Hydrogen Energi til elproduktion. Energilager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hydrogen Energi til elproduktion. Energilager"

Transkript

1 NATURVIDENSKAB FR ALLE Vand Primære energikilder Energibærer Energiforbrug Vand Vandkraft Brændselscelleanlæg ydrogen Energi til elproduktion Biomasse Energi til transport Vindkraft Energilager Energi i boliger Solceller B R I N T S A M F U N D E T Energi til industri VEJEN TIL 1. ÅRGANG NR. 2 / 2006 BRINTSAMFUNDET M ed hydrogen og elektricitet som energibærere kan vi skabe et samfund baseret på vedvarende energikilder, som hverken belaster Jordens klima eller vores nærmiljø. Det lyder som Utopia, men verden over udvikles teknologierne til fremtidens rene energisystem. 1

2 Kapitel 1: Verden har brug for et nyt energisystem Lyset brænder, maskinerne arbejder, bøffen steger, computerne summer, bilerne kører, skibene sejler og jetfly tegner hvide striber på himlen. vor kommer energien fra? I dag ligger svaret lige på tungen: Fossile brændstoffer! Kul, olie og naturgas står for 80 procent af verdens energiproduktion, mens blot en femtedel dækkes af atomkraft og vedvarende energikilder som vandkraft, sol, vind, biomasse, geotermisk energi og affaldsforbrænding. I 2003 producerede verden primær energi svarende til millioner tons olie (olieækvivalenter, Mtoe). Frem mod 2030 vil den globale energiproduktion ifølge det International Energi Agentur (IEA) stige med 60 procent, og olie vil fortsat dække en trediedel af forbruget. Det sorte guld IEA vurderer, at de globale oliereserver er tilstrækkelige til at imødekomme efterspørgslen frem til mindst 2030, men andre eksperter peger på, at oliekilderne efter 2015 vil begynde at svinde ind i det meste af verden bortset fra i Mellemøsten og Rusland. Det kan bringe forsyningssikkerheden i fare. Der er en stigende risiko for, at oliebrønde, rørledninger og tankskibe ødelægges på grund af krig, terrorisme eller ulykker. Den samme bekymring gælder også for den hastigt voksende globale handel med naturgas, vurderer IEA. Som fx i 2006 hvor Rusland i en periode lukkede for gassen til Ukraine. Statoil Norge Agenturet regner med, at 85 procent af stigningen i verdens energibehov frem mod 2030 vil blive dækket af fossile brændstoffer. Reserverne af kul og naturgas er bety- Verdens behov for olie vil ifølge IEA stige med 1,6 % om året frem mod Men antallet af nye oliefund er for længst begyndt at falde. Mange eksperter mener, at vi har fundet alle de steder på Jorden, hvor olie kan udvindes nemt og billigt i store mængder. Kilde: Nature / Association for the study of peak oil. 2

3 delige, og vi løber heller ikke tør for olie i morgen. Men mange eksperter advarer om, at den globale olieproduktion er tæt på at toppe, som det skete med USA s produktion i 1970, og som det nu er ved at ske med olieproduktionen i Nordsøen. Spørgsmålet er hvornår? De mest pessimistiske prognoser siger omkring 2010, mens andre vurderer, at verdens olieproduktion vil vokse årtier endnu. En ting er der imidlertid ingen tvivl om: Det sorte guld vil blive dyrere med tiden. Det er især et problem, når det gælder transport, hvor olieprodukter i dag dækker 96 procent af energiforbruget. Uanset om der er olie nok til 30 eller 50 år endnu, så haster det med at udvikle et nyt energisystem, hvor vedvarende energikilder vil komme til at spille en langt større rolle. ele energikæden fra den primære produktion over distribution til forbrug er nemlig så kompleks, at det vil tage årtier at ændre systemet radikalt. Samtidig er der et globalt miljøaspekt i spil, som rækker mange generationer frem. Menneskenes forbrug af fossile brændstoffer er allerede nu ved at ændre Jordens klima som følge af udslip af drivhusgasser. vis verdens regeringer ikke ændrer energipolitik, vil de globale udslip af carbondioxid ( 2 ) i 2030 være 60 procent højere end i dag, konkluderer IEA. vor længe igen? Ved nuværende forbrug: lie Gas Kul Tjæresand 40 år 60 år 230 år 250 år Antal år til forbrug af kendte oliereserver Verdens energiproduktion fordelt på primære energikilder samt IEA s fremskrivninger for 2010 og I diagrammet for 2003 står Andet for vedvarende energikilder som sol, vind og geotermisk energi, mens betegnelsen i fremskrivningerne inkluderer afbrænding af biomasse og affald. Kilde: IEA, Key World Energy Statistics Milliarder tønder olie Mellemøsten venfor: Langt de største kendte oliereserver findes i Mellemøsten. Nederst til venstre: Et bud på hvor langt ud i fremtiden de fossile brændstoffer kan dække verdens nuværende forbrug. Kilde: BP Statistical Review World Energy 2005 IRD Fuel ells 3

4 Den menneskeskabte drivhuseffekt 1860 begyndte meteorologerne at registrere klodens temperatur år for år, og I siden er gennemsnitstemperaturen ved jordoverfladen steget med 0,8 grader. I 2005 var det så varmt, at temperaturen tangerede den hidtidige rekord fra 1998, og de to rekordår er på ingen måde enlige svaler: Ni af de ti varmeste år i hele den registrerede periode stammer fra tiden efter I 2001 konkluderede FN s klimapanel, IP, at det meste af den opvarmning, som er målt gennem de seneste 50 år, skyldes menneskelige aktiviteter. Klimamodellerne peger entydigt på, at de observerede temperaturstigninger især i de sidste 30 år, hvor opvarmningen har været størst primært skyldes udslip af carbondioxid fra menneskenes enorme forbrug af kul, olie og naturgas. Den menneskeskabte drivhuseffekt opstår ved, at vi flytter carbon fra jordskorpen op i atmosfæren. arbonet stammer fra døde mikroorganismer og blev for mange millioner år siden bundet i undergrunden i kul og olie. Når vore kulfyrede kraftværker producerer strøm, og når bilerne afbrænder benzin, frigives carbon til luften i form af carbondioxid, der lægger sig som en dyne i atmosfæren. Forbrænding af benzin: Drivhusgassen tillader passage af sollyset, som opvarmer Jorden, men hindrer varmestråling fra jordoverfladen i at forsvinde ud i rummet på samme måde som glastaget i et drivhus. Derfor forstærker afbrændingen af fossile brændstoffer den naturlige drivhuseffekt, som i sig selv gør kloden beboelig. Menneskene har for længst forskubbet den naturlige balance, og vi er godt i gang med et verdensomspændende geofysisk eksperiment. Analyserne af en iskerne fra Antarktis viser, at de atmosfæriske koncentrationer af carbondioxid og den anden primære drivhusgas methan nu er større end nogensinde gennem de seneste år. Selv hvis det på få år skulle lykkes at nedbringe de globale udslip af drivhusgasser til en brøkdel af det nuværende niveau, er fremtidige klimaændringer uundgåelige, fordi carbondioxid har en gennemsnitlig opholdstid i atmosfæren på år. Nogle af klimamodellernes forudsigelser er allerede begyndt at gå i opfyldelse: Forskellen mellem nattemperaturer og dagtemperaturer er blevet mindre, og foråret kommer tidligere på den nordlige halvkugle, mens efteråret begynder senere. Samtidig er antallet af de værste tropiske orkaner steget på globalt plan gennem de seneste fire årtier, og gletschere i store dele af verden er på hastigt tilbagetog. En af de centrale forudsigelser er, at Variationer i Jordens overfladetemperatur - år 1000 til 2100 Ændring i temperatur i (i forhold til 1990-værdien) bservationer på den nordlige halvkugle Kurven viser Jordens gennemsnitstemperatur gennem de seneste tusind år samt IP s forudsigelser af klimaets udvikling frem mod år 2100: Temperaturstigninger på mellem 1,4 og 5,8 grader. Kilde: IP. Fanerne viser variationen år 2100 ved brug af forskellige modeller 4

5 Nitrogenoxider (10-3 ppm) Methan (10-3 ppm) Alder tusinde år Analyser af EPIA-iskernen fra Antarktis viser, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren nu er højere end nogensinde gennem de seneste år. Den nederste kurve viser klimaets svingninger gennem de vekslende istider og mellemistider i perioden. Kilde: Science. Temperatur (relativ enhed) arbondioxid (ppm) EPIA temperaturstigningerne vil slå kraftigst igennem i Arktis. er er luften blevet 0,5 grader varmere siden 1975, og havisen i Polhavet skrumper nu hastigt ind, hvilket kan blive fatalt for isbjørne, hvalrosser, sæler og hvaler og for inuitternes traditionelle levevis. ver land er temperaturerne steget mest, og den permafrosne tundra i Alaska, anada og Sibirien er begyndt at tø om sommeren. Udviklingen vil accelerere frem mod 2100, hvor temperaturerne i Arktis ventes at stige med 4 7 grader. Drivhuseffekten vil blive forstærket yderligere, hvis tundraen tør, for så kan op mod 400 milliarder tons carbon blive frigivet til atmosfæren som methan og carbondioxid. Til sammenligning ligger det årlige globale udslip fra fossile brændstoffer på syv milliarder tons carbon. Frem mod år 2100 forventer IP globale temperaturstigninger på mellem 1,4 og 5,8 grader, og samtidig vil vandstanden i verdenshavene stige med 9 88 centimeter som følge af havvandets termiske udvidelse samt bidrag fra smeltede gletschere. Det er nok til at oversvømme mange øer og lavtliggende kystområder. Desuden vil vejret sandsynligvis blive mere ekstremt med flere voldsomme regnskyl i nogle dele af verden og tørke i andre. pvarmningen vil medføre mere fordampning fra havoverfladen og mere nedbør. Vanddamp fra oceanerne omkring Ækvator vil i stigende omfang blive ført helt til de polare egne, hvor nedbøren vil vokse mest, men til gengæld vil tør luft, som i dag typisk synker ned i Sahara, fremover i højere grad synke ned i Sydeuropa med risiko for omfattende tørke. pvarmningen og de ændrede nedbørsmønstre kan forskyde vegetationszonerne flere hundrede kilometer i retning af begge poler. Der er næppe tvivl om, at de næste generationer vil komme til at leve under helt anderledes klimatiske forhold end i dag. Vi kan dog gøre en hel del for at afbøde de værste skrækscenarier ved at udvikle et nyt energisystem, som markant nedbringer verdens udslip af drivhusgasser. 5

6 ydrogen som energibærer Allerede nu findes der kommercielle energikilder med lave eller ingen carbondioxidudslip, og andre er under udvikling atomkraft, vindmøller, vandkraft, biobrændsler, solceller, geotermisk energi og bølgeenergi. Men hvis de klimavenlige kilder skal stå for en langt større del af energiproduktionen, er det nødvendigt at forbinde de forskellige dele af energisystemet med hinanden, især elproduktion og transport. g her er hydrogen det bedste bud på et bindeled. I modsætning til kul og olie er hydrogen ikke en primær energikilde, men en energibærer på samme måde som elektricitet. Men der er én stor forskel på hydrogen og strøm. ydrogen kan lagres, og det giver mulighed for at introducere ustabilt producerende energikilder som solceller og vindmøller i energiforsyningen i et hidtil uset omfang. vis vinden blæser om natten, når samfundet sover, kan strømmen omsættes til hydrogen, som kan lagres og bruges til at producere elektricitet, når der igen er behov for det. g nok så væsentligt: ydrogen eller biobaserede hydrogenbærere som bioethanol kan anvendes som brændstof i biler, busser, lastbiler, tog og skibe. Det kan bringe vedvarende energi ind i transportsektoren og formindske carbondioxidudslippet. VEDVARENDE ENERGI SLELLER VANDKRAFT SLVARME BIMASSE F RS VIND ydrogen kan blive bindeled mellem mange forskellige energikilder og forbruget af el, varme og drivmidler til transport. Kilde: IRD Fuel ells. Y N I N G E F T E R S P Ø R G S E L KUL TRANSPRT NATURGAS FRBRÆN- DINGSM- TRER BRÆND- SELSELLE- MTRER BRÆNDSELSELLER BYGNINGER ELEKTRLYSE KERNE- KRAFT VARME FRA KERNEKRAFT PRESSER, SYNTESER ELEKTRISK STRØM TURBINER INDUSTRI 6

7 Forskningscenter Risø Sådan kan fremtidens brintsamfund komme til at se ud. os slutbrugerne bilister eller kraftvarmeværker medfører hydrogen ingen luftforurening eller carbondioxidudslip, hvis hydrogenet omsættes i brændselsceller. Derfor vil brintsamfundets klimapåvirkning og miljøbelastninger især afhænge af, hvordan hydrogenet produceres. USA ønsker i første omgang at fremstille hydrogen via forgasning af kul og tjæreholdige olier fra Alaska og anada. Ved forgasning af olie og kul er carbondioxidudslippene mindst lige så store som udslippene ved forbrænding med mindre drivhusgassen fjernes i produktionsleddet og deponeres under jordoverfladen. Fordelen ved strategien er, at man hurtigt kan komme i gang med at opbygge en infrastruktur, der kan gøre brintbiler til et alternativ til almindelige biler. EU s langsigtede mål er at producere hydrogen til transport og energiforsyning med vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse. Solceller og vindmøller medfører intet carbondioxidudslip, mens biobrændsler er carbondioxidneutrale, fordi planternes indhold af carbon under alle omstændigheder slipper ud i atmosfæren og i forvejen indgår i Jordens carbonkredsløb. Faktisk findes de fleste teknologier til at realisere brintsamfundet allerede i dag. Men de er for dyre, og i mange tilfælde er de heller ikke robuste nok. Derfor er der behov for en enorm indsats, der spænder fra grundvidenskab til kommerciel innovation. De skandinaviske lande er med i den internationale frontlinie både med hensyn til forskning og demonstration af brintteknologi i praksis. For Danmark kan vejen til brintsamfundet blive brolagt med nye højteknologiske arbejdspladser og nye eksportmarkeder. 7

8 Kapitel 2: ydrogen kan ydrogens store fordel som energibærer er, at hydrogenet kan fremstilles fra mange forskellige energikilder fossile, nukleare og vedvarende - og det skaber mulighed for at udvikle et robust og fleksibelt energisystem med en høj grad af forsyningssikkerhed. I dag er det billigst at producere hydrogen ud fra naturgas, og metoden står for 95 procent af verdens kommercielle hydrogenproduktion. Målt i olieækvivalenter kan hydrogen fremstilles fra naturgas til samme pris, som det koster at producere benzin på raffinaderierne. Men transporten hen til forbrugerne tredobler den reelle pris i forhold til benzin, siger Jens Rostrup Nielsen fra aldor Topsøe A/S. ydrogen kan distribueres i gasledninger på samme måde som naturgas, men ledningerne skal være ekstremt tætte for at undgå udsivning. ydrogen, som er universets mindste molekyle, diffunderer nemlig ud af ledningerne i et omfang, som er tre gange større end naturgas. Når man fremstiller hydrogen fra naturgas i stedet for at brænde gassen af, formindskes carbondioxidudslippet kun, hvis drivhusgassen deponeres i undergrunden. Men naturgas kan blive en vigtig teknologisk trædesten til et rigtigt brintsamfund, der begynder med vedvarende energi og slutter med vand. vis brintsamfundet skal give mening, skal hydrogenet produceres lokalt nær ved tankstationer og kraftvarmeværker, og det skal ske med vedvarende energikilder som sol, vind og biomasse, så vi høster den fulde klimagevinst, siger Jens Rostrup Nielsen. Dampreformering af naturgas Dampreformering er den vigtigste metode til at fremstille hydrogen ud fra naturgas. Ved processen reagerer methan i naturgassen med vanddamp og danner syntesegas, der består af en blanding af carbonmonoxid og hydrogen. Ud fra syntesegassen kan man producere hydrogen ved at fjerne carbonmonoxid gennem en reaktion med vand, som danner mere hydrogen plus carbondioxid. Syntesegassen kan også bruges til at fremstille flydende, hydrogenholdige brændstoffer som methanol eller syntetisk diesel. Dampreformering sker ved temperaturer på grader og er mest økonomisk i store industrielle anlæg, som genbruger varmen effektivt. Men metoden kan godt bruges i mindre anlæg ved fx tankstationer, der forsynes med naturgas. Netop den strategi forfølger aliforniens guvernør Arnold Schwartzennegger nu for at fremme introduktionen af brintbiler. Klimagevinsten er nul, men brintbiler kan minimere luftforureningen og trafikstøj. Dampreformering: Trin 1: Trin 2: Industrielt anlæg til produktion af hydrogen af naturgas ved dampreformering. Anlægget er fremstillet af aldor Topsøe A/S og i drift hos Air Liquide i Belgien. Kapaciteten er 2 x kubikmeter i timen. Fremtidens hydrogennet bliver næppe store nationale net som naturgasnettet, men derimod mange små net som fjernvarmenettene, der forsyner deres nærområde med hydrogen til el, varme og transport uden at hverken Jordens klima eller miljøet belastes nævneværdigt. aldor Topsøe A/S 8

9 produceres på mange måder Elektrolyse af vand En anden industriel metode til hydrogenfremstilling er elektrolyse, hvor vand omdannes til oxygen og hydrogen ved at sende strøm gennem vandet. Elektrolyse er en dyr proces, medmindre elektriciteten er ekstremt billig. Det er ofte tilfældet i lande med store vandkraftværker som Norge og Sverige samt i lande som Frankrig, hvor atomkraftværkerne kører på fuld kraft året rundt. Ved industriel elektrolyse omsættes procent af den tilførte elektriske energi til hydrogen. Men den samlede effektivitet er kun omkring det halve, fordi der også sker et energitab, når hy drogenet igen skal omsættes til strøm. En ny teknologi, som undersøges på Forskningscenter Risø, er højtemperatur-elektrolyse af vanddamp i keramiske brændselsceller (SE = Solide xide Electrolyser ell), som kan omsætte 92 procent af den elektriske energi til hydrogen. Elektrolysen sker ved grader, og fordelen ved de høje tempe- Elektrolyse: Vand oxideres ved anoden: e Vand reduceres ved katoden: e raturer er hurtigere reaktioner og mindre energitab. Elektrolyse af vand er en varmeforbrugende (endoterm) proces. Ved højtemperatur elektrolyse er elforbruget lavere end ved traditionel elektrolyse, fordi varmen medvirker til at splitte vandmolekylerne. Varmen kommer fra den elektriske modstand i cellen, som isoleres grundigt. Metoden kan især blive økonomisk konkurrencedygtig, hvis man anvender spildvarme som hjælp til at fordampe vandet og holde cellerne varme, siger Mogens Mogensen fra Risø. Mogensen og hans kolleger har opnået lovende resultater i laboratoriet, som tyder på at SE celler vil kunne fremstille hydrogen fra vedvarende energikilder til en pris, der svarer til 30 dollar for en tønde råolie, hvilket lå under markedsprisen på olie i Udfordringen er at få udviklet cellerne til at kunne holde i tilstrækkeligt mange år, siger Mogens Mogensen. øjtemperatur elektrolyse kan blive en mulighed i Danmark i forbindelse med udbygningen af vindkraften til havs. Når der er overskud af el fra de store havmølleparker, kan strømmen bruges til at producere hydrogen, som enten anvendes til transport eller lagres. Tilmed kan processen vendes i cellerne, så de fungerer som brændselsceller og producerer strøm, (SF = Solide xide Fuel ell), når der igen er behov for elektricitet. A: ellen tilføres strøm og elektrolyserer vand til hydrogen og oxygen. A SE B SF 2 2 B: Processen er vendt, så brændselscellen tilføres hydrogen, der reagerer med oxygen under dannelse af vand, elektroner og varme. e e 9

10 Termokemisk hydro- genproduktion Biohydrogen og bioba- serede hydrogenbærere Atomkraft medfører ikke carbondioxidudslip og er mange steder i verden på vej til en renaissance. Intet land har endnu løst problemet med slutdeponering af højradioaktivt brændselsaffald, men når det er sagt, så er atomkraft en af de få gennemprøvede energikilder, som hurtigt kan producere store mængder hydrogen til transport via elektrolyse. For tiden udvikles der nye reaktortyper, som målrettes til at blive hydrogenfabrikker. Japan satser på en reaktor, der skal operere ved temperaturer på mindst 1000 grader, mens nutidens reaktorer kører ved temperaturer på omkring 300 grader. Den høje varme kan udnyttes til at producere hydrogen ud fra vand ved en termokemisk proces, som medfører et mindre energitab end traditionel elektrolyse. En forsøgsreaktor nær Tokyo nåede i 2004 op på en temperatur på 950 grader, og reaktorerne ventes at blive kommercielle omkring Termokemisk svovl-iod cyklus Først splittes svovlsyre til oxygen, svovldioxid og vand i en varmeforbrugende (endoterm) proces: 2 S 4 ½ 2 + S I næste trin tilføres diiod til reaktionsprodukterne i en varmeproducerende (exoterm) proces, der danner hydrogeniodid og svovlsyre, som recirkuleres: I 2 + S I + 2 S 4 Til sidst splitter en endoterm proces hydrogeniodidet i hydrogen og diiod, som recirkuleres: 2 I I ydrogenholdige biobrændsler som biodiesel fra rapsolie og bioethanol fra sukkerrør, korn og majs produceres kommercielt i bl.a. Frankrig, Brasilien og USA, og interessen er stigende på verdensplan. Biobrændsler er ofte dyre på grund af prisen på råvaren, og derfor er det både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt at udnytte restprodukter som halm og gylle. Samtidig slipper man for det etiske dilemma ved at fremstille energi ud fra fødevarer. ydrogen kan også produceres ved forgæring af biomasse, men udbyttet er ringe. Ved mikrobiel omdannelse af plantesukker får man maksimalt fire hydrogenmolekyler pr. glucosemolekyle, mens udbyttet af hydrogen fordobles, når glucose i stedet omsættes til bioethanol. Isoleret produktion af hydrogen ud fra biomasse er ikke særlig interessant, men der er store perspektiver i samproduktion af hydrogen, bioethanol og biogas ud fra planterester, gylle og organisk affald, siger Birgitte Ahring fra Biocentrum på Danmarks Tekniske Universitet. Ved integreret produktion af biogas og bioethanol stiger udbyttet af begge brændstoffer, fordi de to processer udnytter hinandens restprodukter. Tilmed kan fremstilling af hydrogen med fordel kobles på ethanolprocessen. Takket være det unikke danske koncept kan bioethanol gøres konkurrencedygtig med benzin og diesel. Det nye er at kombinere ethanolproduktion og biogasproduktion. De to processer udnytter hinandens restprodukter og frembringer ikke spildevand af betydning. Både bioethanol og biogas bliver billigere. Vådoxidation Råstof: halm Samproduktion af bioethanol og biogas. Kilde: Forskningscenter Risø. Råstof: husdyrgødning Anaerobisk (uden ilt) behandling Forgæring med enzymer Forgæring med termofile (varmeglade) bakterier

11 3 Bioethanol og biogas Når kommerciel produktion af bioethanol i dag er baseret på forgæring af korn eller sukkerrør, skyldes det, at det er svært at hente glucose ud fra planterester som halm. Forskningscenter Risø har imidlertid udviklet en proces, som gør glucosen tilgængelig for gærcellerne. Glucose er byggestenen i cellulose og hemicellulose, som til sammen udgør 70 procent af biomassen i halm. Men for at få fat på glucosen skal halmen først åbnes ved at nedbryde lignin, som binder cellulose og hemicellulose sammen. Det opnås ved våd oxidation. Udgangspunktet er snittet halm, som blandes med vand og pumpes ind i en reaktor, hvor blandingen opvarmes til 180 grader i ti minutter under et oxygentryk på 12 bar. Det nedbryder ligninmolekylerne og ændrer strukturen af cellulose, således at enzymer kan nedbryde det til glucose. Ved vådoxidationen frigiver halmen syrer, som kan nedbryde carbohydrater, og det er selvfølgelig uønsket, fordi glucose er råstoffet for ethanolen. Men problemet kan løses ved samproduktion med biogas. Forsuringen i reaktoren modvirkes ved at tilsætte basisk restgylle fra det tilknyttede biogasanlæg. Efter den indledende behandling ligner biomassen lind havregrød, og den pumpes nu over i en gæringstank med en temperatur på 40 grader. er nedbryder kommercielle enzymer cellulosen og det meste af hemicellulosen til glucose. Den dannede glucose kan omsættes af bagegær, herved produceres ethanol. Produktion af ethanol: grader varm suppe, hvor de omdanner det sidste carbohydrat fra hemicellulosen til ethanol. En væsentlig årsag til, at det hidtil har været dyrt at producere bioethanol, er spildevand med lignin og plantestoffer, som det koster penge at slippe af med. I det integrerede danske koncept er restprodukterne ikke et problem, men en værdifuld ressource. De pumpes lige over i biogasreaktoren, hvor bakterier omsætter dem til methan og vand. Tilmed øges produktionen af biogas, fordi planteresterne rummer mere energi end den rene gylle. 2 n.. 3 n 2 2. Udsnit af strukturer af a) lignin (øverst), b) hemicellulose og c) cellulose (nederst). 3 Inden det næste procestrin separeres bagegæret fra, og nu hæves temperaturen, hvorved ethanolen destilleres af. Tilbage er der restprodukter af lignin og diverse plantestoffer samt en del hemicellulose, som gæret ikke kan omsætte. Forskerne fra DTU har imidlertid fundet termofile bakterier i varme kilder på Island, som kan klare jobbet. De trives fint i en 70 Efter produktionen af biogas indeholder restgyllen halmstumper, næringsstoffer og vand. Samtlige rester overføres til ethanolanlægget. er udnyttes halmen til produktion af ethanol, næringsstofferne får mikroberne til at trives, og vandet genbruges ved vådoxidationen. Det integrerede anlæg recirkulerer 80 procent af spildevandet, mens resten kan udnyttes som gødningsvand på markerne. 11

12 ydrogen en sidegevinst DTU har udført forsøg, som viser, at de termofile bakterier i det sidste trin af ethanolprocessen kan optimeres til at producere hydrogen samtidig med, at de danner bioethanol uden at hverken udbyttet af ethanol eller biogas formindskes. ydrogenprocessen fører simpelthen til en øget omdannelse af substratet, siger Birgitte Ahring. I 2006 åbner vi et pilotanlæg, som skal demonstrere samproduktion af hydrogen, biogas og bioethanol i en skala, der svarer til en tiendedel af størrelsen af et industrielt anlæg. Især bioethanol er velegnet til transport, fordi det er nemt at distribuere og håndtere det flydende brændstof. Almindelige biler kan køre med 10 procent ethanol i benzinen, og der findes kommercielle bilmotorer, som kører på ren ethanol. Bioethanol er ugiftigt og carbondioxid neutralt. Fire fluer med ét smæk: Bioethanol, hydrogen, biogas og gødningsvand. Kilde: Biocentrum, DTU. Grønalger kan ved hjælp af energien i sol lys danne hydrogen. vis udbyttet kan øges dramatisk, er der tale om ultimativ grøn energi. 12

13 Fotobiologisk hydrogen Amerikanske forskere ved National Renewable Energy Laboratory i olorado har en vision: Fyld uopdyrkelige og solbeskinnede ørkener med gennemsigtige plastbeholdere, der indeholder vand og grønalger, som kan producere hydrogen. Et areal på lidt over halvdelen af Danmarks størrelse vil være nok til at erstatte USA s benzinforbrug, hvis man vel at mærke! - kan få algerne til at bruge 10 procent af sollysets energi på at spalte vand til hydrogen og oxygen. Dét er en forskningsmæssig udfordring af dimensioner, for endnu er det ikke lykkedes at få algekulturerne til at omsætte mere end 0,1 procent af solenergien til hydrogen. Men optimismen fejler ikke noget, og forskningen støttes af USA s Energiministerium. Grønalger fremstiller hydrogen som et biprodukt ved deres fotosyntese, og hydrogenet kan høstes med simpel teknik. Derfor kan algehydrogen måske blive en redningskrans for de fattigste udviklingslande, som er mest afhængige af olie, og som vil blive ramt hårdest, når oliepriserne begynder at stige i takt med, at kilderne tømmes, og produktionen falder. Reaktionsskemaet for fotosyntesen Fotosyntesen har to procestrin. I det første udnyttes sollysets energi til at spalte vand i oxygen, protoner og elektroner. Den første proces er også med til at levere energien til det næste trin e Elektronerne og protonerne anvendes af de molekyler, der udfører det efterfølgende trin, hvor carbondioxid og vand omdannes til glucose, som algerne bruger til deres vækst og energiforsyning e NREL Når solen står op om morgenen, tyvstarter den første proces, og det indebærer risiko for, at reaktive elektroner ødelægger algernes fotosyntetiske apparat. Derfor forsvarer algerne sig med enzymet hydrogenase, som forener elektronerne med protoner til harmløse hydrogenmolekyler e 2 Men så snart fotosyntesen kommer op i omdrejninger, inaktiveres hydrogenasen af oxygen, og derfor producerer grønalgerne ikke ret meget hydrogen. De amerikanske forskere satser på at øge algernes hydrogenproduktion ved hjælp af genteknologi. En af deres strategier går ud på at modificere hydrogenasen, så enzymet fortsætter med producere hydrogen, selv om der er oxygen tilstede. 13

14 Kapitel 3: ydrogentanke til biler - er der en løsning? ydrogen kan lagres både som væske, gas og i faste stoffer. Men målt i volumen har hydrogen et meget lille energiindhold sammenlignet med naturgas eller benzin, og hydrogen smutter let ud gennem bittesmå revner og sprækker. Derfor er det svært at lagre hydrogen. I stor skala kan hydrogengas lagres under jorden i tomme salthorste på samme måde som naturgas. Det gør man i Tees Valley i England, hvor en salthorst rummer 1000 tons hydrogen til industriel anvendelse. I mindre stationære lagre på op til kubikmeter kan hydrogengas opbevares i ståltanke ved tryk på bar, og ved kommerciel distribution anvendes 50 liters stålbeholdere ved tryk på bar. På tankstationer kan hydrogengas lagres i tryktanke. Men hvis hydrogen skal afløse olie og benzin, skal teknologien forbedres. En mulighed er at erstatte stålet med fiberforstærkede kompositter, som skal kunne rumme hydrogen ved tryk på bar. På den måde øges lagerkapaciteten, og tankenes masse reduceres, fordi kompositterne vejer mindre end stål. Det største problem er at udvikle tanke til biler, som hverken fylder eller vejer for meget, og faktisk er tanke til biler netop brintsamfundets mest presserende videnskabelige og teknologiske udfordring. vis ikke vi finder en løsning på lagerproblemet, kan hele visionen om at anvende vedvarende energi til transport falde til jorden. Flydende hydrogen fylder mindre end hydrogengas under tryk, og hydrogen kan lagres som væske ved en temperatur på minus 253 grader. Men prisen er, at man mister procent af hydrogenets energiindhold ved kondenseringen, og samtidig er det svært at undgå fordampning fra tanken. EU tester for tiden tanke med flydende hydrogen i busser i ni europæiske storbyer. Når det gælder personbiler, satser BMW på tanke til flydende hydrogen. De fleste bilfirmaer har brugt hydrogengas i deres forsøgsbiler. Men hidtil har gastanken fyldt hele bagagerummet. vis tankene skal ned på en fornuftig størrelse, bliver det nødvendigt at udvikle alternativer til tryktanke kg hydrogen i tanken rækker til 500 kilometers kørsel. Fra venstre: Lag ring i metalforbindelser, her magnesium-nikkelhydrid og lanthannikkel-hydrid, som flydende hydrogen og som hydrogengas i en tryktank. Grafik: Forskningscenter Risø.

15 Sikkerhed fra starten vem sagde indenburg? ydrogen er et farligt brændstof, og det er afgørende, at hydrogenet kan håndteres lige så sikkert som olie, benzin og diesel. Derfor skal sikkerhed indbygges i alle systemer fra starten. Vi ved, at benzin både kan eksplodere og brænde. Men vi er vant at leve med risikoen, og ulykker er heldigvis sjældne. vis hydrogen skal bruges i biler og i små kraftvarmeanlæg i folks huse, må hydrogen ikke opleves som mere risikabel end de teknologier, den erstatter. At luftskibet indenburg brød i brand i 1937 skal henvises til sin rette plads i historiebøgerne. ydrogen har egenskaber, som i nogle sammenhænge gør hydrogengas farligere end benzin og naturgas. ydrogen kan antændes i luft selv i koncentrationer på fire procent, og ved koncentrationer på procent skal der ti gange mindre energi til at antænde hydrogengas end benzindampe. Sammenlignet med naturgas er hydrogen mere eksplosivt og vanskeligere at håndtere, hvilket stiller skrappe krav til rørledninger, tryktanke, ventiler og pakninger, som skal være meget tætte for at undgå udslip. Vi kommer også til tage højde for, at hydrogen opfører sig anderledes end benzin. Luftskibet indenburg brænder den 6. maj Det gælder fx i parkeringshuse, hvor man suger de tunge benzindampe ud ved gulvet. ydrogengas er ekstremt let og bevæger sig opad, og det vil kræve udsugning ved loftet. At hydrogengas er let, er en fordel ved udendørs udslip, hvor hydrogenet hurtigt stiger til vejrs. Den største udfordring er anvendelse af hydrogen i biler, hvor almindelige mennesker skal kunne omgås hydrogen på sikker vis. En mulighed er at udvikle idiotsikre hydrogenstandere, hvor påfyldningen af bilerne sker ved hjælp af robotudstyr. Billederne nedenfor viser, hvordan det kan gå, når der sættes ild til brændstoftanken på en hydrogendrevet bil til venstre og en benzindrevet bil til højre. 15

16 Lagring af hydrogen i metaller Et bud på fremtidens hydrogentank er metalhydrider, som har indbygget hydrogen som hydrid i deres krystalgitre. Metallerne afgiver varme, når de optager hydrogen, og de skal have tilført varme for at frigive hydrogen igen. Metalhydrider er afprøvet i nogle af Daimler hrystlers brintbiler og anvendes også som hydrogenlager i verdens første serieproducerede brinttruck, som fremstilles af det danske firma 2 Logic. Metalhydrider: M M 2M M står for et metalatom. I en biltank skal metalhydridet kunne optage hydrogen i et omfang, der svarer til 6,5 procent af dets masse, hvis tanken skal være tilpas lille. Det kan fx opnås med magnesium. Samtidig skal hydridet kunne optage hydrogenet hurtigt, så en optankning ikke bliver en tålmodighedsprøve, og frigive hydrogenet tilstrækkeligt kvikt til bilens brændselsceller. Det er ikke lykkedes med magnesium, som optager hydrogen meget langsomt, og som kun frigiver hydrogen hurtigt nok ved meget høje temperaturer. På det seneste er der opnået lovende forsøgsresultater med komplekse hydrider, der består af lette metaller som lithium, natrium og aluminium tilsat små mængder af et tungere metal som titan, der hjælper hydrogen ind og ud af hydridet. Vi ved ikke præcis, hvad der sker, for fysikken bag de komplekse hydriders gode egenskaber er ukendt. Derfor undersøger vi mekanismerne for at gøre det muligt at designe mere effektive hydrider, siger Allan Schrøder Pedersen fra Risø. Forskningen sker i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet, aldor Topsøe A/S og Danfoss A/S. De komplekse hydrider kan lagre hydrogen svarende til 5 20 procent af deres masse, og optagelse og frigivelse sker rimeligt hurtigt ved lavere temperaturer end med magnesium. En hydrogentank med komplekse hydrider vil veje og fylde omkring det dobbelte af en benzintank, hvis den skal rumme den samme energimængde. Til gengæld udnytter bilens brændselsceller hydrogen dobbelt så effektivt, som en forbrændingsmotor udnytter benzin. Derfor kan komplekse hydrider måske bane vej for, at en brintbil kan få samme rækkevidde som en benzinbil med en tank af nogenlunde samme størrelse, siger Allan Schrøder Pedersen. 16

17 Ind og ud af metalhydrider Mange metaller og legeringer kan absorbere hydrogengas under afgivelse af varme. ydrogengas bindes til metal overfladen, hvor hydrogenmolekylerne splittes i atomer, der vandrer ind i metallets krystalgitter og danner et hydrid. Brintpillen er ladet med ammoniak Ammoniak lagres i brintpillen via en reaktion med saltet magnesiumchlorid: 6 N 3 (g)+ Mgl 2 (s) Mg(N 3 ) 6 l 2 (s) Ammoniak frigives fra brintpillen ved opvarmning. vert magnesiumchlorid binder seks ammoniakmolekyler. De første fire molekyler frigives ved en temperatur på 100, mens de to sidste frigives ved temperaturer på henholdsvis 230 og 330. Lagring af hydrogen som ammoniak bæredygtig udnyttelse af fossile ressourcer Fossilt brændstof, fx methan, omdannes: N 2 2 N 3 Ammoniak lagres MBIL ENED 2 + N 2 Ammoniak omdannes, N N 2 2 omsættes i brændselsceller: energi Fra ammoniaksyntese til omsætning i brændselsceller. Grafik: DTU. Fossilt brændstof 2 pumpes op pumpes ned 17

18 Brintpillen på billedet vejer et gram og indeholder lige så meget hydrogen som en liter hydrogengas ved atmosfærisk tryk. I brintpillen lagres hydrogen i ammoniak. DTU lancerede Danmarks Tekniske I Universitet et nyt bud på et hydrogenlager til biler brintpillen hvor hydrogenforbindelsen er pakket så tæt sammen, at en bil kan få en rækkevidde på 500 kilometer med en 50 liters tank. I brintpillen lagres hydrogen i form af ammoniak, som er bundet reversibelt til et salt. Volumentætheden er procent større end i flydende hydrogen, og faktisk er atomerne pakket så tæt sammen, at det svarer til at lagre hydrogengas i en tryktank ved 1400 bar. Ammoniak er en giftig, brandbar og ildelugtende gas, men opbevares sikkert i pillen, da ammoniakken er bundet med en stærk kompleksbinding. Man kan med sindsro tage en brintpille i hånden og holde en lighter hen under den. En fordel ved at anvende ammoniak som hydrogenbærer er, at der allerede findes et globalt distributionssystem, fordi ammoniak bruges som gødning verden over. Derfor vil det være relativt let at opbygge et netværk af tankstationer, hvor bilerne kan få fyldt deres brintpiller op, siger laus viid hristensen fra DTU. De nuværende brintbiler med brændselsceller anvender PEM celler (Proton Exchange Membrane ell), som arbejder ved 80 grader, og som kræver meget rent hydrogen. Det kræver effektiv integration af lagring, ammoniakdekomponering og brændselscelle at få den optimale udnyttelse, således at der ikke spildes energi i form af varme. For det første hentes ammoniakken ud af brintpillen ved temperaturer på grader, så man skal tilføre ekstra energi i form af varme for at gøre brændstoffet tilgængeligt. For det andet skal ammoniakken derpå omdannes til hydrogen og nitrogen ved en katalytisk proces ved grader. Brintpillerne kan endnu lettere spille sammen med keramiske SF brændselsceller, som arbejder ved temperaturer på 750 grader. er kan varmen fra brændselscellen genbruges til at drive ammoniak ud af brintpillen, og SF cellerne kan omsætte ammoniak direkte. idtil har bilindustrien været tilbageholdende med at eksperimentere med SF celler i biler på grund af den høje arbejdstemperatur, som bl.a. medfører, at brændselscellerne bruger et kvarters tid på at varme op og hvem gider vente på det, når bilen skal startes om morgenen? Løsningen kan være hybridbiler, hvor elektromotoren forsynes med strøm fra et batteri, indtil brændselscellerne er klar, siger laus viid hristensen. Vi er i tæt kontakt med store bilfabrikker i USA og Asien, som er interesserede i brintpillen. Forskergruppen fra DTU har dannet firmaet Amminex, som skal udvikle samspillet mellem brintpiller og SF celler i samarbejde med Risø og aldor Topsøe A/S. Brintpillen er ikke blot relevant som hydrogenlager i biler, men også i små køretøjer som trucks og motorplæneklippere, siger laus viid hristensen. Brintpillen er mest energiøkonomisk, hvis ammoniakken produceres ud fra naturgas. Brintpillen kan også tankes op med hydrogen dannet med energi fra vedvarende energikilder som vindmøller, men her sker der et betydeligt energitab undervejs på grund af de mange omdannelser: Strøm til elektrolyse der danner hydrogen, hydrogen til ammoniak, binding af ammoniak i magnesiumchlorid, frigivelse af ammoniak og omsætning i SF brændselscellen.

19 Brintbiler: Forbrændingsmotor eller brænd- selsceller? Kravene til fremtidens bil er skrappe: Ingen luftforurening med nitrogenoxider (N x ) eller partikler i nærmiljøet og ingen udslip af drivhusgassen carbondioxid. vad luftforureningen angår, sker der hele tiden forbedringer af benzinmotorer og dieselmotorer, men udslip af drivhusgasser er uundgåelige, så længe bilerne kører på fossile brændsler. Med brintbiler kan carbondioxidudslip helt undgås, hvis hydrogen produceres med energikilder som sol, vind eller atomkraft. Der findes to typer brintbiler. I den ene anvendes forbrændingsmotorer, og ved al forbrænding sker der udslip af nitrogenoxider. Men da hydrogen forbrændes ved lavere temperaturer end benzin, kan udslippet reduceres til en tiendedel i forhold til benzinbiler, og partikler slipper man helt for. BMW, Ford og Mazda udvikler brintbiler med forbrændingsmotorer. De fleste store bilfabrikker Toyota, onda, Daimler-hrysler, Ford, Nissan, Renault, Volkswagen, Fiat, Mitsubitsi og yundai satser på brændselscellebiler, fordi der er flere fordele ved at omsætte hydrogen i brændselsceller og udnytte strømmen til at drive en elektromotor. mkring halvdelen af hydrogenets energiindhold udnyttes til at få hjulene til at rulle, mens effektiviteten i en forbrændingsmotor ligger på 30 procent. Desuden udsender brændselscellebiler kun vanddamp, og brændselsceller og elektromotorer er meget støjsvage i forhold til forbrændingsmotorer. Støjen fra dækkene er selvfølgelig den samme. De største teknologiske udfordringer er, at prisen på brændselscellerne skal reduceres til en hundrededel, hvis en brintbil skal koste det samme som en benzinmodel, og cellernes levetid skal femdobles. I dag anvendes PEM celler i brintbiler, dels på grund af deres effektive energiudnyttelse og dels fordi de arbejder ved så en lav temperatur som 80 grader, hvilket både er praktisk og sikkert i biler. Når PEM celler er dyre, skyldes det høje priser på de polymermaterialer, der benyttes, samt at det dyre metal platin anvendes som katalysator. Polymermaterialet og katalysatorerne koster tilsammen 75 procent af prisen på en brændselscelle. En svaghed ved at bruge PEM celler til transport er, at de fungerer dårligt i frostvejr. Det problem har onda dog tilsyneladende løst i den nye FX model, som ifølge firmaet kan starte i 20 graders frost. onda Som den første bilfabrik har onda fastsat et starttidspunkt for serieproduktion af brændselscellebiler året er Manglen på tankstationer afhjælpes via en home energy station, der producerer strøm, varme og hydrogen ud fra naturgas. er ses en prototype af ondas brintbil FX samt optankning. 19

20 Kapitel 4: Brintteknologi i praksis 20 vis vi vil gøre brintsamfundet til virkelighed, skal vi især satse på to ting: Den ene er grundforskning, som kan give os den forståelse, som er nødvendig for at finde nye veje til at udvikle robust og energieffektiv brintteknologi. Det andet indsatsområde er kommerciel innovation og demonstrationsprojekter, som kan vise, hvad teknologien formår. Først når vi har udviklet prototyper, kan vi teste dem i praksis, finde og udbedre fejlene og komme i mål med færdige produkter, siger Jacob ansen fra 2 Logic, som i 2006 sendte verdens første serieproducerede brinttruck på markedet i samarbejde med firmaet A. Flensborg. I brintsamfundets startfase er det nødvendigt med offentlig støtte, både til forskningen og erhvervslivet. Vi står over for det klassiske hønen og ægget problem. For virksomhederne er det økonomisk risikabelt at udvikle produkter, før der er et marked. Men markedet opstår først, når produkterne findes, siger Lars Yde fra ydrogen Innovation and Research entre (IR) i erning. Den nye brinttruck er et godt eksempel. Den er med Jacob ansens ord lige dyr nok for private virksomheder, men erning Kommune og hospitalerne i erning, olstebro og Skejby ved Århus har aftaget den første serie på seks trucks. På den måde kan det offentlige hjælpe brintteknologien på vej. En almindelig truck koster omkring kr., mens en brinttruck koster kr. Til gengæld er der store fordele for brugeren. Sammenlignet med en almindelig truck er driftstiden fordoblet til to-tre arbejdsdage, og når trucken skal optankes med hydrogen, klares det på to minutter, mens det tager 8 10 timer at genoplade et batteri. Strømmen til truckens elektromotor leveres af PEM celler, og hydrogenet lagres i et metalhydrid. I løbet af 2007 bliver vi klar med prototypen på et handicapkøretøj, som anvender DMF-celler og me thanol, siger Jacob ansen. Det er ikke til at sige hvilken teknologi og hvilket brændstof, der bliver vinderen i det lange løb. Man kan sammenligne med vindmøllernes barndom i 1980 erne, hvor ingen kunne være sikre på, om det var bedst med to, tre eller flere vinger, eller hvordan vingerne skulle udformes. Der findes en mere udførlig omtale af PEM, SF og DMF cellerne i afsnittet Brændselsceller er nøgleteknologien på nfa.fys.dk.

21 Verdens første serieproducerede brinttruck overdrages til brugerne i erning kommunen og hospitalet. 2 Logic 21

22 ønen og ægget i transportsektoren Ingen vil købe en brintbil, før man kan få den tanket op. Men der kommer heller ikke et net af tankstationer, før der kører masser af brintbiler på vejene. vad gør vi ved det? En mulighed er at starte med at oprette hydrogenstationer i storbyer, hvor en enkelt station kan betjene flåder af bybusser eller taxaer, som kører inden for et begrænset område. Næste trin er at placere hydrogenstationer ved motorveje og store landeveje, der forbinder byerne, så bilernes aktionsradius øges. Det vil gøre brintbiler interessante for almindelige forbrugere. Ved den videre udbygning af netværket kan man udnytte, at hydrogen kan produceres hvor som helst ved elektrolyse. ydrogenstationerne kan udstyres med elektrolyseanlæg, tryktanke til lagring af hydrogen og påfyldningsstandere. I områder med naturgasnet kan man bygge større dampreformeringsanlæg, der betjener flere hydrogenstationer. En anden mulighed er at blande hydrogen med naturgas i rørledninger. Når hydrogenindholdet holdes på 15 procent eller derunder, vil det ikke medføre væsentlige problemer i hovedledningerne i det danske naturgasnet. vis vi vælger den løsning, kan hydrogenstationerne udstyres med separationsanlæg, der adskiller hydrogenet fra naturgassen. Nordens hydrogenlandevej Nordisk Transportpolitisk Netværk, som består af 14 skandinaviske og tre tyske regioner, arbejder på at realisere ydrogen Link Norden ; et netværk af hydrogentankstationer, som skal skabe en samlet hydrogenkorridor fra Molde i Norge til amborg i Tyskland. I Danmark er målet at oprette otte tankstationer, der forsynes med hydrogen fra forskellige kilder som naturgas, biogas og elektrolyse med udgangspunkt i de lokale forhold. Et eksempel er Thy, hvor der tit er overproduktion af vindmøllestrøm. er er elektrolyse det naturlige valg, mens reformering af naturgas vil være oplagt i Fredericia, hvor gassen fra Nordsøen kommer ind, siger Jacob ansen. Skandinavien på banen Når det gælder brintbiler, sker den teknologiske udvikling især i USA, Japan, Tyskland, Frankrig og Italien. I Norden er det kun Sverige, som har en bilindustri, og her satser Volvo og Saab på biler, der kan køre på biobrændsler som biogas og bioethanol. På en række andre felter er de skandinaviske lande imidlertid med i frontlinien. I 1999 vedtog Island at skabe et brintsamfund, som udelukkende er baseret på 22

23 Til venstre: Nordisk Transportpolitisk Netværk vil gøre det muligt at køre på hydrogen fra Molde i Norge til amborg i Tyskland. Nedenfor: Sådan kan et fremtidigt netværk af hydrogentankstationer i Jylland komme til at se ud. ydrogenet skal produceres fra mange forskellige kilder for at fremme den teknologiske udvikling. Grafik: ydrogen Link Norden og ydrogenlink DK vedvarende energi, inden Island har gode muligheder for at realisere visionen, fordi den vulkanske ø nærmest råder over geotermisk energi og vandkraft ad libitum og desuden har gode vindressourcer. Vedvarende energikilder dækker allerede islændingenes forbrug af strøm og varme, men al transport er baseret på olie, og det skal ændres. Siden 2003 har brændselscellebusser kørt rundt på bæredygtig hydrogen i Reykjavik, og planen er gradvist at introducere hydrogen til private biler og skibe. I 2004 vedtog Norge en brintstrategi, som skal gøre landet til en tidlig bruger af hydrogen til transport og give norsk industri gode muligheder for at udvikle de nødvendige teknologier hurtigt. Samtidig ønsker nordmændene at blive førende inden for fremstilling af hydrogen ud fra naturgas, som findes i store mængder i den norske del af Nordsøen. Danske virksomheder satser I Danmark åbnede Ringkøbing Amt ballet ved at udråbe sig selv til brintamt med det formål at gøre regionen attraktiv ved at give plads til demonstrationsprojekter, hvor vedvarende energikilder helt eller delvist erstatter fossile brændsler. I 2004 blev der sat trumf på med oprettelsen af videncentret IR, som skal skabe grobund for en hurtig udvikling af den kommercielle udnyttelse af den tekniske forskning i brintteknologier. Satsningen har bl.a. ført til et skitseprojekt i vide Sande, hvor overskudsstrøm fra en vindmølle skal bruges til at producere hydrogen ved elektrolyse. Den oxygen, der samtidig dannes, skal anvendes af et dambrug, og hydrogenet lagres, indtil der er brug for strøm, hvorpå den omsættes i det lokale kraftvarmeværk. Spildvarme fra processerne sendes ud i det lokale fjernvarmenet. Videncentret har nu ansøgt EU om støtte til et stort projekt, hvor målet er at forsyne en ny bydel i erning med to hundrede huse med kraftvarme. er er der tale om et komplet system baseret på vedvarende energi, med strøm fra vindmøller, et elektrolyseværk, et hydrogenlager med tryktanke og brændselsceller. IR har opbygget et bredt samarbejde med dansk erhvervsliv omkring udvikling af brintteknologi. I Norge drives udviklingen frem af tre store spillere, nemlig Norsk ydro, Statoil og universiteterne. I Danmark er mange forskningsinstitutioner og et stort antal små og store virksomheder involveret i udviklingen af fremtidens brintteknologi, siger Lars Yde. Er dét vores store chance? 23

24 ed hydrogen og elektricitet som energi- kan vi skabe et samfund ba se - Mbærere ret på vedvarende energikilder, som hverken belaster Jordens klima eller vores nærmiljø. Det lyder som Utopia, men verden over udvikles teknologierne til fremtidens rene energisystem. Vejen til brintsamfundet er et ud af en række hefter med undervisningsmateriale udarbejdet til Naturvidenskabeligt grundforløb. æftet er udformet, så det også kan anvendes i Almen studieforberedelse og i individuelle fag. eftets afsnit lægger i høj grad op til et samarbejde med andre fag. æftet introducerer nogle grundlæggende naturvidenskabelige begreber og giver mulighed for samarbejde mellem alle de fire naturvidenskabelige fag, men der kan også laves forskellige undervisningsforløb, som vægter fagene forskelligt. Til hæftet er knyttet en hjemmeside, hvor det er muligt at finde yderligere datamateriale, forslag til undervisningsforløb, eksperimentelle undersøgelser, opgaver og uddybninger. Naturvidenskab for alle er udgivet af Fysikforlaget med støtte fra ovedstadens Udviklingsråd og Undervisningsministeriets tips/lottomidler. Redaktion, illustrationer og layout: Niels Elbrønd ansen Forfatter: Rolf augaard Nielsen Produktionsgruppe: Inge Kaufmann, Jakob Schiødt Web-del: Bjarning Grøn Tryk: Budolfi Tryk, Aalborg plag: Billedleverandører: Energi E2 1 RISØ 1, 7, 10, 14 Niels Elbrønd ansen 1 Statoil, Norge 1 EPIA 5 aldor Topsøe A/S 8 Doe/NREL 12 DTU 12, 17, 18 Michael R Swain 15 onda 19 2 Logic 21 Forlaget har søgt at finde frem til alle rettighedshavere i forbindelse med brug af billeder. Skulle enkelte mangle, vil der ved henvendelse til forlaget blive betalt, som om aftale var indgået. Salg: Lmfk-Sekretariatet Slotsgade 2, 3. sal 2200 København N Tlf ISBN

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Introduktion til hydrogen og brændselsceller Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi XX Tekniske Skole HTX-afdelingen Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Kommentar: Det første projekt med en projektrapport. Dette papir er vejlederens forsøg på at hjælpe

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg

Det Energipolitiske Udvalg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Elforbrug og energirigtige skoler

Elforbrug og energirigtige skoler Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Geografi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin G1. Hvor produceres el Hvor produceres el i jeres lokalområde Vi får el fra mange forskellige teknologier

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen "Fra benzin til VEnzin".

Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har arbejdstitlen Fra benzin til VEnzin. NOTAT Elsam Kraft A/S 26. august 2004 Vor ref.: NH/BLU Version: 1 VEnzin-visionen - en kortfattet beskrivelse Elsam har formuleret et bud på en vision for den samlede danske energisektor. Visionen har

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Biogassens rolle i det integrerede energisystem 9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere