Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen

2 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning... 1 Datagrundlag... 2 Del 1: Mål og resultatmål... 3 Kommunale mål for Dragør skolevæsen... 4 Del 2: Helhedsvurdering... 5 Del 3: Det faglige niveau... 6 Faglige resultater ved afgangsprøverne... 6 De nationale test Del 4: Overgangen til ungdomsuddannelser Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Del 5: Elevtrivsel Elevtrivsel på St. Magleby Skole Del 6: Kompetencedækning Kompetencedækning på St. Magleby Skole... 17

3 Figuroversigt Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over en 3-årig periode, 9. klasse... 7 Figur 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse... 7 Figur 3: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse, St. Magleby Skole... 8 Figur 4: Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse, St. Magleby Skole... 8 Figur 5: Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse fordelt på køn, St. Magleby Skole... 8 Figur 6: Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse, St. Magleby Skole... 9 Figur 7: Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse fordelt på køn, St. Magleby Skole... 9 Figur 8: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 9. klasse, St. Magleby Skole Figur 9: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 9. klasse fordelt på køn, St. Magleby Skole 14 Figur 10: Trivsel gennemsnit pr indikatorer, Dragør skolevæsen Figur 11: Samlet elevtrivsel for St. Magleby Skole Figur 12: Samlet oversigt over kompetencedækning for St. Magleby Skole Figur 13: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Figur 14: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Tabeloversigt Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference Tabel 2: Opnået karaktergennemsnit i bunde prøvefag og socioøkonomisk reference, 9. klasse St. Magleby Skole Tabel 3: Opnået karaktergennemsnit i prøvefag ved udtræk og socioøkonomisk reference, 9. klasse St. Magleby Skole... 12

4 Indledning Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal være på elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapporten understøtter denne intention ved at rette fokus mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel, hvor rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Med folkeskolereformen er der sat fokus på mål- og resultatstyring. Hermed forstås, at man fra national side stiller en række mål og måltal op, som angiver, hvad de enkelte skoler og det samlede skolevæsen skal stræbe efter i de kommende år. Fokus på målstyring betyder, at denne kvalitetsrapport primært omhandler status og resultater på de opstillede mål, både i forhold til de kommunale mål i skolepolitikken og de nationale mål i folkeskolereformen. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Dragør Kommunes skolevæsen består af to folkeskoler fordelt på tre matrikler. Elevtallene er opgjort pr. 1. maj 2016, da kvalitetsrapporten omhandler elever til og med skoleåret 2015/2016. Dragør skole: 1176 elever St. Magleby skole: 743 elever Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter. Denne rapport omfatter St. Magleby Skole og mere detaljerede resultater, som er fortrolige. Status og resultater for det samlede skolevæsen kan læses i hovedrapporten. Denne rapport er bygget op af forskellige dele, som hver især belyser forskellige aspekter af St. Magleby Skole. Del 1: Mål og resultatmål indeholder en beskrivelse af de nationale mål for folkeskolen samt de kommunale skolepolitiske mål for Dragør skolevæsen. Del 2: Helhedsvurdering omhandler en kort sammenfattende helhedsvurdering over rapportens del

5 Del 3: Det faglige niveau omhandler de faglige resultater ved afgangsprøverne og den nationale test. Det faglige niveau belyses ud fra en række grafer i forhold til nationalt opstillede mål og måltal. Del 4: Overgang til ungdomsuddannelser omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Dette belyses ud fra en række grafer og i forhold til nationalt opstillede mål. For yderligere information omkring ungdomsuddannelser henvises til hovedrapporten for det samlede skolevæsen. Del 5: Elevtrivsel omhandler resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling. Del 6: Kompetencedækning omhandler kompetencedækningen i undervisningen, dvs. om lærerne i Dragør Kommune er linjefagsuddannede eller har tilsvarende undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Datagrundlag Alle data i rapporten er hentet i LIS, hvis andet ikke fremgår. LIS er et datavarehus udviklet og understøttet af Undervisningsministeriet. Med datavarehuset forstås, at kommunen kan hente alle de nødvendige oplysninger, som skal indgå i kvalitetsrapporter. LIS henter deres oplysninger fra andre databaser, fx Danmarks Statistik, og har gjort dem tilgængelige i en form, der passer til arbejdet med kvalitetsrapporterne. Data er for de fleste indikatorer til rådighed for de sidste tre skoleår, hvormed kvalitetsrapporten kan bruges til at følge den faglige progression i folkeskolen. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes for skoleåret 2015/16 og herefter skal rapporten kun udarbejdes hvert andet år. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2

6 Del 1: Mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2012 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter imod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. Ministeriet bruger den viden, de får, til at justere og tilpasse deres indsats med at understøtte kommuner og skolers udvikling af folkeskolen. Her er implementeringen af folkeskolereformen og virkeliggørelsen af de tre nationale mål for folkeskolen et centralt element. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til- og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses-prøve reduceres i 2015 og yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90 % i 2018 og 100 % i Mål med EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i

7 Kommunale mål for Dragør skolevæsen I ambitionen om at skabe en af de bedste skoler for vores børn, målt på faglige resultater og trivsel, arbejdes der på skolerne ud fra konkrete mål. Disse målsætninger bliver systematisk fulgt og evalueret blandt andet gennem denne kvalitetsrapport. Her fremhæves de mål, som kvalitetsrapporten kan følge op på. 1. Mindst 94 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.* 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i år 2020 udgøre 20 %. Vi ønsker et særligt fokus på, at også de dygtigste elever udfordres.* 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt elever skal øges frem mod Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at flest muligt har deltagelsesmuligheder på deres eget niveau. Overstående skolepolitiske mål er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den * Disse mål omhandler resultater fra den nationale test, som er fortrolige. Opfølgningen på disse mål kan derfor kun læses i denne fortrolige rapport. 4

8 Del 2: Helhedsvurdering Dette afsnit har til formål at sammenfatte en helhedsvurdering for hele kvalitetsrapporten Det skal bemærkes, at det ikke er en sammenfatning for et skoleår, men derimod dækker rapporten over tre år. Til grund for dette ligger, at dette giver en mulighed for at følge med i St. Magleby Skoles progression. Afsnittet dækker over korte sammenfatninger - for en nærmere uddybelse se de respektive afsnit. Det faglige niveau Dette af snit er opdelt i tre underafsnit; det faglige niveau i de bundne prøvefag, det faglige niveau sammenholdt med social baggrund og resultaterne ved de nationale test. St. Magleby Skoles faglige niveau ved de bundne prøvefag ligger med et karaktergennemsnit på 7,7, hvilket er lig det samlede skolevæsen og 0,1 over den socioøkonomiske reference. Overgang til ungdomsuddannelser Fra national side er der sat et mål for, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Ses der på andelen af elever der har fået mindst 2 i både dansk og matematik er andelen for St. Magleby Skole på 100 %. Alle elever fra St. Magleby Skole har derved de fornødne faglige forudsætninger for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Elevtrivsel Elevernes trivsel måles ud fra fire indikatorer, hvor trivslen på St. Magleby Skole ligger noget under trivslen for det samlede skolevæsen. En indikator, Støtte og inspiration, som omhandler elevernes oplevelse af motivation, medbestemmelse og lærerens hjælp og støtte, ligger på 3,2. Dette er over middel, men stadig langt fra 5, som er den bedst mulige trivsel. Der skal dermed fortsat være fokus på elevernes trivsel, så vi sikrer at trivslen øges. Kompetencedækning Kompetencedækningen på St. Magleby Skole ligger på 89,7 %, hvilket er over landsgennemsnittet og det nationale mål om 85 % i Nationalt er der et mål om, at der i 2020 skal være fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler. Der forestår dermed et arbejde for St. Magleby Skole med at udarbejde en kompetenceplan, således at målet opfyldes. 5

9 Del 3: Det faglige niveau I denne del af kvalitetsrapporten belyses det faglige niveau på St. Magleby Skole. Belysningen tager udgangspunkt i resultater ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag for skoleåret 15/16. Faglige resultater ved afgangsprøverne Dette afsnit omhandler 9. klasses-prøven og er opdelt i to underafsnit. Det første afsnit omhandler det faglige niveau, som berører karaktergennemsnittet i de bundne fag i 9. klasses-prøven. Formålet med dette afsnit og indikator er at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Det andet afsnit omhandler faglige resultater holdt op imod social baggrund. Der udregnes socioøkonomiske referencer for St. Magleby Skole, for at få et mere realistisk billede af, hvordan skolen præsterer. Det faglige niveau I dette afsnit belyses resultaterne for de bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. At fagene er bundne prøvefag betyder, at alle elever i hele landet skal op i disse fag hvert år. Derved er det muligt at sammenligne udviklingen i resultaterne fra år til år og på tværs af både skoler og kommunegrænser. Et prøvefag kan omfatte flere fagdiscipliner. Det betyder, at en karakter i et prøvefag dækker over et gennemsnit af flere eksaminer. Prøvefaget dansk omfatter eksempelvis fire fagdiscipliner, som eleverne aflægger prøve i; læsning, mundtligt dansk, skriftligt dansk og retskrivning. Prøvefaget matematik omfatter to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, mens fysik/kemi og kemi hver omfatter én fagdisciplin, hvor prøven aflægges mundtligt i begge fag. Af Figur 1 ses udviklingen af det samlede skolevæsen i Dragør Kommune over en 3-årig periode. Karaktererne er et gennemsnit af alle de bundne prøvefag, som er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Af figuren ses det, at niveauet i Dragør Kommune de sidste 3 år har været forholdsvist stabilt med en lille nedgang i resultatet for skoleåret 2015/2016. Figur 2 viser resultaterne specifikt i forhold til de fire bundne prøvefag, hvor det ses, at karaktergennemsnittet i de fire bundne prøvefag alle ligger over landsgennemsnittet. 6

10 Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over en 3-årig periode, 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 2: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i fagene er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i det pågældende fag. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. St. Magleby Skole Ses der på Figur 3, får man karaktergennemsnittet for St. Magleby Skole, som er lig det samlede karaktergennemsnit for det samlede skolevæsen. Figur 4 og Figur 5 viser karaktergennemsnittet for St. Magleby Skole i dansk, som er lig karaktergennemsnittet for hele skolevæsenet. Det ses dog, at der er en forskel på 1,7 % -point mellem drenge og piger. 7

11 Figur 6 og Figur 7 viser karaktergennemsnittet for St. Magleby Skole i matematik, som ligger 0,1 % - point over det samlede skolevæsens karaktergennemsnit. Her er der ikke en stor forskel på drenge og pigers karakter. Figur 3: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse, St. Magleby Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 4: Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse, St. Magleby Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 5: Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse fordelt på køn, St. Magleby Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 8

12 Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 6: Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse, St. Magleby Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 7: Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse fordelt på køn, St. Magleby Skole Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 9

13 Social baggrund og faglige resultater Dette afsnit omhandler den socioøkonomiske reference og karaktergennemsnittet for de bundne 9. klasses prøver. Elevgrundlaget på de enkelte skoler er ikke nødvendigvis det samme, hvilket betyder, at der ikke bare kan laves direkte sammenligninger mellem skolernes resultater, da elevernes forudsætninger for at præstere ved afgangsprøverne kan være forskellige. For at få et mere realistisk billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer i forhold til elevgrundlaget, udregnes der socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler. Derved fås et billede af, hvordan skolen klarer sig i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Formålet med indikatoren er muligheden for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Tabel 1 viser et samlet overblik over St. Magleby Skoles karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Her ses det, at St. Magleby Skole har et karaktergennemsnit på 7,7 som ligger 0,1 over den socioøkonomiske reference. Forskellen er dog ikke markeret med (*), og forskellen kan derved skyldes en statistisk usikkerhed 1, og det kan ikke siges, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Tabel 2 viser karaktergennemsnittet i de fire bundne prøvefag. Her ses det, at St. Magleby Skole i tre prøver ligger under den socioøkonomiske reference, men i de resterende fem prøver ligger St. Magleby Skole på niveau eller over den socioøkonomiske reference. Ingen af resultaterne er markeret med (*), og forskellen kan derved skyldes en statistisk usikkerhed, og det kan ikke siges, at skolens elever har klaret prøverne bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 1 At der er en statistisk usikkerhed betyder, at resultatet ikke befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, og at det dermed ikke kan siges med sikkerhed, at resultatet er rigtigt. 10

14 Ses der på Tabel 3 og karaktergennemsnittet i prøvefag ved udtræk, ligger fem af prøverne over den socioøkonomiske reference, men ingen af prøverne er markeret med (*). Prøven i mundtlig tysk ligger 1,6 under den socioøkonomiske reference og er markeret med (*). At forskellen er markeret med (*) betyder, at eleverne på St. Magleby Skole i tysk mundtlig har klaret prøven dårligere end andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold, og at denne forskel er statistisk signifikant 2. Tabel 1: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference Skoleår Skoleår Skoleår 2015/ / /2014 Skole St. Magleby Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference 7,7 7,6 0,1 7,5 7,6-0,1 7,3 7,2 0,1 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Tabel 2: Opnået karaktergennemsnit i bunde prøvefag og socioøkonomisk reference, 9. klasse St. Magleby Skole Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2015/ / /2014 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 7,1 7,2-0,1 7,0 6,9 0,1 6,9 6,8 0,1 Mundtlig 8,0 8,1-0,1 8,3 8,2 0,1 9,0 8,3 0,7* Retskrivning 7,9 7,6 0,3 8,0 7,8 0,2 7,1 6,7 0,4 Skriftlig 7,3 6,8 0,5 6,6 6,8-0,2 7,5 7,0 0,5 Engelsk Mundtlig 8,1 8,3-0,2 7,6 8,1-0,5 8,7 8,2 0,5 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 7,5 7,3 0,2 7,3 7,2 0,1 6,5 6,9-0,4 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7,5 7,5 0,0 7,0 7,5-0,5 6,2 6,6-0,4 8,2 7,8 0,4 8,1 7,9 0,2 6,7 7,1-0,4 2 At være statistisk signifikant betyder, at resultatet befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, dvs. at resultatet med minimum 95 % sikkerhed er rigtigt. 11

15 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Tabel 3: Opnået karaktergennemsnit i prøvefag ved udtræk og socioøkonomisk reference, 9. klasse St. Magleby Skole Fag Fagdiciplin Karakter - gennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2015/ / /2014 Socioøk. referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. Referenc e Forske l Karakter - gennemsnit Socioøk. referenc e Biologi Skriftlig 8,5 7,7 0,8 6,7 7,2-0,5 Engelsk Skriftlig 8,5 8,0 0,5 7,3 7,5-0,2 8,1 8,3-0,2 Geografi Skriftlig 7,5 7,3 0,2 9,2 8,3 0,9* 8,9 7,7 1,2* Historie Mundtlig 7,9 8,1-0,2 8,6 8,2 0,4 8,5 8,0 0,5 Idræt Kristendomskundsk ab Praktisk/mundtli g 9,0 8,4 0,6 Mundtlig 7,8 7,9-0,1 9,7 8,4 1,3* Matematik Mundtlig 7,9 7,8 0,1 8,5 7,8 0,7 Samfundsfag Mundtlig 7,9 8,1-0,2 7,0 7,1-0,1 Tysk Mundtlig 4,5 6,1-1,6* Skriftlig 6,4 6,8-0,4 Forske l Note 1: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 2: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 3: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 4: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre De nationale test Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at medarbejdere, ledere, skolebestyrelsen, forvaltningen og politikerne har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Ligeledes må de også kun se de resultater, der er relevante for dem. Fx må en skolebestyrelse kun se resultaterne fra egen skole. I denne rapport beskrives kun de overordnede tendenser i forhold til fagene dansk og matematik. Angående selve resultaterne fra de nationale test for skoleåret 15/16 henvises til de fortrolige bilag for St. Magleby Skole. 12

16 Del 4: Overgangen til ungdomsuddannelser Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. I folkeskolen lægges de grundlæggende forudsætninger for at kunne starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på, om vi giver eleverne i Dragør Kommune de nødvendige forudsætninger med i forhold til det videre forløb på en ungdomsuddannelse. Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Dette afsnit omhandler de unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelsesreformen er blevet vedtaget for at understøtte indsatsen for at forbedre og øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser. Et af tiltagene er indførelse af adgangskrav til uddannelserne på 2 i både dansk og matematik. Af Figur 8 ses, at andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er på 100 %, hvilket er 2 % -point over den samlede andel for hele Dragør skolevæsen. Der er således ingen af St. Magleby Skoles unge, som ikke har de fornødne faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, efter de har forladt folkeskolen. St. Magleby Skole har derved opnået det kommunale mål om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. Man skal her være opmærksom på, at tallene er opgjort ved skoleårets afslutning, og at alle prøverne skal have været afholdt. Det betyder, at hvis eleverne ikke har aflagt prøve i en af fagdisciplinerne i dansk eller matematik, fx i forbindelse med sygeeksamen mv., så tæller de ikke med i den samlede andel. Juni 2016 indgik regeringen et forlig om gymnasiereformen for at styrke elevernes faglighed, den almene dannelse og øge de unges muligheder for videreuddannelse. Et af tiltagene er indførelse af en styrket uddannelsesparathedsvurdering. For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx opfylde et minimumskarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårigt hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Adgangskravene for de gymnasiale uddannelser er dog først gældende fra

17 Da gymnasiereformen først implementeres fra skoleåret 2017/2018 og kravet om adgangskrav først er gældende fra 2019 findes der ingen tal på andelen af elever, der lever op til minimumskravet. Ses der dog på det tidligere afsnit omkring det faglige niveau og karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag (Figur 1), opnår eleverne i St. Magleby Skole et karaktergennemsnit på 7,7 hvilket indikerer, at en stor del af eleverne vil leve op til minimumskravene for gymnasiale uddannelser. For yderligere opgørelser over ungdomsuddannelser henvises til den offentlige rapport. Figur 8: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 9. klasse, St. Magleby Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figur 9: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik 9. klasse fordelt på køn, St. Magleby Skole Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 14

18 Del 5: Elevtrivsel Dette afsnit omhandler trivsel og dermed de nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, samt inklusionsmålet om, at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Formålet med disse indikatorer er, at de giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes, da god trivsel har betydning for elevernes læring både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en spørgeramme omfattende 4 differentierede indikatorer. De fire indikatorer er; Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret Resultaterne for 2016 kan derfor kun sammenlignes med dette ene år. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenligne de forskellige resultater fra år til år. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Elevtrivsel på St. Magleby Skole Ses der på Figur 11 med den samlede oversigt over elevtrivsel for St. Magleby Skole er disse tal noget lavere end tallene for Dragørs samlede skolevæsen (Figur 10). Alle fire indikatorer ligger lavere end tallene for det samlede skolevæsen. Der er derfor et behov for et større fokus på trivslen på St. Magleby Skole fremadrettet. 15

19 Figur 10: Trivsel gennemsnit pr indikatorer, Dragør skolevæsen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Figur 11: Samlet elevtrivsel for St. Magleby Skole 3,6 St. Magleby Skole 3,2 3,8 Ro og orden Støtte og inspiration Faglig Trivsel Social Trivsel 4,

20 Del 6: Kompetencedækning Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at underviserne skal være linjefagsuddannede eller have tilsvarende faglige kompetencer (undervisningskompetence) i de fag, de underviser i. Målet er, at kompetencedækningen i 2016 skal være på 85 %. I denne del af kvalitetsrapporten undersøges, i hvilket omfang undervisningen i kommunen varetages af undervisere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Undersøgelsen omfatter det samlede skolevæsen. Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kompetencedækning på St. Magleby Skole Af Figur 12 ses, at den samlede kompetencedækning for St. Magleby Skole for skoleåret 2015/2016 ligger på 89,7 %. Kompetencedækningen ligger over landsgennemsnittet og det nationale mål om 85 % i kompetencedækning i Nationalt er der opstillet et mål om, at der i 2020 skal være fuld kompetencedækning på alle kommunens skoler, og der ligger derved et stykke arbejde forud med at udarbejde kompetenceplaner for St. Magleby Skole, så målet opnås. 17

21 Figur 12: Samlet oversigt over kompetencedækning for St. Magleby Skole Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Figur 13 viser en samlet oversigt over kompetencedækningen pr. klassetrin. Her ses det, at 1., 2., 4. og 6. klasse alle ligger under 85 % og derved det nationale mål. Ses der på de enkelte fags kompetencedækning, fremgår det af Figur 14, at der er meget stor forskel på, hvor stor kompetencedækningen er i de forskellige fag. Hvor der i flere fag er 100 % kompetencedækning, ligger madkundskab kun på 33,3 %. Ses der på kompetencedækningen i de fire bundne prøvefag, så er den meget høj i alle fag. Det nationale mål om 90 % dækning i 2018 er opfyldt i alle fire fag. Dækningen i de fire bundne prøvefag i skoleåret 15/16 var: Dansk: 100 % Matematik: 100 % Engelsk: 93,7 % Fysik/kemi: 100 % 18

22 Figur 13: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 19

23 Figur 14: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 20

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014

Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 skoleåret 2013/2014 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Kvalitetsrapport 2014 2015 Gældende for folkeskolerne i Faaborg-Midtfyn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 Center Børn og for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2013/14 FAXE KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Elevtal i Faxe Kommune Kompetencedækning 77,9 % af de planlagte timer læses af lærere med linjefagskompetence

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014

Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 [2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner]... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport for skoleområdet. Skoleåret Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport for skoleområdet Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 4 2.1. Kommunale

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling

Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Kvalitetsrapport for skoleområdet Gladsaxe Kommune 2013/2014 baselinemåling Udarbejdet af Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter, GPV Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Indhold i kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere