Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet"

Transkript

1 Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre energimærkning af personbiler. Hensigten med energimærkningsordningen er at få bilkøbere til at foretrække mere energieffektive biler, for derigennem at mindske energiforbruget og miljøbelastningen pr. kørte kilometer. Ordningen kan sammenlignes med den mærkningsordning, der er indført for bl.a. køleskabe. En analyse foretaget for EU-kommissionen forventer at mærket kan reducere bilparkens samlede energiforbrug med op til 4- efter 10 år. Den 15. april 2000 indførtes energimærkning af biler i Danmark som et af de første lande i EU. Formålet med nærværende undersøgelse er at analysere i hvor høj grad bilkøbere der har købt bil før indførslen af E-mærket lagde vægt på bilens effektivitet/forbrug, samt i hvor høj grad dette kan ses på deres valg af bil. Undersøgelsen er begrænset til de private husstande, der har købt bil i perioden 1. januar 1999 til 31. oktober Undersøgelsen er et led i et større EU-projekt, hvori flere lande deltager, og som har til formål at evaluere effekten af energimærkning af biler. I løbet af efteråret 2001 vil der blive gennemført en række dybdegående undersøgelser som vil være en del af en evalueringsrapport, der forventes offentliggjort i Allervigtigste forhold ved køb af ny bil. Undersøgelsen er baseret på interviews af bilkøbere, hvor der bl.a. er blevet spurgt om hvad bilkøberen har lagt mest vægt på ved køb af ny bil. Stikprøven er begrænset til personbiler solgt til den private husholdning. Den vigtigste egenskab nævnes af bilkøberen og disse fremgår af nedenstående tabel. % af stikprøven A L L E R V I G T I G S T 13% Pris 1% Grøn Ejerafgift 3% Brugtvognspris 14% Brændstofforbrug 1% Reservedelspriser, reperationsomk, forsikringsomk, serviceomk. 12% Mærke 7% Design form, farve 13% Plads kabineplads, bagageplads Komfort siddekomfort,... 1 Sikkerhedsudstyr airbag, ABS-bremser, gode crash-test 8% Driftssikkerhed startsikkerhed, rustgaranti,... Køreegenskaber kvik kørsel, sportslig kørsel, god i vintervejr 1% Kraftig motor ydeevne 1% Ekstraudstyr fx. Klimaanlæg, sædevarme, automatgear 7% Andet 10 Tabel 1 Allervigtigste kategori ved køb af bil. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 Tabel 1 viser at brændstofforbruget er den faktor, der oftest nævnes som den allervigtigste kategori. 14% af de adspurgte har nævnt brændstofforbrug som den allervigtigste umiddelbart efter følger Pris og Plads begge med 13%. Endvidere kan det nævnes at 32% af de adspurgte har nævnt forhold som vi har valgt at kategorisere som økonomiske forhold (Pris, Grøn ejerafgift, Brugtvognspris, Brændstofforbrug samt Reservedelspriser mm). De resterende 68% har valgt andre forhold som mærke, design, sikkerhed osv. Brændstofforbrug det vigtigste ved køb af ny bil I det efterfølgende beskrives og analyseres de 14% der har nævnt brændstofforbruget, disse sammenlignes med de resterende 86% der har nævnt andre forhold. I sammenligningerne skelnes der mellem personer der har valgt Brændstofforbrug, Andet og Samtlige som er hele stikprøven. Ca. 88% har købt benzinbiler og kun 1 af disse har valgt brændstofforbruget som det vigtigste forhold. Af de 12% der har købt dieselbiler har ca. 4 valgt brændstofforbruget som det vigtigste. Der undersøges her særlige karakteristika ved de omtalte 14% brændstofforbrugsbevidste. Det første der ses på i denne forbindelse er hvor meget de brændstofforbrugsbevidste forventer at køre årligt. Dette fremgår af nedenstående figur til km til km til km til km til km mere end km Uoplyst Brændstofforbrug Andet Samtlige Figur 1 De brændstofforbrugsbevidste årlige forventet kørte km. Som det fremgår af Figur 1 så kører hovedparten af de brændstofforbrugsbevidste længere end resten af stikprøven (over km). Ca. 41% af de brændstofforbrugsbevidste kører mere end km i forhold til stikprøvens 28%. Den resterende del af stikprøven (86%) er jævnligt fordelt over de forskellige klasser og der ses ikke nogen særlig karakteristik i forhold til hele stikprøven I forbindelse med dette undersøges de forskellige gruppers bopælsområde. Der adskilles her mellem hovedstadsområde, bykommuner og landkommuner. 88 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 Hovedstadsområde Bykommuner Landkommuner Figur 2 Brændstofforbrug og bopæl Blandt de brændstofforbrugsbevidste ses en anden fordeling mellem bykommuner og landkommuner i forhold til hele stikprøven. 36% af de brændstofforbrugsbevidste bor i landkommuner mens der i forhold til hele stikprøven er 3 der bor i disse områder. Ovenstående kan forbindes med figur 3.1 der viser at en større del af de brændstofforbrugsbevidste kører langt, hvilket delvist kan skyldes bopæl. Prioritering og hvilken type bil der købes afhænger også en hel del af aldersgruppe. 3 Brændstofforbrug Andet Samtlige årige årige årige årige årige 71 årige- Brændstofforbrug Andet Samtlige Figur 3 Brændstofforbrug og alder Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Som det fremgår af figuren er de brændstofforbrugsbevidste overrepræsenteret i aldersgrupperne over 50-årige, hvilket viser at en større del af gruppen tilhører den ældre del af befolkningen. Den resterende del af befolkningen med andre prioriteringer er jævnligt fordelt nærmest svarende til fordelingen af den totale befolkning. Indkomsten spiller en vigtig rolle ved valg af biltype, derfor er det valgt at undersøge hvilken indkomstgruppe der fokuserer på brændstofforbruget. Dette fremgår af nedenstående figur. 18% 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% < > Tom Figur 4 Brændstofforbrug og bruttoindkomst Brændstofforbrug Andet Samtlige De brændstofforbrugsbevidste er især overrepræsenteret blandt personer med lave indkomster. Blandt dem med de høje indkomster ligner fordelingen blandt de brændstofforbrugsbevidste nærmest hele stikprøvens fordeling. Uddannelse kan spille en vigtig rolle ved prioritering af forskellige faktorer når der skal købes bil. Det forventes at folk med en højere uddannelse har en bedre viden omkring miljøet, forureningsproblemer m.m. Dette vil medføre en højere prioritering af faktorer som begrænser disse. 90 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 Folkeskole / grundskole Gymnasium (almen / erhvervsgym) Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Figur 5 Brændstofforbrug og uddannelsesniveau Brændstofforbrug Andet Samtlige Undersøgelsen viser dog at de brændstofforbrugsbevidste er overrepræsenterede i de lave uddannelsestrin og ikke i de høje. Hertil kan det bemærkes at der er en vis sammenhæng mellem uddannelse og indkomst. Folk med en højere uddannelse har en højere indkomst og har derfor råd til større biler. Dette stemmer derfor med figur 4, som viste at de brændstofforbrugsbevidste tilhører de lave indkomstgrupper Økonomiske forholds betydning I det efterfølgende afsnit analyseres den gruppe af stikprøven der har valgt forhold, der kan kategoriseres som økonomiske forhold. Der adskilles mellem to økonomibevidste grupper; inklusiv og eksklusiv brændstofforbrugsbevidste. Følgende forhold er valgt som det vigtigste ved køb af bil blandt de to grupper: Økonomibevidste 1: Økonomibevidste 2: Pris, Grøn Ejerafgift, Brugtvognspris, Reservedelspriser samt Brændstofforbrug. Pris, Grøn Ejerafgift, Brugtvognspris, samt Reservedelspriser. Figur 6 viser de årlige forventede antal kørte km blandt den del af de adspurgte der har valgt økonomiske forhold som det vigtigste ved køb af bil. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 til km til km til km til km til km mere end km Uoplyst Økonomibevidste 1 Økonomibevidste 2 Samtlige Figur 6 Den omtale gruppes årlige forventet kørte km. Undersøges de økonomibevidste 1, hvor de brændstofforbrugbevidste er inkluderet, i forhold til hele stikprøven ses det at denne gruppe kan karakteriseres som folk der kører længere, mere end km årligt(jvf figur 1). Ses der bort fra de brændstofforbrugbevidste, økonomibevidste 2, ses en fordeling der nærmer sig stikprøvens fordeling. Dette viser at brændstofforbruget spiller en meget vigtig rolle blandt de økonomiske forhold. I de videre undersøgelser, der skal ske gennem det fælleseuropæiske udredningsarbejde, vil disse forhold blive gjort til genstand for en mere uddybende statistisk analyse. 92 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 Hovedstadsområde Bykommuner Landkommuner Økonomibevidste 1 Økonomibevidste 2 Samtlige Figur 7 Bopæl for populationen Som nævnt tidligere spiller bopæl en vigtig rolle ved køb af ny bil. På figuren ses det at også her spiller de brændstofforbrugsbevidste en vigtig rolle i fordelingen. Ses der bort fra de brændstofforbrugsbevidste vil denne gruppe, økonomibevidste 2, være karakteriseret som folk der bor i hovedstadsområdet mens der ved inkluderingen af disse være en fordeling der viser at de økonomibevidste er overrepræsenteret i landkommunerne. Nedenstående tabel viser den del af grupperne der benytter bilen til og fra arbejde. Ja Nej Samtlige Økonomibevidste Økonomibevidste 2 83% 17% 10 Samtlige 73% 27% 10 Tabel 2 Bilkørsel til/fra arbejde Som det fremgår af figuren benytter majoriteten af de økonomibevidste bilen til at køre på arbejde. Endvidere ses det at de brændstofforbrugsbevidste ændrer fordelingen således at der er 3 procentpoint flere af folk der ikke bruger bilen til transport til/fra arbejde. Transporten til og fra arbejde kan have vis sammenhæng med fordelingen af gruppen på bopælskommuner. De økonomibevidste (1) er som nævnt overrepræsenteret i de landkommuner hvor det offentlige transportsystem ikke er så udbygget og effektiv, hvilket kan medføre at folk vælger bilen fremfor offentlige transport midler. Som nævnt tidligere har de ovennævnte karakteristika en vis sammenhæng. F.eks. kan én person vægte økonomisk forhold højest pga. meget/længere kørsel, pga. dårlig adgang til andre transportsystemer eller pga. bopæl i landkommuner, hvor det offentlige transportsystem ikke står så stærkt som i storbyer. Derfor må personen benytte sig af egen bil både til/fra arbejde og i fritiden. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Informationsmaterialet Informationsmaterialet spiller en vigtig rolle i undersøgelsen. Det er vigtigt at vide hvor informationerne bliver formidlet fra og hvor bilkøberne får deres informationer fra. Endvidere er det vigtigt at materialet er tilstrækkeligt og overskueligt. I det følgende beskrives hvor informationen er hentet fra og bilkøbernes meninger om materialet. Der tages udgangspunkt i den del af stikprøven der har valgt brændstofforbruget som det vigtigste forhold (de brændstofforbrugsbevidste), disse sammenlignes som før med resten af stikprøven. Nedenstående figur viser hvorfra køberne har hentet brændstofinformationer fra. Allervigtigst Forhandler en Annoncer, reklamer, brochure, bilårbog, blade mm. Folderen "Hvor langt på literen" Venner / Bekendte Andet Fik / hentede ingen informatio ner Tabel 3 Kilder hvorfra brændstofinformationen er hentet. Tabel 3 viser at næsten halvdelen af populationen henter deres oplysninger fra forhandlere. Af de 14% der vægter brændstoffet højest har kun 1% af disse hentet deres oplysninger fra folderen Hvor langt på literen. Fordelingen af de to grupper viser at afvigelserne mellem de enkelte grupper og den totale population er minimal. Den maksimale afvigelse på 3 procentpoint findes mellem gruppen brændstof og Samtlige. Tabel 4 Tilstrækkeligt informationsmateriale Som det fremgår af tabellen er majoriteten i stikprøven tilfredse med informationsmaterialet. Hele 84% af stikprøven mener at informationsmaterialet er tilstrækkeligt. Der er en mindre overrepræsentation blandt de brændstofforbrugsbevidste. Desuden ses det at 9 af de brændstofforbrugsbevidste har besvaret spørgsmålet med ja eller nej, mens de sidste har valgt ikke at besvare dette spørgsmål. Blandt resten af stikprøven har 8% valgt ikke at svare og 3% ved ikke. Informationsmaterialets overskuelighed er en anden vigtig detalje ved formidling af informationer. På nedenstående figur fremgår undersøgelsens svar på dette. Brændstofforbrug 46% 37% 1% 1% 11% Andet 49% 34% 1% 8% 8% Samtlige 49% 34% 1% 1% 8% 7% Allervigtigst Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Samtlige Brændstofforbrug 89% 6% 10 Andet 83% 3% 8% 10 Samtlige 84% 6% 3% 7% 10 Allervigtigst Ja Nej Ved ikke Ikke svaret Samtlige Brændstofforbrug 91% 4% 1% 10 Andet 8 3% 3% 8% 10 Samtlige 86% 3% 3% 7% 10 Tabel 5 Informationsmaterialets overskuelighed Tabel 5 viser at der er en stor tilfredshed. 86% mener at materialet er overskueligt. 1 af stikprøven har enten ikke svaret på spørgsmålet eller svaret ved ikke. På baggrund af dette må det konkluderes at også her er populationen tilfreds med informationsmaterialet. Især de brændstofforbrugsbevidste er 94 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 tilfredse med materialet, her er hele 91% tilfredse. Generelt kan det, på baggrund af undersøgelsen, konkluderes at informationsmaterialet har været opfattet som overskueligt. Ønsket sammenligninger En forbedring af informationsmaterialet kan f.eks. opnås ved at undersøge hvilke sammenligninger befolkningen savner/ønsker. I dette tilfælde er det især hvilke typer sammenligninger der ønskes/savnes for at kunne sammenligne brændstofforbruget på diverse biler. Nedenstående figur viser resultatet af dette spørgsmål. Allervigtigst Alle nye biler Alle biler med samme motorstørrelse Alle biler med samme størrelse / rumfang Alle biler inden for samme prisklasse Alle biler inden for samme bilmærke Ingen Uoplyst Samtlige Brændstofforbrug 7% 2 16% 22% 9% 19% 6% 10 Andet 7% 19% 11% 18% 9% 33% 4% 10 Samtlige 7% 19% 12% 18% 9% 31% 4% 10 Tabel 6 Ønsket sammenligninger Af de der har tænkt på brændstoffet som det vigtigste nævner 7 af disse ønskede sammenligninger hvor den største del ønsker sammenligninger af biler inden for samme prisklasse og med samme motorstørrelse. Af de resterende der nævner andre forhold som det vigtigste ønsker 6 sammenligninger heraf flest sammenligninger af biler med samme motorstørrelse og samme prisklasse. Bilernes energimærke Ved hjælp af besvarelserne fra undersøgelsen kan det undersøges hvilke energimærke de købte biler ville have haft i det senere introducerede energimærke. Nedenstående tabel viser bilernes energimærkning. Endvidere angives fordelingen af den pågældende gruppe blandt energimærkerne (procentsatserne). Endvidere opdeles energimærkerne således at de mest effektive og miljøvenlige biler tilhører mærket A og B. De mest forurenende biler der kører mindst per liter brændstof har mærkerne F og G. EMÆRKE PRIORITERING A,B C D E F,G UOPLYST SAMTLIGE Brændstofforbrug 56% 21% 6% 2% 1 10 Andet % 1 38% 11% 13% 7% Samtlige 23% 16% 33% 9% 11% 8% 10 Tabel 7 Energimærker af købte biler, prioritering: Brændstofforbrug Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Tabel 7 viser at 56% af de personer der har nævnt brændstofforbruget som det vigtigste forhold ved køb af ny bil, har købt bil med mærket A eller B. Dette kan sammenlignes med hele stikprøvens 23% der har købt bil med samme mærke. Der er en klar overrepræsentation af folk der køber A eller B biler blandt den gruppe der vægter brændstofforbruget højt. Endvidere viser tabellen at ingen fra denne gruppe har købt biler med mærkerne F og G. Undersøges den gruppe der har valgt økonomiske forhold hvor brændstofforbrug er inkluderet vil man opnå en overrepræsentation i de samme klasser som ovenfor. 38% af de der vælger økonomiske forhold har købt bil med mærket A eller B og 24% med mærket C. Ses der bort fra den gruppe der nævner brændstofforbruget vil fordelingen nærmest være lig den totale fordeling dog vil der være en overrepræsentation blandt C-mærke køberne. 26% af denne brændstoffiltreret gruppe vil købe biler med C mærke hvor kun 16% vil købe bil med dette mærke blandt hele stikprøven. På baggrund af dette kan det konkluderes at majoriteten af den gruppe der har prioriteret brændstofforbruget højest har købt effektive biler dvs. biler med lavere brændstofforbrug. Det skal dog bemærkes at det fleste i disse grupper har en lavere indkomst hvilket spiller en betydelig rolle i analysen. Prisen på en bil er proportional med motorstørrelsen som for det meste er omvendt proportional med bilens brændstofforbrug. Dvs. en bil med en mindre motor der bruger mindre brændstof er ofte den billigste. Konklusion Forundersøgelsens formål har været at analysere i hvor høj grad bilkøbere lægger vægt på bilens brændstofeffektivitet, samt i hvor høj grad dette kan ses på deres valg af bil. Da undersøgelsen er gennemført før implementering af energimærkning af biler og kan den i en høj grad benyttes i forbindelse med en senere evaluering af energimærkningsordningen. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve bestående af 773 personer som i høj grad stemmer overens med populationen. Antallet af spurgte må siges at have mindsket repræsentativitets-usikkerheden, hvilket gør at undersøgelsen i en høj grad kan benyttes i denne sammenhæng. Undersøgelsen viser at brændstofforbrug, pris og plads er de tre mest nævnte faktorer ved køb af ny bil med en andel på henholdsvis 14%, 13% og 13%. Endvidere nævner 32% af stikprøven forskellige økonomiske forhold som det vigtigste ved køb af ny bil. Det karakteristiske ved de brændstofforbrugsbevidste i forhold til resten af de adspurgte er følgende: Længere kørsel Ældre over 50 år Lavere indkomst Bopæl i landkommuner De fleste af bilkøberne der har prioriteret brændstofforbruget højest vil derfor genkende mindst en af de ovenstående karakteristika. Det karakteristiske ved de økonomibevidste (inklusiv de brændstofforbrugsbevidste) i forhold til stikprøven er: Længere kørsel Bopæl i landkommuner Bilen benyttes til/fra arbejde 96 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

11 På baggrund af undersøgelsen kan det konkluderes at der lægges stor vægt på brændstofforbruget ved køb af en ny bil blandt bilkøberne. En af de største årsager til dette kan være stigende brændstofpriser i netop Det vides dog ikke helt nøjagtigt hvordan forholdene er mellem miljømæssige hensyn og økonomiske forhold. Endvidere er det blevet undersøgt hvor informationer om bilernes brændstofforbrug er hentet fra. Undersøgelsen viser at dette mere eller mindre er leveret gennem forhandlere samt annoncer, reklamer, brochurer mm. Endvidere har hovedparten af personerne fundet informationsmaterialet både overskueligt og tilstrækkeligt. Af de adspurgte savner 31% ingen yderligere sammenligninger, mens hovedparten af dem der savner sammenligninger efterlyser sammenligninger af alle biler med samme motorstørrelser og af biler med samme prisklasse. Alt i alt har undersøgelsen klargjort hvor meget brændstofforbrug betød for bilkøbere i 1999 og med udgangspunkt i undersøgelsen kan planlagte efterundersøgelser, evalueringer af energimærkningen vise disse forholds udviklinger samtidig med at oplysningsmaterialer og energimærket kan designes for at vise så mange relevante oplysninger som muligt. Trafikdage på Aalborg Universitet

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Borgerpanelsundersøgelse

Borgerpanelsundersøgelse Borgerpanelsundersøgelse Energi 2014 Datagrundlag Borgerpanelet i Ringkøbing-Skjern Kommune består af ca. 2.000 borgere, som repræsenterer et minibillede af befolkningen i kommunen. 1.350 respondenter

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18 gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden 2008-01-01-2008-12-18 Capacent Epinion 18-12-2008 1 Brugertilfredsheds unders gelse for gladsaxe.dk Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1 INTRODUKTION...

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

i modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start.

i modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start. SÅDAN KOMMER DU I GANG - en introduktion til KL s model for benchmarking på ungdomsuddannelsesområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel på ungdomsuddannelsesområdet.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2016

Brugerundersøgelsen 2016 Marts 2017 Formidlingscenter Brugerundersøgelsen 2016 Danmarks Statistik arbejder målrettet på at udvikle sig i takt med brugernes krav. Vores strategi udstikker målsætningerne for, hvordan denne udvikling

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne

ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN. Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne ENERGIBESPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN Spar energi og penge få hjælp af energiselskaberne 2 ENERGISPARENDE KØRETØJER I BILFLÅDEN ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har i 2016 svaret, at de gennemsnitligt kører 32.900 erhvervskilometer årligt, hvilket er en lille stigning i forhold til 2015. Den private kørsel ligger på

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 INDHOLD 1. KONKLUSIONER 2. HÅRDE HVIDEVARER 1. Købsfrekvens 2. Forbrug 3. Loyalitet 4. Før og efter køb 5. Eksta ydelser 3. MINDRE HUSHOLDNINGSAPPARATER

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse

Infrastrukturudvalgsmøde 2. september Gennemgang af busanalyse Infrastrukturudvalgsmøde 2. september 2008 Gennemgang af busanalyse Brugere og ikke-brugere 1502 borgere i Syddanmark har svaret 50 (3 %) er daglige brugere 55 (3 %) bruger bus mindst én gang om ugen 111

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere