Kommune. Kurset er baseret på Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept og er udviklet til et praksisnært kursus på baggrund af erfaringer og evalueringer fra lærere og pædagoger i Svendborgprojektet. Idrætsundervisningen skal være sjov og udfordrende, og den skal give sved på panden og et smil på læben. Underviser du i idræt og har du lyst til at kvalificere din idrætsundervisning, så dine elever bliver undervist på en målrettet og motiverende måde? Og vil du samtidig hjælpe eleverne med at finde glæden ved idræt? Så er kurset i aldersrelateret træning noget for dig. Børnene skal kunne deres ABC for at kunne læse. På samme måde skal de kunne kroppens ABC, for at de kan udfolde sig og lære idræt. Kurset består af seks moduler, som strækker sig over tre moduler i efteråret 2014 og tre moduler i foråret Kurset er praktisk funderet og indeholder desuden relevant teori. Det kan derfor både bidrage til en øget teoretisk forståelse og med praktisk anvendelig inspiration til den daglige undervisning. På kurset arbejdes der blandt andet med kroppens og sportens ABC og med forskellige relevante emner indenfor idrætsundervisningen f.eks. teknik og udendørsaktiviteter. Sjette og sidste modul, som ligger i starten af juni, er et praktisk modul, hvor titlen er Lav din årsplan med glæde. Er I mange deltagere fra din skole/kommune, kan vi tilrettelægge et forløb, hvor enkelte kursusdage afvikles lokalt i din kommune. Ved de sammenhængende kursusdage i Svendborg tilbydes gratis overnatning og forplejning. Kursusansvarlig Aksel Bendsen arbejder som lektor i idræt på University College Lillebælt og udvikler kurser og uddannelser til lærere og pædagoger. Han har blandt andet udviklet uddannelsesforløbet indenfor aldersrelateret træningskoncept i samarbejde med Team Danmark. Han er læreruddannet og har en cand.pæd. i idræt.

25 Kursus D Fordybelseskurser nye idrætter på skemaet Målgruppe: Lærere og pædagoger, som underviser i idræt, og som ønsker at opkvalificere sin idrætsundervisning og få et indblik i konkrete og alternative emner og dermed øge variationen i idrætsundervisningen. Kursusansvarlige Specialiserede undervisere fra Skolerne i Oure Sport & Performing Arts og Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Tumbling og luftakrobatik i idrætstimerne Hvordan kan man arbejde med springgymnastik i skolen? Hvordan kan man variere brugen af måtter, trampoliner og skumredskaber? Hvilke basisfærdigheder er forudsætninger for at lege med springgymnastik? På kurset vil vi arbejde med en bred tilgang til springgymnastik: Opvarmning Metodik og øvelser til opbygning af færdige spring Simple modtagningsteknikker Brug af skumredskaber, måtter og trampoliner Basisfærdigheder med kropsstamme, skulderstabilitet og koordination Fra leg til teknik Simple biomekaniske principper, som har indflydelse på springgymnastik som aktivitet Parkour og freerunning i skolegården - Sport/kultur/livsstil Parkour er en ny populær bevægelsesform, der har sine rødder i den uorganiserede streetkultur. Overordnet går det ud på at være kreativ og bruge indøvede bevægelser til at komme fra A til B på den mest effektive og stilfulde måde. På kurset træner vi først basisteknikker, derefter øger vi sværhedsgraden og kombinerer flere bevægelser, så vi opnår et godt flow i vores løb. Vi diskuterer også emner som kultur, ansvar, sikkerhed, idrætspsykologi og træning med henblik på at få en bredere forståelse af, hvad parkour er. Andre elementer, der anvendes i parkourtræningen, er: tricking, conditioning, mod, muskelstyrke og forståelse for kroppens bevægelser. Street dance in the school Street dance har siden 1980 erne været en populær fritidsbeskæftigelse. Den startede primært som en uorganiseret streetkultur, men har de seneste 15 år også været populær i den organiserede danseskoleform. Street dance er for alle, der har lyst til at bevæge sig til musikken.

26 Ved street dance oplever eleverne øget selvtillid, da de gennem leg står frem blandt andre og viser, hvad de kan. Ligeledes oplever de øget sammenhold og respekt for hinandens personlighed og kundskaber. Udover øget social kompetence fremmer street dance også elevernes motorik, bevægelighed og musikalitet. Fokus er på at stimulere elevernes egen motivation og glæde ved dans ved hjælp at trinmæssig simpel og selvtillidsopbyggende undervisning. Danselege og konkurrencer kan inddrages løbende for at bevare elevernes opmærksomhed og motivation under lektionen. Kurset indeholder grundlæggende bevægelse og grundtrin, hvorefter disse nedskrives til senere brug. Med brug af grundtrin udformes en simpel koreografi, hvoraf både fremgangsmåden og koreografien kan benyttes i undervisningen. Afslutningsvis afprøves flere forskellige danselege til brug i undervisningen. Urban adventure race På kurset lærer du at planlægge og afvikle et mini-adventure race i og omkring skolen og skolegården. Udgangspunktet er de faciliteter, som er til rådighed på den enkelte skole. Gennem arbejdet med adventure race opøves elevernes omstillingsparathed og fleksibilitet, og de lærer at navigere efter kort og kompas. På kurset er der fokus på, hvordan eleverne gennem kroppen oplever skolen og omgivelserne på en ny måde og bliver inspireret til nye anvendelsesmuligheder. Kajak Oplev naturen fra en anden vinkel og kom helt tæt på. Eleven er selv drivkraften og bestemmer retningen. På kurset vil der blandt andet være fokus på, hvilke pædagogiske overvejelser man bør gøre sig, når man tager elever med på vandet. Vi arbejder med sikkerhed og ansvarlighed på vandet. Derudover vil der være fokus på dine egne færdigheder og konkrete tekniske øvelser til dine elever.

27 Kursus E: Mere idræt i praksis hvordan kommer vi i gang? Målgruppe: Skoleledere, lærere, pædagoger, forvaltninger, som ønsker inspiration til, hvordan mere og bedre idræt kan implementeres i praksis. I Svendborg har vi rigtig mange erfaringer med ekstra idræt i folkeskolen. Siden 2008 har eleverne i klasse haft seks lektioner om ugen - det er lige nu elever! Det har været en kæmpe succes ikke mindst fordi 220 idrætslærere og pædagoger også har gennemført et efteruddannelsesforløb i aldersrelateret træningskoncept. En uddannelse, der sikrer endnu mere kvalitet i idrætsundervisningen. Den ekstra idræt i skolen har faktisk også bevirket, at der er kommet mere fokus på bevægelse i de øvrige fag og ikke mindst, at børnene er blevet sundere og mere læringsparate! Har I brug for inspiration til at komme i gang? Vi deler gerne ud af vores erfaringer, og vi kan skræddersy et program, der passer lige netop til jer og jeres skole eller kommune. I kan vælge om I vil komme til Svendborg eller om vi skal komme til jer. Kursusansvarlig Kursusindholdet tilrettelægges af Sport & Uddannelse, Svendborg Kommune på baggrund af ønsker og behov fra kursusdeltagerne. Oplægsholdere og instruktører inddrages efter relevans, f.eks. politikere, skoleledere, idrætslærere, embedsmænd etc.

28 Bilag: 3.2. Rapport: Det kommercielle potentiale i sport og sundhed i Svendborg.pdf Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 02. september Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

29 SEPTEMBER 2013 SVENDBORG KOMMUNE DET KOMMERCIELLE POTENTIALE I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Fotograf: Geir Haukursson Fotorettigheder: Svendborg Kommune

30

31 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 SVENDBORG KOMMUNE DET KOMMERCIELLE POTENTIALE I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 10. september 2013 UDARBEJDET KRLA, BEKT KONTROLLERET MEC GODKENDT KRLA

32

33 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Indledning Rapportens opbygning 12 3 Vurdering og realisering af økonomiske og erhvervsmæssige potentialer Mål for projektet Mål for Svendborgs satsning på sport og sundhed Opsamling Mål for vurderingen af potentialer 14 4 Svendborgs unikke potentiale Svendborgprojektet Skoler og uddannelse Svendborg Kommune Sport Study Svendborg Foreningerne Det Sydfynske område Opsamling Afsæt for Svendborgs potentiale 22 5 Indsatser Samfundsmæssige udfordringer indsatsområder Opsamling - Anbefalinger 35 6 Lokaløkonomisk potentiale Satsning på sport og sundhed og erhvervsmæssigt potentiale Erhvervsmæssige synergier Effekter på erhverv og beskæftigelse 43 C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

34 6 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 6.4 Opsummering af økonomiske effekter Sundhedsøkonomisk effekt Opsamling Økonomisk potentiale 51 BILAG Bilag A Idéudvikling - Workshop 52 Bilag B Interview 58 B.1 Interviewpersoner 58 B.2 Interviewguide 59 Bilag C Konkretisering af 3 idéer workshop 63 C.1 Living Lab 63 C.2 Praksisvidencenter 64 C.3 Special interest tourism 65 C.4 Tværgående 66 C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

35 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 7 1 Resumé Svendborg Kommune søgte i 2012 sammen med en række projektpartnere midler hos Syddansk Vækstforum til at undersøge kommercialiseringspotentialet i Svendborgs satsning på sport og sundhed. Projektet fik tilsagn, og denne rapport er afrapporteringen af projektet. Projektet undersøgte det erhvervsmæssige potentiale i Svendborgs satsning på sport, sundhed og uddannelse. Rapporten har til formål at udpege de indsatser eller projekter, der er de naturlige næste skridt på vejen mod at realisere det erhvervsmæssige potentiale i satsningen på sport, sundhed og uddannelse til gavn for Svendborg, Sydfyn og Region Syddanmark. Vurderingen af Svendborgs potentiale tager afsæt i opnåede og fremtidige forskningsresultater i Svendborgprojektet og i områdets erfaringer suppleret med en række øvrige centrale elementer, herunder klyngeorganisationen Sport Study Sydfyn, Svendborg Kommunes titel som Team Danmark Elitekommune, støtte til idrætsskoler og stærke foreningsliv, initiativer og styrker hos områdets skoler og uddannelsesinstitutioner (bl.a. højskolerne i Oure og Ollerup, UC Lillebælt og Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet) samt det sydfynske områdes kvaliteter. Vurderingen af det erhvervsmæssige potentiale er kortlagt gennem en involverende proces bestående af tre faser, hvor både interne og eksterne aktører inddrages: Fase 1) idéudvikling, fase 2) test af idéer og fase 3) videreudvikling af udvalgte ideer. Fase 2 inkluderede både test via ekspert- og interessent interview og test ved at holde ideerne op mod trends og tendenser inden for nogle af de valgte indsatsområder (sport, sundhed og uddannelse). På basis af de erhvervsmæssige potentialer er der udarbejdet forslag til fem konkrete indsatser, der kan forløse det kommercielle potentiale, der er i Svendborgs satsning på sport, sundhed og uddannelse. Det understreges, at indsatserne skal ses som én samlet satsning, og at denne samlede satsning med fordel også kan inkludere andre indsatser end de nedenfor oplistede. Yderligere indsatser kan f.eks. omhandle at skabe gode betingelser for iværksættere inden for sport, uddannelse og sundhed samt at arrangere efteruddannelse af lærere og idrætsledere. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

36 8 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG FORSLAG TIL INDSATSER Etablering af Living Lab for sport, uddannelse og sundhed Svendborg opretter et Living Lab i form af et klasseværelse (Klasse Laboratoriet/Øvelokale), hvor virksomheder og forskning inviteres inden for i offentligeprivate samarbejder til fælles udvikling og innovation. Klasselokalet kunne ligge på en af de eksisterende idrætsskoler, så der er let adgang til at afprøve og udvikle nye produkter og metoder i samarbejde med lærere, elever og skoleledelse. Oprettelsen af et Living Lab sammentænkes med etableringen af det praksisvidencenter, der foreslås nedenfor Etablering af Praksisvidencenter med tilhørende konsulentvirksomhed Svendborg etablerer et praksisvidencenter for sport, sundhed og skole/uddannelse. Etableringens første skridt er kommunens etablering af det ovenfor omtalte Living Lab. I det første skridt tilknyttes nogle (deltids)medarbejdere fra idrætsskoler og forskningsinstitutioner. I takt med at efterspørgslen efter centerets ydelser stiger, ansættes faste medarbejdere/konsulenter Indsamlingen af data og administrationen af Svendborgkohorten kunne fremadrettet forankres i praksisvidencenteret. Ligesom det ville være naturligt, at praksisvidencenteret anvender og formidler resultater fra Svendborgprojektet. Styrkelse af special interest turismen i området Svendborg styrker samarbejdet om special interest turisme med områdets turismeaktører og rejsebureauer. Desuden styrkes samarbejdet med relevante organisationer som Udvikling Fyn og Inspiring Denmark 1 samt med idrættens organisationer og foreningerne. Kommunen og Sport Study Svendborg bør sætte sig i spidsen for at invitere de relevante aktører til at lave en fælles strategi for denne type af turisme Motion og sundhed som screeningskriterium i Svendborg Kommunes indkøb og politikker Svendborg Kommune indfører et screeningskriterium ift. kommunens indkøb og politikudvikling, således at der i lighed med en vurdering af aspekter som ligestilling og miljøbelastning, også foretages en vurdering af sports- og sundhedskonsekvenserne, når kommunen køber ind og laver strategier og politik Udbredelse af kendskabet til Svendborgprojektet Der afholdes en årlig konference i lighed med den der blev afholdt 5. maj 2011, hvor forskningsresultater og kommende projekter præsenteres og diskuteres. 1 Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og videns- væksten i Region Syddanmark - C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

37 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 9 Konferencen afholdes med en kombination af oplæg og praktisk demonstrationer, eksempelvis af idrætstimer baseret på viden fra Svendborgprojektes kohorte. Data fra Svendborgprojektes kohorte gøres tilgængelig for fagligheder uden for feltet sport og sundhed. Det kan være inden for teknologi, it, byggeri, design, kultur osv. Derudover kan det eksempelvis undersøges, om der er sammenhænge mellem elevernes/forældrenes besvarelser i spørgeskemaet og de enkelte skolers indretning, bygninger, placering mv. Rationalet er, at intet kan matche the wisdom of crowds - altså at eksponere hele verden for forskningsdatasættets eksistens. Hensigten er at bringe undersøgelsen ud i andre kredse og miljøer end dem, der handler om sport, sundhed og uddannelse - og dermed generere nogle ideer og samarbejdsrelationer som vi ikke hidtil har kunnet forestille os. Hvordan dette sættes i værk i praksis, f.eks. gennem invitationer til det foreslåede Living Lab via Facebook, Twitter eller lignende, skal afklares nærmere En analyse af effekterne af en indsats på de fire satsningsområder (sport, skole, sundhed og børn) har vist, at de omtalte indsatser kan have en beskæftigelseseffekt på cirka 100 årsværk. Det øgede fokus på sport og sundhed i Svendborg repræsenterer udover de ovenfor omtalte økonomiske effekter uden tvivl også et markant sundhedsøkonomisk potentiale, bl.a. i form af besparelser for samfundet via forebyggelse, som mindsker forekomsten af en lang række fysiske og psykiske lidelser. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

38 10 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 2 Indledning Svendborg Kommune har gennem en årrække satset på sport og sundhed. En stor del af indsatsen er i dag bygget op omkring klyngeorganisationen Sport Study Svendborg, der samarbejder på tværs af kommune, uddannelses- og forskningsinstitutioner, erhvervsliv og klubber/foreninger. Svendborg blev i 2007 udnævnt til Team Danmark Elitekommune og i 2008 igangsatte kommunen Svendborgprojektet (i forskningssammenhæng kendt som Svendborgkohorten). Svendborgprojektet er et idrætsskole- og forskningsprojekt, der går ud på at give elever i grundskolen ekstra idrætstimer og i samarbejde med Syddansk Universitet, UC Lillebælt og OUH måle på effekten af den øgede fysiske aktivitet. Udover Svendborgprojektet som et flagskib inden for satsningen på sport og sundhed er Skolerne i Oure Sport og Performance samt Gymnastikhøjskolen i Ollerup eksempler på succesfulde skoler med fokus på sport for unge. Udover disse to har en række af de øvrige uddannelsesinstitutioner i området et stærkt fokus på sport og sundhed. I 2012 søgte Svendborg Kommune sammen med en række projektpartnere midler hos Syddansk Vækstforum til at undersøge kommercialiseringspotentialet i satsningen på sport og sundhed. Projektet fik tilsagn, og denne rapport er afrapporteringen af projektet. Fotograf: Geir Haukursson Fotorettigheder: Svendborg Kommune Med kommercialiseringspotentialet menes den gevinst, der opstår, når det lykkes at omsætte potentialet i Svendborgs kombination af sport, sundhed og uddannelser til yderligere værdiskabelse for Svendborg og Sydfyn. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

39 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 11 Kommercialisering handler dermed om: at udvikle eksisterende virksomheder og tiltrække nye virksomheder med afsæt i områdets viden og aktiviteter inden for sport, uddannelse og sundhed at sælge Svendborgs viden og kompetencer til både private og offentlige aktører uden for Svendborg og Sydfyn (eksempelvis som kurser og efteruddannelse) at tiltrække turister, der kommer til området på grund af de aktiviteter eller den viden om sport og sundhed, der findes på Sydfyn at skabe offentlige arbejdspladser, hvor Svendborgs fokus på sport, uddannelse og sundhed, er den afgørende faktor at skabe lokaløkonomiske effekter af øget bosætning, herunder øget skattegrundlag og øget lokal omsætning C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

40 12 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 2.2 Rapportens opbygning Rapportens resterende afsnit er opbygget således: Afsnit 3 indeholder dels en beskrivelse af afrapporteringens formelle mål og krav, som de er beskrevet i Syddansk Vækstforums tilsagnsskrivelse, dels nogle mulige langsigtede mål for Svendborgs satsning på sport og sundhed. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af Svendborgs udgangspunkt og potentiale i form af en række korte beskrivelser af de væsentligste faktorer og aktører, som satsningen på sport og sundhed består af. Afsnit 5 indeholder en beskrivelse af 5 anbefalinger, der vil kunne bidrage til at indløse potentialet i satsningen på sport og sundhed. Afsnit 6 indeholder en række hvad nu hvis beregninger af de økonomiske effekter, hvis det lykkes at indløse de forskellige potentialer, herunder skabe et udviklingslaboratorium og videncenter, starte nye virksomheder og styrke turismen. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

41 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 13 3 Vurdering og realisering af økonomiske og erhvervsmæssige potentialer Som nævnt i indledningen skelnes i dette afsnit mellem målene for dette projekt, og så de mere overordnede langsigtede mål med Svendborgs satsning på sport og sundhed. Målene med dette projekt, som Syddansk Vækstforum har bevilliget midler til, handler først og fremmest om at analysere det erhvervsmæssige potentiale i etableringen af et forskningscenter. Særligt vurderes potentialerne inden for Syddansk Vækstforums forretningsområder: sundheds- og velfærdsinnovation og oplevelseserhverv. De overordnede og langsigtede mål med satsningen handler om at vedligeholde og styrke satsningen på sport, sundhed og uddannelse i Svendborg, herunder sportsklyngen. Området skal gøres attraktivt for nye borgere og virksomheder og området skal have et tydeligt brand og profil som et sted, hvor sport og sundhed er væsentlige elementer i skabelsen af et godt liv for dig selv og din familie. 3.1 Mål for projektet Projektet skal gennemføres ud fra beskrivelsen i projektansøgningen, og resultaterne skal stilles til rådighed for offentligheden. Målet med projektet og denne rapport er ifølge den oprindelige projektbeskrivelse og tilsagnsskrivelse fra Syddansk Vækstforum, at analysere det erhvervsmæssige potentiale i relation til etableringen af et forskningscenter: Childhood Health, Activity and Motor Performance School (CHAMP). I løbet af projektet er det blevet klart, at et forskningscenter har et stort potentiale, men også, at der er en række andre potentialer i satsningen, der kan og bør realiseres både før og sideløbende med at et forskningscenter kan etableres. Derfor undersøges det erhvervsmæssige potentiale også i andre indsatser end blot etableringen af et forskningscenter. Det skal understreges, at flere af disse indsatser, særligt etableringen af et living lab og et praksisvidencenter er oplagte skridt på vejen mod etablering af et egentligt forskningscenter. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

42 14 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Det er således også et mål for dette projekt at udpege de indsatser eller projekter, der er de naturlige næste skridt på vejen mod at realisere det erhvervsmæssige potentiale i satsningen på sport og sundhed til gavn for Svendborg, Sydfyn og Region Syddanmark. 3.2 Mål for Svendborgs satsning på sport og sundhed Udvikling af sport, sundhed og uddannelser som et særligt indsatsområde er baseret på et ønske om dels at udvikle Svendborg Kommune og det øvrige Sydfyn, dels at fastholde området som et attraktivt sted at placere sin virksomhed og bosætte sig. Svendborg og Sydfyn skal ses som et sted, hvor det kan være attraktivt at placere sin virksomhed, ikke mindst, hvis den spiller sammen med områdets styrker: Sport Sundhed Maritime oplevelser Uddannelse Natur Byliv/Kultur Tiltrækningen af borgere skal ske med baggrund i både gode beskæftigelsesmuligheder og en sund livsstil. Svendborg skal fortælle omverdenen den "gode historie" om sport, sundhed og uddannelser i Svendborg og på Sydfyn og dermed gøre området til et attraktivt bosætningssted for familier, der gerne vil leve et sundt, godt og aktivt liv i skønne omgivelser. Denne gode historie om Svendborg og Sydfyn spiller fint sammen med Fyns historie og nuværende satsning på sundhed, leg og læring. For at nå målet om at øge sin attraktivitet over for borgere og virksomheder kræves en stadig styrkelse og udvikling af de institutioner og virksomheder, som allerede arbejder med sport, sundhed og uddannelse. 3.3 Opsamling Mål for vurderingen af potentialer Vurderingen og realiseringen af de økonomiske og erhvervsmæssige potentialer tilknyttet sport og sundhed i Svendborg foretages ud fra et mål om at udpege de indsatser eller projekter, der er de naturlige næste skridt på vejen mod at realise- C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

43 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 15 re det erhvervsmæssige potentiale til gavn for Svendborg, Sydfyn og Region Syddanmark. Vedligeholdelse og styrkelse af satsningen på sport og sundhed i Svendborg, samt realiseringen af yderligere potentialer skal være med til at styrke kommunens og områdets profil og brand som et attraktivt sted for nye borgere og virksomheder. Fokus er på at skabe rammerne og dernæst at fortælle den gode historie herom. Gennem satsningen på sport og sundhed skal der sikres gode beskæftigelsesmuligheder og en sund livsstil for borgere samt gode etablerings- og udviklingsmuligheder for virksomheder. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

44 16 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 4 Svendborgs unikke potentiale Svendborg har gennem en årrække satset på sport og sundhed, hvilket førte til at Svendborg Kommune i 2007 blev udnævnt til at være Team Danmark elitekommune. Derudover er satsningen i Svendborgprojektet (beskrives nedenfor) og den tilhørende forskning, idrætsskolerne, uddannelsesinstitutionerne (heriblandt Skolerne i Oure Sport og Performance og Gymnastikhøjskolen Ollerup) og klyngeorganisationen Sport Study Svendborg helt centrale elementer. Hensigten med dette afsnit er at beskrive, hvad Svendborgs satsning på sport, sundhed og uddannelse består af og derigennem antyde, hvor det erhvervsmæssige potentiale ligger. 4.1 Svendborgprojektet Svendborgprojektet 2 er verdens største og længstvarende forskningsprojekt af sin art. I projektet undersøges betydningen af fysisk aktivitet for den nuværende og fremtidige sundhed hos børn og unge. Svendborg Kommune blev i 2007 Team Danmark Elitekommune, og igangsatte i den forbindelse Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor 1200 elever i klasse på 7 skoler fra august 2008 fik seks ugentlige idrætslektioner på skoleskemaet. Herudover tænkes bevægelse også ind i de øvrige timer og i frikvartererne, og for at sikre kvaliteten i idrætsundervisningen er alle idrætslærere og pædagoger på idrætsskolerne blevet efteruddannet over 2 år i Team Danmarks Aldersrelaterede Træningskoncept, som er idræt og bevægelse tilpasset børnenes alder og udviklingstrin. Svendborgprojektet undersøger "betydningen af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge." I alt er der fundraiset ca. 30 millioner til forskningen. Projektet følger de elever, der ved idrætsskolernes opstart gik i klasse. De ca. 690 elever fra idrætsskolerne gennemgår, sammen med 2 Svendborgprojektet dækker over kommunens forsøg med at indføre ekstra idrætstimer på en række skoler, men også over det tilknyttede forskningsprojekt, der går ud på at følge eleverne (Svendborg-kohorten) på skolerne. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

45 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 17 ca. 510 jævnaldrende elever fra fire kontrolskoler i kommunen, bl.a. årligt to fysiske test. Det er frivilligt for eleverne på idrætsskoler og kontrolskoler at deltage i forskningsprojektet, og i forhold til andre forskningsprojekter har deltagelsen i Svendborgprojektet været rekord højt 88 % på idrætsskolerne og 80 % på kontrolskolerne har ønsket at være med i forskningen. Forskerne har anvendt SMS til studiet i idræts- og fritidsskader, og her har ikke mindre end 95 % hver uge svaret på SMS. Der er godkendt endnu 3 års forskning, hvilket betyder, at man tester den sammen gruppe børn i foreløbig 6 år, hvilket gør børnene i Svendborgprojektet til en helt unik kohorte. Der er lavet en række ph.d. afhandlinger, specialer og bachelorprojekter på basis af de data der indsamles blandt deltagerne i Svendborgprojektet, og endnu flere er på vej. Gennemførelsen af projektets mange elementer er bl.a. muliggjort af bidrag fra en række fonde med i alt ca. 30 mio. kr 3. Et af de opsigtsvækkende resultater fra forskningen i Svendborgprojektet er, at børn der har 2 lektioner ugentlig idræt, hvilket p.t. er det typiske antal idrætstimer i mange danske skoler, har 50 % procent større risiko for at udvikle insulinresistens og dermed senere diabetes II, end børn der har 6 lektioner ugentlig idræt. Diabetes er en livstilssygdom i vækst, og det vurderes at en diabetiker årligt koster kr., hvoraf kommunen finansierer halvdelen 4. I afsnit 5.4 ses der nærmere på nogle af de forventede sundhedsøkonomiske effekter af øget fysisk aktivitet. Svendborgprojektet rummer stadig et meget stort potentiale for yderligere forskning i sammenhængen mellem børns fysiske aktivitet og deres fysiske og mentale sundhed, deres indlæringsevne, deres adfærd og meget mere. Kognitive studier af sammenhængen mellem læring og fysisk aktivitet er allerede i gang 5. Endvidere rummer projektet et potentiale for kommercialisering og udbredelse af dets resultater og erfaringer. Fotograf: Geir Haukursson Fotorettigheder: Sport Study Svendborg Som eksempel på et lignende forskningsprojekt, kan et svensk projekt nævnes, hvor man har lykkedes med at finde en konkret anvendelse af forskningsresultater 3 4 Andreasen og Maltbæk, 2007: Et sundhedsøkonomisk studie - cost of illness i kommunaløkonomisk regi, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. 5 er/fakta+om+forskningen C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

46 18 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG i en undervisningsmæssig kontekst. På en skole i Bunkeflostrand udenfor Malmø i Sverige blev et projekt, der ligner Svendborgprojektet, Bunkefloprojektet, sat i gang i Her fulgte forskerne børn, der fik 5-6 lektioner ugentlig idræt og bevægelse. Forskerne fra Bunkefloprojektet kunne påvise, at børnene scorede bedre i nationale prøver i svensk og matematik, at børnene var gladere og havde fået en bedre selvfølelse, samt at omfanget af mobning var mindsket osv 6. Det svenske Bunkefloprojekt har resulteret i udviklingen af Bunkeflo-modellen, der med afsæt i forskningen tilbyder undervisningsmaterialer (på svensk, tysk og engelsk) til skoler, virksomheder og organisationer Skoler og uddannelse I Svendborg ligger en række uddannelsesinstitutioner fra grundskole over gymnasier til videregående uddannelser, der har fokus på og sport for både bredde og elite. Disse inkluderer bl.a. højskolerne i Oure og Ollerup, UC Lillebælt og Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Skolerne i Oure Sport & Performance består af efterskole, gymnasium, højskole og en række sommerkurser. Skolerne har været i kraftig vækst og fordoblet antallet af ansatte siden 2000, således at de i dag har i alt ca. 850 elever, omkring 200 ansatte og en omsætning i nærheden af 150 mio. kr.. Skolerne i Oure er dermed det største kostskolemiljø i Danmark 8. Skolerne i Oure tilbyder et stort antal retninger inden for diverse sportsgrene samt musik, teater, dans og journalistik. Desuden tilbydes diverse instruktør- og træneruddannelser inden for flere idrætsgrene. Gymnastikhøjskolen i Ollerup er en af Danmarks ældste højskoler og tilbyder en række kurser med fokus på gymnastik, dans og rytmik. Højskolen har gennem de seneste 10 år øget antallet af ansatte, således at de i dag er omkring 70 ansatte, hvoraf halvdelen er lærere. Væksten på de to skoler skal ses i lyset af, at mange højskoler er lukket gennem de seneste 20 år, heriblandt også mange idrætshøjskoler, således at antallet er faldet fra 107 i 1994 til 69 i Hvis højskolerne kan fortsætte deres store vækst rummer det i sig selv et stort potentiale for at skabe nye arbejdspladser i området. UC Lillebælt (UCL) består af en række mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, der tidligere var samlet i de såkaldte CVU er, eksempelvis det tidlige Skårup Seminarium. På UCL kan man uddanne sig til ergo- og fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. UCL har en række tilbud og samarbej- 6 Lignende resultater kendes i en dansk kontekst. Den såkaldte konsensuskonference, som Kulturministeriets daværende Udvalg for Idrætsforskning afholdte i oktober 2011, mundede ud i en erklæring om sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

47 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 19 der med fokus på sport. Blandt andet tilbydes programmet UCL Elite til elitesportsudøvende UCL studerende, der ønsker bedre betingelser (f.eks. mulighed for fri til stævner, udsættelse af eksaminer mv.) for at passe deres sportskarriere, samtidig med at de gennemfører en videregående uddannelse. Af samarbejder kan nævnes, at UCL og UC Syddanmark i samarbejde med Team Danmark og Svendborg Kommune har udviklet og etableret et efteruddannelsestilbud til lærere og pædagoger i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept (ATK). Fra 2008 til 2011 er 80 lærere og pædagoger fra Svendborg Kommune blevet efteruddannet, og i 2012 er yderligere 120 lærere og pædagoger blevet efteruddannet i ATK. I relation til satsningen på sport og sundhed deltager UCL i udviklingsprojektet LOMA - et udviklings- og forskningsprojekt, hvor UCL i samarbejde med Svendborg Kommune og Aalborg Universitet i København de kommende tre år undersøger de pædagogiske og sundhedsmæssige gevinster ved et tættere samarbejde mellem skolers måltidsordninger og lokale fødevareproducenter. Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet har fem forskningscentre, der beskæftiger sig med anvendelsesorienteret forskning i træningsvidenskabelige, kliniske og humanistisk-samfundsvidenskabelige problemstillinger, samt videndeling i relation til disse områder. Instituttets hjemmeside indeholder beskrivelser af centrenes forskning og videndeling, samt links og henvisninger, der kan lette adgangen for interesserede, der ønsker at benytte instituttets kompetencer og forskningsbaserede viden. Blandt de fem centre er RICH, der har til formål at forske i børn og unges sundhed med særligt fokus på fysisk aktivitet, kognition og kost samt generere viden, der kan bruges i konkrete sundhedstiltag på børn- og ungeområdet. Visionen er, at RICH såvel nationalt som internationalt skal være et af de førende forsknings- og videnscentre i relation til børns og unges sundhed med speciel vægt på fysisk aktivitet og kost 10. Et andet af centrene under Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU er Team Danmark Testcenter, hvor elitesportsfolk og trænere kan få faglig bistand. Testcenteret kan udføre en række forskellige tests, der kan hjælpe til at optimere og målrette elitesportsfolks træning Svendborg Kommune Svendborg Kommune har spillet en central rolle i satsningen på sport og sundhed. Kommunen blev tilbage i 2007 en af de første af Team Danmarks Elitekommuner 12. At sport og sundhed i skolerne spiller en væsentlig rolle for Svendborg Kommune, understreges yderligere af, at byrådet i Svendborg har afsat midler, der kan understøtte at alle folkeskoler i Svendborg Kommune fra august 2012 er idrætsskoler. Idrætsskolerne sammentænker udviklingen af et sundt læringsmiljø, nye læringsmetoder, almene motoriske færdigheder, fokus på Team Danmark samarbejder i dag med 18 Elitekommuner i hele landet for at udvikle talentmiljøer på internationalt niveau. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

48 20 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG de sundheds- og ernæringsmæssige aspekter og bevægelse i hele skolens dagligdag. Kommunens involvering af områdets skoler, lærere, forældre og børn i idrætsskoleprojektet vurderes at være essentiel i succesen med at gøre Svendborgprojektet til et storstilet forskningsprojekt. 4.4 Sport Study Svendborg I 2005 blev klyngeorganisationen Sport Study Sydfyn (senere Sport Study Svendborg) etableret med en bevilling fra det daværende Fyns Amt og Egebjerg, Gudme og Svendborg Kommune (nu Svendborg Kommune). Siden 2011 har projektet været på finansloven. Projektet har et mål om at samle aktørerne og opbygge et triple helix samarbejde mellem forskning og uddannelse, offentlige myndigheder og virksomheder og partnere fra det frivillige segment. Forskning og uddannelse Det frivillige/ civilsamfundet Offentlige myndigheder Virksomheder Sport Study Svendborgs partnere er: Broholm Gods og Hestecenter, GOG 2010, Skolerne i Oure Sport & Performance, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, CC Jensen, Etronic, Kiropraktisk Center, FC Svendborg, Den frie lærerskole, Sydfyns Erhvervs Forskole, Svendborg Gymnastikforening, Sydbank, Idrætsefterskolen i Ulbølle Svendborg Gymnasium og Svendborg Kommune. Sport Study Svendborg spiller en vigtig rolle, som den organisation, der kan løfte nye udviklingsprojekter inden for sport, sundhed og uddannelser og dermed medvirke til at styrke indsatsen. Sport Study Svendborgs sekretariat har ressourcer til 1,5 medarbejdere og er dermed helt afhængige af områdets øvrige aktører for at skubbe udviklingen fremad og hele tiden sikre at gryden er i kog. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

49 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Foreningerne Svendborg er kendt for at have et stærkt foreningsliv og det kan benævnes som Svendborgs 'fjerde helix', i form af civilsamfund, forældre, skolebørn, skoler, uddannelsesinstitutioner og frivillige foreninger mv. Den 'fjerde helix' giver Svendborg et stærkt udgangspunkt for eksempelvis at afprøve koncepter/ løsninger i 'fuld skala' tæt på, hvor de udvikles, samt at indsamle data og viden om effekterne af de indsatser, der er i gang. GOG Svendborg er nok områdets mest markante klub med en række flotte resultater i håndboldligaen bag sig. Håndboldlinjen på Skolerne i Oure sikrer en stadig strøm af talenter til håndboldklubben. Den fortsatte satsning på idrætsskolerne og en yderligere styrkelse af Skolerne i Oure og Ollerup vil forventeligt smitte positivt af på foreningerne og klubberne i form af flere medlemmer og ansatte. 4.6 Det Sydfynske område Det sydfynske område er kendt for øhavet, der indbyder til sejlads og andre maritime oplevelser. Fotograf: Geir Haukursson - Fotorettigheder: Sport Study Svendborg Øerne og de hyggelige købstæder langs kysten er et trækplaster for mange turister og gør samtidigt området til et attraktivt sted at bosætte sig. Svendborg by er Sydfyns største og kendt som en hyggelig købstad med gode indkøbsmuligheder og en attraktiv beliggenhed ved vandet. Det har resulteret i, at Svendborg har formået at tiltrække højtuddannede og kreative bosættere til gavn C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

50 22 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG for hele området 13. Samtidig ligger Svendborg i kort afstand til Odenses store udbud af arbejdspladser, kultur og oplevelser. 4.7 Opsamling Afsæt for Svendborgs potentiale Svendborg har gennem en årrække haft en særlig satsning på sport, sundhed og uddannelse, som er basis for en fremtidig indfrielse af områdets erhvervsmæssige potentialer. Satsningen består af en lang række sideløbende og integrerede elementer. Omdrejningspunktet er Svendborgprojektet, der undersøger "betydningen af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge". Gennemført forskning har allerede vist interessante resultater om bl.a. effekten af ekstra idræt på risikoen for bestemte sygdomme, men der er stadigt potentiale for yderligere forskning og kommercialisering samt udbredelse af resultater og erfaringer herfra. Udover Svendborgprojektet eksisterer der en række øvrige centrale elementer, som tilsammen skaber basis for potentialet. Disse inkluderer: klyngeorganisationen Sport Study Sydfyn, Svendborg Kommunes titel som Team Danmark Elitekommune, støtte til idrætsskoler og stærke foreningsliv, initiativer og styrker hos områdets skoler og uddannelsesinstitutioner (bl.a. højskolerne i Oure og Ollerup, UC Lillebælt og Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet) og det sydfynske områdes kvaliteter. 13 og svendborg C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

51 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 23 5 Indsatser Udpegningen af fremadrettede indsatsområder og kommende projekter i dette afsnit sker med baggrund i et ønske om at forløse det kommercielle potentiale i Svendborgprojektet, herunder at skabe erhvervsmæssig udvikling. Analysen af det erhvervsmæssige potentiale og de indsatsområder, hvor der vurderes at være et potentiale tager udgangspunkt i punkterne beskrevet nedenfor. Udgangspunkt for valg af indsatsområder Den aktuelle situation i Svendborg og på Sydfyn, som beskrevet i forrige afsnit Projektidéer udviklet på workshop den 29. januar 2013 med deltagelse af en række aktører i området (Se Bilag A) Desk research af trends og tendenser inden for sport, skole, sundhed og turisme Interview med en række eksterne aktører, der har kvalificeret de udpegede projektideer (se Bilag B) Workshop den 13. august, hvor der blev fokuseret på 3 projektideer og arbejdet i grupper med at gøre dem konkrete (Se Bilag C) C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

52 24 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Kriterierne for at udvælge de indsatser og projektideer, der har et kommercielt potentiale er, at indsatsen eller projektideen skal repræsentere en lokal eller regional styrkeposition, og at projektidéen skal løse en samfundsmæssig problemstilling eller tilfredsstille/skabe et væsentligt behov og dermed en efterspørgsel. Dette er illustreret i nedenstående figur. Lokal/regional styrkeposition Samfundsmæs sig udfordring/ væsentligt behov Udvalgt indsatsområde 5.1 Samfundsmæssige udfordringer Både sundhed og uddannelse er områder, der er præget af meget væsentlige samfundsmæssige udfordringer og væsentlige behov for indsatser. Som beskrevet i forrige afsnit befinder Svendborgs særkende og styrker sig overordnet i snitfeltet mellem sport, sundhed og børn/skole/uddannelse. Svendborgprojektet fremstår her som en helt særlig egenskab, som andre kommuner, der også satser på sport og sundhed, ikke har. Derfor kan og bør Svendborgprojektet spille en central rolle i satsningen, for at sikre en reel differentiering og konkurrencemæssig fordel. Nedenfor argumenteres kort for behovet for indsatser inden for sundhed og uddannelse i relation til lokale styrkepositioner Sundhed Udvikling af produkter og serviceydelser i relation til sundhed har stor betydning såvel nationalt som internationalt. Det ses bl.a. ved et større fokus på de samfundsmæssige omkostninger ved behandling af livstilssygdomme i den offentlige forvaltning og debat. Konkret kan nævnes, at der i perioden 2013 til 2016 er afsat 24 mio. kr. i satspuljemidler til behandling af svært overvægtige børn. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

53 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 25 Pulje til behandling til svært overvægtige børn Der er med 'Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for ' afsat 24 mio. kr. over fire år til samarbejdsprojekter mellem sygehus og hjemkommune, der behandler børn og unge med svær overvægt. Formålet med puljen er at sikre mere ensartede behandlingstilbud på landets sygehuse til børn og unge med svær overvægt samt at udbrede behandlingsmodeller, hvori der indgår et tæt samarbejde mellem sygehus og barnets/den unges hjemkommune. Baggrunden for puljen er, at der i Danmark siden 1987 er set en væsentlig stigning i forekomsten af overvægt. De nyeste tal for børn og unge viser, at: 5-8 procent af de 3-4-årige er overvægtige (baseret på målte data fra to kommuner). 21 procent af de 6-8-årige er overvægtige. Således er 17 procent moderat overvægtige, mens 4 procent er svært overvægtige (baseret på målte data fra 11 kommuner). 18 procent af de årige er overvægtige. Således er 15 procent moderat overvægtige, mens 4 procent er svært overvægtige (baseret på målte data fra fem kommuner). Kilde: Borgere og virksomheder har også et øget fokus på sund livsstil f.eks. tegner flere og flere sundhedsforsikringer mv. og sundheds- og velfærdsinnovation er i sig selv en megatrend i forhold til forskning og erhvervsudvikling. Det store fokus på sundhed, herunder livsstil, sundhedsforsikringer mv. skaber en ulighed i samfundet mellem de borgere, der har adgang til sundhedsgoderne versus dem, der ikke har. Der er et stort nationalt fokus på begrebet "Social ulighed i sundhed", som dækker over det faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Det medfører, at jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Det er en udfordring at reducere den sociale ulighed gennem arbejdet med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed har blandt andet arbejdet med ulighed i sundhed gennem flere år. Gennem den betydelige forskning, der foregår omkring Svendborgprojektet, er der en unik mulighed for at følge forsøgsgruppen. Resultater viser, at den sociale ulighed kan reduceres gennem idrætsskolekonceptet. Effekten er især markant for de børn, der normalt ikke dyrker idræt i fritiden. Fra andre undersøgelser ved man, at disse børn ofte kommer fra svage familier uden tradition for foreningsidræt. Den ekstra idræt i skolen viser særlig effekt hos de børn, der sundhedsmæssigt og motorisk tilhører de 10 % svageste. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

54 26 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG I kombination med forskningen kan man udnytte eksisterende netværk/samarbejdsrelationer, faciliteterne i Svendborg og koblingen til Oure/Ollerup. Det giver mulighed for at arbejde med sundhedsfremme i en bredere kontekst i forhold til målgruppen Uddannelse Der er en stigende erkendelse af sammenhængen mellem børns sundhedstilstand og deres indlæringsmuligheder. Nationalt kædes bevægelse og motion sammen med indlæring i regeringens aftaletekst om et fagligt løft af folkeskolen fra juni Af aftaleteksten fremgår: 'På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen'. Idrætsskoleprojektet i Svendborg vil forventeligt kunne bidrage med praktiske erfaringer og viden, der kan bruges på landets øvrige skoler til at gennemføre folkeskolereformen. Det nationale fokus på helhedsskolens understøttelse af fysisk bevægelse og motion giver Svendborg nogle indlysende selling points på baggrund af resultaterne af de omfattende forskningsprojekter i relation til Svendborgprojektet. Man vil være i stand til at basere undervisningen/de foreslåede aktiviteter på et solidt videnskabeligt materiale samtidig med, at man kan være med til at sætte dagsordenen/blive en central spiller i forhold til den danske helhedsskole. Endelig kan man forestille sig, at et udarbejdet koncept også kan anvendes i udlandet. Jf. rapporten "Study on the Contribution of Sport to Economic Growth and Employment in the EU" er der mulighed for at tiltrække aktører fra øvrige EU lande i forhold til at udvikle produkter og ydelser. Svendborg har både via den strukturerede indsats i forhold til folkeskolerne, den 'fjerde helix' og Oure/Ollerup muligheder for at udvikle og afprøve produkter og ydelser på en større testgruppe end normalt indsatsområder Indsatserne i nedenstående afsnit til er valgt, fordi vi vurderer, at de har et kommercielt potentiale. Først og fremmest har de et potentiale, der kan skabe udvikling og vækst i eksisterende og/eller nye virksomheder eller nye arbejdspladser i det offentlige (f.eks. i uddannelsessystemet). Derudover kan de væ- C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

55 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 27 re med til at øge områdets synlighed og attraktivitet, samt indfri klare kommercielle potentialer tilknyttet turisme og bosætning. Flere af nedenstående indsatser hænger uløseligt sammen og kan i flere tilfælde dårligt adskilles fra hinanden. Vi ser det som en fordel at initiativerne hænger naturligt sammen, således at der kan høstes synergimæssige fordele på tværs. Man kunne bruge et træ som et billede på satsningen og den naturlige sammenhæng, der er mellem indsatserne. Træet har allerede solide rødder og en stamme, hvorfra nye skud vokser frem nogle vokser sig store og stærke, mens andre forbliver små eller visner. I afsnit til behandles hver indsats særskilt. Nogle afsnit indeholder et konkret nyt handlingsforslag, mens andre blot beskriver et fortsat potentiale i en eksisterende indsats Living Labs Klasseværelset som laboratorium FORSLAG TIL INDSATS Svendborg opretter et Living Lab i form af et klasseværelse (KlasseLaboratoriet/Øvelokalet), hvor virksomheder og forskning inviteres inden for i offentligeprivate samarbejder til fælles udvikling og innovation. Klasselokalet kunne ligge på en af de eksisterende idrætsskoler, så der er let adgang til at afprøve og udvikle nye produkter og metoder i samarbejde med lærere, elever og skoleledelse. Oprettelsen af et Living Lab sammentænkes med etableringen af det praksisvidencenter, der foreslås nedenfor. Den nye folkeskolereform træder i kraft i skoleåret 2014/2015. Folkeskolereformen indeholder krav om øget aktivitet og bevægelse. Det betyder, at der allerede i foråret 2014, når skoleåret planlægges, er behov for viden om fysiske og pædagogiske hjælpemidler samt efter- og videreuddannelse, der kan understøtte folkeskolereformens krav om øget fysisk aktivitet. Efterhånden som kravene til fysisk aktivitet og bevægelse i grundskolens undervisning øges, vil behovet for nye redskaber, it og inventar til klasseværelset og resten af skolen også øges. Derudover vil der blive behov for nye koncepter tilknyttet brugen af disse redskaber, it og inventar. De erkendelser og den videnoverførelse, der finder sted, når der eksperimenteres med brug af ny teknologi, redskaber mv. er erfaringsmæssigt af større værdi end selve introduktionen af redskaber, it og inventar mv. Produkterne og koncepterne ville kunne udvikles i offentlige-private samarbejder mellem kommunen, forskning og virksomheder, der producerer it, redskaber, inventar eller arbejder med konceptudvikling, pædagogik og læring. Inspiration kan hentes inden for velfærdsteknologiområdet, hvor der i disse år oprettes Living Labs i form af hospitalsstuer eller ældreboliger. Her kan virksomheder i fælleskab med offentlige myndigheder og forskning afprøve og udvikle nye produkter og serviceydelser. Sådanne samarbejder er til gavn for virksomhederne, C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

56 28 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG der får adgang til en brugerdreven udvikling af deres produkter og serviceydelser og dermed øger deres chancer for at skabe succes på markedet. Det er også til gavn for det offentlige at få udviklet nye produkter, der forbedrer kvaliteten og øger effektiviteten af offentlige velfærdsydelser. Det vurderes, at et Living Lab vil kunne tiltrække europæiske forskning- og udviklingsmidler, og at der vil kunne etableres nogle frugtbare europæiske samarbejdsrelationer, eksempelvis gennem netværkene European Network of Living Labs - og European Schoolnet - Figur 1 Eksempler på europæiske Living Labs på skoleområdet Et Living Lab er et konkret tilbud til virksomheder, hvilket anses som attraktivt, da virksomhederne på nuværende tidspunkt vurderes til at være den gruppe, der er svagest repræsenteret i sportsklyngen. Samtidig kræver et Living Lab i Svendborg, at virksomhederne er fysisk tilstede og dermed får området gavn af den øgede aktivitet, der vil opstå som følge af et Living Lab. Ligesom der er brug for at udvikle redskaber, it og inventar mv. til klasseværelset til at understøtte undervisning med mere bevægelse og fysisk aktivitet, er der som nævnt også brug for øget viden og nye erkendelser af hvilke pædagogiske redskaber, der kan understøtte denne type undervisning. Forskere inden for pædagogik og læring inviteres inden for i Living Lab et og afprøver, observerer og udvikler undervisning med et øget indhold af bevægelse og aktivitet. Det kan ligeledes gøre det mere attraktivt at være lærer- og pædagogstuderende i et område, hvor der er mulighed for at komme i praktik i Living Lab. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

57 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 29 Et klasseværelse fremstår som et oplagt udviklingslaboratorium på nuværende tidspunkt, men efterspørges der fra offentlig eller privat side en anden type Living Lab bør den efterspørgsel mødes Praksisvidencenter: Børn, sport, læring og sundhed FORSLAG TIL INDSATS Svendborg etablerer et praksisvidencenter for sport, sundhed og skole/uddannelse. Etableringens første skridt er kommunens etablering af det ovenfor omtalte Living Lab. I det første skridt tilknyttes nogle (deltids)medarbejdere fra idrætsskoler og forskningsinstitutioner. I takt med at efterspørgslen efter centerets ydelser stiger, ansættes faste medarbejdere/konsulenter Indsamlingen af data og administrationen af Svendborgkohorten kunne fremadrettet forankres i praksisvidencenteret. Ligesom det ville være naturligt, at praksisvidencenteret anvender og formidler resultater fra Svendborgprojektet. De mange aktører inden for sport, sundhed og uddannelse i Svendborg besidder en stor viden om emnet og ikke mindst praksisviden om udførelse og implementering af initiativer, der forbedrer børn og unges fysiske og mentale formåen. Denne viden rummer et kommercielt potentiale, som kan realisere gennem etablering af et såkaldt praksisvidencenter. Det bør undersøges, hvorvidt praksisvidencenteret kan kobles til det udviklingsarbejde, der foregår på UC Lillebælt, eksempelvis i regi af VIP-projektet 14 og LOMA projektet 15. Praksisvidencenterets aktiviteter bør koordineres og sammentænkes med aktiviteterne i videncenteret KOSMOS - Videncenter for Sundhed, Kost og Motion. Det ovenfor omtalte Living Lab vil kunne være et første skridt i etableringen af praksisvidencenteret. Praksisvidencenteret vil formidle viden om sport, sundhed og skole og vil forventeligt i første omgang bemandes (på deltid) af ansatte på idrætsskolerne samt forskerne på SDU, OUH og UCL, men på sigt vil praksisvidencenteret udvikle sig til en decideret konsulentvirksomhed, der hjælper stat, styrel- 14 VIP projektet (Videns og InnovationsPartnerskaber) har som mål at etablere partnerskaber mellem offentlige og private for at sikre udvikling af løsninger på velfærdsteknologiske udfordringer. 15 LOMA er et udviklings- og forskningsprojekt, hvor UCL i samarbejde med Svendborg Kommune og Aalborg Universitet i København de kommende tre år undersøger de pædagogiske og sundhedsmæssige gevinster ved et tættere samarbejde mellem skolers måltidsordninger og lokale fødevareproducenter. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

58 30 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG ser, kommuner, institutioner, foreninger mv. med at integrere idræt i undervisningen og i det hele taget øge børns fysiske aktivitet. Centerets ansatte skal fungere som konsulenter, der kan tilbyde hjælp til: at øge mængden af fysisk aktivitet blandt børn generelt at udvikle tilbud til overvægtige børn at tilrettelægge skoleundervisning med øget indhold af fysisk aktivitet at etablere en indsats for elitesportsudøvere i skole og uddannelsessystemet at skabe netværk blandt skoler og organisationer der har fokus på sport og sundhed at udbrede viden om betydningen af bevægelse og motion Indsamlingen af data og administrationen af Svendborgkohorten kunne fremadrettet forankres i praksisvidencenteret. Ligesom det ville være naturligt, at praksisvidencenteret anvender og formidler resultater fra Svendborgprojektet. Etableringen af praksisvidencenteret kan være et skridt på vejen til et egentligt forskningscenter, men kan også blive en virksomhed, der leverer konsulentydelser i lighed med Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence & Viden (tidligere hed det Marselisborg Praksisvidencenter), der startede som et offentligt projekt og udviklede sig til en konsulentvirksomhed med ansatte. I Figur 1 er beskrevet et udpluk fra deres hjemmeside, der viser en række af de ydelser som virksomheden leverer. Blandt andet udvikler Marselisborg nye metoder og redskaber i deres udviklingslaboratorier. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

59 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 31 Figur 2Eksempel: Marselisborg Praksisvidencenter 16 Marselisborg (tidl. Marselisborg Praksisvidencenter) er en privat viden og konsulentvirksomhed, der siden 2001 har arbejdet på at udvikle rammerne for og indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Vi er forankret inden for velfærdsområdet og løser komplekse opgaver med stor diversitet på tværs af sektorer. Det kan f.eks. være et ministerium, der ønsker nye modeller til bekæmpelse af ældres ensomhed, en arbejdsplads med organisatoriske udfordringer eller en kommune, der ønsker nye metoder til unge- og beskæftigelsesindsatsen. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. 16 Indholdet i boksen er hentet direkte fra Marselisborgs hjemmeside: C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

60 32 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Iværksætteri I takt med at ovenstående initiativer folder sig ud, vil der opstå ideer til produkter og serviceydelser, der kan danne grundlag for øget omsætning i eksisterende virksomheder. Men der vil også være basis for at starte nye virksomheder for nogle af de forskere, lærere, it-virksomheder mv. der arbejder i Living Lab, ligesom man kunne forestille sig at Living Lab med tiden selv blev en privat virksomhed, der solgte laboratorie-tid. For at sikre de bedst mulige vilkår for iværksættere samt opnå synergier, bør det tilstræbes at stille lokaler til rådighed for iværksættere i kontorfællesskaber med praksisvidencenteret og/eller Living Lab. Indsatsen for at understøtte iværksætteri inden for sport og sundhed skal koordineres og sammentænkes med en række øvrige initiativer i regionen, bl.a. den indsats, der foregår på Fremtidsfabrikken, som er Syddansk Vækstforum projekt, der skal skabe flere kreative iværksættere på Sydfyn. Herudover skal, der også koordineres med Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik, hvor er de i gang med at sammentænke sport og iværksætteri gennem projektet "Studiepakke: Sport, Innovation og Entreprenørskab", der har modtaget DKK i støtte fra Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Midlerne er tildelt projektet som - i tråd med fondens mål - har til formål at undervise i, hvordan Idrætsfaglig viden kan indgå i innovative forløb med det formål at inspirere unge entreprenante personer til at kaste sig ud i en fremtid som iværksættere, der på baggrund af høj faglig viden skaber nye resultat 17. Efteruddannelse af lærere og idrætsledere Antallet af idrætsskoler i Danmark er stigende og folkeskolereformen foreskriver mere fysisk aktivitet i skolen. Dermed må det forventes, at efterspørgslen efter efteruddannelse med fokus på idræt og bevægelse vil øges. Det vil bl.a. være i form af den efteruddannelse af lærere i Team Danmarks aldersrelateret træningskoncept (ATK), som foregår på UC Syddanmark i partnerskab med Team Danmark 18. Der må også forventes, en efterspørgsel efter kortere kurser, temadage konferencer mv., der kunne arrangeres af ovenfor omtalte praksisvidencenter og afvikles med besøg i Living Lab. 17 eprenoerskab 18 Team Danmark har en lignende aftale med VIA University College i Midtjylland. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

61 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Special interest turisme FORSLAG TIL INDSATS Svendborg styrker samarbejdet om special interest turisme med områdets turismeaktører og rejsebureauer. Desuden styrkes samarbejdet med relevante organisationer som Udvikling Fyn og Inspiring Denmark 19 og med idrættens organisationer og foreningerne. Kommunen og Sport Study Svendborg bør sætte sig i spidsen for at invitere de relevante aktører til at lave en fælles strategi for denne type af turisme De sydfynske kommuner samarbejder bl.a. i organisationen Naturturisme I/S om at skabe vækst i turismen på Sydfyn. I Naturturisme I/S har de et stærkt fokus på områdets maritime potentialer og den maritime historie. Den aktive friluftsturisme, der satses på, spiller godt sammen med de aktiviteter, der foregår på Skolerne i Oure og Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Inden for turismeverdenen er specialisering en fremtrædende trend. Der findes en række bureauer, der har specialiseret sig i sportsrejser, vandreferier, vægttabsferier osv. Hotelkæden Comwell har for nyligt dedikeret hotellet i Rold Skov til sport, således at man kan kombinere eksempelvis et konferenceophold med en række sportsaktiviteter under vejledning af de sportsinstruktører, som hotellet har ansat. Skolerne på Oure og Ollerup har udover deres daglige efterskole- og højskoleundervisning også stor succes med en række sommerkurser, der har karakterer af special interest turisme inden for diverse sportsgrene. Derudover har skolerne i Oure sammen med Broholm Gods tidligere arrangeret eksklusive træningsarrangementer, der bl.a. blev solgt til Politiken Plus abonnenter og derigennem fik en meget stor eksponering blandt Politikens læsere. Sommerkurserne til turister på Oure og Ollerup er ofte, hvis ikke altid, udsolgt, hvilket kraftigt indikerer, at der er et yderligere potentiale i at udvikle turisme inden for sport og sundhed. Skolernes kernekompetencer, herunder kultur, ånd, erfaring med at skabe sammenhængende oplevelser og kompetente instruktører er en særlig kompetence i Svendborg, og kan med fordel videreføres til aktiviteter uden for højskolernes fysiske rammer. Potentialet skal opnås gennem etablering af økonomisk fordelagtige samarbejder på tværs af en række lokale aktører, så der skabes positive synergier på tværs af lokale styrker. Sports- og træningsturisme i form af bl.a. sportskurser til den aktive motionist eller elitesportsudøver er én form for special interest turisme som disse skoler forstår at tjene godt på allerede i dag. En anden form for special interest kunne være vidensturisme i form af konferencer, kurser og studieture i koncepter, pædago- 19 Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og videns- væksten i Region Syddanmark - C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

62 34 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG gik, organisation af en sportsklynge mv., som også eksisterer i dag, men i et mindre kommercielt omfang end de sommerkurser og træningsarrangementer, der arrangeres på Oure og Ollerup. Kombineret med de tegn på specialisering, der fortsat ses i dansk og udenlandsk turisme, vurderes det, at der er et væsentligt potentiale for at øge turismen inden for dette område Motion og sundhed som screeningskriterium i kommunens politikker og indkøb FORSLAG TIL INDSATS Svendborg Kommune indfører et screeningskriterium ift. kommunens politikker og indkøb, således at der i lighed med en vurdering af aspekter som ligestilling og miljøbelastning, også foretages en vurdering af sports- og sundhedskonsekvenserne når kommunen køber ind og laver strategier og politik Svendborg Kommune spiller en afgørende rolle i satsningen på sport og sundhed. Selvom der hentes store mængder af forskningsmidler hjem til f.eks. forskning i Svendborgprojektet, så er kommunens fortsatte engagement helt essentiel, ikke mindst set i lyset af, at der på nuværende tidspunkt ikke findes store virksomheder, der har tilstrækkelig mange muskler til at trække satsningen. Kommunen kan gennem intelligent efterspørgsel af produkter og serviceydelser inden for sport og sundhed påvirke omfanget af innovation og vækst signifikant. Et eksempel på det offentliges rolle som 'efterspørger' af produkter ses indenfor høreapparatsektoren. Dansk erhvervslivs globale succes inden for høreapparater tilskrives, at det offentlige valgte at efterspørge og betale for høj kvalitet frem for blot at købe billigst muligt. Det skabte en udvikling, der gjorde danske høreapparater til nogle af de bedste i verden. Kommunens politikker og indkøb kan således spille en væsentlig rolle. Det vurderes, at sådan et screeningskriterium vil have dels en branding effekt, dels sikre at kommunen efterlever satsningen på sport og sundhed på alle områder. Et sådan kriterium kan være med til at gøre kommunen endnu mere attraktiv som bosætningssted. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

63 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Udbredelse af resultater fra Svendborgprojektet FORSLAG TIL INDSATS Der afholdes en årlig konference i lighed med den, der blev afholdt 5. maj , hvor forskningsresultater og kommende projekter præsenteres og diskuteres. Konferencen afholdes med en kombination af oplæg og praktisk demonstrationer, eksempelvis sportstimer baseret på viden fra Svendborgprojektet og data fra kohorten. Data fra Svendborgprojektes kohorte gøres tilgængelig for fagligheder uden for feltet sport og sundhed. Det kunne være inden for teknologi, it, byggeri, design, kultur osv. Eksempelvis kunne det undersøges, om der er sammenhænge mellem elevernes/forældrenes besvarelser i spørgeskemaet og de enkelte skolers indretning, bygninger, placering mv. Rationalet er, at intet kan matche the wisdom of crowds - altså at eksponere hele verden for forskningsdatasættets eksistens. Hensigten er, at bringe undersøgelsen ud i andre kredse og miljøer end dem, der handler om sport, sundhed og uddannelse og dermed generere nogle ideer og samarbejdsrelationer, som vi ikke hidtil har kunnet forestille os 21. Hvordan dette sættes i værk i praksis, f.eks. gennem invitationer til det foreslåede Living Lab via Facebook, Twitter eller lignende, vil skulle afklares nærmere. Svendborgprojektets kohorte udnyttes allerede af forskere og studerende til ph.d. afhandlinger, specialer og bacheloropgaver. Samtidig vurderes det fra flere sider, at undersøgelsen ikke er bredt kendt nationalt og endnu mindre internationalt. Derfor er der behov for løbende at kommunikere resultaterne fra disse studier og gøre opmærksom på kohortens eksistens både for forskere og praktikere inden for sport og sundhed, men også overfor andre fagligheder. Et større kendskab til Svendborgprojektet vil også være med til at øge succesraten for de øvrige indsatser.opsamling - Anbefalinger Anbefalingerne er forslag til fem konkrete indsatser, der kan forløse det kommercielle potentiale, der er i Svendborgs satsning på sport og sundhed. FORSLAG TIL INDSATSER Etablering af Living Lab for sport, uddannelse og sundhed 20 c8-+maj En Wikipedia søgning på Svendborgprojektet giver intet resultat, hvilket kan ses som en indikation på at Svendborgprojektet ikke er kendt uden for en mindre lokal og regional kreds af aktører inden for sport og sundhed. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

64 36 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Svendborg opretter et Living Lab i form af et klasseværelse (Klasse Laboratoriet/Øvelokale), hvor virksomheder og forskning inviteres inden for i offentligeprivate samarbejder til fælles udvikling og innovation. Klasselokalet kunne ligge på en af de eksisterende idrætsskoler, så der er let adgang til at afprøve og udvikle nye produkter og metoder i samarbejde med lærere, elever og skoleledelse. Oprettelsen af et Living Lab sammentænkes med etableringen af det praksisvidencenter, der foreslås nedenfor Etablering af Praksisvidencenter med tilhørende konsulentvirksomhed Svendborg etablerer et praksisvidencenter for sport, sundhed og skole/uddannelse. Etableringens første skridt er kommunens etablering af det ovenfor omtalte Living Lab. I det første skridt tilknyttes nogle (deltids)medarbejdere fra idrætsskoler og forskningsinstitutioner. I takt med at efterspørgslen efter centerets ydelser stiger, ansættes faste medarbejdere/konsulenter Indsamlingen af data og administrationen af Svendborgkohorten kunne fremadrettet forankres i praksisvidencenteret. Ligesom det ville være naturligt, at praksisvidencenteret anvender og formidler resultater fra Svendborgprojektet. Styrkelse af special interest turismen i området Svendborg styrker samarbejdet om special interest turisme med områdets turismeaktører og rejsebureauer. Desuden styrkes samarbejdet med relevante organisationer som Udvikling Fyn og Inspiring Denmark 22 og med idrættens organisationer og foreningerne. Kommunen og Sport Study Svendborg bør sætte sig i spidsen for at invitere de relevante aktører til at lave en fælles strategi for denne type af turisme Motion og sundhed som screeningskriterium i Svendborg Kommunes indkøb og politikker Svendborg Kommune indfører et screeningskriterium ift. kommunens indkøb og politikudvikling, således at der i lighed med en vurdering af aspekter som ligestilling og miljøbelastning, også foretages en vurdering af sports- og sundhedskonsekvenserne når kommunen køber ind og laver strategier og politik Udbredelse af kendskabet til Svendborgprojektet Der afholdes en årlig konference i lighed med den der blev afholdt 5. maj , hvor forskningsresultater og kommende projekter præsenteres og diskuteres. Konferencen afholdes med en kombination af oplæg og praktisk demonstratio- 22 Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og videns- væksten i Region Syddanmark c8-+maj+2011 C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

65 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 37 ner, eksempelvis idrætstimer baseret på viden fra Svendborgprojektes kohorte. Data fra Svendborgprojektes kohorte gøres tilgængelig for fagligheder uden for feltet sport og sundhed. Det kunne være inden for teknologi, it, byggeri, design, kultur osv. Eksempelvis kunne det undersøges om der er sammenhænge mellem elevernes/forældrenes besvarelser i spørgeskemaet og de enkelte skolers indretning, bygninger, placering mv. Rationalet er, at intet kan matche the wisdom of crowds - altså at eksponere hele verden for forskningsdatasættets eksistens. Hensigten er, at bringe undersøgelsen ud i andre kredse og miljøer end dem der handler om sport, sundhed og uddannelse og dermed generere nogle ideer og samarbejdsrelationer som vi ikke hidtil har kunnet forestille os 24. Hvordan dette sættes i værk i praksis, f.eks. gennem invitationer til det foreslåede Living Lab via Facebook, Twitter eller lignende, vil skulle afklares nærmere Anbefalingerne er s baseret på de idéer, der kom frem på workshoppen den 29. januar 2013 (se Bilag A), interview med aktører inden for området sport og sundhed (se Bilag B), workshoppen den 13. august (se Bilag C), samt COWIs generelle viden om kommercialisering og erhvervsudvikling. 24 En Wikipedia søgning på Svendborgprojektet giver intet resultat, hvilket kan ses som en indikation på at Svendborgprojektet ikke er kendt uden for en mindre lokal og regional kreds af aktører inden for sport og sundhed. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

66 38 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 6 Lokaløkonomisk potentiale Dette afsnit omhandler det erhvervsøkonomiske potentiale ved en målrettet satsning på sport, sundhed, børn og skole på Sydfyn. Tilgangen i afsnittet vil have et samfundsøkonomisk afsæt, hvor der anvendes gængse nationaløkonomiske metoder, data og begreber. Med dette udgangspunkt forsøger vi at kvantificere potentialet ved satsningen på sport, sundhed, børn og skole. For at kunne gøre dette skal vi først sætte indholdet i de tidligere afsnit ind i en nationaløkonomisk analyse-ramme. Det gør vi i afsnit 6.1. Dernæst belyser vi i 6.2 de erhvervsmæssige synergier, som udspringer af satsningen. Endelig belyser vi i afsnit 6.3 de afledte effekter af satsningen. 6.1 Satsning på sport og sundhed og erhvervsmæssigt potentiale For at kunne analysere potentialet i satsningen benyttes en nationaløkonomisk analyseramme med afsæt i nationalregnskabet. Mere præcist benyttes Danmarks Statistiks input-output-tabeller, der viser det økonomiske sammenspil imellem samfundets brancher. Dette giver et overblik over tilgang og anvendelse, herunder hvordan erhvervene er kædet sammen gennem leverancer til hinanden. For at kunne lave sammenkædningen mellem fire satsningsområder (sport, sundhed, børn og skole) og samfundets øvrige brancher, skal satsningsområderne kobles til de relevante branchegrupperinger hos Danmarks Statistik. Vi vurderer, at de 16 brancher i nedenstående tabel er relaterede til satsningsområderne: C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

67 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 39 Tabel 1:Kobling mellem de fire indsatsområder og branchekoder Indsatsområde: Sport Børn Skole Afledte effekter af skole, børn, sport og sundhed Branchekode (Danmarks Statistik): Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri Sport, markedsmæssig Sport, ikke-markedsmæssig Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Forskning og udvikling, markedsmæssig Forskning og udvikling, ikkemarkedsmæssig Grundskoler Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning mv., ikkemarkedsmæssig Voksenundervisning mv., markedsmæssi Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter Organisationer og foreninger Hoteller mv Restauranter Sport vil have en direkte kobling til den markedsmæssige og ikke-markedsmæssige del af sportsbranchen, mens der vil være en mere indirekte kobling til henholdsvis beklædningsindustrien og læder- og fodtøjsindustrien. Denne kobling skyldes, at mere fysisk aktivitet og sport giver et større forretningsgrundlag for disse industrier, da der efterspørges mere sportsbeklædning. Børn har en kobling til legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, da denne branchegruppering blandt andet omfatter udstyr og tilbehør anvendt til sport. Skole er koblet til de institutioner og erhverv, der uddanner, opkvalificerer, producerer viden og lignende. I en sportsmæssig sammenhæng kan det tænkes, at der opstår et vidensmiljø omkring sport eller et videncenter for sport og sundhed. Desuden vil der opstå en række afledte effekter som følge af indsatsen på de fire satsningsområder. Dette kunne eksempelvis være i form af øget turisme som følge af den øgede opmærksomhed omkring Svendborg. 6.2 Erhvervsmæssige synergier Dette afsnit tager afsæt i forrige afsnits kobling mellem de fire satsningsområder og Danmarks Statistiks branchegruppering. I afsnittet gives dels et overblik over beskæftigelsen relateret til de fire indsatsområder og dels en analyse af de synergier, der skabes ved en øget indsats på de fire satsningsområder. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

68 40 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Beskæftigelse Ud fra koblingen mellem de fire satsningsområder og branchekoderne er det muligt at opgøre beskæftigelsen for hver af disse brancher på landsplan og for Svendborg Kommune. Beskæftigelsen for disse er gengivet i nedenstående tabel. Tabel 2: Beskæftigelse inden for de brancher, der er koblet med de fire indsatsområder. Beskæftigelse i branchen Branchens beskæftigelse i Svendborgs andel af beskæftigelsen Branche på landsplan Svendborg inden for branchen Antal beskæftigede ,87% Sport Beklædningsindustri Læder- og fodtøjsindustri ,40% Sport, markedsmæssig ,05% Sport, ikke-markedsmæssig ,03% Børn Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed ,47% Skole Forskning og udvikling, markedsmæssig Forskning og udvikling, ikke-markedsmæssig Grundskoler ,37% Gymnasier og erhvervsfaglige skoler ,78% Videregående uddannelsesinstitutioner ,47% Voksenundervisning mv., ikke-markedsmæssig ,50% Voksenundervisning mv., markedsmæssi ,47% Afledte effekter Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter ,90% af skole, sundhed, Organisationer og foreninger ,85% sport og Hoteller mv ,48% børn Restauranter ,98% Kilde: Danmarks Statistik NATIO5N, RAS-Individ data: Forskermaskinen. Note: Tabellen er baseret på nyeste data for 117-branchegrupperingen. Data der ikke kan ses af tabellen er anonymiserede. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

69 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 41 Af figuren ses, at beskæftigelsen i Svendborg udgør knap 0,9 pct. af den samlede beskæftigelse i landet. Hvis erhvervsstrukturen i Svendborg svarede til landsgennemsnittet, ville andelen af Danmarks beskæftigelse inden for hver enkel branche, som ligger i Svendborg, således svare til de knap 0,9 pct. Dette betyder at: Hvis Svendborg har en andel af beskæftigelsen inden for en branche, på over 0,9 pct., er det et tegn på, at Svendborg har en erhvervsmæssig specialisering inden for branchen. Ved at kigge ned over de brancher, som vi vurderer til at være relateret til de fire satsningsområder, ses det, at der er en række af disse brancher, hvor Svendborg i forvejen er mere specialiseret end resten af landet. På den baggrund vurderer vi, at de fire satsningsområder ligger godt i forlængelse af Svendborgs erhvervsstruktur Beskæftigelseseffekter Ved en øget indsats på de fire satsningsområder opstår effekter på andre erhverv. Såfremt en sektor vokser, vil der efterspørges input til den øgede produktionen fra andre sektorer, hvorved produktionen i disse sektorer også stiger. Den effekt, der er, sektorerne imellem kan analyseres ud fra Danmarks Statistiks input-output-tabeller. Hvis indsatsen øges på de fire satsningsområder omsat til de 16 sektorer i Error! Reference source not found., vil de især trække på sektorerne i nedenstående tabel. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

70 42 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Tabel 3: Sektorer der påvirkes af en indsats på de fire satsningsområder Sport Børn Skole Afledte effekter Sektorer der især på virkes af en øget indsats på de fire satsningsområder It-konsulenter mv. Udlejning af erhvervsejendomme Telekommunikation Engros-handel Reklame- og analysebureauer Beklædningsindustri- (Anvendelse) Læder- og fodtøjsindustri + + Lokaltog, bus og taxi mv. Sport, markedsmæssig Sport, ikke-markedsmæssig Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Forskning og udvikling, markedsmæssig Forskning og udvikling, ikke-markedsmæssig Grundskoler + + Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Voksenundervisning mv., ikkemarkedsmæssig Voksenundervisning mv., markedsmæssig Forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter Organisationer og foreninger Hoteller mv Restauranter Kilde: Danmarks Statistik NATIO1N, NATIO2N, NATIO3N, NATIO4N og NATIO5N samt egne beregninger. Note: Tabellen er dannet ud fra nationale data. Af figuren angiver et plus (+), at en øget produktion på et af indsatsområderne især vil medføre en væsentlig efterspørgsel af input fra den pågældende sektor. For eksempel, hvis man satser mere på sport, f.eks. ved at kommunen giver økonomisk støtte til medlemskab af en sportsklub, vil det især skabe øget efterspørgsel efter services inden for udlejning af erhvervsejendomme, it-konsulenter mv., telekommunikation, C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

71 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 43 reklame og lokal transport. De brancher, der er vist i søjlerne er alle kendetegnet ved at levere til de brancher, vi vurderer, er omfattet af de fire satsningsområder. Når Svendborg satser på børn, sport, sundhed og skole, skaber det efterspørgsel efter især de seks services, vi har vist i kolonnerne i tabellen oven for. 6.3 Effekter på erhverv og beskæftigelse I dette afsnit analyseres virkningerne på beskæftigelse og erhverv af at øge indsatsen på de fire satsningsområder. Denne analyse tager afsæt i input-output tabellerne beskrevet i forrige afsnit. I Error! Reference source not found. fremgik hvilke brancher, der primært ville opleve effekter som følge af en øget indsats på de fire satsningsområder. Regneteknisk 25 er det muligt at summere alle synergierne fra de sektorer, som de fire satsningsområder får produktionsinput fra. Dette giver en vurdering af de samlede effekter, der opstår ved at øge indsatsen på et eller flere af de fire satsningsområder. I afsnittet ses på fire forskellige tiltag. Tiltag 1 vedrører en øget beskæftigelse inden for skole og læring med udgangspunkt i Oure Sport & Performance. Tiltag 2 ser på beskæftigelseseffekter, hvis beskæftigelsen i sportsklubber og foreninger øges. Tiltag 3 ser på effekten af skabe arbejdspladser i forbindelse med et viden- eller forskningscenter. Tiltag 4 ser på effekten af en eller flere sportsiværksættere Tiltag 1: Beskæftigelseseffekter - skole Som case analyseres Skolerne i Oure Sport & Performance (Oure). Oure har i perioden været i stand til at øge antallet af årsværk fra 100 til 190, jf. Sport Study Sydfyn, svarende til i gennemsnit 9 årsværk per år. Baseret på den historiske vækst arbejder vi med et scenarie, hvor den årlige vækst i antallet af årsværk vil være halvdelen af den historiske udvikling (4,5 årsværk/år) i perioden Med denne antagelse og udregnede effekter fra input-output-tabellerne fås, at den samlede beskæftigelseseffekt vil være 5,3 årsværk/år, hvoraf afledte effekter udgør 0,8 årsværk/år. Dette svarer over perioden til 41,6 årsværk, hvoraf 10,1 årsværk kommer fra afledte effekter. De yderligere effekter opstår primært ud fra sammenspillet mellem på den ene side grundskoler og gymnasier og på den anden side lokal transport bus, taxi mm., it-konsulenter og udlejning af erhvervsejendomme. Nedenstående tabel illustrer princippet i udregningen af effekter. 25 Regneteknisk benyttes input-output-tabellernes udregnede multiplikatorer. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

72 44 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Tabel 4: beskæftigelseseffekter - Skole Oure Lokaltog, bus og taxi mv. Itkonsulenter mv Ejendomsservice, rengøring mm. Grundskoler Udlejning af erhvervsejendomme Itkonsulenter mv. Gymnasier og erhvervsfaglige skoler Teater, musik og kunst Telekommunikation- Videregående uddannelsesinstitutioner- I alt Grundskoler 1,6% 1,3% 1,1% 100,0% 0,83% 1,29% 0,31% 0,66% 0,81% 0,68% 1,24 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 2,0% 2,6% 1,5% 0,027% 3,8% 2,6% 104% 1,54% 1,5% 1,8%. 1,41 Kilde: Danmarksstatistik NATIO1N, NATIO2N, NATIO3N, NATIO4N og NATIO5N samt egne beregninger. Hvis antallet af årsværk i grundskolerne vokser med 1 vil opstå et ekstra årsværk i grundskolerne, som det ses i Tabel 4, første række, fjerde kolonne. Derudover vil der være en række afledte beskæftigelseseffekter. Ud over det ene årsværk i grundskolerne opstår 0,24 årsværk uden for grundskolerne. 0,016 årsværk dannes i Lokaltog, bus og taxi mv., 0,013 årsværk dannes hos It-konsulenter mv., og 0,011 årsværk dannes i ejendomsservice, rengøring mv. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

73 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Tiltag 2: Beskæftigelseseffekter - sport Et tilsvarende scenarie kan opstilles for den ikke-markedsmæssige sport dvs. sportsklubber på alle niveauer inden for eksempelvis håndbold, fodbold, svømning mv. Hvad sker der, hvis der den ikke-markedsmæssige sport vokser med 10 årsværk? Via samme metode som anvendt oven for er det muligt at opstille en oversigt over de afledte effekter af at øge beskæftigelsen inden for den ikke-markedsmæssige sport. Disse fremgår af tabellen neden for. Tabel 5: Beskæftigelseseffekter - Sport Lokaltog, bus og taxi mv. Sport, ikkemarkedsmæssig Engroshandel Anlægsvirksomhed Telekommunikation Udlejning af erhvervsejendomme Professionel reparation og vedligeholdelse af bygninger Itkonsulenter mv. Regional- og fjerntog- Produktion af film, tv og musik mv. I alt Sport, ikkemarkedsmæssig 100,0% 5,9% 3,8% 3,4% 3,1% 2,5% 2,4% 2,4% 2,4% 2,0%. 1,70 Kilde: Danmarksstatistik NATIO1N, NATIO2N, NATIO3N, NATIO4N og NATIO5N samt egne beregninger. På baggrund af beregningerne, der ligger til grund for tabellen finder vi, at en vækst på 10 årsværk inden for den ikke-markedsmæssige sport giver anledning til 17 årsværk, hvoraf 10 opstår i den ikke-markedsmæssige sport og 7 opstår som afledte effekter. Jævnfør tabellen giver en vækst på 1 årsværk i den ikke-markedsmæssige sport anledning til 1 årsværk inden for den ikke markedsmæssige sport, 0,059 årsværk inden for lokalt tog, bus og taxi, 0,038 inden for engroshandel, 0,034 inden for anlægsvirksomhed og for alle industrier summer de afledte effekter til 0,7 årsværk. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

74 46 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Tiltag 3: Beskæftigelseseffekter viden- eller forskningscenter Under dette tiltag laves en forskningsmæssig satsning inden for sport eksempelvis i form af et videncenter, der giver anledning til en årlig vækst på 10 årsværk. Afhængig af den forskningsmæssige satsning vil det være en vægtning mellem den markedsmæssige og ikke-markedsmæssige forskning. Afhængigt af om forskningen er overvejende markedsmæssig eller ikke-markedsmæssig vil den samlede beskæftigelses effekt være henholdsvis 16,1 årsværk eller 14,1 årsværk. Beskæftigelseseffekterne er gengivet i tabellen på næste side: C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

75 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 47 Tabel 6: Beskæftigelseseffekter viden/forskningscenter Forskning og udvikling, ikkemarkedsmæssig Forskning og udvikling, markedsmæssig Forskning og udvikling, ikkemarkedsmæssig Udlejning af erhvervsejendomme Engroshandel Renovation, genbrug og forureningsbekæmpelse Telekommunikation Professionel reparation og vedligeholdelse af bygninger Kilde: Danmarksstatistik NATIO1N, NATIO2N, NATIO3N, NATIO4N og NATIO5N samt egne beregninger. It-konsulenter mv. I alt 100% 11,8% 2,3% 2,1% 1,7% 1,6% 1,4% 1,41 Forskning og udvikling, markedsmæssig Telekommunikation Anden videnservice Engroshandel It-konsulenter mv. Udlejning af erhvervsejendomme Post og kurertjeneste 100% 5,0% 4,4% 4,0% 3,4% 3,3% 2,6%. Af tabellen fremgår det, at både den markedsmæssige og ikke-markedsmæssige forskning har visse overlap i de industrier, som de har et sammenspil med - it-konsulenter, engroshandel, udlejning af erhvervsejendomme og telekommunikation. 1,61 C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

76 48 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Tiltag 4: Beskæftigelseseffekter - iværksætter Under dette tiltag undersøges effekterne af én nystartet iværksætter inden for eksempelvis legetøj eller sportsudstyr. Dette svarer til at øge beskæftigelsen med 1 årsværk inden for branchen legetøj og anden fremstillingsvirksomhed. Dette giver samlet anledning til en samlet beskæftigelseseffekt på cirka 1,4 årsværk. Beskæftigelseseffekterne er gengivet i nedenstående tabel: Tabel 7 Beskæftigelseseffekter iværksætteri Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed Fragtvognmænd og rørtransport Reklame- og analysebureauer Elforsyning Udlejning af erhvervsejendomme Engroshandel Pengeinstitutter Telekommunikation Metalvareindustri Forlag I alt 100,3% 4,9% 4,3% 2,9% 2,9% 1,6% 1,5% 1,4% 1,2% 1,1%. 1,38 Kilde: Danmarksstatistik NATIO1N, NATIO2N, NATIO3N, NATIO4N og NATIO5N samt egne beregninger. Af tabellen fremgår det, at en iværksætter som udgangspunkt vil give anledning til beskæftigelse inden for fragtvognmænd og rørtransport, reklame- og analysebureauer, udledning af erhvervsejendomme og engroshandel. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

77 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Opsummering af økonomiske effekter Udgangspunkt for dette afsnit var at anvende en nationaløkonomisk analyseramme til at analysere effekterne af en indsats på de fire satsningsområder sport, skole, sundhed og børn. De fire satsningsområder kan dækkes af seksten relevante industrier fra Danmarks Statistik. På baggrund heraf blev beskæftigelsen i disse industrier fundet. Yderligere blev de industrier, hvor Svendborg har en specialisering i forhold til landsgennemsnittet identificeret. Endeligt blev Danmarks Statistiks input-output-tabeller anvendt til at identificere industrier (udlejning af erhvervsejendomme, it-konsulenter, telekommunikation, engroshandel, reklameog analysebureauer samt lokaltog bus og taxi mv.), som leverer væsentlige input til de fire satsningsområder. Derudover blev beskæftigelseseffekter under fire forskellige tiltag analyseret. Analysen viste følgende effekter: Fortsat vækst på skolerne: 42 årsværk frem mod 2020 Vækst i sportsklubber og idrætsforeninger: 17 årsværk Etablering af viden- eller forskningscenter med 10 ansatte: årsværk Iværksættere med i alt 10 ansatte: 14 årsværk Antages yderligere, at der kan skabes ekstra turistovernatninger, bl.a. som følge af en øget indsats på special interest turisme vil det give 8-10 årsværk. Samlet set vurderes de omtalte indsatser altså at kunne have en beskæftigelseseffekt på cirka 100 årsværk. 6.5 Sundhedsøkonomisk effekt Det øgede fokus på sport og sundhed i Svendborg repræsenterer udover de ovenfor omtalte økonomiske effekter uden tvivl også et markant sundhedsøkonomisk potentiale. Det har ikke været en del af dette projekt at vurdere det sundhedsøkonomiske potentiale i satsningen, men disse effekter bør nævnes, eftersom det ikke er usandsynligt, at de sundhedsøkonomiske effekter kan være større end de omtalte effekter i forbindelse med beskæftigelse og iværksætteri. Nedenfor er kort skitseret nogle resultater der knytter sig til omkostninger i forbindelse med livstilssygdomme og andre sygdomme der kan har en forbindelse til fysisk aktivitet. Mangel på fysisk aktivitet er en væsentlig risikofaktor for type 2-diabetes. En række epidemiologiske studier har klart dokumenteret den beskyttende effekt af fysisk aktivitet, og selv moderat fysisk aktivitet som mindst en times aktiv idræt om C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

78 50 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG ugen kan nedsætte risikoen for udvikling af type 2-diabetes med op mod 25 procent (Statens Institut for Folkesundhed ). Forebyggelse af type 2-diabetes vil indebære besparelser for samfundet på længere sigt, fordi færre udvikler type 2-diabetes. En dansk registerundersøgelse af ca borgere med diabetes bosiddende i Helsingør Kommune (Andreasen og Maltbæk, 2007) viser, at de offentlige ekstraordinære udgifter udgør i gennemsnit ca kr. pr. borger med type 2-diabetes (2011-priser), hvoraf ca. 50 procent finansieres af kommunerne. Der må også forventes et besparelsespotentiale som følge af mindsket forekomst af andre sygdomme, da øget fysisk aktivitet også reducerer risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme og depression. 80 pct. får rygproblemer i løbet af livet, hvilket koster 10 milliarder kr. om året 27 Derudover kan der tænkes en række øvrige sygdomme relateret til overvægt, eksempelvis hjerte-/karsygdomme, som også koster samfundet store summer og som sandsynligvis vil kunne reduceres med store fysisk aktivitet. I en rapport fra Vidensraad for Forebyggelse angives at dansker har en eller flere muskel og ledsygdomme. Rapporten vurderer at de samfundsøkonomiske omkostninger ved skader og sygdomme i muskler og led udgør mere end 20 mia. kr. årligt, svarende til 15 pct. af de samlede sygdomsomkostninger i Danmark plæg% %20-%20niels%20wedderkopp.pdf 28 muskler_og_led_digital_uden_blanke_01_1.pdf C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

79 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 51 Derudover vil en øget mængde motion sandsynligvis også have en gavnlig effekt på psykiske lidelser. I et studie fra angives mulige gevinster ved øget fysisk aktivitet til at være 6 mia. kr. i et scenarie (10 pct. af de fysisk inaktive bliver aktive) og 47 mia. kr. årligt i et andet scenarie (en halv million danskere bliver mere fysisk aktive). Den offentlige en nettobesparelse i sundhedsvæsenet vil ligge på hhv. 2 og 14 mia. kr. De sundhedsøkonomiske effekter og gevinster vil naturligvis ikke alle falde i Svendborg Kommune, eftersom en del af de personer der har gået i skole i Svendborg vil fraflytte kommunen. Man kan håbe, at resultaterne fra Svendborg kohorten er så stærke at det inspirerer andre skoler og kommuner til at indføre lignende initiativer og dermed sprede de gavnlige effekter til hele landet. 6.6 Opsamling Økonomisk potentiale Analysen af effekterne af en indsats på de fire satsningsområder: sport, skole, sundhed og børn har vist, at hvis der sikres en fortsat vækst på skolerne, vækst i sportsklubber og idrætsforeninger, etablering af viden- eller forskningscenter med 10 ansatte, iværksættere med i alt 10 ansatte og en antagelse om ekstra turistovernatninger, bl.a. som følge af en øget indsats på special interest turisme, så er der mulighed for en beskæftigelseseffekt på cirka 100 årsværk. Herudover repræsenterer det øgede fokus på sport og sundhed i Svendborg et markant sundhedsøkonomisk potentiale, bl.a. i form af besparelser for samfundet via forebyggelse, der mindsker forekomsten af en lang række fysiske og psykiske lidelser. 29 Sørensen, Horsted og Andersen, 2005: Modellering af potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet i den voksne befolkning, CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

80 52 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Bilag A Idéudvikling - Workshop Den 29. januar 2013 blev der afholdt en workshop med deltagelse af lokale nøgleaktører. Formålet var at udvikle en række idéer, som kan medvirke til at kommercialisere områdets unikke kombination af sport, sundhed og uddannelser. Resultaterne af idéudviklingen fremgår af de næste sider. Hver idé er delt op i tre nøgleelementer, som deltagerne arbejdede med under workshoppen: - Kunder/ kundetyper - Produkt/produkttyper - Produktionsmodel På næste side er angivet de mulige vinkler, som passer til de overordnede fokusområder og som idéer fra workshop måles op mod. (Ift. oplæg til workshop er Maritimt Sportsfokus udeladt, da det ikke ses, at være inden for de beskrevne fokusområder.) Denne model skal skærpes i den videre proces, således at fokus indsnævres Ideer fra Workshop Titel Kunde/kundetype Produkt/produkttype Produktionsmodel Sund til Job Personer uden for arbejdsmarkedet (har ofte dårlig sundhedsprofil) Viden og konferencer, træningsprogrammer, udendørs fitness, app's mv. Skal udvikles og tilbydes via jobcentre, skoler mv. Relevant kontakt: Skoler/højskoler (Oure og/eller Ollerup m.fl.) sammen med eksempelvis forlag eller anden distributør. Kan kombineres med udstyrsproducent inden for sportsudstyr (udendørs fitness). C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

81 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 53 Bemærkning: Det bør gennemtænkes, hvem er der er kunde og afsætningsled på dette produkt. Den reelle kunde kunne formentlig også være enten Jobcentre, arbejdsmarkedsaktører, uddannelsesinstitutioner, sundhedscentre m.fl. Egentlig produktudvikling og lancering (produktionsmodel) kunne oplagt ske fra Oure og/eller Ollerup m.fl. og med brug af det "brand", som skolerne bærer. Rygtræning for børn Familier (børn) Træningsudstyr til børn - udstyr som er tilpasset målgruppen ift. træning af ryg mv. (forebygge rygskader mv.) Relevant kontakt: Udstyrsproducent inden for sportsudstyr Skal udvikles og sælges på kommercielle vilkår Bemærkning: Et par andre workshopdeltagere advarede mod dette af faglige grunde (muskeltræning af børn kan være uheldigt og/eller virker ikke). COWI vurderer p.t. at ideen bør afvente (eller skal udvikles i en anden retning). Sundhedsmåler Sundhedsprofessionelle, fitness centre mv. Udvikling af et apparat som er en sundhedsmåler, som måler på flere relevante parametre end BMI. Teknologien findes - den skal bare udvikles og i produktion Skal udvikles og sælges på kommercielle vilkår Relevant kontakt: Her skal én af lægerne, som deltog i workshoppen inddrages i første omgang til en indledende afklaring. Bemærkning: Ideen virker meget oplagt, idet der blandt de fagprofessionelle er enighed om, at BMI er en lidt for simpel målemetode for sund livsstil, men at der samtidig er stort behov for at kunne "måle" sundhed ved hjælp af simple indikatorer. Lige nu er det svært at vurdere, hvor nær på/langt fra ideen er fra markedet - det vil sige hvad det kræver at udvikle ideen yderligere. Det skal undersøges nærmere. Sundheds "Endomondo" Børnehaver, ældrepleje, diabetesforening, arbejdspladser mv. App's om "registreret læring" - kan også være en "Sundheds - Endomondo" et digitalt værktøj, som demonstrerer den gode idé. Udgangspunktet er at sundhed ikke kun er kost, men vores generelle adfærd og at man kan lære og inspirere hinanden via registrering og videndeling på nettet. Samarbejde og joint venture. Produktionsmodellen skal udvikles sammen med aktører, som laver forretning på nettet (sociale medier) Relevant kontakt: Patientorganisationer (Diabetesforeningen), virksomhed, som udvikler applikationer inden for sociale medier og personer, som arbejder med folkesundhed - enten på kommunalt niveau eller via forskning. Bemærkning: Ideen om kobling med sociale medier er relevant og i tråd med tidens tendenser. Det er velgennemtænkt, at den målrettes grupper, hvor læring og livsstilsomlægning er et stort tema, eksempelvis diabetikere, unge mv. Det bør undersøges hos eksempelvis Diabetesforeningen, hvorvidt der allerede findes dette tilbud. Vi antager dog, at selve elementet "registreret læring" er ret nyskabende. Det er vigtigt, at indholdet leveres af aktører fra Svendborg og at lokale aktører mener de har kompetencen. Bedre liv som kroniker De ældre kronikere Individualiseret sammenhængende helbred til et bedre helbred - følelsen af et bedre liv Skand con platform (?) - QoL: Quality of Life Bemærkning: Denne idé skal bearbejdes noget - der kunne både være tale om læring via sociale medier C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

82 54 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG (hvis det virker for målgruppen?), men også et "kursus", erfaringsudveksling eller andet, som formidles via kommunale sundhedscentre, patientorganisationer og tilsvarende. Der arbejdes i mange kommuner med at styrke sundhed og QoL for ældre (og kronikere) - f.eks. i den såkaldte Fredericia model (styrket rehabilitering i ældreplejen). Denne projektidé bør derfor tænkes i sammenhæng med eller være supplerende til de metoder som p.t. udvikles på dette område. ATK og Rigsdag for det gode liv Lærere og sportslærere, pædagoger m.fl. Videreudvikling af ATK sportsundervisning - Aldersrelateret Trænings Koncept - med fokus på digitalisering. "Vi skal væk fra sportshallen"! Uddannelse og kurser Praktisk og sidemandsoplæring. Det gode liv Rigsdag - skal holdes i Svendborg! Relevant kontakt: Team Danmark eksempelvis - men Svendborg bør naturligvis selv byde ind mht. Det gode liv-rigsdag. Bemærkning: "Markedet" for at afholde en Rigsdag skal undersøges og afhænger bl.a. af ministerier, KL mfl. Det er COWIs vurdering, at markedspotentialet for kurser og efteruddannelse (for blandt andet lærere) er meget interessant for Svendborg af flere grunde: For det første har Svendborg med afsæt i hele idrætsskoleprojektet en stor viden og ekspertise og stor troværdighed over for lærere og skoler generelt. For det andet er der på både grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau en tradition for kurser og efteruddannelse (selvom midlerne ikke er store ). For det tredje kræver kommercialisering på dette område begrænsede fysiske investeringer for Svendborg. Det skal dog investeres i udvikling af indhold, markedsføring mv. Club Svendborg Almindelig turisme, erhvervs turisme og virksomheds events Club Svendborg (ordspil på Club LaSanta). Et slaraffenland med en stor mængde aktivitetsmuligheder som du kan købe som en pakke, og herudfra booke din individuelle kombination, søger ideen at udnytte det enorme udbud af aktivitetsmuligheder som findes på Sydfyn Turistaktører (destinationsselskab) og/eller kommercielle aktører Relevant kontakt: Meget taler for, at de direkte lokale aktører kunne være Oure og/eller Ollerup sammen med eksempelvis Visit Svendborg og Svendborg Kommune (eksempelvis i forbindelse med udvikling af Maritim Byhavn i Svendborg?). Bemærkning: Spørgsmålet er, hvorvidt Oure Sport og Perfomance allerede udfylder denne rolle, eller om der er grundlag for at udvikle det yderligere? Det nyskabende i Club Svendborg kunne være at knytte aktiviteterne mere til Svendborg By, for at få skabt bedre synergi mellem by, sport og turisme (og dermed yderligere kommercialisering i form af spin off til detailhandel, overnatning mv.). Club Svendborg kræver gode centrale fysiske rammer, eksempelvis i form af Maritim Byhavn i kombination med indendørs faciliteter nær havnen. Lancering af turistdestinationer og oplevelsesprodukter kræver erfaringsmæssigt tid/tålmodighed og omfattende investeringer i markedsføring. Forskningskraftcenter Kommuner og forsknings- og uddannelsesaktører - og andre Forskningskraftcenter: Udnytte den eksisterende kohorte og viden om håndtering af store forskningsprojekter i samspil mellem mange aktører og borgergrupper, samt variationen i Viden formidling C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

83 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 55 forsøgsgrupper (sportsskoler, ældrecentre, kostelever, etc) til at tiltrække forskningsprojekter. Både nationalt og internationalt. Denne idé skal bearbejdes og videreudvikles noget - der kunne være tale om udvikling mellem SDU, Væksthus og andre erhvervsfremme aktører og viden- og uddannelsesinstitutioner. Ideen kunne blandt andet være at være fødselshjælper for forsknings- og uddannelsesaktørers projekter i Svendborg. Ideen baserer sig klart på et kontinuerligt samarbejde med SDU og OUH/Svendborg Sygehus. C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

84 56 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Boblere ikke færdig udviklede idéer C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

85 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 57 C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

86 58 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Bilag B Interview B.1 Interviewpersoner Der er foretaget interview med følgende personer: Organisation Interviewperson Kontaktinfo Danmarks Idrætsforbund Poul Broberg, Idrætspolitisk chef Telefon: Mobil: Welfare Tech Gitte Pasgaard, Udviklingskonsulent M T Kompan Jeanette Fich Jespersen M: Virklund Sport Morten Kristiansen, Vicedirektør T: UC Lillebælt Erik Knudsen, Rektor Tlf , mobil: Mail: Danmarks Pædagogiske Universitet DPU Per Fibæk Laursen T: Norwell Outdoor Fitness Lars Barkholt, Adm. Direktør M: Team Danmark Lars Green Bach M: Viggonet Erik Vedel M: C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

87 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 59 B.2 Interviewguide Interviewene er overordnet set tilpasset interviewpersonens arbejds- og interesseområde, men vi har taget udgangspunkt i følgende semi-strukturerede interviewguide: Intro-tekst til interview: Goddag, jeg hedder [ ], jeg ringer fra COWI. Vi er i gang med en undersøgelse for Svendborg Kommune af potentialerne i deres satsning på sport, sundhed og sport. I den forbindelse ringer vi og snakker med en række aktører, der også arbejder inden for dette felt for at få deres vurdering af de projektidéer, som Svendborg Kommune gerne vil arbejde videre med. Vi har derfor kontaktet Jer for at få jeres syn på ideerne og høre, om I ser mulige samarbejdsmuligheder med Svendborg fremadrettet. Lidt om Svendborgprojektet: Svendborg kombinerer en kommunal indsats med øget sport i folkeskolerne, forskningen i Svendborgprojektets unikke kohorte, Sport Study Svendborg, Svendborg Team Danmark Elitekommune og uddannelsesmiljøerne i både Gymnastikhøjskolen i Ollerup og Skolerne i Oure Sport & Performance. Denne klynge af foreninger, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og forskning i sport og sundhed giver Svendborg en fordel i forhold til andre byer. Et eksempel på en aktør, der er gået i samarbejde på baggrund af projektets resultater er Odense Universitets Hospital. OUH har indledt et samarbejde med Center for Regionalsundhedsforskning ved SDU, Institut for Sport og Biomekanik og Svendborg Kommune for at vurdere muligheder for at etablere et forskningscenter i Svendborg. Forskningscentret skal bygge på de unikke data fra Svendborgprojektet. [Fokus i intro-tekst varieres afhængigt af, hvem der interviewes] I projektet er der foreløbigt udarbejdet en række ideer: Etablering af testcenter for udvikling, afprøvning og kontrol af sportsudstyr, sportsbeklædning og træningskoncepter Udvikling af tilbud til overvægtige børn Udvikling af et alternativ til BMI, som Svendborgprojektet har vist er et upræcist mål for særligt børns overvægt Udvikling af en sundheds-app, der kan registrere sundhedstilstanden hos brugerne Etablering af efteruddannelser for idrætslærere, pædagoger, idrætsledere mv. eksempelvis i Team Danmark s Aldersrelateret Træningskoncept Etablering af et forskningscenter baseret bl.a. på Svendborg kohorten og muligheden for at praksisforskning i samarbejde med idrætsskolerne i området C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

88 60 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG Desuden er nedenstående diagrammer sendt til interviewpersonen: C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

89 POTENTIALET I SPORT OG SUNDHED I SVENDBORG 61 [Vælg først dem der passer til interviewpersonen]: 1 Er der nogle af disse ideer der, efter din mening, har potentiale til at kunne skabe: Produktudvikling og innovation? Erhvervsudvikling (nye virksomheder/vækst i eksisterende)? Klyngeudvikling styrket samarbejde mellem virksomheder, forskning og offentlige myndigheder? Øget bosætning i Svendborg/Sydfyn/Fyn? Øget opmærksomhed omkring Svendborgs satsning på sport, sundhed og sport? 2 Kunne det være interessant for jer at samarbejde med Svendborg om nogle af disse ideer? 2.1 Hvis ja, Hvordan vil du/i kunne bidrage til at indløse det potentiale der ligger i dem? 3 Er der andre områder inden for sport, sundhed og sport, hvor det kunne være interessant for jer at samarbejde med nogle af aktørerne i Svendborgprojektet? C:\Users\BEKT\Desktop\Rapport Sport og sundhed i Svendborg v2.docx

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring

Svendborgkurserne. - Kroppen i læring Svendborgkurserne - Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan

Læs mere

Svendborgkurserne Kroppen i læring

Svendborgkurserne Kroppen i læring Svendborgkurserne Kroppen i læring SVENDBORGKURSERNE - KROPPEN I LÆRING Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen og hvorfor? Kan det gøres, så det giver mening? Kan det

Læs mere

Aktive børn i dagtilbud

Aktive børn i dagtilbud Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn Projektbeskrivelse Baggrund Svendborg Kommune igangsatte i 2008 Danmarks største idrætsskoleprojekt Svendborgprojektet, hvor 0.- 6. klasse på

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Centrumpladsen 7, 1. sal tv. 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 19 Britt.lykke.ejby@svendborg.dk www.svendborg.dk December 2014 Sagsid:

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Aftalestyring 2008 Kultur og Planlægning - Sekretariatet

Aftalestyring 2008 Kultur og Planlægning - Sekretariatet Aftalestyring 2008 Kultur og Planlægning - Sekretariatet 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...1 2. Indledning...1 3. Aftaleparter...1 4. Aftaleperiode...1 5. Vision/politik for Sekretariatet...1

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Hedensted Rådhus, mødelokale nr. 3 Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jeppe Mouritsen, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave Vedtægt for Tvingstrup Landsbybørnehave 1 Institutionens navn. Tvingstrup Landsbybørnehave, Serridslevvej 88 A 8700 Horsens. Institutionen har hjemsted i Horsens Kommune. Institutionen drives som en privat

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

AFRAPPORTERING. Ovinehøj. Lovpligtigt tilsyn den 1. oktober 2012 kl. 9.30-13.15. Deltagere i tilsynssamtalen:

AFRAPPORTERING. Ovinehøj. Lovpligtigt tilsyn den 1. oktober 2012 kl. 9.30-13.15. Deltagere i tilsynssamtalen: Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 AFRAPPORTERING Ovinehøj www.svendborg.dk Lovpligtigt tilsyn den 1. oktober 2012 kl. 9.30-13.15 10. oktober 2012 12/13666 Skole

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 31-03-2011 Kl. 17:00 Undervisningslokalet ved Kantinen

Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 31-03-2011 Kl. 17:00 Undervisningslokalet ved Kantinen Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Torsdag den 31-03-2011 Kl. 17:00 Undervisningslokalet ved Kantinen Deltagere: Jan Find Petersen, Erling Johansen, Elinor Harder, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gravid på job 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger: Navn: Birgitte Holbech E-mail: birhol@aarhus.dk Telefon: 41855180 Arbejdssted: Personaleudvikling,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet

Space. Faldende fysisk aktivitet blandt børn og unge! Aktiv transport - trafikreguleringer med større appel til gang og cykling i nærområdet Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet Projektet Space rum

Læs mere

Introduktion af Space

Introduktion af Space Introduktion af Space Forskningsprojekt i Trygfondens Forebyggelsescenter v/syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut, Region Syddanmark og kommuner i regionen Rum til fysisk aktivitet

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Folkeoplysningsudvalg

Folkeoplysningsudvalg REFERAT Folkeoplysningsudvalg Mødedato: Tirsdag den 19-01-2010 Mødested: Ny Hansborg Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:15 Afbud: Morten Jørgensen, John Lauridsen, Connie Andersen Fraværende:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere