VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Håndværkerbyen i Valby 3.7"

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Håndværkerbyen i Valby 3.7

2 3.7 HÅNDVÆRKERBYEN I VALBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Håndværkerbyens bebyggelser og arealer på begge sider af Værkstedvej syd for Københavns Grønttorv i Valby. Det afgrænses mod nord, øst og vest af matrikelgrænser langs Værkstedvej og af Bekkersgård Vænge mod syd. Tid Industrialismens tidsepoke fra omkring 1953 frem til i dag. 2 Begrundelse Håndværkerbyen er af Kulturarvsstyrelsen i 2007 udpeget som ét af de 25 nationale industriminder, der illustrerer den danske industrihistorie i perioden Kulturarvsstyrelsen begrunder bl.a. udpegningen med, at Håndværkerbyen er den første værkstedsby i Danmark og siden forbillede for mange kommuners nyudlagte industrikvarterer et eksempel på, hvordan amerikanske planlægningsidealer blev tilpasset til Danmarks småindustri. Håndværkerbyen i Valby var den første af sin slags i Danmark og viser, hvordan amerikanske planlægningstendenser inspirerede danske arkitekter og planlæggere, men blev her tilpasset mindre industri og håndværk, som fortsat udgjorde en stor del af dansk erhvervsliv. Håndværkerbyen i Valby blev model for, hvordan værkstedsbyer skulle udformes og planlægges med henblik på at skabe gode vilkår for industriarbejderne. Nogle af de små virksomheder var flyttet ud som følge af en sanering af gamle baggårdsvirksomheder i brokvartererne. Bebyggelsen blev siden udvidet med yderligere to etaper. Det beskedne industrikvarter er et unikt eksempel på et vellykket værkstedsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. Det fremstår harmonisk og danner fortsat rammen om et velfungerende erhvervsområde med sin helt egen identitet. Kulturmiljøets bevaringsværdier Følgende strukturer, elementer og deres indbyrdes sammenhænge er bærende for opfattelsen og formidlingen af kulturmiljøet som helhed: Oversigtskortet viser de 8 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "Produktionens København". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 3.7 Håndværkerbyen i Valby Værkstedvej som rygrad og de smalle sideveje vinkelret herpå Arkitekturen med shedtage, røde teglfacader og den enkle, stramme detaljering, herunder den fælles servicebygning med varmecentral, kantine mv. Karaktergivende og afskærmende beplantning langs områdets afgrænsning. Kulturhistorie Baggrund og hovedtræk For at undgå en økonomisk og politisk potentiel krise efter 1945 ydede USA sine europæiske allierede Marshallhjælp. Danmark modtog i alt 1,7 milliarder kroner, og i den forbindelse blev der vedtaget en lov, som gjorde det muligt at optage billige lån til erhvervsbyggeri. Med Marshallhjælpen og den nye lov tog landsforeningen Dansk Arbejdes Københavns Afdeling initiativ til at opføre Håndværkerbyen. Placeringen i Valby var planlagt som en del af opbygningen af et industrikvarter uden for København. Samtidig var det også her, at det var muligt at nedsætte sig for virksomheder, der var blevet udsaneret fra den indre by og brokvartererne. Valby var et oplagt valg til industri bl.a. på grund af den nærliggende godsbane. Fra begyn-

3 delsen af 1900-tallet blomstrede Valby industrikvarter op og var kendetegnet af store fabrikker. Derfor var placeringen af Håndværkerbyen både ideel og i tråd med tiden. Selvom tendensen under den tredje industrialiseringsbølge i gik mod etablering af større virksomheder, så voksede antallet af små virksomheder også, og der opstod et stort behov for en ny type håndværksbyer. Flere socioøkonomiske elementer var centrale for opførelsen af byggeriet, der var et modspil til den tidligere småindustri, som var lokaliseret i byens baggårde og kælderrum - og ofte under umoderne og uhygiejniske forhold. Tidligere havde svende ofte bolig hos mester, så arbejdsplads og bolig var ét og samme sted og udgjorde en husstand, hvor mester var overhoved. Håndværkerbyen gjorde det muligt at afløse det ældre husstandsforhold med et arbejdsgiverforhold, og samtidig blev også de fysiske forhold forbedret med lys og luft - en tanke som allerede var kendt og havde fundet fodfæste før krigen. Særligt for området var også de - for den tid - moderne tiltag i bebyggelsen. Således fik de ansatte mulighed for at benytte fælles baderum, og til byen hørte også fælles varmeanlæg, elinstallationer, garager, toiletter og affaldsrum. Den truende økonomiske krise med efterfølgende arbejdsløshed kunne afhjælpes ved at holde hjulene i gang, og således gav Håndværkerbyen også gode muligheder for iværksættere. Industrialiseringen førte storproduktion med sig, og værkstedsmestrene i Håndværkerbyen kunne derfor fungere som underleverandører til storindustrien. De første virksomheder, der rykkede ind i Håndværkerbyen i 1950'erne, var maskin- og værktøjsfabrikker, metalvarefabrikker, bogtrykkerier, metalsliberier og andre. I dag er virksomhederne mere blandede, og der er kommet flere kreative fag til, såsom kunstnere og fotografer. Afgrænsning af kulturmiljøet Håndværkerbyen i Valby Afgrænsning af industrimindet Håndværkerbyen i Valby Bærende bevaringsværdi Værdifuldt landskabstræk 3

4 Illustration af håndværkerbyen. 4 Håndvækerbyen i Parkering tæt på arbejdspladsen. Bilerne, som er parkeret foran det enkelte værksted, illustrerer den enkelte selvstændige vikrsomhed, der f.eks. ikke har behov for togforbindelse i modsætning til de store internationale virksomheder.

5 Landskab Landskabskarakter Håndværkerbyen blev placeret på flad, bar landsbymark i et område, der fra begyndelsen var planlagt til at være et industriområde. Det lå i en vis afstand til de omliggende boligområder, og det var samtidig placeret tæt på de to hovedfærdselsårer Folehaven og Gl. Køge Landevej. Området blev afskærmet fra den øvrige bebyggelse af grønne bælter af træer og buske, så spredningen af røg og støj fra værkstederne kunne begrænses. Området ligger i dag i et tæt bebygget område, men fremstår fortsat med en karaktergivende afskærmende beplantning rundt om. Et kig ud over tagene i Håndværkerbyen. Håndværkerbyens grønne beplantningsbælte i ejendomsskellet er med til at give kulturmiljøet karakter. Boligblokkene syd for Håndværkerbyen har ligeledes en grøn afgrænsning. 5

6 Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønstre Håndværkerbyen er et unikt og vellykket værkstedsbyggeri med arkitektoniske kvaliteter ud over det sædvanlige, og det er et godt eksempel på en type små, rationelle småindustribygninger, der bl.a. blev opført til de virksomheder, der var blevet hjemløse ved bysaneringerne. I overensstemmelse med den nationale funktionalisme i industrien er stilen rational, enkel og stram. Håndværkerbyen består af værkstedshuse i et plan, der ligger i blokke. I midten løber en vej, Værkstedvej, som danner rygrad i bebyggelsen, der har adgang fra smalle sideveje vinkelret herpå. Arkitektonisk er stilen rationel, enkel og stram. Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Ole Vinter. 1. etape blev opført i 1953, og de næste to etaper - Valby Værkstedsby 2. og 3. etape - blev opført i 1957 og Delområder og elementer i bebyggelsen 1. etape Syd for Værkstedvej ligger Håndværkerbyens første etape, som består af tre énetages værkstedsbygninger med plads til i alt 24 værksteder, som er samlet under samme markante shedtage. Bygningerne har alle hvidmalede betonrammekonstruktioner, som er udfyldt med murværk i røde teglsten. I hver gavl sidder fire ens vinduer uden sprosser, og her er også indgangsdøren. Bygningerne er opført af dobbeltarmeret jernbeton med selvbærende tagkonstruktion. Der er delvis udgravet kælder og hertil kommer forskellige fælles småbygninger og garager. 2. etape 2. etape består af fem bygningsenheder nord for Værkstedvej, som har større værksteder end de første, men er holdt i samme shedtagsstil. Bebyggelsen er afsluttet af en tværvej og af en lang, smal bygning, der indeholder fælles faciliteter. Længst mod øst er kantine mv. placeret i en lille halbygning med buet tag. 3. etape Længst mod vest, syd for Værkstedvej ses 3. etape, der består af to 3-etagers bygninger med fladt tag. Byggekvaliteten er dog ringere end de første etaper, idet de jernarmerede vægge var blevet for tynde og senere måtte renoveres. Håndværkerbyen er et vellykket eksempel på et værkstedsbyggeri af høj arkitektoniske værdi. 6

7 Sårbarhed Der er tale om et meget stramt anlæg med bygninger i et meget enkelt formsprog, der fortæller om en relokalisering af mindre industrier og håndværkere fra de indre dele af København. Om- og tilbygninger, f.eks. som følge af ændret anvendelse, skal derfor begrænses til et minimum, hvis kulturmiljøets særlige karakter og formidlingsværdi skal opretholdes. Dominerende skiltning kan ligeledes sløre den fine arkitektur. Endelig skal de karaktergivende beplantningsbælter sikres og plejes. Udviklingsmuligheder Området fungerer med en række mindre virksomheder og en blanding af mange forskellige typer erhverv, hvilket det bør vedblive med. Kilder Bydelsatlas for Københavns kommune Jørgen Selmer: Industrisamfundets kulturarv. Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen: Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum, Nationalmuseet, Kroppedal, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Kulturarvsstyrelsen: Industri Industri 25 stk. dansk kulturav. Gads Forlag Der er udarbejdet en lokalplanstartredegørelse for Grønttorvs-området, der omfatter et større område omkring kulturmiljøet. Grønttorvet flytter, og startredegørelsen skal derfor bane vej for en omdannelse af området via lokalplanlægning. Det fremgår af redegørelsen, at der blandt de kreative erhverv i bebyggelsen er interesse for også at benytte området til beboelse, bl.a. for at sikre et løbende vedligehold. Desuden peges der på enkelte værdifulde træer og karaktergivende beplantninger i området. Det anbefales i den forbindelse at sikre Håndværkerbyen som kulturmiljø, ligesom der i lokalplanlægningen bør være bestemmelser for, hvordan områdestrukturen bevares. Det anbefales, at lokalplanen følges af en vejledning, der uddyber bestemmelserne om, hvordan bygningerne og de grønne bælter og arealer vedligeholdes og plejes, hvordan udformningen af veje og evt. nye bygningers placering kan ske og der bør udarbejdes en designmanual for evt. teknisk udstyr som lampearmaturer mv. Nuværende sikring Området er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser Lignende eksempler - København

8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN Rud. Rasmussens Snedkerier 3.1 3.1 RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER Stedet Kulturmiljøet omfatter den åbne karré, der afgrænses af Nørrebrogade, Slotsgade

Læs mere

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3

København som havneby. Slusen / Bådklubben Valby 2.3 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Slusen / Bådklubben Valby 2.3 2.3 Slusen og bådklubben valby Stedet Kulturmiljøet er lokaliseret omkring Kalvebodløbet og omfatter Slusen ved

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY 3.3 3.3 DEN BRUNE OG DEN HVIDE KØDBY Stedet Kulturmiljøet omfatter Den Brune Kødby, Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby.

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.10 brumleby VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Brumleby 4.10 4.10 Brumleby Stedet Kulturmiljøet omfatter 4 rækker af stokbebyggelser i 2 etager, der ligger i forlængelse af hinanden med grønne

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN. H.C. Ørstedværket 3.5 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN PRODUKTIONENS KØBENHAVN H.C. Ørstedværket 3.5 3.5 H.C. ØRSTEDVÆRKET Stedet Kulturmiljøet omfatter hele højspændingsværket med samtlige bygninger og tilbageværende infrastrukturanlæg,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld.

Den aktuelle bygning, som er opført for direktørboligen for Codan-fabrikken, er udpeget som arkitektonisk og kulturhistorisk værdifuld. NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Vurdering af om der bør gives dispensation fra lokalplan 2-46 Plan har modtaget en ansøgning om udbygning af Villa Søvang, Galoche Allé 1, således at den oprindelige

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.2 sundholm VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sundholm 4.2 4.2 Sundholm Stedet Kulturmiljøet ligger i vinklen mellem Amagerfælledvej og Sundholmsvej og omfatter Amager Fælled Skole, Observationshjemmet

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Sjællandsgadekvarteret 4.9

Sjællandsgadekvarteret 4.9 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Sjællandsgadekvarteret 4.9 4.9 Sjællandsgadekvarteret Stedet Kulturmiljøet omfatter Sjællandsgade Skole, badeanstalten, Simeons Kirke, boligkvarteret

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.8 tingbjerg VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Tingbjerg 4.8 4.8 Tingbjerg Stedet Området omfatter hele Tingbjergbebyggelsen med boliger, butikker, skole, svømmehal, børneinstitutioner, kollegium,

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

Tegning 3: Vej - og stiforhold

Tegning 3: Vej - og stiforhold BILAG 1.b Tegning : Vej - og stiforhold tma rked et 9m Fru g J EVE ORT RET EJ Tor vek ant en Ny Ellebjerg s EV ND 5m 1m GA Væ rk MM sted 0m 9m ten EL vej 0m por LA Torv e KØ GE 4m 1m Bekkersgår d vænge

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo

LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo LOKALPLAN 3-05 Omsorgscenter Møllebo KØGE KOMMUNE 1978 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-05 OMSORGSCENTER MØLLEBO REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØVRIG PLANLÆGNING FOR OMRÅDET Områdets be liggenhed Dispositionsplanen

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom

Lokalplanlægning for bevaringsværdig ejendom Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. oktober 2014 bevaringsværdig ejendom Udarbejdelse af bevarende lokalplan for etageejendom beliggende Samsøgade 21, 8000 Aarhus

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig

Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 1. september 2015 Lokalplan 1013, Samsøgade 21 - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr.1013, Bevarende lokalplan for

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere Ask Højskole. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 1. september 2008 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 807. Boliger ved tidligere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Indledning side 3 Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens sagsforløb side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens formål side 4 Indholdet i lokalplanen side 4 Forholdet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79 Rammebestemmelser for Boligområde sydøst for Fælledvej Bilag 2 Liste over bevaringsværdige bygninger. Kort Områdeafgrænsning af det nye rammeområde del af B5. Område: Rammeområdet

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

LOKALPLAN 87. For et område nord for Nymøllevej i Lundtofte bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 87. For et område nord for Nymøllevej i Lundtofte bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 87 For et område nord for Nymøllevej i Lundtofte bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-03 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. MARTS 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - etablering af et nyt rammeområde 12.E.03 omfattende erhvervsejendomme

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 53 1 Sammenfatning nr. er et bebygget

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 LOKALPLANEN...6 1 - Områdets afgrænsning...7 2 - Lokalplanens formål...7 3 - Områdets anvendelse...7 4 -

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 94 Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1995 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser. ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:

Læs mere

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?

Følager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3

Kommuneplantillæg nr. 3 Kommuneplantillæg nr. 3 Plannavn Kommuneplantillæg nr. 3 Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Elementbyen og Kunstnerbyen 24. juni 2010 Høringen starter 1. juli 2010 Høringen

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23

SØMOSEPARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 SØMOSEARK SKITSEFORSLAG 2014 01 23 Danneskiold-Samsøes Allé 28 / 1434 København K Tel.: +45 3288 7844 / www.cfmoller.com rojektleder/ kontaktperson: Franz Ødum Dir. +45 3288 7842 / foe@cfmoller.com Kontekst

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 134 For et område til erhvervsformål ved Højvangsvej i Hadbjerg August 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040 E-mail: hadstenkommune@hadsten.dk

Læs mere

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03

TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE B04 OG BL03 TILLÆG NR. 9 OVERFØRSEL AF BOLIGOMRÅDE TIL BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDERNE 19.01.B04 OG 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2012 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING

Læs mere

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen Natur og arkitektur - værdier i Fredensborg Søpark Af Verner Thomsen Beliggenhed Når man går en tur i Søparken, møder man ofte naboer og genboer, som udtrykker stor glæde over at bo i området, uden at

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er et område af et så stort omfang, at det

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 6. januar 2009 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 853, bevarende lokalplan for boligområdet Finnebyen, Århus V og Tillæg

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40. Tihøje 60,6 ha Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. august 2004 Arne Bager 8940 2643 Kollegiebyggeri,

Læs mere

Lokalplanens redegørelse

Lokalplanens redegørelse Lokalplan for et område til offentligt formål STRØBYSKOLEN og STRØBYHALLEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Side Lokalplanens baggrund 3 Skitseforslag til udvidelse af Strøbyskolen 5 Tillæg

Læs mere

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag

Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 9. november 2016 Lokalplan 1040, Sølystgade 30 Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1040, Institutionsbyggeri,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter

LOKALPLAN NR. 77. August 2002. Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter LOKALPLAN NR. 77 August 2002 Parcelhusbebyggelse ved Storkens Kvarter Lokalplan nr. 77 Indhold Indhold: Redegørelse: Forhold til anden planlægning Lokalplanlægning Lokalplanloven Varmeplan Forurening Vandforsyning

Læs mere

Tillæg nr. 8 til. Kommuneplan 2009-2021. Rammebestemmelser område 2E33 Håndværkerbyen

Tillæg nr. 8 til. Kommuneplan 2009-2021. Rammebestemmelser område 2E33 Håndværkerbyen Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2009-2021 g a l s For Rammebestemmelser for område 2E33 Håndværkerbyen Ræveholmscentret - Karlslunde Kommuneplantillægget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø Greve Kommune

Læs mere

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Kommuneplan 2009-2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.D.1 Havnepladsen Bolig og erhvervsformål: Boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, rekreative

Læs mere

Høje Taastrup C. Bilag 1 Parkering Emne: Parkering Sideantal: 9

Høje Taastrup C. Bilag 1 Parkering Emne: Parkering Sideantal: 9 Høje Taastrup C Bilag 1 Parkering 2016.08.14 Emne: Parkering Sideantal: 9 600M -250-150 -72-77 - 742-385 - 119 Stationsnærhed Nyt byggeri P-hus Mulig placering af p-hus Nedlagt parkering 2 1:4000 0m 50m

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø

Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Kalundborg Kommune Plan, Byg og Miljø Tillæg nr. 7 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Udarbejdet i forbindelse med Lokalplan nr. 541 for tre områder i Kirke Helsinge 1. Indledning Ejendommen Østergade

Læs mere

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE

TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE TILLÆG NR. 13 REKREATIVT OMRÅDE VED LØNNE - FERIECENTER ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - APRIL 2011 VEJLEDNING OPBYGNING Tillæg 13 til Kommuneplan 2010-2022 udgøres af en

Læs mere