Essay // 21/10/05. LIGHED KONTRA RETFÆRDIGHED Mads Storgaard Jensen, Ph.d., filosof

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Essay // 21/10/05. LIGHED KONTRA RETFÆRDIGHED Mads Storgaard Jensen, Ph.d., filosof"

Transkript

1 LIGHED KONTRA RETFÆRDIGHED Mads Storgaard Jensen, Ph.d., filosof Indledning I medierne og offentligheden er det stort set umuligt at støde på negative fremstillinger af fænomenet lighed. I en vis forstand har lighed samme status som godhed; man kan ikke være imod. Så indgroet i vores kulturelle forståelse er fænomenet, at det kan være vanskeligt at finde begrundelser for, hvorfor lighed er en central værdi, som samfundet bør modelleres efter. Lighed præsenteres blot som et fundamental princip, og den slags principper har det med at blive så evidente, at yderligere begrundelse for dem sjældent forekommer. I den forstand optræder lighed som noget, der er godt i sig selv i modsætning til at være godt for noget andet. Man kan således også skelne mellem lighed som mål og som middel. Er ligheden et mål i sig selv, mangler der en filosofisk argumentation for, hvorfor dette er tilfældet. Er den derimod et middel, skal der en pragmatisk forklaring til på, hvordan lighed er med til at fremme det ønskede mål. Dette papir har til hensigt at undersøge filosofiske og pragmatiske begrundelser for lighed for at afdække begrebets strukturer og eventuelle indre modsætninger. Når der er fokus mere på lighed end på ulighed, er det, fordi man ikke kan foretrække ulighed på samme måde, som nogle foretrækker lighed. I politisk sammenhæng vil man typisk blive mødt med en indstilling, der siger, at hvis man er imod mere lighed i samfundet, er man automatisk for mere ulighed. Men kritikken af lighedsidealet kan jo være og er begrundet i noget andet end ønsket om ulighed. Det er min hypotese, at man typisk vil kritisere ønsket om mere lighed ud fra et ønske om mere frihed eller mere velstand. De grundlæggende spørgsmål, der skal besvares, er altså, om der kan gives en filosofisk begrundelse for lighed som ideal eller om der kan gives pragmatiske grunde. Men inden skal lighedsbegrebet lige afklares. Hvilken lighed? Kigger man nærmere på diverse encyklopædiske forklaringer af lighed, vil man finde en række eksempler på forskellige former for lighed, dog uden at begrebet formelt set er særlig klart defineret. Lighed og lighed er ingenlunde det samme. Således nævnes der eksempler som økonomisk lighed, moralsk lighed (at mennesker betragtes som ligeværdige), juridisk lighed (lighed for loven), demokratisk lighed (lige stemmeret), politisk lighed (lige politisk magt) og lighed mellem kønnene. Kigger man nærmere på alle disse forskellige former for lighed, der gælder på hvert deres område, synes to kategorier dog at træde frem, nemlig lige muligheder og lige resultater. Lige muligheder ==> proces ==> Lige resultater - moralsk lighed - moralsk lighed - juridisk lighed - økonomisk lighed - demokratisk lighed - lige fordeling - politisk lighed - lighed mellem kønnene

2 Begrebet proces skal i den her sammenhæng forstås som en art maskine, der transformerer en situation og giver anledning til en nyt resultat. Står jeg anklaget for en lovovertrædelse, er processen naturligvis retssagen, hvor jeg hvis der hersker juridisk lighed kan forvente, at min sag bliver vurderet på samme måde som andre lignende sager. Men jeg kan ikke forvente den samme dom, da alle sager principielt er unikke og derfor må vurderes separat. Er der tale om demokratisk lighed, er processen stemmeafgivningen, hvor jeg må antage, at min stemme vejer lige så meget som andres. Hvis jeg er kvinde og skal honoreres for mit arbejde, så er processen en lønaftale, der sikrer, at jeg får det samme i løn som mine mandlige kolleger, der udfylder samme funktion som mig. 1 Omvendt bliver de lige resultater gerne vurderet uafhængigt af processen. Forestillingen om økonomisk lighed i samfundet tager ikke højde for, at borgerne bliver honoreret efter fortjeneste. Det samme gælder ønsket om lige fordeling i samfundet. Det være sig når man i USA uddeler stipendier til farvede studerende, eller man fra Ligestillingsministeriets hjemmeside giver udtryk for, at det er et problem for kvinderne og for det danske samfund, at der er så få kvinder på toppen af hierarkiet. Her finder vi den første iboende konflikt i lighedsbegrebet, nemlig som også den østrigske økonom F.A. Hayek gør opmærksom på i sin bog The Constitution of Liberty (Hayek 1960) at man ikke kan have resultatlighed uden at have ulighed på mulighedssiden og vice versa. Med andre ord så vil lige muligheder altid afstedkomme ulige resultater af den simple grund, at mennesker er udstyret med forskellige potentialer mth. biologi, talent eller personlighed. Og lighed på resultatsiden vil med nødvendighed kræve, at mennesker stilles ulige i udgangspositionen, dvs. på mulighedssiden. Hvis alle deltagere i et løb skal komme i mål cirka samtidig, må de løbe forskellige strækninger eller starte på forskellige tidspunkter. Pointen er altså, at retfærdighed per automatik vil skabe ulighed, og ønsker man lighed, er det nødvendigt at indrette samfundet uretfærdigt. Det, man så smukt kalder social retfærdighed, har altså med lighed at gøre, men ingenting med retfærdighed at gøre for ellers ville man ikke være nødt til at kalde den social. I det efterfølgende vil lighed på mulighedssiden blive omtalt som retfærdighed, mens lighed på resultatsiden vil blive betegnet som lighed. Et lige samfund er jo netop et, hvor økonomiske ulighed udjævnes via omfordeling. Retfærdighedens realitet Men hvorfra stammer denne tilbøjelighed til at tænke i lige muligheder og lige resultater? 2 En plausibel forklaring kunne være, at vi som mennesker fra naturens hånd er udstyret med en retfærdighedssans, der fortæller os, hvornår nogle får mere end de fortjener, og især hvornår vi selv får mindre, end vi burde. Indenfor evolutionsbiologien har man forsøgt at forstå, hvorfor dyr og mennesker til tider handler uselvisk. Det dyr, der advarer flokken om en fjende, der nærmer sig fx en solsort, der skræpper op ved synet af en kat gør samtidig sig selv mere synlig for fjenden; en adfærd i skarp kontrast til princippet om survival of the fittest. Derudaf udviklede den amerikanske biolog Robert Trivers begrebet reciprok altruisme, der handler om, at man i dyr og mennesker må forklare hjælpende adfærd ud fra muligheden for på et senere tidspunkt at modtage hjælp til gengæld (Trivers 1971), hvilket er til fordel for alle parters overlevelse. Fra den reciprokke altruisme er der ikke langt til udviklingen af en retfærdighedssans. Som sådan har fænomenet retfærdighedssans ikke fyldt meget i den filosofiske litteratur om lighed, men tager vi de udviklingspsykologiske briller på kan vi allerede ved børn i en tidlig

3 alder observere, hvordan de er optaget af, at ingen andre får mere slik eller opmærksomhed, end de selv gør. Til at begynde med er barnet fokuseret på andre alene af egoistiske årsager, det ser sig selv som verdens centrum og forlanger alle sine behov opfyldt. Først senere bliver det i stand til at tilsidesætte spontane behov for at opnå langsigtede mål, og i den proces lærer barnet samtidig at vurdere, i hvor høj grad andre bliver belønnet eller straffet for samme adfærd. Derfra er der ikke langt til retfærdighedssansen. Vi behøver blot at kaste et blik på os selv for at se, hvordan vi selv opererer med en logik, hvor man giver, hvad man får, og man får, hvad man giver. Hvor vi skylder at invitere gæster, som sidst inviterede os, hvor vi udveksler gaver af cirka samme værdi (Jensen 2001, s ; Mauss 2000). Denne form for retfærdighedstænkning ligger dybt i os; inden for sportsjournalistikken er det første spørgsmål til fodboldspillere og trænere ofte, om sejren eller nederlaget var fortjent. Når vi spørger til fortjeneste, tænker vi i retfærdighed, hvor det vi giver, gerne skal stå mål med det, vi får hvilket ikke altid er tilfældet i en fodboldkamp (men heller aldrig har været hensigten). Hvorledes kan eksistensen af retfærdighedssansen afgøre, om vi bør tilstræbe retfærdighed (lighed på mulighedssiden) eller lighed (lighed på resultatsiden)? Det kan den på følgende måde: Hvis vi anerkender, at vores forståelse af lighed udspringer af en biologisk betinget retfærdighedssans, så må vi også anerkende, at retfærdighed er situationsbaseret og konkret. Eller omvendt formuleret så er den lighed, man taler om, på resultatsiden abstrakt og generisk. Eksempel: Hvis en kvinde og en mand søger samme job og bliver behandlet ens på mulighedssiden, vil det alene være deres kvalifikationer, der gør udslaget. Knytter udkommet af processen sig alene til den konkrete sag i det her eksempel de konkrete ansøgere er der tale om retfærdighed. Er der derimod tale om, at der bør være lighed på resultatsiden, bliver udkommet af processen afgjort af faktorer, der ikke har med de konkrete ansøgere at gøre. Eksisterer der eksempelvis et ønske om flere kvindelige chefer i den offentlige forvaltning og stillingen netop er en chefstilling et sådant sted så vil aktørerne blive vurderet som generiske subjekter snarere end som konkrete individer. Det er i den forstand, at opfyldelsen af resultatlighed er abstrakt og generisk. Modsætningen mellem retfærdighed og lighed ses tydeligt i dette eksempel, hvor manden i så fald vil spørge sig selv om, hvorfor han skal bøde på sit køns vegne og ikke på egne vegne. Pointen er altså, at vi har en intuitiv forståelse af, at retfærdighed er ønskværdigt, men at det ingenlunde er indlysende, hvorfor vi skulle tilstræbe den abstrakte lighed på mulighedssiden da dette netop vil komme i konflikt med vores opfattelse af situationsbaseret retfærdighed. Lighed som godt i sig selv Hvis ovenstående analyse ellers har noget på sig, burde det være utænkeligt at finde situationer, hvor én gruppe borgere bliver favoriseret på bekostning af en anden gruppe eller hvor én gruppe bliver hæmmet til fordel for en anden. Men hvis det kan lade sig gøre at argumentere for, at lighed er godt i sig selv og dermed mere ønskværdig end den konkrete retfærdighed, så kan en omfordeling af goderne og privilegierne tillades. Hermed er vi nået til den filosofiske diskussion om lighedens realitet. Det lader nemlig til, at vi er mere eller mindre tvunget 2 villige til at tilsidesætte ønsket om retfærdighed, hvis det kommer fællesskabet til gode. Det er eksempelvis argumentet for progressiv beskatning. Kun gennem henvisning til fællesskabet og eventuel fælles velstand vil

4 man kunne retfærdiggøre økonomisk omfordeling og mere lighed og således favoriserer nogle i processen i form af lavere beskatning. Det er gennem hensynet til fællesskabet, at den konkrete uretfærdighed tillades af hensyn til den abstrakte lighed. Dette er helt i tråd med det, den amerikanske filosof og socialliberalist John Rawls beskriver i sin bog A Theory of Justice (Rawls 1972). Ifølge Rawls kan sociale og økonomiske uligheder i et samfund nemlig kun tolereres, hvis en mere ulige fordeling ville være til fordel for alle i samfundet. Argumentet lyder, at hvis vi som rationelle, desinteresserede individer skulle træffe et valg om samfundets indretning i et art begyndelsessituation, hvor samfundet endnu ikke findes, og hvis vi var underkastet et uvidenhedens slør, så vi ikke vidste, hvad vores position i samfundet ville blive, ja så ville vi vælge at fordele samfundets goder ligeligt. For Rawls er ligheden her tænkt som økonomisk lighed eller lighed på resultatsiden hvad man med en filosofisk betegnelse vil kalde ontologisk primær. Den er udgangspunktet, den er ønskværdig i sig selv, den er princippet, som vi former vores andre beslutninger angående samfundsindretningen efter. Og det er den, fordi vi som rationelle, desinteresserede individer ikke kunne ønske os noget andet. Rawls argumentation er tvivlsom på to punkter. Hvad vil det for det første sige at skulle vælge en samfundsform i en art begyndelsesposition, og hvordan kan Rawls vide, hvad et valg dér vil føre til? Det ved han selvfølgelig, fordi de implicerede vil foretage rationelle valg. Men hvad vil det for det andet sige at foretage et rationelt valg? Hvis en flok gamblere og lottospillere skulle vælge, ville de næppe vælge en økonomisk omfordelingspolitik men betyder det så, at de ikke er rationelle, og hvorfor er de ikke det? Rawls argumentation går således i ring og ender med at forudsætte, hvad den vil bevise (for en kort beskrivelse af Rawls argumentation og en kort kritik heraf, se Flor 1982). Så hvad om lighed ikke er en grundposition, men snarere en kunstig konstruktion, som nogle har lagt ned over samfundet? Det er, hvad Rawls modstander, filosoffen og minimalstatstænkeren Robert Nozick insisterer på i sin bog Anarchy, State and Utopia (Nozick 1974). Ifølge Nozick gives der kun individer, der lever for at realisere deres egne liv. Enhver økonomisk omfordeling vil således at fratage folk, hvad de egentlig fortjener. Altså er der heller ikke noget, der hedder, at ulighed til nød kan accepteres, hvis det er til alles bedste. For økonomisk lighed handler om at omfordele goder fra folk, der har fortjent dem, til folk, der ikke har fortjent dem. Derfor er det op til folk selv at bestemme, om de vil give afkald på fortjenester for at bidrage til fællesskabet og den øgede lighed. Statens indflydelse og opgaver skal altså minimeres mest muligt. For Nozick er retfærdigheden ontologisk primær, den er grundpositionen, som man antaster gennem en omfordeling. Havde Rawls ret, ville vi være nødt til at anerkende, hvis en tigger sagde til os: Jeg er fattig, du er rig, altså har jeg ret til nogle af dine penge! Noget, der unægteligt er i klar modstrid med vores erfaringer. Lighed som middel Som vi kan se er det ikke entydigt, om der kan argumenteres for, at lighed er et gode i sig selv, at den er en grundposition, ud fra hvilken resten af samfundet skal indrettes efter. Men det udelukker ikke den mulighed, at lighed i samfundet er godt som et middel. Her ville der være tale om et pragmatisk argument og ikke et metafysisk som Rawls. Særligt to synspunkter synes at dominere.

5 Det første er, at økonomisk omfordeling og større social lighed er med til at styrke velstanden. Et argument kunne altså være, at omfordeling og lighed giver ordnede samfundsmæssige forhold og dermed økonomisk stabilitet, hvilket er til fordel for alle i samfundet. Det andet synspunkt angår, at lighed styrker fællesskabet, og at enhver form for ulighed er med til true samfundets sammenhængskraft hvad der så end måtte ligge i det begreb (se fx Søvndal 2005, der kræver et grundlæggende opgør med den stigende ulighed i samfundet og den eskalerende uansvarlighed over for samfundets sammenhængskraft. ). Pointen synes at være, at mere lighed økonomisk, mellem kønnene etc. får folk til at tænke sig som værende en del af det samme fællesskab, det giver større solidaritet. Så hylder man ikke ligheden, hylder man heller ikke fællesskabet; så ønsker man i stedet, at samfundet skal være svagt. Men først ideen om, at øget lighed gavner velstanden. Velstandsniveau kontra velstandsfordeling Et af argumenterne, som endda Rawls kunne acceptere, var, at ulighed kunne accepteres i det omfang, det var til fordel for hele samfundet. For en ægte tilhænger af lighed kunne det lyde selvmodsigende, al den stund at ulighed altid er til skade for nogle. For at forstå konflikten mellem disse to synspunkter må vi først forstå, at vi kan betragte fordelingen af samfundets velstand som et nulsumsspil eller et plussumsspil. Tilhængere af lighed har det med ofte at tænke samfundet som et nulsumsspil, hvor mængden af værdi i systemet er konstant. Det betyder, at den enes vinding altid bliver den andens tab. Derfor bliver lighed altafgørende som værdi for modelleringen af samfundet, fordi den bliver et billede på, at nogles velstand er taget fra andre. Opererer man med en nulsumslogik, antager man imidlertid også, at et samfunds eller et systems velstandsniveau ligger fast og ikke berøres af den interne økonomiske aktivitet, hvilket er forkert. Nulsumsspillet er intuitivt nemt at forstå. Hvis Jørgensen tager et æble fra Jensen, kan Jensen ikke længere spise det, fordi han har mistet det. Men det betyder ikke, at nulsumsspillet gælder i alle situationer. For hvis Jørgensen sælger Jensen en banan, og Jensen sælger Jørgensen et æble, har de foretaget en udveksling, der har gjort dem begge rigere. Forklaringen er, at Jørgensen kan have flere bananer, end han behøver, og Jensen kan have for mange æbler til, at han kan spise dem. Så gennem udveksling og handel sker der en specialisering, der gør varerne billigere, og gennem konkurrence sker der en yderligere skærpelse af arbejdsdelingen. Her har vi så at gøre med et plussumsspil. Derfor behøver øget økonomisk ulighed ikke med nødvendighed at betyde, at den ene part bliver dét fattigere, som den anden part bliver rigere, fordi den økonomiske ulighed kan højne velstandsniveauet og således være til fordel for alle. Det er netop Rawls pointe, når han siger, at ulighed kan tillades i det omfang, det kommer hele samfundet til gode. Men selv hvis tilhængere af lighed som central værdi skulle anerkende plussumsspillet, vil det ikke nødvendigvis forandre deres holdning til lighed. For plussumsspillet siger kun noget om den gennemsnitlige velstand, ikke om velstandens fordeling. De vil altså sige, at det ikke nytter noget, at vi alle sammen bliver rigere, hvis rigdommen ikke gør de fattigste i samfundet rigere. Konflikten mellem at tænke på velstandsniveauet kontra velstandsfordelingen giver anledning til to opfattelser af velstand, nemlig den relative og den nominelle, og dermed to forskellige opfattelser af lighed. Problemstillingen illustreres meget godt med den seneste debat om

6 hævningen af ejendomsværdiskatten; et indgreb, der skulle have til formål at mindske uligheden på boligmarkedet mellem dem, der har fast ejendom, og dem, der ikke har. Til Information siger Socialdemokraternes finansordfører, Henrik Sass Larsen, at han ikke finder det nødvendigt med et indgreb: Hvad er det for en ulighed? Bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger (Villesen 2005). Ifølge det relative velstandsbegreb bliver Jensen fattigere, hvis Jørgensen bliver rigere, også selv om Jensen ejer lige så meget som han gjorde, før Jørgensens bolig steg i pris (eller før Jørgensen fik lønforhøjelse, arvede eller vandt i lotto). For Jensens velstand måles i forhold til Jørgensens. Men for det nominelle velstandsbegreb som er det, Henrik Sass Larsen giver udtryk for bliver Jensen ikke fattigere, fordi Jørgensen bliver rigere. Jensen velstand måles nemlig i forhold til hans egen indkomst. Ifølge det relative velstandsbegreb er der tale om uønsket ulighed, hvis Jørgensen kan betale for sin operation på et privathospital eller hvis han har en forsikring, der kan. For så kommer Jørgensen hurtigere til end Jensen, der må nøjes med den offentlige sygesikring. Men ifølge det nominelle velstandsbegreb står Jensen ikke længere på venteliste, selv om han skal vente længere på en operation, end Jørgensen skal. Faktisk tværtimod. Den afgørende pointe omkring det relative velstandsbegreb kontra det nominelle er, at de begge anerkender, at en proces kan give anledning til større ulighed men at det for det nominelle velstandsbegreb er acceptabelt, så længe det ikke giver anledning til konkrete problemer! 4 Hvis man forbød folk for egne penge at blive opereret på privathospitaler, ville der være en mere lige tilgang til behandling, men en langsommere! Hvis man beskattede de højeste indkomster hårdt og dermed mindskede incitamenterne til investeringer, ville den økonomiske lighed i samfundet blive større, men velstandsniveauet lavere. Øget ulighed skærper rollefordelingen i samfundet og er med til at øge konkurrencen og dermed samfundets plussumsspil, i hvert fald i det omfang at uligheden ikke giver anledning til konkrete problemer, der hæmmer samfundets funktionsdygtighed. Altså er lighed ikke et gode som middel til mere velstand. Konflikten mellem det relative og det nominelle lighedsbegreb består altså i, om man som det relative lighedsbegreb fokuserer på velstandsfordelingen, eller om man som den nominelle lighedsbegreb fokuserer på velstandsniveauet. Tilhængere af lighedstanken er jo drevet af at ville hjælpe de svage i samfundet, sandsynligvis ud fra devisen om, at hvis de svage har det godt, så har resten af samfundet det også godt. Og tilsyneladende kan de være ligeglade med, at det går ud over velstandsniveauet, så længe velstandsfordelingen er mere lige. Men jo kun på kort sigt. For på lang sigt gør enhver forringelse af velstandsniveauet det vanskeligere at opretholde en lige velstandsfordeling. Det er, hvad vi oplever i disse år med varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed. Fx tjener en ingeniør i Tyskland 3-4 gange så meget som en ingeniør i Sverige (Pass 2003, s. 64), så sandsynligheden for, at man som ingeniør vil blive i Sverige, er blevet betydeligt mindre. Derfor er det kortsigtet tænkning først at fokusere på velstandsfordelingen og først derefter at bekymre sig om velstandsniveauet. Det udelukker dog ikke, at der kan være tilfælde, hvor øget lighed er til fordel for den fælles velstand. Som når man på Ligestillingsministeriets hjemmeside skriver, at for få kvindelige chefer er et problem, fordi et potentiale går tabt, taler man ikke for mere lighed som et mål i

7 sig selv, men som et middel til skabelse af mere velstand. Men tilhængere af lighed har det med at gøre ligheden til et mål i sig selv uden at begrunde hvorfor. Lighed som princip og samfundets sammenhængskraft Nuvel, selv om man ikke kan argumentere for lighed som et mål i sig selv og heller ikke som et middel til større velstand, kan man stadig støtte ideen med henvisning til princippet og til samfundets sammenhængskraft. Det hænder, at vi fra tid til anden proklamere, at vi støtter den ene eller den anden idé af princip. Eksempelvis har Socialdemokraternes formand for nylig foreslået et takststop på transport, voksenuddannelse og børnepasning. Begrundelsen er, at regeringens skattestop har haft store økonomiske konsekvenser for mange danskere. Især lavtlønnede og folk uden for arbejdsmarkedet har mærket, at det er blevet sværere at få pengene til at slå til. Og der sluttes af med, at Socialdemokraterne ikke kan leve med øget ulighed i Danmark, og vi kan ikke passivt se på, at den ulighed eksisterer. Hvad er problemet i ovenstående eksempel? Tilsyneladende alene at uligheden eksisterer. Uligheden må åbenbart ikke findes af princip. For der gives tydeligvis intet svar på, hvad problemet er for samfundet og fællesskabet. Det ville være et problem, hvis børnepasning blev så bekosteligt, at flere kvinder valgte at sige deres job op for selv at passe deres børn. Men intetsteds skriver Socialdemokraterne om konsekvenserne af uligheden, kun at det er synd for de svage. I modsætning til erfaringen af retfærdighed, som vi kan opleve i konkrete situationer, er lighedstanken en abstraktion. Ulempen herved er, at jo mere man taler om lighed eller manglen på lighed i samfundet des mere sandsynligt er det, at man ikke kan fremvise konkrete problemer. Det, som er relevant for politikken og de valg, der skal træffes herindenfor, er samfundsproblemer, konkrete problemer. Og jo mere man fokuserer på at skabe lighed, des mere fjerner man sig fra de konkrete problemer. Underforstået i forsvaret for ligheden synes at være en forsimplet logik, der siger: Mere ulighed giver flere samfundsproblemer, og kun med mere lighed kan vi få dem til at forsvinde igen. Fx i forhold til kriminalitet. Men er det altid et faktum, at de problemer, der skal løses, er skabt af ulighed og er det altid et faktum, at mere lighed vil løse dem? Det er yderst tvivlsomt. Det afgørende argument herfra er: Hvis vi taler om samfundsproblemer over en bred kam, så løser man ikke disse problemer ved en mere lige velstandsfordeling, man løser problemerne med konkrete lovforslag eller tiltag, og disse forslag eller tiltag kan på lang sigt bedst finansieres via et øget velstandsniveau! En omfordelingspolitik kan kun retfærdiggøres i det omfang, at midlerne anvendes til konkrete problemer, der truer den fælles velstand. Uligheden er aldrig et problem i sig selv, ligesom lighed ikke kan blive et mål i sig selv. Men sammenhængskraften, hvad så med den? Man kunne jo fristes til at tænke, at vi som borgere kommer til at betragte hinanden som en del af et fællesskab, at vi hver især tager ansvar for hinanden og føler en gensidig solidaritet. Noget tyder dog på, at det ingenlunde er tilfældet. I en analyse af økonomisk vælgeradfærd skelner Peter Nannestad og Martin Paldam fra Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet mellem en egotropisk og en sociotropisk vælgeradfærd. Den sociotropiske vælger afgiver sin stemme af hensyn til samfundets overordnede økonomi, mens den egotropiske vælger kigger på sin egen økonomi, når han eller hun sætter sit kryds.

8 Overraskende nok viser det sig, at amerikanske vælgere udviser sociotropisk adfærd, mens danske vælgere udviser egotropisk. Nannestad og Paldams fortolkning af den forskel baseres på, at den amerikanske vælger ikke ser regeringen som værende ansvarlig for hans eller hendes private økonomi. Det må omvendt siges at være tilfældet for den danske vælger (Nannestad & Paldam 1994). Længere ønsker Nannestad og Paldam ikke at gå i deres fortolkning af, hvorfor den danske borger er tilbøjelig til at stemme ud fra egne økonomiske interesser. Der kan gives mange forklaringer på forskellene i økonomisk vælgeradfærd, men uanset hvad motivet bag den egotropiske adfærd måtte være, må vi konstatere, at på trods af udbredt lighed i velfærdsstaten tænker den enkelte borger tilsyneladende mere individuelt end kollektivt. Forestillingen om, at mere lighed skaber mere sammenhængskraft, er på den baggrund ikke indlysende. En høj skatteprocent og en høj grad af statslig omfordeling af velstanden betyder ikke nødvendigvis, at vi er i samme båd. Snarere tværtimod. Fordi det økonomiske råderum er indskrænket for den enkelte, bliver vi snarere hinandens konkurrenter i forsøget på at tilrane os velfærdsstatens goder. Pludselig bliver vi drevet af en nulsumslogik, hvilket på ingen måde fremmer solidariteten og sammenhængskraften. Afslutning Vores forståelse af relationen mellem mennesker er i første omgang båret af vores erfaringer af retfærdighed. Lighedstanken udfordrer retfærdigheden, og en omfordeling af velstanden kan kun forsvares med henvisning til, at det er til fordel for samfundet generelt. Således må enhver kritik af uligheden i samfundet ske med henvisning til ulighedens negative konsekvenser, og at de negative konsekvenser med nødvendighed vil forsvinde i kraft af større lighed. Vi skylder os selv ikke at blive forhekset af det smukke ideal om lighed og i stedet forholde os til de konkrete samfundsproblemer. Og vi skylder os selv at medtænke, hvilken fordeling af goderne der er bedst for velstandsniveauet, også af hensyn til de svageste i samfundet. Ellers havner vi i den situation, som den italienske forfatter Italo Calvino skriver om i sin novelle Det sorte får om et samfund lidt på det jævne, hvor man lever af at stjæle fra hinanden: The government was a criminal organization that stole from its subjects, and the subjects for their part were only interested in defrauding the government. Thus life went on smoothly, nobody was rich and nobody was poor. (Calvino 1995)

9 Litteraturliste Calvino, Italo Numbers in the Dark. New York: Vintage Books. Flor, Jan Riis Rawls: Retfærdighed og fornuft. I Poul Lübcke (red.) Vor tids filosofi videnskab og sprog. København: Politikens Forlag. Hayek, F. A The Constitution of Liberty. London: Routledge and Kegan Paul. Jensen, Mads Storgaard. Dommedagsfesten en kritik af tidens kulturpessimisme. København: Centrum. Mauss, Marcel (1950). Gaven gaveudvekslingens form og logik i arkaiske samfund. København: Spektrum. Nannestad, Peter & Paldam, Martin The Egotropic Welfare Man A pooled crosssection study of economic voting in Denmark, I Memo 1994, vol. 2. Århus: Aarhus Universitet, Økonomisk Institut. Nozick, Robert Anarchy, State and Utopia. Oxford: Basil Blackwell. Pass, Nadja Samtale: Kjell A. Nordström. I Reflexioner om holdninger. København: Reflexioner Aps. Rawls, John A Theory of Justice. Cambridge, Mass.: The Belknap Press of Harvard Univ. Press. (da En teori om retfærdighed. Frederiksberg: Det lille Forlag). Søvndal, Villy Vi skal starte den virkelige kulturkamp. Politiken 27. august 2005, 3. sektion side 6 Trivers, R. L The evolution of reciprocal altruism. Quart. Rev. Biol. 46: Villesen, Kristian Socialdemokratisk berøringsangst over for boligskat. Information 30. juli 2005, side 6 / 7 / indland Internetreferencer Ligestillingsministeriet Socialdemokraternes takststop 1 Af de nævnte lighedsformer er moralsk lighed den mest abstrakte, idet det er vanskeligt at beskrive den proces, der er impliceret i udfoldelsen af at betragte et andet menneske som ligeværdigt. 2 Filosofisk set kan der gives to typer af forklaringer på dette spørgsmål. Set ud fra en nominalistisk optik hvortil kulturrelativismen, begrebsrelativismen, social konstruktivismen, historicismen, systemisk tænkning hører findes fænomenet lighed, fordi det findes! Med andre ord så er eksistensen af lighedsbegrebet kontingent, dvs. et resultat af tilfældige sammentræf. Begrebsrelativismen vil forsøge at spore ordets oprindelse og derefter begrunde fænomenets eksistens med, at der findes et ord for det. Historicismen vil givetvis fokusere på den franske revolution og forklare, hvordan den historiske udvikling gav anledning til en række episoder, der i sidste ende førte til ønsket om lighed som en central værdi i udformningen af samfundet. I modsætning til nominalismen finder vi den realistiske optik med støtte fra essentialismen, begrebsobjektivismen, fænomenologien, kognitivismen der vil hævde, at lighed er et fænomen i vores virkelighed, der er naturligt og dermed uafhængig af vores kultur. Stærkest i den her sammenhæng og den position, som dette papir vil arbejde videre ud fra er kognitionsforskningen. 3 Tvangen består i, at vi jo fødes ind i et allerede eksisterende samfundssystem, hvor man eksempelvis har progressiv beskatning, og at man hvis man er uenig i denne måde at fordele værdierne i samfundet på ikke har mulighed for ikke at følge lovgivningen. Vi har kun mulighed for som borgere at give vores utilfredshed til kende via de eksisterende kanaler for demokratisk deltagelse. Men naturligvis har vi også mulighed for at være enige i, at det er godt at tilsidesætte mulighedsligheden for fællesskabets skyld. 4 Man kan godt sige, at bistandsklienten bliver fattigere af, at Henrik Sass Larsens hus stiger i værdi i den forstand, at det bliver vanskeligere at komme ind på ejendomsmarkedet. Dog glemmer man, at det aldrig har været nemt at købe fast ejendom for sin bistandshjælp, og at der i den grad mangler forklaringer på, hvorfor det pludselig skulle til at være en ret. Spørgsmålet er ydermere, om ikke en beskatning af ejendomsværdistigning, som skulle være løsning på problemet, blot gør det vanskeligere for førstegangskøbere at købe hus.

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

MotivationsAnalyse for

MotivationsAnalyse for www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Indvendinger. Psykologisk glidning

Indvendinger. Psykologisk glidning 144 Indvendinger Psykologisk glidning I forhold til ubeslutsomme kunder, der har behov for et ekstra skub, og kunder der ikke helt har forstået værdien af produktet, kan det være gavnligt at anvende en

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation Hvordan laver I mad? Sarasvathy (2001) taler om to grundlæggende forskellige måder at lave mad på, som svarer til hvad hun har fundet

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 20. FEBRUAR 2011 SØNDAG SEPTUAGESIMA Tekster: Jer. 9,22-23; 1.Kor.9,24-27; Matth. 20,1-16 Salmer: 736,309,490,170,60

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 20. FEBRUAR 2011 SØNDAG SEPTUAGESIMA Tekster: Jer. 9,22-23; 1.Kor.9,24-27; Matth. 20,1-16 Salmer: 736,309,490,170,60 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 20. FEBRUAR 2011 SØNDAG SEPTUAGESIMA Tekster: Jer. 9,22-23; 1.Kor.9,24-27; Matth. 20,1-16 Salmer: 736,309,490,170,60 Styrk mig, lær mig, lad mig blive Tålig, trøstig her i live, Bedre

Læs mere

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan

At vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere