Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet."

Transkript

1 Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber og være aktiv deltagende. Det er vores erfaring, at et overleveringsmøde med forskellige dagsordner herunder formulering af nye læringsmål, kan støtte de professionelle i at modtage og ligge til rette for elevens videre læreproces. Tænkningen bag Overleveringsmødet Når en elev vender tilbage til egen klasse, vil det modtagne lærerteam opleve, at eleven har udviklet sig både fagligt, personligt og socialt. Det betyder, at de læringsmål og den praksis, der tidligere blev anvendt i forhold til elevens læreproces skal justeres på en måde, hvor der bygges videre på det, eleven har med fra Plan T. Overleveringsmødet skal ses som en støtte til at justere praksis i forhold til den enkelte elevs fremadrettede faglige, personlige og sociale udvikling, men i flere tilfælde også i forhold til at brede elevens kompetencer ud til andre elever med lignende udfordringer i klassen eller på tværs af klasser. Mål for overleveringsmødet: Lærerteamet får nye fortællinger og ny viden om elevens faglige, personlige og sociale kompetencer og potentialer. Lærerteamet omsætter ny viden til nye læringsmål og tilrettelægger justeringer i undervisningspraksis. Lærerteamet har en fælles og konkret plan for modtagelse af eleven. Det er vigtigt, at resultater og ny viden fra Plan T bringes i anvendelse tilbage på skolen og det retter fokus på handlingerne at aflevere og at modtage. På hvilken måde skal ny viden afleveres og på hvilken måde skal ny viden modtages? Overleveringsmødet fokuserer på de ressourcer, eleven vender tilbage med. Med afsæt i ressourcer skal der fortsat arbejdes med at opbygge det, som eleven endnu er udfordret med. For at kunne bygge på elevens ressourcer er overleveringsmødet et centralt møde. Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Mødet deles i 2 dele med 2 forskellige dagsordner og formål: 1.del: 2 medarbejdere fra Plan T overleverer ny viden i forhold til elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Herunder testresultater, læringsstrategier, trivsel m.m. Her deltager elev, forældre og skole. 2.del: Lærerteamet reflekterer i forhold til nye læringsmål, justeringer i nuværende praksis m.m. En ledelsesrepræsentant og en læsevejleder eller anden ressourceperson inviteres med til mødet med henblik på at støtte og/eller deltage i 1

2 forhold til at planlægge elevens videre faglige, personlige og sociale udvikling. Mødet resulterer i nogle beslutninger i forhold til elevens videre læreproces. Struktur for overleveringsmøde Sted: Afholdes på hjemskolen. Mødets varighed: 1:45 min. Tiden deles i to forskellige møder. Mødeleder: Medarbejder fra Plan T 1. del af overleveringsmødet: 1. del af mødet: Tid: 30 min. Deltagere: Fra elevens skole: Forældre, elev, 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere. Mødets indhold: Elev og forældre fortæller om deres oplevelser i forbindelse med Plan T. Medarbejderne fra Plan T fremlægger elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Formålet med 1. del: Skole og hjem får en ny fortælling om eleven. Skole og hjem får viden om de ressourcer, der kan bygges videre på. Skole og hjem får viden om eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får rådgivning i forhold til, hvordan de kan støtte deres barn i at fortsætte gode faglige, personlige og sociale vaner og arbejde med eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får viden om, at der efter Plan T er et fortsat fokus på eleven i form af en handleplan som udarbejdes efterfølgende. Forældrene får viden om det efterfølgende elevcoach-forløb. Punkter til 1. del: 1.1 Elevens fortælling: Hvad har eleven fået ud af at deltage i Plan T? (Fagligt, personligt og socialt). 1.2 Forældrenes fortælling: Hvilke nye sider af deres barn, oplever de, der er udviklet i Plan T. 2

3 1.3 Fremlæggelse af faglige resultater og befordrende faktorer for elevens udvikling: Læreren fra Plan T anvender Ark 2, Planlægning af elevens succes (se side 9), til at strukturere den viden der overleveres. Elevens evner og forudsætninger (herunder testresultater). o Elevens arbejdsmåder og undervisningsmetoder. o Elevens foretrukne læringsarenaer og læremidler. o Elevens foretrukne organisering af skoledagen. o Elevens foretrukne arbejdsopgaver og tempo. 1.4 Fremlæggelse af nye sociale kompetencer og befordrende faktorer for elevens udvikling: Pædagogen fra Plan T fremlægger viden i forhold til elevens personlige og sociale kompetencer. Til det anvendes Ark 3, Personlige og sociale kompetencer (se side 10). 1.5 Det videre fokus på elevens faglige, personlige og sociale udvikling: Forældrene orienteres om elevcoaching. Forældre og elev orienteres om at lærerne på 2. del af mødet laver nye læringsmål for eleven. Målene deles med elev og forældre efterfølgende. 2. del af overleveringsmødet: 2. del af mødet: Tid: 1 time og 15 min. Deltagere: Fra X skole: 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere Mødets indhold: lærer-teamet udarbejder nye læringsmål for eleven og tilrettelægger tiltag i læringsmiljøet. Det sker med afsæt i de ressourcer og opmærksomhedspunkter, som medarbejderne fra Plan T har fremlagt. De øvrige mødedeltagere har en støttende eller deltagende funktion i forhold til at opstille nye læringsmål. Formålet med 2. del: Udarbejdelse af nye læringsmål for eleven. Punkter til 2. del: 2.1 Forventningsafklaring: Deltagernes roller på mødet: Plan T s rolle: -Mødeleder. - Facilitere udarbejdelsen af nye læringsmål. 3

4 Lærernes rolle: - Udarbejde nye læringsmål og tiltag. De forskellige personer omkring bordets rolle: - Støttende funktion. - Deltagende funktion. Hvad tager vi med herfra? Når vi går fra dette møde har alle deltagere i større eller mindre grad bidraget til en handleplan for den elev, der vender tilbage fra et intensivt læringsforløb. 2.2 Hvilke ressourcer vender eleven tilbage med? Anvend ark 1 s. 8 til at skabe overblik over processen. Alle omkring bordet får tid til at overveje følgende spørgsmål: Hvilke ressourcer hos eleven blev du opmærksomme på under mødets 1. del? Ressourcerne formuleres og nedskrives på Post-it. Det er en ressource at... På skift får deltagerne fra skolen taletid. De high-lighter de ressourcer, som de hørte Plan T, elev og forældre fremlagde. (Post-it sættes på ark 1.) Afslutningsvis får medarbejderne fra Plan T taletid og tilføjer eventuelle oversete ressourcer. Er der flere ressourcer som skal nævnes? 2.3 Hvilke udfordringer har eleven? Lærer-teamet formulerer 2 4 udfordringer som nedskrives på Post-it. Lærer-teamet forholder sig til: Hvilke udfordringer ser du, at eleven vender tilbage med? Hvad har du af ønsker i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde elevens udfordring? Hvilke udfordringer har lærerteamet i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for dig i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det, du udfordres af? Hvilke udfordringer har de øvrige elever i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for de andre i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det de udfordres af? 2.4 Refleksion over nye læringsmål for eleven Ressourcer og udfordringer er fremlagt og næste skridt er at være nysgerrig på, hvordan elevens succes kan planlægges. Hvordan kan eleven få bragt sine ressourcer i spil og få indfriet sit læringspotentiale og fortsat udvikle sig fagligt, personligt og socialt i klassens fællesskab? 4

5 Lærerteamet opstiller nye læringsmål og idéudvikle på tiltag, læringsaktiviteter og læringsmiljø. Alle andre mødedeltagere lukkes i boks og deres rolle er at overveje: Hvordan kan jeg med min position enten støtte eller deltage i at gøre teamets idéer til virkelighed? Medarbejderne fra det intensive læringsmiljø kan ikke være deltagende i forhold til at støtte den videre proces, men de kan være støttende og på mødet byde ind med erfaringer og idéer. Ark 1, Udfordringer, ressourcer og læringsmål (se side 8) anvendes som indledende struktur for målsætning. Lærerne udvælger én af elevens udfordringer og udvælger de af elevens ressourcer, som de mener, der skal aktiveres i arbejdet med elevens udfordringer. Med afsæt i udfordringer og ressourcer formulerer lærerne læringsmål (Anvend Post-it). Teamet udforsker forskellige læringsmål og beslutter ét mål. Det efterlader følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan vi som team tilrettelægge læringsaktiviteter og skabe læringsmiljøer, der giver gode betingelser for, at eleven lykkes med det nye læringsmål? Teamet forholder sig til elevens læring og læreproces gennem Ark 2, Planlægning af elevens succes kan anvendes som inspiration. 1. Læringsmål (faglig, personlig eller social) 2. Evner og forudsætninger 3. Arbejdsmåder og undervisningsmetoder 4. Læringsarenaer og læremidler 5. Organisering af skoledagen 6. Arbejdsopgaver og tempo 7. Vurdering og evaluering Tænk ud af boksen, måske kan nogle af de personer, der sidder omkring bordet efterfølgende bidrage med en støttende eller en deltagende funktion. Inden teamet når til at beslutte tiltag i forhold til det opstillede mål, så lukkes der op for boks 2 og de andre deltagere inviteres ind og svarer på skift i forhold til: Hvad hører du, at lærerne er optaget af? Hvad kan du biddrage med i forhold til de tiltag lærerne formulerer eller i forhold til tiltag, der ikke er bragt på banen? Husk at holde bolden på egen banehalvdel og tænk din egen position ind som støttende eller deltagende. 5

6 2.5 Læringsmål besluttes Lærerne beslutter det endelige læringsmål, læringsaktiviteter m.m. Teamet skriver dets beslutninger i Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark. Hvad skal eleven lære af undervisningen? Hvilke færdigheder og kompetencer skal udvikles? Hvilke aktiviteter skal planlægges? Hvilke ressourcepersoner kan være relevante at trække på? Og hvordan trækkes der på dem? Hvordan ser du, at eleven er på vej i mål? Hvordan ser du, at eleven er i mål? Hvad tænker I i forhold til forældreinddragelse og kammeratinddragelse? 2.6 Elevinddragelse i nye læringsmål Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, så kan man heller ikke vide, hvilken vej man skal gå, sådan lyder svaret til Alice i Eventyrland, da hun spørger om vej uden at vide, hvor hun er på vej hen. Ifølge Hattie skaber synlige læringsmål bedre faglige resultater, bl.a. fordi vejen til målopfyldelsen bliver tydeligere for eleverne, de ved derved, hvor de er på vej hen og hvordan de skal komme derhen. 1 At delagtiggøre eleven i læringsmålene skal bl.a. bidrage til, at eleven reflekterer over egen læring og tager med-ansvar i forhold til at nå de mål, som er formuleret. Inddragelse, medansvar og synlig læring vil bidrage til at motivere og fokusere elevens arbejde, hvilket vil styrke elevens faglige progression. Teamet har besluttet nogle læringsmål og har dermed besluttet, hvor de gerne efterfølgende vil have eleven til at gå hen. For at få eleven med i processen delagtiggør teamet eleven i det opstillede læringsmål og i samarbejde med eleven formuleres der et del-læringsmål i elevhøjde. Del-læringsmål skal relatere sig til det læringsmål, som lærerne har formuleret. Konkrete læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken indsats der kræves af dem, på hvilket niveau de skal præstere og hvornår har de opnået den tilsigtede læring. Læringsmål skal formuleres i et sprog, så eleverne kan forstå målet og der skal være en tæt sammenhæng mellem mål og valg af evalueringsmetode, så ikke bare læreren, men også eleven kan se, at evaluering sker på baggrund af opnåelse af læringsmålet. Ark 4, Læringsmål lærer- og elevark (se side 11) bruges i samarbejdet med eleven om del-læringsmål. Hvordan tænker I, at eleven kan inddrages i læringsmålet? 1 John Hattie, Synlig læring for lærere,

7 Hvordan får eleven medejerskab til egne læringsmål og indblik i egen progression? 2.7 Mål for klassen Kort indledende drøftelse af, hvordan elevens nye kompetencer og færdigheder tænkes ind i klassens fremadrettede liv og læring. Er der elever, som vil have gavn af samme læringsmål? Kan en udbredelse af elevens nye kompetencer; fx it-kompetencer komme andre elever til gode? Denne drøftelse vil tages op senere i sparring og observationsforløbet. 2.8 Supplerende indsatser Hvis det er relevant kan Plan T tilbyde lærerne at deltage i et kursus, hvor lærerne får en gennemgang af et klassekursus, som de kan afholde i klassen, målrettet elevernes gode samarbejde i klassen. 2.9 Opsamling og afrunding Mødelederen opsummerer teamets beslutninger i forhold til læringsmål, læringsaktiviteter, elevinddragelse, forældreorientering og evt. andet i forbindelse med elevens videre læreproces. 7

8 Ark 1: Udfordringer, ressourcer og læringsmål Udfordring: Ressourcer: Evner og forudsætninger Læringsmål: Svarer på elevens udfordring og inddrager elevens ressourcer 8

9 Ark 2: Planlægning af elevens succes Læringsmål: Evner og forudsætninger Hvilke positive forudsætninger har eleven i forhold til målet? Hvad ved vi om elevens evner? Hvad ved vi om det faglige niveau? (Testresultater m.m.) Hvad kan eleven selvstændigt? Hvad kan eleven med hjælp? Hvad kan eleven ikke? Arbejdsmåder og undervisningsmetoder Hvilke arbejdsmåder og metoder skal tilrettelægges? (Læringsstile, Cooperative learning, projektarbejde, individuelt, gruppe eller par, klasseundervisning m.m.) De følgende 6 kategorier retter sig mod læringsmålet og har fokus på det, der er relevant i forhold til målopfyldelse. Læringsarenaer og læremidler Hvor skal læring finde sted? Klasse, faglokale, nærmiljøet m.m. Hvilke bøger og materialer skal bruges? Hvordan inddrages it? Organisering af skoledagen Hvordan skal timen, dagen eller ugen organiseres? Skal elevens støttes i strukturen? (Skema, tidtagning, mundtlige aftaler m.m.) Arbejdsopgaver og tempo Hvilke aktiviteter skal eleven deltage i? Hvilke arbejdsopgaver skal eleven arbejde med? Hvordan tilpasses opgaven til eleven? Hvor lang tid skal eleven have til opgaven? Vurdering og evaluering Hvad vurderes eleven på? Hvordan evaluerer vi om der har fundet læring sted? Hvordan og hvornår gives der feedback til eleven? Hvordan bruger vi resultaterne fra evalueringen? 9

10 Ark 3: Personlige og sociale kompetencer Skoleafdærd Samarbejde *Hjælpsom. *Aktivt i sociale sammenhænge. *Åben over for andres idéer. *Tage ansvar for egen del af samarbejdet. *Kan opmuntre andre. *Respekt for andre. *Positiv tilgang til opgaver. *Give og modtage konstruktiv feedback. *Komme til aftalte tidspunkter. *Overholde aftaler. *Fokusere min opmærksomhed. *Række hånden op. *Modtage og udføre fællesbeskeder. *Bidrage til at alle inddrages i fællesskabet. *Kunne skifte mellem forskellige deltagelsesformer afhængig af aktivitet. Personlige og sociale kompetencer Konflikthåndtering *Respektere når kammerater siger fra. *Trække sig fra konflikter. *Forhandle og indgå kompromisser. *Bidrage til konstruktive løsninger af konflikter. *Anvende et konfliktnedtrappende sprog. Kommunikation *Vente på tur. *Give udtryk for egne meninger og lytte til andres. *Bevidst om eget verbale og nonverbale sprog. *Aflæse andres verbale og nonverbale sprog. *Tale respektfuldt til alle. *Fokus på løsninger frem for problemer. 10

11 Ark 4: Læringsmål (Lærer- og elevark) Elev: Klasse: Lærer-del: Læringsmål: (Faglig, personlig eller social) Det kan eleven nu: Det vil lærerteamet gøre for, at eleven når sit mål: (Arbejdsmåder, metoder, læringsarenaer, læremidler, organisering af skoledagen, arbejdsopgaver, tempo, m.m.) Hvad har lærerteamet brug for? (Ressourcepersoner, forældre, m.m.) Hvordan kan vi se, at eleven er på rette vej? Elev-del: Mit mål: Det kan jeg nu: Det vil jeg gøre for at nå mit mål: Hvem eller hvad har jeg brug for? Hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? 11

12 Dagsorden for overleveringsmøde Dato og tidspunkt: Sted: Bemærk! Mødet er delt i 2 dele med forskellige dagsordner og forskellige deltagere. 1. del: Tidspunkt: (30 min.) Deltagere: Fra elevens skole: Forældre, elev, 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere. Mødets indhold: Elev og forældre fortæller om deres oplevelser i forbindelse med Plan T. Medarbejderne fra Plan T fremlægger elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Plan T orientering om det videre forløb 2. del: Tidspunkt: (1 t. 15 min.) Deltagere: Fra elevens skole: 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere Mødets indhold: lærer-teamet udarbejder nye læringsmål for eleven og tilrettelægger tiltag i læringsmiljøet. Det sker med afsæt i de ressourcer og opmærksomhedspunkter, som medarbejderne fra Plan T har fremlagt. De øvrige mødedeltagere har en støttende eller deltagende funktion i forhold til at opstille nye læringsmål. Med venlig hilsen Plan T 12

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er: Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere